Biofag Nr.5 Novem ber 2009 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Erik Frausing Svend Erik Nielsen Forsidefoto: John Schollar ved biokonferencen © Erik Frausing, 2009 Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, 8639 8580 ISSN 0106-1038 Oplag 1.000 eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelser. Redaktionen afsluttet 20.10. 2009 Adresse: Biofag Lundingsgade 33 8000 Aarhus C Tlf. 8619 0455 Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen biofag@gmail.com og trykkeren udtryk@mail.tele.dk Annoncepriser 1/1 side (143 x 203 mm) kr. 2200 1/2 side (143 x 90 mm) kr. 1250 1/4 side kr. 750. Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms. Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til biofag@gmail.com. Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kildeangivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg – og at læse korrektur på indlæg. Adresseændringer Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU´en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via e-mail til FaDBsekretariatet: bsv@nucleus.dk Foreningen af Danske Biologer Formand Erik Frausing amphiphot@webspeed.dk Næstformand Jane Burkarl bu@vestfyns-gym.dk Kasserer Lisbeth Bødker Nielsen Lisbeth.Boedker.Nielsen@skolekom.dk Revisor Benny Silvert Biofags indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 5 Vedtægter 8 Darwin på mange måder 10 Referat, generalforsamling FaDB 12 Nyt fra fagkonsulenten 14 Biologiolympiaden 2009 18 Anmeldelse: Biologiens FG 22 Manifest for FaDB-kurser 24 Overenskomstmæssige detaljer 28 Kursus: Eksperimentel Genteknologi 3 Nyt fra bestyrelsen Af Erik Frausing Formand FaDB Ny bestyrelse Den 28. september afholdt foreningen den årlige generalforsamling på Best Western Hotel i Kolding. Her blev Joan Ilsø Sørensen og Christian Rix indvalgt som nye bestyrelsesmedlemmer. Ved samme lejlighed måtte vi også sige farvel i bestyrelsen til Formand Jesper Ruggaard Mebus, Næstformand Kirsten Hede og Jane Sundbæk Johansen, som havde valgt at træde ud af bestyrelsesarbejdet. Jeg skal heller ikke her undlade at takke for deres store indsats i bestyrelsen og for foreningen. Bestyrelsen har konstitueret sig, er trukket i arbejdstøjet og består således nu af Joan Ilsø Sørensen, Christian Rix, Svend Erik Nielsen, Hanne Juhl, Claudia Girnth-Diamba, Lisbeth Bødker Nielsen (Kasserer), Jane Burkarl (Næstformand) og Erik Frausing (Formand). Vedtægtsændringerne De vedtægtsændringer der var lagt op til i forbindelse med seminarielæ rernes udtræden af foreningen og organisering på anden vis, blev vedtaget af generalforsamlingen med nogle få justeringer i forhold til det forslag, der fremgik af sidste nummer af Biofag. De nye vedtægter vil være at finde på de følgende sider i dette nummer af Biofag. Biokonferencen Der har traditionen tro også været afholdt biokonference med et tætpak ket program af oplægsholdere, øvelser og småforsøg under temaet evolution. Fagkonsulent Anne Krarup præsenterede udkast til læreplaner og fik kommentarer fra forsamlingen. Alt i alt var der tale om et program, hvor alle havde mulighed for at bringe noget med hjem og der er da også givet meget positive tilbagemeldinger, ikke mindst til rækken af oplægsholdere, hvor især Jørn Madsen, Dean Madden og John Schollar har fået mange roser. Men som én skriver i evalueringen: ”Det var næsten for pakket – der var ikke megen tid til socialt samvær med mindre man kunne holde til sent om natten”. Vedtægter i FaDB §1 Foreningens navn er: Foreningen af Danske Biologer. §2 Foreningens formål er: At fremme biologiens stilling i undervisningen og i samfundet. Stk. 2 At formidle biologifaglige emner, såsom miljø, sundhed, bioteknologi samt biologi udadtil. Stk. 3 At formidle faglig og pædagogisk kontakt mellem medlemmerne. Stk. 4 At sikre foreningens medlemmer muligheder for efteruddannelse. Stk. 5 At varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser i samarbejde med de respektive faglige organisationer. §3 Foreningen organiserer biologiske kandidater, der er ansat i ungdoms- eller videregående uddannelser, samt biologiske kandidater ansat i erhverv og administration. Yderligere optages kandidater med undervisningskompetence i faget biologi i gymnasieskolen og specialestuderende i biologi. Stk. 2 Alle medlemmer – undtagen æresmedlemmer – betaler kontingent til foreningen. Kontingentet fastsættes efter principperne i § 9 stk. 2. Studerende, efterlønsmodtagere, pensionister og arbejdsløse betaler kun halvt kontingent. Manglende kontingentbetaling medfører udmeldelse af foreningen. §4 Bestyrelsen består af 7- 9 medlemmer. § Stk. 2 Bestyrelsen konstituerer sig senest en måned efter hver generalforsamling med en formand, næstformand og kasserer og fastlægger egen forretningsorden. Stk. 3 Der udarbejdes referat af bestyrelsesmøderne. Referaterne offentliggøres på foreningens hjemmeside. § §5 FaDB’s bestyrelse indstiller 4 medlemmer af foreningen til valg til Nucleus’ bestyrelse. FaDB’s bestyrelse er repræsenteret med mindst ét medlem i Nucleus’ bestyrelse. Mindst 2 af de indstillede medlemmer skal være tilknyttet de gymnasiale ungdomsuddannelser. §6 Foreningen er opdelt i regioner, der hver har en regionssekretær. Bestyrelsen fastlægger i samarbejde med regionssekretærerne antallet af regioner. Stk. 2 Regionssekretærerne formidler kontakt mellem regionens medlemmer og bestyrelsen og planlægger regionale møder og efteruddannelseskurser. §7 Foreningen udgiver et medlemsblad, Biofag, der redigeres af en redaktion for en toårig periode. §8 Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, hvor valg til bestyrelsen finder sted, og hvor sager af fælles interesse behandles. Stk. 2 Generalforsamlingen afholdes i september, oktober eller november og skal indvarsles skriftligt med mindst en måneds frist. Stemmeberettiget på generalforsamlingen er alle medlemmer, der har indbetalt årets kontingent. Stk. 3 Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag til vedtægtsændringer skal offentliggøres i Biofag senest 1 måned før generalforsamlingen. Stk. 4 Vedtægtsændringer vedtages på generalforsamlingen med mindst 2/3 flertal blandt de fremmødte, idet blanke stemmer og stemmer-ikke medregnes. Afstemninger er skriftlige, hvis blot et medlem forlanger det. Stk. 5 Enhver sag kan af bestyrelsen bringes til urafstemning, såfremt en enig bestyrelse ønsker det. Stk. 6 Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes når dette ønskes af bestyrelsen eller mindst 25 % af foreningens medlemmer. Ekstraordinære generalforsamlinger indvarsles med mindst 14 dages frist. §9 Dagsorden for den ordinære generalforsamling er: a) Valg af dirigent og referent b) Bestyrelsens beretning, herunder: Forhold vedrørende kursus aktivitet og forlaget