renSTRANDavisen juni 2012 - Solrød Strands Grundejerforening
Biofag Nr.2 april 2013 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Svend Erik Nielsen Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen biofag@gmail.com og trykkeren udtryk@mail.tele.dk Annoncepriser 1/1 side (143 x 203 mm) kr. 2.200 1/2 side (143 x 90 mm) kr. 1.250 1/4 side kr. 750. Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms. Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, 8639 8580 Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til biofag@gmail.com. Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kilde angivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg – og at læse korrektur på indlæg. ISSN 0106-1038 Adresseændringer Forsidefoto: Silkehaler © Svend Erik Nielsen, 2013 Oplag 1.000 eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelse. Redaktionen afsluttet 01.03. 2013 Adresse: Biofag Lundingsgade 33 8000 Aarhus C Tlf. 8619 0455 Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU´en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via e-mail til FaDBsekretariatet: bsv@nucleus.dk Foreningen af Danske Biologer Formand: Svend Erik Nielsen alrune@post.tele.dk Næstformand: Jane Burkarl bu@vestfyns-gym.dk Kasserer: Joan Ilsø Sørensen Kløvervangen 15 8541 Skødstrup joanilso@gmail.com Revisorer: Benny Silvert Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser) © Jesper Ruggaard Mebus, 2012 Indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 22 Anmeldelse: Immunologi 5 Kontingentbetaling 2013 24 Kursus: Dissektionskursus 6 Nyt fra fagkonsulenten 25 Rejsekursus til Galapagos og Ecuador 8 Når bøgen springer ud 26 Kursus: Fra byg til bryg 14 Politisk makværk 27 Kursus: Det biologiske eksperiment 17 Biokonferencen 2013 28 Kursus: Fedt og fedme 19 Regionssekretær, hjemmeside, Facebook 29 Kursusoversigt FaDB-kurser 2013-14 20 Anmeldelse: Menneskets fysiologi 30 Kursus: Eksperimentel genteknologi Nyt fra bestyrelsen Af Svend Erik Nielsen, formand FaDB Strømstedet På mange måder kan biologifaget karakteriseres ved at være i et strømsted, med kraftig strøm og virvler som viser sig som små snoretoppe i vandet. Den kraftige vandbevægelse betinger god iltforsyning og en kraftig produktivitet. Er du som læser i tvivl om påstanden så tænk på fagets udvikling bare siden 1953. Nye discipliner er kommet til, ja nye fag fristes man til at sige og jeg tænker ikke kun på den dobbelte hybrid bioteknologi. Dobbelt fordi den både er en hybrid mellem biologi og kemi og fordi den er en hybrid mellem biokemi og teknologi. Fx har økotosikologi og epigenetik på kort tid udviklet sig vigtige mastodonter indenfor biologividenskabs faget. Dagligt ser nye forskningsresultater dagens lys fx indenfor områder som hjernen, klima og immunforsvaret. Den rivende udvikling som kendetegner den biologiske forskning smitter af på undervisningsfaget biologi. Dette ses tydeligt i den store produktion af undervisningsmateriale og nye forsøg og ikke mindst i udbuddet af efteruddannelseskurser. Ja selv på det fagdidaktiske områder er der sket en spændende udvikling fx med IBSE. Tager man temperaturen i strømstedet, kan man vist roligt sige at den almene tilstand er god – faget som sådan har det godt. Og faget er populært hos eleverne – det ses tydelig af at mange vælger biologi på A niveau på trods af at faget ikke er adgangsgivende. Strømstedet har en godt ryg blandt eleverne kan man vist roligt side. Flere elever bliver smittet af 4 lærernes engagement og læser efter gymnasiet videre til læge, farmaceut eller måske ligefrem biolog. Nu er det ikke kun elever og lærer som nyder synet af det brusende vand, rundt om strømstedet står også andre. De kigger med stor interesse og fascination og misundes af primærproduktionen og populariteten. De kommer måske endda sulfo eller kunstige østrogener ned til det sydende vand, så fiskene i strømstedet ikke kan spises – så faget ikke kan bruges til noget. Disse mennesker må vi have i tale. Den Politiske Tænketank har længe forsøgt at få dem i tale – men desværre stadig uden held. Hvis hybriden er spiselig for dem, hvorfor så ikke storebroren biologi A, kunne man fristes til at spørge? Hvad er det der gør hybriden så interessant, for de to har samme DNA, om end storebror har mindst fire gange så mange kromosomer. Derfor virker det torskedumt, at biologi A ikke er adgangsgivende, ligesom det er torskedumt at slække på undervisning i naturvidenskab ved at bringe matematik B på banen. At der så lige nu er skyer over strømstedet er en anden sag. Den ringeagt der udvises fra flere sider i denne tid kan ikke undgå at påvirke produktiviteten i strømstedet. Men vi arbejder stødt videre og lader os ikke gå på, selvom det ikke er tid for skulderklap, hverken fra rektorer eller politikere. Og så har jeg for øvrigt et godt tilbud til dig. Bliv aktiv i forbindelse med foreningens forskellige aktiviteter som udviklingsarbejde, bestyrelsesarbejde eller det regionale arbejde. På den måde får du skabt netværk som kan hjælpe med at holde humøret og kampgejsten oppe i en svær tid. Og nej jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af at mødes med Antorini – det kunne imidlertid godt se ud til at hun har lyttet til Den Politiske Tænketank, prøv bare at se hvad hun er citeret for i Gymnasieskolen: ”For at mindske antallet af unge, der er nødt til at supplere deres studentereksamen, vil børne- og undervis- ningsministeren også kaste et blik på fagene i gymnasiet. Sammen med forligspartierne bag gymnasiereformen vil hun drøfte muligheden for at ændre læreplanen for biologi A, så faget kan blive adgangsgivende til biologi på universitetet”. Vi kan kun håbe, at det bliver en realitet, intet andet vil være uhyre tåbeligt og ulogisk. Velkommen til et nyt og spændende forår. Selvom silkehalerne i min hæk vist er vintergæster – hmmmm! Kontingentbetaling 2013 Foreningen har fra i år valgt at sende kontingentopkrævninger ud til medlemmerne som vedhæftet fil i en mail, såfremt medlemmerne har registeret en mailadresse i foreningens kartotek. Dette har vi gjort for at spare omkostningerne til frimærker og udsendelse på papir. De få medlemmer der endnu ikke har registreret en mailadresse i kartoteket, har fået tilsendt opkrævningen som almindeligt post. Vi må opfordre til at alle medlemmer sørger for, at have oplyst en opdateret mailadresse i foreningens kartotek. Skulle du som medlem have overset opkrævningen i din mailboks (kan evt. også være afvist i et spamfilter), kan vi oplyse følgende betalingsoplysninger: Kontingent 2013, fuldtidsmedlemmer…kr. 400,Kontingent 2013, deltidsmedlemmer (ansat under 30 timer pr. uge), pensionister/efterlønnere, studerende samt medlemmer på orlov…kr. 200,Kontingentet kan indbetales til foreningens konto: Danske Bank, registreringsnummer 4317…kontonummer 0008073619 HUSK tydelig angivelse af navn samt evt. medlemsnummer/fakturanummer Hvis du er i tvivl om du allerede har betalt kontingentet for 2013, eller hvilke oplysninger du er registreret med i foreningens kartotek, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede via mail. Vi genfremsender også