Natur og Miljø Udkast til afgørelse efter vandløbsloven og dispensati
Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Hedensted Kommune Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Att: Natur og Miljø Bjarne Laursen Dir: +4579755691 Mob: 51724245 e-mail: Bjarne.Laursen @Hedensted.dk Sagsnr. 06.02.10-P19-3-15 26.5.2015 Udkast til afgørelse efter vandløbsloven og dispensation efter naturbeskyttelsesloven til etablering af fuld faunapassage ved Brå Mølle Hedensted Kommune ønsker at genetablere fuld faunapassage i Rhoden Å, v. Brå Mølle. Matr. nr. 10a, Brå By, Stenderup og 3d, Bråskovgård, Stenderup tilhørende ejendommen Brå Møllevej 7, 8783 Hornsyld. Et udkast til tilladelsen er at finde på de følgende sider. En evt. tilladelse vil blive givet efter vandløbsloven1 og dispensation gives efter naturbeskyttelsesloven2. Hedensted Kommune er bygherre på projektet der, jf. bekendtgørelse nr. 1019 af 29. oktober 2012 om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering, kan finansieres via tilskud fra NaturErhvervsstyrelsen. Etableringen af faunapassagen forventes udført i 2015. Inden vi træffer endelig afgørelse, gives du/I hermed mulighed for at udtale jer i sagen, jf. kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 1436 af 11. december 2007 om vandløbsregulering og – restaurering m.v. og Forvaltningslovens § 19. Høringsperioden er 8 uger. Eventuelle kommentarer skal sendes skriftligt til Hedensted Kommune, Teknik og miljø, Tjørnevej 6, 7171 Uldum eller miljo@hedensted.dk med reference til sagsnr. senest torsdag d. 27. oktober 2015 Kommunens afgørelse Tilladelse til etablering af faunapassage ved fjernelse af en spærring i Rhoden Å/Smedebækken, meddeles efter vandløbsloven på følgende vilkår: 1. De afvandingsmæssige hensyn må ikke ændres. 2. Vandløbet må ved anlægsarbejder ikke tilføres flydende eller faste stoffer, der medfører risiko for forurening af vandløbets vand. 3. I forbindelse med anlægsarbejdet skal der, etableres et midlertidigt sandfang nedstrøms spærringen i Rohden Å. 1 Tilladelsen meddeles i henhold til § 37 i lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30. september 2013 om vandløb (Vandløbsloven) og § 3 i bekendtgørelse nr. 1436 af 11. december 2007 om vandløbsregulering og – restaurering m.v. 2 Dispensation meddeles i henhold til § 65, stk. 3, jf. §§ 3 i lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven). Love, bekendtgørelser og lovbekendtgørelser kan findes på det Fælles Statslige Retsinformationssystem, www.retsinformation.dk. 4. Gydebankerne i det nye vandløbsforløb opbygges efter anbefalingerne fra DTU Aqua. 5. Hvis der under udgravningen stødes på kulturhistoriske eller arkæologiske spor, skal gravearbejdet stoppes og Horsens Museum tilkaldes. Henvendelse til museet kan ske på telefon 79 29 23 63 eller 22 60 41 81. Hedensted Kommune giver dispensation til efter naturbeskyttelsesloven til etablering af faunapassage ved fjernelse af spærring i Rhoden Å/Smedebækken, til at genslynge åen på 40m på engareal, til at oprense møllesøen, til rydning, til at etablere spuns mellem søen og vandløbet og til at etablere tilløb til søen samt etablere ståltunnelrør på 45m af åstrækningen, i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Dispensation meddeles på følgende vilkår: 1. Søen skal oprenses med flade brinker, ikke stejlere end 1:5 og bugtede bredder, hvor det er muligt, så søen får den bedst mulige funktion som levested for naturligt forekommende planter og dyr i området. 2. Oprensning og fældning må kun finde sted i perioden 1. september-1. marts af hensyn til søens dyreliv og ynglende dyr i krattet. 3. Opgravet materiale skal planeres ud i et meget tyndt lag på de omliggende arealer, dog ikke naturbeskyttede eng- og mosearealer, så der ikke opstår jordvolde som følge af oprensningen omkring søen og så materialet ikke kan skylle tilbage i søen. En del indbygges som fyld på ståltunnelrør. 4. Aflejret sediment undersøges, så vidt det vurderes nødvendigt, for forurenende stoffer forud for udspredning. 5. Søen må ikke uddybes i forhold til oprindelig dybde. 