Nucleus c) d) e) f) g) h) Regnskab for det foregående år Budget for det følgende år Indkomne forslag Valg til bestyrelse Valg af revisor og evt. revisorsuppleant Eventuelt Stk. 2 På generalforsamlingen godkendes budgettet og kontingent fastlægges. § 10 Regnskabsåret er 1/1 – 31/12. Det reviderede regnskab skal foreligge senest den 1/4 efter hvert regnskabsår. Regnskabet skal offentliggøres i Biofag. Foreningens medlemmer, herunder bestyrelsen, hæfter ikke personligt for et evt. underskud på foreningens konto. Budgetforslag udarbejdes af bestyrelsen og offentliggøres i Biofag inden generalforsamlingen. § 11 Forslag til bestyrelsesmedlemmer skal være bestyrelsesformanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Stk. 2 Valg til bestyrelsen foregår ved almindeligt stemmeflertal. Stk. 3 Bestyrelsesmedlemmer er valgt for en 2-årig periode, således at 4-5 medlemmer vælges i lige år og 4-5 medlemmer vælges i ulige år. Genvalg kan finde sted. Stk. 4 Ved stemmelighed afgøres valgene ved lodtrækning. § 12 Opløsning af foreningen kan finde sted ved en ekstraordinær generalforsamling, der indvarsles skriftligt med mindst 4 ugers varsel. Dog skal generalforsamlingens beslutning om opløsning prøves ved en urafstemning blandt samtlige foreningens medlemmer, hvor det kræves, at 2/3 af de afgivne stemmer går ind for en opløsning, idet blanke stemmer og stemmer-ikke medregnes. Stk. 2 Fremgangsmåden ved foreningens opløsning bestemmes af den dertil indvarslede generalforsamling. Ved opløsning skal foreningens midler anvendes til et formål, efter generalforsamlingens nærmere bestemmelser. § indtryk fra en biokonference Darwin på mange måder Af Jesper Ruggaard Mebus I år havde FaDB igen valgt at afholde en konference om et tema, evolution, i forbin delse med generalforsamlingen i foreningen. Selve konferencen var ikke så velbesøgt som i de seneste år, men man må sige at det var et usædvanligt godt (jeg har ikke selv været med til at arrangere det) og tætpakket program med mange spændende indslag. De der ikke har været af sted, kan overveje om det ikke ville være en god idé at deltage næste år. Programmet begyndte med Jørn Madsen, som holdt et fantastisk spændende og informativt foredrag om menneskets evolution. Med kun tre tegninger på en tavle og en del kranier til at vise frem kom Jørn Madsen ind på virkelige mange nye aspekter omkring menneskets udvikling, fra slægtskab med menneskeaberne (illustreret ved at kunne række hænderne i vejret) til fødeindtag, udvandring, sprog og gang. Et på alle måder rigtigt godt foredrag med mange spædende detaljer, levende fortalt. Herefter handlede det om sociale egenskabers evolution ved hjælp af spilteori. Et interessant emne med praktiske øvelser, hvor vi spillede en udgave af ”fangernes dilemma” for at vise at det kan betale sig at dele og sociale egenskaber også kan være en del af vores arts succeskriterier. Pelle Guldborg Hansen fra RUC skabte interesse for et område som normalt er samfundsvidenskabeligt og matematisk og satte det i relief til evolution. Derved kan emnet måske blive et tema for SRP med matematik, men for mit eget vedkommende vil det kræve noget mere, før jeg kan inddrage det i biologiundervisningen. Som det sidste foredrag af tre i rap handlede det om videnskabsteori og Darwins evolutionslære. Johannes Worm, Stenhus Gymnasium, holdt et meget spændende videnskabs teoretisk oplæg om hvorledes Darwins teori om arternes udvikling kunne bruges til at forklare essentielle AT-begreber (induktiv og deduktiv, teori og hypotese). Vi nåede faktisk frem til den ”naturvidenskabelige spiral”. Konkret, nemt at forstå og videreformidle. Som det er tradition inden for vores fag, forsøger vi at diskutere, hvordan man kan arbejde med faget i forskellige dimensioner. Tidligere har vi arbejdet med hvordan eksamensopgaver skal se ud, både skriftlige og mundtlige, og i forbindelse med en revision af læreplanerne kunne Anne Krarup denne gang præsentere forslag til reviderede læreplaner, som vi kunne diskutere. Der kom mange gode kommentarer til de læreplansændringer som der var arbejdet med, og dermed fik fagkonsulenten og læreplansgruppen noget at arbejde videre med. Denne kontakt mellem os almindelige lærere og videre op i systemet er en af de ting der gør, at det er vigtigt at deltage i biologikonferencerne, så man kan høre om de nye tiltag inden for faget og give sit besyv med, således at dialogen bevares. Før generalforsamlingen kom Julie Serritslev fra Biotech Academy på. Hun kunne fortælle om PCR-kasserne som kan udlånes herfra og fik feedback på hvordan kasserne blev brugt og hvordan man i fremtiden kunne forestille sig lignende tiltag. Generalforsamlingen i år forløb fredeligt. Se referat andet sted i bladet. Om aftenen efter aftensmaden med spontan underholdning i form af en gensplejs ningssang (smukt udført), blev vi under vist af John Schollar og Dean Madden, som lod os smage på chokolade og vi lavede en Darwindrink. En væske der kunne drikkes, men var meget besværlig at blande (= mange ingredienser). Til gengæld kom vi hele Beagles sejltur igennem med råvarer fra 5 kontinenter. Dag 2 foregik på Munkensdam Gymnasium og var delt i 2 sessioner – en styret af John Schollar og en styret af Dean Madden. John Schollars forsøg var et praktisk konjugationsforsøg med to resistente bakteriestammer. Pointen var, at man med det forsøg kunne se, at bakterier i et miljø med et selektionspres kunne, ved udveksling af gener, overleve i et miljø med to antibiotika, fordi de havde udvekslet arvemateriale. Et forsøg der ville have bekræftet Darwins udviklingsteori, i og med det viste at gener kunne udveksles Se vejledninger på http://www.eurovolvox.org. Forsøg to var ledet af John Madden og var et computerforsøg med software til at tegne fylogenetiske træer ud fra genetisk materiale. Selve softwaren til at lave stamtræer fås på http://www.geneious.com og på http://www.dnadarwin.org/ findes vejledninger og cases der er lige til at gå til. Vi lavede beregninger på slægtskabsforholdene mellem mammut og de indiske og den afrikanske elefant og så på udviklingen af eliaosomer hos mælkeurt og myrefrøspredning (hvad kom først). Det er meget velegnet til evolutionsundervisning og kan klart anbefales at bruges af alle. Det bedste af det hele ved sådan en biologi konference er dog at man møder gode kollegaer fra andre gymnasier får en snak, får grinet sammen og erfaringsudvekslet på den gode måde. Tilbage er blot at sige: ”Vi ses til næste biokonference”. Generalforsamling Referat fra FaDB’s 1. fraktion Referent Henrik Falkenberg 1. Valg af dirigent: Jette Kruse. 2. Valg af referent: Henrik Falkenberg. Bestyrelsen blev præsenteret og generalfor samlingen blev erklæret for lovligt indkaldt. 