1. No category

DOKNR-10-686
Ref.: IME/ime
E-mail: ime@frinet.dk
Energistyrelsen
Amaliegade 44
2100 København Ø
Att.: se2@ens.dk
cc.: bos@ens.dk; nbv@ens.dk
FRI’s Høringssvar BR 2015
Generelle kommentarer
FRI takker for at være blevet inddraget og hørt i processen om tilblivelsen af det
nye Bygningsreglement, BR 2015. Vi har sat stor pris på muligheden for den aktive
inddragelse og muligheden for at fremføre vores udfordringer med det nuværende
Bygningsreglement.
Generelt gode ændringer
FRI er generelt tilfreds med de ændringer, der er foretaget, særligt ændringerne i
energikravene for både nybyggeri og eksisterende byggeri. For rådgiverne er det af
stor betydning, at de kommende krav har været kendt gennem længere tid. FRI
sætter også pris på genkendeligheden i kravene til renoveringer, og at der etableres
frivillige renoveringsklasser, som vi forventer vil kunne skabe incitamenter til, at
flere bygningsejere vælger at energirenovere ud over lovgivningens krav.
Funktionskrav
FRI støtter generelt brugen af funktionskrav, da funktionskrav efter vores mening
giver mulighed for et innovativt og udviklende byggeri. Vi anerkender dog, at der
er behov for at stille specifikke krav til komponenter, fx i forbindelse med
enkeltudskiftninger. Vi glæder os derfor over, at kravteksterne som hovedregel er
funktionsbaserede og udformet som generelle krav til komponenter, hvor dette er
nødvendigt.
Vejledningstekster kan forveksles med krav
Vejledningstekster kan være rigtig gode til netop at vejlede i, hvordan et krav skal
tolkes, men visse steder fremstår formuleringerne i vejledningsteksten som
specifikke krav. I FRI har vi til tider udfordringer med kommunale
byggesagsbehandlere, der tolker eksempelsamlinger som krav, hvilket betyder, det
bliver vanskeligt at få byggetilladelse på baggrund af funktionskrav, der ikke følger
de konkrete formuleringer i eksempelsamlinger. Dette forhold risikerer at blive
yderligere forstærket hvis det ikke klart fremgår i en vejledningstekst, at der er tale
20. marts 2015
Side 2 af 18
DOKNR-10-686
om en vejledning og ikke om absolutte krav. Vi vil derfor opfordre til at det
generelt gøres tydeligt, hvorledes vejledningskravet skal bruges, og at gøre særligt
opmærksom på steder, hvor der kan være tvivl.
Overfladetemperatur på vinduer
Der har været stor fokus på forslaget om at fjerne kravet til mindste
overfladetemperatur på vinduer. I FRI spurgte vi en række af de eksperter, der
normalt sidder med denne type emner. Alle de adspurte eksperter mener, ud fra et
fagligt synspunkt, at det er fornuftigt at have et minimumskrav.
I stedet for den fjernede minimumstemperatur er der i BR15 indsat den følgende
formulering ”…ikke må vælges vinduer med så lav overfladetemperatur, at det kan
beskadige vinduerne eller danne skimmelsvamp i et omfang, der medfører
sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima.” Med denne formulering lægger man
ansvaret for at vurdere, hvad der er sundhedsmæssigt utilfredsstillende, over på
rådgivere og håndværkere. Der findes ikke hjælp i BR i form af henvisninger til
relevante standarder eller tilsvarende. Det er ikke tilfredsstillende, specielt ikke i et
felt, hvor der til stadighed kommer nye forskningsresultater. Denne specifikke
formulering risikerer at medføre en fordyrelse af byggeriet i Danmark, da de
overfladetemperaturkrav, som vil blive stillet i et konkret byggeprogram, må
forventes at være skærpet markant, for at sikre overholdelsen af det nye ikkespecifikke overfladetemperaturkrav til vinduer.
I kapitel 7.6 mfl. findes funktionskrav til mindste U-værdier til forskellige
bygningsdele. Listen indeholder dog ikke mindstekrav til vinduer. FRI vil foreslå,
at der i kapitel 7 (7.6 og 7.4) indsættes en mindstekrav, som sikrer, at der ikke
dannes skimmel/kondens på vinduer tilsvarende krav til øvrige bygningsdele. Dette
krav vil således svare til de øvrige funktionskrav for bygningsdele. I FRI deltager vi
gerne i drøftelsen af hvordan et krav kan formuleres hensigtsmæssigt.
Brugervenlighed
Der henvises mange gange i BR til standarder og forordninger mv. For den garvede
bruger er det at lokalisere de forskellige dokumenter ikke noget problem, men der
er nye brugere, der ikke umiddelbart kan finde de forskellige dokumenter eller
definitioner. Vi foreslår derfor, at der oprettes en reference- eller litteraturliste over,
hvor man kan finde/købe de forskellige typer dokumenter. Fra medlemskredsen har
vi endvidere modtaget et konkret fået forslag om, at de relevante niveauer skrives
direkte ind i BR15.
Eref vinduer – for uklar defineret
Eref for vinduer har i BR 10 skabt problemer for FRI’s virksomheder. FRI er
generelt tilhængere af Eref, men der er behov for at definere præcist, hvordan Eref
beregnes, fx er standardrudedefinitionen uhåndterbar og for åben overfor
fortolkninger. Der er desuden, behov for at kunne håndtere store/høje ruder og
curtainwalls, der kræver tykkere rammer. FRI foreslår, at definitionen gøres mere
spefik og illustreres via eksempler.
