Professionel kærlighed
sociale medier Forsker: Det er bare nutidens poesibøger Side 28 pengeregn Guide: Søg fonde og legater med succes Side 34 Side 6 din nye overenskomst Reallønnen er sikret, og pensionen stiger BØRN UNGE04 26. februar 2015 46. årgang professionel kærlighed Elsker du mig? Børn har brug for pædagogers positive følelser for at udvikle sig. Men hvordan har man hjertet med, når man er professionel? Side 11-23 04 2015 nyheder Her holder vi alle meget af hinanden AKTUALITET, PERSPEKTIV OG KONSEKVENS 3-9 14,37% DER LANDER PÆDAGOGERNES PENSIONSPROCENT I 2016 Side 6-7 Tema PROFESSIONEL KÆRLIGHED 11 Foto: Jeppe Carlsen Inspiration SOCIALE MEDIER indhold Sammen om ingenting 28 3 Speeddating åbnede jobdøren 4 Antallet af singler eksploderer 5 Forbudte pølsehorn var en and 6 OK-forlig Reallønnen forbedres 7 OK-forlig Pensionsbidraget stiger 8 BUPL Flyv ikke med Ryanair 9 God motorik får pulsen op 11Tema Professionel kærlighed 24 Øjeblikket Klovnen brød muren 26 En stjernestund De lærenemme unger 28Forsker Drop panik over sociale medier 32 A.P. Møller Fonden åbner kassen 33 Lær af os Hjemmebesøg skaber tryghed 34 Guide Søg fonde og legater med succes 38 Tidslinjen Historien om boldspillet 39 Tegneserie og kort nyt 40 Opslagstavlen 42 Læserbreve Pluk fra Facebook 43 BUPL mener Guide SÅDAN Søg fonde og legater 34 Bag BILLEDET Fotograf Hanne Loop har taget billedet til ØJEBLIKKET Side 24-25 »Sjældent er jeg blevet rørt så meget på en opgave. At opleve den pædagogiske klovn Betina Baden træde ind i beboerhuset stuer og beboernes hjerter var fantastisk og greb mig om hjertet. Jeg fulgte hende i de to timer, hun var der. At gå efter en time ville have været disrespekt for noget så fint og smukt som det var at være vidne til beboernes funklende øjne!« Bag ARTIKLEN BUPL MENER Børnene var i følelsesmæssigt kaos 43 »Ungerne higede fuldstændigt vanvittigt efter anerkendelse. De søgte vildt efter voksenkontakt.« Mette Aagaard Larsen, faglig sekretær, BUPL Journalist Ulla Bechsgaard har skrevet historien om sociale medier Side 28-31 »Vi hører tit skrækhistorier om børn, der bliver mobbet på de sociale medier. Jeg griber fat i en ny vinkel: Fagpersoner og forældre kan roligt lægge panikangsten væk. Børn er ganske gode til at gebærde sig på de sociale medier, og de kan opleve et tæt fællesskab ved at være sammen om ingenting; men de voksne skal som altid følge med i børnenes liv, også det der foregår online.« Speedrekruttering åbnede døren til et vikariat og derefter fast arbejde for Morten Mellbak Branth. Foto: Jens Hasse Speedrekruttering gav Morten job »Det var en virkelig fed mulighed« Aarhus Kommune har sendt 46 pædagoger på 7 ugers praktikvejlederuddannelse. For at fylde vikarstillingerne valgte de at afholde ’speedrekruttering’ for jobsøgende pædagoger. Af Maja Hansen, mjs@bupl.dk forberede en lille præsentation af sig selv, men jeg Morten Mellbak Branths plan gav pote. Da havde bare fået en mail om at møde op. Derfor dagen var omme, havde han scoret et vikariat tog jeg derud uden at have forberedt noget som job, først i vuggestuen Sabro og dernæst i Pile helst,« fortæller Morten Mellbak Branth. huset. Vikariatet var også en hjælp til Morten Hjemmefra havde han heldigvis læst op på de Mellbak Branths videre arbejdsliv: Allerede fire forskellige institutioner, der skulle deltage. Han dage inde i sit vikariat blev han tilbudt et job i en vidste allerede, inden han mødte op, hvilke insti anden børnehave. tutioner han gerne ville ’speeddate’ med. reference til min jobsamtale. På den måde har orten Mellbak Branth ved, hvordan det er mens institutionerne fortalte om sig selv. Jeg jeg indirekte fået et job ud af at være med i job at være arbejdsløs pædagog, men ’speedre havde jo researchet på dem i forvejen, så jeg havde rotation,« siger han. kruttering’ for jobsøgende pædagoger og vikarløse lidt tid til at tænke over, hvordan jeg ville sælge institutioner har hjulpet ham ind på arbejds mig selv bedst muligt,« siger han. M markedet igen. Her scorede han nemlig et v ikarjob. Korrektur Karen Altschul børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekster, der indsendes uopfordret. Ved problemer med levering kan du sende en mail til levering@bupl.dk Annoncer: Marianne Földvary, Niels Juul Pedersen Forretningsudvalget Formand Elisa Bergmann Næstformand Birgitte Conradsen Hovedkasserer Lasse Bjerg Jørgensen Faglige sekretærer Mette agaard Larsen, Lars Søgaard A Tryk Stibo Graphic Kontrolleret oplag 64.954 ISSN 0006-5633 Udgivelse: uge 3, 5, 7, 9, 11, 13, 17, 19, 21, 23, 25, 33, 35, 37, 39, 42, 44, 46, 48 og 50. ING 2 Art director Eva Krebs Larsen Journalister Vibeke Bye Jensen, Steffen Hagemann, Trine Vinther Larsen, Maja Hansen Forside Jens Hasse KN Blegdamsvej 124, 2100 København Ø Tlf. 3546 5100 b&u@bupl.dk Redaktionschef Lene Søborg (ansv.) N OR D I Udgiver MILJØMÆ R SK 541-004 TRYKSAG »Jeg brugte den institution, jeg var vikar i, som »Jeg forberedte min præsentation i hovedet, Vi vender bøtten. Aarhus Kommune har i sam arbejde med BUPL holdt speedrekruttering for Aarhus Kommune skulle bruge vikarer, mens Bevar roen. Morten Mellbak Branth valgte at 46 pædagoger var på efteruddannelse. Derfor fortælle om sin faglige erfaring, og hvad han Aarhus Carin Weibull har været med til at gen valgte kommunen sammen med BUPL at holde kunne tilbyde institutionen. nemføre projektet. Hun synes, speedrekrutte ’speedrekruttering’, hvor de ledige kunne kurtisere »Det vigtigste var at bevare roen. Jeg passede pædagoger to gange. Faglig sekretær i BUPL ringen har både fordele og ulemper. vikarløse institutioner og omvendt. De ledige på ikke at virke alt for overenergisk, for så risike »Det er en succes på den måde, at vi prøver at pædagoger kom ud i små grupper for at snakke rede jeg bare at falde over ordene. Det var jo på råde bod på den klemme, arbejdsløse sidder i. Nor med en leder. Her havde leder og pædagog hver en måde en jobsamtale, så jeg skulle jo sælge mig malt tager det lang tid at søge arbejde, men med 3-5 minutter til at præsentere sig selv. selv, men jeg tænkte også hele tiden over, at jeg speedrekruttering behøver det ikke tage så lang skulle kunne stå inde for det, jeg sagde,« siger han. tid. Desuden vender vi bøtten, så lederne også skal »De andre ledige havde fået at vide, at de skulle ► 3 nyheder ► nyheder Speedrekruttering ... forsøge at gøre sig lidt attraktive,« Tro ikke på alt, hvad du læser Forbudte pølsehorn var en and Sådan ser familien Danmark ud lige nu siger hun. Selvom Morten Mellbak Branth Husstandstype kunne bevare overskuddet under speedrekrutteringen og scorede et Enlige voksne i alle aldre fordelt efter husstandstype. 1. januar 2015 vikariat, er ikke alle pædagoger glade for metoden. »Det er svært for nogle af de ar Ifølge Ekstra Bladet er Sundhedsstyrelsen kommet med nye regler for, hvilken mad forældre må medbringe til fødselsdag i børnehaven. Men det kender styrelsen ikke noget til. Antal voksne personer I alt Antal enlige voksne I alt bejdsløse. De er mange, og det skal Af Maja Hansen, mjs@bupl.dk E gå stærkt, så de skal virkelig byde sig til. De kan komme til at tænke, ’hvor dan har jeg overhovedet en chance?’. automatisk dukker op ved en fra Så det har aldrig været et problem at offentliggjort en artikel, tagelse af grundlæggende pølse medbringe pølsehorn? hvor der står, at Sundheds hornsrettigheder. styrelsen har indført nye regler for gang til gang for at se, om vi kan medbragt mad til børnefødselsdage Har Fødevarestyrelsen indført nye reg- måtte medbringe til madordnin forbedre det,« siger Carin Weilbull. i institutioner. Spørger man Sund ler, der forbyder pølsehorn? ger. De måtte ikke medbringe ting, Tidligere erfaringer fra andre job rotationer har vist BUPL Aarhus, at et godt netværk er essentielt for at H én uss en tan lig d m vo e ks d en med jobrotation igen i s eptember. få job. »Når man kommer ud i en job rotation, kan man få skabt et net værk, og det er nøglen til at få job. Det viser sig gang på gang, at det = 1.584.637 37 4.274.623 mere regler for, hvad forældrene hedsstyrelsen, lyder det klokke klare svar: »Vi har ikke indført nye regler på Enliges andel af alle voksne personer i procent området. Det kan være, at Fødevare »Vi har ikke indført nye regler på de havde tilberedt hjemme, for ek området. Der er ikke sket ændrin sempel pølsehornene. I 2011 kom ger i, hvad man må medbringe ved der nye regler, som betyder, at der børnefødselsdage de seneste år.« ikke længere er grænser for, hvad en styrelsen står bag.« Kilde Danmarks Statistik, februar 2015. / Grafik: EKL. Flere enlige i Danmark end nogensinde før ’Virksomhed under bagatelgrænsen’ Reglerne har ellers været årsag til ramaskrig på de sociale medier, Hvordan er reglerne på nuværende må medbringe. tidspunkt? da de angiveligt skulle forbyde for »«Forældres medbragte mad kan ældrene at medbringe pølsehorn til inddeles i to kategorier: ’privatsfære’ fester i institutionerne. Så forældre må altså gerne medbringe pølsehorn til børnefødselsdage? og ’virksomhed under bagatelgræn »Det er helt korrekt. Pølsehorn, vis man troede, at kernefami højeste tal, siden statistikkens ikke lever i parforhold, men regi Så er der ikke andet at gøre end sen’. ’Privatsfære’ er for eksempel frugtspyd og så videre er det helt i orden at medbringe.« H lien og livet i tosomhed er det start i 1986. Blandt voksne under streres som enlige, så betyder det at tage fat i Fødevarestyrelsen og den mad, forældrene medbringer allermest almindelige her til lands, 30 år er andelen af enlige 58 pro ikke, at de alle sammen bor alene. stille dem til ansvar for, at børn til børnefødselsdage. Det ligger et kendt ansigt der,« siger Carin kan man godt tro om. Da nytårs cent. Blandt voksne i alderen 30- Faktisk bor hver fjerde enlige vok ikke længere kan nyde pølsehorn helt uden for fødevarelovgivningen. Hvem har ansvaret, hvis børnene får Weilbull. fyrværkeriet blev skudt af ved års 59 år ligger andelen af enlige på 30 sen i en husstand, hvor der også bor og pizzasnegle i børnehaven, når ’Virksomhed under bagatelgrænsen’ massemadforgiftning? Lige nu er 24 af projektets del skiftet, var der knap 1,6 millioner procent. For personer på 60 år og andre voksne. Det kan være, at de de har fødselsdag. er, når forældre giver et bidrag til en »Dem, der serverer maden, har tagere i gang med deres vikariat. 12 enlige i Danmark. Det svarer til, at derover ligger andelen på 38 pct. deler lejlighed med andre, bor på Dyrlæge Carl-Aage Morgen fra madordning, som et registreret køk ansvaret. Det er forældrenes ansvar af de pædagoger, der fik et vikarjob 37 procent af alle voksne registreres Denne aldersgruppe er den eneste, kollegium eller bor på plejehjem. Fødevarestyrelsens kontor for foder ken står bag. I begge situationer er ikke at levere dårlig mad, men det er gennem ordningen, har fået job. n som singler. hvor der er sket et fald over årene. og fødevaresikkerhed har været så der ingen grænser for, hvad foræl også køkkenets ansvar ikke at mod venlig at besvare de spørgsmål, der drene må komme med.« tage mad, som kan være farlig.« n et netværk i branchen og bliver Det er både i antal og andel det Mest læste nyheder på bupl.dk 7. februar til 20. februar 2015 Forlig sikrer reallønsstigning vist 17.896 gange OK-forlig for 573.000 offentligt ansatte sikrer reallønnen og øger fokus på psykisk arbejdsmiljø. Er ’særligt sensitiv’ det nye ADHD? vist 13.940 gange Begrebet særligt sensitiv får større og større opmærksomhed. Tidlig læring skader vist 12.352 gange Det er en alvorlig fejltagelse at gøre børnehaven til en førskole, siger professor. børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 Så meget koster det at sende to børn i henholdsvis børnehave og vuggestue: Den billigste: Randers Kommune 42.000 kroner årligt Den dyreste: Albertslund Kommune 61.752 2. februar 2015 havde Ekstra Bladet en artikel på sin hjemmeside under overskriften ’Årgh ja, hvad: Børnehave forbyder pølsehorn’. I artiklen står, at Sundhedsstyrelsen er ’kommet med nye skrappe regler for opbevaring og servering af fødevarer i børnehaven’. Avisen skriver, at institutionen Børnegården derfor har vedtaget nye regler, der forbyder forældre at medbringe hjemmelavede pølsehorn, pizzasnegle og frugtspyd. Redaktionen anbefaler Nye udgivelser Top & bund »Jeg hørte engang en far sige: ’Af og til bliver jeg nødt til at slå mine børn, men aldrig i ansigtet for ikke at ydmyge dem. Det er fantastisk. Han har fornemmelse for værdighed. Han bør straffe, gøre det korrekte og derefter komme videre.« PAVE FRANS, Vatikanet, om børne opdragelse. SØB Selvom næsten 1,6 mio. voksne Pressefoto er lettere at få et job, når man har + 166.129 + 240.299 H to uss en t a lig nd e me vo d ks ne H tr us en e e st a lig ll e n d e r fl me vo e d ks re ne 1.178.209 holde speedrekruttering i forbindelse Om artiklen »På et tidspunkt havde vi stram Derfor evaluerer vi projektet fra Aarhus Kommune forventer at 4 kstra Bladet har for nylig kroner årligt Kilde: Nykredit 2015 Fagbog af John Aasted Halse Børnebog Skrevet og illustreret af Rilla Alexander Forlaget Frydenlund, 192 sider, vejl. pris 249 kroner. Turbine, 44 sider, vejl. pris 249,95 kr ’Den nødvendige opdragelse – er opdragelse nødvendig?’ Opdragelse handler om samvær, nærvær, kærlighed og anerkendelse, men forudsætter også krav, ansvar og tydelige voksne, der markerer, hvor grænserne går, uden at det fører til kæft, trit og retning. Ingen kan være den perfekte opdrager, men man skal være tydelig i sine krav samtidig med, at man sikrer en tæt tilknytning mellem barnet og sig selv. 'Verdens Bedste Bog' Verdens Bedste Bog handler om læseglæde for børn. Den starter helt simpelt med ’Tag det første skridt’, og straks er man opslugt af rejsen gennem en god historie. Den er enkelt udført med flotte illustrationer i klare farver. Konceptet er sjovt og anderledes og giver én lyst til at følge med på rejsen fra start til slut. Fra 2-5 år App af TribePlay 25 kroner i App Store og Google Play 'Dr. Pandas Dagpleje' Er det oplagte spil, hvis man vil have børn til at fortælle, hvad de oplever i deres daginstitution. Spilleren lever sig ind i rollen som pædagog og får øvet sine omsorgsevner, når der skal vinkes farvel til dyreforældrene, mades og puttes. Men pædagogen kan skam også arran gere et brag af en fødselsdagsfest. Den kreative spiller kan indgå i 1000 interaktioner! 0-5 år Til tablet og smartphone 5 nyheder nyheder Det store forlig kom i hus Din løn bliver mere værd Overenskomstforlig for 573.000 ansatte i kommuner og regioner sikrer pædagoger en stigning i reallønnen. Indsats for bedre psykisk arbejdsmiljø styrkes, mens antallet af TR-beskyttede fastholdes. Vidste du at BUPL’s egne forhandlinger ● I 2018 vil månedslønnen for en fuldtidsansat pædagog på grundløntrin 26 skønsmæssigt være steget med 1.300 kr. OK-forlig sikrer pædagogerne mere i pension, men rummer også en anererkendelse af pædagogernes faglighed, mener BUPL-formand Pensionsbidraget stiger til 14,37 % Af Trine Vinther Larsen tvl@bupl.dk P ædagogers pengepung vil det er en lønstigning, som pædago cent og den samlede ramme – 0,05 betyder for mig, at de anerkender børn i forliget er sikret frihed veje en smule tungere, når gerne har brug for,« siger BUPL-for procent – skal blandt andet bruges problemet og det fælles ansvar,« med løn i 2 uger. I dag har de de i de kommende år går i manden, som også er tilfreds med, at på indsatser for at forbedre det psy siger Elisa Bergmann. kun 1 uge. reguleringsordningen stadig lever. kiske arbejdsmiljø, regulering af ATP Blandt de aftalte initiativer på ar butikker for at købe ind. M ere til pension. Forbedringer af de studeren tencefonden, som årligt kan udbetale i 15 millioner des løn. Varige midler til kompetencefonden. kroner til vider- og efteruddannelse. Fokus på behovet for forberedelsestid. »Der stilles hele tiden større krav til pædagoger. Der er både cool cash og blødere resultater at En sikring af kompetencefonden bidrager til, at vi Under forhandlingerne om en ny Den sikrer en parallel lønudvikling og barsel til fædre. Hertil kommer bejdsmiljøområdet er øget videns Antal TR-beskyttede bevares. glæde sig over i det forlig, som BUPL og Kommu får dagsordensat behovet for, at pædagoger får overenskomst, der træder i kraft 1. mellem det offentlige og det private 0,4 procent, som er forhandlet på formidling om psykisk a rbejdsmiljø. Tillidsrepræsentanters vilkår på nernes Landsforening (KL) indgik 21. februar, og ny viden og kan blive professionelt tanket op,« april 2015, har pædagogerne fået arbejdsmarked. plads ved BUPL’s egne forhandlinger Dertil vil KL og organisationerne arbejdspladserne og MED-sam som vedrører 50.000 pædagogers overenskomst. siger Elisa Bergmann. med KL (se ’Pensionsbidraget stiger etablere et rejsehold, som skal hjæl arbejdet i kommunerne har fyldt Forliget udmønter de 0,4 procent, som organisa Under forhandlingerne har BUPL kæmpet til 14.37 %’) pe arbejdspladserne og arbejdsmiljø meget før og under forhandlingerne. tionerne havde, efter at Forhandlingsfællesskabet for pædagogernes tid til forberedelse på både havde udfyldt sin ramme på 5,47 procent. småbørns- og skoleområdet. Selvom det ikke er generelle lønstigninger på 5,42 pro Samtidig indføres dog et 'privat cent over tre år. Det er lidt mere end lønsværn', som skal sikre, at lønnen de forventede prisstigninger på 3,8 i den offentlige sektor ikke stiger organisationen i kommunen med at Forhandlingsfællesskabet har for procent, og dermed er pædagogers mere end i det private. Elisa Berg Et fælles problem. BUPL’s for håndtere og forebygge problemerne mået at stå imod KL’s krav om færre »Træerne vokser ikke ind i himlen, men med blevet til aftaler om en pulje af timer, så kalder realløn sikret og forbedret. mann mener, at det kan få negative mand er glad