Udskriftvenlig version

Nyt om kollektiv arbejdsret
November 2015
Udgivet af sekretariatet for Arbejdsretten, Tjenestemandsretten
samt
Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret.
Sankt Annæ Plads 5, 1250 København K • tlf. 33 95 67 21
www.arbejdsretten.dk • aretten@arbejdsretten.dk
Ansvarshavende redaktør Henrik Sandby
Indhold
DOMME ......................................................... 3
DEN 11. MAJ 2015 (AR2014.0579) ............................ 3
Ikke bodsansvar for ikke at have indbetalt
pensionsbidrag af udligningstillæg. ................... 3
DEN 30. JUNI 2015 (AR2014.0228) ............................ 3
Busselskab havde pådraget sig bodsansvar for
brud på underretningspligten i aftalen mellem
LO og DA om kontrolforanstaltninger. ............... 3
DEN 1. JULI 2015 (AR2015.0083)............................... 4
Serviceforbundet kan lovligt varsle og
iværksætte hovedkonflikt til støtte for et krav om
overenskomst dækkende besætningsmedlemmer
(piloter og kabinepersonale) på Ryanairs baser i
Danmark. ............................................................ 4
DEN 24. SEPTEMBER 2015 (AR2013.0453) .................. 4
Der var ikke arbejdsretlig identitet mellem
moder- og datterselskab, og datterselskabet var
derfor ikke forpligtet af den af moderselskabet
indgåede overenskomst. .................................... 4
DEN 24. SEPTEMBER 2015 (AR2013.0458 OG
AR2013.0760) ......................................................... 4
Overtagelse af medarbejdere var omfattet af
virksomhedsoverdragelsesloven, og
virksomheden skulle derfor betale skyldig løn mv.
til to medarbejdere. ............................................ 5
RETSFORMANDSAFGØRELSER ...................... 5
DEN 19. MARTS 2015 (AR2013.0657) ........................ 5
Bodsforlig ikke bortfaldet som følge af
manglende rettidig opfyldelse. ........................... 5
DEN 30. APRIL 2015 (AR2014.0345) .......................... 6
Ikke godtgjort med fornøden sikkerhed, at
afskedigelse var begrundet i anmodning om
kontrolopmåling og dermed udtryk for en
organisationsfjendtlig handling. ........................ 6
DEN 6. AUGUST 2015 (AR2014.0305) ......................... 6
Værkfører havde ikke fuldmagt til at indgå
overenskomst, og klager blev pålagt at betale
sagsomkostninger til indklagede. ....................... 6
DEN 11. SEPTEMBER 2015 (AR2015.0089) .................. 7
Manglende deltagelse i organisationsmøde
udgjorde ikke overenskomstbrud. ...................... 7
TJENESTEMANDSRETTEN .............................. 7
DEN 17. SEPTEMBER 2015 (TR2014.0005) ................... 7
Bod for brud på aftalen om klassificering af
nyoprettede tjenestemandsstillinger i forbindelse
med klassificeringen af en nyoprettet stilling som
chef for Operationsstaben i Forsvaret. ............... 7
FAGLIGE VOLDGIFTSRETTER .......................... 7
Overenskomster med DI: .................................... 7
Overenskomster med Dansk Byggeri: ................. 8
Overenskomst med Dansk Erhverv Arbejdsgiver: 8
Overenskomst med TEKNIQ: ............................... 9
Andre private arbejdsgiverforeninger: ............... 9
Andre private: ..................................................... 9
Statslige overenskomster: ................................ 10
Regionale og kommunale overenskomster: ..... 10
SPØRGSMÅL OM OVERENSKOMSTBRUD MV. ................... 10
Overenskomster med Dansk Byggeri: ............... 10
Overenskomster med TEKNIQ: .......................... 10
Regionale og kommunale overenskomster: ..... 10
SPØRGSMÅL OM USAGLIG AFSKEDIGELSE ........................ 10
Private: ............................................................. 10
Statslig ansættelse: .......................................... 11
Regional og kommunal ansættelse: ................. 11
SÆRLIGT OM TILLIDSREPRÆSENTANTER .......................... 12
FORMALITETSSPØRGSMÅL ........................................... 12
DE ALMINDELIGE DOMSTOLE ..................... 12
VESTRE LANDSRETS ANKEDOM AF 13. FEBRUAR 2015 (9.
AFD. B-0986-14) ..................................................... 12
Bortvisning på grund af for sent fremmøde efter
aftale om ændret mødetidspunkt berettiget. ... 12
ØSTRE LANDSRETS ANKEDOM AF 25. FEBRUAR 2015 (11.
AFD. B-212-14)........................................................ 13
Bortvisning efter manglende efterlevelse af
mødepålæg berettiget. ..................................... 13
VESTRE LANDSRETS ANKEDOM AF 14. APRIL 2015 (12. AFD.
B-2576-13) ............................................................. 13
Bortvisning af ansat, der havde meldt sig syg om
fredagen og igen om mandagen, men i
weekenden havde været til et udenbys
arrangement, berettiget. .................................. 13
VESTRE LANDSRETS ANKEDOM AF 20. APRIL 2015 (3. AFD.
B-2101 OG 2102-13) ............................................... 14
Ansættelser var omfattet virksomhedsoverdragelsesloven, og det blev hverken tillagt
betydning, at medarbejderne havde accepteret
ikke at bevare deres anciennitet, eller at den ene
havde opsagt sin stilling for først måneden efter
at blive ansat hos den ny arbejdsgiver. ............ 14
VESTRE LANDSRETS ANKEDOM AF 5. MAJ 2015 (9. AFD. B1213-13) ................................................................ 14
Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven til
muslimsk kvinde, der måtte afbryde uddannelse
til ernæringsassistent, da hun ikke kunne blive
fritaget for at smage på retter med svinekød. . 14
HØJESTERETS DOM AF 4. JUNI 2015 (69/2014) ............ 14
Forskelsbehandling af ansatte på grund af
foreningsmedlemskab var lovlig ....................... 14
HØJESTERETS DOM AF 9. JUNI 2015 (138/2014) .......... 15
FORTOLKNINGSSPØRGSMÅL MV. .................................... 7
2
En arbejdstager havde hverken krav på
erstatning, da ansættelsesforholdet var
annulleret med rette, eller på godtgørelse. ..... 15
SØ- OG HANDELSRETTENS DOM AF 18. JUNI 2015 (F-7-14)
3 JURIDISKE OG 2 SAGKYNDIGE DOMMERE ..................... 15
Overenskomstmæssig aflønning af ansat under
25 år, der var tilmeldt en SU-berettiget
uddannelse og ikke arbejdede over 15 timer pr.
uge, stred ikke mod forskelsbehandlingslovens
aldersdiskriminationsforbud ............................ 15
HØJESTERETS DOM AF 23. JUNI 2015 (25/2014) .......... 15
120-dages reglen kunne anvendes i forbindelse
med opsigelse af en handicappet funktionær .. 15
HØJESTERETS DOM AF 7. AUGUST 2015 (76/2014) ....... 16
Ferielovens udgangspunkt kunne fraviges ved
aftale i ansættelseskontrakt............................. 16
HØJESTERETS DOM AF 11. AUGUST 2015 (104/2014) ... 16
Arbejdsgiver havde tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse. ...................................................... 16
HØJESTERETS DOM AF 15. SEPTEMBER 2015 (118/2014)
.............................................................................. 16
En lønmodtager havde krav på feriegodtgørelse
under sygdom ved udbetaling af erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste..................................... 16
HØJESTERETS KENDELSE AF 26. OKTOBER 2015 (259/2014)
.............................................................................. 17
Afslag på præjudiciel forelæggelse i sag om
afskedigelse af gravid medarbejder. ................ 17
HØJESTERETS DOM AF 28. OKTOBER 2015 (23/2015) ... 17
Opsigelse af medarbejder i forbindelse med
leverandørskifte var ikke i strid med
virksomheds-overdragelsesloven...................... 18
LITTERATUR ................................................. 18
Arbejdsretsloven ............................................... 18
Hovedaftalen .................................................... 18
Udstationeringsloven ....................................... 18
Ansatte – ansættelsesretten for funktionærer og
ikke-funktionærer ............................................. 18
Lønmodtageres opsigelsesbeskyttelse ............. 18
The growing conflict between European
uniformity and national flexibility .................... 19
ARTIKLER ................................................................. 19
Arbejdsgiverens adgang til ansattes e-post ..... 19
Overenskomstdækningen på HK-området under
DA/LO ............................................................... 19
HR JURA Magasinet .......................................... 19
Arbejdsretten
Domme
Afgørelsernes fulde tekst kan ses på
www.arbejdsretten.dk
Den 11. maj 2015 (AR2014.0579)
Landsorganisationen i Danmark for HK Stat, mod
Finansministeriet for Moderniseringsstyrelsen for
Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Ikke bodsansvar for ikke at have indbetalt
pensionsbidrag af udligningstillæg.I en faglig
voldgiftskendelse havde opmanden fastslået, at
et omstridt udligningstillæg var pensionsgivende
for ansatte omfattet af civilarbejderloven, og at
der dermed var begået overenskomstbrud. Sagen
for Arbejdsretten angik, om Forsvarsministeriets
Personalestyrelse havde pådraget sig et
bodsansvar ved ikke at have indbetalt
pensionsbidrag af udligningstillæg til
medarbejdere omfattet af loven. Retten udtalte,
at den omstændighed, at en faglig voldgiftsret
har konstateret, at der foreligger et
overenskomstbrud, efter fast praksis ikke
medfører bodsansvar, hvis det underliggende
fortolkningsspørgsmål har været tvivlsomt og
først endeligt er afklaret ved voldgiftsretten.
