1. No category

Biofag
Nr.1 Februar 2010
Biofag
Medlemsblad for
Foreningen af Danske Biologer
FaDB
Udkommer 5 gange årligt
Deadlines:
20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10
Redaktion:
Jesper Ruggaard Mebus (ansv.)
Erik Frausing
Svend Erik Nielsen
Forsidefoto:
Søsalat i isen
© Erik Frausing, 2010
Grafisk tilrettelæggelse:
Indtryk, 8639 8580
ISSN 0106-1038
Oplag 1.000 eksemplarer
Biofag trykkes på Cyclus
100 % dansk genbrugspapir
Det er tilladt at citere Biofag med
tydelig kildeangivelse.
Meninger, der kommer til udtryk i
Biofag, deles ikke nødvendigvis af
redaktionen eller foreningens bestyrelser.
Redaktionen afsluttet 20.01. 2010
Adresse:
Biofag
Lundingsgade 33
8000 Aarhus C
Tlf. 8619 0455
Annoncer
Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen
biofag@gmail.com og trykkeren udtryk@mail.tele.dk
Annoncepriser
1/1 side (143 x 203 mm) kr. 2200
1/2 side (143 x 90 mm) kr. 1250
1/4 side kr. 750. Særlig pris aftales for annonce på
bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det
skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage
før deadline. Alle priser er ekskl. moms.
Indlæg
Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag.
Indlæg sendes til biofag@gmail.com. Den anvendte
tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel
til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med
god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være
tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kildeangivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at
afkorte indlæg – og at læse korrektur på indlæg.
Adresseændringer
Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på
EMU´en anvendes.
Ændringer kan evt. fremsendes via e-mail til FaDBsekretariatet: bsv@nucleus.dk
Foreningen af Danske Biologer
Formand
Erik Frausing
amphiphot@webspeed.dk
Næstformand
Jane Burkarl
bu@vestfyns-gym.dk
Kasserer
Lisbeth Bødker Nielsen
Lisbeth.Boedker.Nielsen@skolekom.dk
Revisor
Benny Silvert
Biofags indhold:
4 Nyt fra bestyrelsen
5 Nyt fra fagkonsulente
6 Klummen: Fætterkusinetræf på KU
8 Biostrukturkemi
10 Forsskåls fisk
12 Anmeldelse: Bioteknologi 1
13 Anmeldelse: Økologibogen
16 FaDB-kurser 2010-2011
17 Evolutionsforedrag
18 Konference: Naturen i Byen
21 Kursus: Eksperimentel Genteknologi
22 Kursus: Fra gen til protein
Nyt fra bestyrelsen
Af Erik Frausing
Formand FaDB
Revision af læreplanerne
I skrivende stund venter vi på at se de reviderede læreplaner som
skal i høring. På seneste møde i Pædagogisk Samarbejdsudvalg i
GL blev arbejdsprocessen i forbindelse med revision af læreplanerne
evalueret. Generelt var der, som hos os, stor tilfredshed med forløbet
og samarbejdet med fagkonsulenterne blandt de faglige foreninger.
Fagkonsulent Anne Krarup fik i forbindelse med Biokonferencen
i september input med fra FaDB’s medlemmer, som efterfølgende
blev inddraget i arbejdet med læreplanerne i Fagligt forum. Det
har desuden været muligt at deltage i debatten om revision af læreplanerne i de enkelte fag på EMU via et blogsystem.
Rekruttering til de faglige foreninger
På nævnte møde i PS blev der rejst bekymring om rekruttering til
de faglige foreninger. Det er vanskeligt at skaffe folk til regional- og
bestyrelsesarbejde, samt andre opgaver i de faglige foreninger. Det
hænger måske sammen med at vi internt på skolerne har koncentreret os om at implementere reformen, men også at skolernes ledelse
ikke anerkender arbejde i de faglige foreninger, som værende værdifuldt for skolen. Det fremgik at det er meget forskelligt om der gives
timer og vikardækning til den type arbejde. Dette på trods af at en
meget stor del af den faglige efteruddannelse og udviklingsarbejde
foregår i de faglige foreninger. Rekrutteringsproblemet kan derfor
på sigt give ringere mulighed for efteruddannelse.
Jeg skal dog, på trods af nævnte, ikke undlade at slå et slag for at
indgå i foreningsarbejdet i regionerne, i udviklingskurser og inspirationsdage m.m. Man kan risikere at møde inspirerende, spændende
og underholdende kollegaer fra egne og andre faggrupper m.m.
Nyt fra fagkonsulenten
Af Anne Krarup
Justering af læreplaner
De justerede læreplaner er i skrivende stund
sendt til høring, så justeringerne er endnu
ikke endelige. Det forventes, at de endelige
læreplaner ligger klar efter påske. Som tid­
ligere nævnt er der ikke tale om nye læreplaner, men om justeringer af forskellig karakter.
Justeringerne omfatter blandt andet, at
• de faglige mål på alle niveauer er renset for
kernestof
• evolution er kommet med på C-niveau
• kernestoffet på A-niveau er specificeret
inden for visse områder med henblik på
i højere grad at få mulighed for at stille
skriftlige prøveopgaver inden for fx fysio­
logi
• krav om samarbejde med matematik B er
kommet ind både i kernestof og i samspil
med andre fag på A-niveau
• det eksperimentelle arbejde udgør 20 % af
undervisningen uden for- og efterbehand­
ling
• skriftlighed i faget er bredt ud og omfatter
flere former for skriftligt arbejde
• muligheden for eksamensprojekt på C- og
A-niveau på stx bortfalder
• der er bedre sammenhæng mellem faglige
mål, prøveformer og bedømmelseskriterier
• for nf ændres eksaminationstiden fra 30
min. til 40 min.
Læreplanerne kommer til at gælde for de
elever, der starter august 2010. Nogle af jus­te­
ringerne i kernestoffet på A-niveau får konsekvenser for, hvad der kan stilles opgaver i.
Fremover kan der fx stilles opgaver inden for
muskler, blodkredsløb og åndedræt, hvad der
har været ønske om ikke mindst i forhold til
de studieretninger, hvori der indgår idræt B.
Som reglerne er nu, vil justeringerne træde i
kraft for de elever, der begynder august 2010,
og der vil derfor først ved den skriftlige prøve
sommeren 2013 indgå opgaver på baggrund
af det justerede kernestof.
Vejledninger
I forlængelse af justeringen af læreplanerne,
vil alle vejledningerne også blive justeret.
Arbejdet med vejledningerne foregår i løbet
af foråret og vil efter planen være tilgængelige
omkring 1. juli.
Status omkring bioteknologi A
I skrivende stund vides det endnu ikke, hvor
mange skoler, der har oprettet studieretninger
med bioteknologi A. Skolerne har ikke sendt
deres indberetning til uvm, men der kommer
med mellemrum spørgsmål vedrørende faget.
