Biofag Nr.2 april 2011 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Erik Frausing Svend Erik Nielsen Forsidefoto: Vadehavet © Erik Frausing, 2011 Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, 8639 8580 ISSN 0106-1038 Oplag 1.000 eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen biofag@gmail.com og trykkeren udtryk@mail.tele.dk Annoncepriser 1/1 side (143 x 203 mm) kr. 2200 1/2 side (143 x 90 mm) kr. 1250 1/4 side kr. 750. Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms. Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til biofag@gmail.com. Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kilde angivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg – og at læse korrektur på indlæg. Adresseændringer Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU´en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via e-mail til FaDBsekretariatet: bsv@nucleus.dk Foreningen af Danske Biologer Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelse. Redaktionen afsluttet 30.03. 2011 Adresse: Biofag Lundingsgade 33 8000 Aarhus C Tlf. 8619 0455 Formand Erik Frausing amphiphot@webspeed.dk Næstformand Jane Burkarl bu@vestfyns-gym.dk Kasserer Joan Ilsø i samarbejde m. Lisbeth Bødker Nielsen Lisbeth.Boedker.Nielsen@skolekom.dk Revisor Benny Silvert Biofags indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 4 Nyt fra fagkonsulenten 6 Handling giver læring 10 Kursus med waders 12 FaDB-regnskab 16 Anmeldelse: Bioteknologi 3 18 Kursus i marinbiologi 22 Rejsekursus til Østgrønland 24 Kursus i bioinformatik 26 Geneious – igen © erik frausing 2011 26 Papaya i evolutionært regi Nyt fra bestyrelsen Af Erik Frausing, formand FaDB Ved indgåelse af OK-11 har man omsider ligestillet fysik, biologi og kemi i forbindelse med apparatopstilling, således at der nu også er kommet “opstillingstimer” til C-niveauerne til det eksperimentelle arbejde for biologi og kemi. Det har længe været en torn i øjet på såvel kemikerne som os, at der ikke har været lige aflønning selv om der omfangsmæssigt kræves den samme mængde eksperimentelt arbejde i de 3 fag. Det er derfor glædeligt at kritikken fra de faglige foreninger i kemi og biologi har gjort indtryk og at GL denne gang har taget det med til forhandlingsbordet. Det er dog blevet et tillæg for apparatopstilling i stedet for tid, så det betyder at vi alle skal løbe hurtigere. Tid havde været bedre da det jo er et arbejde, der skal foregå ud over alm. forberedelse, men det var et krav fra Finansministeren og Undervisningsministeren at det blev et funktionstillæg. Ligeledes er det problematisk at vi godt nok nu får lige løn for lige arbejde, men at finansieringen er fundet ved at beskære midlerne til fysik C. Nyt fra fagkonsulenten Kresten Cæsar Torp Vejledninger til biologi C og HF-E Som nogle måske har bemærket, er der uploaded en ny version af de to vejledninger. Ændringen er udelukkende en sproglig rettelse i eksemplerne på mundtlige prøve opgaver. I år er opgaveformuleringerne også på Cniveau tilgængelige for eleverne, før den mundtlige prøve. Jeg vil gerne høre om jeres erfaringer. Bioteknologi Siden sidst er der dukket en enkelt rettelse op til den ellers opdaterede FAQ. Den skulle i skrivende stund være opdateret på hjemmesiden. Den 8. september planlægger vi en lands dækkende bioteknologi-konference. I år vil vi følge op på erfaringerne fra første gennemløb, og på prøverne. Derudover vil vi fokusere på faglig inspiration til undervisningen. Vi håber på et godt fremmøde. Sæt gerne dagen af allerede nu. Sikkerhedsspørgsmål Nogle bestemte sikkerhedsspørgsmål dukker op af og til. Derfor er her et par svar: Hvilke regler gælder for arbejde med blod, spyt, urin og andre kropsvæsker? I den gældende AT-meddelelse nr. 4.01.9, januar 1999, nævnes specifikt at eleverne må foretage blodtypebestemmelse. Er det så det eneste vi må gøre? Eleverne må bestemme blodtype, hæmatokritværdi, CRP, blodsukker, mikroskopere blod ol., så længe det sker på en måde, så de kun kommer i kontakt med deres eget blod. Dvs. at der må arbejdes med små mængder, eleverne håndterer eget blod, og stikkende eller skærende genstande bortskaffes i beholdere som er sat frem til formålet. Hvis en elev har brug for assistance fra en anden elev til eksempelvis at håndtere blodsukkermåleren eller overføre et kapillærrør, anvendes handsker. I forhold til spyt og urin tages der tilsvarende nødvendige sikkerhedsmæssige forholdsregler, dvs. at eleverne håndterer deres egne prøver, eller der anvendes handsker. Arbejde med ethidiumbromid har rejst en del spørgsmål. Generelt skal man planlægge, så