6. Der må ikke opstilles andehuse, hegn eller andre tekniske indretninger i eller ved søen, ligesom der ikke må udsættes ænder, fisk eller andre dyr eller fodres i eller ved søen. Det skal dog ikke være til hinder for at opsætte sædvanligt kreaturhegn. 7. Ryddet materiale skal køres bort fra de naturbeskyttede arealer 8. Der må ved etableringen af ny vandløbstrækning ikke efterlades varige kørespor i eng- og mosearealerne. 9. Det nye forlagte vandløb og jordarbejdet langs de nye og eksisterende vandløbsstrækninger skal udformes, så vandløbene og de vandløbsnære arealer ikke fremtræder landskabeligt skæmmende, men tilpasses det eksisterende landskab så godt som muligt med varieret skråningsanlæg. Der udlægges stensikring på strækninger med stor risiko for erosion. 10. I forbindelse med spunsningen skal der laves en tilpas stor banket på siden over imod spunsen, således at der vil kunne vokse en god vegetation op. Er tilladelsen ikke udnyttet indenfor 3 år bortfalder denne automatisk og ny tilladelse skal søges, såfremt projektet ønskes gennemført. Det bemærkes, at vandløbsmyndigheden med denne tilladelse ikke påtager sig ansvar eller forpligtigelser i forbindelse med projektets gennemførelse. Eventuelle skader på andres ejendom vil være vandløbsmyndigheden uvedkommende. Sagsfremstilling og vurdering Projektbeskrivelse Vandløbet omlægges så det går syd om møllesøen (bilag 2). Det første stykke i serpentinersving for at udligne faldet over en længst mulig strækning, den midterste del ligges ind igennem det sydøstlige hjørne af søen. Her deles den fra søen med en betonspuns af L-profiler. De nederste 45 m ligges i et stålrørbuerør ø3,5 m, der etableres 2 banketter inde i røret. Dette gøres begge steder grundet det høje terræn på begge sider af vandløbet. Tilladelse efter vandløbsloven Med udgangspunkt i vandområdeplan 1.11 Lillebælt/Jylland skal spærringerne i Rohden Å fjernes, således at der kan sikres fri passage for vandløbssystemets flora og fauna. Brå mølle ligger 16 km opstrøms Rohden Å-systemets udløb i Vejle Fjord. Indsatsen omhandler etablering af fuld faunapassage forbi Brå Mølle, hvor der i dag er meget begrænset passagemulighed via en fisketrappelignende konstruktion. Ved etablering af faunapassagen opnås adgang til 17,6 km vandløb opstrøms møllesøen. Vandløbet har umiddelbart nedenfor møllen en DVFI 5, hvilket svarer til den faunaklasse den skal have, for at opfylde sin målsætning. I forbindelse med udarbejdelsen af udsætningsplanen har der kun været konstateret få yngel og ældre fisk op- og nedstrøms opstemningen. Ved at skabe fri passage ved Brå Mølle forbedres vilkårene for at fiskene kan sprede sig længere op i åsystemet. Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Hedensted Kommune har foretaget besigtigelse og vurderet naturarealerne den 10. september 2013. Eng og mose opstrøms åen og møllesøen samt vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om generelt beskyttede naturtyper, hvorefter tilstanden ikke må ændres. Kommunen har dog mulighed for at dispensere herfra, hvis det vurderes, at det ansøgte ikke indebærer en tilstandsændring der forringer naturtypen og dens levesteder for arter eller giver betydelige forstyrrelser af arter, som findes i området. Åen ligger indenfor åbeskyttelseslinje, som skal sikre åen som værdifuldt landskabselement og som levested og spredningskorridor for plante- og dyreliv. Der er et generelt forbud mod at etablere bebyggelse, foretage ændringer i terrænet, beplantning o.lign. Kommunen kan ligeledes dispensere herfra, hvis det vurderes at projektet ikke forringer de landskabelige værdier og ikke forringer spredningsveje for flora og fauna. Regulerings- og restaureringsprojektet ved Brå Mølle-opstemningen indeholder en række delelementer og får indflydelse på en række delområder: 1. Oprensning af møllesø og nyt tilløb til søen 2. Faunapassage med nyt vandløbsforløb med slyngninger på engareal og på lille del af søareal 3. Nedgravning af spuns og stålrør 4. Rydning af vandløbsnære arealer Ad 1. Oprensning af møllesø Den opstemmede møllesø har formentlig