Status for arbejdet omkring forsøget er, at i
begyndelsen af februar udsendes justering af
læreplan, tilhørende vejledning og revision af
FAQ. Omkring 1. april udkommer de 2 vej­
ledende opgavesæt, så der er mulighed for at
afprøve opgaverne i forbindelse med skriftlig
årsprøve.
I begyndelsen af næste skoleår bliver der
afholdt to konferencer om forsøgsfaget biotek­
nologi A. Konferencer afholdes onsdag den
25.8.2010 og onsdag den 1.9.2010 henholdsvis øst og vest for Storebælt. Konferencerne
vil blandt andet omhandle skriftlig prøve,
herunder erfaringer fra sommerens årsprøver,
studieretningsprojekter med faget bioteknologi A, mundtlig prøve, herunder prøveopgaver.
Program og tilmelding til konferencerne
udsendes uge 23.
Klummen
Som noget nyt i Biofag vil vi indføre en fast rubrik: ”Klummen”, hvor man kan skrive om
forhold der er relevante for Biofags læsere i bredeste forstand. Det kan være debatindlæg,
skarpe kommentarer, morsomme tiltag, spændende hjemmesider eller… Der er sådan set ingen
grænser. Vi håber på, at det vil kunne skabe debat om faget og udveksling af gode idéer mellem
kollegaer, og dermed gøre bladet mere levende og debatterende. Klummen skal være et sted,
hvor man kan ”skrive for egen regning”. Meningerne der kommer til udtryk i klummen er ikke
bestyrelsens, Biofag-redaktionens eller andre organiserede fora´s, men alene udtryk for, hvad
skribenten selv mener.
Fætterkusinetræf på KU
det, tak for
med dig gamle dreng, hvordan går
Hej Thomas det er længe siden, dav
rkan­
lære
å
ogs
du
går fint, hvor er du nu? har
sidst, jamen er det ikke, jo tak det
ost
frok
e
spis
hej med dig, har I biotek? vi må
didat, hej Jens godt at se dig, hej,
sammen.
givet
, mange kendte hinanden og der blev
Gensynsglæden var øjensynlig stor
krammere til højre og venstre.
erkusine­
så virkede det som om vi var til fætt
Som konferencieren konkluderede,
dag på
ons
irati
insp
der på indbydelsen stod
træf. Og det var det vi var. Selv om
le
gam
og
nde
er studiekammerater, nuvære
KU. Det er ikke hver dag man mød
etal. Ja
hob
i
r
for Foreningen af Danske Biologe
fagkonsulenter og tidligere formænd
t et
reel
var
denne fredag først i januar på KU
selv min gamle vejleder var der. Men
fætterkusinetræf.
nd i matema­
r i blandt ca. 50 andre med baggru
Vi var vel rundt regnet 250 biologe
biologer var af huse denne fredag.
tik, fysik og kemi. Jo, rigtig mange
den af
tor Ralf Hemmingsen om vigtighe
Efter en ganske filosofisk tale af Rek
ækker­
etitv
tiden stod programmet på fire app
naturvidenskab nu og op gennem
nde viden.
oplæg der præsenterede ny spænde
er højt til
den store vilde natur, der hvor der
Først blev vi bevidste om at laks fra
dem der går i
dere fedtsyresammensætning end
loftet, har en bedre og dermed sun
– var titlen på
en sund og bæredygtig madkultur
bure. Ny nordisk mad – design af
foredraget.
­­
g for men­
rs Koch fortalte om naturens betydnin
Så fik vi natur på recept. Niels Ehle
mure med
ikke være den rigtige vare – selv hus
neskets sundhed. Og det behøver
– grønt er
ler
pita
hos
på
r
hos indlagte patiente
naturmotiver giver en klar virkning
nde!
kke
evæ
tank
til at blive hurtigere rask –
godt for øjet og dermed for evnen
wupti. Der­
ofte medicinen – en tur i skoven og
Folk med stress eller depression får
vigtighed.
for er Byernes grønne områder af stor
havde i hat­
på recept, var hvad Peter Krustrup
Brug bold og bliv sund – foldbold
le fodbold.
spil
at
er
det
dt
evækkende hvor sun
ten. Og det var spændende og tank
ed mange
derm
og
kler
verer rigtig mange mus
Forklaringen er at spil le fodbold akti
dhed må
sun
ns
olde
r den anden som viste fodb
enzymsystemer. Den ene figur efte
være vand på DBU’s møl le.
tikkens
MA fortalte under overskriften ”An
Søren Brøgger Christensen fra FAR
rolle i forbin­
at naturstoffer stadig har en vigtig
viden fremtidens lægemiddel” om
på kræftknu­
emidler. Prodrugs som frigives tæt
delse med at forske og udvikle læg
af hans
skade resten af kroppen var bare en
den for derved at virke lokalt og ikke
spændende pointer.
var mindeværd
Jo, formiddagens program på KU
denne inspirationsdag.
igt, ligeså med konceptet med
spise og
oplevelse, for mens man prøvede at
Frokosten blev noget af en stresset
godaw til dem fra nær og fjern.
drikke, skulle man nå at sige hej og
kshops foregik rundt på inst
Eftermiddagens 15 forskellige wor
med eksperimentelt tilsnit.
itutterne – mange
en i forbin­
om metaltræthed i gymnasieverden
I disse tider, hvor der tales meget
reform, var
ns
plementering af reform og reforme
delse med implementering og reim
e og glade biologer samlet.
det livgivende at se så mange frisk
e foreningens
falde én ind – måske skulle vi rykk
En tanke som ikke kunne undgå at
oger med
ndige fredag i januar? Så mange biol
generalforsamling til denne navnku
e aktiv
mer
en
ke
mås
–
t
kunne skabe noget stor
så meget energi og udstråling må
en.
ban
på
lige
enskjolds soldater som er syn
forening, hvor det ikke kun er Tord
Takuss – vi ses – samme sted - næs
te år.
Svend Erik Nielsen
Frederiksborg Gymnasium og HF
Biostrukturkemi
Svend Erik Nielsen
Frederiksborg Gymnasium og HF
Henning stik mig lige salvien, vi skal oprense
genomisk DNA. Vi ifører os handsker for at
beskytte forsøget mod fremmed DNA. Efter
utallige runder i centrifugen og en tur i PCRmaskinen står vi med rystende hånd og sætter
produktet på gelen. Få minutter efter kan vi
konstatere, at der er DNA i salvie, oregano og
krusemynte.
Som små fyrtårne i et frådende hav af koncentration og næsten barnlig nysgerrighed
står vi 30 kittelklædte biologer og kemikere
skulder ved skulder på Molekylærbiologisk
Institut på Århus Universitet. Geler, mikropipetter, Centrifuger og PCR-maskiner er vores
fast holdepunkter i et DNA fyldt laboratorium, hvor Kim Kusk Mortensen regerer med
hård hånd.