3. Fraktionsbestyrelsens beretn. v. Jesper God dialog i fagligt forum mellem fagkonsulenten og bestyrelsen. Afholdt biologiolympiade. Kursusvirksomhed. Jesper takkede af som formand efter 5 år. Formandens beretning blev godkendt. 4. Fællesbestyrelsens beretning v. Jesper Ringe aktivitet i fællesbestyrelsen, der herefter nedlægges. a. Beretning fra Nucleus v. Jette Det går godt for forlaget, hvis aktiviteter fortsætter uanset nedlæggelse af fællesbestyrelsen. Alle tegninger bliver lagt ud på nettet til fri afbenyttelse. Biologi til tiden sælger godt. Sidesalg til sygeplejerskeuddannelsen går også fint. Fem bøger om bioteknologi på vej – 1. bog udkommer senere på året. Forfattere til en NF-bog savnes. 5. Fremlæggelse af regnskab v. Lisbeth Overskud i 2008. Indtægter på 358.338 og udgifter på 313.379, hvilket giver et overskud på 44.959 kr. Portostøtte på 16.928 kr. Regnskabet er revideret og blev godkendt. 6. Budget 2010 Særnummer af biofag udkommer næste år. Budget på 358.200 med uændret kontingent og abonnement godkendt. 10 Svend Erik præsenterede kursusaktiviteterne og kursusregnskabet for 2005-2008. Tilskud til regionskurser kan gives. Den fremtidige kursusplan blev præsenteret. 7. Indkomne forslag a. Nye vedtægter Efter nogle justeringer blev forslaget vedtaget med følgende ændringer: Ad § 4 Ændres til: Bestyrelsen består af 7-9 medlemmer. Ad § 9 Afsnit g falder ud. Ad § 11 stk. 2 Inklusive suppleanter slettes. Ad § 11 stk. 3 Alle slettes. Således at 4-5 medlemmer vælges i lige år og 4-5 medlemmer vælges ulige år – tilføjes. 8. Valg af fraktionsbestyrelsen Bestyrelsen foreslog som nye medlemmer: Joan Sørensen fra Egå Gymnasium og Christian Rix fra Rødkilde Gymnasium, der begge blev valgt. Claudia og Hanne blev genvalgt. Bestyrelsen takkede Jane Sundbæk for godt udført arbejde. Som revisor blev Benny Silvert genvalgt. 9. Eventuelt Kirsten Wøldike orienterede om biologi olympiaden. Finn Bendixen orienterede om Gymnasiet i Aasiaat (Egedesminde). NYHED Naturstofkemi Naturstofkemi giver en generel introduktion til naturstofkemi og biokemiske reaktioner. Bogens omdrejningspunkt er farve, smag og duft. Men også udvalgte grupper af naturstoffer behandles indgående. Emnerne har varierende sværhedsgrad, så der er relevant materiale om naturstofkemi til alle niveauer. Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden. Der er opgaver til de enkelte kapitler, og mulighed for at downloade øvelsesvejledninger til eksperimenter med naturstoffer. Naturstofkemi er beregnet til supplerende undervisning i kemi på gymnasialt niveau. Bo Paulsen Bog 160 s. og supplerende webmateriale kr. 160,- | E-bog 160 s. kr. 40,- Prisen er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime @ systime.dk | Deltag lab.systime.dk Nyt fra fagkonsulenten Af Anne Krarup Justering af læreplaner De justerede læreplaner er nu afleveret til koordinering og kommentering i uvm. De udkast, der er afleveret, har jeg udarbejdet i samarbejde med blandt andre medlemmerne i Fagligt Forum, biologilærerne der deltog i Biologilærerkonferencen i Kolding og medlemmer af opgavekommissionen. Udkastene har ligget på EMU, og der har været nogle ganske få kommentarer på bloggen. Der er ikke tale om store ændringer men justeringer. Justeringerne omfatter blandt andet, at • de faglige mål på alle niveauer er renset for kernestof • evolution er kommet med på C-niveau • kernestoffet på A-niveau er specificeret inden for visse områder med henblik på i højere grad at få mulighed for at stille skriftlige prøveopgaver inden for fx fysiologi • det eksperimentelle arbejde udgør 20 % af undervisningen uden for- og efterbehand ling • muligheden for eksamensprojekt på C- og A-niveau på stx bortfalder • der er bedre sammenhæng mellem faglige mål, prøveformer og bedømmelseskriterier. Læreplanerne vil komme i høring i begyndelsen af 2010, og der kan derfor komme justeringer et stykke tid endnu. De endelige planer forventes færdige i løbet af foråret. De justerede læreplaner kommer til at gælde fra august 2010, og der vil til den tid også komme nye vejledninger. 12 Skriftlige prøveopgaver Flere kolleger har efterspurgt prøveopgaver med mere fokus på fysiologi. Opgavekommissionen har imidlertid vanskeligt ved at stille opgaver i mere specifikke områder inden for fysiologi, sådan som kernestoffet er beskrevet i læreplanen for biologi A for stx. En af de måder, opgavekommissionen har forsøgt at åbne op for inddragelse af forskellige områder herunder fysiolog, er fx ved at give eleverne mulighed for at vælge, hvilket eller hvilke underpunkter i en opgave, eleven vil inddrage i sin besvarelse. Eksempler på dette kan fx ses i opgave 3 Mælkesyge i opgavesættet fra maj 2009. Bioteknologi I september måned blev der afviklet to konferencer om bioteknologi A. På konferencerne blev der blandt andet præsenteret udkast til skriftlige prøveopgaver. I grupper diskuterede deltagerne disse udkast og skrev kommentarer til det videre arbejde i den vejledende opgavekommission. Som afslutning på den enkelte konference var der plenumdiskussion omkring både læreplan og de kommende skriftlige opgaver. På baggrund af de tilbagemeldinger der kom både skriftligt og mundtligt, beslutter den vejledende opgavekommission, hvordan både de vejledende opgavesæt og de enkelte opgaver bygges op. De vejledende opgavesæt forventes færdige i løbet af foråret 2010. Og så til noget helt andet Umiddelbart inden efterårsferien modtog jeg en henvendelse om et uheld med nogle flaskehaver. Flaskehaverne var 1-2 år gamle. I forbindelse med et undervisningsmodul eksploderede 3 ud af fire flaskehaver med et kæmpe brag og med glasskår ud over det hele. Flere elever fik glasskår i og på sig, men heldigvis kom ingen alvorligt til skade. Alle var imidlertid dybt chokerede. Efterfølgende blev de tre flaskehalse fundet med tætsiddende propper. Årsagen til udviklingen af det store tryk, og hvorfor flaskehaverne ikke har kunnet tåle dét, er uvis, men man kunne måske overveje en vis måde at lave trykudligning på ved kommende eksperimenter med flaskehaver. Man kan fx sætte en prop med et par slanger i, som kan holdes lukket med klemskruer, som kan åbnes ved trykudlig ning. Det vil muligvis ikke være et 100 % lukket system, men det er måske at foretrække frem for eksplosioner. FaDB Ved generalforsamlingen i september måned trådte Jesper Mebus ud af bestyrelsen af FaDB og gik dermed af som formand for foreningen. Jeg vil godt benytte lejligheden til at sige tak til Jesper for et godt samarbejde gennem de fem år, jeg som fagkonsulent har arbejdet sammen med ham. Det er godt at vide, at Jesper fortsat er med i redaktionen for Biofag og derfor stadig er i nærheden. Samtidigt ser jeg frem til at skulle samarbej de med Erik Frausing som ny formand for foreningen. HAR DU FÅET VORES NYE katalog? Kataloget indeholder mange spændende nyheder til undervisning i biologi og bioteknologi. Har du ikke modtaget kataloget, eller har du brug for et mere, er du meget velkommen til at rekvirere et. Varerne kan også ses og bestilles på vores hjemmeside med webshop. Ring til os eller klik ind på siden og bestil et brugerlogin, hvis du ikke allerede har et. Gundlach A/S Silkeborgvej 765 · 8220 Brabrand Tlf. 8694 1388 Fax 8694 2486 gundlach@gundlach.eu www.gundlach.eu ® 13 Tanker efter deltagelse i den 20. internationale biologiolympiade i Tsukuba, Japan, 12.