1. No category

Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Abstract
Kids and teenagers are spending a lot of time online, therefore this paper found that it required
investigating to what is getting taught in the ability be digital literacy and use of netiquette. The
paper has extracted data from a questionnaire, collected data from schools and used the two big
reports, EU Kids Online and EU Kids Online II, as a background to analyze how the modern digital
media culture is effecting kids and teenagers media use, and that way around seeing if digital
literacy can be used to extent netiquette amongst children. To get a better understanding for how
kids digital literacy and netiquette is taught there is also focus on their schools and parents to see
what kind of role they play in developing kids online ability. The paper found that schools and
government is focusing a lot on both digital literacy and netiquette as something they want the kids
to master. But in order to do that the kids also need to spend time online learning, since not
everything around netiquette and digital literacy can be taught. Some you have to develope by
experience online community and try your way around yourself.
Side 1 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Indholdsfortegnelse
Abstract ................................................................................................................................................ 1
Indledning ............................................................................................................................................ 3
Problemformulering ............................................................................................................................. 4
Metode ................................................................................................................................................. 5
Fremgangsmåde ................................................................................................................................... 5
Afgræsning ........................................................................................................................................... 5
Empiri............................................................................................................................................... 7
Teori ................................................................................................................................................... 13
Digitalisering og dannelse .............................................................................................................. 22
Dannelse ......................................................................................................................................... 22
Digital dannelse.............................................................................................................................. 23
Digital literacy................................................................................................................................ 26
Mediekultur og bagland ................................................................................................................. 27
Spørgeskema undersøgelse ............................................................................................................ 49
Analyse............................................................................................................................................... 54
Digital dannelse og webetik ............................................................................................................... 54
Børns og unges medie vaner .............................................................................................................. 57
Konklusion ......................................................................................................................................... 66
Perspektivering................................................................................................................................... 67
Litteraturliste ...................................................................................................................................... 68
Side 2 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Indledning
Internetadgangen i Danmark er efterhånden blevet hver mands eje. Denne større adgang betyder
også at flere børn begynder at være på nettet. Dette satte, specielt i 90érne en del debatter i gang
omkring børn på nettet. Diskussionen lød på om hvorvidt børn burde have fuld adgang, om hvem
der skulle lære dem hvordan man passer på sig selv på nettet osv. Debatten begyndte at dø ud i
00érne igen, men debatten er stadigvæk meget relevant, endnu mere siden Smartphones indtog. De
fleste børn har egen computer og med Smartphones er der endnu flere steder de kan være online
med mindre muligheder for at kunne overvåge dem. Disse medier er blevet til de fleste børns eje,
hvilket dermed giver dem uhindret adgang til nettet i de fleste tilfælde.
I forbindelse med mit arbejde med biblioteks relateret arbejde kom det for mit øre, at biblioteket
skal samarbejde med den lokale skole i forbindelse med at lærer børnene at begå sig på nettet.
Skolen vælger altså at inddrage biblioteket som del aktiv del af processen omkring at finde ud af
hvordan man mere konkret kan tackle dette problem. Dette valgte min nysgerrighed i forhold til
emnet børnesikkerhed i forhold til it og ansvars fordeling.
For når man følger diskussionerne så er alle enige om det er noget der bør diskuteres. Holdninger til
hvad der bør gøres er dog, som med mange andre ting, meget spredte. Udover at man diskutere
hvad der bør ske, så diskutere man også hvem der egentligt ligger inde med ansvaret. Denne
diskussion er ikke blevet mindre efterhånden som børn har adgang til internet flere og flere steder,
mange af dem fra deres egen lomme i form af en Smartphone. Selvom disse så skulle være uden
net, hvilket i dag efterhånden er en særhed at se, så levere de fleste steder internet i mere eller
mindre fri grad. Samtidigt har de fleste skoler, offentlige og private væresteder, institutioner,
foreninger osv. efterhånden både fri adgang til nettet, enten via opstillede maskiner til fri brug eller
fri adgang til det trådløse net. Derfor er diskussion også ved at gå helt væk fra det punkt der i sin tid
måske handlede om helt, at sørge for netadgangen blev nægtet til hvordan man i stedet bør gribe det
an.
Side 3 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Problemformulering
Hvordan kan digital dannelse bruges til at fremme web-etik for børn og unge?
Herunder vil følgende spørgsmål også søges besvaret:
1) Hvilken betydning har moderne mediekultur for børns og unges medievaner?
2) Hvilke rolle spiller skolen, biblioteket og forældrene i udviklingen af børns og unges digitale
dannelse?
Side 4 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Metode
For bedst muligt at kunne belyse problemstillingen er opgaven inddelt i tre kapitler. Dette
medhjælper til at kunne bevare overblikket. Derfor inddeles metoden også i flere dele.
Fremgangsmåde
Formålet med denne opgave er at undersøge begreberne digital dannelse og webetik i forhold til
børn og unge. Herunder hvad det vil sige at være digital dannet og hvordan det kan anvendes til at
gøre børn bedre til at forstå og anvende webetik. I den forbindelse er børns nuværende medievaner
relevante at undersøge og den kontekst den befinder sig i. Derfor der undersøgt hvad moderne
mediekultur egentligt betyder i forhold til børn og unges medie vaner. For at kunne for et fuldendt
overblik er det nødvendigt også at undersøge børnenes bagland for at se hvilken rolle forældre,
skoler osv. har i forhold til børns online færd. Da opgaven allerede har fokus på begrebet digital
dannelse så bliver det i forhold til det begreb at deres online færden bliver undersøgt.
Dette gøres med udgangspunkt i tre typer af empirisk data. Dette data er fra en spørgeskema
undersøgelse udført af undertegnede, online indsamlede data fra forskellige skolers egene sider
samt EU Kids Online undersøgelserne. Ud fra disse redegøres der for hvordan børn og unges
internetbrug og forbrug ser ud i nyere tid. Dette vil kunne give et nuaceneret opdateret billede af
hvordan børn og unge anvender nettet og data omkring deres viden. Dataen fra spørgeskemaet vil
kunne give et anderledes her og nu billede på hvad skolerne og forældrene faktisk gør. Dette kan så
sammenholdes med dataen skolerne har sendt ud i forhold til hvad de selv skriver ud de gør.
Derefter vil resultaterne relateres til teorien for at kunne se hvordan de forskellige begreber relatere
sig til den reelle data. Afslutningsvis diskuteres der hvilke tiltag der er tilstede og hvilke der kunne
anlægges, samt hvad dette måske kan betyde.
Afgræsning
Børn og it-sikkerhed er et meget bredt område, derfor er afgræsning nødvendigt. Derudover har
opgaven et omfangsbegrænsning på både tid og pladsmangel. En større undersøgelse kunne have
syntes meget relevant, men dette er en alt for stor opgave at indsætte i forhold til både personlig- og
Side 5 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
opgavemæssig kapacitet. Valgene i forhold til afgræsningen er faldet i forhold til egne interesser,
samt hvad det har været bedst muligt at kunne finde kvalificeret data til empiri fra, samt litteratur.
I forhold til indsamling af data er hovedvalget faldet på spørgeskema over interviews. Interviews er
en tidskrævende proces der i forhold til nærværende opgave syntes at kunne inddrive en ligeså
acceptabel empiri som spørgeskemaer. Dette vil gøre undersøgelsen mere overfladisk hvilket gør at
en dybere undersøgelse igen er et fravalg og dermed en del af afgræsningen. Selvom det ville være
muligt at kunne få en given mængde empiri ud af interviews, vil det give et mindre bredt billede af
den aktuelle situation. Det ville have været muligt at holde fokusset meget mindre og mere fokus på
bestemte steder, men dette er fravalgt i denne omgang.
Mere konkret i forhold til afgræsning så har der i forhold til metode sket en større afgrænsning. Det
kunne have været meget relevant at udføre en undersøgelse af blandt børn udover blot lærer. Dette
ville have krævet en anderledes tilgang i forhold til at indsamle empiri blandt voksne. For det første
kræver det en tilstede værelse, frem for blandt de voksne, da de fleste lærer vil have en arbejdsemail
tilknyttet hvorved et spørgeskema ville kunne udsendes. I forhold til børn så et dette højest
usandsynligt. Derudover ville der være større risiko for børnene havde brug for vejledning, som
ville kunne understøttes af deres lærer som kunne afhjælpe dette problem. Selvsamme problem ville
kræve at undersøgelsen blev udført i en skoletime, hvilket også kan syntes problematisk. Dette ville
igen også kunne resultere i skolerne ville ønske at fravælge dette. Et oberservations studie ville
kunne have bedre karakter i denne format i forhold til det ville kræve mindre af skolen selv. Dette
ville kunne give andre komplikationer i forhold til den konkrete udførelse. Selve børnene omgang
med medierne ville muligvis kunne spottes på afstand, men selve interaktionen på nettet ville bedre
kunne lade sig gøre via et form for overvågnings program. Det vil være tvivlsomt hvor normalt
børnene ville reagere med et fremmed individ i deres omgangskreds. Og for at vende tilbage til
overvågningsprogrammet ville dette give en del information, men også en del mangler. Børnene
interaktion med hinanden i forhold til mediet, når dette ikke forgår igennem mediet, ville slet ikke
være tilstede. Derudover er der også et etisk problem forbundet med denne slags overvågninger, da
en af diskussionerne ville være om hvorvidt børnene måtte være klar over denne elektroniske
overvågning. Hvor godt dataen man ville få ud af det ville være forbundet med om de ville ændre
adfærd hvis de var klar over overvågningen, hvilket der ville være gode grundlag for. Men
overvågning uden deres sammentygge ville forvolde store etiske problemstillinger i forhold til
privatlivets og individets fred. Ligesom med voksne havde interview med børnene også været en
Side 6 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
oplagt mulighed. Men problematikken er ligesom med de voksende, at det kan være en utrolig
tidskrævende proces. Derudover burde mængden af børn i forhold til voksende nok også være
betydeligt større for at kunne få en nogenlunde mængde data. Dette skyldes at der er flere børn i
klasserne og at det langtfra er alle børn der anvender disse medier. Derudover må man formåede
læreren har en nogenlunde ide om hvorvidt skolen har en bestemt praksis, samt hvordan
vedkommende selv griber det an.
En andel interessant vinkel kunne have omhandlet hvorfor børnene er så interesseret i computerspil,
samt hvilken leg der forgår omkring og på computeren. Jessen mener at alt for meget af de
undersøgelser der forgår har fokus på computernes indvirkning på børn og unge, frem for deres
omgang med computerne. Mediet er blevet for meget dømt på hvordan vi førhen har dømt andre
kultur aktiviteter. Dette mener han der er en forkert måde at gå til computermediet. De gamle
redskaber er ikke nær så velegnet til dette nye medie og man bør dømme mediet ud fra sine egne
præmisser mener han. Med mulighed for at undersøge hvilke konkrete spil og programmer der
anvendes på medierne.
Empiri
Til indsamling af empiri er der anvendt to metoder. Den ene består af den viden der allerede er
tilstede. Altså allerede eksisterende undersøgelser og forskning. Den anden metode består af en
spørgeskema undersøgelse. Begrundelse for valget af denne metode er allerede beskrevet i
afgræsning mere grundigt, men kvantitativ data ville syntes bedst anvendeligt i denne
sammenhæng, da EU Kids Online undersøgelserne også er kvantitative. En kvantitativ undersøgelse
giver også bedre mulighed for at anvende modeller som kan give et bedre overblik. Derudover
kræver det knap så meget efterarbejde i forhold til at kunne anvende det i nærværende opgave.
Besparelse af tid samt nem anvendelse spiller en vigtig rolle i forhold til denne opgave, i forhold til
at kunne gennemføre. Generelhed er en af de vigtige elementer i opgaven, da denne ikke fokusere
på en helt bestemt case, men forsøger at anskue mere bredt. Dette gør også anvendelse af den
rapport der er nævnt i indledning anvendelig. Rapporterne er resultatet af en stor og gennemgående
undersøgelse og derfor ville det også syntes meget underligt at udlade dem. De har derfor fået en
central rolle i forhold til empirien af flere grunde. En af de meget centrale grunde er, at
undersøgelsen kun er få år gammel og dens størrelse giver den klare fordele. Aktualisering når man
diskutere emner inden for digitale medier kan have meget afgørende betydning i forhold til
Side 7 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
anvendeligheden af informationen. Derudover så er undersøgelses størrelse og gennemgribende
grundighed også af afgørende karakter, da dette giver gode muligheder for brugbar empiri i forhold
til de spørgsmål der søges at besvare. I forhold til selve undersøgelsens fremgangs måde og indhold
så vil dette være at finde i teori afsnittet, samt resultat afsnittet. Derudover er der i analyse afsnittet
en mere grundig gennemgang i forhånd til nøgle tal omkring børn og unges forældre og internet
vaner.
Grundet opgavens størrelse, tidshorisont, samt niveau så er bør en egen indsamling af empiri også
være relevant. Derfor er der anvendt en kvantitativ metode til at indsamle empiri. Metoden består af
spørgeskemaer der er udsendt til forskellige skoler. Selve spørgeskemaet vil blive gennemgået
senere i opgave, samt selve metoden spørgeskema vil blive gennemgået i næste del i dette afsnit.
Baggrunden for at indsamle mere empiri er både for at kunne aktualisere dataen i opgaven mere,
samt at give et sammenlignings grundlag i forhold til den før omtalte undersøgelse.
Spørgeskema metoden
Når man anvender en kvantitativ metode til indsamling af empiri som spørgeskema er der mere end
en metode til dette. I forhold til opbyggelsen af spørgeskemaet er Kruuse 2007´s blevet anvendt
som en guideline til hvordan spørgeskemaet ser ud.
Kruuse (2007) definerer to typer af spørgeskema undersøgelses metoder.
I forhold til nærværende opgave er der tale om den version han kalder for en stikprøvebaserede
spørgeskema frem for surveymetoden.
Kruuse (2007) har flere punkter der skal overvejes i forhold til om emnet er egnet til en
spørgeskema undersøgelse. Der er forskellige forudsætninger og derudover også nogle etiske
overvejelser. Et af de første punkter som der bliver oplistet er, at det er vigtigt det ikke er et af de
første led i undersøgelsen af emnet. Man bør altså have en vis forhåndsviden som kan gøre man
bedre kan specificere præcis hvad man ønsker af sin undersøgelse, samt giver mulighed for at
formulere spørgsmål som ikke fremstår som alt for uvidende. Spørgsmålene skal have karakter af
nutidige overvejelser uden at være for enten fremtidsorienterede eller omhandle fortiden alt for
meget. Derudover påpeger han nogle mere åbenlyse punkter såsom at det anvendte sprog skal
forgår på samme sprog som respondenterne, og at de skal kunne læse og skrive. Derefter er det
vigtigt at sikre sig at der er en vis motivation for respondenterne i forhold til at svare på
Side 8 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
spørgeskemaet. I forhold til nærværende opgave er alle disse forudsætninger blevet opfyldt. Der har
været indhentet viden, både via litteraturen men også fra en anden undersøgelse der har visse
ligheder med denne, hvor denne bliver brugt til at som supplerende viden. Respondenternes
motivation ligger i at kunne være med som eksperter inden for deres felt, derudover har de
mulighed for at få adgang til resultaterne når de er gennembehandlet. For at bevarer deres
motivation er der også bevidst forsøgt ikke at gøre spørgeskemaet for langt, kompliceret eller for
den sags skyld andet der har kunnet besvære processen og få nogen til at fravælge den.
Som nævnt længere oppe så er etiske overvejelser også vigtige. Dette er altid et punkt man bør nøje
overveje når man arbejder med mennesker. Kruuse (2007) påpeger at man har ansvar overfor dem
der deltager i ens forskning og derfor bør gennemføre denne i overensstemmelse med videnskabelig
praksis (Kruuse, 2007, s. 274). Dette indbefatter en vurdering inden man sætter sin undersøgelse i
gang af risikoer for om resultaterne eller forsøget kan have en negativ eller på anden vis utilsigtet
effekt. I forhold til denne undersøgelse som er af meget mindre karakter end så mange
videnskabelige undersøgelser, som kan formodes at være dem Kruuse har i tankerne, så er det
begrænset hvor meget betydning det etiske aspekt har i denne undersøgelse. Det etiske skal ikke
nedprivoteres af denne grund. Men Kruuse er inden for det psykologiske felt, hvor det etiske må
sige at have en helt anden betydning, da de fleste studier har stor chance for at have mere følelse
prægede og sensitive elementer end denne. Alligevel er en vis diskretion og anonymitet et vigtigt
indtænkt element. Specielt når man ind tænker den nærværende opgaves hoved emne, som er
sikkerhed.
Teksten problemstilling bliver ikke alene besvaret ved hjælp af spørgeskemaet, men også via
teorier, samt en anden gennemført undersøgelse og derfor læner spørgeskemaet op af disse udover
af problemstillingen som opgaven behandler. Spørgeskemaet er tænkt som en opfølgende data
indsamling til Eu undersøgelsen, da denne har nogle mangler i forhold til nærværende
problemstilling.
I forhold til spørgeskemaets indhold så opstiller Kruuse fire forskellige indholdsdimensioner:
faktuelle spørgsmål, kognitive spørgsmål, holdnings- eller attitudespørgsmål og
vurderingsspørgsmål.( Kruuse, 2007, s. 279) . Disse kommer af de enten vedrøre faktiske forhold
eller holdninger.
Side 9 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Faktuelle spørgsmål ligger inden for kategorien faktiske forhold. Herunder ville spørgsmål omkring
aldre, køn og uddannelse høre under. Deraf kan handlinger eller adfærdsspørgsmål ledes ud af, som
om adspurgte vil gøre en given ting.
Kognitive spørgsmål bruges i henhold til at f.eks. at teste en persons viden. Dette kan være
paratviden eller på andenvis teste vedkommendes kendskab til forskellige emner.
Holdningsspørgsmål anvendes til at lave meningsmålinger eller finde adspurgtes holdning til et
konkret emne.
Vurderingsspørgsmål kan betragtes som en slags form for holdningsspørgsmål, i det de har samme
karakter. Denne type spørgsmål kan dog være svære for en adspurgt at svare på, da disse kan kræve
grundig overvejelser før de kan svare.
I spørgeskemaet er der anvendt tre ud af de fire indholdsdimensioner. Den udenladte er de kognitive
spørgsmål, da spørgeskemaets hovedopgave er at opsøge viden omkring flere punkter hos de
adspurgte skoler. Denne viden er ukendt så derfor ville der ikke kunne testes i viden som den
kognitive indholdsdimension ligger op til. Derimod er de tre andre indholdsdimension meget
anvendelige i forhold til at indsamle viden til at kunne anvende. Faktuelle spørgsmål, samt
holdnings og vurderingsspørgsmål vil tilsammen kunne rumme de spørgsmål som anses nødvendige
for at kunne få viden. De faktuelle spørgsmål vil være med til at kunne fastslå om hvilken klassetrin
der er tale om, om de er retningslinjer, hvorvidt disse bliver overholdt og lignede. Holdnings og
vurderingsspørgsmålene vil kunne medhjælpe til de spørgsmål der er svære blot at svare ja eller nej
til. Disse rummer blandt andet om læreren mener at det offentlige bør gøre mere i forhold til børns
læring af digitale medier.