man undgår at benytte farlige stoffer og materialer, eller erstatte dem med mindre farlige. Elever kan, hvor det ikke er muligt at erstatte med mindre farlige dyes, anvende brugsop løsninger af ethidiumbromid iført handsker, som passer til formålet. Det samme gælder ved fremstilling af agarosegeler. Kobbersulfat giver anledning til henvendelser til Giftlinien hver måned. Vi er derfor blevet bedt om at indskærpe, at lærerne sætter sig ind i de gældende sikkerhedsbestemmelser, og følger dem. Til slut vil jeg ønske alle en god eksamensperiode, med en opfordring til en organoleptisk undersøgelse af vækstsæsonens start i jorden. I gamle dage lugtede man ”grøden” i jorden om foråret. Det kan man stadig, evt. suppleret med respirationsmålinger ved forskellige temperaturer, og i forskellige jordtyper. Duften er dog noget ganske særligt, sådan en tidlig forårsdag, så dem må man ikke glemme. Det kan også være en ganske god indgang til repetition af nedbrydningsprocesser og stofkredsløb. Udpluk af vores mange nyheder … isterningmaskine Spar tid i laboratoriet. Med vores nye, kompakte isterningmaskine kan du nemt og hurtigt lave is til brug i biologi/kemilokalet. Maskinen producerer op til 20 kg is i døgnet og kan lave isterninger i 3 størrelser. Kapacitet vandbeholder: 2,8 liter. Kapacitet isbeholder: 600 g. Isterningmaskine, kompakt (nr. 07.66.10) pris pr. stk.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 1.595,00 Ekskl. moms Gundlach A/S · Silkeborgvej 765 · 8220 Brabrand Tlf. 8694 1388 · Fax 8694 2486 · gundlach@gundlach.eu · www.gundlach.eu ® Handling giver læring Af Sebastian Burtin, Operation Dagsværk Til maj lanceres en nytænkende og gratis undervisningspakke til biologifaget på landets gymnasiale uddannelser. Fokus skal flyttes fra læreren til eleven i undervisningen, mener Operation Dagsværk, der står bag materialerne. ’Vi vil prøve at gøre op med den stereotype undervisningsform, hvor eleven passivt sidder og tager noter. Vi ønsker, at eleven i langt højere grad inddrages i og er med til at forme undervisningen’, forklarer Sussie Jespersen om de metodiske tanker, der ligger bag undervisningsmaterialerne. Hun er ansvarlig for Operation Dagsværks biologimaterialer. Princippet om ’learning by doing’ kan siges at være den gennemgående metodiske ramme, som fyldes ud med aktuelle cases fra dette års Operation Dagsværk-projekt i Peru. Med olie i blodet ’Inde midt i Amazonas mødte jeg Alex Gipa Saldaña (se foto s. 8 red.). Han er 23 år og far til tre børn. Den ældste er 9. Hele sit liv har han badet i floden han bor ved, drukket vandet og spist de afgrøder, der bliver dyrket i landsbyen. Han er nu dødeligt syg af blyforgiftning og er bange for, at han ikke kommer til at se sine børn vokse op’. I de nye materialer til biologi arbejdes med de konsekvenser, olieudvinding har for menneskets krop. Det handler om økotoksikologi, når eleverne udsætter blomsterløg for forurenet vand svarende til den aktuelle vandkva litet i Amazon-junglen. Forsøget følges op med, hvad der sker, når bly, kadmium og andre kemiske stoffer optages i kroppen gennem forurenet mad og drikkevand. De nyeste statistikker over sygdomsfrekvenser blandt oprindelige folk i regnskoven er med til at sætte forsøgsresultaterne i perspektiv. Tværfaglighed Operation Dagsværk laver i år undervisningspakker til fagene biologi, samfundsfag, naturgeografi og spansk. Men materialerne skal dog ikke alene ses som enkeltfaglige pakker, men også som muligheder for at skabe tværfaglige forløb. Dermed giver biologipakkens fokus på økotoksikologi en oplagt mulighed for tværfaglige forløb med Operation Dagsværks øvrige undervis ningsmaterialer. Billedet th. er taget fra floden og viser en del af olieselskabet Pluspetrol. Foto af Steven Achiam På billedet ses Alex Gipa Saldaña på 23 år. Han står ved et, omkring 40 år gammelt, olierør der løber tæt ved hans landsby. Foto af Steven Achiam Fyraftensseminar – aktionslæring og nye metoder Som nyeste skud på stammen introducerer Operation Dagsværk i år et fyraftensseminar for gymnasielærere. Hør mere om årets undervisningstilbud fra Operation Dagsværk, få konkrete idéer til at arbejde med materialerne ved brug af nye metoder og bliv klædt på til en mere interaktiv og elevinddragende undervisningsform. Seminaret afholdes d. 3., 5., og 6. maj i henholdsvis København, Odense og Århus. Læs mere og tilmeld dig på www.od.dk/undervisning. Tilmelding senest 27. april kl. 12. Årets projekt Når viden bliver til læring Operation Dagsværk tror på, at den aktive handling giver en dybere forankring af læring. Derfor skal eleverne