Side 3 af 18
DOKNR-10-686
Forslag om teknikmøde med ENS om de forskellige krav
FRI vil selvfølgelig meget gerne stille op til en nærmere drøftelse af såvel forslag
som Bygningsreglementet generelt.
Med venlig hilsen
Inge Ebbensgaard
Informationschef
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
Tel: +45 60 77 60 94
Mail: ime@frinet.dk
./. Bilag: Notat BR15 krav i forhold til trækrisiko
Side 4 af 18
DOKNR-10-686
Specifikke kommentarer
Reference
Generelt om
teleinfrastru
ktur
cwl
Kommentar
Der mangler en henvisning til Infrastrukturdirektivet om
implementering teleinfrastruktur i bygninger. Emnet er nu blevet
indskrevet i ”Bekendtgørelse af lov om graveadgang og
ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål” (Graveloven)
fra Erhvervsstyrelsens side. Dette mener vi ikke er
hensigtsmæssigt, da det ikke er naturligt at se i Graveloven for
krav og regler i forbindelse med opførelse af en ny bygning.
Det vil være naturligt, at sådanne krav indgår direkte i
Bygningsgreglementet og at der i det nye BR15 henvises
til ”Infrastrukturdirektivet”, således at det sikres, at bygningens
føringsveje overholder gældende lovgivning.
Alternativt eller sidestillet hermed mener vi også, at der skal være
en henvisning til ”Bekendtgørelse af lov om graveadgang og
ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål” (og dermed
også til Infrastrukturdirektivet).
1.4, stk. 2,
Hvad forstår man ved en ”energisagkyndig”?
nr. 3 og
Definitionen er slettet. - Betyder det, at enhver kan kalde sig
vejlednings- energisagkyndig?
tekst
ime
1.12
ime
3.2.1, stk. 2
axj
Kommunen bemyndiges til at opkræve timebetaling for
myndighedsbehandlingen, hvilket alt i alt sikkert vil give mere
transparens i sagsbehandlingen. Det er dog bekymrende, at der
ikke foreligger en mulighed for at klage over kommunens
tidsforbrug i sagerne, ligesom det, jf. stk 5, kun efterfølgende er
muligt at få udspecificeret et tidsforbrug. En bygherre har dermed
ingen mulighed for at stoppe en myndighedsbehandling, såfremt
denne skulle vise sig at blive uforholdsmæssigt
omkostningskrævende.
Tekst
Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til enheder og til
eventuelle elevatorer i bygningens stueetage (adgangsetage).
Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for
bygningen.
Argumentation
Denne er relevant for bygninger med personophold, men irrelevant
for tekniske bygninger, hvor kørestolsbrugere ikke vil komme. Fx
bygninger omfattet af Tekniske forskrifter, såsom fryselagre og
Side 5 af 18
DOKNR-10-686
fabrikationslokaler. Det er specielt et problem for lokaler, der
samtidig er omfattet af Tekniske forskrifter for brandfarlige
væsker, hvor der skal udføres 5 cm høje tærskler ved døre til det
fri.
Desuden forekommer det ikke logisk, at der fra alle flugtveje i
bygningens adgangsetage skal etableres niveaufri adgang til det
fri, når det samtidig er tilladt at have flugtveje via udvendige
trapper fra kælder og førstesalsniveau.
Forslag
Ved alle adgangsdøre, i bygninger for personophold, skal der være
niveaufri adgang til enheder og til eventuelle elevatorer i
bygningens stueetage (adgangsetage). Eventuelle niveauforskelle
skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen.
4.5, stk 2
ime/pno
I vejledningsteksten beskrives, at der fx ”ikke må vælges vinduer
med så lav overfladetemperatur, at det kan beskadige vinduerne
eller danne skimmelsvamp i et omfang, der medfører
sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima.”
Hvordan defineres et sundhedsmæssigt utilfredsstillende
indeklima?
Og hvordan tænker Energistyrelsen, at kravet sikres overholdt? –
Fx med henvisning til standard eller?
Erstatning af kravet til ækvivalent overfladetemperaturer på
vinduer med den angivende vejledningstekst er en væsentlig
forringelse af bygningsreglementets evne til at sikre udvikling af
og transparens omkring fugtteknisk kvalitet ved valg af
vinduesløsninger.
FRI foreslår, at krav til overfladetemperatur eller tilsvarende
minimumskrav for vinduer bibeholdes og indsættes i kapitel 7,
herunder 7.4 og 7.6 (mindste varmeisolering).
Overfladetemperaturkravet er i praksis parallelt med de i kapital
7.6 anførte krav til U-værdi. Disse har netop til formål at sikre, at
ingen konstruktioner er så dårligt isoleret, at der opstår risiko for
fugt og skimmel.
5.4, stk. 7
Tekst
Forklarings- Ventilationsanlægget skal bør udføres i henhold til DS 428, Norm
teksten
for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg.
axj
Argumentation
Side 6 af 18
DOKNR-10-686
Denne ændring gør i princippet DS 428 til lov for
ventilationsanlæg for fjernelse af eksplosive dampe. Dette er ikke
hensigten med DS 428, hvor der bl.a. i kapitel 1.2
Gyldighedsområde er angivet:
”Normen gælder ikke for anlæg, hvis hovedformål er at fjerne
forurening frembragt ved industrielle eller industrilignende
processer.”