Omvendt pålægges der bodsansvar, hvis det
lægges til grund, at der ikke har foreligget nogen
reel usikkerhed om fortolkningen af den pågældende overenskomst eller aftale. I den
foreliggende sag fandt Arbejdsretten, at der
havde været en reel usikkerhed om, hvorvidt udligningstillæg til ansatte omfattet af civilarbejderloven var pensionsgivende. Herefter var der ikke
er grundlag for at pålægge bod for overenskomstbruddet.
Den 30. juni 2015 (AR2014.0228)
Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles
Forbund mod Dansk Arbejdsgiverforening for DI
for Nobina Danmark A/S.
Busselskab havde pådraget sig bodsansvar for
brud på underretningspligten i aftalen mellem LO
og DA om kontrolforanstaltninger.
Sagen angik, om busselskabet Nobina Danmark
A/S havde pådraget sig bodsansvar for brud på
aftalen af 27. oktober 2006 mellem LO og DA om
3
kontrolforanstaltninger ved uden forudgående
varsel at have brugt et elektronisk kontrolsystem
(fleet control) installeret i virksomhedens busser
til kontrol af chaufførernes arbejdstid og
brændstofforbrug. Det var ubestridt, at Nobina
uden forudgående varsel havde anvendt fleet
control systemet til kontrol af en chaufførs kørsel
og arbejdstid, og at dette havde resulteret i, at
det blev konstateret, at chaufføren ved tre
lejligheder ikke havde kørt busruten til ende. Som
følge heraf blev chaufføren tildelt en advarsel og
senere - efter gentagelse - afskediget. Det var
endvidere ubestridt, at Nobina derved havde
tilsidesat underretningspligten efter pkt. 2. i
aftalen om kontrolforanstaltninger. Arbejdsretten
fastslog, at Nobina tillige havde brudt pkt. 2. i
aftalen om kontrolforanstaltninger i forbindelse
med afskedigelse af 6 chauffører. Nobina havde
anvendt fleet control systemet til kontrol af de 6
chaufførers brændstofforbrug og havde ladet
oplysningerne om brændstofforbruget indgå ved
udvælgelsen af, hvilke chauffører der skulle
afskediges ved arbejdsmangel, uden at
chaufførerne havde fået tilstrækkeligt klart og
tydeligt forudgående varsel. Arbejdsretten
fastslog endvidere, at Nobina havde pådraget sig
bodsansvar som følge af bruddet på pkt. 2 i
aftalen om kontrolforanstaltninger, og boden
blev fastsat til 50.000 kr.
Den 1. juli 2015 (AR2015.0083)
Landsorganisationen i Danmark for
Serviceforbundet mod Ryanair Ltd.
Serviceforbundet kan lovligt varsle og iværksætte
hovedkonflikt til støtte for et krav om
overenskomst dækkende besætningsmedlemmer
(piloter og kabinepersonale) på Ryanairs baser i
Danmark.Sagen angik, om en hovedkonflikt, som
Serviceforbundet havde varslet mod Ryanair Ltd. i
form af strejke og blokade til støtte for et krav
om overenskomstdækning af piloter og kabinepersonale på Ryanairs baser i Danmark (Billund
og København), var lovlig. Arbejdsretten kom
frem til, at Serviceforbundets interesse i at kræve
overenskomst for piloter og kabinepersonale på
Ryanairs baser i Danmark havde den fornødne
styrke og aktualitet, og at den varslede konflikt til
støtte for overenskomstkravet ikke stred mod
EU-retten, men at konfliktvarslet var ulovligt som
følge af formelle mangler. Arbejdsretten tog
derfor Serviceforbundet subsidiære påstand til
følge, således at Ryanair skulle anerkende, at
Serviceforbundet lovligt kan varsle og iværksætte
hovedkonflikt til støtte for et krav om
overenskomst dækkende besætningsmedlemmer
(piloter og kabinepersonale) på Ryanairs baser i
Danmark.
Den 24. september 2015 (AR2013.0453)
Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles
Forbund og Serviceforbundet mod Dansk
Arbejdsgiverforening for DIO II på egne vegne og
for ISS Facility Services A/S samt for HORESTA for
ISS Hotel & Event Services A/S.
Der var ikke arbejdsretlig identitet mellem moderog datterselskab, og datterselskabet var derfor
ikke forpligtet af den af moderselskabet indgåede
overenskomst.Spørgsmålet var, om ISS Facility
Services havde startet virksomhed i form af
hotelrengøring i sit datterselskab ISS Hotel &
Event Services med det formål at unddrage sig
sine overenskomstmæssige forpligtelser i
henhold til den gældende overenskomst mellem
DIO II samt 3F og Serviceforbundet
(Serviceoverenskomsten), og om der som følge
heraf skulle statueres arbejdsretlig identitet
mellem de to selskaber. ISS Hotel & Event
Services havde, inden aktiviteten i selskabet blev
påbegyndt, meldt sig ind i HORESTA Arbejdsgiver
og var derfor omfattet af HORESTA
overenskomsten. Arbejdsretten fandt, at der var
tale om to selvstændige og klart adskilte enheder
med hver sit forretningskoncept, som måtte
anses for driftsmæssigt begrundet i almindelige
branchemæssige forhold, og at der heller ikke i
øvrigt var godtgjort omstændigheder, som kunne
begrunde, at ISS Facility Services'
overenskomstmæssige forpligtelser skulle
udstrækkes til at gælde for ISS Hotel & Event
Services.
Den 24. september 2015 (AR2013.0458 og
AR2013.0760)
Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles
Forbund mod Dansk Arbejdsgiverforening for DIO
II for AlliancePlus A/S.
4
Overtagelse af medarbejdere var omfattet af
virksomhedsoverdragelsesloven, og virksomheden
skulle derfor betale skyldig løn mv. til to
medarbejdere.
Hovedspørgsmålet var, om AlliancePlus´
hjemtagelse af opgaven med rengøring i metroen
fra sin underleverandør, Ren M, og overtagelse af
26 af virksomhedens godt 50 medarbejdere, var
omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, og
om AlliancePlus som følge heraf havde pligt til at
betale skyldig løn mv. på overdragelsestidspunktet til to medarbejdere. Der var
endvidere spørgsmål om opgørelsen af kravet.
Arbejdsretten fandt, at den overtagne
medarbejderstab udgjorde en organiseret helhed
af lønmodtagere, som havde varetaget opgaven i
fællesskab, hvilket gjorde det muligt at udøve en
økonomisk virksomhed med et selvstændigt
formål, og at der herefter klart var tale om
virksomhedsoverdragelse efter virksomhedsoverdragelsesloven. De rejste krav på betaling af
skyldig løn mv. kunne derfor gøres gældende
over for selskabet. Arbejdsretten fandt
endvidere, at klagers opgørelse af kravet efter de
konkrete omstændigheder kunne lægges til
grund.
Retsformandsafgørelser
Den 19. marts 2015 (AR2013.0657)
Landsorganisationen i Danmark for CO-industri
mod Dansk Arbejdsgiverforening for DI for
Maskinfabrikken Buma ved Kenneth Bøvadt.
Bodsforlig ikke bortfaldet som følge af manglende
rettidig opfyldelse.
En virksomhed havde begået brud på
overenskomstbestemmelser om Industriens
Uddannelsesfonde ved manglende indberetning
af lønsummer for 2011 og manglende indbetaling
af uddannelsesfondsbidrag for 2. halvår 2012 på
3.215,17 kr. Ved forlig indgået på et fællesmøde
den 18. april 2013, hvor virksomheden i øvrigt
oplyste, at lønsummen for 2011 var 0 kr., blev
den pålagt at betale de skyldige fondsbidrag og
en bod på 4.000 kr. inden 14 dage Boden blev
imidlertid først betalt den 13. maj og
fondsbidraget den 14. november, angiveligt fordi
virksomhedens bogholder havde opfattet forliget
således, at bidraget var indeholdt i de 4.000 kr.
Lønmodtagersiden gjorde på den baggrund
gældende, at forliget var bortfaldet som følge af
for sen opfyldelse og indbragte sagen for
Arbejdsretten med endeligt krav om betaling af
en bod på 10.250 kr. (med henvisning til
overenskomstparternes såkaldte
håndteringsaftale opgjort som en bod på 3.000
kr. for den manglende (for sene) indberetning af
lønsummer for 2011 og en bod på 8.250 kr. for
den manglende (for sene) indbetaling af
uddannelsesfondsbidrag for 2. halvår 2012, idet
virksomheden på det tidspunkt, hvor den
manglende og indbetaling af det her omhandlede
fondsbidrag blev konstateret angiveligt heller
ikke havde betalt fondsbidrag for 2. halvår 2011
og 1. halvår 2012, samt en bod på 3.000 kr. for
brud på de fagretlige regler ved ikke at efterleve
fællesmødereferatet, alt med fradrag af de
betalte 4.000 kr.). Arbejdsgiversiden, der
oprindeligt havde været af den opfattelse, at der
ikke var mulighed for at indbringe spørgsmålet
om manglende efterlevelse af et eksegibelt forlig
for Arbejdsretten, nedlagde påstand om
frifindelse mod betaling af en bod på 3.000 kr.
Retsformanden bemærkede indledningsvis, at det
følger af arbejdsretlig praksis, at forsinket
efterlevelse af et forlig, der er indgået mellem
overenskomstens parter på et fællesmøde, udgør
et selvstændigt overenskomstbrud, der kan
udløse bod. Fællesmødereferatet indeholdt intet
forbehold fra lønmodtagersiden om helt eller
delvis bortfald af forliget i tilfælde af forsinket
betaling af det fastsatte beløb, og det kunne ikke
antages på anden måde at have været klart, at
lønmodtagersiden forudsatte, at forliget om
bodens størrelse ville bortfalde, hvis den fastsatte
betalingsfrist blev overskredet. Et forbehold i
referatet om indbringelse for retten måtte
desuden mest nærliggende forstås som sigtende
til muligheden for at klage over selvstændige
overenskomstbrud i tilfælde af manglende eller
forsinket efterlevelse af forliget. Forliget kunne
følgelig ikke anses for bortfaldet. En del af
betalingen skete med ca. 14 dages forsinkelse,
mens det resterende beløb blev betalt med godt
6 måneders forsinkelse på grund af en
misforståelse af forligsteksten. På den baggrund
skulle virksomheden betale en bod på 3.000 kr.
for overenskomstbrud ved forsinket efterlevelse
af fællesmødeforliget.
