Økonomisk Ugebrev Formue nr. 25
Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Vokser træerne ind i himlen? De første syv måneder af 2015 har været helt forrygende for aktionærerne med en gennemsnitlig kursstigning på mere end 30 %. Set over en længere årrække kalkulerer man med en stigning i aktiekurserne på 7-10 % p.a., så 30 % inden august er ekstremt. Og så måske alligevel ikke. Hvis vi ser tilbage på de seneste tre år har aktiekurserne nemlig ikke fulgt den historiske tradition. Copenhagen Benchmark er således steget med 170 % siden starten af 2012, og det giver et gennemsnitligt afkast på 31,7 % p.a. de seneste 3½ år. Det står i skærende kontrast til de traditionelle 7-10 % p.a., som aktiemarkedet historisk har leveret, og forskellen kan skyldes flere ting: En oplagt forklaring kunne være at det p.t. går så godt for både samfundsøkonomien og selskaberne, at det stort set er uden historisk sidestykke. Den forklaring holder næppe vand. En anden forklaring kunne være forventning om en massiv fremgang i selskabernes indtjening de kommende år, og at investorerne bare er på forkant med udviklingen. Aktiehandel baseres primært på forventninger om fremtiden, så denne forklaring kan godt begrunde kursstigninger, uden at der endnu ligger en tilsvarende stigning i indtjeningen bag. Men dels er det vanskeligt at se begrundelsen for en sådan forventning, og dels tilpasser aktiemarkedet sig normalt til fremtiden 6-9 måneder forud, og ikke 4-5 år forud med kursstigninger på 20, 30 eller 40 % år efter år. En tredje forklaring kunne være at aktiemarkedet overreagerede i forbindelse med finanskrisen i 2008, og nu er i gang med at finde et mere naturligt leje. Eftersom aktiemarkedet notorisk overreagerer på både positive og negative nyheder er det ikke en unaturlig forklaring. Problemet er blot at aktiekurserne p.t. ligger tårnhøjt over niveauet før kollapset i 2008. Faktisk passerede Copenhagen Benchmark allerede for to år siden den top som blev sat i efteråret 2007, og som man efterfølgende har kaldt en aktieboble baseret på en overophedet samfundsøkonomi, et ekstremt lånefinansieret forbrug og et oppustet ejendomsmarked. I dag ligger Copenhagen Benchmark 81 % højere end dengang, og alligevel fortsætter kurserne opad. Men træerne vokser ikke ind i himlen, og denne uges voldsomme kursfald efter Novozymes’ halvårsregnskab var måske et signal om at elastikken nu er spændt til bristepunktet for aktiekurserne. Bruno Japp LÆS I AKTIEUGEBREVET NR. 25/2015 DANSKE AKTIER Vokser træerne ind i himlen? 1 Nyt bud på Mols-Linien fra Polaris stadig for lavt 2 Usikkerheden bider sig fast i Novozymes 4 DSV er stadig et godt køb 5 Overraskende kursfald hos IC Group 6 Atlantic Petroleum sat til salg 7 Analytikere ser højere udlånstab i Danske Bank 8 Stilstand i priskrig vil være til fordel for TDC 9 Forholdsvis begrænset risiko i Novo Nordisk 10 MODELPORTEFØLJER Zealand Pharma runder et afkast på 35 % 12 Pensionsporteføljen præget af urolige markeder13 MARKEDSKOMMENTAR Hjemlige investorer bag sommerens stigning Stærkt skuffende udvikling i dansk økonomi Udlandet i gigantisk storudsalg af danske aktier Kapitalismekritik med gode intentioner 14 15 16 17 TABELLER Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg 10 største shortpositioner 10 største aktietilbagekøb Styrketabel - 50 mest omsatte aktier Uddrag fra ØU Flash News! 18 19 19 20 21 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Side 2 Nyt bud på Mols-Linien fra Polaris stadig for lavt Kapitalfonden Polaris udsendte fredag aften efter børsens lukketid et nyt bud på Mols-Linien, hvor den tidligere tilbudspris på 34 kr. blev løftet til 40 kr. Den øgede pris sikrer Polaris et uigenkaldeligt køb af aktieposterne fra Nykredit og Finansiel Stabilitet, der ellers var usikre ved højere konkurrerende bud fra andre, eksempelvis den århusianske rigmand Henrik Lind. Indholdet i det nye tilbud er indeholdt i en børsmeddelelse, udsendt fredag aften. Polaris gentager i meddelelsen, at man vil søge at afnotere MolsLinien, selvom man ikke opnår de krævede 90 % for at gennemføre en tvangsindløsning. Vi ser det som et smart træk af Polaris, der hermed undgår en eventuel budkrig med andre bydere. Vil Henrik Lind eller andre så komme med et tilbud på mere end 40 kr? Måske, men sikkert ikke. Til gengæld ser vi det som sandsynligt, at mindretalsaktionærerne, som ikke accepterer tilbuddet, vil overstige 10 %, hvorved en tvangsindløsning ikke er mulig. Vi forventer ikke, at mindretalsaktionærerne vil sige ja til 40 kr., for hvis man gik efter denne salgspris, kunne man blot have solgt i det frie marked. Vil Polaris få held med at få afnoteret Mols-linien fra børsen? Næppe, da det vil betyde et markant værditab for aktionærerne, og det vil undergrave tilliden til børsmarkedet, hvis dette kan ske på denne måde. Som det fremgår af nedenstående analyse (som er udarbejdet før Polaris kom med fredagens meddelelse), kan man udmærket argumenterer for kurs 68 som en fair pris. Vi forventer, at Mols-Linien forbliver på børsen, og at kursen over det kommende år kan stige med mindst 50 %. Risikoen er, at der sker en afnotering, hvor de unoterede aktier vil blive søgt samlet op af Polaris til kurs 40. Altså synes der ikke nogen umiddelbar risiko på at spille på en sandsynlig upside i aktien. Analyse, udarbejdet før nyt købstilbud Kapitalfonden Polaris er tæt på at overtage børsnoterede Mols-Linien til en pris, der svarer til fem gange det skønnede overskud i 2016. Mols-Liniens ledelse har allerede udmeldt et forventet 2016-overskud på 92 mio. kr. – mindst 30 mio. kr. mere end i år, baseret på sikre oliegevinster i første og andet halvår 2016 – i forhold til tilbudsprisen på ca. 480 mio. kr. Det svarer til en købspris på godt fem gange overskud efter skat. I forhold til sammenlignelige børsnoterede selskaber er det under halv pris, eksempelvis handles DFDS til 12 gange overskuddet. Uafhængige analytikere, Økonomisk Ugebrev har talt med, kalder tilbudsprisen uhørt lav og et ”skambud,” ikke mindst efter den seneste stærke turn around, hvor rederiet alene i 2. halvår 2015 øger antallet af daglige afgange med 15 %, ifølge de seneste offentlige sejlplaner, antageligt på grund af trafikvækst. Men kapitalfonden Polaris mener, at der skal tages højde for andre forhold ved en fastsættelse af en fair tilbudskurs. For det første gælden i form af leasingforpligtelser. For det andet, at fonden anlægger en mere langsigtet vurdering end den typisk kortsigtede værdiansættelse på aktiemarkedet. For det tredje ses den lave oliepris som forbigående og ikke varig. Og for det fjerde ses behov for investering i en ny færge til ca. 750 mio. kr., hvilket ikke har været nævnt af Mols-Liniens egen ledelse. Økonomisk Ugebrev har søgt at udrede holdbarheden i Polaris´ argumenter for, at det fremsatte købstilbud er fair, altså en pris på 34 kr. pr. aktie mod den aktuelle børskurs på 40 kr. For det første er det rigtigt, at Mols-Linien er højt gearet med de fremtidige leasing-forpligtelser bogført som langfristet gæld. I seneste årsrapport er den langsigtede forpligtelse på 759 mio. kr. og egenkapitalen kun 40 mio. kr. Til gengæld kan der ses frem til et frit cash flow fra driften i år på ca. 160 mio. kr. og næste år på ca. 200 mio. kr., baseret på de forventede 90 mio. kr. efter skat plus afskrivninger ca. 50 mio. kr. og finansielle udgifter på 55 mio. kr. Med det stærke cash flow de kommende år kan den meget dyre leasinggæld sandsynligvis afløses af langt billigere bank- eller obligationsfinansiering. Alene herfra kan ligge en besparelse på yderligere 30-40 mio. kr. Hertil skal lægges en eventuel trafikvækst, som indikeres i det øgede antal færgeafgange det seneste halvår. For det andet er det korrekt, at værdiansættelsen på børsmarkedet kan blive styret af kortsigtede forhold, som ikke afspejler den langsigtede værdi. Men dette er vel næppe minoritetsaktionærernes problem? Tværtimod ses det som et argument fra Polaris, som har kunnet anvendes overfor Finansiel Stabilitet og især Nykredit, som efter det oplyste har haft et presserende behov for at komme af med aktieposten Fortsættes næste side... Side 2 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Side 3 Nyt bud på Mols-Linien fra Polaris stadig for lavt ...fortsat fra forrige side i Mols-Linien, som har ligget i et konkursbo, og som Nykredit kunne risikere at skulle tage på egne bøger. For det tredje er det korrekt, at overskuddet næste år på 90 mio. kr. (mod ca. 60 mio. kr. i år) især skyldes hedging af de lave oliepriser. Vil den langsigtede oliepris ligge højere end i dag? Måske. Realiteten er dog, at futurepriserne på olie (eksempelvis til levering i 2018 de seneste måneder er dykket dramatisk, hvilket indikerer en stigende forventning om langsigtede lave oliepriser). I dag tyder intet på markant højere oliepriser de kommende år, snarere tværtimod. For det fjerde er der spørgsmålet om presserende nyinvesteringer i en ny færge. Med de kommende års forventede betydelige frie cash flow fra driften, kan selskabet muligvis løfte denne opgave selv. Men spørgsmålet er i virkeligheden mere, om behovet for en ny færge, til at afløse den ældre færge Max Mols, er presserende, eller om det er et belejligt salgsargument for Polaris? Den siddende ledelse i Mols-Linien har hverken i den seneste årsrapport, på generalforsamlingen eller i redegørelsen om købstilbuddet til aktionærerne nævnt noget som helt om nødvendige eller presserende investeringer. Indmaden i færgen er totalrenoveret for ét år siden, og færgens motor og elektronik skulle være tiptop. Til Økonomisk Ugebrev siger Frantz Paludan, at Mols-Linien ikke har udmeldt noget om nødvendige investeringer: ”Men med fortsat trafikvækst vil der være behov for en tonnageplanlægning, som på sigt kan give behov for mere kapacitet.” Han siger også, at Mols-Linien ser det som positivt med nye varige storaktionærer. Men han mener ikke, at