Ofte vil ventilation til fjernelse af eksplosive dampe blive
kombineret med røgudluftning, jf. kapitel 5.6, stk. 2, hvor DS 428
igen har sin begrænsning, idet der også i kapitel 1.2
Gyldighedsområde er angivet:
”Normen tager ligeledes ikke sigte på at angive eventuelle
supplerende brandtekniske foranstaltninger til brandsikring, hvis
anlægget også skal anvendes til røgudluftning eller
brandventilation.”
Teksten ”Udføres med selvstændig mekanisk ventilation, der kan
fjerne eksplosive dampe og kulilte, hvis etagearealet er større end
150 m².” er i flere tilfælde irrelevant, og man skal benytte stk. 18
for at omgå stk.7, fx ved overjordiske åbne garageanlæg.
FRI foreslår, at selve teksten ændres til følgende:
Forslag
1) Udføres med ventilation, der kan fjerne eksplosive dampe
og kulilte, hvis etagearealet er større end 150 m².
5.4, stk. 15
litra 3 axj
Tekst
3) Automatisk sprinkleranlæg,
a. hvis bygningen har mere end 1 etage
b. hvis bygningen har soverumsafsnit, som har et samlet
etageareal større end 1000 m².
c. Soverumsafsnit nævnt i pkt. 2 skal være omfattet af
anvendelseskategori 6
Anlægget udføres, så der kan ske varsling af personale.
Argumentation
Betyder a ,b, c og/eller?
Det bør være muligt at etablere et soverumsafsnit i stueetagen med
et overliggende administrationsafsnit uden at skulle sprinkle
soverumsafsnittet.
Punkt c virker misvisende og bør fjernes helt. Det vi tror, der
menes med punkt c, er, at:
Side 7 af 18
DOKNR-10-686
Såfremt varslingen overføres til et soverum for personalet, skal
dette soverum henføres til anvendelseskategori 6.
Dette kunne skrives i vejledningsteksten, men er i princippet
angivet i vejledningsteksten til kap. 5.1.1, stk. 1.
Hensigten er, at sprinkleranlægget skal støtte redningsberedskabet
i slukning, så der også er ressourcer til at evakuere personer fra
store områder, hvor flugtvejene ikke har direkte udgang til terræn i
det fri.
Forslag
3) Automatisk sprinkleranlæg, hvis det samlede etageareal af
soverumsafsnit er større end 1000m², og som helt eller delvist
er beliggende højere end terrænniveau.
Anlægget udføres, så der kan ske varsling af personale.
Og i forklaringsteksten bør formålet med sprinklingen beskrives
med:
Sprinkleranlægget skal støtte redningsberedskabet i slukning, så
der også er ressourcer til at evakuere personer fra store områder,
hvor flugtvejene ikke har direkte udgang til terræn i det fri.
5.6, stk. 1
Der er tilføjet en ny vejledningstekst: ”Alle bestemmelser i
vejlednings- redningsberedskabets indsatsmuligheder er af hensyn til
tekst
personsikkerhed og ikke værdisikring.” En yderligere forklaring
kunne ønskes.
6.1, stk. 1
sem
Der er en henvisning til indeklimahåndbogen i vejledningsteksten.
Er denne ikke efterhånden lidt forældet?
6.1, stk. 1
For boliger er kravet til temperaturoverskridelse ændret fra
vejlednings- toleranceoverskridelser over hhv. 26 og 27 °C til 27 og 28 °C.
tekst pno
Justeringen af temperaturniveau opefter er fornuftig og kan
begrundes i adaption og beklædning. Imidlertid løser ændringen
ikke en række andre problemstillinger, herunder at
toleranceoverskridelsen betragtes over alle timer hele året, men at
der normalt kun er mulighed for udluftning, når brugeren er
hjemme. En tilsvarende problemstilling er hvorledes der kan
forudsættes mulighed for udluftning i støjbelastede områder.
Som alternativ til toleranceoverskridelse kan anvendes anbefaling
fra DS/EN 15251, som anbefaler overskridelser i procent af
brugstiden.
6.2, stk. 1
sem
Kravet til termisk indeklima for hhv. Boliger og andre bygninger
end boliger er flyttet fra krav til vejledning. Betyder dette at vi
ikke nødvendigvis behøver at overholde denne vejledning om et
antal maksimale timer over en temperaturgrænse? Er det således
Side 8 af 18
DOKNR-10-686
muligt for bygherre selv at ændre på acceptkravet, og måske også
evalueringsmetode (fx et antal vægtede timer over en grænse)?
FRI tror ikke, det er en god idé at flytte det tidligere krav over i en
vejledningstekst, da det kun vil fordre spekulation i, hvordan
bygherre og entreprenører kan undgå at overholde acceptkriteriet,
når det står som vejledning.
6.2, stk. 2
sem
Det bør præciseres, hvilket år der skal anvendes i beregningerne i
kombination med det nye DRY-år. Er det år 2013, der skal
anvendes i fx BSim? (Det nye DRY-år er dog baseret på årene
2001-2010, hvilket giver undren over, hvorfor året hedder DRY2013?) Anvendelsen af år vil have betydning for, hvornår
weekender og ferier falder ift. DRY-året, og dermed også hvor
mange overtemperaturtimer man får. Det bør ikke være muligt at
diskutere, hvilket beregningsår der skal anvendes i branchen.
Tidligere analyser viser, at der kan være en forskel på op imod 20
timer.
