 
        Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen i Danmark. (2002) Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 18 Redaktion: Mogens Niss og Tomas Højgaard Jensen, Roskilde Universitetscenter På initiativ af Undervisningsministeriet og Dansk Naturvidenskabeligt Uddannelsesråd i 2000. Ideerne bag Et ønske om  At udvikle matematikundervisningen  Et opgør med pensumitis  At skabe progression og sammenhæng gennem hele uddannelsen Mogens Niss havde tidligere peget på, at et fag traditionelt beskrives ved - Et overordnet formål - Fagets pensum som oplistede stofområder - Angivelse af evaluering / eksamenskrav Kan føre til, at fagets faglighed identificeres med dets pensumliste. Eleverne lærer at beherske pensum. Indholdet i matematikundervisningen er andet og mere end det faglige stof Fx  kunne forstå, hvad et argument er  selv kunne argumentere  kunne løse en ikke rutinepræget opgave  kunne vide, hvad matematiske spørgsmål er  kunne bedømme en matematisk model  selv kunne opstille en matematisk model  … Sammenligning af fagligheden i uddannelsessystemet En sammenligning af pensumlister fører til at se forskellene. I stedet beskrive udviklingen på langs gennem uddannelsessystemet. En udvikling  der kommer til udtryk på forskellig måde på de forskellige trin  der knyttes til og udvikles ved arbejdet med de matematiske stofområder Otte kompetencer Hvad er en matematisk kompetence Definition Indsigtsfuld parathed til at handle hensigtsmæssigt i situationer, der rummer en bestemt slags matematiske udfordringer Dvs. den er  orienteret mod handling  aktiveres inden for et område  omfatter mere end en række færdigheder At kunne handle i en matematisk situation Andet og mere end:  bare at gentage paratviden  blot udføre færdighed i en bestemt kontekst Det er, at have handleberedskab i forskelligartede situationer  kunne overskue situationen  anvende viden og færdigheder passende til konteksten  Kunne begå sig inden for området Et eksempel, der illustrerer betydningen af kompetencebegrebet Der skal være samme sum på hver af de tre sider Mål - Indhold Matematikfagligt  Addition  Subtraktion Derudover  Handle i ikke rutinemæssig situation  Lægge en strategi  Overveje forskellige løsningsmuligheder  Argumentere for antallet af løsningsmuligheder Kompetencer i Fælles Mål 2003 Fælles Mål - Matematik  Beskrevet i et afsnit i undervisningsvejledningen 2009 Fælles Mål – Matematik  Indgår i formålet for matematik  Trinmål og slutmål opdelt i matematiske kompetencer matematiske emner matematik i anvendelse matematiske arbejdsmåder  Beskrevet i læseplan og undervisningsvejledning Matematiske kompetencer i FFM 2014 - at spørge og svare i, med og om matematik  Problembehandling  Modellering  Ræsonnement og tankegang Problembehandling handler om at kunne opstille og løse matematiske problemer.  Indskolingen – løse enkle matematiske problemer  Mellemtrinnet – mere komplekse problemstillinger. Tilegne sig strategier.  Udskolingen – selv tilrettelægge, strukturere og vurdere større problemløsningsprocesser. Modellering - handler om at kunne opstille matematiske modeller af virkeligheden samt kunne analysere og fortolke foreliggende modeller.  Indskolingen – simple hverdagssituationer. Mellem virkelighed til matematik.  Mellemtrin – hele modelleringsprocesser, sammenhængen mellem matematik og virkelighed  Udskolingen – de enkelte delelementer i modelleringsprocessen. Desuden vurdere matematiske modeller. Ræsonnement og tankegang - handler om at stille, genkende og besvare spørgsmål, som er karakteristiske for matematik, samt at kunne opstille og følge matematiske ræsonnementer  Indskoling - enkle matematiske spørgsmål, svar og forklaringer  Mellemtrin – enkle ræsonnementer ud fra egne hypoteser i forbindelse med fx undersøgende arbejde  Udskoling – afgrænsning mellem definition, sætning og bevis. Fokus på opbygningen: forudsætninger, definitioner, sætninger, bevis Matematiske kompetencer i FFM -at omgås sprog og redskaber i matematik  Repræsentation og symbolbehandling  Kommunikation  Hjælpemidler Repræsentation og symbolbehandling - handler om at kende og kunne betjene sig af forskellige repræsentationsformer, at kunne vurdere og derudfra vælge relevant repræsentationsform i en given sammenhæng samt at kunne oversætte mellem forskellige repræsentationsformer. Afkodning og brug af matematisk symbolsprog er centralt.  Indskoling – konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer  Mellemtrin – sammenhængen mellem hverdagssprog og det matematiske symbolsprog  Udskoling – brug af variable. Eleverne skal vurdere og vælge repræsentationsform ud fra situationen Kommunikation - handler om at kunne udtrykke sig og forstå andres kommunikation om matematikholdige emner, herunder mundtlige, skriftlige og visuelle kommunikationsformer.  Indskoling – mundtlige og visuelle kommunikationsformer. Brug af enkle fagord og begreber  Mellemtrin – Også fokus på skriftsproget. Eleverne skal forstå og udtrykke sig på et mere præcist fagsprog  Udskoling – graden af præcision øges. Fokus på det matematiske fagsprogs begreber og notation skriftligt og mundtligt Hjælpemidler - handler om at have kendskab til og kunne anvende forskellige hjælpemidler samt at kunne vælge et relevant hjælpemiddel til arbejdet med en given matematisk problemstilling.  Indskoling – vælge, vurdere og anvende konkrete materialer og digitale hjælpemidler  Mellemtrin – hjælpemidlet vælges ud fra sammenhængen. Større grad af præcision i arbejdet.  Udskoling – anvender og vurderer forskellige hjælpemidler til samme problemstilling. Finder muligheder og begrænsninger. Et andet eksempel - Taxigeometri Man må kun bevæge sig lodret og vandret. Hvert trin tæller 1. Afstanden mellem de to punkter A og B er 5 Taxigeometri Hvor mange punkter ligger lige langt fra hver af de to røde punkter? Løsningen I dette 7x7 net er der 19 punkter med lige stor afstand til de to givne punkter Indhold Matematikfagligt  Diskret geometri  Ændrede definitioner og begreber Kompetencer  Tankegangskompetencen  Problembehandlingskompetencen Hvad bidrager kompetencer med? Bl.a.  systematiserer de processer, der indgår i matematikundervisningen  er et værktøj til at se matematikundervisningen over hele uddannelsesforløbet  Beskriver, hvad man skal gøre med de faglige emner i matematikundervisningen Litteratur /links Komrapporten: http://pub.uvm.dk/2002/kom/hel.pdf Niss, Mogens (2001): Kompetencebeskrivelsen af matematik som undervisningsfag i Matematik nr. 3 Lindhart, L. m.fl. (2010): Ræsonnementer i folkeskolens matematikundervisning i Mona nr. 4 Skott, J. m.fl. (2009): Matematik for lærerstuderende, Delta, Fagdidaktik, Samfundslitteratur
© Copyright 2025