afslutte forløbet med at formidle deres nyfundne viden til folk uden for klasseværelset. Det kan være gennem en kunstinstallation, der viser vandforureningen, en plakat der viser kroppens reaktioner på giftstoffer eller gennem debatindlæg i lokale medier. Med et konkret formidlingsmål for øje motiveres eleverne til at gå dybere ind i de materialer, de sidder med. Derudover bidra ger de personlige historier som Alex Gipa Saldañas til, at eleverne kan identificere sig med problemstillingen. ’Når naturvidenskabelig læring kombine res med formidlingskompetencer giver det eleverne mulighed for at deltage i den offentlige debat på et oplyst og velfunderet grundlag’, slutter Sussie Jespersen. Siden starten af 1970’erne er der blevet udvundet olie i den peruvianske del af Amazonas og i dag er mere end 70 % af junglen udloddet til oliekoncessioner. Denne massive udvinding har haft store konsekvenser for både miljøet og de oprindelige folk i regnskoven. Dette års Dagsværk-projekt udarbejdes i samarbejde med IBIS, og skal sikre almen og miljøorienteret uddannelse til de oprindelige folk samt oplyse dem om deres rettigheder. Her ses et olieudslip fra december 2010. Billedet er taget under oprydningsarbejdet i slutningen af januar. Foto af Mia Beyer Kursus med waders Af Svend Erik Nielsen 10 er i fremgang i Vadehavet, fordi deres nordligt beliggende ynglepladser oplever varmere somre på grund af klimaforandringerne. Det er ikke så sært de anvender Vadehavet som spisekammer, idet NPP blev målt til op til 23 mg C m-2 h-1. Vi var også heldige med vejret idet både unge og gamle biologer fik røde kinder og lidt sol på næsen samtidig med at de fik lært en masse. Det er glædeligt, at de faglige kurser synes på vej op igen efter en tid hvor tværfaglighed, pædagogiske tiltag og bioteknologi har været de eneste mantraer der kunne udløse kursusmidler på skolerne. Biologer arbejder både i gummistøvler, waders og med hvide kitler alt efter, hvad der er praktisk i den givne situation. Dette er noget vi er stolte af og deltagerne i dette kursus oplevede netop, at den del med waders og gummistøvler stadig er meget relevant og spændende. © erik frausing 2011 Femogtyve biologer var på kursus for at studere klimaforandringer og økologi i Vadehavet. Kursisterne havde en pragtfuld tur med først sælens dag og derefter østersens dag. Eksperimentelt blev der arbejdet med dissektion af edderfugle for at tjekke foderstanden for fuglene (hjerte og lever blev vejet, tarmenes længde blev målt og undersøgt for parasitter). Derefter blev fæces fra sæler undersøgt, for – via øresten – at studere deres kulinariske vaner, spændende, men også svært at bestemme arter ud fra øresten. Efter ”Sort Sol” blev dagens kulinariske højdepunkt nydt af kursisterne, idet et friskfanget fiskemåltid på ”Sælhunden” scorede højt på evalueringerne. Andendagen stod i østersens tegn. På en vandretur i waders til en muslingebanke fik vi målt primærproduktion og indsamlet bundprøver til en kvantitativ undersøgelse af bundfaunaen. Bramgæs og islandske ryler 11 © er ik f r au s in g 2011 FaDB-regnskab 01. jan. 2010 - 31.dec. 2010 FaDB-regnskab 1.jan 2010 - 31.dec 2010 839 Kontingent 37 Abonnement Volvox-overhead ECB5 Copydan for lidt udbetalt Portostøtte Renter Indtægter i alt i alt overskud Lejre d. 26.2.2011 Lisbeth Bødker Nielsen 12 1.402,70 408.590,45 Biofag Særnummer Biofagredaktion Møder 1.fraktion Biokonference FaDB -kurser og konsortier Regionalsekretærårsmøde ECB5 Gebyrer Kontor,div Porto, tlf, it Løn,Nucleus sekretær Fagdidaktiske kurser Udgifter 309.850,00 11.100,00 10.335,30 54.000,00 3.145,51 100,00 18.656,94 408.590,45 134.134,50 38.659,00 6.854,89 41.334,29 30.740,10 354,30 19.777,96 53.979,00 1.556,00 9.070,10 9.035,70 17.633,60 3.500,00 366.629,44 (366.629,44) 41.961,01 13023 Bioteknologi Komplette grundbøger til STX og HTX Den har været en “ fornøjelse at læse Gymnasieskolen 14.12.10 ” Grundbøger til bioteknologi Bioteknologi 2 udkommer sommer 2011 Af Kim Bruun, Karen Helmig og Pia Birgitte Geertsen Grundbog i bioteknologi 1 er udkommet og til sommer udkommer Grundbog i bioteknologi 2 til A-niveau. Bøgerne tager udgangspunkt i, at bioteknologi er ét fag. Det betyder, at biologi og kemi er fuldt integreret i bøgerne. Bioteknologi 1 kr. 259,- ex moms Hvert kapitel indledes med et eksemplarisk eksperiment. Eksperimenterne har både lukkede og åbne eksperimentelle problemstillinger. Eleverne får hermed mulighed for selvstændigt at designe forskellige eksperimenter i takt med at deres eksperimentelle erfaring stiger. Teori og teknikker forklares i faktabokse i