5
Den 30. april 2015 (AR2014.0345)
Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles
Forbund mod Dansk Arbejdsgiverforening for DI
Overenskomst II for Compass Group Danmark
A/S.
Ikke godtgjort med fornøden sikkerhed, at
afskedigelse var begrundet i anmodning om
kontrolopmåling og dermed udtryk for en
organisationsfjendtlig handling.
I november 2012 blev et ægteægtepar ansat af
en virksomhed som servicemedarbejdere til
rengøring af en skole 30 timer om ugen. Den 1.
maj 2013 overtog en anden virksomhed
rengøringen, og i den forbindelse blev ægteparret
ansat til at gøre rent på skolen 35 timer om ugen.
Da deres arbejdsområde samtidig udvidet,
kontaktede de deres fagforening og oplyste, at de
ikke kunne nå arbejdet inden for den normerede
tid. Den 18. juni blev der holdt møde mellem
fagforeningen ved en faglig sekretær, ægteparret
samt virksomhedens kundechef og serviceleder.
Muligheden for at foretage en kontrolopmåling
drøftedes, og det blev aftalt at den faglige
sekretær efter sommerferien ville indkalde til et
møde med henblik på opmåling. Den 21. juni blev
ægteparret opsagt. Lønmodtagersiden gjorde
gældende, at virksomheden herved havde
handlet organisationsfjendtligt og forbrudt sig
mod hovedaftalens § 1, idet afskedigelsen af
ægteparret alene eller i alt fald til dels skyldtes
anmodningen om kontrolopmåling, som er en
overenskomstmæssig rettighed. Dette støttes af
det forhold, at afskedigelserne fandt sted kun tre
dage efter anmodningen blev fremsat. Den kritik,
der efterfølgende blev anført som begrundelse
for opsigelsen, måtte betragtes som en
efterrationalisering, da den hverken var
underbygget af en skriftlig advarsel eller blev
drøftet på mødet den 18. juni. Arbejdsgiversiden
anførte navnlig, at lønmodtagersiden ikke havde
løftet sin bevisbyrde for, at der skulle være
handlet organisationsfjendtligt fra virksomhedens
side. Opsigelsen af ægteparret var begrundet i, at
kvaliteten af deres arbejde var for dårlig, og at de
trods gentagne påtaler ikke formåede at følge
virksomhedens instruktioner og anvisninger om
arbejdets udførelse. Dette underbyggedes af en
kritisk vurdering af rengøringsstandarden i en
kvalitetsrapport udarbejdet af skolens pedel den
20. juni. Retsformanden bemærkede, at
opsigelsen af ægteparret skete i påfaldende nær
tidsmæssig sammenhæng med, at de igennem
deres fagforening havde fremsat anmodning om
kontrolopmåling af deres rengøringsområde.
Efter bevisførelsen, herunder de afgivne
forklaringer om baggrunden for, at opsigelsen
skete i forbindelse med skolens
sommerferielukning, og den kritiske vurdering af
rengøringsstandarden i kontrolrapporten, fandt
retsformanden imidlertid ikke, at
lønmodtagersiden med den fornødne sikkerhed
havde godtgjort, at opsigelserne var begrundet i,
at ægteparret havde påberåbt sig
overenskomstens bestemmelser om
kontrolopmåling, og hun fandt det herefter ikke
godtgjort, at opsigelsen var udtryk for en
organisationsfjendtlig handling.
Den 6. august 2015 (AR2014.0305)
Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metal
mod Grome Automobiler ApS.
Værkfører havde ikke fuldmagt til at indgå
overenskomst, og klager blev pålagt at betale
sagsomkostninger til indklagede.
Spørgsmålet var, om en værkfører havde
fuldmagt til at indgå overenskomst med Dansk
Metal, således at det anpartsselskab, han var
ansat i, blev forpligtet til at indbetale pension til
en medarbejder i henhold til overenskomsten.
Værkføreren havde ikke fået bemyndigelse til at
indgå overenskomst, og Arbejdsretten nåede
frem til, at værkføreren ikke i kraft af sin stilling i
selskabet havde fuldmagt til at indgå overenskomst på selskabets vegne, idet der var tale
om en usædvanlig disposition. Virksomheden var
forholdsvis lille. Værkføreren havde alene
bemyndigelse til at indkøbe værktøj for 50.000
kr., og han kunne ikke ansætte nyt personale
uden forudgående drøftelse med virksomhedens
daglige leder. Selskabet var ikke i øvrigt bundet af
overenskomsten og blev derfor frifundet. Da der
ikke var noget overenskomstforhold mellem
parterne, fandtes klager, der havde tabt sagen,
for Dansk Metal at skulle erstatte indklagedes
advokatomkostninger med et passende beløb,
som blev fastsat til 25.000 kr.
6
Den 11. september 2015 (AR2015.0089)
Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles
Forbund mod GLS-A.
Manglende deltagelse i organisationsmøde
udgjorde ikke overenskomstbrud.
GLS-A's manglende deltagelse i
organisationsmøde udgjorde ikke
overenskomstbrud, da den underliggende tvist
angik en uorganiseret arbejdsgiver, og da der ikke
efter overenskomsten var pligt til at medvirke til
faglig voldgift til afklaring af principielle
uenigheder mellem parterne.
Tjenestemandsretten
Afgørelsens fulde tekst kan ses på
www.arbejdsretten.dk
Den 17. september 2015 (TR2014.0005)
Akademikerne for Hovedorganisationen af
Officerer i Danmark mod
Moderniseringsstyrelsen.
Bod for brud på aftalen om klassificering af nyoprettede tjenestemandsstillinger i forbindelse
med klassificeringen af en nyoprettet stilling som
chef for Operationsstaben i Forsvaret.
Spørgsmålet var, om Moderniseringsstyrelsen
havde overtrådt aftalen af 20. juni 1995 om
klassificering af nyoprettede
tjenestemandsstillinger § 1 ved
Forsvarsministeriets bemanding af en nyoprettet
stilling som chef for Operationsstaben før stillingens endelige klassificering. Tjenestemandsretten
bemærkede, at Finansministeriet eller det ministerium, der er bemyndiget hertil efter § 1, stk. 1
og 2, i klassificeringsaftalen af 20. juni 1995, skal
udarbejde forslag til klassificering af nyoprettede
tjenestemandsstillinger, som sendes til vedkommende centralorganisation eller den tilsluttede
organisation, som centralorganisationen har
bemyndiget hertil. Forslaget anses, jf. aftalens §
1, stk. 3, for godkendt, hvis ingen
centralorganisation indenfor en frist på tre uger
har meddelt, at den ønsker særskilt forhandling
om stillingens klassificering. Tjenestemandsretten
lagde til grund, at der mellem parterne var
enighed om, at klassificeringsaftalen skal forstås
således, at en nyoprettet stilling først kan opslås
eller besættes, når den er klassificeret,
medmindre andet er aftalt, men at aftalen ikke er
til hinder for, at stillingens funktion kan varetages
af en fungerende i stillingen, indtil stillingen er
blevet endeligt klassificeret. På baggrund af
indholdet af nogle mails, herunder en mail fra
Forsvarsministeriets øverste ledelse, fandt
Tjenestemandsretten, at der var skabt en
formodning for, at der var sket en udpegning i
stillingen forud for stillingens endelige
klassificering, og at det herefter måtte påhvile
Moderniseringsstyrelsen at godtgøre, at dette
ikke var tilfældet. Tjenestemandsretten fandt
endvidere, at Moderniseringsstyrelsen ikke havde
løftet denne bevisbyrde, og at der som følge
heraf forelå et brud på klassificeringsaftalen. Da
bruddet ikke kun var af ordensmæssig karakter,
og da det var en skærpende omstændighed, at
der på samme tidspunkt blev ført forhandlinger
mellem parterne om andre brud på
klassificeringsaftalen, som resulterede i, at
Moderniseringsstyrelsen forligsmæssigt
accepterede at betale en bod på 150.000 kr., blev
den forskyldte bod efter en samlet vurdering fastsat til 150.000 kr.
Faglige voldgiftsretter
Afgørelsernes fulde tekst kan ses på
www.arbejdsretten.dk
Fortolkningsspørgsmål mv.
Overenskomster med DI:
Overenskomst I
Kendelse af 25. marts 2015
FV2014.0086 Børge Dahl
Fagligt Fælles Forbund mod DI Overenskomst
I/ATL.
Fortolkning af transport- og logistikoverenskomstens dagrenovationsoverenskomst.
(om anvendelsesområdet er fastlagt ud fra arten
af det, der bortskaffes, eller ud fra måden, hvorpå
bortskaffelse sker)
Kendelse af 25. marts 2015
FV2014.0162 Børge Dahl
CO-industri for Dansk El-Forbund mod DI
Overenskomst I for JKS A/S.
Fortolkning af og afgørelse i henhold til
industriens overenskomst (om vikarbureau havde
7
pligt til at oplyse berørte lønmodtagere om
størrelsen af jobformidlingshonorar, som det tog
ved fastansættelse i kundevirksomhed inden for
de første ugers vikariat)
Kendelse af 8. maj 2015
FV2014.0172 Børge Dahl
CO-industri for Dansk Metal for Klub 537,
flymekanikere, mod DI Overenskomst I ved DI for
Scandinavian Airlines System Danmark A/S.
