Økonomisk Ugebrev Formue nr. 37 (31/10/2015)
Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Danske Banks basisforretning under hårdt pres Udlånsstrukturen i Danske Banks hovedforretning er tilsyneladende komponeret med en kundestruktur, som gør banken sårbar overfor pres på rentemarginaler for både private og erhverv. Historisk har banken satset på velhavende privatkunder og solide mellemstore og store erhvervsvirksomheder. Det har givet en vis robusthed i udlånstabene, samt en stabil kundebase efter finanskrisen, hvor mobiliteten har været lav. Meget tyder på, at dette billede er ved at ændre sig, og at de solide, men også prisbevidste, velhavere og erhvervsvirksomheder begynder at kunne se muligheder for bedre priser eller andre samarbejdspartnere, som byder sig til. Ligesom for de øvrige banker dykkede gebyrindtægter fra værdipapirhandel og låneomlægninger kraftigt i 3. kvartal for Danske Bank. Der kan meget vel være tale om en midlertidig indtægtsnedgang, som senere kommer op i omdrejninger igen. Til gengæld dykkede nettorenteindtægterne med 3 %, og bankens samlede indtægter (kaldet totalindkomst) var de laveste i to år med 9,8 mia. kr. i seneste kvartal mod henholdsvis 11,0 mio. kr. og 12,2 mia. kr. i de forrige kvartaler. I Danske Bank Factbook (side 11) gives en del af forklaringen på, hvorfor basisindtjeningen er under pres. Tallene for ændringer i indtjeningsmønsteret viser, at nettorenteindtægterne fra private kunder er dykket én mia. kr. det seneste år. Forklaringen på denne udvikling er, at banken tilsyneladende har været nødt til at øge indlånsrenten med hvad der svarer til én mia. kr., eller også er forklaringen tab på indlån på grund af Nationalbankens negative rente på indskudsbeviser. I det seneste kvartal er en lille del af tabet hentet igen. I Business Banking er indtægterne fra en højere rentemarginal og øgede udlån vokset med knap en halv milliard kroner, men det meste er blevet spist af tab på indlånskonti, måske igen på grund af Nationalbankens negative rente på indskudsbeviser. Endelig er indtjeningen på store erhvervskunder (”Institutions”) faldende. I det seneste kvartal alene med 5 %, blandt andet på grund af fald i både rentemarginal og udlånsvolumen. Meget tyder således på, at dels negative indlånsrenter, som ikke kan væltes fuldt ud over på kunderne, og øget konkurrencepres på udlånsmarginalerne, koster banken dyrt. Danske Bank er antageligt ikke den ...fortsættes på næste side LÆS I AKTIEUGEBREVET NR. 37/2015 DANSKE AKTIER Danske Banks basisforretning under hårdt pres 1 Jyske Bank går enegang efter fremgang i BRFkredit 3 Voldsom reaktion på GN regnskab 4 APM: Hvor er ruten ud af det blodrøde ocean? 5 UIE ramt af valutakursen 6 Flot fremgang for Fast Ejendom 7 Erstatningskrav på 83 mio. kr. mod Parken 8 Ejerforhold bremser Dantax’ kurspotentiale 9 Ikke kortsigtet overskudspres på forsikring 10 Polaris kan få svært ved at løfte Mols-Linien 11 Langers Skarpe Aktietips 12 Novozymes på vej mod niveauet 330-340 13 MODELPORTEFØLJER Vestas erstatter to bankaktier i porteføljen 15 Pensionsportefølje betaler for risikoafdækning 16 MARKEDSKOMMENTAR Flere store kursfald på vej i november Dansk økonomi holder sig rimelig robust 17 18 TABELLER Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg 10 største shortpositioner 10 største aktietilbagekøb Styrketabel - 50 mest omsatte aktier 19 20 20 21 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 2 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Danske Banks basisforretning under hårdt pres ...fortsat fra forsiden bank, som giver de mest konkurrencedygtige priser i forhold til mere aggressive banker, og det ser nu ud til at give bagslag. En gennemgang af analytikernes konsensusestimater for 3. kvartal (indsamlet og oplyst af Danske Bank) og de faktiske resultater i kvartalet viser, at den helt store negative overraskelse var et fald i handelsindtægter på 400 mio. kr. Samlet var indtægterne 826 mio. kr. lavere end analytikerne havde forventet, og Danske Bank-aktien fik da også læsterlige hug torsdag med et fald på hele 9 %. Som det fremgår af tabellen var tabsnedskrivningerne 300 mio. kr. lavere end ventet, og samlet gav det et resultat på core forretningen, som var 400 mio. kr. ringere end ventet af analytikerne. Danske Bank skal indtil videre prise sig lykkeligt for to løftestænger i indtjeningen, som redder et hæderligt resultat hjem: For det første giver bankens enorme akkumulerede hensættelser mulighed for at tilbageføre tidligere hensættelser, hvilket de seneste kvartaler faktisk har givet et plus på nedskrivningsposten i resultatopgørelsen. Bag plusset på 86 mio. kr. i seneste kvartal og plus 216 mio. kr. i 2. kvartal på nedskrivningsposten ligger tilbageførsler af gamle hensættelser på henholdsvis 1,2 mia. kr. i seneste kvartal og 1,4 mia. kr. TILBUD PÅ ØU NORDIC BIOTECH & PHARMA Tegner du abonnement før d. 1. januar 2016 får du 30 % rabat på et årsabonnement, som omfatter 22 udgivelser. Udgivelsestidspunktet er hver anden onsdag. Normalprisen for private investorer er 2.500 kr. inkl. moms. Rabatprisen er dermed 1.750 kr. inkl. moms. For professionelle investorer og virksomheder er listeprisen 15.000 kr. ekskl. moms (18.750 kr. inkl. moms) for op til fem modtagere. Fratrukket første års introduktionsrabat er prisen 10.500 kr. ekskl. moms (13.125 inkl. moms) Tidsskriftet henvender sig både til den forsigtige investor, som har særlig interesse i stabile medicinal og medtech virksomheder, samt mere risikovillige investorer, der er parate til at gå efter de helt store afkast som kan opnås inden for bioteksektoren. i 2. kvartal. Tilbageførslerne har altså mere end kunnet modsvare nye tabshensættelser. Med ca. 30 mia. kr. i akkumulerede hensættelser, altså en slags skjult reserve, er det sandsynligt, at dette billede kan fortsætte de kommende år, med mindre dansk økonomi ryger ind i en ny recession. For det andet har Realkredit Danmark udviklet sig til en næsten risikofri pengemaskine på grund af de seneste års næsten dobling af bidragssatserne. Efter årets første tre kvartaler har RD givet et overskud før skat på 3,7 mia. kr., hvilket er mere end 20 % bedre end sidste års overskud på 3 mia. kr. i samme periode. Om forventningen til helårsresultat skriver bankens ledelse, at ”vi fastholder vores forventninger om et resultat for 2015 på over 16 mia. kr.” Efter de første tre kvartaler var overskuddet 13 mia. kr. så meldingen om ”over 16 mia. kr.” må anses for at være i hus. Morten W. Langer Forskellen i analytikernes estimater og det faktiske regnskab for Danske Bank i 3. kvartal 2015 KonsensusFaktisk Mio. kr. gennemsnit regnskab Nettorenteindtægter 5.506 5.340 -166 Nettogebyrindtægter 2.955 2.829 -126 Handelsindtægter 1.466 1.033 -433 Øvrige indtægter 330 296 -34 Indtjening fra forsikringsaktiviteter 410 335 -75 Indtægter i alt 10.659 9.833 -826 Driftsomkostninger 5.286 5.203 -83 Res. før nedskrivninger på udlån 5.373 4.630 -743 Nedskrivninger på udlån 234 -86 -320 Resultat før skat, core 5.139 4.738 -401 Resultat før skat, Non-core -28 -232 -204 Resultat før skat 5.111 4.506 -605 Skat 1.221 1.232 11 Periodens resultat 3.891 3.274 -617 Kilde: Danske Banks hjemmeside, hvor der oplyses om indsamlede konsensusestimater fra analytikerne + regnskab for 3. kvartal 2015 Danske Bank + 50 dages gennemsnit 210 200 190 180 170 160 12-2014 02-2015 04-2015 06-2015 08-2015 10-2015 BCVIEW Side 2 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 3 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Jyske Bank går enegang efter fremgang i BRFkredit Takket være stigende indtægter fra datterselskabet BRFkredit er Jyske Bank-koncernen den af Danmarks tre mellemstore banker, der i 3. kvartal 2015 bedst har modstået den vigende rentemarginal, som især i dette kvartal har presset basisindtægterne betydeligt ned i de tre bankkoncerner set under et. I en tid hvor nedskrivninger på udlån generelt er nedadgående - selv om der stadig er stor usikkerhed om de svageste landbrug - kommer bankernes grundlæggende indtjeningsevne i form af renter og gebyrindtægter stadig mere under pres. Denne tendens bekræftes af regnskaberne for 3. kvartal. Mens stigende gebyrindtægter i de foregående kvartaler har kunnet opveje faldet i renteindtægter, så faldt også nettogebyrer og provisionsindtægter i 3. kvartal i både Sydbank, Spar Nord og Jyske Banks traditionelle bankaktiviteter. På den baggrund blev forrentningen af egenkapitalen trukket mærkbart ned i alle tre banker i 3. kvartal. BRF stabiliserer Jyske Banks indtjening BRF har dog kraftigt medvirket til at stabilisere indtjeningen i Jyske Bank, der hermed har afsluttet det første kvartal siden købet af BRF, der er fuldt sammenligneligt med samme periode i 2014. Mens netto rente- og gebyrindtægter i Jyske Banks bankaktiviteter i 3. kvartal faldt til 1. 