Vejlednings
tekst 6.2.1,
stk. 10 pno
”Energifaktoren benyttes ved beregning af behovet for tilført
energi for lavenergibygninger, der forsynes med fjernvarme. Se
mere herom i bilag 6 og SBi-anvisning 213. Bygningers
energibehov.” bør rettes, således at ordet lavenergibygninger
justeres i forhold til ny sammenhæng.
6.3.1.1, stk.
1 (side 116117)
cbs
6.3.1.1, stk.
3 (side 118)
cbs
Vejledningsteksten 6.3.1.1., stk. 1 hører også til afsnittet 6.2. Det
foreslås at tydeliggøre dette.
Med det kommende BR15 ønskes en præcisering af kravene til
trækrisiko, som ikke er entydige i det nuværende
bygningsreglement eller de nyere standarder DS 447 og DS 469.
Det forslås derfor at erstatte vejledningsteksten med kravene til
lufthastighed med et krav om maksimal 20 % trækrisiko. Dette
svarer også til indeklimaklasse B, jf DS 7730 og DS1752, som i
Danmark er blevet anvendt i mange byggeprogrammer i de sidste
10 år.
Ved anvendelsen af et fast kriterium med maksimal 20 %
trækrisiko ville man være ud over diskussionen om, hvornår er der
køling, mekanisk køling eller sommer, hvor der ifølge BR15 er
tilladt højere lufthastigheder, dog uden konkret værdi.
Se vedhæftede Rambøll-notat fra 6. marts 2015.
I dettee er angivet, at
Stk. 3
Side 9 af 18
DOKNR-10-686
Ved tilførsel af luft og ved fjernelse af luft skal det i rum, hvor
personer opholder sig i længere tid, sikres, at der i opvarmningsperioden ikke optræder træk i opholdszonen.
Der ønskes en præcis definition af opvarmningsperioden. Under
hvilke betingelser må der ikke optræde træk i opholdszonen?
Gælder kravet eksempelvis i en kølesituation i marts måned?
6.3.1.2
Teksterne i vejledningsteksterne er ikke formuleret som
vejlednings- vejledninger, men nærmere som krav, fx stk 3 ”fjernelse af
tekst ime
indeluft fra mindst et kælderrum med en aftrækskanal på mindst
200 cm2”.
Hvis der er tale om minimumskrav, bør de så ikke flyttes til
kravtekst eller defineres på en anden måde.
6.3.1.2
(side 119)
cbs
Der er ikke krav til minimumsudsugning i køkken, der således
reelt kan være næsten nul, når der ikke er forceret ventilation.
Dette vurderes ikke at være hensigtsmæssigt for indeklimaet.
Kravet om grundudsugning fra køkkenet forsvandt fra BR08 (20
l/s) til BR10 (>0 l/s), og der har været en mailkorrespondance
uden konklusion med SBI. Der foreslås som kompromis mindst 10
l/s.
Det anbefales at tilføje køkken under 6.3.1.2, stk. 5:
(6.3.1.2, stk. 5)
Behovsstyring vil i boliger normalt omfatte styring efter
fugtforholdene. Behovsstyring kan fx også inkludere en manuelt
betjent emhætte.Udsugningen fra køkken, baderum og wc-rum bør
altid være mindst 10 l/s.
6.3.1.2
(side 119)
cbs
Der er ikke krav til minimumsudsugning eller forceret udsugning i
depot. Dette vurderes ikke at være hensigtsmæssigt for
indeklimaet.
Det anbefales at tilføje depot under stk. 4, at
Stk. 4
Udsugningen skal i køkken, baderum, wc-rum, bryggers og
lignende rum kunne forøges mindst til følgende: I køkken skal der
kunne udsuges en volumenstrøm på 20 l/s, og fra baderum og
wc-rum skal der kunne udsuges mindst 15 l/s. I særskilt wc-rum,
bryggers, depot og kælderrum skal der kunne udsuges en
volumenstrøm på 10 l/s.
6.3.1.2, stk.
5 pno
I boliger, hvor luftskiftet vælges behovsstyret ned til fx 0,3 l/s m²,
gælder BR-krav til energiforbrug til lufttransport (SEL-værdi) ved
anlæggets maksimale luftmængde, dvs. ved maksimal
luftmængde. I en række boliger, fx små boliger med baderum og
Side 10 af 18
DOKNR-10-686
køkken, samt lejligheder med store luftmængder på emhætte ved
forceret drift, giver dette anledning til en stor forskel mellem
typisk nedreguleret luftmængde og maksimal luftmængde. Deraf
følger en uhensigtsmæssig projektering af ventilationen, som
overdimensioneres for at opnå en meget lav SEL-værdi i en meget
lille reel driftstid ved maksimal luftmængde.
6.3.1.3, stk.
1 og stk. 2
sem/pno
6.3.1.3, stk.
2 sem
6.4.2, stk.
1-4
(side 128)
cbs
Betragtes varmegenvinding som forvarmning af
ventilationsluften?
Det bør præciseres, om varmegenvinding kan regnes som
forvarmning? Ved en høj varmegenvindingsgrad kan aktiv
forvarmning af luften via varmeflade i mange tilfælde undværes.
Det vil for mange små boliganlæg være en unødig omkostning.
Klasse C-krav på 30 dB til soverum vurderes ikke at være
acceptabelt. SBI Anvisning 230 angiver da også, at opfyldelse af
lydklasse B bør tilstræbes i nyt etageboligbyggeri. Dette vil tillige
medføre skærpede krav i det lavfrekvente område. De oprindelige
30 dB(A) for installationsstøj i boliger optrådte i praksis i
køkkenet og bad, dvs. ikke i opholdsrum. Nu er der decideret krav
om indblæsning i bl.a. soverum, hvor 30 dB(A) fra ventilation af
mange om natten vil opfattes som tydeligt generende støj.
