4. november 2015 Nyhedsbrev − Bank & Finans Nye regler om, hvilken type kapital, der kan anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg Erhvervs- og vækstministeren fremsatte den 30. oktober 2015 lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel mv. og forskellige andre love til gennemførelse af UCITS V-direktivet og indfasning af nyt likviditetsdækningskrav for penge- og realkreditinstitutter mv. (”Lovforslaget”). Nyhedsbrevet vil hovedsageligt fokusere på Lovforslagets nye regler om, hvilken type kapital, penge- og realkreditinstitutter (”Institutter”) for fremtiden kan anvende til at opfylde deres individuelle solvenstillæg. I medfør af Lovforslagets § 9, stk. 3 træder de nye regler herom i kraft den 1. januar 2016. Ophævelse af Finanstilsynets vejledning til FIL § 124, stk. 5 – Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden Institutter skal i henhold til lov om finansiel virksomhed (”FIL”) § 124, stk. 1, jf. stk. 2 opgøre deres individuelle solvensbehov. Finanstilsynet kan i medfør af FIL § 124, stk. 3, fastsætte et højere individuelt solvenskrav i form af et tillæg til Instituttets solvensbehov. Instituttets individuelle solvensbehov eller solvenskrav omtales i det følgende som solvenstillægget. I medfør af FIL § 124, stk. 3, 3. pkt. kan Finanstilsynet stille krav til, hvilken type kapital, Instituttet kan anvende til opfyldelse af solvenstillægget. Den 2. september 2013 offentliggjorde Finanstilsynet i henhold til § 124, stk. 3, 3. pkt. et notat om vejledning til krav til den kapital Institutter kan anvende ved opfyldelse af solvenstillægget under 8+ metoden (”8+ notatet”). 8+ notatet foreskriver bl.a., at hybrid kernekapital og supplerende kapital kan medgå til opfyldelsen af Instituttets solvenstillæg, hvis den hybride kernekapital eller supplerende kapital nedskrives eller konverteres til egentlig kernekapital, såfremt Instituttets egentlige kernekapital falder til et niveau under 7 %. I medfør af Lovforslagets § 1, stk. 19 ophæves FIL § 124, stk. 3, 3. pkt. Dette betyder samtidig også, at Finanstilsynets vejledning som anført i 8+ notatet ikke længere er gældende pr. 1. januar 2016. Side 2 EBA’s retningslinjer Den Europæiske Banktilsynsmyndighed 1 (”EBA”) fremlagde den 19. december 2014 retningslinjer for fælles procedurer og metoder for tilsynskontrol- og vurderingsprocessen2 (”Retningslinjen”). I Retningslinjen foreskriver EBA, at alle nationale tilsynsmyndigheder, i Danmark Finanstilsynet, skal efterleve retningslinjerne, ved at indarbejde Retningslinjen i deres tilsynspraksis på passende vis. Retningslinjens afsnit 7 indeholder rammer for, hvor stor en del af det individuelle solvenstillæg, der som minimum skal opfyldes af henholdsvis egentlig kernekapital og af kernekapital 3. I henhold til Retningslinjens pkt. 348 bør tilsynsmyndighederne fastsætte et krav til sammensætningen af kapitalkvaliteten til dækning af det individuelle solvenstillæg ud fra følgende anvisninger: 1) Minimum 56 % skal dækkes af egentlig kernekapital, 2) Minimum 75 % skal dækkes af egentlig kernekapital eller hybrid kernekapital, og 3) De resterende 25 % kan dækkes af egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital I medfør af ny FIL § 124, stk. 8 skal Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om, hvilken type kapital, der kan anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg. Delegationen til Finanstilsynet skal i henhold til Lovforslagets bemærkninger sikre, at Finanstilsynet smidigt og løbende kan justere de danske regler på baggrund af eventulle ændringer, tilpasninger mv., som måtte følge af den løbende EU-regulering, herunder eventuelle fremtidige retningslinjer fra EBA. Bemyndigelsen skal således sikre, at de nuværende regler kommer i overensstemmelse med Retningslinjen, og at Finanstilsynet fremover kan anvende bemyndigelsen til at implementere fremtidige ændringer til Retningslinjen eller anden regulering fra EU gennem udstedelse eller ændringer af bekendtgørelser. Bekendtgørelse om kapital til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg for Institutter Den 2. november 2015 sendte Finanstilsynet bekendtgørelse om kapital til opfyldelse af det individuelle solvenstillæg for pengeinstitutter og realkreditinstitutter (”Bekendtgørelsen”) i høring. Høringsperioden løber indtil den 27. november 2015. I henhold til Bekendtgørelens § 2 skal den kapital, Instituttet anvender til dækning af det individuelle solvenstillæg bestå af mindst 56 pct. egentlig kernekapital, og mindst 75 pct. af kapitalen skal bestå af kernekapital. De resterende 25 pct. kan bestå af egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital. Bekendtgørelsen og de nye krav til, hvilken kapital Instituttet kan anvende til opfyldelse af deres individuelle solvenstillæg træder i kraft den 1. januar 2016, jf. Bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Bekendtgørelsen indeholder dog også særlige overgangsregler for allerede udstedt hybrid kernekapital og supplerende kapital, der pr. 31. december 2015 i overensstemmelse med 8+ notatet kunne medregnes til opfyldelse af Instituttets individuelle solvenstillæg. I henhold til Bekendtgørelsens § European Banking Authority Guidelines for common procedures and methodologies for the supervisory review and evaluation process (SREP) 3 Ved kernekapital forstås Instituttets egentlige kernekapital og hybride kernekapital, jf. FIL § 5, stk. 6, nr. 8. 1 2 Side 3 3, stk. 2 kan Instituttets medregne hybrid kernekapital og supplerende kapital, der opfylde de særlige krav i 8+ notatet, til dækning af det individuelle solvenstillæg indtil den 31. december 2021. Bekendtgørelsens § 3, stk. 2 henviser til, at den udstedte hybride kernekapital og supplerende kapital kan anvendes til dækning af de i § 2 nævnte krav, hvor kapitalinstrumentet kan indgå som egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital. Denne formulering kan give anledning til en vis fortolkningstvivl. Finanstilsynet har dog bekræftet, at overgangsreglen skal forstås således, at Instituttet har frie beføjelser til at vælge, hvilken del af kravet i Bekendtgørelsens § 2, som den allerede udstedte hyrbide kernekapital eller supplerende kapital skal dække. Dette betyder, at Instituttets allerede udstedte hybride kernekapital eller supplerende kapital, som pr. 31. december 2015 opfylder 8+ notatet, indtil den 31. december 2021, kan anvendes til opfyldelse af kravet om, at solvenstillægget skal udgøres af mindst 56 % egentlig kernekapital og mindst 75 % kernekapital. Overgangsordningen kan således beskrives om en ”bottom-up-metode”. Overgangsordningen kan illustreres med følgende eksempel: Et Institut har forud for den 31. december 2015 udstedt et Tier 2 instrument (supplerende kapital), der opfylder kravene i 8+ notatet. Den 1. januar 2016 udgør Tier 2 instrumentet 75 % af Instituttets individuelle solvenstillæg. Indtil den 31. december 2021 vil Instituttet således kunne anvende Tier 2 instrumentet til opfyldelse af kravet om, at solvenstillægget skal udgøres af minimum 56 % egentlig kernekapital og mindst 75 % kernekapital. De sidste 25 % af det individuelle solvenstillæg kan opfyldes med enten egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital. Instituttet vil i dette tilfælde, indtil den 31. december 2021, altså kunne opfylde hele sit individuelle solvenstillæg med supplerende kapital. Allerede udstedt hybrid kernekapital eller supplerende kapital, der ikke opfylder de særlige krav i 8+ notatet, men alene opfylder de almindelige krav i CRR-forordningen4, kan fra og med den 1. januar 2016 medregnes til opfyldelse af Instituttets individuelle solvenstillæg i overensstemmelse med Bekendtgørelsens § 2. Et Tier 2 instrument, der alene opfylder de almindelige krav i CRR, kan således fra den 1. januar 2016 medregnes med op til 25 % af Instituttets individuelle solvenstillæg. Dette er en lempelse af de nuværende regler, idet kun hybrid kernekapital og supplerende kapital, der opfyldte de særlige krav i 8+ notatet, kunne medgå til Instituttets opfyldelse af det individuelle solvenstillæg. Michael Steen Jensen D +45 33 41 41 96 M +45 24 41 67 86 msj@gorrissenfederspiel.com Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 4 Side 4 Tobias Linde D +45 33 41 41 61 M +45 24 28 68 26 tl@gorrissenfederspiel.com Denne orientering er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Gorrissen Federspiel påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til brugen af orienteringen.
© Copyright 2024