for nye initiativer i på arbejdspladsen. TR-beskyttede medarbejdere. Det reallønstigning og mere i pension kan pædagoger Elisa Bergmann det en lille sejr, at KL og BUPL i konsekvenser for ligelønnen mellem aftalen, som handler om at for blev aftalt, at et projekt vedrørende holde skindet på næsen,« siger BUPL’s formand den kommende overenskomstperiode har aftalt mænd og kvinder. bedre det psykiske arbejdsmiljø. Mere barsel til far. Forhandlings MED-strukturen og TR-funktionen Elisa Bergmann projekter, der indeholder elementer om behovet Lønstigninger kom i hus som en del af et forlig om generelle løn- og arbejdsvilkår for alle 573.000 ansatte »Det vil det, fordi de offentligt an Da Arbejdstilsynet i 2013 besøgte fællesskabet er også kommet igen skal sikre et fokus på og en forbed »Dertil har vi fået midler til kompetenceud i kommuner og regioner, herunder satte hovedsageligt er kvinder. Og 2.798 dag institutioner, fandt de nem med et krav om en uges mere ring af samarbejdet på arbejdsplad vikling og en række projekter, som understøtter »Med aftalen anerkender KL, at pædagogisk 50.000 pædagoger. Forligt er lønningerne til blandt andre kvinde flest problemer med det psykiske betalt barsel til mænd, så den øre sen og med kommunerne. professionen. Det ser vi som en anerkendelse af arbejde kræver forberedelse, og at planlægning, gået mellem Kommunernes ind lige pædagoger halter i dag langt ef arbejdsmiljø. mærkede, lønnede barselsorlov til »Det handler om at sikre, at pædagogers faglighed,« siger hun. evaluering og udvikling er vigtige elementer i at Landsforening (KL) og Forhandlings ter lønnen i mere mandedominerede »Fra KL lyder det ofte, at det er op fædre udvides fra de 6 uger i dag til medarbejderne bliver hørt og har Lønstigningerne blev aftalt under de ’store’ for fælleskabet, som BUPL er en del af. fag i det private, selvom fagene har til den enkelte arbejdsplads at løse 7 uger fremover. medindflydelse på eget arbejde. handlinger mellem Forhandlingsfællesskabet og BUPL’s formand, Elisa Bergmann, samme uddannelseslængde. Jeg problemer med det psykiske arbejds »Det sker, uden at der røres ved Trivsel, tillid og fokus på kerneydel Kommunernes Landsforening (KL). Aftalen mel frygter, at det her værn vil øge løn miljø. Vi skal væk fra, at det er den kvindernes barselsorlov, og vi er sen skabes kun, hvis vi anerkender lem BUPL og KL giver dog en lille lønstigning til 26. februar forhandler BUPL og KL lederoverenskom- forskellen og modarbejde, at vi kan enkeltes ansvar, og hen til at det er glade for at være med til at forbed samarbejdet som en forudsætning praktikanterne, men alle pædagoger forhøjet sten. 6. marts sendes resultatet til urafstemning blandt få ligeløn,« siger hun. et fælles ansvar. Derfor er det en re forholdene for børnefamilierne,« og et grundlag for dette,« siger Elisa deres pensionsbidrag med 0,39 procent. Det medlemmerne. 9. april offentliggøres resultatet. siger Elisa Bergmann. Bergmann. n betyder, at pensionsprocenten 1. juli 2016 bliver er tilfreds med resultatet. »For os har det været vigtigt at sikre medlemmernes realløn, og derfor er jeg tilfreds med, at vi er Den samlede ramme er 5,47 pro lille sejr, at KL nu er med til at sætte kommet igennem med reallønsstig cent. Den lille difference mellem de initiativer i værk, der skal være tilbud I samme ånd glæder hun sig over, ninger. Det er ikke prangende, men generelle lønstigninger på 5,42 pro om hjælp til alle arbejdspladser. Det at pædagoger med hospitalsindlagte Hvad må man kalde ham? Efter at en 22-årig mand dræbte to og sårede fem betjente i København, skrev Odense Kommunes Børne- og Ungeforvaltning til skolerne: ’Det anbefales derfor, at drabsmanden fra episoden i København italesættes som gerningsmand. Uanset hvad efterforskningen må vise, så er etnicitet, religion eller andet ikke det afgørende’. Den melding skabte furore. For eksempel var Odenses borgmester Anker Boye (S) uenig: Han mener, at de ansatte på skolerne også skal tale etnicitet med eleverne. 6 Foto: Sif Meincke Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 Udsyn Kønsløs shopping Kønsløshed findes ikke kun i svenske børnehaver. Selfridges i England vil afprøve en tre etagers unisex shoppingoplevelse, komplet med androgyne mannequiner. Tanken er, at man skal kunne shoppe uden stereotype grænser. Projektet kører fra midten af marts til slut april. for forberedelsestid. fremme udviklingen af det pædagogiske arbejde,« siger Elisa Bergmann. n 14,37 procent. I aftalen ligger også en videreførelse af Kompe 142 Så mange nye arter har Statens Naturhistoriske Museum i København beskrevet i 2014. Listen rummer blandt andet nye biller, fluer, fisk, alger, svampe, orkidéer, fossile hajer og sommerfugle. FTF: Ytringsfriheden skal beskyttes Om kort tid vil regeringens whistleblowerudvalg komme med forslag, der kan sikre of- opfordrer FTF politikerne til at handle,« skriver formand for FTF Bente Sorgenfrey i et fentligt ansattes ytringsfri- debatindlæg på Altinget. udvalget, kræver, at lovbeskyt- ved nye tal, der viser, at når ytringsfrihed styrkes. en offentligt ansat, der får hed. FTF, som sidder med i telsen af de offentligt ansattes »Det kan være med til at sik- re, at kritisable forhold kommer frem i lyset. Når den nye betænkning snart kommer, Bente Sorgenfrey hæfter sig det gælder sager vedrørende sin ytringsfrihed undertrykt, går ombudsmanden ind i sagen på eget initiativ i 52 procent af tilfældene. Følg med og læs mere på bupl.dk Vidste du at? Så mange timer skal vi sove i døgnet: Nyfødte (0-3 måneder): 14–17 timer Spædbørn (4-11 måneder): 12–15 timer Småbørn (1-2 år): 11–14 timer Førskolebørn (3-5 år): 10–13 timer Skolebørn (6-13 år): 9–11 timer Teenagere (14-17 år): 8–10 timer Unge voksne (18-25): 7–9 timer Voksne (26-64 år): 7–9 timer Ældre (65 +): 7–8 timer Kilde: videnskab.no 7 nyheder BUPL til pædagogerne: Ny undersøgelse viser Flyv ikke med Ryanair BUPL støtter Flyvebranchens Personale Unions be stræbelser på at indgå overenskomst med det irske flyselskab Ryanair. N år det irske lavprisflyselskab Ryanair i marts åbner en række ruter fra København, kommer det ikke til at gå stille for sig. Inden de første fly er på vingerne, har den danske fagbevægelse varslet kon flikt for at få Ryanair til at indgå over enskomst. I dag kan en stewardesse 8 børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 god grovmotorik kan øge gør det, bliver børnene også mere børns interesse for at deltage i lege, aktive,« siger han. Om undersøgelserne Det får børn til at bevæge sig • Rapporten ’Forsøg med læring i bevægelse’ rummer blandt andet 'Kvalitativ Undersøgelse i to dag institutioner’ og ’Odense Børnehaveprojekt’. Større indendørsareal. Ved et stør re indendørs areal pr. barn bevæger børn sig mere. initiere lege med bevægelse. billige flyrejser betyder hos Ryanair nehaven. Rapporten hedder ’Forsøg »Pædagogernes engagement har at dumpe løn og arbejdsvilkår. med Læring i Bevægelse’ og er udar betydning for børnenes aktivitets BUPL støtter derfor kampen for bejdet på Undervisningsministeriets niveau, både i de situationer, hvor de at indgå overenskomst med Rya- initiativ af forskere fra hele landet. direkte instruerer, og når de støtter »Det mest væsentlige resultat er, aktiviteter, der foregår på børnenes bygger på indgåelse af aftaler mel- ar børn er mere aktive, hvis de har en præmisser. Det understøttes af lem medarbejdernes organisatio- god motorik,« siger Karsten Froberg, studier, vi lavede tidligere. De viser, •’Odense Børnehaveprojekt’ er ud ført i 43 børnehaver på Fyn. Informa tionerne er indsamlet i 2009, men er først blevet til en rapport i 2015. ner og arbejdsgiverne til gavn for der har været med til at udarbejde at der er fysisk bevægelse der, hvor • I alt har 607 børn deltaget. alle parter. Hvis Ryanair vil drive rapporten. Han er lektor ved Institut der er aktive pædagoger,« siger han. virksomhed i Danmark, skal spil- for Idræt og Biomekanik ved Syd De fysiske rammer i børnehaven lereglerne her i landet overholdes. dansk universitet og leder af ’Cen har også indflydelse på, om børnene øger det aktivitetsniveauet,« siger BUPL opfordrer derfor medlem- tre of Research in Childhood Health leger vildt og får pulsen op. Karsten Froberg. til hensigt at sikre, at danskerne mer og andre til ikke at benytte sig (RICH). Han har primært arbejdet forhold. Hos Ryanair er der mange de ansatte, der betaler prisen i form om ikke at flyve med Ryanair. Sådan lyder udtalelsen: ’Ryanair nægter at indgå i for- handlinger med Flyvebranchens Personale Union (FPU) om overenskomst for piloter og kabinepersonale. Overenskomsterne har eksempler på, at medarbejderne nægtes helt almindelige rettig- Pædagogers Etik koster 150 kroner. Bogen kan købes på bupl.dk eller ved henvendelse til: BUPLs forsendelse, tlf. 3546 5000 (10-15). forbedre børns motorik, og når man der øger børns fysiske aktivitet i bør har ordnede og rimelige arbejds- EN ANTOLOGI Denne bog indeholder 15 kapitler, der på forskellig vis afdækker de etiske aspekter og udfordringer i pædagogisk arbejde. underminere de ansattes vilkår P og understøtte det. Man kan godt de fysiske omgivelser og en være glade for billige flyrejser’. Men det en opfordring til pædagogerne Stresshåndtering nairs ledelse forsøger derved at ædagogernes engagement, Pædagoger kan også øge bør Erklæringen indeholder blandt an Mindfulness og fornuftige arbejdsvilkår. Rya- nenes aktivitetsniveau ved selv at Flyvebranchens Personale Union. Coaching bejderne et ordentligt arbejdsmiljø port. Den viser også, hvilke forhold bestyrelsen en støtteerklæring til Sundhedstjek enskomst, der ville sikre medar- Af Maja Hansen, mjs@bupl.dk Ryanair mener, at ’danskerne bør 12. februar vedtog BUPL’s hoved Nye vaner er nemme at gå i gang med og svære at holde ved lige. Hos os kan du få et sundhedstjek og en plan for, hvordan dine nye gode vaner kan blive en naturlig og uanstrengt del af din hverdag. 60 minutter med fokus på dig selv og din helse. Se mere på kursustrappen.dk Ryanair har afvist at indgå over- som får pulsen op, viser en ny rap måneden. Tjek din sundhed rimelige afskedigelsesvarsler. En ny rapport viser, at børnehavebørns grovmotorik har indflydelse på, hvor meget de bevæger sig. Overraskende har også legepladsens placering og uden dørsbeplantningen indflydelse. og hele det danske arbejdsmarked. hos Ryanair tjene ned til 7.500 kr. om Sundhedstjek heder som løn under sygdom og God grovmotorik får pulsen op Politisk hot Et værn mod frygt Samfundet skal værne sig mod angreb fra mange sider. Under overenskomstforhandlingerne har finansminister Bjarne Corydon (S) lanceret et privatlønsværn. Han vil nemlig værne sig imod, at de offentligt ansatte (primært kvinder) får lønstigninger, der er højere end de privatansatte. Se, sådan noget skaber tryghed og fjerner frygt. Nu er vi ikke bange mere. nair. Det danske arbejdsmarked • Den er udgivet af Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Uni versitet. •’Kvalitativ Undersøgelse i to dag institutioner’ bygger på interview med pædagoger og ledere samt observationer i to daginstitutioner. »I løbet af projektet så vi, hvor vig Undersøgelsen har desuden vist, tigt det er for børnenes bevægelse, at pædagogerne og omgivelserne i af Ryanairs ’billige’ flyrejser. Det er med 'Odense Børnehaveprojekt'. »Det er vigtigt, at pædagoger har at de har alenerum, hvor de ikke er børnehaven har større indflydelse på af dårligt arbejdsmiljø og dårlige viden om motorik, så de kan se, om overvåget af pædagoger. Hvis der er aktivitetsniveauet blandt børnene, børn har et grovmotorisk problem, gode rum indenfor med meget plads, end de har i skolen. n arbejdsvilkår’. n 9 ud af 10 hjemløse drømmer om at få deres eget hjem. De er ikke spor vilde med livet under åben himmel, viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Legepladsens placering. Når legepladsen går hele vejen rundt om børnehuset, skaber det større aktivitetsniveau. Tidspunkt. Børn er især aktive om eftermiddagen, hvor de er mere ude. Aktivitetstype. Når pædagogerne sætter aktiviteter i gang, der giver børn medbestemmelse, dialog og kommunikation, øges børns moti vation for at bevæge sig. Den voksne. Pædagogens sprog, intonation, glæde og engagement har stor betydning for børns moti vation for bevægelse. De andre. Børn i børnehaven til passer deres aktivitetsniveau efter hinanden. Beplantning. Mere beplantning på legepladsen mindsker aktivi tetsniveauet, måske fordi beplant ning mere lægger op til rollespil og konstruktionslege end til høj fysisk aktivitet. Foto: Colourbox Dårligere forhold til det offentlige IT-milliarder spildes i skolen Spørgsmål: Hvordan mener du, at danskernes forhold til disse grupper har udviklet sig over de seneste fire år? Bedre Uforandret Dårligere Ved ikke Fra 2012 til 2017 har kommuner og stat ifølge Kommunernes Landsforening investeret eller planlagt investeringer for to milliarder kroner på it i skolen. Men mange af pengene er spildt, siger Cathrine Hasse, professor ved Aarhus Universitet Offentligt ansatte i servicefunk tioner (skoler, plejehjem, børneinstitu tioner mm.) til Politiken. »Danmark er et af de lande i verden, 11 41 37 11 der har investeret mest i it i skolen. Men når det gælder selve anvendelsen, halter det mange ste- der. Man spilder en masse penge, og det har man gjort længe«, fastslår hun på baggrund af et ikke 0 20 40 60 80 100 Kilde: Epinion for tænketanken CURA, A4 offentliggjort forskningsprojekt. f fra BUPL's facebookside Tine Sterup »Gid politikerne vil forstå, at en god indsats allerede i daginstitutioner vil skabe positiv udvikling for barnet og det unge menneske. Men det kræver voksne, der kan hjælpe det sårbare barn.« 18. februar kl. 21:20 Til debatten, efter at en ung tilsyneladende radikaliseret mand gik amok i København og dræbte to civile og sårede fem betjente. 9 BLIV EN HAJ TIL IT Du har gratis adgang til et væld af IT-kurser på ftf.blivenhaj.dk tema »JA, MAN SKAL DA ELSKE BØRN SOM PÆDAGOG. JEG SKAL DA OGSÅ ELSKE KRISTUS FOR AT VÆRE PRÆST. OG HVIS MAN ELSKER BØRN, KAN MAN DA HELLER IKKE LADE VÆRE MED AT RÆKKE UD EFTER DEM.« DYBDE, INSPIRATION OG INFORMATION 11-23 BLIV BEDRE TIL SOCIALE MEDIER Sociale medier 1 & 2 Sociale medier 3 – job, karriere & netværk Sociale medier 4 – markedsføring via sociale medier Sociale medier 5 – mobile enheder MS OFFICE 2013 MS Excel 2013 MS Word 2013 MS Outlook 2013 3 MS OFFICE 2010 MS Excel 2010 MS Word 2010 MS Powerpoint 2010 MS Outlook 2010 0 MS OFFICE 2007 MS Excel 2007 MS Word 2007 MS Powerpoint 2007 MS Outlook 2007 7 BUPL’S ONLINESKOLE TILMELDING ER MEGET ENKEL BUPL vil gerne byde dig velkommen Du går direkte til ftf.blivenhaj.dk k hvor du på BUPL’s Onlineskole. klikker på ”TILMELD DIG HER”. Nu kan du bruge et eller flere af På næste side vælger du et brugernavn og BUPL’s onlineskoles kurser. udfylder felterne. Under ”organisation” vælger Du er velkommen til at bruge alle du BUPL. Husk det valgte brugernnavn. kurserne lige så meget, som du Når du har tilmeldt dig, får du et kodeord ønsker i det næste år. Skolen er via mail. Husk også det. åben 24/7, så det er op til dig, Derefter kan du blot gå i gang – god fornøjelse. hvornår du vil bruge den. til din måde at tilegne dig viden. Der er både tekst, film, illustrationer og opgaver, som du kan arbejde med helt i det tempo, som passer dig. Hvert onlinekursus tager ca. 30-40 minutter. Der er start- og sluttest, så du hele tiden kan tjekke dine kompetencer. Pædagoger har ofte valgt faget, fordi de elsker børn. Men kan man have hjertet med på jobbet og samtidig være professionel? Læs om at arbejde med følelser, frygt, relationer og samspil. Tekst: Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk Modelfotos: Jens Hasse > indhold Psykologerne Pædagogik skal komme fra hjertet 14 Pædagogerne Vi har kærlighed med på jobbet 16 Læringskonceptet er blandt de bedste, og vi håber derfor, at du vil få glæde af denne skole og både GOOGLE DOCS Dokumenter med d Google Docs Regneark med Google Docs Rigtig god fornøjelse. ANDRE IT-KURSER Projektledelse Virksomhedsøko onomi Professionel kærlighed K Kurserne er opbygget, b t så å de d passer WINDOWS Windows 8 Windows 7 Windows Vista ADOBE Photoshop CS6 InDesign CS6 Katrine Lilleør, præst, side 17. lære noget nyt og få genopfrisket nogle af dine IT-kompetencer. Ikke røre Pædofilifrygten påvirker glæden 17 Kærlighed på jobbet Gode relationer er fundamentet 18 Pro et contra Følelser nærer og slider 22 10 børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 11 tema PROFESSIONEL KÆRLIGHED Pædagogik skal altid komme fra hjertet Tag hjertet med på arbejde, for det udvikler børnene. Hvis pædagoger ikke kan udøve medmenneskelig næstekærlighed, skal de finde sig et andet job, mener eksperterne. Hvad er kærlighed? Kærlighed er navn for tusinde følelser, der spænder fra en mere overfladisk og kortvarig sympati til den dybeste og varigste opfyldelse, et menneske kan opleve. Kærlighed kan give mennesker følelsen af, at de lever, og kærlighed kan få mennesker til at gå i døden. Kærlighed kan knytte et menneske til et andet: Det gælder i forholdet mellem børn og forældre og i ægteskabelig og/eller erotisk kærlighed. Og kærlighed kan knytte et menneske til en usynlig forestilling som i kærlighed til Gud, fædrelandet, sandheden eller partiet. Kærlighed er på én gang den enkleste og den mest komplicerede af menneskelige indstillinger, som griber ind i hele det øvrige bevidsthedsliv. Kilde: Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi. P rofessionel kærlighed ligner ikke den kærlighed, som hører privatlivet til. Den kan i stedet kaldes næstekærlighed eller ’pædagogik med hjertet’, mener psykologerne Else Bech og Jørgen Rønsholdt, som har skrevet flere bøger om følelser i relationen mellem kan mærke, at man holder af det.