Det foreslås, at der til vejledningsteksten tilføjes følgende:
Beboelsesrum skal overholde klasse B i DS 490 Lydklassifikation
af boliger.
6.4.3, stk 3
Der henvises i vejledningsteksten til BR2010. Det må være en fejl.
7.2, stk 12
ime
Bør dispensationsmulighederne for at etablere VE ikke også
omfatte økonomi, så løsninger, der er uforholdsmæssigt dyre, kan
danne grundlag for dispensation?
7.2 og
7.2.4
(side 140og 145-)
cbs
7.2.1, stk. 5
sem/anl
Under kapitel 7.2 Energirammer for nye bygninger og 7.2.4
Bygningsklasse 2020 bør for klarheds skyld henvises til 1.4.2.2
om kommunalbestyrelsens krav til lufttæthed.
7.2.1, stk 8
I sidste afsnit af punktet fremgår det, at ”Arealet af vinduer og
døre og transmissionstabet gennem disse medtages ikke i
beregningen”. Dette er ikke i overensstemmelse med
”… Foreligger dokumentation ikke, benyttes 1,5 l/s pr. m² ved 50
Pa.” Det burde nok have været 1,0 l/s pr. m² ved 50 Pa.
Såfremt det højere krav er et incitament til at få trykprøvet, bør
dette fremgå af teksten.
Side 11 af 18
DOKNR-10-686
vejledningsteksten til kapitel 7.6, stk. 1, hvori det fremgår,
at ”Isolerede partier i glasydervægge og vinduer skal medregnes i
det dimensionerende transmissionstab”. I hvert fald bør der laves
en præcisering i afsnit 7.2.1, stk. 8 for ikke, at tingene misforstås.
7.2.1, stk.
10
(side 143)
cbs
I vejledningsteksten bør ”lavenergi” udgå:
Energifaktoren benyttes ved beregning af behovet for tilført energi
for lavenergibygninger, der forsynes med fjernvarme. Se mere
herom i bilag 6 og SBi-anvisning 213. Bygningers energibehov.
7.2.3, stk. 3
sem
Kan der ikke nævnes flere eksempler på, hvad der ikke indgår i
energirammen, fx ventilation i svømmehaller? Kan man skrive
noget om, at hvis der er tale om et atmosfærisk krav i rummet, så
anses det som værende proces?
7.2.4.1, stk.
2 sem
Gælder de skærpede krav til Eref ved BK2020 ikke for
glasydervægge? Det er skrevet, som om det kun gælder vinduer.
Er det hensigten, at kravet til glasydervægge/curtain walls i så fald
skal være de -17?
7.2.4.1, stk.
6
(side 147)
cbs/pno
Krav til glasareal er skærpet i BR2020, da det ikke står som
vejledningskrav. Omvendt kan det vise sig nemmere at overholde,
end vejledningsteksten på 10 % af gulvarealet i 6.5.2 Dagslys, idet
denne gælder ved ”normal placering af bygningen og normal
udformning og indretning af lokalerne.”
Bør dette forhold ikke præciseres tilsvarende under stk. 6, der er
gengivet herunder?
Stk. 6.
For bygningsklasse 2020 boliger, kollegier, hoteller m.m. skal
glasarealet svare til mindst 15 % af gulvarealet i beboelsesrum og
køkken/alrum, hvis rudernes lystransmittans er større end 0,75. Er
lystransmittansen mindre, forøges glasarealet tilsvarende. For
ovenlys indregnes arealet med en faktor 1,4.
Krav til dagslys i Bygningsklasse 2020 fremstår som bestemmelse
– imidlertidig er der fortsat forskel på, hvorledes der korrigeres for
glasarealet som følge af eksterne skygger i standardkrav
(vejledning 6.5.2, stk 1) og i bygningsklasse 2020. Dette bør
præciseres, eventuelt tilrettes, idet 2020-kravet fremstår
ukvalificerende.
7.2.4.1, stk.
7 sem
Vejledningstekst. Tilføjelsen ”…. eller har tilsvarende eller bedre
dagslysforhold end et tilsvarende rum med 15 % glasandel i
forhold til gulvareal” er kringlet beskrevet og skaber unødig
Side 12 af 18
DOKNR-10-686
forvirring, da kravet til de 15 % allerede er beskrevet som et krav i
kolonnen til højre.
Vejledningstekst. Der står følgende ”...dagslysniveauet som
tilfredsstillende, hvis dagslysfaktorerne for rummene er bedre end
3 pct.” De 3 % bør præciseres. Er det et gennemsnit for rummet? I
hvilken højde?
7.2.4.1, stk.
8
Bør man vide, hvad trin to i EU-forordning 1253/2014/EU
henviser til?
7.2.4.1, stk.
9 ?/pno
Ved hvilket tryktab og luftmængde er den maksimale SEL-værdi,
der forsyner én bolig, gældende? Der er ofte tale om et fugtstyret
anlæg, hvorfor ventilationsmængden kan variere.
”For anlæg med variabel luftydelse må det specifikke elforbrug til
lufttransport ikke overstige 1.800 J/m³ udeluft ved maksimalt
tryktab.” Det konstateres, at der ikke er anført tilhørende krav til
middelvægtet SEL-værdi – dette giver erfaringsmæssigt mulighed
for en uheldig fortolkning af betegnelsen VAV. Dette kan give
anledning til forsimplede anlægsopbygninger som kun i meget
sparsomt omfang understøtter reel luft efter behov.
