Flytter du på plejehjem, så få en fast læge, der kender dig og dit plejehjem Aftale om fasttilknyttede læger på plejehjem En aftale mellem Praktiserende Lægers Organisation, Danske Regioner, Staten og Kommunernes Landsforening giver dig mulighed for at få en fast læge, som kender dig og dit plejehjem. Aftalen vil kunne sikre et godt samarbejde mellem dig, plejepersonalet og lægen. Et tættere samarbejde vil give en bedre mulighed for at forebygge indlæggelser og skabe et mere sammenhængende forløb for dig. Hvad betyder det for mig? Det er trygt for dig at møde den samme læge, og samtidig er det nemmere for lægen at give en god sundhedsfaglig behandling, når lægen kender dig og plejepersonalet omkring dig. Hvordan skifter jeg læge? Som ny beboer vil du automatisk blive tilbudt lægeskift ved indflytning. Hvis du ønsker at skifte til lægen, der er tilknyttet plejehjemmet, skal du kontakte Borgerservice. Der vil ikke være udgifter forbundet med lægeskiftet. Kontakt Borgerservice Rantzausgade 6 9000 Aalborg Tlf. 99311800
© Copyright 2024