TEMA:Vikarfidus koster grønne 3F`ere millioner

TEMA: Vikarfidus koster grønne 3F’ere millioner
Plus på løn og uddannelse til 3F’ere i det offentlige
NUMMER 3 / 13. MARTS 2015
CHEFEN SKYLDER MARTIN
800.000 KRONER
Martin Østergaards højre arm er ødelagt efter en arbejdsulykke.
Nu skal han af med en finger.
Chefen kører Porsche - men nægter at betale erstatning.
NYH
ED!
SIEVIVIPER
CTC
Sievi Viper 2+ S3
43-52137-312-92M
35-38 EN ISO 20345: S3 SRC
43-52137-313-92M
39-47 EN ISO 20345: S3 SRC
%.02/&%33)/.%,+!.",)6%)$%.4)&)#%2%4!&3)45$3492
n$%4%2+6!,)4%4%.$%24‰,,%2
Den nye dynamiske Sievi Viper produktfamilie er svaret på det kompromisløse behov for sikkerhed og design. Takket være den
næsten sømløse struktur, er den strømlinede Viper ekstremt holdbar og komfortabel at bruge, et sikkert valg for en professionel.
Overlædermaterialet er åndbart og vandafvisende mikrofiber. Åndbarheden øges med en luftig 3D-Dry foring. Dette sporty sikkerhedsfodtøj
er udstyret med enten et letvægtskompositmateriale eller en aluminiums tånæse. Fra Viper-serien finder du også fodtøj, der er udstyret
med en penetrationsresistent midtersål af stål, som giver den bedst mulige beskyttelse mod skarpe genstande. Alle vore sålløsninger har
FlexStep®-materiale, som garanterer en fremragende stødabsorption. Din gang føles let hele arbejdsdagen igennem!
CTC
Sievi Viper 1+ S1
43-52124-112-92M
35-38 EN ISO 20345: S1 SRC
43-52124-113-92M
39-47 EN ISO 20345: S1 SRC
Al
Sievi Viper 3 S3
44-52171-302-92M
36-38 EN ISO 20345: S3 SRC
44-52171-303-92M
39-47 EN ISO 20345: S3 SRC
CTC
Sievi Viper High+ S3
43-52121-312-92M
35-38 EN ISO 20345: S3 SRC
43-52121-313-92M
39-47 EN ISO 20345: S3 SRC
Nord Europas ledende producent af sikkerheds- og arbejdsfodtøj
Sievi DKsMaltvej 6, 4760 Vordingborg
s4LFsINFODK SIEVICOMswww.sievi.com
Det er blevet billigere at
være medlem af 3F...
Du får nu fradrag for hele dit kontingent*.
Riv lappen af og se hvordan
du ændrer dit fradrag
Det er nemt at ændre dit fradrag:
1. Log ind på Skat.dk med dit Nem-ID.
2. Vælg din forskudsopgørelse for 2015. I feltet “Fagligt
kontingent” (rubriknummer 456) indtaster du, hvor
meget du betaler i årligt kontingent.
3. Klik på ‘Beregn’ og kontroller oplysningerne.
4. Klik til sidst på ‘Godkend’.
Vi har også lavet en videoguide - se den på
www.3f.dk/fradrag
Gennem kampagnen Godt arbejde har 3F lagt pres på regeringen for at
hæve fradraget for fagforeningskontingent. Vi lagde også pres på regeringen for at slå til mod social dumping – og også her blev der lyttet til 3F.
Vil du være med til at vinde flere sejre? Så kom med i kampagnen på
www.godtforalle.dk/bliv-aktiv
Godt arbejde er godt for alle
* dog maks. kr. 6.000,-
INDHOLD
34
NU ER DER BRIKS PÅ BYGGEPLADSEN
På landets største byggeplads er der behandling på stedet.
1.200 bygningsarbejdere kan nu få massage og fysioterapi.
TEMA
FIDUS
KOSTER 3F’ERE
MILLIONER
26
60 KRONER ER
GODKENDT
Kiril, Daniel og Svilen fik 60 kroner i timen. Også for overarbejde.
Arbejdsretten siger, det er ok.
29
32
ADVOKAT HJÆLPER
LØNDUMPERE
3F: FIDUS SMADRER
BRANCHEN
ARBEJDSPLADSEN
38
EN PLETFRI ARBEJDSPLADS
Nusset sengetøj bliver gjort til knitrende hvide lagener i de store vaskehaller på Berendsen
Textil Service i Hillerød.
KÆRE LÆSER
22 FORLIG MED SMÅ SEJRE
Hvorfor skal vi tale om sygdom? Og så oven i købet
kræft? Hører du til dem, der stiller samme spørgsmål,
så læs lige historien om Kenneth Schøn her i bladet.
Sygdom var ikke lige det, ham og kollegerne på stilladset
plejede at tale om. Og i øvrigt var det nok kun influenza,
han fejlede. Var det ikke for hans kone, Esther, var
Kenneth Schøn kommet for sent i behandling. 3F og
Kræftens Bekæmpelse lancerer nu en kampagne, der
skal få mænd til at gå til lægen, når kroppen siger
fra. Læs mere på side 46.
OK15: Mere i løn og mere uddannelse er resultatet
af overenskomstforhandlingerne i det offentlige.
25 REALLØN SIKRET I BYGGERIET
OK15 Byggegruppen og Dansk Håndværk er enige om en
aftale. Den sikrer løn og også gerne flere lærepladser.
4 / NR. 3· MARTS 2015 ·
FAGBLADET
Venlig hilsen
Nicolai Kampmann, chefredaktør
18
PRESSET UD
Dorte, Bente og Birte har svært ved at følge med, efter at
rengøringen i kommunen er blevet udliciteret.
VIND
61 Få penge
BIO
BILLETTER
- selvom
du er syg
LÆS OGSÅ:
8 LEDER
16 KOMMENTAR
Pensionsordning giver
dig penge, hvis du
bliver alvorligt syg.
20 DET VAR DENGANG
56 FRA FYRET TIL JOB
58 TAG ORDET
60 ØKONOMITJEK
50
46 Esther
reddede Kenneth
Stilladsarbejderen
Kenneth blev presset
til at tage til lægen af
sin kone. Det reddede
ham.
LARS MIKKELSEN:
VI SKAL BEKÆMPE
TERROR MED DIALOG
På film kæmper skuespiller Lars Mikkelsen for sit land i
“9. april”. Det ville han også gøre i virkeligheden.
61 DIN PENSION
62 FORSIKRINGSTJEK
63 LEV BEDRE
64 NAVNE & NOTER
66 X-ORD
67 TILBUD FRA LO PLUS
Vind
smartphone
Find Mikkel
inde i bladet, og
vind en lækker
smartphone.
Se hvordan på
side 65.
FAGBLADET3F
NÆSTE NUMMER - Fagbladet nr. 4 - udkommer fredag 10. april 2015
Udgives af Fagligt Fælles Forbund, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon 70 300 300 · Telefax 88 92 01 19 · E-mail: 3f@3f.dk · Hjemmeside: www.3f.dk
Chefredaktør: Nicolai Kampmann Redaktør: Brian Pabst Redaktion: Toril Steffensen og Jonas Højlund og Layout: Lars Julsgård Thomsen
Teknik: Fagbladet 3F Tryk: Stibo Graphic · Miljøcertificeret efter ISO 14001 og EMAS. Fagbladet 3F trykkes på miljøvenligt papir.
Kontrolleret oplag: 285.074 i perioden 1. januar 2014 – 30. juni 2014 · ISSN 1604-6781. Annoncer: Dansk Mediaforsyning 7022 4088 · www.dmfnet.dk
Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, der indsendes uopfordret.
Har du ikke modtaget Fagbladet 3F? Ring 70 300 300, eller send en mail til fagbladet@3f.dk · Fagbladet omdeles af Post Danmark ·
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/5
“
- Han bor i nabobyen, så mens jeg har kæmpet med smerterne
og økonomien, har jeg kunnet se ham drøne rundt i sin dyre Porsche
CHEFEN KØRER
I PORSCHE
VIL IKKE
BETALE MARTIN
800.000
Martin Østergaard (38) skal have amputeret
en finger for at lindre smerterne efter
en arbejdsulykke. Arbejdsgiveren er dømt
ansvarlig for ulykken, men nægter at betale.
AF ANNA MUNCH MØLLER / anna.moller@3f.dk / FOTO: THOMAS ARNBO
6 / NR. 3 · MARTS 2015 ·
FAGBLADET
R
Det er en iskold morgen i februar 2011,
da Martin Østergaard pludselig mister
fodfæstet på det lad, han læsser vognplader
fra. Han glider i en pøl af olie fra en defekt
kran, der har lækket natten over.
- Jeg lander skævt på min håndryg, og
det siger knæk hele vejen op i albueleddet.
Smerten var ubeskrivelig, fortæller 38-årige
Martin Østergaard.
Martin Østergaard
lever i smertehelvede
efter en arbejdsulykke.
Nu skal han have fjernet en finger for at
lindre smerterne.
ling, 3F Roskildeegnen. Her finder man ud
af, at hans ansættelseskontrakt er ugyldig, og
at Sortkildegaard ikke har indbetalt hverken
pension eller feriepenge i de to år, han har
været ansat.
Desuden er arbejdsulykken aldrig blevet
anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. I mellemtiden er Martin Østergaard endt på sygedagpenge og er flyttet hjem til sine forældre.
- Der ramte jeg simpelthen bunden, siger
Martin Østergaard.
Hans egen læge anmelder skaden til Arbejdsskadestyrelsen, som tilkender ham
erstatning for et varigt mén på mindst 25
procent. I alt 160.000 kroner foruden et månedligt beløb.
Chefen sunket i jorden
Da 3F forsøger at få fat på arbejdsgiverne,
Martin og Helle Sortkilde Knudsen, er de som
sunket i jorden.
I stedet stævner 3F dem begge for brud på
arbejdsmiljøloven.
De har som arbejdsgivere ikke levet op til
lovens krav om at sikre forsvarlige arbejdsforhold. 3F kræver 814.000 kroner i erstatning
til Martin Østergaard for tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte.
Arbejdsgiverne møder aldrig op i retten,
som dømmer dem til at opfylde erstatningskravet. Martin Sortkilde Knudsen har dog
nægtet at følge rettens afgørelse. Indtil videre
er der kun faldet 27.000 kroner af erstatningen - et udlæg, der blev gjort i hans Porsche.
- Han bor i nabobyen, så mens jeg har kæmpet med smerterne og økonomien, har jeg
kunnet se ham drøne rundt i sin dyre Porsche, siger Martin Østergaard.
Da ulykken sker, er han ansat som vognfører i entreprenørfirmaet Sortkildegaard i
Kirke Såby midt på Sjælland. Han aftaler med
sine chefer at sygemelde sig, indtil armen er
god igen. Få dage senere modtager han en fyreseddel med posten.
Rod i regnskaberne
Martin Østergaard kontakter sin lokalafde-
Chefen:
Posten nåede
aldrig frem
Martin Sortkilde Knudsen
hævder, at han ikke
mødte i retten, fordi han
aldrig har modtaget brev
fra 3F’s advokat.
- Herude på landet
har vi ikke en ligeså
god postgang, som man
kunne håbe, siger Martin
Sortkilde Knudsen.
Ifølge ham var Martin
Østergaard slet ikke på
arbejde i den uge, ulykken skete.
- Han tror bare, han
kan komme og få en blankocheck på 800.000,
når han ikke har været
på arbejde, siger Martin
Sortkilde Knudsen.
Stine Pallisgaard fra
3F Roskildeegnen er
socialrådgiver i Martin
Østergaards sag. Hun har
ikke meget tilovers for arbejdsgiverens påstande.
- Det virker helt grotesk, men det er desværre
kendetegnende for hele
vores oplevelse med det
firma, forklarer Stine Pallisgaard.
Kampen fortsætter
3F’s advokat kæmper stadig for at inddrive resten af erstatningen. Blandt andet via udlæg i
Sortkildegaards produktionsmaskiner.
Imens kæmper Martin Østergaard for at få
en tålelig tilværelse for sig selv, sine to børn
og stedsøn. Han er røget på kontanthjælp
og er afhængig af sin kærestes hjælp til alt i
dagligdagen. Snart skal han have amputeret
lillefingeren på den skadede hånd:
- Jeg håber, det vil hjælpe mig ud af det
smertehelvede, jeg befinder mig i nu, siger
Martin Østergaard.
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR 3
/7
LEDER
HVAD MENER DU?
Ansatte i flyselskaber presses på
lønnen. Frygter du, at det kan
blive dig en dag?
HELE DANMARK
SKAL MED
R
Det går igen fremad i Danmark. Der skabes tusinder af job.
Men fremtiden skal tilhøre hele Danmark. Ikke kun de store byer. I de seneste mange år har vi set en udvikling, der går i retning af en centralisering. Job
flytter fra land til by. Det går ikke. Danmark bliver vredet skævt. Danmark var
ikke det Danmark, vi kender, hvis ikke det var for provinsen. Mange store danske virksomheder er skabt i provinsen og er i dag med til at gøre Danmark kendt
verden over. Tænk blot på store 3F-arbejdspladser som Lego, Danfoss, Grundfos,
Vestas og Siemens Wind Power.
Men i dag er det, som om vi kun tænker på, at udvikling kan ske i de større
byer. Arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og beslutninger flyttes til byen.
Centraliseringen har aldrig været så stærk. På den måde sætter vi alt det over
styr, som provinsen kan. I provinsen er man gode til at uddanne vores unge. Der
er masser af gåpåmod og iværksætterånd. Provinsen kan bare ikke klare det alene.
Vi er nødt til at slå bak i forhold til centraliseringen. De politiske partier må
trække i arbejdstøjet og sikre arbejdspladser i hele Danmark. Statslige arbejdspladser behøver ikke ligge i København. Stærke uddannelsesinstitutioner behøver ikke ligge i København. Vi kan bestemt være stolte over vores hovedstad.
Men vi kan også være stolte over provinsen. Her kan man noget, som vi måske
har glemt at sætte pris på.
Fortsætter udviklingen, ødelægger vi vores velfærdssamfund og sociale sammenhængskraft. Lad os derfor nu få klare bud på, hvordan den udvikling vendes. Staten kan passende gå foran ved
at flytte flere arbejdspladser til provinsen og sikre en infrastruktur med gode
veje og jernbaner, der gør det muligt
Centraliseringen
både at arbejde og bo i provinsen. Lad
har aldrig været så
os satse på de brancher, som især skaber vækst på landet. Det gælder blandt
stærk. På den måde
andet på miljøområdet, hvor der kan
sætter vi alt det over
skabes tusinder af job i vindmølle- og
biomasseindustrien for eksempel.
styr, som provinsen
Lad os få aflivet myten om udkanten
og tale hele Danmark op.
kan.
’’
Dan Mortensen, 37 år,
smed
- Det går godt for tiden. Vi har noget at
lave mange år frem
i tiden, så jeg bliver
ikke nervøs, når der er
optræk til de her konflikter. Men min chef er også min
bedste ven, så det hjælper lidt.
Aleksander Laursen, 22,
indsamler for CARE
Ryanair presser deres medarbejdere, så
de kan få mere profit ud af dem. Det synes jeg er en syg måde
at behandle arbejderne på. Jeg er ikke selv bange for at
blive presset på lønnen, for jeg føler, jeg har kompetencer til at undersøge, om jeg bliver snydt. Men det er
ikke alle i samfundet, der har overskud til det.
Allan Krarup, 52,
arbejdsløs translatør
De skal have Ryanair
og Norwegian ud af
landet. De presser de
ansatte ned i løn, og
det presser alle andre
arbejdere ned i løn.
Jeg har før arbejdet som translatør,
men har ikke oplevet at blive presset
på min løn - endnu.
AF ANNA MUNCH MØLLER /
anna.moller@3f.dk /
fagbladet3f.dk/leder
8 / NR. 3 · MARTS 2015 ·
FAGBLADET
FOTO: JOACHIM RODE
MÆND SKAL VIDE
MERE OM KRÆFT
AF MORTEN DICKMANN LINDHARDTSEN / morten.lindhardtsen@3f.dk / FOTO: KURT JOHANSEN
R
Danskere, og især mænd i 3F-brancher, har
svært ved at finde til lægen, selvom de opdager symptomer på kræft. Det viser nye undersøgelser, som Kræftens Bekæmpelse har fået lavet.
Derfor lancerer Kræftens Bekæmpelse og 3F et
samarbejde, der skal ud og have fat i den mindre
medgørlige målgruppe.
- Kræft kan ramme os alle sammen. Men at det
rammer mænd, virker for nogle som helt utænkeligt. Der er jo en mandekultur om, at “udødelig” er mellemnavnet. Men kræft er en alvorlig
sygdom, og det går ud over både familie og venner, siger Jane Korczak, næstformand i 3F.
Undersøgelserne viser også, at mænd, der er
fyldt 50 år, har et ringere kendskab til symptomer på kræftsygdomme end resten af befolkningen.
- Vi er gode i kampen mod kræft herhjemme, dog ikke når det kommer til kendskabet om
symptomer på kræft. Det er det, denne kampagne skal ændre på, siger Frede Olesen, formand i
Kræftens Bekæmpelse.
Det nye samarbejde i kampen mod kræft bliver indledt med virksomhedsbesøg rundt i landet, hvor man sætter fokus på symptomer på
kræftsygdomme, og hvad man skal gøre, hvis
der opstår mistanke om kræft.
- Jeg talte ikke med mine kolleger om min sygdom.
Det er ikke rigtigt en mandeting, fortæller Kenneth
Schøn, der fik en alvorlig kræftdiagnose.
LÆS MERE PÅ SIDE 46-49
OVERENSKOMST
Pelsarbejdere
får ordnede
forhold
12 danske minkavlere og
pelserier har siden december 2012 aftalt overenskomst med 3F. Flere af
aftalerne er lavet af Den
Grønne Gruppes kampagnekontor, som i 2014 har
haft fokus på den danske
mink- og pelsbranche.
- Den danske minkbranche er dygtig, velorganiseret og tjener mange
penge. Heldigvis kommer det nu en del af vores medlemmer til gavn,
fordi flere arbejdsgivere
har tegnet overenskomst.
Men generelt set er det
meget svært at få arbejdsgivere i branchen til at
indgå overenskomst, siger Jess Hansen, der er leder af kampagnekontoret.
Den danske minkbranche er præget af arbejdsgivere med få ansatte,
hvoraf langt de fleste er
østeuropæere.
MH
ARBEJDSSKADER
Lettere skader afvises
Du kan ikke længere få anerkendt din arbejdsskade, hvis du får en
mindre skade, som kan gå over uden behandling. Det gælder også,
selvom arbejdsskaden betyder, at du må arbejde på nedsat tid eller
sygemelde dig i længere perioder.
Arbejdsskadestyrelsen har ændret på fortolkningen af loven efter en dom i Højesteret. Det betyder, at din sag fremover bliver afvist, hvis du får en skade, som ikke kræver behandling. Det kan for
eksempel dreje sig om en forstuvet ankel, hold i ryggen eller andre mindre skader. I praksis har det ikke nogen økonomisk betydning for de uheldige, som kommer til skade. Det er kun de sager,
der i forvejen ender uden erstatning, som nu ikke længere vil blive anerkendt.
MDL
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/9
FOTO: SØREN ZEUTH
Margrethe Nielsen (54) og Alice Hansen (58) har smerter og alvorlige
slidskader. Alligevel har kommunen stoppet deres sygedagpenge
SYGEDAGPENGE
Syge falder mellem to stole
Beskæftigelsesministeren minder kommunerne om, at syge har ret til sygedagpenge.
R
Margrethe Nielsen fra Tønder og Alice
Hansen fra Sønderborg er dumpet
ned mellem to stole. Hos kommunen er de
erklæret raske nok til at tage job med visse
skånehensyn. Og så er der lukket for sygedagpengene. I kan forsørge jer selv eller søge
understøttelse, lyder det fra kommunerne.
Sager som disse ser forbundene, blandt
andre 3F, flere og flere af.
- Kommunerne raskmelder vores medlemmer i ét system. Men hos a-kasserne er de for
syge til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det gør, at de falder i et hul. Deres helbred har
sagt fra, og de kan ikke tage et normalt arbejde.