Kursets program er kompakt og ambitiøst.
Kims idé er, at man gennem en række sam-
menhængende eksperimenter, oprenser DNA
fra forskellige plantematerialer, kloner det
ønskede gen gennem to typer PCR. Herefter
skæres genet og ligeres til et plasmid, som
transformeres til nogle bakterier. Efter dyrk­
ning undersøges bakterierne for succesfuld
transformation af genet ved pladsmidoprens­
ning, skæring og elektroforese. Centrifuger og
PCR-maskiner arbejder på fuld tryk for at vi
kan komme alle processerne igennem. Imens
mikropipetterør fragtes rundt mellem laboratoriebordene. Alle får produceret kompetente
celler, den ene koloni efter den anden vokser
frem som tegn på at missionen er lykkes.
Gelerne fotograferes og man får direkte syn
for om DNA’et er til stede.
Kursets clue er uden diskussion elektroforese­
sættet fra Lonza (undskyld reklamen), som
gør det umuligt at fjumre. FlashGel-kasetten
pakkes ud og wupti de indpakkede geler, hvor
ningen på ser efterhånden dagens lys: godt
med to-lærer system også til øvelserne, men
for få timer, rammerne er forskellige fra skole
til skole. Ideer til tematiseret undervisning
ryger fra mund til mund og flere og flere
begynder at se sig selv mere skarpt i den kommende undervisning. Og tema ideerne går
bredt fra insulin over GMO’er og DNA-profiler til produktion i havet og antifrost-gener.
I løbet af efteråret og januar måned 2010 har
omkring 150 personer været igennem første
led af firetrinsraketten til inspiration i undervisning om bioteknologi.
kun brøndene er fri og lette at pippetere ned i,
kommer til syne. Efter rundt regnet 5 minutter kommer båndene til syne og kan følges og
fotograferes.
Resultater og øvelsesvejledning mv. kan findes
på; http://www.biotek.au.dk/kursusa/Index.
htm
Imellem de forskellige eksperimenter, foredrager Kim om den teoretiske baggrund for
forsøgene. Ved hjælp af den nyeste viden ajourføres vi indenfor problemfeltet biotek­nologi.
Der bliver imidlertid også drøftet praktiske,
organisatoriske og aflønningsmæssige forhold
ved de mange kaffepauser. Et komsamsurium
af forskellige måder at organisere undervis-
Ingen tvivl om at det nye bioteknologi fag har
tag i biologerne. Nysgerrigheden og legelysten lyser ud af øjnene her på kurset. Og vi
er mange som synes det er skønt at være på
fagligt kursus i en verden som de seneste år
har haft fokus på samspil og tværfaglighed.
Men hvordan vil fremtiden tegne for det nye
A-niveau fag i relation til biologi på A-niveau.
Vil de være i konkurrence eller vil de stå
som kombinante størrelser. Vil det nye fag
styrke biologi eller vil det svække? Vil biotek
udkonkurrere biologi på A-niveau? Og hvor
mange nye biotek klasser vil der blive oprettet og vil nyhedsinteressen holde ved eller….?
Mange spørgsmål og få svar – for som Storm
P sagde; ”det er svært at spå...især om fremtiden”.
Forsskåls
fisk
Af Erik Frausing
Frederiksberg Gymnasium.
For nylig var jeg til et møde, som var forlagt
til Konservatorskolen i København. Inden
mødet startede var vi et par stykker, som fik
en rundvisning af Arne Redsted Rasmussen,
som er leder af den Naturhistoriske linje.
Vi var rundt i laboratorierne og så hvor, samt
hørte om hvordan de lavede forskellige fysiske
og kemiske analyser, arbejdede med DNA
osv. Undervejs fik vi også en snak med nogle
af de studerende, som sad og svedte over deres
bacheloropgaver. De afslutter i år og det nye
hold, som søger i marts, rykker ind til sommer. Der er kun optagelse hvert tredje år. De
skulle dog også lige nå en tur til Grønland
for at tage en udstilling om slanger ned inden
afslutningen og talte også med begejstring
om deres projekter. Projekter der naturligvis
handler om konservering, samlingers stand,
opbygning osv., men også inddrager historien
samt personerne bag og omkring samlinger
og sætter dem i en historisk kontekst.
I forbindelse med rundturen hæftede jeg mig
ved en tørret fisk, som lå i stinkskabet i et
laboratorium. En af de studerende, Charlotte
Hansen, lavede speciale om Forsskåls fisk.
Dem har jeg læst om, så jeg fik lavet en aftale
med Arne og Charlotte inde på Naturhisto­
risk museum for at høre om dette og andre
projekter. Det skal nævnes at fisken i stinkskabet ikke var Forsskåls, men én der skulle
anvendes til sammenlignende analyser.
Peter Forsskål var en af Linnés mest ansete
elever og deltog som naturvidenskabsmand i
”Den arabiske rejse” med Carsten Niebuhr.
Det var under denne rejse, som kostede ham
10
© Erik Frausing
hans liv, han bl.a. lavede et fiskeherbarium
med 65 forskellige arter, hvoraf 58 er typeeksemplarer. Der er selvsagt tale om en samling,
der såvel videnskabeligt som historisk, er fantastisk. Det er en samling der både har været
brugt, men også på anden måde har haft en
omtumlet tilværelse siden den blev fremstillet
i perioden fra 1761-1762. Dels har samlingen
rejst fra Bombay (Mumbai) via Calcutta til
den danske koloni på Trankebar, hvor dele af
forsendelsen var beskadiget og måtte kasseres.
Herfra blev de ompakket og fragtet med skib
via Kina og syd om Afrika til København,
hvor den blev modtaget i 1766 og nogle år
senere overdraget til Universitetet.
Det er et under at de er i så god stand. De har
efterhånden været rykket rundt nogle gange
bl.a. i forbindelse med Københavns bombardement og Universitets brand i 1807, hvor
universitetsmuseets lokaler på Nørregade 10
blev inddraget og samlingerne blev fjernet og
opmagasineret i andre lokaler. I en periode
har de været opmagasineret i 30-40 år uden
opsyn. Rygtet vil vide at de på et tidspunkt
har haft ophold på loftet over Daells Varehus.
Det kan dog ikke bekræftes. I dag befinder
det fiskeherbarium, som Peter Forsskål etablerede, sig i et låst metalskab på fiskeafdelingens bibliotek på Naturhistorisk museum.
De undersøgelser Charlotte laver, handler
om opbevaringsforhold og hvor fremskreden
© Erik Frausing
nedbrydningen af fiskeskindene er. Hun
måler pH, collagenmængde og krympnings­
temperatur. Bliver skindene for sure sker der
en selvnedbrydning og mængden af collagen
i skindene samt deres krympningstemperatur
giver et billede af hvor fremskreden nedbrydningen er.