283 mio. kr. fra 1352 mio. kr. i samme periode året før, så steg BRF’s bidrags- samt nettorente- og gebyrindtægter til 495 mio. kr. fra 437 mio. kr. Jyske Bank-koncernen har også, takket være sammenslutningens synergieffekter, kunnet nedbringe sine samlede løn- og driftsomkostninger med 5 % i forhold til 3. kvartal sidste år, mens omkostningerne , målt som andel af nettorente- og gebyrindtægterne, er steget ret betydeligt i både Sydbank og Spar Nord, der ikke har skåret ned på organisationen i takt med den vigende renteindtægt. Jyske Bank har dog fortsat forholdsvist høje omkostninger i sammenligning med konkurrenterne, og ordførende direktør Anders Dam anser da også resultatet før skat på 326 mio. kr. som ”isoleret set ikke tilfredsstillende.” Bankernes forretning plages generelt af den vi- gende rentemarginal og af den generelle svage økonomiske udvikling i dansk økonomi. Jyske Bank vurderer, at det forsigtige økonomiske opsving ventes at fortsætte. Men usikkerheden er blevet større med dyk i forbrugertilliden, svækket BNP-vækst og en aftagende stigningstakt for huspriserne. Mindre positivt billede i 3. kvartal Adm. direktør Lasse Nyby fra Spar Nord konstaterer, at i 3. kvartal er billedet blevet mindre positivt. ”Her bliver vi nemlig ramt af en cocktail bestående af det meget lave renteniveau og lidt sommerstilhed i kundernes aktivitet på blandt andet realkredit og investering.” Han synes, at det er svært at se, hvad der fremover skal drive den helt store vækst i efterspørgslen og dermed i den almindelige udlånsforretning. Sydbanks adm. direktør Karen Frøsig har samtidig med offentliggørelsen af bankens regnskab for 3. kvartal offentliggjort en ny strategi, der skal sikre bankens fremtidige indtjening i et marked, der ikke umiddelbart ser ud til at blive bedre. Banken vil opnå en egenkapitalforrentning på 12 % årligt eller være i Top 3 blandt de seks største danske banker, og den vil øge basisindtjeningen med 50 mio. kr. og nedbringe omkostningerne med andre 50 mio. kr. i hvert af årene 2016, 2017 og 2018. Udgangspunktet skal være bankens høje kundetilfredshed og bankhåndværk. Strategien blev umiddelbart opfattet som lidet ambitiøs og visionær. Planen førte sammen med skuffelse over kvartalsresultatet til, at Sydbanks aktier torsdag middag kunne opvise et fald på 7 % i forhold til niveauet før offentliggørelsen tirsdag. Også Spar Nord var på det tidspunkt faldet 7 % efter offentliggørelsen. Mens Jyske Bank umiddelbart i timerne efter offentliggørelsen torsdag morgen faldt 3 % i et marked, der overordnet faldt omkring 1 %. For Danmarks mellemstore banker blev 3. kvartalstallene et varsel om stigende usikkerhed om fremtiden for bankerne, og om at markedet er i tvivl om hvorvidt bankerne med deres effektiviseringer og opfattelser af deres roller tilstrækkeligt godt formår at tilpasse sig en ny virkelighed. Morten A. Sørensen Side 3 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 4 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Voldsom reaktion på GN regnskab Selvom GN Store Nords 3. kvartalsregnskab på omsætning og indtjening kun lå marginalt under forventningerne, og man nedjusterede bundlinjen marginalt, fik aktien en hård medfart fra morgenstunden i fredags. Den var en overgang nede med næsten 10 % i 118 fra lukkekursen på 131 dagen før, selvom selve nedjusteringen drejede sig om regnskabsteknik for 25 mio. kr. og juridiske omkostninger på 15 mio. kr. Omend kursudviklingen principielt falder fint i tråd med de andre ret kraftige kursreaktioner, der har været indtil nu i den danske C20-regnskabssæson, må det betegnes som en overreaktion. Aktien rettede sig da også lidt henover dagen – især efter at telefonkonferencen begyndte. Telefonkonferencen blev en meget lang sag på 1 time 40 min, hvilket kan tages som udtryk for, at markedet var mere forvirret og usikkert end vanligt. Der blev tilsyneladende svaret tilfredsstillende for aktien rettede sig med 2-3 % for at lukke i 123,70, svarende til et kurstab henover dagen på stadig høje 5,6 %. Det er vort indtryk, at billedet stadig er lidt mudret, og at der er en reel bekymring i markedet for om vækstmålet kan nåes i 4. kvartal. Ikke mindst i Netcom-divisionen, som oveni også opererer med et ret aggressivt vækstmål på mere end 10 % for 2016. For GN ReSound var det næsten business as usual med ny rekord i markedsandele. Undtagelsen var Beltone-svindelsagen, som igen trak en del opmærksomhed. Den må dog betragtes som afsluttet nu, al den stund at den efterfølgende undersøgelse har bekræftet, hvad der allerede var fremme ved halvårsregnskabet i august. De nødvendige korrektioner i niveauet 150 mio. kr. er taget i 2. kvartal. Juridisk slagsmål med William Demant Oveni regnskabet kom GN dagen før med to meddelelser af mere juridisk karakter, idet man meddelte, at en tysk ret afviste GN’s kompensationskrav mod de tyske konkurrencemyndigheder, som blokerede for salget af ReSound for snart 10 år siden. Sagen koster GN retsafgifter og juridiske omkostninger på op til 2 mio. EUR, som medførte en nedjustering af årets EBITA-forventning i regnskabet på 15 mio. kr. Torsdag blev der også afsagt dom i et af de mange patentslagsmål med Oticon i Tyskland, hvis moderselskab William Demant også udsendte sin egen børsmeddelelse efter afgørelsen. Sammenligner man de to meddelelser er der et meget forskelligt syn på sagen. Dommen er i første omgang en udeblivelsesdom, da Oticons tyske advokater ved ”en uheldig misforståelse” ikke mødte op i retten. Det bør ifølge WDH føre til at sagen genoptages ganske hurtigt efter en indsigelse. På nuværende tidspunkt anser vi de mange krydsretssager som støj. Der er næppe nogen, der for alvor har fuldt overblik over konsekvenserne i sidste ende, og det virker jævnfør selskabernes løbende udtalelser og kommentarer mest af alt som territorieafmærkning og ”drillerier”, der ikke for alvor kan få en forretningsmæssig betydning. Billig vækstaktie Vi vurderer, at der fortsat vil være usikkerhed omkring væksten i 4. kvartal, og i 2016 når det kommer til Netcom. På den baggrund ser vi ikke rum for en større kursoptur på helt kort sigt, omend vi er fortrøstningsfulde omkring især ReSounds fortsatte udvikling fremadrettet. Ikke mindst i lyset af deres egen guidance for 2016, hvor man venter en vækst på mere end 3 %-point over markedsvæksten. Dermed er der lagt op til endnu flere kvartaler med vundne markedsandele, og vækst i indtjeningen. Udviklingen understøttes sandsynligvis af, at markedslederen Sonova nu har annonceret 2,4 gHz teknologien som ny standard. ReSound bør have et betydeligt forspring på dette område, og i kvartalet har man netop lanceret et 4. generationsprodukt baseret på denne teknologi. Konsensus-Earning Per Share for 2016 var inden regnskabet opgjort til 7,84 kr., svarende til en P/E på 15,8 ved fredagens slutkurs på 123,7. Det er i udgangspunktet ikke dyrt for en aktie, som vi stadig betragter som en vækstaktie. Vi anbefaler derfor, at den mere langsigtede investor igen positionerer sig, hvis den kursmæssige tumult fortsætter indtil der er mere klarhed om retningen i 4. kvartal. Et attraktivt købsniveau ser vi fortsat omkring 115-120, som også blev nået i september. Aktien er nu uændret i kurs, hvis vi kigger et år tilbage, hvormed aktien ikke bør have nogen større downside i forhold til andre aktier, som ikke for alvor har korrigeret efter aktiefesten det seneste års tid. Steen Albrechtsen Side 4 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 5 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier APM: Hvor er ruten ud af det blodrøde ocean? Der er sat et afgørende spørgsmålstegn ved A.P. Møller-Mærsks overordnede forretningsstrategi efter en nedjustering af forventningerne til indtjeningen i det største datterselskab, containerrederiet Maersk Line i slutningen af oktober. Det er pludseligt blevet meget tydeligt, at koncernens to væsentligste forretninger begge er afhængige af stærkt konjunkturfølsomme markeder, præget af overkapacitet og stærkt svingende priser, som ledelsen stort set ikke har mulighed for at påvirke. Det er på den baggrund, at koncernen, der ellers i 1. halvår med et afkast (annualiseret) af den investerede kapital på 12 % overopfyldte sin målsætning om et afkast af den investerede kapital på 10 %, sættes så overraskende lavt i markedet. A.P. Møller-Mærsks egenkapital på 255 mia. kr. den 30. juni havde torsdag i denne uge kun en markedsværdi på 213 mia. kr., selv om egenkapitalen i første halvår blev pænt forrentet med 13 % (annualiseret) efter skat. Price/earnings-forholdet er kun på omkring otte, og den lave værdiansættelse er påfaldende, fordi ledelsen under Nils Smedegaard Andersen tilsyneladende har gjort koncernen mindre konjunkturfølsom end tidligere. Men konglomeratstrategien fungerer for tiden ikke ideelt. De store investeringer i især containertrafik og olie- og gasvirksomhed opvejer ikke hinanden, og de formindsker heller ikke konjunkturafhængigheden. Tværtimod er udsigterne for begge divisioner samtidigt blevet forværret: Containertrafikken: I oktober har shippingkonsulentfirmaet Drewry halveret sin forventning til væksten i den globale containertrafik i år til 2,2 % og har samtidig skåret ned på den forventede vækst i de kommende år. Samtidig er raterne faldet til, hvad der kaldes historisk lave niveauer. Markedet vil også i de kommende år været præget af overkapacitet. ”Containerskibsfarten står over for endnu tre år med overkapacitet og ”financial pain””, hedder det i den seneste Container Forecaster-rapport fra Drewry. Olie- og gasvirksomheden: Efter det drastiske fald i olieprisen i 2. halvår af 2014 er forhåbningerne om, at prisen ville stabilisere sig på niveauet 80 USD foreløbig blevet skuffet. Den amerikanske US Energy Information Administration venter, at olieprisen (WTI) i år vil være på gennemsnitligt 49,5 USD per tønde og i 2016 på 53,6 USD. Onsdag i denne uge lå prisen på 43,4 USD. I løbet af 2015 er det desuden blevet understreget, hvor afhængig olieforretningen er af politiske beslutninger. Omkring 40 % af Maersk Oils produktion kommer fra en koncession i Qatar, som regeringen i landet vil have genforhandlet, og som Maersk Oil nu risikerer at miste. Netop A.P. Møller-Mærsk-koncernens evne til at begå sig politisk har været en kernekompetence, som der nu kan være lidt tvivl om. Set fra markedets synspunkt er A.P. Møller-Mærsk underkastet usædvanligt mange særlige forhold, som det virker næsten umuligt for koncernens ledelse at kontrollere: Hovedprodukterne, transport samt olie og gas er begge voldsomt investeringskrævende og begge en slags commodities. Selv om Maersk-varemærket er kendt og anerkendt, betales der ikke (eller kun en meget beskeden) præmie for koncernens varer og ydelser på samme måde som der bliver for Legos eller Pandoras produkter. Koncernen er nok stor, men den har tilsyneladende alligevel ikke så stor markedskraft, at den kan medvirke til at styre prissætningen på sine vigtigste markeder i samme omfang som for eksempel Novo Nordisk synes at kunne. Under Nils Smedegaard Andersen har koncernen gjort en stor indsats for at udnytte sine to vigtigste styrker, som den trods alt har: Nemlig evnen til at effektivisere og udnytte stordriftsfordele i containertrafikken samt den finansielle styrke