« siger Else Bech. FØLELSER ER FUNDAMENTET. I den udviklings psykologiske forskning er der ifølge Jørgen Rønsholdt at have dag efter dag på en tålmodig måde. Det er en mellem voksne og børn har afgørende betydning for »Det er de kærlige følelser, som pædagoger vælger form for at holde af, der ses ved, at man bliver glad kærlighed, som passer til det professionelle pæda evidens for, at kvaliteten af følelser i samspillet børns udvikling. »I dansk og international forskning er der ét gennemgående fund: Det følelsesmæssige er alt gogiske felt,« siger Else Bech. afgørende for menneskets trivsel og udvikling. Den deres krudt på børns kognitive læring. Kærlighed, al udvikling,« siger han. I de seneste 10-15 år har pædagoger skullet bruge følelser og arbejdet med relationer og sam kærlige, understøttende relation er byggestenen for Børn får kun et billede af sig selv som et hjerteligt spil har i mange år ikke haft så stor menneske, hvis nogen møder det hjerteligt. Barnet det på tide, at man igen betrag kan ikke sige til et barn ’du er rigtig dejlig’, samtidig vægt. Ifølge Jørgen Rønsholdt er ter relationsarbejdet som det grundlæggende professionelle i pædagogikken. kan ikke udvikle følelsen inde i sig selv af sig selv. Man med at man viser barnet, at man ikke har tid til det. Læringen, barnet får ud af det, er, at der ikke er tid. »Børn fødes åbne for at få at vide, at de har værdi »Den dominerende tilgang som mennesker, at de er værd at holde af, at de betyder gennem det kognitive. Derfor har adoptere den måde, de bliver mødt på. Det er et enormt til børns læring er, at den går der sneget sig en distancering ind i pædagogikken, som ikke gavner børns udvikling,« siger han. »Børn vil holdes af, og pædagoger vil gerne holde af børn. Men pædagogerne bliver presset til at leve op til planer, dokumentation og effekt og glemmer, hvorfor de blev pædagoger. Selvfølgelig skal pædagoger have faglig viden, men alle de fine læringsteorier falder til børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 til stede. Læring har ingen effekt, hvis barnet ikke pædagoger og børn. og viser det, når et barn kommer ind i rummet – en 12 jorden, hvis ikke det følelsesmæssige fundament er noget i verden. Og det søger de bekræftelse på ved at ansvar som professionel at vide, at den måde, man ser på børnene, bliver den måde, de ser på sig selv. Men det er også en kæmpe mulighed for at arbejde med følelser og tage ansvar for dem,« siger Else Bech. PÅ JAGT I SAMSPILLET. Jørgen Rønsholdt og Else Bech underviser pædagoger i at arbejde med deres hjertelige følelser. Og selvom det ikke er en let øvelse, ❥ 13 tema DERFOR ER VI PÆDAGOGER Kærligheden er en del af jobbet To undersøgelser viser, at pædagoger netop er blevet pædagoger, fordi de holder af mennesker og ønsker at gøre en forskel. D omsorg og vise kærlighed, varme og nærhed. ning, samlebåndsarbejde, akutberedskab og at sonligt, for det er jo et, du bruger derhjemme hos billeder på, at de ønsker at udleve en professionel et er en central del af pædagogers arbejde at yde ’Kærlighed er et stort ord, og det er meget per din egen familie. Men du skal jo have det i dig et eller andet sted, ellers kan du sgu ikke gå ind og Psykologerne Jørgen Rønsholdt og Else Bech mener, at der i de seneste år har sneget sig en skadelig distancering ind i pædagogikken. ❥ så anser de det følelsesmæssige relations arbejde for at være vejen frem for pædagog professionen. vælger at tage omsorg for andres børn, så er Børns udvikling holder længst, hvis man »Der er forskel på den kærlighed, vi giver til det næstekærlighed. »At koble sig på de følelsesmæssige til giver dem et menneskeligt grundlag at stå på. vores egne børn, som er en dyb følelsesmæssig sionel måde at se udvikling og pædagogisk finde sig et andet arbejde, mener Per Schultz sionelle skal give til de børn, de arbejder med. stande, som børnene har, er en dybt profes arbejde på. Pædagoger skal gå på jagt i deres praksis og deres samspil for at finde ud af, Pædagoger skal holde af børn, ellers må de Jørgensen. »Pædagoger skal være villige til at gå over hvordan de bedst muligt understøtter barnet, broen til et andet menneske, og det betyder, »Ved at dygtiggøre sig i forhold til kontak lille dreng, som efter en tur i Zoo bliver mødt de er i samspil med,« siger Jørgen Rønsholdt. ten, bliver den professionaliseret. Og det er jo noget andet end det, der kaldes professionelt i øjeblikket,« siger Else Bech. GÅ OVER BROEN. Professor Per Schultz Jørgensen, psykolog og tidligere formand for Børnerådet, mener, at pædagoger skal kunne gå ind i et nærvær med børn, som i en profes sionel sammenhæng svarer til at holde af dem. Det er især nødvendigt, når vi i Danmark fuld stændig har institutionaliseret barndommen. »Det eksperiment stiller store krav til ind holdet i relationerne. Hvis vi kun har formelle relationer, hvor man udelukkende er optaget af, at børn skal lære mest muligt, så rækker det kun på halvvejen. For børn kan ikke klare sig med en menneskelig nøjsomhed, hvor de ikke bliver set, ikke bliver berørt og ikke bliver 14 Foto: Jens Bach holdt af. Vi kan ikke kun være optagede af børns intellektuelle udvikling,« siger han. børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 at de går ind i dette menneskes proces. Den med spørgsmål om, hvorvidt han har set involvering. Og så den kærlighed, som profes Men hvis man har lyst til at blive pædagog og give omsorg til andre, så er det jo, fordi man holder af børn. Man bliver glad, når man ser et barn, og man får lyst at give det glæde i hverdagen,« siger hun. Men når det handler om professionel ’holden l øverne, girafferne og elefanterne, og svarer af’, kan der stilles krav til pædagogerne, mener bliver ikke mødt på den rigtige måde. Han moral, høj ansvarlighed, at de har en viden nej, fordi han måske ikke lige har set de dyr, bliver i tvivl om, hvorvidt han overhovedet har været i Zoo. Den gode pædagog stiller spørgs mål som: ’Hvad så du?’ og ’Må jeg høre’, for så kan drengen fortælle om alt det, han har set. Margrethe Brun Hansen. Det er krav om høj om børn, at de har et engagement, at de har lyst til at involvere sig, og at de har evnen til at være kritiske. DEN ORDLØSE OMSORG. Margrethe Brun Hansen, psykolog og forfatter af flere bøger om pædagogisk praksis, mener, at hvis man i to spørgeskemaundersøgelser foretaget af Merete nærværende, når man møder på arbejdet om morgenen. Det er det blink med øjet eller blik Pædagogerne fortæller også om det svære i at køre en masse nye vuggestuebørn ind og ikke være nok personale. Og om at skulle sørge for at gøre alle dem, der er kede af det, glade. »En pædagog havde et efterår kørt otte små børn at de vil gøre det godt for børnene, men ikke kan, for andre mennesker rigtig meget. »Det er derfor, de er blevet pædagoger. For mange er det et svært spørgsmål, hvordan de håndterer deres følelser, fordi det forekommer dem så natur ligt. De fleste siger, at de oftest er glade for arbejdet ikke gøre igen. Det er en konflikt for pædagogerne, fordi vilkårene ikke er til stede. Flere taler om, hvor vidt de kan blive i pædagogjobbet resten af deres arbejdsliv,« siger Merete Monrad. TÆT KONTAKT. Alligevel kræver pædagogerne af og for børnene, og de lægger stor vægt på at vise den sig selv, at de hver dag skal komme på arbejde og ikke altid er så sjove,« siger Merete Monrad. af alle mulige andre problemstillinger. Pædagoger glæde og at arbejde med glæden, selvom vilkårene Pædagogerne går også op i, at deres måde at møde børnene på er vigtig for børnenes udvikling. De ved, at børn udvikler sig bedst i positive samspil. være klar til at møde børnene og ikke være optagede nyder mest af alt at arbejde med børnene og være sammen med dem. »De synes, de skal være i stand til at håndtere »Der var mange refleksioner om, at det er vig børnene, selv når de bliver mødt med en hel masse på børnene, hvordan pædagogen er. Børnene har jeg snakkede med, sagde op, fordi hun ikke kunne følelsesmæssig energi,« siger Merete Monrad. FRUSTRATION GIVER STRESS. Det er ikke be barnet føler sig set og forstået. Og det skal for arbejdet. Men de er meget frustrerede over, at at være pædagoger,« siger hun. n vil,« siger hun. For de fleste pædagoger betyder det at gøre noget Universitet. lastende for pædagoger at arbejde med følelser, om pædagoger kunne, hvis de mener noget med kærlighed, men ikke kan det i den grad, de gerne ind. Hun måtte sige til sin leder, at det kunne hun ket, der viser: ’Jeg har set dig’, et lille klap på skulderen eller kinden. Det er ordløst, men hælde vand i et bundløst hul. De har masser af Monrad, sociolog, ph.d og adjunkt på Aalborg brug for positive rollemodeller, der kan give dem omsorg. At man har glæden i sin krop og er det gør hele forskellen,« siger han. det, mange andre pædagoger har givet udtryk for allervigtigste er det, jeg kalder den ’usynlige’ nærvær med ham, og barnet får en opfattelse giver et ståsted, og et ’Jeg er noget værd’, og have følelser med på jobbet. Citatet opsummerer tigt, hvilke følelser de viser, fordi det smitter af professionelle om kvaliteten af omsorgen. Det af, at han betyder noget for pædagogen. Det Om forskeren Merete Monrad har skrevet ph.d.’en ’Caring with co-workers’, som handler om omsorgsarbejderes følelsesarbejde i forhold til kollegerne. Desuden har hun lavet nogle mindre undersøgelser, der handler om pædagogers forhold til professionel kærlighed og om følelser i arbejdet med børnene. Sådan beskriver en pædagog sine tanker om at »Der ligger en helt anden forventning til de Den sidste pædagog er den bedste, for hun går ind i drengens verden, lytter til ham og er i et arbejde med børn.’ »Der er mange, der bruger ord som brandsluk sorg, varme og kærlighed, hvis der er gode vilkår dårlige normeringer forhindrer dem i at arbejde, som de gerne vil, fortæller Merete Monrad. forskellige behov på én gang. En af de pædagoger, klare kravene. Hun blev så stresset, at hun ofte fik en alt for kort lunte og skældte mere ud, end hun ville. Men flere taler også om, at dårligt humør kan gå over, fordi børnene er så glade og kærlige. Nogle taler om, at det i de situationer kan være godt at få lov til at løse opgaver, hvor de ikke er i tæt kontakt med børnene. For det kan ikke lade sig gøre at være i den tætte kontakt i mange timer, hvis man ikke har overskuddet,« siger Merete Monrad. n 15 tema Om forskeren Else-Marie Buch Leander er medstifter af gruppen Paradox, der forsker i pædofilifrygt. Hun er ph.d.-stipendiat med projektet ’Frygt for seksuelle overgreb på børn’, som er finansieret af Aarhus Universitet og BUPL’s Forskningspulje. Frygt for anklager påvirker glæden ved børn Mistanke og pædofilianklager har betydet et uskyldstab i forhold til pædagogers glæde ved børn, mener Else-Marie Buch Leander, der forsker i frygten for pædofili og pædofilianklager. personalet mod uberettiget mistanke om hageligt, fordi det hæmmer den måde, de kan mistænke folk, som viser glæde ved børn. daginstitutioner og SFO’er har deltaget. 58 Det rammer pædagoger, hvis arbejde er at give børn en tryg og udviklende hverdag, mener at beskytte børn mod seksuelle overgreb og seksuelle overgreb. En fjerdedel af landets procent af dem havde indført retningslinjer. Retningslinjer om fysisk kontakt var blandt Else-Marie Buch Leander. Hun har i gruppen de mest udbredte, men med mange varia retningslinjer for blandt andet fysisk adfærd, Leander. Paradox på Aarhus Universitet undersøgt de som mange pædagoger er underlagt for at tioner og grader, fortæller Else-Marie Buch »Der kan endvidere, også selvom der ikke »En del pædagoger beskriver, at det er ube bliver mere kunstigt, at de er mindre til stede K i nuet, og at de ikke kan være så umiddelbare i samværet med børnene. Så konsekvensen Engang fik hun at vide af en leder, at ’her kysser vi ikke’, men det går ikke, for børn i daginstitu er både fysisk og mental. Flere taler om, at trøst, som er en helt fundamental del af det pædagogiske arbejde, ikke mere kan lade sig pædagogers omgang med børn og sidder på at der endog er forbud imod, at der knyttes eller mindre restriktive retningslinjer. På grund af en lille gruppe menneskers sygelige forhold til børn er den almenmenneskelige rygraden,« siger hun. BLIVER KUNSTIGT. Konsekvensen kan være, ikke kan tage barnet på skødet,« siger hun. tilknytningen. I nogle retningslinjer står, glad for børn, men mistanken om pædofili kærligt, mener Else-Marie Buch Leander. at børnene udvikles og trives. For det er jo har gjort det svært for pædagoger at vise den Nogle pædagoger siger, at det bliver mere glæde,« siger hun. koldt. Det kan både være i den fysiske omgang SELVREGULERING. Else-Marie Buch Lean linjerne betyder, at man ikke kan agere på der har været med til at udarbejde ’Retnings linjeundersøgelsen 2012’, hvor pædagoger og ledere i daginstitut ioner og SFO'er har svaret på spørgsmål om retningslinjer i forhold til børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 med børnene og i den mentale, fordi retnings baggrund af sin egen menneskelige og faglige intuition og dømmekraft. Man skal tænke ind, om en kontakt eller en måde at agere på kan misforstås. sværere at opnå en nær relation, når der er Ifølge Kathrine Lilleør kommer der ikke det bedste frem i mennesker, der tager sig af andre mennesker, når de skal overholde en masse regler. »Som pædagog er man nødt til intuitivt at sætte for en krammer til trøst eller en tryg favn, inden hendes børn og hende selv fra at blive vanskabte af at gå i institution. »Ja, man skal elske børn som pædagog. Jeg skal ikke at grave dybt i, hvorfor nogle børn har behov de kan gå ud og lege med de andre. Og hvis man ikke er sat fri til at give den trygge favn, må det være meget trist at være pædagog,« siger hun. SMUKT AT GIVE EKSTRA. Kathrine Lilleør man elsker børn, kan man da heller ikke lade mener, at det er et brud på en meget smuk vanvittigt, hvis pædagoger i disse pædofilitider gerne ikke må vise børnene, at de holder af dem. ikke må røre børnene,« siger hun. NUL REGLER. Kathrine Lilleør mener, at man retningslinjer for eller direkte forbud mod ikke kan beskytte pædagoger imod mistanken siger hun. n mange regler og retningslinjer man sætter op. både nær fysisk og følelsesmæssig kontakt,« man ikke har regler for samværet,« siger hun. på munden. Men hun mener, at den kærlighed, være med at række ud efter dem. Derfor er det også os, at det er i de nære tillidsfulde relationer, til, at de ansatte gør det ordentligt, også selvom ind der, hvor barnet har behov, og man behøver »Og det er meget betænkeligt, i betragt ning af at udviklingspsykologien fortæller et ansvar fra sig, og man må derfor have tillid Kathrine Lilleør forlanger ikke, at pæda da også elske Kristus for at være præst. Og hvis fortæller Else-Marie Buch Leander. at miljøet omkring børnene bliver mere pro fessionelt distanceret og mindre varmt og der viser, at de kan lide dem. særlige bånd mellem en voksen og et barn, glæde ved børn blevet mistænkeliggjort. Det er paradoksalt, for man kan jo ikke være for tioner har brug for en tryg favn og mennesker, som den gode pædagog kan give, har reddet både komme for tæt på børnene, kan det påvirke og intuitive, der bestemmer, men nogle mere drer pædagogers fysiske kontakt med børnene. Når pædagoger ikke kan tillade sig at selv udøver en form for selvregulering og tilbageholdenhed. Det er blevet integreret i reagerer kraftigt på de regler, der forhin gogerne skal smaskkysse hendes snottede datter defensiv kultur, hvor frygten kan hæmme det faglige, og hvor det ikke er det menneskelige athrine Lilleør, sognepræst, ph.d. og mor, gøre helt på samme måde, når de for eksempel er retningslinjer, være en tendens til, at mange pædagoger, især de mandlige, af sig Kathrine Lilleør mener, at pædagoger skal elske børn, og kalder det vanvittigt, hvis de ikke må eller tør røre børnene. umiddelbart agerer på. Mange siger, at det forebygge mistanken om overgreb. »Risikoen for mistanke har skabt en 16 Der skal kysses også har involveret pædagoger eller pæda gogmedhjælpere, er der en tendens til, at man Om præsten Kathrine Lilleør er sognepræst ved Sankt Pauls Kirke i København, forfatter og debattør. PRÆSTEN E fter flere sager om seksuelle overgreb, der Foto: Mik Eskestad / Jyllands-Posten Foto: Rógvi N. Johansen EKSPERT I MISTANKE OM PÆDOFILI om at gå over børns fysiske grænser, uanset hvor Derfor skal man lade være. »Forældrene må forstå, at overgiver man sine børn i en fornuftig, professionel varetægt i dertil indrettede institutioner, så har man også givet institutions- og dannelsestradition, hvis pædago »Jeg har oplevet, at man i institutioner har taget særlige hensyn til, hvilke børn der klikker bedst med hvilke pædagoger, og at det så er den pædagog, der modtager barnet om morgenen. Det at have forståelse for det og frihed til at give det ekstra, når man har det i sig, er så smukt. Derfor er det bare så trist, at det lukkes med en regel om, ’at her kysser vi ikke’ som det mest absurde udsagn,« siger hun. n 17 tema ❥ 9 samspilstemaer ❥ spørgsmål til børnene Ved du, hvad kærlighed er? Pædagogerne i Baunevangen arbejder med 9 samspilstemaer. De bruger mest de 4 første sammen med børnene. ❥ Følelsesmæssig dialog 1. Vis positive følelser, hvis du kan lide den anden. 2. Justér dig følelsesmæssigt, og følg den andens initiativ. 3. Invitér til en følelsesmæssig samtale om det, der optager den anden. 4. Vær anerkendende, og hjælp den anden med at lykkes. ❥ Regulerende dialog 8. Hjælp den anden med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser på en positiv måde, ved at lede, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen. ❥ Refleksiv dialog 9. Skab forudsætning for refleksion. ❥ Lærende dialog 5. Skab fælles opmærksomhed. 6. Giv mening til den andens oplevelse af omverdenen ved at italesætte den med følelsesmæssigt engagement. 