Fortolkning og afgørelse i henhold til industriens
funktionæroverenskomst (om arbejdet i
nyoprettede stillinger som quality inspector var
omfattet af overenskomsten eller falder uden for
denne, fordi det har karakter af særlig betroet
arbejde som led i virksomhedens ledelse)
Forlig efter tilkendegivelse af 24. juni 2015
FV2014.0169 Thomas Rørdam
HK Privat mod DI Overenskomst I ved DI for SAS
Ground Handling Denmark A/S.
Fortolkning (om en organisationsændring, som
bl.a. medførte, at en enhed blev overført fra
Konsortiet til Ground Handling, indebar, at
medarbejderne dér blev omfattet en bestemmelse
i et bilag til sidstnævntes overenskomst, som
giver ret til i hver 2-ugers skifteperiode at afholde
én sammenhængende lørdag/søndags frihed)
Kendelse af 13. juli 2015
FV2015.0019 Børge Dahl
CO-industri for 3F Industrigruppen for et antal
medlemmer mod DI Overenskomst I ved DI for
Areco Profiles A/S.
Fortolkning af og afgørelse i henhold til
industrienes overenskomst (om ikke blot en
tillidsrepræsentant, men også en
talsrepræsentant for medarbejderne skal være
medlem af et forbund under CO-industri, samt om
gyldigheden af lokalaftale indgået med en person
uden fornøden kompetence)
Kendelse af 13. juli 2015
FV2014.0063 Børge Dahl
CO-industri for Dansk Metal for et medlem mod
DI Overenskomst I ved DI for PPP Vikarer A/S
under konkurs.
Fortolkning af og afgørelse i henhold til
industriens overenskomst (om det strider mod
overenskomsten at aftale udsendelse af vikar til
jobs af en dags varighed, og om der er mulighed
for at etablere ansættelsesforhold, som løber over
længere tid, men samtidig anses for opsagt fra
dag til dag, samt om successive udsendelser til
samme brugervirksomhed konkret var udtryk for
omgåelse)
Andet
Kendelse af 17. juli 2015
FV2015.0045 Børge Dahl
HK Privat mod DI for Tivoli A/S.
Fortolkning af og afgørelse i henhold til partenes
overenskomst (om arbejde den 24. december skal
give tillæg som arbejde på helligdage)
Overenskomster med Dansk Byggeri:
Kendelse af 8. maj 2015
FV2015.0032 Børge Dahl
Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for
virksomheden Arne Mose Hansen.
Fortolkning og afgørelse af parternes
overenskomst og bekendtgørelsen om indretning
af byggepladser mv. (om der skulle betale
skurpenge for mangler ved
velfærdsforanstaltninger)
Kendelse af 25. september 2015
FV2015.0055 Børge Dahl
Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for
Wibskov & Rasmussen A/S.
Fortolkning og afgørelse (om forståelse af
bygningsoverenskomstens bestemmelse om kritik
af arbejde i akkord, og om der som følge af
manglende kritik skal ske udbetaling af en
konkret akkord)
Overenskomst med Dansk Erhverv Arbejdsgiver:
Forlig efter tilkendegivelse af 28. maj 2015
FV2014.0182 Lene Pagter Kristensen (18. maj
2015)
HK/Privat for et medlem mod Dansk Erhverv
Arbejdsgiver for KMD A/S.
Fortolkning (om forståelse af en bestemmelse om
loyalitetsgodtgørelse i en af parterne indgået
tryghedsaftale)
Kendelse af 2. juni 2015
FV2014.0175 Lene Pagter Kristensen, Thomas
Rørdam og Børge Dahl
8
Fagligt Fælles Forbund, Privat Service, Hotel og
Restauration, mod Dansk Erhverv tillige for First
Hotel Copenhagen.
Fortolkning (om hotel i en kæde, som meldte sig
ud af HORESTA med udgangen af 2012 for i
stedet at melde sig ind i Dansk Erhverv, der ikke
har overenskomst med 3F for hotel- og
restaurationsområdet, er omfattet af HORESTAoverenskomsten med de ændringer og
reguleringer, der til enhver tid aftales mellem
denne overenskomsts parter, indtil frigørelse for
overenskomsten sker, eller om 2012-2014
overenskomsten efter at være blevet opsagt er
blevet fornyet i forholdet mellem de udmeldte
hoteller og 3F med de ændringer, som følger af
forligsmandens mæglingsforslag)
Overenskomst med TEKNIQ:
Forlig efter tilkendegivelse af 19. september 2014
FV2013.0171 Jon Stokholm, Børge Dahl og Poul
Sørensen
Dansk El-Forbund mod TEKNIQ for Botjek Eltjek
ApS.
Fortolkning (om udarbejdelse af
elinstallationsrapporter i forbindelse med
huseftersynsordninger er omfattet af
elektrikeroverenskomsten)
Kendelse af 25. juni 2015
FV2015.0021 Jon Stokholm
Blik- og Rørarbejderforbundet mod TEKNIQ for
Enco A/S VVS.
Fortolkning (om rækkevidden af arbejdsgiverens
forpligtelse til at orienter tillidsrepræsentanten i
forbindelse med ophør af lærlingeforhold)
Kendelse af 24. september 2015
FV2015.0110 Jon Stokholm
Blik- og Rørarbejderforbundet mod TEKNIQ.
Fortolkning og afgørelse (om forståelsen af
mæglingsforslags bestemmelse om
lønforhandlinger på den enkelte virksomhed samt
om voldgiftsrettens kompetence)
Andre private arbejdsgiverforeninger:
Forlig efter tilkendegivelse af 9. september 2015
FV2015.0002 Poul Sørensen
Blik- og Rørarbejderforbundet mod
Arbejdsgiverne (tidligere DS Håndværk &
Industri) for Airtjek ApS.
Fortolkning (om timelønnedes ret til zonepenge
tilkommer andre en dem, der udfører
servicearbejde, som i øvrigt ville være omfattet af
rørprislisten eller landspriskuranten for
blikkenslagerarbejde)
Kendelse af 5. oktober 2015
FV2015.0049 Børge Dahl
Fagligt Fælles Forbund, Fødevareforbundet NNF
og Serviceforbundet mod DI på egne vegne og for
Mejeribrugets Arbejdsgiverforening.
Fortolkning (om aftale vedrørende
arbejdsgiverforeningens betaling af årlige beløb
til forbundene alene kunne opsiges til bortfald
sammen med ferieoverenskomsten)
Andre private:
Kendelse af 25. marts 2015
FV2014.0162 Børge Dahl
CO-industri for Dansk El-Forbund mod DI
Overenskomst I for JKS A/S.
Fortolkning af og afgørelse i henhold til
industriens overenskomst (om vikarbureau havde
pligt til at oplyse berørte lønmodtagere om
størrelsen af jobformidlingshonorar, som det tog
ved fastansættelse i kundevirksomhed inden for
de første ugers vikariat)
Forlig efter tilkendegivelse af 17. maj 2015
FV2014.0181 Lene Pagter Kristensen (12. maj
2015)
Dansk Journalistforbund for Børsens
Redaktionelle Medarbejderforening mod
Dagbladet Børsen A/S.
Fortolkning og afgørelse (om mangeårig praksis,
hvorefter redaktionelle medarbejdere har ½ times
daglig betalt frokostpause, kan udledes af
parternes overenskomst eller en kutyme, som kun
kan opsiges sammen med overenskomsten, elle
har støttet sig på en kutyme, som med rette er
opsagt til ophør)
Kendelse af 2. juni 2015
FV2015.0012 Jytte Scharling
Dansk Journalistforbund mod Foreningen af TV2Regioner.
Fortolkning (om forståelsen af bestemmelser om
arbejdstid i parternes overenskomst med
tilhørende protokollat om vagtplanlægning)
9
Statslige overenskomster:
Kendelse af 3. juni 2015
FV2014.0184 Jens Kristiansen
Lærernes Centralorganisation mod
Moderniseringsstyrelsen.
Fortolkning (om undervisningsinstitutioner på
AMU-området har hjemmel til at overføre indtil
80 timer fra skoleåret 2013/14 til 2014/15)
Regionale og kommunale overenskomster:
Forlig efter tilkendegivelse af 16. juni 2015
FV2015.0057 Lars Hjortnæs
Lærernes Centralorganisation mod
Kommunernes Landsforening.
Fortolkning (om lærere og
børnehaveklasseledere, der deltager i lejrskoler er
forpligtede til at være til stede/stå til rådighed på
lejrskolen ud over de højst 13 timer pr. døgn, der
efter arbejdstidsreglerne for
undervisningsområdet kan indgå i opgørelsen
over præsteret arbejdstid)
Spørgsmål om overenskomstbrud mv.
Afgørelse (om lægning af teglsten er
murerarbejde, som i medfør af parternes
overenskomst skal udføres af murersvende)
Overenskomster med TEKNIQ:
Forlig efter tilkendegivelse af 24. februar 2015
FV2015.0006 Jon Stokholm
Blik- og Rørarbejderforbundet mod TEKNIQ for
Ribe VVS A/S.
Afgørelse (om virksomhed havde begået
overenskomstbrud ved at fastsætte
maksimumbeløb for sikkerhedssko)
Regionale og kommunale overenskomster:
Forlig efter tilkendegivelse af 24. juni 2015
FV2014.0174 Thomas Rørdam
KTO, Akademikerne og FOA samt Statskartellet
mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn for
Region Sjælland.
Afgørelse (om medarbejdere på sygehusafdeling
havde fået reel mulighed for at påvirke
beslutningsprocessen i forbindelse med
omfattende besparelser)
Overenskomster med Dansk Byggeri:
Forlig efter tilkendegivelse af 28. maj 2015
FV2015.0010 Poul Sørensen
Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for
Scandcon ApS.