med en meget betydeligt pengestrøm og en solid egenkapital. Men A.P. Møller-Mærsk har kun i begrænset omfang kunnet gøre sig unik på markedet, sådan som for eksempel Blue Ocean-strategien foreskriver. Set ud fra denne tankegang sejler A.P. Møller-Mærsk i sammenligning med mange af de mest succesfulde danske, globale virksomheder, i et hårdt, konkurrencepræget blodrødt ocean. Ud fra givne historiske vilkår har A.P. MøllerMærsks ledelse på imponerende vis effektiviseret konglomeratet. Men der er meget mere at gøre: ”Now that Maersk has created a more stable platform for value creation, it will need to find new ways to improve margins and asset productivity, while generating growth in what remain extremely competitive and capital-intensive businesses,” skriver Boston Consulting. Aktuelt synes investorerne åbenlyst i tvivl om, hvor godt koncernen kan løse den opgave. Morten A. Sørensen Side 5 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 6 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier UIE ramt af valutakursen Siden vi primo april opgjorde de underliggende værdier i UIE er der sket en relativt stor ændring. En ændring som måske også kan forklare, at aktiekursen har haft det lidt svært de sidste 1-2 kvartaler, hvor den er faldet fra 1.200 til 1.060. Der er dog også i juni fragået udbytte på 27,7 kr/aktie. Uden at skele til det overordnede markeds udvikling er kursændringen efter vores vurdering primært båret af valutakursfald, idet den Malaysiske Ringgit (MYR) siden slutningen af april er faldet fra 1,90 til 1,60 overfor danske kroner. Det har stor betydningen for værdien af UIE’s største aktiv, nemlig palmeolieproducenten UPB, som er noteret på den malaysiske børs, og udgør ¾ af UIE’s værdier. Aktiekursen på UPB har ligget stabilt mellem 25,0 og 27,5, så det er et spørgsmål om valutakursen, når værdien er faldet så kraftigt fra 4,7 mia. kr. til 4,1 mia. kr. Faldet er i princippet endnu større, da UIE i juli måned har købt yderligere 2,1 mio. aktier for 57,7 mio. MYR, svarende til en kurs på 26,69. Opkøbet signalerer, at UPB af UIE betragtes minimum som fair prissat. Ejerandelen er øget med 1,04 % og udgør nu 47,26 %. Valutakursudsvingene er i udgangspunktet ikke noget som UIE fokuserer på qua sit langsigtede ejerskab af UPB. Fortsat stor kassebeholdning UIE har en stor kassebeholdning på over 100 mio. USD, der forventeligt skal bruges til at etablere et nyt ben i porteføljen til at supplere UIE og det svenske konglomerat MSAB. Formuleringen i regnskabet har været uændret de seneste kvartaler: ”UIE’s Board is currently reviewing the possibility of broadening the Company’s investment portfolio”, men General Manager Kenneth Nilsson bekræfter overfor AktieUgebrevet, at man er aktiv, og at der bliver vurderet emner og sager løbende. Det er derfor ikke et tegn på inaktivitet, at UIE endnu ikke har foretaget en investering. Ingen tilbagekøbsplaner En anden måde at bruge kassebeholdningen på er til opkøb af egne aktier. Det er dog ikke pt. aktuelt trods aktiekursens fald. Forklaringen herpå kan sandsynligvis findes i det forhold, at brødrene Bek-Nielsen som hovedaktionærer er ganske tæt på 50 % ejerskab. (49,81 % samlet jævnfør den seneste opgørelse). Et opkøb af egne aktier kan bringe deres andel op over 50 %, hvilket kan udløse en købstilbudsforpligtelse. Konglomeratrabat intakt Vi har tidligere opereret med en konglomeratrabat i vurderingen af UIE’s kursudvikling. Det gør vi fortsat, omend det måske er mere passende at betegne den holdingrabat, da UPB-posten som angivet udgør knap ¾ af værdien i selskabet. Markedsværdien af selskabets tre aktiver kan med de nyeste børskurser opgøres til 1.550 kr/aktie og med en holdingrabat på 20 % modsvarer det en kurs på 1.250. En rabat på 30 % modsvarer en kurs på 1.088, hvilket må siges at være ganske tæt på dagens kursniveau omkring 1.050. På denne kurs blev der i den forgange uge gennemført et par større handler, som bragte dagsomsætningen op på årets næsthøjeste med 35.195 stk. til en værdi af 36,957 mio. kr. Gennemsnitsvolumen det seneste år har været 3.000 stk. om dagen, mens den i en lidt kortere tidsramme ligger omkring 1.5002.000 stk. Bestemt ikke imponerende. Vi har tidligere udregnet en konglomeratrabet i niveauet 40 %, og i det lys er der pt. ikke en ekstraordinær stor rabat at hente, omend en holdingrabat på 30 % stadig må betragtes som værende i den høje ende. Vi har tidligere argumenteret med, at selskabets opkøb af egne aktier ville holde en hånd under kursen, hvis rabatten blev for stor. Med fraværet af en ekstraordinær stor rabat, og en usikkerhed om hvornår selskabet eventuelt vil opkøbe egne aktier igen, ser vi ikke længere aktien som en attraktiv investering på kort sigt. Dertil kan vi ikke se nogle kurstriggere, med undtagelse af en eventuel udmelding om en ny investering til porteføljen. UIE fremlægger regnskab for 3. kvartal den 25. november, hvilket alt andet lige må betragtes som en non-event. Bliver holdingrabatten igen ”for stor” eller ser vi en bedring i en UPB’s aktiekurs eller i MYRDKK kursen vil vi tage vores anbefaling op til fornyet overvejelse. Steen Albrechtsen Side 6 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 7 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Flot fremgang for Fast Ejendom Med en aktiekurs på 57 har der været en pæn gevinst til de investorer, der har holdt Fast Ejendom-aktien (FED) siden vi omtalte den for omtrent et år siden ved kurs 40-42. Aktien er steget næsten 40 % og det må siges at være godkendt, omend aktiens illikviditet med en omsætning på gennemsnitlig 100.000 kr. om dagen også gør sit til at investorerne med rette kan kræve en pæn belønning. Det store spørgsmål ovenpå så pæn en stigning er imidlertid om fremgangen nu er slut? Næppe, synes det oplagte svar at være, for regnskabet for 3. kvartal indikerer tydeligt, at den økonomiske vækst i Danmark er ved at bide sig fast, og så småt er ved at nå længere ud i landet end blot Hovedstaden. Det har stor positiv betydning for Fast Ejendoms portefølje, der primært består af kontor- og industriejendomme med såkaldt sekundære placeringer. Udlejningsgrad i flot fremgang Udlejningsgraden var 80,9 % for et år siden, mens den ultimo 3. kvartal 2015 er steget til 90,2 %, hvis man måler i i forhold til porteføljens lejeværdi. Derudover oplyses det i regnskabet, at der efter kvartalets udløb er udlejet yderligere 7.400 kvm., hvilket modsvarer 4,66 % målt på arealet. FED’s direktør Lars Frederiksen siger til AktieUgebrevet, at udlejningsgraden målt på værdi ligger omkring 92 %, hvis man inkluderer de 7.400 kvm. Dermed kan tomgangen opgøres til 8 %, hvilket er et niveau der sidst sås i 2010-11. Lars Frederiksen er ”forsigtig optimist”, men medgiver at man er ved at være igennem krisen, og at det går noget nemmere med udlejningen nu. Han henviser dog også til huslejen pr. m2. som alt andet lige illustrerer, at tiderne stadig ikke er helt så favorable som tidligere inden krisen. Den gennemsnitlige leje pr. m2. er således faldet fra 493 kr. til 427 kr. det seneste år. Det er voldsomt, men det dækker også over, at der er udlejet flere store logistiklejemål, som har en lavere m2-pris end f.eks. kontordelen af porteføljen. I 2010 omsatte man for 88 mio. kr. og kunne præstere et resultat af primær drift på 48 mio. kr. I dag er man på vej til en årlig omsætning på den rigtige side af 80 mio. kr. og et resultat af primær drift over 40 mio. kr. Omsætningen i 3. kvartal nåede 21 mio. kr. med et resultat af primær drift på 11,7 mio. kr. Der er ikke megen sæson i ejendomsdrift, hvorfor man forholdvist nemt kan gange et kvartalsresultat med fire, og da komme frem til et resultat af primær drift tæt på 2010-niveauet på 48 mio. kr. Dertil kommer endnu en positiv korrektion fra en fuld effekt af de lejeaftaler, der er indgået i løbet af 3. kvartal og efter kvartalet. Alt i alt bør det med det fortsat lave renteniveau kunne aflejre 20-25 mio. kr. efter skat på bundlinjen, svarende til 7-9 kr/aktie. Stadig 37 % rabat til Indre Værdi For et år siden handlede aktien til 46 øre pr. krones egenkapital, dvs. en rabat på 54 %. Idag er den indre værdi opgjort til 91,1 kr/aktie, og nøgletallet kurs/ indre værdi kan derfor opgøres til 0,63 ved en aktiekurs på 57. Rabatten er indsnævret til 37 %, hvilket vi stadig vurderer er til den lave side. Ikke mindst i lyset af fremgangen i udlejningsgraden, og dermed også i driften og pengestrømmene. Med indtægts- og driftssiden på ret køl, er det næste store fokuspunkt finansieringen. Her står man overfor en udfordring, når afdragsfriheden udløber over de næste par år. En udfordring der dog på ingen måde er uoverstigelig. FED har henover de sidste par år opbygget en likvid beholdning på 125 mio. kr. samtidig med at driftens pengestrømme godt kan bære gældsafviklingen. LTV (loan-to-value) er på 70 %. Det må forventes, at man laver en refinansiering, således at afdragene bliver mindre, og man måske kan lave nyinvesteringer eller sende kapital tilbage til aktionærerne. Selskabet har to boligudlejningsejendomme, som stikker lidt ud i det overordnede billede af porteføljen. Vi kunne godt på sigt se dem solgt, og pengene re-investeret i ejendomme indenfor logistik-/kontor. Vi fastholder vores positive syn på aktien, og anser den som undervurderet ud fra en betragtning om at selskabet nu er kommet helskindet igennem krisen, men stadig handler med en vis kriserabat set ud fra indre værdi. Over de næste 6-12 mdr. ser vi en mulighed for, at selskabet genoptager udbytte og/eller starter et tilbagekøbsprogram. Sammen med den pæne drift og muligheden for at nogle af de senere års store nedskrivninger kan tilbageføres, mener vi, at aktien fortsat er et attraktivt sted at være, selvom det må understreges, at den kræver tålmodighed. Steen Albrechtsen Side 7 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 8 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Erstatningskrav på 83 mio. kr. mod Parken Dommen på fire måneders fængsel til Parken Sport & Entertainments tidligere