-19. juli 2009 Bolette Jakobsen, Midtfyns Gymnasium Min deltagelse i den nationale og den internationale biologiolympiade var for alvor en rejse ud i ukendt farvand. Min skole har ikke tidligere deltaget i den nationale biologiolym piade, og jeg havde aldrig hørt om at den fandtes, før min biologilærer besluttede at give det en chance i år. Derfor kom det som en enorm stor overraskelse for mig, at jeg blev udtaget til at deltage i den internationale bio logiolympiade, idet jeg indtil da ikke havde set biologi som andet end et interessant fag på linje med flere andre fag i gymnasiet. Det har været spændende, men også surrea listisk at deltage i den internationale biologiolympiade i Japan, når jeg for bare 9 måneder siden ikke anede, at den overhovedet fandtes. Jeg har fået meget positiv respons på min deltagelse i olympiaden fra især familie, venner og klassekammerater, men også fra den fynske presse. I de sidste par måneder har jeg været i flere aviser og i fjernsynet, hvilket jeg aldrig før har prøvet. Jeg håber at det relativt store mediefokus der har været på mig, vil få flere fynske gymnasier til at deltage i den nationale olympiades skolerunde næste år, for jeg mener at det er vigtigt at give eleverne nogle udfordringer, selvom de måske rækker ud over pensum. Det sætter rent fagligt undervisningen i perspektiv og kobler gymnasiet tættere sammen med universitetet, men giver også eleverne mulighed for at møde andre unge fra hele landet og måske endda fra hele verden. Min delta gelse i biologiolympiaden har givet mig en 14 større tro på mine egne evner og har givet mig mange store oplevelser som jeg bestemt ikke ville være foruden. Ellen Linnea Freese, Alssundgymnasiet Sønderborg At skulle skrive om sin oplevelse af biologi olympiaden 2009 i Tsukuba, Japan, på en måde der virker interessant og fagligt stimulerende for et publikum bestående af inkarnerede biologilærere fra hele Danmark, er ikke nemt. Én grund er, at det biologisk faglige hurtigt kommer til at udgøre en overraskende lille del af det at være til biologiolympiade, når man efter ganske få minutter i selskab med eleverne fra de andre lande begynder at gøre sig det helt klart, at der her langt fra er tale om de danske forhold, man er vant til at konkurrere og vinde på. Den danske ”hvis bare vi gør vores bedste, er det godt nok”-attitude nærmest ryster deltagerne fra de andre lande, for hvem en medalje kan sikre en plads på drømmestudiet eller drømmeuniversitetet. På mange måder synes jeg, det er en uambitiøs indstilling at have i forhold til en konkurrence: at deltage uden reelt at tro på, at man kan vinde; ligesom det også er en udfordring at skulle affinde sig med følelsen af, at man her er med til at udgøre det tynde øl, men der er ikke andet at gøre end at acceptere, at det eneste våben, man har til rådighed i kampen mod hardcore terpere og klæbehjerner, er ens logiske sans og evnen til at kombinere den med Camilla Verner Klejs, Horsens Gymnasium; Ellen Linnea Freese, Alssundgymnasiet Sønderborg; Malte Thodberg, Øregård Gymnasium og Bolette Jakobsen, Midtfyns Gymnasium kvalificerede sig, som vindere af den nationale biologiolympiade 2008-2009, til at deltage som Danmarks repræsentanter i den 20. internationale biologiolympiade i Tsukuba, Japan. biologisk viden fra gymnasietiden. Og selv når man virkelig anstrenger sig og i grunden synes, ”at den silkeorm fik jeg da dissekeret meget godt”, er et blik på den iranske nabos bord nok til, at man indser, at man vist godt kunne have fået spændt skindet lidt mere ud og klippet lidt mere overfladisk, hvis man i højere grad havde været i stand til at ignorere kæmpe-ormens dødskramper i stereoluppen. Men hvad vores danske hold manglede på det faglige område i forhold til visse medaljevindere, havde vi helt klart på det sociale om- råde. Med sang i busser og på gåture, med en generel åbenhed og glæde ved at møde de andre deltagere og med en indstilling til gerne at ville snakke et enkelt engelsk for at lette kommunikationen med diverse teamguides, gjorde vi os alligevel positivt bemærkede blandt de andre lande og fyldte således godt op i årets IBO-video. Så vi vandt måske ikke, men i modsætning til nogle deltagere fra de andre lande kan vi sagtens sige, at så kan vi så meget andet. 15 Camilla Verner Klejs, Horsens Gymnasium Hvis nogen i november 007, hvor jeg første gang blev præsenteret for fænomenet biologiolympiade, havde spurgt mig, hvordan mit overordnede indtryk af olympiaden var, ville jeg nok have svaret forvirrende. Hovedsageligt fordi ingen på mit gymnasium, end ikke min egen lærer, der havde lokket mig til at deltage i den indledende runde, kunne fortælle mig, hvad min kvalifikation til semifinalen i januar 008 indebar. Jeg gik på daværende tidspunkt ’kun’ i .g og havde ikke haft biologi i mere end knap et år (siden januar samme år) og følte mig derfor langt fra ligeså fagligt erfaren og dygtig, som de øvrige semifinalister, og jeg kom da heller ikke videre. Min opfattelse af biologiolympiaden har jeg dog revurderet kraftigt siden. Da jeg kom i 3.g og atter deltog i den indledende, nationale runde, var min sparsomme erfaring fra året før en stor hjælp i forhold til de teoretiske samt praktiske prøver, man som olympiadedeltager bliver udsat for i både semifinalen og finalen. Specielt med hensyn til det uvante tidspres samt mødet med såvel ukendte begreber som eksperimentelle øvelser, var det for mig klart en fordel at have bare en anelse om, hvad jeg gik ind til. Selvom jeg selvfølgelig er glad for at være blandt de fire heldige deltagere i den danske IBO-trop, ærgrer det mig, at kun fire elever fra mit gymnasium deltog i den indledende runde i år og ikke samtlige A-niveau biologielever på gymnasiet, idet jeg tror, en samlet klasse-deltagelse vil medføre et større fagligt udbytte både for dem, der kvalificerer sig til næste runde, og også for dem, som ikke gør. En gennemgang af blot nogle af de teoretiske spørgsmål vil i langt større udstrækning være mulig, hvis man lader prøven indgå som blot en minimal del af pensum, og man ville kunne undgå, at vi, som på mit gymnasium, sad fire elever uden den mindste anelse om, hvilke fejl vi havde lavet. Generelt synes