været sand- og mudderfang for åen. Søen er nu stort set groet til i høj sødgræs, på nær en smal skygget bræmme ind mod skovbrynet mod syd. I det sydøstlige hjørne planlægges det nye forløb af vandløbet. Stemmeværket bevares for at bevare søen som kulturhistorisk element. Ud fra pejlinger af sedimenttykkelsen vurderes der at ligge et ca. 1,2 m tykt sedimentlag. Ca. 70 % af møllesøen oprenses, den er ca. 2200 m2 stor. En stor del af det oprensede sedimentet oplægges som fyld på nyt ståltunnelrør i den nedre del af den omlagte vandløbsstrækning. Den resterende del køres bort eller udspredes på 3 omkringliggende agerjordsarealer, hvis det vurderes egnet til det, jf. jordflytningsbekendtgørelsen og slambekendtgørelsen. Ligeledes etableres tilløb til søen fra st. 3139 og til møllesøen, for at sikre samme vandspejlshøjde, når vandløbet føres udenom søen. Tilløbet vil være rørlagt med et ca. Ø220 cm rør med et svagt fald fra vandløbet til møllesøen. Vandløbsbunden i st. 3139 hæves ca. 0,5 m (til kote 36,10 m) i forhold til den eksisterende vandløbsbund for at opnå en tilstrækkelig vandspejlshøjde i forhold til flodemålskoten i møllesøen (kote 36,29 m). Hævningen foretages med bundsikringssten. Det vurderes, at søen vil blive genskabt ved oprensningen, og der vil blive genetableret gode forhold for de planter og dyr der holder til i søen samt at der sikres et stabilt vandspejl med de planlagte foranstaltninger. Ad 2. Faunapassage med nyt vandløbsforløb med slyngninger på engareal og på lille del af søareal Faunapassagen etableres ved at anlægge slutningen af faunapassagen ved det nuværende udløb fra stryget lige nedstrøms stemmeværket. Stemmeværket berøres ikke i forbindelse med projektgennemførelsen. For at kunne etablere et passende fald i det eksisterende trace for omløbsstryget nedlægges et ovalt ståltunnelrør på ca. 45 m indtil nuværende indløb fra møllesøen til stryget. I ståltunnelrøret etableres vandløbsprofil og mindre banketter til passage af odder mv. Opstrøms rørindløbet etableres et nyt vandløbsforløb syd om den nuværende møllesø. Afgrænsningen mod møllesøen etableres med betonelementer, hvortil der oplægges jord/sten. Dette gøres på en strækning på 40 m. Den nye del af vandløbet udgraves derfor i engen øst for møllesøen. For hurtigt at overvinde stor terrænforskel mellem bunden af vandløbet og det eksisterende terræn, etableres et serpentinerstryg umiddelbart øst for møllesøen. Der kræves et areal på ca. 1200 m2, for at etablere serpentinerstryget. Opstrøms serpentinerstryget udgraves et almindeligt vandløbstrace i et slynget forløb i syd- og østsiden af engen indtil vandløbet tilsluttes det eksisterende forløb. En del af det opgravede jord benyttes til opfyldning af det eksisterende forløb af Smedebækken fra det fremtidige indløbsbygværk til den oprensede møllesø. Vurdering af påvirkning på naturbeskyttet eng og mose umiddelbart øst for møllesøen st. 3.139-3.380 Engen øst for møllesøen er tidligere blevet hestegræsset og er ret tør med nogle lave partier. Midt på arealet er der tidligere gravet en sø, som ved besigtigelsen var tørlagt. Der er tale om en kultureng med moselignende pletter i lavningerne. En meget stor del af engen er ret tør og naturværdien er lav. Sænkning af vandstanden i Rhoden Å/Smedebækken vurderes ikke at få væsentlig negativ indflydelse på dette engareal. I en smal våd zone langs Rhoden Å/Smedebækken er der en ret stor bestand af den invasive art Kæmpe-balsamin. Den våde zone udgør opstuvningseffekten på arealet. Engen opdeles af en forhøjning/dæmning og øst for denne dæmning har engen mere karakter af mose. Mosen er meget fugtig med stedvise stillestående sjapvandspartier og har en middel naturværdi. Mosearealet har tidligere været afgræsset (gamle hegnspæle), men er nu helt tilgroet af Rørgræs, Høj sødgræs og Kæmpe-balsamin, som alle er dominerende vegetation på arealet. 