Afgørelse i henhold til bygningsoverenskomsten
(om der har foreligget misforhold ved aflønningen
af polske medarbejdere beskæftiget med
montage af lofter på en byggeplads, således at
virksomhedens lønniveau som helhed har været
væsentligt lavere end lønniveauet på
sammenlignelige virksomheder i branchen)
Spørgsmål om usaglig afskedigelse
Kendelse af 10. juni 2015
FV2015.0011 Tine Vuust
Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for
Bredkærvejens Murer og Beton ApS.
Afgørelse (om virksomheden havde begået brud
på eller omgået overenskomst ved ikke at bruge
murersvende til dele af tagarbejde, der udført i
underentreprise)
Kendelse af 7. maj 2015
FV2014.0187 Lars Hjortnæs
Fagligt Fælles Forbund for et medlem mod GLS-A
for Royal Golf Center A/S Amager.
Afgørelse (om opsigelse af 60 årig
mekaniker/greenkeeper var i strid med
forskelsbehandlingslovens forbud mod
aldersdiskrimination eller var urimelig og ikke
begrundet i den ansattes eller virksomhedens
forhold og dermed i strid med hovedaftalen)
Kendelse af 10. juni 2015
FV2015.0087 Tine Vuust og Tonny Wulff
Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for J.O.
Tagdækning
Private:
Forlig efter tilkendegivelse af 26. marts 2015
FV2014.0148 Lene Pagter Kristensen
CO-industri for Teknisk Landsforbund for et
medlem mod DI Overenskomst I ved DI for Johs.
Pedersens Maskinfabrik A/S.
Afgørelse (om en ansat ved efter arbejdstid at
producere emner på virksomheden, som han
solgte, havde tilsidesat sin loyalitetsforpligtelse
på en sådan måde, at bortvisning var berettiget)
Forlig efter tilkendegivelse af 16. juni 2015
FV 2014.0132/2015.0001 Lene Pagter Kristensen
10
CO-industri for HK Privat for et medlem mod DI
Overenskomst I ved DI for Orbicon A/S.
Afgørelse (om afskedigelse var foretaget i strid
med funktionæroverenskomstens implementering
af alders- og handicapbestemmelserne i
beskæftigelsesdirektivet)
Kendelse af 25. september 2015
FV 2015.0048 Børge Dahl
CO-industri for HK/Privat for et medlem mod DI
for Aviator Airport Services Denmark A/S.
Afgørelse (om bortvisning var i strid med forbud i
overenskomst mod forskelsbehandling på grund
af handicap eller i hvert fald ikke rimeligt
begrundet)
Statslig ansættelse:
Kendelse af 27. oktober 2014
FV2013.0071 Jytte Scharling
DJØF for et medlem mod Finansministeriet,
Moderniseringsstyrelsen, for Skatteministeriet.
Afgørelse (om afskedigelse som led i et større
antal med henblik på frigørelse af lønsum til nye
medarbejdere med særlige kompetencer var
sagligt begrundet som værende i strid med
forbuddet mod forskelsbehandling på grund af
alder eller urimelig i henhold til parternes
overenskomst)
Kendelse af 27. oktober 2014
FV2013.0071 Jytte Scharling
DJØF for et medlem mod Finansministeriet,
Moderniseringsstyrelsen, for Skatteministeriet.
Afgørelse (om afskedigelse som led i et større
antal med henblik på frigørelse af lønsum til nye
medarbejdere med særlige kompetencer var
sagligt begrundet som værende i strid med
forbuddet mod forskelsbehandling på grund af
alder eller urimelig i henhold til parternes
overenskomst)
Kendelse af 27. oktober 2014
FV2013.0071 Jytte Scharling
DJØF for et medlem mod Finansministeriet,
Moderniseringsstyrelsen, for Skatteministeriet.
Afgørelse (om afskedigelse som led i et større
antal med henblik på frigørelse af lønsum til nye
medarbejdere med særlige kompetencer var
sagligt begrundet som værende i strid med
forskelsbehandling på grund af alder eller
urimelig i henhold til parternes overenskomst)
Kendelse af 27. oktober 2014
FV2013.0071 Jytte Scharling
DJØF for et medlem mod Finansministeriet,
Moderniseringsstyrelsen, for Skatteministeriet.
Afgørelse (om afskedigelse som led i et større
antal med henblik på frigørelse af lønsum til nye
medarbejdere med særlige kompetencer var
sagligt begrundet som værende i strid med
forskelsbehandling på grund af alder eller
urimelig i henhold til parternes overenskomst)
Kendelse af 27. oktober 2014
FV2013.0071 Jytte Scharling
DJØF for et medlem mod Finansministeriet,
Moderniseringsstyrelsen, for Skatteministeriet.
Afgørelse (om afskedigelse som led i et større
antal med henblik på frigørelse af lønsum til nye
medarbejdere med særlige kompetencer var
sagligt begrundet som værende i strid med
forskelsbehandling på grund af alder eller
urimelig i henhold til parternes overenskomst)
Kendelse af 27. oktober 2014
FV2013.0071 Jytte Scharling
DJØF for et medlem mod Finansministeriet,
Moderniseringsstyrelsen, for Skatteministeriet.
Afgørelse (om afskedigelse som led i et større
antal med henblik på frigørelse af lønsum til nye
medarbejdere med særlige kompetencer var
sagligt begrundet som værende i strid med
forskelsbehandling på grund af alder eller
urimelig i henhold til parternes overenskomst)
Forlig efter tilkendegivelse af 27. oktober 2015
FV2015.0046 Thomas Rørdam
Ingeniørforeningen for et medlem mod
Moderniseringsstyrelsen for Banedanmark.
Afgørelse (om afskedigelse var rimeligt begrundet
i den ansattes forhold efter ca. 2½ måneds
sygefravær)
Regional og kommunal ansættelse:
Forlig efter tilkendegivelse af 14. januar 2015
FV2014.0121 Børge Dahl
Fagligt Fælles Forbund, Offentlig gruppe, mod KL
for Lolland Kommune.
11
Afgørelse (om afskedigelse kunne anses for
rimeligt begrundet)
Forlig efter tilkendegivelse af 9. marts 2015
FV2014.0129 Lars Hjortnæs, Poul Sørensen og
Børge Dahl
DJØF for et medlem mod Vallensbæk Kommune.
Afgørelse (om afskedigelse var uberettiget)
Kendelse af 15. juni 2015
FV2015.0041 Per Sørensen
Dansk Sygeplejeråd for et medlem mod FaaborgMidtfyn Kommune.
Afgørelse (om afskedigelse af områdeleder ved
hjemmeplejen efter 30 års ansættelse var usaglig)
Kendelse af 3. september 2015
FV2015.0043 Børge Dahl
Danske Fysioterapeuter for et medlem mod
Hillerød Kommune.
Afgørelse (om fysioterapeut med vilje havde givet
et barn en lussing, så bortvisning var berettiget)
Forlig efter tilkendegivelse af 17. september 2015
FV2015.0036 Thomas Rørdam
Socialpædagogernes Landsforbud for et medlem
mod Region Sjælland.
Afgørelse (om erstatning for manglende
opsigelsesvarsel og godtgørelse for urimelig
afskedigelse)
Forlig efter tilkendegivelse af 14. oktober 2015
FV2015.0083 Poul Sørensen
FOA- Fag og Arbejde for 3 medlemmer mod
Viborg Kommune.
Afgørelse (om opsigelsen af medarbejdere på et
plejehjem efter en erklæring om, at de ikke ville
fortsætte ansættelsen under den daglige leder,
havde fornøden saglig begrundelse)
Særligt om tillidsrepræsentanter
Kendelse af 17. juni 2015
FV2015.0037 Tine Vuust
HK/Danmark for et medlem mod 3F Bjerringbro
og Omegn.
Afgørelse (om sanktionen for opsigelse af
tillidsrepræsentant, der ikke var begrundet i
tvingende årsager)
Forlig efter tilkendegivelse af 24. august 2015
FV2014.0127 Lars Hjortnæs
FOA - Fag og Arbejde for et medlem mod
Kommunernes Landsforening for Sønderborg
Kommune.
Afgørelse (om bortvisning af tillidsrepræsentant
med henvisning til tyveri var begrundet i
tvingende årsager)
Formalitetsspørgsmål
Spørgsmålet om voldgiftsrettens kompetence
behandles i en kendelse af 24. september 2015
(FV2015.0110), der er omtalt overfor under
fortolkningsspørgsmål mv./overenskomster med
TEKNIQ
De almindelige domstole
Vestre Landsrets ankedom af 13. februar 2015
(9. afd. B-0986-14)
Prosa, Forbundet af IT-professionelle, som
mandatar for F mod kjeldsen.it ApS.
Bortvisning på grund af for sent fremmøde efter
aftale om ændret mødetidspunkt berettiget.
F's mødetid var i ansættelseskontrakten aftalt til
8.00. På et personalemøde blandt de tekniske
medarbejdere i november 2012 blev imidlertid
aftalt en prøveordning, hvorefter de to tekniske
medarbejdere på skift skulle møde ind kl. 07.45,
tømme mailboksens indbakke for nattens alarmer
og danne sig et overblik over dagens opgaver,
inden supporttelefonen åbnede kl. 08.00. F var
fuldt ud bekendt med denne forsøgsordning og
havde stiltiende havde accepteret, at den blev
iværksat uden varsling efter funktionærlovens
regler. Han var derfor forpligtet til at møde ind kl.