jeg, at man som gymnasieelev 6 bør tage chancen og blot forsøge sig med den teoretiske prøve i den indledende runde og ikke lade sig afskrække af de svære spørgsmål og emner, man bliver prøvet i. Deltagelsen i både den danske biologiolympiade og den internationale (IBO) har lært mig meget, eksempelvis med hensyn til at strukturere min tid både ved koordineringen af almindelige lektier/eksamenslæsning og læsning til olympiaden - såvel som i forbindelse med laboratoriearbejde under tidspres, og jeg er ikke i tvivl om, at disse nyerhvervede evner vil komme mig til gode før eller siden. Malte Thodberg, Øregård Gymnasium Forskelle i skolesystemer på IBO aka. for lange unødige overskrifter Til den internationale biologiolympiade gik en del af snakken mellem deltagerne i de forskellige lande om hvordan skolesystemet var indrettet i de forskellige lande, og det gav et spændende nyt syn på det danske skolesystem. Den internationale biologiolympiade er gearet mod en multiple choice-form som er meget langt fra det danske elever er vant til, men er meget lig den eksamensform man bruger i andre lande. Den respons vi, som danske elever, fik fra de andre lande når vi fortalte at den danske skriftlige eksamen i biologi var bygget op omkring redegørelse, analyse og diskussion af en problemstilling, var meget blandet. Mange deltagere fra de østeuropæiske lande kommenterede at det var den rigtige måde at gøre tingene på, for i deres skolesystem var der meget større fokus på evnen til at huske og lære ting udenad. Men de blev dog også overraskede over hvor lidt danske elever egentlig kunne huske udenad, når de selv fra starten blev lært at huske utallige enzymgrupper, kemiske formler, dyrefamilier osv. mens det for en dansk elev slet ikke er påkrævet at huske noget som helst udover det allermest basale. De asiatiske elever reagerede med endnu større forundring på den danske undervisningsform og virkede nærmest helt uforstående over for vores undervisningsform. En anden stor forskel mellem de forskellige lande var de fag som der blev undervist i. Hvor vi i Danmark ikke har nogen form for zoologi eller botanik, har andre lande de fag helt fra de små klassetrin. I de hele taget har de fleste andre lande et langt større pensum end det danske, uden at det virker som om at de er gået mindre i dybden med noget af stoffet. Det betyder selvfølgeligt at de har langt mere styr på øvelserne og teorien inden for de områder, mens vi kun stifter bekendtskab med dem under et par dages træning inden den internationale biologiolympiade. Sidst, men ikke mindst er der stor forskel på hvor meget de forskellige lande lægger i samarbejde og diskussion i undervisning. De asiatiske deltagere var langt mere vant til at arbejde individuelt hvor danske elever sjældent laver forsøg o. lign. alene, frem for i grupper – og derfor er de vant til kun at have dem selv at arbejde med, hvorimod danskere i langt højere grad snakker sig frem til løsninger på problemstillinger og trækker på hinandens viden. Men det kan man selvfølgeligt ikke når man sidder og laver individuelle praktiske øvelser! tere de praktiske øvelser der i højere grad var ukendte, og hvor man måtte være kreativ og selv tage beslutninger om hvordan man vælger at løse en opgave. Vi som danskere kunne i udgangspunktet bedre klare de opgaver fordi vi var mere vant til at arbejde på den måde og i højere grad selv tænke os frem til svaret og prøve forskellige måder at nå frem til et resultat, frem for bare at lære udenad. Selvom der derfor var store forskelle fra land til land og i særdeleshed mellem de forskellige kontinenter, lå der på alle medaljeniveauer deltagere fra alle kontinenter. Den generelle tendens var dog at asiaterne klarede sig bedst når det gjaldt sølv- og guldmedaljerne. Denne fordeling skyldes forskelle i uddannelsessystemer og i træning inden den internationale biologiolympiade. De fleste deltagere var dog enige om at det at man trænede til den internationale biologiolympiade, ikke havde meget at gøre med hvordan biologi blev brugt i den virkelige verden, men hovedsageligt bare var ’konkurrence-biologi’. Forskellene i undervisningsformen har selvfølgelig indflydelse på hvordan deltagerne fra de forskellige lande går til de praktiske og teoretiske opgaver i den internationale biologiolympiade. Vi havde på forhånd fået at vide at danskerne som regel klarede sig bedst i de praktiske øvelser og mindre godt i de teoretiske tests. Det generelle billede var at de lande der havde et uddannelsessystem der var meget præget af udenadslære, klarede sig godt i de teoretiske tests hvor der var ét svar, og man var klar over hvilke områder spørgsmålene ville falde indenfor (fx biokemi, plante- og dyreanatomi, adfærdsbiologi osv.), mens de generelt havde sværere ved at hånd7 ANMELDELSE Biologiens FG Af Svend Erik Nielsen Forlaget KATS har udgivet den anden ”vend på hovedet bog” om fysiologi og genetik. Via 11 fysiologikapitler og 6 genetikkapitler gennemgår bogen ifølge forfatterne ”det relevante kernestof til biologi i gymnasiet på både A- og B-niveau, ligesom der vil være enkelte kapitler eller dele af disse, der kan læses på C-niveau. Hertil kommer at især kapitel 9 og 10 i fysiologidelen egner sig til idræt på B-niveau. Udover det relevante biologiske kernestof vil der være en del emner, der rækker udover dette. Biologiens FG er desuden fortrinlig som en af grundbøgerne i det nye gymnasie fag bioteknologi.” Tager man forfatternes ord for gode varer, må man da også sige at bogen dækker bredt og kommer godt rundt. Via celler, lunger, fordøjelse, lever, immunforsvar, hormoner, formering, nerver og muskler og de to “på tværs kapitler”: Med idræt og doping samt temperatur og døgnrytmer er man som lærer dækket godt ind bag kernestoffet indenfor fysiologi. Men bogen kan efter min mening ikke stå alene og bør suppleres, så dybden i A-niveauet opnås. Titel: Biologiens FG Forfattere: Kirsten Selchau, Kirsten Abildgaard og Thomas Skadhede Forlag: KATS Antal sider: 304 Pris: 299,00 kr. + moms 18 Også de 6 genetikkapitler giver mulighed for at male med den brede pensel på de tre niveauer. Fra udviklingslære, via kromosomer, proteinsyntese, nedarvning og mutationer kommer vi til genteknologi. Alt i alt er det en ganske udmærket bog som de tre forfattere: Kirsten Selchau, Kirsten Abildgaard og Thomas Skadhede har begået. Ingen tvivl om det. Og bogens egentlige fortrin er vel netop, at den samler en række gode og velkendte temaer på en overskuelig og komprimeret måde. Men, der er ikke meget nyt under solen – meget er skrevet og illustreret før og for en del af figurernes vedkommende, illustreret bedre og mere gennemarbejdet i andre bøger. Sagt med andre ord: Illustrationskvaliteten må si ges at være ujævn. Flere steder giver