7. Perspektivér, uddyb og skab sammenhænge ud fra jeres oplevelse. samspilskompetencer, bruger de videoklip som grundlag for sparring og vejledning. Der er masser af fysisk nærvær, omsorg og professionel kærlighed overalt i Baunevangen. KÆRLIGHED UDVIKLER Gode relationer er fundamentet pædagogerne med ni samspilstemaer, hvoraf de første fire er de følelsesmæssige temaer, som er de vigtigste i arbejdet med børnene. »Vi prøver at forstå, hvem barnet er, og andens vinkel,« siger Peter Min Woo Nielsen. »Men man skal altid huske at gå tilbage til sin egen ø, så man ikke overtager den andens virkelighed. Vi mener, at vores nysgerrighed i forhold til barnet, giver os mulighed for at skubbe til barnets forestillinger om sig selv, og bringe det videre i dets udvikling,« forklarer Puk Harboe. At arbejde relations- og ressourceorienteret hvorfor det handler, som det gør. Når vi får er det modsatte af at finde fejl og mangler. giver det en bedre forståelse for årsagen til positiv måde i stedet for at adfærdsregulere. Følelserne er med på jobbet i Børnehuset Baunevangen. Pædagogerne har uddannet sig i relations- og ressourceorienteret tænkning, og det har givet mere fokus på den måde, de er sammen med børnene på. øje på det indre barn og motivationerne bag, Pædagogerne bruger også samspilstema barn, at det skal holde op med at være ked af Foto: Jeppe Carlsen gode relationer til sine kolleger, mener Peter gå over til os selv og sige til barnet: ’Jeg ville P ædagogerne i Børnehuset Baunevangen i hvis jeg skal det, skal jeg have en relation med vil også vise, at de kan lide børnene. Derfor »Relationen er vigtig for børnenes ud Hvidovre Kommune vil se glade børn. De dem,« siger pædagog Peter Min Woo Nielsen. har de uddannet sig til at styrke samspillet vikling og læring. De lærer bedst, når de er børnenes udvikling generelt og gør dem selv pædagog Puk Harboe, der er tovholder i den med børnene. De tror på, at det både sikrer til bedre pædagoger. Puk Harboe, Peter Min Woo Nielsen og »Det er vigtigt, at vi viser, at vi kan lide får man også rigtig meget igen,« siger Mette ET MENNESKESYN. Uddannelsesforløbet »Før mente jeg, at mit arbejde som pæda er foregået over en treårsperiode sammen noget. Det er stadig vigtigt, men nu ved jeg, at psykologi. Den pædagogiske tilgang h edder børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 Efter en sammenlægning bestemte et nyt det pædagogiske arbejde, fortæller leder Fie Vinter-Hansen, pædagog i vuggestuen. gog handlede om, at jeg skulle lære børnene det refleksive. faglige udvikling i institutionen. relations- og ressourceorienterede tænkning. ligt og som pædagoger. anerkendende, det ressourceorienterede og ledelsesteam, at det relations- og ressource børnene, og at vi giver meget af os selv. Så Det har gjort en stor forskel for dem person RARR. Det står for det relationelle, det trygge og bliver anerkendt,« siger inklusions Mette Vinter-Hansen er tre af 40 fastansatte, som har gennemgået et uddannelsesforløb i 18 TEMAER TIL SAMSPIL. I samspillet med både børn, forældre og kolleger arbejder Liv Schaub Bendtsen, 5 år »Nej, men jeg kan godt lide mine dukker og min mor og far, min lillebror og storebror. Og her i børnehaven kan jeg lide Caroline, Valdemar og Amalie. Det er mine venner.« med en psykolog fra Institut for Relations dets adfærd,« siger Puk Harboe. erne over for hinanden. Det er vigtigt at skabe Min Woo Nielsen. »Skal vi samarbejde på en god måde, skal jeg også vise kollegerne ægte følelser, være anerkendende og møde dem der, hvor de er,« siger han. »Vi gør meget for at forstå hinanden og orienterede skulle være fundamentet for for at justere os i forhold til hinanden, så Lester. siger Puk Harboe. »Vi arbejder naturligvis efter vores læreplan og med andre mål, som kommunen og vi har relationen kan blive god og udviklende,« PÅ Ø-HOP. Pædagogerne fortæller, at de op valgt, men RAAR er det menneskesyn, der fatter børnene og hinanden som øer, og at de at få tid til at være i relationelt samspil med hvordan der ser ud der. ligger under alt. Nogle siger, at det er svært børnene. Men for os er det så vigtigt, at vi slet ikke har tid til at lade være,« siger hun. For at udvikle og fastholde pædagogernes går på opdagelse på hinandens øer for at se, Pædagogerne hjælper børnene videre på en »For eksempel at man ikke altid siger til et det, for nu er mor jo gået. Vi prøver i stedet at også være ked af det, hvis min mor gik’. For det er vores opgave at få børnene videre uden at negligere, at de har en oplevelse og en vir kelighed, som vi ikke skal lave om på. Det er ikke vores ansvar. Vores ansvar er at hjælpe dem og guide dem, så de kommer videre,« siger Peter Min Woo Nielsen. HOLDER MEGET AF. Forskellen på den pri vate kærlighed og den professionelle er for pædagogerne, at de elsker deres egne børn og familier, men at de holder rigtig meget af børnene i institutionen og deres forældre. »I den private kærlighed er der en ubetinget »Vi går ikke på besøg hos den anden for at hed, men som professionel ligger følelserne gerrige på, hvordan tingene ser ud fra den for, og vi har et mål. Vi arbejder med følelser lave noget om. Vi går derover for at være nys Caroline Sofie Mikkelsen, 5 år »Nej, men når man godt kan lide hinanden, så leger man sammen og har det sjovt. Mig og Liv kan lide hinanden, og efter weekenden skal hun hjem til mig. Jeg holder også af min lillesøster.« i relationen. Det er noget, vi har bestemt os ❥ Victor Harmuksen, 4 år »Nej, men jeg kan godt lide Bertram.« 19 tema spørgsmål til forældrene: Skal pædagogerne elske dit barn? PSYKOLOGEN Relationen skal ind under huden Det er vigtigt, at pædagoger husker at tage æren for, at et barn udvikler eller er i stand til at ændre sin adfærd. For børn udvikler sig ikke af sig selv, de har brug for kompetente voksne, mener Annette Groot, der uddanner pædagoger i at blive gode relationsarbejdere. Foto: Jeppe Carlsen N år pædagoger får uddannelse i samspils bruger deres egen bagage, men kommer til dan de kan være relationelle, mener psykolog adfærd og lytte om bag ordene. For én ting relationer, får de ind under huden, hvor ❥ Trine Gregersen Steensgaard Maj-Britt Jakobsen Michala Wahlström »Elske er et stort ord, så holde af er nok bedre. Når jeg tager i betragtning, at det er her i institutionen, at mine børn bruger de fleste vågne timer, så sætter jeg stor pris på, at jeg afleverer mine børn til nogle mennesker, der har nærvær og holder af mine børn. Og sådan er det her. Den udvikling, der har været i institutionen, har været fantastisk. Før havde de også nærvær, men det er blevet meget bedre, og man kan mærke, at det gennemsyrer hele indstillingen. Pædagogerne blomstrer, og så blomstrer børnene jo med.« »Elske er måske lige voldsomt nok, for det er jo et arbejde for pædagogerne, og jeg forventer mest, at de er fagligt dygtige. Jeg forventer ikke, at de elsker børnene, men at de har en personlig relation til dem og er glade for dem. De skal kunne skelne mellem at være personlig og privat, men jeg forventer, at der er en empati over for børnene og også for os forældre, for vi skal jo have et godt samarbejde. Børnene skal føle, at det er dejligt at være her, at de er en del af en gruppe, og at de voksne gerne vil dem.« »Nej, det forlanger jeg ikke. Jeg synes, at de skal have en naturlig omsorg, som man nu kan have for andres børn. De skal kunne være nærværende og tage sig af de behov, som børnene har i den aldersgruppe, de er i. Det kan de her. Jeg er meget tilfreds med den stue, mit barn går på. Jeg er allermest tilfreds med, at der er tre voksne, som kan lide både hinanden, deres arbejde og børnene ikke mindst. Og den energi og den varme smitter af på både børn og forældre.« at fagligheden er ’skudt op gennem taget’ i »Som pædagoger bliver der stillet krav til tisk væren. Det er udfordrende, for det gør op svar for sammen og hver for sig at udvikle os, og vi stiller krav til os selv, om hvilke relationer og hvilken læring vi kan tilbyde. Vi skal tage ansvar for relationen, og vi skal skabe muligheder for udvikling og læring. af den litteratur, der findes om pædagogik,« siger han. påvirker barnet. tiden må åbne skabene, så kan jeg nu få øje »Det er svært at ændre det, man har lært, forstå, at han ikke må. Jeg tænker ikke bare, »Vi vil ikke bare justere på barnet. Vi vil børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 »Det ligger lige til højrebenet for de fleste, Baunevangen, fordi personalet har taget an deres faglige kompetencer på alle planer, både videns- og følelsesmæssigt. »Jeg er blevet bedre til at møde børnene der, være selvafgrænset og justere sig i forhold til barnet, så man kan indgå i et reflekteret, ressourceorienteret samspil. En pædagog sagde engang, at hun tænkte, at hun skulle på, at det gør jeg jo selv, så hvordan skal han at det er besværligt, at han ikke kan lade være. Jeg tænker over, hvad jeg kan gøre, for at hans adfærd ændrer sig,« siger hun. Peter Min Woo Nielsen mener, at han er blevet bedre til alt. Og at der ikke er tvivl om, er, hvad barnet inviterer til, en anden er, at pædagoger skal kunne se, hvad barnet har brug for. Jeg kalder det, at man hopper på limpinden, når man bare ser den umiddel bare adfærd og reagerer på det. De videoer, vi optager i uddannelsesforløbet, er fanta stiske til at vise pædagogernes kompetencer i mikrosamspillet. Det skaber en anden læring og sætter sig på en anden måde, når de får vist visuelt, hvordan barnet hele tiden ’svarer’ på den voksnes udspil.« n nerne uden at overtage børnenes virkelighed. som privatperson – fordi det er mit menne på, som der er rykket grundlæggende ved. at det er et fuldstændig fantastisk arbejde, vi har som pædagoger,« siger han. n ❥ Psykolog Anette Groot lærer pædagoger at arbejde med med subjekt-subjekt-relationer. Undervejs får de mange ahaoplevelser, fortæller hun. være ’matrikelparat’, og med det mente hun, at man skal gøre sig parat til at komme ind i børnenes hus, mærke sig selv og være klar sig selv på, også i forhold til deres egne børn tigt man hver især kan knække koden til den mener Peter Min Woo Nielsen Er det svært for pædagoger at arbejde på den måde? For mig har det betydet, at jeg bedre kan se, DET BEDSTE. For Mette Vinter-Hansen har »Hvis jeg siger til et barn, at det ikke hele op med behavioristisk adfærdsregulering, sammen med børnene,« siger hun. lig faglig udvikling. Mange giver dog udtryk en personalegruppe er forskel på, hvor hur Og det kan være udfordrende at skulle gøre de skal tage hånd om de følelser, der opstår skesyn og min måde at se andre og mig selv fokus på sig selv,« siger Mette Vinter-Hansen. det bedste været at forstå, at det, hun gør, og gamle vaner,« siger Puk Harboe. nu være i en subjekt-subjekt-relation. Og at selvterapi? som samspillet i relationerne kræver. Men anderledes måde at arbejde på. hvor de før har tænkt i subjekt-objekt, skal de Refleksionen er højnet på alle niveauer – også at tro, at det kan blive hårdt at skulle have det er en udfordring, især fordi der i så stor hos sig selv. Men de skal da vænne sig til, at gog, og ikke begrænse sig i den mulighed ved områder,« siger Peter Min Woo Nielsen. AT BRUGE SIG SELV. Pædagogerne synes adfærd og udvikling, når de ændrer noget hvor de er, og til at have mig selv med i relatio dende at udvikle sig som menneske og pæda ikke, det er svært at kigge dybt i sig selv, at opdage, at det får stor indvirkning på børns »Jeg synes, man skal tænke, at det er spæn Der er nok den forskel, at som professionelle har vi taget stilling til, at vi har de ansvars 20 med det, du tidligere har gjort, og med meget »Det er ofte en ahaoplevelse for pædagoger at være bevidst om at holde øje med sig selv, justere på os selv, og det kommer med masser af uddannelse, supervision, dialog og prak pædagogerne i Børnehuset Baunevangen. men de bliver da udfordret. Det handler om som pædagoger, men samtidig skal vi også noget mere,« siger Puk Harboe. Annette Groot, der har stået for forløbet med at mærke barnet indefra og kan se om bag til at tage børnenes perspektiv.« Skal pædagoger være parat til at gå i en form for »Nej, de skal betragte det som en person for, at det har forandret deres måde at se på og relationer i øvrigt. De fleste vil gerne ud dannes i at være relationel, for de ved, at de bruger sig selv på arbejdet. Men de har ikke før fået hjælp til, hvordan de kan håndtere at Om Børnehuset Baunevangen Børnehuset Baunevangen er beliggende i Hvidovre Kommune. Der er cirka 40 fastansatte og 160 børn fordelt på 4 vuggestuegrupper, 4 børnehavegrupper og 2 grupper med børn i udsatte positioner. gå fra individtænkning til at være relationel.« Hvad er det vigtigste, pædagoger skal lære om samspil? »Ofte ser man, at den opdragelse, pæda gogerne selv har fået, giver de videre, også selvom de har fået en uddannelse og faglig viden. De skal udvikle den habitus, at de ikke 21 ❥ Pro et contra ❥ To forskellige syn på professionel kærlighed brydes, når Ole Henrik Hansen og Ole Schouenborg fortæller, hvad pædagoger får ud af, at have følelserne med på jobbet. »Pædagogen får noget tilbage. Og det er netop dette at give og få igen, der nærer pædagogen.« »Små succesoplevelser giver altid en smule mere energi, men man kan ikke lade op gennem en masse værdifulde samspil.« Ole Henrik Hansen Ole Schouenborg OLE HENRIK HANSEN OLE SCHOUENBORG Pædagoger næres af samværet med børnene Pædagoger slides op af tætte relationer Pædagoger skal turde elske børn, og de bedste kan slet ikke lade være. De tætte relationer med børnene slider ikke pædagoger op. Det giver energi og smil på læben. Der er psykiske grænser for produktionen af kærlighed til andres børn. Pædagoger kan højst være nærværende med børn i tre timer om dagen. Og alligevel brænder de ud. I er nysgerrig på en omsorgsfuld måde. Hun P måde. Elsker de for meget, ender de med værende samspil i tre ud af otte timer. Resten udvikler børnene,« siger han. og slides op. Det mener psykolog Ole Scouen tilstand. Det eneste, pædagoger kan gøre for aktionsforskningprojektet ’Barnet i Cen viser, at pædagogen kan blive slidt af mange ind til barnets intentioner og viser, at hun Aarhus Universitet, undersøgt karakteren af dårlig ledelse og dårlige kolleger, men ikke kropsliggør den empatiske tilgang, som gyldne øjeblikke, hvor hun i glimt oplever, Professionel kærlighed er en særlig relation trum’ har Ole Henrik Hansen, ph.d., relationen mellem barn og pædagog. Forsk ningen viser, at den gode pædagog er i stand til at etablere intime zoner af fælles opmærk ting, for eksempel dårlige normeringer, af relationen til børnene. Den giver hende ædagoger skal kunne elske børn, men med at give ukvalificeret ’skumgummi-nærvær’ borg, lektor gennem mange år på Professions hvorfor hun valgte faget,« siger han. mellem mennesker, der er kendetegnet ved, deler virkelighed med pædagogen. vær, for mennesker konstrueres på godt og logisk drevne opmærksomhed mod det andet lighed, er der også grænser for den psykiske. berøringsflader med den kærlighed, som er Derfor skal pædagoger udøve en form for neske har brug for, mener Ole Henrik Hansen. stilling om, at kærligheden ingen grænser somhed, hvor hvert enkelt barn oplever, at de »Disse oplevelser af samhørighed har fælles mellem forældre og barn. Og den gode pæda gog er pædagog på denne måde, fordi hun er Og børnene har brug for pædagogens nær ondt i det sociale rum, som det bliver til i. næstekærlighed, mener Ole Henrik Hansen. »Når den professionelle kærlighed karak og psykisk tilgængelige, fordi det kan ska været tosidet. Pædagogen får noget tilbage. bliver slidt af de nære relationer. Både vores be rum for indlevelse og tilknytning. Den børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 og handler på en måde, som det andet men teriseres ved handlinger og relationsformer, det pædagoger, der er positive, anerkendende egen aktionsforskning og nordiske studier at det ene menneske retter sin naturlige, bio »Skal barnet få et godt selvbillede, fordrer sådan som menneske, og hun vil ikke kunne lade være. Det er rent sludder, at pædagoger 22 Foto: Mikkel Østergaard Arkivfoto: Ulrik Jantzen tema engagerede og passionerede pædagog finder der retter sig mod barnets behov, bliver sam Og det er netop dette at give og få igen, der nærer pædagogen,« siger han. n højskolen UCC. »Ligesom der er grænser for den fysiske kær »Pædagoger er i stand til at producere nær af tiden er de i standby-tilstand eller fraværs- mere energi, men man kan ikke lade op De tre timers nærvær har han talt sig frem et større forskningsprojekt, der skal finde for vores psykiske apparats funktionsevne i forhold til nærvær. »På gode dage går man træt hjem på den en mental timeout indimellem,« siger han. er at være gode til at ’klikke’ af og på og tage kender, og den gennemsyrer tænkningen Ole Schouenborg mener, at der er en grænse de går ikke opladede hjem. fede måde, men man går altid træt hjem. til ved at observere pædagogers samspil med arbejdere,« siger han. vellykkede, går de måske nok glade hjem, men at holde til de tætte og nærværende relationer, Alligevel er der en god gammel kristelig fore i forhold til pædagoger og andre omsorgs en masse relationelle samspil, som har været børn i et pilotprojekt som forberedelse til frem til, hvordan pædagoger kan overleve det u dmattende relationsarbejde. Ole Schouenborg er ikke enig med Ole Henrik Hansen i, at nære relationer giver overskud. For når pædagoger har produceret Små succesoplevelser giver altid en smule gennem en masse værdifulde samspil. Der er et hovedbatteri i vores psykiske appa rat, som b liver træt, og så er der nogle små midlertidige kondensatorer, der kan få lidt energi i løbet af arbejdsdagen, når vi laver noget vellykket. Men hovedbatteriet bliver slidt, og det gælder i særlig grad for dem, der spiller sammen med folk, der har det skidt,« siger han. n 23 ØJEBLIKKET KLOVNEN BRØD GENNEM MUREN Det er ikke hver dag, at Bent kommunikerer, men i dag gør han. For Botilbuddet på Tycho Brahesvej i Haslev har besøg af en pædagogisk klovn, og hun trænger igennem Bents mur. Han vender kort, og klovnen er vildt interesseret i at være med. Det er faktisk noget af det mest spændende, klovnen nogensinde har oplevet. Og når hun forundres og begejstres, kommer der de sødeste små lyde ud af hende. Hun optræder med så meget barnlighed og elskelighed, at Bent kortvarigt holder hende i hånden og smiler, inden han igen forsvinder ind i sin egen verden. De ansatte på botilbuddet ser måbende til. De er positivt overraskede over, hvordan klovnen med både værdighed og respekt skaber kontakt til mennesker, der ellers er svære at nå. Uden næse er klovnen Betina Baden, pædagog og begejstret fortaler for pædagogiske klovne. Udover at optræde har hun søsat en uddannelse til pædagogisk klovn, som består af 64 timers indi viduel undervisning og koster 17.500 kroner. Læs mere på paedagogiskklovn.dk Tekst: Lene Søborg / Foto: Hanne Loop 24 børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 25 MIN STJERNESTUND inspiration Stjernestund: Fortalt af pædagog Anders Pedersen til journalist Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk De lærenemme unger VIDEN, ERFARING OG NYTTE »Syv af de yngste børnehavebørn på omkring tre år og en pædagog sidder og spiser frokost. På yngstestuen arbejder vi med, at børnene skal blive selvhjulpne, men at de også skal kunne hjælpe hinanden. Under frokosten beder Malou en af pædagogerne om kanden med vand. Kanden med vand står foran Asta, som straks tager kanden, giver den videre til Evalina med beskeden om at give den til Malou. Malou tager kanden og hælder vand op i sit glas. Asta kigger med glæde på pædagogen og siger: 'Se, vi samarbejder!'