de enkelte kapitler. Eleverne kan læse faktaboksene undervejs eller slå op, når de får brug for dem i undervisningen. Alle kapitler perspektiveres ud fra konkrete problemstillinger fra bioteknologisk industri og forskning. Der er desuden opgaver til alle kapitler. Se uddrag af Grundbog i Bioteknologi 1 på www.gyldendal-uddannelse.dk 13023 GYL Ann_Biofag_Bioteknologi 1_150x220.indd 1 - veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60 15/03/11 14.19 PÅ VEJ bioteknologi 4 Tema 7: Infektionsbiologi. Tema 8: Blodets kemi. Udkommer maj 2011. bioteknologi 5 Tema 9: Farmakologi og ny medicin. Tema 10: Stamceller og stamcelleteknikker. Tema 11: Biosensorer og biomekanik. Udkommer december 2011. IntEraktIVE E-bøgEr s¬ DIREKTE¬LINKS¬FRA¬EBOGENS¬KNAPper til hjemmesidens opgaver og supplerende materialer s¬ AKTIVE¬REGISTRE¬I¬EBOGEN¬GR¬DET¬ let at komme fra det ene afsnit til det andet s¬ AKTIVE¬LINKS¬INTERNT¬OG¬EKSTERNT¬ de interne er markeret med Billede hentet fra Ingeniørens understregning, de eksterne artikelbase på www.ing.dk linker op til bl.a. forsøg, andre hjemmesider og animationer s¬ ALLE¬TEGNEDE¬lGURER¬lNDES¬PÍ¬ Se mere på www.bioteknologibogen.dk hjemmesiden nucleus forlag Lundingsgade 33 8000 Århus C 86 19 04 55 Bioteknologi Er udkommEt bIotEknologI Fem temahæfter til det nye bioteknologifag – 1, 2 og 3 er udkommet. Serien fås både som trykte bøger og e-bøger. bioteknologi 1 Tema 1: Cellernes kemi. Tema 2: DNA og DNA-teknikker. Af Bodil Blem Bidstrup og Johanne Jensen. 2009, 78 sider, kr. 98 ekskl. moms. E-bog, kr. 98 ekskl. moms. bioteknologi 2 Tema 3: Fermentering og stofskifte. Tema 4: Enzymer og gensplejsning.Af Carsten Skovsø Bugge, Kresten Cæsar Torp og Stephan Vogelius Wiener. 2010, 88 sider, kr. 98 ekskl. moms. E-bog, kr. 98 ekskl. moms. bioteknologi 3 Tema 5: Planter som biokemiske fabrikker. Tema 6: Fra biogas til flybrændstof. Af Bodil Blem Bidstrup og Carsten Skovsø Bugge. 2010, 96 sider, kr. 98 ekskl. moms. E-bog, kr. 98 ekskl. moms. www.nucleus.dk I Anmeldelse Bioteknologi 3 Af Jesper Ruggaard Mebus Bioteknologibogen 3 er en fortsættelse af den kendte serie fra Nucleus, hvor bioteknologi behandles tematisk. Bogen har to temaer nemlig ”Planter som biokemiske fabrikker” og ”Fra biogas til flybrændstof”. Temaerne behandles grundigt og har nogle gode nye tiltag, med nye vinkler på traditionelt stof. Temaet ”Planter som biokemiske fabrikker” omhandler vel egentlig plantefysiologi med et biokemisk fagsprog og et lille afsnit om fordøjelse. Måden det er sat op på er vel egentlig det nye i temaet. Der er samlet Er udkommEt materiale fra forskellige fagdiscipliner og præsenteret ud fra en udnyttelsesvinkel, således de tekniske aspekter kommer i fokus. Bioteknologi Titel: Bioteknologi 3 ye bioteknologifag – 1, 2Bodil og 3Blem er udkommet. Forfattere: Bidstrup e bøger og e-bøger. og Carsten Skovsø Bugge Forlag: Nucleus og96Stephan Vogelius Wiener. Antal Torp sider: 2010, pris: 88 sider, 98 ekskl. moms. Vejledende 98 kr.kr.ekskl. kr. kr. 98ekskl. ekskl.moms moms. knikker. moms.E-bog, E-bog: 98 Johanne bioteknologi 3 kl. moms. Tema 5: Planter som biokemiske . 16 fabrikker. Tema 6: Fra biogas til flybrændstof. Af Bodil Blem Bidstrup og Carsten stofskifte. Skovsø Bugge. Der er meget gode gennemgange af planters anatomi, fysiologi og biokemi. Sproget er let og fantastisk gode figurer illustrerer det meste fra Calvins cyklus over phloem til mavesår! Man skal dog supplere materialet med de bøger man har i forvejen for at komme godt i dybden, men strukturen i teksterne er god og indholdet er fint tematiseret. Figurer og tekst hænger meget fint sammen og uddyber på passende vis hinanden. Det er en styrke. Bogens andet tema ”Fra biogas til flybrændstof” er rigtigt godt tematiseret og klimaforståelsen er virkeligt penslet ud, så biologi kan bruge det fagligt og ikke overlade klimadebatten til geografi og fysik. Forståelser af energibegrebet, termodynamik og navngivning er rigtigt godt præsenteret, uden at det går hen og bliver unødvendigt langhåret – og man har mulighed for at uddybe med sekundær litteratur efter forgodtbefindende. Der er rigtigt mange links – specielt tema 6 – ”Fra biomasse til flybrændstof” – er rigtigt godt suppleret med links som kan styres fra bogens hjemmeside, og som derved ikke bliver til ”døde links” – smart. Man kan sige at der er en skævvridning af brugen af links i de to temaer – 7 links til tema 5 medens tema 6 har 22 links. Det er klart det er nemmere at linke til ”klima” på grund af nye debatter og temaets aktualitet generelt, men jeg synes nok at 7 links til ”planter som