bestyrelsen i redegørelsen til aktionærerne tager stilling til tilbudsprisen. Managing Partner i Polaris Jan Johan Kühl mener altså ikke, at det er retvisende at anvende en almindelig P/E-multipel baseret på 2015 eller 2016 resultatet ved en værdiansættelse af Mols-Linien, da det giver en skævhed i forhold til den historisk lave oliepris, og det tager heller ikke højde for den høje gældsgearing. Med andre ord vægter det tungt i kapitalfondens vurdering af Mols-Linien, at man langt fra kan være sikker på, at olieprisen holder sig på ”det særdeles lave niveau” i hele fondens investeringshorisont på 5-7 år, samtidig med, at fonden mener, at der er behov for investering i en ny færge til 600-700 mio. kr. ”Vi prisfastsætter på en anden måde end børsmarkedet, fordi vi har en længere tidshorisont. Vores overvejelser i forhold til multipler er baseret på, hvordan vi ser virksomheden udvikle sig over en periode, samt de tilhørende risici. Vi ser på fremtiden, med respekt for forhistorien. Men vi låser ikke den kortsigtede oliepris fast på det aktuelle niveau, da det ville være useriøst. Samtidig ser vi et stort investeringsbehov, i form af en ny færge. Vores oplevelse er også, at ledelsen ser behov for en ny færge. Omkring ledelsens nye forventning for 2016 kan jeg sige, at vi ikke har haft denne oplysning, før vi fremsatte vores bud. Men vi har lavet vores egne skøn over den midlertidige effekt af de faldende oliepriser samt forskellige scenarier, hvor vi går ud fra en normalisering af olieprisen.” Jan Johan Kühl mener, at værdiansættelsen skal ske ud fra en EV/EBITDA model. Aktuelt ser det sådan ud: Med et forventet EBITDA de næste år på op mod 200 mio. kr. og et multipel på 9, svarer det til en enterprise value på 1,8 mia. kr. Fratrækkes gælden ved udgangen af 2015 på ca. 650 mio. kr. svarer det til en markedsværdi på 1,1 mia. kr. Det skal sammenholdes med budprisen på knap 500 mio. kr. Med de kommende års frie cash flow vil gælden kunne reduceres, hvorved markedsværdien stiger tilsvarende efter denne beregningsmodel. Meget tyder på, at bundlinjen er, at hele sagen er udløst af, at Polaris har fået mulighed for at købe nogle aktier billigt af storaktionærerne Clipper, Nykredit og Finansiel Stabilitet. Med en aktiepost på 76 % er der ikke langt til magiske 90 % ejerandel, hvor Polaris kan tvangsindløse de resterende aktionærer. Midlerne til at ”presse” de resterende aktionærer er blandt andet en trussel om afnotering af selskabet, som uden tvivl vil indebære kurstab. Bestyrelsen skriver da også i sin redegørelse, at ”endelig bemærker Bestyrelsen, at der er en risiko for, at Aktionærerne vil kunne opleve et betydeligt kursfald, såfremt Tilbuddet ikke bliver gennemført, og de aktionærer, der nu støtter købstilbuddet, måtte påbegynde en afhændelse af de pågældende aktieposter eller blot dele heraf over markedet.” Morten W. Langer Side 3 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 4 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Usikkerheden bider sig fast i Novozymes Novozymes sluttede torsdagens handel næsten 13 % nede i kurs 315,80 efter tidligere på ugen at have flirtet med ”all-time-high” kurser over 360. Et så stort kursfald blandt en af de helt store C20-aktier er sjældne, men ikke desto mindre var det tilfældet for Novozymes, der torsdag morgen aflagde regnskab for 1. halvår. Halvårsregnskabet var ikke katastrofalt, men indeholdt en nedjustering af den organiske omsætningsvækst fra 7-9 % til 4-7 %. Til gengæld blev forventningen til årets resultat fastholdt, fordi overskudsgraden blev løftet marginalt fra 27-28 % til 28 %. Det er grundlæggende en øget markedsusikkerhed og en fortsat intens priskrig i USA indenfor det største forretningsområde ”vaskemiddelenzymer”, der rammer Novozymes. Endvidere er bioethanolforretningen i USA også under pres, som følge af de faldende råvarepriser. Det får de mange producenter til at skære i omkostningerne for at holde bioethanolen konkurrencedygtig, og det går i første omgang udover Novozymes’ lidt dyrere produkter. Usikkerheden blev første gang luftet af selskabet i forbindelse med regnskabet for 1. kvartal. Nu viser det sig, at den blev til virkelighed og er begyndt at materialisere sig i omsætningen. Selskabet vil skrue op for innovationen og lancere en række nye produkter hurtigere og allerede i 2. halvår. Det skal hjælpe til at få væksten tilbage på sporet, men vil dog næppe kunne nå at få stor betydning på 2015-omsætningen. Dermed ser resten af 2015 lidt kedelig ud for aktien, men til gengæld bør omsætningen igen i 2016 være tilbage på sporet og dermed også pirre markedets interesse for aktien. tydede noget på at markedet henover sommeren allerede havde glemt regnskabet for 1. kvartal og den usikkerhed der blev luftet dengang, som fik aktien til at falde mere end 5 % i de efterfølgende dage ned mod kurs 300. 2. Novozymes er blandt de dyreste af børsens største aktier, når man måler på P/E. Blandt så dyre aktier er der ikke råd til selv små skuffelser på væksten, fordi størstedelen af værdien netop ligger i denne fremtidige vækst. Novozymes langsigtede vækstmål for omsætningen er på 10 %, og det er klart, at man nu ligger et godt stykke fra at opfylde denne målsætning på kort sigt, hvis man kun lander på eks. 5 % i år. Vi så stort set det samme gøre sig gældende for Coloplast som også fik store kursklø efter, at de i juni måtte skære i salgsforventningen med stor kursreaktion til følge. Se AktieUgebrevet nr. 23/2015. Vi forventer at markedet skal bruge noget tid på at fordøje nyheden og til at indprise de nye forventninger. Det bør føre til en række nedjusteringer af estimaterne rundt omkring, og vi forventer derfor et rimeligt pres på aktien det næste stykke tid. Vi forventer at man igen snart vil kunne samle aktien op til en attraktiv kurs omkring 300. Det er fortsat ikke en billig aktie, men en kvalitetsaktie som Novozymes bør kunne komme tilbage igen, så længe alle fortsat anser den som en kvalitetsaktie. Og lige præcis det sidste mener vi ikke, at der er bragt tvivl om, trods de udfordringer aktien står overfor på kort sigt. Eksempelvis handler aktien fortsat til en høj P/E omkring 30 for 2016. Steen Albrechtsen Overreaktion? Novozymes - 50 dages gennemsnit At en aktie som Novozymes falder så kraftigt på en ellers lille nedjustering af omsætningen kan tilsyneladende virke som en overreaktion, men i bagklogskabens lys er der særligt to forhold der springer i øjnene. 1. Aktien er steget markant siden vi anbefalede at samle den op efter et regnskab for 1. kvartal, der skuffede markedet. Vi anbefalede et købsniveau omkring 300 i AktieUgebrevet nr. 15/2015 og ser vi på kursen i dagene op til halvårsregnskabet var den faktisk oppe over 360 efter en flot stigning på næsten 10 % den seneste måned. Altså 360 340 320 300 280 260 240 09-2014 11-2014 01-2015 03-2015 05-2015 07-2015 BCVIEW Side 4 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 5 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier DSV er stadig et godt køb DSV’s halvårsregnskab gjorde i den forløbne uge aktien til den mest stigende i C20-indekset. Som det fremgår af tabellen nederst på siden var der da også tale om et særdeles flot regnskab. Omsætningen steg således med 8 % i 2. kvartal i forhold til samme kvartal i fjor, og resultatet af den primære drift (EBIT) steg med 15 %. Hvis vi ser nærmere på hvordan udviklingen har været i DSV’s tre divisioner i første halvår af 2015, så dukker der nogle interessante tal op. De to dominerende divisioner, DSV Air & Sea og DSV Road, har begge haft en god start på 2015, men DSV Air & Sea skiller sig massivt ud med en omsætningsstigning på 6 % og en bundlinjefremgang på ikke mindre end 26 %. DSV - Halvårsregnskab 2015 (mio. kr.) DSV Air & Sea Omsætning Bruttofortjeneste Resultat af primær drift (EBIT) 2015 2014 +/- (%) 10.925 2.578 890 10.051 2.204 708 8,7 17,0 25,7 DSV Road Omsætning Bruttofortjeneste Resultat af primær drift (EBIT) 11.903 2.315 479 11.106 2.195 441 7,2 5,5 8,6 DSV Solutions Omsætning 2.940 2.745 Bruttofortjeneste 688 676 Resultat af primær drift (EBIT) 104 113 Note: Omsætningstal er korrigeret for intern omsætning 7,1 1,8 -8,0 I praksis er virkeligheden dog ikke så rosenrød, som regnskabstallene umiddelbart giver indtrykket af. Omsætningsstigningen er nemlig summen af ændringen i transportmængder, valutakurser og fragtrater, og mens transportmængderne er højere end i fjor, så er de gennemsnitlige fragtrater til gengæld lavere. Den afgørende faktor for stigningen har derfor været valutakurserne, som i 1. halvår har påvirket omsætningen positivt. Det samme gør sig gældende for bruttofortjenesten, hvor den organiske vækst i 1. halvår var 6,7 %. Det ændrer dog ikke ved at DSV har haft et rigtig godt 1. halvår, og det medfører en opjustering af helårsforventningerne. For 2015 forventes nu en bruttofortjeneste i niveauet 10.900-11.200 mio. kr. (tidligere 10.500-10.900 mio. kr.) og et primært driftsresultat før særlige poster i niveauet 2.850-3.000 mio. kr. (tidligere 2.700-2.900 mio. kr.). Grundlag for yderligere kursstigninger? Spørgsmålet så om det gode regnskab og opjusteringerne giver grundlag for yderligere kursstigninger? Det mener en række finanshuse, som opjusterede deres kursmål for DSV efter halvårsregnskabet. I AktieUgebrevet nr. 17/2015 anbefalede vi DSV som et godt køb pga. et efterslæb til aktiemarkedet i almindelighed, og siden da er DSV steget 6 %. Den samme stigning har aktiemarkedet i almindelighed leveret, så det nævnte efterslæb er altså ikke udlignet. I samme analyse konstaterede vi at DSV også blev handlet med en rabat på både forventet Price/Earning og forventet EV/EBITDA i forhold til den betydende konkurrent Kuehne+Nagel, og dette forhold gør sig også stadig gældende. Den forventede P/E-2016 for DSV er i øjeblikket 18,3 mod 22,4 for Kuehne+Nagel, mens forventet EV/EBITDA-2016 for DSV er 12,7 mod 14,4 for Kuehne+Nagel. DSV’s