I udarbejdelsen af spørgeskemaet er der igen flere overvejelser der skal træffes, idet spørgsmål kan
stilles på to måder i henhold til når brugerne skal besvare dem. Kruuse (2007) benævner
henholdsvis lukkede spørgsmål og åbne spørgsmål. I forhold til nærværende opgave så består
spørgeskemaet både lukkede spørgsmål og åbne spørgsmål. Lukkede spørgsmål er når adspurgte
besvarer ved allerede givne svar muligheder, også kaldet multiple choice. Ved åbne spørgsmål har
den adspurgte fri mulighed for besvarelse hvilket visse steder har været nødvendigt. Baggrunden for
at der at der er anvendt begge typer er beskrevet længere nede i, i dette afsnit.
Side 10 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Lukkede spørgesmåls spørgeskemaer har den store fordel, at det er nemmere for de adspurgte at
svare, samt det giver gunstige muligheder for bedre at kunne opstille dataen overskuelige til vider
brug. Ulempen er at det ikke giver så dybe svar som ved de åbne spørgsmåls spørgeskemaer. Derfor
kan det til tider være nødvendigt at lave en miks af åbne og lukkede spørgsmål. Dette skyldes at
spørgeskemaet på visse punkter kan indeholde spørgsmål hvor et konkret svar kan være påkrævet.
Dette kan ses i forhold til nærværende opgave ved f.eks. være i forhold til konkrete retningslinjer i
de enkelte klasser som vil være så individualiserede, at det vil syntes umuligt at få det ind i et
spørgeskema. Der får de adspurgte mulighed for at udtrykke sig præcis som ønsket, samt at give
mulighed for at tilføje oversete muligheder. Denne metode er også en fordel hvis man ønsker et
mere personificeret og dybt brug af data sættet, frem for den bredere brug af tal til sin forskning.
Spørgeskemaet der er anvendt i nærværende opgave har blandet karakter. I første omgang var
spørgeskemaet tænkt med en udelukkende åbne spørgsmål hvor den adspurgte kunne nøjes med at
klikke på en boks for at svare. Det gav dog nogle problemer, da udførelsen af spørgsmålene blev
påbegyndt. Der erfares hurtigt at det var svært at stikke åbne spørgsmål i forhold til noget af den
ønskede viden. Derfor kom valget imellem enten at have mangelfuld viden, hvilket ville gøre
anvendelses mulighederne af spørgeskemaet i henhold til opgaven stærkt begrænset. Den anden
mulighed var at ændre spørgeskemaet til at give mulighed for fri besvarelse hvor dette syntes
nødvendigt. Valget faldt hurtigt på mulighed to, da mulighed et simpelthen ville give problemer
med spørgeskemaet og det data der kom af den i en sådan grad, at anvendelses mulighederne ville
være begrænset. Hvis dette problem havde været opdaget tidligere i processen kunne der måske
med fordel være ændret metode til interview, da der med fri besvarelse også ligger en risiko i
manglende besvarelse. På grund af denne ændring blev det derfor vigtigt at spørgeskemaet ikke
blev alt for omfattende, sådan at de adspurgte ikke mistede modet undervejs eller begyndte at have
mindre lyst til at svare på disse spørgsmål. Dette gjorde også at der blev taget et valg i forhold til
det data der skal anvendes til opgave. Valget var at der også til analysen vil blive anvendt data der
er indsamlet online via nogle skolers egne uploadede sider. Dette er gjort med henblik på at sikre et
brugbart datasæt i tilfælde af manglende tilbage besvarelser fra de adspurgte. Der vil senere i
opgaven blive beskrevet nærmere omkring dette online materiale der også blev anvendt i empiri
indsamlingen.
Side 11 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
I overstående metodeafsnit har det været nævnt nogle fordele og ulemper ved anvendelsen af
spørgeskemaer. For at gøre det mere overskuelig for læseren er her en oversigt over fordele og
ulemper ved spørgeskema metoden.
Fordele:
Systematikken i spørgeskemaerne er ikke til at komme udenom, da alle bliver præsenteret for det
samme i samme rækkefølge. Derudover er der mulighed for kontrol spørgsmål for at validere
besvarelserne. Ved at teste sine spørgeskemaer og lave grundige forundersøgelser giver
spørgeskemaer mulighed for at være præcise og holder man sig til lukkede spørgsmål giver
metoden mulighed for objektivitet, da fortolkning er unødvendigt. Spørgeskemaerne er desuden
nemme at generalisere og kunne lave opstillinger så det man uden problemer kan kvantificere sit
resultat. Derudover er det ikke nødvendigt med gentagelse af sit spørgeskema i forhold til at teste
for foranderlighed, dette vil kun være nødvendigt hvis man ønsker at se om der sker ændring over
tid.
Ulemper:
Spørgeskemaer er gennem tiden blevet kritiseret fra flere sider. Et af kritikpunkterne er at man via
spørgeskema kun kan foretage nogle overfladiske sammenligninger, samt register information i
begrænset omfang. Ved at anvende lukkede spørgsmål giver det ingen mulighed for at kunne stille
supplerende spørgsmål eller få mere info end hvad spørgsmålet tillader ud fra sine svar muligheder.
Et af de større kritik punkter er at spørgeskemaer er utrolige upersonlige og objektiviserende. Det er
ikke en given nok måleenhed som virker livsfjern og fremmedgørende. Største delen af denne kritik
kommer fra hermeneutiske forskere som langt hellere ser de kvalitative interviews som den mest
fornuftige metode. En anden ulempe ved spørgeskema metoden er, at på trods at let tilgængelighed,
så er frafaldet ofte større ved disse undersøgelser, da det er lettere for de adspurgte ikke at svare på
dem.
Side 12 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Teori
Begrebsafklaring
Webetik
"Netetikette (populærform netikette), der findes ingen formelle regler om opførsel
på Internettet.
Nettet er verdensomspændende, har ingen ejer og af samme grund er der ingen som
har ansvaret for hvad som bliver bragt og som individuel bruger bør egen sunde
fornuft og almene etiske regler være udslagsgivende for opførsel på nettet.
Brugen af nettet spænder over et stort område som blandt andet omfatter email, chat, hjemmesider, Wikipedia, VoIP, Video on demand, Online booking og
andet, hvorfor netetikker bliver områdebestemt.
Generelt bør man eksempelvis når man e-mailer og chatter være venlig, kortfattet,
præcis og opfør dig mod andre som du selv ønsker andre opfører sig mod dig samt
besvare alle rimelige henvendelser.
Etikette bliver ikke altid fulgt hvilket ses af omfattende mailbombning, uforskammede
mails, pornobilleder og chikaner, som må opfattes som misbrug af den givne frihed."
Wikipedia.dk 20/12 2014
Begrebet webetik er et mere omstændeligt begreb at anvende, end hvad der måske syntes ved første
omgang. Selve betegnelsen alene kan figurer forskelligt; Netiquette er et af de mere anvendte
betegnelser, specielt på engelsk. Alligevel er begrebet mindre anvendt end man umiddelbart ville
forvente i denne digitale alder. Dette kan have at gøre med nogle foretrækker at lade det hører under
betegnelsen digital dannelse, som der vil blive uddybet længere nede i dette afsnit.
Et af de mere interessante punkter omkring, at undersøge begrebet webetik har været den store
mangel på litteratur omkring dette ellers meget udbredte begreb. Webetik er noget man vil kunne
finde de fleste stedet i større eller mindre grad, men alligevel er litteraturen der diskutere dette emne
utroligt begrænset. Specielt efter år 2000, hvor debatten omkring internetsikkerhed og børn døde
lidt ud, har mængden af litteratur omkring dette emne været utroligt sparsomt. Man kunne forledes
til, at tænke dette kunne være fordi i et så skiftende emne i disse tider ville man primært have
Side 13 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
artikler som nemt kunne ændres og følge med tiden. Dette har er også hvor mest litteratur er at
finde, men dette er heller ikke i så udbredt form som man kunne ønske sig. Et af de få eksemplarer
der har detekteret en hel bog til dette emne er en fra før år 2000. Flere punkter i denne kan dog
stadigvæk anvendes, hvilket gør dette meget interessant punkt i nærvende opgave. For nogen, er det
at færdes på nettet, stadigvæk en relativ ny ting, imens set fra et barns øjne har det været hele deres
liv hvilket til tider kan være et punkt nogen overser. I visse sammenhæng kaldes disse børn for "De
digitale indfødte", et begreb der vil blive uddybet i senere afsnit. Så derfor kan man også diskutere
om de behøver at lære sådan noget som webetik.
For at vende tilbage til webetikken igen så, som nævnt før, er det et knap så omdiskuteret begreb.
En stor del af de steder der anvender begrebet webetik, definere slet ikke hvad de mener med
begrebet. Shea(1994) har, som nævnt, længere oppe, skrevet en hel bog dedikeret til netetik, men
hun skrider meget hurtigt over hvad hun egentligt mener med betegnelsen. Hvis man ser overordnet
på hvad hun har skrevet om i sin bog, så kan det koges ned til, at det er en bog omkring hvad der er
god opførsel på nettet, samt nogle retnings linjer til hvordan man skal forberede sig til at agere på
nettet. Når man dykker dybere ned i denne "First and only guide in Netiquette", som der står skrevet
på forsiden, så har hun fortaget nogle undersøgelser af børns internetbrug på en skole, men ellers er
hendes belæg for at det netop er hende der bør skrive om emnet følgende:
"Q. So who died and made you Queen of Netiquette?"
" Nobody. I admit it, I´m making it up as I go along. I based the rules in this book on
personal experience, research, existing online netiquette precedents, and common
sense. Despite all efforts to the contrary, there may well be errors or omissions. If you
spot one, please let me know via email at the following Internet address:
ms.netiquette@albion.com. Naturally, you´ll follow the rules proposed in this book
for letting others know when they´ve erred."
Shea, 1994, s. 24
Hun retfærdiggøre ret hurtigt efter at bogen har sin relevans "Despite that disclaimer, most of the
rules in this book should apply in most areas of cyberspace." Shea, 1994, s23.
Bogen er altså baseret en god del på hvilke erfaringer hun selv har, problemet er blot hun ikke på
noget tidspunkt vælger at gå ind, beskrive, uddybe eller på anden måde validere de erfaringer, i
Side 14 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
forhold til konkret tid på nettet og lignende. Det har virket lidt som om de har kigget på hvilken
litteratur der har været omkring dette emne og det, at påføre sig på nettet, og dernæst tænkt de ville
udgive litteratur. I forhold til dengang så var det en speciel størrelse som stadigvæk virkede
fortrinsvist nyt for de fleste. Internettet er heller ikke en eksakt videnskab, så derfor kan der
argumenteres for den vej igennem, at bøger som disse kan fungere i en faglig sammenhæng. Og
hvis ingen andre vælger at skrive om dette begreb, Webetik, som anvendes flere steder, så kan
Shea(1994) have anset sig som værende den bedste og muligvis eneste kandidat til dette.
Internettets udbredelse kunne syntes for Shea for alvor at tage fart og hun kan have følt det
ansvarspålæggende at lave en guide ud fra de erfaringer hun drog sig på nettet. Dette kunne måske
være grundene episoder i hendes omgangkreds eller daglige online gang på nettet. Hendes føelse af
at dette var nødvendigt er hun ikke alene om. "Etiquette online is not just nice to have, it is
necessary." siger Preece, der med sin artikel er 10år efter Shea. Nettet er simpelthen for dynamisk i
sin form bestående af mange medier, kulturer, livssyn som hver kommer til med deres helt egne
måder at opfatte og gøre ting på. For slet ikke at tale om at der er alle mulige aldersgrupper
imellem. Derfor er en god etikette nødvendig for at folk opfører sig ordentligt og det er til at være
der.
Shea (1994) anerkender, at Netetik ikke er ens over alt på nettet;
" No. Online manners worldwide probably have more in common than, say, table
manners. But there are local differences"
Shea, 1994, s. 23
Med local mener hun ikke på verdensplan, men på forskellige steder på nettet. Dette standpunkt er
Shea ikke alene om. Preece ser dog længere ud og forklare forskellige medier, eller technologier
som han kalder dem kræver forskellige etikette, sproget i en instant sms er forskelligt fra det i en
asynkron e-mail. Folk forventer man opføre sig anderledes, og dette kan give problemer med nye
teknologier som udfordrer de normer der førhen var de accepterede.
I forhold til Shea giver også på nogle punkter mening, da de fleste af hendes eksempler er fra
bestemte forummer, frem for på flere medier. Disse forummer er også dem hun anbefaler, at man
kan starte, samt at de er et af de bedre steder at opholde sig. Hendes forskning i forbindelse med
bogen er ikke udelukkende på disse forummer, men består også i nogle interviews med forældre og
børn fra en af de lokale skoler hvor der er internet adgang.
Side 15 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Dette gør hun i forbindelse med at hun ønsker et dybere kendskab til de præcise holdninger
forældrene har i forhold til børnenes forhold til internettet. Børnene interviewer hun, for til dels at
finde ud af hvad de bruger tiden på nettet på, samt hvilken kendskab de har til de forskellige dele af
nettet. Interviewerne giver også en hel anden slags data end blot at observere hvad folk gør på
nettet. Man mister noget data ved at observere på nettet, da man f.eks. kan have problemer med, at
se hvilken baggrund folk kommer med. Om de f.eks. har modtaget undervisning, eller selv opsøgt
viden før de har givet sig i kast med det forum der nu engang bliver undersøgt. Derudover så kan
forskellige forummer tiltrække forskellige typer af personer, så man derved får en del af den samme
type. Chancen når man går ud på en skole for at indsamle empiri er den samme, da der er en chance
for eleverne færdes de samme steder på nettet, men chancen er der så i stedet for at man kan få et
indblik i hvilke tanker de gør sig.
Udover dette anvender hun også sine undersøgelser til at finde ud af hvilken politik de skoler, de
pågældende elever går på har af internet regler. Disse regler konkludere hun relativt hurtigt, at
eleverne har det fint med. Hun går ikke dybere ind i om dette skyldes at børnene, som kan læses i
citatet nedenfor, ville blive straffet for overtrædelse. Og at det igennem denne overtrædelse for
børnene måske ikke syntes videre smart, at videregive deres uenighed til en fremmed der havde
tænkt sig at anvende denne information til en bog deres skole og forældre havde adgang til.
Muligheden for at det var helt i orden med børnene at være på nettet på de præmisser skolen opsatte
var selvfølgelig også til stede. Problematikken i forhold til nærværende opgave var blot at dette ikke
var adresseret, samt udeladelse af beskrivelse af metoden omkring indsamling af data.
"They´re forbidden to access any USERNET newsgroup or other area of cyberspace
that their parents or teachers would disapprove of. They´re expected to know what
kind of material that includes and to leave the area immediately if they encounter it
accidentally.
They´re prohibited from using any form of obscene, harassing, or abusive language
online.
If they break these rules, they lose their these rules, they lose their school-sponsored
Internet accounts"
Shea, 1994, s. 110-111
Side 16 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Hvis vi ser på ovenstående citat, så regner forældre og lærerne med, at børnene selv kan styrer og
navigere udenom forbudte elementer. Her kommer Shea (1994) heller ikke videre ind på om
børnene har fået nogen introduktion eller anden form for vejledning. I forhold til introduktion og
vejledning spekuleres der både i hvilke elementer der har forbudt karakter, men også hvordan det
undgås at børnene overhovedet kommer i kontakt med disse elementer. Shea (1994) kommer senere
ind på, i bogen, at det at introducere børn til nettet og til hvordan man opføre sig på nettet, samt
beskytter sig er en opgave der bør løftes fælles at både forældre, lærer og institutioner(s110), men
hvordan det faktisk forgår i de opgældende steder hun indsamlede data står hen i det uvisse.
En vigtig del af hendes forskning virker altså umiddelbart til, at være omkring viden til og hvordan
man navigere rundt på nettet. Men på trods af dette, så omtaler hun ikke sine undersøgelser i en stor
del af bogen. Hun udnytter heller ikke dataen til en dybere analyse, men syntes nærmest kun at
bruge den til at understege punkter. Bogen virker til både at være en faglig diskussion i forhold til
nogle af de emner der berøres af internettet, men samtidigt en bog med vejledning til hvordan man
bør opføre sig på nettet. Det interessante er ved dette at som nævnt tidligere så er hendes
undersøgelses objekter børn, men selve guidelinen til online opførsel og anbefalinger i forhold til
børn er en forsvindende lille del af selve bogen.
Hun opstiller ti regler i forhold til hvad hun anser som webetik. Disse regler kalder hun for " Core
rules of Netiquette", de er listet herunder i forkortet version da hendes var fyldt af efterfølgende
forklaringer:
1. Remember the human
2. Adhere to the same standarts of behavior online that you follow in real life.
3. Know where you are in cyberspace.
4. Respect other people´s time and bandwidth
5. Make yourself look good online.
6. Share expert knowledge
7. Help keep flame wars under control.
8. Respect other people´s privacy.
Side 17 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
9. Don´t abuse your power.
10. Be forgiving of other people´s mistakes.
Shea, 1994, s. 35-45
Reglerne ovenfor her giver for de fleste god mening, uden nødvendigvis at kræve ret meget
forklaring når man går ud fra regel 2. Alligevel her en kort forklaring af de forskellige regler ud fra
forklaringer fra bogen. Første regel omhandler at man skal huske at den person eller personer som
man træffer online er et levende menneske som en selv. Denne tendens ses tit, da flere kan have
svært ved at argere korrekt når man ikke kan se den direkte effekt på et andet menneske af ens
handlinger.
En af hendes hovedreglerne, som ligger i regel 2, er at hun meget tydeligt gør opmærksom på at
man ikke skal gøre noget online man ikke var villig til at gøre i et rum fyldt med mennesker. Denne
tanke mener hun der kan sørge for at folk generelt tænker sig om og af sig selv følger de resterende
reglerne som står ovenfor.
Forsætter vi videre til regel 3 så omhandler den, at man skal huske at tænke over hvor man er og
frem for alt sørge for at orientere sig. Med orientering menes der, at man viser omtanke i forhold til
den kontekst man er i. Dette indebærer ikke blot at følge de opsatte regler, men også have en vis
forståelse for hvad der forgår her og nu.