« Anders Pedersen Job Pædagog i Børnehuset i Hirtshals. 26 børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 EFTER AT VI HAR INDFØRT HJEMMEBESØG, ER FORÆLDRENE BEDRE FORBEREDTE. Børnehuset Påfuglen 28-39 Malene Charlotte Larsens forskning viser, at børn har godt styr på deres netliv. Foto: Lars Horn Ca. 5000 f.Kr. 2015 I de første civilisationer, fx i Mesopotamien, er mennesket inspireret af naturens runde genstande. Sociale medier Navn 'Lær af os' side 33 Har du en stjernestund? Og vil du dele den med os? Send os en kort historie om en oplevelse i dit arbejde, som har gjort dig ekstra glad for at være pædagog. Send til b&u@bupl.dk Vi glæder os til at høre fra dig! LÆR AF OS For alle aldersgrupper og overalt i verden foregår der utallige former for boldspil hver dag – i leg, i børneinstitutioner, i skoler, i idrætsklubber eller inden for underholdning. Boldspil har mange formål. De dyrkes bl.a. for glæden ved at spille med en bold, i forbindelse med motion og bevægelse eller som profession. Ca. 1000-100 f.Kr. GUIDE SÅDAN TIDSLINJEN I Grækenland kaster piger med bold, drenge hærdes gennem boldøvelser. Jonglører optræder. Romerne opfinder angiveligt fodboldspillet. I Persien spiller kavaleriet polo. I Kina træner unge mænd deres krigeriske kunnen med fodbold, der ofte ender med alvorlige skader eller død. 1907 Den første håndboldkamp er mellem Ordrup Latin og Realskole og Helsingørs Højere Almene Skole, der bliver fejet ud af banen med resultatet 21-0. Ca. 500-1300 De er sammen om ingenting 28 Hjemmebesøg giver tryghed 33 I Tyskland, Frankrig og England spiller man pinsebold, en slags langbold. Der spilles også brudebold. Bolden, der kastes over de elskende, fører dem sammen og tænder og vedligeholder erotikken. Aztekerne spiller bold med hoften. Bolden er af hårdt gummi og vejer ca. 4 kg! I Frankrig spiller munke ’jeu de paume, forløberen for tennis. Søg fonde og legater Ca. 1300 Det moderne fodboldspil – en slags rugby i starten – udvikles i England. 34 1700-1800 Cricket bliver overklassens sport, foldbold arbejderklassens. Spillet kræver holdånd og teamwork. 1870’erne 1906 Under hungersnøden i Irland i 1874, hvor 1 mio. dør og 1 mio. udvandrer, samler Michael Cusack hele nationen med det gamle gæliske boldspil hurling. Spillet er i dag Irlands nationalsport og har genoplivet gælisk sprog som landets modersmål. Engelske officerer i Indien spiller ’poona’ – en slags badminton – og bringer spillet med til England. Håndbold er en dansk opfindelse. Lærer Holger Nielsen på Ordrup Latin og Realskole eksperimenterer med og udarbejder regler for boldspil med hænderne. Uafhængigt af hinanden spiller den unge lærer Rasmus Nicolay Ernst håndbold med elever fra Nyborg Borgerskole. Historien om boldspillet 1890’erne 38 Nogle lærere i USA opfinder basketball og senere volleyball for de svagelige. 27 SOCIALE MEDIER De er bare sammen om ingenting De sociale medier er nutidens poesibøger. Børn og unge bruger medierne til at bekræfte hinanden i, at de er der for hinanden. Børnene kommunikerer for at kommunikere – ikke for at kommunikere om noget bestemt, siger Malene Charlotte Larsen, som forsker i sociale medier. Af Ulla Bechsgaard, b&u@bupl.dk / Foto: Lars Horn for Børn og Unge. det en følelse af forbundethed og bekræftelse. undersøgelse i samarbejde med Medierådet Voksne er tit bekymrede for, hvad børn foretager sig på nettet. Malene Charlotte Larsens forskning viser, at børnene har ret godt styr på deres færden på nettet. »Vi har fået smartphone, og alt er blevet mere mobilt og visuelt. Børn og unge kom- mobil-app. Ligesom sms-ommunikation g iver Det kan også fungere som starten på en dybere samtale, og derfor synes mange, det er v igtigt at svare tilbage på de små, lidt kedelige eskeder. ANDERKENDELSE VIA LIKES. På de sociale munikerer på Facebook, Instagram, Snapchat medier kan man hurtigt finde ud af, hvad der og bekræfter hinanden – viser, at de ser tering, skal man helst hurtigt have likes – og Twitter for at være sammen. De anerkenhinanden,« forklarer hun. »De kan lide at have konstant tilstedeværelse – løbende samvær. Jeg har talt med unge, som har kontakt på Skype uden at sige noget til andre synes om en. Når man laver en opda’synes godt om’. På Instagram er det sådan, at har man 9-11 likes, så forsvinder navnene på dem, der har liket, og det er der prestige i, forklarer Malene Charlotte Larsen. som forsvinder et øjeblik efter. Alle eksempler kunne sagtens sidde uden at sige noget, bare er ikke så meget anderledes end tidligere, er der for hinanden: Hej, jeg interesserer mig så hyggeligt’. Hvem kunne komme med hjem på børne- eller du?’ Og på Snapchat sender de et billede, handler om at bekræfte den anden om, at man stadig for dig, jeg er stadig din ven! Malene Charlotte Larsen, som har sk revet at have muligheden for at få k ontakt og føle, at man er sammen,« f ortæller hun. En af pigerne udtrykte det således: ’Vi det at vide, at hun var i den anden ende, var DET ER HYGGELIGT. Mange bruger netop en ph.d.-afhandling om unge og sociale ordet ’hyggeligt’, når de skal beskrive, hvad Kommunikation på Aalborg Universitet, er gelige, fordi de mimer et fysisk samvær og netværk og nu er lektor ved Institut for ikke nødvendigvis bekymret over den tid, som børn og unge bruger på nettet. Forældre og pædagoger kan som udgangspunkt pakke deres netpanik sammen, mener hun. »Som stor pige kunne jeg jo selv tale i telefon børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 eller chats, for eksempel chatten på Facebooks I tøs’. På Facebook skriver de ’Hvad laver 28 kommunikation sted via private beskeder ning har gennemført en kvalitativ online- hinanden. De har bare linjen åben. Det er rart poesibøgerne skrev pigerne ’Lev vel. Sød Før skrev børn i poesibøger. I dag skriver de på Facebook. Målet er det samme: At blive bekræftet, siger Malene Charlotte Larsen. siger Malene Charlotte Larsen, der i sin forsk- der er godt ved sociale medier. De er hygskaber et socialt rum – e ksempelvis når de sidder alene derhjemme på værelset. ’Så har man stadig sine venner hos sig og kan skrive med dem’, forklaret en af de unge. Forskerne taler om ’fatisk kommunikation’ i flere timer med mine veninder. Nogle gange – altså kommunikation uden indhold. Det Heller ikke dengang kunne forældrene forstå, omdrejningspunktet for kommunikat ionen sagde vi ikke så meget, men vi var sammen. at vi kunne bruge så lang tid på ingenting,« Hun har set eksempler på unge, der fjerner deres opdatering, hvis de ikke får det rigtige antal likes hurtigt nok. Likes viser, hvad andre synes om dig. Det hvor der fandtes en særlig værelseskultur. ungdomsværelset, og hvem var udenfor? Der har altid været nogle udenfor, og det har a ltid været svært at være det. Det nye er, at det nu bliver mere synligt og kvantitativt målbart: ’Hvor mange venner har jeg, hvor mange l ikes får jeg?’. »Selvom det giver prestige at have mange likes, må den unge ikke blive ’like-jager’. Det giver absolut ikke prestige at gå på jagt efter likes,« siger Malene Charlotte Larsen. Man kan jage likes ved at uploade det handler om en legende selskabelighed, hvor samme billede igen og igen eller ved at like ikke er så vigtig. Ofte finder den faktiske »De unge bruger hinanden strategisk. Som sine egne billeder, men det er en dårlig idé: 29 SOCIALE MEDIER Om Malene Charlotte Larsen Cand.mag., ph.d. og lektor på Aalborg Universitet, hvor hun underviser og forsker i sociale medier og digital ungdomskultur. Malene Charlotte Hansen har de seneste 10 år fulgt udviklingen i danske unges medieforbrug. I 2010 skrev hun afhandlingen ’Unge og online sociale netværk’, baseret på en omfattende etnografisk forskning, og har siden skrevet en række forskningsartikler og bidraget til bøger om emnet. 7 tip til pædagoger om sociale medier 1 Husk, at børns og unges venskaber kan have mange former. En internetven kan være lige så meget værd som en ven offline 2 3 4 Husk de unge på, at statusopdateringer er redigerede indblik i hverdagen Husk, at de unge ikke skal følge eller være ven med alle. Det kan være en god idé at vælge nogle fra, hvis deres opdatering gør den unge ked af det 5 7 Forstå konteksten, hvis børn og unge har uhensigtsmæssige online-aktiviteter 6 Afklar rammerne om venskaber Opstil regler i samarbejde med børn og unge Tal med de unge om deres medieforbrug Kilde: Larsen, M.C & Lange, J.K. fra antologien: Sociale Medier i ungdomslivet: Venskaber og ensomhed online. Det positive digitale samvær kan vendes til noget negativt, hvis man er sammen imod noget. en pige forklarede, så skrev hun jo ikke selv på nettet, at hun var smuk. Hun lagde et særligt billede op, som fik andre til at skrive, at hun var smuk,« siger forskeren. KAN VÆRE MOBNING. Malene Charlotte Larsen kender til et eksempel på, at alle elever i en klasse var venner med hinanden und tagen én. Det kan være en form for mobning, mener hun, og det skal pædagoger, lærere og forældre helst opdage og forholde sig til. »Børn og unge i dag er ikke så forskellige fra, hvordan de var tidligere, og følelsen af at være udenfor skal behandles som altid. Man skal tale med børn og unge om den følelse, de udvikler sig til fysiske møder, men der er også med at ville tilbage til et fællesskab og ikke venskaber, som starter online og senere eksempler på unge, som foretrækker at holde relationen online og dyrke netvenskabet. For begge typer venskaber gælder, at flere SAMMEN IMOD. Imidlertid er der ifølge kender ’in real life’. En pige siger for eksempel kan skabe et tilhørsforhold. i, at dét at samles om at være imod noget også skab, ofte finder en forbundethed med andre DROP JAGTEN. Ligesom det er en dårlig findes en lang række hadesider, lige fra ’Alle vej til dialog. Derfor er det afgørende, at være ’venne-jager’, forklarer Malene Charlotte skrevet om ensomhed i samarbejde med Red Barnet. »Det er en fejlslagen strategi, hvis de unge »Pointen er, at de, der af en eller anden kakaomælk’. Når man følger med i historikken på de forskellige hadesider, kan man godt få øje på det fællesskabende element. Det at resse eller er lidt nørdede inden for et bestemt felt, så har de via nettet mulighed for at finde andre med de samme meninger eller interes- ser, og det er rigtig godt for dem,« siger hun. børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 eller den unge kommer til at fremstå kikset. Et venskab er jo tomt, hvis det ikke kan følges op med interaktion som for eksempel likes,« siger hun. sammen måde, som de følger med i andre skal ske en forventningsafstemning,« siger Malene Charlotte Larsen. Hun opfordrer også pædagogerne til at Charlotte Larsen. ner, men at barnet eller den unge kun har venskabsbegrebet har ændret sig meget, og følg med i, hvilke sociale medier de er venner. Børn og unge vil stadig helst mødes hvis noget går galt. Børnene eller de unge fagperson eller privatperson i ’venskabet’. jer, hvis de bliver kede af noget, og I skal som fagperson,« siger Malene Charlotte ansigt til ansigt, men nettet er et supplement og bredt er en forkert strategi, fordi barnet børnenes liv, som foregår online, præcis på om, hvordan venskabet skal b ruges. Der glemme sin ensomhed for en tid,« siger hun. være sammen mod noget får således én til at forudgående relation til, men at invitere vidt meget ud af det. Og hvis de har en særlig inte- fagfolk og forældre følger med i den del af gogerne. Det vigtige er at tale med børnene tale med deres kolleger om, hvordan de skal efter at det er blevet almindeligt at have net- noget fnidder med ham’. Børnene får rigtig unge ønsker at være venner med pæda andre har ikke lyst til det. Mange børn og dele af deres liv, mener specialist i sociale fældige mennesker, som de ikke kender. Det er i orden at invitere mennesker, man har en ges liv, som forgår online, bare fordi det er online. Kendskab og viden er den vigt igste i en anden skole. Jeg har hørt børn sige, ’jeg har den her ven helt for mig selv. Der er ikke gerne være venner med børnene og de unge, være utrygge ved den del af børns og un- imod noget, de ikke er en del af. På Facebook tror, at de kan komme ud af ensomheden ved at sende anmodninger om venskab ud til til- ædagoger og forældre behøver ikke at grund ikke er en del af et specifikt fælles- dem, der hader skole’ til ’Alle dem, der hader Malene Charlotte Larsen mener ikke, at til det fysiske samvær. Den tid, børn og unge er på nettet, går ikke nødvendigvis fra den tid, de ville være fysisk sammen. Det er tvtiden, der bliver forkortet eller suppleret med nettet. n Læs antologien Det er alfa og omega at interessere sig for børnene og følge med i deres aktiviteter på de sociale medier, mener forskeren Malene Charlotte Larsen. at jeg er et okay menneske’. selvværd dengang, og hun fik mig til at indse, fortrolig, og det er noget særligt at have en fortrolig uden for klassen og måske også går Sådan håndterer du dilemmaerne P om sin netveninde: ’…. havde meget dårligt L arsen med henvisning til et indlæg, hun har »Det er godt for børn og unge at have en være ensom mere. Malene Charlotte Larsen en væsentlig pointe om s være ting online med nogen, man ikke giver mulighed for at få nye venner – måske Charlotte Larsen. hadeside på Facebook kan have noget at gøre unge oplever, at det kan være lettere at tale idé at være ’like-jager’, skal man heller ikke en, der ikke går i klassen, mener Malene Det kan lyde underligt, at det at oprette en hadeside eller komme med indlæg på en har,« siger hun. Det er meget positivt, at de sociale medier 30 At få nye venner via nettet er centralt for mange børn og unge. Der kan være tale om medier på Aalborg Universitet M alene »Kend de værktøjer, som barnet bruger, optaget af. Gør I det, så har I et fælles sprog, skal være trygge ved at komme og tale med forstå, hvad de taler om,« siger hun. Er det en god idé, at en klub- eller SFO-medarbejder er ven med de unge på Facebook? »Min erfaring er, at de har meget forskel- lige holdninger til det spørgsmål. Nogle vil forholde sig. En mulighed er, at man er venadgang til ens profil, men ikke kan se ens opdateringer. »Det er vigtigt nøje at overveje, om man er Nogle vælger at oprette en ekstra profil Larsen. n ’Facebook – fra socialt netværk til metamedie’, forlaget Samfundslitteratur. Bogen er redigeret af Jacob Linaa Jensen og Jesper Tække. Antologien samler en række danske forskere og andre med indsigt i sociale medier, som hver især har ydet væsentlige bidrag til den videnskabelige forståelse af sociale medier generelt og Facebook specifikt. Bogen om handler blandt andet Facebooks historie og aktuelle anvendelse i Danmark, Facebooks sociale konsekvenser samt dets rolle i den politiske offentlighed, i jour nalistikken og for virksomheder. Malene Charlotte Larsen har bidraget til antologien med ka pitlet ’Unges identitetsskabelse på Facebook’. 31 LÆR AF OS KORT NYT Hvorfor opfinde alting forfra? Lær af dine kollegers erfaringer med projekter og forløb med børn og unge. FOLKESKOLEN A.P. Møller Fonden åbner for nye ansøgninger En velkomstfolder og et hyggeligt besøg i hjemlige omgivelser. Det er opskriften på et initiativ, der har gjort kommunikationen og tilliden bedre mellem forældre og pædagoger i Påfuglen. Tænk ambitiøst og på tværs af kommunegrænserne, lyder opfordringen. nelse af lærere, pædagoger og skoleledere de to første ansøgningsrunder (2014 og 2015) projekter i folkeskoledonationen. som tilsammen får 220-230 millioner kroner, Vurderingsudvalget, der bevilger midler til Folkeskoledonationen bliver indtil videre inden for alle folkeskolens fag og områder. uddelt i to ansøgningsrunder om året og løber visningsmetoder og hjælpemidler. fonden ikke ønsker at forcere bevillinger, og Der kan også søges til udvikling af underFonden forventer i den nye ansøgnings runde at støtte både store og små projekter, men vil prioritere større, tværgående sam arbejder. have en varig, positiv effekt på elevernes Hjemmebesøg giver trygge forældre bejde sådan et projekt, og vi venter gerne.