biokemiske fabrik ker” er lidt i underkanten. Og det supplerende materiale som kan hentes ned udefra er rent faktisk noget eleverne kan lide at arbejde med, og som de bør være gode til at bruge som studiekompetence. Alt i alt to temaer i serien som det vil være rigtigt interessant at arbejde med. Reklamepsykologi – mellem biologi og kultur Mennesket er både et biologisk og kulturelt væsen. Denne bog ser nærmere på, hvor dan reklameindustrien appellerer til både biologi og kulturbaggrund. Reklamebranchen bliver stadigt dygtigere til at sætte sig ind i, hvilke reklamepsyko logiske virkemidler, der mest effektivt ram mer os. Og samtidig bliver det vigtigere for os forbrugere at kende til de virkemidler, reklamerne gør brug af. Mennesker fødes med de samme funda mentale biologiske dispositioner, men vi udvikler og modner sig forskelligt, alt efter hvilken kultur vi vokser op i. Reklamer forstås derfor bedst ved hjælp af en biokulturel model, som forklarer reklamer nes virkemidler ud fra menneskets biologi og kulturbaggrund. Bogen er velegnet til dansk, biologi, psykologi, markedskommunikation, afsætning, og forskellige former for tværfagligt projektarbejde i ATforløb, SRPprojekter, SROprojekter, DIOprojekter og lignende. Morten Haase, Conni Paldam og Uffe Schjødt | 168 sider kr. 220, | Prisen er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk Kursus i marinbiologi Fag Arrangør Titel Kursusledere Kursusform Deltagerantal Pris Tid og sted Biologi FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer) Kursus i marinbiologi Erik Steen Larsen og Svend Erik Nielsen Internat Min. 15, maks. 20 5.490,- kr. inklusiv forplejning og overnatning Søndag 25.9 - onsdag 28.9.11 Ankomst søndag aften og indkvartering senest kl. 21 Tjärnö marinbiologiske station, Bohuslän, Strömstad Tilmelding Svend Erik Nielsen alrune@post.tele.dk Tilmeldingsfrist 10. maj 2011 Målgruppe Kurset henvender sig til gymnasielærere i biologi, der ønsker at opdatere deres viden om livet i havet generelt og i særlig grad anvendelsen af forskellige feltundersøgelsesmetoder. Der vil blive optaget video af alle anvendte metoder som deltagerne kan få med hjem efter kurset til brug i den daglige undervisning. Kurset vil også omhandle problematikken omkring invasive arter. Endelig vil der i forbindelse med kurset blive mulighed for at møde svenske gymnasielærere og diskutere muligheder for internationalt samarbejde. 18 Dag 1 09.00Morgenmad 09.30Ekskursion til strandområde. Indsamlinger og feltstudier med brug af waders, vandkikkert, spader, snorkel og maske 12.00Frokost 13.00Ekskursion med forskningsfartøj, bundprøver og studier af bundfauna 15.00Laboratorieanalyser af indsamlede organismer 16.30 Præsentation af forskning fra blød bund 17.30 Aftensmad Dag 2 08.00Morgenmad 09.00Ekskursion til hårdbundsområde ved en skærgårdsø, snorkling og registreringer 12.00Frokost 13.00Ekskursion med forskningsfartøj, bundskrab fra hård bund 15.00Laboratorieanalyser af indsamlede organismer 16.30 Præsentation af forskning fra hård bund 17.00Aftensmad Dag 3 08.00Morgenmad 09.00Ekskursion med forskningsfartøj, frie vandmasser, plankton, målinger af fysiske og kemiske parametre 10.30Laboratorieanalyser af indsamlede organismer 12.00Frokost 13.00Kvantificering af havlevende gopler, invasive arter 16.30 Præsentation af forskning i de frie vandmasser 17.00 Hjemrejse Undervisere på kurset er lærere fra Lovéncentret på Tjärnö, som tilhører Göteborgs Universitet. Snorkeludstyr, waders og øvrig feltudrustning kan lånes på stedet. Indkvartering i dobbeltværelser, medbring eget sengelinned. Transport til Tjärnö er ikke inkluderet i prisen. 19 20 Rejsekursus til Østgrønland 21 © Svend Erik Nielsen, 2011 Fag Biologi og geografi Arrangør FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer) og geografilærerforeningen Titel Rejsekursus til Østgrønland Kursusledere Svend Erik Nielsen og en repræsentant fra geografilærerforeningen Kursusform Internat over 9 dage Deltagerantal Maksimum 12 Pris Ca. 25.900,- kr. eksk. forsikringer Tid og sted Ultimo august/primo september 2012 Tilmelding alrune@post.tele.dk Svend Erik Nielsen Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød Tilmeldingsfrist 1. september 2011 Målgruppe Biologer og geografer i gymnasieskolen Indhold Efteruddannelsestur til området omkring Tasiilaq i Østgrønland med skibet Fox, der normalt bruges som forskningsskib Der afholdes forkursus (inspiration og forventningsafstem ning) i maj 2012. Turen har fokus på geo- og biotoper, dynamiske processer, eksperimentelt arbejde, glaciologi og geomorfologi, vegetationsundersøgelser