Dette leder videre til 4 som omhandler at respektere folks tid. Shea kæphest i forhold denne er ikke,
som var den første opfattelse, folk der laver utroligt lange posts som enten ikke giver mening, er
ude af kontekst, eller kunne fortælles på den halve skriveplads. Det er også indbefattet under denne
regel, men for hende omhandler det mere når man aktivt opsøger andres tid. Dette kan være man
skriver til nogen i forhold til at få hjælp til noget, uden først at have tjekket om man kan finde svar
andet steds, om det er personens ansvars område og i det hele taget om man er ved at spilde
vedkommendes tid for at sige det rent ud.
5 omhandler ens egen udstråling. Dette handler ikke om at sørge for ens hår sidder rigtigt på et
billede på nettet. Om det overhovedet var så normalt som det er i dag at uploade billeder dengang er
en hel anden sag. Denne regel hænger sammen med de andre, da det omhandler hvordan din
fremføren er. Du skal sørge for, at tænke grundigt over hvad du skriver. Det fantastiske ved nettet
som Shea påpeger er at man ligepræcis har tiden til at tænke som om og sørge for at det man siger
Side 18 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
er så korrekt som muligt. Dette er både i formulering, stavning og at fremføre sine pointer korte og
præcise. Shea vil med denne regel gerne slå et slag for, at skrivningen er i orden.
Der kan diskuteres om ikke 4eren og 6eren på visse måder har en sammenhæng, da det må siges at
man da respektere folk ved kun at dele relevant viden. En af de ting der fascinere og fanger Shea er
deling af viden på nettet. Dette er en af de grundpiller hun mener internettet skal være opbygget
omkring. Det er ikke alt viden hun mener skal deles, da vi på den måde hurtigt drukner i ligegyldig
viden eller allerede eksisterende viden som havner tilbage i 4 hvor folk hurtigt spilder deres tid.
Regel 6 er ikke blot en regel for Shea, men fremføres nærmest som et bud eller en slags befaling.
Shea mener at man nærmest har pligt til at dele sin viden online hvis den er indenfor et område hvor
denne viden mangler.
I forhold til at opføre sig pænt online så har mener hun at man selv er en del af ro og orden. I
forhold til bogens alder findes det i skrivende stund nødvendigt at citere hendes beskrivelse af
begrebet flamewar, for at regel 7 bedre kan forståes, da begrebet i dag kan have en anden betydning.
" Does Netiquette forbid flamming? Not at all. Flaming is a longstanding network
tradition (and Netiquette never messes with tradition). Flames can be lots of fun, both
to write and to read. And the recipients of flames sometimes deserve that heat."
Shea, 1994, s. 43
Shea skriver at det kræver en vis modenhed at følge Netiquette reglerne som hun har opsat. En
modenhed som ikke alle voksne kan leve op til.
Det at respektere andre folks privathed giver god mening, ligeså meget som det gør uden for nettet.
Her inkludere det ikke kun at holde sig fra andres computere, men også undlade at læse emails osv.
Med ens magt på nettet tænkes der primært på moderatorer eller andre der er stillet med en eller
anden form for magt overfor andre brugere. Derfor er regel 9 mest tiltænkt dem der med til at styre
det hele.
Sidste skud på hendes 10 regels træ er at man skal være tilgivende overfor når folk laver fejl. Her
menes der ikke at man skal tilgive alt, men at hvis folk fortryder og generelt forsøger at arde sig så
skal de tilgives.
Side 19 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Selvom Shea´s 10 bud er 20 år gamle så betyder det ikke at de er helt uaktuelle den dag idag,
Vincent´s artikel fra 2008 anvender og anerkender Shea´s 10 bud som værende fornuftige, da de
bygger på samme principper som den gode opførsel vi ser uden for nettet. Vincent er specielt glad
for Shea´s tilgang til lingvistikken på nettet, hvor de begge går ind for korrekt brug af grammatik
og formuleringer. Også hos Preece er der visse af reglerne der har genlyd. Specielt dem omkring
ikke at spilde andres tid og igen at anvende ens lingvistik korrekt.
Hvis vi overordnet ser på hvad Sheas holdning til netetik, så mener hun at hovedaktøren i at dette
sker, er en selv. Hun lægger altså hovedansvaret for god opførsel og god netetik over på brugeren
selv.
Her er der forskel hos Preece. Hun har undersøgt hvilke løsnings muligheder der er i forhold til
etikette online. En af hendes løsninger er som Shea nævner at have et sæt regler som Preece forklare
at man ofte kalder Netiquette, hvilket dermed kan give en hvis form for forklaring på hvorfor
begrebet ikke dukker op så ofte. Her mener hun dog at problemet er folk der læser reglerne ofte
glemmer dem igen. Hun lægger dermed sit hovedsvar hos den så at sige lovholdende del.
"When upheld by moderators, community leaders, and participants they are more
likely to be successful; particularly for setting standards in the early days of
technology adoption or early in a community’s life."
Preece, 2004, s. 59
Udover man kan få forummet til at være med til at sørge for folk på en venlig måde overholder
reglerne, så nævner Preece også flere muligheder for teknisk support til det. De metoder som
nævnes er filter, kommunikations redskaber, søge og visualisering redskaber, samt bedømmelse og
belønnings modeller. En del af, eller alle, er nogle de fleste er støt på før. Filter sørger ofte for at
sortere uønskede beskeder, billeder osv. fra, men kan også blive brugt i forhold at rette sproget til en
mere ønsket tone ved at fjerne ord der ikke hører hjemme på ens forum eller hjemmeside.
kommunikations redskaber anvendes af moderatorer der kan gå ind og holde øje med forskellige
tråde og slette dem, eller låse dem. De har også mulighed for automatiske svar hvis de ikke skulle
være tilstede, det kommer an på hvilket system der anvendes. Søge og visualiserings redskabet er
behjælpelige med at identificere, bedømme og belønne deltagere til en online diskussion, nogle
programmer kan tilbyde mere service som f.eks. at finde mest aktive debattører osv. Bedømmelse
Side 20 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
og belønnings modeller bruges meget ofte hos f.eks. salgs sider. eBay er en af de mere kendte, hvor
man kan bedømme produkter og services fra 1-5 hvor sælgeren så belønnes med gode karakterer
hvis vedkommende har gjort et godt job. Det anvendes også på flere forummer hvor man kan klikke
på en post og her vælge imellem op til flere muligheder til at udtrykke ens mening omkring den.
Hvis vi afsluttende for afsnittet omkring webetik skal vende os mod noget dansk litteratur, så kan
det godt give lidt problemer, da begrebet ikke er nær så anvendt. Erkmann anvender alligevel kort
begrebet i sin bog fra Børns Vilkår.
Erkmann stiller til sidst i sin bog nogle spørgsmål som familien kan gennemgå som en slags guide
til hvordan hele det med børn og internettet er, samt som en slags familie opgave. Et af disse
spørgsmål lyder således " Hvad betyder webetik?" ( spørgsmål 33, s. 63), svaret på dette er
" Uskrevne regler for, hvordan man bør opføre sig på internettet, så alle kan være der
uden at blive generet" (Erkmann, 2010, s. 64)
Denne bog fra 2010, laver lidt samme antagelse som Sheas bog på trods af de mange års forskel.
Begge går udfra at alle har styr på hvad netetik er, da der heller ikke bliver brugt tid på at beskrive
hvad netetik er, med mere end to linjer. Specielt med Erkmanns bog kan dette være problematisk,
da den henvender sig som en guide til forældre der kan være nybegyndere eller uvidende. Nogle
forældre har en vis forhåndsviden, imens man må kunne antage andre starter fra et stort set blankt
begyndelses punkt. Og som begynder vil det være en fornuftig antagelse at visse af forældrene
starter med at finde information et mere officelt udseende sted, hvis ikke de får nok information fra
skolen side. Børns vilkår syntes bestemt at være et af disse steder. Derfor kan det syntes kritisabelt
at Erkmann vælger at bruge et begreb der syntes ret reelevant, specielt i beskrivelsen heraf, uden at
forklare dette begreb videre. Beskrivelsen "Uskrevne regler" giver et indtryk af vigtigheden, men
henlægger til at det er baggrundsviden brugeren allerede burde besidde.
Igennem bogen kommer Erkmann med forskellige links hvor forældrene har mulighed for enten at
lære mere eller læse dybere omkring forskellige emne. Siderne er alle oprettet af staten, men ingen
af dem er tilgængelige mere, blot fire år efter udgivelsen. I forhold til bogens emner er der heller
ikke meget opfølgning på Børns Vilkårs egen hjemmeside. Man kunne forledes til at tro at nogen
har efterlyst at der blev lavet noget materiale for nogle år tilbage og bogen er eneste tilbageværende
materiale.
Side 21 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
En sag fra 2012 forstærker hvorfor dette Webetik er vigtigere end den reelle rolle den får i dagens
Danmark. Jakob Nørmark skriver som en del af en større sag, der vil blive uddybet længere nede i
analyse afsnittet omkring en sag som fik Børnerådets formand, Lisbeth Zorning, til at ville tage
Webetik i skolerne op. I forhold til den konkrete sag så er det i forhold til hvordan nettet anvendes,
specielt Facebook lærer og elever imellem.
Digitalisering og dannelse
Dannelse
" Fra nu af hører dannelse uløseligt sammen med begrebet kultur og betegner primært
menneskets specifikke måde at udvikle sine naturlige anlæg og evner på. "
Gadamer (2007) s. 15
Begrebet dannelse er et gammelt begreb som har været anvendt længe. Dannelse har skiftet
betydning igennem tiden, ifølge Gadamer så har dannelse i starten handlet om det mere naturlige,
f.eks. dannelsen af lemmer. Begrebet digital dannelse kommer som en slags videreudvikling på
begrebet dannelse. Derfor er det interessant kort at kigge et blik på selve begrebet dannelse. I den
forbindelse er det Gadamers udlægning der et blevet lagt fokus på. I forhold til begrebet dannelse så
har Gadamer hentet en del af sin forståelse for dannelse fra andre teoretikkere. Han bruger blandt
andet Kant ens pligt imod en selv. Hvor man har pligt overfor sig selv i forhold til at blive mere
udviklet, Kant kalder ikke dette dannelse, men Gadamer ser helt klart nogle ligheder. Gadamer
leder denne tanke videre på dette har at gøre med at danne sig selv. Gadamer laver også en slags
skenen imellem kultur og dannelse. Det ligger dybere end det. Det handler om en anderledes
sammensmeltning der giver en, en følelse af opnåelse. Dannelse betyder noget andet og mere end
blot kultur. Det handler mere om udvikling af evner og talenter. Man kunne her fristes til at forlede
sig til at tro at dannelse så bør være enhvers mål. Men Gadamer fastslår at dannelse aldrig kan være
et mål i sig selv, medmindre der er tale om evaluering i pædagogisk sammenhæng.
" Ganske vist gælder det også i dannelsen, at det, hvormed og hvorigennem man
bliver dannet, helt gøres til ens eget."
Gadamer (2007) S.16
Men dannelse er ikke et værktøj, der kan miste sine funktioner, men derimod bliver alt opbevaret
og forsvinder altså ikke. Gadamer giver anerkendelse til Hegel som han mener er den der er mest
præcis i hvad egentlig dannelse er; Eksistensbetingelse er dannelse.
Side 22 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
"For åndens væren hænger væsensmæssigt sammen med ideen om dannelse"
Gadamer, 2007, s. 17
Gadamer fokuser meget på selve den spirituelle proces i hans beskrivelse af dannelse og forsættere
videre med at sige;
" Den arbejdende bevidstheds selvfølelse indenholder alle de momenter, der udgør
den praktiske dannelse: at lægge afstand til begærets umiddelbarhed, til personlige
behov og private interesser og at påtage sig noget alment. "
Gadamer, 2007, s.18
Individer der hæver sig fra deres naturmæssige til deres åndelige væsen vil være på vej til at blive
dannet hele tiden igennem sprog osv. da vedkommende kan gøre dette til sit eget. Derfor kan
dannelse ske hele tiden som er hvad Gadamer beskriver i ovenstående citat. Dannelsens væsen er
ikke en fremmedgørelse som sådan pointere han videre, selvom denne forudsætter fremmedgørelse
så er det som at vende hjem til sig selv. Dermed skal det forstås at dannelse ikke kun er den proces
hvor ens sind, eller ånd, historisk hæves op til det almene, men også påvirker det element den
dannede bevæger sig i. Det er altså ikke en bestemt fremgangsmåde eller en bestemt type adfærd
der ligger som en forudsætning for at dannelse sker, men det er derimod om en tilblevet væren. Det
hjælper altså ikke individet at forsøge at betragte et kunstværk nøjere eller forsøge et dybere studie
af dette hvis ikke man har udviklet en modtagelighed for kunstværkets anderledeshed. Hvis man er i
besiddelse af en dannet bevisthed så vil dette ikke kun være begrænset til et enkelt område. Det
dannede sind formår også at kunne klare sig inden for flere punkter ifølge Gadamer. Den kan
bevæge sig i alle retninger. Han kalder den afslutningsvis for en almen sans ( Gadamer s.22)
Digital dannelse
"Du opnår digital dannelse ved at indgå i trygge og værdiskabende samspil med andre
mennesker i den virtuelle verden. Det gør du ved at forholde dig positiv, men også
kritisk til andre brugere. Og nøje overveje egne og andres intentioner, handlinger og
udtryksformer i den virtuelle virkelighed." 25/12 2014 http://digitaldannelse.org/
Citat kan kort koges ned til at digital dannelses hovedpunkt handler om at man skal evne sig at
begå sig både socialt og etisk i den virtuelle virkelighed. Hjemmesiden som citat et stammer fra
Side 23 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
er en af de første der kommer frem hvis man forsøger via nettet at blive klogere på begrebet
digital dannelse. Derfor er det også interessant at se på hvilken fortolkning hjemmesiden
anvender af digital dannelse. Det kan nemlig være en ret diffus størrelse at komme med en
præcis betegnelse for. Siden henvender sig med workshops og deslige til skoler, foreninger og
virksomheder og må derfor altså anse sig selv som en slags eksperter inden for dette felt.
Firmaets fokus ligger på digital dannelse, men de ser digital dannelse som en del af et slags
regnestykke de har sat op. "Digital færdighed + Digital dannelse = Digital kompetence"
(Digital dannelse.org Hvad betyder digital dannelse). Digitale færdigheder udviser du når på
mobil eller computer chatter, blogger, foretager salg eller køb, laver profiler osv. Avancerede
færdigheder mener digitaldannelse.org er når man kan lave mere kompliceret indhold, så som
applikationer, hjemmesider, databaser og lave forskellige typer af ændringer og manipulationer
i video og billeder. Hvis man besidder både digital dannelse og digitale færdigheder, så er man
det de kalder digital kompetent. Selvom man er super dygtigt til at bruge computeren med alt
hvad dette kan indebærer, er man altså ikke digital kompetent før man forstår også at indgå i det
sociale del af aspektet ved at færdes virtuelt. Siden nævner specielt ulovlige og uetiske fo rmål
som tydelige beviser på manglende digital dannelse.
"Du har opnået digital kompetence, når du forstår både at bruge dine digitale
færdigheder, så du indgår i værdiskabende sammenhænge med andre og samtidig
udviser digital dannelse i din ageren på internettet"
25/12 2014 http://digitaldannelse.org/
Man kan på sin vis konkludere at firmaet mener, at når man besidder digitale kompetencer, så er
har man hvad der skal til for at kunne være en del af nettet på bedste vis. Man kan bidrage
bedre, passe bedre på sig selv og andre, imens man samtidigt gør nettet til et bedre sted at være,
alt imens man får mest ud af at være online. Firmaets fokus lægger som tidligere nævnt primært
på digital dannelse, da det er her de mener der er størst behov for forbedringer. Digitale
færdigheder opnår de fleste igennem at forsøge sig, at bruge på nettet eller blot ved at læse
manualer og lignende. Man kan så at sige at man blot anvender nettet når man anvender digitale
færdigheder, imens man får en forståelse for personerne på den anden side af skærmen ved
digital dannelse når man ser på den måde digitaldannelse.org anvendelser de to begreber.
Begrebet digital kompetencer bliver ikke kun hos digitaldannelse.org sat i forbindelse med
digital dannelse. Undervisningsministeriet anvender dem også sammen. Dette gør de i
Side 24 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
forbindelse med et udspil i 2009 til folkeskolerne, som bliver betegnet "Fælles Mål 2009 - It- og
mediekompetencer i folkeskolen". Selve udspillet endte med at komme i 2010 til offentlig skue.
Det længere citat herunder er hentet fra Undervisningsministeriets publikation Fælles mål under
beskrivelse af Digital kompetence;
"Den nye digitale dannelse omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også
kompetencer. Det gælder kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling
og it-brugerens evne til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer.
Med web 2.0 bliver itbrugeren også aktør i en it-omverden. Den enkelte får behov for
at forstå sig selv og de øvrige aktører på nettet. At gennemskue, hvem der
kommunikerer med hvem, på hvilke præmisser og i samspillet mellem intentioner,
udtryksformer og handlinger, der skaber den aktuelle itomverden. Derudover omfatter
et digitalt dannelsesbegreb evner til at kunne tilpasse sig stadige nye udfordringer og
betingelser i den digitaliserede omverden. Børn og unges formelle og uformelle
tilstedeværelse i web 2.0- omgivelser betyder, at skolen fremover skal kunne rumme
disse uformelle kompetencer og støtte eleverne i tilegnelsen af en digital og
tidssvarende dannelse.
Fælles mål, 20l0, s.5
Her kommer betegnelsen ny digitale dannelse frem. Ministeriet har altså valgt at definere hvad ny
digital dannelse er i deres opfattelse. Hvordan den gamle definition på digital dannelse lyder bliver
ikke nævnt i sammenhæng med Fælles mål, eller Faghæfte 48 som den betegnes som visse steder.
Det må antages at dem der følger med i ministeriets arbejde, og derudover er en del af dette, f.eks.
lærer, må vide hvad den gamle definition lød på. Begrundelse for dette er ændrede tider, hvor man
er nød til at lære sig at tilegne sig de nødvendige kompetencer til at kunne agere som medborgere
og medarbejdere i det videnssamfundet vi lever i der indbefatter web 2.0 teknologier. Dette gør at
man ikke længere bare kan opfatte it som et isoleret værktøj eller som en alenestående teknologi der
kræver sin egen afgrænsede faglighed. Dette gør at man heller ikke længere vil kunne betegne
digitale færdigheder som en evne der udelukkende omhandler det at man kan betjene it. Det har
ændret i forståelsen for de kompetencer inden for informationsteknologien og it-relaterede emner,
der forbindelse mere med dannelsesbegrebet. Derfor bliver det mere centralt i samfundet og dermed
også et centralt begreb i skolen at tale om denne dannelse. Undervisnings ministeriet har derfor
Side 25 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
anset det som nødvendigt at inddrage kompetencer i deres definition af nye digital dannelse. Det
skal hjælpe med at ruste børn og unge til det fremtidige jobmarked.