4 Der kunne erkendes små afvandingsgrøfter gennem arealet, så arealet tidligere har kunnet holdes græsningsegnet. I øjeblikket, selv efter en meget tør sommer, ville arealet næppe kunne afgræsses. Enkelte steder kunne der stadig erkendes små pletter med lavere vegetation, hvor de tre dominerende arter ikke forekom. Disse pletter indeholder rester af rigkærssamfund med positivarter som Skov-angelik, Kær-dueurt, Engkarse, Eng-forglemmigej, Gul iris, Engkabbeleje, Dynd-padderok, Kær-padderok, og Kær-tidsel. Der er markant opstuvning i Rhoden Å/Smedebækken på hele strækningen. I opstuvningszonen og i de fugtigste pletter på arealet er der massive bestande af Kæmpebalsamin, dvs. tusinder af blomstrende skud. En sænkning af vandspejlet i åen vil formentlig medvirke til at reducere bestanden af Kæmpe-balsamin. Afgræsningen vurderes at blive lettere efter sænkningen, så der kan genskabes lysåbne engsamfund, hvor dominansen af Rørgræs og Høj sødgræs bliver reduceret. Græsning vil også medvirke til bekæmpelsen af Kæmpe-balsamin. Bestanden af Kæmpe-balsamin opstrøms Brå Mølle kan være kilden til balsamin-bestanden inden for Natura 2000-området langs Rohden Å på nordsiden af Vejle Fjord, tæt ved udløbet i fjorden. Det vurderes derfor, at der ved sænkning af vandstanden ved Brå Mølle kan genskabes græsningsegnede ferske enge, forhåbentlig også med fjernelse af Kæmpe-balsamin. Engene forventes stadig at blive delvist fugtige og med pletter af trykvandspåvirket kærnatur. Tyndakset gøgeurt er blevet fundet i 1996 på engarealet og skovareal mod syd. Det er ikke præciseret hvor den er fundet på lokaliteten og der er ikke senere registreringer. Da arten ikke er genfundet, vurderes det at anlægsdelen i projektet ikke vil have indflydelse på arten. På sigt kan forbedrede afgræsningsmuligheder forventes at forbedre dens vækstbetingelser og fremme genindvandring. Vurdering af påvirkning på skovbevokset naturbeskyttet mose omkring den gamle jernbanebro over Rhoden Å/Smedebækken Åen er gennem mosen stillestående og dyndet og er meget påvirket af opstemningen ved Brå Mølle. De omgivende arealer er ret skrånende med noget elle- og askebevoksning, sikkert på grund af trykvand på skråningerne. Den lave zone langs åen er ret smal, så kun en meget lille del af mosen vil blive påvirket af vandstandssænkningen i åen. Naturværdien vurderes at være relativt lav. Vurdering af påvirkning på naturbeskyttet fersk eng mellem åen og naturstien Naturmæssigt er engen af lav værdi, da den er en meget næringsrig kultureng, domineret af Rørgræs, som afpudses, nok mest for at bekæmpe Kæmpe-bjørneklo langs åen. Engen stiger en del op mod en natursti langs arealet. Der er stuvningseffekt fra Brå Mølle opstrøms til tilløbet af Bjørnkær Grøft. Derfra og opstrøms løber Rhoden Å/Smedebækken frit. Fjernelse af opstemningen ved Brå Mølle vil stort set ikke influere på fugtighedsforholdene på engen. Vurdering af naturbeskyttet fersk eng mellem åen og Bråskov Renseanlæg Naturmæssigt som ovenstående areal med dominans af høje græsser og urter, især Rørgræs. Arealet er blevet slået i år, men det sker ikke årligt. Der er indslag af Kæmpebjørneklo, som bekæmpes på arealet. Naturværdien er ret lav. 5 I Rhoden Å/Smedebækken er der frit løb langs hele strækningen, men der er stuveeffekt i det nederste stykke af Bjørnkær Grøft. Vandstandssænkningen ved Brå Mølle vil dog kun have ringe effekt på engarealets naturværdi. Ad 3. Nedgravning af spuns og stålrør (45 m) På den nederste strækning af det forlagte andløb fra st. 3417-3462 opbygges vandløbsbunden i et ca. 45 m langt ovalt ståltunnelrør. Grunden til denne løsning er primært de trange pladsforhold og ustabile skråninger. Røret lægges i samme forløb som det nuværende omløbsstryg, dog med et mindre fald. I ståltunnelrøret etableres vandløbsprofil og mindre banketter til passage af odder mv. Der er herved taget højde for den økologiske spredningskorridor som vandløbet og dets omgivelser bidrager med. Nedgravning af spuns for at adskille møllesøen og vandløbet etableres for at tilgodese de kulturhistoriske interesser i at bevare møllesøen. Spunsen vurderes ikke at ændre søens biologiske værdi, og de gener der vil opstå ved etableringen vil være midlertidige. Ad 4. Rydning af vandløbsnære arealer Udvalgte træer på dæmning mellem møllesøen