de simple stregtegninger ikke læseren tilstrækkelig med information. Flere af figurerne i fx kapitlet om nervesystemet er så ”simple” i deres udtryk og forklaring, at de efter min mening ikke kan stå alene i forbindelse med undervisning på A- og B-niveau. Den kælen for figurernes design og finish som vi efterhånden er blevet vant til fra andre bøger på markedet, er ikke gennemført konsekvent bogen igennem. Biologiens FG indeholder 304 sider i slidstærkt helbind, illustreret med omkring 350 figurer, fotografier og tabeller og har desuden et omfattende stikordsregister. Biologiens FG, Fysiologi og Genetik koster 299 kr. excl. moms og forsendelse. Gratis Cd-rom med alle bogens figurer ved køb af klassesæt. Bioteknologi Nyheder pÅ vej Bioteknologi 1 Bioteknologi 2 Bioteknologi 3 Cellernes kemi og genetisk diversitet. Udkommer dec. 2009. Fermentering, stofskifte og gensplejsning. Udkommer maj 2010. Infektionsbiologi og blodets kemi. Udkommer dec. 2010. Bioteknologi 4 Bioteknologi 5 Næringsstoffernes kemi. Fødevare- og energiproduktion. Udkommer maj 2011. Farmakologi, stamceller og neuroner. Udkommer dec. 2011. Temaernes indhold er fastlagt ud fra læreplanen for bioteknologi og bygger på biologi C og kemi C. Bioteknologi får sin egen hjemmeside bioteknologibogen.dk med figurer, opgaver og supplerende materialer. De enkelte temaer har et omfang på 18–36 sider. Forfattere til serien: Bodil Blem Bidstrup, cand.scient. i biologi og engelsk, medforfatter til Fysiologibogen og Biologi i fokus. Johanne Jensen, cand.scient. i biologi og kemi, underviser i gymnasiet og hf. Kresten Cæsar Torp, cand.scient. i biologi, medforfatter til Biologi til tiden, forfatter til Biokemibogen. Stephan Vogelius Wiener, cand.scient. i kemi og biologi, underviser i htx. nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55, www.nucleus.dk 19 Inspirationsdag for naturvidenskabs- og matematiklærere Gymnasielærerdag om natur og sundhed 8. januar 2010 Bliv opdateret inden for den nyeste natur-, sundheds- og biovidenskabelige forskning. De naturvidenskabelige, farmaceutiske og biovidenskabelige fakulteter på Københavns Universitet inviterer lærere på stx, htx og hf til en faglig inspirationsdag med temaet "natur og sundhed" fredag den 8. januar 2010. Gymnasielærerdagen giver rig lejlighed til at høre og opleve nyt om natur, sundheds- og biovidenskabelig forskning belyst fra forskellige vinkler. Om formiddagen er der foredrag med førende forskere, og om eftermiddagen har deltagerne mulighed for gennem workshop-aktiviteter på de enkelte institutter at komme tættere på såvel fag som forskere. Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Universitetsparken 15, 2. sal 2100 København Ø Kontakt: Christine Holm cholm@ind.ku.dk Tel. +45 35 32 04 29 http://www.science.ku.dk/inspirationsdag Nærmere oplysning: http://www.science.ku.dk/inspirationsdag 0 Bioteknologi Komplette grundbøger til STX og HTX Se indhold på www.gyldendaluddannelse.dk Grundbøger til bioteknologi Af Kim Bruun, Karen Helmig og Pia Birgitte Geertsen I 2010 udkommer Biotek 1 - Grundbog til bioteknologi. Og året efter kommer Biotek 2 - Grundbog til bioteknologi til A-niveau. Bøgerne tager udgangspunkt i, at bioteknologi er ét fag. Det betyder, at biologi og kemi er fuldt integreret i bøgerne. Hvert kapitel indledes med et eksemplarisk eksperiment. Eksperimenterne har både lukkede og åbne eksperimentelle problemstillinger. Eleverne får hermed mulighed for selvstændigt at designe forskellige eksperimenter i takt med at deres eksperimentelle erfaring stiger. Biotek 1 udkommer sommer 2010 Teori og teknikker forklares i faktabokse i de enkelte kapitler. Eleverne kan læse faktaboksene undervejs eller slå op, når de får brug for dem i undervisningen. Alle kapitler perspektiveres ud fra konkrete problemstillinger fra bioteknologisk industri og forskning. Der er desuden opgaver til alle kapitler. Se foreløbigt indhold på www.gyldendal-uddannelse.dk - veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60 11758 GYL Ann_Grundbog til Biotek_Nr 5 Biofag_150x220.indd 1 19/10/09 15.14 Manifest for FaDB-kurser Foreningen af Danske Biologers efteruddannelsesudvalg (FaDB-kurser) medvirker til at såvel fagdidaktiske som faglige og tværfaglige kurser udbydes til medlemmerne. FaDB-kurser udbyder kurser af forskellig varighed i indland som udland. FaDB-kurser består af en formand og tre øvrige medlemmer som udpeges af FaDB’s bestyrelse. FaDB-kuser afholder mindst to årlige planlægningsmøder, hvor planer og kommende kursusaktiviteter diskuteres. Der udarbejdes årligt en kursusplan. FaDB-kurser refererer til bestyrelsen i FaDB. Proceduren for at initiere kurser er at man henvender sig skriftligt eller mundtligt med sin kursusidé til formanden for FaDB-kurser. Ideen behandles på førstkommende planlægningsmøde i FaDB-kurser. Arbejdsgangen i forbindelse med kurser er at kursusansvarlig, i fællesskab med FaDB-kurser, udarbejder en arbejdsplan, hvorunder kursets indhold, tidsramme, mulige oplægsholdere/instruktører, samt tidspunkt for gennemførelse drøftes. Kursusansvarlig udarbejder budget med udgangspunkt i FaDB-kursers budgetskabelon, herunder også kursusinstruktørernes arbejdsopgaver og antal arbejdstimer, samt der fastsættes et max- og minimumsantal deltagere. Budgettet skal godkendes af FaDB-kurser. Herefter skriver FaDB-kurser kontrakt med kursusansvarlig, instruktø rer m.fl. og kurset kan annonceres. FaDB-kurser er ansvarlig for at de enkelte kurser annonceres, udsender e-fakturaer (via sekretariatet), modtager betalingen og evt. rykker for betaling, samt evt. opretter og administrerer venteliste til efterfølgende kurser. Alle medlemmer opfordres til at sende idéer og forslag til kurser til formanden for FaDB-kurser. 22 Delfiner - mor med unge 23 ©Jesper Ruggaard Mebus, 2009 Overenskomstmæssige detaljer vedrørende bioteknologi Af Jesper Ruggaard Mebus I år er jeg begyndt at undervise på et 1g bioteknologihold. I den forbindelse er jeg kommet i tanke om forskellige forhold, der må gøre sig gældende på en del skoler, hvor forsøgsfaget bioteknologi er udbudt, og hvor man som lærer skal være opmærksom på forskellige forhold vedrørende forberedelse og apparatopstilling. Vi står midt i en overens komstperiode, og da faget er et forsøgsfag, er der derfor ingen mulighed for at den centrale overenskomst dækker. Det er op til lokale forhandlinger at få ordentlige arbejdsforhold i faget bioteknologi. For at tage det fra en ende af, kan man sige, at et fag med a-niveau og den dermed forbundne fordybelse kræver en del forberedelse inden for et nyt stof, der for de flestes vedkommende skal kombineres mellem to lærere (én med biologikompetence og én med kemikompetence). Denne tolærerordning kræver koordination bl.a. bestående af timeplanlægning inden for hvert tema, fællesfag lige opgaver og til tider måske også undervisning, hvor begge lærere er til stede. Denne forberedelse er ud over normal forberedelse, og bør på en eller anden måde betales. Det kan ikke sammenlignes med nv, der er på et meget lavere fagligt niveau. I skrivende stund har jeg ingen idé om hvor stor denne betaling kan/skal være, men 20 timer pr. lærer pr. år er et bud, uden jeg kan sige om det er for meget eller for lidt. Man kan måske lave en aftale om at følge det op med en timetælling, der selvfølgelig ikke omfatter den almindelige faglige og pædagogiske forberedelse. 