Oveni møder de en voldsom mistænkeliggørelse fra systemets side, siger den socialpolitisk
ansvarlige i 3F, Ellen K. Lykkegård.
3F har rejst sagen på Christiansborg. Her
lyder det fra formanden for Beskæftigelsesudvalget, Pernille Rosenkrantz-Theil (S):
- Nogle kommuner læser loven, som Fanden læser Bibelen.
Forligskredsen bag sygedagpengereformen
har nu vendt problemet med beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S). Han har
i et brev til alle landets kommuner indskærpet, hvordan reglerne er.
- Vi kan selvfølgelig ikke have, hvis der er
mennesker, som bliver raskmeldt og får stoppet deres sygedagpenge, selvom de ikke kan
arbejde, skriver beskæftigelsesministeren i
en mail til Fagbladet 3F.
HKO
TRANSPORT
Elgiganten aftaler overenskomst
Den nordiske elektronikkæde Elgiganten har indgået en ny transportaftale. Det betyder, at chauffører fra Elgigantens underleverandører skal køre på overenskomstløn. Aftalen er indgået med 10 nordiske transportfirmaer. De overtager alle udgående forsendelser fra
Elgigantens nordiske distributionscenter i sydsvenske Jönköping.
Herfra sendes varer til over 390 varehuse i hele Norden. Aftalen
starter i februar og er fuldt indfaset i juni.
- God logistik handler ikke kun om at få varerne frem til rette sted
10 / NR. 3 · MARTS 2015 ·
FAGBLADET
på rette tid til den rette pris. Vi ønsker også, at det skal gøres med
så lille påvirkning på vort fælles miljø som muligt, og uden at mennesker bliver udnyttet eller udsat for fare. Vi har gjort et stort arbejde
for at sikre, at vi tager vores fulde ansvar både som virksomhed og
samfundsborgere, siger Peder Stedal, administrerende direktør for
Elgiganten i Danmark.
AHE
?
g
n
i
r
a
f
er
t
n
a
v
e
l
e
r
u
d
r
a
H
SÅ BLIV FAGLÆRT PÅ
KORTERE TID
FÅ MERIT FOR DIN PRAKTISKE ERFARING
Er du ufaglært, mere end 25 år og har minimum to års erhvervserfaring inden for jernog metalbranchen?
Så har du mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på kortere tid, via en GVU
(grundlæggende voksenuddannelse), som til august vil hedde EUV (erhvervsuddannelse
for voksne).
Varigheden af uddannelsen er individuel, og du starter med en individuel kompetencevurdering, hvorefter der vil blive udarbejdet et specielt tilrettelagt uddannelsesforløb til
dig. En GVU er kortere, fordi du kan få merit for din praktiske erfaring.
På Syddansk Erhvervsskole kan du uddanne dig via en GVU som:
klejnsmed, smed rustfast, smed maritim, svejser og industritekniker.
DU KAN STARTE PÅ FORLØBET, NÅR DET PASSER DIG
VIL DU VIDE MERE?
Kontakt Annette Carlsen på tlf. 3054 8513
eller mail alc@sde.dk
Læs mere om uddannelserne på sde.dk
FAGBLADET · FEBRUAR 2013 · NR. 12
/ 11
3 råd fra Ralph
1
Små problemer kan
vokse
- Jeg holder på, at hvis
man er kommet til skade
med sit arbejde, skal
man anmelde det. Det
kan godt være, det er en
lille ting nu, men det
kan vise sig at give store
problemer senere hen.
2
Det er let
- Det er let at anmelde
en arbejdsskade. Få din
læge til at gøre det, så
går sagen sin gang. Fagforeningen hjælper med
papirarbejdet.
3
Chefen er forsikret
- Nogle vil ikke anmelde
en skade, fordi de ikke
vil være til ulejlighed
for chefen. Men det er
de ikke, for det er jo ikke
ham, der betaler. Det er
hans forsikring.
Brandulykke udløser
stor bøde til metrofirma
AF KLAUS BUSTER JENSEN OG ASGER WESTH / klaus.buster.jensen@3f.dk - asger.westh@3f.dk
R
Det italienske metrofirma Seli har fået
ansvaret og en bøde på 40.000 kroner
for den hidtil mest alvorlige ulykke på metrobyggeriet i København.
En brandulykke i oktober 2013 havde nær
kostet to polske byggearbejdere livet.
Seli havde sat de to arbejdere til at rense en tunnelboremaskine på byggepladsen
i Nørrebroparken med acetone. En gnist fra
en nærtstående svejser antændte dampene,
og der gik ild i begge arbejdere.
12 / NR. 3 · MARTS 2015 ·
FAGBLADET
- Pludselig står der en to meter høj ildsøjle op foran os. Der går ild i kludene, vores
handsker og vores ben, fortalte en af de to
metroarbejdere efter ulykken.
De to arbejdere har fortsat både fysiske og
psykiske mén, og 3F kører nu arbejdsskadesager for dem begge.
Fagbladet 3F har været i kontakt med direktøren i Seli, Valerio Violo, men han har ikke
svaret på spørgsmål om sagen.
Farlige forhold
Arbejdstilsynet gav sidste år flere
strakspåbud på metrobyggeriet end nogensinde før. Tilsynet fandt i alt 296
tilfælde af brud på arbejdsmiljøloven.
Det viser en gennemgang af samtlige af
Arbejdstilsynets rapporter.
Tilsynschef Karsten Bach Christensen forklarer, at metroen har været under skærpet tilsyn siden maj sidste år.
- Vi synes, det er mange afgørelser,
og der er stadig nogle alvorlige problemer. Vi finder stadig alvorlige overtrædelser derude, fortæller Karsten Bach
Christensen.
88.000 KRONER
FOR SKULDERSKADE
53-årig tømrer har fået anerkendt en udbredt skulderskade. Det
kan komme mange andre til gavn, vurderer socialrådgiver i 3F.
AF KLAUS BUSTER JENSEN / klaus.buster.jensen@3f.dk / FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO
R
Han anmeldte egentlig bare skaden
i skuldrene for at være på den sikre
side. For skaden var ikke så slem, at han
ikke kunne fortsætte arbejdet.
I et års tid havde den 53-årige tømrer
Ralph Kleiner fået gevaldige smerter i
skuldre og nakke, når han havde sat gipsplader op i loftet en hel dag. Men sådan
er der jo mange tømrere, der har det,
tænkte han.
Det viste sig, at han havde fået slidgigt.
I mange år havde Ralph Kleiner arbejdet
med tunge plader og maskiner hævet op
over hovedet. Trods smerterne fortsatte
han med arbejdet.
- Jeg kunne godt lide jobbet. Og man
går ikke bare ud og finder nyt. Så jeg blev
ved og håbede, det gik væk, fortæller han.
Men han syntes, det var træls, og gik til
sin læge og bad ham anmelde skaden.
Nu har han fået 88.000 kroner i erstatning, efter at 3F har ført hans sag i
Arbejdsskadestyrelsen.
Socialrådgiver Torben Skovgaard Hansen fra 3F Aarhus Transport, Logistik
og Byg, mener, at andre kan få gavn af
afgørelsen.
- Det her kan åbne op for, at andre med
skader i skuldrene kan få anerkendt deres arbejdsskade. Jeg er sikker på, der går
tømrere rundt, der jævnligt mærker til
slidskade i skulderen, siger Torben Skovgaard Hansen.
Ralph Kleiner har haft flere kolleger,
der har været mærket af smerter fra mulige arbejdsskader, som han ville ønske,
de fik anmeldt.
I dag har Ralph Kleiner skiftet branche
og arbejder med at sætte telte op. Han vil
gerne tilbage i byggebranchen og tager
for tiden krankursus.
Ralph Kleiner: - Jeg er glad for, at jeg har
fået arbejdsskaden anerkendt, så andre
med samme skade måske også kan få
erstatning.
TRAFIK
BESKÆFTIGELSE
HELBRED
DAGPENGE
Rekord i
lufthavnen
Færre ledige
kvinder
Danske tjenere får Over 12.000 uden
oftest kræft
understøttelse
Mere end 25 millioner passagerer benyttede lufthavnen i Kastrup i løbet af 2014. Det betød,
at Københavns Lufthavn øgede
sin omsætning med 6,1 procent
til knap 3,9 milliarder kroner.
Resultatet før skat blev knap
1,3 milliarder kroner.
Ledigheden er det seneste år
faldet fra 6,6 til 6,3 procent.
Kvindernes ledighedsprocent
er faldet fra 7,3 til 6,3 procent,
hvorimod mændenes er steget
lidt - fra 6,0 til 6,3 procent. Ledigheden har været faldende
for alle aldersgrupper bortset
fra de 55-64-årige, skriver Danmarks Statistik.
Mandlige danske tjenere rammes næsten dobbelt så ofte af
kræft som andre mænd. Det viser en ny nordisk undersøgelse.
Blandt kvindelige tjenere topper danskerne også. Her slipper finner og islændinge lettest. Undersøgelsen omfatter
næsten 82.000 tjenere, heraf
knap 8.000 fra Danmark.
12.862 medlemmer af 3F har i
2013 og 2014 mistet retten til
dagpenge. I alt har over 50.000
danskere mistet retten til dagpenge i løbet af de sidste to år.
Det er gået værst ud over medlemmer af 3F’s a-kasse. Sidste år mistede flere end 4.000
3F-medlemmer retten til dagpenge.
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 13
DET
DER
UDE
Hvad sker der?
2
kvinder løfter en kurv med ler
til byggesten.
Hvor?
På et teglværk i Dhaka i
Bangladesh.
Hvorfor?
Byggesten til huse i Bangladesh
produceres på tusindvis af små
teglværker.
Hvor mange?
7
dage om ugen arbejder de ansatte - typisk kvinder. Dagslønnen er cirka 15 kroner.
Hvad kommer det os ved?
Støvet fra produktionen af mursten giver de ansatte store problemer med hoste, og mange
har udviklet tuberkulose.
14 / NR. 3 · MARTS 2015 ·
FAGBLADET
FOTO: SCANPIX
0
Dhaka
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 15
KOMMENTAR
VI SKAL HAVE FLERE
TJENERE
I VERDENSKLASSE
Kun cirka 25 procent af de danske tjenere har et
svendebrev. Det skal vi kunne gøre bedre.
AF TINA MØLLER MADSEN,
formand for Privat Service, Hotel og Restaurationsgruppen
R
Så er der igen blevet delt Michelin-stjerner ud til de restauranter i verden, der gør
det allerbedst. Og endnu engang er Danmark flot repræsenteret - vi har nemlig
en restaurationsbranche, der er med i verdenseliten.
Det stod også lysende klart, da der for nylig var danmarksmesterskab for branchens
elever på Copenhagen Food Fair i Bellacentret i København, herunder konkurrencen
om at blive Årets Tjener.
Tjenerne sørgede for, at man følte sig velkommen, maden blev serveret elegant, og
skønne vine var valgt til menuen. Gæsterne fornemmede virkelig, at værtsskab er en
disciplin, og gik fra bordet med en dejlig oplevelse.
Netop derfor vil det være en gevinst for hele branchen, hvis endnu flere tager uddannelsen som tjener. Kun cirka 25 procent af de danske tjenere har et svendebrev. Det
skal vi kunne gøre bedre.
Mange af de tjenere, som ikke har et svendebrev, er dygtige og engagerede. Men der er ingen tvivl om, at en størGæsterne fornemmede
re faguddannet stab vil højne hele branchen og skabe størvirkelig, at værtsskab
re faglig stolthed.
Ud over at det giver stor personlig tilfredsstillelse at få
er en disciplin og gik
papir på sit fag, er en eksamen også adgangsbillet til størfra bordet med en dejlig
re jobsikkerhed og indtjening.
oplevelse.
Derfor har vi sammen med arbejdsgiverne aftalt opkvalificering for tjenere i den seneste overenskomst. Det giver
mulighed for, at ufaglærte tjenere kan få papir på det, de
kan, med økonomisk refusion.
Det er mit håb, at denne aftale vil få flere til at tage uddannelsen. Alle der knokler i
branchen, fortjener nemlig ordentlig løn, større arbejdsglæde og tryghed i jobbet.
I Danmark er der cirka 1.000 hoteller og konferencecentre og godt 5.000 restauranter, der alle har behov for kvalificeret personale. Også i turistbranchen
er der et stigende behov for, at dygtige ansatte kan
leve op til gæsternes krav. Turister og forretningsfolk
skal fortsat tage hjem fyldt med gode oplevelser og
indfriede forventninger.
Det kræver, at vi styrker fagligheden og dermed
også uddannelsen. Vi skal fortsætte med at vise resten af verden, at den danske restaurationsbranche tilbyder oplevelser, der er værd at krydse kloden for.
16 / NR. 3 · MARTS 2015 ·
FAGBLADET
ARBEJDSMILJØ
Bygherrer svigter
sikkerheden
Mange danske byggepladser har
svært ved at passe på medarbejderne. Arbejdstilsynet besøgte sidst i januar de virksomheder, som i starten
af måneden havde fået strakspåbud
og forbud af tilsynet.
Første besøg havde udløst 205
strakspåbud og forbud på omkring
90 ud af 162 byggepladser. Ved det
opfølgende besøg blev der givet 131
nye strakspåbud og forbud på mange af de samme byggepladser.
- Omkring halvdelen af alle byggepladserne har løst problemerne,
når vi besøger dem anden gang. Men
det er desværre ikke alle. Det er som
om, kulturen ikke ændrer sig derude. Det er en skam, at bygherrerne
ikke gennemgår hele byggepladsen
løbende efter vores besøg, siger Lene
Tielberg, der er tilsynschef hos Arbejdstilsynet.
MDL
LØNSNYD
Vikarer snydt for
600.000
Vikarbureauet Adecco har måttet efterbetale over 600.000 kroner til vikaransatte hos Siemens Wind Power
i Aalborg. Omkring 430.000 kroner
har Adecco glemt at betale i pension.
Desuden næsten 200.000 kroner i
ATP-indbetalinger til de over 800 vikarer, som udgør omkring halvdelen
af de ansatte på fabrikken. I alt er
det altså over 600.000 kroner, som
vikarerne er blevet snydt for.
Økonomichef hos Adecco Kristian Dyhr beklager de mange fejl,
som han begrunder med travlhed.
- Vi har sat en masse kontrol i værk
for at sikre, at dette her ikke sker
igen, siger Kristian Dyhr.
Industrigruppen i 3F Aalborg varsler yderligere sager om manglende
pension.
PK
ed
em
feri
v
l
se
Kør
.n
Rej
s
m
er
Berghotel Ullr
Familieferie i de tyske bjerge
Berghotel Ullr ★★★ i Sachsen
Oberwiesenthal er den højest beliggende by i Tyskland. Her finder I det hyggelige
hotel malerisk beliggende for foden af bjerget Fichtelberg og med udsigt over
det skovklædte bjergområde Erzgebirge fra jeres balkon på hotelværelset. Her
kan I glæde jer til en ferie med oplagte muligheder for at opleve den storslåede
natur, Østtysklands historie og de spændende aktiviteter i et af Tysklands mest
oversete ferieområder. Erzgebirge er naturligvis oplagt til vandreture. Her er der
et bredt udvalg af vandrestier og cykelruter samt bjergbaner, der kan bringe jer
op til de største naturoplevelser. Besøg f.eks. også Karlsbad i Tjekkiet (31 km).
‡RYHUQDWQLQJHU
‡[PRUJHQEXIIHW
‡[UHWWHUV
PLGGDJEXIIHW
‡)UL:L)L
‡9 UHOVHPHGEDONRQ
Ekstranat inkl. morgenbuffet 399,-.
2.099,pr. person i dbl.vær.
Boi rn kr.
Op til 3 børn 0-7 år gratis.
2 børn 8-14 år ½ pris.
Maks. 2 opredninger
pr. værelse
Kurafgift EUR 1,90 pr. person
pr. døgn afregnes direkte
med hotellet.
Ankomst søndage frem til 18.10.2015.
Pris med rejsekode
Hotel Internazionale
Mulighed for 3 eller 5
overnatninger
Schloss Güstrow
Foto: Frederik Tellerup © Malmö Turism
Op til 3 børn 0-7 år gratis.
2 børn 8-12 år ½ pris.
Maks. 2 børn.
2 overnatninger fra 799,4 overnatninger fra 1.449,-
Weekend i Malmø
Oplevelser i Güstrow
Idyl ved Gardasøen
‡RYHUQDWQLQJHU
Pris med rejsekode
‡[PRUJHQEXIIHW
‡[HIWHUPLGGDJVNDIIH
pr. person i dbl.vær.
‡[UHWWHUVPLGGDJ
Sn5HVWDXUDQW6NHSSVEURQ
‡[HQNHODIWHQEXIIHW
Pris med rejsekode
‡RYHUQDWQLQJHU
‡[PRUJHQEXIIHW
‡[DIWHQEXIIHW
pr. person i dbl.vær.
‡UDEDWSnHQWUH Pristillæg1.5.-30.9.: 350, WLO1DWXUXQG8PZHOWSDUN*VWURZ
‡UDEDWSnNRPELELOOHWWLOEDGHODQG
‡RYHUQDWQLQJHU
‡[PRUJHQEXIIHW
‡[UHWWHUVPLGGDJ
‡[YLQVPDJQLQJ
Clarion Collection Hotel Temperance ★★★★
Malmø er tæt på og fuld af overraskelser. Og på det
flotte, 4-stjernede hotel bor I midt i centrum omgivet
af seværdigheder. F.eks. Malmöhus Slot (900 m).
Hotel am Tierpark ★★★
Güstrow hører til blandt eliten af pragtbyer i det tidligere Østtyskland. Her har I en komfortabel base for at
tage på opdagelse i historien og for at opleve nogle af
nutidens spændende attraktioner. F.eks. Natur- und
Umweltpark (450 m).
1.249,-
Ankomst fredage frem til 12.6. samt valgfri i perioderne 27.3.-4.4., 30.4.-1.5. og 14.-15.5.2015.
Se flere ankomstdatoer på www.happydays.nu.
Opholdet inkluderer kun slutrengøring.
1.099,-
Valgfri ankomst frem til 27.4., 1.5.-27.9. og
1.10.-20.12.2015.
Brug rejsekoden FAGBLADET3F for at få din ferie til specialprisen.
Bestil på
2.449,-
pr. person i dbl.vær.
Pristillæg
6.6.-10.7., 22.8.-4.9.: 600,11.7.-21.8.: 1.050,-
Hotel Internazionale
I bor lige ned til søbredden nord for den gamle bys
centrum og har blandt andet et 180 graders panorama over søen fra hotellets poolområde. Besøg
f.eks. Gardaland (25 km) eller oplev vinområdet
Valpolicella.
Valgfri ankomst i perioderne 1.-30.5., 6.6.-3.7.,
8.-15.8., 22.-29.8. og 5.9.-18.10. samt
lørdage i perioden 4.7.-1.8.2015.
Turistskat EUR 1-2,- pr. person pr. døgn.
Åbent hverdage kl. 8-17.
www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48
Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Børnerabat gælder ved 2 voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.
Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgte datoer.
Pris med rejsekode
Vidste du, at.....
...du lige her og nu kan
vælge mellem mere
end 500 hotelophold
i 11 lande?
Nicola, logistikafdelingen
TEMPO PRESSER
RENGØRINGSFOLK
Advarsler, kritik og mistro er blevet en del
af dagligdagen for rengøringsassistenterne i
Holbæk Kommune. AF MARIANNE TROELSEN SKOU / marianne.troelsen@3f.dk / FOTO: JOACHIM RODE
R
Skolen, hvor de gjorde rent, var deres
andet hjem. Lærerne var deres kolleger.
Eleverne deres “børn”. De passede deres
arbejde til punkt og prikke. Birte Pedersen,
64 år, Bente Bruus Pedersen, 56 år, og Dorte
Jensen, 46 år, har gjort rent i Holbæk Kommune mellem 15 og 25 år.
Men tempoet blev sat gevaldigt i vejret,
da kommunen i 2012 udliciterede rengøringen til Forenede Service. Mange ansatte
med samme eller færre timetal skulle gøre
dobbelt så store arealer rene.
