25. juni 2015 Breum - Landzonetilladelse til

Skive Vand
Norgesvej 5
7800 Skive
lern@skivekommune.dk
25. juni 2015
Breum - Landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin
Skive Kommune har modtaget ansøgning fra Skive Vand om tilladelse til udvidelse af eksisterende regnvandsbassin på matrikel nr. 17c Breum By, Grinderslev. Bassinet bliver et vådt bassin og udvides fra 885 m 2 til 2380 m2.
Bassinets udstrækning fremgår af nedenstående kort.
Det ansøgte kræver tilladelse efter Planlovens § 35.
TEKNISK FORVALTNING
Postboks 509
Rådhuspladsen 2
7800 Skive
Tlf.: 99 15 55 00
Fax:
CVR-nr.: 29189579
EAN-nr.
www.skive.dk
Reference: 779-2014-26835
Henvendelse til:
Helle Ankjær Laursen
Direkte tlf.: 99 15 68 26
heal@skivekommune.dk
Afgørelse
Skive Kommune giver hermed tilladelse til udvidelse af det ansøgte regnvandsbassin. Tilladelsen er givet efter planlovens § 35, stk. 1.
Tilladelsen bortfalder automatisk, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år.
Tilladelsen kan udnyttes, når klagefristen jf. nedenstående er udløbet, uden
at der er indkommet klager. Det er samtidig en forudsætning, at øvrige nødvendige tilladelser er meddelt.
Vilkår for tilladelsen

Bassinet skal udvides indenfor det område, der er markeret med rødt
på ovenstående kort.

Der må ikke opsættes redehuse, foderflåder, foderhuse el. lignende i
bassinet.

Der må ikke udsættes fisk, krebs eller andefugle i bassinet og ikke
fodres i eller ved bassinet.

Bassinet skal indhegnes med et trådhegn tilsvarende det som er omkring det eksisterende bassin.

Der skal etableres skærmende beplantning omkring hegnet mod syd
og øst, som der er i dag. Der er ikke krav om en helt tæt beplantning, men om en beplantning, der bryder det ellers frie indsyn til anlægget.
Ovenstående vilkår er stillet for, at der ved udvidelse af bassinet tages størst
mulig hensyn til naturen, landskabet og til de omkringboende. Det er vigtigt,
at der ikke udsættes dyr i bassinet således, at det naturlige plante- og dyreliv
selv får mulighed for at indfinde sig.
Begrundelse for tilladelsen
Formålet med planlovens landzonebestemmelser er at medvirke til at hindre,
at der etableres spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land.
Bestemmelserne skal værne om natur og landskab, og beskytte jordbrugserhvervenes interesser.
Det ansøgte bassin får et forholdsvist stejlt skråningsanlæg (ca. 1:3), og af
sikkerhedsmæssige hensyn er der derfor stillet vilkår om, at bassinet fortsat
skal være indhegnet.
Tilladelse til indhegning af bassin samt etablering af bassin med stejlt skråningsanlæg strider mod Skive Kommunes normale praksis på området. I dette tilfælde er der dog særlige omstændigheder, der gør sig gældende, som
kan begrunde en fravigelse her fra.
Af hensyn til områdets grundvandsinteresser skal bassinet etableres med en
tæt ler-membran, som hindrer nedsivning af uønskede stoffer til grundvandet. En sådan ler-membran er forholdsvis dyr, og skulle bassinet etableres
med fladere skråningsanlæg og med mere landskabelig karakter, ville det
kræve et større bassinareal, hvilket i kraft af ler-membranen ville fordyre
projektet betydeligt. Netop i dette tilfælde er der også et eksisterende bassin,
som i forvejen er indhegnet og ikke fremtræder med særligt naturligt præg
pga. dets udformning.
Der er beplantning omkring det eksisterende hegn og bassin, og der er af
landskabelige grunde stillet vilkår om skærmende beplantning, så hegnet ved
udvidelsen af bassinet virker knap så fremtrædende.
Det nuværende bassin er etableret som et tørt bassin, som kun er vandfyldt i
forbindelse nedbør. Det er kraftigt tilgroet og bassinet vurderes ikke at være
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Udvidelsen kræver derfor ikke dispensation herfra.
Høring
Der er foretaget nabohøring i forbindelse med sagen. Skive Kommune har ikke modtaget nogen henvendelser.
Offentliggørelse
Tilladelsen er offentliggjort på kommunens hjemmeside www.skive.dk den
30. juni 2015.
Klagevejledning
Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal indsendes til Natur- og Miljøklagenævnet via digital klageportal. Borgere, virksomheder og organisationer, som skal anvende Klageportalen, tilgår Klageportalen via borger.dk eller virk.dk.
Der er direkte link til disse steder via forsiden af nævnets hjemmeside
nmkn.dk.
Vejledning om hvordan man logger på og anvender Klageportalen, findes også på disse hjemmesider. På nævnets hjemmeside kan klager finde information om, hvordan man klager via Klageportalen, bl.a. korte videovejledninger,
”spørgsmål og svar” samt telefonnummer og e-mail-adresse til supportfunktionen i Natur- og Miljøklagenævnet.
Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et klagegebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får medhold i klagen.
Klagefristen er den 28. juli 2015.
Bliver der klaget over afgørelsen, kan den kun udnyttes, hvis Natur- og Miljøklagenævnet vælger at opretholde den.
Klageberettiget er:
1)
2)
3)
4)
adressaten for afgørelsen,
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
Offentlige myndigheder
En berørt nationalparkfond.
5) Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
6) Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.
7) Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Hvis Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse ønskes indbragt for domstolene,
skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsen er modtaget.
Øvrigt
Der gøres opmærksom på, at der hurtigt vil indfinde sig et naturligt dyre-og
planteliv i bassinet, og at bassinet dermed bliver omfattet af beskyttelsen i
naturbeskyttelsesloven. Oprensning eller andre indgreb i bassinet vil herefter
kræve tilladelse fra kommunen.
Med venlig hilsen
Helle Ankjær Laursen
Bachelor i biologi
Kopi af dette brev er sendt til:











Museum Salling, many@museumsalling.dk
Danmarks Naturfredningsforening, dnskive-sager@dn.dk
Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk
Friluftsrådet, Kreds Limfjord Syd, Anni Oppelstrup,
a.e.oppel@vip.cybercity.dk
Naturstyrelsen, nst@nst.dk
Dansk Ornitologisk Forening, skive@dof.dk
Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk
Dansk Botanisk Forening, dbf.oestjylland@gmail.com
Jacob Frederiksen og Nan Svenningsen, Aakjærvej 22, 7870 Roslev
Tommy Juhl Thomsen, Aakjærsvej 20, 7870 Roslev
Pawel Maciej Kitowski, Mejsevej 13, 7870 Roslev