og det nuværende omløbsstryg ryddes. Der ryddes bevoksning på adgangsvej fra syd i den østlige del af projektområdet. Der ryddes i engområdet, hvor der foretages terrænregulering. Der skal ryddes ca. 20 større træer og ca. 200 m2 med buske og små træer. Rydning i naturbeskyttede eng- og moseområder vil kræve at det ryddede materiale fjernes for ikke at tilføre næringsstoffer til de ellers lysåbne naturtyper. Rydning på de nævnte vilkår vurderes at forbedre naturværdien på engen og mosen. Natura 2000 Projektområdet ligger 7,7 km fra nærmeste Natura 2000 område nr. 78 Skove langs nordsiden af Vejle Fjord. Det vurderes, at det ansøgte er beliggende med så stor afstand, at det ikke berører naturtyper eller yngle- og rasteområder for fugle på udpegningsgrundlagene. Bestanden af den invasive art Kæmpe-balsamin opstrøms Brå Mølle kan være kilden til balsamin-bestanden inden for Natura 2000-området langs Rohden Å på nordsiden af Vejle Fjord, tæt ved udløbet i fjorden. Det vurderes derfor, at der ved sænkning af vandstanden ved Brå Mølle kan ske en fjernelse af Kæmpe-balsamin på engene ved Brå Mølle og derved fjernes en spredningskilde til Natura 2000 området. Arter på habitatdirektivets bilag IV Ejendommen er beliggende i et 10 x 10 km kvadrat, hvor der er fundet bilag IV arter som marsvin, spidssnudet frø, dværgflagermus, brun flagermus, odder, mark firben, stor vandsalamander og vandflagermus. Der er ikke registreret fund af bilag IV arter i nærområdet, men det er sandsynligt, at der i området findes bilag IV arter knyttet til naturområder. Det vurderes dog ikke, at projektet vil have nogen negativ påvirkning på evt. bilag IV arter knyttet til naturområdet. Forbedret faunapassage for odder kan forbedre dens mulighed for at færdes frit i vandløbet. Vurderingen tager udgangspunkt i arealernes nuværende tilstand og den eksisterende viden, som kommunen er i besiddelse af. Samlet vurdering Der vil med fjernelsen af opstuvningen af vandløbet etablere sig et naturligt vandspejl på nord og østsiden af vandløbet. De vandløbsnære arealer vil få en smule ændret 6 fugtighedskarakter, men dette vurderes ikke til at have en væsentlig påvirkning af naturtypen, men vil give mulighed for at genoptage afgræsning af arealerne, og derved forbedre naturværdien. De arbejdsmæssige påvirkninger af arealet vil kun være af kortvarig påvirkning. Projektet vurderes i sin helhed ikke at give anledning til væsentlige negative ændringer eller miljøpåvirkninger, hverken i sig selv, eller i pulje med andre projekter. Den samlede naturmæssige værdiforøgelse som følge af mulighed for afgræsning og bekæmpelse af invasive arter vurderes at opveje de midlertidige ændringer som projektet vil medføre på de naturbeskyttede arealer. Åbeskyttelseslinje Projektet ligger indenfor å-beskyttelseslinje, som skal beskytte åen som værdifuldt landskabselement, derfor må der ikke indenfor denne opføres bebyggelse eller foretages ændringer i terrænet, beplantning og lignende. Projektet vurderes under de givne vilkår samlet set at ville komme til at falde naturligt ind i landskabet og vurderes ikke at påvirke de landskabelige værdier i området. VVM Der vil etablere sig et naturligt vandspejl på nord og østsiden af vandløbet, da opstuvningen af vandløbet fjernes. De andre arealer omkring vandløbet vil få en smule ændret fugtighedskarakter, men dette vurderes ikke til at have en væsentlig påvirkning. De arbejdsmæssige påvirkninger af arealet vil kun være af kortvarig påvirkning. Projektet vurderes i sin helhed ikke give anledning til væsentlige negative ændringer eller miljøpåvirkninger, hverken i sig selv, eller i pulje med andre projekter. VVM-screeningen er offentliggjort på kommunens hjemmeside den 1. september 2015. Høring Udkast til afgørelse er inden den endelige afgørelse sendt i 8 ugers høring ved ansøger og til parter samt offentlige myndigheder m.v. jf. partslisten. Udkast til afgørelse har været offentligt tilgængeligt på Hedensted Kommunes hjemmeside i 8 uger. Eventuelle høringssvar indsættes og vurderes Klagevejledning m.v. Hvem kan klage over afgørelser