og algeanalyser. Turen vil kunne bruges som inspiration til undervisning på alle niveauer – også nv. På togtet vil der være gode muligheder for at se hvaler, sæler, rovfugle og havfugle, ligesom der vil være god tid til at afprøve medbragt dataopsamlingsudstyr i felten. Turen i grove træk (mulighed for ændringer): Dag 1: København - Keflavik - Reykjavik - Kulusuk - Tasiilaq Dag 2: Tasiilaq by og blomsterdalen Dag 3: Isortoq – Isortoq fjord og Indlandsisen Dag 4: Ikkatteq – Sermilik Fjord – Sermilik Stationen – Mittvakkat Gletscheren • Gletsjerdynamik, afsmeltning, morænedannelse. Global opvarmning • Sermilikfjorden – ind til kælvende gletsjer – målinger af fjordens salinitet, temperatur m.m. Ekkolodsmålinger. Bestemmelse af springlag – algeanalyser 22 Dag 5: Sermilik Fjorden - Bygden Tiniteqilaaq – eksempel på traditionel fangerbygd Dag 6: Bygden Kuummiut – Områdets største bygd og Solporten. Fokus på fiskeri før og nu • Løbende målinger af dynamiske processer (klimamålinger, strømmålinger, navigation) • Måling af drivhusgasser fra våd og tør tundra • Tasiilaq – vandretur Dag 7: Sermilligaaq (bygd) og yderkysten Dag 8: Kulusuk - Reykjavik (overnatning) Dag 9: Reykjavik - Keflavik - København Fagligt fokus på turen Landskaber: Geomorfologi og glaciologi: Morænelandskabstyper, gletsjertyper, aflejringsformer, subglaciale landskaber, supraglaciale landskaber, permafrostjorde, salsere, pingoer, geologi, varme kilder? Analyser af smeltevandssedimenter. Klimatologi: Luftfugtighed, Vindhastighed, Temperatur, CO2-målinger. Dynamiske processer: Ekkolodsmålinger, CTD (conductivitet (salinitet) temperatur og dybde), kortlægning af havis, tidevand/strømforhold, afsmeltningsforhold. På dette rejsekursus til Østgrønland, vil der blive fokuseret på hvorledes klimaændringerne påvirker naturgrundlaget og livsbetingelserne. Det er forventeligt at virkningerne fra klimaændringerne vil være stærkest i de polare egne. Gennem feltundersøgelser studeres online hvorledes forskellige planter og vegetationstyper responderer på klimaændringer. Vi vil til dette brug bl.a. medbringe forskellige typer dataopsamlingsudstyr ligesom der vil være tid til at botanisere. Der vil også blive mulighed for at bruge tid på ”egne forskningsprojekter” idet vi har rigelig med tid til at udforske områdets vegetation og dyreliv. Andet: Vandreture, kortanalyser, GPS, flora og fauna. Undersøgelse af fjeldørreds størrelse og smag. 23 kursus Bioinformatik Fag Biologi Arrangør DTU Systembiologi Titel Bioinformatik for Gymnasie- og HTX-lærere – et undervisnings-redskab til Bioteknologi A-linjen! Kursusledere Birgit Sandermann Justesen (Birgitjustesen@gmail.com) og Hanne Thomsen (ht@cg-gym.dk) Kursusform Eksternat Deltagerantal Max. 35 personer Pris Kr. 3500,overnatning + morgenmad (på CabInn Scandinavia – enkeltværelse) kr. 1250,Tid og sted Kursus D2.2: d. 21.-23. september 2011 Kursus D2.3: d. 12.-14. oktober 2011 Kursus D2.4: d. 2.-4. november 2011 Kursus D2.5: d. 23.-25. november 2011 Gælder for alle 3-dages perioder: Onsdag kl. 12 - Fredag kl. 15 Danmarks Tekniske Universitet, Kgs.Lyngby Tilmelding www.sctknud-gym.dk/biotek Tilmeldingsfrist 1. september 2011 for D2.2 15. september 2011 for D2.3 og D2.4 1. oktober 2011 for D2.5 Målgruppe Gymnasie- og HTX-lærere Andet Deltagerne skal medbringe egen computer Indhold Computerbaserede metoder spiller allerede nu en afgørende rolle indenfor mikrobiologien, bioteknologien og lægemiddelforskningen. Store internationale sekvens- og strukturdataba ser indeholder information som i mange tilfælde helt kan erstatte eksperimentelt arbejde, og i andre tilfælde bruges til at få langt mere ud af de eksperimentelle ressourcer. Kursets mål er således at give en introduktion til en række nye metoder til molekylær struktur- og sekvensanalyse. Kurset er et praktisk orienteret kursus, med fokus på anvendelse af metoderne. En stor del af undervisningen består af computerøvelser, hvor metoderne læres gennem praktisk brug. 24 Læringsmål: Kurset giver viden og erfaring til følgende teoretiske og praktiske kundskaber: • At kunne redegøre for hvordan informationen i biologiske makro-molekyler, såsom DNA og protein kan repræsenteres på computeren. • At kunne redegøre for hvorledes en fælles evolutionshistorie påvirker DNA og proteinsekvens, i beslægtede organismer. • Søge efter data i de offentligt tilgængelige sekvens- og struktur-databaser, såsom GenBank, UniProt og PDB. • Anvende programmer til visualisering af proteins 3D struktur. • Fremstille og kritisk evaluere kvaliteten af DNA- og protein-alignments. • Søge