nøgletal er ganske vist højere end branchemedianen, men det anser vi for at være velbegrundet i den leverede indtjeningsvækst. Opjusteringen tillægger vi ikke større betydning, da DSV’s oprindelige udmelding om 2015-regnskabet var så defensiv, at den næsten åbnede mulighed for en nulvækst. Vi lægger større vægt på at DSV stadig handles med en rabat i forhold til en væsentlig konkurrent, et efterslæb i forhold til aktiemarkedets kursudvikling, og kun med en beskeden overpris i forhold til branchen i almindelighed. På den baggrund fastholder vi vores vurdering af DSV som et godt køb. Bruno Japp Seneste kvartal og regnskabsåret indtil nu (mio. kr.) Omsætning Bruttofortjeneste Primær drift (EBIT) Resultat før skat Periodens resultat 2015 13.127 2.887 809 710 533 2. kvartal 2014 12.162 2.608 701 626 464 +/- (%) 7,9 10,7 15,4 13,4 14,9 2015 25.728 5.569 1.450 1.279 960 År til dato 2014 23.764 5.073 1.247 787 583 +/- (%) 8,3 9,8 16,3 62,5 64,7 Side 5 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 6 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Overraskende kursfald hos IC Group Den 20. januar nåede IC Group bunden efter et længere kursfald. Kursen lukkede denne dag i 135, og de næste fire måneder gik det støt og roligt opad indtil den foreløbige top i 195,50 blev nået i slutningen af maj. Baggrunden for denne kursstigning på 43 % var dels den generelle styrke på aktiemarkedet, som rigtig mange aktier er blevet begunstiget af i år, men også en øget tillid til den fremtidige indtjening i IC Group. Selskabet har de seneste år været gennem en slankekur, hvor man bl.a. har skilt sig af med MidMarket divisionen, og selvom regnskabstallene fra det seneste kvartalsregnskab ikke så særligt pæne ud, så skyldes det i høj grad netop disse omstillinger i koncernen. IC Group blev også efter den nævnte stigning frem til slutningen af maj handlet med en pæn rabat i forhold til konkurrenterne. IC Groups forventede Price/ Earning (P/E) i 2015 var således 14,2 mod branchemedianen på 19,4, og for 2016 var den forventede P/E for IC Group 12,8 mod en branchemedian på 15,9. På den baggrund forventede vi at IC Groups aktiekurs ville fortsætte opad efter en kortvarig pause med en sidelæns bevægelse. Det er ganske naturligt at en markant kursstigning på et tidspunkt når et punkt, hvor de kortsigtede spekulanters ønske om at hjemtage gevinsten matcher eller overgår de lidt mere langsigtede investorers efterspørgsel efter aktien, og dette punkt nåede IC Group i maj. Fundamentale forhold er afgørende På lidt længere sigt er det imidlertid de fundamentale forhold omkring selskabet som er afgørende for aktiekursen, og her står IC Group efter vores vurdering stærkt. Dette blev underbygget af den nævnte rabat på nøgletal i forhold til konkurrenterne. Det handlede derfor bare om at være tålmodig og afvente det tidspunkt, hvor udbuddet af aktier fra de kortsigtede spekulanter ebbede ud, og efterspørgslen fra de langsigtede investorer igen overtog kursdannelsen. Købssignalet ville være IC Groups stigning ud af det klart definerede kursinterval 187-196, som kursen holdt sig indenfor fra midten af maj og de følgende måneder. Men der kom ikke noget købssignal. Tværtimod oplevede vi i sidste uge at IC Group lukkede i kurs 185, som dels var den laveste kurs siden den 18. maj, og dels lå under nederste grænse i intervallet 187-196. Faldet fortsatte de følgende dage, og efter den netop afsluttede uge er der ikke længere nogen tvivl om at IC Group har forladt sit trygge sidelæns kursinterval og i stedet er på vej nedad. Det er en overraskende udvikling, og den blev ikke mindre overraskende af at aktiemarkedet i almindelighed samtidig er steget. Der lå heller ikke nogen specifikke nyheder fra selskabet bag retningsændringen, og dermed er det altså op til investorerne selv at regne ud, hvad der er foregået. Svækkede forventninger? En mulighed kan være svækkede forventninger til det kommende årsregnskab 2014/15, som offentliggøres i begyndelsen af september. Eftersom IC Group har indledt sin ”Quiet Period” op til årsregnskabet kan disse forventninger ikke være baseret på information fra selskabet. Og eftersom aktiemarkedets kurser i almindelighed er stigende, er det også vanskeligt at se en sådan svækkelse af forventninger begrundet i ændrede markedsvilkår. At kursfaldet næppe skyldes en betydelig aktionærs ændrede vurdering af IC Groups fremtidige indtjening indikeres også af sammensætningen af købere og sælgere i IC Groups-aktien henover månedsskiftet juli/august, hvor faldet blev indledt. Omsætningen i IC Groups udviste ikke nævneværdige udsving i denne periode, hvor Nordnet Bank topper listen over nettosalg med 51 % af nettosalget. De næststørste nettosælgere var Skandinaviska Enskilda Bank og Danske Bank. På købersiden topper Nordea Bank Finland, Banque Internationale á Luxembourg og Credit Suisse First Boston. NordNet Bank er en af de private investorers foretrukne handelsplatforme, og sammenholdt med de øvrige nævnte forhold forklarer vi IC Groups kursfald med et udsalg fra danske mæglere, som ikke helt har kunnet opsluges af de udenlandske mægleres opkøb. Indtil det modsatte muligvis bliver bevist i det kommende årsregnskab, anser vi derfor kursfaldet i IC Group for at være midlertidigt. Et positivt årsregnskab kan få en meget positiv effekt på IC Groups aktiekurs, så man bør holde godt øje med aktien, når årsregnskabet 2014/15 offentliggøres den 2. september. Bruno Japp Side 6 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 7 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Atlantic Petroleum sat til salg Det færøske olieselskab Atlantic Petroleum, som er presset af den lave oliepris og bestemt har manglet at indfri sit potentiale, har i den forgangne uge sat sig selv til salg. Man har igangsat et såkaldt ”Review of strategic alternatives” og det betyder på godt dansk, at selskabet reelt er sat helt eller delvist til salg, hvis en passende pris/køber skulle melde sig. Man nævner konkret, hvad de strategiske undersøgelse bl.a. skal afdække, og det er mulighederne for: • Et salg eller fusion af selskabet • Et salg, Joint Venture eller partnerskab for selskabets aktiviteter i UK og/eller Norge. • At fortsætte som selvstændigt selskab med ny finansiering via gæld, frasalg og/eller aktiekapital Funding gap på 200 mio. kr. Årsagen til salgsprocessen skal findes i, at selskabet mangler 200 mio. kr. for at fuldføre 2016-planerne, som i al væsentlighed går på at bringe oliefeltet Orlando frem til first oil i 4. kvartal 2016. Fra Orlandos operatør ”Iona Energy” ved vi, at der er sket forbedringer i budgettet, og at man har fået en bedre deal med flere af leverandørerne. Iona Energy er selv i krise og Iona’s restrukturering har medført en gældskonvertering, hvor de eksisterende aktionærer kun sidder tilbage med 13 % af selskabet. Så slemt forventer vi bestemt ikke at det kommer til at gå i Atlantics tilfælde, da den rentebærende gæld p.t. er meget moderat. Købers marked Det er købers marked i Nordsøen i øjeblikket, hvor mange både store og små olieselskaber har sat aktiver til salg, og vi ser igen en trykket oliepris. Det er derfor et meget uheldigt tidspunkt at sætte aktiver til salg, og som sådan forventer vi ikke, at selskabet kan opdyrke et bud på hele butikken, der er stort nok til at tilfredsstille de mange aktionærer, som har været meget tålmodige gennem tiden, og nu kun er lidt mere end et år fra first oil på Orlando. Og at dømme ud fra aktiekursens udvikling er der heller ikke i markedet nogen stor tiltro til et samlet salg til en god pris. Aktiekursen er faldet markant efter annonceringen, hvilket indikerer at markedet har størst tiltro til en udvanding af aktionærerne. Muligheden for en fusion eller partnerskab i en eller anden form vurderer vi bestemt er tilstede. Proble- met er her, at der næppe vil blive skabt megen værdi for Atlantics aktionærer på kort sigt. Man vil ved en fusion sandsynligvis blot bytte en presset Atlanticaktie med en presset aktie i selskab X. Det store spørgsmål er om virksomhedens aktiver er mere værd end den nuværende markedsværdi, som beløber sig til lige over 100 mio. kr. ved kurs 28. Vi så i årsregnskabet 2014, at man valgte at nedskrive aktiverne med 350 mio. kr., hvilket nedbragte egenkapitalen til ca. 453 mio. kr. ultimo 1. kvartal 2015. Altså er der stadig mere end 350 mio. kr. at tære på førend vi lander omkring den nuværende markedsværdi. Kombiløsning mest oplagt Vi vurderer, at der fortsat er værdier i selskabet efter de mange nedskrivninger i årsrapporten, hvis man har tålmodigheden til at modstå et brandudsalg. Problemet er - udover olieprisen – at der må forventes at skulle spædes til med egenkapital, hvis ikke man kan sælge hele butikken til en god pris. Markedsværdien er ca. 100 mio. kr., og det vil betyde, at selv 50 mio. kr. i ny kapital vil give nye aktionærer i bedste fald 1/3 af selskabet. I værste fald endnu mere. Med udgangspunkt i et kapitalbehov på 200 mio. kr. ser vi størst sandsynlighed for en kombination af både emission, frasalg og ny gæld. Det vil i grove træk kunne fordele sig med 50 mio. kr. i aktiekapital, hvilket betyder, at hver aktionær skal komme med rundt regnet 50 % af deres nuværende beholdnings værdi. De sidste 150 mio. kr. forventer vi bliver et split imellem gæld og frasalg med overvægt til gældssiden. Alt i alt gør det en investering i Atlantic Petroleum på nuværende tidspunkt særdeles risikofyldt, uagtet at man i forhold til selskabets underliggende værdier kunne gøre en god handel. Man skal som investor være forberedt på at skulle lægge flere penge i en emission, og kun den meget spekulative investor køber aktien nu i håb om en snarlig vending i olieprisen og/eller at der i løbet af processen de kommende måneder bringes rygter eller nye informationer til torvs om f.eks. mulige bud eller frasalg. Den forsigtige investor afventer udfaldet af processen og en