Tornved Byvej 15, 4450 Jyderup Ejer - Planportal

Holbæk Spildevand A/S
Tornved Byvej 15
4300 Holbæk
Dato:
09.09.2015
Sagsb.:
Michael Leth-Espensen
Sagsnr.:
15/35900
Dir. tlf.:
72 36 41 50
E-mail:
landzone@holb.dk
LANDZONETILLADELSE
Du har den 8. juli 2015 søgt om landzonetilladelse til at indrette en midlertidig bygge- og materialeplads på ejendommen:
Matr. nr.:
Beliggenhed:
Ejer:
Ansøger:
4a Jyderup By, Jyderup
Tornved Byvej 15, 4450 Jyderup
Leif Frede Petersen, Tornved Byvej 15, 4450 Jyderup
Holbæk Spildevand A/S, Tåstrup Møllevej 5, 4300 Holbæk
Kommunens tilladelse er nødvendig, da ejendommen ligger i landzone.
Landzonetilladelse
Holbæk Kommune, Byg, Vej og Trafik, giver hermed landzonetilladelse til at indrette en midlertidig
bygge- og materialeplads, som angivet i ansøgningen.
Der er en betingelse for tilladelsen,
• at arealet retableres efter endt brug,
• at den kun er gældende i perioden, men kloakeringsarbejderne i Tornved pågår.
Redegørelse
Du har søgt om, i forbindelse med spildevandskloakering i Tornved, at etablere en plads på ca. 20 x 30
m for placering af skurvogne og materialer. Arealet skal anvendes i perioden august til december 2015.
I ansøgningen er supplerende oplyst, at arealet efter endt brug vil blive retableret til samme stand, som
før kloakeringsarbejdernes påbegyndelse.
Ejendommen jf. BBR
Ejendommen er registreret som en landbrugsejendom med et matrikulært areal på 13 ha 6451 m².
Ejendommen er i henhold til BBR bebygget med et stuehus fra 1870 på 140 m², en kostald fra 1870 på
140 m², en svinestald fra 1870 på 96 m², en svinestald fra 1870, ombygget i 1974, på 190 m², en lade
fra 1920, ombygget i 1993, på 375 m² og et maskinhus fra 1984, ombygget i 1999, på 593 m³.
Ejendommen fremgår af luftfotoet nedenfor.
Holbæk Kommune · Vækst og Bæredygtighed · 0899 Kommuneservice · Tlf. 72 36 36 36
vaekstogbaeredygtighed@holb.dk · www.holbaek.dk
Besøgsadresse: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk
1/5
Tornved Byvej 15, 4450 Jyderup vist med blå linje. Bygge- og materialeplads vist med rød linje.
Holbæk Kommune · Vækst og Bæredygtighed · 0899 Kommuneservice · Tlf. 72 36 36 36
vaekstogbaeredygtighed@holb.dk · www.holbaek.dk
Besøgsadresse: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk
2/5
Planforhold
Ejendommen ligger i landzone, og en ændret anvendelse af et areal i landzone kræver en landzonetilladelse fra kommunen.
Desuden ligger ejendommen indenfor følgende områder, der i Holbæk Kommuneplan 2013-2025 er
udpeget som landskabsområde, kirkeomgivelser og særligt værdifuldt landbrugsområde.
Ejendommen ligger inden for landskabsområde 17, Stigs Bjergby, som er karakteriseret som et åbent
landbrugsland med levende hegn og små plantninger mellem byerne Mørkøv og Jyderup.
Inden for arealer udpeget som kirkeomgivelser må byudvikling, placering af trafik- og tekniske anlæg
og lignende samt skovrejsning ikke gennemføres, medmindre det kan ske uden at forringe oplevelsen
af kirken, eller med mindre nødvendig byudvikling ikke med rimelighed kan placeres på andre arealer.
Ved væsentlige til- og ombygninger af eksisterende bygninger, tekniske anlæg og lignende, skal det
sikres, at kirkens betydning for landskabet fastholdes.
De særligt værdifulde landbrugsområder skal i videst mulig omfang friholdes for aktiviteter, som ikke
understøtter jordbrugserhvervet. Ved inddragelse af landbrugsarealer til ikke-jordbrugsmæssige formål, skal arealforbruget begrænses mest muligt. Større tekniske anlæg skal søges placeret uden for de
særligt værdifulde landbrugsområder.
Naboorientering
Ved administration efter plan- og miljølovgivningen skal nabogener så vidt muligt forebygges.