gerne opkrævningen via mail, hvis du ønsker det. FaDB-sekretariatet v. Birthe S. Villadsen, bsv@nucleus.dk 5 Nyt fra fagkonsulenten Af Kresten Cæsar Torp Siden sidst har der været afholdt bioteknologikonference, det sidste af årets fire fagdidaktiske kurser, foreningen har sat nyt fokus på det regionale arbejde ved en kursusdag for regionssekretærer i Vejle (tak for sidst!), eksamensplanlægningen er godt i gang og dem der ikke har mærket vinterens epidemier må have et immunforsvar der var spændende at undersøge nærmere. Det regionale arbejde Tak til jer der har taget handsken op i forhold til at få nyt liv i regionerne. Jeg vil opfordre til at flere finder sammen om at få gang i dette arbejde, og støtter praktisk op om dem der nu tager initiativerne. Ikke mindst for mange nye undervisere er netop netværk og sparring med erfarne kolleger af stor betydning, og vi får mange nye undervisere ind disse år. Regionerne et godt forum for dette, og kan have betydning for at vi får lidt flere af de nye lærere gjort aktive i foreningen. Jeg glæder mig til at komme rundt til de arrangementer der er i støbeskeen. Bioteknologi Bioteknologikonferencen den 7. februar bar på mange måder præg af at de første erfaringer er gjort med faget. Konferencen havde fokus på tematisk planlægning, skriftlighed og den skriftlige prøve, samspil i studieretningen (med fysik som eksempel) og hvordan vi forbereder eleverne til SRP. Tak til deltagerne for de gode spørgsmål I fremsendte på forhånd. 6 Nogle spørgsmål kan der af gode grunde svares mere konkret på end andre, men jeg håber I fik brugbare svar med hjem. Selvom der stadig er mange udfordringer for os som lærere, er det mit indtryk at der i højere og højere grad er plads til at fokusere på at udvikle undervisningens indhold, elevernes kompetencer og fagets rolle i studieretningen. Jeg fornemmer også at de senere år har udviklet samarbejdet mellem biologi- og kemilærere til noget vi får gavn af helt generelt. For jer der ikke var med, kan materialer fra konferencen findes på emu’en. Nogle af materialerne fra konferencen kunne desværre ikke uploades af rettighedsmæssige årsager. Bl.a. havde Claudia Girnth-Diamba mange gode materialer med ift. artikellæsning. Jeg vil bede jer henvende jer direkte til Claudia angående disse materialer. Hvis nogle af jer (læs: 7 personer) stadig har ministeriets rød-sorte USB-sticks, må I i øvrigt også gerne give dem til mig ved lejlighed, jeg bruger dem også ved andre konferencer. Det store spørgsmål om fagets fremtid kunne vi desværre heller ikke svare på denne gang. Faget vokser, og vi må formode at det finder et leje på niveau med biologi A og fysik A. Som en bibemærkning kan det nævnes, at alt tyder på at også biologi A er vokset på årets studenterårgang. Den igangværende evaluering har deadline til sommer. Den er todelt: 1. Gennem ministeriets statistiske materiale undersøger vi i hvor høj grad faget har opfyldt sine formål om flere naturvidenskabelige elever (særligt piger) og flere der opfylder adgangskravene. Denne del af evalueringen har samtidig fokus på den generelle effekt på studieretninger og elevernes slutniveauer i de involverede naturvidenskabelige fag og matematik. 2. Gennem analyse af styredokumenter og eksamensopgaver og gennem interviews undersøges fagets faglighed, sammenlignet med biologi og kemi. Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet står for denne del af undersøgelsen. Gennem skolerne har vi bedt jer der underviser i faget besvare spørgeskemaer i forbindelse med undersøgelsen, og dette følges op med interviews. Vi håber alle vil deltage aktivt i evalueringen. Sommerens prøver Inden næste nummer udkommer, er sommerens prøver afviklede. Jeg vil derfor kort pege på et par områder man bør være opmærksom på: Undervisningsbeskrivelsen er grundlaget for den mundtlige prøve. Dvs. at det er vigtigt at den beskriver den gennemførte undervisning ordentligt, så det er klart for elever og censor, hvad der forventes. En autogenereret undervisningsbeskrivelse skal suppleres med en beskrivelse af temaerne, så det er klart hvad der er foregået, mål, indhold, eksperimentelt arbejde ol. De mundtlige opgaver uden bilag skal på både C, B og A-niveau være kendte af eleverne før prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Dvs. at eleverne ikke har krav på at kende dem før. Der er ikke noget i vejen for at eleverne kender opgaveudkast (uden bilag!) tidligere, men med den forudsætning, at der er tale om udkast, som evt. tilpasses efter aftale med censor, og med en aftale om hvordan de får den endelige version inden prøven. Eleverne kan bruge spørgsmålene til at læse op, men til prøven skal eleven forholde sig til de udleverede bilag ud fra det spørgsmål der trækkes. Det indebærer at bilagene skal have en kvalitet, så eksaminanderne kan vise, at de kan anvende deres opnåede faglighed på dem, og et omfang, så eksaminanderne kan nå at forberede sig på dem i forberedelsestiden. Eksaminanderne må både til forberedelsestiden og eksaminationen medbringe egne materialer. Dvs. at en eksaminand f.eks. kan vise forsøgsresultater frem fra en journal eller uddybe et bilag med andet materiale, men eksaminanden skal forholde sig til bilagene. Reglerne findes dels i læreplanen for faget, dels i eksamensbekendtgørelsen, som indeholder de generelle regler. Det var alt for denne gang. Godt forår, når det kommer, og god eksamensperiode. Den kommer i hvert fald. 7 Når bøgen springer ud . . . Vi afprøver med et modelforsøg en hypotese om, hvordan planter transporterer sukker over store afstande Af Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Foråret kommer, og vi glæder os til, at naturen vågner. Et af de mest opsigtsvækkende fænomener er, at træer næsten over nat springer ud. Den ene dag virker træet helt bart og kun brune knopper sidder på grenene. Næste dag titter spæde lysegrønne blade frem fra disse knopper (figur 1 og 2). Hvordan kan det være, at det sker så hurtigt? De kan ikke vokse så hurtigt. Og når vi kigger på de lukkede knopper, ser vi sammenfoldede blade, som bare skal foldes ud. Bladene er der allerede, de skal bare ”pumpes op” så de kan starte deres arbejde med at lave fotosyntese. Når først fotosyntesen leverer energi og organisk stof til vækst, kan der dannes flere blade og endda blomster (figur 3). Figur 1 Bøgeblade om foråret. Kendetegnende er den lysegrønne farve. Figur 2 Figenblade om foråret. Her kan man næsten ane ”op-pumpningsprocessen”. 