For anlæg, der betjener en bolig, forstås, at krav til SEL-værdi
gælder for maksimal luftmængde inkl. forceret drift, fx. emhætte.
Deraf følger en ikke hensigtsmæssig projektering af
ventilationsanlæggene, som overdimensioneres i forhold til i en
meget lille reel driftstid ved makismal luftmængde. Kravet bør
justeres, således at kravet gælder for luftmængde, fx. uden forceret
drift på emhætte.
7.3.3, stk. 1
Vejlednings
tekst pno
At kun 50 % af tidligere varmetab kan fratrækkes er en væsentlig
skærpelse – er der udført analyse af konsekvensen af denne
justering?
7.4.2,
udgået stk 5
lj
Det vil være fornuftigt, at der findes et krav til
minimumstemperatur på vinduesrammer. Se i øvrigt generelle
kommentarer og bemærkninger under punkt 4.5, stk. 2
7.4.3 ime
Vil det være muligt at finde et mere appelerende navn i stedet for
”renoveringsklasse”?
Ud fra en personlig smagsdommer minder renoveringsklasse lidt
for meget om ”genbrugsbutik” – altså lidt støvet og gammelt. Et
forslag kunne være ”Energiklasse xR”. Hvor energiklasse kommer
i fokus frem for ordetrenovering.
7.6
Krav til linietab ved fundamenter - særligt kravet 0,2 W/mK udgør et problem i forbindelse med byggeri i flere etager og i
Side 13 af 18
DOKNR-10-686
byggerier, som funderes på pæle og fundamentsbjælker. Kravene i
afsnittet opfattes generelt som detailkrav i forhold til at sikre et
funktionskrav om ikke at indbygge problemer med fugt og
skimmel. Set i det lys bør kravet ved gulvvarme fjernes, da dette
ikke finder relation til det bagvedliggende funktionskrav.
7.6, stk. 1.
sem
Kravet til isolerede partier i glasydervægge og vinduer åbner en
kattelem for især Curtain Wall-systemer og ender helt sikkert som
en fortolkningsmulighed. Hvad er argumentet overhovedet for at
tillade en så høj U-værdi? Er der foretaget nogen analyser på,
hvorfor kravet er landet på 0,7 W/m2K – umiddelbart virker
kravet i den høje ende?
7.6, stk. 2.
sem
I vejledningsteksten står angivet, at kravet til Eref skal
dokumenteres for producentens standardrude og altså ikke den
anvendte rude. Jf. vinduesbranchen og energimærkningsordningen
er standardruden defineret som producentens mest solgte rude.
Denne definition er ikke angivet i BR15. Det ønskes meget
entydigt defineret, hvad BR15 anser som producentens
standardrude.
I vejledningsteksten står det skrevet, at der skal dokumenteres for
vinduer og ovenlyskupler for et referencevindue på 1,23 x 1,48 m,
men gælder dette også for glasydervægge/curtain walls? Hvis det
ikke står skrevet, giver det anledning til fortolkning af, hvordan
glasydervægge skal dokumenteres.
7.6, stk. 2-3
(side 162163) cbs
Det anbefales at medtage følgende formulering i
vejledningsteksten:
I mange nye kontorbygninger med høj intern belastning kan et
krav til høj Eref-værdi medføre et højere energiforbrug til køling,
der dermed kan medføre, at det samlede energiforbrug kan
forskydes i negativ retning.
7.6, stk. 4
sem
Af stk. 3 er det blevet defineret klart, at kravet til Eref skal
dokumenteres ved procentens standardrude, hvorfor beskrivelsen
af stk. 4 synes meget selvmodsigende. Her henvises pludselig til,
at man kan anvende funktionsglas, forudsat at referencevinduet
med producentens standardrude opfylder kravet. Det tolkes derfor
som om at man som udgangspunkt skal overholde kravet med den
reelt anvendte rude, men at der skal afviges i det tilfælde, at der er
tale om funktionsglas.
Hvad er formålet i øvrigt med at definere en standardrude som
producentens mest solgte rude? Det giver rådgiverne utrolig dårlig
indsigt i markedet for især aluprofiler og udenlandske produkter,
som ikke nødvendigvis har en energimærkning. Derudover giver
Side 14 af 18
DOKNR-10-686
betegnelsen uden tvivl en helt skæv konkurrenceforvridning, da
forskellige entreprenører sagtens kan levere samme rammeprofil,
men har forskellige standardruder. Selvom to firmaer byder ind
med præcis samme produktløsning på et projekt, kan den ene være
ukonditionsdygtig, da deres standardrude måske ikke kan leve op
til kravet.
8 (generelt)
cbs
Det foreslås at overføre betydende værdier fra EU-forordninger
(Eco-design) til kapitel 8 for nemmere at læse kravene.
8.3, stk. 6
(side 170)
cbs
Der synes ikke at være sat et minimumskrav til varmegenvinding i
stk. 6.
Balancerede vVentilationsanlæg med indblæsning og udsugning
skal udføres med varmegenvinding
med en tør temperaturvirkningsgrad
på mindst 70 pct skal opfylde kravene til varmegenvinding i EUforordning nr.813/2013/EU og 206/2012/EU.
