På vej mod egen virksomhed

Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 1 af 28
På vej mod egen virksomhed
Dato for
09 sep 2011 10:42
offentliggørelse
Resumé
I denne vejledning kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om skat,
moms, afgifter, told mv. Vejledningen er ikke en udtømmende beskrivelse af skatte-,
moms-, afgifts- og toldreglerne, men er først og fremmest beregnet til at give dig et
overblik.
Hvad er nyt?
-
Kom godt i gang!
Som selvstændig skal du sætte dig ind i mange nye ting, og du skal træffe mange beslutninger for at
komme godt i gang. Med denne vejledning kan du få svar på de mest almindelige spørgsmål om skat,
moms, afgifter, told m.v., og komme godt fra start.
Lær reglerne at kende
Du har sikkert en god forestilling om, hvad din virksomhed vil sælge eller fremstille. Men det kræver
lidt forarbejde at finde ud af, hvilke krav myndighederne stiller til dig som selvstændig, og du er nødt til
at kende kravene. Dels fordi du skal regne med at bruge en del tid på det administrative arbejde, og
dels fordi det hurtigt kan få økonomisk betydning for dig.
Få hjælp fra SKAT
SKAT har fokus på at hjælpe virksomheder, der ønsker at være medspillere. Det betyder blandt andet,
at vi forsøger at hjælpe virksomheder til at forstå og følge reglerne. Vi laver stadig særlige indsatser
målrettet dem, der vil snyde, og det kan blive dyrt for den enkelte virksomhed. Så læs denne
vejledning og få et godt overblik.
Brug TastSelv og skat.dk
Når du registrerer din virksomhed, bliver du automatisk tilmeldt TastSelv Erhverv. Her kan du
indberette og betale din moms, afgifter mm. Du kan logge på med digital signatur, NemID eller en
TastSelv-kode. Find TastSelv Erhverv på skat.dk/tastselverhverv.
Hvis du driver personligt ejet virksomhed, skal du indberette din selvangivelse - herunder overskud af
virksomhed på TastSelv Borger. Du kan logge på med digital signatur, NemID eller en TastSelv-kode.
Find TastSelv Borger på skat.dk/borger.
Fælles indgang til det offentlige
Du har også mulighed for at indberette til SKAT via den fællesoffentlige erhvervsportal
virk.dk. Portalen giver adgang til alle offentlige indberetningsløsninger, og du kan søge i erhvervsrettet
information fra offentlige myndigheder.
Tag imod vejledning
For at sikre nye virksomheder den bedst mulige start har det offentlige en række tilbud om vejledning
til iværksættere. Det er en god ide at undersøge, om nogle af disse tilbud kan være en hjælp for dig.
Undersøgelser viser nemlig, at virksomheder, der benytter sig af tilbud om vejledning, har større
overlevelsesmuligheder.
Vi har samlet en række vejledninger, nyhedsbreve og anden relevant information til iværksættere på
skat.dk/ivaerksaetter. Samme sted kan du også tilmelde dig et gratis informationsmøde om at starte
som iværksætter. Besøg også startvaekst.dk og vaekstguiden.dk, hvis du vil have et samlet overblik
over alle offentlige tilbud, der skaber vækst og udvikling i virksomheder.
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 2 af 28
Med venlig hilsen
SKAT
Hvornår driver du virksomhed?
Det er ikke altid, at SKAT forstår det samme ved begrebet virksomhed, som du selv gør. Derfor er det
en god ide at sætte sig ind i reglerne for, hvornår du driver virksomhed. Hvis SKAT vurderer, at den
virksomhed, du vil i gang med, ikke er erhvervsmæssig, kan det få konsekvenser for din skat. Det kan
det betyde, at du fx ikke skal afregne moms eller ikke skal beskattes som selvstændig. Det
betyder også, at du ikke kan få fradrag for udgifterne i virksomheden.
Som udgangspunkt skal du hverken betale skat eller moms, hvis du sælger ud af dine private ejendele
eller gør din nabo eller familie en mindre vennetjeneste uden at få penge eller andet for det.
Selvstændig eller lønmodtager
Som regel er det ikke svært at afgøre, om en person er selvstændig eller lønmodtager.
En selvstændig driver typisk sin virksomhed for egen regning og risiko med det klare formål at få et
overskud, mens en lønmodtager ofte har en kontrakt med sin arbejdsgiver og ikke løber anden risiko
end at blive fyret fra sit job.
Vil du vide mere, kan du læse vejledningen Selvstændigt erhvervsdrivende - også i skattemæssig
forstand på skat.dk/virksomhed - Vejledninger.
Virksomhed eller hobby
Det kan betyde rigtig meget for dig, om SKAT anser den virksomhed, du vil drive, for at være en
erhvervsvirksomhed eller for at være en hobbyvirksomhed. Der vil især være stor forskel på, hvad du
skattemæssigt kan trække fra. Læs mere i afsnittet Vigtigt at vide om fradrag og skat.
Selvom din virksomhed er momsregistret, betyder det ikke nødvendigvis, at den også er godkendt som
erhvervsvirksomhed skattemæssigt.
Du skal også være opmærksom på, at omfanget af en hobbyvirksomhed kan føre til, at virksomheden
anses for erhvervsmæssig. Det får betydning for både skat og moms.
Når SKAT afgør, om det, du laver, er en erhvervsvirksomhed, lægger vi stor vægt på, hvad det er, du
vil med virksomheden. Først og fremmest ser vi på, om dit hovedformål er at tjene penge.
Det er ikke nok, at du ønsker at tjene penge på din virksomhed. Virksomheden skal rent faktisk også
kunne give overskud - i alt fald inden for en overskuelig årrække. Overskuddet skal være stort nok til at
forrente de penge, du har skudt ind i virksomheden, og til at sikre dig et rimeligt overskud.
SKAT lægger også vægt på, at du har lagt et budget og undersøgt, om du kan tjene penge på det, du
vil lave. Derudover bliver der set på, om du griber tingene rimelig professionelt an, og om din
virksomhed kan leve op til den standard, der er normal inden for branchen.
Hvis dit ønske om at starte virksomhed bærer præg af, at du ønsker at dyrke en privat interesse, vil du
ofte få svært ved at blive anset som erhvervsdrivende. Fx vil mange, der starter en virksomhed for at
kunne dyrke en interesse som fx sejlads, opdræt af hunde, katte, heste, kaniner mv., musik eller kunst,
ofte ikke blive anset som erhvervsdrivende. Det samme gælder personer, der vil udleje deres
sommerhus, lystbåd, autocamper eller lignende.
Få et bindende svar - inden virksomhedsstart
Du kan - inden du starter din virksomhed - bede SKAT om et såkaldt bindende svar om, hvorvidt
din virksomhed kan anses for erhvervsmæssig. Det koster 300 kr. at spørge og få et bindende
svar. Vær opmærksom på at give tilstrækkeligt konkrete og udførlige oplysninger om din virksomhed
til SKAT, hvis det skal være muligt for os at vurdere, om din virksomhed kan anses
for erhvervsmæssig. Ellers kan vi være nødsaget til at afvise at svare. Læs mere om bindende svar i
pjecen Bindende svar til virksomheder på skat.dk/virksomhed - Vejledninger.
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 3 af 28
Inden du starter
Inden du går i gang med din virksomhed, bør du lave budget og forretningsplan. Med et budget kan du
evt. justere undervejs, så du undgår kedelige overraskelser. Med en forretningsplan kan du se om din
forretningsidé kan hænge sammen på lang sigt - også økonomisk.
Hvis du udarbejder en forretningsplan og laver et budget for virksomheden, har du gode muligheder for
at få gratis vejledning. Læs mere på startvækst.dk.
På startvækst.dk kan du få gratis, uvildig vejledning om at starte og udvikle egen virksomhed. Du kan
få hjælp til at finde tilskud eller fordelagtige lån på vaekstguiden.dk. Tilskud eller lån gives i dag under
mange former og vilkår. Normalt vil du skulle betale skat af tilskud, men der kan være særregler. Du
bør derfor huske at spørge SKAT eller din revisor, hvilke skatteregler, der gælder for de tilskud eller lån,
som du måtte få.
Vejledning
For at sikre nye virksomheder den bedst mulige start har det offentlige
en række tilbud om vejledning.
Det er en god ide at undersøge, om nogle af disse tilbud kan være en
hjælp. Undersøgelser viser nemlig, at virksomheder, der benytter sig af
tilbud om vejledning, har større overlevelsesmuligheder.
Få mere at vide om dine muligheder på startvækst.dk eller hos de fem
regionale væksthuse på telefon 70 15 16 18 og vaekstguiden.dk.
Hvilken virksomhedsform skal du vælge?
Inden du starter egen virksomhed, skal du beslutte, om den skal være personligt ejet - eller om den
skal drives som et selskab.
Når du vælger virksomhedsform, skal du blandt andet overveje følgende :
•
•
•
•
•
Hvilken risiko er du villig til at løbe?
Hvilken kapital har du til rådighed?
Hvilke regnskabskrav kan du og skal du opfylde?
Hvad betyder dit valg for din skattebetaling?