Et spørgsmål om hvorvidt typeeksemplarerne
er kontaminerede rejser sig. Kontaminering
kan være sket gennem tiden ved sammenlignende undersøgelser, hvor man kan have
brugt samme måleredskab på typeeksempla­
ret og det nye eksemplar. Formodentlig kan
det dog allerede være sket ved konserveringen,
hvor man næppe har renset kniven mellem
hvert fiskeskind.
En anden samling Charlotte har beskæf­
tiget sig med, er Den Saxtorphske Samling
i forbindelse med et bachelorprojekt. Om
Saxtorph fortæller hun:
Matthias Saxtorph var næsten samtidig med
Forsskål og tog sin medicinske eksamen i
1765. Han var den første overlæge på Den
Kongelige Fødselsstiftelse, og underviste ud
over fødselsvidenskaben og anatomi, også i
kvinde- og børnesygdomme og var berømt i
Europa for sin dygtighed inden for sit felt.
På Matthias Saxtorphs (1740-1800) tid har
der været en vis interesse for misdannelser
og på daværende tidspunkt var den almene
opfattelse, som han skriver at ”Imagination
alene var Aarsag til Monstrorum Oprindel­
se”. I stedet mente han, at det måtte være
andre faktorer der spillede ind, når et foster
fødtes med misdannelser - som et monstrum.
Anlæggelsen af samlingen kan meget vel
havde været interessen for at komme væk fra
overtroen omkring tilblivelsen af misfostrene
og få en mere naturvidenskabelig tilgang til
årsagen til deres tilblivelse.
Der er ingen tvivl om at der, med udgangs­
punkt i persongalleriet og historierne bag
mange af samlingerne, kan hentes inspiration til almen studieforberedelse men også til
nogle studieretningsprojekter på Konservatorskolen. Ikke mindst når de bliver fortalt af
folk som brænder for det.
11
Anmeldelse
Bioteknologi 1
Af Jesper Ruggaard Mebus
Bioteknologi 1 er den første bog i en serie
på 5 som kommer til at omhandle biotek­
nologiske temaer til faget bioteknologi, men
bogen kan udmærket bruges på biologi A eller
B. Bogen gennemgår 2 temaer, nemlig ”cellernes kemi” og ”DNA og DNA-teknikker”.
Det er ingen hemmelighed at denne anmelder
ikke er kemiker, men alene biolog og derfor
ikke har mulighed for at kunne gennemskue eventuelle detaljer vedrørende kemiske
faktabokse (selvom jeg nu godt mener jeg kan
følge med til det meste). Bogens format er
det velkendte B-niveau-format i blødt bind,
som vi kender fra f.eks. Mikroskopisk liv eller
Genetikbogen.
Temaet om cellernes kemi er skrevet af både
Bodil Blem Bidstrup (biologi) og Johanne
Jensen (kemi) og gennemgår cellers opbygning med organeller og deres funktion og
gennemgår de kemiske substanser en celle
udgøres af, herunder noget ret svær kemi
om fedtstoffers navngivning og lidt mere
anvendelsesorienterede begreber som bl.a.
molar koncentration, navngivning af salte
mv. Temaet integrerer fagene biologi og kemi,
således at man når man underviser i dette
tema virkelig kommer ud for, at eleverne
udfordres med skiftende lærerbesætning (hvis
man er 2 om at undervise i bioteknologi),
men også et velintegreret forløb. Flere svære
ting som membranproteiner, glykoproteiner
og transportformer over en cellemembran
beskrives og forklares. Det er normalt ”hård
kost”, at man som første tema kommer igennem alt dette. Hvordan gør man så disse
temaer interessante og vedkommende for
bioteknologiklasserne? Her er svaret lige så
12
Titel: Bioteknologi 1
Forfattere: Bodil Blem Bidstrup
og Johanne Jensen
Forlag: Nucleus Forlag
Antal sider: 78
Vejledende pris: 98,00 kr. + moms
enkelt som man kan formode. Man skriver i
et vedkommende og overskueligt sprog. Der
sidder i øjeblikket mange klasser med biotek­
nologi i 1.g., og de har brug for tekster der
er til at læse for 1.g’ere og her har denne bog
ramt i plet. Indholdet er pædagogisk og godt
forklaret, og det virker som om, man taler til
elever og ikke til andre fagkollegaer. Det fine
ved, at ”cellernes kemi” er det første tema,
er, at man når en masse basisviden inden for
fagene biologi og kemi samtidig med, at man
har tematiseret emnet.
Begge temaer er fyldt af gode illustrationer,
som på overskuelig måde videreformidler
tekstens budskab. Figurerne er gennemtænkte
således at forskellige stoffer har samme farve
igennem bogen. Det eneste minus er, at man
ikke nødvendigvis har taget de farveblinde til
indtægt. Det er f.eks. umuligt at se halvmetal­
lerne i det periodiske system (grøn lige ved
siden af orange).
Bogens andet tema om DNA og DNA-tek­
nikker er skrevet af Bodil Blem Bidstrup
alene. Temaet er da også biologisk kernestof,
som normalt er kendt fra biologi A og B. Det
spændende ved at læse dette tema er at der
via bogens hjemmeside hele tiden er links til
ny viden, supplerende stof eller animationer.
Gennemgangen af dette emne er igen meget
undervisningsnært og svarer i høj grad til,
hvorledes man underviser i PCR, gelelektroforese og sekventering. Også henvisninger til
databaser med STR data giver et meget godt
overblik over de DNA-teknikker der eksisterer, og det de kan bruges til.
Vanskeligt stof som RNA-interferens og
RISC-metoden gennemgås, således man i
ord, figurer og ekstramateriale på hjemmesiden får forklaret processen. Jeg har ikke
tidligere set en bog (tema) med så konsekvent
brug af internetmediet til at gennemgå et
tema. Jeg tror at det vil forøge indlæringen
af stoffet og at eleverne vil finde det interessant og udfordrende at gennemgå et biologisk
tema på den måde. Selv om stoffet er vanske­
ligt tror jeg faktisk det vil lykkes at undervise
i dette tema i 1.g. Jeg vil i hvert fald selv gøre
forsøget.
