1. No category

10  Thy-Hannæs
Thisted Dagblad  Tirsdag 15. november 2011
Ung mand med mange færdselssynder
THISTED: Fredag eftermiddag valgte en politipatrulje at stoppe en bil på Rosenkrantzgade. En vigtig grund var blandt andet, at der ikke var nummerplader på bilen. Dermed heller ingen forsikring, og så var den 18-årige unge
mand bag rattet heller ikke ejer af et kørekort.
En værnemager og en kulturudgivelse: Fredag 18. november
præsenterer redaktionen dette års
Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred
Af Villy Dall
villy.dall@nordjyske.dk
THY-HANNÆS: Det fører for
vidt her at præsentere alle
artikler ordentligt af den
række, der står i dette års udgave af Historisk Årbog for
Thy og Vester Hanherred,
der udkommer fredag.
På 192 sider præsenterer
redaktionen et righoldigt
udvalg af lokal historie iblandt sat ind i en national
eller international sammenhæng - og slægtshistorie. Både i meget gammel tid og i
nyere tid. Så der er meget
læsestof til de lange vinteraftener. Udgiveren er som
hvert år siden 1906 Historisk Samfund.
Den lokale faghistoriker
Knud Holch-Andersen, Hillerslev, skriver om arbejdsmændenes historie i Thy.
1959, da egnsudviklingsstøtten var på vej, udgjorde
de ufaglærte 57 pct. af samtlige medlemmer af a-kasserne i Thisted Amt mod kun 37
pct. i landet som helhed. Og
endnu længere tilbage, før
fagforeningerne fik organiseret arbejderne, måtte selv
skolerne indrette sig efter industriens krav: ”Da Jens var
11 år gammel, fik han arbejde på tobaksfabrikken i Thisted. Så gik han i den særlige
”fabriksklasse” kl. 8-12 og
arbejdede på fabrikken kl.
13-18.”
En anden faghistoriker er
Karen Margrethe Hornstrup, Højbjerg, som havde
sin opvækst på gården Ll.
Todbøl, og som nu er freelancehistoriker og -arkæolog. Hun skriver om forbindelserne mellem Thy og
Sydnorge gennem tiderne,
specifikt mellem Thy og Rogaland i ældre bronzealder.
Klogest at tie, siger thyboen
I dag er digteren, roman- og
skuespilforfatteren Edvard
Søderberg
(1869-1906)
næppe kendt af mange.
Men nu har lokalhistorikeren og journalisten Flemming Skipper gravet historien frem. Søderberg var nemlig lærer i Ballerum Skole i
en periode fra 1897. Som
han som digter beskrev hovedstadens skyggeliv, kastede han sig nærmest som etnograf over studiet af det
fremmede folk, thyboerne,
han var havnet iblandt: ”Den
fremmede, der dvæler en tid
mellem menneskene her,
indser ... snart, at hans første
indtryk ikke er afgørende ...
han bliver da snart opmærksom på, at tilhørerne ingenlunde er uden kritik, men
det støder ham, at denne aldrig ytrer sig åbenlyst. Det er
klogest at tie, siger thybo-
Entreprenør Lars Peter Høje Kristensen (1900-54) var en af de første værnemagere, der blev dømt under retsopgøret efter Befrielsen. Det
var nok årsagen til, at han blev dømt så hårdt, mener forfatteren og journalisten Kjeld Hansen, der har skrevet hans historie. Selv om der
ikke er tvivl om, at Høje Kristensen svindlede og bedrog. Foto fra årbogen
en.”
Værnemageren fra Hurup
Da Besættelsen sluttede i
maj 1945, skulle der gøres
op med mangt og mange efter ”de fem forbandede år”.