Ansøgningen har været sendt til orientering hos naboer i perioden fra den 23. juli 2015 til den 10. august 2015. Der er ikke modtaget bemærkninger til det ansøgte
Vurdering
Det er Byg, Vej og Trafiks vurdering, at den midlertidige indretning af en bygge- og materialeplads er
tilpasset landskabet og den omkringliggende bebyggelse, og at bygge- og materialepladsen ikke er i
strid med kommuneplanens udpegninger. Der er lagt vægt på
• at pladsen kun skal benyttes i en midlertidig periode,
• at arealet retableres efter endt midlertidig brug, og
• at pladsen tjener til udførelse af den samfundsnødvendige opgave med kloakering i det
åbne land.
Herudover er der i behandlingen af sagen i øvrigt lagt vægt på, at etableringen af den midlertidige
bygge- og materialeplads ikke tilsidesætter de landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige hensyn, som
kommunen skal varetage.
Lovgrundlag
Planloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013.
Tilladelsen er givet efter § 35, stk. 1, hvorefter der kun med kommunens tilladelse i landzone må foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og
ubebyggede arealer.
Offentliggørelse
Afgørelsen offentliggøres på kommunens planportal
http://planer.holbaek.dk/dk/planportal/planportal.htm tirsdag den 9. september 2015 og 4 uger frem.
Holbæk Kommune · Vækst og Bæredygtighed · 0899 Kommuneservice · Tlf. 72 36 36 36
vaekstogbaeredygtighed@holb.dk · www.holbaek.dk
Besøgsadresse: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk
3/5
Udnyttelse af tilladelsen
Landzonetilladelsen træder først i kraft, når klagefristen på 4 uger fra offentliggørelsen er udløbet.
Rettidig klage har opsættende virkning med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet.
Landzonetilladelsen falder bort, hvis ikke den udnyttes inden 3 år efter, den er givet.
Tilladelser mv. fra andre myndigheder.
Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos relevante myndigheder.
Sagen videregives til byggesagsbehandling, såfremt der efter klagefristens udløb ikke er indkommet
klage over afgørelsen.
Der skal hos Vejmyndigheden særskilt ansøges om etablering af ny overkørsel til den offentlige vej
Tornved Byvej.
Hvis der sker arkæologiske fund i forbindelse med udnyttelse af landzonetilladelsen og dispensationen,
skal du straks henvende dig til Museum Vestsjælland, Klosterstræde 18, 4300 Holbæk, tlf. 59 43 23
53.
Museet er orienteret om tilladelsen ved kopi af dette brev.
Hvis der under bygge- eller jordarbejder konstateres en forurening af jorden, skal du straks underrette
Holbæk Kommune, Miljømyndigheden.
Der er ikke taget stilling til, om projektet overholder eventuelle servitutter, der hviler på ejendommen.
Klagevejledning
Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens
udfald. Det kan bl.a. være dig, som adressat for afgørelsen, samt klageberettigede myndigheder, organisationer og naboer.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, skal klagen være indgivet til Natur- og Miljøklagenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort, regnes klagefristen dog
altid fra datoen for offentliggørelsen.
Du skal klage via Klageportalen, ved at logge på med din NEM-ID på www.borger.dk eller
www.virk.dk
Der er direkte links til disse steder via forsiden af Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside
www.nmkn.dk, hvor du også finder information om, hvordan man klager via Klageportalen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du
betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen,
skal du sende en begrundet anmodning til Holbæk Kommune. Kommunen sender derefter din anmodning til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
En klage har opsættende virkning. Det vil sige, at afgørelsen ikke må udnyttes, mens klagen behandles
– medmindre Natur- og Miljøklagenævnet meddeler andet.
Holbæk Kommune · Vækst og Bæredygtighed · 0899 Kommuneservice · Tlf. 72 36 36 36
vaekstogbaeredygtighed@holb.dk · www.holbaek.dk
Besøgsadresse: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk
4/5
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse kan ikke påklages. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse kan
indbringes for domstolene. En sådan retssag skal være anlagt inden 6 måneder efter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse.
Du er velkommen til at kontakte undertegnede og få oplyst, om der er kommet en klage.
Med venlig hilsen
Michael Leth-Espensen
landinspektør
Kopi af afgørelsen er sendt som brev eller mail til:
• Ansøger
• Ejer
• Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, dnholbaeksager@dn.dk
• Museum Vestsjælland, Klosterstræde 18, 4300 Holbæk, kmn@vestmuseum.dk,
plan@vestmuseum.dk
•
•
Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV, fr@friluftsraadet.dk
Holbæk Kommune, Vejmyndigheden, vejmyndighed@holb.dk
Holbæk Kommune · Vækst og Bæredygtighed · 0899 Kommuneservice · Tlf. 72 36 36 36
vaekstogbaeredygtighed@holb.dk · www.holbaek.dk
Besøgsadresse: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk
5/5