Samtidig drukner kommunen i klager
over mangelfuld rengøring. I 2013 og 2014
er der strømmet over 350 klager ind, viser
en aktindsigt, som Fagbladet 3F har fået.
- Jeg var nødt til at springe områder
over. Og det havde jeg det så dårligt med,
fortæller Bente Bruus Pedersen.
Hun måtte finde sig i kritik og klager fra
mellemlederne i Forenede Service. Og til
sidst gik hun ned med flaget.
- Jeg fik det virkelig dårligt. Jeg rystede og
kunne ikke sove, fortæller Bente Bruus Pedersen, mens tårerne triller ned ad kinderne.
Både hun og Dorte Jensen blev sygemeldt
med stress og efterfølgende fyret. Birte
Pedersen er stadig ansat, men har netop
fået en advarsel for dårlig kvalitet og frygter
en kommende fyreseddel.
- Sammenholdet på skolen er den eneste
årsag til, at jeg stadig kan holde det ud,
siger hun.
Dorte Jensen
(yderst til venstre),
Bente Bruus Pedersen og Birte Pedersen er frustrerede
over, at Holbæk
Kommune har udliciteret rengøringen.
18 / NR. 3 · MARTS 2014 ·
FAGBLADET
KOMMUNEN FØRER
KONTROL
Kristian Nabe-Nielsen, der er
chef for vækst og bæredygtighed
i Holbæk Kommune, er heller
ikke tilfreds med rengøringen.
- Vi fører kontrol med Forenede
Service og har løbende møder
med ledelsen, hvor de bliver
foreholdt status på rengøringen,
og hvor de skal redegøre for,
hvordan problemerne løses, siger
han og tilføjer, at kommunen
løbende overvejer at ophæve
kontrakten.
FORENEDE: STRESS
FØLGER MED
Direktøren for Forenede Service,
Steen Gede, erkender også, at
kvaliteten er for ringe.
- Vi kører ekstraordinære
programmer og samarbejder med
kommunen om det, siger han.
At de ansatte føler sig presset,
er ikke underligt, mener han.
- Når man i 25 år har arbejdet
samme sted og under samme
arbejdsgiver, så er det klart, at
man vil føle noget stress, når der
sker ændringer i arbejdet.
Bornholm. Tættere på end du tror
Du kan køre til Bornholm på reservetanken. En gennemsnitsbil bruger kun 7 liter brændstof fra København til færgen i Ystad.
Herfra er der lidt over en times sejlads til Rønne, hvor du triller af på øen med Danmarksrekord i solskinstimer, og oplevelser du
ikke finder andre steder i landet. Til borde dækket med de berømte, lokale råvarer. Til hvide sandstrande og enestående natur, der
leder tankerne meget længere væk end 7 liter benzin fra København. Find inspiration til din ferie på Bornholm på bornholm.info.
Havudsigt, Havudsigt og Havudsigt
Sandkås Søpark
• 5 nætter i flot lejlighed med havudsigt
• Færge Ystad-Rønne tur/retur med bil
• Rengøring ved ankomst og afrejse
• Strømforbrug, varme og forsikring
• Totalpris for 2 personer: 3.595,• Ankomst før 24/6 eller fra 10/8
SOMMER-TOUR (FFL4)
• 1 uge i dejlig ferielejlighed med havudsigt/havkig
• adgang til fælles pool
Fra
• udflugt til Christiansø
• entré til NaturBornholm
• færge Ystad-Rønne t/r i egen bil i alt for 2 voksne og
6.599,2 børn (max. 11 år)
Vi har også mange andre gode tilbud.
Ring 56 95 85 66 nu eller se mere på
BORNHOLMS STØRSTE UDVALG
Feriehuse • Lejligheder • Ferieparker • Campinghytter • Hoteller
www.teambornholm.dk
www.bornholmtours.dk • tlf. 5649 3200
1915
FOTO: SCANPIX
Så kom kvinderne i grundloven
5. juni 1915 gik op mod 20.000 kvinder gennem København
til Amalienborg. Det særprægede optog var kulminationen på
årtiers kamp for kvinders valgret og ændringen af grundloven. Optoget blev hyldet med klapsalver, flag og blomster af
tilskuere på tætpakkede fortove, altaner og i åbne vinduer.
Og pressen var med hele vejen. Berlingske Tidende skrev i
en reportage dagen efter: “Ingen, der saa den uoverskuelige
Mængde af danske Kvinder, som i taktfast Gang, Række efter
Række, drog ind paa Slotspladsen, for at tage deres Rettigheder i Besiddelse, vil nogensinde glemme det.”
SYGEFRAVÆR
JOBPATRULJEN
PENSION
KRIMINALITET
Syge skal blive
hjemme
Fagforening på
skemaet
23.000 flere
betaler pension
Færre ofre for
vold
Møder du ofte syg på arbejde?
Så kan du være i risiko for at
udvikle depression, viser ny
forskning. Forskerne har brugt
materiale indsamlet fra 60
virksomheder, hvor de har testet 1.271 ansatte for depression
før og efter en periode på to år.
Eleverne i folkeskolens ældste klasser ved som oftest ikke
en disse om fagforeninger og
overenskomster. Jobpatruljen
er nu i fuld gang med at uddanne et korps af unge, der
skal ud i 8. og 9. klasser samt
på efterskoler for at undervise
de unge i, hvordan det danske
arbejdsmarked fungerer.
3F’ernes pensionsselskaber
har vokseværk. PensionDanmark steg i 2014 med 20.000
medlemmer til 662.000 medlemmer. Industriens Pension sagde sidste år goddag til
mere end 3.000 nye medlemmer. Dermed er knap 400.000
arbejdstagere medlem af pensionsselskabet.
Sidste år var der i alt 68.880
ofre for en personfarlig forbrydelse, blandt andet seksual- og
voldsforbrydelser. Det er 8.119
færre ofre end i 2013, hvilket
især skyldes fald i antallet af
lomme- og tasketyverier, skriver Danmarks Statistik.
20 / NR. 3 · MARST 2014 ·
FAGBLADET
RISSKOV BILFERIE
VIND DIN FER
IE
TILMELD DIG !
NYHEDSBRE
VET
600 hoteller i Europa til fantasipriser
hotel
e
d
n
e
lg
nde
top sæ
Vores dansktale
med sk vært
ty
Husk en:
kod
llings
besti
3F
risskov-bilferie.dk
70 22 77 17
Hverdage 9-17, lør og søn 10-15
Se de go
børnerabattede
r f.eks.
0-5 ™SFSHS
JT
™r er ½BU
pris
Musik &
dans
1SJTFOFSQSQFSTPOJECMWšSÉ.JOJNVNJOLMTMVUSFOH«SJOHÉ&LTQFEJUJPOTHFCZSGSBLSÉ4QBSJGUIPUFMMFUTFHFOQSJT
'PSCFIPMEGPSVETPMHUFEBUPFSPHUSZLGFKMÉ&WUNJMK«UJMMšHCFUBMFTQ™IPUFMMFUÉ3FKTFBSSBOH«S3JTTLPW"VUPGFSJFO"(
OVERENSKOMST 2015 DEN OFFENTLIGE GRUPPE
Forlig med
små sejre
Mere i løn, mere uddannelse, mere i minipension og
indsats mod social dumping. Det er overskrifter på de
overenskomstresultater, 3F-medlemmer i det offentlige nu
skal stemme om.
AF HELENE OLESEN / helene.olesen@3f.dk / FOTO: HANNE LOOP
R
Det er ingen fest. Men der er alligevel
masser af 3F-fingeraftryk. Sådan karakteriserer formanden for 3F’s Offentlige
Gruppe, Ellen K. Lykkegård, de nye overenskomster, som knap 40.000 3F’ere ansat
i kommuner, regioner og stat nu skal stemme ja eller nej til.
De tre overordnede forlig, som er kommet i hus, løber fra 1. april 2015 til 1. april
2018. Og flere af resultaterne er værd at
fremhæve, siger Ellen K. Lykkegård.
- Vi får lønstigninger, som ser ud til at
sikre reallønnen - og lidt til - i både kommuner, regioner og staten, siger hun.
- Desuden er vi blevet enige om et uddannelsesløft, der er målrettet ufaglærte og
kortuddannede. Det er vi meget tilfredse
med, da det især vil komme 3F’ere og FOAmedlemmer til gode - både i kommuner og
regioner. Vi håber, det vil være med til at
skabe et løft og nogle bredere jobs for 3F’erne, siger Ellen K. Lykkegård.
Hul igennem
Hun fremhæver også resultater på de såkaldte sociale kapitler. Det er den del af
overenskomsten, der handler om rum-
22
/ NR. 3 · MARTS 2015 · FAGBLADET
meligheden på arbejdspladsen. Der er
blevet aftalt et projekt om fælles fokus på
ekstraordinært ansatte. Og det er aftalt, at
tillidsfolk får øget adgang til oplysninger,
når kommuner og regioner bruger vikarbureauer.
- Alt omkring social dumping er 3F-krav.
Vi har fået hul igennem på et område, hvor
der intet var før, siger Ellen K. Lykkegård,
der også er glad for en ekstra uges barsel
med løn til fædre.
Hun er dog stadig skuffet over, at det ikke
lykkedes at få hævet de lavestlønnede i staten op på et minimum på 19.500 kroner. Et
af de statsansattes hovedkrav.
- Det ville have klædt staten at gå forrest
i det her spørgsmål. Pengene er dog i stedet
gået til at få forbedret minipensionen, understreger Ellen K. Lykkegård.
- Vi får lønstigninger,
der ser ud til at sikre
reallønnen – og lidt til,
siger formanden for 3F’s
offentlige gruppe, Ellen
K. Lykkegård.
3f.dk/ok15
Du kan følge slagets gang
og få løbende opdateringer
på 3F’s overenskomsthjemmeside.
- Jeg har sagt til mig selv, at jeg nok ikke er den eneste, der ikke har været på
skolebænken længe. Jeg skal nok klare det, siger Vibeke Jensen.
Flere
som Vibeke
Den røde tråd ved årets overenskomster
er at give kortuddannede flere kompetencer.
Vibeke Jensen (48) er en af dem, der kaster
sig ud i det.
R
- Skal jeg have en ny uddannelse, skal det være
nu. Jeg synes, alderen indhenter mig, siger Vibeke Andrea Jensen, 48 år og rengøringsassistent på
Nykøbing F. Sygehus. Hun er oprindeligt uddannet
ernæringsassistent og har arbejdet mange år i køkkenbranchen. Men i 2014 oplevede hun seks ugers
ledighed:
- Det var forfærdeligt. Jeg duer ikke til at gå hjemme.
Via et jobrotationsprojekt fik hun foden inden for
k
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 23
OVERENSKOMST 2015 DEN OFFENTLIGE GRUPPE
på sygehuset. I august kunne de tilbyde hende en fast
stilling – forudsat at hun tog serviceassistentuddannelsen. Hun sagde med det samme ja.
- Det handler om at sikre fremtiden. Jeg havde hele
tiden haft i baghovedet, at jeg gerne ville have serviceassistentuddannelsen. Jeg havde set stillingsannoncer, hvor det var efterspurgt, fortæller hun.
- Jeg håber, jeg kan få indsigt i nogle flere sider af
faget. For nej, rengøring er ikke bare at gøre rent. Der
bliver stillet store krav til os. Og på sigt skal vi måske
også have mere at gøre med plejen og portøropgaverne. Det vil jeg rigtig gerne være med til, siger Vibeke
Jensen, der begynder på erhvervsskolen CELF til juni.
FORLIG I FÅ ORD
Alle ansatte i kommuner og regioner
• Lønstigninger til alle
• Uddannelsesløft “fra ufaglært til faglært”
• Fleksjobbere indskrives i det sociale kapitel
• Politisk dialog om arbejds- og sociale klausuler
• Frihed til to timers vejledning i fagforeningen ved afsked
Et uddannelsesløft til flere
Det er kvinder og mænd som Vibeke Jensen, der skal
“udklækkes” flere af. I hvert fald hvis det står til parterne bag årets overenskomstforlig i både kommuner
og regioner. På det regionale område er man blevet
enige om at oprette en kompetencefond. Fonden skal
være med til at sikre, at der fremover er penge til at
uddanne de ansatte i regionerne.
Til både de kommunalt og regionalt ansatte er der
også afsat flere millioner kroner til at løfte ufaglærte
og kortuddannede til faglærte. For eksempel 3F’ere
som Vibeke Jensen:
- Jeg er lidt spændt på det med at komme på skolebænken igen. Og så alt det med computere og teknik… Men jeg skal nok klare det, smiler Vibeke Jensen.
• Øget adgang til oplysninger, når der bruges vikarbureauer
• Ret til frihed med løn i 10 dage ved barns hospitalsindlæggelse
• Oprettelse af rejsehold til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø
• En uges ekstra barsel med løn til fædre og medmødre
Kun for ansatte i kommuner
• Tryghedspuljen, der støtter fyrede med kurser og
efteruddannelse, fortsætter
Kun for ansatte i regioner
SÅ SKAL DER STEMMES
Ved redaktionens slutning var der stadig nogle af de offentlige 3F-overenskomster, der ikke
var forhandlet helt på plads. Så snart de kommer i hus, skal 3F’s hovedbestyrelse tage stilling til, om man vil anbefale medlemmer at
stemme ja eller nej til forligene. Herefter går
den såkaldte urafstemning i gang. Alle 3F’ere
ansat i det offentlige vil snart få fremsendt
udførligt stemmemateriale. Man kan stemme
på både sms, mail, pr. brev og ved personligt
fremmøde i 3F-afdelinger.
• Varig kompetencefond til efteruddannelse
Ansatte i staten
• Lønstigninger til alle
• Oprettelse af rejsehold til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø
• Et boost til samarbejdet ude lokalt
• En uges ekstra barsel med løn til fædre og medmødre
• Minipension løftes fra 10,65 procent til 11,19 procent
24
/ NR. 3 · MARTS 2015 · FAGBLADET
BYGGEGRUPPEN - DEN GRØNNE GRUPPE
GRØN
KONFLIKT
UDSAT
Byggeriet slår
sømmet i
AF JESPER NILSSON / jesper.nilsson@3f.dk
R
Forhandlingerne mellem Byggegruppen i 3F og Dansk Håndværk forløb i en
god, konstruktiv atmosfære. Forhandlingsklimaet afspejles også i resultaterne.
- Det er lykkedes at få et resultat, der
flugter med de indgåede overenskomster
på det øvrige private område. Det vil sige,
at lønningerne og prislisterne stiger, så det
er muligt at fastholde en fremgang i reallønnen, siger Kim Lind Larsen, formand for
Byggegruppen i 3F.
Formanden fremhæver den klare enighed, der er mellem 3F og Dansk Håndværk:
- Vi er meget enige om, at social dumping
er skadelig for såvel arbejdsgiverne som de
ansatte.
Parterne er også enige om at indgå et tæt
samarbejde om at sikre flere lærepladser i
lokalområderne. Samtidig skal der arbejdes med hjælp til virksomheder, der for
første gang skal ansatte svende eller udvide
antallet af ansatte.
Udgangspunktet er dialog og godt håndværk i stedet for misforståelser og konflikter.
Det er et enigt forhandlingsudvalg, der
anbefaler et ja til den nye overenskomst
med Dansk Håndværk.
Knap 2.000 stemmeberettigede medlemmer vil fra 17. marts få tilsendt stemmesedler. Afstemningen kan gennemføres
elektronisk via nettet eller via trykte stemmesedler.
5. april er seneste frist for at afgive sin stemme.
- Det bliver muligt at
fastholde fremgang i
reallønnen, siger Kim
Lind Larsen, formand
for Byggegruppen
i 3F.
1. marts udløb overenskomsten
for ansatte på blandt andet
landets gartnerier, i landbruget og
danske skove. Men 3F’ere på det
grønne område gik ikke i strejke.
Det skyldes, at forligsmanden
udsatte den truende konflikt i 14
dage. Det skete 23. februar efter
langvarige forhandlinger mellem
områdets parter, fagforbundet 3F
og arbejdsgiverforeningen GLS-A.
- Forligsmanden har sendt
parterne hjem at tænke i to uger.
Samtidig har han pålagt parterne
tavshed omkring indholdet af
forhandlingerne, sagde Arne
Grevsen, formand for Den Grønne
Gruppe i 3F, efter forhandlingerne.
De næste forhandlinger under
forligsmanden fandt sted 9. marts
– efter Fagbladet 3F’s deadline.
Der er hen ved 30.000
beskæftigede på det grønne
område. Overenskomsten dækker
også ansatte på planteskoler, i
agroindustrien samt i firmaer
med fiskeopdræt.
En konflikt på området vil i
første omgang kun ramme de
virksomheder, der er medlem af
GLS-A.
hals
Formand
for 3F’s
grønne
gruppe,
Arne
Grevsen.
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 25
AF MORTEN HALSKOV / morten. halskov@3f.dk
FOTO: HEIDI LUNDSGAARD
FIDUS KOSTER 3F’
Arbejdsretten blåstempler timeløn på 60 kroner. 3F’ere mister
R
60 kroner i timen - før skat. Også for
overarbejde. Den løn har 14 3F’ere
tjent hos et af Danmarks største gartnerier Topia by Roll, der leverer blomster til
Coop Danmarks butikker som Fakta og
SuperBrugsen.
Og den timeløn er i orden, viser en afgørelse i Arbejdsretten.
Det fynske gartneri er ellers medlem af
arbejdsgiverforeningen GLS-A og har dermed forpligtet sig til at aflønne medarbejdere med omkring 130 kroner i timen.
Alligevel har Arbejdsretten godkendt
26
/ NR. 3 · MARTS 2015 · FAGBLADET
timelønnen på 60 kroner. Årsagen er, at
gartneriet har brugt to vikarbureauer
uden overenskomst til at levere arbejdskraft - og samtidig er sluppet af sted med
at kalde arbejdet for entreprise. Entreprisearbejde falder uden for overenskomstens dækningsområde.
Dermed går de 14 3F’ere glip af i alt
knap 1,3 millioner kroner, som 3F havde
krævet i efterbetaling i henhold til overenskomsten.
En af dem er 25-årige Svilen Danielov
fra Bulgarien. Efter afgørelsen siger han:
- Det er skuffende. Jeg tror, at folk vil
fortsætte med at arbejde for 60 kroner i
timen.
Entrepriser året rundt
De 14 var ansat i vikarbureauerne Team2U eller Jobekspress, der med samme
ledelse har leveret arbejdskraft til gartneriet Topia by Roll.
3F’erne - der alle er østeuropæere - arbejdede på gartneriet i løbet af perioden
april 2011 til december 2012. Ifølge Arbejdsretten var der tale om entreprisear-
TEMA VIKAR ELLER ENTREPRISE: Forskel på op til over 100 kroner i timen
Karakteren af dit arbejde er afgørende for dit krav om løn hos en virksomhed med overenskomst på det grønne
område. Det viser en afgørelse i Arbejdsretten.
1. Hvis der er tale om vikararbejde eller såkaldt arbejdsudleje, har du krav på overenskomstmæssig løn.
Det samme gælder, hvis du er fastansat af virksomheden med overenskomst. Timeløn:
Cirka 130 kroner.
2. Hvis der reelt er tale om såkaldt entreprisearbejde, og du er ansat i et entreprisefirma
uden overenskomst, har du ikke krav på overenskomstmæssig løn.
Timeløn: Typisk 60 kroner.
De bulgarske 3F’ere Kiril Karminov (tv),
Daniel Danielov og Svilen Danielov (th)
tjente 60 kroner i timen før skat hos
gartneriet Topia by Roll, der har skrevet
under på overenskomst.
3F henlægger sager for 1,4 millioner
Efter afgørelsen i 3F’s sag mod gartneriet Topia by Roll
har fagforbundet nu henlagt fire lignende sager. 3F havde
i sagerne rejst krav på i alt knap 1,4 millioner kroner på
grund af løndumping.
3F’ere tjente mellem 52 og 68 kroner i timen før skat,
mens de arbejdede på gartnerierne Thoruplund, Nældebakken eller Broløkke.