Et område var værnemagerne, som havde tjent tykt
på besættelsesmagten, om
Strandfogedfamilien Græsbøll fotograferet uden for deres hjem i Lildstrand 1901. Det var det år, hjemmet fik en logerende, den tysk-danske maler Emil Hansen (året efter Nolde), og deres datter Hanne (i
midten) stod model for ham til det berømte maleri ”Pige i køkkenet”. Tidligere museumsdirektør Nina
Hobolth skriver om Noldes malerier - og udtryksskift - i Lildstrand. Denne historie er i øvrigt aktuel på
Thy Teater med forestillingen ”Nolde”. Foto fra årbogen
end det i virkeligheden var
de danske skatteydere, der
gennem Tysklands clearingskonto i Danmarks Nationalbank kom til at betale.
Derfor skulle nu så meget
som muligt af de formuer,
der var skabt under krigen,
inddrages af staten. En af
dem, der meget hurtigt kom
under retslig anklage og
dom, var entreprenør Lars
Peter Høje Kristensen, Hurup, der også ejede Skibstedgård og Sindrup Vejle.
For nogle år siden stødte
miljøjournalisten og -forfatteren Kjeld Hansen, der bor
på Stevns, på afvandingsprojektet for Sindrup Vejle
og dermed Høje Kristensen,
og i en artikel beskriver han
her, hvordan Høje Kristensen blev dømt. Nok retfærdigt, fordi han både havde
svindlet og bedraget, om
end iblandt til gavn for danske interesser, men på den
anden side også meget hårdt
i forhold til andre, fordi han
var blandt de første.
Tidligere museumsdirektør Nina Hobolt fortæller
kunsthistorisk om det skifte,
der skete i maleren Emil Noldes (1869-1956) liv, da han
1901 en periode tog ophold i
Lildstrand. Et emne, som
også netop nu behandles af
Thy Teater.
Og i anledning af Indre
Missions 150 års fødselsdag
skriver Else Bisgaard, Vilsund, cand. mag i. i religon og
dansk, om vækkelsesbevægelsens historie i Thy.
En dansk stemme i USA
Og lad os så afslutningsvis
nævne Gerda fra Thisted,
der blev en betydende diplomatisk repræsentant for
Danmark i de mest forskellige egne af verden. Født 1893
i Thisted som datter af
kunstmaler A. C. Andersen,
død 1975 i København, hvor
hun de seneste år boede i en
lejlighed ved Sølvtorvet.
Uddannet som korrespondent i England blev Gerda
Marie Andersen 1916 ansat i
Udenrigsministeriet og med
det samme sendt til ambassaden i Petrograd i Rusland.
Det var midt under Første
Verdenskrig, og da den var
slut, gik turen i stedet til ambassaden i Washington,
USA, hvorfra hun 1921
vendte tilbage til ministeriet
i København.
Senere flyttede hun til Paris for at leve som freelanceskribent og -oversætter, men vendte så 1929 til-
bage til diplomatiet som sekretær for den internationale Youngkommission for afviklingen af Tysklands betaling af krigsskadeserstatninger. Derefter blev hun sekretær for det amerikanske
kongresbiblioteks mission i
Europa, der eftersøgte dokumenter om de amerikanske nybyggeres fortid.
Iblandt vikarierede hun på
den danske ambassade i Paris, hvor hun 1934 blev ansat som arkivar og regnskabschef. Jobbet beholdt
hun indtil ni dage, før tyskerne rykkede ind i Paris
1940.
Det står ikke klart hvorfor,
men i hvert fald skyndte hun
sig ud af byen og videre til
USA, hvor hun under krigen
blev ”en dansk stemme” i radioen som medarbejder i regeringen Kontor for Krigsinformation. Hun forklarede,
hvorfor Danmark handlede,
som man gjorde op til 1940,
og hun fortalte om den gryende modstand i landet fra
første dag.
Efter 1945 blev hun i USA
som en slags dansk ”kulturambassadør” på freelancebasis, fortæller arkivar og
faghistoriker Orla Poulsen i
denne artikel.
