Nyt om kollektiv arbejdsret November 2015 Udgivet af sekretariatet for Arbejdsretten, Tjenestemandsretten samt Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret. Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K • tlf. 33 95 67 21 www.arbejdsretten.dk • aretten@arbejdsretten.dk Ansvarshavende redaktør Henrik Sandby Indhold DOMME ......................................................... 3 DEN 11. MAJ 2015 (AR2014.0579) ............................ 3 Ikke bodsansvar for ikke at have indbetalt pensionsbidrag af udligningstillæg. ................... 3 DEN 30. JUNI 2015 (AR2014.0228) ............................ 3 Busselskab havde pådraget sig bodsansvar for brud på underretningspligten i aftalen mellem LO og DA om kontrolforanstaltninger. ............... 3 DEN 1. JULI 2015 (AR2015.0083)............................... 4 Serviceforbundet kan lovligt varsle og iværksætte hovedkonflikt til støtte for et krav om overenskomst dækkende besætningsmedlemmer (piloter og kabinepersonale) på Ryanairs baser i Danmark. ............................................................ 4 DEN 24. SEPTEMBER 2015 (AR2013.0453) .................. 4 Der var ikke arbejdsretlig identitet mellem moder- og datterselskab, og datterselskabet var derfor ikke forpligtet af den af moderselskabet indgåede overenskomst. .................................... 4 DEN 24. SEPTEMBER 2015 (AR2013.0458 OG AR2013.0760) ......................................................... 4 Overtagelse af medarbejdere var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, og virksomheden skulle derfor betale skyldig løn mv. til to medarbejdere. ............................................ 5 RETSFORMANDSAFGØRELSER ...................... 5 DEN 19. MARTS 2015 (AR2013.0657) ........................ 5 Bodsforlig ikke bortfaldet som følge af manglende rettidig opfyldelse. ........................... 5 DEN 30. APRIL 2015 (AR2014.0345) .......................... 6 Ikke godtgjort med fornøden sikkerhed, at afskedigelse var begrundet i anmodning om kontrolopmåling og dermed udtryk for en organisationsfjendtlig handling. ........................ 6 DEN 6. AUGUST 2015 (AR2014.0305) ......................... 6 Værkfører havde ikke fuldmagt til at indgå overenskomst, og klager blev pålagt at betale sagsomkostninger til indklagede. ....................... 6 DEN 11. SEPTEMBER 2015 (AR2015.0089) .................. 7 Manglende deltagelse i organisationsmøde udgjorde ikke overenskomstbrud. ...................... 7 TJENESTEMANDSRETTEN .............................. 7 DEN 17. SEPTEMBER 2015 (TR2014.0005) ................... 7 Bod for brud på aftalen om klassificering af nyoprettede tjenestemandsstillinger i forbindelse med klassificeringen af en nyoprettet stilling som chef for Operationsstaben i Forsvaret. ............... 7 FAGLIGE VOLDGIFTSRETTER .......................... 7 Overenskomster med DI: .................................... 7 Overenskomster med Dansk Byggeri: ................. 8 Overenskomst med Dansk Erhverv Arbejdsgiver: 8 Overenskomst med TEKNIQ: ............................... 9 Andre private arbejdsgiverforeninger: ............... 9 Andre private: ..................................................... 9 Statslige overenskomster: ................................ 10 Regionale og kommunale overenskomster: ..... 10 SPØRGSMÅL OM OVERENSKOMSTBRUD MV. ................... 10 Overenskomster med Dansk Byggeri: ............... 10 Overenskomster med TEKNIQ: .......................... 10 Regionale og kommunale overenskomster: ..... 10 SPØRGSMÅL OM USAGLIG AFSKEDIGELSE ........................ 10 Private: ............................................................. 10 Statslig ansættelse: .......................................... 11 Regional og kommunal ansættelse: ................. 11 SÆRLIGT OM TILLIDSREPRÆSENTANTER .......................... 12 FORMALITETSSPØRGSMÅL ........................................... 12 DE ALMINDELIGE DOMSTOLE ..................... 12 VESTRE LANDSRETS ANKEDOM AF 13. FEBRUAR 2015 (9. AFD. B-0986-14) ..................................................... 12 Bortvisning på grund af for sent fremmøde efter aftale om ændret mødetidspunkt berettiget. ... 12 ØSTRE LANDSRETS ANKEDOM AF 25. FEBRUAR 2015 (11. AFD. B-212-14)........................................................ 13 Bortvisning efter manglende efterlevelse af mødepålæg berettiget. ..................................... 13 VESTRE LANDSRETS ANKEDOM AF 14. APRIL 2015 (12. AFD. B-2576-13) ............................................................. 13 Bortvisning af ansat, der havde meldt sig syg om fredagen og igen om mandagen, men i weekenden havde været til et udenbys arrangement, berettiget. .................................. 13 VESTRE LANDSRETS ANKEDOM AF 20. APRIL 2015 (3. AFD. B-2101 OG 2102-13) ............................................... 14 Ansættelser var omfattet virksomhedsoverdragelsesloven, og det blev hverken tillagt betydning, at medarbejderne havde accepteret ikke at bevare deres anciennitet, eller at den ene havde opsagt sin stilling for først måneden efter at blive ansat hos den ny arbejdsgiver. ............ 14 VESTRE LANDSRETS ANKEDOM AF 5. MAJ 2015 (9. AFD. B1213-13) ................................................................ 14 Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven til muslimsk kvinde, der måtte afbryde uddannelse til ernæringsassistent, da hun ikke kunne blive fritaget for at smage på retter med svinekød. . 14 HØJESTERETS DOM AF 4. JUNI 2015 (69/2014) ............ 14 Forskelsbehandling af ansatte på grund af foreningsmedlemskab var lovlig ....................... 14 HØJESTERETS DOM AF 9. JUNI 2015 (138/2014) .......... 15 FORTOLKNINGSSPØRGSMÅL MV. .................................... 7 2 En arbejdstager havde hverken krav på erstatning, da ansættelsesforholdet var annulleret med rette, eller på godtgørelse. ..... 15 SØ- OG HANDELSRETTENS DOM AF 18. JUNI 2015 (F-7-14) 3 JURIDISKE OG 2 SAGKYNDIGE DOMMERE ..................... 15 Overenskomstmæssig aflønning af ansat under 25 år, der var tilmeldt en SU-berettiget uddannelse og ikke arbejdede over 15 timer pr. uge, stred ikke mod forskelsbehandlingslovens aldersdiskriminationsforbud ............................ 15 HØJESTERETS DOM AF 23. JUNI 2015 (25/2014) .......... 15 120-dages reglen kunne anvendes i forbindelse med opsigelse af en handicappet funktionær .. 15 HØJESTERETS DOM AF 7. AUGUST 2015 (76/2014) ....... 16 Ferielovens udgangspunkt kunne fraviges ved aftale i ansættelseskontrakt............................. 16 HØJESTERETS DOM AF 11. AUGUST 2015 (104/2014) ... 16 Arbejdsgiver havde tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse. ...................................................... 16 HØJESTERETS DOM AF 15. SEPTEMBER 2015 (118/2014) .............................................................................. 16 En lønmodtager havde krav på feriegodtgørelse under sygdom ved udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste..................................... 16 HØJESTERETS KENDELSE AF 26. OKTOBER 2015 (259/2014) .............................................................................. 17 Afslag på præjudiciel forelæggelse i sag om afskedigelse af gravid medarbejder. ................ 17 HØJESTERETS DOM AF 28. OKTOBER 2015 (23/2015) ... 17 Opsigelse af medarbejder i forbindelse med leverandørskifte var ikke i strid med virksomheds-overdragelsesloven...................... 18 LITTERATUR ................................................. 18 Arbejdsretsloven ............................................... 18 Hovedaftalen .................................................... 18 Udstationeringsloven ....................................... 18 Ansatte – ansættelsesretten for funktionærer og ikke-funktionærer ............................................. 18 Lønmodtageres opsigelsesbeskyttelse ............. 18 The growing conflict between European uniformity and national flexibility .................... 19 ARTIKLER ................................................................. 19 Arbejdsgiverens adgang til ansattes e-post ..... 19 Overenskomstdækningen på HK-området under DA/LO ............................................................... 19 HR JURA Magasinet .......................................... 