Anmeldelse
Økologibogen
Af Jesper Ruggaard Mebus
Økologibogen er en ny bog i serien A- og
B-bøger til gymnasiet i den kendte næsten
kvadratiske form med stift og solidt hardcover
– på mange måder det der håndværksmæssigt kendetegner en god og holdbar bog. Og
med hensyn til indhold bliver man heller ikke
snydt. Bogen er delt op i en første del om
økologiens grundbegreber, hvor mange begreber gennemgås på en god og saglig måde,
svarende til den almindelige undervisning
der normalt vil være indenfor økologi. Kort
og præcist gennemgås – typisk på 2-7 sider
– emner som klimaforandringer, fotosyntese,
fosfors kredsløb, nedbrydningsprocesser med
videre. Den første fjerdedel af bogen er således
fyldt med begrebsafklaring og helt alminde­
Der er kommet en fantastisk
god økologibog på markedet
Michael Arvedlund
Lis Ravnsted-Larsen
Anne-Mette Vire
ØKOLOGIBOGEN
Titel: Økologibogen
Forfattere: Michael Arvedlund, Lis
Ravnsted-Larsen, Anne-Mette Vire
Forlag: Nucleus Forlag
Antal sider: 197
Vejledende pris: 240 kr. + moms
13
lig økologiundervisningsmateriale ordnet i
overskuelige enheder. Disse grundlæggende
økologibegreber er markeret i bogen ved at
være trykt på lysegrønne sider, som dermed
markerer forskellen på denne del af bogen
og de øvrige sider – mellem kernestof og an­
vendte temaer.
Bogens øvrige sider gennemgår forskellige biotoper og deres økologi, og derved
bliver basisbegreberne inden for de forskellige biotoper anvendt på en bestemt biotop.
Biotoperne er de nære (Danmarks skove og
strandenge) og de mere eksotiske som alpin natur, Arktis og tropiske koralrev. Det
spændende ved denne økologibog er netop
at den tager udgangspunkt i en biotop og ud
fra biotopen giver den eksempler på mange
forskellige typer økologiske samspil. På mig
virker det som om man på denne måde får
gennemgået økologien på samme måde som i
de gamle store værker som f.eks. ”Danmarks
Natur” – selvfølgelig bare på et plan, hvor
eleverne kan følge med.
Der er virkeligt lagt en stor indsats i at
fortælle de gode historier fra økologien på
et plan, hvor samspillet mellem organismer
og samspillet mellem organismerne og det
omgivende miljø er i fokus. Det sidste gælder
specielt for kapitlerne om Arktis og de tropiske koralrev. Bogen fortæller om metoder i
økologi i praksis samtidig med at bogen kommer frem til vigtige pointer ved de foretagne
undersøgelser og dermed fortæller om økologiske principper på en videnskabelig måde.
De nære biotoper er skov og strandeng der
behandles grundigt i forhold til at bruge
kapitlerne til økologiske feltundersøgelser i
netop disse biotoper og mængden af information i netop disse to kapitler er rigtigt gode til
at skabe sig det teoretiske overblik det kræver
at beskæftige sig med netop de biotoper.
Kapitlerne er pakket med gode figurer og
tekst med højt informationsniveau, således at
a-niveau-elever kan få et optimalt udbytte af
disse kapitler.
Mit favoritkapitel er den alpine natur. Det er
14
rigtigt godt beskrevet og der er mange sjove
eksempler på alpin økologi. Det er specielt vel­
egnet til succession og fortællinger om sårbar
natur og naturforvaltning. Hvis man skulle
være så heldig at komme sydpå med en klasse
kunne dette kapitel også danne baggrund for
megen god biologi på en studietur.
Som sædvanlig (fristes man til at sige) er
bogens figurer og billeder af meget stor
kvalitet og selvfølgelig er de frit tilgængelige
på bogens hjemmeside, hvor også links til
yderligere information og øvelsesvejledninger
findes. Figurerne er diagrammer, stregtegninger og fotografier som er brugt med omtanke
for at illustrere emnerne efterhånden som
de behandles. Eksempelvis er skovbundens
økologi beskrevet med meget gode figurer der
netop illustrerer teksten i kapitlet på fin vis.
Når man kigger samlet på forlagets udgivel­
ser de sidste år fra Biologi til tiden, Biologi
i fokus, Fysiologibogen, Biokemibogen,
Genetikbogen, fungerer Økologibogen som
en forlængelse af disse udgivelser. De ting der
ikke er beskrevet i f.eks. Biokemibogen C4og CAM-fotosyntese er med i Økologibogen
og på den måde udgør forlagets udgivelser de
sidste år et meget fint afrundet hele.
Bogen virker helstøbt tekstmæssig (jeg har
fundet en fejl i afsnittet om økosystemets
energiomsætning), læsevenlig og fuld af gode
økologiske eksempler. En bog som redaktionsmæssigt ikke kan mærkes er skrevet af 3
personer, men som virker som et hele. Bogen
medgives hermed min varmeste anbefaling.
ØkoLogi tiL A-niveAu
197 sider
240 kr. ekskl. moms.
Danmarks skove
Man kan få et indblik i nedbrydningsprocessernes hastighed og plantematerialets C:N forhold ved en simpel undersøgelse af førnlagets tykkelse. Prøv fx at
sammenligne førnlaget i henholdsvis
nåleskov, hede, bøg på morbund, bøg på
muldbund, egekrat osv.
lebierne på et afgørende tidspunkt.
Humlebien sørger for anemonernes
bestøvning og frøsætning. Anemonen
har en blomst der sikrer bestøvning af
insekter i det tidlige forår. Der er ikke
mange planter der har pollen på dette
tidspunkt, og mikroklimaet i selve
blomsten trækker bestøvende insekter
til. Bier kan med deres sammensatte
øjne se uv-refleksion, det kan mennesker ikke. Gul anemone er ikke ensfarvet
for en bi, den har tydelige markeringer i
blomsten, hvor bien skal lande og hvor
det vigtige pollen befinder sig, se figur
76. Man kan se de første humlebier allerede i marts måned hvor de kommer
Skovens stofkredsløb
Der er et fint samspil mellem insekter,
anemoner og bøgetræer i økosystemet,
hvor hver enkelt art har en betydning,
se figur 75. Anemonerne sørger for at
der ikke tabes nitrogen ud af økosystemet og giver samtidig føde til hum-
Bøgetræerne skygger så
anemonernes overjordiske
dele visner væk og
omsættes til næring
for bøgetræerne
Træerne trækker klorofyl
og andre stoffer tilbage fra bladene
Oktobe
Maj-juni
Juli
Figur 75. Stofkredsløb i skov
mellem bøgetræer og anemoner gennem en sæson.
Omsætningen
af sommerens
blade kan
begynde
r
Ap
ril
Næringsstofferne i en skov er bundet
i vegetationen hele året, og der er en
meget lille udvaskning af nitrogen fra
et skovareal. Dette har man fundet frem
til ved at studere søer og vandløb der er
beliggende i skov, og disse vådområder
er oftest næringsfattige. Nitrogenomsætningen i form af ammonifikation
og nitrifikation stiger i skovbunden
i takt med forårets varme. I april har
træerne ingen blade endnu, og væksten
af træerne er ikke begyndt. Her vil der
være fare for nitratudvaskning, men
skovbundens urtevegetation udnytter
dette næringsoverskud til deres korte
vækst og blomstring. Anemonerne som
vokser i bunden af mange bøgeskove,
optager nitrogenet og udnytter at der
på dette tidspunkt også er stor solindstråling til skovbunden. Anemoneblom-
a
ts
ar
M
frem af vinterdvalen og skal etablere deres bo. Den enlige humlebi er en dronning, hun bygger en lille krukke som
bo og fylder den med nektar og pollen.