Der henvises til EU-forordning 813/2013 samt 206/216. Dette
synes ikke korrekt. Der er formentlig tale om forordning
1253/2014. Bør der ikke henvises til EU-forordning
1253/2014/EU, ligesom der gøres i 7.2.4.1 stk. 8?
8.3, stk. 6
sem
Hvad svarer EU-forordningen til af varmegenvinding? Er den
skærpet eller lempet ift. tidligere krav?
8.3, stk. 6
(side 170)
cbs
Skal afsnittet ”Kravet kan dog fraviges, når afkastningsluftens
overskud af varme ikke på rimelig måde kan
udnyttes” ikke henvise til første afsnit i stk. 6?
I tilfælde af renovering kan det i nogle situationer være
hensigtsmæssigt at benytte væskekoblede batterier, grundet
pladsforhold og afstand.
Det anbefales at inkludere denne mulighed, der ikke umiddelbart
synes mulig længere med afsnittet: ”Der kan kun benyttes
væskekoblede batterier, hvis adskillelse af luftstrømmene er
afgørende for opretholdelse af rummenes funktion.”
8.3, stk. 7
pno
Krav til minimal varmegenvinding forstås at gælde ved maksimal
luftmængde inkl. forceret drift på fx emhætte medtaget over
ventilationsanlægget. Deraf følger en ikke hensigtsmæssig
projektering af ventilationens varmegenvinding som
overdimensioneres for at opnå en meget høj
varmegenvindingsgrad i en meget lille reel driftstid ved makismal
luftmængde.
Side 15 af 18
DOKNR-10-686
8.3, stk. 9
sem
”…Ventilationsanlæg i etageboliger må ikke overstige 1.500 J/m3
ved grundluftskiftet.” Ved et behovsstyret anlæg er
grundluftskiftet så 0,3 l/s m2?
8.3, stk 9 og For etageboliger og enfamilieshuse forstås, at kravet til SEL-værdi
10
gælder for maksimal luftmængde, inkl. fx drift af forceret
emhætte. Deraf følger en ikke-hensigtsmæssig projektering af
ventilationsanlæggene, som overdimensioneres i forhold til i en
meget lille reel driftstid ved makismal luftmængde.
8.4.2.2, stk
1 ime
I kravet skrives ”mindst mulig risiko for bakterievækst” – mindst
mulig kan tolkes meget strengt og derfor være uforholdsmæssigt
omkostningskrævende.
Et forslag kunne være at erstatte med ”så bakterievækst undgås”.
8.5.1.4,
stk.7
(side 189)
cbs
I nye stk. 7 bør henvises til nye stk. 6
8.6.4, stk 2
vejledningsteksten
ime
Bilag 6 –
Fælles VEanlæg
(side 226227) cbs
Hvad betyder forkortelsen SCOP?
Stk. 978
Bestemmelsen i stk. 6 7 gælder ikke for halmfyr med indfyret
effekt på under 130 kW, der er beregnet til fyring med småballer.
Under Fælles VE-anlæg i Bilag 6 er præciseret, at ”VE- anlægget
skal endvidere opføres i bebyggelsen eller i nærheden”, som vi
mener er en god og væsentlig præcisering.
”I nærheden” er defineret under ”Spørgsmål og svar” til følgende:
Det foreslås ved nybyggeri og renoveringer at gøre det muligt at
investere i flere former for vedvarende energi (eksempelvis
vindmølleparker på havet eller på land eller store solcelleparker),
der kan overføres til bygningen via elnettet. Dette tiltag kan
medvirke til innovation samt til billiggørelse af byggeriet i
forbindelse med overholdelse af bygningsreglementets energikrav.
Side 16 af 18
DOKNR-10-686
Det vil i denne forbindelse være væsentligt at sikre, at
investeringerne faktisk går til merinvestering i vedvarende energi,
at denne vedvarende energi er mere samfundsøkonomisk
fordelagtig end anlæg på bygningen, og at denne investering
bevares ved vedligeholdelse og reinvestering.
Forslaget er inspireret af regeringens Vækstplan for energi og
indeklima (2013)
I forbindelse med implementering af BR15 foreslås det, at
”Nærhed til Bebyggelsen” udvides til også at omfatte:
”I nærheden kan i denne sammenhæng også være, at der investeres
i elproducerende VE-anlæg, der leverer el til samme regionale
elnet, som forsyner bygningen.
Eksempelvis at bygninger på Sjælland kan indregne el fra
vindmølleandele fra en dansk vindmøllepark i Østersøen. Den
godkendende myndighed kan på denne måde lettere overvåge, at
der reinvesteres i den vedvarende energi, når anlægget
nedlægges.”
Bilag 6 –
Sammenvej
ning af
energiformer
(side 227)
cbs
Det foreslås, at der igangsættes en undersøgelse, der skal afdække
muligheden af at anvende differentierede faktorer for el og varme,
hvis det kan dokumenteres, at der for en nybygning eller en
renovering investeres i et system, der medvirker til, at den
lavværdige og fluktuerende vedvarende energi, herunder især
vindenergien, i højere grad nyttiggøres, når den produceres. Dette
tiltag kan medvirke til innovation samt til at billiggøre byggeriet,
samtidig med at bygningerne i højere grad bliver en del af det
integrerede energisystem, der udnytter de mest fordelagtige former
for vedvarende energi.
Forslaget er inspireret af regeringens Vækstplan for energi og
indeklima (2013) og Smart Grid-Strategi (2013) samt FRImedlemmers erfaringer med det nuværende BR, som ikke
tilgodeser integrering af fluktuerende VE.