19 Arbejdsretten Domme Afgørelsernes fulde tekst kan ses på www.arbejdsretten.dk Den 11. maj 2015 (AR2014.0579) Landsorganisationen i Danmark for HK Stat, mod Finansministeriet for Moderniseringsstyrelsen for Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Ikke bodsansvar for ikke at have indbetalt pensionsbidrag af udligningstillæg.I en faglig voldgiftskendelse havde opmanden fastslået, at et omstridt udligningstillæg var pensionsgivende for ansatte omfattet af civilarbejderloven, og at der dermed var begået overenskomstbrud. Sagen for Arbejdsretten angik, om Forsvarsministeriets Personalestyrelse havde pådraget sig et bodsansvar ved ikke at have indbetalt pensionsbidrag af udligningstillæg til medarbejdere omfattet af loven. Retten udtalte, at den omstændighed, at en faglig voldgiftsret har konstateret, at der foreligger et overenskomstbrud, efter fast praksis ikke medfører bodsansvar, hvis det underliggende fortolkningsspørgsmål har været tvivlsomt og først endeligt er afklaret ved voldgiftsretten. Omvendt pålægges der bodsansvar, hvis det lægges til grund, at der ikke har foreligget nogen reel usikkerhed om fortolkningen af den pågældende overenskomst eller aftale. I den foreliggende sag fandt Arbejdsretten, at der havde været en reel usikkerhed om, hvorvidt udligningstillæg til ansatte omfattet af civilarbejderloven var pensionsgivende. Herefter var der ikke er grundlag for at pålægge bod for overenskomstbruddet. Den 30. juni 2015 (AR2014.0228) Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Arbejdsgiverforening for DI for Nobina Danmark A/S. Busselskab havde pådraget sig bodsansvar for brud på underretningspligten i aftalen mellem LO og DA om kontrolforanstaltninger. Sagen angik, om busselskabet Nobina Danmark A/S havde pådraget sig bodsansvar for brud på aftalen af 27. oktober 2006 mellem LO og DA om 3 kontrolforanstaltninger ved uden forudgående varsel at have brugt et elektronisk kontrolsystem (fleet control) installeret i virksomhedens busser til kontrol af chaufførernes arbejdstid og brændstofforbrug. Det var ubestridt, at Nobina uden forudgående varsel havde anvendt fleet control systemet til kontrol af en chaufførs kørsel og arbejdstid, og at dette havde resulteret i, at det blev konstateret, at chaufføren ved tre lejligheder ikke havde kørt busruten til ende. Som følge heraf blev chaufføren tildelt en advarsel og senere - efter gentagelse - afskediget. Det var endvidere ubestridt, at Nobina derved havde tilsidesat underretningspligten efter pkt. 2. i aftalen om kontrolforanstaltninger. Arbejdsretten fastslog, at Nobina tillige havde brudt pkt. 2. i aftalen om kontrolforanstaltninger i forbindelse med afskedigelse af 6 chauffører. Nobina havde anvendt fleet control systemet til kontrol af de 6 chaufførers brændstofforbrug og havde ladet oplysningerne om brændstofforbruget indgå ved udvælgelsen af, hvilke chauffører der skulle afskediges ved arbejdsmangel, uden at chaufførerne havde fået tilstrækkeligt klart og tydeligt forudgående varsel. Arbejdsretten fastslog endvidere, at Nobina havde pådraget sig bodsansvar som følge af bruddet på pkt. 2 i aftalen om kontrolforanstaltninger, og boden blev fastsat til 50.000 kr. Den 1. juli 2015 (AR2015.0083) Landsorganisationen i Danmark for Serviceforbundet mod Ryanair Ltd. Serviceforbundet kan lovligt varsle og iværksætte hovedkonflikt til støtte for et krav om overenskomst dækkende besætningsmedlemmer (piloter og kabinepersonale) på Ryanairs baser i Danmark.Sagen angik, om en hovedkonflikt, som Serviceforbundet havde varslet mod Ryanair Ltd. i form af strejke og blokade til støtte for et krav om overenskomstdækning af piloter og kabinepersonale på Ryanairs baser i Danmark (Billund og København), var lovlig. Arbejdsretten kom frem til, at Serviceforbundets interesse i at kræve overenskomst for piloter og kabinepersonale på Ryanairs baser i Danmark havde den fornødne styrke og aktualitet, og at den varslede konflikt til støtte for overenskomstkravet ikke stred mod EU-retten, men at konfliktvarslet var ulovligt som følge af formelle mangler. Arbejdsretten tog derfor Serviceforbundet subsidiære påstand til følge, således at Ryanair skulle anerkende, at Serviceforbundet lovligt kan varsle og iværksætte hovedkonflikt til støtte for et krav om overenskomst dækkende besætningsmedlemmer (piloter og kabinepersonale) på Ryanairs baser i Danmark. Den 24. september 2015 (AR2013.0453) Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund og Serviceforbundet mod Dansk Arbejdsgiverforening for DIO II på egne vegne og for ISS Facility Services A/S samt for HORESTA for ISS Hotel & Event Services A/S. Der var ikke arbejdsretlig identitet mellem moderog datterselskab, og datterselskabet var derfor ikke forpligtet af den af moderselskabet indgåede overenskomst.Spørgsmålet var, om ISS Facility Services havde startet virksomhed i form af hotelrengøring i sit datterselskab ISS Hotel & Event Services med det formål at unddrage sig sine overenskomstmæssige forpligtelser i henhold til den gældende overenskomst mellem DIO II samt 3F og Serviceforbundet (Serviceoverenskomsten), og om der som følge heraf skulle statueres arbejdsretlig identitet mellem de to selskaber. ISS Hotel & Event Services havde, inden aktiviteten i selskabet blev påbegyndt, meldt sig ind i HORESTA Arbejdsgiver og var derfor omfattet af HORESTA overenskomsten. Arbejdsretten fandt, at der var tale om to selvstændige og klart adskilte enheder med hver sit forretningskoncept, som måtte anses for driftsmæssigt begrundet i almindelige branchemæssige forhold, og at der heller ikke i øvrigt var godtgjort omstændigheder, som kunne begrunde, at ISS Facility Services' overenskomstmæssige forpligtelser skulle udstrækkes til at gælde for ISS Hotel & Event Services. Den 24. september 2015 (AR2013.0458 og AR2013.0760) Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Arbejdsgiverforening for DIO II for AlliancePlus A/S. 4 Overtagelse af medarbejdere var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, og virksomheden skulle derfor betale skyldig løn mv. til to medarbejdere. Hovedspørgsmålet var, om AlliancePlus´ hjemtagelse af opgaven med rengøring i metroen fra sin underleverandør, Ren M, og overtagelse af 26 af virksomhedens godt 50 medarbejdere, var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, og om AlliancePlus som følge heraf havde pligt til at betale skyldig løn mv. på overdragelsestidspunktet til to medarbejdere. Der var endvidere spørgsmål om opgørelsen af kravet. Arbejdsretten fandt, at den overtagne medarbejderstab udgjorde en organiseret helhed af lønmodtagere, som havde varetaget opgaven i fællesskab, hvilket gjorde det muligt at udøve en økonomisk virksomhed med et selvstændigt formål, og at der herefter klart var tale om virksomhedsoverdragelse efter virksomhedsoverdragelsesloven. De rejste krav på betaling af skyldig løn mv. kunne derfor gøres gældende over for selskabet. Arbejdsretten fandt endvidere, at klagers opgørelse af kravet efter de konkrete omstændigheder kunne lægges til grund. Retsformandsafgørelser Den 19. marts 2015 (AR2013.0657) Landsorganisationen i Danmark for CO-industri mod Dansk Arbejdsgiverforening for DI for Maskinfabrikken Buma ved Kenneth Bøvadt. Bodsforlig ikke bortfaldet som følge af manglende rettidig opfyldelse. En virksomhed havde begået brud på overenskomstbestemmelser om Industriens Uddannelsesfonde ved manglende indberetning af lønsummer for 2011 og manglende indbetaling af uddannelsesfondsbidrag for 2. halvår 2012 på 3.215,17 kr. Ved forlig indgået på et fællesmøde den 18. april 2013, hvor virksomheden i øvrigt oplyste, at lønsummen for 2011 var 0 kr., blev den pålagt at betale de skyldige fondsbidrag og en bod på 4.000 kr. inden 14 dage Boden blev imidlertid først betalt den 13. maj og fondsbidraget den 14. november, angiveligt fordi virksomhedens bogholder havde opfattet forliget således, at bidraget var indeholdt i de 4.000 kr. Lønmodtagersiden gjorde på den baggrund gældende, at forliget var bortfaldet som følge af for sen opfyldelse og indbragte sagen for Arbejdsretten med endeligt krav om betaling af en bod på 10.250 kr. (med henvisning til overenskomstparternes såkaldte håndteringsaftale opgjort som en bod på 3.000 kr. for den manglende (for sene) indberetning af lønsummer for 2011 og en bod på 8.250 kr. for den manglende (for sene) indbetaling af uddannelsesfondsbidrag for 2. halvår 2012, idet virksomheden på det tidspunkt, hvor den manglende og indbetaling af det her omhandlede fondsbidrag blev konstateret angiveligt heller ikke havde betalt fondsbidrag for 2. halvår 2011 og 1. halvår 2012, samt en bod på 3.000 kr. for brud på de fagretlige regler ved ikke at efterleve fællesmødereferatet, alt med fradrag af de betalte 4.000 kr.). Arbejdsgiversiden, der oprindeligt havde været af den opfattelse, at der ikke var mulighed for at indbringe spørgsmålet om manglende efterlevelse af et eksegibelt forlig for Arbejdsretten, nedlagde påstand om frifindelse mod betaling af en bod på 3.000 kr. Retsformanden bemærkede indledningsvis, at det følger af arbejdsretlig praksis, at forsinket efterlevelse af et forlig, der er indgået mellem overenskomstens parter på et fællesmøde, udgør et selvstændigt overenskomstbrud, der kan udløse bod. Fællesmødereferatet indeholdt intet forbehold fra lønmodtagersiden om helt eller delvis bortfald af forliget i tilfælde af forsinket betaling af det fastsatte beløb, og det kunne ikke antages på anden måde at have været klart, at lønmodtagersiden forudsatte, at forliget om bodens størrelse ville bortfalde, hvis den fastsatte betalingsfrist blev overskredet. Et forbehold i referatet om indbringelse for retten måtte desuden mest nærliggende forstås som sigtende til muligheden for at klage over selvstændige overenskomstbrud i tilfælde af manglende eller forsinket efterlevelse af forliget. Forliget kunne følgelig ikke anses for bortfaldet. En del af betalingen skete med ca. 14 dages forsinkelse, mens det resterende beløb blev betalt med godt 6 måneders forsinkelse på grund af en misforståelse af forligsteksten. På den baggrund skulle virksomheden betale en bod på 3.000 kr. for overenskomstbrud ved forsinket efterlevelse af fællesmødeforliget. 