mulig emission. Steen Albrechtsen Steen Albrechtsen og/eller dennes nærtstående ejer aktier i Atlantic Petroleum Side 7 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 8 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Analytikere ser højere udlånstab i Danske Bank Den positive overraskelse omkring tabshensættelser med et direkte plus i Danske Banks 2. kvartalsregnskab ser ud til at blive en enlig svale, selvom tendensen med lave tabshensættelser med stor sikkerhed vil fortsætte. Baggrunden for, at banken i det seneste kvartal kunne bogføre indtægter fra tabshensættelser skyldes både fald i helt nye tabshensættelser på svage udlån, men i høj grad også tilbageførsel af tidligere hensættelser. Analytikerne skød således fuldstændig galt på tabshensættelserne i 2. kvartal: De havde forventet et minus på 533 mio. kr. Men Danske Bank kunne i seneste kvartal indtægtsføre 219 mio. kr. i resultatopgørelsen, hvilket altså var over 700 mio. kr. bedre end forventet. Meget tyder dog på, at der var tale om en engangsforestilling, og at banken de kommende kvartaler kommer tilbage i en mere normal gænge med tabshensættelser, som belaster bundlinjeresultat negativt. For det første var der tilbageførsler af tidligere hensættelser i kvartalet, som næppe vil kunne gentages de kommende kvartaler, men som har engangskarakter. Inden for erhverv blev der netto tilbageført indtægter fra tidligere udlånstab på 194 mio. kr. mod et udgift på 91 mio. kr. i kvartalet før. For private faldt bankens bogførte udlånshensættelser fra 245 mio. kr. til 130 mio. kr. Skal der hentes flere hensættelser fra ejendomspanter vil det kræve, at opsvinget i ejendomspriserne spreder sig til en større del af landet. Regnskabet for Danske Bank-datterselskabet Realkredit Danmark viser, at nye tabshensættelser og realiserede tab i første halvår faktisk samlet har været højere end i første halvår af 2014. For det andet viser nye konsensusestimater fra analytikerne, at de ser betydelige bogførte tabshensættelser i resten af 2015, nemlig omkring 800 mio. kr. Efter netto tabshensættelser på knap 300 mio. kr. i første halvår, ses altså næsten en tredobling af tabshensættelserne i 2. halvår. Analytikerne venter bogførte tabshensættelser i 3. kvartal på 317 mio. kr. og altså ca. 500 mio. kr. i 4. kvartal. Samlet set venter analytikerne nu bogførte tabshensættelser i Danske Bank på 1.083 mio. kr. for hele 2015, hvilket er markant lavere end sidste års hensættelser på 2.788 mio. kr. At den svage danske økonomi fortsat påvirker boniteten i bankernes udlån negativt indikeres også af, at bankernes akkumulerede tabshensættelser generelt fortsat stiger, eller der er andre svaghedstegn i udlånsporteføljen. Eksempelvis Danske Bank har i kvartalet noteret øgede eksponeringer på default-udlån, både før og efter hensættelser, inden for både privatudlån og SMV-erhvervsudlån (side 22 i Factbook). Også BankNordik og Ringkøbing Landbobank har i seneste kvartal øget de akkumulerede hensættelser. Først når dansk økonomi viser solid fremgang kan der forventes vedvarende og systematiske tilbageførsler af tidligere tabshensættelser som større indtægter i bankregnskaberne. Der er vi endnu ikke nået til. Økonomisk Ugebrev har stillet økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen følgende spørgsmål: ØU: Hvordan vurderes tabsudviklingen, hvis der ses bort fra effekter af C&I og stigende boligpriser i Q2? HRH: ”Generelt bærer udviklingen i vores nedskrivninger præg af, at vi dels har arbejdet meget grundigt med at styrke kreditkvaliteten, dels at samfundsøkonomien er blevet styrket. Det smitter af på vores kunder, det smitter af på ejendomspriserne – og det giver os samlet set netto tilbageførsler i andet kvartal. Der er ingen tvivl om, at vores kunder har fået det bedre, og der er færre nye nedskrivninger, ligesom vi er begyndt at se tilbageførsler. Hvordan niveauet vil være i de kommende kvartaler, kan vi ikke sige noget om. Men samlet set venter vi for året væsentligt lavere nedskrivninger på vores kerneaktiviteter sammenlignet med 2014.” Kan den stigende eksponering mod default udlån for privatudlån og business (s. 22 i factbook) opfattes som en konsekvens af fortsat svaghed i dansk økonomi? ”Det er rigtigt, at vores eksponering mod kunder som har det meget svært er steget en smule, men overordnet set ændrer det ikke ved, at vores samlede nedskrivninger falder. Vi ser fortsat et begyndende opsving i dansk økonomi, som udvikler sig i den rigtige retning. Det er ikke noget stærkt opsving, hvilket også understreges af, at der fortsat er visse kunder og sektorer, som har det svært.” Analytikernes forventning om uændret basisindtjening for hele 2015 efter Q2 regnskab, men højere tabshensættelser i 2. halvår end 1. halvår, sammenholdt med en svag udvikling i dansk økonomi, gør at vi anbefaler en forsigtig afventende holdning til danske bankaktier. Morten W. Langer Side 8 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 9 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Stilstand i priskrig vil være til fordel for TDC Fredagens halvårsregnskab fra TDC resulterede i et fald fra morgenstunden, og kursen faldt yderligere efter selskabets telefonkonference sidst på eftermiddagen. Aktien lukkede med et fald på henved 5 %, som sandsynligvis kan begrundes med, at der fortsat er betydelig omsætnings- og resultattilbagegang mange steder i forretningen. Meget symptomatisk for udviklingen ses det også på slide 20 i præsentationen, at der i kvartalet har været flere negative faktorer end positive, når det kommer til ”key learning points”. Forretningen i TDC er stadig under massivt pres, og der synes at være et mønster i at ligeså snart et blødende sår i forretningen er lukket, bliver der åbnet for massiv konkurrence på en anden front. Det har været tendensen de seneste år, og vi ser ikke tegn på, at den bliver ændret indenfor den nærmeste fremtid. I dette kvartalsregnskab var det hullet i den private mobilforretning, der blev lukket, mens der opstod et nyt i business-to-business området. TDC har iværksat en række tiltag, men det er ikke noget ”quick fix” som CEO Carsten Dilling sagde på telefonkonferencen. Det er tiltag som først for alvor viser resultater i løbet af 18-24 måneder. CEO Carsten Dilling gentog på telefonkonferencen sine synspunkter omkring den generelle konkurrencesituationen og de store netaktørers ansvar og interesse i at opretholde og forbedre kommercialiteten i markedet – dvs. indtjening. Lakonisk tilføjede han, at de andre store aktører (3, TeliaSonera, Telenor, etc.) i hvert fald på deres egne hjemmemarkeder ved hvordan man gør... Sammenlægningen af Telenor og TeliaSonera i Danmark er fortsat til behandling i EU-kommisionen og selskaberne har den 23. juni afleveret et svarskrift til kommisionen. Telenor skriver i deres halvårsregnskab, at de forventer en EU-godkendelse og closing af fusionen i 2015. Det vil efter al forventning med tiden føre til en forbedret konkurrencesituation. GET og Mobile skaber succes Vores fokus i TDC’s mobilforretning er fortsat på effekten af det nye 4G net, som for alvor kom i brug i 2. kvartal, hvor de eksisterende kunder fik gratis adgang til at prøve den høje hastighed og dækning. Det har tilsyneladende været en succes, idet man for første kvartal i lang tid har kunnet fremvise en nettotilgang på 13.000 kunder i kvartalet og en vækst på 80 % i datatrafikken på privatkundesiden. En nettotilgang der i høj grad er båret af en lavere churn rate – dvs. en lavere afgang af eksisterende kunder. I de kommende kvartaler vil vi fortsat holde øje med om det nye net giver adgang til at hæve priserne. Vi vurderer ikke, at det p.t. er sandsynligt, og man behøver blot at skimme de aktuelle priser hos konkurrenterne for at se, at priskonkurrencen på det private mobilmarked fortsat er intens. TDC’s 2. kvartal viste også en nedgang i ARPU (gennemsnitlig omsætning per unit per måned) til 114 kr. fra 116 kr. i 1. kvartal 2015 og 120 kr. i 2. kvartal 2014. Det norske milliardopkøb GET leverer fortsat pænt og ifølge den lagte forretningsplan. Selskabet oplever i modsætning til resten af koncernen fortsat organisk vækst og kunne i 2. kvartal fremvise en vækst på 9 % i EBITDA, drevet af en nettotilgang af både bredbånd og tv-kunder. GET udgør fortsat kun 10 % af koncernens omsætning og 13 % af EBITDA, så det er ikke en forretning der på kort sigt kan gøre nogen væsentlig forskel i TDC. Af nyhedstriggere i den nære fremtid venter vi en afklaring af den strategiske gennemgang af TDC Hosting, som fortsat er igang på 4. måned, og dermed meget snart må forventes at finde sin afslutning. Det kan føre til et frasalg, som måske kan medføre lidt positiv interesse for TDC-aktien. Af telefonkonference fremgik det, at man er i prisforhandlinger – sandsynligvis med flere forskellige industrielle købere. På bundlinjen står fortsat, at TDC ikke er en attraktiv aktie i vores øjne. P/E er fortsat omkring 13, og det er meget for en forretning, som ikke kan præstere synderlig vækst og er hårdt presset på mange fronter. Begynder vi at se optakten til en flerårig stilstand i priskrigen, som vi eksempelvis har set i forsikringsbranchen, vil aktien igen blive attraktiv. Indtil da er der ikke meget at påskønne udover det løbende udbytte. TDC udbetaler 1 kr. i halvårsudbytte i den kommende uge, som jvf. selskabets finanskalender er fragået, når aktien starter handel mandag. Steen Albrechtsen Side 9 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 10 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Forholdsvis begrænset risiko i Novo Nordisk Her præsenterer vi hver uge kommentarer til alle C20aktierne. Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse, og formålet med denne gennemgang er at give læserne et overblik over den aktuelle status hos de vigtige C20-aktier. For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående selskabsanalyser. Alle kurser er korrigeret for udbyttebetalinger. Købs- og salgsanbefalingerne på de enkelte aktier må kun betragtes som vejledende, og handel i aktierne sker på eget ansvar. Coloplast - Hold Aktuel kurs: 478,70 Coloplast har indtil videre ikke været i stand til at komme tilbage på den rigtige side af modstanden ved 495, og indtil det sker er det for tidligt at lægge aktien i porteføljen. Danske Bank - Køb Aktuel kurs: 210,90 Danske Bank stiger stille og roligt under en stabil omsætning, og det begrunder en købsanbefaling. A. P. Møller - Mærsk A - Sælg Aktuel kurs: 11.630,00 A. P. Møller - Mærsk A følger stort set selskabets Baktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse. DSV - Køb Aktuel kurs: 252,50 DSV leverede et flot halvårsregnskab i den forløbne uge, og kursen er efterfølgende steget under en høj omsætning. Vi ser stadig et potentiale i DSV, men det bedste købstidspunkt vil højst sandsynligt være efter et kursfald i den kommende uge ned mod 240-245. A. P. Møller - Mærsk B - Sælg Aktuel kurs: 11.990,00 APM’s kursbunde ligger lavere og lavere, og kursen har endnu ikke formået at komme tilbage på den rigtige side af 50 dages glidende gennemsnit i 12.167. Selvom styrken i aktien har været stigende de seneste par uger, er det endnu for tidligt at ændre APM’s salgsanbefaling. FLSmidth & Co - Hold Aktuel kurs: 300,60 FLSmidth blev afvist tre gange ved forsøget på at komme forbi 342, og konsekvensen var at investorerne mistede tilliden til aktien og sendte den tilbage mod 300. Et fald under 300 vil være et salgssignal, men så længe kursen holder sig over denne grænse kan den holdes. Carlsberg B - Hold Aktuel kurs: 602,00 Carlsberg kæmper for at holde sig på den rigtige side af støttelinjen ved 600, og så længe det lykkes vil det være berettiget at holde aktien. Men det kræver betydeligt mere at hæve anbefalingen til køb. Genmab - Køb Aktuel kurs: 626,00 Genmab er sivet tilbage fra kurstoppen i 685, men det er helt naturligt efter den forudgående lodrette stigning fra 571. Faldet kan benyttes som en købsmulighed. Chr. Hansen - Hold Aktuel kurs: 365,20 Chr. Hansen møder en modstand ved 380, og en stigning forbi den psykologiske grænse ved 400 vil være et købssignal. Indtil da bør Chr. Hansen følges fra sidelinjen. GN Store Nord - Hold Aktuel kurs: 140,80 GN Store Nord svinger som et pendul indenfor rammerne af det vandrette kursinterval 138-147. Afvent en stigning/fald ud af dette interval før et køb eller salg overvejes. Hvad er 50 dages glidende gennemsnit? 50 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 50 dage. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er fjernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning. Side 10 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 11 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Forholdsvis begrænset risiko i Novo Nordisk ISS - Hold Aktuel kurs: 232,90 ISS har etableret en bund ved 218, men vi ser endnu ikke tilstrækkelig styrke i aktien til at begrunde et køb. Jyske Bank - Køb Aktuel kurs: 359,40 Jyske Bank har nu endelig rykket sig fri fra modstandslinjen ved 323 og iværksat den stigning, som vi ventede på. Nordea - Hold Aktuel kurs: 83,65 Nordea svinger omkring kurs 86, og det lægger op til en mindre stigning herfra. Det er dog kun interessant for den kortsigtede spekulant. For alle andre bør Nordea følges fra sidelinjen et stykke tid endnu. Novo Nordisk B - Hold Aktuel kurs: 388,50 Novo forsøger at komme afgørende forbi modstandslinjen ved 394, men det er ikke lykkedes endnu. Novo har en støttelinje ved 365, så risikoen i aktien er p.t. forholdsvis begrænset. Novozymes B - Sælg Aktuel kurs: 310,20 Novozymes’ kursfald skete under den højeste omsætning i syv år! Nu rammer aktien en støttelinje ved 310, og vi forventer en kortvarig stigning herfra i den kommende uge. Her kan man overveje et salg. Pandora - Køb Aktuel kurs: 783,50 Pandora stiger nu igen, og finanshusene hæver på stribe kursmålene til 900-1.000. Eftersom både omsætning og styrke i aktien er nogenlunde konstant, ligner det en fortsat stigning et stykke tid endnu. TDC - Hold Aktuel kurs: 48,21 TDC faldt tilbage på fredagens halvårsregnskab, og aktien tester nu bunden i det vandrette interval 48,5- 52,5. Et fald herunder vil vi betragte som et salgssignal. Der udbetales udbytte på 1 kr/aktie på tirsdag. Tryg - Hold Aktuel kurs: 137,20 Tryg forsøger at komme forbi 50 dages glidende gennemsnit i 139, men det er endnu ikke lykkedes at etablere et afgørende gennembrud. Kursen har dannet en bund ved 137, så et køb på nuværende tidspunkt vil være en mulighed, men den forsigtige investor afventer dog en stigning forbi 145 før et køb overvejes. Vestas Wind Systems - Køb Aktuel kurs: 376,30 Vestas fortsætter stigningen, og et tilbagefald mod 370-375 kan benyttes som en købsmulighed. William Demant Holding - Køb Aktuel kurs: 536,50 WDH’s stigning fredag sendte kursen forbi modstanden ved 530, og dermed er der fri bane til næste modstand ved 575. Hvis vi nærmer os det punkt hvor investorerne søger tilbage mod de sikre papirer, kan WDH være en interessant aktie. Bruno Japp Ugens stigninger og fald 1. DSV 2. William Demant Holding 3. A. P. Møller - Mærsk A 4. A. P. Møller - Mærsk B 5. Pandora 6. GN Store Nord 7. Carlsberg B 8. Vestas Wind Systems 9. Jyske Bank 10. Tryg A/S 11. ISS 12. Danske Bank 13. Nordea Bank 14. FLSmidth & Co. 15. Genmab 16. Coloplast B 17. Novo Nordisk B 18. Chr. Hansen Holding 19. TDC 20. Novozymes B % 8,7 3,7 3,7 3,6 2,6 2,0 1,7 1,5 1,3 0,2 -0,5 -0,6 -1,0 -1,1 -2,1 -2,3 -2,5 -2,6 -5,9 -12,5 Hvad er RSI14? RSI er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie og udtrykker den i et tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og det er den, vi anvender. Side 11 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 12 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Zealand Pharma runder et afkast på 35 % Basisporteføljen Køb Navn Antal Kurs Købskurs Udbytte +/- +/- 290515 Zealand Pharma 3.342 147,00 108,50 0 128.472 35,4% 180515 SimCorp 1.435 283,00 245,00 0 54.354 15,5% 030715 Jeudan 517 787,00 709,00 0 40.147 11,0% 200515 Jyske Bank 1.055 359,40 333,20 0 27.471 7,8% 130715 Lundbeck 2.426 160,00 151,20 0 21.174 5,8% 040815 Ambu International B 1.824 195,50 189,00 0 11.692 3,4% 240615 BankNordik P/F 2.897 128,50 126,50 0 5.622 1,5% 130715 ISS 1.578 232,90 232,70 0 145 0,0% 130715 Topdanmark 1.908 191,10 191,40 0 -742 -0,2% 080615 TDC 7.259 48,21 51,90 0 -26.955 -7,2% 323 1.100,00 1.168,00 8.584 -13.550 -3,6% Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier 100615 United Int. Enterprises Ltd. 160615 DSV 1.578 221,00 172,60 2.525 78.752 28,9% 170615 H+H International 8.215 54,00 40,40 0 111.545 33,6% 170615 Harboes Bryggeri B 3.350 101,00 86,50 0 48.425 16,7% 040815 IC Group 1.871 181,50 182,00 0 -1.096 -0,3% Porteføljeresultat Startkapital pr. 10. august 2003 + realiseret gevinst + urealiseret gevinst = kapital d.d. 500.000 3.125.186 261.380 3.886.566 Sommerferieperioden har været positiv for Basisporteføljen, som har øget afkastet i år fra 18,7 % til 24,5 %. Altså en stigning på 5,8 procentpoint. Eftersom Copenhagen Benchmark i samme periode kun er steget med 3,7 procentpoint, har Basisporteføljen dermed tjent flere penge i sommerferien end markedets gennemsnit. Vi ligger dog stadig en lille håndfuld procentpoint efter Copenhagen Benchmark, men i betragtning af Basisporteføljens defensive karakter er forskellen mellem vores afkast i år og aktiemarkedets generelle stigning overraskende lille. Det gode sommerresultat skyldes dog ikke geniale dispositioner i sommerferien. Ganske vist foretog vi fire køb i juli (Jeudan, Lundbeck, ISS og Topdanmark), men det er de ”gamle” aktier i porteføljen, som for alvor har trukket læsset. Selvom både SimCorp og Siden start 2015 Porteføljen 677,3% 24,5% Cph Benchmark 491,1% 29,2% C20-indeks 348,2% 34,0% Jyske Bank har leveret en flot stigning i juli, så overskygges de helt af Zealand Pharma, som nu har startet den kursstigning, som var baggrunden for købet i slutningen af maj. Der gik et stykke tid før der for alvor kom bevægelse i aktien, men med en stigning på 35 % i løbet af mindre end tre måneder blev vi belønnet for ventetiden. Så kraftig en stigning giver nogle kursudsving, når der tages kortsigtede gevinster hjem, men vi har holdt fast i aktien. Det skyldes dels at kursfaldene ud fra en teknisk vurdering ikke har været salgssignaler, og dels at AktieUgebrevets biotekekspert Peter Aabo i AktieUgebrevet nr. 11/2015 satte et 12 måneders kursmål på 190. Dermed er der altså stadig et pænt potentiale i Zealand Pharma de kommende måneder. Bruno Japp Hvad er Basisporteføljen? Basisporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 måneder for sine handler. Porteføljen har en forsigtig tilgang til aktiemarkedet, og målet er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både op- og nedture. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering. Side 12 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 13 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Pensionsporteføljen præget af urolige markeder Pensionsporteføljen Køb Navn 301213 Novo Nordisk B Antal Kurs Købskurs Udbytte +/- +/- 305 388,50 199,10 2.898 60.605 99,8% 070515 Genmab 152 626,00 509,00 0 17.725 22,9% 070515 Pandora 117 783,50 664,00 0 13.924 17,9% 270715 Bull Guld x2 11.530 12,24 12,20 0 381 0,3% 160615 Carlsberg B 270715 Bear DAX x2 124 602,00 602,00 0 -54 -0,1% 6.350 20,70 22,14 0 -9.222 - -6,6% - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 6 11.610,00 11.900,00 0 -1.792 -2,5% Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier 080715 A.P. Møller – Mærsk B 080715 FLSmidth 243 309,90 289,30 0 4.953 7,0% 080715 D/S Norden 430 164,30 172,10 0 -3.407 -4,6% 363 191,00 203,80 0 -4.699 -6,4% 5.765 23,80 25,74 0 -11.265 -7,6% Siden start 2015 080715 Danske Bank 080715 Bull DAX 2 Porteføljeresultat Startkapital pr. 22. oktober 2012 500.000 + realiseret gevinst 210.592 + urealiseret gevinst = kapital d.d. 83.358 793.950 Efter en meget urolig sommer på aktiemarkederne, kan vi konkludere, at vi skulle have fulgt vores eget råd, som vi gav for tre måneder siden: Luk øjnene og håb på, at aktiemarkederne fortsat kører op. En strategi, der er gunstig, så længe det går godt, men som også er skæbnesvanger, når det begynder at gå galt. Overordnet er aktierne kommet meget stærkt tilbage, efter at den græske statsgældskrise er blevet skudt til hjørne. De strukturelle problemer med Grækenland er langt fra løst. Og det bliver de sikkert heller ikke. Men problemerne er skudt til hjørne, og så kører aktierne op. I Pensionsporteføljen har vi fastholdt den defensive strategi, og det har selvfølgelig kostet afkast. Vi har kørt med lav risiko, og lav risiko koster på afkastet. Sådan er det. Vi føler os aktuelt komfortable med at Porteføljen Cph Benchmark C20-indeks 58,8% 9,4% 110,0% 29,2% 97,6% 34,0% have 40 % af kapitalen som afdækningspositioner, dels i Bear DAX x2, og dels Bull Guld x2. Aktuel har vi altså 20 % af kapitalen placeret i Bull Guld x2, og den placering forventer vi os meget af på 3-6 måneder sigt. Indtil videre har der hverken været plus eller minusafkast, men guldpriserne er helt klart ved at danne en bundformation, som det fremgår af kursgrafikken. Posten i Bear DAX x2 har p.t. et lille minusafkast, men det kan hurtigt vende til plus efter fredagens negative vending. Posterne i Novo Nordisk, Pandora og Genmab har gennem en lang periode været stærke. Men det er en klar bekymring hos os, at de udenlandske finanshuse er store nettosælgere i alle tre aktier. Vi fastsætter nu et stop loss på alle tre poster. Morten W. Langer Hvad er Pensionsporteføljen? Pensionsporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 år for sine handler. Porteføljens mål er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både opog nedture. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering. Side 13 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 14 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Hjemlige investorer bag sommerens stigning I juli måned steg Copenhagen Benchmark (CB) med 5,4 %, og midt i måneden var stigningen endda helt oppe på 8,6 %. Som det fremgår af øverste figur i venstre spalte nedenfor, så brød CB samtidig modstanden ved 1.193, og dermed fik vi endnu et bevis på at det danske aktiemarked nu har rettet blikket mod nye højder. Der er bare et enkelt forhold som ikke rigtig stemmer med disse signaler: Hvis vi ser på hvem som købt og solgt aktier i juli måned, så viser det nemlig at de udenlandske investorer har benyttet sommeren til at sælge ganske massivt ud af deres danske aktier. Den suverænt største mægler på Københavns Fondsbørs, Anonymous, øgede i juli engagementet i 13 danske aktier hvoraf de fem største køb var Vestas, Genmab, Nordea, Chr. Hansen og TDC med et samlet nettokøb i disse aktier på 665 mio. kr. Men samtidig reducerede Anonymous engagementet i en lang række aktier, hvoraf de fem største nettosalg var Novo Nordisk, Pandora, Coloplast, A.P. Møller-Mærsk og Danske Bank på sammenlagt 3.329 mio. kr. Det er fire gange så meget som det samlede nettokøb i alle de 13 aktier, hvori engagementet blev øget i juli. Budskabet er altså ganske klart: Udlandet benyttede sommeren til at sælge ud, og når CB alligevel steg må det skyldes danske investorers tro på en fortsættelse af aktiemarkedets meget stærke 1. halvår. Som vi ser af øverste figur i højre spalte testes udbruddet fra det vandrette interval 1.143-1.193 nu, og udfaldet af denne test vil vise os, om det bliver de udenlandske eller indenlandske investorer som kommer til at bestemme retningen på de danske aktier. I det mindste på kort sigt, for på lidt længere sigt er det er de udenlandske investorers beslutninger man skal tillægge størst betydning. Bruno Japp Copenhagen Benchmark, MA(20) Copenhagen Benchmark, MA(50) 1240 1200 1150 1100 1050 1000 950 1220 1200 1180 1160 1140 900 1120 850 1100 05-2015 06-2015 07-2015 09-2014 BCVIEW 11-2014 01-2015 03-2015 05-2015 07-2015 BCVIEW Copenhagen Benchmark, MA(200) 1200 1100 1000 900 800 700 Copenhagen Benchmark, RSI(14) 100 80 60 40 600 20 500 0 2011 2012 2013 BCVIEW 2014 2015 09-2014 11-2014 01-2015 03-2015 05-2015 07-2015 BCVIEW Hvad er Copenhagen Benchmark? Copenhagen Benchmark (forkortet CB) hedder officielt OMXCBCAPGI og består af de 40 - 50 største aktier noteret på Nasdaq OMX Nordic (”Københavns Fondsbørs”). Det illustrerer udviklingen på det danske marked, som p.g.a. det danske markeds defensive karakter kan afvige fra udviklingen på de internationale markeder på kort sigt. Tidshorisonten for analysen er 3 - 4 uger. Side 14 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 15 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Stærkt skuffende udvikling i dansk økonomi Allerede før valgkampen til det seneste folketingsvalg, viste dansk økonomi betydelige svaghedstegn, som beskrevet i Økonomisk Ugebrev før sommerferien. Allerede i valgkampen i de landsdækkende medier, blev det fremført som en entydig sandhed, at opsvinget i dansk økonomi var på skinner. Nøgletallene fra de seneste måneder bekræfter, at det begynder at se rigtig skidt ud for dansk økonomi. Indtil videre er det ret beset kun to forhold, som trækker i den rigtige retning: For det første pæne prisstigninger på ejerboliger, hvor Home Husprisindeks for 2. kvartal dog melder om en vis mathed. For det andet signalerer beskæftigelsesdata fra Danmarks Statistik fortsat øget beskæftigelse, især omkring lønmodtagere, men AKU opgørelsen viser en flad udvikling i første halvår. Da beskæftigelsen er en lagging indikator, behøver det ikke at sige meget om den aktuelle udvikling i økonomien. Vi lægger vægt på to vigtige drivkræfter i dansk økonomi, nemlig dels udviklingen i privatforbruget, og dels udviklingen i serviceindustrien, som de seneste år har været den alt overvejende trækkraft i erhvervslivet. Begge komponenter ser nu ud til at tage til i styrke. De seneste 3-4 måneders data for detailsalget fra Danmarks Statistik, bakket op af Dankortomsætningen (excl. betalingsoverførsler) viser, at danskerne nu for alvor begynder at holde på pengene. Indtil starten af sommerferien tyder meget på, at privatforbruget har ligget nogenlunde stabilt. Men de seneste data for Dankortforbruget, som normalt er en god indikator for privatforbruget (excl. bilsalg) viser nu direkte faldende forbrug. Seneste Dankort data viser uændrede data i forhold til samme måned sidste år, når man renser for rene betalingsoverførsler. Korrigeres også for Dankortets øgede markedsandel af danskerne betalinger ved indkøb, ses nu faldende privatforbrug på 2-3 % i juni. DS’ konjunkturbarometer for serviceindustri viser i den samlede månedsopdatering stort set sammen overordnede score som de foregående måneder i 2015. Men tallene viser underliggende en stor ændring i mønsteret. ”Af indikatorens tre komponenter er det vurderingerne af den faktiske omsætning med nettotallet 5 og den faktiske forretningssituation med nettotallet nul, der trækker indikatoren ned, mens forventningerne til omsætningen med nettotallet 12 holder indikatoren oppe,” skriver Danmarks Statistik. Med andre ord er den faktiske omsætning på det seneste faldet markant, og den samlede indikator holdes alene oppe af (optimistiske?) forventninger til fremtidig afsætning. DS’ Konjunkturbarometer for industri ligger for seneste måned nogenlunde uændret underdrejet. Til gengæld sås der nu også tvivl om styrken i de seneste stigning i huspriserne: ”Prisniveauet i 2. kvartal i år var dermed 5,1 % højere sammenlignet med 2. kvartal sidste år. Den pæne kvartalsstigningstakt skyldes dog primært teknik, idet huspriserne tog et kraftigt nøk opad i marts måned, hvorefter huspriserne er forblevet på det nye højere niveau i løbet af 2. kvartal. Således var huspriserne faktisk 1,1 % lavere ved udgangen af 2. kvartal end ved udgangen af 1. kvartal, når man betragter de rene månedstal. Der er altså sket et niveauskift i priserne i marts, men den kraftige prisvækst er altså ikke fortsat igennem 2. kvartal, snarere tværtimod,” skriver Home i den seneste husprisstatistik. Morten W. Langer Dansk KonjunkturBarometer: De vigtigste konjunkturindikatorer Senest Forrige Data for Score Ændring Link OECDs Ledende Indikator for Danmark 100,3 100,3 maj 0 -1 oecd.org Est. privatforbrug 2mdr.14/2mdr.13 -2 -1 jun -2 -1 nets.eu DS Konjunkturbarometer Byggeri -13 -14 jul -2 0 statistikbanken.dk DS Konjunkturbarometer Industri -11 -8 jul -1 0 statistikbanken.dk Beskæftigelse AKU - mdr. sæsonkorrigeret 4 4 maj 1 0 dst.dk DK Konjunkturbarometer Service 6 7 jul 1 0 statistikbanken.dk Annonceoms., alle medier ændring % 0 -5 1. kvartal 0 0 kreativitetogkommunikation.dk Boligpriser (%-ændring seneste 12 mdr) 5,1 4,4 jun 2 0 home.dk Ledige kontorer i hovedstanden (mio. kvm) 1,15 1,06 1. kvartal -1 0 de.dk Udvikling i selsk. banklån (mia. kr.) 344 345 jun 0 -1 nationalbanken.dk Samlet konjunkturbarometer -0,2 -0,3 Note: 1) Vækst i Dankortomsætning skal korrigeres for Dankortets øgede markedsandel med minus ca. 3-4 %-point Kilde: AktieUgebrevet Research Forklaring OECD leading indicator PBS Dankortomsætning Danmarks Statistik - økonomisk indikator Danmarks Statistik - økonomisk indikator DS Arbejdskraftsundersøgelse Danmarks Statistik - økonomisk indikator K&K Mediaindeks over dagblade Ejerboligpriser fra HOME/DS Online Lokalebørs-stat. for hovedstandsomr. Nationalbankens Balancestatistik Side 15 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Side 16 Udlandet i gigantisk storudsalg af danske aktier Udenlandske finanshuse har den seneste måned foretaget et gigantisk storudsalg af danske aktier. Alene den seneste uge har udenlandske investorer nettosolgt for 1,1 mia. kr. danske aktier. Og over den seneste måned har nettosalget været 3,6 mia. kr. Tallene fremgår