8 Modellen Problemet er, at man faktisk ikke ved hvordan bladene ”pumpes op”. Vi antager, at det nok burde ske ved hjælp af vand, som fylder plantecellers vakuoler (= cellernes væskefyldte rum) i de sammenfoldede blade. Det giver bladene volumen indtil cellernes primærvægge stopper udvidelsen. Primærvæggene kan senere udvides, da de består af et løst netværk af cellulosefribriller, så bladene efterhånden kan vokse sig større. E. Münch, en tysk planteforsker, har i 1930’erne fremsat en hypotese, som kaldes ”tryk-flow” hypotese (engl.pressure flow hypothesis). Den gælder som en god forklaringsmodel for transport af opløste sukkerstoffer over store afstande. Og med sukkerstofferne følger vandet, som kan udøve det nødvendige tryk via osmose (osmotisk tryk). Beskrivelsen af hypotesen ses i figur 4. Hvad har det med bøgebladene at gøre? Jo, man kunne jo forestille sig, at det osmotiske system til højre i figur 4 er cellerne et sted i træet (rødderne ? stammen ? grenene?), hvor der er lagret stivelse fra sidste år. Det osmotiske system til venstre er de ikke udfoldede blade i knopperne. Forbindelsen skabes gennem si-kar systemet i træet. Sammenhængen forklares her med henvisning til figur 4. Model situation 1: Stivelsen nedbrydes til glukose i plantecellerne (repræsenteret i systemet af dialyseslangen) og frigives til sicellerne. Si-cellerne er i modellen repræsenteret af slangerne og glasrør, som forbinder Figur 3 Et æbletræ blomstrer Her ses tidsforløbet for udviklingen af en æbleblomst, tegningen er fra en gammel biologibog. Stadium 1 til 3 (fra venstre) involverer kun mekanisk udfoldelse og er derfor meget hurtig – dvs. dage, mens 4 og 5 kræver vækst og tager derfor nogle uger før blomsterne kommer frem. 1. Man har to osmotiske systemer, som er forbundet med hinanden (øverst) ved hjælp af slanger i hjørnerne og glasrør med og uden millilitermarkering. Et andet slange-glasrør-system fungerer som trykudligningssystem. I det højre system fyldes en mættet sukkeropløsning i en dialyseslange, som forbindes med systemet til venstre. Forbindelserne er slanger og glasrør til en tom, sammenfoldet dialyseslange, vist til venstre i tegningen. Begge dialyseslanger er omgivet af demineraliseret vand. 2. Den mættede sukkeropløsning (højre side) suger vand til sig gennem dialyseslangen. Dialyseslangen er et modelsystem for cellemembranen, som er gennemtrængelig for vandmolekyler men ikke for sukkermolekyler. Inde i dialyseslangen øges trykket og derfor presses væsken (sukker og vand) gennem forbindingsrørene. Har man brugt et forbindingsrør med millilitermarkering, kan man bestemme hastigheden af ”flow” i systemet. Det kan senere bruges til at beregne hvor hurtigt bøgebladene kan ”pumpes op”. 3. Den efterhånden fortyndede sukkeropløsning når det andre osmotiske system og fylder den tomme dialyseslange til venstre. Sukkeropløsningen er stadig kraftig nok til at tiltrække vand fra omgivelsen og dialyseslangen udfolder sig og udvider sig efter kort tid. Figur 4 Münchs trykflow model i 3 stadier. 9 de to osmotiske systemer. På grund af osmose suger si-cellerne vand til sig fra de vandfyldte cellulosevægge og fra vedvævet (plantens fjerntransportsystem for vand og opløste salte). Model situation 2: Trykket stiger og sukkeropløsningen transporteres gennem si-cellerne. Si-cellerne er jo levende, men har huller i væggene så væsken ikke møder for store forhindringer på vejen opad og udad gennem grenene. I vores modelsystem sker transporten kun kortvarig opad, inden den bliver næsten vandret. Og derefter går det jo nedad. Når væsken stiger opad, skal trykket overvinde tyngdekraften mere end hvis det går næsten vandret. Det er i modellen på samme måde som i træet. Modelsituation 3: Når den efterhånden fortyndede sukkeropløsning ankommer til bladcellerne, kan sukkeret transporteres til vakuolerne, som derefter på grund af osmose tiltrækker vandmolekyler. I vores model svarer den ikke udfoldede dialyseslange til bladcellerne. Man kan se, at det går stærkt, når først sukkeropløsningen er kommet til dialyseslangen. En sidste bemærkning – Münchs model er kun én af mange modeller for si-transporten. Men den er forbløffende enkel og egner sig godt til efterprøvning. Den er alene baseret på forståelse af osmose, en proces, som alle biologielever beskæftiger sig med i gymnasiet. Materialer • 250 mL koniske kolber, 2 styks • Passende gummipropper med 2 huller, 2 styks • 2 kraftige glasrør eller plastrør, passende til proppernes huller – de skal være ca.10 cm lang – bruges til trykudligningssystem • 2 kraftige glasrør eller plastrør, passende til proppernes huller – de skal være ca.20 cm lang – bruges til sukkertransportsystem 10 • 1 styks 2 ml målepipette med 0,1 mL inddelinger – diameter skal være den samme som i glasrørene • En glasstang med ca samme længde som pipetten • Teflonslange passende i diameter til glasrør og pipette, klip flere ca.10 cm lange stykker • Dialyseslange med mindst 2 cm i diameter – klip to 15-20 cm stykker af • Silikonefedt og kraftig sytråd, endvidere elastikker • Plastpipette, engangs med reservoir • Sukker (sacharose) eller druesukker (glukose) samt bægerglas til at lave opløsningen • Demineraliseret vand • Blæk eller tusch (må ikke gå igennem dialyseslangens porer – det skal testes nogle døgn inden forsøget) – der findes tusch, som er baseret på sodpartikler – spørg eventuel i billedkunst • Parafilm kan bruges til at udbedre lækager Fremgangsmåde Der samles opstillingen som vist i figur 5. 1. Man starter med at forbinde alle glasrør, pipette og slanger. 2. Et langt og et kort glasrør skubbes gennem de to huller i hver prop. Det gøres bedst under vandhanen, så glasrørene skubbes ned ved at dreje dem og fugte dem. Det lange rør skal stikke længere ned i kolben end det korte. Det gøres med begge propper. 3. Der laves en mættet sukkeropløsning, ca. 100mL. Der tilsættes farve under omrøring. Det skal stå lidt, så den overskydende sukker lægger sig på bunden. 4. Dialyseslangerne lægges i vand til de er bløde og forberedes derefter således: Luk den ene side af dialyseslangen med mindst 2 knuder og bind yderligere sytråd omkring knuderne. Figur 5 Opstilling skematisk 5. Tag den ene dialyseslange og skub den over det lange glasrør af en af propperne. Mellem glasrør og dialyseslangen smøres lidt silikonefedt. Derefter bruges elastik til at lukke dialyseslangen tæt omkring glasrøret. Brug derefter sytråd til at vikle rundt om elastiklukningen. Gør tætningen mindst 1-2 cm lang. 6. Tag den anden dialyseslange og fyld ¾ del af dialyseslangen med den farvede sukkeropløsning – pas på ikke at tage bundfald med. Brug en engangsplastpipette med reservoir. Det gør ikke noget, at der er lidt luft i den øvre ende af dialyseslangen. 7. Gør det samme med den sukkerfyldte dialyseslange som i punkt 5. 8. Fyld kolberne 2/3 del med demineraliseret vand og sæt propperne med dialyseslangerne på. Vandstanden skal være, så det korte glasrør i propperne ikke berører vandet, mens det lange glasrør med dialyseslangen er under vandet. 