« Det ville vi Sådan gør vi Det har vi lært � Vi oplevede i Påfuglen, at � Vi tilbyder hjemmebe- � Efter at vi har indført vigtig information gik tabt, søg, når forældrene ringer hjemmebesøg, er vores når vi modtog nye vugge- til os første gang, efter at familier godt forberedte, stuebørn og deres familie, de har fået tildelt plads. Af når de møder op første dag både fra forældrenes og fra hensyn til de andre børn i i vuggestuen. Forældrene personalets side. Der var vuggestuen ligger besøgene virker trygge over at møde mange konflikter, eksem- gerne i tidsrummet kl. 12-14. et velkendt ansigt, og vi har pelvis om at børnene skulle Vi tager to medarbejdere på generelt fået en lettere og sove ude, om de måtte være besøg og sætter omkring bedre kontakt til forældrene. syge ,og om hvem der havde en time af. Under besøget De fortæller os mere om sig ansvaret, når en sutsko blev tager vi udgangspunkt i selv og børnene og spørger Salgsperioden er 26. marts til 17. maj 2015. Når I sælger lodderne, støtter I samtidig anbragte børn og unge i Danmark, der bor på døgninstitution eller hos en plejefamilie. væk. Vi besluttede i januar vores velkomstfolder. Vi gen- os mere til råds. De bruger os 2014 at tilbyde nye familier nemgår den med forældrene ganske enkelt mere. Nogle et hjemmebesøg, inden og lytter til deres tanker og medarbejdere synes, det barnet startede hos os. Vores spørgsmål. Folderen er nem var grænseoverskridende forhåbning var at få en tidlig at læse og sat op med mange at besøge familierne i deres Det er sejt, når børn hjælper børn. kontakt til familierne og billeder, fordi vi har mange hjem, men projektet har også skabe en god dialog samt tosprogede familier. Den været godt for os. Personale tillid mellem forældre og giver et overblik over vores gruppen har ændret syn på medarbejdere. Samtidig la- hverdag og indeholder infor- familierne ved at tage ud til vede vi en velkomstfolder for mation om den første tid. dem. at der stadig vil være penge til rådighed til ambitiøse og gennemarbejdede projekter både et, to og tre år frem. »Når vi gennemgår en ansøgning, er vores spørgsmål altid, om projektet forventes at Der er flere emner lige nu, hvor det er helt læring og trivsel. Det kan tage tid at udar- oplagt at gå sammen om fælles kompe- tenceløft på tværs af kommunegrænserne. Med donationen har vi endda mulighed for at støtte projekter, der kan give et samlet løft i en hel landsdel,« siger Henrik Tvarnø, udtaler han. Ansøgningsfristen er 22. april 2015. A.P. Møller Fondens folkeskoledonation er på en milliard kroner. Fonden forventer, at scor penge til fælleskassen Står holdet og mangler nye spillerdragter, eller trænger I til nyt udstyr? Måske drømmer I om at komme af sted til et sjovt stævne eller tage på et spændende træningsophold? Så kan I nu tjene lette penge ved at sælge Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri. Det er gratis at tilmelde sig – og I kan altid returnere usolgte lodder! Af Mikkel Prytz, b&u@bupl.dk SØB over 4-6 år. Henrik Tvarnø understreger, at »Vi opfordrer skoler og kommuner til at gøre brug af hinandens styrker og erfaringer. resulterer i samlet støtte til ca. 70 projekter, Foto: Colourbox om støtte til opkvalificering og efteruddan- d irektør i A.P. Møller Fonden og formand for lourbox skoler, kommuner og andre til at søge o: Co u inviterer A.P. Møller Fonden igen Fot N Vores råd til andre 1. Lad hver medarbejder gå ud fra samme materiale ved hjemmebesøg. 2. Vær ikke bange for at begå fejl og udvikle ordningen undervejs. 3. Læg besøgene i middagsluren, så de ikke belaster kollegerne. at synliggøre hverdagen. Bestil lodder online i dag på www.bhd.dk Her kan I også læse mere om lotteriet og Børnehjælpsdagen 32 børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 Tjen 8,50 kr. for hvert lod I sælger til en rund tyver! Om Projektet Børnehusene Nivå har igennem to år kørt projektet ’Barnet i centrum’ i samarbejde med forsker Ole Henrik Hansen. Her har den integrerede institution Påfuglen fokuseret på modtagelsen af vuggestue børn. Institutionen er begyndt at tilbyde hjemmebesøg hos familierne, inden barnet starter i vugge stuen, og sammen med en god velkomstfolder giver det både tilfredse kolleger og gode tilbagemel dinger fra forældrene. Interesserede kan høre mere hos Dorte Thomsen eller Camilla Heller, pædagoger i Påfuglens vuggestue. Kontakt på mail: doth@fredensborg.dk eller på tlf. 2255 5103. Kan andre lære af jer? Har I arbejdet med et projekt eller et udviklingsforløb, som andre pædagoger kan lære af, så send os en mail om det. Send til b&u@bupl.dk Vi glæder os til at høre fra jer. 33 Guide Sådan Inden I går i gang ● Er jeres idé stærk i forhold til ud fordringerne med børn og unge? ● Kan I prioritere, at en medarbejder bruger op til flere uger på at udar bejde en ansøgning? ● Kan I stille medfinansiering til rådighed, fx i form af arbejdskraft? ● Har I kompetencer, der kan over bevise om, at I kan løfte opgaven? søger I fonde og legater Så er det sagt »Kan samfundet undvære dit projekt? Så kan fonden også!« Af Henrik Stanek, b&u@bupl.dk N æsten alle fonde får mange ansøg ninger, så det er vigtigt, at de på kort tid kan vurdere, om de vil støtte et projekt. Derfor skal man både lave en præcis beskrivelse og også helst skille sig ud fra mængden. faciliteten gavner børnene, for eksem pel at de styrker balancen,« siger partner Rasmus Munch fra konsulentvirksom heden fundraiseren.dk. Foto: Shutterstock Det andet område er læringsfrem børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 kan det være, at man styrker alle børn med sit projekt,« siger han. Også samarbejdspartnere kan bane vej til kontante udbetalinger. »Med støtteudtalelser står man mende aktiviteter. »Et godt projekt tager udgangspunkt i, at man vil løse et problem. Det kan være fedme, socialt udsatte børn, mob ning eller manglende it-færdigheder Store og små fonde stærkere, for fonde tænker, at hvis andre synes om idéen, må den være god. Så få idéen frem i lyset, så andre kan kvalificere den. Det kan være, at der sidder en medarbejder i forvaltningen, som kan trække i nogle tråde, og der kan også være forældre, som kender relevante samarbejdspartnere,« siger Rasmus Munch. ● Store og kendte fonde støtter som udgangspunkt store og kendte projekter og organisationer. ● Mindre fonde giver ofte til mindre organisationer og projekter. ● Mange små fonde lever skjult og mangler ofte gode projekter. Find fx advokater, som administrerer mange små fonde, og bed om et møde. Han lever af at hjælpe andre med at søge fonde. Alligevel mener han ikke, at man altid skal søge professionel hjælp. »Det giver god mening til store pro man kan finde på internettet, og ved hvis man samtidig fortæller, hvordan ● De har 400 milliarder kroner i samlede formuer. ● Top 10 af fondene uddeler 6 milliarder kroner årligt. ● Alle cirka 14.000 fonde uddeler 8 milliarder kroner årligt. som har det sværest, og i sidste ende til faciliteter, men der skal mere end to eller et motorisk landskab øger chancen, Fakta om fonde men det er lettere at få støtte til dem, jekter, men ved mindre projekter kan gynger og en karrusel til. En sansehave 34 pædagoger vil gøre noget for alle børn, »Grundlæggende kan daginstitu tioner søge på to områder. Det ene er Trine Gammelgaard, kommunikationschef i Bikubenfonden. hos en gruppe børn. Det er sympatisk, at Foto: Colourbox Fonde kan være vejen frem, hvis I har en god idé og mangler penge til at udføre den. Men konkurrencen om bevillinger fra pengetankene er benhård. Se, hvordan I øger chancen for, at jeres projekt slipper gennem nåleøjet. man klare sig med de informationer, at tale med andre, som har fået bevil linger. At skrive ansøgninger er altid en balance mellem at bruge nok tid og ikke at bruge al for meget tid. Så det er bedre at skrive færre, men målrettede ansøgninger, end at søge 20 fonde om hver 5.000 kroner i håb om, at halvdelen siger ja, fordi det er et lille beløb. Det gør de sjældent. Fonde vil hellere give et større beløb, så de kan brande sig med at have støttet stort op om jeres projekt,« e Læs mer e d på er æ n ste sid SÅDAN SKRIVER I EN GOD ANSØGNING DERFOR FÅR MAN AFSLAG DET SKAL ANSØGNINGEN INDEHOLDE FIND FONDE OG FÅ TIPS siger Rasmus Munch. ▪ 35 GUIDE Sådan skriver I en god ansøgning De vigtigste spørgsmål og svar om at skrive ansøgninger, der skaffer penge i kassen. Hvor lang tid tager det at lave en ansøgning? Tidsforbruget afhænger af jeres materiale. Det tager ofte længst tid at indhente bilag og prisoverslag fra interessenter og leverandører, så få dem samlet ind tidligt i forløbet. Hvorfor skal vi bruge tid på et ansøgnings skema? Flere fonde bruger ansøgningsskema for at få et sammenligneligt grundlag at bedømme projekter på. Ofte afviser fonde alle ansøgninger, som ikke lever op til deres krav, så udfyld skemaet korrekt. I finder skema på fondens hjemmeside. Kan vi få støtte til at udarbejde ansøgningen? Ansøgningen indgår i jeres investering. Hvis I ikke vil bruge ressourcer på at beskrive jeres idé, er det svært for fonde at tro på, at I kan gennemføre projektet. Hvorfor skal vi snakke med fonden først? Ved at kontakte fonden, inden I sender ansøgningen, giver I indtryk af at være seriøse. Samtidig kan I få råd om, hvordan I bedst søger fonden og sparer på den måde tid. Måske viser det sig, at fonden ikke støtter det, I vil søge om, men at den kan støtte en anden del i jeres projekt. I kan som hovedregel ringe, hvis fonden skriver et telefonnummer på sin hjemmeside. Er den lokal, kender I måske et bestyrelsesmedlem. Hvorfor skal vi søge til et onkret projekt? k Når I søger til en konkret ting, aktivitet eller projekt, ved fonden, hvad pengene præcis går til. Skriv, hvor mange penge I søger. Fonden vælger selv, om den vil bevilge hele eller dele af beløbet. Hvis projektet er stort, kan I dele det op og søge forskellige fonde. Hvornår skal vi sende ansøg ningen? Mange venter, til ansøgningsfristen nærmer sig, men hvis bestyrelsen behandler ansøgningerne i den rækkefølge, fonden modtager dem, kan pengene være brugt op, inden den når ned til jeres. At sende ansøgningen i god tid viser også, at I er velforberedte og har styr på jeres projekt. Hvorfor skal vi lave en god beskrivelse? Jeres ansøgning ligger sammen med måske hundrede andre. Den første sortering sker ud fra, at fonden kan se i de første 10 linjer, hvad projektet går ud på, og hvordan det gavner børnene. Få en udenforstående til at læse beskrivelsen igennem, og bed ham forklare jer, hvad projektet går ud på. Kan han ikke det, må I skrive ansøgningen om. Hvornår får vi svar? I skal regne med en gennemsnitlig sagsbehandling på tre til seks måneder, men det afhænger af den enkelte fond. Hvorfor skal vi have støtte erklæringer? Hvis andre tror på idéen, øger det chancen for støtte. Fonde mangler ofte selv faglig viden, så gode referencer og dokumentation gør indtryk. Hvis et par fonde oven i købet har støttet jer, kan andre også trygt gøre det. Hvornår får vi pengene? Fonde overfører til mindre projekter ofte beløbet ret hurtigt, når de først har besluttet sig, så oplys jeres kontonummer i bilaget med budgettet. Ring eller skriv, og fortæl, hvor glade I er for støtten. I større projekter skal I måske afholde nogle udgifter, før I kan få pengene fra fonden. Det står altid i bevillingsbrevet. Hvorfor skal vi selv skyde penge i projektet? Hvis ikke I selv vil ofre noget, hvorfor skal fonden så? I har måske ingen penge, men så kan I sætte værdi på den arbejdstid og de lokaler, I lægger til, og lade det indgå i egenfinansieringen. Også selvom I får jeres løn. Værdisæt også forældres frivil lige arbejde. Kan vi søge en fond igen og igen? Visse fonde, især lokale, kan være nemmere at få tilskud fra end andre. Men selvom I får tilsagn én gang, er det ikke altid godt at søge, hver gang fonden åbner for ansøgninger. Fonde ønsker at støtte bredt, så hold pause et par år – derefter får I måske en større bevilling. Hvordan finder vi de rette fonde? I sparer både jeres egen og fondenes tid ved at sætte jer ind i, hvad fondene støtter. Kunsten er at finde stikord, som matcher jeres projekt. Udover fundatsen skriver mange fonde på hjemmesiden, hvad de har støttet og ofte med beløb. Det giver et indblik i, om I har en chance. Se også efter, hvad fonden ikke giver penge til. Spørg andre, hvor de har fået midler fra. Søg lokalt,fx hos loger. Hvorfor skal vi være indstillet på afslag? Der er mange om buddet, så risikoen for afslag er stor. Ring og spørg, om I var tæt på, hvad I kan gøre bedre næste gang, eller om I helt skal opgive at søge fonden. Hvorfor skal vi skræddersy ansøgningen? Selvom flere fonde støtter det samme, er der ofte lidt forskel på dem. Fx nytter det ikke at søge 100.000 kroner, hvis en fond højst giver 20.000. Hvis en fond primært støtter ting, som indgår i jeres projekt, skal I fremhæve det element. Des uden sidder bestyrelsesmedlemmerne ofte i flere fonde og vil betragte jer som useriøse, hvis I sender samme ansøgning til flere fonde. Kan vi søge igen, hvis vi har fået afslag? Ansøgningsskema ● Udfyld alle rubrikker ● Henvis ikke kun til bilag ● Overhold ansøgningsfrist og andre formalia. Det skal ansøgningen indeholde Personligt følgebrev ● Det søger vi penge til ● Beløbsstørrelse ● Derfor er projektet vigtigt ● Må højst fylde én side ● Personlig underskrift. Resumé ● Et hurtigt overblik over projektet ● Må højst fylde et halvt A4-ark ● Skal indeholde det vigtigste. I kan som udgangspunkt ikke søge igen hos en fond, som har givet afslag, medmindre der sker væsentlige ændringer i projektet. Det kan være en god idé at få en professionel fundraiser til at kvalitetssikre jeres ansøgning. Især hvis der kun eksisterer få støttemuligheder. Find fonde og få tips Projektbeskrivelse ● Projektets baggrund og indhold. ● Hvem laver I projektet for? ● Hvem står bag? ● Hvornår skal projektet gennemføres? Bilag ● Budget – oversigt over omkostninger, og hvordan I vil finansiere dem, herunder hvad I selv bidrager med. ● Tilbud og prisoverslag fra leverandører. ● Støttebreve fra interessenter. ● Tegninger og skitser. ● Artikler og presseudklip. Derfor får man afslag Mange fonde begrunder ikke deres afslag, men fortæller blot, at bestyrelsen traf et andet valg. Eller måske svarer de slet ikke. Afslagene skyldes typisk: Kilder til denne guide: Rasmus Munch fra fundraiseren.dk og fonde.dk, 10 tips til bedre fondsansøgninger fra aktivfundraising. dk, fondsdatabasen.dk, cisu.dk og Mandag Morgen. ● For lavt og kortsigtet ambitionsniveau ● Idéen passer ikke til fondens formål ● Utilstrækkelig beskrivelse af kompetencer ● Begrænset målgruppe ● Oppustet budget ● Brug af kopierede ansøgninger ● Manglende finansieringsplan ● Manglende egenfinansiering ● Manglende innovation og nyskabelse ● Manglende samfundsrelevans ● For mange ansøgninger ude på samme tid Håndbog i fundraising Vejviser til Legater og Fonde Legathåndbogen 10 tips til bedre fondsansøgninger Tak for donationen hr. Fond legatmidler.dk fonde.dk fundraiseren.dk aktivfundraising.dk fondsdatabasen.dk cisu.dk danmark.legater.nu Layout af guide: Sara Efazat 36 børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 37 HISTORIEN OM TEGNESERIE Af Karen Altschul b&u@bupl.dk / Illustration: Jørgen Stamp Hvem har ikke slået og sparket til en bold eller kastet og trillet med den? Bolden er verdens bedste legetøj for børn og voksne. BOLDSPILLET Ca. 5000 f.Kr. 2015 I de første civilisationer, fx i Mesopotamien, er mennesket inspireret af naturens runde genstande. For alle aldersgrupper og overalt i verden foregår der utallige former for boldspil hver dag – i leg, i børneinstitutioner, i skoler, i idrætsklubber eller inden for underholdning. Boldspil har mange formål. De dyrkes bl.a. for glæden ved at spille med en bold, i forbindelse med motion og bevægelse eller som profession. Ca. 1000-100 f.Kr. I Grækenland kaster piger med bold, drenge hærdes gennem boldøvelser. Jonglører optræder. Romerne opfinder angiveligt fodboldspillet. I Persien spiller kavaleriet polo. I Kina træner unge mænd deres krigeriske kunnen med fodbold, der ofte ender med alvorlige skader eller død. 1907 Den første håndboldkamp er mellem Ordrup Latin og Realskole og Helsingørs Højere Almene Skole, der bliver fejet ud af banen med resultatet 21-0. Magasinet Vores Børn er gået på jagt efter Danmarks bedste vuggestuepædagog. Ca. 500-1300 I Tyskland, Frankrig og England spiller man pinsebold, en slags langbold. Der spilles også brudebold. Bolden, der kastes over de elskende, fører dem sammen og tænder og vedligeholder erotikken. Aztekerne spiller bold med hoften. Bolden er af hårdt gummi og vejer ca. 4 kg! I Frankrig spiller munke ’jeu de paume, forløberen for tennis. Ca. 1300 Det moderne fodboldspil – en slags rugby i starten – udvikles i England. 1700-1800 Cricket bliver overklassens sport, foldbold arbejderklassens. Spillet kræver holdånd og teamwork. Kender du en fantastisk vuggestuepædagog? F gogernes arbejde vil magasinet Vores første nære voksenrelationer uden for fami Danmarks bedste vuggestuepædagog. Frem og forældre. Deres indsats er afgørende for vil de fem bedste blive nomineret. Man kan også for samfundet som helhed,« siger hun. Vinderen kåres i uge 18 (som starter 27. april). or at sætte fokus på vuggestuepæda 1870’erne 1906 Under hungersnøden i Irland i 1874, hvor 1 mio. dør og 1 mio. udvandrer, samler Michael Cusack hele nationen med det gamle gæliske boldspil hurling. Spillet er i dag Irlands nationalsport og har genoplivet gælisk sprog som landets modersmål. Engelske officerer i Indien spiller ’poona’ – en slags badminton – og bringer spillet med til England. Håndbold er en dansk opfindelse. Lærer Holger Nielsen på Ordrup Latin og Realskole eksperimenterer med og udarbejder regler for boldspil med hænderne. Uafhængigt af hinanden spiller den unge lærer Rasmus Nicolay Ernst håndbold med elever fra Nyborg Borgerskole. 