07.45 de dage, hvor han efter vagtplanen havde
supportvagt; og der blev således løbende
udleveret lister over, hvem der havde
supportvagten. Desuagtet overholdt F i en del
tilfælde ikke mødetidspunktet, og hovedsageligt
derfor blev han den 4. april 2013 meddelt en
advarsel. I løbet af de følgende 3 uger kom F for
sent på 4 supportdage, og han blev herefter
bortvist den 23. april 2013. Det er
arbejdsgiverens ret at tilrettelægge arbejdets
udførelse og under iagttagelse af de
ansættelsesretlige regler at fastsætte mødetider
12
for de ansatte, og det er de ansattes pligt at
overholde disse mødetider. Den manglende
overholdelse af mødetiden kunne ikke anses for
bagatelagtig, så det var derfor berettiget at
bortvise F. Henset til at forsøgsordning havde
strakt sig ud over en måned, burde der efter
ansættelsesbevislovens § 4 eller dennes analogi
være sket ændring af F's ansættelsesbevis. Den
manglende ændring har dog ikke givet anledning
til nogen tvist, da F var eller burde være fuldt ud
bekendt med mødetiden og vagtplanerne.
Godtgørelsen i medfør af ansættelsesbevislovens § 6 blev derfor og under hensyn til
sagens omstændigheder i øvrigt fastsat til 1.000
kr.
Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2015 side
1945
Østre Landsrets ankedom af 25. februar 2015
(11. afd. B-212-14)
Dansk Erhverv som mandatar for
Håndværkerforeningen i Kjøbenhavn ved
formand Robert Sørensen mod HK/Danmark som
mandatar for A.
Bortvisning efter manglende efterlevelse af
mødepålæg berettiget.
A's sygemelding udløb i henhold til en udaterede
lægeerklæring senest den 17. februar 2012, og
efter indholdet af lægens oplysninger af 14.
februar 2012 i en mulighedserklæring var A fuldt
ud i stand til at vende tilbage til arbejdspladsen.
Arbejdsgiverens mødepålæg af 20. februar blev
samme dag kl. 13.17 lagt i A's postkasse og var
dermed kommet frem til hendes adresse. I brevet
var det udtrykkeligt anført, at hun skulle møde på
arbejde senest den 21. februar ved normal
arbejdstids begyndelse, og at manglende
fremmøde eller manglende oplysning om lovlig
årsag til manglende fremmøde uden yderligere
advarsler ville medføre bortvisning. A forklarede,
at hun blev bekendt med brevets indhold, da hun
var på vej til sin samleverens bisættelse den 21.
februar. Hun undlod imidlertid at give
arbejdsgiveren meddelelse om sin situation såvel
den 21. som den 22. februar, men rettede i
stedet henvendelse til sin fagforening den 22.
februar, efter hun havde modtaget
arbejdsgiverens bortvisning. Under disse
omstændigheder fandtes A at have gjort sig
skyldig i en så grov misligholdelse af sit
ansættelsesforhold, at bortvisningen var
berettiget.
Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2015 side
1884
Vestre Landsrets ankedom af 14. april 2015 (12.
afd. B-2576-13)
HK/Danmark som mandatar for F mod Zentura
Danmark ApS.
Bortvisning af ansat, der havde meldt sig syg om
fredagen og igen om mandagen, men i
weekenden havde været til et udenbys
arrangement, berettiget.
F sygemeldte sig fredag den 30. marts 2012 kl. 4
pr. sms med den begrundelse, at han og hans søn
lå og kastede op. Samme dag sidst på
eftermiddagen rejste han til København, hvor han
dagen efter deltog i et Top Gear-arrangement og i
øvrigt opholdt sig indtil søndag den 1. april.
Mandag den 2. april kl. 7.39 sendte han endnu en
sms til arbejdsgivere, hvori han bl.a. skrev, at de
desværre begge stadig var syge. Tirsdag den 3.
april kl. 6.19 skrev F pr. sms, at stadig ikke kom,
da det ikke var blevet bedre, og at hans kone nu
også var bukket under. Onsdag den 4. april 2012
kl. 6.32 skrev F pr. sms bl.a., at han desværre
stadig ikke var frisk nok til at komme, og i sms af
9. april kl. 12.42, at skrev F, at han blev nødt til at
sygemelde sig i morgen pga. begyndende stress,
samt at han havde været hos lægen og ville
komme med en update på mail i morgen eller
senest onsdag. F blev ikke sygemeldt af lægen i
forbindelse med en konsultation den 3. april
2012, og den fremlagte journaludskrift indeholdt
ikke oplysninger fra lægen om, hvorvidt F var
uarbejdsdygtig på grund af sygdom den 30. marts
og 2. april 2012. I journaludskriften var anført, at
lægen tilrådede, at F kontaktede sin fagforening,
og at en a-kasseattest eventuelt kunne komme
på tale. På denne baggrund og under
hensyntagen til bevisførelsen i øvrigt kunne det
ikke lægges til grund, at F den 30. marts og 2.
april 2012 på grund af sygdom var ude af stand til
at udføre sit arbejde, og han måtte derfor anses
for udeblevet uden lovlig grund. Landsretten
tiltrådte herefter, at bortvisningen var berettiget.
Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2015 side
2662
13
Vestre Landsrets ankedom af 20. april 2015 (3.
afd. B-2101 og 2102-13)
Uddannelsesforbundet som mandatar for H og L
mod Lær Dansk Herning.
Ansættelser var omfattet virksomhedsoverdragelsesloven, og det blev hverken tillagt
betydning, at medarbejderne havde accepteret
ikke at bevare deres anciennitet, eller at den ene
havde opsagt sin stilling for først måneden efter
at blive ansat hos den ny arbejdsgiver.
Landsretten lagde til grund, at Sprogcenter Syd
var organiseret som en selvstændig økonomisk
enhed, der havde eget budget, egen ledelse og
egne ansatte, der varetog undervisningen i dansk
som fremmedsprog. Efter udbuddet af
danskundervisningen overtog Lærdansk
Sprogcenter Syds aktiviteter. Landsretten lægger
endvidere som ubestridt til grund, at et meget
betydeligt antal af lærerne fra Sprogcenter Syd fik
ansættelse ved Lærdansk, at en del af
undervisningen foregik i samme lokaler, og at
lærerne på samme måde som tidligere havde en
høj grad af frihed til selvstændigt at tilrettelægge
og udføre deres arbejdsopgaver. Efter en samlet
vurdering udgjorde Lærdansks overtagelse af
Sprogcenter Syds aktiviteter herefter en
overførsel af en økonomisk enhed, der havde
bevaret sin identitet, og som derfor var omfattet
af virksomhedsoverdragelsesloven. Det kunne
ikke tillægges betydning, at H og L i forbindelse
med deres ansættelse ved Lærdansk accepterede
ikke at bevare ancienniteten, og det kunne efter
oplysningerne i sagen heller ikke bringe forholdet
ud af beskyttelsen efter
virksomhedsoverdragelsesloven, at L selv havde
opsagt sin stilling pr. 1. juli 2011 og først blev
ansat hos Lærdansk den 1. august. Herefter tog
landsretten appellanternes påstande til følge,
således at Lærdansk skulle anerkende, H og L´
anciennitet skulle regnes fra henholdsvis 2008 og
1997.
Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2015 side
2670
Vestre Landsrets ankedom af 5. maj 2015 (9.
afd. B-1213-13)
Ligebehandlingsnævnet som mandatar for K mod
Uddannelsescenter Holstebro.
Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven til
muslimsk kvinde, der måtte afbryde uddannelse
til ernæringsassistent, da hun ikke kunne blive
fritaget for at smage på retter med svinekød.
K havde ved sin forklaring og en fremlagt
lydoptagelse af en samtale den 30. august 2010
bevist, at Uddannelsescentret som betingelse for,
at hun kunne gennemføre uddannelsen til
ernæringsassistent, stillede krav til hende om, at
hun smagte på svinekød. Da K af religiøse årsager
ikke ville smage på svinekød, udgjorde et sådant
krav en indirekte forskelsbehandling, jf.
forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3. Det fremgår
af en udtalelse af 3. februar 2011 fra
Undervisningsministeriet, at Uddannelsescentret
ikke kunne stille krav om, at K skulle smage på
svinekød, og det fremgår af svarene på K's
forespørgsler til flere tilsvarende skoler, at de
ikke stiller et sådant krav. Uddannelsescentrets
krav var derfor ikke objektivt begrundet i et
sagligt formål eller hensigtsmæssigt og
nødvendigt. Det var uden betydning for
spørgsmålet, om forskelsbehandlingsloven er
overtrådt, hvorvidt Uddannelsescentret på grund
af K store fravær kunne have nægtet hende at
fuldføre uddannelsen, og hvorvidt fraværet i sig
selv gav K problemer med uddannelsen.
Uddannelsescentret havde herefter handlet i
strid med forskelsbehandlingsloven, og
overtrædelsen af forskelsbehandlingsloven havde
betydet, at K ikke kunne gennemføre sin
uddannelse. På baggrund af dette blev
godtgørelsen til K udmålt til 40.000 kr.
Gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2015 side
2984
Højesterets dom af 4. juni 2015 (69/2014)
Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B
mod DI som mandatar for DS Smith Packaging
Denmark A/S.
Forskelsbehandling af ansatte på grund af
foreningsmedlemskab var lovlig
A og B var ikke medlemmer af en
overenskomstbærende fagforening. Derfor fik de
under sygefravær alene sygeløn svarende til
satsen for sygedagpenge, mens ansatte, der var
medlemmer af en overenskomstbærende
fagforening, fik sygeløn svarende til satsen for
sygedagpenge med tillæg af supplerende
14
sygehjælp. Højesteret fastslog, at denne
forskelsbehandling på grund af
foreningsmedlemskab ikke var i strid med
foreningsfrihedsloven eller Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 11.
Landsretten var nået til samme resultat.
Med rettens tilladelse gengivet efter
www.hoejesteret.dk, hvor hele afgørelsen også
kan ses.