Er du indstillet på, at visse oplysninger om din virksomhed bliver offentligt tilgængelige.
Hvis du bare starter for dig selv, kommer du automatisk til at drive personligt ejet virksomhed. Det
betyder, at du personligt, og med hele din formue, står inde for den gæld, der opstår i virksomheden.
Der er altså ingen juridisk eller økonomisk opdeling mellem dig selv og din virksomhed. Skattemæssigt
skal du dog stadig sørge for en klar opdeling mellem virksomhedens økonomi og din private økonomi.
Selvom du starter med at drive virksomheden personligt, vil du senere kunne ændre din virksomhed til
et selskab.
Er du den mindste smule i tvivl om, hvilken virksomhedsform - den personligt ejede eller
selskabsformen - der er bedst for dig, bør du kontakte en revisor, en advokat eller en
virksomhedsrådgiver.
Vejledning
Vil du vide mere om de forskellige virksomhedsformer, kan du kontakte et af
de regionale væksthuse, som neutralt og gratis vejleder både iværksættere og
mindre virksomheder på telefon 70 15 16 18. Du kan også læse mere om de
forskellige virksomhedsformer på startvaekst.dk.
Risiko
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 4 af 28
Vælger du at starte en personligt ejet virksomhed, risikerer du i værste fald at miste hele din personlige
formue.
Det behøver dog ikke at være så slemt, som det lyder. Du er jo i stort omfang selv herre over, hvor
stor en gæld du stifter. I og for sig er det helt det samme som i privatøkonomien. Bruger du for mange
penge, eller kommer indtægterne ikke så hurtigt, som du havde regnet med, kan det gå galt. Det er
blandt andet derfor, det er vigtigt at lægge et realistisk budget.
Hvis du er gift, skal du også være opmærksom på, at evt. gæld til SKAT i visse tilfælde kan inddrives
hos din ægtefælle.
I de fleste tilfælde skal man låne penge i banken til at starte sin virksomhed. Derfor er det typisk
banken, du kommer til at skylde hovedparten af de penge, som du skal bruge til din virksomhed.
I forhold til banken vil det som regel være lige meget, om du driver personligt ejet virksomhed eller
ejer et selskab. Banker vil nemlig have sikkerhed for deres penge. Hvis du ønsker, at dit selskab skal
låne pengene i stedet for dig selv, kommer du i praksis selv til at kautionere for lånet, og så er du lige
vidt.
Hvis du driver virksomheden personligt, kan du trække renterne fra banklånet fra på din selvangivelse,
også selvom du ikke får succes med din virksomhed, og er du gift, kan de overføres til din ægtefælles
selvangivelse, hvis du ikke selv kan udnytte dem.
Har du derimod kautioneret for et banklån til dit selskab, og kommer du til at betale kautionen, er det
et tab, som du ikke kan trække fra nogen steder, og det gælder også renterne. Du kommer altså her til
at bære hele tabet selv. Du skal derfor tænke dig grundigt om, inden du kaster dig ud i at starte et
selskab.
Kapitalkrav
Hvis du driver personligt ejet virksomhed, er der intet krav til den kapital, som du skal bruge. Du
hæfter personligt for hele virksomhedens gæld, og der er ingen forskel på dig selv og din virksomhed i
økonomisk og juridisk forstand.
For at kunne starte et selskab skal du kunne indskyde kapital af en vis størrelse. Du skal indskyde
værdier for mindst 80.000 kr., hvis du vil starte et anpartsselskab (ApS), og du skal indskyde mindst
500.000 kr., hvis du vil starte et aktieselskab (A/S).
Du kan læse mere om stiftelse af ApS og A/S på eogs.dk.
Indskuddet behøver ikke at være rede penge, men kan i stedet være aktiver som fx en lastvogn, itudstyr, et varelager eller andet. Hvis indskuddet er andet end kontanter, gælder der særlige regler for
den dokumentation, som du skal kunne vise frem og indsende. Læs mere på eogs.dk om disse regler.
Der findes andre selskabsformer end
•
•
•
•
•
Aktieselskab (A/S)
Anpartsselskab(ApS)
Selskab med begrænset ansvar(S.M.B.A.)
Andelsselskab med begrænset ansvar(A.M.B.A.)
Kommanditselskab(K/S).
Hvis du vil vide mere om disse selskabsformer er noget for dig, bør du kontakte en rådgiver.
Regnskabskrav
Alle virksomheder skal løbende bogføre virksomhedens indtægter og udgifter. Læs mere i afsnittet
Vigtigt at vide om regnskab og bogføring.
Personligt ejet virksomhed
Driver du en personligt ejet virksomhed, skal du normalt ikke sende dit skatteregnskab og årsregnskab
ind til SKAT, når du taster eller sender selvangivelsen ind. Dette er udgangspunktet, når din
nettoomsætning ikke overstiger 25 mio. kr.
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 5 af 28
Der er heller ikke noget krav om, at du skal bruge en revisor til bogføringen og regnskabet. Men
det kan være en god hjælp. Til gengæld skal du normalt oplyse på selvangivelsen, om du har hjælp fra
en revisor, og hvis virksomhedens omsætning overstiger 300.000 kr., skal du også give
nogle informationer fra dit regnskab og nogle skatteoplysninger.
Selskab
Er din virksomhed et aktie- eller anpartsselskab, skal du udarbejde en årsrapport (et årsregnskab, der
opfylder kravene i årsregnskabsloven), som skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Konsekvensen ved ikke at indsende et årsregnskab
kan i sidste ende være, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender dit selskab til tvangsopløsning i
skifteretten. Du kan læse mere om reglerne for årsregnskaber på eogs.dk. Du skal ikke sende
årsrapporten ind til SKAT, når du taster eller sender selvangivelsen ind, og normalt heller ikke
skatteregnskabet. Dette er udgangspunktet, når selskabets nettoomsætning ikke overstiger 100 mio.
kr. Har du flere selskaber, er det summen af omsætningen, der er afgørende.
Til gengæld skal du normalt oplyse på selvangivelsen, om du har hjælp fra en revisor, og hvis
selskabets omsætning overstiger 500.000 kr., skal du også give nogle informationer fra dit regnskab og
nogle skatteoplysninger. Har du flere selskaber, er det summen af omsætningen, der er afgørende.
Du skal være opmærksom på, at SKAT kan bede om at se skatteregnskabet. Beder SKAT om at se
skatteregnskabet, har du 30 dage til at gøre det klar. Du kan også blive bedt om andre oplysninger.
Din skattebetaling
I forhold til skatten er der stor forskel på, om du driver virksomheden personligt eller som et selskab.
Personligt ejet virksomhed
Driver du personligt ejet virksomhed, er alt, hvad du tjener, skattepligtig personlig indkomst. Det
svarer til at have et lønarbejde, og overskuddet af virksomheden beskattes tilsvarende. Til gengæld kan
du som selvstændig trække flere udgifter fra end en lønmodtager. Læs mere i afsnittet Vigtigt at vide
om fradrag og skat.
Du kan også vælge at bruge enten virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. På den måde
kan du opnå nogle af de samme skattemæssige fordele, der er ved at have et selskab. Fx betaler du
kun 25 procent (2011) i skat af det, du sparer op i virksomheden. Vil du bruge en af disse ordninger,
kræver det noget mere papirarbejde fra din side, og i mange tilfælde vil det klogeste være at lade en
revisor tage sig af det.
Du kan læse mere om skattereglerne for personligt ejede virksomheder i vejledningen Virksomhedsog kapitalafkastordningen på skat.dk/Borger - Vejledninger.
Selskab
Driver du din virksomhed som et kapitalselskab, er du undergivet selskabslovens regler. I princippet er
reglerne for indkomstopgørelsen ens, men der er stor forskel på skatteprocenterne. Et selskab betaler
kun 25 procent (2011) i skat af overskuddet, mens du i en personligt ejet virksomhed, beskattes efter
reglerne om personlig indkomst og dermed typisk skal betale ca. 50-59 procent (2011) i skat og
arbejdsmarkedsbidrag. Umiddel virker attraktivt at nøjes med 25 procent. Men så simpelt er det heller
ikke. Ud over de 25 procent selskabsskat skal du nemlig enten betale skat af den løn, du får fra
selskabet, eller af det udbytte, du modtager. På den måde bliver det rent skattemæssigt næsten lige
meget, om du får pengene direkte fra din personligt ejet virksomhed, eller om du hæver dem i dit
selskab.
Er du i tvivl om, hvilken virksomhedsform der er bedst for dig skattemæssigt set, bør du kontakte en
revisor, en advokat eller en virksomhedsrådgiver.
Andre pligter
Hvis du som led i din virksomhed fx indgår en låneaftale, en afdragsordning mm. med en kunde, skal
du i visse tilfælde indberette det til SKAT. Det gælder også, hvis du tilbyder dine ansatte en
opsparingsordning eller et personalelån.