1890’erne Nogle lærere i USA opfinder basketball og senere volleyball for de svagelige. Børn sammen med IF’s Børneforsikring kåre mod 18. marts er der åbent for indstillinger på voresbørn.dk. Det er første gang, at vuggestuepædagoger hædres med en pris, og chefredaktør for Vores Børn Mette Hovmand-Stilling er ikke i tvivl om, hvorfor lige netop de skal prises. børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 lien. De betyder utrolig meget både for børn de mindstes trivsel og udvikling og dermed Nu er Vores Børn jo et kommercielt foretagende, som lever af mange læsere. Så handler kampagnen ikke mest om at sælge flere blade? »Jeg synes, det handler om at tage et med »Hverdagen ville ikke hænge sammen for ansvar for det samfund, vi er en del af. Jeg alle de dygtige, engagerede og omsorgsfulde forældremagasin – det er jo os forældre, som småbørnsfamilierne, hvis ikke det var for pædagoger og medhjælpere, som hver mor gen tager imod de mindste i vuggestuen. De fortjener både ros og anerkendelse for deres arbejde,« siger hun. 38 »Vuggestuepædagogerne er ofte børns synes nærmest, at vi er forpligtet til det som og henviser til, at Egmont Fonden giver 20 pro cent af sit overskud til udsatte børn og unge. Blandt de indstillede vuggestuepædagoger stemme på sin favorit på voresbørn.dk. Den stue, hvor vinderpædagogen arbejder, får motoriklegetøj vil en værdi af 10.000 kroner samt et besøg af den populære Rasmus Klump i egen høje bjørn. SØB ved, hvor vigtigt det er med dygtige engagerede pædagoger. Det falder i øvrigt fint i tråd med ånden i Egmont, der handler om at give noget tilbage til samfundet,« siger chefredaktøren Læs om konkurrencen på voresborn.dk 39 OPSLAGSTAVLEN På opslagstavlen bringer vi informationer, og også meget gerne efterlysninger, tips og gode råd fra pædagoger. E-mail til: b&u@bupl.dk Historisk I 1985 kunne man i Børn&Unge læse en reportage fra det græske parlaments valg, hvor socialister og kommunister fik 60 procent af stemmerne. I reporta gen stod blandt andet: ’Overalt er der glade mennesker. De hænger ud ad bilernes vinduer. Kommer med vajende faner på små scootere. Står med knyttede næver ved gamle faldefærdige varevogne. Og myldrer op og ned ad gaden med røde flag og socialisternes grønne faner’. En situation ikke ulig det, som er sket i Grækenland for nylig – dog med den markante forskel, at Tysklands nuvæ rende kansler Angela Merkel dengang var 30 år og knap så magtfuld og stål sat, som hun er nu. Faximile fra Det Socialpædagogiske Fagblad Børn&Unge nr. 26, 11. juli 1985. Et godt tilbud Rettelse For 30 år siden På opslagstavlen i Børn&Unge nr. 3 stod, at man kan søge penge til et drivhus via Matas Miljøfond. Det er ikke rigtigt. Man kan kun søge penge til indkøb af planter og en teltpavillion. Vi beklager fejlen. Foto: Colourbox g n i n is v r e d n u e d en t øt st r e d Un På cykeltur med Albert, Rose og deres pædagog Rådet for Sikker Trafik mener, at pædagogerne i skolen kan bruge understøttende undervisning til at lære børn at færdes sikkert i trafik ken. Ifølge rådet er ’Den lille Cyklistprøve’ et eksempel på et område, hvor pædagoger kan inddrages i færdselsundervis ningen. På Rådets hjemmeside finder man et forslag til et forløb, hvor 3. klasses lærere og pædagoger aftaler, at pædagogen tager sig af færdselsundervisningen, og at tiden tages fra timerne til understøttende undervisning. Konkret udmøntes det i, at pædagogen præsenterer eleverne for ’På cykeltur med Albert og Rose’, som er en interaktiv fortælling om, hvordan man skal færdes på cykel i trafikken. Se materialet og læs mere på sikkertrafik.dk/lillecyklistprøve Fagbøger ’Narrativer i velfærdsarbejdet – om arbejdsglæde og faglighed under pres’ af Alex Madsen. Forlaget Frydenlund, 245 sider, vejl. pris 299 kr. For professionelle velfærdsarbej 40 børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 TAMU-KRYBBEN TIL INSTITUTIONER FOR BØRN I ALDEREN FRA 0-3 ÅR Billige kurser om udsatte børn Socialstyrelsen har i samarbejde med VIA UC relanceret ’Børneka taloget’, der indeholder 32 kurser til medarbejdere og ledere på børne- og unge området. Der er tale om kurser både på det almene og specialise rede børneområde, herunder fx kurser om opsporing af udsatte børn og unge, evidensbaserede metoder, forebyggelse og tidlig indsats, børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund og inddra gelse af børn, familie og netværk i en sag. Kurserne varer typisk 7 timer, foregår forskellige steder i hele landet og koster 320 kr. pr stk. Læs mere, og tilmeld dig på boernekataloget.dk ’Kort&Godt om depression’ af Poul Videbech. Dansk Psykologisk Forlag, 180 sider, vejl. pris 199 kr. Hvad er en de pression? Hvorfor får man en depression? Hvordan foregår behandlingen? Hvad kan man selv gøre? Og mange andre spørgsmål gives der svar på i bogen af professor og depressionsforsker Poul Videbech, Aarhus Universitet. Der er klar viden om de forskel lige former for depression, om symptomer, årsager og behandling. Der også noget at hente om stress, belastende livsomstændigheder, genetik, krop, søvn, livsstil, og hvor dan man forebygger tilbagefald. TRÆNINGSSKOLENS ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER KALVEBODVEJ 231, 2791 DRAGØR TLF: 3525 0340 • FAX 3525 0355 WWW.TAMU.DK • TAMU.INFO@TAMU.DK En god procedure for ansættelse er et af fundamenterne for at have et personale, som både fagligt og menneskeligt er dygtige til deres arbejde og passer godt sammen. Kerneopgaven Bliv bedre til at samarbejde Hvordan er samarbejdet på din arbejdsplads? Har I en fælles forståelse af jeres kerneopgave? Og er der plads til forbedringer i jeres samarbejde? Et videobaseret undervis ningsforløb guider jeres arbejdsplads til at skabe en fælles forståelse af jeres kerneopgave og til at få øje på styrkerne i jeres samarbejde og mulighederne for at forbedre det. For løbet, der er udarbejdet af KL og Forhandlingsfællesskabet, består af korte oplæg, små sketches, eksempler fra praksis og øvelser. Det tager 7-8 timer at gennemføre og er gratis. Læs mere på styrksamarbejdet.dk Denne pjece er et redskab fra BUPL med gode råd, forklaring på de juridiske forhold og checklister. Se mere på http://bupl.dk/finddenrigtige WEEKENDTASKE WEEKENDTASKE PÅ HJUL Omtale af relevante og interessante bøger, som redaktionen har modtaget. dere som pædagoger er det ofte en daglig udfordring at bevare den røde tråd i arbejdet. Bogen giver en række bud på faglige selvfortæl linger, som kan medvirke til at give retning og mening i det velfærds arbejde, som er under konstant om stilling. Bogen gennemgår desuden kritisk en række evidensbaserede programmers mulighed for tab af de professionelles kompetencer. Krybbe med stilbar kaleche, 2 faste selebeslag, 4 store drejelige hjul, vippe/vuggefunktion, isoleret bund, madras med 2 stræklagner og blåt overdækken. Flue-/ myggenet, regnslag og stige kan tilkøbes. Længde: 123 cm Bredde: 51 cm Højde: 89 cm Krybben leveres som standard i blå, rød og grøn. Kan nu også leveres med sideåbning. ’Pas på ørerne og på dig selv – at forstå og leve med tinnitus og høreproblemer’ af Henrik Strube. Forlaget Frydenlund, 220 sider, vejl. pris 269 kr. Forfatteren er musiker og har haft tinnitus i mere end 20 år. I bogen fortæller han om sin egen tinnitus, om forskningen på området, om høreskader, de forskellige former for tinnitus, hvad man kan gøre for at mindske ubehaget, om behandling og forebyggelse. I Danmark har hver ottende tinnitus. Tinnitus er fravær af stilhed. Når man har tinnitus, har man altid en lyd i hovedet. Nu med forbedrede gummihjul. Udtrækkeligt håndtag. 250 kr. BESTIL OG SE HELE UDVALGET PÅ: WWW.BUPL.DK/BUTIKKEN ELLER RING 3546 5204 41 LÆSERBREVE BUPL MENER BUPL MENER skrives på skift af de fem medlemmer af BUPL's forretningsudvalg og repræsentanter fra Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) SKRIV TIL BØRN&UNGE Læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk Skriv højst 2.500 enheder. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. Vi optager ikke anonyme indlæg. Du skal opgive navn og adresse. ” »Mens politikerne diskuterer, om grænserne skal lukkes, så vokser masser af børn op med samme historie som Abdel Hamid El-Hussein inden for landets grænser. Samfundets væsentligste opgave er at gøre alt for, at de ikke ender som ham. Der er som altid livlig debat på BUPL’s Facebook-side. Du kan være med. Skriv BUPL i søgefeltet på Facebook og tryk ’like’. Det har flere end 16.500 gjort nu. Benny Schumann Forestillinger & cirkus workshop - for alle aldre! Tlf: 45570631 benny@schumann.dk www.schumann.dk Verdens bedste højstol? Ring og hør mere hos UNIQA Om at skabe ro og fordybelse Maria Hartmann Christophersen »Jeg synes, at diskussionen er forkert – vi skal både udvise nærvær og give os tid til kerne opgaven plus have styr på dokumentation, faglighed og læring. Der kan bare ikke være så mange børn på én stue. Flere pædagoger til at løfte opgaven på samme stue vil være endnu 14. februar kl. 08:05 mere forstyrrende.« Gina Kranker »Jeg bliver berørt, når jeg tænker på, hvor lidt roen og nærværet bliver prioriteret i hverdagen til fordel for en smuk poleret overflade fyldt med ligegyldige kontroller og dokumentationer, der absolut kun giver mere værdi for de politikere og embedsfolk, der ikke færdes i den virkelighed, de så flot synes rigtig mange ting om!« 14. februar kl. 11:05 Mette Thrane Tlf. 70 21 50 90 legepladser og møbler TIL DINE NØGLER »Helt enig i, at der skal være fokus på fordybelse, kerneopgaven og det gode børneliv. Det er dog gennem refleksion og dokumentation, at vi får mulighed for at lære børnene at kende og finde ud af, hvordan vi kan understøtte læring, udvikling og trivsel i inkluderende fællesskaber. Dermed sikrer vi god kvalitet i børns opvækst.« 14. februar kl. 14:49 BESTIL PÅ: WWW.BUPL.DK/ BUTIKKEN ELLER RING 3546 5204 dd 1 42 børn&unge | nr.04 | 26. februar 2015 »Godt med lønstigninger. Der er brug for, at begge køn kan forsørge en familie, og det kniber med en pædagogløn. Normeringer er i et helt an det forhandlingsrum, som må betrædes hurtigst muligt, efter at lønforhandlingerne er i hus.« Læs om forliget på side 6-7. Om det lave timetal på pædagoguddannelsen Chanett Babette Simonsen »Hver gang, jeg taler med en pædagog, er jeg dybt rystet over, hvor dårlige de er til at argu mentere for deres pædagogiske overvejelser på en teoretisk og/eller videnskabelig baggrund. Jeg er selv sygeplejerskeuddannet og har haft et tætpakket undervisningsprogram gennem hele uddannelsesforløbet. Når jeg som forælder skal drøfte pædagogiske tiltag i forhold til børnene, forventer jeg som minimum, at den pædagog, jeg taler med, kan begrunde sine holdninger, overvejelser, handlinger osv. Det kan de ofte ikke. Og dem, der kan, kan det kun på et meget lavt fagligt niveau. Der er ikke noget at sige til, at pædagoger har et så dårligt fagligt ry, når uddan nelsesvilkårene er så ringe.« Kathrine Holm-Christensen »Mentalisering er et fantastisk redskab i mødet med alle mennesker.« 15. februar 21.42 »Jeg vil også ønske, at jeg fik flere timer. Dette er et fag, jeg elsker og brænder for. Derfor vil jeg gerne bruge 7 timer hver dag, mandag til fredag, på at få så meget læring og sparring med alle de studerende og undervisere, som jeg overhovedet kan.« Ralf Peters »Men de fleste handler vel også i LIDL, som heller ikke behandler deres ansatte ordentligt … Der er så meget råddenskab, og lige nu er det Ryanair. Glem ikke det, SAS har i støbeskeen, som vil for ringe de ansattes forhold. Rejs eller ikke rejs med dem. No matter what, så har jeg det som mange andre: Hvor er BUPL, når vi har brug for dem?« 13. februar kl. 11:54 Læs udtalelsen på side 8. Af Mette Aagaard Larsen, faglig sekretær 16. februar kl. 12.14 Stine Dam Bækgaard Om BUPL’s udtalelse vedr. Ryanair 20 kr. Betina Jo Drachmann Smedegaard 17. februar 22.12 Om mentalisering 30 kr. Om OK-forliget mellem KL og Forhandlingsfællesskabet 17. februar 16.48 Børnene var i fuldstændigt følelsesmæssigt kaos S om nyuddannet pædagog startede jeg på et fritidshjem på ydre Nørrebro i København. Fritidshjemmet var tilknyttet en skole, som opsamler mange af ungerne fra Mjølnerparken og andre lignende boligområder. Den første dag skulle jeg sammen med en kollega og en gruppe drenge over i en hal og spille fodbold. Foran mig stod 18 ellevilde drenge, der havde glædet sig hele den lange skoledag til at komme på frit og spille fodbold. Efter fem minutter opstod den første slåskamp. konflikter og vold i gruppen – og pludselig begyndte børnene at lege, at spille fodbold, at være sammen og opleve lidt af den ro, der er så afgørende for børns udvikling. Sammen med lærerne, socialråd giveren og ressourcepædagogen, en fantastisk leder og forældrene lykkedes det os at gøre en lille forskel for de drenge. I disse uger leder vi efter forklaringer på, hvorfor Omar Abdel Hamid To drenge fra samme hold fløj i hovederne på hinanden, fordi det El-Hussein dræbte to uskyldige og sårede fem betjente i København. følelser ved at slå hinanden. Og sådan fortsatte resten af kampen – i et socialt boligbyggeri, har formentlig været vred, siden han var andet hold havde scoret. De blev kede af det og håndterede deres den time i hallen udløste vel 5-6 slåskampe. De første fem måneder lavede jeg stort set ikke andet end at stoppe Vi ved, at han kommer fra et ustabilt, belastet hjem, han er opvokset lille, og har søgt stærke ekstremistiske fællesskaber. Jeg prøver hverken at forsvare eller forklare hans handlinger, og slåskampe og snakke ud. Og så skrev jeg underretninger. Enkelte af jeg siger ikke, at bedre normeringer kunne have stoppet ham. Han glende mad, forældre med misbrugsproblemer, vold i hjemmet... stadig kan nå. Vi ved, at tidlig tværfaglig indsats i socialt belastede børnene kom fra hjem med synlige omsorgssvigt: beskidt tøj, man Andre kom fra hjem, hvor forældrene gjorde alt, hvad de kunne, men ikke magtede opgaven. Resultatet var, at vi havde en gruppe børn i fuldstændigt følelsesmæssigt kaos. De var konstant i forsvar over for alt og alle. Ungerne higede fuldstændigt vanvittigt efter anerkendelse. De søgte vildt efter voksenkontakt, både god og dårlig, men vi skulle ikke røre dem, så gik de fleste amok. Jeg var lige ved at give op, da var tydeligvis tabt, men han har mange ligesindede, som vi måske familier samt et tydeligt, tillidsfuldt forældresamarbejde kan gøre en forskel i en dysfunktionel familie. Daginstitutionerne er nøglen, men deres arbejde bliver ikke anerkendt. Mange kommuners anti bande- eller antiradikaliseringsprojekter starter først, når man får mistanke om, at en ung er radikaliseret. Den indsats skal styrkes, men tænk, hvis vi kunne forebygge ved at sætte ind tidligere? Mens politikerne diskuterer, om grænserne skal lukkes, så vokser det begyndte at gå fremad. En dag skulle jeg over på skolen for at masser af børn op med samme historie som Omar Abdel Hamid klassen. Jeg var ikke trådt to meter ind i klassen, før jeg fik verdens gave er at gøre alt for, at de ikke ender som ham. Når der skal bevilges tale med en af drengenes lærer. Jeg gik træt op ad trappen og ind i største krammer på mit ben. En dreng, jeg havde haft svært ved at 29-08-2011 09:47:46 Den dag vidste jeg, at det nok skulle lykkes, og det gik langsomt fremad. Der kom færre slåskampe, færre konfrontationer, færre nå ind til, stod foran sin klasse og krammede den dumme pædagogs ben. Jeg vil aldrig glemme hans ansigtsudtryk, da han så op på mig med en blanding af chok og beundring. El-Hussein inden for landets grænser. Samfundets væsentligste op penge til antiradikalisering, håber jeg, at politikerne husker den socialfaglige, pædagogiske indsats, som kan rykke for alvor. Inden det er for sent. n 43 26. februar 2015 46. årgang l www.bupl.dk JOBANNONCER 4 Langhuset søger leder Er du fagligt stærk, har ledelseserfaring og kan inspirere til kvalitetsudvikling? Kan du understøtte arbejdsglæde der skaber resultater og tydeligt profilere Langhuset? Daginstitutionen Amalieparken søger forandringsog udviklingsorienteret daginstitutionsleder Vallensbæk Kommune søger en daginstitutionsleder til Amalieparken, der brænder for at skabe faglig udvikling af 0-6 års området med tiltrædelse 1. maj 2015. Institutionsleder til daginstitutionen Gudenåen Gudenåen består af 3 enheder med i alt 300–350 børn, 50 fagligt dygtige medarbejdere og to daglige ledere, hvor værdierne Trivsel og Samarbejde kan ses og mærkes i hverdagen. • Er du empatisk – uden at være konfliktsky? • Har du is i maven – og mod når det gælder? • Kan du lede - uden at styre? Ansøgningsfrist den 8. marts 2015 Se hele annoncen på www.Silkeborgkommune.dk (Job ved kommunen) I foråret 2015 implementeres en ny ledelses- og distriktsstruktur på 0- 18 års området, som betyder at dagtilbudsområdet skal arbejde tæt sammen med skoleområdet, med det fælles mål at øge børn og unges personlige og faglige kompetencer. For daginstitutionsområdet betyder det, at der målrettet skal arbejdes på at løfte det enkelte barns læringskurve med henblik på, at de kan opnå bedre faglige resultater i skolen. Om stillingen Amalieparken er en stor og moderne daginstitution bygget i 2012 og er på 192 enheder. Institutionen er bygget med store fællesarealer, stort produktionskøkken som producere mad til alle børn og en stor dejlig legeplads. Personalegruppen er engageret og har en stor og bred erfaring indenfor det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om stillingen i stillingsopslaget og job- og personprofilen på kommunens hjemmeside www.vallensbaek.dk/job. Via kommunens hjemmeside har du også mulighed for at søge stillingen elektronisk. Ansøgningsfristen er fredag den 6. marts 2015 kl. 12.00. Der afholdes 1. samtalerunde