ERE MILLIONER
k
millioner i efterbetaling.
bejde i hele perioden på mere end halvandet år.
3F mente, at medarbejderne reelt udførte vikararbejde under gartneriets ledelse og dermed havde krav på løn efter
overenskomsten. Men Topia by Roll og
GLS-A mente, at der var tale om entreprisearbejde under vikarbureauernes
ledelse.
- Vores medlemmer er blevet udsat for
massiv underbetaling hos Topia by Roll.
Men vi kunne ikke løfte den særdeles svære bevisbyrde, selvom vores medlemmer
kom med meget troværdige forklaringer i
retten. Det er ærgerligt, siger formand for
Den Grønne Gruppe i 3F Arne Grevsen.
Om timelønnen på 60 kroner hos sin
faste samarbejdspartner sagde gartneriejer Torben Roll i retten:
- Jeg er ikke bekendt med, hvad folk får
i timen.
Tvivl kom 3F til skade
Som klager havde 3F bevisbyrden i sagen.
Dommerens samlede vurdering var, at
det var “overvejende betænkeligt” at fast-
slå, at der reelt var tale om arbejdsudleje
- og dermed give 3F medhold i sagen.
- De modstridende forklaringer går ud
over 3F, sagde højesteretsdommer Oliver
Talevski og forklarede, at tvivlen kom sagens klager til skade.
Efter afgørelsen har Topia by Rolls ejer
Torben Roll ikke ønsket at kommentere
sagen over for Fagbladet 3F. Den netop
afgåede formand for arbejdsgiverforeningen GLS-A, godsejer og kammerherre
Gerner Wolff-Sneedorff, har heller ikke
ønsket at udtale sig om sagen.
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 27
GLS-A-virksomhed
Vikarbureau/entreprenør
Timeløn
Efterbetaling
3F’s krav
Gartneriet Rosa
E-Work ApS
Ca. 65
2.025.000
Gartneriet Rosborg
Teamvikaren.dk ApS og Wikar ApS
60
1.800.000
Gartneriet Alfred Pedersen & Søn
Team Management.com ApS
126
1.700.000
Fynsk blomstergartneri
Team2U ApS og Jobekspress ApS
60
560.000
Godsselskabet Wefri
Vitokan Danmarks ApS
Ca. 20-30
uoplyst
Gartneriet Knud Jepsen
Work Forum ApS og Baltic Workforce SMBA
27-60
500.000
Gartneriet Alfred Pedersen & Søn
VTM Products Nordic Group
?
464.000
Gartneriet Sogo Team
Wikar ApS og Jobekspress ApS
60
425.000
Gartneriet Alfred Pedersen & Søn
Euro Temp ApS
128
340.000
Gartneriet Alfred Pedersen & Søn
Euro Temp ApS
128
273.000
Ærteavler Peter Skov Johansen
Greenpeas Entreprise ApS
?
200.000
Gartneriet Rosa
Baltic Workforce SMBA
60
164.000
Fynsk blomstergartneri
AssistIn ApS
60
140.000
Landmand Aksel Bay Smidt
Andreasagro ApS
Ca. 13
122.000
Gartneriet Toftly
AssistIn ApS
60
100.000
Gartneriet Topia by Roll
Team2U ApS og Jobekspress ApS
60
0
1.262.000
Planteskolen Majland
Helper Sp. Z O.O.
60
0
765.000
Gartneriet Thoruplund
Admin SMBA
52-68
0
838.000
Gartneriet Thoruplund
Baltic Workforce SMBA og Admin SMBA
60
0
437.000
Gartneriet Nældebakken
AssistIn ApS
60
0
232.000
Gartneriet Nældebakken
AssistIn ApS
60
0
60.000
Gartneriet Broløkke
AssistIn ApS
60
0
53.000
Gartneriet Krebs
AssistIn ApS og Jobekspress ApS
60-85
?
988.000
Gartneriet Markhaven
Dubravo ApS
Ca. 75-91
?
3.300.000
Gartneriet Limfjords Danske Rodfrugter
Admin SMBA
52
?
114.000
Løndumping for millioner
Fagbladet 3F kender til 25 sager omkring vikar- eller entreprisearbejde på det grønne område i de senere år. 3F har ført 24 af sagerne,
mens en polak har ført en civil sag ved Retten i Odense. Alle sagerne er ført mod virksomheder, der er eller har været medlem af arbejdsgiverforeningen GLS-A – og som dermed har forpligtet sig til at følge overenskomsterne på området.
I 22 af sagerne har GLS-A-virksomheder brugt til sammen 27 vikarbureauer eller entreprenører uden overenskomst. GLS-A-virksomhederne har i 19 af sagerne fået udført arbejde af personer, der har tjent ned til mellem godt 13 og cirka 65 kroner i timeløn. Ifølge
overenskomsterne skulle lønnen i perioden være cirka 125-130 kroner i timen.
• Der er i de 25 sager sket løndumping i forhold til overenskomsterne for i alt over 17 millioner kroner, mener 3F.
• I 15 sager har 3F skaffet efterbetaling på i alt over 9 millioner kroner. Efterbetalingen er sket siden juli 2011.
• I 3 sager er arbejdsgiverne blevet frifundet af Arbejds- eller byretten trods løndumping for knap 2,3 millioner kroner.
• 3F har i 2015 henlagt 4 sager om løndumping for i alt knap 1,4 millioner kroner.
• I 3 uafsluttede sager har 3F rejst krav på i alt 4,4 millioner kroner for løndumping.
28
/ NR. 3 · MARTS 2015 · FAGBLADET
TEMA VIKAR ELLER INTERPRISE
k
ADVOKAT HJÆLPER
LØNDUMPERE
Arbejdsgiverforening bag
overenskomst med
3F anbefaler
advokat, der fører
sager for firmaer
bag solid
løndumping.
R
60 personer mistede deres arbejde,
da et af Danmarks største tomatgartnerier Varpelev Tomater gik konkurs 1.
september 2011. Heraf 43 3F’ere, der fik
løn efter overenskomsten. Mindre end et
døgn senere blev et hold udlændinge sat
til at plukke og pakke modne tomater for
hen ved ti millioner kroner i gartneriet på
Stevns.
Efter 32 år på gartneriet blev Erna
Pedersen vraget - ligesom sin søn, datter,
svigersøn og sin nevø.
- Vores arbejde er blevet overtaget af udlændinge, der får omkring 60 kroner i timen. Det ved vi, fordi nogle af vores polske
kammerater blev tilbudt at arbejde videre
til den løn. Men nogle af polakkerne var så
sure over, at de skulle gå meget ned i løn,
så de rejste hjem, sagde dengang 63-årige
Erna Pedersen til Fagbladet 3F.
Konkursen kostede Lønmodtagernes
Garantifond knap 3,2 millioner kroner.
60 kroner i timeløn
Produktionen af tomater på gartneriet
fortsatte via et speget og hemmelighedsfuldt spil, hvor to selskaber kaldet Glade
Grøntsager, vikarbureauet Sp. Helper Z
O.O. og arbejdsgiverforeningen GLSA var involveret. Alle tre firmaer i
sagen blev repræsenteret af advokat Søren Aagaard fra firmaet Ad-
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 29
TEMA VIKAR ELLER INTERPRISE
vodan i Glostrup. Da 3F senere forsøgte at
få overenskomst for arbejdet på gartneriet,
hjalp samme advokat med at forpurre forsøget via en sag ved Arbejdsretten.
Søren Aagaard har gennem flere år arbejdet for gartnerier og vikarbureauer, der
bruger underbetalt, udenlandsk arbejdskraft. Det drejer sig blandt andet om vikarbureauerne Helper Sp. Z O.O. og AssistIn
samt det overenskomstdækkede gartneri
Sogo Team. 3F’ere har tjent 60 kroner i timen hos disse tre selskaber.
“Pas på SKAT”
Allerede i 2009 anbefalede GLS-A dens medlemsvirksomheder at bruge Søren Aagaard
i forbindelse med entreprisekontrakter.
Under overskriften “Pas på SKAT” skrev
den nuværende direktør for GLS-A Johnny
Ulff Larsen i en nyhedsmail, at arbejdsgiverforeningen i hvert tilfælde har rådet
medlemmer til at bruge advokaten:
”Vor anbefaling har været begrundet i en
nu lang række entreprisesager, der alle har
været vundet af Søren Aagaard.”
I 2010 gjorde GLS-A på ny på foreningens
hjemmeside reklame for Søren Aagaards
ekspertise inden for entreprisekontrakter,
der i en lang række tilfælde har ført til massiv løndumping.
Fik kontrakt fra forening
Forinden havde arbejdsgiveforeningen via
sin hjemmeside forsynet et af Danmarks
største frilandsgartnerier Axel Månsson
med en entreprisekontrakt. Det kom frem
i Vestre Landsret i november 2013. I en sag
mod Skatteministeriet fik advokat Søren
Aagaard frikendt det midtjyske gartneri,
som dermed slap for betaling af 7,2 millioner kroner i skat for årene 2007-09. Det
viser dommen.
Landsskatteretten og byretten i Herning
havde ellers tidligere dømt GLS-A-virksomheden til at hæfte for skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med brug
af udenlandsk arbejdskraft. Gartneriet
beskæftigede i alt over 200 østarbejdere i
årene 2007 og 2008.
Men landsretten vurderede, at SKAT ikke
havde løftet bevisbyrden for, at der reelt var
tale om arbejdsudleje og ikke entreprise.
30
/ NR. 3 · MARTS 2015 · FAGBLADET
ADVOKAT OM LØN:
POLITISK BESLUTNING
Fagbladet 3F har spurgt advokat Søren Aagaard om, hvordan han har det med at hjælpe og føre
sager for firmaer, der bruger arbejdskraft, der tjener 60 kroner i timen.
- Du kan citere mig for, at samtlige sager, jeg har ført mod 3F, har jeg vundet, siger Søren Aagaard, der mener, at hans klienter i sagerne har haft loven på deres side.
Hvad synes du om 60 kroner i timeløn?
- Det er et politisk spørgsmål, siger advokaten fra Advodan.
Hvad synes du om, at de tjener 60 kroner i timeløn?
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en politisk beslutning, siger Søren Aagaard.
Hvor meget koster det pr. time at hyre dit firma?
- Du bliver aldrig klient hos mig, siger Søren Aagaard.
Hvor meget tjener du selv i timeløn?
- Tak for snakken, siger Søren Aagaard og afbryder telefonforbindelsen.
k
- Du kan citere mig
for, at alle sager
jeg har ført mod
3F har jeg vundet,
siger advokat Søren
Aagaard. Sagerne
har betydet timelønninger på 60
kroner.
13 KR. I TIMELØN OG
0 KR. I A-SKAT
KRAK PÅ KRAK
15 ud af 34 vikarbureauer eller entreprenører på det grønne område er gået konkurs i
perioden 2005-15. Tre andre firmaer er lige nu
under konkurs.
Konkurserne har indtil videre kostet Lønmodtagernes Garantifond - og dermed andre
arbejdsgivere - i alt 14,3 millioner kroner. Fondens modtagelse af dividende fra konkursboer
er indregnet i beløbet.
Dertil kommer, at SKAT i konkurssagerne har
krav på i alt knap 4,1 millioner kroner, inden
dividende er modregnet.
Kilde: Lønmodtagernes Garantifond.
DANSKERE UDSKIFTET
MED ØSTARBEJDERE
Danske medarbejdere er udskiftet med østarbejdere de senere år. Det viser tal fra Danmarks
Statistik og Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Fra 2008 til og med 2013 faldt antallet af
beskæftigede danskere med 15 procent til godt
2,4 millioner. I samme periode steg antallet
af østarbejdere i Danmark med 82 procent til
82.286 i 2013.
Inden for gartneri, landbrug, skovbrug og
fiskeri var udviklingen endnu mere markant
i perioden. Antallet af beskæftigede danskere
dykkede med 20 procent til 61.607 i 2013.
Samtidig voksede antallet af østarbejdere på
området med 104 procent til 16.949 i 2013.
Få hundrede kroner. Så lidt betaler udlændinge i skat om måneden, når de af
arbejdsgivere bliver brugt til underbetalt
arbejde i Danmark.
For eksempel har vikarbureauet AndreasAgro betalt 13,43 kroner i timeløn samt
16,41 kroner i timen i skattefri rejsegodtgørelse.
På den baggrund betalte en polsk medarbejder hos firmaet i alt blot 320 kroner
i A-skat og 678 kroner i arbejdsmarkedsbidrag fra begyndelsen af august til midt i
november 2013, viser hans lønsedler.
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 31
TEMA VIKAR ELLER INTERPRISE
3F: FIDUS SMADRER
BRANCHEN
Gartnerier kalder vikarer for entreprisemedarbejdere og slipper afsted med timelønninger på 60 kroner. 3F varsler
konflikter.
32
/ NR. 3 · MARTS 2015 · FAGBLADET
R
Lønnen i en stor del af den
danske gartneribranche er
faldet i løbet af de seneste ti år.
Tidligere fik medarbejdere typisk
overenskomstmæssig løn, når de
plukkede tomater eller pottede
roser. Men så begyndte gartnerier i stor stil at bruge østeuropæiske vikarer, der typisk tjente 60
kroner i timen før skat.
- Det fik vi sat en stopper for, da
vi vandt en principiel sag mod et
stort gartneri. Nu kalder gartnerier så vikarer for entreprisemedarbejdere, og medarbejderne får
igen 60 kroner i timeløn. Det er
uanstændigt at betale folk så lav
en løn i Danmark, siger Arne
Grevsen, formand for Den Grønne Gruppe i 3F og fortsætter:
- En lang række virksomheder
er godt i gang med at smadre
gartneribranchen med deres
massive løndumping. Den udbredte løndumping er til stor
skade for lønmodtagerne, en fair
konkurrence i branchen samt
for det danske samfunds skatteindtægter.
3F: Omgår egen aftale
Hvert andet eller tredje år sætter topledere fra 3F og GLS-A sig
sammen for at forhandle nye
overenskomster til ansatte på
blandt andet gartnerier samt
i landbruget og danske skove.
Parternes samarbejde skal skabe
rammerne for “beskæftigelse på
overenskomstmæssige vilkår” og
imødegå enhver form for omgåelse af overenskomsten, fremgår
det af aftalerne. Men de aftaler i
overenskomsterne bryder GLS-A
på det groveste, mener 3F.
- GLS-A bakker op om, at virksomheder omgår deres egen
overenskomst. Det er håbløst, at
den ene overenskomstpart ikke
står ved en fælles aftale. Og det
er ganske enkelt svineri, at GLS-A
er med til at undergrave den danske model, siger Arne Grevsen.
I løbet af de seneste måneder
har 3F i forhandlingerne om ny
overenskomst forsøgt at få indført kædeansvar ved brug af entreprise. Men det har GLS-A pure
afvist.
Trods to tabte og fire henlagte
sager har 3F ikke givet op over
for social dumping. Det forsikrer formanden for Den Grønne
Gruppe:
- For fremtiden vil vi bekæmpe
social dumping ved at starte
konflikter mod entrepriseselskaberne og sympatikonflikter mod
arbejdsgivere, der er medlem af
GLS-A. Arbejdsgiverne har selv
bedt om balladen, siger Arne
Grevsen.
For fremtiden
vil vi bekæmpe
social dumping
ved at starte
konflikter mod
entrepriseselskaberne.
Arne Grevsen, formand for
3F’s grønne gruppe.
- Hvis man dykker
ned i sagerne, så
har jeg ikke indtryk
af, at der er tale om
massiv løndumping
siger Gerner WolffSneedorff, afgående
formand for GLS-A.
ARBEJDSGIVERE:
IKKE MASSIV LØNDUMPING
R
Arbejdsgiverforeningen GLS-A har inden for kort
tid ført både gartneriet Topia by Roll og planteskolen Majlands sager om entreprise i Arbejdsretten. GLS-A’s
formand fra 2005 til slutningen af februar 2015, godsejer
og kammerherre Gerner Wolff-Sneedorff, oplyser, at han
ikke ønsker at udtale sig om de to konkrete sager og om,
hvorvidt timelønnen på 60 kroner før skat er fair. Han
siger:
- Hvis man dykker ned i sagerne, så har jeg ikke indtryk
af, at der er tale om massiv løndumping, som Arne Grevsen taler om. Der er nok tale om, at der stadig er nogle firmaer, der hænger fast i Danmark og bruger udenlandsk
entreprise til nogen arbejdsopgaver. Men derfra til at
kalde det løndumping synes jeg, der er et stykke.
- Det, der smadrer virksomhederne, er nok dem, der
går ud og stopper arbejdet de steder, siger Gerner WolffSneedorff og tilføjer, at 3F for eksempel blokerer virksomheder.
Formand: Som at pudse en bilrude
Den netop afgåede formand mener, at GLS-A lever op til
aftalen med 3F om at skabe rammerne for beskæftigelse
på overenskomstmæssige vilkår og modarbejde enhver
omgåelse af overenskomsterne. Om kritikken fra Arne
Grevsen siger han:
- Han står frit for at sige, hvad han vil. Jeg synes, det er
en mærkelig måde at stille tingene op på.
Hvorfor?
- Hvis der er én, der pudser din forrude, mens du tanker benzin, så er der også én, der arbejder for dig. Og det
gør jo ikke, at du går hen og spørger, hvad han får i løn
for at pudse din rude, siger Gerner Wolff-Sneedorff.
Så du synes, det er fint nok?
- Ja, det synes jeg, siger han.
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 33
OP PÅ
BRIKSEN
PÅ BYGGEPLADSEN
3F’erne på danmarkshistoriens
største byggeplads i Aarhus kan få
sundhedsbehandlinger på en klinik
midt på byggepladsen.
AF ASGER HAVSTEIN ERIKSEN / asger.havstein@3f.dk k /
FOTO: HENRIK BJERREGRAV
34 / NR. 3 · MARTS 2015 ·
FAGBLADET
R
Der er byggeplads, så langt øjet rækker på danmarkshistoriens største byggeri i Aarhus, hvor 3F’erne for
første gang har fået deres egen sundhedsklinik midt på
byggepladsen.
Det er 54-årige bygningsstruktør Karsten Hansen, MT
Højgaard, glad for. Han døjer især med en dårlig skulder.
- Det er alle tiders idé. Uden klinikken havde jeg nok
bidt smerterne i mig. Men nu er det klaret på en halv
time, hvor det før kunne tage det meste af en dag at få
behandling ude i byen, fordi transporten tager lang tid,
siger han.
Han er en de af op imod 1.200 bygningsarbejdere og
håndværkere, der er ved at opføre det nye universitetshospital i Aarhus, og som kan få sundhedsbehandlinger via
PensionDanmarks sundhedsordning.
Klinikken betyder, at de hurtigere kan få forebyggende behandlinger for smerter og gener, inden de udvikler sig til kroniske skader og længere sygefravær.
- Hvis jeg havde trukket den, var det sandsynligvis endt med en sygemelding. Nu har jeg fået behandlinger og øvelser og blev sendt til scanning og
røntgen på Randers Sygehus, siger Karsten Hansen.
Han kan godt mærke, at han har arbejdet med
bygge/anlæg det meste af livet.
- De fleste af os har skavanker, hvor behandling i tide
sparer sygedage - og penge, siger Karsten Hansen.
Tæt på fuld belægning
Der gives massage og fysioterapi ved problemer i led,
muskler og sener af fysioterapeut Christian J. Engvad
Madsen, der oplyser, at klinikken er godt belagt, men at
man stadig hurtigt kan få en tid, når behovet er der.
- Tilgængeligheden er meget vigtig. Bygningsarbejderne kommer med et bredt spekter af problemer, men især
med problemer i ryg, nakke, lænd og skuldre, pointerer
han.
Fysioterapeuten klarer det meste og henviser til for
eksempel kiropraktor eller læge, hvis det er nødvendigt.
Christian J. Engvad Madsen rådgiver også om, hvordan arbejdsopgaver kan udføres med mindst mulig belastning
af kroppen.
Idéen spredes til andre
En af drivkræfterne bag klinikken er faglig sekretær i 3F
Transport, Logistik & Byg Aarhus, Claus Salomon Ørskou,
der også er formand for BAT i Aarhus, der er med i projektet.