9. Nu starter forsøget. Den venstre kolbe (den uden sukker) skal stå lidt højere end den højre del. Sæt nogle bøger under den. Det gøres så væsken skal løbe lidt opad. 10.Er der utætte steder, kan man skubbe forbindelserne mere ind i hinanden og man kan bruge parafilm til yderligere tætning udefra. Resultater Vigtigt er iagttagelser, som man kan dokumentere fremgangen med fotos. Man kan aflæse pipetten ved at notere milliliter per tidsenhed. Milliliter kan senere omregnes til centimeter. Ud fra stigning i cm per tidsenhed kan man omregne hvor megen tid en sukkeropløsning vil tage fra rødderne til knopperne. Passer det med 24 timer – altså når bøgen springer ud i løbet af et døgn? 11 Figur 6 Det osmotiske system ved starten Mulige fejlkilder Det største problem er at få systemet med dialyseslangerne, glasrør og slanger tæt. Der opstår tyk og det kan især ved elastikkerne og teflonslangeforbindelser medføre utætheder. Sikkerhedsregler Pas på, at glasrør ikke brækker - man skærer sig. Eventuelt kan man bruge plastrør eller tykke glasrør. Forsøget skal afmonteres kort efter forsøgets afslutning, da en eventuel stigning i trykket kan få slangerne til at briste. Sukkeropløsningen skal altid laves frisk ellers vokser bakterier i den. Spørgsmål til forsøget Figur 7 Det osmotiske system ved slutningen. • Hvordan fungerer en dialyseslange? Hvorfor suger den mættede sukkeropløsning vand? • Hvorfor skal kolbe B stå lidt forhøjet i forhold til kolbe A? Hvad vil ske hvis det ikke var tilfældet? • Hvad sker der, når dialyseslangen i kolbe B fyldes med sukkeropløsningen? Hvorfor sker det? Forberedelse og timing Man kan godt lave nogle forforsøg for at teste farvestoffet og om forbindelsen mellem dialyseslangen og glasrøret er tæt. Eleverne lærer på denne måde at håndtere de delikate dialyseslanger inden selve forsøget. Selve forsøget tager 1 time at sætte op og i hvert fald 2 timer til målingen - altså HVIS systemet er tæt. Pædagogiske tips Eleverne kan tegne de to osmotiske systemer og diskutere modellens molekylære forståelse. Figur 6 og 7 viser en sådan molekylære visualisering. 12 Bioteknologi 5 ORDLISTE Hjemmeside med links, ordliste,rejsebreve,figurer ogfotoserievianucleus.dk 120sider. P-bog:kr.180ekskl.moms E-bog:kr.60ekskl.moms Immunologi –globaleudfordringeroginfektionssygdomme GrundbogtilbiologiAogtemabogtilbådebiologiAogB. • Immunsystemetogdetsfunktioninkl.afsnitom immunologiskemetoder. • Deglobalesygdommemalaria,tuberkulose,hiv ogdiabetestype2. • Sygdommenesinteraktion. • Casesogdiskussionafhvorforskningenstårligenu. Bogenerskrevetaftoførendeforskereindenforimmunologi,Ib ChristianBygbjergogPalleHøyJakobsen,ogdenerillustreretaf HenningDalhoffsomogsåhartegnettilFysiologibogen,Biokemibogen ogKroppenifokus. nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55, www.nucleus.dk 13 Politisk makværk Af Jesper Ruggaard Mebus og Svend Erik Nielsen Som det er bekendt af ”Nyt fra bestyrelsen” verserer der i skrivende stund et lovforslag L-171 om, at matematik b skal erstatte et naturvidenskabeligt fag på b-niveau. Dette skal ske for at mindske suppleringsbehovet i matematik b (det er hver 8., der supplerer matematik c til matematik b). Problemet er blot, at alle elever der har matematik b via deres studieretning, kommer til at få et ”naturvidenskabeligt fag”. Det drejer sig om over 7.000 elever der har samfundsfag på a-niveau. Disse skal ikke længere have naturvidenskabeligt b-fag, for nu har de jo matematik b. Vi frygter, at det vil få suppleringsbehovet til at blive endnu større, og at den naturvidenskabelige dannelse får trange kår. Derfor har vi skrevet til forskellige meningsdannere. Vores kommentarer ser således ud: Til Charlotte Rønhof, Dansk Industri: Kære Charlotte Rønhof Vi vil gerne gøre dig opmærksom på at der i øjeblikket er et lovforslag (L-171) fremme om, at matematik b i gymnasiet fremover skal regnes for et naturvidenskabeligt fag. Dette gøres for at få mindre supplering til universiteterne. Vi frygter tværtimod at det øger behovet for faglig supplering og gør at færre vælger naturvidenskabelige fag. Lidt fakta: Elever der har samfundsfag og naturvidenskabelige fag (inkl. biologi) har nemlig matematik b i forvejen. En del der har musik på a-niveau har også matematik på b-niveau. 14 Ser vi på samfundsfag a-elever (i 2011) har alle ca. 7.300 årselever allerede matematik på b og kan efter lovforslaget fravælge deres naturvidenskabelige b-niveaufag. I 2011 valgte 1.216 fysik b, 632 kemi b, 2.868 biologi b og 2.625 naturgeografi b. For fremtiden behøver disse elever derfor ikke et naturvidenskabeligt fag. Dette kan potentielt set føret til et stort tab i antallet af elever med et naturvidenskabeligt b-niveau. Og dermed en stor svækkelse af naturvidenskab generelt. Herved får eleverne et frit valg de ikke havde før og dette valg kan bruges til at vælge fx design og psykologi i stedet for naturvidenskab. Matematik b er bundet til ALLE samfundsfaglige studieretninger, til naturvidenskabelige studieretninger og til visse musiske studieretninger, så matematik b er i forvejen godt repræsenteret i gymnasiet. For sproglige studieretninger, som ikke har bundet matematik til studieretningsfaget kan det være fornuftigt at de må vælge matematik b i stedet for naturvidenskab b, men for de allerfleste i gymnasiet (sproglige i gammeldags forstand udgør ikke så mange studenter). Vi ved at DI’s præg på gymnasiereformen var at styrke naturvidenskab. Den styrkelse er med dette lovforslag i fare, fordi man for de fleste elever (de samfundsfaglige) ikke længere stiller krav om naturvidenskab. Vi foreslår derfor at DI kontakter politikerne og melder disse katastrofale konsekvenser ud. Lovforslaget kan derfor ironisk nok få den modsatte effekt, når man ser på supplering, nemlig at flere fravælger naturvidenskabelige fag, fordi de får et valg lavet om fra naturvidenskab til et frit valg. Suppleringsproblemet kan kun løses ved at ændre optagelseskriterierne til uddannelserne. Til flere af de uddannelsespolitiske ordførere: Vi vil gerne gøre opmærksom på at der i øjeblikket er et lovforslag (L-171) fremme om at matematik b i gymnasiet fremover skal regnes for et naturvidenskabeligt fag. Dette gøres for at få mindre supplering til universiteterne. Vi frygter tværtimod at det øger behovet for faglig supplering og gør at færre vælger naturvidenskabelige fag. Lidt fakta: Elever der har samfundsfag og naturvidenskabelige fag (inkl. biologi) har nemlig matematik b i forvejen. En del der har musik på a-niveau har også matematik på b-niveau. Ser vi på samfundsfag a-elever (i 2011) har alle ca. 7.300 årselever allerede matematik på b og kan efter lovforslaget fravælge deres naturvidenskabelige b-niveaufag. I 2011 valgte 1.216 fysik b, 632 kemi b, 2.868 biologi b og 2.625 naturgeografi b. For fremtiden behøver disse elever derfor ikke et naturvidenskabeligt fag. Dette kan potentielt set føret til et stort tab i antallet af elever med et naturvidenskabeligt b-niveau. Og dermed en stor svækkelse af naturvidenskab generelt. Herved får eleverne et frit valg de ikke havde før og dette valg kan bruges til at vælge fx design og psykologi i stedet for naturvidenskab. Matematik b er bundet til ALLE samfundsfaglige studieretninger, til naturvidenskabelige studieretninger og til visse musiske studieretninger, så matematik b er i forvejen godt repræsenteret i gymnasiet. For sproglige studieretninger, som ikke har bundet matematik til studieretningsfaget kan det være fornuftigt at de må vælge matematik b i stedet for naturvidenskab b, men for de allerfleste i gymnasiet (sproglige i gammeldags forstand udgør ikke så mange studenter). Vi ved at et mål med gymnasiereformen var at styrke naturvidenskab. Den styrkelse er med dette lovforslag i fare, fordi man for de fleste elever (de samfundsfaglige) ikke længere stiller krav om naturvidenskab. Vi