den 12. marts 2015 og 2. samtale den 23. marts 2015. NYT JOB www.bupl.dk NYT JOB www.bupl.dk Vi er en selvejende børneinstitution i Vanløse med 36 vuggestuepladser, 66 børnehavepladser og 18 medarbejdere. Ansøgningsfrist: 5. marts. Stillingen ønskes besat fra 1. maj 2015 Ansøgning sendes elektronisk til kontor@langhuset.net Evt. spørgsmål kan stilles til formand Bjørn Schaumburg-Müller på tlf. 40 20 52 50 / e-mail lb@sch-m.dk Læs mere om stillingen på: kortlink.dk/g57w Langhuset – Linde Allé 35 – 2720 Vanløse – www.langhuset.net Greve Kommune JuristInd til Center for skolingsleder Byråd & Ledelse til Krogårdskolen Vil du stå i spidsen for et nyt udviklingsprojekt på 0-18 års området? Vallensbæk Kommune søger en erfaren distriktsleder til distrikt Syd, som brænder for 0-18 års området til tiltrædelse 1. maj. Vi er i gang med en spændende udvikling på Børn og Ungeområdet, som skal give et fagligt løft på tværs af skole og dagtilbud. Derfor søger vi en engageret og dynamisk distriktsleder, som brænder for 0-18 års området – og som har lyst til at stå i spidsen for udviklingen af børn- og ungeindsatsen i distrikt Syd. Som distriktsleder bliver du overordnet leder af distriktets skole og 3 daginstitutioner og får ansvaret for at skabe sammenhæng i tilbuddene og understøtte det pædagogiske læringsperspektiv. Yderligere oplysninger: Du kan læse mere om stillingen eller se job og personprofil på www.vallensbaek.dk/job. Har du spørgsmål kan du kontakte Børne- og Ungechef Dennis Danielsen på dd@vallensbaek.dk eller på 40 20 37 27. Vil du være med til at styrke Greve Kommunes udvikling og topledelsens arbejde - så har vi jobbet for dig. Krogårdskolen i Greve søger indskolingsleder pr. 1.5.2015 Som jurist i Strategi & Ledelse skal du yde råd og vejKan du lede forandringen fra undervisningsmål til målstyret lidning til kommunens politiske og administrative top- læ- ledelse, kvalitetssikre de juridiske aspekter i et ring? Kanherunder du udvikle skolens fritidstilbud, så SFO’en bliver den politiske betjening afforældre? Byrådet og naturligt valg for elever og Så de kanstående du væreudden nye valg. En god procedure for ansættelse er et af fundamenterne for at have et personale, som både fagligt og menneskeligt er dygtige til deres arbejde og passer godt sammen. indskolingsleder på Krogårdskolen. Skolen er en af 10 folkeskoler i Greve, og skolen dygtige elever. Skolen Du skal desuden rådgiverummer bredt i550 organisationen i forprofiterer af en engageret medarbejderstab og udbudsaktive forældre. hold til juridiske spørgsmål på blandt andet området, ved køb og salg af fast ejendom, forpagtning og udlejning. Som indskolingsleder får du ansvar for hele indskolingsafdelingen (0.-3. klasse) – dvs. både undervisningen og fritiden i SFO. NYT JOB Denne pjece er et redskab fra BUPL med gode råd, forklaring på de juridiske forhold og checklister. ILæs samarbejde med det øvrige skal du være med hele opslaget påledelsesteam www.greve.dk/job www.bupl.dk til at udvikle en praksis, hvor systematisk opfølgning, evaluering og feedback er med til at udvikle medarbejderne og sikre Vi erpositiv en dynamisk arbejdsplads, hvor borgertilfredshed, kvalitetSamtidig og en progression i elevernes læring og trivsel. www.bupl.dk • e-mail: bua@bupl.dk BØRN&UNGE Annonceafdelingen Blegdamsvej 124 2100 København Ø Ftp adresse: ftp.bupl.dk Brugernavn: annonce Kodeord: Job2010 Telefon: 3546 5260 E-mail: bua@bupl.dk 44 BØRN&UNGE | NR. 4 | 26. februar 2015 Indleveringsfrist stillingsannoncer Torsdag kl. 15:00 - 1 uge før bladet udkommer. Fristen gælder også rettelser og standsninger. . Priser: Excl. moms. Abonnement: Ring på tlf. 3546 5000 Stillingsannoncer: Pris pr. spalte-mm: Kr. 20,00 Institutionsabonnement: Pris pr. år: Kr. 810 Kvartalspris: Kr. 290 Tekstsideannoncer: Pris pr. spalte-mm: Kr. 15,00 Privat abonnement: Pris pr. år: Kr. 650 Kvartalspris: Kr. 225 Løssalg: Kr. 40 Kontrolleret oplag: (01.07.13-30.06.14) 64.954 Se mere på medarbejdernes faglige og personlige udvikling sættes i højsædet. skal du være med til at sikre en stærk fritidskultur i skolens http://bupl.dk/finddenrigtige SFO-tilbud, hvor du, sammen med medarbejderne, fortsat formår at skabe et attraktivt fritidstilbud, som vælges til. Læs hele opslaget på www.greve.dk/job NYT JOB www.bupl.dk NYT JOB www.bupl.dk NYT JOB www.bupl.dk 45 BUPL KALENDER 2015 Her kan du se, hvilke møder, arrangementer, konferencer m.m. der er i din lokale fagforening. Hvis du vil læse mere og tilmelde dig, skal du gå ind på hjemmesiden. Indholdet i kalenderen administreres af de lokale fagforeninger. Kontakt dem direkte, hvis du vil gøre opmærksom på et BUPL-arrangement. Fyn bupl.dk/fyn Fyraftensmøde om Børns relationer og venskaber Hvad kan man som pædagog gøre for at hjælpe og understøtte børnene i deres relationer og venskaber? Aftenens oplæg tager afsæt i et nyligt afsluttet forsknings- og udviklingsprojekt, hvor fem daginstitutioner deltog. Tid: 2. marts kl. 18 til 20.30 Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C Pris: Gratis TR-konference Som et stærkt fagligt fyrtårn. Sådan ønsker BUPL Fyn, at du ser dig selv. Og ikke mindst at andre også ser dig sådan! Alle tillidsrepræsentanter på Fyn inviteres derfor til konference, så de får mod på flere lokale aktioner. Tid: 24. marts 8.30 til 15.30 Sted: "Fabrikken" på Odin Havnepark, Lumbyvej 11, 5000 Odense C Pris: Gratis Nordsjælland bupl.dk/nordsj Temadag: Didaktik i daginstitutioner Med udgangspunkt i daginstitutionerne sætter temadagen fokus på de teoretiske og praktiske betydninger af begreberne didaktik og didaktisk refleksion. Tid: 19. marts 2015, kl. 9-12 Sted: Frederiksborgcentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød Pris: For medlemmer af BUPL: 150 kr For arbejdsløse og studerende: Gratis. For andre: 300 kr. Tilmelding: 9. marts på http:// www.bupl.dk/bupl_nordsjaelland/aktiviteter Årsmøde i seniorsektionen PEN BUPL Nordsjællands sektion for pensionister og efterlønnere PEN inviterer til årsmøde. Tid: 19. marts 2015 kl. 10-15 Sted: 3F, Milnersvej 41 D, 3400 Hillerød Pris: Gratis for medlemmer Tilmelding: 27. februar 2015 på http://www.bupl.dk/bupl_nordsjaelland/aktiviteter Børnekulturdagen 2015 Kom med til en fantasifuld, praksisnær og inspirerende dag med sjove aktiviteter for børn og faglig refleksion for pædagoger i daginstitutioner. Temaet er ”æstetik og læring for børnehavebørn”. Tid: 17. april kl. 9.30–12.00 Sted: Pædagoguddannelsen Nordsjælland, Professionshøjskolen UCC, Carlsbergvej 14, 46 3400 Hillerød Pris: Gratis Tilmelding: 20. marts 2015 på http://www.bupl.dk/bupl_nordsjaelland/aktiviteter Temadag: Alle børn har ret til fællesskaber Hør om hvordan teori om inklusion kan omsættes til praksis Tid: 23. april kl. 9-12 Sted: Frederiksborgcentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød Pris: For medlemmer af BUPL: 150 kr For arbejdsløse og studerende: Gratis. For andre: 300 kr. Tilmelding: 7. april på http:// www.bupl.dk/bupl_nordsjaelland/aktiviteter Storkøbenhavn bupl.dk/storkobenhavn OK-15 møde med Elisa Kom og hør formand i BUPL Elisa Bergmans gennemgang og politiske vurdering af OK-15 forhandlingerne og resultat. Bliv også klogere på den kommende afstemningsprocedure. Og vær med til at diskutere. Målgruppe: Medlemmer af BUPL Storkøbenhavn Tid: 9. marts kl. 18-20 (der er sandwich kl. 17-18) Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 9. marts kl. 10 Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via kalender på forsiden. Netværk for stressramte I netværket kan du møde andre pædagoger, der har været igennem det samme sygdomsforløb som dig, og I har mulighed for at udveksle erfaringer og tanker med hinanden om jeres tilbagevenden på arbejdspladsen. Målgruppe: Pædagoger sygemeldt med stress Tid: 17. marts kl. 17-19 ( der bliver serveret sandwich) Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 16. marts kl. 12. Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via kalender på forsiden. Børnekultur og kulturstrategier Torsdagscafé: Professor Beth Juncker kommer og fortæller om børnekultur og kulturstrategier. Målgruppe: Medlemmer af BUPL Storkøbenhavn Tid: 19. marts kl. 18-20 (der er sandwich kl. 17) Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 18. marts kl. 12. Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via kalender på forsiden. BØRN&UNGE | NR. 4 | 26. februar 2015 Sig det så det kan mærkes Bliver du hørt? Får du dine budskaber igennem? På kurset indgår du i et sjovt og lærerigt samspil med andre tillidsrepræsentanter på tværs i fagforeningen. Målgruppe: Tillidsrepræsentanter Tid: 15. og 16. april kl. 9-16 begge dage Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 12. marts Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via forsiden Sydjylland bupl.dk/sydjylland Psykisk arbejdsmiljø for pædagoger Kom og hør oplægsholder Thomas Milsted give sit bud på, hvordan man skaber et godt psykisk arbejdsmiljø for pædagogerne. Det samme arrangement holdes først i Haderslev og senere i Rødding. Haderslev Tid: 8. april kl. 19-21 Sted: Hotel Harmonien, Gåskærgade 19, 6100 Haderslev Rødding Tid: 16. april kl. 19-21 Sted: RøddingCentret, Søndergyden 15, 6630 Rødding Pris: Gratis Østjylland bupl.dk/ostjylland Randers: Medlemsmøde om "Fremtidens Dagtilbud" Fælles medlemsmøde for de institutioner, der deltager i projektet "Fremtidens Dagtilbud" i Randers Kommune. Her bliver der plads til erfaringsudveksling samt drøftelse af hvad projektet betyder for det øvrige pædagogiske arbejde på institutionen? Jeres vurderinger af metoder og koncepter samt jeres udfordringer og vurdering af, hvordan dette projekt vil præge professionens arbejde fremover. Tid: 17. marts, kl. 17:30-19:30 (vi serverer sandwich, kaffe, te og vand) Sted: Store Sal, Randers Bibliotek, Stemannsgade 2, 8900 Randers Målgruppe: BUPL-medlemmer, der deltager i projektet "Fremtidens Dagtilbud" i Randers Kommune Tilmelding: online på bupl.dk/ fremtidensdagtilbudranders senest den 10. marts. MidtVestjylland bupl.dk/midtvestjylland Netværksmøde i Viborg for ledige pædagoger BUPL MidtVestjylland tilbyder netværksmøder for ledige pædagoger. Fælles for møderne er en generel orientering fra fagforeningen, ellers vil møderne være åbne for netop dét indhold, du som ledig pædagog har lyst til at debattere eller spørge ind til. Har du spørgsmål, så send gerne en mail faglig sekretær Jonna Uhre, som er ansvarlig for møderne, på jpu@bupl.dk. Tid: 9. marts kl. 09 – 11.30 Sted: Mødelokalet på FTRkontoret, døren til venstre, Søndersøparken 23, 8800 Viborg Pris: Arrangementet er gratis og henvendt medlemmer af BUPL MidtVestjylland. Tilmelding: Senest den 6. marts kl. 12.00 på bupl.dk/ midtvestjylland via linket Arrangementer. Netværksmøde i Holstebro for ledige pædagoger BUPL MidtVestjylland tilbyder netværksmøder for ledige pædagoger. Fælles for møderne er en generel orientering fra fagforeningen, ellers vil møderne være åbne for netop dét indhold, du som ledig pædagog har lyst til at debattere eller spørge ind til. Har du spørgsmål, så send gerne en mail faglig sekretær Jonna Uhre, som er ansvarlig for møderne, på jpu@bupl.dk. Tid: 9. marts kl. 13.00 – 15.30 Sted: BUPL MidtVestjyllands lokaler, Stationsvej 8A, 7500 Holstebro Pris: Arrangementet er gratis og henvendt medlemmer af BUPL MidtVestjylland. Tilmelding: Senest den 6. marts kl. 12.00 på bupl.dk/ midtvestjylland via linket Arrangementer. Temaaften: Børns relationer og venskaber Temaaftenen byder på foredrag af Annegrethe Ahrenkiel, der vil fortælle om sit forsknings- og udviklingsprojekt ”Pædagogers arbejde med børns relationer og venskaber” (2014). Hun vil bl.a. præsentere erfaringerne fra de fem deltagende institutioner samt konklusioner omkring pædagogers socialdidaktiske arbejde, herunder hvordan pædagoger planlægger, gennemfører og evaluerer arbejdet med børns indbyrdes relationer. Foruden foredraget vil der også blive tid til debat. Tid: 18. marts kl. 18.30 – 20.30 Sted: Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, Sports Allé 6, 7480 Vildbjerg Pris: Arrangementet er gratis og henvendt medlemmer af BUPL MidtVestjylland. Tilmelding: Senest den 4. marts på bupl.dk/midtvestjylland via linket Arrangementer. Århus bupl.dk/aak Møde for arbejdsløse pædagoger Invitation til netværksmøde for arbejdsløse medlemmer af BUPL Århus. Du kan møde andre arbejdsløse, dele erfaringer og få gode råd. På mødet orienterer vi om, hvad der rør sig på området og i fagforeningen. Vi debatterer aktuelle emner, og du kan komme med ideer / forslag til, hvad der skal ske på kommende netværksmøder. Håber at se dig vi byder på kaffe / te og brød. Tid: fredag 27. februar kl. 10-12 Sted: BUPL Århus, Mindegade, kælderen Målgruppe: arbejdsløse medlemmer af BUPL Århus. Fyraftensmøde Børn på asylcenter - et belastet nervesystem og hvad så? Oplægsholdere fra Hanstholm Asylcenter vil fortælle om den bagvedliggende traumeforståelse, teorien bag metoden og den konkrete praksis. Tid: 9. marts kl. 17-20 Sted: BUPL Århus, Mindegade 12 Pris: Gratis, ingen tilmelding Målgruppe: BUPL Århus´ medlemmer Fælles arrangementer Århus og Østjylland Tilmelding: BUPL Østjylland: bupl.dk/ostjylland-kurser BUPL Århus: bupl.dk/aak Ledige dimittender: Informationsmøde om 7 ugers trainee-forløb Er du dimittend og ledig? Vil du have erfaring og konkrete værktøjer, så deltag i et trainee-forløb, som BUPL-A, BUPL Østjylland og BUPL Århus har udviklet i samarbejde med VIA-UC. Det er et kombineret uddannelsesog praktikforløb. Vi afholder et informationsmøde. Tid: 20. marts, kl. 10-12. Sted: Et sted i Aarhus C (nærmere oplysninger følger) Tilmelding: online på bupl.dk/ traineeforledige senest den 20. marts. Temadag: Eksekutive vanskeligheder og medikamentel behandling af ADHD hos børn og unge Børn og unge med ADHD og autismespektrumfortyrrelser har ofte store problemer med de eksekutive funktioner (bl.a. planlægning, organisering og impulsstyring). Sygeplejerske Ingela Søderlund giver en grundig teoretisk gennemgang af begrevet ekseku- tive funktioner og en indsigt i en hensigtsmæssig pædagogisk tilgang til dette. Hun har været med til at starte ADHD-klinikken på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov. Tid: 6. marts, kl. 9:30-15 Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 27. februar på bupl.dk/arrangementer forståelse af, hvordan klubber og klubmedarbejdere positivt kan medvirke til at ruste unge til bedre at kunne håndtere ungdomslivets problemstillinger og udfordringer. Tid: 20. maj, 9:30-16 Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C. Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 13. maj på bupl.dk/arrangementer Konference: Børn & angst Hvad er angst hos børn og unge? Hvordan behandler man angsten? Og hvordan er det at være forældre til et barn med angst? Disse tre spørgsmål er i fokus, når BUPL Østjylland og BUPL Århus slår dørene op for konferencen "Børn & angst". Tid: 20. marts, kl. 9-15:30 Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C. Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 13. marts på bupl.dk/arrangementer Konference: Opmærksomhed på børns trivsel Trivsel er en afgørende forudsætning for børns inklusion og læring. Som en del af pædagogers faglighed må praksis så forholde sig til trivsel som et både socialt, psykisk og fysisk forhold. Pædagogisk praksis må derfor have en hverdagsbevidsthed om at fysisk og social rummelighed kan understøtte hinanden og har afgørende betydning for børns trivsel. Tid: 18. juni, kl. 9.30-15.30 Sted: Et sted i Aarhus. Stedet er under planlægning, så hold øje med hjemmesiden Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 11. juni på bupl.dk/arrangementer Konference: Syn på læring og opdragelse Børn fødes som lærende individer, og læring sker som frie processer uden mål og mening. Læring kan således fremhæves med begreberne lyst og frivillighed. Dertil kommer opdragelsen, der som grundlæggende figur indeholder paradokset at skulle vise vej til selvstændighed og frihed, ved netop at begrænse samme. Hinandens forudsætninger, modsætninger, eller...? Tid: 22. april, kl. 9.30 - 16 Sted: Et sted i Aarhus. Stedet er under planlægning, så hold øje med hjemmesiden Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 15. april på bupl.dk/arrangementer Konference: Unges trivsel, mistrivsel & motivation Kom og hør, hvordan voksne omkring unge kan blive bedre til at aflæse unges tegn på mistrivsel og udvikle en bedre BUPL TASKER 400 kr. RYGSÆK Rygsækken har flere separate rum, heraf et særligt polstret til bærbar computer. Rumindhold 35 liter. PVC-fri. PAKKETILBUD Køb rygsæk og weekendtaske samlet og spar 50 kr. Pris: 600 kr. 250 kr. 250 kr. WEEKENDTASKE PÅ HJUL Nu med forbedrede gummihjul. Udtrækkeligt håndtag. 160 kr. LILLE RYGSÆK Stort hovedrum, 2 sidelommer samt organizer lomme. Rumindhold 13 liter. PVC-fri. BESTIL OG SE HELE UDVALGET PÅ: WWW.BUPL.DK/BUTIKKEN ELLER RING 3546 5204 47 SOM MEDLEM AF BUPL LOVER VI DIG AT : • Vi vejleder dig, når du søger JOB • Vi hjælper dig med at tjekke din LØN OG DIT PENSIONSBIDRAG • Vi vejleder dig om ARBEJDSTIDSAFTALER OG ARBEJDSTIDSTILLÆG • Vi vejleder dig om dine RETTIGHEDER og FORPLIGTELSER • Vi vejleder dig, hvis du BLIVER KALDT TIL TJENSTLIG SAMTALE • Vi rådgiver dig, hvis dine ANSÆTTELSESVILKÅR bliver ændret • Vi bistår og rådgiver dig, hvis du BLIVER AFSKEDIGET • Vi vejleder dig om dit ARBEJDSMILJØ • Vi bistår og rådgiver dig, hvis du får en ARBEJDSSKADE • Vi vejleder dig om dine rettigheder i forbindelse med FERIE OG FERIEPENGE • Vi bistår og vejleder dig, når du bliver SENIOR • Vi vejleder dig i forbindelse med GRAVIDITET, BARSEL, ADOPTION eller FORÆLDREORLOV • Vi vejleder dig, hvis dine børn eller andre i FAMILIEN ER SYGE • Vi vejleder dig om dine rettigheder, HVIS DU ER SYG • Vi vejleder dig om DIN PENSION
© Copyright 2024