- Da vi hørte, at byggepladsen skulle startes op, foreslog
vi PensionDanmark at oprette en klinik. De var positive,
og så gik det hurtigt. Idéen er at sprede konceptet til andre store byggepladser, så vi kan forebygge skader, siger
han.
PensionDanmark oplyser, at hvis klinikken fortsat får
positiv respons, er de klar til at køre konceptet videre på
andre store byggeprojekter. For eksempel byggeriet af de
nye supersygehuse, hvor 3F’erne også vil få arbejde.
PENSIONDANMARK
Bygge- og anlægsarbejdere
er blandt de 3F’ere, der gennem
overenskomsten har
pensionsopsparing og adgang
til en række ydelser i
PensionDanmark.
STØRRE RISIKO FOR
NEDSLIDNING
Faglærte og ufaglærte i PensionDanmark har større risiko for at blive ramt af fysisk
nedslidning end resten end
befolkningen. I 40 procent af
tilfældene, hvor et medlem
af PensionDanmark kommer
på førtidspension, skyldes det
fysisk nedslidning. For hele
befolkningen gælder det kun
20 procent.
DANMARKS STØRSTE
Det nye universitetshospital i
Aarhus er danmarkshistoriens
største byggeplads med 1.200
bygningsarbejdere og håndværkere, når der er flest i 2015. De
opfører 250.000 kvadratmeter
nye bygninger på et samlet
areal på 1,25 millioner kvadratmeter inklusiv grønne områder
og veje. Hospitalet får 100.000
indlagte patienter og 900.000
ambulante patienter årligt.
Uden klinikken havde jeg nok
bidt smerterne i mig, siger
Karsten Hansen, der her får
behandling for sin dårlige
skulder af fysioterapeut
Christian J. Engvad Madsen.
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 35
Kvinderne og tjenestefolk var blandt de grupper, der før grundlovsændringen i 1915 var afskåret fra at stemme og deltage i demokratiet.
Da fruentimmere
og fjolser fik en stemme
2015 syder af
begivenheder, der
minder os om
100-året for kvinders
og fattige mænds
valgret. Vigtigt at
udvikle demokratiet,
lyder det fra 3F.
AF HELENE OLESEN /
helene.olesen@3f.dk
R
Det er 100 år siden, at 20.000 begejstrede fruentimmere gik i optog mod
Amalienborg. Det var kulminationen på
30 års kamp for at få lov til at stemme sammen med tre andre grupper med f: fattige, forbrydere og fjolser.
Før 1915 var det faktisk kun 15 procent
af befolkningen - mænd med jord og penge
- der havde politisk indflydelse i Danmark.
Det blev der lavet om på for 100 år siden.
Og en sådan milepæl skal fejres. Det mener man også i 3F:
- Det var hele den anden halvdel af befolkningen - kvinderne - der fik stemmeret.
Men jo også mange mænd, som i dag ville
være 3F’ere. Vi skal bruge 100-året til at
minde hinanden om, at det faktisk ikke er
særligt længe siden, at vi fik muligheden
for at give vores mening til kende. At vi er
ligeværdige, og at alle kan ytre sig - uanset
køn, efternavn og social status - er vigtigt
at værne om, siger 3F’s næstformand, Jane
Korczak.
Demokratiet skal udvikle sig
Over hele landet vil museer og foreninger
fejre jubilæet for dengang, det brede flertal fik indflydelse. Særudstillinger, debatarrangementer, bøger og teaterstykker vil
kaste lys over 100-året.
36
/ NR. 3 · MARTS 2015 · FAGBLADET
For også i dag er det vigtigt at udvikle
demokratiet, lyder det fra Jane Korczak:
- Blot for nylig - ved angrebet i Krudttønden - blev vi mindet om, hvad det er for et
demokrati, vi gerne vil værne om. Og hvor
vigtigt det er at have dialogen og lytte til
hinandens synspunkter, siger Jane Korczak.
Ved at kende fortiden kan man bedre
finde pejlemærkerne for, hvordan demokratiet skal udvikle sig, mener hun:
- Der er fortsat skævheder og ulige repræsentation i de demokratiske lag. Det har en
lov om valgret ikke kunnet udrydde. Her
handler det om at ændre på den politiske
kultur og skabe de reelle muligheder, siger Jane Korczak, der mener, at fremtidens
dagsorden kommer til at indeholde mere
medborgerskab.
- Jeg tror på et mere inkluderende demokrati. Og mulighederne i den elektroniske verden bør vi tænke ind. Her er en hel
underskov, der indbyder til deltagelse og
medindflydelse, siger Jane Korczak.
- Vi skal bruge 100-året til at minde hinanden om, at det faktisk ikke er særligt
længe siden, at vi fik muligheden for at
give vores mening til kende, siger Jane Korczak, næstformand i 3F.
Kvinderne havde gjort sit indtog på arbejdsmarkedet i 1915, og progressive mænd hjalp dem til også at indtage demokratiet.
Diakonissestiftelsen gik i front mod Amalienborg i 1915, men ellers
bestod optoget af ganske almindelige kvinder.
5 om valgret
1 Grundloven fra 1849 gav kun valgret
til 15 procent af befolkningen: Mænd
med jord og penge.
2 Først i 1915 fik kvinder, tjeneste-
folk, socialt udsatte og den brede
befolkning stemmeret. Året kaldes
det virkelige gennembrud for vores
demokrati.
3 Valgretsalderen blev sat til 25 år for
Folketinget og 35 år for Landstinget.
4 Fattige kunne helt frem til 1961 få
frataget deres stemmeret.
5 Siden 1978 har valgretsalderen
været 18 år.
Det skal du opleve
• Alle 3F’ere får mulighed for at se
LO- jubilæumsfilmen “Skal vi finde
os i det?” gratis. Hør din afdeling,
hvor det nærmeste filmarrangement finder sted nær dig.
• Nationalmuseet og Dansk Kvindesamfund vil genopføre det 100 år
gamle kvindeoptog på grundlovsdag 5. juni i år. Klik ind på
www.natmus.dk og læs mere.
• Under årets folkemøde på Bornholm vil 3F markere jubilæet.
• Med maj-nummeret af Fagbladet
3F vil du modtage en særavis om
100-året med læsestof til hele
familien. Glæd dig!
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 37
AF KRISTIAN HOLGERSEN / kristian.holgersen@3f.dk / FOTO: KENNET HAVGAARD
38
/ NR. 3 · MARTS 2015
· FAGBLADET
Se flere
arbejdspladser i
Danmark
på fagbladet3f.dk/
arbejdspladsen
PLETFRI
Nusset sengetøj bliver gjort til knitrende
hvide lagener i de store vaskehaller på Berendsen
Textil Service i Hillerød.
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 39
EN ARBEJDSPLADS I DANMARK BERENDSEN TEXTIL SERVICE I HILLERØD
Hillerød
44.551
Samsø
Berendsen har 17 serviceafdelinger over hele landet. Virksomheden fokuserer på udlejning af tekstiler, hygiejne,
vask og levering. I afdelingen i Hillerød arbejder 130 ansatte med at vaske linned fra hoteller og færger.
-96
Ærø
R
Efter en overnatning på Oslobåden ender passagerernes
brugte linned ofte i ankomsthallen hos Berendsen Textil
Service i Hillerød. Her får det selskab af vasketøj fra hoteller over
hele Sjælland.
I store bure ligger bunkevis af nussede lagner, misfarvede
håndklæder og plettede dynebetræk. Alt skal være kridhvidt,
inden det igen forlader de store vaskehaller.
Første stop på vej til vaskemaskinen er 34-årige Josefh Brzozowskis store grabber. Med håndkraft læsser han vasketøjet
op på de transportbånd, han har foran sig.
- Det er skam hårdt arbejde, men det gør ikke så meget. Jeg er
stærk, siger han uden at stoppe op i sit arbejde.
Josefh Brozozowski er en af de godt 60 3F’ere på stedet. Som
mange andre kolleger kan han varetage flere funktioner, men i
dag har han den hårde tjans med at læsse af.
- Hey, råber han til sorteringsfolkene længere oppe:
- Nu er der tøj fra en ny kunde på vej op.
Vaskemaskinen er sulten
Præcis som derhjemme skal vasketøjet sorteres. Fra transportbåndet bliver de forskellige dele kastet ned i hver sin store, blå
sæk. Det sørger 62-årige Thuraiappa Pararajaingam for.
- Der kan være 50 kilo i hver sæk. Når de er fyldte, kører de
automatisk videre i systemet. Vi sorterer næsten et ton vasketøj
hver i timen, siger han og peger længere frem, hvor sækkene
bliver ført af sted til den store vaskemaskine som blå pølser, der
hænger ned fra loftet.
Alt tøjet får samme behandling - uanset om det er fra fine
hoteller eller billige vandrehjem: En grundig vask på op til 75
grader. Det skulle gerne gøre kål på både bakterier og pletter.
- Efter en opfyldning går der få minutter, så er den sulten
igen, siger tillidsmanden Poul Møller Nielsen, mens han ser ned
i vaskemaskinens dampende gab.
Men det er ikke nødvendigvis alle pletter, der kommer af i
vask. Nogle er særligt genstridige.
- Olie er det sværeste at få af, siger Thong Olsen. Hun tjekker, om det tørre vasketøj er helt rent, inden hun lader en stor
maskine folde det sammen.
Massageolie hører også til de drilske indslag. Det bliver nogle
gæster gnedet ind i under deres hotelophold, og så klatter det
på håndklæderne.
Stærke Ebbe
Hvis det kan betale sig, så bliver vasketøjet med de mest svære
pletter og misfarvninger sendt til specialvask hos 68-årige Ebbe
Petersen. Han kan vaske tøjet i længere tid og på en mere grundig måde. Ellers bliver det kasseret.
Mens meget af det tunge arbejde bliver klaret af maskiner,
fylder Ebbe Pedersen selv vaskemaskinerne op manuelt.
- Så jeg bruger armene meget mere end de fleste andre her.
Men de er også skvatmikler, siger han.
Ved siden af står tillidsmand Poul Møller Nielsen. Han
fornemmer drilleriet, og så griner de lidt. Men da Ebbe Pedersen et øjeblik er inde ved siden af, siger han:
- Det er sgu rigtigt nok. Ebbe er helt vildt stærk og har ikke
haft en eneste sygedag.
Rene lagner
er blevet lagt
sammen og er nu
klar til at komme
ud til hoteller og
færger.
Næsten alt skal
være hvidt efter
en tur i vaskeriet.
Kun få kunder
sender kulørt
vask til Berendsen Textil service
40
/ NR. 3 · MARTS 2015 · FAGBLADET
Bøger
på vaskeriet
Der er et lille
bibliotek på Berendsen Textil
Service, som
bliver stillet
til rådighed af
kommunen. Alle
kan låne bøger
med hjem, men
ordningen er
især velegnet til
dem, som gerne
vil styrke deres
danske sprog.
I produktionen
har mere end 9
ud af 10 udenlandske rødder.
Der ankommer brugt linned
til vaskehallen hver eneste
dag. Josefh Brzozowski får
det hele op på transportbåndene.
Nødhjælp og tyske biler
Det kasserede vasketøj ender nede i
kælderen hos Poul Møller Nielsen, som
er lagerforvalter og tillidsmand. Noget
bliver solgt til Tyskland, hvor det bliver
til betræk i biler. Andet bliver solgt til
klude.
- Men vi giver også en masse væk
til nødhjælp. I øjeblikket sender vi til
Ukraine, siger han.
HVAD MENER DU H
Hvordan er det at arbejde med vasketøj hele dagen?
Poul Møller Nielsen, 59 år,
tillidsmand og lagerforvalter.
Marcia Lasut, 27 år,
vaskemand.
- Det er hårdt at arbejde
her på vaskeriet, men
jeg kan godt lide det.
Jeg overvåger vasken,
og hvis der er fejl, skal
jeg hurtigt ud og udbedre dem. Derhjemme er
det dog mest min kone,
som vasker.
- Jeg kan godt lide at
være her, fordi jeg har
en meget selvstændig
stilling. Hvis jeg vil ud
at rydde op, så gør jeg
det. Eller hvis der skal
ordnes noget med det
kasserede tøj, klarer jeg
den.
Ye Soe Nyein Aye, 36 år,
pakker.
- Jeg har et godt arbejde
her, synes jeg. I øjeblikket arbejder jeg med at
pakke det rene vasketøj
sammen, så det kan
blive sendt tilbage til
kunderne. Men jeg har
også været andre steder
i produktionen.
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 41
UDDANNELSEN
Uddannelsen som industrioperatør er en erhvervsuddannelse, der tager mellem
to år og to år og otte måneder.
Hovedforløbet kan tages tolv
steder i landet. Uddannelsen veksler mellem skole og
praktik.
JOBMULIGHEDER
Der er gode jobmuligheder
for industrioperatører, men
det afhænger af, hvor i landet
man bor, og hvilke linjefag
man har taget på uddannelsen.
Se flere fag
på
fagbladet3f.dk/
mitfag
INDUSTRIOPERATØREN
42
/ NR. 3 · MARTS 2015 · FAGBLADET
MIT FAG
RONNI ØGENDAHL
Alder: 29 år
Ansættelsessted: Terma
Aerostructures A/S
Uddannelse: Industrioperatør fra erhvervsskolen
i Grenaa
Ronni Øgendahl (29) scorede topkarakterer og drømmejob, da han blev
uddannet industrioperatør på Terma Aerostructures i Grenaa.
NANNA RÆVSKÆR DAHL NIELSEN / FOTO: SVEN BERGGREEN
R
Da 29-årige Ronni Øgendahl kom i lære som industrioperatør, åbnede døren sig til en stor, højteknologisk virksomhed.
Hos Terma Aerostructures i Grenaa laver medarbejderne dele til
både kampfly, helikoptere og civile fly. Her fik Ronni en flyvende
start.
- Jeg startede med at arbejde med aluminium til F-16-fly, siger
Ronni Øgendahl på 29.
Efter flotte eksaminer med tårnhøjt snit fik Ronni Øgendahl
fast job hos Terma. Hos Terma laver industrioperatører blandt
andet såkaldte pylons til F-35 og F-16-flyene. En pylon sidder på
undersiden af flyet og kan bære forskellige slags udstyr.
- Der findes to typer pylons. En, der bærer våben, og en, der
er til ekstra tanke med brændstof til flyene, forklarer Ronni
Øgendahl.
En pylon består hovedsagligt af aluminium. Hovedkomponenten er fræset ud af en aluminiumsblok. Det tager 60 timer i en
CNC-fræser, før en pylon når industrioperatørens arbejdsbord.
Her bliver pylonen samlet, og der skal blandt andet bores ekstra
huller og laves undersænkninger til bolte.
- Det tager omkring 70 timer at samle en enkelt pylon, forklarer Ronni Øgendahl.
Arbejdet med en pylon skal være meget præcist. I Terma arbejder industrioperatørerne med titusindedeles nøjagtighed, for det
er vigtigt, at arbejdet er helt perfekt.
- Vi bruger borebøsninger for at få et 100 procent lige hul. Og vi
bruger rivaler til at lave hullet 100 procent rundt, forklarer Ronni
Øgendahl.
Industrioperatørerne bruger en
trykluftsboremaskine til at lave
huller, som CNC-fræseren ikke
kan lave.
Borebøsninger er et vigtigt redskab, der sikrer, at hullerne er
lige præcis, som de skal være.
Alt værktøjet har sine faste
pladser, så det er nemt at finde.
Hullerne bliver lavet efter en
skabelon så resultatet opfylder
kundens krav og behov.
VÆRD AT VIDE
LÆRLINGE
SIKKERHED
VÆKST
Ronni blev i 2011 uddannet fra Erhvervsskolen i Grenaa, som har et godt samarbejde med Terma.
- Vi startede syv industrioperatørlærlinge
samtidig. Jeg fik 11,6 i snit. Alle de andre
fik også rigtig flotte karakterer og fast job
bagefter, siger Ronni Øgendahl.
Hos Terma skal alle ansatte sikkerhedsgodkendes og have en pletfri straffeattest.
Det er et krav fra både kunder og myndigheder, når man arbejder med forsvarsproduktion.
Terma har planer om at udvide inden for
de næste fire år. Det betyder op til 200
nye arbejdspladser, hovedsagligt i produktionen. Det er næsten en fordobling af,
hvor mange ansatte der er nu.
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 43
+
Hillerød
44.551
Samsø
-96
Ærø
Læsø Kur
AF INGRID PEDERSEN / FOTO: MICHAEL BO RASMUSSEN
En massøruddannelse gav
Mette Thuesen (37) fast job
i Læsø Kur. Hun gør rent,
passer teknikken og giver
massage.
44
/ NR. 3 · MARTS 2015 · FAGBLADET
METTE GIVER
MASSAGE
0G VELVÆRE
- Fra det øjeblik, jeg trådte ind til jobsamtalen, vidste jeg bare,
at det var det rigtige sted for mig, siger Mette Thuesen.
Læsø Kur
Kurbadet blev bygget i 2008 efter
flere års forsøg havde vist, at restlagen fra Saltsyderiet på Læsø var
god for psoriasispatienter. Læsø
Kur er indrettet i en gammel kirke i
Vesterø Havn på Læsø.
Kurbadet har seks fuldtidsansatte
medarbejdere og fem ekstra om
sommeren.
Psoriasis
Patienter med hudsygdommen psoriasis har i mange år fået offentlig
støtte til at tage på kurophold ved
Det Døde Hav. Nu vælger mange at
tage til Læsø.
Patienterne udgør en stor del
af kunderne, men flertallet er
almindelige turister, der tager på
wellness-ophold på Læsø.
Gæsterne kan selv skrubbe sig
med salt, så alle de døde hudceller forsvinder. Mette sørger
for, at saltkarrene er fyldt.
R
Den står både på velvære og
behandling, når den 37-årige
3F’er Mette Thuesen giver massage i
kurbadet på Læsø. Hun fik i 2011 et
midlertidigt job i receptionen.
Lige fra begyndelsen håbede hun,
at det ville blive til et fast job. Derfor
besluttede hun sig for at tage en uddannelse som massør. For så ville hun
være sikker på fast job i Læsø Kur.
- Vi er jo en lille arbejdsplads, hvor
- At give gæsterne massage er en af de bedste ting ved jobbet, siger Mette Thuesen.
vi alle skal have en masse forskellige
funktioner, fortæller Mette Thuesen.
På uddannelsen skal man blandt
andet lære de latinske betegnelser for
musklerne.
- Vi skulle blandt andet kunne sige
hele sætninger på latin for at kunne
beskrive en muskels funktion, siger
hun.
Uddannelsen var dog en stor succes.
- Det allerbedste var, at jeg vidste, jeg
havde et fast job i kurbadet bagefter,
siger hun.
Gæster trænger til omsorg
I dag har hun et væld af opgaver. Hun
tager imod gæsterne og hjælper med
rengøring og vask af badekåber. Hun
tjekker også badenes saltindhold og
andet i kurbadets store teknikrum i
kælderen. Og så giver hun massage til
mange forskellige slags gæster.
- Det er en fornøjelse at få lov til
at glæde sine gæster med en behandling, der hjælper og giver velvære.
Jeg masserer mange mennesker, der
har kropslige problemer. Alle uanset
skavanker skal have glæde af at få massage, siger hun.
En stor del af Læsø Kurs gæster er
Læsø Salt
Læsø Salt begyndte som et projekt
for unge arbejdsløse i 1990’erne.
Her skulle de unge lære at syde
salt efter gamle principper. I dag er
Saltsyderiet en betydelig arbejdsplads på Læsø.
psoriasispatienter, der kan vælge mellem et kurophold ved Det Døde Hav og
et på Læsø. Den type gæster trænger til
særlig omsorg.
- Det er virkelig her, jeg føler, at jeg
er med til at gøre en stor forskel, siger
hun.
Rent og dejligt
Da Mette Thuesen for fire år siden var
til jobsamtale på kurbadet, kunne hun
mærke, at her ville hun arbejde.
- Min første tanke om stedet var, at
der var lækkert. Der duftede rent og
dejligt. Selvom her er en stor pool, lugtede der slet ikke af klor, fordi der er
tale om saltvand. Det passer mig godt
at yde en god service over for glade
kunder. Folk, der kommer her, er både
glade og afslappede efter en dag i de
forskellige bade, siger hun.