En anden der også kommer ind på at være digitalt kompetente er Nyboe. Ingen børn er født digital
kompetente og det kræver medie oplevelser, i samarbejde med den rette vejledning eller sparring at
kunne tage denne viden og omforme denne viden og kunnen til digitale kompetencer. Videre
forsætter hun at de digitale medier er for børnene en slags redskaber som de anvender i udviklingen
af deres sociale og kommunikative evner. Denne udvikling skal dog i følge hende hjælpes på vej for
at den kan give dem de tilstrækkelige digitale færdigheder de har brug for. Denne hjælp skal
komme fra de voksende, altså lærer, forældre og pædagogerne. Hun nævner her specifikt flere af de
roller der er kendt i børnenes liv fra det offentlige, da hun mener det er samfundets opgave at være
med til at sørge for at alle har lige muligheder for at kunne få den hjælp der skal til for at udvikle
digitale færdigheder og kompetencer.
I denne forbindelse snakker Nyboe om digital dannelse. Hendes fortolkning af digital dannelse er at
den grundpille som der skal til for at barnet, eller den voksne er, det at have tilstrækkelige
digitale færdigheder og kompetencer. Disse handler om at kunne anvende de digitale medier
og værktøjer på en kreative og kritisk måde, have forståelse for både sig selv og sin omverden,
og at kunne bygge broer mellem de forskellige færdighedstyper, den enkelte besidder. Det er
et livslangt lærings- og udviklingsperspektiv hvor man aldrig helt bliver færdig dannet ifølge
Nyboe når man snakker digital dannelse. Digital dannelse giver individet evner til at kunne
begå sig i en verden der forandre sig hele tiden. Derigennem kan vedkommende udvikle brede
kulturelle kompetencer i samspil med verden og kunne udvikle og forme sin egen identitet i
en verden hvor de digitale medier spiller en stadig større rolle i den almindelige hverdag
(Nyboe 2011).
I forbindelse med de digitale mediers fremgang, og i det hele taget den mere gængse og stigende
hyppige omgang med nettet, er begrebet digital dannelse fremkommet. Digital dannelse er den type
dannelse der sker via nettet til at kunne forstå og klare sig på nettet.
Digital literacy
Digital literacy is the knowledge, skills, and behaviors used in a broad range of
digital devices such as smartphones, tablets, laptops and desktop PCs, all of which
are seen as network rather than computing devices. Digital literacy initially focused
Side 26 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
on digital skills and stand-alone computers, but the focus has moved from stand-alone
to network devices.
25/12 2014 Wikipedia.dk
Begrebet figurer også på engelsk som digital literacy. Den danske version dækker mere over det at
blive voksen og mere dannet, som ordet også giver en ide om. Digitale literacy dækker mere over
de færdigheder man får og kan erhverve sig. Forskellen på de to betydninger kan bunde i den
danske måde at fortolke begrebet dannelse. Når dannelse figurer er det typisk i forbindelse med
læring på et anderledes og højere plan. Det plan hvor man ikke blot bliver klogere, men også
udvikler og ændre sig. F.eks. taler man om at man igennem sin tid på gymnasiet bliver et dannet
menneske. Der er altså mere tale om et helt udtryk. Imens den engelske literacy mere omhandler
evner og færdigheder som bliver konkret erhvervet. Der er mere tale om enkelt dele her. Dette
kunne være mere præcis om man havde lært sine geometriske færdigheder i matematik.
Mediekultur og bagland
Selve begrebet mediekultur kan være et meget bredt greb at anvende. Dette bliver mere klart, da
ordet er en sammen sætning af de to komplekse begreber medie og kultur. Det digitale
paradigmeskift har haft den konsekvens, at vi har haft behovet for at have et begreb at anvende for
at beskrive forholdet imellem digitale medier og kultur. Kulturbegrebet har skiftet betydning
igennem tiden, en historisk gennemgang vil blive undladt i denne opgave og fokus vil holdes på den
nuværende betydning. Kultur bliver anvendt som et slags refleksivt begreb for læring, der giver
dannende egenskaber og giver en sammenhængsskabelse. Et eksempel på dette er at mange anser
en tur på museet som en kulturel begivenhed af dannende karakter. Derfor kan man altså se
mediekultur som diskurser hvori medierne spiller en rolle i f.eks. socialisering i større eller mindre
grad, også kaldet mikro- og makro niveau.
Rasmussen ( 2011) antager at alle medier kan ses som vidensmedier. Medierne er kulturelle og
meningsgivende ressourcer både for modtageren men også for samfundet. Hun ser ud fra et
mediekulturelt perspektiv på adgangen til de digitale medier som et spørgsmål om adgang til
netværksmedier med mulighed for at kunne "udtrykke sig i multimodale, audiovisuelle tegn- og
kodesystemer" (Rasmussen, 2011, s. 119). Hvis vi vender tilbage til antagelsen om at alle medier
kan være vidensmedier, så har de digitale medier ekstra stor potientale i forhold til
Side 27 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
videnskonstruktion hos brugeren. Dette er fordi nettet tilbyder helt nye interaktions muligheder,
bruger engagement og dialog.
Dette blev endnu mere udbredt i forhold til Web 2.0 medierne hvor brugergenerede indhold blev sat
mere i centrum. Det er blandt andet de sociale medier som der er tale om. Grænserne mellem
læser/bruger og tekst brydes ned til fordel for en et nyt konvergeret rum der inkludere deltagelse og
kommunikation. I forhold til andre medier kan kommunikationen gå begge veje fremfor primært at
være ensrettet som f.eks. bogen. Hjemmesider som Youtube.com anses som en kulturelt ekspressiv
deltagelseskultur ( Rasmussen, 2011, s. 123), der skaber nye brugerinnovaivitet hvor det bruger
generede indhold i stigende grad bliver mere omdiskuteret end det professionel lavede.
Denne deltagelses kultur har Picone, 2008, lavet en model over som ses herunder. Her kan der ses
hvor forskellige typer af handlinger der kan gøres online placeres. Selvom dette kaldes for
deltagelses kultur så mener Picone, at enhver aktiv side eller bruger der ligger i leanforward/production-feltet har behov for at der findes brugere der ligger i den passive ende som,
uden nødvendigvis selv at producere.
I forhold til medie delen af begrebet så er der i denne opgave fokus på de digitale medier. Derfor
kan man sige det er den digitale mediekultur som der er sat fokus på i denne opgave. Med de
Side 28 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
digitale medier menes der medier der kan få adgang til nettet, altså tablets, smartphones, computere
m.m.
Børn og unge ser de digitale medier som en del af det hele fremfor forskellige dele. De ser den
globaliserede, digitale mediekultur som en kultur hvor alle mediere fungere sammen. Dette uden de
svækker hinanden, men de medvirker blot til at forstærke hinandens muligheder. Det er en
mediekonvergens som giver helt nye teknologiske koblinger og derfor i realiteten nye kulturelle
dimensioner. Her optræder den enkelte som aktiv bruger der både producere, men også modtager.
Dette i form af leg, flere forskellige sociale fællesskaber og netværks.
Den digitale mediekultur er specielt relevant i forhold til børn, da børn er mere og mere med på de
forskellige digitale medier. Specielt på Facebook er en stor andel børn og unge. Medierådet for børn
og unge lavede en undersøgelse i 2013 som viste at 98% af de adspurgte teenagere har en social
medieprofil. Et af de mest populære eksempler på et sted man kan have en social medieprofil er
Facebook, som de fleste er bekendt med. I forhold til Facebook fandt undersøgelsen, at 86% af de
adspurgte unge er på mindst en engang om dagen for at tjekke for opdateringer. I forhold til mere
aktiv deltagelse fandt undersøgelsen at 71% af de unge kommenterede, svarede eller trykkede
syntes godt som en daglig aktivitet også. En stor del af de unge føler at man er nød til at være med
her for at kunne følge med i hvad der ellers forgår udenfor den tid man ses. Dette er med til at
understrege den vigtige placering og indflydelse de sociale medier har i børns og unges hverdag.
Hvilken relevant sammenhæng der så er at drage imellem mediekultur og børnekultur er jo så et
interessant spørgsmål. Hvilke paralleller der kan drages. Børn bliver mere og mere en del af den
digitale verden med lettere og lettere adgang til de forskellige medier.
Den digitale mediekultur bliver altså mere og mere en del af børnenes hverdag. Dette fungere for
børnene i et slags sammenspil mellem børnekultur og mediekulturen der for børnene næsten kan
syntes en hormogenmasse. Børnene påvirker den digitale mediekultur og den anden vej rundt. Et
bevis på dette eksemplificeres af Montgomery;
"For the most part, however, the heavily promoted commercial sites, sponsored
mainly by media conglomerates and toy companies, are overshadowing the
educational sites. Because of the unique interactive features of the Internet,
companies are able to integrate advertising and Web site content to promote "brand
Side 29 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
awareness" and "brand loyalty" among children, encouraging them to become
consumers beginning at a very early age"
Montgomery 2000 s.145
I forbindelse med diskussionen af mediekultur kontra børnekultur er det så endvidere interessant at
hvis man følger tanken om disse to går i spænd, at se på hvordan børnenes voksenkreds håndtere
dette. Her tænkes der på det bagland der er nævnt i problemformuleringen. Dette er forældre,
undervisere, lærer og pædagoger der danner en fast ramme omkring børnenes hverdag. Hvis vi ser
på citatet fra Montgomery så er det nødvendigt at sørge for børnene har redskaberne til at håndtere
disse påvirkninger der er direkte rettet imod dem. Nettet udvikler sig hele tiden og Montgomery kan
påtaler at firmaer osv. hele tiden bliver bedre og bedre til at fokusere deres reklamer og anden
påvirkning direkte mod den enkelte.
Nyboe mener ikke dette kræver at pædagogerne og lærerne skal være eksperter inden for de den
kreative medieleg og læringsproces, men det kræver et minimum kendskab til medierne. Man skal
altså have en vis forståelse af håndtering sådan at man evner at guide børnene og derigennem kunne
inspirrer børnene til at have lysten til nettet. Udover lysten så kan den voksne også den vej igennem
guide barnet til at have en sikker adfærd og udvikle sine digitale færdigheder og kompetencer.
Debatten går også på hvem der har det egentlige ansvar. Hvis det er lærer og pædagoer bør disse
blive undervist i, eller på anden måde erhverve sig kompetencerne til at håndtere hele det digitale
aspekt i børnenes hverdag. Nogle vil mene efterhånden som nyrer generationer kommer ud på
arbejdsmarkedet og tager over, vil disse automatisk være mere kompetente. Men spørgsmålet er
også hvor kompetente de bør være. Om de blot bør kende til de digitale medier, eller om de skal
have en dybere indsigt i hvordan børnene bruger medierne, hvor de færdes osv. Samt om de blot bør
sidde som observatører og kun gribe ind i nødvendige situationer, eller om de bør have en
undervisende egenskab.
Børnene
"Medierne, som er en del af kulturen, bruges på forskellige måde af børnene, når de
skal konstruere mening og sammenhæng i deres liv. På grund af de mange kulturelle
tilbud er børn blevet vænnet til at vælge, og de vælger ud fra krav om relevans og
mening i forhold til deres liv og den situation, de befinder sig i."
Side 30 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Jessen, 2001, s. 18
Når børnene er online så beskæftigede de sig med forskellige ting. En stor del handler dog om
social interaktion som f.eks. det at chatte. Jessen, 2001, har undersøgt børn på et chatforum.
Han kan konstatere at børnene anvender dette medie som et både - og. De fravælger altså ikke
social interaktioner udenfor den digitale verden, men har interaktioner begge steder. Han kunne
konkludere at børnene anvender dette univers lidt som når de leger, der bliver udforsket, prøvet
identitet af og i det hele taget forgår det som en forlængelse af legen. Flere af børnene ser det dog
som en fordel ved chatten at det fysiske mangler, da det gør chatten anderledes personlig og intim.
Børnene lærer af sig selv at begå sig og hvordan de skal opfører sig. De lærer hvad der skal til for at
gøre sig selv spænende overfor andre og hvordan man får andres opmærksomhed. Reglerne for
hvordan man skal opfører sig for at være med er en del af dette. Visse børn prøver sig med
slagkraftige ord i dette forum der ikke er overvåget af voksne, men bliver hurtigt afvist når de ikke
syntes at have forstået hvordan man bør opfører sig. De kompetencer børnene lærer fra chattens
verden er centrale i følge Jessen. Det globale og de virtuelle verdener er de nye opvæsktvilkår hvor
relationen mellem det lokale og globale skaber nogle forskellige og anderledes samfundsmæssige
og kultureelle kompleksiteter. Chat udvikler i høj grad kommunikation samt giver evner til at skabe
"orden" i kaos - eller i det mindste at lærer dem at navigere. At navigere i kaos er måske også meget
relevant med mere og mere information der flyder i en mere global verden, hvor vi hele tiden skal
vide mere og kunne mere.
Jensen og Trække (2013) undersøgte gymnasieelevers brug af Facebook. Gymnasieeleverne ligger
lige på grænsen til at være for gamle til at hører ind under børn og unge, men tendenserne er
alligevel interessante til at de medtages, da alders grænsen for visse elever vil passe med ældre
teenagere. Man fandt at unge havde problemer med at regulere deres forbrug i timerne og at lærerne
samtidigt var frustrerede over dette at de enten ignorede det eller valgte at forbyde brugen. Lærerne
burde i stedet hjælpe eleverne med at reflektere over konsekvenserne ved bruget i forhold til prisen
ved at multitaske i forhold til hukommelses- og opmærksomhedskrævende omkostninger. Her var
Jensen og Trække (2013) noget overraskede over at de digitale medier i meget ringe grad blev
anvendt til undervisningsbrug. Til gengæld opdagede de hvor opmærksomme de unge var på at
sørge for at holde deres holde deres Facebook privat, samt utroligt opmærksomme på hvad de lagde
op eller lavede på andres væg. Enhver kan være rekdatør så at sige på Facebook så derfor skal man
være opmærksom på hvad man siger og gør i forhold til om det er noget der vækker folks interesse.
Side 31 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
" I alle fokusgrupper var der derfor også en konsensus om at den grundregel ikke at
gøre eller sige noget på egen eller andres profil, som man ikke ville gøre eller sige i
fuld offentlighed, og om at indtage en principielt fornuftigforsigtig adfærd - uden dog
at lade sig begrænse så meget, så det bliver en trussel mod den kommunikation, som
udgør mediets berettigelse og tiltrækning"
Jensen og Trække 2013, s. 124
Alle var altså opmærksomme på den effekt det kan have at gøre noget på Facebook, det kan nå
længere ud end de fleste regner med og derfor har man lært at der er en konsensus om at man
opfører sig pænt så at sige.
De digitale indfødte
Et af de større problemer i forhold til børn, nettet og deres forældre, er at denne teknologi stadigvæk
syntes ny for mange. Teknologi og selve nettet er ikke et fænomen der er helt nyt længere. Mange
børn er efterhånden opvokset med internettet som en del af deres hverdag og har derfor et helt
naturligt forhold til dette. Nogle vælger at kalde disse børn for de digitale indfødte, specielt nogle
forskere vælger at anvende dette begreb når de forsker i emnet. Begrebet anvendes også til tider på
børn der udover at være opvokset med internettet også lever en stor del af sin tilværelse her. Disse
børn kan typisk være dem der agere meget online. Det interessante er at det ikke nødvendigvis er
den gruppe børn man umiddelbart tænker på som primært er fokusgruppen når man omtaler de
digitale indfødte. Den gruppe der for eget vedkommende først lander i tankerne er de børn der altid
sidder foran pcen og spiller. De børn der næsten ikke er til at trække væk fra computeren fordi de
lige skal gøre det færdigt de er i gang med. Denne gruppe børn er dog langt mindre end den gruppe
børn der som regel er i fokus for dette. Den reele gruppe som der ofte er fokus på i den
sammenhæng er de børn der færdes mere på nettet end man umiddelbart tror. Det er de børn der
f.eks. har deres egen smartphone. Disse børn tjekker telefonen og ofte online funktioner op til flere
gange i timen. Der har været flere artikler omkring en begyndende afhængighed til dette medie som
resultere i at nogen ikke kan gå på toilettet uden at medbringe deres smartphone.
Forældre til digitale indfødte
"In many families, it is the child who introduces the technology into the homes, who
maintains it, and who tries to explain the new developments to the parents. Also, it is
often the youngsters who become the internet adventures, exploring new corners and
Side 32 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
novel capabilities while the parents rarely log in, or remain content with a little email
and a few favorite web sites. The knowledge the children gain during their Internet
explorations is transmitted quickly to one another, but few parents may tune in. "
S.246 Wallace
Ovenstående citat illustrere fint hvad et af hovedproblemerne for disse forældre er. Internettet virker
som dette nye ukendte område hvor forældrene kan syntes at have svært ved at bunde, alt imens
deres børn stor trives derinde. Største delen af forældrene til denne generation af digitale indfødte
kan få følelsen af at være magtesløse overfor dette nye sted. Wallaces beskriver at mange forældre
har svært ved at have en klar holdning til internettet. Hun giver et eksempel på en sag der fik
debatten til at bruse op omkring hvorvidt nettet var skadeligt. Sagen omhandlede et skoleskyderi
hvor man efterfølgende opdagede at de unge der havde stået bag, havde haft internet sider hvor de
udtrykte had overfor skolen, lærerne og de andre elever. På disse sider havde de fundet ligesindede
der endog opildne til at de unge skulle gennemføre deres planer. Denne begyndte meget hurtigt at
omhandle om internettet var det rigtige medie at lade børn og unge færdes på. I forhold til sagen
begyndte selve diskussionen omkring internettet at falme hurtigt, da det kom frem at disse unge i
forvejen var meget utilpassede. Derfor mente mange, derigennem flere eksperter, ikke at internettet
alene bar skylden i denne tragedie. Wallace fortog i forbindelse med sine studier også en
undersøgelse hvor hun kunne konstatere at forældrene også fandt at internettet havde nogle positive
sider som var værd at understøtte (s 248).
Som nævnt i dette afsnit er internettet et ukendt område for forældrene og derfor kan de i følge
Wallace havde nogle problemer med at vurdere hvad der kan være til skade for dem og hvilke
trusler der er på nettet. Derudover sker udviklingen på nettet også med en sådan hast, at nogle af de
løsninger forældrene kommer på, som f.eks. at blokere bestemte sider, hurtigt kan omgåes eller
erstattes af en ny.
EU Kids
Den første af sin slags i den størrelses orden i Europa. Rapporten er senere blevet opflugt af EU
kids Online II som beskrives efter dette afsnit. EU Kids Online undersøger forskellige studier der
er lavet i 21 europæiske lande i forhold til børns brug af internettet. Derudover har Eu Kids Online
også undersøgt hvilke risikoer og positive muligheder som internettet tilbyder. Denne undersøgelse
inkludere næsten 400 studier af børn i aldersgruppen 0 til 18år gamle. Rapporten fremhæver de
Side 33 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
områder hvorpå der er lavet mest undersøgelse men også hvor der er mangle i viden. Rapportens
formål og opsætning er designet med fokus på at kunne hjælpe med at videregive data til at hjælpe
politik og fremtidige undersøgelser i Europa på børns internet forbrug. Mange af landene med
mindre internetbrug har meget mindre data omkring børns internet forbrug i disse lande. Mange af
studierne i disse lande er kun udført af forskningsinstitutter.