bestyrelsesformand Flemming Østergaard gav genlyd i medierne, men havde i første omgang ikke nogen økonomisk betydning for Parken. Selskabet oplyste da også efter dommen at den ikke ændrede forventningerne til indeværende års resultat. En overraskende sideeffekt af dommen kan imidlertid blive et tab på op imod 83 mio. kr. for Parken. I sidste uge fremsatte Clipper Group A/S således et erstatningskrav mod Parken på 82.978.800 kr. med henvisning til det tab man led på sine Parken-aktier fra købet i 2008 til salget henholdsvis to og tre år senere. Et tilsvarende krav er fremsat mod den tidligere ledelse i Parken. Kravet om 83 mio. kr. flyttes videre til Don Ø Parken erklærer sig - naturligvis - uenige i kravet, men oplyser samtidig at hvis Clipper vinder sagen vil man selv gøre et tilsvarende krav gældende mod den tidligere ledelse for Parken. Det er dog tvivlsomt om et krav af den størrelse mod privatpersoner kan betragtes som andet end symbolsk, så hvis Clipper får ret i sit krav vil det indebære et betydeligt tab for Parken. Parken aflagde 3. kvartalsregnskab i tirsdags, og med henvisning til Clippers krav må udsagnet i regnskabets note 4 betragtes som tvivlsomt: ”Der er efter delårsperiodens udløb ikke indtrådt begivenheder af væsentlig betydning for delårsrapportens retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling”. I slutningen af regnskabsmeddelelsen frasiger Parken sig ”enhver forpligtelse til at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden efter offentliggørelsen af denne meddelelse, hvad enten det skyldes nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller andre forhold”. Man kan dog overveje om ikke et erstatningskrav på 83 mio. kr. burde medføre en undtagelse fra denne regel. Også selvom Parken i forbindelse med kravet seks dage tidligere havde erklæret sig uenig i Clippers påstand om erstatningsansvar. Foreløbig afslappet reaktion på kravet Selvom Parkens aktiekurs faldt med 4,5 % de følgende to dage efter Clippers krav den 20. oktober, må reaktionen siges at være særdeles afslappet. Dels skete kursfaldet under en nogenlunde normal omsætning, og dels var kursfaldet blot en fortsættelse af den sivende kurs, som allerede var i gang på det tidspunkt. Det indikerer at investorerne indtil videre ikke tillægger kravet større betydning, men i stedet fokuserer på realiteterne for Parken. De er på kort sigt negative som følge af en tilbagegang i omsætningen hos FC København & Stadion på 27,7 mio. kr., og en markant tilbagegang i indtjeningen primært som følge af højere eksterne omkostninger til fitness.dk på 18,5 mio. kr. På baggrund af det svage 3. kvartalsregnskab fastholder man helårsforventningerne om et underskud før skat i intervallet 45-55 mio. kr. Med en værdiansættelse af Parken på kun 55 % af den indre værdi er de negative forhold til fulde indeholdt i aktiekursen. Eller det var de, indtil Clippers erstatningskrav dukkede op. Parken havde ved udgangen af 3. kvartal et kapitalberedskab på 106,2 mio. kr., og et erstatningskrav på 83 mio. kr. vil derfor betyde et alvorligt slag mod Parkens finansielle grundlag. I det ikke-reviderede 3. kvartalsregnskab har man valgt ikke efterfølgende at hensætte kapital til dækning af erstatningskravet, men om det også kan undgåes i årsregnskabet er et åbent spørgsmål. Under alle omstændigheder har det betydelige erstatningskrav mod Parken skabt en usikkerhed omkring selskabet, som på kort sigt gør det uegnet som investeringsobjekt. Bruno Japp Seneste kvartal og regnskabsåret indtil nu (mio. kr.) Omsætning Indtjeningsbidrag (EBITDA) Primær drift (EBIT) ekskl. transfer Primær drift (EBIT) Resultat før skat Periodens resultat 2015 312,8 43,3 42,7 30,3 18,2 13,9 3. kvartal 2014 324,8 64,0 65,1 52,7 41,7 31,7 +/- (%) -3,7 -32,3 -34,4 -42,5 -56,4 -56,2 2015 831,0 35,7 33,9 -0,5 -34,1 -26,1 År til dato 2014 855,4 72,0 72,1 69,5 34,7 26,4 +/- (%) -2,9 -50,4 -53,0 -100,7 -198,3 -198,9 Side 8 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 9 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Ejerforhold bremser Dantax’ kurspotentiale Er der en sammenhæng mellem faldende oliepriser og et faldende overskud hos en dansk producent af TV- og HiFi-udstyr? Hos Dantax er der sådan en sammenhæng, og den er årsagen til at selskabets overskud efter 1. kvartal af regnskabsåret 2014/15 blev reduceret med 80 %. Forklaringen er at Dantax ganske vist har udvikling, markedsføring og salg af TV- og HiFi-udstyr som sin hovedaktivitet, men samtidig ejer selskabet 50 % af aktiekapitalen i flyselskabet Nordic Air A/S, som leverer executive-, ambulance- og fragtflyvninger. I 2014/15 stod flyaktiviteten for 30 % af koncernens primære driftsresultat og året før var det 53 %, så selvom flyaktiviteten er en biaktivitet for Dantax har den en betydelig indflydelse på bundlinjeresultatet. Dantax’ direktør oplyser til Ritzau Finans at en del af flyvningerne normalt er gået til olieindustrien, men at en faldende oliepris har fået denne branche til at reducere omkostningerne. Og på den måde rammes Dantax’ indtjening indirekte af de faldende oliepriser. I 1. kvartal har det faldende aktivitetsniveau i Nordic Air A/S vendt et overskud i 1. kvartal i fjor til et underskud på 0,6 mio. kr. i år, og med en ejerandel på 50 % reducerer det Dantax’ overskud efter skat med 0,3 mio. kr. 1. kvartal - Regnskabsåret 2015/16 (x 1.000 kr.) 2015/16 Omsætning 19.737 Primær drift (EBIT) 400 Resultat fra associeret virksomhed -173 Resultat før skat 200 Periodens resultat 110 2014/15 10.424 113 333 598 564 +/- (%) 89,3 254,0 -152,0 -66,6 -80,5 Det er 0,6 mio. kr. dårligere end i fjor, og selvom der har været stor vækst i Radio-/TV-delen af Dantax kunne det ikke opveje tilbagegangen i flyaktiviteten. Det oplyses dog at resultatet i juli-kvartal kan være meget svingende, og man fastholder derfor forventningerne om et overskud for hele året i niveauet 2-3 mio. kr. mod 3,5 mio. kr. i 2014/15. Dantax er en konjunkturfølsom virksomhed, og eftersom selskabet handles med en rabat på ikke mindre end 57 % i forhold til den indre værdi, er det nærliggende at se aktien som en god langsigtet investering. Den meget lave Kurs/Indre værdi på 0,43 er normalt forbeholdt konkurstruede selskaber, men med en soliditetsgrad på 77 og en likviditetsreserve på 18,8 mio. kr. ultimo juni i år er det på ingen måde tilfældet for Dantax. Problemet ligger i stedet i selskabets ejerforhold, hvor Dantax’ hovedaktionær gennem direkte ejerskab og ejerskab gennem et holdingselskab kontrollerer 84 % af selskabets aktiekapital. Selvom Dantax er børsnoteret begrænser det omsætningen i aktien, som er på ca. 2,5 mio. kr. om året. Det lægger sandsynligvis også en dæmper på større investorers lyst til at investere i selskabet, at to af bestyrelsesmedlemmerne er hovedaktionæren og hans søn, som blev valgt ind i bestyrelsen i tirsdags. Set fra et investorsynspunkt kan man håbe at valget af hovedaktionærens søn til bestyrelsen er første skridt i et generationsskifte, som vil ændre ejerforholdene i Dantax til en mere moderne og aktionærvenlig struktur. Uforløst kurspotentiale på mindst 100 % Dantax’ aktiekurs steg 45 % i 1. halvår af 2015, og der er ingen tvivl om at aktien rummer et stort potentiale ved den aktuelle kurs. Men med de aktuelle ejerforhold bliver dette potentiale ikke indfriet foreløbig. Det kan imidlertid ske ved en ændring af koncernstrukturen (eventuelt med et frasalg af flyaktiviteterne), og hvis en større andel af aktiekapitalen bringes i fri handel. Om et eventuelt generationsskifte vil give anledning til sådanne ændringer vil tiden vise, og det vil derfor være en god idé at holde øje med hvad der sker hos Dantax fremover. Vi vurderer det uforløste kurspotentiale i aktien til at være på mindst 100 %. Bruno Japp Dantax + 50 ugers gennemsnit 140 130 120 115 110 105 100 95 90 85 2012 2013 2014 2015 BCVIEW Side 9 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 10 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Ikke kortsigtet overskudspres på forsikring Selvom aktiekurserne for både Tryg Forsikring og Topdanmark det seneste halve år har fået et ordentligt dyk, ser analytikerne ikke nævneværdigt pres på selskabernes overskud de næste år. Der er ingen tvivl om, at konkurrencen skærpes på privat bilforsikring og på arbejdsskadesforsikring, som dog ikke opfattes særlig attraktiv, og at det vil antageligt fortsat presse selskabernes toplinjer. Det ændrer dog ikke ved, at faktum er, at analytikernes konsensusforventning til Topdanmark og Tryg over det seneste halve år kun er sat marginalt ned. Ifølge analysefirmaet Infinancials/Factset, som indsamler estimater fra analytikerne, har analytikerne reduceret 2016-overskuddet i Tryg med 1,7 % og i Topdanmark med 3,7 %, som det fremgår af tabellen. Overraskende ventes norske Gjensidige, som har vokseværk på det danske forsikringsmarked, at klare sig endnu bedre end de store danske konkurrenter. Engelske RSA, som ejer Codan, har over det seneste år fået nedjusteret 2016-overskuddet med hele 20 %, mens optimismen er vendt lidt tilbage det seneste halve år. Generelt er billedet dog for europæisk skadesforsikring, at selskaberne synes at gå en vanskeligere tid i møde, hvis man ser på analytikernes reviderede EPS-estimater. Analytikernes famlende optimisme med hensyn til lønsomheden i skadesforsikring har også afspejlet sig i aktiekurserne. Som vi skrev i sidste års brancheanalyse af skadesselskaberne har de danske børsnoterede skadesselskaber over en årrække været hurtigløbere på aktiemarkedet i forhold til de store europæiske peers. Den positive udvikling i aktiekurserne fortsatte til dette forår, hvor årsregnskaberne udkom, og hvor ledelserne måtte erkende, at der begyndte at vise sig tegn på skærpet konkurrence og prispres på især private bilforsikringer. Udmeldinger fra både Tryg, Topdanmark og Alm. Brand fik aktiekurserne til at vende fra eufori til skepsis over den langsigtede udvikling. Og de meget positive forventninger blev under alle omstændigheder vendt til øget lyst til gevinsthjemtagning efter nogle fede år