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 45
KRÆFT & MÆND
JOB&
TRIVSEL
/ Fagbladet nr. 3 /
S.
50
INTERVIEW
Lars Mikkelsen er
officeren, der
kæmper for sit land i
filmen “9. april”.
S.
54
GENERALFORSAMLING
Diana Olsen (45) værdsætter sin indflydelse i 3F - og
tager også gerne en omgang
stegt flæsk.
S.
61
SYG MED PENSION
Ledige kan bruge pensionsselskabet
ved alvorlig sygdom.
S.
63
KOST TIL TRÆNING
Maden skal passe til hård træning.
46 / NR.3 · MARTS 2015
· FAGBLADET
Kenneth og Esther Schøn
(42) er gift og bor i Næstved.
De har tre hjemmeboende
børn i teenagealderen og er,
som Kenneth siger: “En af de
der underlige familier, som
altid har været sammen.”
AF MORTEN DICKMANN LINDHARDTSEN / morten. lindhardtsen@3f.dk
FOTO: KURT JOHANSEN
Esthers
kærlige spark
redder Kenneth
Først efter flere uger med alvorlige
symptomer formår Kenneth Schøns kone at
få ham til lægen. Et par dage efter får stilladsarbejderen en dødelig kræftdiagnose. R
Efter et øjebliks panik rammer
lægens fingre hårdt tasterne på
telefonen. Kenneth Schøn har lige
fået af vide, at hans blodprocent er
200 procent lavere end normalen.
Men hvad det betyder, ved han endnu ikke, da lægen ringer efter en ambulance. Den kører ham til Næstved
Sygehus.
- Det var en frygtelig oplevelse. Jeg
kunne godt se på hende, at der var
noget helt galt med mig, men hvad
det var, fik jeg ikke at vide, fortæller
Kenneth Schøn (44) om oplevelsen
for knap fire år siden.
Op til episoden har Kenneth
Schøn i et par uger passet sit job som
stilladsarbejder. Et arbejde, han har
haft i 16 år. Hvad han tror er en slem
influenza, skal ikke holde ham hjemme. For som han siger:
- På et stilladsbyggeri er man afhængig af sin makker. Kommer din
makker ikke på arbejde, er din dag
ødelagt. Du kan ikke lave noget uden
din makker. På den måde er jeg et
pligtopfyldende fjols.
Når han kommer hjem om aftenen, er han helt tom for energi. Han
ligger på sofaen med feber og koldsved, men er overbevist om, at han
ikke fejler noget specielt.
Ikke en mandeting
- Ugen efter fortsætter jeg som hidtil.
Arbejde om dagen, influenza og svedeture om aftenen. Men jeg kan godt
mærke, at det bliver værre og værre,
fortæller Kenneth Schøn.
Hans kone, Esther, får ham til
lægen, som måler løs uden at finde
tegn på en alvorlig sygdom. Et par
dage efter begynder hans tandkød at
hæve, og til sidst dækker tandkødet
så meget af hans tænder, at man kun
kan se en lille hvid kant.
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
k
/ 47
Kræft i tal
Hver tredje dansker rammes af kræft
i løbet af livet. Halvdelen overlever
kræften.
Halvdelen af de danskere, som henvender sig til lægen med symptomer på
kræft, har ventet over en måned med
at tage af sted.
Kræftpatienter i Danmark har ringere
chance for overlevelse end i de øvrige
nordiske lande. En årsag er, at sygdommen bliver opdaget på et senere
tidspunkt herhjemme.
KRÆFT & MÆND
k
- Jeg talte ikke med mine kolleger om min
sygdom. Det er ikke rigtigt en mandeting.
Det var først, da mit tandkød blev så hævet,
at man kun kunne se en lille millimeter, at vi
talte om det. Vi troede, det var paradentose,
fortæller Kenneth Schøn.
Hans læge sender ham videre til tandlægen, som ikke har set noget lignende og giver
ham en recept på bakteriedræbende creme.
Der kommer en god film
“Nu har du to muligheder Bassemand - enten
tager du til lægen, eller også ringer jeg efter
en ambulance.”
Det er Esther, som efter yderligere en uge
giver ham det kærlige ultimatum. Hele weekenden har han været utrolig syg. Men med
undskyldningen: “Der kommer en god film
lige om lidt”, har han udskudt at søge hjælp
både lørdag og søndag.
Han vælger at tage til lægen, der som det
sidste måler hans blodprocent. Ambulancen bliver tilkaldt. Han bliver indlagt. Først
i Næstved. Dagen efter ligger han på Rigshospitalet. Her får Kenneth Schøn konstateret
akut leukæmi, en kræftsygdom i blodet. Tre
måneders intensiv medicinsk kemobehandling udrydder kræften.
- Det var lækkert endelig at komme over
det. For første gang i lang tid var jeg fyldt
med energi. Jeg havde det skidegodt, fortæller Kenneth Schøn.
Tilbagefald
I halvandet år tror alle, at Kenneth Schøn er
helt kureret. Men en dag i juli sidste år får
han og familien en dårlig nyhed. En vævsprøve viser, at kræften er vendt tilbage. Og
selvom det er opdaget på et tidligt stadie, står
han over for to måneders strålebehandling.
Han har nu valget mellem at lade sygdommen leve sit eget liv eller at lade sig indlægge
og dermed blive syg af strålerne i forsøget på
at tage livet af kræften.
- Det var endnu hårdere at skulle tage valget om at blive indlagt anden gang. Jeg følte
mig rask og havde det rigtig godt.
Efter seks strålebehandlinger fra top til tå
er han kureret for leukæmi.
Kenneth Schøn ikke i tvivl om, hvem der
har reddet ham gennem forløbet.
- Min kone har været uvurderlig for mig.
Var det ikke for hende, var jeg sikkert kommet for sent af sted. Og var det ikke for hende, havde familien sikkert gået på røven under mit sygdomsforløb, siger han.
Tal sygdom med din makker
Faglærte og ufaglærte mænd over 50 år er endnu dårligere til at søge læge end andre grupper. Det viser tal, 3F har fået trukket ud fra en ny rundspørge, Kræftens
Bekæmpelse har lavet.
- Hvis man skal rykke på mænds kultur i forhold til at søge læge, kan det være, at
der skal ændres på forholdene på arbejdspladsen. Her skal være plads til at tale om
sygdom. Der skal være flere sundhedstjek, så man kan fange de mænd, der ikke søger
hjælp hos lægen, siger chefpsykolog Svend Aage Madsen, Rigshospitalet.
48 / NR. 3 · MARTS
2015 · FAGBLADET
Kenneth Schøn
har hundredvis af
kanariefugle.
- Når jeg gik herude
og hørte på deres
fløjteri, mens jeg var
syg, ja så blev jeg
sgu glad i låget.
Omskoling
Kenneth Schøn modtager i dag dagpenge. Den tidligere stilladsarbejder og brandmand håber at kunne tage et taxikørekort via et af de kurser, jobcentret tilbyder.
- Som brandmand er jeg uddannet til at køre med patienter. Det håber jeg på at
kunne kombinere med taxikørekortet og dermed kunne komme til at køre flextrafik med patienter for sundhedsvæsenet, siger han.
Mere om dig og
dit job på
fagbladet3f.dk/
jobogtrivsel
Mænd skubber
sygdom væk
Mænd har en kulturarv med
sig fra de forskellige job, de
har passet gennem tiderne.
Det har været en fordel at
kunne skubbe bekymringerne om helbredet væk, når
man passede sit arbejde som
jæger, som bomvagt eller
som landmand. Men ser man
på mænds sundhed, er det
derimod en stor ulempe ikke
at tænke over, hvad det er
for nogle signaler, ens krop
sender.
Det forklarer Svend Aage
Madsen, der er chefpsykolog
på Rigshospitalet og har
forsket i mænds sundhed og
sygdomme.
Hver gang der dør 100
kvinder af kræft, dør der 140
mænd - og det på trods af,
at der er flere kvinder end
mænd, der rammes af kræft.
Dødeligheden er højere hos
dem, der kommer for sent til
lægen. Undersøgelser viser,
at mænd er meget dårligere
til at tale med andre om deres
symptomer på sygdom, end
kvinder er. Dog ikke når det
gælder snakken med partneren derhjemme. Mænd,
der er i parforhold, lever i
gennemsnit syv år længere
end mænd, der bor alene.
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 49
JEG
VIL DA
FORSVARE
MIT
LAND
INTERVIEW
AF KIRSTEN WEISS / FOTO: KENNET HAVGAARD
Læs flere
interview på:
I filmen “9. april” er
Lars Mikkelsen officeren,
der kæmper for sit land. Men
det er med eftertanke og dialog,
vi skal bekæmpe terrorisme,
der truer vores demokrati, lyder
det fra den nu internationalt
berømte skuespiller.
fagbladet3f.dk/
interview
50 / NR. 3 · MARTS 2015 ·
FAGBLADET
k
FAGBLADET · MATYS 2015 · NR. 3
/ 51
k
D
et er ugen efter den lørdag, hvor to uskyldige mænd
faldt for en 22-årigs vrede og kugler, fordi… ja, hvorfor egentlig?
Lars Mikkelsen har ikke svaret. Alligevel krydser
tankerne hele tiden over til drabene foran den jødiske synagoge og debatarrangementet i Krudttønden. Hvad bør vi som land spørge os selv om nu? Når
en ung mand, der er opvokset i Danmark, giver sine
frustrationer frit løb og ender som terrorist. Hvad
sloges han imod? Eller med?
- Jeg tror, at gerningsmanden havde fundet sin årsag til at gå
amok, uanset hvad. Men vi skal have gang i en nuanceret debat
om, hvordan vi forhindrer, at den slags sker. Jeg håber, vi kommer
til bunds i substansen og bliver i stand til at differentiere. Alle,
der kan tænke sig om, skal gøre det nu. Det dummeste, nogen
kan gøre nu, er at prædike angst og had. Jeg håber, at vi sammen
bruger det, der er styrken i det danske demokrati, nemlig at vi
kan tale sammen og finde løsninger, siger Lars Mikkelsen.
I den biografaktuelle “9. april”, om den morgen Danmark blev
besat, spiller Lars Mikkelsen en mand, der kæmper. Hans rolle er
den overordnedes, men filmens hjerte tilhører de danske mænd,
eller rettere sagt drenge, der blev beordret til at stå ansigt til ansigt med en fjende, der var dem så langt overlegen, at det er svært
at udlægge den danske indsats som andet end spild af unge liv.
Og dog. For der kan godt være en mening med at forsvare sit
land, mener Lars Mikkelsen. Han har rollen som oberstløjtnant
Hintz, der naturligvis adlyder ordrer, mens tvivlen om fornuften
i dem breder sig. Alle undrer sig. Man har en svag bevidsthed om
at være ladt i stikken, men følger forretningsgangen i Forsvaret.
I Dronningens klæder
Ville du forsvare dit eget land?
- Ja. Jeg kunne slet ikke forestille mig andet, for jeg elsker mit
land. Men naturligvis skulle den rigtige motivation være til stede.
Man kunne vel have sparet de her liv, men måske er kalkulen, at
man giver de allierede en lille smule, men heller ikke for meget.
Og så var der jo også danskere, der ville kæmpe for deres land. Og
danskere, der faktisk gerne så Danmark indoptaget i Tyskland.
Har du selv været soldat?
- Ja, i Livgarden. Jeg fik noget disciplin der, jeg ikke havde i forvejen, og det var godt. Men det var jo i fredstid, og jeg havde svært
ved at være med på den der leg, hvor der pludselig springer soldater frem foran dig og råber, og så smider man sig i grøften og
bliver dyngvåd og forkølet de næste 14 dage. I dag har vi jo indrettet os sådan, at vi fører vores krige uden for landet. Men det gør os
jo ikke mindre krigsførende, siger Lars Mikkelsen.
I “9. april” er det drengesoldater på cykler - som i øvrigt ikke
var punkterfri dengang - der efter en lang dag på øvelse, lidt efter
klokken fire om natten, sendes afsted. Tyske tropper har krydset
den danske grænse. Og skal bremses. Det bliver de naturligvis
ikke.
- Unge drenge er lige så uskyldige i dag, og man bliver mærket
for livet af en krig. Så længe man leger den og øver sig, er man en
fandens karl, men man bliver aldrig den samme igen bagefter,
siger Lars Mikkelsen.
Danmark set udefra
Hvad er det, du er så glad for ved Danmark, at du gerne vil forsvare det?
- Hver gang jeg har været uden for Danmark, bliver jeg så pisseglad, når jeg kommer hjem. Alle skulle indimellem rejse ud og se
det her samfund udefra, hvor vi har produceret et unikt system.
Vi taler med hinanden, vi har tillid til hinanden, også dybest set
til vores politikere. Vi betaler en masse i skat, og når man fortæller det til folk i udlandet, sidder de og måber og tror ikke, at
det kan fungere. Men det gør det. Og mine venner fra udlandet
betaler i sidste ende lige så meget som mig. De gør det bare på en
anden måde, fordi de selv betaler for skoler og læger og så videre,
siger Lars Mikkelsen.
At man ikke skal stikke næbbet for langt frem i den danske
andedam er dog også, mener han, et faktum. Som måske i sidste
ende hænger sammen med, at vi grundlæggende er så stolte af
det system, vi har skabt, at vi bliver urolige, når nogen vader ud
over grænserne.
- Janteloven! Vi ønsker, at nogen virkelig skal producere noget,
som andre lægger mærke til, og når de så gør det, så skal de ned
med nakken. Der er en uklædelig selvtilstrækkelighed i Danmark, men dybest set tror jeg, det er et biprodukt af, at vi er stolte
af det danske. Der, hvor det bliver farligt, er, når vi tager tingene
for givet og holder op med at engagere os i det politiske system.
Fællesskabet
Hvad skal der til for at bevare og forsvare det Danmark, du holder af?
- At vi holder fast i fælleskabet. At man melder sig ind i et politisk parti og køber en ordentlig avis og læser den grundigt. Det
er sgu så let. Mange i Danmark i dag kalder sig liberale. Men de
er jo ikke liberale: de er liberalister, der taler imod fælleskabet.
På et eller andet tidspunkt lykkedes det nogen at bilde os ind,
at ikke fagforeningerne, men banken og din arbejdsgiver er dine
bedste venner. Hvis vi kun opfatter os selv som forbrugere, der en
gang om året betaler aflad til “Den store Danmarksindsamling”
eller bager en kage til forældremødet i børnehaven, er det sgu for
småt. Nu svinger jeg lige moralen og etikken, men det farligste
OM LARS MIKKELSEN
• Født 6. maj 1964 og opvokset i København. Gift med skuespiller Anette Støvelbæk. Sammen har de to sønner.
• Uddannet fra Statens Teaterskole i 1995.
• Har spillet masser af teater, film og tv. Medvirker i for eksempel “Flammen & Citronen”, “Kongekabale” og “Headhunter”.
På tv i “Forbrydelsen”, “Den som dræber” og “Borgen”. Er aktuel i DR-serien “Mord uden grænser” og snart i den nye sæson af den
amerikanske tv-serie “House of Cards”.
52 / NR. 3
· MARTS 2015 · FAGBLADET
VIND
BIOBILLETTER
Se
konkurrencen
på side 65
LARS MIKKELSEN OM:
ved det her system er, at vi glemmer at diskutere det, vi er fælles om. Jeg tror, vi skal til at genopfinde solidariteten.
Han er med egne ord “mellem partier” i øjeblikket, har
meldt sig ud af ét og overvejer, hvem der skal have hans kryds
næste gang.
- Men jeg vil til enhver tid give min stemme til en politiker,
der stopper op midt i en debat, lytter til modstanderens argumenter og siger, “Hov, vent lige. Det, du siger der, lyder sgu da
meget fornuftigt. Det skal jeg lige hjem og checke”. Det hører
du aldrig, for vi har sammen med medierne skabt et rum,
hvor alle siger absolut ingenting. Og politikerne af deres spindoktorer har lært, at de bare skal svare med en remse og ikke
svare på de spørgsmål, der bliver stillet, siger Lars Mikkelsen.
Da han i DR’s “Forbrydelsen” spillede kommunalpolitikeren Troels Hartmann, gik han “i lære” hos en politiker i Københavns Borgerrepræsentation. Her oplevede han, hvordan
en efterhånden mere og mere træt journalist en dag måtte
opgive at få svar på, om hans parti ville stemme for en ny overborgmester i København. Da kameraet var slukket, vendte politikeren sig om og talte frit om sine præferencer.
- Det er jo interessant, at man ikke som politiker kan gå ud
og sige, hvad ens hensigt er. Eller tale lige ud om tingene.
TV-SERIEN “THE TEAM – MORD UDEN GRÆNSER”
- Den er god! Vi prøver at lave en fortælling over grænser, hvor vi
hver definerer os ud fra de samfund, vi lever i. Uden at det bliver alt
for stereotypt. Naturligvis skal vi fortælle et helt liv på to minutter,
men jeg synes, det er lykkedes at få vores karakteristika godt med.
I Danmark er det vores parlamenteren. Og vores kønsroller,
hvor vi er foran i forhold til tyskerne og belgierne. Og vores flade
struktur på arbejdspladsen. Selvfølgelig er der hierarkier, men det
er sjældent, der står en chef og skriger dig ind i hovedet i Danmark.
- Tyskland har stadig et stærkt hierarki. Belgien er fuldstændig
kaotisk med to regeringer. Man får en fornemmelse af, at de har
givet lidt op på autoriteterne. Til gengæld er den danske mand lidt
klemt. Han er afsindigt dygtig til sit job, men har det svært med
følelserne.
TV-FORBRUG
- Jeg ser serier og film og debatprogrammer, hvis de er seriøse. Men
det er nok lettere at sige, hvad jeg ikke ser! Jeg ser ikke X-Factor og
reality. Overhovedet! Danmarks Radio har med deres drama og
serier løftet niveauet højt, og havde vi ikke haft DR, så havde vi slet
ikke været der, hvor vi er kulturelt i Danmark i dag. Vi lavede en
overinvestering. Og det var godt.
FAGBLADET MARTS 2015 · NR. 3
/ 53
MEDLEMSFORDELE GENERALFORSAMLING
Læs mere om
dine fordele på
AF LENE PETERSEN / lene.petersen@3f.dk / FOTO: SØREN ZEUTH
fagbladet3f.dk/
medlemsfordele
DIANA ER TIL STEGT FLÆSK
OG INDFLYDELSE
R
Diana Olsen, 45 år, kommer altid til
generalforsamling i sin fagforening
3F Storkøbenhavn, når hun kan.
- Det har jeg været vant til, også hjemmefra. Min mor var fagligt aktiv. Vi havde
en tillidskvinde, som mente, at det skulle
vi bare! De enlige mødre - de måtte bare få
børnene passet, fortæller Diana Olsen, der
arbejder i produktionen hos Ruko i Herlev,
der laver låsesystemer.
- Den der tier, samtykker. Man har ingen
indflydelse, hvis man ikke dukker op til
fagforeningens generalforsamling. Vil man
hellere sidde hjemme og se TV-serier, så
skal man ikke komme og brokke sig dagen
efter. Den går ikke, siger Diana Olsen.
- Det gør ondt i mit mavesår, at ikke flere
møder op - blandt andet de unge, tilføjer
hun.
I 3F Storkøbenhavn er generalforsamlingen helt traditionel. Blandt andet beretter
formand Jesper Holm om året, der gik.
- Man får jo at vide, hvad pengene går
til. Hvilke faglige sager der har været. Og
hvilke aktiviteter der har været.
Men det er også en festaften med stegt
flæsk med persillesovs og et glas øl.
- Det er rigtig hyggeligt. Man møder folk
fra andre arbejdspladser og hører, hvordan
de løser problemerne. Måske bliver man
klogere. Man bliver i hvert fald ikke dummere, fastslår Diana.
DET ER DEMOKRATI
Generalforsamling. Lyder det som et søvndyssende foredrag? Måske. Men generalforsamlingen i din lokale 3F-afdeling er en hjørnesten i 3F’s medlemsdemokrati.