Figur 1 Billeder til vestre er figur 6 fra Eu Kids s8 Figuren til højre er figur 7 fra side 9
Rapporten fremhæver forskellen på hvor mange underrsøgelser der er lavet af internet brug i
forskellige lande i Europa, som ses på figuren over her til venstre, med Danmark som en af de
højeste. Hvis vi ser på figuren til højre så viser den hvilke alders grupper der oftes studeres.
Teenagere er utroligt populære som der kan ses, hvilket er også der hvor der ses flest møder med
risiko emner. Rapporten har her en svaghed i, at indsamlings metoderne har været forskellige. De
yngste grupper er knap så spurgte, da det kan være vanskeligt at få data ud af dem. Derudover
opdagede man at undersøgelser på teenagere ofte har kvalitet af kvantitative metodevalg imens man
ved de yngre børn ofte anvender kvalitative metodevalg.
Den relative mangel på kvalitative metoder med ældre teenagere betyder, at resultaterne mangler
kontekstualisering eller fortolkning i forhold til de erfaringer og opfattelser af disse unge selv.
Rapporten evaluerer risikoer i de forskellige lande, hvor de viser at jo mere internettet er anvendt jo
større er risikoerne. Disse forskellige risikoer er så fordelt i forskellige typer af risikoer og ser ind i
forskellige måder de kan blive mindsket på med forskellige midler.
Side 34 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Som nævnt er EU rapporten den første af sin slags, hvilket giver den nogle begrænsninger.
Rapporten har f.eks. måtte tage til takke med den data de kunne få fra forskellige steder og blot
kunne håbe på dataen var valideret nok. Blandt andet fandt forskerne, at der var meget data at
indhente omkring adgang og brug af nettet frem for online risikoer. Dette var tilfældet selvom
risikoerne var omtalt i op mod en tredje del af alle studierne. De mest forsket emner viste sig at
være børns online-adgang og brug, efterfulgt af lister over deres online interesser og aktiviteter. Få
undersøgelser i hvert land overvejede børns færdigheder, frustrationer, søgestrategi, kreative
aktiviteter, læring eller andre emner (EU Kids Online s.10)
Man må forvente at forskerne der har lavet rapporten har sørget for der har været en vis kvalitet i
dataen ved indsamling. Et af punkterne her er de steder hvor det er et forskningsinstitutet der har
udført undersøgelsen, hvor man må gå ud fra dataen har en vis kvalitet, men også måske kunne
mangle noget adspredelse. Dette er der så taget forbehold for i EU II rapporten.
EU II rapporten
EU II er en opfølgende større rapport der kom efter EU kids. Den bygger på flere lande og er
baseret på en anderledes empiri indsamling.
I årrækken 2009-2011 gennemførte en række forskere fra 25 lande fra Europa en stor international
undersøgelse. Den undersøgelse der var slut produktet af dette fik titlen EU Kids Online II:
Enchancing Knowlegde Regarding European Children´s Use, Risk and Safety Online.
Empirien bag denne undersøgelse tog udgangspunkt i en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse som
indbefattede 25.142 børn og unge som alle var i aldersgruppen 9-16år. Udover disse børn var der
også en forældre knyttet til hvert af disse børn. Danmark var en af de 25 europæiske lande hvor der
blev indsamlet data fra 1.001 respondenter.
Hovedfokussen for undersøgelsen var at undersøge nogle bestemte emner i forbindelse med børn og
unges, de 9-16årige, internetforbrug. Emnerne som ansås som hovedrisikoområder i forbindelse
med færden på internettet for den aldersgruppe var pornografi, mobning, modtagelse af seksuelle
beskeder, kontakt med fremmede, offline møder med online bekendte, potentielt skadeligt
brugergenereret indhold, samt deling og misbrug af personlig data.
Side 35 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Baggrunden for denne undersøgelse var et ønske om at skabe et vidensgrundlag på tværs af nationer
der kunne medhjælpe til, at kunne skabe love og vedtage politikker der ville kunne skabe et bedre
og sikrer online miljø i Europa for børn og unge.
I forbindelse med denne undersøgelse var det ikke blot hvilke risicier børn og unge møder online
der blev undersøgt. Det var også følgevirkningerne i forbindelse med disse møder denne færden
kunne ende i. I den forbindelse kom man frem til at mødet med disse farlige elementer ikke
nødvendigvis havde skadelig virkning på børnene og de unge, men det indebar en risiko for dette.
En af de åbenlyse styrker ved denne undersøgelse er dens størrelse samtidigt med at den er så er så
omfattende i forhold til at indbefatte en del relevante faktorer. Der er også en svaghed her, da de for
en af aldres grupperne havde ændret i hvilke spørgsmål der blev spillet. Dette var de helt yngste, de
9-10årige som var frataget her. Dette er et af problemerne med denne undersøgelse, da det virker
løst hvilke undergrupper børnene og de unge er delt ind i, samt hvornår man så har delt deres
resultater op. Derfor ville en dybere grad af anvendelse af kvalitiative elementer kunne have
afhjulpet nogle af disse forståelsesproblemer, i forhold til præcis hvordan den kvantiative data skal
forstås og hvad den indbefatter.
På trods af EU Kids Online II´s svaghed er den en af de bedste og største tilgængelige
undersøgelser af nyere slags. Dette er også grundlaget for at dens data bliver anvendt til analyse i
nærværende opgave.
Resultater
EU Kids
Som ses i figurerne 1 oppe i litteratur afsnittet så er Danmark en af dem der bruger nettet allermest.
Her i resultat afsnittet er det primært resultaterne omkring Danmark der er fokus på, men for at
sætte dem i perspektiv vil der blive indhentet noget data fra andre europæiske lande.
Rapporten fandt at i de lande der havde høj brug af internet forbrug, Tyskland, England og som
nævnt Danmark, fandt man at der var en hel del fokus på fra mediernes side, i hvilke risikoer og
sikkerhed der var i forhold til internettet. Siden Danmark ligger som en af de største og hyppigste
bruger af nettet ligger vi også i en højere risiko gruppe. Dog konkludere rapporten at selvom
Side 36 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Danmark, sammen med Sverige ligger højt på børns internet forbrug så ligger deres online risiko
kun på medium niveau.
" More promisingly for public policy, high use may also be
associated with only average risk, notably in Nordic countries
where both regulation and awareness are most developed,
these countries having ‘led’ in internet adoption and, presumably,
cultural adjustment. " s 17
Figur 2 EU Kids Online 2009 S. 17
Problemet er at der mangler data til at finde ud af præcis hvad grunden er til dette. Som ovenstående
citat påpeger så kan det have at gøre med en kulturel ændring i hvordan man ser på internettet. Et
andet problem EU Kids Online også er stødt ind i er, manglende konsensus og data i forhold til
hvordan børnene reagere på når de så møder disse risikoer. I det hele taget har der været problemer
med at finde ud af præcis hvordan man bedst kan måle den type data. Det samme gælder for data
omkring børns evne til at navigere uden om disse risikoer. Rapporten nævner at drenge blandt andet
ser sig mere kompetent i forhold til at kunne undgå risikoer og andet ubehageligt online, men
Side 37 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
forskerne har intet kunne finde heromkring, eller kunne finde frem til en brugbar metode til at måle
dette. EU Kids Online kan konkludere at børns internet kompetencer bliver bedre med alderen,
selvom de har haft problemer med at undersøge dette nærmere. De har kunnet indsamle noget data
der viste at der er på tværs af nationale forskelle i at klare sig, det ser ud. Børns opfattet evne til at
håndtere online risiko afslører, at høj evne til at klare hævdes for børn i Østrig, Belgien, Cypern,
Danmark, Frankrig, Tyskland og Storbritannien(EU Kids Online s17).
Nogle af disse problemer har de så fulgt op på i EU Kids Online II som kan læses i afsnittet
længere nede omkring EU Kids Online II hvor der er blevet lavet en grundigere undersøgelse af
risiko påvirkning og børns sårbarhed.
Udover risikoer så har rapporten også undersøgt muligheder ved nettet. Dette har de forkortet ned i
forskellige kategorier hvor de har sat barnet som enten modtager, deltager eller aktør.
Modellen som de har opsat ses herunder.
Figur 3 EU Kids online, 2009, s. 10
Over hele Europa, på trods af nogle tværnationale variationer, fandt man ud af at for teenagere der
befinder sig online så er rankordenen af risikoer meget ens. At udlevere ens personlige information
er den mest typiske risikofyldt opførsel. Den er er efterfulgt af at møde pornografi online for
derefter at se volddigt eller hadefuldt indhold. På en fjerde plads kommer mobning, tæt forfulgt af at
Side 38 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
modtage uønskede seksuelle kommentarer. EU Kids fandt at den mest farlige af risikoerne også er
den der er mindst hyppig. Det at mødes med en online kontakt offline. Rapporten undersøgte
ydermere hvor børnene mødte flest af de risikoer. I følge forældrene så oplever børnene flere online
risikoer ved hjemmebrug end i skolen. Rapporten forklarer at dette kan skyldes forældrene har
sparsom viden omkring børnenes internetbrug i skolen. En anden forklaring er også at børnene
bruger nettet hjemmefra i længere tidsperioder af gangen hvor der i så fald er mindre overvågning
af børnene. Der er også de børn, om end få, der anvender nettet på en internet cafe eller hos en ven
hvor mangle på overvågning igen kan gøre det til en risikofyldt location.
EU Kids Online fandt i 2008 ud af at Danmark er det sted hvor børn hyppist spørger deres forældre
til råds med noget på nettet, hele 45%, imens gennemsnittet for alle adspurgte lande lå på 27%.
Største delen af henvendelserne fra børnene var dog af teknisk art og ikke pga. mobning eller
beskeder fra fremmede. " It seems that asking parents for help does not play a significant role
in children’s approach to coping with online risks." EU kids Online s 17
Hver gang man snakker omkring børn og unges online forbrug kommer risici altid op som en af
hoved bekymringerne. Derfor er det nødvendigt at se på hvilke reelle fare zoner der er på nettet. EU
kids behandler som mange andre også dette og har en liste. Efterfølgende giver det god mening at
lave en nærmere analyse af hvilke forbyggende indgrebet der anvendes i forbindelse med at
beskytte børn og unge. Længere oppe under webetik der er blandt andet nævnt nogle tekniske
hjælpe midler som er dem der først og fremmest vil blive undersøgt efter listen med fare på nettet,
eller Danger zone list som Wallace kalder den.
I forhold til denne opgave er der valgt at lave en skilning i forhold til den beskyttelse som omtales
herunder. Disse omtales som offline og online beskyttelse. Dette gøres for at kunne skabe noget
overskuelighed og det giver mulighed for at kunne behandle analysen af disse af to omgange. Disse
to måder at behandle risiciene er også meget forskellige i deres karakterer at det også den vej
igennem giver mening at skille dem ad. Det vil være mere tydeligt efterhånden som vi kommer
igennem dem. Til at starte med vil det være den online beskyttelse som bliver gennemgået.
I forhold til at beskytte børnene direkte imens de sidder på nettet er der flere muligheder. Det er
muligt der er flere metoder end de der bliver beskrevet herunder, men disse er fremfundet ud fra
egen viden, men en stor del er fundet igennem litteraturen der er anvendt til denne opgave.
Side 39 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Den første del af online beskyttelse er betegnet IT- beskyttelse for nemhedens skyld.
Det der kendetegner metoderne fra IT-beskyttelse er at de alle skal opsættes på forhånd på den ene
eller anden måde. En af de mest kendte metoder er det der hedder filter. Disse fungere både på
større og mindre skala. Et eksempel på et stort filter som faktisk er et på lovmæssigt plan, altså hvor
regeringen har været inde og pålægge internet selskaberne at blokerer for adgangen til bestemte
sider. F.eks. I England var der en diskussion om man fra internet firmaernes side skulle gå ind og
lægge et slags filter på selve forbindelsen. Dette filtre ville så gå ind og blokere adgang til
forskellige sider, mere specifikt pornografiske sider. Denne foranstaltningen skulle dog kun
indlægges hvor man kunne se at der var børn (under 18år) der boede i husstanden. Hvis husstanden
så ønskede dette filter fra slået skulle de kontakte deres internet udbyder for at få dem til at slå det
fra. Derudover så har flere lande blokeret adgangen til internet siden PiratBay, som er en ulovlig file
delings side. Dette har dog ikke nødvendigvis noget at gøre med børns sikkerhed, men er et fint
eksempel på at det ikke kun er England der har været inde og pille ved hvad borgere har adgang til.
Derudover demonstrerer det også at det er muligt på en større skala at kunne gå ind og regulere
hvilken adgang der skal være for en given befolkningsgruppe. Filter kan også forgå mere lokalt på
en hjemmeside der blokere for forskellige ting. Dette kan være bandeord, frække ord, eller
fremmede links. Der er flere børnesider der f.eks. ikke tillader udefrakommende links, eller ord der
ikke er passende for en børneside. Nogle sider er også alders tilpasset så der er nogle ting børn
under en vis alder ikke har adgang til. Et eksempel er den populære video side Youtube.com som
har et filter der gør at hvis indhold indeholde bestemte elementer så er de alders bestemt. Dette gør
så hvis man skal være over 18 år for at se indholdet så vil en bruger der er under 18 ikke havde
adgang til indholdet. Som et del af filter kan man også gå ind og lave deciderede blokeringer mod
sider som indeholder.
Forældre beskyttelse, eller forældre reguleret adgang er næste mulighed. Her har forældrene bedre
kontrol med præcist hvad børnene har adgang til, plus det giver forældrene mulighed for at være
medbestemmende i hvad de mener er bedst for barnet. Her kan de bestemme hvad børnene må se og
ikke kan se. De kan altså gå ind på selve mediet og personificere præcist hvilke ting deres barn skal
have adgang til. Flere firmaer er begyndt at se potientale i disse ordninger i forhold til at kunne
sælge produkter til er yngre publikum. Derfor har Apple f.eks. til deres Ipads mulighed for at
anvende den funktion de kalder forældrekontrol. Forældrekontrol giver mulighed for at kunne sætte
restriktioner på Ipadden. Dette indebærer at der kræves bestemte koder for at kunne ændre
Side 40 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
indstillinger, bruge penge, restriktioner i forhold til installationer af apps som indebærer at de kan
være aldres betinget m.m.. Udover forældrekontrollen er der også muligt at sætte nogle restriktioner
og begrænsninger via Itunis1 , hvis man ønsker noget mindre end forældrekontrol. Disse
indstillinger kræver så kode for at ændre på selve ipadden, så det er en ekstra sikkerheds
foranstaltning.
Forældrene har også mulighed for at begrænse stederne børnene kan opholde sig online ved kun at
give adgang til sider som er forhånd godkendte af forældrene. Dette kan f.eks. være børnesider der
er lavet af officielle myndigheder eller på anden vis er specifikt lavet til børn.
En anden, måske mere drastisk metode er at have overvågning på det medie børnene anvender.
Overvågningen kan bestå i at forældrene kan have direkte adgang til at se hvad barnet laver. F.eks.
et program er overvågner skærmen direkte. Muligheden er der også for en mere indirekte hvor
forældrene opholder sig de samme steder online som barnet og den vej igennem kan overvåge hvad
barnet gør. De kan også være fysisk til stede og derved have mulighed for at stoppe børnene hvis de
laver noget der er forbudt eller upassende.
Videre til de offline beskyttelses foranstaltninger så forgår disse selvsagt på forhånd eller efter
børnene har været på nettet. Det kan dog også forgå imens børnene er online, men meningen er med
offline metoderne at de ikke som sådan forgår via computeren.
Undervisning er en af de mere tidskrævende foranstaltninger. Her kan børnene blive undervist, ikke
blot i hvordan man anvender nettet, men også i at forberede børnene på de mulige risikoer og
farezoner. Undervisningen bør finde sted før eller imens børnene lærer at begå sig på internettet.
Det kan diskuteres om dette er noget man bør holde ved lige så længe de er børn. Men ideen er at
børnene får de grundlæggende instrumenter til at kunne klare sig på nettet, og en guide i hvad de
skal passe på og hvordan de holder sig på sikker grund. Dette vil selvfølgelig utrivltsomt ende i
nogle børn der havner i situationer der ikke var tiltænkt, men det er så her at undervisningen kan
fungere som en slags buffer der kan hjælpe dem igennem situationen. Andre problemer der kan
opstå er at børnene kan være på utroligt forskellige steder i deres net færdsel. Et stort problem kan
f.eks. være at børnene allerede har godt kendskab til nettet hjemmefra før de begynder i skole, og at
undervisningen den vej igennem kan være tidsspilde. Der er også de børn der vil se undervisningen
1
Itunis er det program som Appel anvender i forhold til deres produkter. Det er herfra man henter applikationer,
opdateringer m.m
Side 41 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
som formaning hvis denne er påbud dem og derfor kunne have modsatte effekt, men den risiko er
der altid i den forbindelse.
En anden mulighed frem for undervisning er rådgivning. Dette kan forgå som forlængelse af
undervisningen hvor dette kunne være enten et fast rådgivningssted eller en mentor ordning. . Her
kan børnene så søge hjælp og råd, samt have mulighed for længere samtaler. Dette er dog ikke så
forbyggende som de andre er, hvor børn helt undgår at blive konfronteret med ubehageligheder og
risikoer på nettet. Dette giver så børnene mulighed for selv at reagere og danne et indtryk og
derefter at kunne søge hjælp hvis oplevelsen bliver for ubehagelig. Rådgiveren kunne være i form af
flere personer som kunne være tilknyttet skole, fritidshjem og børnenes forældre.
EU Kids II
Den nye EU Kids Online undersøgelse, EU Kids Online II, fokusere som nævnt tidligere primært på
de forskellige risicis som er forsaget af potentielt skadeligt indhold og personer. Rapporten fandt at i
gennemsnit var 93% af børn (de 9-16årige) online mindst engang om ugen imens 60% var online
hver eneste dag. Derudover forsætter tendensen fra den første rapport med at børn bliver yngere og
yngere når de først starter med at være online. I Danmark og Sverige er gennemsnits alderes for
første gangs brugere 7 år, imens den er 8 i en del andre nordiske lande. 87% anvender internettet
hjemme imens 63% anvender det i skolen. Man kunne også se at internettet spreder sig til flere
mere bestemte områder, f.eks. til soveværelset eller mobiltelefoner. Adgang via håndholdte enheder
er stadigt stigende.