foreslår derfor, at forslaget om at erstatte et naturvidenskabeligt b-niveaufag kun skal gælde for elever der i forvejen via deres studieretning ikke har matematik b. Lovforslaget kan derfor ironisk nok få den modsatte effekt, når man ser på supplering, nemlig at flere fravælger naturvidenskabelige fag, fordi de får et valg lavet om fra naturvidenskab til et frit valg. Suppleringsproblemet kan kun løses ved at ændre optagelseskriterierne til uddannelserne. De svar, vi har fået, har desværre karakter af, at man gennemfører forslaget og holder øje med, hvordan det vil gå… Efter deadline modtog vi følgende mail fra Dansk Industri: Svar fra Dansk Industri Kære Svend Erik og Jesper Mange tak for jeres mail. I har fat i en relevant problemstilling, og vi har i vores høringssvar efterspurgt, at konsekvenserne af forslaget vil blive nøje belyst. Vi har også udtalt os om sagen i Ingeniøren (http://ing.dk/artikel/gymnasielaererne-nytlovforslag-svaekker-naturvidenskaben-156903). Vi vil følge udviklingen, da det som I ganske rigtigt påpeger, er afgørende for os, at flere unge vælger naturvidenskabelige fag Med venlig hilsen Charlotte Rønhof Forskningspolitisk chef 15 på DTU Torsdag den 2. maj kl. 10:00 Lyd i det lyddøde rum Fold antennerne ud Funktionelle fødevarer LED-lys og sundhed Fri fysikleg i Nanoteket Mød bryggeren i DTU Bryghus Computer cookies – virtuelle småkager Ekstreme ansigter Mordopklaring på DTU En ulv er en ulv Elektronmikroskopet Dagen er især rettet mod skole- og gymnasieklasser. ab Rtb CR hk l rh k l AFh aØ æ æ 16 Læs mere om steder, tider og tilmelding på www.dtu.dk/ForskningensDogn Biokonferencen 2013 Hjernen og læring En valnød på halvanden kilo som kører på svagstrøm Af Svend Erik Nielsen Frederiksborg Gymnasium og HF Som det kunne læses i forrige nr. af Biofag, bliver temaet for årets biokonference: Hjernen og læring. Og hvorfor nu det kunne man spørge. Tidligere var det god latin at opfatte hjernen som noget uforanderligt, noget som man kun kunne påvirke og ændre i negativ retning. Eller sagt med andre ord - fra 20-25 års alderen var der kun en vej for hjernen nemlig ned af bakke. I dag ved vi, at hjernen gennem hele livet ændres i et konstant og intimt samspil med omgivelserne og de udfordringer vi stilles overfor. Hjernen ændres i takt med at vi bruger eller ikke bruger den. Hjernen er med andre ord plastisk og kan tilpasses nye krav fra vore omgivelser. Denne plasticitet påvirker os mennesker på godt og ondt, og kan være med til at fremtvinge diverse sygdomme, men også gøre os i stand til at komme tilbage efter en hjerneskade. Og ikke blot søvn, men også stress, spiller en vigtig rolle for indlæring og hukommelse, på samme måde som fysisk aktivitet gør. Museforsøg har nemlig vist at fysisk aktivitet påvirker produktionen af BDNF som stimulerer neuronernes vækst. Hukommelse og indlæring hænger på bøjler af stress, motion og søvn men mere og mere tydeligt bliver det også i disse tider hvordan epigenetiske forhold blander sig og påvirker hjernen aktivitet og processer. De hjerneprocesser som står i centrum i forbindelse med etableres af læring og hukommelse vil blive præsenteret på biokonferencen. Hvad siger den nyeste hjerneforskning om hvordan hjernen etablerer læring og hukommelse, og hvordan kan læring og hukommelse optimeres hos den enkelte. I dette spændingsfelt kan også inddrages forhold og faktorer som er med til at hindre eller besværliggøre læring. Her kan nævnes misbrugsstoffer, manglende søvn og manglende kendskab til læringsredskaber. Og hvad betyder forkert kost? Søvn og vågen tilstand er to nødvendige biologiske fænomener, der er grundlæggende for vort liv, men i særdeleshed også i forhold til vores hukommelse og læring. Ja, som I kan se er der nok af spørgsmål og problemstillinger at tage fat på – og hjernen og læring bliver altså temaet for den kommende biokonference som finder sted den 26.-27. september i Københavnsområdet. Sæt allerede nu kryds i kalenderen, så du ikke glemmer det. 17 Erhvervslivet efterspørger Miljøteknologer Erhvervsakademi Aarhus tilbyder en 2-årig videregående uddannelse som miljøteknolog med særlig fokus på: • miljøforbedringer i virksomheder • rensning af spildevand • optimering af affaldsbehandling • at undgå forurening • minimering af energiforbrug • kommunikation og vejledning Læs mere på eaaa.dk eller kom til informationsmøde den 14. maj kl. 17 på Hasselager Allé 8, Viby J. eaaa.dk 18 eaaa.dk Regionssekretærmøde Der har været afholdt regionssekretærmøde i Vejle, hvor vi blandt andet drøftede nye regionalkurser med deltagelse af fagkonsulenten. Mødet sluttede af med 4 timers brygkursus under ledelse af ”brygmester” Christian Rix, Rødkilde Gymnasium, hvor man i kælderen har indrettet et mindre mikrobryggeri til stor glæde for elever og lærere. Vi mangler stadigvæk regionssekretærer, bl.a. i Nordsjælland, København og Sønderjylland. Henvendelse til Joan Ilsø Sørensen (se kolofonen). Hjemmeside Foreningens hjemmeside http://biofag.dk er ved at få lagt mere funktionalitet ind. Alle kursustilmeldinger kommer til at foregå derfra og man kan se referater og gamle numre af Biofag. Det kan også være sjovt at se deltagerlisten. FaDB på Facebook Så er foreningen kommet på Facebook. En debatside om faglige spørgsmål og politiske nyheder. Ligeledes er der en Facebookgruppe med faglige spørgsmål – lidt à la Skolekom førhen, men i et mere moderne medie. Denne Facebookgruppe hedder ”biologilærerne”. Hvis man ”liker” dem, kan man følge debatten på sin egen Facebookside. husk ! Centrifugeservice Du kan få udført den lovpligtige centrifugeservice hos Frederiksen Centrifugen indsendes til /afleveres hos Frederiksen i juni måned og er klar igen til afhentning/afsendelse i midten af august . For mere info samt tilmelding – klik ind på www.frederiksen.eu under Kundeservice -> Centrifugeservice Pris for centrifugeservice . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.200,00 P r. centrifuge, ekskl. moms og levering. Reservedele og returfragt afregnes særskilt. A/S Søren Frederiksen, Ølgod Viaduktvej 35 · 6870 Ølgod Tlf. 7524 4966 Fax 7524 6282 info@frederiksen.eu www.frederiksen.eu ® Afd. Aarhus: Silkeborgvej 765 J 8220 Brabrand 19 Anmeldelse Menneskets fysiologi Af Svend Erik Nielsen Frederiksborg Gymnasium og HF Det er mærkeligt med bøger, nogle sluger man, andre bliver man bare aldrig færdig med fordi de ikke fænger. Og så er der dem man aldrig bliver færdig med, fordi de kan bruges som opslagsbøger. Det er en sådan jeg sidder med. 461 sider om menneskets fysiologi – et opslagsværk. En gammel kending – javel – men stadig ung og aktuel, for som altid er det fascinerende at beskæftige sig med mennesket. I 9 fyldige kapitler kommer vi fra top til tå. En slavisk opbygning som både er logisk og forudsigelig. Der er kapitler om cellen og nervesystemet, og via stofskifte og ernæring, navigeres vi til kredsløbet og vand- og saltbalancen. Sagt på en anden måde vi kommer godt rundt i den menneskelige organisme. Værket er rigt illustreret, i flere kapitler er der en figur pr side – næsten. De kan virke lidt Titel: Menneskets fysiologi – Hvile