Tirsdag 15. november 2011  Thisted Dagblad
Thy-Hannæs  11
Knallert kørte frem for rødt
THISTED: Det blev til alt held ikke til et sammenstød med personskade, da en
16-årig ung mand på sin knallert fredag formiddag kørte over for rødt i lyskrydset mellem Ringvej og Østerbakken. Han ramte derved ind i siden af en
bil, som havde en 60-årig mand bag rattet.
ambassadør
Lokaldebat
Lad os ikke miste
troen på Stenhøj
Af Ulla Sloth
Frimervej 3, 7742 Vesløs, medlem af
aktivkomiteen ved ”Stenhøj” i Vesløs
1916 ansatte Udenrigsministeriet korrespondent Gerda Marie Andersen, født i Thisted 1893. Hun blev
naturligvis udstyret med diplomatpas - her et fra 1919 - og 1917 udstationeret på legationen (ambassaden) i den russiske hovedstad Petrograd (tidligere og senere Sankt Petersborg). Året efter skiftede
hun til gesandtskabet (ambassaden) i Washington. D.C., i den anden ende af verden. Foto fra årbogen
»
Den fremmede, der dvæler en tid mellem
menneskene her, indser ... snart, at hans første indtryk ikke er afgørende ... han bliver da
snart opmærksom på, at tilhørerne ingenlunde
er uden kritik, men det støder ham, at denne aldrig ytrer sig åbenlyst. Det er klogest at tie, siger
thyboen.
Edvard Søderberg, digter, roman- og skuespilforfatter (1869-1906)
PLEJEHJEM: Endnu engang
bliver der varslet besparelser i Thisted Kommune, og
også denne gang er det en
lukning af en af kommunens
arbejdspladser i yderområdet, denne gang Hurup.
Mon de kloge hoveder
ved, hvad det gør ved en by
og beboerne, når der varsles
lukninger af noget? Selvfølgelig ved de det: det er første
skridt på vejen til lukningen.
Når først det er skrevet i avisen, gør det noget ved os,
der bor i området.
Man ser det tydeligt i omtalen af lukningen af teknisk
forvaltning i Hurup, sidste
linje lyder: “Men selvfølgelig
vidste vi godt, det ville komme.,,” Man kan næsten
mærke afmagten og en bøjet
nakke bag ordene.
Lukningen af Sjørrings
plejehjem synes lige så meningsløs. Der er blevet lukket mange små gæstestuer
på alle plejehjem, netop for
at de skulle samles i Sjørring. Her har leder og personale i det sidste år gjort et
fantastisk stykke arbejde for
at forberede et godt plejetilbud til alle, som bliver udskrevet fra sygehusene og
ofte ikke er i stand til at passe sig selv den første tid.
les til høstfester, julefrokoster, forårsfester, torsdagscafé osv. med beboere fra
området. Et plejehjem, der
hvert eneste år har vist overskud på budgettet og trods
svære tider altid har været et
plejehjem med høj standard, sammenhold og
hjælpsomhed personalet og
leder imellem. Kort sagt en
god arbejdsplads.
Skal varsler om lukning
nu ødelægge det? Vil de,
som arbejder der, blive på
en arbejdsplads, som måske
lukker? Nej, de vil søge noget andet, hvis der i disse
nedskæringstider er noget
at søge. Vil nogen søge om
komme til at bo på Stenhøj?
Nej, for hvis det nu lukker,
skal de jo bare flytte igen.
Derfor er det så vigtigt, at
vi får taget fat på at gøre en
indsats for, at det ikke bliver
sådan. Lad os ikke bøje nakken og miste troen på, at vi
kan bevare vores plejehjem
Stenhøj i Vesløs. Lad os arbejde for, at der også, når vi
bliver gamle, er et sted lokalt, hvor vi kan blive passet,
hvis vi får brug for det.
I forbindelse med salgsdagen på Stenhøj 19. november er der fremlagt et hæfte,
hvor man kan sætte sin underskrift, hvis man vil hjælpe os med at afværge en
eventuel lukning.