for forsikringsaktionærerne. De store dansker skadesselskabers lønsomhed er fortsat ca. dobbelt så høj som de europæiske konkurrenters. Sidste år præsterede Topdanmark, Tryg og også Gjensidige overskudsgrader (før skat) på ca. 15 i forhold til bruttoindtægterne. Konkret var overskudsmarginalerne 12 for Topdanmark, 15 for Tryg og 20 for Gjensidige. For de øvrige peer group selskaber lå marginalen omkring otte, med engelske RSA omkring nul. Selvom aktiekurserne for europæiske skadeselskaber er sendt lidt ned, er forventningerne til de danske selskaber fortsat store. Meget tyder således på , at aktietilbagefaldet i 1. halvår kun skyldes, at toppen er taget af de fremtidige forventninger. Baseret på analytikernes forventede 2016-overskuddet handles de danske skadeselskaber til ca. 15 gange overskuddet, og norske Gjensidige lidt højere. De øvrige europæiske selskaber handles til ca. ti gange overskuddet. Morten W. Langer Justering i analytikerforventninger til 2016 overskud Seneste 26 uger RSA Insurance Group plc 5,83% Allianz SE 1,77% AXA SA 1,12% Gjensidige Forsikring ASA -0,32% Peer Median -4,00% Tryg A/S -1,56% Topdanmark A/S -3,72% Zurich Insurance Group AG -4,29% Storebrand ASA -11,40% Seneste 52 uger -20,86% 3,25% 1,31% -0,45% -8,70% 0,50% -5,88% -11,52% -16,30% Note: Procentvis ændring i analytikernes forventninger til virksomhedernes overskud for 2016 siden henholdsvis april 2015 og oktober 2014 Indeks 2015: Tryg-hvid, Topdanmark-rød, Alm. Brand-blå 02-2015 04-2015 06-2015 08-2015 146 142 139 136 133 130 127 124 121 118 115 112 109 106 103 100 97 94 92 90 88 10-2015 BCVIEW Side 10 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 11 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Polaris kan få svært ved at løfte Mols-Linien Normen for kapitalfonde er, at de over den typiske investeringsperiode på 5-6 år har en målsætning om mindst at 3-4 doble investeringen i forhold til købsprisen. En så kraftig værditilvækst på en relativt kort periode omfatter normalt dramatiske omvæltninger i virksomheden, eksempelvis i form af store besparelser og effektiviseringer, frasalg af aktiviteter, fusion eller tilkøb af aktiviteter med henblik på at skabe stordrift og større volumen. Efter den ekstraordinære generalforsamling forrige torsdag står det klart, at det bliver meget vanskeligt for Polaris at forfølge denne typiske kapitalfondstrategi. Kapitalfonden står godt nok som ejer af ca. 80 % af aktiekapitalen, og den kontrollerende stemmeandel giver fuld kontrol over selskabet. Men meget tyder på, at Polaris ikke får lov til at afnotere selskabet, hvis man ser på hidtidig praksis med, hvad Københavns Fondsbørs har godkendt. Mols-Linien kan fremvise en større andel private aktionærer, en livlig debat på generalforsamlingen, klar modstand mod en afnotering og en ganske pæn likviditet i aktien. Det er alle elementer, som Fondsbørsen vil lade indgå i den samlede vurdering. Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet nogle cases, hvor Fondsbørsen sagde ok til en afnotering. Men der var stort set ikke modstand, ingen aktive småaktionærer og en ekstremt lille likviditet i aktien. I gennemgangen var vi ikke opmærksomme på en ekstra sag, ud over de tidligere nævnte Netop Solutions og Affitech. Også i det tidligere børsnoterede Berlin3 (nu Admiral Capital) forsøgte den nye hovedaktionær at presse en afnotering igennem. Formelt blev afnoteringen i juni 2012 stemt igennem på en ekstraordinær generalforsamling med 94,5 % af de afgivne stemmer for og 5,5 % imod, men børsen afviste afnoteringen. Stemmeandelen var dog tilstrækkelig til en tvangsindtøsning, hvilket jo ikke er tilfældet i Mols-Linien – endnu. Ved den gennemførte generalforsamling i MolsLinien forleden blev der stillet spørgsmål til bestyrelsesformand, advokat Frantz Paludan, om blandt andet en udvanding af minoritetsaktionærer efter en eventuel kapitalforhøjelse i form af en rettet emission. Spørgsmålet er interessant og relevant, fordi Mols-Linien for nylig har bestilt en ny færge til ca. 600 mio. kr. med finansiering via en lejeaftale. På generalforsamlingen blev det oplyst, at selskabet vil genforhandle denne aftale med henblik på et egentligt køb. Det vil kræve, at selskabet kan lægge flere hundrede mio. kr. på bordet for at betale for færgen. Vil Polaris anvende dette træk til at gennemføre en rettet emission, så minoritetsaktionærerne udvandes, og så hovedaktionærens ejerandel kommer til at overstige 90 %, hvorved de små aktionærer kan tvangsindløses? Indtil videre er dette spekulation, sagde bestyrelsesformanden på generalforsamlingen: ”Spørgsmålet om rettede emissioner har primært været fremdrevet af pressen i relation til en række teoretiske betragtninger om, hvorledes en majoritetsaktionær vil kunne udvande et selskabs minoritetsaktionærer. Bestyrelsen vil ikke kommentere på disse spekulationer og vil ikke fremkomme med en generel holdning til rettede emissioner, men vil tage stilling til hensigtsmæssigheden heraf, såfremt der måtte opstå behov herfor og et konkret forslag herom.” Bestyrelsesformanden glider altså af på spørgsmålet, men holder en dør åben. Problemet er, at Polaris bindes på hænder og fødder omkring videreudvikling af Mols-Linien, blandt andet ved fusion med andre færgerederier, hvis det er børsnoteret og med minoritetsaktionærer. Eksempelvis vil en fusion med Bornholmstrafikken blive vanskeliggjort, men MolsLinien kan selvfølgelig byde på denne rute ved det kommende udbud. Grundlæggende er der ikke meget at gøre ved det aktuelle Mols-Linien omkring effektivisering, da selskabet er inde i en meget stærk udvikling. Samtidig med den seneste generalforsamling kom endnu en opjustering af overskudsforventningen for 2015, og der er også udsigt til et solidt løft i det udmeldte 2016-overskud. Udviklingen i overskuddet betyder således også, at selskabet de kommende år vil opsamle et betydeligt frit cash flow fra driften. Det kan skabe grundlag for at komme af med dyr leasinggæld. Det kan også finansiere en stor del af den nye færge, som levereres i 2017. Indtil videre er en emission nok det bedste kort Polaris har. Men det kan også udløse ny ballade i selskabet, fordi det af de mindre aktionærer kan blive set som en favorisering af hovedaktionæren på bekostning af de mindre aktionærer. Dermed kan der være lagt op til en ansvarssag mod selskabets bestyrelse, og det vil med stor sikkerhed i hvert fald være et træk, som nogle af de mindre aktionærer vil overveje, erfarer Økonomisk Ugebrev. Morten W. Langer Side 11 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 12 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Langers Skarpe Aktietips Er de danske aktieanalytikere gode nok? Aktieanalytikerne er nu flere gange blevet snydt af udmeldinger fra de store børsnoterede selskaber om indtjeningsudviklingen. Senest var det Danske Bank og før det Sydbank og Jyske Bank som skuffede. Vi bragte allerede før regnskabssæsonen et forskræp på bankregnskaberne, hvor konklusionen var, at 3. kvartal ville blive et ringe kvartal for bankerne. Velkendt var oplysninger om pres på rentemarginaler, negativ udlånsvækst, stop for konverteringsbølgen og lav omsætning på aktiemarkedet. Også A.P. Møller Mærsks nedjustering kom som en stor overraskelse for analytikerne. Vi har tidligere påpeget, at analytikerne stort set har fastholdt deres estimater på danske C20selskaber det seneste halve år. Det er sket samtidig med, at analytikerne har nedsat deres forventninger til udenlandske børsnoterede selskabers overskud ganske markant. Hvorfor de ellers dygtige danske analytikere på den måde har skudt ved siden af den ene gang efter den anden, er ikke til at sige. Men det understreger bare vigtigheden af, at man som investor selv skal lave hjemmearbejdet og derefter følge sund fornuft. Topdanmark og Tryg er måske blevet sat for meget ned Økonomisk Ugebrev Finans bringer et syvsiders tema om udviklingen i dansk skadesforsikring, og en af konklusionerne er, at på den ene side er konkurrencen under skærpelse, men på den anden side tyder meget på, at selskaberne alligevel vil kunne formå at holde de aktuelle overskud. De danske selskaber handles fortsat til en overskudsmultipel, som er 30 % højere end udenlandske skadeselskaber, men til gengæld er lønsomheden også fortsat meget stærk. Efter det seneste halve års kurstilbagefald, ser vi en købsmulighed inden for rækkevidde. Ikke mindst hvis der kommer flere kurstab på investeringsafkastet, som vi så i Trygs regnskab for 3. kvartal. Et negativt afkast på investeringskapitalen siger ikke noget om den langsigtede lønsomhed i forsikringsforretningen. Og derfor kan en negativ kursreaktion på investeringstab i 3. kvartal være en god købsmulighed. Aktieeuforien er ved at ebbe ud Vores holdning til udviklingen på det generelle aktiemarked er fortsat, at sandsynligheden for nye kursfald er markant større end fortsatte stigninger. Vi kan ikke udelukke at euforien efter en løs udmelding fra den europæiske centralbank, og en tvetydig rentemelding fra den amerikanske centralbank, kan føre aktiemarkederne et par procent højere op. Men det bør bemærkes at det amerikanske S&P 500 indeks kun er et par procent under den tidligere top for 3-4 måneder siden. Og i mellemtiden har verden ændret meget udseende, hvor de underliggende risici er mangedoblet. Vi kan i flæng blot nævne, at den amerikanske centralbank fortsat pønser på at løfte renten, at kinesisk økonomi fortsat bremser hårdt op, og at råvarepriserne til industriel forarbejdning (CRB Raw Industrial) fortsat falder. Samtidig fortsætter analytikerne med at nedjustere deres overskudsforventninger til de kommende kvartaler. Alt sammen er det advarselssignaler, som markedet ikke kan fortsætte med at ignorere. MidCap aktier klarede sig rigtigt dårligt Er vi i gang med et stemningsskifte på det danske aktiemarked? Det danske MidCap indeks dykkede i den forgangne uge med hele 2,4 %. Kun et par aktier viste pæne plusser, nemlig SAS og Per Aarsleff. Hele ti aktier blev sat ned med mere end 3 %. Vi ser nu tendens til, at den negative stemning begynder at brede sig på det danske aktiemarked. Og det er opsigtsvækkende, at det sker mens stemningen på de internationale aktiemarkeder faktisk er betydeligt bedre. Spørgsmålet er, om vi efter flere års eufori på det danske aktiemarked, hvor de danske indeks er steget langt mere end de udenlandske, nu er ved at se en vending. Vi synes, at det er for tidligt at konkludere endeligt. Men der begynder at tegne sig et billede, hvor ellers robuste og stærke MidCap-aktier begynder at sive faretruende. Blandt andet i den forgangne uge Schouw, Bang & Olufsen, IC Groups, Ambu og DS Norden. Hold øje med om denne tendens fortsætter. Morten W. Langer Side 12 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 13 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Novozymes på vej mod niveauet 330-340 Her præsenterer vi hver uge kommentarer til alle C20aktierne. Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse, og formålet med denne gennemgang er at give læserne et overblik over den aktuelle status hos de vigtige C20-aktier. For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående selskabsanalyser. Alle kurser er korrigeret for udbyttebetalinger. Købs- og salgsanbefalingerne på de enkelte aktier må kun betragtes som vejledende, og handel i aktierne sker på eget ansvar. A. P. Møller - Mærsk A - Hold Aktuel kurs: 9.715,00 A. P. Møller - Mærsk A følger stort set selskabets Baktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse. A. P. Møller - Mærsk B - Hold Aktuel kurs: 10.000,00 APM’s to seneste kursbunde ligger forholdsvis tæt sammen ved 9.950 og 9.835, og det kan være et signal om at kursen er ved at etablere et bundniveau. Følg indtil videre APM fra sidelinjen. Carlsberg B - Køb Aktuel kurs: 556,00 Carlsberg er nu nogenlunde halvvejs mellem bunden i 490 og næste betydelige modstand ved 600. Dermed kan aktien indeholde et kurspotentiale på 6-8 %. 430-495, og det har tidligere været indledningen til kursfald. Hvis der er kræfter til en stigning forbi 495 denne gang, vil det være et købssignal. Danske Bank - Sælg Aktuel kurs: 186,50 Danske Bank faldt i torsdags ned gennem støttelinjen ved 190 under en høj omsætning. Dermed bør fredagens stigning op imod 190 benyttes som en salgsmulighed. DSV - Hold Aktuel kurs: 275,00 DSV fortsætter opad, men vi bemærker at styrken i aktien er aftagende. Samtidig skete seneste kursfald under en forholdsvis høj omsætning, og begge dele kan lægge op til en korrektion ned mod 265-niveauet. FLSmidth & Co - Hold Aktuel kurs: 256,80 FLSmidth siver tilbage til støttelinjen ved 250, og hvis den brydes ligger næste stop ved 218. Det var kursens bund i september inden den markante stigning, som først sluttede ved 269 to uger senere. Så længe kursen ligger over 250 bør aktien holdes. Genmab - Hold Aktuel kurs: 669,00 Genmab nærmer sig igen loftet i den vandrette kurskanal 575-675, men så længe aktien ikke er brudt ud af dette interval nøjes vi med en Hold-anbefaling. Chr. Hansen - Køb Aktuel kurs: 407,60 Selvom Chr. Hansen er en dyr aktie målt på nøgletal brød kursen alligevel modstanden ved 380 under en pæn omsætning. Dermed kvalificerer aktien sig til en købsanbefaling. GN Store Nord - Hold Aktuel kurs: 123,70 GN Store Nord blev straffet hårdt for et 3. kvartalsregnskab, som faktisk var acceptabelt. Inden et eventuelt salg bør man afvente markedets reaktion i starten af næste uge, når fredagens regnskabsmeddelelse bliver indarbejdet i kursmålene. Coloplast - Hold Aktuel kurs: 486,60 Coloplast ligger i toppen af det vandrette interval ISS - Hold Aktuel kurs: 238,70 ISS nærmer sig loftet i det vandrette kursinterval 218- Hvad er 50 dages glidende gennemsnit? 50 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 50 dage. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er fjernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning. Side 13 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 14 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Novozymes på vej mod niveauet 330-340 240, men vi vil gerne se en stigning igennem dette loft før vi ændrer anbefalingen til Køb. Jyske Bank - Hold Aktuel kurs: 331,10 Jyske Bank fulgte banksektoren ned i denne uge, men eftersom kursen har en støttelinje ved 323 vælger vi indtil videre at hæfte en Hold-anbefaling på aktien. Nordea - Hold Aktuel kurs: 75,45 Nordea svinger indenfor intervallet 74-80, og afhængig af hvilken retning et udbrud herfra får, vil det udløse enten en Købs- eller Salgsanbefaling. Novo Nordisk B - Hold Aktuel kurs: 360,30 Novo Nordisk balancerer på grænsen mellem Hold og Sælg, men så længe kursen svinger omkring 365 kan det forsvares at holde aktien. Det bør dog bemærkes at de udenlandske investorer er af en anden opfattelse og har solgt ud af Novo Nordisk i længere tid. Novozymes B - Køb Aktuel kurs: 314,50 Novozymes blev afvist ved det første forsøg på at komme forbi modstanden ved 310, men i andet forsøg gik det bedre. Grænsen ved 310 er nu blevet til en støtte, og Novozymes’ aktionærer kan rettet blikket opad mod niveauet 330-340. Pandora - Hold Aktuel kurs: 782,50 Pandora bevæger sig sidelæns under modstandslinjen ved 815, og giver ikke anledning til yderligere kommentarer i denne uge. TDC - Hold Aktuel kurs: 35,55 TDC blev afvist ved forsøget på at komme forbi modstanden ved 37 og 50 dages glidende gennemsnit i 37,1. En stigning forbi denne grænse vil være et købssignal, men indtil da bør aktien følges fra sidelinjen. Tryg - Sælg Aktuel kurs: 122,00 Trygs stigning i anden halvdel af oktober skete fra den laveste kurs i 12 måneder, og indtil videre kan den ikke udlægges som andet end en naturlig korrektion på et længerevarende fald. Tryg skal over 50 dages glidende gennemsnit i 127 før aktien igen kan blive interessant. Vestas Wind Systems - Køb Aktuel kurs: 395,30 Vestas passerede i mandags kurstoppen i 392 fra juli, og en analyse af omsætningen i aktien viser at den domineres af udenlandske investorer. De har således haft et nettokøb i Vestas på 1,1 mia. kr. den seneste måned og over 600 mio. kr. den seneste uge. Det lover godt for den fortsatte kursstigning. William Demant Holding - Køb Aktuel kurs: 589,00 Trods fredagens kursfald ligger WDH stadig indenfor rammerne af en stigende kurskanal med loft i 603 og bund 572. Der er derfor ingen grund til at ændre på købsanbefalingen. Bruno Japp Ugens stigninger og fald 1. Genmab 2. Carlsberg B 3. Vestas Wind Systems 4. Coloplast B 5. A. P. Møller - Mærsk B 6. ISS 7. Pandora 8. DSV 9. Tryg A/S 10. Chr. Hansen Holding 11. Novozymes B 12. William Demant Holding 13. A. P. Møller - Mærsk A 14. FLSmidth & Co. 15. TDC 16. Novo Nordisk B 17. Nordea Bank 18. GN Store Nord 19. Danske Bank 20. Jyske Bank % 3,6 3,3 1,3 0,9 0,8 0,6 0,4 0,4 0,2 0,0 -0,1 -0,3 -0,3 -1,3 -3,3 -3,4 -3,9 -5,6 -5,8 -9,3 Hvad er RSI14? RSI er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie og udtrykker den i et tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og det er den, vi anvender. Side 14 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 15 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Vestas erstatter to bankaktier i porteføljen Basisporteføljen Køb Navn Antal Kurs Købskurs Udbytte +/- +/- 290515 Zealand Pharma 3.342 151,50 108,50 0 143.508 39,6% 011015 Rockwool International B 368 1.062,00 976,00 0 31.474 8,8% 100815 William Demant Holding 625 589,00 543,00 0 28.585 8,4% 300915 Royal UNIBREW 1.443 268,30 249,00 0 27.677 7,7% 301015 Vestas Wind Systems 998 395,30 394,80 0 317 0,1% 151015 FLSmidth & Co. 1.496 256,80 263,30 0 -9.904 -2,5% 061015 GN Store Nord 2.917 123,70 127,50 0 -11.255 -3,0% 110915 IC Group A/S 1.896 186,50 198,00 7.584 -14.390 -3,8% 300915 Santa Fe Group A/S 6.359 54,00 56,50 0 -16.062 -4,5% - - - - - - - - -13.714 -3,8% Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier 021015 Topdanmark 1.908 184,30 191,40 0 021015 Jyske Bank 1.055 372,10 333,20 0 40.867 11,6% 141015 SimCorp 1.435 322,00 245,00 0 110.308 31,4% 291015 Nordjyske Bank 3.074 116,00 121,00 0 -15.540 -4,2% 291015 BankNordik 2.897 141,00 126,50 0 41.828 11,4% Porteføljeresultat Startkapital pr. 10. august 2003 + realiseret gevinst + urealiseret gevinst = kapital d.d. 500.000 3.251.712 179.950 3.931.662 Bankaktierne BankNordik og Nordjyske Bank måtte begge forlade Basisporteføljen i denne uge. For BankNordiks vedkommende skyldtes det en nedjustering af forventningerne til helårsresultatet fra intervallet 200-240 mio. kr. til 200-220 mio. kr. Meddelelsen resulterede i et kursfald på 7,8 %, som efter vores vurdering var uberettiget, når man ser på den udvikling BankNordik er midt i. Men vores mening om den sag er uden betydning, da vi ikke bestemmer aktiekurserne. Vi er nødt til at forholde os til hvad der rent faktisk sker på børsen, og ikke hvad vi mener der burde ske. Og det der sker i øjeblikket er at bankaktier i almindelighed er under pres. Det kan man læse mere om på Økonomisk Ugebrevs Flashnews. Som en konsekvens af det generelle pres på bankaktierne solgte vi samtidig Nordjyske Bank, Siden start 2015 Porteføljen 686,3% 25,9% Cph Benchmark 469,0% 24,3% C20-indeks 321,5% 26,0% selvom aktien ikke havde været ramt af et kursfald på samme måde, som det var sket for BankNordik, Danske Bank, Jyske Bank osv. En del af den frigivne kapital blev fredag placeret i Vestas, som gennem et stykke tid har været en meget populær aktie for de udenlandske investorer. Den seneste måned har udlandet således nettokøbt Vestas-aktier for 1,1 mia. kr., og det gør Vestas til den mest eftertragtede danske aktie hos de udenlandske investorer. Dette mønster fortsatte i den forløbne uge, hvor Vestas igen toppede listen over de mest købte danske aktier med et nettokøb hos udenlandske investorer på 639 mio. kr. Efter købet af Vestas har vi 10 % af kapitalen til rådighed, men i det aktuelle ustabile marked haster det ikke med at få den placeret igen. Bruno Japp Hvad er Basisporteføljen? Basisporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 måneder for sine handler. Porteføljen har en forsigtig tilgang til aktiemarkedet, og målet er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både op- og nedture. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering. Side 15 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 16 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Pensionsportefølje betaler for risikoafdækning Pensionsporteføljen Køb Navn 070515 Genmab Antal Kurs Købskurs Udbytte +/- +/- 152 669,00 509,00 0 24.260 31,4% 270815 Novozymes B 258 314,50 288,00 0 6.782 9,1% 230915 Carlsberg B 172 556,00 513,00 0 7.335 8,3% 071015 Vestjysk Bank 9.544 9,00 8,85 0 1.374 1,6% 071015 North Media A/S 5.655 15,00 14,90 0 508 0,6% 271015 Bear SP500 2ND1 7.102 23,21 23,89 0 -4.920 -2,9% 200815 Bavarian Nordic 247 272,00 287,00 0 -3.757 -5,3% 071015 Bear DAX 2ND1 6.461 22,15 26,14 0 -25.866 -15,3% - - - - - - - - - - - - - - - - 6.006 26,96 27,66 0 -4.294 -2,6% -1,3% Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier 230915 Bear SP500 2ND1 071015 Novo Nordisk 238 365,50 370,00 0 -1.130 071015 Coloplast 195 487,50 448,80 0 7.486 8,6% 121015 FLSmidth 395 271,90 222,40 0 19.489 22,2% 271015 A.P. Møller-Mærsk B 6 9.860,00 11.310,00 0 -8.749 -12,9% Porteføljeresultat Startkapital pr. 22. oktober 2012 500.000 + realiseret gevinst 337.237 + urealiseret gevinst = kapital d.d. 5.716 842.953 Afkastet i Pensionsporteføljen holdt i denne uge stand i forhold til det danske aktiemarked, som blev sat næsten halvanden procent tilbage af større kursfald i GN Store Nord, Danske Bank og A.P. Møller-Mærsk. Vores beholdning af danske aktier klarede sig faktisk godt, men det samlede afkast blev belastet af vores risikoafdækning, i form af de 40 % af kapitalen, der er placeret i Bear DAX-2 og Bear SP500-2. Af de seks danske aktier i porteføljen er det nu kun Bavarian, som ligger i minus, mens Genmab og Carlsberg var blandt de mest stigende aktier i den forgangne uge. Porteføljens aktuelle risiko passer fortsat fint til vores overordnede vurdering af markedet, hvor vi stadig ser stor sandsynlighed for et tilbagefald på de generelle aktiemarkeder, især fordi det amerikanske S&P 500 indeks ligger meget tæt på den tidligere top omkring 2.120. Det amerikanske indeks var i denne uge en tur i 2.100, og det afspejler slet ikke den opbremsning, som Porteføljen Cph Benchmark C20-indeks Siden start 2015 68,6% 16,2% 102,1% 24,3% 85,9% 26,0% nu er på vej i selskabernes overskud de kommende kvartaler. Samtidig ser vi andre accelererende risici, som meget let kan udløse større kursfald. Blandt andet konsekvenser af den fortsatte vækstopbremsning i Kina, fortsat faldende råvarepriser og den ulmende konflikt mellem USA og Kina i det sydkinesiske hav, samt stigende nervøsitet for deflation. At aktiemarkedet holder stand på det aktuelle niveau skyldes ene og alene håb om flere pengepolitiske stimulanser fra centralbankerne. Realiteten er, at den globale vækst bremser op, og centralbankernes stimulanser ser ikke ud til at virke på realøkonomien. Vi kan naturligvis ikke udelukke, at markedet kan stige 1-3 % mere. Men i forhold til de underliggende risici anser vi det for at være ekstremt risikofuldt at være 100 % investeret i den aktuelle markedssituation, med mindre man har fundet helt særlige aktiehistorier. Morten W. Langer Hvad er Pensionsporteføljen? Pensionsporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 år for sine handler. Porteføljens mål er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både opog nedture. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering. Side 16 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 17 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Flere store kursfald på vej i november I sidste uge fortalte vi hvordan den ”stigende trekant”, som man kan se i øverste figur i højre spalte, kunne være et signal om en kommende kortsigtet stigning. Som det ses af figuren arbejder Copenhagen Benchmark (CB) stadig på at komme over på den rigtige side af øverste linje i trekanten, og muligheden for en god november foreligger derfor stadig. Der er dog flere forhold, som det vil være relevant at gøre opmærksom på i den forbindelse: For det første forudsætter den nævnte stigning at CB bryder op gennem 1.165, hvor den vandrette linje i trekanten ligger. Og en stigning på et par point er ikke tilstrækkeligt til at definere et gennembrud. Men hvor stor skal CB’s stigning så være før det kvalificerer til et gennembrud af modstanden ved 1.165? Det kan man ikke give et utvetydigt svar på, men som en tommelfingerregel vil vi se en stigning forbi 1.165 på mindst 2-3 % før vi vil anerkende gen- nembruddet. Indtil nu nåede CB kun op til 1.176 den 26. oktober før det gik nedad igen, og det rækker kun til en stigning på 0,9 % forbi 1.165. For det andet er der en mulighed for at et udbrudsforsøg i første omgang lykkes, men at CB derefter falder tilbage under 1.165. Det forudsætter naturligvis et gennembrud af 1.165 i første omgang, så det kommer ikke som et lyn fra en klar himmel. Men hvis det sker, vil det være et meget stærkt salgssignal. For det tredje bemærker vi en overraskende kort afstand mellem investorerne og salgsknappen for tiden. Det virker næsten som en højspændt nervøsitet, som udløser massive udsalg ved den mindste anledning. Det er GN Store Nords kursfald på næsten 10 % fredag formiddag et godt eksempel på. Hvis investorernes nerver sidder uden på tøjet i øjeblikket kan det være indledningen til flere og større kursfald. Bruno Japp Copenhagen Benchmark, MA(20) Copenhagen Benchmark, MA(50) 1230 1200 1200 1150 1100 1170 1050 1140 1000 1110 950 900 08-2015 09-2015 10-2015 12-2014 02-2015 04-2015 06-2015 BCVIEW 08-2015 10-2015 BCVIEW Copenhagen Benchmark, MA(200) 1200 1100 1000 900 800 700 Copenhagen Benchmark, RSI(14) 100 80 60 40 600 20 500 0 2012 2013 2014 BCVIEW 2015 12-2014 02-2015 04-2015 06-2015 08-2015 10-2015 BCVIEW Hvad er Copenhagen Benchmark? Copenhagen Benchmark (forkortet CB) hedder officielt OMXCBCAPGI og består af de 40 - 50 største aktier noteret på Nasdaq OMX Nordic (”Københavns Fondsbørs”). Det illustrerer udviklingen på det danske marked, som p.g.a. det danske markeds defensive karakter kan afvige fra udviklingen på de internationale markeder på kort sigt. Tidshorisonten for analysen er 3 - 4 uger. Side 17 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 18 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Dansk økonomi holder sig rimelig robust Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer for Dansk Økonomi holder sig fortsat lige omkring en neutral vurdering - med en nulscore i det samlede udfaldsrum mellem minus to og plus to. Vi ser det som sandsynligt, at BNP væksten i 3. kvartal bliver mellem nul og en halv procent, afhængig af vækstbidrag fra lageropbygning. Det er lidt bedre end i 2. kvartal, hvor BNP væksten faktisk var negativ, hvis man korrigerer for vækstbidrag fra lageropbygning. Både beskæftigelsen og privatforbruget har de seneste måneder holdt sig nogenlunde uændret med en svag positiv tendens. Billedet svarer altså til det, vi de seneste måneder har set i flere europæiske økonomier. Ud fra de ledende indikatorer har Europa således holdt flot stand, mens Asien helt tydeligt, og senest USA i mindre grad, har vist tendens til en opbremsning i væksten. Seneste styrkelse af USD i forhold til Euro kan være med til at holde dampen oppe i europæisk erhvervsliv, da det gør europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige i forhold til USD-relaterede lande. De konkrete ledende indikatorer for dansk økonomi viser god stabilitet, og altså hverken tegn på fremgang eller tilbagegang. Eksempelvis tyder mere og mere på, at beskæftigelsen de seneste måneder er fladet ud. Billedet er dog lidt mudret, da de forskellige beskæftigelsesmålinger fra Danmarks Statistik viser to forskellige billeder. På den ene side viser den månedlige AKU-opgørelse også i denne måned indikation på faldende beskæftigelse. Overordnet viste AKU-opgørelsen uændret ledighed, men det skyldes alene et relativt stort fald i den samlede arbejdsstyrke. Beskæftigelsen er over de seneste tre måneder faldet med 9.000. Den anden DS opgørelse måler kun lønmodtagere, hvor også få timers lønnet arbejde hver uge som lønmodtager tæller med, altså timelønnede flaskedrenge i supermarkedet og studerende på grillbarer. Opgørelsen af lønmodtagere viser fortsat fremgang måned for måned. ”Der var 3.900 flere lønmodtagere i august end i juli, svarende til en stigning på 0,1 pct. Lønmodtagerbeskæftigelsen har været støt stigende siden foråret 2013, og i august var der 72.500 flere personer, der havde et lønmodtagerjob end i april 2013, hvor beskæftigelsen var lavest,” skriver DS. Om denne opgørelse oplyser DS, at ”alle lønmodtagere er talt med. Denne udgivelse viser det gennemsnitlige antal personer med lønmodtagerjob i en måned uden omregning til fuldtidsbeskæftigede. Alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid, og uanset om de har bopæl i eller uden for Danmark. Også lønmodtagere, der har lønmodtagerjob som bijob til et hovedjob som selvstændig, er medregnet.” At billedet er noget mudret fremgår også af Nationalregnskabet for 2. kvartal, der viste knap en million færre arbejdstimer, svarende til knap 1.000 færre fuldtidsansatte. Underliggende synes stabiliteten også at komme til udtryk i en robust serviceindustri. Eksempelvis det seneste Konjunkturindikator for serviceindustrien viser overraskende robust fremgang. I DS service hedder det, at ”den sammensatte konjunkturindikator, eller tillidsindikator, er i oktober steget til 12 fra 7 i september.” Dermed er indikatoren på sit højeste niveau siden den nuværende tællings start i maj 2011. Morten W. Langer Dansk KonjunkturBarometer: De vigtigste konjunkturindikatorer Senest Forrige Data for Score Ændring Link OECDs Ledende Indikator for Danmark 100,5 100,5 aug 0 0 oecd.org Est. privatforbrug 2mdr.14/2mdr.13 1 0 sep 1 0 nets.eu DS Konjunkturbarometer Byggeri -13 -12 okt -2 0 dst.dk DS Konjunkturbarometer Industri -6 -6 okt -1 0 dst.dk Beskæftigelse AKU - mdr. sæsonkorrigeret 4 1 aug 0 0 dst.dk