I rapporten undersøgte man også nærmere hvad børn bruger internettet til. Her fandt man at 85%
anvendte internettet til skole brug, 83% til spil, 76% til at se videoklip, 62% til instant messaging.
Derudover postede 39% billeder eller beskeder som lå på 31%, hvor disse kunne deles (f.eks.
Facebook eller ligende), 31% anvendte webcame imens 16% anvendte fildelings sider, og kun 11%
blogs.
I gennemsnit havde 59% af børnene en social netværks profil hvoraf procent delen for Danmark lå
på 75%. Jo ældre børnene blev jo mere populær viste det sig at være at have en profil. Man fandt
derudover at 43% af dem der ejede en social netværks profil valgte at holde den hemmelig så kun
Side 42 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
deres venner kan se dem. Derudover havde 28% delvis adgang så venner af venner kan se profilen
imens 26% havde profilerne offentlige så alle kan de dem.
Rapporten mener det er meget sandsynligt at mere brug af nettet fremmer børns digitale
færdigheder og evne til at navigere sikkert rundt. Lidt over en tredjedel kunne nikke genkendende
til at de viste mere om nettet end deres forældre. Alt imens en tredjedel svarede at de kun kendte lidt
mere til nettet end deres forældre imens den sidste tredjedel svarede at de ikke viste mere om nettet
end deres forældre. Yngre børn mangler færdigheder og selvtillid i forhold til at klare sig på nettet,
men en stor del, 64%, af de 11-16årige ved hvordan man blokere uønskede beskeder. En ligeså stor
procentdel ved hvor de kan finde gode råd til at færdes sikkert online. Omkring 56% ved hvordan
de kan ændre deres private indstillinger på deres sociale profil på nettet, imens samme procent andel
kan sammenligne hjemmesider for at kunne dømme kvaliteten af dem. 51 % af børnene havde også
styr på hvordan man blokerede spam. En anseelig større andel af aldersgruppen 13-16årige i forhold
til de 11-12årige mestrede disse internetrelaterede evner. ( EU Kids online II, 2011, s. 27). Dette
støtter også ideen om at mere internet brug giver bedre internetkompetencer ( EU Kids Online, 2009
s. 168; EU Kids Online II 2011 s. 144)
I forhold til hovedfokuset i EU Kids Online II, så undersøgte man risikoer og hvilken potentiel
skade dette kunne gøre på børn. Man fandt at risikoer ikke nødvendigvis endte i skade. Man fandt at
12% af de 9-16årige (dette inkludere 9% 9-10årige) havde mødt noget online som havde generet
dem. Generet af blev defineret som noget som fik dem til at føle sig ubehagelig til mode, ked af det
eller følelsen af at havde set noget man ikke burde. Største delen af børnene havde ikke mødt noget
der rigtigt havde generet dem online. De risikoer der er opsat er ikke nødvendigvis oplevet af
børnene som værende skadelige eller ubehagelige. Rapporten fandt at en ud af otte børn havde
oplevet at se seksuelle billeder eller modtage seksuelle beskeder, men største delen af børnene blev
ikke generet af dette. I modsætningen til ubehagelige eller mobbende beskeder som generede de
fleste børn, men denne kategori er ret ualmindelig hos børnene.
En af de risikoer der er ret omtalt her i Danmark er offline møde med online bekendtskaber hvilket
1 ud af 12 børn har prøvet. Her rapportere børnene også at dette sjælent ender i skadelige
konsekvenser.
Der er også forskel på hvad børnene bliver udsat for i forhold til disse risikoer online i henhold til
køn. Drenge, specielt teenagerene, ser flere seksuelle billeder online imens pigerne bliver udsat en
Side 43 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
smugle mere for ubehagelige beskeder. Det interessante er at pigerne generelt føler sig mere
genereret af de risikoer de oplever online end drenge.
For at vende tilbage til at risikoen for at møde disse ricisis online så fandt man at 41% af alle 916årige havde mødt mindst en af disse.
Man fandt også at jo ældre børnene blev jo flere af disse risikoer har børnene mødt. 14% af 9-10
årige har stødt på en eller flere af de stillede risici om, stigende til 33% af 11-12-årige, 49% af 1314 årige og 63% af de 15-16-årige. (EU Kids online II s. 157)
Forælderne blev også undersøgt i forhold til hvordan de argere omkring børnenes færden online.
70% af forældrene snakker med børnene omkring hvad de laver op nettet, imens 58% holder sig tæt
ved når barnet er online. 13% af forældrene gør ingen af de adspurgte formidlings metoder i følge
børnene.
56% af forældrerne tager det som rapporten anser som postive tiltag i forhold til at komme med
forslag og kommentarer i forhold til hvordan børnene skal opfører sig i forhold til andre online.
Yderligere 52% snakker med børnene omkring hvad der kan genere dem online og 36% har før
hjulpet deres børn i forhold til tidligere problemer med den slags.
En stor procentdel, 85%, af forældrene begrænser børnene vidersending af personlig information,
uploading (63%) og downloading (57%). En ud af to forældre overvåger deres børns brug af
internettet på et senere tidspunkt, hvilket gør dette de mindst brugte strategi sammenlignet med
positiv støtte, sikkerhed vejledning eller at lave reglerne om brug af internettet.
I forhold til brugen af IT- relateret sikkerheds materialer så er det ikke så populært. 28% bruger
filter eller blokere for bestemte hjemmesider og 24% undersøger hvilke hjemmeside deres børn har
besøgt.
Størstedelen af forælderne, 85%, føler sig sikker nok i deres rolle og viden omkring nettet at de
føler de kan hjælpe børnene. Børnene mener også af forældrenes formidling er en positiv og
hjælper. Største delen, 79%, af forældrene mener at deres børn har evne til at håndtere ting online
der genere dem selv. 15% af forældrene forklare de har ændret deres måde at formidle omkring
internettet pga. ting der har generet barnet førhen.
Side 44 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
" Two thirds of children (68%) think their parents know a lot or quite a bit about their
children’s internet use. However, 29% say they ignore their parents a little and 8% of
children say they ignore a lot." EU Kids online II s. 4
Selvom børnene altså syntes forældrenes råd kan være fornuftige så lytter de ikke altid. Heller ikke
på trods af at de mener en god del af forældrene ved hvad de laver online. Det måske at forvente når
der er teenagere med i undersøgelsen.73% af forældrene er sikker på at deres børn med stor
sandsynlighed ikke møder noget der vil genere dem i de næste seks måneder.
Det er ikke kun børn og deres forældre der er blevet undersøgt, lærerne er også da børnene også
tilgår internettet herfra. Omkring halvdelen af børnene syntes at deres lærer er engagerede i deres
internetbrug og 73% af børnene siger at deres lærer har gjort mindst en af de adspurgte former for
vejledning. Der er stor forskel i hvor meget lærerne går op i elevernes internetforbrug i forhold til
deres alder, der syntes nemlig at være mindst hos de 9-10årige. Derudover ses der også en
spredning hen over i Europa i forhold til hvor meget lærerne engagere sig, fra 97% i Norge til 65% i
Italien. 73% af børnene har søgt hjælp fra deres omgangskreds. Når der sammenlignes så ser det ud
til at de forskellige kilder børn fra hjælp fra fordeler sig således: 63% fra forældre, 58% fra lærer og
44% fra jævnalderende. Der ses dog en forskel i ældre teenageres og børn fra lavere indkomst hjem
hvor lærernes råd er højere end det fra forældrene. Selvom forældrene i undersøgelsen sagde at de
følte sig ret sikker i forhold til at vejlede deres børn så ønsker størstedelen stadigvæk mere
information end den der er givet.
" Only around 9% of parents say that they don’t want further information on internet
safety. Many parents want far more information on internet safety than they actually
get from the child’s school and, to a lesser extent, from manufacturers and
retailers."
EU Kids Online II s. 5
Forælderne kunne altså godt tænke sig mere information omkring internet sikkerhed. Dette vil de
allerhelst have fra skolen. Så noget kunne tyde på at forældrene søger mere viden fra det sted deres
børn opholder sig ret meget. Dette er for at de føler der bliver gjort mere i undervisnings sektoren,
men samtidigt kan man se at forældres brug af de muligheder der allerede er tilstede er relativ
sparsom.
Side 45 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Skolerne online
Skovbrynet skole i Gladsaxe er en af de skoler der har lagt en guideline til Net-etik på deres skole
op hvor den er tilgængelig. De har altså valgt at fokusere på netetik og ikke kun brugen af internet
på skolen. Derfor har de også besluttet at forbud ikke er vejen frem, dette har de af flere grunde.
Nettet er så udbredt og børnene anvender det så mange forskellige steder, at det ville være svært at
anvende forbud eller bruge disiderede filter. Skolen påpeger også at hvad der normalt var nemmere
at kunne holde væk fra børnene når børnene igennem tv og internet, dette er f.eks. billeder af porno,
krig og vold. Derfor bør man fokusere at have en aktiv rolle i børnenes måde at anvende medierne
på ved at undersøge hvordan de digitale medier fungere i børns højde.
" Børn og unge på skolen skal lære kritisk brug af nettet og samtidig også behandle
andre ordentligt på nettet. Dette gælder både på hjemmesider, blogs, emails, sms og
sociale medier." Skovbrynet skole
Skolen vil altså lærer børnene at opføre sig på nettet som de også gør udenfor. De skal sørge for
både at opføre sig ordentligt og derigennem at behandle andre ordentligt når de er online. Børnene
skal også lære at være kritisk overfor hvad de møder på nettet præcis som de ville være for en
fremmed eller tilbud de møder udenfor nettet. Skolen har opsat nogle regler for hvor deres regler
om netetik gælder, hvilket omhandler alt på skolen, altså deres digitale medier, internet, men også
børnenes egne digitale medier når de anvendes i undervisningen samt i SFO. Reglerne som skolen
har sat har nogle faste, forbudte punkter, men derudover så siger de selv at de er i en forsættende
dialog omkring hvad der acceptabelt og uacceptabelt på de digitale medier. Deres faste forbudte
punkter er pornografisk, voldspræget og alment krænkende indhold, som skolen altid ser sig ret til
at fjerne hvis de skulle havne på skolens udstyr. Derudover forbeholder skolen sig ret til at alle de
digitale enheder der anvendes på skolen først og fremmest er beregnet som lærings-værktøjer og
derfor bør anvendes som sådanne. Skolen har også lavet en defination af hvad de anser som god
netetik:
"God netetik handler om god opførsel og hensyntagen, som bygge på de normer og
værdier der i øvrigt kendetegner skolen. Målet er at danne vidende, kritiske,
handlende og sociale mennesker der deltager i demokatiske processer."
Skovbrynet skole
Side 46 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Skolen stræber altså efter at eleverne skal følge deres defination af netetik. Den er opbygget
omkring den måde eleverne normalt behandler hinanden på skolen. Målet med at lærer eleverne god
netetik er at de skal være bedre videnede mennesker der kan intagere med andre i demokatiske
processer. For at kunne understøtte dette så har skolen besluttet, at der skal være et
undervisningsforløb designet til dette.
"Alle klasser får mindst ét årligt undervisningsforløb med særligt fokus på god brug af
digitale medier, brug af nettet og net-etik. Og god net-etik er altid med i fokus i al
digital læring."
Skovbrynet skole
Skolen garantere altså at der også er decideret undervisning i webetik og brug af nettet i alle alders
grupperne på skolen. Lærerne er her altså medansvarlige sammen med andre medarbejdere i at
børnene lærer god netetik.
Skolen inddrager også forældrene i hvordan de kan blive en bedre del af børnenes digitale liv
derhjemme. I slutningen af skolens oversigt over deres etikette er der en guideline for forældrene til
hvordan de kan være med til at forstærke børnenes netetik. Guidelinen er sat op som 10 gode råd til
hvordan forældrene selv kan lærer børnene god net-etik og færdselsregler på nettet. Denne guideline
strammer fra Medierådet er er erfaret i opgaven. Dette er ikke noget alle skoler oplyser om.
Første punkt på listen er at forældrene skal acceptere at medierne er del af børnenes og de unges
verden. De digitale medier forsvinder ikke, derfor skal de finde ud af at guide børnene som de
gjorde ude i trafikken. Næste punkt er kommunikation. Man skal tale med børnene omkring hvor
de færdes på nettet og hvad de bruger det til. I forbindelse med kommunikation er der også andre
punkter på listen der hører herunder. Man skal lytte til børnene hvis de forsøger at inddrage en så
man kan følge med i hvad der forgår. Skolen påpeger det er ligeså vigtigt at lytte til hvad der ikke
bliver sagt, da problemer også kan ligge her. Sidste punkt på kommunikationen er at sørge for at
udveksle erfaringer med andre voksne, så man ikke står alene med problemstillinger. Den voksne
skal også selv ud og samle sig erfaringer ved at orientere sig og følge med i hvor de unge er. Man
skal ud og prøve de sider de unge befinder sig på og anvende de digitale medier selv sådan at man
kan vise interesse i stedet for frygt der måske bunder i uvidenhed. Derigennem kan man også undgå
forbud som også er et punkt på listen. Skolen mener man skal sætte realistiske grænser fremfor
forbud, så er chancen for de bliver overholdt også større. I den forbindelse skal man så også huske
Side 47 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
at børn er nysgerrige og grænsesøgende som er endnu et punkt på listen. Men når det er sagt så er
der også et punkt på listen som hedder at man skal reagere hvis man opdager ulovligt indhold eller
adfærd, da børnene skal lærer hvad der er rigtigt og forkert på nettet. De skal også den vej igennem
lærer hvad der er ulovligt. De sidste to punkter på listen handler om at lærer børnene at bruge deres
sunde kritiske sans som skolen også forsøger at forstærke. Dette handler ikke kun om at træde
varsomt omkring personlig data, men også at der på nettet er ubehagelige og ulovlige ting som de
skal lærer at være på vagt overfor. Det sidste punkt omhandler brugen af hvad skolen kalder
tekniske hjælpemidler. I opgaven er de længere oppe kaldt IT-sikkerhed, og skolen mener at man
skal være meget varsom med at anvende dem. Selvom filter kan være utrolig brugbare så skal de
sættes korrekt op og målrettes til den rigtige aldres gruppe. Skolen mener også det kan give
børnenes eget filter problemer. De bliver nød til at kunne lære at vælge uden at et program
forskåner dem for valget. De skal lærer at de på nettet kun skal se det de har lyst til, og altid kan
sige det til hinanden eller voksne hvis de oplever noget ubehageligt.
Nordstjernens skolen i Frederikshavn kører med samme guidelines som Skovbrynet skole og har på
skolen selv undervisning i Net-etik, filter mod spam-mail, spyware og hacking installeret på alle
skolens enheder. Derudover har de også blokering af visse hjemmesider, og sider med pornografisk
indhold skal lukkes ned med det samme. Derudover bliver elevernes færden på Internettet fulgt
både i undervisningen og frikvaterene. Skolens medarbejdere holder sig opdateret ved løbende at
have en dialog med andre skoler omkring emnet.
Sidste skole som der er valgt at indhente data fra er Østerbyskolen. De anvender også medietrådets
guidelines, men har en mere grundig plan der er delt op i forskellige faser. I hver af de tre faser er
medierådets 10 guidelines med, men der er en opdeling imellem eleverne, forældrene og skolen der
skifter ved hver fase. Faserne omhandler børnenes aldres trin så børn i indskolingen hører til fase 1.
Derudover er der også nogle inpirationsspørgsmål til brug ved forældremøder ved hver af de tre
faser. Disse spørgsmål stammer fra undervisnings ministeriets EMU, som er en læringsportal.
Eleverne i fase 1 er så unge at de skal til at begynde at være brugere af de elektroniske medier og
derfor til at lærer at overholde aftaler og regler i forhold til brugen af disse. De skal her lærer hvad
der er i orden at dele og gøre det til en naturlig selvfølge at spørge voksne såfrem de er i tvivl om
noget. På denne fase skal forældrene følge med i hvordan barnet anvender de digitale medier og
med jævne mellemrum sørge for at få afklaret hvad der er korrekt adfærd. Dette vil sikre en
Side 48 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
fornuftig vejledning, hjælp, information og støtte i forhold til at kunne anvende disse medier
korrekt. Skolen ser denne del som en naturlig del af det ansvar forældrene har for den primære
opdragelse. Skolen selv står for de grundlæggende færdigheder der skal til for at kunne anvende
medierne. Herigennem påtager skolen sig også ansvaret for at vejlede og undervise børnene i at
udvise sund net-adfærd.
Fase to omhandler eleverne på mellemtrinet og her bør de være bekendt med de opsatte regler og
være bevist med at overholde dem i forbindelse med anvendelse af de digitale medier. De har
udviklet en bevidsthed om hvad der er i orden og ikke er og kan henvende sig til voksne trygt hvis
de skulle opleve de selv eller andre overskrider grænser. Forældrene forsætter med det samme som
fase et med at følge børnenes brug af de digitale medier, imens de samtidigt opretholder dialogen
om god opførsel på nettet. Skolen sørger for at de digitale medier bliver en integreret del af
undervisningen der kan supplere muligheden for at få en åben dialog med eleverne om hvad korrekt
og fornuftigt brug er af internettet.
Videre i fase tre er det eleverne i overbygningen som selv har udviklet en dømmekraft i forhold til
at kunne overholde aftaler og skilne imellem hvad der er ulovligt eller uetisk at dele, down- eller
oploade af materiale. Forældrene har på dette tidspunkt ikke længere en reele mulighed for at kunne
følge børnenes brug af de digitale medier, men skal forsat forsøge at have en åben dialog om hvad
der er korrekt adfærd på nettet. Skolen forsætter med at integere og vejlede i anvendelse af
medierne i undervisningen som kan styrke udstyrets faglige værdi og den vej igennem undgå
uhensigtsmæssig og ulovlig brug.
Spørgeskema undersøgelse
Ud af de tilfældige udvalgte skoler svarede i alt fire tilbage, med henholdsvis fire lærer svarende fra
hver skole. For at holde skolerne anonyme vil skolerne blive nummeret med nummer fra 1-4 og
hver lærer fra skolerne med A-D. Derved vil den enkelte lære kunne blive identificeret ved f.eks.
A1, som så er lære nummer 1 fra skole A. Alle spørgsmålene blev besvaret af de lærer der sendte
svar tilbage. Ingen valgte dog at tilføje til de spørgsmål hvor de havde mulighed for at tilføje
information. De besvarede altså udelukkende spørgsmålene som lukkede spørgsmål.
Svarene vil her blive gennemgået efterfulgt af en mere overskuelig oversigt i en model.
Spørgsmålene som blev gennemgået i metode afsnittet vil blive gentaget igennem her sammen med
svarene. Oversigten over spørgsmålene kan også findes i bilagene.
