BYR-30-06-2015 - Bilag 437.06 Ulvemosen

Plan og Byudvikling
Bytoften 2
6800 Varde
Ulvemosen Windpark ApS
Diplom 377
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 7994 6800
Mail: avr@europeanenergy.dk
www.vardekommune.dk
vardekommune@varde.dk
xx. juni 2015
Jørgen Mathiesen
Direkte tlf. 7994 7517
VVM-tilladelse til opstilling af 10 vindmøller ved Ulvemosen/Bækhede
Plantage
E-mail joma@varde.dk
Ulvemose/Bækhede Plantage
Varde Kommune meddeler hermed VVM-tilladelse til opstilling af 10 ens
vindmøller ved Ulvemose/Bækhede Plantage anmeldt af European Energi A/S
som angivet i Kommuneplantillæg 17 til Kommuneplan 2013 med VVMredegørelse/Miljørapport og lokalplan 25.10.L03 – Vindmøller ved
Ulvemose/Bækhede Plantage.
Tilladelsen meddeles i henhold til planlovens kap. 4, § 11g, jf. § 2 og 9 i
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af
visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om
planlægning.
Baggrund
VVM-tilladelsen meddeles på baggrund af Tillæg 17 til Kommuneplan 2013,
Lokalplan 25.10.L03 - Vindmøller ved Ulvemose/Bækhede Plantage, VVMredegørelse/Miljørapport og miljøvurdering vedtaget endeligt af Varde Byråd den
30. juni 2015.
VVM-tilladelsen bygger på forudsætninger om, at opstilling og drift af
vindmøllerne vil ske i overensstemmelse med ovenfor nævnte planer og som
beskrevet i den tilhørende miljørapport med VVM og miljøvurdering.
For de 10 vindmøller er totalhøjden fastlagt til maksimalt 149,9 meter målt fra
terræn til vingespids i øverste position. Hver vindmølle skal have en installeret
effekt på minimum 3 MW.
Tilladelsen meddeles på betingelse af:
 at vindmøllerne placeres og udformes
bestemmelserne i Lokalplan 25.10.L03,
Postadresse: Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde
i
overensstemmelse
med
Journalnr. 88131/15
Sagsnr. 14/15230







at eksisterende 10 vindmøller ved Rousthøje og Gunderup fjernes til sokkel før den første af de
10 nye møller sættes i drift,
at vindmølle nr. 10 standses ved vindhastigheder under 6 m/s i perioden fra ultimo juli til
ultimo september fra solnedgang til solopgang,
at nabobeboelse maksimalt påføres 10 timers reel skyggetid pr. år. Vindmøllerne skal udføres
med teknik og software, der gør det muligt at begrænse det reelle skyggekast i nødvendigt
omfang,
at de gældende grænseværdier for støj fra vindmøller ikke overskrides ved nabobeboelse,
jævnfør bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller,
at vindmøllerne skal afmærkes med lavintensivt fast rødt lys (minimum 10 candela), der er
aktiveret døgnet rundt. Lyset skal placeres på vindmøllehatten, og skal være synligt 360 grader
i et vandret plan,
at vindmøllerne, inklusiv fundamenter og anlæg, fjernes og reetableres, såfremt de ikke har
været anvendt til energiforsyning i et år.
at European Energi senest 6 måneder efter, at møllerne er sat i drift dokumenterer overfor
Varde Kommune, at støjgrænserne i § 4 i bekendtgørelse om støj fra vindmøller (nr. 1284 af
15/12/2011) er overholdt. Støjmålinger og beregninger skal udføres og rapporteres som en
”Miljømåling – ekstern støj” efter retningslinjerne i bilag 1til bekendtgørelsen om støj fra
vindmøller.
Gyldighed
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, den er meddelt, jævnfør planlovens
§ 56. Tilladelsen omfatter kun forholdet til planlovens VVM-regler. Der er ikke taget stilling til, om
anlægget forudsætter tilladelse med videre efter anden lovgivning.
Lovgrundlag
Inden opstilling af vindmøller skal der indgives anmeldelse herom til Varde Kommune i henhold til
§ 2, i bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private
anlægs virkning på miljø (VVM) i medfør af lov om planlægning.
Offentliggørelse
VVM-tilladelsen offentliggøres på Varde Kommunes hjemmeside www.vardekom.dk den xx. juli
2015.
Ændringer af anlægget i forhold til forudsætninger, som er beskrevet i VVM-redegørelsen, skal
forelægges Varde Kommune til vurdering i henhold til VVM-reglerne.
Andre tilladelser
 VVM-tilladelsen erstatter ikke tilladelser efter anden lovgivning, som er nødvendige for
projektets realisering.
 Det ansøgte kræver byggetilladelse fra kommunens bygningsmyndighed.
 Varde Kommune skal søges om tilladelse ved eventuelt behov for indgreb, som kan påvirke
arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
2


Jævnfør vejledningen om reglerne i Lov om landbrugsejendomme kræves
Jordbrugskommissionens tilladelse til brugs- eller lejeaftaler om opstilling af vindmøller på en
landbrugsejendom, dersom møllens grundareal er på over 25 m2, eller aftalen gælder for et
længere tidsrum end 30 år.
Varde Museum skal kontaktes inden anlægsarbejderne påbegyndes.
Klagevejledning og søgsmål
I kan klage over denne afgørelse efter reglerne i planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Der kan klages over
VVM-tilladelsen til fuld prøvelse. Det vil sige, der kan klages over VVM-tilladelsen med tilhørende
vilkår og er således ikke begrænset til retlige spørgsmål, men kan også omfatte
kommunalbestyrelsens skøn af, om der bør meddeles VVM-tilladelse og VVM-tilladelsens vilkår.
Klageberettiget efter § 58 er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald,
herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Klageberettiget efter § 58, stk. 1,
nr. 3 er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har
beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for
arealanvendelsen
Klagen har ikke opsættende virkning, men Natur- og Miljøklagenævnet kan bestemme, at en
meddelt tilladelse ikke må udnyttes samt at et iværksat bygge- og anlægsarbejde skal standses.
Klager skal være indgivet inden 4 uger fra offentliggørelsesdatoen. Du klager via Klageportalen,
som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen er tilgængelig på
www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du
plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Varde Kommune. En klage er
indgivet, når den er tilgængelig for Varde Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale
et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om
Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge
Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Varde Kommune, Bytoften 2, 6800 Varde
eller på e-mail til vardekommune@varde.dk. Varde Kommune videresender herefter anmodningen
til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan
imødekommes.
Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsen er
bekendtgjort af kommunen eller – i forbindelse med klage – af Natur- og Miljøklagenævnet.
Venlig hilsen
3
Jørgen Mathiesen
Arkitekt
Tove Wolff
Planchef
4