Hvis du opretter en konto eller et værdipapirdepot i udlandet eller tegner en livs- eller
pensionsforsikring i udlandet, skal du også indberette dette til SKAT. Du kan læse mere i
Virksomheders erklæringspligt for konti, depoter og forsikrings- og pensionsordninger mv. i
udlandet på skat.dk/virksomhed - Spørgsmål og Svar - Indberetning - Sådan indberetter du.
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 6 af 28
Offentliggørelse af oplysninger
I en personligt ejet virksomhed skal du ikke offentliggøre oplysninger om dit regnskab. I et selskab
bliver alle forhold af betydning, herunder regnskabsoplysningerne, registreret hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Alle, der måtte være interesseret, kan få adgang til oplysningerne og kan fx købe dit
årsregnskab. Dette sker på cvr.dk.
Offentlige oplysninger
Dine virksomhedsdata, fx navnet på din virksomhed mv., bliver offentliggjort i Det Centrale
Virksomhedsregister på portalen cvr.dk, og du har pligt til ajourføre dine oplysninger. Der er ikke
automatisk samkøring mellem folkeregisteret og data i cvr.dk, så du skal huske at rette din
virksomhedsadresse, hvis du flytter folkeregisteradresse - i de tilfælde, hvor din virksomhed ligger på
din folkeregisteradresse. Du kan ajourføre oplysningerne via virk.dk.
Din virksomhed skal registreres
Som noget af det første skal du sørge for at få registreret din virksomhed hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der står for at registrere grundoplysninger
om alle virksomheder.
Når din virksomhed er registreret, skal den opkræve og afregne en række skatter og afgifter til SKAT.
Det er SKAT, der tager sig af indberetninger, opkrævninger og spørgsmål om skat, moms, afgifter, told
og eIndkomstoplysninger (det er blandt andet de oplysninger, der fremgår af dine ansattes lønsedler).
Din virksomhed skal registreres særskilt for hvert af disse områder, hvis du skal betale:
• Moms
Du behøver kun at lade din virksomhed momsregistrere, hvis du har en forventning om, at din
omsætning vil blive over 50.000 kr. årligt.
• Lønsumsafgift
Du skal registreres for lønsumsafgift, hvis din virksomhed har afgiftsgrundlag over 80.000 kr.
årligt.
• Afgifter.
• A-skat mv., hvis du er arbejdsgiver.
• Importør og/eller eksportør, hvis du handler med lande uden for EU.
Det er meget vigtigt, at selskaber bliver registreret for de pligter - fx lønsumsafgift eller moms, som
virksomheden har.
Du skal være opmærksom på, om din virksomhed skal i Næringsbasen. Det gælder fx, hvis du skal
sælge eller forarbejde fødevarer eller hvis du fragter fødevarer. Læs mere om Næringsbasen på virk.dk
og reglerne herfor.
Måske skal din virksomhed også registreres hos andre offentlige myndigheder.
Er du i tvivl, om du skal registreres andre steder end hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, kan du ringe til et af de regionale væksthuse på telefon 70
15 16 18 og få gratis hjælp til at komme videre.
Sådan registrerer du din virksomhed
Du kan udfylde og indsende en registreringsblanket (Startblanketten) elektronisk, som du finder på
virk.dk. Det eneste der kræves er, at du har en digital signatur eller NemId. Digital signatur er gratis
og kan bestilles på virk.dk.
Du skal også bruge digital signatur eller NemID, hvis du på senere tidspunkt skal registrere din
virksomhed for flere pligter, fx ved handel med udlandet og, hvis du ansætter.
Der opkræves gebyr ved registrering af stiftelse og ændringer i selskaber med begrænset ansvar. Du
kan læse mere om de nye gebyrer for selskabsregistreringer på eogs.dk. Erhvervs- og
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 7 af 28
Selskabsstyrelsen skal have din registrering senest 8 dage før, du starter din virksomhed. Hvis du
ansætter medarbejder, skal du foretage din registrering senest 8 dage efter den første lønudbetaling.
I praksis skal du registrere ændringer, hver gang din virksomhed er i forandring. Det vil sige ved:
• Start
Når du opretter din virksomhed og fx skal momsregistreres eller tilmeldes nye pligter (fx
afregning af A-skat eller afgifter).
• Ændringer
Når du har ændringer til din virksomheds grundoplysninger som fx adresse, navne, eller
brancheskift.
• Ophør
Når din virksomhed ophører, overdrages eller skal afmelde pligter.
Alle ændringer registrerer du på virk.dk.
Delregistrering
Hvis din nye virksomhed består af flere afdelinger, filialer eller forretninger, vil det hele blive registreret
som én virksomhed, medmindre du selv beder om noget andet.
Hvis du fx fører særskilt regnskab for hver afdeling, kan du bede om at få afdelingerne registreret hver
for sig (delregistreret). Delregistreret virksomhed følger de samme indberettningsperioder som
almindelig registreret virksomhed. Dog indgår den delregistrerede virksomheds omsætning, typisk
eksportsalg uden moms, i hovedvirksomhedens samlede omsætning ved afgørelsen af længden af
hovedvirksomhedens indberetningsperiode for moms.
Fælles registrering
Flere uafhængige virksomheder kan på visse betingelser blive registeret under et (fællesregistreret). En
fællesregistrering vil medføre, at virksomhederne afregner til SKAT på et fælles nummer.
Virksomhederne kommer dermed til at hæfte solidarisk, dvs. alle hæfter for alle, og SKAT har en
udvidet adgang til at modregne eventuelle skyldige beløb mellem virksomhederne.
Indberetning af ansættelses- og indkomstoplysninger til eIndkomst skal dog ske for hvert enkelt CVR/SE-nr. separat.
Registreringsbevis og udlevering af CVR-nr.
Din virksomhed får som hovedregel tildelt et CVR-nr. senest tre arbejdsdage efter, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen har modtaget registreringen. Registreringsbeviset med CVR-nr. sender SKAT med
posten. Da beviserne udsendes med C-post, kan der godt gå nogle dage, før du modtaget dette. Ligeså
snart din virksomhed har fået et CVR-nr. overføres data til Det Centrale Virksomhedsregister, hvor du
kan slå nummeret op på cvr.dk. Du fremsøger dit CVR-nr. ved at søge på dit virksomhedsnavn. Når du
modtager din TastSelv-kode kan du også hente registreringsbeviset elektronisk.
På registreringsbeviset kan du se, hvad du er blevet registreret for, og hvilket CVR-/SE-nr. din
virksomhed har fået. Du kan også se, hvilken afregningsperiode du er blevet registreret for.
Afregningsperioden har betydning for, hvor ofte og hvornår du skal indbetale moms og/eller
lønsumsafgift.
CVR-/SE-nr., som er 8-cifret, skal du blandt andet bruge, når du henvender dig til SKAT. Dine
leverandører vil typisk også spørge efter dette nummer, og du skal huske at skrive nummeret på dine
fakturaer og evt. kasseboner.
Hvis din virksomhed bliver registreret for moms, vil man kunne se virksomhedens CVR-/SE-nr.,
navn, adresse og telefonnummer på skat.dk/virksomhed - TastSelv - Danske momsnumre.
Det Centrale Virksomhedsregister videregiver nogle af oplysningerne til reklameformål. Ønsker du ikke
dette, kan du sende en e-mail til cvr@eogs.dk. Husk at opgive CVR-nr. på den virksomhed, som du
ønsker at reklamebeskytte.
Vigtigt at vide om regnskab og bogføring
Som selvstændig har du pligt til at bogføre virksomhedens indtægter og udgifter og til at udarbejde et
egentligt regnskab for virksomheden.
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 8 af 28
For at du kan følge med i, om virksomheden tjener penge - og vel at mærke nok til at kunne betale
både de udgifter, der skal betales i morgen, og dem, der måske først skal betales om 3 måneder - er
det vigtigt, at du får opbygget et godt og fornuftigt bogføringssystem.
Bogføringen opfattes tit som en kedelig pligt, men det er faktisk det eneste sted, hvor du sort på hvidt
kan se, om tingene går, som du regner med. Desuden er det også det eneste sted, hvor du kan få et
overblik over, hvad du kan justere, hvis din virksomhed skal overleve. Det overblik er du nødt til at
have, hvis du skal klare dig i konkurrencen med andre virksomheder.
Der er ingen krav til, hvem der skal udføre bogføringen. Du kan fx selv føre kasseregnskabet og
overlade hele eller dele af bogføringen til fx en revisor eller et bogføringsbureau. Du kan også vælge
selv at stå for hele bogføringen eller at lade en anden person gøre det.
Har du mod på selv at føre dit regnskab, vil det være en god ide at købe eller lease et mindre
bogføringsprogram hos et anerkendt firma. Programmet kan typisk også bruges til lagerstyring,
prislister, kundekartoteker mv. Læs evt. mere på startvaekst.dk.
Lader du andre stå helt eller delvis for bogføringen, skal du vide, at det altid er dig, der som
virksomhedens ejer er ansvarlig for bogføringen.
Du skal - ikke mindst i egen interesse - sørge for at føre regnskabet regelmæssigt.
Momsregnskabet skal du, som nystartet, typisk afslutte hvert kvartal. Skatteregnskabet skal du afslutte
hvert år. Ved årets udløb skal du sørge for at tælle dit varelager op.