fra opgørelser fra informationsplatformen theonlinetrader.com, som får sine handelsdata fra Københavns Fondsbørs. Nettosalget er på mange måder opsigtsvækkende: • For det første er det sket relativt ubemærket, dels fordi udsalget er sket i ganske få danske storaktier med hovedvægt på Novo Nordisk, Pandora, A.P. Møller-Mærsk og Coloplast, dels er tyngden i nettosalget for det meste sket på plusdage, hvor der har været mange private købere i markedet, og dels har den udbredte brug af algoritmer begrænset nettosalgets kurspåvirkning for de enkelte aktier. • For det andet afløser den seneste måneds nettosalg flere års nettokøb fra udenlandske finanshuse. I juni udgjorde de udenlandske finanshuses nettosalg 1.054 mio. kr., hvorved der over de seneste to måneder er nettosolgt for næsten fem mia. kr. danske aktier. En ny opgørelse fra Værdipapircentralen bekræfter tallene: ”Private investorer købte OMXC20 aktier for 362 mio. kr. og indenlandske virksomheder købte OMXC20 aktier for 4.612 mio. kr. Udlandet solgte i juli for 4.973 mio. kr. i OMXC20 aktier.” Så sent som i maj var billedet helt modsat positivt, og det samme var tilfældet de tidligere måneder. • For det tredje har de udenlandske finanshuse over de seneste mange år øget deres ejerandel i danske aktier. Ifølge Værdipapircentralens statistik ejede udenlandske investorer ved udgangen af juli danske aktier for 1.462 mia. kr. danske aktier svarende til knap 57 % af den samlede børsværdi på det danske aktiemarked. Udenlandske investorer har i ét stræk siden starten af 2010 øget den samlede ejerandel på det danske aktiemarked fra knap 42 %. En eventuel ny trend med vedvarende udenlandske udsalg kan lægge et betydeligt udbudspres på det danske aktiemarked, ikke mindst fordi danske pensionskasser fortsat risikospreder deres aktieporteføljer geografisk med en begrænset andel i danske aktier. De udenlandske finanshuses dominans på det danske aktiemarked afspejles også af omsætningstallene fra Værdipapircentralen, som viser, at udlandet står bag ca. 87 % af den samlede aktieomsætning på det danske aktiemarked. Markedsandelen er overvældende, og dominansen betyder også, at de udenlandske finanshuse har styrken til at styre kursdannelsen i de store aktier fuldstændig. Tallene er ikke helt konsistente med omsætningsdata fra Fondsbørsen, hvis statistik over markedsandele viser, at Danske Bank og Nordea i juli tilsammen havde en markedsandel på ca. 15 %. Model for vending på aktiemarkederne De udenlandske investorers nettoudsalg af danske aktier svarer til en international tendens, som dog kun i begrænset omfang har påvirket aktiemarkederne kursmæssigt. Ved større vendinger i aktiemarkederne er det set flere gange tidligere, at de professionelle stille og roligt trækker sig ud, mens de private ubekymret fortsætter med at købe ind. Det danske C20 indeks ligger tæt på toppen og heller ikke det amerikanske S&P 500 indeks er faldet nævneværdigt tilbage. Aktiemarkederne har holdt sig, selvom den amerikanske centralbank i månedsvis nu har forberedt markedsaktørerne på en snarlig forhøjelse af de korte renter, som typisk vil lægge et pres på aktiemarkederne. Underliggende har det amerikanske aktiemarked således i flere måneder vist svaghedstegn, og det har også fået de udenlandske investorer til i al ubemærkethed at reducere beholdningen af danske aktier. Svaghedstegnene på det amerikanske aktiemarked har vist sig ved, at stadig færre store aktier holder det generelle markedsindeks oppe. Hele 47 % af S&P 500 aktierne ligger aktuelt under 200 dages glidende gennemsnit. Det retningsgivende vigtige amerikanske halvleder indeks (sox.x) har nu i fire uger ligget under 200 dages glidende gennemsnit, for første gang i tre år. Morten W. Langer Side 16 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 17 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Kapitalismekritik med gode intentioner Øje for forandringer har været Klaus Riskær Pedersens særlige kompetence gennem en efterhånden lang og mangefarvet erhvervskarriere. Det samme blik forsøger han i bogen ”Socialkapitalisme – Vær forberedt på forandringer” at benytte til at udfolde en systemkritik af den frie markedsøkonomi, som han mener står på kanten af et paradigmeskifte. Og han lykkedes på sin vis med sit ærinde ved at påpege en lang række problemstillinger og skævheder i den frie markedsøkonomi, som de fleste af os intuitivt kan genkende. Men i sit vanlige høje tempo mister Riskjær flere steder også grebet om missionen, ganske enkelt fordi han er for løssluppen med argumentationen. Riskærs socialkapitalisme mangler derfor at gro sine egne rødder som et seriøst bud på fremtidens nye ”samfundskonstruktion”. Den ellers til tider visionære bog kommer ikke helt i mål, fordi den flere steder visner i gentagelser af noget, vi ved på forhånd, eller i påstande, som rejser flere spørgsmål end de bygger fundament. Bogens udgangspunkt hviler på en kritik af den frie markedsøkonomi, som ikke længere er tilstrækkelig til at løse vigtige samfundsopgaver. Riskær mener, at der ikke er ”sync” mellem kapitalismens logik og den generelt stigende bevidsthed om samfundsmoral i befolkningen. Han eksemplificerer pointen ved at beskrive, hvordan patentlovgivningen sikrer medicinalvirksomhedernes intellektuelle rettigheder, men samtidig også medfører, at millioner af mennesker ikke har adgang til medicin og behandling. Og han peger på, at overeguleringen i den finansielle sektor tydeligt viser slagsiden af markedsøkonomiens manglende evner til selvregulering. Begge er områder, hvor Riskær fortæller læseren, at den demokratiske stats holistiske mission er umulig at kombinere med markedsøkonomiens fokus på ressourceoptimering og økonomisk vækst. Det, der ifølge Riskær mangler, er en forbindelse mellem på den ene side det kollektive – befolkningens ønsker og forventninger – og på den anden side det private og den enkeltes velstand. Riskær synes, hvor besynderligt det end måtte lyde fra en højreorienteret finansmand, at have opdaget, at virksomheder kan drives uden hensyntagen til det omliggende samfund, uden et moralsk ansvar for helheden. Han ser for sig, at befolkningerne nu er ved at opdage det, og at den nuværende samfundsmæssige konstruktion, hvor kapitalismen er alt dominerende, ikke længere er langtidsholdbar. Den gode nyhed fra Riskær – og bogens stærke side – er imidlertid, at den såkaldte digitale netværksøkonomi automatisk vil sikre en bedre balance mellem velstand og velfærd, fordi befolkningerne i stigende grad organiserer sig i netværk, der definerer sig selv uden om markedstransaktioner og rettigheder. I stedet orienterer netværksøkonomien sig mod moralske værdier, interessefællesskaber og bytteøkonomi. Disse netværk, påstår Riskær, vil få stigende magt og indflydelse på politikere såvel som erhvervsledere. Dermed anviser Riskær også sit bud på en løsning. For erhvervslivet betyder det af Riskær påståede kommende paradigmeskifte, at virksomhederne tvinges til at disponere økonomisk overskud og ledelsesmagt mod velstandsskabelse frem for værdiskabelse. Årsagen er, at befolkningens rolle som forbruger, vælger, pensionsopsparer og netværksdeltager smelter sammen og udgør en aktiv og stærk stemme, der efter Riskærs opfattelse vil kunne udøve sin økonomiske og politiske indflydelse via pensionsselskabers ejerskab af de allerstørste virksomheder. Riskær forudser nemlig, at den stigende bevidsthed om velstand, ansvar og livskvalitet, kombineret med kraften i netværksøkonomien, kan flytte aktionærindflydelsen i de største virksomheder fra pensionsselskaberne til pensionsopsparende selv. Men netop her synes argumentationen at bære præg af hypotetisk gætværk konstrueret på baggrund af åbenlyse samfundstendenser, der hver især lyder rimelige, men ikke nødvendigvis vil føre til ”socialkapitalisme”. For det første er det kun relativt få virksomheder, der har pensionsselskaber som investorer. Det er kun eliten af børsnoterede selskaber og som regel uden majoritetsandele. For det andet er flere af de største selskaber delvist ejet af familiefonde, der har sikret sig over halvdelen af de stemmeberettigede aktier. Disse fonde bliver stadig rigere, og hvorfor så overdrage magten? For det tredje er det svært at forestille sig, hvordan befolkningen, i givet fald via pensionsselskaberne vil være i stand til at mobilisere sig globalt og gennemtvinge magtafgivelsen. Joachim Kattrup Side 17 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 18 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg UDENLANDSKE MÆGLERES 15 STØRSTE NETTOKØB OG NETTOSALG 1 UGE NETTOKØB Chr. Hansen Holding A/S Coloplast B A/S Royal UNIBREW A/S Carlsberg B A/S Topdanmark A/S Rockwool International B A/S D/S Norden Nordea Bank AB ISS A/S DSV A/S G4S plc H. Lundbeck A/S Jyske Bank A/S William Demant Holding A/S Genmab A/S 89.052.608 82.447.046 81.761.021 49.606.071 23.631.142 22.023.653 13.662.906 13.544.318 9.050.471 8.700.226 8.452.134 7.149.389 3.991.453 1.457.799 1.083.163 NETTOSALG Novo Nordisk B A/S Novozymes B A/S Pandora A/S TORM A/S A A.P. Møller - Mærsk B A/S Vestas Wind Systems A/S A.P. Møller - Mærsk A A/S FLSmidth & Co. A/S GN Store Nord A/S Danske Bank A/S Sydbank A/S TDC A/S Tryg A/S NKT Holding A/S Rockwool International A A/S -979.602.755 -496.740.710 -334.474.952 -216.952.722 -126.623.390 -97.289.983 -83.529.870 -60.101.568 -39.263.278 -32.627.398 -30.461.855 -29.199.457 -13.028.238 -1.684.067 -188.465 NETTOSALG Novo Nordisk B A/S Pandora A/S Novozymes B A/S A.P. Møller - Mærsk B A/S Coloplast B A/S TORM A/S A GN Store Nord A/S Danske Bank A/S Sydbank A/S Tryg A/S Carlsberg B A/S Vestas Wind Systems A/S William Demant Holding A/S NKT Holding A/S A.P. Møller - Mærsk A A/S -1.764.984.465 -911.380.470 -639.652.574 -573.559.085 -556.057.800 -298.527.617 -139.256.956 -119.661.420 -110.117.547 -88.828.375 -63.478.712 -60.865.595 -48.638.093 -40.768.950 -30.621.960 1 MÅNED