Det er her, du kan komme til orde, være med til at bestemme og eventuelt selv
stille op til en tillidspost. Generalforsamlingen skal også vælge bestyrelse og godkende regnskab med mere.
67
298.476
5%
lokale afdelinger har 3F. Alle holder
medlemmer var der i 3F pr. 1. januar 2015.
Man har ingen indflydelse, hvis man ikke
dukker op.
af 3F’s medlemmer deltager i generalforsamlingerne.
generalforsamling.
54 / NR. 3 · MARTS 2015 · FAGBLADET
Årets Arbejdsplads 2015
Vind 25.000 kroner
til dig og kollegerne
Hovedpræmien er 25.000 kroner.
Der er 15.000 kroner til nr. 2, 10.000 kroner til nr. 3
Pengene går til jeres faglige klub/personaleforening og skal bruges til fælles aktiviteter
for medarbejderne.
Alle, der indsender forslag til Årets Arbejdsplads, får et gavekort til Fona på 150 kroner.
Sidste frist er 25. maj 2015
Skriv din indstilling på www.fagbladet3f.dk/temaer/aarets_arbejdsplads2015 eller benyt kuponen.
Virksomheder, der har været i finalen de seneste fem år, kan ikke deltage.
Du skal være på arbejdsmakerdet og medlem af 3F for at kunne indstille din arbejdsplads.
MIN KANDIDAT
Virksomhedens navn:
Begrundelse (vedlagt på særskilt ark):
Navn:
Telefonnummer:
Fødselsdato og år:
Adresse:
Postnummer:
By:
Kuponen udfyldes og sendes til Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V., mrk. Årets Arbejdsplads.
Fra fyret til job
AF LENE PETERSEN / lene.petersen@3f.dk / FOTO: JESPER DALL
HAR DU
OGSÅ FÅET
NYT JOB?
Og vil du
fortælle om det?
Kontakt:
lene.petersen@3f.dk
Gitte Overgaard
Skoleleder ved AOF Odense og Nyborg
DIN MOBIL STAVER OG
LÆSER FOR DIG
R
Er du ledig og tilmed ordblind, så har du
det ekstra svært. Men fortvivl ikke: I er
mange i samme båd. Knap hver tiende dansker er ordblind, og mange flere har svært ved
at læse og skrive.
Jeg var for nylig til et møde om læse-staveproblemer. Her fortalte undervisningsministeren, at omkring hver tredje har problemer
med at læse og skrive.
Ordblindhed er ofte arveligt, og det er
mændene, der bærer genet videre. Ofte er der
flere ordblinde i en familie. Det gør det ikke
lettere, for hvem kan så hjælpe? Voksne ordblinde har ofte haft det svært i folkeskolen, og
mange har ikke lært særlig meget i skolen.
I dag er der heldigvis hjælp at hente til at
overkomme vanskelighederne.
Der er udviklet gode hjælpemidler til
ordblinde. Du kan gå ind på hjemmesiden
www.hto.nu og se de mange muligheder, som
gør det nemmere at være ordblind.
Tjek eksempelvis alle hjælperedskaberne
til din mobiltelefon: Nu kan du for eksempel
let og uden besvær indtale en sms eller din
ansøgning og få din telefon til at skrive for
dig. På samme måde kan du for eksempel få
læst et jobopslag op.
Jeg anbefaler to apps: Diktus og Mobil112,
som begge kan gøre din hverdag meget lettere.
Du har også ret til ordblinde undervisning.
Vil du vide mere, kan du kontakte din lokale
AOF-afdeling. Ordblindeundervisning er gratis og foregår på små hold i dit lokalområde.
GITTES GODE RÅD:
KURSUSPAKKER
TIL LEDIGE
Med de rette kurser har du
langt større chance for et job i
industrien. Industriens Uddannelser har for nylig lanceret en
række kursuspakker på op til
seks uger, som ledige kan tage
fra første ledighedsdag.
Kurserne er for ledige, der
gerne vil have job i industrien,
og mange er intropakker. Der
er tale om jobrettede AMUkurser og kurser inden for for
eksempel maskiner og værktøj,
plast, medicin og fødevarer,
overfladebehandling, off-shore
og meget mere.
Du kan læse mere på
iu.amukurs.dk - klik på “kursuspakker for ledige” - eller tal
med din fagforening.
• Brug nogle af de mange gode hjælpemidler til ordblinde, der findes i dag
• Læs mere på www.hto.nu
VIDSTE DU, AT...
• Jeg anbefaler to apps: Diktus og Mobil112
HUSK AT...
• 23. marts er næste gang, du skal ind på Mit3F, hvis du skal
have dagpenge, efterløn eller arbejdsmarkedsydelse
• du kan sende dit kort ind den næstsidste weekend i måneden
fra fredag til søndag
• normalt er pengene på din konto to hverdage senere.
56 / NR. 3 · MARTS 2015 ·
FAGBLADET
WWW
iu.amukurs.dk
www.mit3f.dk
www.hto.nu
• dagpenge udbetales en
gang hver måned, nogle
gange for fire uger, nogle
gange for fem uger
• i 2015 er der fire femugers-perioder, altså fire
gange, hvor der er fem
ugers dagpenge. De øvrige
otte måneder er fire ugersperioder.
ii 3F ledighed ii
Januar 2015: 7,3 % 19.900 personer
December 2014: 7,2 % 19.800 personer
Kilde: 3F/dst. Note: Tallene er sæsonkorrigerede bruttoledige.
Tallene omfatter nu alle ledige medlemmer af 3FA, inklusiv modtagere af
kontanthjælp og den særlige uddannelsesydelse.
JOAN JUBLER - ER NY KUSTODE
R
- Det er det bedste job, jeg nogensinde har
haft. Jeg er overrasket over, at et job kan give
så meget.
Før jul var 43-årige Joan Bartholin fra Haderslev
langt nede. Siden 2009 havde hun skiftevis været
arbejdsløs, sygemeldt og passet sin søn. Forinden
havde hun gjort rent i 16 år. Men fra april ville det
være slut med både dagpenge og arbejdsmarkedsydelse. Ti timers rengøring om ugen var ikke nok til
at genoptjene retten til dagpenge.
- Jeg var ved at tabe modet. Følelsen af, at ingen
tror på dig, vokser. Man bliver lidt ensom og indesluttet af at gå hjemme. Men så hjalp min kæreste
mig med at skrive en ansøgning på en ny og mere
glad måde, fortæller Joan Bartholin.
Kæresten foreslog også, at Joan søgte et helt
andet job - som kustode. Den nye ansøgning gav
gevinst. Joan Bartholin kom til samtale og fik job
som kustode på et lille museum i Haderslev, Ehlers
Lertøjssamling. Om formiddagen gør hun rent,
og om eftermiddagen er hun kustode for museets
gæster.
- Det er utrolig spændende, og jeg har læst meget
for at lære om tingene. Det er verdens bedste job, og
jeg har en utrolig sød kollega, fortæller hun.
- Det hele flaskede sig for mig, og jeg har fået
meget mere selvtillid.
- Mit råd til andre er, at man ikke skal give op.
Man skal udvide horisonten og prøve at søge
noget, man ikke havde tænkt på. Måske
kan man lidt mere, end man selv
tror, siger Joan Bartholin.
- Få en anden til at læse din
ansøgning, så du ikke sidder og
kører rundt i det samme. Få
andre øjne på. Måske skal din
ansøgning ikke være alt for
formel, mener hun.
Claus Jørgensen
Jurist, 3FA
MÅNEDENS SPØRGSMÅL
KAN JEG IKKE FÅ EFTERLØN?
Jeg vil bare
spørge: Er
det korrekt, at jeg
ikke kan gå på
efterløn, når jeg
har fået kontanthjælp?
?
B. Jeppesen
Det er ikke korrekt.
Du skal opfylde en række betingelser for at
kunne gå på efterløn. Reglerne siger, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, være berettiget til dagpenge, betale kontingent og efterlønsbidrag til din a-kasse og
have været a-kassemedlem og betalt efterlønsbidrag i en
længere årrække. Selvom du har opbrugt din toårige ret
til dagpenge og altså ikke længere kan få dagpenge, har
du alligevel ret til at gå på efterløn, hvis du:
- tidligst har opbrugt din ret til dagpenge, efter du er
fyldt 50 år
!
- i øvrigt har ret til efterløn, når du når din efterlønsalder - herunder står til rådighed for arbejdsmarkedet på
det tidspunkt
- og går på efterløn den dag, du når efterlønsalderen.
Det er uden betydning, at du har fået kontanthjælp i
en periode.
Det er rigtig vigtigt, at du får talt med din afdeling for
at høre, hvordan dine muligheder er. Held og lykke med
det.
Venlig hilsen Claus Jørgensen,
jurist, 3FA
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 57
TAG ORDET
II SIG DIN MENING II
208
SKRIV
KORT
missioner har de
danske F16-fly
fløjet i den allierede
kamp mod Islamisk
Stat. Der er kastet
158 bomber over
mål i Irak, oplyser
Forsvaret.
Fagbladet
3F vil give
plads til
indlæg fra
flere medlemmer.
Skriv derfor
kort. Indlæg
over 1.000
anslag (inklusive mellemrum)
forkortes
af redaktionen.
Hvad de
dog siger...
»Hvis man som
politiker mener, at
en efterretningschef kan være lige
så god en garant
for retssikkerheden
som en dommer,
har vi begyndelsen
til en politistat«.
Juraprofessor
Eva Smith
SEND
dit læserbrev til
fagbladet@3f.dk
eller til Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4,
1790 København V. Sidste
frist for indlæg
til nr. 4 2015
er fredag 30.
januar 2015.
DÅRLIG LEDELSE KOSTER STATEN
Postvæsenet bruger østeuropæiske chauffører til at fragte post. Chaufførerne får en
meget ringe løn. SAS Cargo gør det samme. Staten er medejer af begge disse selskaber.
For et stykke tid siden fik medarbejderne hos SAS vredet armen om på ryggen af finansministeren.
Nu er den gal med SAS igen med nye afskedigelser, undtagen på direktørgangene.
Nu siger kommunikationsmedarbejdere hos SAS, at de må have hjælp af staten for
at klare sig. Der bliver dog ikke sparet på direktørlønningerne. Vi kan se, at ledelsen
hos disse to selskaber ikke duer.
Vi må have en dygtig og kompetent ledelse i disse to selskaber.
Venlig hilsen
John Hansen,
Køge
STOP SOCIAL DUMPING
Gennem de seneste år har vi set mange forsøg på social dumping. Desværre er problemet mere aktuelt end nogensinde - illegal arbejdskraft, udnyttelse af udenlandske
arbejdere og forringelser af vilkårene på det eksisterende arbejdsmarked.
I stilladsbranchen har vi tradition for at reagere, når vores løn- og arbejdsforhold
bliver undermineret. I “vores danske model” har vi kombineret indsatsen for et bedre
arbejdsmiljø med uddannelse for alle og en fornuftig indtjening.
Alligevel oplever vores branche med jævne mellemrum forsøg på at underminere
vores danske model. Tydeligst ser vi det på kraftværker og raffinaderier, hvor udenlandske arbejdsgivere jævnligt byder ind med entrepriser, som klart er social dumping. De udenlandske arbejdere er mangelfuldt uddannet, har dårlige arbejdsvilkår og
får en elendig løn.
Vi vil til enhver tid reagere over for de bygherrer, som forsøger at ødelægge vores
branche og den danske model.
(Forkortet af red.)
På vegne af Landsmødet i Stilladsarbejdernes Landsklub 28. februar 2015.
Jacob Jespersen,
landsklubformand
Du kan også
debattere på 3F’s
Facebookside, som har
over 45.000 likes.
58
/ NR. 3 · MARTS 2015 · FAGBLADET
KØB DA EN BOLIG TIL CAROL
Jeg læste i sidste nummer af Fagbladet 3F om
Carol Rask, der er ved at miste synet og må flytte
fra sin bolig.
I sin egenskab af fagforening, hvorfor går 3F
ikke ind og køber en bolig til godt en halv million
kroner og lejer den ud til Carol Rask for en pris,
hun kan betale?
3F køber jo en masse sommerhuse og feriecentre og meget, meget mere. Hjælp dog medlemmerne - det er der da en idé i. På sigt ved vi jo
alle, at hun får tilkendt den førtidspension, og så
står den rigtige bolig klar til hende.
Når nu den socialdemokratiske regering, som
I støtter så bravt, ikke kan hjælpe sine borgere,
så kunne I jo komme på banen og lege den barmhjertige samaritaner - eller hvad?
Så skulle I vel gøre det for alle de andre, som
regeringen har strøget på vejen efter sig.
Og nu vil jeg ikke høre, at det er den tidligere
regerings skyld, for det kunne den nuværende
bare have lavet om.
Med venlig hilsen
J.A. Lemmicke, 5220 Odense SØ
3F-FUSION STRANDET
Forhandlingerne om en fusion mellem 3F
Frederikshavn og 3F Skagerrak er strandet. Fusionen bliver derfor ikke til noget.
Grundlaget for et samarbejde er ikke til
stede, skriver formanden for 3F Frederikshavn, Morten Dahlberg, i en pressemeddelelse.
- Det er yderst beklageligt, at vi desværre står her, siger han.
Også Carsten Andersen fra 3F Skagerrak beklager, at fusionen aflyses så tæt på
målet.
- De kulturelle og økonomiske udfordringer mellem de to afdelinger har været
større end forventet, udtaler Carsten Andersen på vegne af bestyrelsen.
Den varslede stiftende generalforsamling 21. marts 2015 er aflyst.
TS
FAGLIGT TALT
Med andre øjne
Det sker dagligt, at mennesker - alene i kraft af mørk
hud og sort hårpragt - bliver set skævt til herhjemme.
Det må 3F på hvert et plan kæmpe imod.
AF BJARNE HØPNER, formand for 3F København
For nylig blev jeg sminket mørk i ansigtet og fik sort paryk på. Det er ellers
ikke noget, jeg ofte gør. Fastelavns- og kostumefester har jeg for længst lagt
bag mig.
Men denne gang havde ansigtsforvandlingen et højere formål. Via et lille
eksperiment i 3F-regi skulle jeg prøve at opleve verden som mand med anden etnisk baggrund end dansk - bare i nogle timer.
Forvandlingen var overbevisende. Jeg oplevede snerten af mistro: “Hvem
er han?”, “Hvad vil han her?”, var folks reaktioner. Bagefter - da det gik op
for folk, hvem jeg var - blev jeg modtaget med ét stort smil og forundring
over, hvor meget en omgang sminke kan forvandle ens udtryk.
Jeg er overbevist om, at havde jeg bevæget mig rundt i det offentlige rum
i længere tid, kunne jeg sagtens have modtaget flere negative reaktioner.
For det sker jo desværre dagligt, at mennesker - alene i kraft af lidt mørkere
hud og en sort hårpragt - bliver set skævt til herhjemme. Det er mig så meget
imod. Og heldigvis også hele 3F imod.
40 procent af 3F Københavns medlemsgrundlag har i dag anden etnisk
baggrund end dansk. Det forpligter. De er ikke “bare nogle medlemmer”. De
er medlemmer på lige fod med leverpostejsdanskere, og det er vigtigt, at vi
får taget dem til os.
En del af de nye tillidsrepræsentanter, der for tiden vælges ude på arbejdspladserne, har anden etnisk baggrund. Det faktum gør op med fordommene
om, at “de ikke er aktive”, og at “de ikke gider fagforeningen”. Jo, de gør!
De gider i allerhøjeste grad at engagere sig. Og derfor må vi, der allerede er
valgt, aktivt hjælpe dem til at få en plads i beslutningsprocessen - lytte til
deres holdninger og fremme deres synspunkter og interesser.
I bund og grund skal vi væk fra et “os” og
Forvandlingen var
“dem”. Jeg kunne vaske sminken af igen, men
hudfarve, etnicitet og baggrund må aldrig
overbevisende.
ligge nogen til last. Tværtimod. På ethvert
Jeg oplevede
plan må vi kæmpe for, at mænd og kvinder
med etnisk minoritetsbaggrund bliver hørt. Vi
snerten af mistro:
skal møde hinanden uden fordomme og ud“Hvem er han?”,
nytte hinandens ressourcer bedst muligt. Det
“Hvad vil han her?” vinder vi alle på.
’’
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 59
ØKONOMITJEK
II FÆLLESØKONOMI II
Mere om
din økonomi på
fagbladet3f.dk/
økonomitjek
BRIAN H. F. RASMUSSEN
Privatøkonom i Arbejdernes Landsbank
VI DELES
OM ØKONOMIEN
R
I Danmark er vi glade for at deles om økonomien. Faktisk
er flertallet af gifte eller samboende danskere over 35 år
fuldstændig fælles om økonomien med deres partner.
Det er ikke uden grund. Når man både har bolig, bil og børn
sammen, er der gode grunde til også at være sammen om økonomien. Blandt andet bliver det lettere at styre økonomien, når alt er
samlet under ét tag.
Fællesøkonomi er dog ikke helt uden udfordringer. Én af dem er,
at økonomien sejler med to kaptajner - og de er måske ikke enige
om, hvad pengene skal bruges på. Hvis det bliver et problem, kan
to separate økonomier være en bedre løsning. Så kan begge parter
tage ansvar for deres egen økonomi til familiens fælles bedste.
Mange indretter deres økonomi efter, at man skal være sammen
som par resten af livet. Men for halvdelen af danskerne ender samlivet med en skilsmisse. I den situation kan fællesøkonomi blive et
stort problem. Det gælder især, hvis den ene part er kommet med
en meget større formue end den anden. Ved en skilsmisse skal
pengene nemlig deles ligeligt. Det kan føre til mange konflikter,
hvis formuen for eksempel stammer fra arv fra den ene parts
forældre.
Her bør I overveje at adskille økonomien:
Hvis parterne har meget forskellige formuer.
Hvis den enes forbrug er væsentligt højere end den andens.
Hvis familien er sammenbragt med mine, dine og vores børn.
60
/ NR.3 · MARTS 2015 · FAGBLADET
DIN PENSION
II ALVORLIG SYGDOM II
Mere om
din pension på
Udarbejdet af PensionDanmark og Industriens Pension i samarbejde med Fagbladet 3F.
fagbladet3f.dk/
dinpension
FÅ PENGE
- SELVOM DU ER
UDEN JOB
Medlem af PensionDanmark:
Som arbejdsløs kan du få penge
fra din pensionsordning, hvis du bliver
alvorligt syg
R
Hvis du får kræft, skal have en bypassoperation eller bliver
ramt af en anden alvorlig sygdom, kan der være penge at hente
hos dit pensionsselskab.
Både PensionDanmarks og Industriens Pensions ordninger har
nemlig forsikringer, som kan hjælpe dig, hvis du bliver alvorligt syg.
Forsikringerne gælder, uanset om du er i arbejde eller ej.
Når indbetalingerne til pensionen stopper, er du i de første 12 måneder typisk forsikret ved førtidspension/tab af erhvervsevne, visse
kritiske sygdomme og ved dødsfald. Efter de første 12 måneder kan
du forlænge forsikringerne. Betalingen for forsikringerne bliver
trukket fra din pensionsopsparing.
Både Industriens Pension og PensionDanmark anbefaler, at du
forlænger dine forsikringer, hvis du er syg, arbejdsløs eller ikke har
en arbejdsmarkedspension i dit næste job.
SÅDAN GØR DU
I PensionDanmark kan du forlænge dine forsikringer i op
til fem år, efter du mister dit job. Udgiften til forsikringerne
bliver trukket fra din pensionsopsparing.
Log på Pension.dk/dinpension, og se dine forsikringer.
Medlem af Industriens Pension:
SÅDAN GØR DU
I Industriens Pension kan du forlænge forsikringerne i op til
tre år.
Betalingen trækkes fra din pensionsopsparing, men du kan
også vælge selv at betale. Kontakt Industriens Pension for at
høre, hvad det koster præcist for dig.
Se dine dækninger på IndustriensPension.dk/minside
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 61
FORSIKRINGSTJEK
II BØRNEULYKKESFORSIKRING II
STEPHAN STENBERG
Forsikringsekspert og produktansvarlig i Alka Forsikring.