Side 49 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Klassetrinene lærerne underviser spænder fra første til 7ende klasse. Største delen, 3 ud af 4 skoler,
af skolerne svare at de har nogle officielle retningslinjer for børnenes brug af de digitale medier. På
den ene skole der ikke har nogle officielle retningslinjer i forhold til brugen af de digitale medier så
har 3 ud af 4 lærer svaret de har indført deres egne specielle regler for deres klasse. I forhold til dem
med officielle retnings linjer så svare de fleste lærer at børnene overholder dem, det kniber dog lidt
når vi når op i de ældre klassetrin. 5 af de adspurgte lærer har ikke en ordning med at børnene kan
komme hen til dem hvis de har spørgsmål eller ubehagelige episoder på nettet. De resterende 11
svare ja. 4 ud af de 5 lærer der svare nej til at eleverne kan komme til dem stammer fra samme
skole. Dette kan give mistanke om at der måske er en anden løsning der ikke involvere lærerne.
Børnenes overholdelse af de givne regler
Klassetrin
Total
Procentdel
I stor grad
I ret stor grad
Mere eller mindre
1
1
0
0
2
3
0
0
3
1
0
0
4
1
1
0
5
1
1
0
6
0
2
0
7
0
0
1
7
4
1
58.33
33.33
8.33
Side 50 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Børnenes overholdelse af de givne regler
4
3
I stor grad
Antal lærer
I ret stor grad
Mere eller mindre
2
1
0
1
2
3
4
Klassetrin
5
6
7
I forhold til om lærerne oplever at forældrene fralægger sig ansvaret for deres børns færden på
nettet så er har skole 4 ´s lærer alle sammen svaret nej til dette spørgsmål. Skole 1,2 og 3 har alle
blandede svar i forhold til dette. Skole 1s lærer A og B svare begge ja imens lærer C svarer i nogen
grad alt imens lærer D svare nej. Lærerne for de yngste klasser har altså forældre der fralægger sig
ansvaret. Dette er dog ikke tilfældet hos skole 2 hvor de yngste elevers lærer begge har svaret nej,
imens C og D har svaret i nogen grad og ja. Skole nummer 3 har den yngste og den ældste svaret ja
alt imens B har svaret nej og C i nogen grad.
Føler du at forældrene fralægger sig ansvaret for børnenes handling online
Klassetrin
Ja
I nogen grad
Nej
1
1
1
2
2
1
3
1
4
1
2
5
2
1
6
1
2
Side 51 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
7
1
Total
Procentdel
4
3
9
25
18.75
56.25
Føler du at forældrene fralægger sig
ansvaret for børnenes handling
online
Ja
I nogen grad
Nej
I forhold til om forældrene går ind for undervisning i brugen af digitale medier så svare alle lærerne
fra alle skolerne ja her. Alle forældrene er altså enige i at skolen gerne må stå for undervisning i
brugen af de digitale medier.
I forhold til om børnene selv skal lærer hvordan det forgår på nettet så er det interessant her. I
forrige spørgsmål svarede lærerne at forældrene gerne så at skolen underviste i digitale medier, men
der er lidt mere spredte meninger i forhold til om børnene skal stå for læringen selv. To svarer nej
til at børnene bør lærer selv . Dette er Lærer 1A og 3A, altså lærerne til de yngeste klasser fra skole
1 og 3. Klasserne er en første og anden klasse, så her giver det god mening hvis forældrene har
ment børnene lige har været unge nok. Lærer 2A der også har en første klasse og lærer 4A der har
en anden klasse har dog begge svaret ja. Under her kan ses tallene opsat fordelt med klasser, hvor
mange lærer der underviser hver klasse og antallet der mener der skal være lær selv. 87.5% var
enige i at børene bør lærer selv. Under boksen er der et diagram fordeling hvor fordelingen er lettere
at se.
Børn bør lærer af sig selv netbrug
Skoleklasse
Total antal lærer
Børn bør selvlærer
1
2
1
2
3
2
Side 52 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
3
1
1
4
3
3
5
3
3
6
3
3
7
1
1
Procentdel
4
IVA Københavns universitet
87.5 Var enige
Antal lærer for hver klasse samt dem der mener de
skal børnene skal selvlærer
Antal lærer
3
Total antal
lærer
2
Børn bør
selvlærer
1
0
1
2
3
4
Skoleklasse
5
6
7
I forhold til om lærerne mener om den ansvarlige part føler sig kompetent nok til at bærer ansvaret
for undervisning, og selv læring så svarer kun tre lærer ja imens 3 svare nej. Resten mener at det i
nogen grad er tilfældet.
Til gengæld er der hel enighed om næste spørgsmål som omhandler om lærerne mener der bør gøres
mere fra det offentlige side for at støtte op omkring læring af digitale medier. Her svarer alle
lærerne ja.
I forhold til om hvem der så bør stå for læringen af den digitale læring så har alle lærerne svaret ja
til alle mulighederne der var. Så både skole, bibliotek, institution, fritidshjem og forældre bør står
Side 53 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
for dette. Ingen af lærerne har benyttet sig af at kunne nævne anden aktør i forhold til dette. Lærerne
har altså en god ide om, at alle de steder børnene færdes bør være en del af den digitale læring.
I forhold til om webetik er noget der anvendes på skolen, så er det noget der anvendes på alle
skoler. Der er dog to lærer fra skole 2 der svarer nej. Dette kan dog antages at være en fejl når de to
andre lærer svarer ja.
Analyse
Analysen
For at skabe bedre overblik så deles dette afsnit op og hvert afsnit får delkonklusioner i forhold til
hver af deres undrings spørgsmål. Disse delkonklusioner bliver så til sidst samlet til en samlet
konklusion med et samlet svar på problematiseringen.
Digital dannelse og webetik
Begreberne digital dannelse og webetik er to relativt populære anvendte begreber når man ser på det
materiale der er udtaget fra undervisningsministeriets udspil til hvad danske børn skal lærer også fra
skolerne. Undervisningsministeriet har deres fokus sat på digital dannelse alt imens skolerne har
deres fokus på webetikken.
Undervisningsministeriet er meget interesseret i digital dannelse, da digital dannelse sammen med
digitale færdigheder giver børnene og de unge digitale kompetencer som kan bruges i job
sammenhæng i fremtiden.
Det er først i de senest par år man for alvor er begyndt at anvende begge begreber i forbindelse med
skoler her i Danmark. Dengang jeg gik i skole så omhandlede it fagene om det at anvende en
computer eller computer programmer, så som f.eks. at lave en hjemmeside. Det at anvende nettet
blev slet ikke adresseret. I dag skal børnene lærer kritisk anvendelse af nettet som en del af deres
skolearbejde. Nettet skal anvendes på højde med andre medier som f.eks. bogen. Børnene skal ikke
blot kunne navigere og finde det de skal bruge på nettet, de skal også lærer at være en aktiv aktør,
frem for blot at være en bruger af mediet. De skal altså lærer at være mere kompetente på nettet.
Side 54 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
EU Kids Online II fokusere meget på de risicis der er ved at anvende nettet, både forskellige
farerzoner, men også i forhold til helt generelt at kunne passe på sine privat information. Dette har
største delen af børnene styr på, samt at man bør opfører sig ordentligt online.
Hvis vi starter med begrebet digital dannelse, så kommer det af et nyt behov for et begreb, eller
retter en slags udvikling. Tilsyneladende er det gamle digitale dannelse heller ikke nok længere hvis
man undersøger undervisningsministeriets udspil. Her kommer de med deres definition af begrebet
ny digital dannelse. Det handler ikke længere om blot at kunne bruge en computer og nettet. Det
kræver også kompetencer, kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling og itbrugerens evne til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer.
(Undervisningsministeriet, 2010, Fælles mål 2009). Digital dannelse skal være med til at udrustet
en til at kunne klare nettet skiftende natur, hvilket stemmer overens med Nyboes definition.
Undervisnings ministeriet mener at der skal uddannelse i digital dannelse, og firmaet
digitaldannelse.org mener, da også at dette kan lade sig gøre. Nyboe mener ikke at digital dannelse
er noget der sådan er at lærer, det er en måde at få sig tilpasset på og kan derfor ikke blot læres. I
takt med nettet hele tiden ændre sig skal man derfor holde sin viden opdateret og forsat holde sig
digital dannet. Digital dannelse er en konstant proces som kræver vedligeholdelse, hvor man, i følge
Nyboe aldrig bliver helt færdig dannet. Hvis vi sammenligner dette med hvordan læringen af de
digitale medier skal forgå på skolerne, så kan vi se at Skovbrynet skolen har som en del af deres
almindelig skoleår mindst et årligt undervisningsforløb. EU Kids Online påpeger at digital literacies
er noget man udvikler jo mere man bruger nettet, og flere af deres undersøgelser viser at børnene
anvender nettet mere og mere. Det er dog i denne sammenhæng nødvendigt at have i mente
forskellen på digital litteracies også begrebet digital dannelse. Men opfattelsen støttes hvis vi ser på
fase forløbet fra Østerbyskolen. Her sker der gradvis en forbedring som børnene bliver ældre.
Digital dannelse opnås ved at indgå i trygge og værdiskabende sammenhæng med andre online er
den betegnelse som digitaldannelse.org anvender. Børn og unge anvender meget af den digital tid
online sammen med venner på diverse sociale medier, hvilket kan give god grobund for, at dette
sker. Både EU Kids Online rapporten, samt en undersøgelse fra Mediet rådet viser at en stor del af
danske børn og unge er på sociale medier.
En del af denne digitale dannelse er også mediekonvergens som efterhånden er mere og mere
udbredt, specielt blandt børn og unge. Mediekonvergensen giver mulighed for at deltage. Digital
dannelse handler om at være med og giver et deltagende element hvis vi ser på den del hvor man
Side 55 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
indgår i et værdiskabende sammenhæng. Når man opholder sig digitalt så kan det være svært at
være en del af en gruppe hvis man blot er en lurker2. Man får måske en fællesskabsfornemmelse,
men reel en del af gruppen er man ikke før man for alvor deltager.
Eleverne på skolerne Østerbyskole og Skovbrynet skole giver altså løbende eleverne undervisning i
hvordan man anvender de digitale medier, men også i hvordan man opfører sig korrekt på nettet.
Derudover opfodre de forældrene til at være aktive deltagere i at undervise børnene i brugen af
nettet. De skal lærer børnene at tænke over hvad der er i orden at dele, samt hvordan de behandler
andre.
Udspillet fra undervisningsministeriets kom 2010 og alle de skoler hvis udspil lå tilgængelig var fra
2013.
Et af de punkter der syntes at mangle i forhold til skolernes undervisning er fokus på at være
medskabere på nettet. Dette nævnes som en del af netetikken, men er også en del af digital dannelse
at være en aktør på lige fod med andre i et online fællesskab.
Montgomery påpeger at børn og unge er nød til at have redskaberne til at kunne klare sig mod alle
de påvirkninger der er på nettet. Med dette mener hun blandt andet firmaer der direkte retter deres
reklamer mod dem. Ligesom de bliver trænet i skolen i film og reklame analyser bør de væbenes
mod disse der er direkte rettet i mod dem.
Skolerne har fokus på webetik fordi de er medstemme i hvordan spillereglerne forgår på nettet.
Hvordan kan digital dannelse bruges til at fremme web-etik for børn og unge?
Digital dannelse ses som en af grundpillerne i at kunne klare sig på nettet. Man har forståelse for det
sociale og kan forstå den dybere sammenhæng, det kan give muligheden for at fremme webetik.
Webetikken er en slags universel regelsæt for at begå sig på nettet, men siden reglerne som
uskrevne som flere forfattere påpeger så kræver det digital dannelse at kunne finde frem til hvad der
er normer de forskellige steder på nettet. Preece mener at det er fællesskabet der skal hjælpe med at
lærer netetikke til brugerne og sørge for den vej igennem at de holder reglerne som netetik er. Det
kræver en at man er en del af og har en forståelse for fællesskabet at besidde digital dannelse. Når
2
Betegnelse for en der sidder og ser passivt til. Hvad enten man er bruger på siden eller ej. Man lurer så at sige uden at
deltage.
Side 56 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
man er en del af et fællesskab så ønsker man som regel at blive der og forsat være accepteret, dette
indebærer følge de regler der er for dette fællesskab.
Børns og unges medie vaner
I følge EU Kids Online II så er er Danmark et af de lande med allerhøjest internetforbrug i Europa.
Forbruget ligger på over 85%, dette er tal som Medierådet også er kommet frem til. Det er næppe en
hel stor overraskelse når man følger videre til at 98% af de danske børn mellem 9 og 16år har
adgang til internettet i hjemmet, hvilket i følge EU Kids Online II ligger os på en klar førsteplads
med 75% der har adgang til nettet på eget værelse. Børn i Danmark er desuden 7 år i gennemsnittet
når de begynder at bruge internettet, hvilket er noget under resten Europa der ligger på 9år. Børn i
Danmark er altså omkring skolealder hvor de begynder at kunne læse og skrive når de begynder at
anvende nettet.
En stor procentdel, hele 81%, anvender nettet dagligt, imens 16% er på en eller flere gange om
ugen, efterladende 3% til at være på mindre. Hyppigheden i brug af nettet stiger med alderen, så
derfor konkludere EU Kids Online II at de fleste 13-16årige anvender nettet dagligt. Danske børns
kompetencer i forhold til at anvende nettet ligger dog kun en anelse over det europæiske
gennemsnit. Dette er målt ud fra børnenes evner til at anvende forskellige indstillinger. Der var otte
forskellige handlinger børnene skulle kunne hvoraf de danske kunne 4,6 mod 4,2 der er
gennemsnittet. Eksempler på det børnene skulle kunne var at blokere uønskede beskeder, kunne
finde information omkring internet sikkerhed, kunne ændre i deres personlige indstillinger og
blokere spam. EU Kids Online II har ingen forløbelige undersøgelser på om disse kompetencer også
er nogen der stiger med alderen. Dette kunne formodes, da internetforbruget stiger med alderen og
det kunne syntes at jo mere børnene anvender nettet des bedre bliver deres færdigheder i
onlinebrug.
Rapporten undersøgte også hvad de unge brugte på nettet. Største delen her anvendte den til
skolebrug, 85%, dernæst spil som lå på 83%, 76% så videoklip, 62% brugte chatfunktioner, imens
39% postede billeder og lignede. Disse resultater var gennemsnittet for hele Europa for forbruget
over hele nettet. Sammenligner vi dette med Medierådets tal så havde 98% af de adspurgte en social
medie profil som 86% tjekkede mindst engang om dagen. I Danmark er sociale profiler altså en af
de ting børn og unge bruger meget tid på.
Side 57 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
De danske børns forældre anvender ofte nettet på daglig basis hvilket altså ikke giver så stort
udsving i forhold til børns og forældres kompetencer omkring computer og net brug.
EU Kids Online II fandt også at danske børn er relativt kritiske overfor nettet. Dette kan tyde på at
højt forbrug ikke nødvendigvis betyder at man har en hel ukritisk holdning til nettet. Et andet punkt
der understøtter at danske børn har en vis kritisk forståelse for de risici der kan dukke op på nettet er
at 94% af danske børn siger der er ting på nettet der kan genere andre børn på deres respektive
alder.
Dette kan tyde på er korrekt i forhold til at selvom relativt mange danske børn har en social profil så
er det et relativt lavt tal, 22%, som har en offentlig tilgængelig profil, gennemsnittet for Europa er
28%. Der er dog et punkt hvor danske børn ligger over gennemsnittet og det er i at lyve om deres
aldre. Her ligger danskerne på 27% mod gennemsnittet på 25%. Desværre er der ikke undersøgt
hvad og hvor børnene lyver. Vi ved dog fra andre undersøgelser her i Danmark at et af stederne de
lyver er Facebook. Dette kan ses fordi der er flere børn på Facebook end det reelt kan lade sig gøre,
hvilket helt sikkert har noget at gøre med der er en aldersgrænse på Facebook på 13år.
Jessen 2001 forklare at børn og unge bruger nettet som en forlængelse, eller nærmere en slags
konvergens med virkeligheden. Det er ikke enten eller, men begge dele. Visse lege flyttes med over
på nettet og andre forsætter ud af mediet igen. Den moderne mediekultur med sin digitale side har
blot givet børnene mere frihed og et større lege rum. Selvom børn syntes at sidde mere foran de
digitale medier, så bruger de meget af denne tid på at social interagere med andre. Derudover får de
også prøvet grænser af, prøvet forskellige identiteter, udforsker nye steder osv. De digitale medier
fungere som en hel naturlig del af børnenes hverdag, hvilket har ledt til at begrebet De digitale
indfødte opstod. For de digitale indfødte er nettet en naturlig del af deres opvækst, derfor gør det
dem naturlige i deres færden med dette. De digitale indfødte får et andet forhold til nettet end de
fleste der nærmere er digitale indvandre. Flere og flere børn og unge vil være digital indfødte, da
nettet i dagens Danmark næsten er en selvfølge3. Derfor kan vi også regne med at linjen forsat vil
være mere og mere udflydende imellem offline og online for børn og unge. Hvis vi vender tilbage
til hvor populær Facebook er, så er dette som sagt et af de sociale medier som børn og unge
anvender meget. Der sker en hel masse på Facebook, og Jensen og Trække (2013) kan fortælle at
3
http://thewebindex.org/ Danmark er det sted i verden der har mest lige hed i forhold til adgang til nettet. Altså flest
mulige har altid lige mulighed for adgang til nettet
Side 58 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
flere af de unge føler at man er på Facebook fordi der er alle de andre. Det er kun ganske naturligt at
ville være med der hvor tingene sker.
Børn og unge lærer at være mere deltagende i forhold til web 2.0 som Pierson nævner. Under her er
modellen af hans deltagelses media igen. Selvom nogle af børnene er passive så kan vi se via
Facebook tallene blandt andet, at flere af dem er deltagende. Blandt andet kræver de sociale
netværks en form for aktivitet. Derudover kan man deltage passivt på f.eks. Youtube.com hvor den
tæller hver gang nogen ser en film. Dette er med til at bidrage til at være deltagende. De digitale
medier kræver også hele tiden at man tager stilling til forskellige ting. Om det er forskellige posts
på Facebook man skal blive enig med sig selv om man kan lide, eller om det er et film klip man skal
beslutte om man vil se, så skal man tage stilling til det. De digitale medier kræver hele tiden at man
er opmærksom.
Man skal også sørge for at være på vagt overfor risicis. Dette kommer efterhånden naturligt
igennem digital dannelse og med webetikken kan man selv blive en bedre del af internettet, men det
kommer lidt efter lidt og med øvelse. Nettet har mange positive sider som overskygger de dårlige
hvis man passer på overfor de risicis der er.
Hvilken betydning har moderne (digitale) mediekultur for børn og unges medievaner?