Højesterets dom af 9. juni 2015 (138/2014)
HK/Danmark som mandatar for A mod Region
Midtjylland
En arbejdstager havde hverken krav på
erstatning, da ansættelsesforholdet var
annulleret med rette, eller på godtgørelse.
A blev i maj 2010 ansat hos indstævnte region.
Regionen annullerede kort efter ansættelsesforholdet, da det kom frem, at A ikke forud for
ansættelsen havde oplyst, at hun i en længere
periode havde været sygemeldt som følge af
stress, og at hun som følge heraf var blevet opsagt fra sin hidtidige stilling. Sagen angik, om
annulleringen var berettiget, samt om regionen i
forbindelse med annulleringen havde krænket A’s
rettigheder efter helbredsoplysningsloven eller
tilsidesat regler om partshøring. Højesteret
fastslog, at annulleringen af ansættelsesforholdet
var berettiget, og at A derfor ikke var berettiget
til erstatning. Højesteret lagde navnlig vægt på, at
A havde overtrådt sin oplysningspligt efter
helbredsoplysningslovens § 6 ved ikke at oplyse
regionen om sin sygemelding, og at A i øvrigt
havde handlet svigagtigt ved at tilvejebringe
regionen en opfattelse af, at hun var aktiv i
uopsagt stilling. Højesteret fastslog endvidere, at
der ikke var sket tilsidesættelse af A’s rettigheder
efter helbredsoplysningsloven eller af reglerne
om partshøring. A var således heller ikke
berettiget til godtgørelse for disse forhold.
Landsretten var nået til samme resultat.
Med rettens tilladelse gengivet efter
www.hoejesteret.dk, hvor hele afgørelsen også
kan ses.
Sø- og Handelsrettens dom af 18. juni 2015 (F-714) 3 juridiske og 2 sagkyndige dommere
HK/Danmark som mandatar for A mod Benzin- og
Oliebranchens Arbejdsgiverforening for Statoil
Fuel & Retail A/S.
Overenskomstmæssig aflønning af ansat under
25 år, der var tilmeldt en SU-berettiget
uddannelse og ikke arbejdede over 15 timer pr.
uge, stred ikke mod forskelsbehandlingslovens
aldersdiskriminationsforbud
Spørgsmålet var, om aflønning i
overensstemmelse med servicestationsoverenskomstens § 2, stk. 2, var ugyldig i medfør
af forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, jf. § 5a,
stk. 1, eller aldersgrænsen kunne opretholdes i
medfør af lovens § 5a, stk. 3, hvorefter gældende
aldersgrænser fastsat eller aftalt i henhold til
kollektive aftale og overenskomster kan
opretholdes, hvis de er objektivt og rimeligt
begrundet i et legitimt formål inden for
rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde
det pågældende formål er hensigtsmæssige og
nødvendige. Retten fandtes at have kompetence
til at behandle sagen, da den drejede sig om,
hvorvidt et ansættelsesvilkår var i strid med
forskelsbehandlingsloven, og det kunne ikke føre
til andet resultat, at vilkåret fremgik af en
kollektiv overenskomst. Da
overenskomstbestemmelsen alene angår
manglende betaling af servicestationstillæg og
betaling af lavere tillæg for arbejde på de
tidspunkter, hvor unge under 25 år under
uddannelse almindeligvis har mulighed for at
arbejde, fandt retten ikke grundlag for at fastslå,
at den gik videre end nødvendig for at opnå
formålet om at fremme den erhvervsmæssige
integration af de pågældende unge.
Virksomheden blev derfor frifundet.
Kan ses på www.soeoghandelsretten.dk.
Dommen er anket til Højesteret.
Højesterets dom af 23. juni 2015 (25/2014)
Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for
Pro Display A/S under konkurs mod HK Danmark
som mandatar for A.
120-dages reglen kunne anvendes i forbindelse
med opsigelse af en handicappet funktionær
15
A havde pådraget sig en piskesmældslæsion ved
en færdselsulykke og var i denne forbindelse
sygemeldt i tre uger. Herefter arbejdede hun i
sædvanligt omfang på fuld tid i 10 måneder, indtil
hun efter råd fra sin læge blev deltidssygemeldt.
Under deltidssygemeldingen blev hendes
arbejdsopgaver begrænset. To måneder senere
blev hun fuldtidssygemeldt og var sygemeldt,
indtil hun blev opsagt med henvisning til 120dages reglen i funktionærlovens § 5, stk. 2.
Højesteret fandt, at A på opsigelsestidspunktet
måtte anses for at have et handicap. Det var dog
ikke godtgjort, at arbejdsgiveren, der ikke var
blevet gjort bekendt med indholdet af to
speciallægeerklæringer om A’s helbred, på
opsigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at
A’s sygdom havde medført et handicap. Der var
derfor ikke grundlag for at fastslå, at
arbejdsgiveren havde tilsidesat sine
tilpasningsforpligtelser efter
forskelsbehandlingsloven. Højesteret udtalte
endvidere, at beskæftigelsesdirektivets forbud
mod forskelsbehandling på grund af handicap
ikke er til hinder for anvendelse af 120-dages
reglen. A’s handicaprelaterede fravær kunne
således medregnes ved opgørelsen af de 120
sygedage. Der var ikke grundlag for godtgørelse
efter funktionærlovens § 2 b. Højesteret ændrede
dermed Sø- og Handelsrettens afgørelse.
Med rettens tilladelse gengivet efter
www.hoejesteret.dk, hvor hele afgørelsen også
kan ses.
Højesterets dom af 7. august 2015 (76/2014)
HK Danmark som mandatar for A mod B A/S.
Ferielovens udgangspunkt kunne fraviges ved
aftale i ansættelseskontrakt.
Sagen angik, om A havde ret til feriegodtgørelse i
forbindelse med, at hun blev opsagt fra en stilling
som indkøbsassistent i B A/S. Sagens centrale
spørgsmål var, om parterne allerede ved
ansættelsesforholdets begyndelse kunne aftale
en fravigelse af ferielovens varslingsregler
vedrørende afholdelse af hovedferie i
opsigelsesperioden. Højesteret udtalte, at en
sådan fravigelse kunne aftales allerede ved
indgåelsen af ansættelseskontrakten. Sø- og
Handelsretten var nået til samme resultat.
Med rettens tilladelse gengivet efter
www.hoejesteret.dk, hvor hele afgørelsen også
kan ses.
Højesterets dom af 11. august 2015 (104/2014)
Dansk Erhverv Arbejdsgiver som mandatar for
Skibby Supermarked A/S mod HK/Danmark som
mandatar for A.
Arbejdsgiver havde tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse.
A, der var ansat i et supermarked, fik konstateret
leddegigt. Sygdommen medførte væsentlige
funktionsbegrænsninger. A blev efter længere
tids sygefravær opsagt efter 120-dages reglen.
Højesteret lagde til grund, at arbejdsgiveren
vidste eller burde vide, at A led af en sygdom, der
indebar et handicap, og at arbejdsgiveren derfor
var forpligtet til at træffe hensigtsmæssige
foranstaltninger i henhold til
forskelsbehandlingsloven for at give A adgang til
fortsat beskæftigelse. Højesteret udtalte, at 120dages reglen i funktionærloven ikke kan
anvendes, hvis et sygefravær er en følge af, at
arbejdsgiveren har undladt at træffe
hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger efter
forskelsbehandlingsloven. Da arbejdsgiveren ikke
havde overholdt denne forpligtelse, og da det
måtte lægges til grund, at A’s sygefravær kunne
have været afværget helt eller delvist med
sådanne foranstaltninger, var betingelserne for at
anvende 120-dages reglen ikke opfyldt på
opsigelsestidspunktet. A blev herefter tilkendt
erstatning for løntab samt en godtgørelse efter
forskelsbehandlingsloven, som efter en samlet
vurdering blev fastsat til et beløb svarende til 9
måneders løn. Ved beregningen af løntabet skete
der fradrag for sygedagpenge, som A havde
modtaget efter udløbet af
minimalerstatningsperioden.
Med rettens tilladelse gengivet efter
www.hoejesteret.dk, hvor hele afgørelsen også
kan ses.
Højesterets dom af 15. september 2015
(118/2014)
Codan Forsikring A/S mod A.
En lønmodtager havde krav på feriegodtgørelse
under sygdom ved udbetaling af erstatning for
tabt arbejdsfortjeneste.
16
En lønmodtager var involveret i en trafikulykke i
februar 2010 og blev afskediget fra sin
arbejdsplads på grund af sygefravær til fratræden
med udgangen af august 2011.
Ansvarsforsikringsselskabet udbetalte tabt
arbejdsfortjeneste i perioden fra fratrædelsen, og
frem til der i december 2013 kunne skønnes over
lønmodtagerens fremtidige erhvervsevne.
Forsikringsselskabet afviste dog at betale
feriegodtgørelse med 12,5 % svarende til fem
ugers ferie og 2,5 % svarende til den 6. ferieuge,
ligesom forsikringsselskabet afviste at indbetale
arbejdsgiverandelen af ATP-bidraget. Højesteret
udtalte, at feriegodtgørelse er en del af det
arbejdsvederlag, som optjenes i et
ansættelsesforhold, og dermed også en del af
den arbejdsfortjeneste, som kan kræves erstattet
efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1. Dette
gælder, selv om der er tale om en lønandel, der
er karakteriseret ved som udgangspunkt at være
øremærket til afholdelse af ferie. Har en
lønmodtager været forhindret i at afholde sin
ferie på grund af sygdom, har lønmodtageren ret
til at få udbetalt feriepengene for den ikke
afholdte ferie. Det gælder endvidere, uanset om
lønmodtageren har ret til ferie og
feriegodtgørelse eller har ret til løn under ferie og
ferietillæg. Højesteret tiltrådte derfor, at
lønmodtageren efter sin fratræden, og indtil der
kunne skønnes over hendes fremtidige
erhvervsevne, var berettiget til erstatning efter
erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, for
feriegodtgørelse med 12,5 % af lønnen og
betaling for den 6. ferieuge med 2,5 %. Det kunne
ikke føre til et andet resultat, at lønmodtageren i
forbindelse med sin fratræden modtog
feriegodtgørelse fra sin tidligere arbejdsgiver for
en periode frem til fratrædelsen. Endvidere
fastslog Højesteret, at lønmodtageren var
berettiget til erstatning for arbejdsgiverandelen
af ATP-bidraget. Landsrettens flertal var nået til
samme resultat.