Avisens lokale sider
Af Jørn Rasmussen
Vandhøj 11, 7752 Snedsted
LOKALSTOF: Da Thisted Dag-
Drengearbejdere på Bendixsens Tobaksfabrik i Thisted omkring 1910. Drengene gik i skole kl. 08-12 og
arbejdede så kl. 13-18, fremgår det af historiker Knud Holck Andersens artikel om arbejdsmændenes
liv og vilkår i Thy, især på baggrund af fem ”Arbejdererindringer”, som Nationalmuseet indsamlede i
Thisted Amt i 1950’erne. Foto fra årbogen
Det var vel også et tiltag
med henblik på at have et
sted til efterbehandling af
de ældre, der vil komme i systemet, når den nye akutafdeling på Thisted Sygehus
bliver færdig, eller hvor skal
de være??
I Vesløs mistede vi en del
af skolens klasser efter sommerferien, og kun med lokale ildsjæles kamp fik vi en
friskole, Vejlernes Naturfriskole.
For mig at se ville det have
været oplagt, at kommunen
havde kaldt sammen og fortalt, at man havde besluttet
at der skulle være én Hannæs-skole. Så kunne man
havde ladet det være op til
de to skoleledere og bestyrelser at beslutte, hvor skellet skulle være rent klassefordelt. Man kunne jo have
ladet det være et forsøg og
ikke absolut dele som nu,
fordi det plejede man.
Nu er det så vores plejehjem, der er i spil. Et plejehjem, der er omdrejningspunkt for al aktivitet for vores ældre, hvor beboerne
udtrykker stor tilfredshed
med at leve og bo, et plejehjem, hvor tidligere beboere
har skænket store summer
til bus og forskønnelse af
fællesarealerne på plejehjemmet, til fester, ferier og
nye møbler, hvor man sam-
blad i sin tid blev solgt til fusioneret med - overtaget
af - indlemmet i NORDJYSKE, lovede redaktionen, at
der i hver udgave af avisen
ville være 10 sider med redaktionelt stof, hvis jeg altså
ikke husker helt galt!
Jeg har i dag (fredag 11.
november, red.) gjort mig
den umage ved hjælp af lineal og regnemaskine at regne
ud, hvor stor en del af de første 14 sider, som må formodes at være redigeret i Thisted, der udgøres af annoncer og reklamer: På siderne
3, 7, 9, 10 og 14 er der ikke
ét redaktionelt ord.
På de øvrige sider udgør
annoncerne ca. 3,5 side til
sammen – dvs. at ialt 8,5 side er betalt af annoncører,
mens resten - de ca. 5,5 side
er skrevet af journalister.
Af de lovede 10 sider er
der altså i dag i avisen lige
godt halvdelen med lokalt
stof!
Inden jeg fremkommer
med spidse eller syrlige
kommentarer, ville det være
velkomment med en forklaring fra redaktionen.
--SVAR: Mig bekendt har vi
aldrig lovet 10 sider udelukkende med lokalt redaktionelt stof. Thisted Dagblad
har altid haft annoncer som
en del af lokalsiderne, både
før og nu i NORDJYSKE-regi. Thisted Dagblad er en af
fire lokalsektioner i NORD-
JYSKE og har 13-15 sider pr.
dag til lokale artikler og annoncer.
Alle sektioner er lige store,
og det er trykteknisk begrundet. Det indebærer, at
vi ikke kan gå op i sidetal,
selv når vi gerne ville, og
indimellem ”klemmer” annoncerne det redaktionelle
stof.
Det var avisen fredag, som
Jørn Rasmussen refererer
til, et eksempel på. Omvendt
var der lørdag knap 11 sider
minus annoncer, søndag ca.
10 og mandag ca. 12 sider
lokalstof fraregnet annoncer. Men lokale annoncer er
- heldigvis - en naturlig del
af Thisted Dagblad.
Hans Peter Kragh