5 Den 30. april 2015 (AR2014.0345) Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Arbejdsgiverforening for DI Overenskomst II for Compass Group Danmark A/S. Ikke godtgjort med fornøden sikkerhed, at afskedigelse var begrundet i anmodning om kontrolopmåling og dermed udtryk for en organisationsfjendtlig handling. I november 2012 blev et ægteægtepar ansat af en virksomhed som servicemedarbejdere til rengøring af en skole 30 timer om ugen. Den 1. maj 2013 overtog en anden virksomhed rengøringen, og i den forbindelse blev ægteparret ansat til at gøre rent på skolen 35 timer om ugen. Da deres arbejdsområde samtidig udvidet, kontaktede de deres fagforening og oplyste, at de ikke kunne nå arbejdet inden for den normerede tid. Den 18. juni blev der holdt møde mellem fagforeningen ved en faglig sekretær, ægteparret samt virksomhedens kundechef og serviceleder. Muligheden for at foretage en kontrolopmåling drøftedes, og det blev aftalt at den faglige sekretær efter sommerferien ville indkalde til et møde med henblik på opmåling. Den 21. juni blev ægteparret opsagt. Lønmodtagersiden gjorde gældende, at virksomheden herved havde handlet organisationsfjendtligt og forbrudt sig mod hovedaftalens § 1, idet afskedigelsen af ægteparret alene eller i alt fald til dels skyldtes anmodningen om kontrolopmåling, som er en overenskomstmæssig rettighed. Dette støttes af det forhold, at afskedigelserne fandt sted kun tre dage efter anmodningen blev fremsat. Den kritik, der efterfølgende blev anført som begrundelse for opsigelsen, måtte betragtes som en efterrationalisering, da den hverken var underbygget af en skriftlig advarsel eller blev drøftet på mødet den 18. juni. Arbejdsgiversiden anførte navnlig, at lønmodtagersiden ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at der skulle være handlet organisationsfjendtligt fra virksomhedens side. Opsigelsen af ægteparret var begrundet i, at kvaliteten af deres arbejde var for dårlig, og at de trods gentagne påtaler ikke formåede at følge virksomhedens instruktioner og anvisninger om arbejdets udførelse. Dette underbyggedes af en kritisk vurdering af rengøringsstandarden i en kvalitetsrapport udarbejdet af skolens pedel den 20. juni. Retsformanden bemærkede, at opsigelsen af ægteparret skete i påfaldende nær tidsmæssig sammenhæng med, at de igennem deres fagforening havde fremsat anmodning om kontrolopmåling af deres rengøringsområde. Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer om baggrunden for, at opsigelsen skete i forbindelse med skolens sommerferielukning, og den kritiske vurdering af rengøringsstandarden i kontrolrapporten, fandt retsformanden imidlertid ikke, at lønmodtagersiden med den fornødne sikkerhed havde godtgjort, at opsigelserne var begrundet i, at ægteparret havde påberåbt sig overenskomstens bestemmelser om kontrolopmåling, og hun fandt det herefter ikke godtgjort, at opsigelsen var udtryk for en organisationsfjendtlig handling. Den 6. august 2015 (AR2014.0305) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metal mod Grome Automobiler ApS. Værkfører havde ikke fuldmagt til at indgå overenskomst, og klager blev pålagt at betale sagsomkostninger til indklagede. Spørgsmålet var, om en værkfører havde fuldmagt til at indgå overenskomst med Dansk Metal, således at det anpartsselskab, han var ansat i, blev forpligtet til at indbetale pension til en medarbejder i henhold til overenskomsten. Værkføreren havde ikke fået bemyndigelse til at indgå overenskomst, og Arbejdsretten nåede frem til, at værkføreren ikke i kraft af sin stilling i selskabet havde fuldmagt til at indgå overenskomst på selskabets vegne, idet der var tale om en usædvanlig disposition. Virksomheden var forholdsvis lille. Værkføreren havde alene bemyndigelse til at indkøbe værktøj for 50.000 kr., og han kunne ikke ansætte nyt personale uden forudgående drøftelse med virksomhedens daglige leder. Selskabet var ikke i øvrigt bundet af overenskomsten og blev derfor frifundet. Da der ikke var noget overenskomstforhold mellem parterne, fandtes klager, der havde tabt sagen, for Dansk Metal at skulle erstatte indklagedes advokatomkostninger med et passende beløb, som blev fastsat til 25.000 kr. 6 Den 11. september 2015 (AR2015.0089) Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund mod GLS-A. Manglende deltagelse i organisationsmøde udgjorde ikke overenskomstbrud. GLS-A's manglende deltagelse i organisationsmøde udgjorde ikke overenskomstbrud, da den underliggende tvist angik en uorganiseret arbejdsgiver, og da der ikke efter overenskomsten var pligt til at medvirke til faglig voldgift til afklaring af principielle uenigheder mellem parterne. Tjenestemandsretten Afgørelsens fulde tekst kan ses på www.arbejdsretten.dk Den 17. september 2015 (TR2014.0005) Akademikerne for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark mod Moderniseringsstyrelsen. Bod for brud på aftalen om klassificering af nyoprettede tjenestemandsstillinger i forbindelse med klassificeringen af en nyoprettet stilling som chef for Operationsstaben i Forsvaret. Spørgsmålet var, om Moderniseringsstyrelsen havde overtrådt aftalen af 20. juni 1995 om klassificering af nyoprettede tjenestemandsstillinger § 1 ved Forsvarsministeriets bemanding af en nyoprettet stilling som chef for Operationsstaben før stillingens endelige klassificering. Tjenestemandsretten bemærkede, at Finansministeriet eller det ministerium, der er bemyndiget hertil efter § 1, stk. 1 og 2, i klassificeringsaftalen af 20. juni 1995, skal udarbejde forslag til klassificering af nyoprettede tjenestemandsstillinger, som sendes til vedkommende centralorganisation eller den tilsluttede organisation, som centralorganisationen har bemyndiget hertil. Forslaget anses, jf. aftalens § 1, stk. 3, for godkendt, hvis ingen centralorganisation indenfor en frist på tre uger har meddelt, at den ønsker særskilt forhandling om stillingens klassificering. Tjenestemandsretten lagde til grund, at der mellem parterne var enighed om, at klassificeringsaftalen skal forstås således, at en nyoprettet stilling først kan opslås eller besættes, når den er klassificeret, medmindre andet er aftalt, men at aftalen ikke er til hinder for, at stillingens funktion kan varetages af en fungerende i stillingen, indtil stillingen er blevet endeligt klassificeret. På baggrund af indholdet af nogle mails, herunder en mail fra Forsvarsministeriets øverste ledelse, fandt Tjenestemandsretten, at der var skabt en formodning for, at der var sket en udpegning i stillingen forud for stillingens endelige klassificering, og at det herefter måtte påhvile Moderniseringsstyrelsen at godtgøre, at dette ikke var tilfældet. Tjenestemandsretten fandt endvidere, at Moderniseringsstyrelsen ikke havde løftet denne bevisbyrde, og at der som følge heraf forelå et brud på klassificeringsaftalen. Da bruddet ikke kun var af ordensmæssig karakter, og da det var en skærpende omstændighed, at der på samme tidspunkt blev ført forhandlinger mellem parterne om andre brud på klassificeringsaftalen, som resulterede i, at Moderniseringsstyrelsen forligsmæssigt accepterede at betale en bod på 150.000 kr., blev den forskyldte bod efter en samlet vurdering fastsat til 150.000 kr. Faglige voldgiftsretter Afgørelsernes fulde tekst kan ses på www.arbejdsretten.dk Fortolkningsspørgsmål mv. Overenskomster med DI: Overenskomst I Kendelse af 25. marts 2015 FV2014.0086 