efter vandløbsloven? Klage kan adressaten for afgørelsen, enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald og en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund kan påklage visse større sager efter lovens kap. 6, 7 og 8 efter miljøministerens nærmere bestemmelser. Hvem kan klage over afgørelser efter naturbeskyttelsesloven? Klage kan adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Afgørelsen bekendtgøres offentligt på kommunens hjemmeside www.hedensted.dk. Klagefristen udløber fire uger efter afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen har været annonceret, regnes fristen fra annonceringsdatoen. Klagen skal være i Natur- & Miljøklagenævnets klageportal og klager skal have godkendt og betalt gebyr eller bestilt en faktura i Klageportalen inden klagefristens udløb. 7 Borgere, virksomheder og organisationer som ønsker at klage over en afgørelse, skal anvende Klageportalen. Klageportalen tilgås via www.borger.dk eller www.virk.dk. Der er direkte link til disse steder via forsiden af nævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Vejledning om hvordan borgere, virksomheder og organisationer skal logge på Klageportalen findes på www.borger.dk og www.virk.dk samt på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. På www.nmkn.dk kan klager finde information om, hvordan man klager via Klageportalen, bl.a. korte videovejledninger, ”spørgsmål og svar” samt telefonnummer og e-mailadresse til supportfunktionen ved Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Gebyret betales via klageportalen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturog Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for at efterkomme afgørelsen, som følge af den tid der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, så tilbagebetales gebyret ikke. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. I øvrigt Hvis kommunens afgørelse ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Fristen regnes fra annonceringsdatoen. I henhold til lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) og bekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 af forvaltningsloven (Forvaltningsloven) kan der søges om aktindsigt i sagen. Begæring om aktindsigt kan ske ved at kontakte Hedensted Kommune. Denne afgørelse fritager ikke for at søge om tilladelse efter anden nødvendig lovgivning. Kommunens afgørelse er offentligt annonceret på kommunens hjemmeside den dag afgørelsen er meddelt. Er der spørgsmål til denne tilladelse eller sagen i øvrigt, kan kontakt ske til undertegnede. Med venlig hilsen Bjarne Laursen Biolog 8 Bilagsoversigt: Bilag 1: Oversigt over spærringens placering i Rohden Å-systemet. Bilag 2: Vejledende oversigt for projektets delelementer. Bilag 3: Naturbeskyttede arealer. 9 Parts- og høringsliste via Digital Post Myndigheder, organisationer og foreninger: - Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø Fiskeriinspektoratet Øst, Nørrebrogade 141, 7000 Fredericia Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), Skyttevej 5, 7182 Bredsten Dansk Botanisk Forening, Sølvgade 83, 1307 København K Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV Dansk Kano & Kajakforbund, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Vesterbrogade 140, 1620 København V Horsens Museum, Sundvej 1, 8700 Horsens Glud Museum, Museumsvej 44, 7130 Juelsminde Ejer af arealet hvor projektet laves: - Hans Ulrich Schrieber & Anne Grete Skovbjerg, Brå Møllevej, 8783 Hornsyld 10 Bilag 1: Oversigt over spærringens placering i Rohden Å-systemet. 11 Bilag 2: Vejledende oversigt for projektets delelementer. 12 Bilag 3: Naturbeskyttede arealer. Ortofoto 2014. Copyright Hedensted Kommune. De lilla prikkede og skraverede arealer er naturbeskyttet eng og mose. De blåskraverede arealer er naturbeskyttet sø, og den stiplede blå linje markerer det beskyttede vandløb. Hedensted Kommune sender som udgangspunkt alle breve med Digital Post. Husk derfor at tjekke din postkasse på borger.dk eller virk.dk. Hvis du er fritaget for Digital Post, vil du fortsat modtage papirbreve. 13
© Copyright 2024