PAS PÅ DINE BØRN
MED EN FORSIKRING
Sunde og aktive børn kan også komme
til skade. Det kan koste dyrt. Men med en
børneulykkesforsikring kan du trygt
sende dine børn til fodbold eller i
børnehaven.
R
Det gør ondt på enhver far eller
mor, når deres børn kommer til
skade. Men det kan også gøre ondt
økonomisk. Nogle uheld kræver
nemlig kostbare behandlinger, der
ikke er dækket af det offentlige. Derfor er det en god idé at tjekke, om dit
barn har en børneulykkesforsikring,
som både dækker, hvis uheldet er
ude i skolen og i fritiden.
Daginstitutionerne har ikke læn-
62 / NR. 3 · MARTS 2015 ·
FAGBLADET
gere en kollektiv ulykkesforsikring,
der dækker, hvis dit barn kommer
slemt til skade i skolen eller børnehaven. Falder dit barn på cyklen
hjemme på villavejen, er det heller
ikke sikkert, at familiens almindelige forsikring dækker, hvis et par
tænder bliver slået ud.
Som forælder er du ansvarlig for,
at dit barn er ordentligt dækket. Men
det behøver ikke være svært. Med
en børneulykkesforsikring bliver
der passet godt på dit barn i både
børnehaven, skolen og i fritiden. Så
kan legen fortsætte trygt, uden at de
uundgåelige uheld vil gøre ondt på
familiens pengepung.
Mere om
din forsikring på
fagbladet3f.dk/
forsikring
SÅDAN DÆKKER
FORSIKRINGEN
Børn og unge under 18 år kan blive
dækket af Alkas børneulykkesforsikring. Den dækker hele døgnet, uanset
om skaden sker i skolen, til sport
eller i forbindelse med erhvervsarbejde. Når den unge er fyldt 18 år,
skal der tegnes en voksenulykkesforsikring. Så er dit barn stadig dækket i
tilfælde af uheld på arbejdet eller på
uddannelsen.
BØRNEULYKKESFORSIKRINGEN
DÆKKER BLANDT ANDET:
• Tandskader, der er opstået,
inden barnet fylder 18 år.
• Varigt mén fra 5 %.
• Dobbelt erstatning ved mén på
30 % eller derover.
FORSIKRINGEN DÆKKER BLANDT
ANDET IKKE:
• Ulykker, som skyldes sygdom.
• Skader på tænder, der i forvejen
er skadet.
• Hvis barnet er påvirket af alkohol/
narkotika eller har handlet groft
uagtsomt.
LEV BEDRE
II KOST OG TRÆNING III
VIBEKE LUND
Professionsbachelor i ernæring og sundhed.
Mere om
din sundhed på
fagbladet3f.dk/
levbedre
DET SKAL DU
BRUGE
EN TIMES HÅRD TRÆNING
Et sundt hovedmåltid senest to
timer før træning. Alternativt
kan du snuppe en rugbrødsmad
og en halv liter vand en time
før træning.
EN TIMES HÅRD FYSISK
TRÆNING MERE END TO-TRE
GANGE OM UGEN
Snup et lille måltid senest 20
minutter efter træning. Det skal
bestå af 80 procent protein
og 20 procent kulhydrat - for
eksempel et stort glas mælk og
en banan.
HÅRD TRÆNING
KRÆVER GOD KOST
Motion er ingen undskyldning for at spise usundt. Faktisk gør motion
det endnu vigtigere at spise sundt.
R
Jo mere du motionerer, desto
vigtigere bliver det, at du får
mad med vitaminer og mineraler.
Der skal nemlig mere end energi og
kalorier til, før hård træning bliver
sundt. Masser af motion uden masser af sunde sager nedbryder nemlig
kroppen.
Under og efter hård træning knokler kroppen for at få alle brikkerne til
at passe. Mineralet kalcium indgår
eksempelvis i et væld af kemiske
processer. Uden kalcium i blodet
må kroppen tænke kreativt og kan
snuppe kalcium fra dine knogler. Det
gør kroppen, fordi den tror, at der
snart kommer mere kalcium. Det får
man blandt andet fra fuldkorn, mælkeprodukter og grøntsager. D-vitamin
fra fede fisk er også vigtigt. Det sikrer,
at din krop rent faktisk kan optage
kalcium.
Mange cykelentusiaster går meget
op i forbrænding og kalorier. Nogle
tror, at man hurtigere forbrænder
fedt, hvis man er sulten, når man
starter med at træne.
Men én ting er omsætning af energi
deponeret som fedt på kroppen. En
helt anden er den mangelsituation,
der opstår, når brændstoffet ikke
indeholder næringsstoffer nok til at
holde maskinen sund og velsmurt. Du
ville ikke fylde dårlig benzin på din
bil. Derfor skal du heller ikke fylde
dårlig benzin på din krop.
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 63
VIND
NAVNE&NOTER
FIND MIKKEL
OG VIND SAMSUNG GALAXY XCOVER 2
60 ÅR
Thorkild Hansen, regionskonsulent i Region
Midtjylland, fylder 60 år
30. marts.
Thorkild Hansen var
kun 21 år, da han i 1976
blev tillidsrepræsentant på Dansk Kraftemballage i Kolding. Seks år senere blev
han kredsassistent i Dansk Bogbinderog Kartonnagearbejder Forbund, hvor
han senere blev a-kasseleder. I to år
var han også forretningsfører i Grafisk
Forbund.
Fra 2000 var Thorkild Hansen rejsesekretær i SiD’s a-kasse og senere rejserevisor. I 2005 blev han regionskonsulent i
3F i Region Syddanmark. I 2012 skiftede
han til Region Midtjylland.
Thorkild Hansen er også formand for
foreningen “Solidaritet over grænser”,
der støtter faglige projekter i blandt
andet Østeuropa.
Thorkild Hansen bor i Kolding med sin
kone, som han har kendt i over 40 år.
Parret er ofte i London, hvor deres datter har boet i 15 år. Den runde dag fejres
privat.
50 ÅR
Hans Daugaard, forhandlingssekretær i 3F’s industrigruppe, fylder 50 år 31.
marts.
Han er vokset op i Vendsyssel og begyndte som arbejdsdreng på Nordjysk Møbelfabrik, hvor
han kom i lære som møbelsnedker. Han
var aktiv i lærlingeklubben i det daværende Snedker- og Tømrerforbund og blev
senere LO-ungdomsformand i Aalborg og
tillidsmand på forskellige virksomheder.
I 2000 blev han ansat som faglig medarbejder i TIB, først i lokalafdelingen i
Aalborg - senere i forbundet.
I dag er han formand for Træ- og Møbelbranchen og forhandler overenskomsten på området. Hans Daugaard er også
en del af CO-industris forretningsudvalg.
64
/ NR. 3 · MARTS 2015 · FAGBLADET
Han er gift med Gitte Daugaard, og sammen har de fire børn og to børnebørn.
Fritiden bliver brugt på familien, huset og
den store grund på et nedlagt gartneri.
Fødselsdagen fejres under private
former.
FRATRÆDER
Karen-Marie Eckersberg,
64, it-koordinator i A-kassen i 3F, fratræder for at gå
på efterløn. I den anledning
er der reception 25. marts
fra kl. 10-12 i 3F Forbundshuset, Kampmannsgade 4, København.
FRATRÆDER
Systemkonsulent i 3F’s
it-afdeling Jeppe Schmidt,
fratræder 31. maj for at gå
på pension.
Jeppe Schmidt blev ansat
i SiD i 1988. Før det var han
blandt andet ansat i sygeplejerskernes
a-kasse, primært som it-mand.
Jeppe Schmidt blev ansat i it-alderens
barndom, hvor man fik et mærke til mærkebogen, når man betalte kontingent, og
post var noget man puttede i postkassen,
efter det havde været forbi “skrivestuen”.
It-systemet var et lokalt IBM-net. Allerede året efter indførte man onlineopkrævning, og så gik det stærkt. I dag
er der cirka 8.000 indbyrdes forbundne
it-programmer i 3F.
Jeppe Schmidt har blandt andet arbejdet med test og kvalitetssikring. Og i de
27 år der er gået, har han skiftet kontor
31 gange.
Jeppe Schmidt var formand for vinklubben i 3F i 19 år og er vild med god
vin. Hans bedste tip: Det svenske systembolag er verdens største vinimportør, som
derfor tit har billige priser på rigtig god
vin.
Der er fratrædelsesreception 25. marts
fra kl. 10-12 i Forbundshuset, Kampmannsgade 4, København V.
Fagbladet 3F’s unge gavflab Mikkel er hovedperson i striben på side 4. Men Mikkel
kommer også med friske kommentarer
andre steder i bladet. Du er med i konkurrencen om en Samsung Galaxy xcover 2,
hvis du kan svare på følgende:
På hvilken side i Fagbladet 3F nr. 3 (ud
over side 4) optræder Mikkel?
Du kan indsende sidetallet her:
www.fagbladet3f.dk/mikkel eller på
et postkort med navn og adresse til:
Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4, 1790
København V.
Mærk kort: Mikkel, Fagbladet 3F nr. 3.
Ansatte og valgte i 3F kan ikke deltage.
Vi skal modtage dit svar senest søndag
29. marts 2015.
3F HØJE TÅSTRUP
Pile Alle 18-20, 2630 Høje Tåstrup
Telefon 70 300 956
Afdeling: 3F Høje Tåstrup
Afholder generalforsamling
Den:
Tirsdag 31. marts 2015
Kl.:
17.00
Spisning: 16.00 - 17.00, sidste tilmelding for
spisning er 20. marts
Sted:
I lokalerne Pile Alle 18-20,
2630 Tåstrup
Valg ifølge vedtægterne.
Tilmelding senest 20. marts til afdelingen, tlf. 70 300 956
3F KØGE BUGT
Lykkebækvej 4 · 4600 Køge
Telefon 70 300 880
Afdeling: 3F Køge Bugt
Indkalder herved til ordinær generalforsamling
Den: Torsdag 30. april 2015
Kl.: 19.00
Sted: Lykkebækvej 4, 4600 Køge
Dagsorden:
1. Åbning og konstituering
2. Beretning
3. Regnskab
4. Indkomne forslag
5. Valg ifølge vedtægterne
6. Protokol og afslutning.
Forslag der ønskes behandlet, skal være formanden/
næstformanden i hænde senest tirsdag 14. april 2015
kl. 16.00.
Husk, gyldigt medlemsbevis (LO Pluskort) skal forevises.
På afdelingens vegne
Marianne Hansen
Formand
VIND BILLETTER TIL “9. APRIL”
VIND
I samarbejde med Nordisk Film udlodder Fagbladet 3F 10 x 2 billetter til filmen “9. april”, hvor skuespilleren Lars Mikkelsen har
rollen som officer.
Du kan deltage i konkurrencen ved at svare på følgende
spørgsmål: Hvilken militærrang har Lars Mikkelsens rolle i filmen?
Du finder svaret i interviewet side 46-49.
1) Oberstløjtnant / 2) General / 3) Korporal
Svar på sms til 1919:
Svar 1: 3F APRIL1 Svar 2: 3F APRIL2 Svar 3: 3F APRIL3
Prisen er almindelig sms-takst.
Send svaret i en e-mail til fagbladet@3f.dk eller på et postkort med
navn og adresse til: Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V.
Svar senest søndag 29. marts 2015.
Mærk kort eller e-mail: 9. april.
Ansatte og valgte i 3F kan ikke deltage.
ALKOHOLMISBRUG
Har DU - eller en kollega et problem med alkohol,
medicin eller andre afhængigheder?
Mange pårørende og kolleger ser passivt til i årevis, i håbet om,
at problemet løser sig af sig selv, men det forværres som regel.
•
•
•
Er du i tvivl om hvad du skal gøre?
Tror du at indgriben ikke nytter eller vil gøre det hele værre?
Føler du dig alene med spørgsmålet om hvad du kan gøre?
Så er du ikke alene
Vi er Danmarks ældste og største behandlingscenter, og vi ved hvordan man igen får
sit liv tilbage. Vi tilbyder hjælp til de afhængige, de pårørende, kolleger, ledere,
hr-chefer, arbejdsmiljøkonsulenter og tillidsrepræsentanter.
Vi kan også hjælpe dig
RING på tlf. 70 20 40 80 døgnet rundt
www.tjele.com
BEHANDLINGSCENTER
TJELE
Her er professionelle alkoholbehandlere og rådgivere klar
til at svare på alle dine spørgsmål.
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 65
II VIND II
Løsning nr. 2:
INDBERETNING
Vindere nr. 2:
Vibeke Kristensen,
Ry
Bente Andersen,
Faaborg
Max hanegård Såby,
København S
Anny Christensen,
Hårlev
Henning Olsen,
København S
Bo J. Møller,
Odense NV
Denne måneds
løsning:
Kodeordet kan
indsendes her:
www.fagbladet3f.dk/
x-ord
eller du kan sende
kuponen til
Fagbladet 3F,
Kampmannsgade 4,
1790 København V.
Mærk kuverten: Nr. 3
Ansatte og valgte
i 3F kan ikke deltage.
Løsningen skal
være Fagbladet
i hænde senest
søndag 29. marts
2015.
DET KAN ...
MEDIUM
IMØDEKOMMENDE
FILMSTJERNER
ARABISK
FYRSTE
TON
GRIS
PUKKELDYR
LØGN
GRINES
500
HYLDEMØBEL
NORM
HENSTAND
GÅRDRUM
JYSK
BY
Nu med seks
vindere
Blandt de
indsendte
løsninger
trækkes lod
om et spækbrædt med
kniv, og fem
lækre knive
fra Raadvad.
SOMMERPLANTE
M
E
D
E
T
S
K
U
L
D
E
R
K
L
A
P
FAGBLADET
BYGGERI
TILSAGN
KAN EN SKRIVELUFT- TREKANT
RED- GENIER
ART
VÆRE SKAB
E
N
E
R
E
KORT
FRISURE
S
T4
R
I
T
DRIK
T
E
PELSDYR
O
D
D
E
R
E
LiaXord
ADRESSE:
POSTNR.:
NIKO- SANDTINFRIE SYNLIG
T1 I T H J Æ L P
BALKANK R O2 A T I E
STAT
SÆRE
GRÆSK
FERIEØ K
O S PAKDYR E G N
LYSGIVER
BET
E L P Æ R E SORVENTE
CYKELRYTTER
R I I S BEVÆB I
GELSE
VEJ
HED SIG
BYGN.KLI- GØRE
VAR- EPO- ANBEKONSTER ONDT
SEL
KER
FALET STEDR Y G T E3 D E S
STRUKTØR
ORD
SALT
TILBUD
TIL
BLEV
L S K V Æ R D I G SLIDT
A L U N 3F’ERE
KURS
MØNSTER
I V A E R LISTE
I D E A L KLÆDEV E S
STOF
PLANTE
TILBAGE
SY
M I R HATTEA5 S T E R S LØST
R E T U
DELE
ANTAL
TV-BRUTRÆET
GEREN
REDPALMEE
S
P
E
N
S
E
E
R
E
N
N
SKABER
FISK
LUND
DRESGÆST
RUTTET
SING
- T
O BEHAND
U R I S T BESTÅ
D I P ATOMER Ø D
IKKE
LING
TURISTINDER
A M E L FØRER
G6 U I D E MEN S I K H
HATTE
STATERNE
RØGET
MØNTS A N D H E D DYBDEU
S
A
O S E7
MÅLE
SIDE
STJAL
TRÆ
UNION
E S UDVIE U VOKAE L M STORR8 A N E D
LER
DEDE
BY
VERDENSSTROFE
PYT
DEL
U R O P A DÆKV E R S
BLOMST S9 Ø TOPHOLD E
NING
MÆLKEPUSHER
YDER
T A G E R E GAMMEL
D
E
A
L
E
R
K
LØBE
BIL
BØNNEFARVE
BÅL
STAGE
E G E L VÆRKR Ø D ADVARE
R Æ R SYL I L
TØJ
BIBELUENIGNAVN
HED
R E D I T STANDS
E
T
H
S P L I
AKTIV
10
UPPER
NYVASLOKALER
SAL
O FISK E T A G E FJELDR U M KEDE
R E N
IDET
SIDE
LIGE
S Å SINGLE E N E TARVEL U11 S E D E RUST I
FRA
E L A R G O N I E VORES
D A N S12 K
LAND
NAVN:
KODEORD:
66 / NR. 3 · MARTS 2014 ·
3
Løsningen på 2
X–ORD
BY:
........IGRYDERNE
.........LINOLEUM
.........ASK.MEST
.........RM.HEL.E
.........MENU.ED.
O.......HELE.ORME
GALIMATIAS.OBS.IT
BLÅPUDEN.TUNE.OST
LUGAR.SNUET.LAKKE
IN.DELT.GRILLE.IR
VEN.RIEDE.DIA.BLE
ETIK.BREDTE.COOL.
R.POSE.MAJ.DENGSE
ELSKERE.GELINDE.N
TUT.LIST.NIST.NUL
FRISE.SVIER.RÅ.VI
Æ.NORGE.KREPERLIG
REGN.ARLA.DUT.UG.
DU.ELV.ISTED.FETA
IRØRE.DATA.EIR.IS
GOM.GRØN.LÆRLINGE
LO PLUS
II GODE TILBUD II
Tjek og
spar på:
fagbladet3f.dk/
tilbud
Helseplus
Praktiske
oplysninger
10.000 lækre naturlige og
økologiske produkter
Helseplus har alt indenfor naturlige produkter inden for helse,
personlig pleje og helsekost. Du får
9 % rabat på hele varesortimentet.
1
Læs mere loplus.dk/helseplus
Atlantis Rejser
NOVASOL
Tag til sol og varme og få yderligere 5 % rabat
All Inclusive, familiehygge og
sommerliv ved Rødehavet på
4-stjernede Maritim Peninsula fra
3.999,- kr.
Forårsferie på Bornholm
Nyd de mange dejlige seværdigheder og ikke mindst den smukke
natur i de forårsgrønne farver. Find
sommerhuset hos NOVASOL. Husk
at oplyse dit LO Plus kortnummer i
bookingøjeblikket hos NOVASOL.
Læs mere på
loplus.dk/atlantisrejser
5% RABAT
Læs mere på loplus.dk/novasol
9% RABAT
Dit medlemskort
til 3F er også dit
rabatkort til LO
Plus fordelene.
Har du mistet dit
medlemskort til
3F – og dermed
også dit LO Plus
rabatkort - kan du
genbestille et kort
på 70 10 20 60
eller på loplus.dk/
genbestilkort
2
Hent den nye app
med dit medlemskort til mobilen.
Så får du hurtig
adgang til alle
rabataftalerne i
nærheden af dig.
Send en SMS med
teksten KORT til
1999, så modtager
du et link. Koster
alm. sms-takst.
10% RABAT
TREFOR
Få ny energi med LO Plus rabat
Som LO Plus medlem får du nu
ekstra gode priser på el og naturgas hos TREFOR og abonnement til
kun 10,42 kr./md*.
Læs mere på loplus.dk/trefor
*Opkræves på årsbasis.
3
QuickPot
10 % rabat hos QuickPot
Få 10 % rabat på autoreparation
hos QuickPot. Fx tandrem med
montering fra kun 2.195,- kr.
Lalandia
Forårsferie i Lalandia
Vandleg, sjove aktiviteter og masser af hygge. Spar 9 % med dit LO
Plus Guldkort.
Læs mere på loplus.dk/quickpot
Vind gavekort på
1.000 kr. hver måned! Tilmeld dig
nyhedsbrevet fra
LO Plus på loplus.
dk/nyhedsbrev
og bliv løbende
opdateret om nye
steder, hvor du
kan få rabat.
Læs mere på loplus.dk/lalandia
10% RABAT
SÆRPRIS
9% RABAT
FAGBLADET · MARTS 2015 · NR. 3
/ 67
DANMARK
Sorteret Magasinpost
ID 41003
Kampmannsgade 4
1790 København V
PP
Vi knokler benhårdt
hele året, for at én ting
ikke skal ændre sig.
Kåret som danskernes foretrukne
bank for 6. år i træk.
CEM Institute – Voxmeter, januar 2015
Find nærmeste filial på al-bank.dk