24 Med hensyn til apparatopstilling bør sagen nok være en smule klarere. Det er nemlig sikret via den centrale overenskomsts bilag 8. Både kemi og biologi har apparatopstillings penge på b- og a-niveau (det er kun forundt fysikere (56 timer) og kunstneriske fag (19 timer) at have apparatopstillingstillæg på c-niveau, men det får vi nok aldrig GL til at indse det urimelige i!). Da bioteknologi er et a-niveau-fag som undervises af folk med kompetence inden for biologi og kemi, må det i det mindste gælde, at man i anden og tredje g får apparatopstillingstillæg på samme måde, som hvis man underviste i et a-niveau-fag i biologi eller kemi, hvilket vil sige 37 timer fra c til b-niveau og 74 timer fra b til a-niveau. Det er dog stadig noget der skal forhandles lokalt, idet overenskomsten ikke kendte faget bioteknologi, og derfor står bioteknologi ikke nævnt i overenskomstens bilag 8. Der er altså ikke andet at gøre at begynde at tale med rektor og TR for at få disse forhold i orden. Sammen kan vi prøve at melde ind hvor meget det er lykkedes os at forhandle os frem til. Held og lykke derude. 25 © Erik Frausing 2009 Kursus i eksperimentel Datalogning Prøv det selv - praktisk anvendelse - ny faglig inspiration Indhold Praktiske oplysninger • Prøv de spændende forsøgsopstillinger og test det nyeste grej Kurset afholdes i samarbejde med Eske Bruun og Loligo Systems A/S • Få hands-on erfaringer med brugen af datalogningsudstyr, herunder opkobling til PC og resultatbehandling • Tag et katalog med hjem med inspiration og vejleding til hvordan forsøgene kan anvendes i egen praksis • Få en anderledes interessant kursusdag dag i Naturvidenskabernes Hus, hvor du også vil møde andre engagerede kolleger du kan dele din viden og erfaringer med. 6 Tid og sted: Naturvidenskabernes Hus. P:E: Eriksensvej 1, 8850 Bjerringbro Den 9. December 2009, kl. 9 – 16 Pris: 750, kr. ekskl. moms For mere information og tilmelding se www.nvhus.dk FERSKVANDSSYMPOSIUM 2010 Vi vil hermed gerne invitere til Ferskvandssymposium på Københavns Universitet 2. - 3. marts 2010 Ifølge traditionen afholdes et Ferskvandssymposium hvert andet år. Derfor inviterer Ferskvandsbiologisk Laboratorium og symposiets organisationskomite endnu engang til Ferskvandssymposium. De første to symposier var en stor succes. Der var omkring 150 deltagere fra danske universiteter, kommuner, miljøcentre og konsulent virksomheder, som leverede mange interessante præsentationer. Vi håber, at også rigtig mange har lyst til at deltage i 2010 og være med til at formidle den aktuelle ferskvandsforskning i Danmark. Symposiet er en god mulighed for at få opdateret sin viden om forskning, overvågning og restaureringsmetoder indenfor søer, vandløb og vådområder. Du læse mere om program, priser, tilmelding, tid og sted på adressen: www.ferskvandssymposiet.dk. Vi glæder os til at se jer til symposiet, som vil blive afholdt på Comwell konferencecenter i Roskilde. Med venlig hilsen Peter Stæhr og Ole Pedersen, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet og Organisationskomiteen for Ferskvandssymposiet 2010 Fotos: Finn Sivebæk og Ole Pedersen 27 Kompetencegivende kursus Eksperimentel Genteknologi Fag Arrangør Titel Kursusform Forplejning Tid Sted Deltagerantal kursusledere Pris Tilmelding Biologi FaDB-kurser ved Svend Erik Nielsen Eksperimentel Genteknologi Eksternat Frokost, aftensmad (dag 1), kaffe, kage, frugt, sodavand 18.03.2010 - 19.03.2010 Horsens Gymnasium, Højen 1, 8700 Horsens Min. 18, max. 20 Birgit Sandermann Justesen og Lars Moeslund 3.400,00 kr. inklusiv forplejning alrune@post.tele.dk Sven Erik Nielsen, Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød Tilmeldingsfrist 01.03.2010 (Først til mølle...) Målgruppe Gymnasielærere, der underviser i biologi, bioteknologi A, teknikfag eller teknologi og som har en uddannelsesmæssig baggrund svarende til faglige mindste krav i biologi. Indhold DAG 1 – kl. 9.30 - 21.00 • at orientere om aftalen mellem UVM og arbejdstilsynet • at afprøve genteknologiske eksperimenter • at gennemgå sikkerhed og risikomomenter ved genteknologiske eksperimenter i stx, htx og hf DAG 2 – kl. 8.15 - 17.00 • at introducere pædagogisk brug af genteknologi i undervisningen • at introducere og afprøve gentek-relevante mikrobiologiske laboratorieteknikker • at introducere og afprøve forskelligt udstyr • at introducere og afprøve forskellige kemikalier 28 Vær med til at udvikle materiale til bioteknologi På Systime er en gruppe forfattere i gang med at udvikle materiale til det nye fag bioteknologi. Der går længe mellem, nye fag ser dagens lys på ungdomsuddannelserne, men en sådan nyskabelse er bioteknologi til stx og htx. Det nye fag rummer mange spændende aspekter, fx nye eksperimenter og integrering af biologi og kemi. På lab.systime.dk kan du følge processen og give dit besyv med, så materialet kommer til at opfylde lige præcis dine behov. Med venlig hilsen gunnar Søgaard Jensen ekstern redaktør og forfatter – vær med til at forme dit undervisningsmateriale Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk 20aug_Bioteknologi.indd 1 21-08-2009 09:26:56 29 BIOSTRUKTURKEMI eksperimenter – bl.a. avancerede Bioteknologiske kits til undervisningsbrug Målsætning # #!##$ ' ! Det er formålet med kurset at give deltagerne teoretisk viden og " ##!&#" !# !!$" praktisk erfaring """#") $" '&1"for selvstændigt at kunne introducere bioteknologiske eksperimenter i bioteknologiundervisningen på det gymnasiale niveau. ! Indhold: ###! 22!2'!#,/2 22 2#2) 2 '&12 Kurset omfatter en gennemgang og udførelse af demonstrations- og elevforsøg, der alle kan udføres i bioteknologiundervisningen på det gymnasiale niveau. # Tid: 88 >Der &# 7:4#5 udbydes 4 ens kurser på følgende tider: #99 7; &# 7: 4#5 A2: Onsdag den 6.januar 2010 kl. 10 til fredag den 8. Januar kl. 14 (cirka) #99 99 &#7:4#5 A3: Onsdag den 13.januar 2010 kl. 10 til fredag den 15. Januar kl. 14 (cirka) =99 9? &=7:4=5 A4: Onsdag den 20.januar 2010 kl. 10 til fredag den 22. Januar kl. 14 (cirka) !