og arbejde (3.udg.) Forfattere: Bente Schibye & Klaus Klausen Forlag: FADL's Forlag Antal sider: 461 Vejl. pris: 456,99 + moms ISBN: 9788777496134 20 gammeldags i deres approach, men trods dette så er mange af dem gode og fyldt med detaljer og så fungerer de. Det gælder fx figurer om: forskellige typer membrantransporter, regenerering af nervefibre, peptidhormoners påvirkning af målcellen. Flere steder er figurerne dog så forenklet at de faktisk ikke indeholder information, prøv at se figurerne som viser forskellige sider af synapsetransmissionen. Måske er vi som lærerbogsforbrugere ved at blive forvendte med det illustrationsniveau Nucleus ligger for dagen i deres grundbøger. Flere af kapitlerne indeholder boxe som går tæt på specielle problemstillinger som fx øjets optik, den tredelte hjerne og to, i øvrigt rigtig spændende om mental stress og diabetes og fysisk aktivitet. Efter hvert kapitel kan man teste sig selv – lærer som elev, med nogle spørgsmål – både konkrete spørgsmål á la, hvor og hvordan produceres varme hos mennesket? Og mere essayagtigt som Beskriv permeabilitetsforholdene for Na+ og K+ før, under og efter udløsningen af et aktionspotentiale. Gamle tematiske kendinge som stadig fungerer, er omtale og illustration af de motoriske endeplader og O2 transporten fra alveoler til blod og fra blod til væv. Af ”nyheder” i denne udgave kan nævnes omtalen af at mennesker danner BDNF (brain derived neurotrophic factor) ved brug af muskler, mens niveauet af BDNF er lavt hos stressede personer. Ny viden om gliacellernes mange funktioner er også med og en god figur illustrerer hudsansen på en overskuelig måde. Bogen afsluttes med to tillæg: Et om enheder og et om kemi. Begge kan være til stor hjælp for mange elever. En glimrende idé. Som egentlig undervisningsbog egner den sig ikke, dels fordi den er for omfangsrig, dels fordi den mange steder anvender et vokabularium som vore elever er fjernt fra. Men som opslagsværk på skolens bibliotek vil bogen yde stor gavn, både for elever, men så sandelig også for os lærere. Men hvor er den nye teori om muskeltræthed? BIOTEKNOLOGI G2 O 1 GI O L NO K E T O I B rt I a t s G e BO il skol D N t GRU g® klar o – i-b 8637 å ofil p else.dk n pr n e n t a e, e riod Opr -udd ndal prøvepe r. e e d l gy mm is grat udko å f e n g r o e -bøg når i GRUNDBOG I BIOTEKNOLOGI 1 OG 2 tager udgangspunkt i, at bioteknologi er ét fag. For bøgerne gælder at ¡ biologi og kemi er fuldt integreret ¡ hvert kapitel indledes med et eksemplarisk eksperiment ¡ teori og teknikker forklares i faktabokse i de enkelt kapitler ¡ kapitlerne perspektiveres ud fra konkrete problem- stillinger fra bioteknologisk industri og forskning ¡ der er opgaver til alle kapitler I-bøgerne indeholder desuden øvelsesvejledninger, små animationsfilm og links. Der er endvidere mulighed for at tage noter og få oplæst teksten. Grundbog i bioteknologi 1 kr. 279,Grundbog i bioteknologi 2 kr. 309,Priser ex moms gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk 8637 Ann_Biofag_nr.2_bioteknik i-bøger_143x203.indd 1 20/03/13 13.47 21 Anmeldelse Immunologi – globale udfordringer og infektionssygdomme Af Jesper Ruggaard Mebus Vi har fået en ny undervisningsbog i immunologi skrevet af lægerne Palle Høy Jakobsen (også biolog) og Ib Christian Bygbjerg. Det faktum, at læger skriver en biologibog har givet en meget fin og relevant indgang til immunologien. Bogen redegør for infektionssygdommes betydning og omfang i verden og redegør for dødsårsager. Bogen tager udgangspunkt i en af de største medicinske succes’er, nemlig polioepidemien i 1952 og ud fra dette gennemgås hele immunsystemet, på en letlæselig og flot illustreret måde. Der er en god sammenhæng mellem tekst og figurer og figurerne er i det hele taget meget illustrative og virker nærmest tredimensionelle i deres visuelle udtryk – selv antistoffernes opbygning og genetik (spændende, men kunne udbygges) er illustreret på flot vis. Bogens første 45 sider giver således en dybdegående forståelse for immunforsvarssystemets agenter og virkemåder, ligesom vaccination – og igen med den lægelige vinkel i form af Jenners koppevaccination – gives såvel en biologisk som en historisk forklaring på vaccination. Bogens generelle indledning sluttes af med en appetitvækker om immunologisk forskning, som en god inspirationsfortælling. Ordet ”fortælling” er netop det centrale i bogens tekst og figurer i en sådan grad, at der for en underviser er tale om en bog der læser sig selv. Fakta og anekdoter giver teksten liv og indhold. Det er flot at præsentere så svært stof, så let. Herefter følger tematiske kapitler om malaria, tuberkulose, hiv og aids og diabetes. Ud over, at sygdommene har forskellig oprindelse (parasit, bakterie, virus og autoimmun sygdom), 22 Titel: Immunologi – globale udfordringer og infektionssygdomme Forfattere: Palle Høy Jakobsen og Ib Christian Bygbjerg Forlag: Nucleus Forlag Antal sider: 120 Vejl. pris: 180,00 + moms ISBN: 9978-87-90363-59-8 er kapitlerne forsynede med samfundsrelevante, perspektiverende små cases om netop følgerne af den pågældende sygdom. Dette gør i særklasse bogen egnet til tværfaglige SRP-opgaver eller lignende. Bogens kapitler om disse sygdomme viser i praksis, hvordan forskellige typer sygdomme virker, og hvad det specifikke immunrespons er i hver af eksemplerne. Bogen sluttes af med et meget interessant, men kort kapitel om sammenhænge mellem forskellige sygdomstyper baseret på statistiske data. Det forklares fx, at man, hvis man har diabetes og dermed nedsat immunforsvar, stiger sandsynligheden for at få tuberkulose. Med denne udgivelse har forfatterne ramt præcist ned i A-niveauets immunologikernestof og suppleret det med gode fortællinger om forskellige sygdomstyper. Bogen er med faktasider og med ordliste (hentes på nettet) og er en gennemarbejdet og spændende bog om immunologi. På nettet ligger desuden figurer, links, rejsebreve og figurerne uden tekst. Det er et af de bedste lærebogsprojekter, jeg længe har læst, og som jeg vil give min varmeste anbefaling. bio.systime.dk Biologibogen som iBog® – og som trykt bog i 3. udgave Nyklassikeren er udkommet som iBog®. Økologikapitlet er restruktureret og udvidet med endnu et økosystem: De ferske vande. Desuden er der i iBogsversionen nyproducerede animationer med bl.a. spildevandsrensning, N´s kredsløb, celledelinger og proteinsyntese. Kapitlerne Økologi, Fysiologi, Sexologi, Mikro organismer og immunologi, Cellebiologi og Genetik dækker læreplanernes beskrivelse af biologi på Cniveau og nu også fuldt ud på Bniveau. Biologibogen udkommer som trykt bog i en ny, 3. udgave inden sommerferien med det ajourførte, reviderede og udvidede indhold så den dækker både C og Bniveau. Grethe Hestbech, Hans Marker, Ingelise Kahl, Lisbet Marcussen og Niels Søren Hansen | Anna Marie Thøstesen (red.) iBog® bio.systime.dk: 6 videoer | 410 billeder | 320 ordforklaringer | 45 øvelsesvejledninger | 12 temasider | 570 sider | eBog Bog ca. 380 sider | Biologibogen 3. udgave udkommer inden sommeren 2013 Se priser og licenser på systime.dk Du kan også bruge dit UNI·Login, Facebook-login