Her lægger hun sine æg, og 21 dage efter
kommer de første nye humlebier frem
som er arbejdere.
Anemonerødderne
optager næringsstoffer
fra nedbrudte blade
og gør klar til en
ny vækstsæson
stringen og væksten stopper når der
kommer blade på træerne. Anemonen
oplagrer næringsstoffer i rodstænglen
til næste forår, og hen over sommeren
bliver den overjordiske del af planten
omsat i skovbunden til fordel for træernes vækst. Se også afsnittet Nitrogens
kredsløb side 34.
Udvaskning fra skoven
Skov og Landskab har i samarbejde med
det tidligere Århus Amt udarbejdet en
model der kan forudsige udvaskningen
af nitrat fra skovdækkede arealer mere
præcist. Modellen er delvis empirisk og
delvis opstillet ud fra teoretiske overvejelser. Den teoretiske del i modellen
tager højde for viden man allerede
har, at udvaskning af nitrat forekommer, når mineralisering, gødskning
eller luftforureningen er større end det
planter og mikroorganismer formår at
optage. Dette kombineres så med viden
og observationer fra det aktuelle område, fx viden fra kortlægningen over
jordbundstype og deposition. Modellen
kan med rimelig sikkerhed forudsige
b
Figur 76. Gul anemone
fotograferet i normalt lys og
med metode der registrerer
uv-refleksionen.
Anemonerne er afhængige af lys
og afblomstrer inden løvspring.
De bestøves af humlebier
73
72
ØkologibogEN
Økologibogen er skrevet til gymnasiets
A-niveau i biologi. Den består af seks
kapitler:
š£aebe]_[di]hkdZX[]h[X[h
š:WdcWhaiiael[
šIjhWdZ[d][
š7bf_ddWjkh
š7haj_i
šJhef_ia[aehWbh[l
kapitlerne 2-6 kan læses uafhængigt
af hinanden idet det fælles kernestof
– økologiens grundbegreber – er placeret i 12 selvstændige afsnit i første
kapitel. Afsnittene er tydeligt markeret
på en farvet baggrund.
Bogen er skrevet af Michael Arvedlund,
Lis Ravnsted-Larsen og Anne-Mette
vire.
På www.nucleus.dk findes bogens figurer, artikler til projekter, links samt eksperimenter og opgaver.
nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55, www.nucleus.dk
15
FaDB Kursusplan 2010-2011
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
Brush-up gentek, uge 15 - 2010
Eksperimentel gentek – kørerkort – Solrød og Horsens, marts 2010
BioFysik (dykkersyge-fysiologi), udbydes efteråret 2010
Biologi/matematik, efterår 2010
Malaria og bioteknologi, efterår 2010
Biokonference: Molekylærgastronomi, september 2010
Cellulær kommunikation og hjernen (receptorer, hjerne, bindinger, molekyler),
udbydes forår 2011
8) Biomedicin (medicin og organisk syntese, antibiotika, naturstoffer, kurare), 2011
9) Tropesygdomme, bæredygtighed og sundhed i Himalaya, efterår 2011
10) Verdens største fjordsystem – Østgrønland, juli 2011
11) Jämtlandsfjeldet, udbydes august/september 2011
12) Andalusien, sommer 2011
13) Hormonforstyrrende stoffer, efterår 2011 i samarbejde med KU
Henvendelse vedrørende disse kurser: Svend Erik Nielsen • alrune@post.tele.dk
Udpluk af vores mange nyheder …
Startsæt Capp 3 pipetter
Nu fås de robuste og brugervenlige kvalitetspipetter fra danske
Capp i et praktisk startsæt.
Sættet indeholder 3 pipetter (2-20 µl, 20-200 µl og
100-1000 µl), praktisk modulstativ og 3 kasser pipettespidser.
Startsæt Capp 3 pipetter (nr. 15.06.16). Pris pr. sæt. . . . . . . . . . . kr. 3.650,00
Gundlach A/S · Silkeborgvej 765 · 8220 Brabrand
Tlf. 8694 1388 · Fax 8694 2486 · gundlach@gundlach.eu · www.gundlach.eu
16
®
Evolutionsforedrag
Kære Biologilærer!
Statens Naturhistoriske Museum har hermed fornøjelsen af at invitere dig og din klasse
til evolutionsforedrag på Zoologisk Museum. Foredragene er målrettet biologihold i
gymnasiet samt på hf og VUC, og foredragsholderne er forskere og formidlere ved
Statens Naturhistoriske Museum. Der er dermed tale om en enestående mulighed for at
høre om den nyeste viden inden for evolutionsbiologien – formidlet til gymnasieelever
af eksperterne på området. Der vil være to foredrag á 40 minutter pr. gang, og efter
foredragene vil der være mulighed for, at klasserne på egen hånd kan gå på opdagelse i
museets evolutionsudstilling. De enkelte foredrag kan høres uafhængigt af hinanden, og
klassen tilmelder sig blot den eller de datoer, der måtte være interesse for.
Tid 1. marts, 12. april og 3. maj (kl. 13.00-14.30)
Sted Evolutionsudstillingen på Zoologisk Museum
Universitetsparken 15, 2100 København Ø
Pris 25 kr. pr. elev (inkluderer entré og to foredrag)
Tilmelding Lars Green Dall på lgdall@snm.ku.dk
Tilmeldingsfrist Torsdag inden den pågældende foredragsdag
Målgruppe Biologihold på stx, hf og VUC
Program Mandag d. 1. marts 2010, kl. 13.00-14.30
Tema: Hvad fossilerne fortæller
13.00-13.40 “Fra dinosaur til fugl”
(v. palæontolog Bent Lindow)
13.45-14.30 “Menneskets afstamning – de fossile vidnesbyrd”
(v. forfatter, oversætter og biolog Jørn Madsen)
Mandag d. 12. april 2010, kl. 13.00-14.30
Tema: Evolution i dag?
13.00-13.40 “Kan vi observere evolution den dag i dag?”