=9 9 A5: Onsdag den 27.januar 2010 kl. 10 til fredag den 29. Januar kl. 14 (cirka) Der vil på alle kurserne også være undervisning om aftenen. ==9= 99995 Sted Molekylærbiologisk Institut, Århus Universitet Molekylærbiologisk Instituts lokaler (1513-332) 66=& 33);93 på Langelandsgade 140 (Kemisk Institut), 8000 Aarhus C: Se kortet her: http://www.au.dk/da/kort/byg1513.htm 93((!' 3( 663 939 Pris: 3400,- Der tilbydes overnatning på vandrerhjemmet i Risskov: Pris 1.100 kr - dækker 2 overnatninger, linned samt morgenmad Tilmelding: www.sctknud-gym.dk/biotek 93'(93(3 '!3'(393 , 9 Tilmeldingsfrist: 14. december 2009 9!)999 !93(!3(393 (!3 Ved tilmelding oplyses hvilke fag man underviser i samt hvorvidt der ønskes arrangeret overnatning eller ej. Yderligere oplyses både 1. og 2. prioritet for hvilket kursus, man ønsker at deltage i. 30 FORENINGEN AF DANSKE BIOLOGER Kontakt til IBO: Lisbeth Bødker Nielsen E-mail til hele bestyrelsen: fadb@groupcare.dk Kontakt til Dansk Industri: Hanne Juhl Formand: Erik Frausing, 4656 008 amphiphot@webspeed.dk Næstformand: Jane Burkarl, 868 684 bu@vestfyns-gym.dk Kasserer: Lisbeth Bødker Nielsen, 4648 409 lisbeth.boedker.nielsen@skolekom.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Svend Erik Nielsen, 484 96 alrune@post.tele.dk Claudia Girnth-Diamba, 80 9484 claudia.girnth@newmail.dk EMU Biologis hjemmeside: Jørgen Wilhelmsen, 989 9375 Hjemmeside-adresse: http://www.emu.dk/gym/fag/bi Kontakt til videregående uddannelser: Joan Ilsø Sørensen (AU) Claudia Girnth-Diamba (KU-LIFE) Erik Frausing (KU i øvrigt) Jane Burkarl (SDU) FaDB-kurser: Svend Erik Nielsen (formand) Hanne Juhl Jesper Ruggaard Mebus Christian Rix GMO-høringer: Marianne Johansen Revisor: Benny Silvert Hanne Juhl, 333 574 hanne@juuhl.dk Christian Rix, 34 976 crrix976@gmail.com FORLAG Joan Ilsø Sørensen, 33 440 joanilso@gmail.com Nucleus’s bestyrelse: Fagkonsulent for Gymnasiale uddannelser: Anne Krarup anne.krarup@uvm.dk Formand: Peter Abildgaard Andersen Tlf. 3860 653 aa@kalgym.dk Kontakt til GL/Pædagogisk samarbejdsudvalg (PS): Erik Frausing Regional kontakt: Joan Ilsø Sørensen Jane Burkarl Indmeldelse i foreningen samt adresseændringer kan ske via foreningens hjemmeside på EMU´en - eller ved henvendelse til FaDBsekretariatet hos Nucleus Forlag ApS. FaDB´s hjemmeside: http://www.emu.dk/gym/fag/bi Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Jane Sundbæk Johansen Jette Kruse Lene Beck Mikkelsen Kirsten Hede Niels Jørgensen Nucleus Foreningen af Danske Biologers Forlag Aps Lundingsgade 33, 8000 Århus C. Tlf. 869 0455 Fax: 869 6355 dgl. 09.00-5.00 E-mail: nucleus@nucleus.dk Hjemmeside-adresse: http://www.nucleus.dk 3 ' ) NYHED Den nye økologibog til A-niveau. 197 sider, 240 kr. ekskl. moms. Udsendes til medlemmer af Bogservice. Danmarks skove Man kan få et indblik i nedbrydningsprocessernes hastighed og plantematerialets C:N forhold ved en simpel undersøgelse af førnlagets tykkelse. Prøv fx at sammenligne førnlaget i henholdsvis nåleskov, hede, bøg på morbund, bøg på muldbund, egekrat osv. lebierne på et afgørende tidspunkt. Humlebien sørger for anemonernes bestøvning og frøsætning. Anemonen har en blomst der sikrer bestøvning af insekter i det tidlige forår. Der er ikke mange planter der har pollen på dette tidspunkt, og mikroklimaet i selve blomsten trækker bestøvende insekter til. Bier kan med deres sammensatte øjne se uv-refleksion, det kan mennesker ikke. Gul anemone er ikke ensfarvet for en bi, den har tydelige markeringer i blomsten, hvor bien skal lande og hvor det vigtige pollen befinder sig, se figur 76. Man kan se de første humlebier allerede i marts måned hvor de kommer Skovens stofkredsløb Der er et fint samspil mellem insekter, anemoner og bøgetræer i økosystemet, hvor hver enkelt art har en betydning, se figur 75. Anemonerne sørger for at der ikke tabes nitrogen ud af økosystemet og giver samtidig føde til hum- Bøgetræerne skygger så anemonernes overjordiske dele visner væk og omsættes til næring for bøgetræerne Træerne trækker klorofyl og andre stoffer tilbage fra bladene Oktob Maj-jun i Juli Omsætningen af sommerens blade kan begynde er Figur 75. Stofkredsløb i skov mellem bøgetræer og anemoner gennem en sæson. frem af vinterdvalen og skal etablere deres bo. Den enlige humlebi er en dronning, hun bygger en lille krukke som bo og fylder den med nektar og pollen. Her lægger hun sine æg, og 21 dage efter kommer de første nye humlebier frem som er arbejdere. Næringsstofferne i en skov er bundet i vegetationen hele året, og der er en meget lille udvaskning af nitrogen fra et skovareal. Dette har man fundet frem til ved at studere søer og vandløb der er beliggende i skov, og disse vådområder er oftest næringsfattige. Nitrogenomsætningen i form af ammonifikation og nitrifikation stiger i skovbunden i takt med forårets varme. I april har træerne ingen blade endnu, og væksten af træerne er ikke begyndt. Her vil der være fare for nitratudvaskning, men skovbundens urtevegetation udnytter dette næringsoverskud til deres korte vækst og blomstring. Anemonerne som vokser i bunden af mange bøgeskove, optager nitrogenet og udnytter at der på dette tidspunkt også er stor solindstråling til skovbunden. Anemoneblom- stringen og væksten stopper når der kommer blade på træerne. Anemonen oplagrer næringsstoffer i rodstænglen til næste forår, og hen over sommeren bliver den overjordiske del af planten omsat i skovbunden til fordel for træernes vækst. Se også afsnittet Nitrogens kredsløb side 34. Udvaskning fra skoven Skov og Landskab har i samarbejde med det tidligere Århus Amt udarbejdet en model der kan forudsige udvaskningen af nitrat fra skovdækkede arealer mere præcist. Modellen er delvis empirisk og delvis opstillet ud fra teoretiske overvejelser. Den teoretiske del i modellen tager højde for viden man allerede har, at udvaskning af nitrat forekommer, når mineralisering, gødskning eller luftforureningen er større end det planter og mikroorganismer formår at optage. Dette kombineres så med viden og observationer fra det aktuelle område, fx viden fra kortlægningen over jordbundstype og deposition. Modellen kan med rimelig sikkerhed forudsige Bogen til biologi C for stx og htx. Ap ril a ts ar M Anemonerødderne optager næringsstoffer fra nedbrudte blade og gør klar til en ny vækstsæson b Figur 76. Gul anemone fotograferet i normalt lys og med metode der registrerer uv-refleksionen. Anemonerne er afhængige af lys og afblomstrer inden løvspring. De bestøves af humlebier På www.biologitiltiden.dk findes opgaver, forsøgwww.nucleus.dk og bogens figurer. 72 73 190 sider, helbind, 260 kr. ekskl. moms. 3 nucleus forlag, • Lundingsgade 33, 8000 C, 86 19 04 55 NUCLEUS FORLAG Lundingsgade 33Århus • 8000 Århus C • 86 19 04 55 Afsender: Afsender: BiofagBiofag c c /o Nucleus ForlagForlag ApS ApS /o Nucleus Lundingsgade 33 Lundingsgade 33 8000 8000 ÅrhusÅrhus C C