Med rettens tilladelse gengivet efter
www.hoejesteret.dk, hvor hele afgørelsen også
kan ses.
Højesterets kendelse af 26. oktober 2015
(259/2014)
Professionshøjskolen University College
Nordjylland mod Kristelig Fagforening som
mandatar for A.
Afslag på præjudiciel forelæggelse i sag om
afskedigelse af gravid medarbejder.
Ved finansloven for 2011 blev
Professionshøjskolen University College
Nordjylland (UCN) pålagt en række
besparelseskrav. Kravene førte til, at UCN traf
beslutning om at afskedige en række
medarbejdere, herunder A. Inden beslutningen
blev meddelt, fortalte A, at hun var gravid. I
perioden mellem opsigelsestidspunktet og
fratrædelsestidspunktet blev der slået en stilling
op, som A var kvalificeret til. A blev ikke forsøgt
omplaceret til stillingen. Sagen angik, om UCN
ved afskedigelsen af A overtrådte ligebehandlingslovens § 9. Et spørgsmål i den forbindelse
var, om UCN havde haft pligt til at omplacere A til
stillingen opslået mellem opsigelsestidspunktet
og fratrædelsestidspunktet. Under forberedelsen
af sagen for Højesteret anmodede A om, at der
blev stillet præjudicielle spørgsmål til EUDomstolen om rækkevidden af en eventuel
omplaceringspligt efter EU-retten, herunder i
medfør af ligebehandlingsdirektivet. Højesteret
fastslog, at ligebehandlingsdirektivet ikke
indeholder en ikke en pligt til positiv
særbehandling af gravide medarbejdere,
herunder i forhold til at undersøge muligheden
for omplacering som alternativ til afskedigelse.
Spørgsmålet om omplacering kan imidlertid indgå
i den bevisvurdering, som det tilkommer de
nationale domstole at foretage som led i
vurderingen af, om forbuddet mod
forskelsbehandling af gravide er overtrådt.
Højesteret afslog derfor anmodningen.
Med rettens tilladelse gengivet efter
www.hoejesteret.dk, hvor hele afgørelsen også
kan ses.
Højesterets dom af 28. oktober 2015 (23/2015)
3F som mandatar for A mod ISS Facility Services
A/S og Claus Tingstrøm A/S.
17
Opsigelse af medarbejder i forbindelse med
leverandørskifte var ikke i strid med virksomhedsoverdragelsesloven.
Sagen angik, om opsigelsen af
kantinemedarbejderen A i forbindelse med et
leverandørskifte var i strid med
virksomhedsoverdragelsesloven. Parterne var
navnlig uenige om, hvorvidt ISS Facility Services
A/S’ overtagelse af kantinedriften hos KPMG fra
A’s arbejdsgiver Claus Tingstrøm A/S var omfattet
af virksomhedsoverdragelsesloven. Sø- og
Handelsretten var kommet frem til, at forholdet
ikke var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.
Virksomhedsoverdragelsesloven skulle fortolkes i
overensstemmelse med virksomhedsoverdragelsesdirektivet. Det følger af direktivet,
at der er tale om en virksomhedsoverdragelse,
når der sker ”overførsel af en økonomisk enhed,
der bevarer sin identitet”. Højesteret fastslog, at
virksomhedsoverdragelsesloven ikke fandt
anvendelse i den pågældende situation, hvor ISS
Facility Services A/S vandt udbuddet af KPMG’s
kantinedrift og overtog kantinedriften samtidig
med, at KPMG flyttede til nye lokaler. ISS Facility
Services A/S overtog ikke personale eller
køkkenfaciliteter eller maskiner og udstyr fra
Claus Tingstrøm A/S, der fortsatte med at drive
kantinevirksomhed i de gamle lokaler, hvor
omsætningen efter KPMG’s fraflytning var faldet
med 80 %. Efter en helhedsvurdering af de
faktiske omstændigheder tiltrådte Højesteret, at
der ikke var sket overførsel af en økonomisk
enhed, der bevarede sin identitet. Højesteret
stadfæstede Sø- og Handelsrettens afgørelse.
Med rettens tilladelse gengivet efter
www.hoejesteret.dk, hvor hele afgørelsen også
kan ses.
De fuldstændige domme og andre afgørelser fra
Arbejdsretten samt afgørelser fra faglige
voldgiftsretter kan findes i den elektroniske
Arbejdsretsportal, der udgives af samme forlag
og Schultz i samarbejde med
Dansk Arbejdsgiverforening, samt på
Arbejdsrettens hjemmeside.
Helge Werner
Hovedaftalen
Beskriver baggrunden for de enkelte
bestemmelser i hovedaftalen mellem Dansk
Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i
Danmark og gennemgår de rettigheder og
forpligtelser, der udspringer af aftalen og er
fastlagt ved især Arbejdsrettens praksis.
DA Forlag 2015
499 sider. 499 kr. + moms
Christian Andersen-Mølgaard, Martin Gräs Lind,
Helle Ekmann Jensen og Stig Hansen Nørgaard
Udstationeringsloven
Giver en udførlig gennemgang reglerne
vedrørende levering af tjenesteydelser og
udstationering af arbejdstagere i Danmark med
en fyldig præsentation af den EU-retlige kontekst
og udvikling, herunder det nyligt vedtagne
håndhævelsesdirektiv.
Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2015
383 sider. 925 kr.
Litteratur
Søren Narv Pedersen
Ansatte – ansættelsesretten for funktionærer og
ikke-funktionærer
4. udgave af bogen, der giver en forståelig
vejledning og indføring i arbejdsrettens love og
regler således, at læseren får et billede af hele
regelkomplekset.
Karnov Group 2015
490 side. 748 kr. + moms
Niels Waage
Arbejdsretsloven
3. udgave af kommentaren, der for første gang
gennemgår den gældende lov fra 2008.
Arbejdsrettens praksis er grundigt indarbejdet
med referater af et stort antal domme afsagt
inden for de seneste 30 år.
Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2015
481 sider. 1.100 kr.
Mikael Marstal og Ulrik Mogensen
Lønmodtageres opsigelsesbeskyttelse
Beskriver de regelsæt og væsentlige
overenskomstbestemmelser, der beskytter
lønmodtagere mod opsigelse med hovedvægt på
de bestemmelser, der i dagligdagen giver
anledning til flest tvister.
Karnov Group 2015
262 sider. 480 kr. + moms
18
Jens Kristiansen
The growing conflict between European
uniformity and national flexibility
En bearbejdet version af forfatterens bog fra
2013 om aftalemodellen og dens europæiske
udfordringer med opdateret analyse af både EUDomstolens og danske domstoles praksis.
Jurist- og Økonomforbundet Forlag 2015
291 sider. 800 kr.
Artikler
Peter Blume
Arbejdsgiverens adgang til ansattes e-post
Kommenterer med udgangspunkt i Højesterets
dom af 4. februar 2015 (gengivet i Ugeskrift for
Retsvæsen 2015 side 1525 og omtalt i Nyt om
Kollektiv Arbejdsrets maj-nummer) spørgsmålet
om, under hvilke betingelser en arbejdsgiver kan
læse ansattes e-post. Dommen giver yderligere
anledning til at behandle spørgsmålet om den
moderne teknologis betydning for ansattes
loyalitetspligt.
Ugeskrift for Retsvæsen 2015 B side 229
Christensen (udvalgte problemstillinger omkring
tjenstlige forhør i tjenestemandssager i
kommuner og regioner), Finn Schwarz (om
markedsføringslovens § 1 er uden relevans i
ansættelsesforhold), Henrik Karl Nielsen
(lovforslaget om ansættelsesklausuler kan blive
bedre af at ligge), Bo Enevold Uhrenfeldt
(godtgørelsesniveauet ved afskedigelser i strid
med forskelsbehandlingsloven) Maria Helbo
Holck og Tommy Angermair (seneste nyt om
beskyttelsen af gravide ved stillingsnedlæggelse),
Nilgün Aydin (HR-jura som ledelsesværktøj) samt
Anders Etgen Reitz og Søren Hessellund Klausen
(reglerne inden for psykisk arbejdsmiljø bliver
stadig mere komplekse)
hrjura 7. nummer 2015
Thomas Nielsen
Overenskomstdækningen på HK-området under
DA/LO
Behandler den særlige overenskomstmæssige
situation, som 50 pct.-reglen har skabt for HK.
Det gælder såvel i forhold til HK’s mulighed for at
opnå overenskomstdækning som i forhold til
muligheden for at kunne afvise konkurrerende
overenskomstkrav på de områder, hvor
overenskomsten nok ligger hvilende, men endnu
ikke er sat i kraft på grund af manglende
opfyldelse af reglen. Den 20. oktober 2014
afgjorde en faglig voldgift (FV2013.0199) under
indtryk af den historiske og
overenskomstmæssige baggrund for 50 pct.reglens indførelse og fortsatte opretholdelse en
principiel sag om forståelsen af den.
Voldgiftskendelsen kan ses på
www.arbejdsretten.dk.
Juristen 3/2015 side 114
Anton Kraev (redaktør)
HR JURA Magasinet
Det seneste nummer af den elektroniske
udgivelse indeholder artikler af Helle Groth
19