Børge Dahl Fagligt Fælles Forbund mod DI Overenskomst I/ATL. Fortolkning af transport- og logistikoverenskomstens dagrenovationsoverenskomst. (om anvendelsesområdet er fastlagt ud fra arten af det, der bortskaffes, eller ud fra måden, hvorpå bortskaffelse sker) Kendelse af 25. marts 2015 FV2014.0162 Børge Dahl CO-industri for Dansk El-Forbund mod DI Overenskomst I for JKS A/S. Fortolkning af og afgørelse i henhold til industriens overenskomst (om vikarbureau havde 7 pligt til at oplyse berørte lønmodtagere om størrelsen af jobformidlingshonorar, som det tog ved fastansættelse i kundevirksomhed inden for de første ugers vikariat) Kendelse af 8. maj 2015 FV2014.0172 Børge Dahl CO-industri for Dansk Metal for Klub 537, flymekanikere, mod DI Overenskomst I ved DI for Scandinavian Airlines System Danmark A/S. Fortolkning og afgørelse i henhold til industriens funktionæroverenskomst (om arbejdet i nyoprettede stillinger som quality inspector var omfattet af overenskomsten eller falder uden for denne, fordi det har karakter af særlig betroet arbejde som led i virksomhedens ledelse) Forlig efter tilkendegivelse af 24. juni 2015 FV2014.0169 Thomas Rørdam HK Privat mod DI Overenskomst I ved DI for SAS Ground Handling Denmark A/S. Fortolkning (om en organisationsændring, som bl.a. medførte, at en enhed blev overført fra Konsortiet til Ground Handling, indebar, at medarbejderne dér blev omfattet en bestemmelse i et bilag til sidstnævntes overenskomst, som giver ret til i hver 2-ugers skifteperiode at afholde én sammenhængende lørdag/søndags frihed) Kendelse af 13. juli 2015 FV2015.0019 Børge Dahl CO-industri for 3F Industrigruppen for et antal medlemmer mod DI Overenskomst I ved DI for Areco Profiles A/S. Fortolkning af og afgørelse i henhold til industrienes overenskomst (om ikke blot en tillidsrepræsentant, men også en talsrepræsentant for medarbejderne skal være medlem af et forbund under CO-industri, samt om gyldigheden af lokalaftale indgået med en person uden fornøden kompetence) Kendelse af 13. juli 2015 FV2014.0063 Børge Dahl CO-industri for Dansk Metal for et medlem mod DI Overenskomst I ved DI for PPP Vikarer A/S under konkurs. Fortolkning af og afgørelse i henhold til industriens overenskomst (om det strider mod overenskomsten at aftale udsendelse af vikar til jobs af en dags varighed, og om der er mulighed for at etablere ansættelsesforhold, som løber over længere tid, men samtidig anses for opsagt fra dag til dag, samt om successive udsendelser til samme brugervirksomhed konkret var udtryk for omgåelse) Andet Kendelse af 17. juli 2015 FV2015.0045 Børge Dahl HK Privat mod DI for Tivoli A/S. Fortolkning af og afgørelse i henhold til partenes overenskomst (om arbejde den 24. december skal give tillæg som arbejde på helligdage) Overenskomster med Dansk Byggeri: Kendelse af 8. maj 2015 FV2015.0032 Børge Dahl Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for virksomheden Arne Mose Hansen. Fortolkning og afgørelse af parternes overenskomst og bekendtgørelsen om indretning af byggepladser mv. (om der skulle betale skurpenge for mangler ved velfærdsforanstaltninger) Kendelse af 25. september 2015 FV2015.0055 Børge Dahl Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for Wibskov & Rasmussen A/S. Fortolkning og afgørelse (om forståelse af bygningsoverenskomstens bestemmelse om kritik af arbejde i akkord, og om der som følge af manglende kritik skal ske udbetaling af en konkret akkord) Overenskomst med Dansk Erhverv Arbejdsgiver: Forlig efter tilkendegivelse af 28. maj 2015 FV2014.0182 Lene Pagter Kristensen (18. maj 2015) HK/Privat for et medlem mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for KMD A/S. Fortolkning (om forståelse af en bestemmelse om loyalitetsgodtgørelse i en af parterne indgået tryghedsaftale) Kendelse af 2. juni 2015 FV2014.0175 Lene Pagter Kristensen, Thomas Rørdam og Børge Dahl 8 Fagligt Fælles Forbund, Privat Service, Hotel og Restauration, mod Dansk Erhverv tillige for First Hotel Copenhagen. Fortolkning (om hotel i en kæde, som meldte sig ud af HORESTA med udgangen af 2012 for i stedet at melde sig ind i Dansk Erhverv, der ikke har overenskomst med 3F for hotel- og restaurationsområdet, er omfattet af HORESTAoverenskomsten med de ændringer og reguleringer, der til enhver tid aftales mellem denne overenskomsts parter, indtil frigørelse for overenskomsten sker, eller om 2012-2014 overenskomsten efter at være blevet opsagt er blevet fornyet i forholdet mellem de udmeldte hoteller og 3F med de ændringer, som følger af forligsmandens mæglingsforslag) Overenskomst med TEKNIQ: Forlig efter tilkendegivelse af 19. september 2014 FV2013.0171 Jon Stokholm, Børge Dahl og Poul Sørensen Dansk El-Forbund mod TEKNIQ for Botjek Eltjek ApS. Fortolkning (om udarbejdelse af elinstallationsrapporter i forbindelse med huseftersynsordninger er omfattet af elektrikeroverenskomsten) Kendelse af 25. juni 2015 FV2015.0021 Jon Stokholm Blik- og Rørarbejderforbundet mod TEKNIQ for Enco A/S VVS. Fortolkning (om rækkevidden af arbejdsgiverens forpligtelse til at orienter tillidsrepræsentanten i forbindelse med ophør af lærlingeforhold) Kendelse af 24. september 2015 FV2015.0110 Jon Stokholm Blik- og Rørarbejderforbundet mod TEKNIQ. Fortolkning og afgørelse (om forståelsen af mæglingsforslags bestemmelse om lønforhandlinger på den enkelte virksomhed samt om voldgiftsrettens kompetence) Andre private arbejdsgiverforeninger: Forlig efter tilkendegivelse af 9. september 2015 FV2015.0002 Poul Sørensen Blik- og Rørarbejderforbundet mod Arbejdsgiverne (tidligere DS Håndværk & Industri) for Airtjek ApS. Fortolkning (om timelønnedes ret til zonepenge tilkommer andre en dem, der udfører servicearbejde, som i øvrigt ville være omfattet af rørprislisten eller landspriskuranten for blikkenslagerarbejde) Kendelse af 5. oktober 2015 FV2015.0049 Børge Dahl Fagligt Fælles Forbund, Fødevareforbundet NNF og Serviceforbundet mod DI på egne vegne og for Mejeribrugets Arbejdsgiverforening. Fortolkning (om aftale vedrørende arbejdsgiverforeningens betaling af årlige beløb til forbundene alene kunne opsiges til bortfald sammen med ferieoverenskomsten) Andre private: Kendelse af 25. marts 2015 FV2014.0162 Børge Dahl CO-industri for Dansk El-Forbund mod DI Overenskomst I for JKS A/S. Fortolkning af og afgørelse i henhold til industriens overenskomst (om vikarbureau havde pligt til at oplyse berørte lønmodtagere om størrelsen af jobformidlingshonorar, som det tog ved fastansættelse i kundevirksomhed inden for de første ugers vikariat) Forlig efter tilkendegivelse af 17. maj 2015 FV2014.0181 Lene Pagter Kristensen (12. maj 2015) Dansk Journalistforbund for Børsens Redaktionelle Medarbejderforening mod Dagbladet Børsen A/S. Fortolkning og afgørelse (om mangeårig praksis, hvorefter redaktionelle medarbejdere har ½ times daglig betalt frokostpause, kan udledes af parternes overenskomst eller en kutyme, som kun kan opsiges sammen med overenskomsten, elle har støttet sig på en kutyme, som med rette er opsagt til ophør) Kendelse af 2. juni 2015 FV2015.0012 Jytte Scharling Dansk Journalistforbund mod Foreningen af TV2Regioner. Fortolkning (om forståelsen af bestemmelser om arbejdstid i parternes overenskomst med tilhørende protokollat om vagtplanlægning) 9 Statslige overenskomster: Kendelse af 3. juni 2015 FV2014.0184 Jens Kristiansen Lærernes Centralorganisation mod Moderniseringsstyrelsen. Fortolkning (om undervisningsinstitutioner på AMU-området har hjemmel til at overføre indtil 80 timer fra skoleåret 2013/14 til 2014/15) Regionale og kommunale overenskomster: Forlig efter tilkendegivelse af 16. juni 2015 FV2015.0057 Lars Hjortnæs Lærernes Centralorganisation mod Kommunernes Landsforening. Fortolkning (om lærere og børnehaveklasseledere, der deltager i lejrskoler er forpligtede til at være til stede/stå til rådighed på lejrskolen ud over de højst 13 timer pr. døgn, der efter arbejdstidsreglerne for undervisningsområdet kan indgå i opgørelsen over præsteret arbejdstid) Spørgsmål om overenskomstbrud mv. Afgørelse (om lægning af teglsten er murerarbejde, som i medfør af parternes overenskomst skal udføres af murersvende) Overenskomster med TEKNIQ: Forlig efter tilkendegivelse af 24. februar 2015 FV2015.0006 Jon Stokholm Blik- og Rørarbejderforbundet mod TEKNIQ for Ribe VVS A/S. Afgørelse (om virksomhed havde begået overenskomstbrud ved at fastsætte maksimumbeløb for sikkerhedssko) Regionale og kommunale overenskomster: Forlig efter tilkendegivelse af 24. juni 2015 FV2014.0174 Thomas Rørdam KTO, Akademikerne og FOA samt Statskartellet mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn for Region Sjælland. Afgørelse (om medarbejdere på sygehusafdeling havde fået reel mulighed for at påvirke beslutningsprocessen i forbindelse med omfattende besparelser) Overenskomster med Dansk Byggeri: Forlig efter tilkendegivelse af 28. maj 2015 FV2015.0010 Poul Sørensen Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for Scandcon ApS. Afgørelse i henhold til bygningsoverenskomsten (om der har foreligget misforhold ved aflønningen af polske medarbejdere beskæftiget med montage af lofter på en byggeplads, således at virksomhedens lønniveau som helhed har været væsentligt lavere end lønniveauet på sammenlignelige virksomheder i branchen) Spørgsmål om usaglig afskedigelse Kendelse af 10. juni 2015 FV2015.0011 Tine Vuust Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for Bredkærvejens Murer og Beton ApS. Afgørelse (om virksomheden havde begået brud på eller omgået overenskomst ved ikke at bruge murersvende til dele af tagarbejde, der udført i underentreprise) Kendelse af 7. maj 2015 FV2014.0187 Lars Hjortnæs Fagligt Fælles Forbund for et medlem mod GLS-A for Royal Golf Center A/S Amager. Afgørelse (om opsigelse af 60 årig mekaniker/greenkeeper var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod aldersdiskrimination eller var urimelig og ikke begrundet i den ansattes eller virksomhedens forhold og dermed i strid med hovedaftalen) Kendelse af 10. juni 2015 FV2015.0087 Tine Vuust og Tonny Wulff Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning Private: Forlig efter tilkendegivelse af 26. marts 2015 FV2014.0148 Lene Pagter Kristensen CO-industri for Teknisk Landsforbund for et medlem mod DI Overenskomst I ved DI for Johs. Pedersens Maskinfabrik A/S. Afgørelse (om en ansat ved efter arbejdstid at producere emner på virksomheden, som han solgte, havde tilsidesat sin loyalitetsforpligtelse på en sådan måde, at bortvisning var berettiget) Forlig efter tilkendegivelse af 16. juni 2015 FV 2014.0132/2015.0001 Lene Pagter Kristensen 10 CO-industri for HK Privat for et medlem mod DI Overenskomst I ved DI for Orbicon A/S. Afgørelse (om afskedigelse var foretaget i strid med funktionæroverenskomstens implementering af alders- og handicapbestemmelserne i beskæftigelsesdirektivet) Kendelse af 25. september 2015 FV 2015.0048 Børge Dahl CO-industri for HK/Privat for et medlem mod DI for Aviator Airport Services Denmark A/S. Afgørelse (om bortvisning var i strid med forbud i overenskomst mod forskelsbehandling på grund af handicap eller i hvert fald ikke rimeligt begrundet) Statslig ansættelse: Kendelse af 27. oktober 2014 FV2013.0071 Jytte Scharling DJØF for et medlem mod Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, for Skatteministeriet. Afgørelse (om afskedigelse som led i et større antal med henblik på frigørelse af lønsum til nye medarbejdere med særlige kompetencer var sagligt begrundet som værende i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder eller urimelig i henhold til parternes overenskomst) Kendelse af 27. oktober 2014 FV2013.0071 Jytte Scharling DJØF for et medlem mod Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, for Skatteministeriet. Afgørelse (om afskedigelse som led i et større antal med henblik på frigørelse af lønsum til nye medarbejdere med særlige kompetencer var sagligt begrundet som værende i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder eller urimelig i henhold til parternes overenskomst) Kendelse af 27. oktober 2014 FV2013.0071 Jytte Scharling DJØF for et medlem mod Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, for Skatteministeriet. Afgørelse (om afskedigelse som led i et større antal med henblik på frigørelse af lønsum til nye medarbejdere med særlige kompetencer var sagligt begrundet som værende i strid med forskelsbehandling på grund af alder eller urimelig i henhold til parternes overenskomst) Kendelse af 27. oktober 2014 FV2013.0071 Jytte Scharling DJØF for et medlem mod Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, for Skatteministeriet. Afgørelse (om afskedigelse som led i et større antal med henblik på frigørelse af lønsum til nye medarbejdere med særlige kompetencer var sagligt begrundet som værende i strid med forskelsbehandling på grund af alder eller urimelig i henhold til parternes overenskomst) Kendelse af 27. oktober 2014 FV2013.0071 Jytte Scharling DJØF for et medlem mod Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, for Skatteministeriet. Afgørelse (om afskedigelse som led i et større antal med henblik på frigørelse af lønsum til nye medarbejdere med særlige kompetencer var sagligt begrundet som værende i strid med forskelsbehandling på grund af alder eller urimelig i henhold til parternes overenskomst) Kendelse af 27. oktober 2014 FV2013.0071 Jytte Scharling DJØF for et medlem mod Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, for Skatteministeriet. Afgørelse (om afskedigelse som led i et større antal med henblik på frigørelse af lønsum til nye medarbejdere med særlige kompetencer var sagligt begrundet som værende i strid med forskelsbehandling på grund af alder eller urimelig i henhold til parternes overenskomst) Forlig efter tilkendegivelse af 27. oktober 2015 FV2015.0046 Thomas Rørdam Ingeniørforeningen for et medlem mod Moderniseringsstyrelsen for Banedanmark. Afgørelse (om afskedigelse var rimeligt begrundet i den ansattes forhold efter ca. 2½ måneds sygefravær) Regional og kommunal ansættelse: Forlig efter tilkendegivelse af 14. januar 2015 FV2014.0121 Børge Dahl Fagligt Fælles Forbund, Offentlig gruppe, mod KL for Lolland Kommune. 11 Afgørelse (om afskedigelse kunne anses for rimeligt begrundet) Forlig efter tilkendegivelse af 9. marts 2015 FV2014.0129 Lars Hjortnæs, Poul Sørensen og Børge Dahl DJØF for et medlem mod Vallensbæk Kommune. Afgørelse (om afskedigelse var uberettiget) Kendelse af 15. juni 2015 FV2015.0041 Per Sørensen Dansk Sygeplejeråd for et medlem mod FaaborgMidtfyn Kommune. Afgørelse (om afskedigelse af områdeleder ved hjemmeplejen efter 30 års ansættelse var usaglig) Kendelse af 3. september 2015 FV2015.0043 Børge Dahl Danske Fysioterapeuter for et medlem mod Hillerød Kommune. Afgørelse (om fysioterapeut med vilje havde givet et barn en lussing, så bortvisning var berettiget) Forlig efter tilkendegivelse af 17. september 2015 FV2015.0036 Thomas Rørdam Socialpædagogernes Landsforbud for et medlem mod Region Sjælland. Afgørelse (om erstatning for manglende opsigelsesvarsel og godtgørelse for urimelig afskedigelse) Forlig efter tilkendegivelse af 14. oktober 2015 FV2015.0083 Poul Sørensen FOA- Fag og Arbejde for 3 medlemmer mod Viborg Kommune. Afgørelse (om opsigelsen af medarbejdere på et plejehjem efter en erklæring om, at de ikke ville fortsætte ansættelsen under den daglige leder, havde fornøden saglig begrundelse) Særligt om tillidsrepræsentanter Kendelse af 17. juni 2015 FV2015.0037 Tine Vuust HK/Danmark for et medlem mod 3F Bjerringbro og Omegn. Afgørelse (om sanktionen for opsigelse af tillidsrepræsentant, der ikke var begrundet i tvingende årsager) Forlig efter tilkendegivelse af 24. august 2015 FV2014.0127 Lars Hjortnæs FOA - Fag og Arbejde for et medlem mod Kommunernes Landsforening for Sønderborg Kommune. Afgørelse (om bortvisning af tillidsrepræsentant med henvisning til tyveri var begrundet i tvingende årsager) Formalitetsspørgsmål Spørgsmålet om voldgiftsrettens kompetence behandles i en kendelse af 24. september 2015 (FV2015.0110), der er omtalt overfor under fortolkningsspørgsmål mv./overenskomster med TEKNIQ De almindelige domstole Vestre Landsrets ankedom af 13. februar 2015 (9. afd. B-0986-14) Prosa, Forbundet af IT-professionelle, som mandatar for F mod kjeldsen.it ApS. Bortvisning på grund af for sent fremmøde efter aftale om ændret mødetidspunkt berettiget. F's mødetid var i ansættelseskontrakten aftalt til 8.00. På et personalemøde blandt de tekniske medarbejdere i november 2012 blev imidlertid aftalt en prøveordning, hvorefter de to tekniske medarbejdere på skift skulle møde ind kl. 07.45, tømme mailboksens indbakke for nattens alarmer og danne sig et overblik over dagens opgaver, inden supporttelefonen åbnede kl. 08.00. F var fuldt ud bekendt med denne forsøgsordning og havde stiltiende havde accepteret, at den blev iværksat uden varsling efter funktionærlovens regler. Han var derfor forpligtet til at møde ind kl. 07.45 de dage, hvor han efter vagtplanen havde supportvagt; og der blev således løbende udleveret lister over, hvem der havde supportvagten. Desuagtet overholdt F i en del tilfælde ikke mødetidspunktet, og hovedsageligt derfor blev han den 4. april 2013 meddelt en advarsel. I løbet af de følgende 3 uger kom F for sent på 4 supportdage, og han blev herefter bortvist den 23. april 2013. Det er arbejdsgiverens ret at tilrettelægge arbejdets udførelse og under iagttagelse af de ansættelsesretlige regler at fastsætte mødetider 12 for de ansatte, og det er de ansattes pligt at overholde disse mødetider. Den manglende overholdelse af mødetiden kunne ikke anses for bagatelagtig, så det var derfor berettiget at bortvise F. Henset til at forsøgsordning havde strakt sig ud over en måned, burde der efter ansættelsesbevislovens § 4 eller dennes analogi være sket ændring af F's ansættelsesbevis. Den manglende ændring har dog ikke givet anledning til nogen tvist, da F var eller burde være fuldt ud bekendt med mødetiden og vagtplanerne. Godtgørelsen i medfør af ansættelsesbevislovens § 6 blev derfor og under hensyn til sagens omstændigheder i øvrigt fastsat til 1.000 kr. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2015 side 1945 Østre Landsrets ankedom af 25. februar 2015 (11. afd. B-212-14) Dansk Erhverv som mandatar for Håndværkerforeningen i Kjøbenhavn ved formand Robert Sørensen mod HK/Danmark som mandatar for A. Bortvisning efter manglende efterlevelse af mødepålæg berettiget. A's sygemelding udløb i henhold til en udaterede lægeerklæring senest den 17. februar 2012, og efter indholdet af lægens oplysninger af 14. februar 2012 i en mulighedserklæring var A fuldt ud i stand til at vende tilbage til arbejdspladsen. Arbejdsgiverens mødepålæg af 20. februar blev samme dag kl. 13.17 lagt i A's postkasse og var dermed kommet frem til hendes adresse. I brevet var det udtrykkeligt anført, at hun skulle møde på arbejde senest den 21. februar ved normal arbejdstids begyndelse, og at manglende fremmøde eller manglende oplysning om lovlig årsag til manglende fremmøde uden yderligere advarsler ville medføre bortvisning. A forklarede, at hun blev bekendt med brevets indhold, da hun var på vej til sin samleverens bisættelse den 21. februar. Hun undlod imidlertid at give arbejdsgiveren meddelelse om sin situation såvel den 21. som den 22. februar, men rettede i stedet henvendelse til sin fagforening den 22. februar, efter hun havde modtaget arbejdsgiverens bortvisning. Under disse omstændigheder fandtes A at have gjort sig skyldig i en så grov misligholdelse af sit ansættelsesforhold, at bortvisningen var berettiget. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2015 side 1884 Vestre Landsrets ankedom af 14. april 2015 (12. afd. B-2576-13) HK/Danmark som mandatar for F mod Zentura Danmark ApS. Bortvisning af ansat, der havde meldt sig syg om fredagen og igen om mandagen, men i weekenden havde været til et udenbys arrangement, berettiget. F sygemeldte sig fredag den 30. marts 2012 kl. 4 pr. sms med den begrundelse, at han og hans søn lå og kastede op. Samme dag sidst på eftermiddagen rejste han til København, hvor han dagen efter deltog i et Top Gear-arrangement og i øvrigt opholdt sig indtil søndag den 1. april. Mandag den 2. april kl. 7.39 sendte han endnu en sms til arbejdsgivere, hvori han bl.a. skrev, at de desværre begge stadig var syge. Tirsdag den 3. april kl. 6.19 skrev F pr. sms, at stadig ikke kom, da det ikke var blevet bedre, og at hans kone nu også var bukket under. Onsdag den 4. april 2012 kl. 6.32 skrev F pr. sms bl.a., at han desværre stadig ikke var frisk nok til at komme, og i sms af 9. april kl. 12.42, at skrev F, at han blev nødt til at sygemelde sig i morgen pga. begyndende stress, samt at han havde været hos lægen og ville komme med en update på mail i morgen eller senest onsdag. F blev ikke sygemeldt af lægen i forbindelse med en konsultation den 3. april 2012, og den fremlagte journaludskrift indeholdt ikke oplysninger fra lægen om, hvorvidt F var uarbejdsdygtig på grund af sygdom den 30. marts og 2. april 2012. I journaludskriften var anført, at lægen tilrådede, at F kontaktede sin fagforening, og at en a-kasseattest eventuelt kunne komme på tale. På denne baggrund og under hensyntagen til bevisførelsen i øvrigt kunne det ikke lægges til grund, at F den 30. marts og 2. april 2012 på grund af sygdom var ude af stand til at udføre sit arbejde, og han måtte derfor anses for udeblevet uden lovlig grund. Landsretten tiltrådte herefter, at bortvisningen var berettiget. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2015 side 2662 13 Vestre Landsrets ankedom af 20. april 2015 (3. afd. B-2101 og 2102-13) Uddannelsesforbundet som mandatar for H og L mod Lær Dansk Herning. Ansættelser var omfattet virksomhedsoverdragelsesloven, og det blev hverken tillagt betydning, at medarbejderne havde accepteret ikke at bevare deres anciennitet, eller at den ene havde opsagt sin stilling for først måneden efter at blive ansat hos den ny arbejdsgiver. Landsretten lagde til grund, at Sprogcenter Syd var organiseret som en selvstændig økonomisk enhed, der havde eget budget, egen ledelse og egne ansatte, der varetog undervisningen i dansk som fremmedsprog. Efter udbuddet af danskundervisningen overtog Lærdansk Sprogcenter Syds aktiviteter. Landsretten lægger endvidere som ubestridt til grund, at et meget betydeligt antal af lærerne fra Sprogcenter Syd fik ansættelse ved Lærdansk, at en del af undervisningen foregik i samme lokaler, og at lærerne på samme måde som tidligere havde en høj grad af frihed til selvstændigt at tilrettelægge og udføre deres arbejdsopgaver. Efter en samlet vurdering udgjorde Lærdansks overtagelse af Sprogcenter Syds aktiviteter herefter en overførsel af en økonomisk enhed, der havde bevaret sin identitet, og som derfor var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Det kunne ikke tillægges betydning, at H og L i forbindelse med deres ansættelse ved Lærdansk accepterede ikke at bevare ancienniteten, og det kunne efter oplysningerne i sagen heller ikke bringe forholdet ud af beskyttelsen efter virksomhedsoverdragelsesloven, at L selv havde opsagt sin stilling pr. 1. juli 2011 og først blev ansat hos Lærdansk den 1. august. Herefter tog landsretten appellanternes påstande til følge, således at Lærdansk skulle anerkende, H og L´ anciennitet skulle regnes fra henholdsvis 2008 og 1997. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2015 side 2670 Vestre Landsrets ankedom af 5. maj 2015 (9. afd. B-1213-13) Ligebehandlingsnævnet som mandatar for K mod Uddannelsescenter Holstebro. Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven til muslimsk kvinde, der måtte afbryde uddannelse til ernæringsassistent, da hun ikke kunne blive fritaget for at smage på retter med svinekød. K havde ved sin forklaring og en fremlagt lydoptagelse af en samtale den 30. august 2010 bevist, at Uddannelsescentret som betingelse for, at hun kunne gennemføre uddannelsen til ernæringsassistent, stillede krav til hende om, at hun smagte på svinekød. Da K af religiøse årsager ikke ville smage på svinekød, udgjorde et sådant krav en indirekte forskelsbehandling, jf. forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3. Det fremgår af en udtalelse af 3. februar 2011 fra Undervisningsministeriet, at Uddannelsescentret ikke kunne stille krav om, at K skulle smage på svinekød, og det fremgår af svarene på K's forespørgsler til flere tilsvarende skoler, at de ikke stiller et sådant krav. Uddannelsescentrets krav var derfor ikke objektivt begrundet i et sagligt formål eller hensigtsmæssigt og nødvendigt. Det var uden betydning for spørgsmålet, om forskelsbehandlingsloven er overtrådt, hvorvidt Uddannelsescentret på grund af K store fravær kunne have nægtet hende at fuldføre uddannelsen, og hvorvidt fraværet i sig selv gav K problemer med uddannelsen. Uddannelsescentret havde herefter handlet i strid med forskelsbehandlingsloven, og overtrædelsen af forskelsbehandlingsloven havde betydet, at K ikke kunne gennemføre sin uddannelse. På baggrund af dette blev godtgørelsen til K udmålt til 40.000 kr. Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2015 side 2984 Højesterets dom af 4. juni 2015 (69/2014) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S. Forskelsbehandling af ansatte på grund af foreningsmedlemskab var lovlig A og B var ikke medlemmer af en overenskomstbærende fagforening. Derfor fik de under sygefravær alene sygeløn svarende til satsen for sygedagpenge, mens ansatte, der var medlemmer af en overenskomstbærende fagforening, fik sygeløn svarende til satsen for sygedagpenge med tillæg af supplerende 14 sygehjælp. Højesteret fastslog, at denne forskelsbehandling på grund af foreningsmedlemskab ikke var i strid med foreningsfrihedsloven eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11. Landsretten var nået til samme resultat. Med rettens tilladelse gengivet efter www.hoejesteret.dk, hvor hele afgørelsen også kan ses. Højesterets dom af 9. juni 2015 (138/2014) HK/Danmark som mandatar for A mod Region Midtjylland En arbejdstager havde hverken krav på erstatning, da ansættelsesforholdet var annulleret med rette, eller på godtgørelse. A blev i maj 2010 ansat hos indstævnte region. Regionen annullerede kort efter ansættelsesforholdet, da det kom frem, at A ikke forud for ansættelsen havde oplyst, at hun i en længere periode havde været sygemeldt som følge af stress, og at hun som følge heraf var blevet opsagt fra sin hidtidige stilling. Sagen angik, om annulleringen var berettiget, samt om regionen i forbindelse med annulleringen havde krænket A’s rettigheder efter helbredsoplysningsloven eller tilsidesat regler om partshøring. Højesteret fastslog, at annulleringen af ansættelsesforholdet var berettiget, og at A derfor ikke var berettiget til erstatning. Højesteret lagde navnlig vægt på, at A havde overtrådt sin oplysningspligt efter helbredsoplysningslovens § 6 ved ikke at oplyse regionen om sin sygemelding, og at A i øvrigt havde handlet svigagtigt ved at tilvejebringe regionen en opfattelse af, at hun var aktiv i uopsagt stilling. Højesteret fastslog endvidere, at der ikke var sket tilsidesættelse af A’s rettigheder efter helbredsoplysningsloven eller af reglerne om partshøring. A var således heller ikke berettiget til godtgørelse for disse forhold. Landsretten var nået til samme resultat. Med rettens tilladelse gengivet efter www.hoejesteret.dk, hvor hele afgørelsen også kan ses. Sø- og Handelsrettens dom af 18. juni 2015 (F-714) 3 juridiske og 2 sagkyndige dommere HK/Danmark som mandatar for A mod Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening for Statoil Fuel & Retail A/S. Overenskomstmæssig aflønning af ansat under 25 år, der var tilmeldt en SU-berettiget uddannelse og ikke arbejdede over 15 timer pr. uge, stred ikke mod forskelsbehandlingslovens aldersdiskriminationsforbud Spørgsmålet var, om aflønning i overensstemmelse med servicestationsoverenskomstens § 2, stk. 2, var ugyldig i medfør af forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, jf. § 5a, stk. 1, eller aldersgrænsen kunne opretholdes i medfør af lovens § 5a, stk. 3, hvorefter gældende aldersgrænser fastsat eller aftalt i henhold til kollektive aftale og overenskomster kan opretholdes, hvis de er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Retten fandtes at have kompetence til at behandle sagen, da den drejede sig om, hvorvidt et ansættelsesvilkår var i strid med forskelsbehandlingsloven, og det kunne ikke føre til andet resultat, at vilkåret fremgik af en kollektiv overenskomst. Da overenskomstbestemmelsen alene angår manglende betaling af servicestationstillæg og betaling af lavere tillæg for arbejde på de tidspunkter, hvor unge under 25 år under uddannelse almindeligvis har mulighed for at arbejde, fandt retten ikke grundlag for at fastslå, at den gik videre end nødvendig for at opnå formålet om at fremme den erhvervsmæssige integration af de pågældende unge. Virksomheden blev derfor frifundet. Kan ses på www.soeoghandelsretten.dk. Dommen er anket til Højesteret. Højesterets dom af 23. juni 2015 (25/2014) Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for Pro Display A/S under konkurs mod HK Danmark som mandatar for A. 120-dages reglen kunne anvendes i forbindelse med opsigelse af en handicappet funktionær 15 A havde pådraget sig en piskesmældslæsion ved en færdselsulykke og var i denne forbindelse sygemeldt i tre uger. Herefter arbejdede hun i sædvanligt omfang på fuld tid i 10 måneder, indtil hun efter råd fra sin læge blev deltidssygemeldt. Under deltidssygemeldingen blev hendes arbejdsopgaver begrænset. To måneder senere blev hun fuldtidssygemeldt og var sygemeldt, indtil hun blev opsagt med henvisning til 120dages reglen i funktionærlovens § 5, stk. 2. Højesteret fandt, at A på opsigelsestidspunktet måtte anses for at have et handicap. Det var dog ikke godtgjort, at arbejdsgiveren, der ikke var blevet gjort bekendt med indholdet af to speciallægeerklæringer om A’s helbred, på opsigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at A’s sygdom havde medført et handicap. Der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at arbejdsgiveren havde tilsidesat sine tilpasningsforpligtelser efter forskelsbehandlingsloven. Højesteret udtalte endvidere, at beskæftigelsesdirektivets forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap ikke er til hinder for anvendelse af 120-dages reglen. A’s handicaprelaterede fravær kunne således medregnes ved opgørelsen af de 120 sygedage. Der var ikke grundlag for godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b. Højesteret ændrede dermed Sø- og Handelsrettens afgørelse. Med rettens tilladelse gengivet efter www.hoejesteret.dk, hvor hele afgørelsen også kan ses. Højesterets dom af 7. august 2015 (76/2014) HK Danmark som mandatar for A mod B A/S. Ferielovens udgangspunkt kunne fraviges ved aftale i ansættelseskontrakt. Sagen angik, om A havde ret til feriegodtgørelse i forbindelse med, at hun blev opsagt fra en stilling som indkøbsassistent i B A/S. Sagens centrale spørgsmål var, om parterne allerede ved ansættelsesforholdets begyndelse kunne aftale en fravigelse af ferielovens varslingsregler vedrørende afholdelse af hovedferie i opsigelsesperioden. Højesteret udtalte, at en sådan fravigelse kunne aftales allerede ved indgåelsen af ansættelseskontrakten. Sø- og Handelsretten var nået til samme resultat. Med rettens tilladelse gengivet efter www.hoejesteret.dk, hvor hele afgørelsen også kan ses. Højesterets dom af 11. august 2015 (104/2014) Dansk Erhverv Arbejdsgiver som mandatar for Skibby Supermarked A/S mod HK/Danmark som mandatar for A. Arbejdsgiver havde tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse. A, der var ansat i et supermarked, fik konstateret leddegigt. Sygdommen medførte væsentlige funktionsbegrænsninger. A blev efter længere tids sygefravær opsagt efter 120-dages reglen. Højesteret lagde til grund, at arbejdsgiveren vidste eller burde vide, at A led af en sygdom, der indebar et handicap, og at arbejdsgiveren derfor var forpligtet til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i henhold til forskelsbehandlingsloven for at give A adgang til fortsat beskæftigelse. Højesteret udtalte, at 120dages reglen i funktionærloven ikke kan anvendes, hvis et sygefravær er en følge af, at arbejdsgiveren har undladt at træffe hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger efter forskelsbehandlingsloven. Da arbejdsgiveren ikke havde overholdt denne forpligtelse, og da det måtte lægges til grund, at A’s sygefravær kunne have været afværget helt eller delvist med sådanne foranstaltninger, var betingelserne for at anvende 120-dages reglen ikke opfyldt på opsigelsestidspunktet. A blev herefter tilkendt erstatning for løntab samt en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, som efter en samlet vurdering blev fastsat til et beløb svarende til 9 måneders løn. Ved beregningen af løntabet skete der fradrag for sygedagpenge, som A havde modtaget efter udløbet af minimalerstatningsperioden. Med rettens tilladelse gengivet efter www.hoejesteret.dk, hvor hele afgørelsen også kan ses. Højesterets dom af 15. september 2015 (118/2014) Codan Forsikring A/S mod A. En lønmodtager havde krav på feriegodtgørelse under sygdom ved udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. 16 En lønmodtager var involveret i en trafikulykke i februar 2010 og blev afskediget fra sin arbejdsplads på grund af sygefravær til fratræden med udgangen af august 2011. Ansvarsforsikringsselskabet udbetalte tabt arbejdsfortjeneste i perioden fra fratrædelsen, og frem til der i december 2013 kunne skønnes over lønmodtagerens fremtidige erhvervsevne. Forsikringsselskabet afviste dog at betale feriegodtgørelse med 12,5 % svarende til fem ugers ferie og 2,5 % svarende til den 6. ferieuge, ligesom forsikringsselskabet afviste at indbetale arbejdsgiverandelen af ATP-bidraget. Højesteret udtalte, at feriegodtgørelse er en del af det arbejdsvederlag, som optjenes i et ansættelsesforhold, og dermed også en del af den arbejdsfortjeneste, som kan kræves erstattet efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1. Dette gælder, selv om der er tale om en lønandel, der er karakteriseret ved som udgangspunkt at være øremærket til afholdelse af ferie. Har en lønmodtager været forhindret i at afholde sin ferie på grund af sygdom, har lønmodtageren ret til at få udbetalt feriepengene for den ikke afholdte ferie. Det gælder endvidere, uanset om lønmodtageren har ret til ferie og feriegodtgørelse eller har ret til løn under ferie og ferietillæg. Højesteret tiltrådte derfor, at lønmodtageren efter sin fratræden, og indtil der kunne skønnes over hendes fremtidige erhvervsevne, var berettiget til erstatning efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, for feriegodtgørelse med 12,5 % af lønnen og betaling for den 6. ferieuge med 2,5 %. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at lønmodtageren i forbindelse med sin fratræden modtog feriegodtgørelse fra sin tidligere arbejdsgiver for en periode frem til fratrædelsen. Endvidere fastslog Højesteret, at lønmodtageren var berettiget til erstatning for arbejdsgiverandelen af ATP-bidraget. Landsrettens flertal var nået til samme resultat. Med rettens tilladelse gengivet efter www.hoejesteret.dk, hvor hele afgørelsen også kan ses. Højesterets kendelse af 26. oktober 2015 (259/2014) Professionshøjskolen University College Nordjylland mod Kristelig Fagforening som mandatar for A. Afslag på præjudiciel forelæggelse i sag om afskedigelse af gravid medarbejder. Ved finansloven for 2011 blev Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN) pålagt en række besparelseskrav. Kravene førte til, at UCN traf beslutning om at afskedige en række medarbejdere, herunder A. Inden beslutningen blev meddelt, fortalte A, at hun var gravid. I perioden mellem opsigelsestidspunktet og fratrædelsestidspunktet blev der slået en stilling op, som A var kvalificeret til. A blev ikke forsøgt omplaceret til stillingen. Sagen angik, om UCN ved afskedigelsen af A overtrådte ligebehandlingslovens § 9. Et spørgsmål i den forbindelse var, om UCN havde haft pligt til at omplacere A til stillingen opslået mellem opsigelsestidspunktet og fratrædelsestidspunktet. Under forberedelsen af sagen for Højesteret anmodede A om, at der blev stillet præjudicielle spørgsmål til EUDomstolen om rækkevidden af en eventuel omplaceringspligt efter EU-retten, herunder i medfør af ligebehandlingsdirektivet. Højesteret fastslog, at ligebehandlingsdirektivet ikke indeholder en ikke en pligt til positiv særbehandling af gravide medarbejdere, herunder i forhold til at undersøge muligheden for omplacering som alternativ til afskedigelse. Spørgsmålet om omplacering kan imidlertid indgå i den bevisvurdering, som det tilkommer de nationale domstole at foretage som led i vurderingen af, om forbuddet mod forskelsbehandling af gravide er overtrådt. Højesteret afslog derfor anmodningen. Med rettens tilladelse gengivet efter www.hoejesteret.dk, hvor hele afgørelsen også kan ses. Højesterets dom af 28. oktober 2015 (23/2015) 3F som mandatar for A mod ISS Facility Services A/S og Claus Tingstrøm A/S. 17 Opsigelse af medarbejder i forbindelse med leverandørskifte var ikke i strid med virksomhedsoverdragelsesloven. Sagen angik, om opsigelsen af kantinemedarbejderen A i forbindelse med et leverandørskifte var i strid med virksomhedsoverdragelsesloven. Parterne var navnlig uenige om, hvorvidt ISS Facility Services A/S’ overtagelse af kantinedriften hos KPMG fra A’s arbejdsgiver Claus Tingstrøm A/S var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Sø- og Handelsretten var kommet frem til, at forholdet ikke var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Virksomhedsoverdragelsesloven skulle fortolkes i overensstemmelse med virksomhedsoverdragelsesdirektivet. Det følger af direktivet, at der er tale om en virksomhedsoverdragelse, når der sker ”overførsel af en økonomisk enhed, der bevarer sin identitet”. Højesteret fastslog, at virksomhedsoverdragelsesloven ikke fandt anvendelse i den pågældende situation, hvor ISS Facility Services A/S vandt udbuddet af KPMG’s kantinedrift og overtog kantinedriften samtidig med, at KPMG flyttede til nye lokaler. ISS Facility Services A/S overtog ikke personale eller køkkenfaciliteter eller maskiner og udstyr fra Claus Tingstrøm A/S, der fortsatte med at drive kantinevirksomhed i de gamle lokaler, hvor omsætningen efter KPMG’s fraflytning var faldet med 80 %. Efter en helhedsvurdering af de faktiske omstændigheder tiltrådte Højesteret, at der ikke var sket overførsel af en økonomisk enhed, der bevarede sin identitet. Højesteret stadfæstede Sø- og Handelsrettens afgørelse. Med rettens tilladelse gengivet efter www.hoejesteret.dk, hvor hele afgørelsen også kan ses. De fuldstændige domme og andre afgørelser fra Arbejdsretten samt afgørelser fra faglige voldgiftsretter kan findes i den elektroniske Arbejdsretsportal, der udgives af samme forlag og Schultz i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening, samt på Arbejdsrettens hjemmeside. Helge Werner Hovedaftalen Beskriver baggrunden for de enkelte bestemmelser i hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark og gennemgår de rettigheder og forpligtelser, der udspringer af aftalen og er fastlagt ved især Arbejdsrettens praksis. DA Forlag 2015 499 sider. 499 kr. + moms Christian Andersen-Mølgaard, Martin Gräs Lind, Helle Ekmann Jensen og Stig Hansen Nørgaard Udstationeringsloven Giver en udførlig gennemgang reglerne vedrørende levering af tjenesteydelser og udstationering af arbejdstagere i Danmark med en fyldig præsentation af den EU-retlige kontekst og udvikling, herunder det nyligt vedtagne håndhævelsesdirektiv. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2015 383 sider. 925 kr. Litteratur Søren Narv Pedersen Ansatte – ansættelsesretten for funktionærer og ikke-funktionærer 4. udgave af bogen, der giver en forståelig vejledning og indføring i arbejdsrettens love og regler således, at læseren får et billede af hele regelkomplekset. Karnov Group 2015 490 side. 748 kr. + moms Niels Waage Arbejdsretsloven 3. udgave af kommentaren, der for første gang gennemgår den gældende lov fra 2008. Arbejdsrettens praksis er grundigt indarbejdet med referater af et stort antal domme afsagt inden for de seneste 30 år. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2015 481 sider. 1.100 kr. Mikael Marstal og Ulrik Mogensen Lønmodtageres opsigelsesbeskyttelse Beskriver de regelsæt og væsentlige overenskomstbestemmelser, der beskytter lønmodtagere mod opsigelse med hovedvægt på de bestemmelser, der i dagligdagen giver anledning til flest tvister. Karnov Group 2015 262 sider. 480 kr. + moms 18 Jens Kristiansen The growing conflict between European uniformity and national flexibility En bearbejdet version af forfatterens bog fra 2013 om aftalemodellen og dens europæiske udfordringer med opdateret analyse af både EUDomstolens og danske domstoles praksis. Jurist- og Økonomforbundet Forlag 2015 291 sider. 800 kr. Artikler Peter Blume Arbejdsgiverens adgang til ansattes e-post Kommenterer med udgangspunkt i Højesterets dom af 4. februar 2015 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2015 side 1525 og omtalt i Nyt om Kollektiv Arbejdsrets maj-nummer) spørgsmålet om, under hvilke betingelser en arbejdsgiver kan læse ansattes e-post. Dommen giver yderligere anledning til at behandle spørgsmålet om den moderne teknologis betydning for ansattes loyalitetspligt. Ugeskrift for Retsvæsen 2015 B side 229 Christensen (udvalgte problemstillinger omkring tjenstlige forhør i tjenestemandssager i kommuner og regioner), Finn Schwarz (om markedsføringslovens § 1 er uden relevans i ansættelsesforhold), Henrik Karl Nielsen (lovforslaget om ansættelsesklausuler kan blive bedre af at ligge), Bo Enevold Uhrenfeldt (godtgørelsesniveauet ved afskedigelser i strid med forskelsbehandlingsloven) Maria Helbo Holck og Tommy Angermair (seneste nyt om beskyttelsen af gravide ved stillingsnedlæggelse), Nilgün Aydin (HR-jura som ledelsesværktøj) samt Anders Etgen Reitz og Søren Hessellund Klausen (reglerne inden for psykisk arbejdsmiljø bliver stadig mere komplekse) hrjura 7. nummer 2015 Thomas Nielsen Overenskomstdækningen på HK-området under DA/LO Behandler den særlige overenskomstmæssige situation, som 50 pct.-reglen har skabt for HK. Det gælder såvel i forhold til HK’s mulighed for at opnå overenskomstdækning som i forhold til muligheden for at kunne afvise konkurrerende overenskomstkrav på de områder, hvor overenskomsten nok ligger hvilende, men endnu ikke er sat i kraft på grund af manglende opfyldelse af reglen. Den 20. oktober 2014 afgjorde en faglig voldgift (FV2013.0199) under indtryk af den historiske og overenskomstmæssige baggrund for 50 pct.reglens indførelse og fortsatte opretholdelse en principiel sag om forståelsen af den. Voldgiftskendelsen kan ses på www.arbejdsretten.dk. Juristen 3/2015 side 114 Anton Kraev (redaktør) HR JURA Magasinet Det seneste nummer af den elektroniske udgivelse indeholder artikler af Helle Groth 19
© Copyright 2024