i sekvensdatabaser med alignment-baserede metoder (BLAST) og kritisk evaluere pålideligheden af resultaterne. • Bestemme den sandsynlige biologiske funktion af et ukendt gen eller proteinprodukt ud fra sammenligning med kendte gener/proteiner. • Anvende programmer til fremstilling at multiple alignments af grupper af beslæg tede sekvenser – herunder at kende forskellen på de to hovedgrupper af algoritmer: Globalt optimerende og lokalt optimerende. • Fremstille fylogenetiske træer ud fra multiple alignments. • Fremstille og tolke visualiseringer af informationsindholdet i grupper af beslægtede sekvenser (“logo plots”). Kursusindhold: • Evolution på DNA-niveau – hvilke ændringer opstår i DNA sekvenser under evolution, og hvordan er mønsteret af ændringer i beslægtede arter. Taksonomi og brug af taksonomi-databaser. • Biologisk information. Informationsindhold i biologiske makro-molekyler. DNA sekvensering – herunder fejlkilder. DNA sekvens på elektronisk form. Brug af GenBankdatabasen. • Protein-sekvens. Proteinstruktur-niveauer. Elektronisk repræsentation af proteinsekvens. • Kilder til protein-sekvens (translation og direkte sekvensering). Brug af UniProt databasen. • Protein-struktur. Proteinstrukturbestemmelse. Kvalitet og pålidelighed af proteinstrukturdata. Brug af PDB databasen. Computerbaseret visualisering af proteinstruktur. • Parvis alignment. Alignment score, brug af “gaps”, substitutions-matricer. Globalt og lokalt alignment. • BLAST. Brug af BLAST algoritmen til søgning i sekvensdatabaser. Kritisk evaluering af søgeresultater. Iterativ BLAST. • Multiple alignments. Brug af heuristiske metoder pga. datakompleksitet. Globalt og lokalt optimerende metoder. Brug af CLUSTAL og DIALIGN2 algoritmerne. • Konstruktion og fortolkning af fylogentiske træer ud fra multiple alignments. Brug af NJ algoritmen. Rodfæstede versus ikke-rodfæstede træer. • Vægt-matrice baserede metoder. Søgning med vægt-matrice. Konstruktion og fortolkning af LOGO plots. 25 Geneious – igen Af Jesper Ruggaard Mebus Der er to bemærkninger til sidste nummers introduktion til Geneious. For at finde sekvenser i den fri udgave af Geneious skal man stå på feltet Nucleutide i træet NBCI i venstre panel (tak til Lars Bjarne Nielsen, Brøndby Gymnasium). Anden bemærkning er at man i de nyeste versioner af Geneious selv kan bestemme, hvad der skal stå på et stamtræs grene, se figur. Alle former for me tadata kan vælges. Papaya i evolutionær sammenhæng Af Jesper Ruggaard Mebus Efter at evolution er blevet en del af kerne stoffet på c-niveau, kan følgende lille forsøg anvendes til at få eleverne til at tænke i baner af evolutionær tilpasning. Papaya er i samme systematiske orden som kapers, og frøene har ca. samme smag. Det er sennepsglykosider der giver den karakteristiske smag, man finder i fx kapers og karse. 1. Prøv at sutte frøets hinde af væske væk. Hvordan smager det? . Skyl munden. Rens nu frøet for den væskehinde der sidder omkring frøet (hvis der er noget tilbage) og smag på frøet. Hvordan smager det? 3. Prøv at knase et frø af papaya med væskehinde. Noter smagene ved forsøg 1, 2. og 3. Prøv at forklare resultaterne med den viden, du har om enzymers virkemåde. På hvilken måde spredes frø fra pæapaya? Hvilken gavn kan papaya have af at frøene først ved en enzymatisk reaktion skaber et bitterstof? 26 Foreningen af Danske Biologer E-mail til hele bestyrelsen: fadb@groupcare.dk Formand: Erik Frausing, 4656 1008 amphiphot@webspeed.dk Næstformand: Jane Burkarl, 2868 6284 bu@vestfyns-gym.dk Kasserer: Tiltrædende: Joan Ilsø Sørensen, 2332 4402 joanilso@gmail.com Afgående: Lisbeth Bødker Nielsen, 4648 1409 lisbeth.boedker.nielsen@skolekom.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Svend Erik Nielsen, 4824 9226 alrune@post.tele.dk Claudia Girnth-Diamba, 2180 9484 claudia.girnth@newmail.dk Hanne Juhl, 3323 5274 hanne@juuhl.dk Christian Rix, 3142 1976 crrix1976@gmail.com Ole Fristed Kunnerup, 98 28 48 38 ok@drlund-gym.dk Fagkonsulent for Gymnasiale uddannelser: Kresten Cæsar Torp kresten.caesar.torp@uvm.dk Kontakt til GL/Pædagogisk samarbejdsudvalg (PS): Erik Frausing Indmeldelse i foreningen samt adresseændringer kan ske via foreningens hjemmeside på EMU´en - eller ved henvendelse til FaDBsekretariatet hos Nucleus Forlag ApS. FaDB´s hjemmeside: http://www.emu.dk/gym/fag/bi Regional kontakt: Joan Ilsø Sørensen Jane Burkarl Kontakt til IBO: Joan Ilsø Kontakt til Dansk Industri: Hanne Juhl EMU Biologis hjemmeside: Jørgen Wilhelmsen, 9892 9375 Hjemmeside-adresse: http://www.emu.dk/gym/fag/bi Kontakt til videregående uddannelser: Joan Ilsø Sørensen (AU) Claudia Girnth-Diamba (KU-LIFE) Erik Frausing (KU i øvrigt) Jane Burkarl (SDU) FaDB-kurser: Svend Erik Nielsen (formand) Hanne Juhl Christian Rix GMO-høringer: Marianne Johansen Revisor: Benny Silvert Forlag Nucleus’s bestyrelse: Formand: Peter Abildgaard Andersen Tlf. 3860 1653 aa@kalgym.