For at myndighederne kan se dit regnskab, skal du sørge for at gemme regnskabet, bogføringen og alle
bilagene på dine udgifter og indtægter. Det er nemlig ikke nok at vise indtægter og udgifter i
regnskabet. Regnskabsposteringerne skal kunne dokumenteres i form af bilag.
Du skal gemme dit regnskab, bogføring og dine bilag i 5 år regnet fra udløbet af det regnskabsår, som
materialet vedrører. Regnskabsmaterialet for 2011 skal du fx opbevare til og med 31. december 2016 også selv om du måtte stoppe din virksomhed inden da.
Du skal sikre dig mod, at regnskabet eller bilagene bliver ødelagt, stjålet eller misbrugt. Fører du fx en
del af dit regnskab på en pc, bør du derfor jævnligt tage en sikkerhedskopi og gemme den et andet
sted end på din pc.
Kasseregnskabet
Du skal dagligt føre et kasseregnskab (kassekladde). Her skal du registrere alle de ind- og udbetalinger,
der sker til og fra kassen. Du skal ikke nødvendigvis føre et lignende regnskab med ind- og
udbetalinger til og fra bank eller giro, men kan nøjes med at bogføre disse ind- og udbetalinger.
Du kan bogføre ind- og udbetalinger til kassen med et samlet beløb, hvis du kan redegøre for
sammentællingen i form af en kassestrimmel, særskilt liste eller lignende.
De vigtigste krav til dit regnskab er:
• Du skal hver dag føre et kasseregnskab over alle ind- og udbetalinger.
• Du skal så vidt muligt dagligt optælle kassebeholdningen og afstemme
den med kasseregnskabet.
• Du skal bogføre evt. kassedifferencer med det samme.
• Hæver du penge fra kassen privat, eller indskyder du beløb privat, skal
det fremgå af kasseregnskabet.
• Du skal kunne fremlægge bilag som dokumentation for alle indtægter og
udgifter.
Den løbende bogføring
Bogføringen sker i praksis ved hjælp af det, der kaldes dobbelt bogholderi, altså at du fx på en kasseeller bankkonto bogfører ind- og udbetalinger og på en anden konto som fx varesalg eller varekøb
bogfører det tilsvarende beløb.
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 9 af 28
Du skal derfor oprette en kontoplan for virksomheden. Kontoplanen er en oversigt over, hvordan du
skal sortere dine indtægter og udgifter, og hver konto har sit eget navn. Alle indtægter og udgifter af
samme type skal bogføres på samme konto hver gang.
En ny virksomhed kan som regel nøjes med en kontoplan med klare og dækkende navne på de enkelte
konti, som fx konti for varesalg, varekøb, kontorartikler, bildrift, samt konti for kasse, bank og/eller
giro.
Du skal oprette særlige konti for moms, A-skat mv.
Vil du læse mere om, hvordan du skal gribe din bogføring an, kan du gratis downloade
Bogføringsvejledningen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside eogs.dk. Her kan du læse,
hvordan en virksomhed skal føre sit regnskab, så alle de lovmæssige krav bliver overholdt.
Regnskabsmateriale
Du skal kunne fremlægge bilag som dokumentation for alle tal, du bogfører i regnskabet.
Derfor skal du gemme alle de kvitteringer (købsbilag), du får, når du køber varer og ydelser til
virksomheden, ligesom du skal gemme følgesedler, kontrakter, rekvisitioner mv. Bilagene skal opfylde
de samme formkrav som fakturaer (se nedenfor).
På samme måde skal du gemme materiale, som vedrører dit salg, herunder fakturaer, kreditnotaer,
afregningsbilag, ordresedler, kontrakter mv. Du skal også gemme aftalebøger, kundekartoteker og
lignende.
Får du ansatte, skal du tillige gemme arbejdskort, lønsedler, kørselsbilag og lignende.
Handler du med sodavand, slik og chokolade, øl og vin, spiritus og/eller tobaksvarer, skal du være
opmærksom på, at der gælder særlige regler for, hvor du skal opbevare regnskabet, herunder
følgesedler, fakturaer og kvitteringer, som vedrører disse varer. Det kan du læse mere om i pjecen Når
du handler med sodavand, slik og chokolade, øl og vin, spiritus og tobaksvarer på
skat.dk/virksomhed - Vejledninger.
Fakturaer og kasseboner
Når du sælger en vare eller en ydelse, skal du som udgangspunkt udstede en faktura med fortløbende
nummerering.
På fakturaen skal der stå:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fakturanummer
Den dato, du har udstedt fakturaen
Virksomhedens momsnummer, navn og adresse
Kundens navn og adresse
Varen eller ydelsens art, mængde og pris
Leveringsdato, hvis denne er forskellig fra fakturadato
Gældende momssats (25 procent)
Momsbeløbet
Momsgrundlaget, pris pr. enhed, evt. prisnedslag, bonus og rabatter, hvis
disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
Det vil være praktisk for både kunden og dig, at der også står fx kundenummer,
rettidig betalingsdag, dit telefon- og faxnummer, e-mailadresse, bank- og/eller
girokonto, men det er ikke et egentligt krav. Desuden skal fakturaens
nummerering være fortløbende.
Hvis fakturabeløbet til andre erhvervsdrivende inkl. moms er under 750 kr., kan du udstede en
forenklet faktura med følgende oplysninger:
• Sælgerens navn og momsnummer
• Udstedelsesdato (fakturadato)
• Leverancens art
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 10 af 28
• Momsbeløbets størrelse. Momsbeløbet kan dog angives ved at anføre, at momsen udgør 20
procent af det samlede beløb.
En virksomhed, der udelukkende eller overvejende sælger til private forbrugere, skal udstede en
forenklet faktura. Men hvis der er salg af ydelser til private og beløbet overstiger 5.000 kr. inkl. moms,
skal der udstedes en almindelig faktura.
Hvis virksomheden bruger et kasseapparat, er det tilstrækkeligt at udlevere en bon med de samme
oplysninger som på en forenklet faktura.
Årsregnskaber
Årsregnskabet består af en resultatopgørelse (driftsregnskab), en balance (status) og bevægelserne i
egenkapitalen.
Resultatopgørelsen viser, hvor mange penge virksomheden har tjent i perioden, og om der har været
over- eller underskud. Balancen er udtryk for værdien af det, virksomheden ejer eller skylder væk på et
givet tidspunkt. Forskellen mellem det, virksomheden ejer, og det, den skylder væk, kaldes
egenkapitalen.
Til brug for regnskabet skal du have lister over tilgodehavende, gæld, varelager og igangværende
arbejde, og bevægelser i egenkapitalen.
Personligt ejet virksomhed
Driver du en personligt ejet virksomhed, skal du opbevare dit årsregnskab og skatteoplysninger, men
du skal normalt ikke sende det ind sammen med selvangivelsen.
Du skal optælle varelageret ved regnskabsårets afslutning og lave en oversigt over dine debitorer og
kreditorer. Disse opgørelser skal du også opbevare i din virksomhed.
Selskab
Starter du et ApS eller et A/S, er du omfattet af årsregnskabsloven.
Årsregnskabet skal for et A/S og et ApS normalt have en årsberetning, hvor udviklingen i selskabets
økonomiske forhold beskrives på baggrund af årsregnskabet. Årsregnskabet skal revideres af en
registreret eller statsautoriseret revisor. Visse virksomheder kan undtages fra revisionspligten. Læs
mere om reglerne for dette på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside eogs.dk under Regnskab Fravalg af revisor.
Årsregnskabet underskrives af revisoren, af direktionen og af bestyrelsen. Endelig skal årsregnskabet
også godkendes på selskabets generalforsamling. Når årsregnskabet er godkendt på
generalforsamlingen og senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, skal være modtaget i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Regnskabet kan herfra rekvireres af alle, der måtte være interesseret.
Vigtigt at vide om fradrag og skat
Noget af det første du bør gøre, når du har besluttet at starte for dig selv, er at ændre din
forskudsregistrering - også selv om du i en periode fortsætter som lønmodtager. Husk at gøre SKAT
opmærksom på, at grunden til, at du vil have ændret forskudsregistreringen er, at du skal starte egen
virksomhed.
Stopper du som lønmodtager, når du starter egen virksomhed, har du ikke brug for dit skattekort
længere.
Når du ændrer din forskudsregistrering, beregnes der B-skat og a conto AM-bidrag mv. af din indkomst
i virksomheden. Den beregnede B-skat mv. udskrives på et antal indbetalingskort i lige store rater.
Indbetalingskortene forfalder til betaling hver den 20. i måneden, undtagen i juni og december som er
betalingsfri.
Hvis du stadig er lønmodtager og samtidig har en personligt ejet virksomhed, indeholdes skatten af din
virksomheds overskud i lønindkomsten. Hvis det ikke er muligt, at indeholde den skat der skal betales i
lønindkomsten, får du et girokort til den resterende skat og AM-bidrag.
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 11 af 28
Selvangivelse
Når du har givet SKAT besked om, at du har egen virksomhed ved at ændre din forskudsregistrering,
får du en udvidet selvangivelse til at indberette oplysninger om din virksomhed, herunder overskud
eller underskud og udvalgte regnskabstal.