eller Google-login som adgang til dine iBøger ® Member of European Educational Publishers Group Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk iBog® – fordi den digitale fremtid er nu Dissektionskursus Kursets overordnede formål er, at genopfriske forskellige hvirveldyrs anatomi med udgangspunkt i arter og præparater som kan anskaffes i efterfølgende undervisningsforløb på de enkelte gymnasier. Vi vil desuden lægge vægt på hvordan disse praktiske øvelser kan i gymnasiets fysiologiundervisning. Dele af kursets foredrag ligger ud over den almindelige gymnasieundervisning idet vi inddrager et klinisk syn på obduktionens historie fra antikken til nutiden og præsenterer moderne scanningsmetoder (elektronisk materiale som kan bruges i egen undervisning vil blive udleveret på CD). Der vil være rig mulighed for at deltagerne selv bruger skalpel og saks, og der vil være mulighed for selv at betjene skannerne! Program 08:30 Kaffe og morgenbrød 09:00 Velkomst og intro v/ Professor Tobias Wang (Bioscience, AU) og Professor og dyrlæge Henrik Callesen (Animal Science, AU) 09:15 Obduktionens historie og hvad vi bruger den til i dag v/ Professor og overlæge Ulrik Baandrup (Aalborg Universitet) 10:00 Praktiske øvelser hvor der vil være mulighed for at vælge én eller flere af følgende dissektioner: i. Rotter, frøer eller hajer (Tobias Wang & Aage Olsen Alstrup). ii. Enkelte hele dyr, og udvalgte organer fra grise og køer for se på forskelle og ligheder mellem gnavere, én-mavede og drøvtyggere Henrik Callesen & Aage Olsen Alstrup). iii. Hjerter fra forskelige dyr, inklusiv (håber vi) patologiske menneskehjerter (Ulrik Baandrup & Tobias Wang). 12:30 Frokost i matematisk kantine 13:30 Etiske overvejelser ved dissektioner i undervisning v/ Dyrlæge Aage Olsen Alstrup, © Ole Fristed Kunnerup, 2013 PET center Aarhus Universitetshospital 14.00 Fælles transport til Skejby sygehus 14:30 Virtuel dissektion med CT og MRI skanninger: Kort teoretisk oplæg og praktiske øvelser v/ Professor Michael Pedersen med flere (MR centeret, Aarhus Universitetshospital) 16:00 Opsamling og diskussion (med kaffe og kage) i konferencelokale på Skejby sygehus Tid Sted Deltagerantal Tilmelding Tilmeldingsfrist Pris Arrangør 24 Tirsdag den 5. november 2013 Kurset afholdes ved sektion for Zoofysiologi (AU) og Skejby sygehus Nærmere besked om lokale/mødested senere Min. 12, maks. 30 Meld dig til kurset på foreningens hjemmeside: www.biofag.dk. Vælg FaDB kurser i menuen og find kurset på listen Mandag den 7. oktober 2013 (incl. materialer og forplejning): Medlemmer af FaDB: 950 kr. For ikke-medlemmer: 1450 kr. FaDB kurser ved Ole Kunnerup (ok@drlund-gym.dk) i samarbejde med AU, Tobias Wang (tobias.wang@biology.au.dk) Rejsekursus til Galapagos og Ecuador Fag Arrangør Titel Kursusform Tid Sted Deltagerantal Kursusleder Pris Biologi FaDB kurser Natur, tilpasning og evolution Internat, rejsekursus D. 2.-13. januar, 2014. (12 dage) Galapagos og Ecuador 15 Svend Erik Nielsen Ca. kr. 29.980,- eksklusiv forsikringer, vaccinationer og skat til Galapagos. Tilmelding Svend Erik Nielsen, Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød. alrune@post.tele.dk, ved at indbetale depositum kr. 5.000 til Danske Bank reg. nr. 1551 konto nr. 0016863254 Tilmeldingsfrist D. 15. maj 2013 s ig ed l 1 Kort beskrivelse af formål og indhold d pla © Svend Erik Nielsen, 2009 Natur, tilpasning og evolution på Galapagos øerne: Rejsekursus januar 2014 Se udførlig beskrivelse af af programmet for kurset findes i Biofag 1/2013 og på hjemmesiden www.biofag.dk, hvor tilmelding også sker. 25 kursus Fra byg til bryg Titel Fra Byg til Bryg Fag Biologi Arrangør Arrangør FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer) Kursusledere Kursusledere: Christian Rix og Svend Erik Nielsen Underviser Christian Rix (ølbrygning) Kursusform Internat Deltagerantal Min 25, maks. 30 Pris Kr. 3.350,- inklusiv forplejning og udstyrs kit. Tid og sted D. 14.-15. november 2013, Rødkilde Gymnasium, Vejle Tilmeldingsfrist D. 15. oktober 2013, via hjemmesiden www.biofag.dk, betaling via EAN Målgruppe Undervisere i Biologi og Bioteknologi i gymnasieskolen Indhold Kurset vil forklare principperne, og relevante biokemiske processer, der foregår under en brygning. Selve brygningen består af: knusning af malt, mæskning, fraløb og eftergydning, urtkogning og urtkølning. Ud over det praktiske med at brygge øl med elever vil kurset give en indføring i: Enzymer og deres optimum, kulhydrater og deres strukturer, spirringsprocessen og herunder respiration, gæring, mikrobiologi, sterilteknik, samt påvisning af sukker og alkohol. Både teori og praksis vil kunne bruges direkte til undervisningen i gymnasieskolen. Kurset vil ud over ølbrygningen indeholde praktiske forsøg med data logger, samt mindre forsøg, som har en biologisk og biokemisk tilgang til ”fra byg til bryg”. Desuden vil der torsdag aften være sensorik med fokus på smag og dufte. Efter kurset tager du dit eget nybryggede øl og gær med hjem og gærer det færdigt. Du får selvfølgelig en instruktion i at flaske dit eget bryg. © Svend Erik Nielsen, 2013 26 Foreningen af danske biologer, workshopbaseret konference Det biologiske eksperiment Biologiundervisningens temaer beskæftiger sig med fænomener og processer på mange niveauer, med mange referencer til andre fagområder og praktiske anvendelsesområder. Eksperimenter er samtidig et fagligt element som indgår i alle undervisningens temaer. Som arbejdsform styrker eksperimentelt arbejde elevernes naturvidenskabs forståelse. Eksperimenter planlagt i en tværgående sammenhæng kan være omdrejningspunkt for faglige samarbejder i studieretninger med biologi. Eksperimenter i mange afskygninger er også en grobund for udvikling af elevernes egen nysgerrighed og interesse for naturvidenskab, og udvikling af elevernes kritiske bevidsthed om naturvidenskabs relaterede problemstillinger i hverdagsliv og samfund. Vi foreslår, at det eksperimentelle arbejde granskes med tanke på disse perspektiver. Konferencens modul 2, 3 og 4 er planlagt til at indeholde oplæg, workshop(s) og udstilling, og du vil få rig lejlighed til at deltage i udviklingen af materiale til din egen undervisning. Tid Sted Pris Tilmelding Tilmeldingsfrist Deltagerantal 26.