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Jane Sundbæk Johansen Lene Beck Mikkelsen Kirsten Hede Niels Jørgensen Nucleus Foreningen af Danske Biologers Forlag Aps Lundingsgade 33, 8000 Århus C. Tlf. 8619 0455 Fax: 8619 6355 dgl. 09.00-15.00 E-mail: nucleus@nucleus.dk Hjemmeside-adresse: http://www.nucleus.dk 27 Nu også som e-bog Supplerende web med eksperimenter, opgaver, figurer og links. Danmarks skove Man kan få et indblik i nedbrydningsprocessernes hastighed og plantematerialets C:N forhold ved en simpel undersøgelse af førnlagets tykkelse. Prøv fx at sammenligne førnlaget i henholdsvis nåleskov, hede, bøg på morbund, bøg på muldbund, egekrat osv. lebierne på et afgørende tidspunkt. Humlebien sørger for anemonernes bestøvning og frøsætning. Anemonen har en blomst der sikrer bestøvning af insekter i det tidlige forår. Der er ikke mange planter der har pollen på dette tidspunkt, og mikroklimaet i selve blomsten trækker bestøvende insekter til. Bier kan med deres sammensatte øjne se uv-refleksion, det kan mennesker ikke. Gul anemone er ikke ensfarvet for en bi, den har tydelige markeringer i blomsten, hvor bien skal lande og hvor det vigtige pollen befinder sig, se figur 76. Man kan se de første humlebier allerede i marts måned hvor de kommer Skovens stofkredsløb Der er et fint samspil mellem insekter, anemoner og bøgetræer i økosystemet, hvor hver enkelt art har en betydning, se figur 75. Anemonerne sørger for at der ikke tabes nitrogen ud af økosystemet og giver samtidig føde til hum- Bøgetræerne skygger så anemonernes overjordiske dele visner væk og omsættes til næring for bøgetræerne Træerne trækker klorofyl og andre stoffer tilbage fra bladene er Oktob Maj-jun i Juli Figur 75. Stofkredsløb i skov mellem bøgetræer og anemoner gennem en sæson. Ap ril Omsætningen af sommerens blade kan begynde frem af vinterdvalen og skal etablere deres bo. Den enlige humlebi er en dronning, hun bygger en lille krukke som bo og fylder den med nektar og pollen. Her lægger hun sine æg, og 21 dage efter kommer de første nye humlebier frem som er arbejdere. Næringsstofferne i en skov er bundet i vegetationen hele året, og der er en meget lille udvaskning af nitrogen fra et skovareal. Dette har man fundet frem til ved at studere søer og vandløb der er beliggende i skov, og disse vådområder er oftest næringsfattige. Nitrogenomsætningen i form af ammonifikation og nitrifikation stiger i skovbunden i takt med forårets varme. I april har træerne ingen blade endnu, og væksten af træerne er ikke begyndt. Her vil der være fare for nitratudvaskning, men skovbundens urtevegetation udnytter dette næringsoverskud til deres korte vækst og blomstring. Anemonerne som vokser i bunden af mange bøgeskove, optager nitrogenet og udnytter at der på dette tidspunkt også er stor solindstråling til skovbunden. Anemoneblom- a stringen og væksten stopper når der kommer blade på træerne. Anemonen oplagrer næringsstoffer i rodstænglen til næste forår, og hen over sommeren bliver den overjordiske del af planten omsat i skovbunden til fordel for træernes vækst. Se også afsnittet Nitrogens kredsløb side 34. Udvaskning fra skoven Skov og Landskab har i samarbejde med det tidligere Århus Amt udarbejdet en model der kan forudsige udvaskningen af nitrat fra skovdækkede arealer mere præcist. Modellen er delvis empirisk og delvis opstillet ud fra teoretiske overvejelser. Den teoretiske del i modellen tager højde for viden man allerede har, at udvaskning af nitrat forekommer, når mineralisering, gødskning eller luftforureningen er større end det planter og mikroorganismer formår at optage. Dette kombineres så med viden og observationer fra det aktuelle område, fx viden fra kortlægningen over jordbundstype og deposition. Modellen kan med rimelig sikkerhed forudsige b ts ar M Anemonerødderne optager næringsstoffer fra nedbrudte blade og gør klar til en ny vækstsæson Figur 76. Gul anemone fotograferet i normalt lys og med metode der registrerer uv-refleksionen. Anemonerne er afhængige af lys og afblomstrer inden løvspring. De bestøves af humlebier 72 73 P-bog: 240 kr. ekskl. moms. E-bog: 208 kr. ekskl. moms. www.nucleus.dk 28 nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55 Afsender: Biofag c /o Nucleus Forlag ApS Lundingsgade 33 8000 Århus C