Selv om du nu er registreret med selvstændig virksomhed, skal du stadig selvangive via TastSelv
Borger på skat.dk. Du skal være opmærksom på, at visse regler er anderledes - bl.a. er fristen for at
selvangive d. 1. juli.
Læs mere om den udvidede selvangivelse og se videoguides på skat.dk/iværksætter.
Selskabsform
Vælger du at starte din virksomhed i selskabsform, herunder som et ApS eller et A/S, skal selskabet
trække A-skat på grundlag af dit skattekort. Hvis du får udbytte fra selskabet, skal selskabet forlods
trække 28 procent (2011) i udbytteskat. Den endelige udbytteskat kan dog blive noget højere.
Ud over den skat, du selv skal betale, skal selve selskabet betale en selskabsskat på 25 procent (2011).
Selskabsskatten opkræves som 2 årlige acontorater, som skal betales henholdsvis 20. marts og 20.
november. For et nystartet selskab vil den første acontorate typisk være på 0 kr.
Selskabet bliver automatisk registreret for selskabsskat hos SKAT på grundlag af de oplysninger, du
giver til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registreringen for moms mv. skal du derimod selv sørge for.
Læs eventuelt mere om at stifte et selskab på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside eogs.dk.
SKAT anbefaler, at selvangivelsen for selskaber indberettes via TastSelv Erhverv under menupunktet
Selvangivelse for fonde og selskaber m.fl.
Du kan indberette i TastSelv frem til udløbet af selvangivelsesfristen. Læs mere om indberetning via
TastSelv Erhverv i vejledningen TastSelv Erhverv - en introduktion.
Skattefradrag
Du kan fradrage mange af de udgifter, du har ved at starte og drive virksomhed, i dine indtægter.
Derved kommer du til at betale mindre i skat.
I det følgende afsnit kan du læse en del om dine muligheder for at få skattefradrag, men du skal være
opmærksom på, at ikke alle er nævnt. Vær også opmærksom på, at skatte- og momsreglerne ikke er
ens, og at der på nogle områder er temmelig meget forskel på, hvad du kan få fradrag for. Læs mere
om momsfradrag i afsnittet Hvis du skal opkræve moms.
Er du i tvivl om, hvorvidt du skattemæssigt set har fradrag for en bestemt udgift, bør du læse
Ligningsvejledningen for erhvervsdrivende på skat.dk/rådgiver eller kontakte SKAT. Selv om du
har trukket dine udgifter til virksomheden fra i flere år, uden at skattemyndighederne har sagt noget til
det, er det ikke nødvendigvis udtryk for, at skattemyndighederne har godkendt, at udgiften vedrører
din virksomhed eller, at du har drevet erhvervsmæssig virksomhed skattemæssigt set.
SKAT kan ved gennemgangen af din selvangivelse komme frem til, at du alligevel ikke driver
erhvervsmæssig virksomhed, og at du derfor ikke havde ret til fradrag. Det vil især kunne komme på
tale, hvis virksomheden flere år i træk har givet underskud. Her vil SKAT måske vurdere, at
virksomheden er en hobbyvirksomhed. Udgifter til en hobbyvirksomhed kan ikke trækkes fra i andre
indtægter end virksomhedens egne. Hvis du har trukket et underskud i virksomheden fra i andre
indtægter, vil det derfor kunne betyde et skattemæssigt eftersmæk.
Du har som udgangspunkt:
• Fuldt fradrag for udgifter, der kun vedrører din virksomhed
• Aldrig fradrag for udgifter, der kun vedrører dit privatforbrug
• Delvis fradrag for udgifter, der vedrører både dit privatforbrug og din virksomhed.
De vigtigste fradrag i din virksomhed er driftsomkostningerne. Det vil sige de udgifter, du har haft i
årets løb, og som har været nødvendige for at erhverve, sikre eller vedligeholde din virksomheds
indkomst.
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 12 af 28
Når du køber ting til brug for din virksomhed, kan du skattemæssigt normalt fratrække de fleste
udgifter i det år, du køber tingene. Men udgifter til køb af bygninger, installationer og driftsmidler som
fx maskiner, inventar og biler kan du skattemæssigt set ikke fratrække fuldt ud det år, hvor du køber
tingene. Fradraget skal du i stedet fordele med en procentdel over en årrække (afskrive). Gem altid
dine bilag. Ellers risikerer du at miste enhver mulighed for at få fradrag.
Inden du starter
Etableringskonto og iværksætterkonto
Hvis du er lønmodtager og har planer om at starte din egen virksomhed, kan du oprette en
etableringskonto eller en iværksætterkonto i et pengeinstitut. Begge kontotyper giver dig mulighed for
at spare op til at etablere din egen virksomhed. Det er en fordel for dig, fordi du kan trække
indskuddene fra i skat. Til gengæld må du kun bruge pengene til at oprette og investere i din
virksomhed. Der er ikke forskel på hvad du må bruge pengene fra de to slags konti til. Du kan godt
have både en etableringskonto og en iværksætterkonto, men du kan i alt højst sætte 250.000 kr. eller
60 procent årligt af din nettoløn ind på dine konti, og du skal mindst indsætte 5.000 kr.
Indskud på en iværksætterkonto kan trækkes fra i den personlige indkomst, mens indskud på en
etableringskonto giver fradrag i den skattepligtige indkomst. Forskellen her modsvares ved etableringen
af virksomheden. Hvis du betaler med penge fra en iværksætterkonto, vil du ikke kunne trække
yderligere fra, i modsætning til hvis du betaler med penge fra en etableringskonto.
Kan drømmen om egen virksomhed af en eller anden grund ikke gennemføres, vil der også her være en
forskel på beskatningen. Beløb, der er indskudt på etableringskontoen, efterbeskattes med et tillæg på
3 procent for hvert år efter særlige regler, mens man skal betale en afgift på 52,50 % af
indskudsbeløbet med tillæg på en iværksætterkonto. Dette gælder fra og med indkomståret 2010.
Er du i tvivl, om du kan bruge midler indsat på en etablerings- eller iværksætterkonto til et bestemt
formål, er det klogt at bede om bindende svar først. Læs om bindende svar i afsnittet Hvornår driver
du virksomhed? eller vejledningen Etableringskonto- eller Iværksætterkontoordning på
skat.dk/virksomhed - Vejledninger.
Udgifter til at starte virksomheden
Inden du starter for alvor og dermed får indtægter, har du som regel en række udgifter til at få din
virksomhed startet. Etableringsudgifter, der typisk er engangsudgifter, vil man normalt ikke kunne få
fradrag for, men i mange tilfælde kan man afskrive på dem og derigennem få fradrag. Normalt har du
også fradrag for udgifter til fx husleje, telefon, løn eller reklame. Udgifterne skal have karakter af
sædvanlige løbende driftsudgifter, som det har været nødvendigt at afholde, umiddelbart inden du
starter din virksomhed.
Du har i praksis fradrag for mange af de udgifter, du har til at få din virksomhed i gang. Sørg dog for at
gemme regninger mv. for dine indkøb. Kommer din virksomhed aldrig i gang, kan du derimod, som
udgangspunkt, ikke få fradrag for startudgifterne og må så senere regulere for fradragene.
Normalt kan du skattemæssigt set fradrage de nødvendige driftsudgifter, du har haft i perioden op til
virksomhedens start, men jo tættere på starten udgifterne er afholdt, desto større er sandsynligheden
for, at du får fradrag for dem. Udgifter afholdt mere end 6 måneder før virksomhedens start vil normalt
ikke blive godkendt.
Hvornår din virksomhed er startet, kan være svært at vurdere, men du kan tage udgangspunkt i
følgende:
• Driver du fx et pizzabageri, en butik eller lignende, er du startet, når du har åbnet forretningen
for kunderne.
• Køber du en allerede fungerende virksomhed, er det tidspunktet for overtagelsen, der er
afgørende.
• Producerer din virksomhed varer, er den startet, når produktionen sættes i gang.
Driftsmidler mv., som du selv skyder ind i virksomheden
Hvis du indskyder driftsmidler, som du hidtil kun har brugt privat, kan du skattemæssigt afskrive
på værdien af driftsmidlerne. Værdien skal du opgøre som handelsværdien på det tidspunkt, hvor du
overfører driftsmidlerne til brug i virksomheden.
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 13 af 28
Udgifter til forsøg og forskning
Hvis du har en masse idéer og først skal have udviklet et produkt, har du en udvidet adgang til at
trække de omkostninger fra, du har i udviklingsfasen, herunder evt. udgifter til forsøg og udvikling,
som du har fået udført hos andre samt udgifter til køb af fx en patentret.
Du kan skattemæssigt set vælge at fradrage udgifterne fuldt ud i det indkomstår, hvor virksomheden er
startet.
Du kan også vælge at afskrive udgifterne med lige store beløb over en 5-årig periode, som løber fra og
med det indkomstår, hvor du starter din virksomhed. Du kan læse mere om disse regler i
Ligningsvejledningen for Erhvervsdrivende på skat.dk/rådgiver. Er du i tvivl, bør du kontakte SKAT.