Der er således i dag ikke noget i BR eller den afledte
Varme/kølenorm, der indikerer, at den vedvarende el-energi fra sol
og vind ikke kan styres efter behovet, men kun kan udnyttes, når
den produceres, med mindre man har et batteri. Det har betydet, at
der i mange tilfælde er planlagt eller etableret varmeanlæg og/eller
køleanlæg med individuelle ikke-regulerbare varmepumper i større
byggerier, eksempelvis rækkehuse i 2 etager, en etagebolig eller
hospital (med mange decentrale ventilationssystemer). Hvis man i
stedet etablerer integrerede vandbårne varmenet og evt. kølenet i
bygningerne og forsyner dem fra en varmecentral og en evt.
Side 17 af 18
DOKNR-10-686
kølecentral på bygningsniveau, vil det være muligt at etablere en
varmeakkumuleringstank og evt. også en køleakkumuleringstank.
Derved vil elforbruget alt andet lige kunne forskydes en periode på
flere timer, ligesom der kan etableres lidt ekstra kapacitet, så det
også er muligt at afbryde elforbruget nogle timer de hårdest
belastede dage. Et centralt vandbaseret system vil ydermere
forberede bygningen til ATES-anlæg eller til fjernvarme, alt
afhængig af om fjernvarme er muligt i henhold til kommunens
varmeplanlægning.
Tiltag kunne være:
 At faktoren på el i BR2015 nedsættes fra 2,5 til 2,1 for
elforbrug, der kan afbrydes i mindst 6 timer den
dimensioneringsgivende dag, idet der etableres
akkumuleringskapacitet i bygningen og/eller i lagertank, og
idet produktionsenhedens kapacitet øges tilsvarende med 25 %.
 At faktoren på fjernvarme i BR2015 nedsættes fra 0,8 til 0,7
(2,1/3=0,7), hvis fjernvarmesystemet har
akkumuleringskapacitet svarende til, at en grundlastenhed, der
dækker 60 % af maksimalkapaciteten, kan afbrydes 6 timer
den dimensionerende dag. Vilkåret for fjernvarme kan evt.
fraviges, da alle fjernvarmesystemer allerede har eller vil
etablere lagertanke i takt med, at det bliver økonomisk
fordelagtigt.
Bilag 6.2
pno
”For alle bygninger kan der dog højst medregnes elproduktion fra
vedvarende energianlæg som solceller og vindmøller, svarende til
en reduktion af behovet for tilført energi på 25 kWh/m² pr år i
energirammen. Ved bygninger med tillægsgivende elementer
tæller de 25 kWh/m² for referenceberegningen.”
Bestemmelsen er ny og betyder i praksis, at tillægsberettigede
byggerier med stort elbehov vil opnå en reel begrænsning i
omfanget af el, der kan medregnes – også til et niveau, så dette
kan forhindre overholdelse af fx bygningsklasse 2020.
DS 469
cbs
Det synes urimeligt, at denne bestemmelse rammer tunge
byggerier hårdere end traditionelle bygninger. For en række
igangværende byggerier, fx kvalitetsfondsbyggerier (hospitaler)
med lange planlægnings- og projekteringshorisonter, rammer
denne ændring uheldigt og kan have væsentlige implikationer for
tidsplan og økonomi. Der bør indføjes undtagelse for tunge
byggerier og for byggerier i planlægning og projektering, men før
dato for byggetilladelse.
Ændret grænse for krav til fremløbstemperaturregulering af
fjernvarmeforsynede anlæg.
Side 18 af 18
DOKNR-10-686
Det er vigtigt, at BR ikke påtvinger byggeriet unødige og
samfundsøkonomisk urentable omkostninger, og at der tages
individuelle og lokale hensyn, jf. EU direktivet, vækstplan mv.
Et eksempel er kravet om, at fremløbstemperaturen skal kunne
reguleres i forhold til udetemperaturen for selv små anlæg, der
forsynes med fjernvarme eller blokvarmeanlæg. Investeringen er
typisk 5-6.000 kr, hvilket fordyrer installationen relativt meget og
er urentabel for de små anlæg til enfamiliehuse. For større anlæg
er investeringen derimod relativt beskeden og anlægget derfor
rentabelt.
Rambøll er ved at se på konkrete eksempler på dette sammen med
Fjernvarme Fyn, DAB, Sønderborg Fjernvarme og
Vestforbrændingen.
Det nuværende krav er en barriere mod tilslutning til fjernvarme,
da det fordyrer fjernvarmeunderstationen relativt meget. For de
fleste fjernvarmeværker reguleres fremløbstemperaturen centralt,
eller den kan fastsættes til en passende maksimal temperatur til
kundens anlæg. Når der indbygges fremløbstemperaturregulering,
er der endvidere risiko for, at fremløbstemperaturen sættes så lavt,
at returtemperaturen øges.
På denne baggrund forslås følgende:
Et tiltag kunne være:
Der stilles ikke krav om automatik til fremløbstemperaturregulering, hvis investeringen hertil overstiger 10 % af prisen på
fjernvarmeunderstationen. Det vil ydermere stimulere leverandører
og installatører til at udvikle innovative og mere konkurrencedygtige løsninger.
Et andet tiltag kunne være:
Der stilles ikke krav om automatik til fremløbstemperaturregulering for bygninger under 300 m2, hvis det er muligt at
fastsætte temperaturen til varmeanlægget til 65 grader, og hvis den
samlede investering i individuel temperaturregulering overstiger
2.000 kr.