DK Konjunkturbarometer Service 12 6 okt 2 1 dst.dk Annonceoms., alle medier ændring % 6 0 2. kvartal 1 0 kreativitetogkommunikation.dk Boligpriser (%-ændring seneste 12 mdr) 7,4 6,6 aug 1 0 home.dk Ledige kontorer i hovedstanden (mio. kvm) 1,19 1,15 2. kvartal -2 0 de.dk Udvikling i selsk. banklån (mia. kr.) 337 337 sep 0 0 nationalbanken.dk Samlet konjunkturbarometer 0,0 0,1 Note: 1) Vækst i Dankortomsætning skal korrigeres for Dankortets øgede markedsandel med minus ca. 3-4 %-point Kilde: AktieUgebrevet Research Forklaring OECD leading indicator PBS Dankortomsætning Danmarks Statistik - økonomisk indikator Danmarks Statistik - økonomisk indikator DS Arbejdskraftsundersøgelse Danmarks Statistik - økonomisk indikator K&K Mediaindeks over dagblade Ejerboligpriser fra HOME/DS Online Lokalebørs-stat. for hovedstandsomr. Nationalbankens Balancestatistik Side 18 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 19 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg UDENLANDSKE MÆGLERES 15 STØRSTE NETTOKØB OG NETTOSALG 1 UGE NETTOKØB Vestas Wind Systems A/S Novozymes B A/S Genmab A/S DSV A/S Coloplast B A/S Pandora A/S William Demant Holding A/S Chr. Hansen Holding A/S Carlsberg B A/S Rockwool International B A/S Topdanmark A/S G4S plc TORM A/S A FLSmidth & Co. A/S H. Lundbeck A/S 638.836.288 245.682.479 201.281.872 176.123.624 119.652.816 88.325.473 81.295.605 57.805.423 53.267.765 32.130.096 9.918.334 7.554.101 7.156.266 3.760.911 2.197.199 NETTOSALG Danske Bank A/S A.P. Møller - Mærsk B A/S Sydbank A/S Novo Nordisk B A/S GN Store Nord A/S Tryg A/S TDC A/S ISS A/S A.P. Møller - Mærsk A A/S Jyske Bank A/S Nordea Bank AB Royal UNIBREW A/S D/S Norden -556.396.949 -327.254.728 -222.858.394 -54.938.601 -50.242.042 -47.660.422 -45.530.854 -36.323.234 -19.510.555 -9.209.627 -7.020.415 -3.775.936 -2.773.593 NETTOSALG Novo Nordisk B A/S Danske Bank A/S Pandora A/S A.P. Møller - Mærsk B A/S TDC A/S Sydbank A/S Tryg A/S GN Store Nord A/S Nordea Bank AB A.P. Møller - Mærsk A A/S Topdanmark A/S D/S Norden NKT Holding A/S ISS A/S -1.874.771.427 -892.938.213 -599.566.401 -481.618.533 -480.983.548 -340.920.119 -247.008.954 -65.605.365 -46.918.133 -45.000.020 -27.635.064 -14.472.135 -9.820.956 -9.605.616 1 MÅNED NETTOKØB Vestas Wind Systems A/S Novozymes B A/S Coloplast B A/S Carlsberg B A/S Genmab A/S Chr. Hansen Holding A/S DSV A/S William Demant Holding A/S Rockwool International B A/S FLSmidth & Co. A/S Jyske Bank A/S H. Lundbeck A/S G4S plc TORM A/S A Royal UNIBREW A/S 1.141.540.255 616.530.385 388.700.290 365.863.057 317.364.230 289.026.938 184.124.099 170.499.935 93.387.736 63.621.481 56.470.164 43.307.374 17.472.404 16.541.684 3.149.076 Hvad er Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg? De danske mægleres handel på Københavns Fondsbørs udgør i dag kun en begrænset del af den samlede handel, og specielt i de store selskabers aktier er det de udenlandske mæglere, som dominerer handlen. Udenlandske finanshuses systematiske store nettosalg eller nettokøb angiver derfor næsten altid retningen på aktien i en længere periode. Tidligere kunne man følge de enkelte mægleres handler, men efter at de store udenlandske mæglere i stadig højere grad handler under den anonyme fællesbetegnelse ”Anonymous” giver det ikke længere mening at fokusere på de offentliggjorte handler hos de enkelte mæglere. Det er således i dag ikke ualmindeligt, at ”Anonymous” står for 60 % af den samlede omsætning på børsen, og at ”Anonymous” er 7 gange så stor som den næststørste mægler og 15-16 gange så stor som den tredjestørste mægler. Dermed giver mønsteret i ”Anonymous”-handlerne et godt indblik i de udenlandske handleres mening om, hvilke aktier som skal op, og hvilke aktier som skal ned. Dette mønster viser vi i overstående tabel, som fortæller om ”Anonymous”-handlerne på både kort sigt (1 uge) og på lidt længere sigt (1 måned). Side 19 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 20 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier 10 største shortpositioner Største shortpositioner Ændring i shortpositioner seneste to uger Selskab % af aktiekapital Selskab Ændring (procentpoint) FLSmidth 13,76 GN Store Nord 0,78 GN Store Nord 4,36 FLSmidth 0,18 Bang & Olufsen 2,92 Ambu 0,10 William Demant Holding 1,74 Coloplast 0,03 Ambu 1,60 H. Lundbeck -0,50 Bavarian Nordic 1,29 Genmab -0,68 Coloplast 1,21 Genmab 1,18 Vestas Wind Systems 1,08 Matas 0,88 Note: Tabellen omfatter kun shortpositioner på mindst 0,5 % af aktiekapitalen, da positioner herunder ikke skal indberettes. Hvad er shorthandel? Shorthandel er et forholdsvis nyt begreb i Danmark, og det dækker over at man sælger aktier man ikke ejer, men har lånt. Lånte aktier skal i sagens natur leveres tilbage på et tidspunkt, og hvis man har solgt dem bliver man nødt til at købe dem tilbage igen, når de skal leveres tilbage til den rette ejermand. Hvis kursen i mellemtiden er faldet skal man ikke betale så meget for genkøbet som man i sin tid fik ved salget, og dermed har man i praksis tjent penge på et kursfald. En stigende shorthandel i en aktie kan derfor være et signal om at store investorer forventer kursfald i en aktie og derfor gør sig klar til at købe op til en lavere kurs end den aktuelle. Shorthandleren understøtter selv et sådant kursfald ved sit salg af de lånte aktier, som forøger udbuddet af aktien. 10 største aktietilbagekøb Aktietilbagekøb Novo Nordisk Danske Bank A.P. Møller-Mærsk Novozymes Pandora Tryg Sydbank DFDS Royal Unibrew SimCorp Seneste køb 470.369.561 198.293.300 151.590.455 40.736.332 32.509.397 28.000.000 20.992.280 8.720.405 7.674.112 5.401.612 Akk. køb 9.299.999.820 4.771.135.672 1.348.782.502 1.822.777.390 3.268.804.402 813.000.000 454.757.394 226.807.350 211.286.525 50.612.271 Max. køb 9.300.000.000 5.000.000.000 2.300.000.000 2.000.000.000 3.900.000.000 1.000.000.000 500.000.000 300.000.000 350.000.000 112.000.000 Rest 180 228.864.328 951.217.498 177.222.610 631.195.598 187.000.000 45.242.606 73.192.650 138.713.475 61.387.729 Startdato 30 apr 2015 30 mar 2015 1 sep 2015 2 feb 2015 17 feb 2015 2 jan 2015 13 apr 2015 22 apr 2015 11 mar 2015 25 aug 2015 Slutdato 27 okt 2015 31 dec 2015 30 nov 2015 31 dec 2015 31 dec 2015 31 dec 2015 31 dec 2015 31 dec 2015 1 mar 2016 19 feb 2016 Note: Topdanmark foretager også aktietilbagekøb, men oplyser ikke herom ugentligt Hvad er aktietilbagekøb? Aktietilbagekøb er en form for udbyttebetaling, hvor selskabet ikke udbetaler et kontant beløb til aktionærerne, men i stedet opkøber en portion af sine egne aktier, som derefter annulleres. Derved reduceres aktiekapitalen, og der bliver dermed færre ejere til at dele det fremtidige overskud i selskabet. Eftersom selskabet på kort sigt bliver fattigere ved at købe aktier tilbage (ligesom ved en kontant udbyttebetaling) burde der teoretisk set ikke ske en kursstigning ved aktietilbagekøb. Men eftersom aktiemarkedet fokuserer mere på fremtiden end på fortiden vil et aktietilbagekøbsprogram ofte blive positivt modtaget af investorerne og dermed have en positiv effekt på aktiekursen. Side 20 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue Side 21 AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Styrketabel - 50 mest omsatte aktier STYRKETABEL - C20 DSV Chr. Hansen Holding Genmab ISS Novozymes B Vestas Wind Systems William Demant Holding Carlsberg B Pandora Coloplast B FLSmidth & Co. GN Store Nord Novo Nordisk B TDC A. P. Møller - Mærsk B Danske Bank Jyske Bank Nordea Bank A. P. Møller - Mærsk A Tryg A/S Score 10 9 9 9 9 9 9 8 8 7 5 4 4 3 2 2 2 2 1 1 Sidste uge 10 10 8 9 10 9 9 6 6 7 5 6 8 5 1 3 5 7 1 2 Ændring 0 -1 1 0 -1 0 0 2 2 0 0 -2 -4 -2 1 -1 -3 -5 0 -1 30 STÆRKESTE AKTIER UDENFOR C20 BioPorto Rockwool International B Solar B Columbus A/S Harboes Bryggeri B Lundbeck Royal UNIBREW SAS AB Veloxis Pharmaceuticals A/S ChemoMetec SimCorp Brdr. Hartmann cBrain IC Group A/S Per Aarsleff B Zealand Pharma Alm. Brand Ambu International B BankNordik P/F Bavarian Nordic NKT Holding North Media A/S RTX Telecom Santa Fe Group A/S DFDS G4S plc Kobenhavns Lufthavne Ringkjøbing Landbobank Bang & Olufsen H+H International Score 10 10 10 9 9 9 9 9 9 8 8 6 6 6 6 6 5 5 5 5 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 Sidste uge 8 9 5 10 8 9 9 9 10 5 7 6 4 9 4 9 2 9 7 4 6 7 7 2 5 6 2 7 5 8 Ændring 2 1 5 -1 1 0 0 0 -1 3 1 0 2 -3 2 -3 3 -4 -2 1 -1 -2 -2 3 -1 -2 2 -3 -2 -5 Hvad er Styrketabellen? Styrketabellen er baseret på aktiekursens udvikling på både kort, mellemlang og lang sigt, men med hovedvægt på bevægelsen indenfor de seneste tre måneder. Tabellens score går fra 0 til 10. Side 21 Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang konomisk Ugebrev Formue AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier Side 22 ØKONOMISK UGEBREV FORMUE UDGIVES AF: Økonomisk Ugebrev A/S Pilestræde 34 1147 København K Telefon 70 23 40 10 E-mail: kontakt@ugebrev.dk Hjemmeside: www.ugebrev.dk ADM. DIREKTØR Per Pedersen ANSVARSH. CHEFREDAKTØR Morten W. Langer, mwl@bestyrelsen.dk REDAKTØR Bruno Japp JOURNALISTER Steen Albrechtsen, Lars Bjørnvik, Peter Aabo, Bruno Japp, Teddy Wivel, Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild ABONNEMENT 12 måneder 1.645 kr. incl. moms (44 numre) 6 måneder 950 kr incl. moms (22 numre) 3 måneder 595 kr incl. moms (11 numre) www.aktieugebrevet.dk/tilmelding FORBEHOLD Informationerne i Økonomisk Ugebrev Formue stammer fra kilder, som anses for at være pålidelige. Vi påtager os intet ansvar for materialets fuldkommenhed eller for rigtigheden af informationerne. Vi opfordrer ikke til at købe eller sælge værdipapirer, og vi påtager os intet ansvar for eventuelle følgevirkninger af beslutninger, der træffes med udgangspunkt i informationerne i AktieUgebrevet. Læserne opfordres til at søge supplerende og uddybende information vedr. udstederne af værdipapirerne og den seneste udvikling på børsmarkederne. EGET TRYK - ISSN 0909-1165 KOPIERING/VIDERESENDELSE IKKE TILLADT ANNONCER Nichehuset Tlf. 35 35 10 10 hej@nichehuset.dk www.nichehuset.dk/ugebrev Side 22
© Copyright 2024