Samskabelse – involvering og aktivering af borgere og lokalsamfund Et praksisnært læringsforløb for biblioteksansatte Dato: Undervisningsdage: 7/3, 10/5, 25/8. Desuden tilbydes decentrale vejledningsmøder på casearbejdet i uge 11 og 24 Sted: Herning Bibliotekerne, Østergade 8, 7400 Herning Målgruppe: Biblioteksansatte med interesse for samskabelse og mulighed for at arbejde med samskabelsesprocesser i praksis Pris: 9.950 kr. pr. bibliotek (op til 5 deltagere) inkl. en bog pr. deltager. Her til kommer forplejning på 750 kr. pr. deltager. Dette casebaserede læringsforløb har fokus på, hvordan biblioteket kan bruge samskabelse som et udviklingsgreb på strategisk såvel som praktisk niveau. Det nære og involverende samarbejde med lokalsamfundets mange interessenter – institutioner, borgere, foreninger m.fl. omkring udviklingen af relevante aktiviteter og tilbud giver adgang til masser af brændstof til den innovative proces og ikke mindst ressourcer, som kan gøre meget mere muligt. Forløbet undersøger bibliotekets rolle i og muligheder for samskabelse med lokalsamfundets interessenter og giver konkrete værktøjer til at initiere og håndtere samskabelsesprocesser. Som deltager vil man få viden om: Samskabelse som indgang til en mere meningsfuld velfærd for borgerne Deltager i samskabelse: blik for værdier og strategisk potentiale, samt håndtering af udfordringer ved dette samarbejdes præmisser Medarbejder i samskabelse: Redefinering af fagligheden og opmærksomhed på nye kompetencer i forbindelse med samskabelse Faglighed i samskabelsen: Hvor er det faglige udgangspunkt? Hvilken form for faglighed skal man have som biblioteksansat, når man arbejder samskabende med fx borgere og lokale partnere? Samskabelse kræver mod, risikovillighed og tålmodighed – hvordan ruster vi os? Samskabelse – vores definition Samskabelse er produktion af velfærd i et samarbejde. Men der er særlige krav til samarbejdet. Samarbejdet skal være præget af ligeværdighed og give plads til at alles ressourcer kommer i spil. En del af samskabelse er at gøre borgerne til aktører i deres eget liv. Casearbejde Omdrejningspunktet for den enkelte deltagers læring i forløbet er en eller flere prøvehandlinger, hvor man afprøver samskabelsesmetoder på nye eller allerede eksisterende arbejdsopgaver i egen organisation. Arbejdet forbundet med forløbet vil derfor kunne integreres i deltagerens almindelige arbejde i et ønske om et tæt kobling mellem læring og praksis. Prøvehandlingerne identificeres i samarbejde mellem deltageren, dennes leder og underviseren. Arbejdet med prøvehandlingerne foregår mellem undervisningsdagene og kan involvere andre i organisationen såvel som eksterne samarbejdspartnere. Om underviseren Underviseren i forløbet er Nis G. Madsen (f.1975), forfatter, foredragsholder og selvstændig konsulent. Med en fortid som kommunal leder og udviklingskonsulent har Nis et indgående kendskab til kommunernes vilkår og udfordringer. Han har arbejdet inden for kulturområdet som både teaterinstruktør, fortæller og leder og har her høstet mange erfaringer med den samskabende tilgang til udvikling. Erfaringer som han i dag bruger til at give kommuner såvel som private virksomheder inspiration til samskabelse. Senest har han udgivet bogen “Plads til deltagelse - en introduktion til kommunal samskabelse”, som udleveres til alle deltagere i forløbet. Centralbibliotekets udviklingskonsulent vil være tovholder på og understøtte forløbet. Forløbsbeskrivelse 7/3-16 kl. 9.00 – 16.00 på Biblioteket i Herning Kick off Rammesætning af kursus Deltagerpræsentation og forventninger Sprog Facilitering Samskabelsesmetoder Arbejdsindsats vs. resultat/udbytte – kurven Erfaringsudveksling og netværksarbejde Uge 11 – besøgsrunde på de deltagende biblioteker Underviseren og CB-konsulent besøger de deltagende biblioteker for i samarbejde med deltageren/-erne og ledelsen af identificere og kvalificere det, der skal være deltagerens prøvehandling/case i forløbet. 10/5-16 kl. 9.00 – 16.00 på Biblioteket i Herning Midtvejsdag Input til og arbejde med faciliteringen af samskabelsesprocesser Invitationen – hvordan etablerer man samarbejdet? Mod til samskabelse: Selvtillid, risikovillighed og mod til at give samskabelsesprocessen plads og tid Erfaringsudveksling og netværksarbejde Uge 24 – gruppevejledning på biblioteker i regionen Underviseren og CB-konsulent tilbyder vejledning i mindre grupper med fokus på deltagernes arbejde med prøvehandlingerne. Der vil være vægt på kvalificeret sparring fra underviseren/konsulent og erfaringsudveksling deltagerne imellem. 25/8-16 kl. 9.00 – 16.00 på Biblioteket i Herning Afslutningsdag Udbredelse af samskabelsesmetoder i egen organisation Understøtte samskabelsestilgangen til nye såvel som eksisterende udviklingsopgaver i organisationen som deltageren selv eller kollegaer varetager fx arrangementsudvikling, læringstilbud, formidling digitalt/fysisk m.m., nye brugergrupper, landdistriktsbetjening, udviklingsprojekter, børn og unge m.m. Nye prøvehandlinger Inspiration fra andre, der arbejder med samskabelsesprocesser både i og uden for bibliotekssektoren Yderligere information og tilmelding Kontakt udviklingskonsulent Lone Engel Westphall, Herning Bibliotekerne på mail: biblwe@herning.dk eller telefon: 24782393 for yderligere information om forløbet. Faglige spørgsmål rettes til underviser Nis G. Madsen på mail: nisgmadsen@gmail.com eller telefon: 30263622. Tilmelding foregår via centralbibliotek.dk senest mandag den 8. februar.
© Copyright 2024