(v. biolog Peter Gravlund)
13.45-14.30 “Menneskets evolution – før, nu og i fremtiden”
(v. forfatter, oversætter og biolog Jørn Madsen)
Mandag d. 3. maj 2010, kl. 13.00-14.30
Tema: Evolutionsforskningen i det 21. århundrede
13.00-13.40 “Metoder i moderne evolutionsforskning”
(v. biolog Peter Gravlund)
13.45-14.30 “Fossilt DNA – på sporet af fortiden”
(navn på foredragsholder oplyses senere)
17
National konference på Naturhistorisk Museum i Århus
Naturen i Byen
– byen i naturen
Arrangør Naturhistorisk Forening for Jylland og Jydsk Forening For
Naturvidenskab
Tid Lørdag d. 17. april 2010 kl. 9.30-17.00
Sted Naturhistorisk Museum Århus
Pris Gratis for studenter
For øvrige deltagere er der et konferencegebyr på kr. 100
Frokost Kan bestilles og koster kr. 150
Tilmelding www.floraogfauna.dk. Tilmeldingsblanket og flere detaljer om
konferencen kan findes på hjemmesiden
Tilmeldingsfrist 12. april
Målgruppe Konferencen er åben for alle
Foredrag • Cecil Konijnendijk -– Bynatur mellem hverdagens grønt og det
urbane vildnis – perspektiver for fremtidens grønne by
• Henning Ettrup – Fuglene i byen
• Sussie Pagh – Det perfekte by-pattedyr – kan der findes en
model, som kan spå om fremtidens pattedyrfauna i byen?
• Hans Henrik Dietz – Vildtlevende dyr i byen
• Michael Carlsen – Undslupne kæledyr – endnu et zoologisk
tilskud til bynaturen
• Hans Baagøe - Flagermus i byen
• Peter Wind – Storbyens gule håb – storbyens vilde planter
• Eigil Holm – Bier i Byen
• Jens Reddersen – Kan byen bidrage til dansk naturbeskyttelse
med mere end mejsekasser og ruderatflora?
• Camilla Berner – „Der er muligheder i det skidt“ – ukrudt i
kunstnerisk udsagn
Formål At give et bredt indtryk af naturen i byen i dag og i fremtiden:
• At skabe et overblik over hvilke arter og naturtyper der findes
i danske byer.
• Teoretisk at forholde sig til hvad det er for arter der klarer sig
i byerne, frem for andre arter, herunder både hjemmehørende
og fremmede arter.
• At give et bud på hvordan fremtidens bynatur vil se ud, hvordan
man i fremtiden kan øge befolkningens naturoplevelser og
afbøde konflikter man måske allerede vil kunne forudse i dag.
• At diskutere muligheden for at man med byplanlægning kan
fremme bestemte plante- og dyresamfund i byen.
Konferencens foredrag udgives i Flora og Fauna.
18
Bioteknologi 1
Nyhed
Bioteknologi 1
Første bog til faget Bioteknologi A.
78 sider, 98 kr. ekskl. moms.
www.bioteknologibogen.dk.
Bioteknologi 1 indeholder to temaer om cellernes kemi samt dNA og
dNA-teknikker.
Temaernes indhold er fastlagt ud fra læreplanen for bioteknologi og
bygger på biologi C og kemi C. Temaerne vil også være anvendelige i
den øvrige biologi- og kemiundervisning på A- og B-niveau.
Bioteknologi har sin egen hjemmeside, www.bioteknologibogen.dk
med figurer, opgaver, forsøg, litteraturlister og linkhenvisninger som
følger bogens henvisninger.
FAKTA
Navngivning af salte
Ved opskrivning af de kemiske formler
for salte skal den eller de positive ioner
altid angives først. Det samme gælder
dermed også når de navngives. Metalionen benævnes med grundstoffets navn.
Endelsen –ion tilføjes hvis metalionen står
alene. Hvis metallet kan optræde med
flere forskellige positive ladninger, angives ladningen med et romertal i parentes:
NaF
MgCl2
FeCl2
FeCl3
Natriumflourid
Magnesiumchlorid
Jern(II)chlorid
Jern(III)chlorid
Bemærk at de negativt ladede enatomige ioner har endelsen –id på grundstoffets navn.
Salte med sammensatte ioner kan fx være:
Na2CO3
Ca3(PO4)2
Natriumcarbonat
Calciumphosphat
Hvis der indgår flere enheder af den
sammensatte ion i formlen, angives
antallet efter en parentes.
Sammensatte ioner kan have endelserne
–at eller –it afhængig af deres opbygning.
K2SO3
NaNO2
Kaliumsulfit
Natriumnitrit
På fast form kan saltene binde vandmolekyler til sig selvom de sidder i krystaller.
Krystallerne indeholder derfor krystalvand. Formlen for saltet angives med
dette krystalvand hvor tallet foran angiver antallet af vandmolekyler. Der skal
være en prik mellem saltets formel og
krystalvandet for at angive adskillelsen.
Bemærk måden hvorpå krystalvandet er
angivet ved navngivningen af stoffet:
CaSO4 ∙ 2 H2O Calciumsulfat-vand (1/2)
Vand kan opløse mange salte. Det skyldes
at vand er polært og kan trække i ionerne
der sidder i krystalgitteret, læs om polære
stoffer side 26. Den negative ende af vandmolekylet tiltrækker de positive ioner, og
de negative ioner tiltrækkes af den positive ende af vandmolekylet. Herved opløses iongitteret, og ionerne bevæger sig
rundt i vandet omgivet af vandmolekyler.
Ionerne er hydratiserede, se figur 19.
Det er forskelligt hvor meget salt der kan
opløses i vand. Man skelner mellem de
letopløselige salte og de tungtopløselige
salte. Et salt siges at være letopløseligt
hvis der kan opløses mere end 1 g fast
stof i 100 mL vand. Hvis der kan opløses
mindre end 1 g stof i 100 mL vand, siges
stoffet at være tungtopløseligt.
Ioner fra letopløselige salte som fx NaCl
eller K2SO4 optræder i vævsvæsker. Det
er ikke hensigtsmæssigt med tungtopløselige salte i cellens cytoplasma. Derfor
vil salte enten være letopløselige, eller
findes i så lav koncentration at de ikke
overskrider grænsen for, hvornår de kan
udfældes som tungtopløselige salte. I organismen optræder der tungtopløselige
salte i knogler og tænder. Nyresten der
hyppigt består af calciumoxalat og calciumphosphat, er desuden eksempler på
tungtopløselige salte, se figur 20.
Proteiner og enzymer
Figur 20. Eksempler på forekomst
af tungtopløselige salte i kroppen.
Cellernes kemi
-
NaCl(s) o Na+(aq) + Cl-(aq)
Proteiner er en vigtig stofgruppe med
mange funktioner i cellen. Som eksem-
20
Figur 19. Hydratiserede ioner
ved opløsning af NaCl i vand.