Særlige fradragsregler
Du kan løbende trække udgifter fra, som vedrører virksomheden - enten helt eller delvist - men kun
hvis du kan dokumentere udgifterne. Private udgifter - og udgifter, der ikke vedrører din virksomhed har du aldrig fradrag for.
Vær opmærksom på, at du skal regulere dit fradrag, hvis du senere bruger indkøbte varer til formål,
der ikke vedkommer din virksomhed, herunder til private formål. Udgifter, som vedrører både din
virksomhed og dit privatliv, kan du kun fratrække med en forholdsmæssig andel.
For en række områder gælder der særlige regler for fradrag. Hvis du er tvivl, kan du kontakte SKAT.
Renter
Som selvstændig har du skattemæssigt fradrag for renteudgifter på samme måde, som hvis du er
lønmodtager.
Renteudgifterne har en lavere fradragsværdi end andre udgifter, da renterne er gjort til kapitalindkomst
i stedet for personlig indkomst.
Driver du en virksomhed, der har meget store renteudgifter, kan det være en fordel for dig at bruge
den såkaldte virksomhedsordning, hvor renteudgifterne får en større fradragsværdi.
Bygninger
For bygninger, der bruges erhvervsmæssigt, gælder det særlige, at du skattemæssigt set kan afskrive
på dem, hvis du bruger dem til et afskrivningsberettiget formål. Det foregår på den måde, at du hvert
år kan fratrække en procentdel af købesummen for bygningen i din indkomst. For tiden er satsen
indtil 4 procent.
Lejer du de bygninger, du skal bruge til dit erhverv, har du fradrag for huslejen.
Driftsmidler
For driftsmidler såsom maskiner, inventar mv. gælder, at alle indkøbene skal indgå i et fælles regnskab,
sådan at du skattemæssigt set afskriver (fradrager) på den samlede købesum for driftsmidlerne
(saldoen) en gang årligt. Du kan afskrive med op til 25 procent om året. Afskrivning kan dermed højst
udgøre 25 procent af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Afskrivning kan ske med en sats mellem
0 og 25 procent. og behøver ikke at ske med hele procenter. Læs også mere om biler i næste afsnit.
Mindre driftsmidler kan du skattemæssigt set fradrage straks i det år, hvor du anskaffer dem. Det
gælder driftsmidler, der koster under 12.300 kr. i indkomståret 2011. Beløbet reguleres årligt.
Biler
Køber eller lejer du en bil til brug for din virksomhed, er der som udgangspunkt fradrag for købet og
driften eller lejen af bilen.
Skattemæssigt set er reglerne forskellige - alt efter om du driver din virksomhed i selskabsform eller
som en personligt ejet virksomhed.
Har du valgt at blive beskattet efter virksomheds- eller kapitalafkastordningen, eller driver du din
virksomhed i selskabsform, bør du drøfte med din revisor, hvordan du skal forholde dig skattemæssigt
ved køb, drift og leje/leasing af biler. Men udgangspunktet er, at du skal beskattes af fri bil, hvis du
råder over den til privat brug.
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 14 af 28
Er din virksomhed personligt ejet, og bliver du ikke beskattet efter virksomheds- eller
kapitalafkastordningen, har du to muligheder:
1. Du kan vælge at få fradrag for indkøbet af bilen ved at afskrive på den erhvervsmæssige del af
købsprisen. Det vil sige ved at fradrage købet helt eller delvis over en årrække og ved at fradrage
de erhvervsmæssige driftsudgifter.
2. Du kan vælge at bruge en fast sats pr. km, du har kørt for virksomheden. Den faste sats vil så
dække både fradraget for købet og driften af bilen. Satsen, som reguleres hvert år, er i øjeblikket
på 3,67 kr. pr. km (2011for kørsel til og med 20.000 km om året. Kørsel ud over 20.000 km om
året, kan du fradrage med 2,00kr. pr. km (2011).
Reglerne gælder i princippet også, hvis du - i stedet for at gå ud og købe en bil - vælger at bruge en bil,
du havde i forvejen.
Hvis du lejer eller leaser en bil, har du helt eller delvist fradrag for udgifterne, svarende til, hvor meget
du bruger bilen i virksomheden.
Som kørsel, der vedrører din virksomhed (erhvervsmæssig kørsel), anses i skattemæssig forstand:
• Kørsel fra din normale bopæl til din virksomhed/arbejdssted i indtil 60 dage inden for de
forudgående 12 måneder. Har du kørt 60 dage mellem hjem og arbejde, starter der kun en ny
periode, når du har kørt mellem hjem og en anden arbejdsplads i 60 sammenhængende
arbejdsdage.
• Kørsel mellem flere af virksomhedens arbejdspladser.
• Kørsel fra virksomheden til de enkelte arbejdspladser.
Kørebog
For at undgå, at SKAT bagefter sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget du har kørt privat, og hvor
meget du har kørt for virksomheden, skal du lige fra begyndelsen sørge for at føre en kørebog. Det
gælder, uanset om du lejer eller ejer bilen.
Du behøver dog ikke føre kørebog, hvis du kører i en bil på gule plader, og hvis du har fratrukket
momsen, da du købte bilen, da en sådan bil ikke må bruges til privat kørsel.
Kørebogen skal føres hver dag og vise:
• Datoen
• Km-tællerens tal ved dagens begyndelse og slutning
• Kørslens fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.
For at kunne dokumentere, hvor meget du har kørt erhvervsmæssigt, skal du skrive hvorfra og hvortil,
du kører, og i hvilken anledning. Det er vigtigt, at du skriver præcist, da unøjagtigheder kan føre til
tilsidesættelse af kørebogen som dokumentation.
Særligt om broafgifter
Skattemæssigt set kan du fratrække broafgifter, hvis kørslen er erhvervsmæssig.
Repræsentation
Repræsentationsudgifter er udgifter, du afholder for at få afsluttet en forretning eller for at tilknytte
eller bevare forretningsforbindelser.
Typiske repræsentationsudgifter er udgifter til måltider, restaurationsbesøg, tobaks- og drikkevarer,
gaver, udgifter i forbindelse med jubilæer, fødselsdage, rejser, udflugter mv. For at dokumentere at
udgiften er afholdt for virksomheden, er det vigtigt, at du gemmer bilagene og noterer på dem i hvilken
anledning, udgiften er afholdt.
Der er en del forskel på, hvor meget du har fradrag for skattemæssigt og momsmæssigt set, når du
afholder repræsentationsudgifter. Læs mere om momsfradrag for repræsentationsudgifter i afsnittet
Det kan du ikke få momsfradrag for.
Skattemæssigt har du fradrag for 25 procent af dine repræsentationsudgifter. Udgifter til reklame kan
du derimod fradrage fuldt ud. Reklameudgifter er udgifter afholdt overfor en ubestemt kreds af
personer.
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 15 af 28
Virksomhed fra privatadressen
For at du kan få fradrag for udgiften til opførelse, reparation, vedligeholdelse og drift af lokaler, der
indgår som en del af privatboligen, skal lokalerne skifte karakter. Det vil sige, at du ikke længere må
kunne bruge lokalerne privat. Det er ikke tilstrækkeligt, at lokalerne rent faktisk ikke bliver brugt
privat, hvis det fortsat er muligt at anvende dem privat. Fx vil et rum, der er indrettet til kontor,
næsten altid kunne bruges privat.
Du kan få hel/delvis fradrag for dit skrivebord, skab og øvrigt kontorinventar, hvis du kan dokumentere
eller sandsynliggøre, at du bruger udstyret i virksomheden. Fradraget sker på grundlag af et konkret
skøn.
Der gælder dog særlige regler for de erhvervsdrivendes telefon og computerudgifter, da disse fra og
med indkomståret 2010 er omfattet af reglerne om multimediebeskatning.
Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-,
abonnements- og forbrugsafgifter, samt adgangen til datakommunikation via internetforbindelse,
herunder éngangsudgiften til etablering af internetforbindelsen.
Multimediebeskatningen er en rådighedsbeskatning, og det indebærer, at skal der betales skat,
fordi det er muligt at bruge goderne privat. Det er således ikke afgørende, om du selv (eller din familie)
rent faktisk bruger et af de omfattende multimedier privat.
Hvis den private rådighed over multimediet begrænser sig til en del af indkomståret, beskattes
rådighedshaveren alene i forhold til den periode (påbegyndte måneder), vedkommende har rådighed
over multimediet.
Reglerne om multimediebeskatning medfører, at uanset om du får stillet ét eller flere af de nævnte
goder til rådighed for privat brug, værdiansættes rådigheden til 3.000 kr. pr. år (2011).
Hvis begge ægtefæller beskattes af multimedie til rådighed (min. samlet 4.000 kr.), reduceres det
beskattede beløb med 25 % for hver ægtefælle.Til gengæld kan du som selvstændigt erhvervsdrivende
afskrive fuldt ud på multimedier, der bruges i erhvervsvirksomheden. Læs mere i vejledningen
Multimediebeskatning på skat.dk/virksomhed - Vejledninger.