NETTOKØB Chr. Hansen Holding A/S Nordea Bank AB Royal UNIBREW A/S Genmab A/S TDC A/S ISS A/S DSV A/S D/S Norden Jyske Bank A/S H. Lundbeck A/S Rockwool International B A/S G4S plc FLSmidth & Co. A/S 186.900.484 131.889.390 97.259.256 75.569.745 59.944.885 45.806.488 29.323.463 28.121.073 18.325.867 14.440.895 12.139.605 6.592.781 5.627.233 Hvad er Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg? De danske mægleres handel på Københavns Fondsbørs udgør i dag kun en begrænset del af den samlede handel, og specielt i de store selskabers aktier er det de udenlandske mæglere, som dominerer handlen. Udenlandske finanshuses systematiske store nettosalg eller nettokøb angiver derfor næsten altid retningen på aktien i en længere periode. Tidligere kunne man følge de enkelte mægleres handler, men efter at de store udenlandske mæglere i stadig højere grad handler under den anonyme fællesbetegnelse ”Anonymous” giver det ikke længere mening at fokusere på de offentliggjorte handler hos de enkelte mæglere. Det er således i dag ikke ualmindeligt, at ”Anonymous” står for 60 % af den samlede omsætning på børsen, og at ”Anonymous” er 7 gange så stor som den næststørste mægler og 15-16 gange så stor som den tredjestørste mægler. Dermed giver mønsteret i ”Anonymous”-handlerne et godt indblik i de udenlandske handleres mening om, hvilke aktier som skal op, og hvilke aktier som skal ned. Dette mønster viser vi i overstående tabel, som fortæller om ”Anonymous”-handlerne på både kort sigt (1 uge) og på lidt længere sigt (1 måned). Side 18 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 19 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier 10 største shortpositioner Største shortpositioner Ændring i shortpositioner siden AU 23/2015 Selskab % af aktiekapital Selskab Ændring (procentpoint) FLSmidth 9,27 GN Store Nord 0,97 Bang & Olufsen 2,92 Carlsberg 0,59 Bavarian Nordic 2,70 Coloplast 0,50 GN Store Nord 2,08 Matas 0,50 Vestas Wind Systems 1,08 Bavarian Nordic 0,08 Auriga 0,89 Genmab 0,08 Genmab 0,69 Ambu -0,59 Carlsberg 0,59 Vestas Wind Systems -0,69 Coloplast 0,50 Zealand Pharma -0,69 Matas 0,50 FLSmidth -0,72 Note: Tabellen omfatter kun shortpositioner på mindst 0,5 % af aktiekapitalen, da positioner herunder ikke skal indberettes. Hvad er shorthandel? Shorthandel er et forholdsvis nyt begreb i Danmark, og det dækker over at man sælger aktier man ikke ejer, men har lånt. Lånte aktier skal i sagens natur leveres tilbage på et tidspunkt, og hvis man har solgt dem bliver man nødt til at købe dem tilbage igen, når de skal leveres tilbage til den rette ejermand. Hvis kursen i mellemtiden er faldet skal man ikke betale så meget for genkøbet som man i sin tid fik ved salget, og dermed har man i praksis tjent penge på et kursfald. En stigende shorthandel i en aktie kan derfor være et signal om at store investorer forventer kursfald i en aktie og derfor gør sig klar til at købe op til en lavere kurs end den aktuelle. Shorthandleren understøtter selv et sådant kursfald ved sit salg af de lånte aktier, som forøger udbuddet af aktien. 10 største aktietilbagekøb Aktietilbagekøb Novo Nordisk Danske Bank Pandora Coloplast Novozymes Sydbank GN Store Nord DFDS Tryg Royal Unibrew Startdato 30 apr 2015 30 mar 2015 17 feb 2015 23 feb 2015 2 feb 2015 13 apr 2015 20 mar 2015 22 apr 2015 2 jan 2015 11 mar 2015 Beløb 9.300.000.000 5.000.000.000 3.900.000.000 500.000.000 2.000.000.000 500.000.000 500.000.000 300.000.000 1.000.000.000 350.000.000 Slutdato 27 okt 2015 31 dec 2015 31 dec 2015 24 aug 2015 31 dec 2015 31 dec 2015 29 okt 2015 31 dec 2015 31 dec 2015 1 mar 2016 Køb seneste uge Beløb Procent *) 376.136.933 153,5% 164.622.200 59,4% 148.843.175 83,6% 138.114.849 151,4% 54.965.673 45,1% 22.349.520 22,7% 18.721.075 44,6% 10.890.597 99,0% 7.000.000 14,9% 6.818.503 42,6% Akk. køb 4.675.387.896 2.612.091.212 2.195.341.330 499.980.024 1.200.191.460 304.249.197 271.190.382 117.636.076 609.000.000 135.045.546 Restbeløb 4.624.612.104 2.387.908.788 1.704.658.670 19.976 799.808.540 195.750.803 228.809.618 182.363.924 391.000.000 214.954.454 *) Den seneste uges tilbagekøb set i forhold til de fem største nettokøberes køb i samme periode Note: Topdanmark foretager også aktietilbagekøb, men oplyser ikke herom ugentligt Hvad er aktietilbagekøb? Aktietilbagekøb er en form for udbyttebetaling, hvor selskabet ikke udbetaler et kontant beløb til aktionærerne, men i stedet opkøber en portion af sine egne aktier, som derefter annulleres. Derved reduceres aktiekapitalen, og der bliver dermed færre ejere til at dele det fremtidige overskud i selskabet. Eftersom selskabet på kort sigt bliver fattigere ved at købe aktier tilbage (ligesom ved en kontant udbyttebetaling) burde der teoretisk set ikke ske en kursstigning ved aktietilbagekøb. Men eftersom aktiemarkedet fokuserer mere på fremtiden end på fortiden vil et aktietilbagekøbsprogram ofte blive positivt modtaget af investorerne og dermed have en positiv effekt på aktiekursen. Side 19 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 20 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Styrketabel - 50 mest omsatte aktier STYRKETABEL - C20 DSV Pandora Danske Bank Jyske Bank Chr. Hansen Holding Vestas Wind Systems William Demant Holding Genmab Novo Nordisk B A. P. Møller - Mærsk B ISS Carlsberg B Coloplast B Nordea Bank A. P. Møller - Mærsk A FLSmidth & Co. Novozymes B GN Store Nord TDC Tryg A/S Score 10 10 9 9 8 8 8 7 7 6 6 4 4 4 3 3 3 2 2 2 Sidste uge 4 9 10 9 5 9 3 7 4 2 4 6 1 9 2 8 8 7 4 6 Ændring 6 1 -1 0 3 -1 5 0 3 4 2 -2 3 -5 1 -5 -5 -5 -2 -4 30 STÆRKESTE AKTIER UDENFOR C20 Ambu International B BankNordik P/F Jeudan Spar Nord Bank Sydbank Bang & Olufsen D/S Norden DFDS Kobenhavns Lufthavne Lundbeck Nordjyske Bank Rella Holding Ringkjøbing Landbobank RTX Telecom Solar B TK Development Zealand Pharma ALK-Abello B H+H International SimCorp Alm. Brand Harboes Bryggeri B Per Aarsleff B SAS AB United Int. Enterprises Ltd. Össur hf. Matas Schouw & Co. Topdanmark Veloxis Pharmaceuticals A/S Score 10 10 10 10 10 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 8 8 8 7 7 7 7 7 7 6 6 6 6 Sidste uge 5 10 8 10 9 6 9 10 6 2 9 9 5 3 7 2 9 4 8 9 4 6 9 5 5 7 3 7 3 1 Ændring 5 0 2 0 1 3 0 -1 3 7 0 0 4 6 2 7 0 4 0 -1 3 1 -2 2 2 0 3 -1 3 5 Hvad er Styrketabellen? Styrketabellen er baseret på aktiekursens udvikling på både kort, mellemlang og lang sigt, men med hovedvægt på bevægelsen indenfor de seneste tre måneder. Tabellens score går fra 0 til 10. Side 20 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 21 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Uddrag fra ØU Flash News! Seneste ØU Business Guides: Færre tvangsauktioner alene trukket af Hovedstad og Sjælland CRS og Bæredygtighed (68 sider) Oversigt: her er landene med størst default risiko Update: DAX Future fortsat svaghed – europæiske aktier ned Guldpriser gør anslag til brud opad Amerikanske biotek-aktier dykker 4 procent USA: Atlanta FED ser BNP vækst på 1 % i Q3 Amerikansk halvleder indeks (sox.x) fortsætter nedturen Profil af den nye direktør (43 sider) Selskabsskat i den nye virkelighed – Moral eller Jura? (32 sider) Mangfoldighed i de 100 største selskaber Rating af CSR rapportering i 100 selskaber Det skærpede bestyrelsesansvar (55 sider) Medarbejdervalgt Bestyrelsesmedlem (49 s) Ejerlederens bestyrelse (56 sider) DSV starter nyt aktietilbagekøbsprogram Oliepriser på vej mod nye årslavpunkter >vil stimulere økonomi? De kommende temaer i: Tegn abonnement på ØU Nordic Biotech & Pharma nu og få 30% rabat Økonomisk Ugebrev Finans/ CFO: ADP beskæftigelsesrapport viser lavere jobskabelse i USA Nr. 24:Top 20 Kapitalfondenes bedste Fonde Globalt PMI: Økonomisk vækst moderat frem i juli Markit: PMI for amerikansk sericesektor frem efter måneders mathed ISM: Ekstrem stærk vækst i amerikansk servicesektor Nr. 25:Top 40 Ledelseskonsulenter Nr. 26:Top 25 Kommunikationsrådgivere Nr. 27: Top 10 Kapitalforvaltere Nr. 28:Top 20 Rating Pantebrevsselskaber Hedgefonde i historisk nettoshort i guld – optræk til short covering? Økonomisk Ugebrev Ledelse: Q2-regnskaber: 4 af 10 brancher i Stoxx600 har fald i overskud Nr. 14:Top 100 Investor Relations Rating Kinas økonomiske vækst i realiteten kun 3 % Blog: FED er bagefter kurven med renteforhøjelser Gross advarer: Lavrenter ikke løsningen, men en del af problemet Nr. 15:Top 100 Rating af Governance i Fonde Nr. 16:Top 30 Governance i Investeringsforeninger Nr. 17:Top 100 Profil af det Nye Bestyrelsesmedlem Nr. 18:Guide: Valg af Ekstern revisor + Revisionsudvalgets Dagsorden Side 21 Nr. 25 – 8. august 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Side 22 ØKONOMISK UGEBREV FORMUE UDGIVES AF: Økonomisk Ugebrev A/S Pilestræde 34 1147 København K Telefon 70 23 40 10 E-mail: kontakt@aktieugebrevet.dk Hjemmeside: www.aktieugebrevet.dk ADM. DIREKTØR Per Pedersen ANSVARSH. CHEFREDAKTØR Morten W. Langer, mwl@bestyrelsen.dk REDAKTØR Bruno Japp JOURNALISTER Steen Albrechtsen, Lars Bjørnvik, Peter Aabo, Bruno Japp, Teddy Wivel, Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild ABONNEMENT 12 måneder 1.645 kr. incl. moms (44 numre) 6 måneder 950 kr incl. moms (22 numre) 3 måneder 595 kr incl. moms (11 numre) www.aktieugebrevet.dk/tilmelding FORBEHOLD Informationerne i Økonomisk Ugebrev Formue stammer fra kilder, som anses for at være pålidelige. Vi påtager os intet ansvar for materialets fuldkommenhed eller for rigtigheden af informationerne. Vi opfordrer ikke til at købe eller sælge værdipapirer, og vi påtager os intet ansvar for eventuelle følgevirkninger af beslutninger, der træffes med udgangspunkt i informationerne i AktieUgebrevet. Læserne opfordres til at søge supplerende og uddybende information vedr. udstederne af værdipapirerne og den seneste udvikling på børsmarkederne. EGET TRYK - ISSN 0909-1165 KOPIERING/VIDERESENDELSE IKKE TILLADT ANNONCER OG BANNER Nichehuset 35 35 10 10 Side 22
© Copyright 2024