UGE 37 – 2015 FORHÅNDSTILSAGN TIL JULEKØRSEL REMINDER - Mandag den 14/9 skal vi have forhåndstilsagn om det antal liftbiler i stiller til rådighed for Midttrafik den 24-25-26/12. Forhåndstilsagnet sendes til jul@midttrafik.dk TRIATHLON OG IRONMAN I AARHUS Fredag d. 11/9 fra 18.00 til 21.00 og søndag d. 13/9 fra 06.00-18.00 afvikles der hhv. triathlon og ironman i Aarhus. Trafikken i området omkring Tangkrogen/Marselisborg bliver meget påvirket af arrangementerne. Strækningen Strandvejen/Carl Nielsens Vej/Kongevejen er spærret. Du kan finde flere trafikinformationer om søndagens event her KØRSELSTILLADELSE TIL KØRSEL PÅ GÅGADENETTET I SKIVE BY Midttrafik har fået tilladelse, af Midt- og Vestjyllands Politi, til at køre ind på gågadenettet for at afhente/afsætte borgere hos f.eks. læger, speciallæger mv. Tilladelsen omfatter bl.a. krav om synligt Flextrafik skilt i bilen og at borgeren skal være dårligt gående/kørestolsbruger for at opfylde kravet til kørsel. Tilladelsen som helhed er sendt til alle vognmænd. KONTROL AF PRIVATREJSER Vi har tidligere omtalt svindel med privatrejser i Nyhedsbrevet. På baggrund af den sag gennemfører vi nu systematisk kontrol af privatrejserne. Bliver privatrejserne rent faktisk kørt? Har vognmanden ”tilladelse” til at lægge privatrejser ind? Kan privatrejserne dokumenteres med taxabon/faktura? I gældende udbud står der om dokumentation af privatrejser: ”I tilfælde hvor privatrejsen ikke er lagt ind fra hjemsted til hjemsted, skal entreprenøren på forlangende kunne dokumentere, at privatrejsen er anvendt til spærring på grund af hyrevogns- eller anden kontraktlig kørsel. Ved ”andre kørselsopgaver” og ”hyrevogns- eller anden, kontraktlig kørsel” refereres udelukkende til kørsel for en kunde, hvor der er en taxibon eller faktura, og følgelig en skattepligtig indkomst for entreprenøren.” SERVICETID PÅ SYGEHUSAFDELINGER I REGION MIDTJYLLAND Flere afdelinger er flyttet uden vi har fået besked om det og nogle specialadresser er rettet uden at servicetiden er rettet samtidigt Derfor har servicetiden ikke været korrekt på alle afdelinger. Specialadresserne er nu gennemgået og servicetiden er rettet til på alle sygehusafdelinger i Region Midtjylland. WEBTRACK SOM REDSKAB I DRIFTSCENTRET Alle i Driftscentret har adgang til Webtrack og bruger det i trafikstyringen. Vognens position bliver slået op ved alle opkald og i alarmhåndteringen. Webtrack bliver også brugt i forbindelse med kundehenvendelser og ved tillæg af tid.
© Copyright 2024