Forbrug af egne varer
Du har ikke skattefradrag for varer mv., som du indkøber gennem din virksomhed, og som du bruger
privat.
I mange virksomheder er der et vist privat forbrug af varer. Hvis forbruget ikke fremgår af regnskabet,
vil der skattemæssigt blive fastsat en værdi af varer, der er brugt til privat forbrug. Læs evt. mere
herom i Ligningsvejledningen for Erhvervsdrivende afsnit E.B.2.1 på skat.dk/rådgiver.
Sundhedsudgifter
Som selvstændig erhvervsdrivende har du i visse tilfælde fradrag for udgifter til sundhedsbehandlinger.
Punkt-, miljø- og energiafgifter
På nogle varer og ydelser opkræves der særlige afgifter - de såkaldte punkt-, miljø- og energiafgifter.
Du kan i visse tilfælde få godtgjort nogle af de energiafgifter, som vedrører din virksomhed. Læs mere
i Punktafgiftsvejledningen på skat.dk/rådgiver eller kontakt SKAT.
Indberet i TastSelv Erhverv
Med TastSelv Erhverv er det nemt og gratis at indberette oplysninger til SKAT, når det passer dig. Du
finder TastSelv Erhverv på skat.dk/tastselverhverv.
Via TastSelv Erhverv indsender og indberetter du:
•
•
•
•
•
•
Moms
Oplysninger om EU-salg uden moms
Lønsumsafgift
Gaver til velgørende institutioner
Gaver til kulturinstitutioner
eIndkomst
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
•
•
•
•
•
•
•
•
Side 16 af 28
Punkt- og miljøafgifter
Selvangivelse for selskaber og fonde, hovedaktionærer, kontrollerede transaktioner
Udbytteskat
Pensionsrettigheder
Pensionsafgifter
Faglige kontingenter og A-kassebidrag
Logbog over ansatte
Blanketter
TastSelv Erhverv er ikke kun et indberetningssystem, men giver dig også en række andre muligheder.
For eksempel kan du:
• rekvirere importspecifikationer
• give andre, fx din revisor, autorisation til at indberette for dig
• autorisere dine medarbejdere til at indberette efter log ind med digital signatur
(medarbejdersignatur)
• forespørge på de oplysninger, der står på dit registreringsbevis
• se dine tidligere indberetninger af moms, A-skat (betaling), oplysninger om EU-salg uden moms,
punktafgifter og lønsum, selvangivelse for selskaber og fonde, hovedaktionærer, kontrollerede
transaktioner og udbytteskat
• tilmelde dine betalinger af moms, lønsumsafgift, punktafgifter, udbytteskat og importmoms mv.
til PBS
• se skatteoplysninger og hændelseslogbog.
TastSelv-kode, digital signatur eller NemID
Når du registrerer en virksomhed hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, bliver du automatisk oprettet i
TastSelv Erhverv. De pligter du har tilmeldt dig, bliver automatisk til indberetningsområder, som du
skal indberette digitalt. I TastSelv Erhverv har du også mulighed for at tilmelde dig til flere pligter, for
at gøre det, skal du bruge en digital signatur eller en TastSelv-kode eller NemID. Hvis du har en
personligt ejet virksomhed, kan du anvende din private digitale signatur/NemID. Læs mere i
vejledningen TastSelv Erhverv - en introduktion på skat.dk/Virksomheder - Vejledninger.
SKAT sender en e-mail til dig, når du fx skal indberette moms, lønsumsafgift og punktafgifter. Det er
derfor vigtigt, at du oplyser din e-mailadresse, første gang du logger på TastSelv Erhverv.
Sådan indberetter du
Når du vil indberette, skal du logge på TastSelv Erhverv med enten digital signatur, NemID eller din
TastSelv-kode. Når du har indtastet dit CVR-/SE-nr., kan du i menuen i venstre side vælge de
løsninger, du har adgang til. Alle systemerne består af indberetningsbilleder, som stort set er
selvforklarende. Du kan klikke på de gule spørgsmålstegn, hvis du ønsker yderligere forklaring.
Sådan betaler du
Modtager du ikke et indbetalingskort, kan du indbetale moms, lønsumsafgift, andre afgifter,
udbytteskat og A-skat mv. via PBS Leverandør Service eller din netbank.
Hvis du skal opkræve moms
Hvem skal momsregistreres?
Du skal momsregistreres, hvis du sælger varer - uanset om de er nye eller brugte, og uanset om du
køber dem i eller sælger dem til udlandet.
Du skal momsregistreres, så snart du regner med at sælge for mere end 50.000 kr. ekskl. moms inden
for en 12-måneders periode. Du må altså ikke vente, til du har solgt for 50.000 kr. ekskl. moms. Venter
du, får du måske ikke lov til at trække momsen på dine investeringer fra.
Det er din omsætning, det vil sige, hvor meget du sælger for - og ikke din fortjeneste, som afgør,
hvornår du skal momsregistreres.
Du skal som udgangspunkt også momsregistreres, hvis du sælger tjenesteydelser.
Du skal fx momsregistreres, hvis du:
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 17 af 28
• fremstiller, bearbejder, udlejer, opbevarer eller transporterer varer
• bygger, reparerer, vedligeholder, projekterer eller anlægger fast ejendom, herunder jordarealer
• sælger serviceydelser inden for en lang række områder, fx rådgivning og vurdering, reklame, it,
forlystelser, personlig pleje, servering og udlejning af varer og personer.
Der er flere ydelser end dem, der er nævnt ovenfor, der kræver, at du skal momsregistreres. Er du den
mindste smule i tvivl, om du skal momsregistreres eller ej, bør du derfor kontakte SKAT.
Hvem skal ikke momsregistreres?
Du skal ikke momsregistreres, hvis du kun sælger ud af dine egne private ejendele.
Du skal heller ikke momsregistreres, hvis du kun sælger varer og momspligtige ydelser for 50.000 kr.
ekskl. moms eller derunder om året. Du kan dog vælge at blive registreret. Det vil fx være en fordel,
hvis du for det meste sælger til momsregistrerede virksomheder.
Der er højere bundgrænser for momsregistrering for blinde, kunstnere mv., ligesom der gælder særlige
regler for genbrugsbutikker og for varer og ydelser, der sælges ved velgørende arrangementer. Du kan
få mere at vide ved at kontakte SKAT.
Momsfri ydelser
Hvis du leverer momsfri ydelser, skal du ikke momsregistreres. Nedenfor er nævnt de mest almindelige
momsfri ydelser.
Hos SKAT kan du altid få oplyst, om det, du vil lave, er momsfrit eller momspligtigt.
Vær opmærksom på, at de fleste virksomheder, som sælger momsfri ydelser, skal registreres for og
betale lønsumsafgift.
Sundhedssektoren
Hospitaler, privatpraktiserende læger, kiropraktorer, fysioterapeuter, tandlæger, tandteknikere og
dentallaboratorier, psykologer m.fl. skal ikke opkræve moms af de ydelser, de leverer, når ydelserne
forfølger et terapeutisk formål.
Alternative behandlere skal heller ikke opkræve moms af deres ydelser, hvis de har gennemført en vis
uddannelse, og hvis ydelserne forfølger et terapeutisk formål.
Vær opmærksom på, at det er formålet med behandlingen, der afgør om det er momsfrit.
Kontakt SKAT, hvis du er i tvivl.
Social forsorg og bistand
Der skal ikke opkræves moms af ydelser eller varer, som leveres af private eller offentlige plejehjem,
vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, observationshjem og lignende institutioner.
Private hjemmehjælpere skal heller ikke opkræve moms af ydelser, der er visiteret af kommunen, som
fx hjælp med personlig hygiejne og deltagelse i udflugter og ferieture. Ydelser, der ikke er visiteret,
som fx hjælp til indkøb eller rengøring er derimod momspligtige.
Private hjemmehjælpere skal afregne moms, hvis de udfører arbejde efter fritvalgsordningen, som er
visiteret af kommunen, , og hvor betalingen for ydelsen afregnes mellem hjemmehjælperen og
kommunen.
Undervisning og kursusvirksomhed
Undervisning på offentlige og private skoler og højere læreanstalter er momsfri. Det gælder også faglig
uddannelse, omskoling og anden undervisning af skolemæssig eller faglig karakter. Salg til elever af
undervisningsmaterialer af generel karakter så som lærebøger, diverse kontorartikler, kopikort,
tegneudstyr, regnemaskiner mv. er momspligtigt.
Undervisning i traditionelle fag som sprog, musik, håndarbejde, tegning, bogføring, it og
maskinskrivning er også momsfri, mens der skal opkræves moms af undervisning i fx selvudvikling,
healing, drømmetydning mv.
Undervisning i legemsøvelser er momsfri, hvis undervisningen ledes af en instruktør og sker efter forud
fastlagte programmer. Undervisning i gymnastik, aerobic, dans, afspænding, yoga, judo og lignende er
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 18 af 28
således typisk fritaget for moms. Derimod skal der normalt opkræves moms af styrke- og
motionstræning med motionsredskaber samt af undervisning i golf, ridning, tennis, dykning mv.