Side 59 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Tilgængeligheden af de digitale medier overalt har giver den digitale mediekultur sit eget liv, med
flere forskellige medier som de børn og unge anvender i stor stil. Dette har ført til begrebet de
digitale indfødte som er de børn og unge for hvem der altid har været internet som en helt
almindelig del af hverdagen. Børn og unge har fået en kultur hvor de næsten altid er "på", altså de
er næsten altid online, blandt andet fordi de altid har adgang til nettet. En stor del af deres sociale
liv forgår også på nettet via sociale medier. De digitale indfødte har fået en anden omgang med de
digitale medier og deres digitale medie kultur bliver en mere udflydet masse som ikke så meget
består af offline og online tid som en slags masse der består af begge dele. Den moderne
mediekultur har altså sørget for en stigning hos børn og unge i anvendelse af deres digitale medier.
Den digitale mediekultur har blandt andet for børn og de unge betyder større adgang til at kunne
være aktiv deltagende på lige fod med andre. Derudover har det også givet dem en større frihed til
at kunne vælge frit hvor de ønsker at fokusere deres energi og være deltagende. De har muligheden
for at kunne følge med i flere ting på engang.
Baglandet
Man kan diskutere hvorfor er det overhovedet skolernes ansvar at være med til at finde en løsning
på hvordan børns online adgang skal håndteres. Skolerne har mulighed for at inddrage mobiler og
på anden vis begrænse børnenes adgang til digitale medier. Problemet er at børnene stadigvæk vil
benytte de digitale medier udenfor skoletiden og den vej inddrage skolerelaterede ting udenfor skole
tiden, dette ses allerede i den førnævnte sag fra afsnitte omkring Netiquette. Sagen er fra 2012 og
omhandler en sms-sag hvor en lærer skrev upassende beskeder til en elev udenfor skoletiden. Det
der bagte netetik ind i sagen var fordi samme lærer havde ansøgt flere elever om venskab inde på
Facebook. Dette fik daværende formand for Børnerådet Lisbeth Zorning Andersen til at ville have
skolerne til at tage brugen af digitale medier op. Ikke kun blandt eleverne men også hos lærerne.
Hun mener det er kritisk at en lærer ansøger elever om venskab på et socialt medie, da dette kan
gøre eleven usikker på hvilke konsekvenser en afvisning vil have. Lærens venneansøgninger gav
også anledning til panik fra forældrenes side, da det kom frem.
Side 60 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
" Vi finder det helt naturligt, at en lærer ikke banker på hjemme hos en elev for lige at
drøfte næste uges opgave. Det klares i skolen. Det skal vi have konverteret til de
digitale medier"
Citeret Lisbeth Zorning Andersen fra Nørmark "Efter sms-sag: Skolers net-etik skal
op i Børnerådet".
Sagen her viser at der haltes bagud i forhold at være konkret visse steder i forhold til til de digitale
medier og regler. Holdningerne til hvordan de kan og må anvendes skal ændres til en ensformig
retningslinje. Sagen står ikke alene. Igennem de sidste par år har der været flere sager, størstedelen
omhandler dog ikke tillidsbrud fra lærernes side som denne. Den forgårs indbyrdes imellem
eleverne. Største delen af sagerne omhandler mobning hvor eleverne via de sociale medier, eller
forskellige applikationer får mere eller mindre frie tøjler. Dette giver problemer, da disse hændelser
ikke kun forgå i skoletiden, men også i fritiden hvor det er endnu svære for lærerne, at kunne tage
det i opløbet. Ofte forklarer elever at det hurtigt får sit eget liv på nettet og derefter kan sprede sig
videre til næste dag i skolen. Dette kan være alt fra billeder, videoer til anonyme spørgeskemaer
omkring enkelt individer. Man skal huske med at selvom der er negative sager der dukker op fra tid
til anden, så betyder det ikke at nettet nødvendigvis kun giver børn anledning til at opføre sig dårligt
uden der er en voksen til at stoppe dem. Forsætter vi videre til at se hvad skolerne selv gør, så kan
se vi på udspillet fra de forskellige skoler der vil fokusere på at lærer eleverne webetik. Det kan vi
også se ud fra spørgeskemadataen hvor langt størstedelen af skolerne, 3/4, har retningslinjer for
brug af digitale medier. Lærerne mener dog, alle uden undtagelsen at der fra det offentliges side bør
støttes mere op omkring læring af digital dannelse. Det er da også kun webetik der direkte er nævnt
i de andre udvalgte skoler. Ser vi nærmere på beskrivelsen af måden Østerbyskolen har beskrevet
deres faser så virker nogen af dem til at have elementer af digital dannelse, da eleverne skal tænke
over hvordan man opfører sig online og behandler andre online. På den måde kommer eleverne til
at tænke over hvem der sidder på den anden side af skærmen. Og dette er det første skridt på vej til
den digitale dannelse.
Jessen, 2001, mener at mange kan være hurtige til at dømme nettet ud fra ens egen forindtaget
mening. Man skal vurdere ting på deres egen betingelse, ligeså uforståeligt som nettet kan være for
en der er uvant med digitale medier. Ligeså uforstående er et maleri for den der ikke har en
forudgivet viden eller de rette værktøjer til at kunne få en forståelse ud af værket (Jessens s.9).
Side 61 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
" Det er ikke mindst vigtigt at holde sig det for øje, når det handler om computer- og videospil, der
er iøjnefaldende eksempler på kulturprodukter, som er svære at forstå for den uindviede, for hvem
computerspil kan være lige så lukkede og uforståelige fænomener som abstrakte materier eller
modernistiske digte. " Jessen, 2001, s. 9.
Jessen (2001) mener et af problemerne omkring den diskussion der er i forhold til de digitale medier
er, at mange af dem der diskutere den ikke forstår præcist hvad de snakker om. Han mener at der er
forskellig opdragelse i forskellige generationer og i den forbindelse er de digitale medier så relative
nye, at vi ikke ved præcis hvilken betydning eller påvirkning denne kan have på opvoksende
generationer. De fleste voksne vil være opdraget med bogen og film som de vigtigste medier og
derfor kan det være svært for dem at se meningen med de digitale medier. Derudover påpeger
Jessen (2001) at man skal huske på at denne generation, de digitale indfødte, er opvokset med disse
medier som de ældre generationer til stadighed kalder for >>nye<< elektroniske eller digitale
fænomener ( Jessen, 2001, s. 12).
De digitale medier er altså helt naturlige for denne generation som bogen eller filmen vil være til en
ældre generation. EU Kids Online II data tyder dog på at største delen af forældrene i Danmark også
anvender nettet en del. Det burde altså ikke være nyt og anderledes for dem som Jessen ellers
mener. Men rapporten fastslår også at det ikke er alt forældrene ved, eller får at vide af børnene.
Derudover så forgår en del af børnenes interaktion udenom forældrene og derfor kan de have svært
ved reelt at vide hvilke sider børnene færdes på eller hvordan de opføre sig. Vender vi tilbage til EU
Online Kids II så snakker omkring 70% af forældrene med børnene omkring hvad de laver på
nettet, imens 58% holder sig tæt ved når børnene er online. Ser vi på spørgeskema undersøgelsen
så fralagde sig kun en fjerde cirka af forældrene da også ansvar for hvad børnene fortog sig på
nettet. Modellen fra undersøgelsen er sat ind herunder igen. Lidt over 50% havde altså ansvar
følelse. Følelsen af ansvar gør at flere forældre vil forsøge at være en del af opdragelsen af deres
børns online vaner.
Side 62 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Føler du at forældrene fralægger sig
ansvaret for børnenes handling
online
Ja
I nogen grad
Nej
Men samtidigt så påpeger selvsamme rapport også at forældrene ønsker mere information omkring
sikkerhed på nettet.
Der er også andet empirisk data der er mere konkrete i tal som implicere skolerne bør være en del af
løsningen. EU Kids Online har undersøgt børns internet adgangs muligheder. De har adgang fra
flere forskellige lokationer, men omkring 58% af de 6-17årige anvendte internettet på skolen i 2008,
alt imens 65% anvendte det hjemme og af disse brugte 34% deres egen computer. Skolen står altså
for en større procent af det internet som børnene anvender. Dette er et godt incitament til at skolerne
bør være en del af løsningen. I 2014 kom der en ny skolereform som også er relevant at nævne i
denne sammenhæng. Reformen er så ny, at der endnu ikke er data i forhold til brug i opgaven, men
den nye reform gør at børnene anvender langt større tid end før på skolen, hvilket gør at man kunne
antage at skolens andel af den samlede tid børnene anvender på nettet vil komme til at stige.
Skolerne fokusere altså på at børnene skal kende de basale regler for internetbrug og at børnene
lærer at få en kritisk tilgang. På Østerbyskolen følger de børnenes udvikling i forhold til deres
faseskema hvor både børn og forældre kan se præcist hvor langt børnene bør være.
Forældrene får af skolen opgave at være opfølgende på hvad børnene fortager sig, og skal få dem til
at forholde sig spørgende til hvad de foretager sig på nettet. Ydermere skal forældrene virke
oprigtigt interesseret og selv forsøge at give sig i kast med internettet så de får en bedre forståelse
for hvad børnene laver. Undersøgelserne peger dog på at jo ældre børnene bliver jo mindre rolle
spiller forældrene. De fungere blot som den sikker baggrund børnene kan læne sig op af hvis de
skulle få brug for det.
Side 63 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Hvilken rolle spiller skolen og forældrene i udviklingen af børnenes og unges digitale dannelse?
Flere og flere skoler indføre undervisning i internet brug. Her skal børnene både lærer hvordan man
opfører sig, men også lærer hvordan man anvender nettet kritisk. Skolerne har mest fokus på den
mere faglige del af den digitale dannelse. Dette skyldes skolen har fokus på hvordan nettet bedst
kan anvendes i skolesammenhænge. Skolerne skriver deres fokus ligger på netetik, men en del af
netetikke er at blive digital dannet. Derfor vil eleverne blive mere digital dannet i deres vej til at
forstå netetik. Problemet er dog at lærerne kun lærer eleverne omkring hvordan man skal argere og
anvende nettet på bestemte måder i forhold til skolebrug. Derfor må eleverne søge information
andet sted til sjovere sider som f.eks. spil sider. Skolerne rolle i forhold til at udviklingen af børn og
unges digitale dannelse syntes altså primært at ligge inden for nogle af de mere formelle rammer.
De lærer børnene hvordan man anvender nettet, hvordan man bør opføre sig, hvordan man sørger
for at opretholde et godt sikkerheds niveau. Derudover har de fokus på en mere kritisk vinkel, ikke
kun i forhold til hvad de bliver præsenteret med på nettet, men også en nærmest kildekritisk tilgang
i forhold til at anvende nettet til skolearbejde. Skolen skal altså gå ind og løfte børnene i hele skole
tiden, men overordnet have fokus på den mere faglige del, frem for den bløde kommunikative del.
For at kunne være kompetente nok til at undervise i dette vil lærerne have behov for selv at være på
fod med de digitale medier.
I følge EU Kids Online så føler største delen af forældrene sig kompetente, men samtidigt ønsker de
mere information. I følge Wallace så kan det være svært for forældrene at bevæge sig ind på noget
hvor børnene er på hjemmebane. Derfor ses det ofte at det er børnene der styrer slagets gang.
Forælderne efterlyser mere information omkring online sikkerhed, men er ellers aktive med at
spørge ind til børnene.
Forældrene
For at kunne rådgive børn omkring det at være sikker på nettet, må den ansvarlige have
kompetencer inden for dette felt. Men det er ikke alle voksne der har samme fair for IT som de børn
der er født ind i de digitale mediers tidsalder, hvilket kan give nogle konflikter i forhold til at eleven
sådan set ved mere omkring emnet end selve underviseren gør. Nærværende opgave har forsøgt at
Side 64 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
undersøge hvilke muligheder man har for at blive bedre inde for dette felt. Mulighederne er blevet
afsøgt undervejs i skriveforløbet og derfor bør læseren have med i tankerne, at dette kan have
ændret sig siden da. Der er blevet undersøgt hvilke muligheder for læsning der er inden for dette,
både fysisk og digitalt, samt undervisnings muligheder. Udover de nævnte muligheder har
vedkommende også mulighed for selvlæring i forbindelse med selv at dygtiggøre sig ved
simpelthen, at anvende mediet indtil man har dygtiggjort sig til et niveau der kan matche det
ønskede der skal til for at lære fra sig. Nedenfor er der listen blevet opdelt i tre sektioner inden for
de tre valgte muligheder.
Side 65 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Konklusion
Børn og unge lever i en verden hvor det digitale er en del af deres faste hverdag. Offline og online
flyder sammen og børnene opfatter det som en lige del af deres virkelighed. Børns medievaner er
stærkt præget af den moderne mediekultur i og med de anvender, specielt web 2.0 medierne i høj
grad. Anvendelse af nettet kræver en god grad af digital dannelse og webetik for at kunne
gennemskue hvordan nettets mange farverige områder er. Dette indbefatter at kunne finde frem til
hvordan man bedst navigere sig rundt, finde den ønskede viden og passe ind i et online samfund.
Børnene og de unge har, i følge flere forskere, brug for undervisning og vejledning for at blive
kompetente og dannede internetbrugere der forstå at mester webetikken flere lag. Her spiller skolen
og forældrene en afgørende rolle, da de er den primære den af børnenes voksne netværk. Skolen
sørger for at børnene lærer de besale regler omkring internetbrug og den kritiske sans, alt imens
forældrene følger op på det hjemmefra og sørger for at få børnene til at stille spørgsmål ved deres
online færd. Disse tiltag skulle gerne, igennem børnene massive brug af nettet, give dem digital
dannelse til at kunne klare de udfordringer nettet må give, men samtidigt få de mest positivt ud af
dette. Denne dannelse vil så lærer dem at kunne se igennem ugennemstige ting på nettet og finde
frem til en forståelse af de uskrevne regler, netetikke.
Side 66 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Perspektivering
I forhold til opgaven kunne det have været interessant at sætte børnenes medievaner i forbindelse
med oplevelses økonomi. Oplevelsesøkonomi er i dag et buzzword som bliver anvendt i flere
sammenhænge. Derfor kunne det have været interessant at se hvordan børns ophold på nettet er
påvirket af dette. Om oplevelsesøkonomien er noget der driver dem når de er online, samt om det er
noget der får dem online. Man kunne antage at det må have en rolle da mange anvender nettet som
en underholdnings kilde, om de har en lang togtur foran sig eller om de lige skal vente 10minutter
på bussen.
I forbindelse med denne opgave blev der valgt en fokus gruppe af børn og unge der lå fra de godt
9år godt og vel, da dette var her EU Kids Online rapporterne havde lagt deres fokus. Men i
forbindelse med indsamlingen af data faldt jeg over en artikel omkring digitale medier i
daginstitutioner. Det kunne have været interessant at se hvordan de helt små anvender medierne og
hvordan denne tidlige tilgang påvirker dem i forhold til senere anvendelse og læring.
I forbindelse med opgaven er de sociale medier blevet nævnt flere gange. Derfor kunne det have
været spænende at fokusere nærmere på den kommunikation der forgår online imellem børn og
unge. Et perspektiv til CMC, computer media comunication kunne derfor også have haft et
spænende indpunkt. Flere af forfatterne har også haft fokus på lingvistikken i offline kontra online
miljøer som kunne have været spænende i forhold til hvordan færden på nettet påvirker dette.
Side 67 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Litteraturliste
Baym, Nancy, K (2010) . " Personal connections in the digital age - digital media and society
series". Polity
Deibert, Palfrey, Rhozinski og Zittrain (2010). " Access controlled - the Sharping of Power, Rights
and Rule in Cyberspace". The MIT Press.
Erkmann, Malene (2010). "Børn og nye medier - gode råd og redskaber til forældre". Børns vilkår.
EU Kids Online 2009
EU Kids Online II 2011
Gadamer, Hans-Georg (2007). "Sandhed og metode - grundtræk af en filosofisk hermeneutik"
Academia
Hansen, Søren Schultz (2012). "Årgang 2012 Socialliv og samvær i en tid med nye medier"
Informations forlag.
Jensen, Camillia Rode (2012). Skal digital dannelse være en pædagogisk opgave?. Center for digital
pædagogik.
Jensen og Trække (2013). " Facebook fra socialt netværk til metamedie". Samfundslitteratur
Jessen, Carsten (2001). " Børn, leg og computerspil ". Odense universitets forlag.
Kruuse, Emil (2007). " Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag
- i psykologi og tilgrænsende fag". Dansk Psykologisk forlag.
Medierådet for børn og unge m.fl. 2013
Montgomery, Kathryn. Children´s Media Culture in the New Millennium: Mapping the Digital
Landscape. 2000. Future of children.
Nielsen, Høyrup, Christensen (2011). "Nye vidensmedier - kultur, læring og kommunikation".
Samfundslitteratur. s. 117-133.
Nyboe, Lotte (2011): " Digital dannelse - børns og unges mediebrug og -læring inden for og uden
for institutionerne". Frydenlund.
Nørmark, Jakob, 2012. Efter Sms sag - skolernes etik skal op i Børnerådet,
http://www.fyens.dk/indland/Efter-sms-sag-Skolers-net-etik-skal-op-iBoerneraadet/artikel/2137492
Side 68 af 69
Diana Karen Stæcker
Speciale
IVA Københavns universitet
Preece, Jenny (2004): “ETIQUETTE ONLINE: From NICE to NECESSARY”,
COMMUNICATIONS OF THE ACM April 2004/Vol. 47, No. 4.
Shea, Virginia (1994). " NetEtiquette". Albion books San Francisco.
Sørensen, Birgitte, Holm (2001). "Chat - Leg, Identitet, socialitet og læring" . Forlaget Gad
Undervisnings miniserieret (2010). "Fælles Mål 2009 - It- og mediekompetencer i folkeskolen"
Fagblandet 48
Vincent, Jocelyne (2008): “Netiquette rules, OK! … OK?: speculating on rhetorical cleansing and
English linguistic and cultural imperialism through email netiquette style guides” in M. Bertuccelli
Papi, A. Bertacca, S. Bruti (eds), Threads in the Complex Fabric of Language, Pisa, Felici Editore,
pp. 409-443.
Wallace, Patricia (2001). Første udgave. " The Psychology of the Internet". Cambridge university
press.
Wyss, Eva og Rowe, Charley (2009). " Language and new media - Linguistic, cultural, and
technological evolutions" . Hampton Press, Inc.
PDFs:
http://www.osterbyskolen.skoleintra.dk/Infoweb/indhold/Principper/Samlet%20fase%201-2-3%20net-etik.pdf
https://www.nordstjerneskolen.dk/Infoweb/Indhold/Skolebestyrelsen/Principper/Nordstjerneskolen
%20Netetik%20elevers%20brug%20af%20internettet.pdf
http://www.gpvgladsaxe.dk/Files/Billeder/Boern%20og%20skole/GPV/evalueringsrapport/2013/Ne
tetik-og-dannelse-paa-Skovbrynet-skole-30.pdf
Websites:
http://thewebindex.org/
http://digitaldannelse.org/
http://wikipedia.org
Side 69 af 69