Saltkrystaller
+
-
+
+
+
-
+
-
-
+
-
+
-
+
-
+
-
+
-
+
-
+
-
+
-
+
-
+
-
Tænder
Ca5(PO4)3OH Hydroxyapatit
Ca5(PO4)3F
Flourapatit
Knogler
Ca5(PO4)3OH Hydroxyapatit
CaCO3
Calciumcarbonat
MgSO4
Magnesiumsulfat
Nyresten
Calciumoxalat
Ca(COO)2
Ca3(PO4)2
Calciumphosphat
NH4MgPO4 · 6 H2O
Ammoniummagnesiumphosphatvand
(1/6) (Struvit)
Cellernes kemi
21
nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55, www.nucleus.dk
19
© Erik Frausing
20
Kompetencegivende kursus
Eksperimentel
Genteknologi
Fag Biologi
Arrangør FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer) i samarbejde
med fagkonsulenten i biologi. Kurset er godkendt af Arbejdstilsynet efter aftale med Undervisningsministeriet
Titel
Underviser
Kursusform
Forplejning
Deltagerantal
Pris
Tid
Sted
Tilmelding
Eksperimentel Genteknologi
Claudia Girnth-Diamba
Eksternat
Pris inkl. frokost, aftensmad (dag 1). Kaffe, kage, frugt, sodavand
Min. 18 deltagere, max. 20 deltagere
kr. 3.400,11.3.2010 - 12.3.2010
Solrød Gymnasium, Solrød Center 2, 2680 Solrød Strand
E-mail: alrune@post.tele.dk
Svend Erik Nielsen Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød
Tilmeldingsfrist Først til mølle
Målgruppe Gymnasielærere, der underviser i biologi, bioteknologi A,
teknikfag eller teknologi og som har en uddannelsesmæssig baggrund svarende til faglige mindstekrav i biologi.
Indhold DAG 1 – kl. 9.30 - 21.00
• at orientere om aftalen mellem UVM og arbejdstilsynet
• at afprøve genteknologiske eksperimenter
• at gennemgå sikkerhed og risikomomenter ved genteknologiske eksperimenter i stx, htx og hf
DAG 2 – kl. 8.15 - 17.00
• at introducere pædagogisk brug af genteknologi i undervisningen
• at introducere og afprøve gentek-relevante mikrobiologiske
laboratorieteknikker
• at introducere og afprøve forskelligt udstyr
• at introducere og afprøve forskellige kemikalier
21
Gentek brush-up kursus
Fra gen til protein
Fag Biologi
Arrangør FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer)
Titel
Undervisere
Kursusform
Forplejning
Deltagerantal
Pris
Tid
Sted
Fra gen til protein
Hanne Aaroe Juhl og Christian Rix
Eksternat
Prisen inkluderer forplejning
20 kursister
Kr. 2100,13/4/2010 - 14/4/2010
HTX Hillerød, Carlsbergvej, 3400
I Hillerød er der mulighed for at overnatte på Hotel Hillerød
eller Vandrerhjem
Tilmelding E-mail: alrune@post.tele.dk,
Svend Erik Nielsen Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød
Tilmeldingsfrist 5/3 2010
Målgruppe Kurset er kun for kursister der har taget det kompetencegi­
vende kursus ”Eksperimentel genteknologi” og som har en
uddannelsesmæssig baggrund svarende til faglige mindstekrav
i biologi.
Indhold På kurset vil vi transformere colibakterier med GFP- og BFPgener. Efterfølgende oprenses GFP og BFP, og proteinernes
størrelse bestemmes ved hjælp af lodret elektroforese.
Der indgår en pædagogisk workshop i kurset, hvor vi planlægger forløb med genteknologi på alle niveauer. Og diskuterer
rammer, temaer og progression i arbejdet med genteknologi.
Kurset starter med en gennemgang af reglerne ved arbejde
med genteknologi i gymnasiet, og klargøring af laboratoriet til
genteknologiske forsøg.
22
Foreningen af Danske Biologer
Kontakt til IBO: Lisbeth Bødker Nielsen
E-mail til hele bestyrelsen:
fadb@groupcare.dk
Kontakt til Dansk Industri: Hanne Juhl
Formand:
Erik Frausing, 4656 1008
amphiphot@webspeed.dk
Næstformand:
Jane Burkarl, 2868 6284
bu@vestfyns-gym.dk
Kasserer:
Lisbeth Bødker Nielsen, 4648 1409
lisbeth.boedker.nielsen@skolekom.dk
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Svend Erik Nielsen, 4824 9226
alrune@post.tele.dk
Claudia Girnth-Diamba, 2180 9484
claudia.girnth@newmail.dk
EMU Biologis hjemmeside:
Jørgen Wilhelmsen, 9892 9375
Hjemmeside-adresse:
http://www.emu.dk/gym/fag/bi
Kontakt til videregående uddannelser:
Joan Ilsø Sørensen (AU)
Claudia Girnth-Diamba (KU-LIFE)
Erik Frausing (KU i øvrigt)
Jane Burkarl (SDU)
FaDB-kurser:
Svend Erik Nielsen (formand)
Hanne Juhl
Jesper Ruggaard Mebus
Christian Rix
GMO-høringer: Marianne Johansen
Revisor: Benny Silvert
Hanne Juhl, 3323 5274
hanne@juuhl.dk
Christian Rix, 3142 1976
crrix1976@gmail.com
Forlag
Joan Ilsø Sørensen, 2332 4402
joanilso@gmail.com
Nucleus’s bestyrelse:
Fagkonsulent for Gymnasiale uddannelser:
Anne Krarup
anne.krarup@uvm.dk
Formand:
Peter Abildgaard Andersen
Tlf. 3860 1653
aa@kalgym.dk
Kontakt til GL/Pædagogisk samarbejdsudvalg
(PS): Erik Frausing
Regional kontakt:
Joan Ilsø Sørensen
Jane Burkarl
Indmeldelse i foreningen samt
adresseændringer kan ske via
foreningens hjemmeside på EMU´en
- eller ved henvendelse til FaDBsekretariatet hos Nucleus Forlag ApS.
FaDB´s hjemmeside:
http://www.emu.dk/gym/fag/bi
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Jane Sundbæk Johansen
Jette Kruse
Lene Beck Mikkelsen
Kirsten Hede
Niels Jørgensen
Nucleus Foreningen af Danske
Biologers Forlag Aps
Lundingsgade 33, 8000 Århus C.
Tlf. 8619 0455
Fax: 8619 6355
dgl. 09.00-15.00
E-mail: nucleus@nucleus.dk
Hjemmeside-adresse:
http://www.nucleus.dk
23
25%
50%
50%25%
Højere rabat
på Bogservice bøger
Nu højere rabat på Bogservice bøger. Rabatten er nu
50 % når du er tilmeldt som privatperson og 25 % for
skoler/institutioner.
Bogservice giver dig mulighed for at få tilsendt nye
bøger så snart de udkommer.
Der udsendes mellem 1 og 5 Bogservice bøger om
året. Du binder dig ikke til at abonnere på et bestemt
antal, og kan når som helst framelde dig ordningen.
Tilmeld dig på www.nucleus.dk
Næste bog i Bogservice:
Bioteknologi 2
– udkommer forår 2010.
24
nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55
Afsender:
Biofag
c
/o Nucleus Forlag ApS
Lundingsgade 33
8000 Århus C