-27. november 2013 Vejle, Rødkilde Gymnasium & ToRVEhallerne Kr. 3.400,- inkl. forplejning og indkvartering Først til mølle… på www.biofag.dk, betaling via EAN 20. april 2013 Min. 18 deltagere Program 09.30 Ankomst, Rødkilde Gymnasium Tir. 26.11 10.00Velkomst Modul 1 – eksperimentets didaktik 10.15 Formelle krav og tværgående muligheder, v. fagkonsulent Kresten Cæsar Torp, MBU 11.00 Eksperimentet – didaktiske perspektiver, v. Ph.d. Lene Troest Kjeldsen 12.30Frokost 13.30 Modul 2 – Induktive forsøg & undersøgelsesbaseret undervisning 18.00 Indkvartering, ToRVEhallerne, Vejle 18.30Middag 20.00 Modul 3 – Sensoriske analyser ny o t a d Ons. 27.11 08.00Morgenmad 08.45 Afgang Rødkilde Gymnasium 09.00Manglende motivation for læring i naturvidenskab i gymnasiet v. ekstern lektor, Peter Vindfeldt, SDU 10.00 Modul 4 – dataopsamling 12.00Frokost 13.00 Modul 5 – eksperimenter på flere måder 15.00 Afrunding og evaluering 15.30Afgang 27 Fedt og fedme Bestem din lort! Fag Arrangør Titel Kursusform Forplejning Deltagerantal Pris Tid Sted Tilmelding Tilmeldingsfrist Målgruppe Oplægsholdere Biologi FaDB-kurser Fedt og fedme Eksternat Prisen inkluderer forplejning Max. 35 Kr. 900 for inspirationsdagen D. 29. april (1. del) Biocentrum, Københavns Universitet www.biofag.dk D. 20. april 2013 Lærere der underviser i biologi eller bioteknologi Professor Karsten Kristiansen og Ph.d. Pia Kiilerich, Biologisk Institut, Københavns Universitet Information Christian Rix og Svend Erik Nielsen Kursuspakken – Fedt og fedme - består af 3 dele: Første del er en inspirationsdag hvor den nyeste forskning inden for fedt og fedme vil blive præsenteret. Via foredrag om metabolisering, autoimmune sygdomme, depression og forskellige sygdomme relateret til vor tarmflora navigeres vi gennem et spændende fagområde som er i rivende udvikling. Ved denne inspirationsdag bliver det muligt at melde sig til anden og tredje del af kurset. Anden del finder sted på Biocentrum d. 18.-20. september. Ved denne del af kurset er det mening at de 16 deltagere kommer med en fæces prøve, som analyseres eksperimentelt for indhold af forskellige typer bakterier. Desuden laves der analyser af fæces prøver fra mus og laks. Tredje del finder sted d. 21.-22. november på Biocentrum hvor de 16 deltagere kommer med en ny fæces prøve efter at have været på en aftalt kur i mindst 4 uger. Du er ikke alene! I dit tarmsystem findes der cirka 100 billioner bakterier, fordelt på mere end 1000 forskellige arter, som har stor betydning for f.eks. dit velbefindende og stofskifte. Den nyeste forskning inden for området har vist en sammenhæng mellem sammensætningen af tarm-bakterier og 28 energiomsætning, inflammation, fedme, hjerte-kar sygdomme, allergi, autisme og meget, meget mere. Du har på den anden side også mulighed for at påvirke sammensætningen af dine tarmbakterier ved at ændre på dine kost- og motionsvaner, således du får en sundere og mere gavnlig tarmflora. I dag kan man ved hjælp af såkaldt Next-Generation Sequencing opnå information om DNA sekvenserne for samtlige bakterier i tarmen på én gang og analysere, hvordan sammensætningen af tarmbakterierne ændrer sig f.eks. efter en kostændring. Her på Biologisk Institut ved Københavns Universitet tilbyder vi et kursus, hvor man skal oprense bakterielt DNA fra sin egen fæces og analysere indholdet af bakterier og hvorledes sammensætningen ændrer sig når du skruer op for mængden af motion eller spiser anderledes. Kursusoversigt FaDB-kurser 2013-14 Sted:Tidspunkt:Annoncering: Fedt og fedme 1KU29. aprilBiofag 2/2013 Eksperimentel gentek IIl Nærum 19.-20. sept. Biofag 2/2013 Fedt og fedme llKU18.-20. sept.Biofag 2/2013 Nervefysiologi / læring København 26.-27. sept. Biofag 2/2013 Dissektionskursus Aarhus5. nov.Biofag 2/2013 Byg og brygVejle14.-15. nov.Biofag 2/2013 Det biologiske eksperiment Vejle 26.-27. nov. Biofag 2/2013 Galapagos – rejsekursus 2.-13. jan, 2014 Biofag 2/2013 Galapagos 29 Eksperimentel genteknologi Kompetencegivende kursus Kursusudbyder Målgruppe Indhold FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer) i samarbejde med fagkonsulenten i biologi. Kurset er godkendt af Arbejdstilsynet efter aftale med Undervisningsministeriet. Gymnasielærere, der underviser i biologi, bioteknologi A, teknikfag eller teknologi og som har en uddannelsesmæssig baggrund svarende til faglige mindste krav i biologi. Foreløbigt program: DAG 1 – kl. 9.30 - 21.00 • at orientere om aftalen mellem UVM og arbejdstilsynet, • at afprøve genteknologiske eksperimenter, • at gennemgå sikkerhed og risikomomenter ved genteknologiske eksperimenter i stx, htx og hf DAG 2 – kl. 8.15-17.00 • at introducere pædagogisk brug af genteknologi i undervisningen • at introducere og afprøve gentek-relevante mikrobiologiske laboratorieteknikker • at introducere og afprøve forskelligt udstyr • at introducere og afprøve forskellige kemikalier Tid Titel Undervisere Arrangør Sted Tilmelding Forplejning Kursusform Deltagerantal Pris 30 D. 19 - 20 september 2013 Eksperimentel genteknologi Birgit Sandermann Justesen og Christian Rix FaDB-kurser ved Svend Erik Nielsen Nærum Gymnasium www.biofag.dk Prisen inkluderer frokost, aftensmad (dag 1) Kaffe, kage, frugt, sodavand Eksternat Minimun 18 / maksimum 21 deltagere Kr. 3700,- Foreningen af Danske Biologer Kontakt til IBO: Joan Ilsø E-mail til hele bestyrelsen: fadb@groupcare.dk Kontakt til Dansk Industri: Hanne Juhl Formand: Svend Erik Nielsen, 4824 9226 alrune@post.tele.dk EMU Biologis hjemmeside: Jørgen Wilhelmsen, 9892 9375 Hjemmeside-adresse: http://www.emu.dk/gym/fag/bi Næstformand: Jane Burkarl, 2868 6284 bu@vestfyns-gym.dk Kontakt til videregående uddannelser: Joan Ilsø Sørensen (AU) Claudia Girnth-Diamba (KU-LIFE) Jane Burkarl (SDU) Kasserer: Joan Ilsø Sørensen, 2332 4402 Kløvervangen 15 8541 Skødstrup joanilso@gmail.com FaDB-kurser: Svend Erik Nielsen (formand) Ole Fristed Kunnerup Christian Rix Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Claudia Girnth-Diamba, 2180 9484 claudia.girnth@newmail.dk Fagligt Forum NV: Svend Erik Nielsen Fagligt forum for biologi/bioteknologi: Svend Erik Nielsen Christian Rix, 6020 7537 cr@roedkilde-gym.dk GMO-høringer: Marianne Johansen Ole Fristed Kunnerup, 9828 4838 ok@drlund-gym.dk Revisorer: Benny Silvert (FaDB) Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser) Frank Grønlund Jørgensen, 6060 7862 fg@toerring-gym.dk Suna Thomsen, 7250 5885 suna@aatg.dk Fagkonsulent for Gymnasiale uddannelser: Kresten Cæsar Torp kresten.caesar.torp@uvm.dk Kontakt til GL/Pædagogisk samarbejdsudvalg (PS): Svend Erik Nielsen Regional kontakt: Joan Ilsø Sørensen Jane Burkarl Indmeldelse i foreningen samt adresseændringer kan ske via foreningens hjemmeside på EMU´en - eller ved henvendelse til FaDBsekretariatet hos Nucleus Forlag ApS. FaDB´s hjemmeside: http://www.biofag.dk Forlag Nucleus’s bestyrelse: Formand: Peter Abildgaard Andersen Tlf. 3860 1653 aa@kalgym.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Jane Sundbæk Johansen Lene Beck Mikkelsen Kirsten Hede Niels Jørgensen Ole Fristed Kunnerup Nucleus Foreningen af Danske Biologers Forlag Aps Lundingsgade 33, 8000 Århus C. Tlf. 8619 0455 Fax: 8619 6355 Mail: nucleus@nucleus.dk Web: www.nucleus.dk 31 ' ) Ny hjemmeside Nyt design af forlagets hjemmeside på vej. Samme funktionalitet og overskuelige betjening af online butik som hidtil. Nyt katalog Nyt katalog over forlagets udgivelser på vej. Udsendes til gymnasieskolernes biologiafdelinger inden sommerferien. Bogen til biologi Cbiologi for stx og htx. undervisningsmaterialer På www.biologitiltiden.dk findes opgaver, forsøg og bogens figurer. www.nucleus.dk Alle priser er ekskl. moms 1 190 sider, helbind, 260 kr. ekskl. moms. nucleus forlag, • Lundingsgade 33, 8000 C, 86 19 04 C 55• 86 19 04 55 NUCLEUS FORLAG Lundingsgade 33Århus • 8000 Århus Afsender: Afsender: BiofagBiofag co c / Nucleus ForlagForlag ApS ApS /o Nucleus Lundingsgade 33 Lundingsgade 33 8000 8000 ÅrhusÅrhus C C
© Copyright 2024