Kursusvirksomheder, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og
institutioner, skal som udgangspunkt opkræve moms af kursusgebyrerne, uanset hvad kurset drejer sig
om.
Foreninger og organisationer
Politiske, religiøse, patriotiske, filosofiske, filantropiske foreninger, samt fagforeninger og foreninger,
som vedrører borgerlige rettigheder, og som ikke arbejder med gevinst for øje, skal normalt ikke
opkræve moms af medlemskontingenter mv. eller af varer, der sælges i nær tilknytning til
foreningsvirksomheden.
Andre foreninger og organisationer skal som udgangspunkt opkræve moms.
Sport
Sportsaktiviteter og -arrangementer, som ikke udøves med gevinst for øje, er fritaget for moms.
Fritagelsen omfatter ikke arrangementer, hvis der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere. Der
skal betales moms af erhvervsmæssigt salg af adgang til sports- og idrætsanlæg, fx bowling- og
motionscentre. Det er alene sports- eller idrætsaktiviteter, der er momsfritaget. Ved vurderingen af,
hvad der kan anses for sportsaktiviteter, lægges der bl.a. lægges vægt på, om den klub eller forening,
hvor aktiviteten udøves, er tilknyttet Dansk Idræts Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger (DGI) eller tilsvarende sports- eller idrætsforbund.
Momsfritagelsen er begrænset til det ikke-kommercielle udbud af sportsaktiviteter, fx amatørsports- og
idrætsforeningers salg til medlemmer af adgang til at bruge bowlingbaner, motionsredskaber, deltage i
træning og kampe mv. I disse tilfælde består vederlaget til klubben m.fl. typisk i medlemmernes
kontingentbetaling. .
Salg af varer og ydelser, som ikke har noget med sport at gøre, fx salg af reklameydelser, øl og
sodavand, skal der som udgangspunkt betales moms af. En amatørsportsklub eller en idrætsforening
kan dog på visse betingelser blive momsfritaget for salg af disse varer og ydelser. Læs mere nedenfor i
afsnittet om velgørende og almennyttige foreningers salg af varer og ydelser.
Kultur og kunst
Der skal ikke opkræves moms af kulturelle aktiviteter, hvis de er af interesse for en bredere kreds af
borgere. Biblioteker, museer, zoologiske haver og lignende skal fx ikke opkræve moms af
entreindtægter eller af deres salg af kataloger, fotokopier mv., hvis de ikke bliver solgt med fortjeneste.
Fritagelsen gælder derimod ikke den mere forlystelsesbetonede del af kulturlivet som fx biografer,
teatre, koncerter, radio- og fjernsynsudsendelser.
Forfattere, journalister, komponister, instruktører mv. skal som udgangspunkt heller ikke opkræve
moms. En musiker eller en instruktør, som for egen regning og risiko arrangerer en koncert eller en
forestilling, skal dog opkræve moms af entreindtægten.
Oversættelse af skønlitterære værker er også momsfri, mens korrektur- og sekretærhjælp,
konsulentbistand og rådgivning, der ydes til fx forfattere og kunstnere, er momspligtig.
Forsikrings- og finansiel virksomhed
Forsikringsselskaber, forsikringsmæglere og -formidlere skal ikke opkræve moms af deres ydelser
vedrørende forsikring og genforsikringsvirksomhed. Det samme gælder finanssektorens og andres salg
af finansielle ydelser. Der skal dog opkræves moms af vurderings- og taksationsydelser.
Udlejning, administration, bortforpagtning og salg af fast ejendom
Udlejning af fritidshuse, erhvervsejendomme, beboelsesejendomme og privat udlejning af værelser er
som udgangspunkt momsfri. Virksomheder, der udlejer fast ejendom, kan dog på visse betingelser få
lov til at beregne moms af leje på erhvervslejemål (blive frivilligt momsregistreret). Du skal indsende
en digital indberetning om at blive fritaget. Find den på virk.dk.
Fordelen ved at blive frivilligt registreret består i, at en momsregistreret lejer helt eller delvis kan
fratrække den moms, du opkræver ved udlejningen, og at du får fradrag for momsen på omkostninger
ved opførelsen.
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 19 af 28
Velgørende og almennyttige foreningers salg af varer og ydelser
Velgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl., der sælger varer og ydelser, der skal
betales moms af, kan på visse betingelser undlade at opkræve moms af salget, selv om salget
overstiger momsregistreringsgrænsen på 50.000 kr.
Du kan læse mere om reglerne i vejledningen Momsfritagelse for velgørenhed og almennytte på
skat.dk/virksomhed - Vejledninger.
Bisættelser
Der skal ikke opkræves moms af ydelser i direkte tilknytning til bisættelser, hvorimod der skal
opkræves moms af de varer, der sælges i forbindelse med bisættelser.
Persontransport
Transport af personer er momsfri, uanset om transporten sker med bil, tog, fly, skib eller andet.
Der skal dermed ikke opkræves moms af fx taxakørsel, færgeoverførsel eller erhvervsmæssig sejlads
med lystfiskere. For så vidt angår buskørsel er det dog kun rutekørsel, som er momsfri. Der skal
derimod opkræves moms af turistkørsel.
Salgsmoms og købsmoms
Salgsmoms
Du skal opkræve 25 procent moms (salgsmoms) af stort set alle varer og ydelser, du sælger her i
landet. Når du sælger varer og ydelser, skal salgsprisen derfor være inkl. 25 procent moms.
Salgsmomsen er altså den moms, du opkræver, når du sælger varer og ydelser.
Købsmoms
Du betaler med ganske få undtagelser også 25 procent moms (købsmoms) af varer og ydelser, du
køber hos leverandører mv. Købsmomsen er altså den moms, du betaler, når du køber varer og
ydelser. Når du er momsregistreret, kan du trække købsmomsen fra og kommer dermed kun til at
betale 25 procent moms af forskellen mellem dit køb og dit salg(merværdien).
Eksempel
Du har købt varer mv. for
60.000 kr. + købsmoms 15.000 kr.
Du sælger varer for
80.000 kr. + salgsmoms 20.000 kr.
Din fortjeneste er
20.000 kr., heraf skal du betale
25 procent moms (5.000 kr.)
Hvornår skal du indbetale moms til SKAT?
Hvornår du skal indbetale moms, afhænger af, hvor meget du sælger for i årets løb. De fleste
nye virksomheder skal betale moms en gang i kvartalet. Læs mere i afsnittet Frister for at indberette
og betale.
Momsfradrag
Du skal være momsregistreret for at kunne fratrække moms. Derfor bør du sørge for at blive
momsregistreret, så snart du har besluttet at starte virksomhed.
Når du køber ting til brug for din virksomhed, kan du trække momsen fra, så snart du har en faktura.
Momsfradrag for varer og ydelser, du bruger til både momsfri og momspligtige formål i din virksomhed,
beregnes efter særlige regler. Du kan læse mere om disse regler i afsnittet Delvis fradragsret for
købsmoms i vejledningen Moms - fakturering og regnskab på skat.dk/virksomhed - Vejledninger.
Er du i tvivl om, hvorvidt du har fradragsret for momsen af en bestemt udgift, skal du læse
vejledningen Moms - fakturering og regnskab.
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 20 af 28
Det kan du få momsfradrag for
Udgifter der kun vedrører din virksomhed
Du har som udgangspunkt fuldt fradrag for udgifter, der kun vedrører din momspligtige virksomhed, og
du har delvist fradrag for udgifter, der vedrører både dit privatforbrug og din virksomhed.
Udgifter til at starte din virksomhed
Inden du starter for alvor og dermed får indtægter, har du som regel en række udgifter til at få din
virksomhed startet. Mange af udgifterne kan du få fradrag for i dit momsregnskab. Det gælder fx
udgifter til advokat, revisor, markedsundersøgelser, udstyr, telefon, reklame osv.
Udgifter til forsøg, forskning og markedsundersøgelser
Du har fradrag for udgifterne til forsøg, forskning og markedsundersøgelser, hvis de vedrører noget
momspligtigt.
Bygninger
Betaler du en håndværker for at bygge noget, du skal bruge til din momspligtige virksomhed, kan du
trække momsen på regningerne fra i takt med, at du får regningerne.
Lejer du de bygninger, du skal bruge til dit erhverv, og opkræver udlejeren moms af huslejen, har du
fradrag for momsen.
Driftsmidler
Momsen på driftsmidler kan du trække fra i momsregnskabet, så snart du får en faktura med moms fra
leverandøren - uanset hvilken værdi driftsmidlet har.
Hjemmets telefon
Du har fradrag for den del af samtaleudgifterne, der skønsmæssigt vedrører din virksomhed. Se også
afsnittet Særlige fradragsregler.
Det kan du ikke få momsfradrag for
Privatforbrug
Du har aldrig fradrag for udgifter, der kun vedrører dit privatforbrug.
Driftsmidler
Momsmæssigt kan du som udgangspunkt ikke få fradrag for driftsmidler, du har købt privat, og som du
indskyder i virksomheden.
Bygninger
Der betales som udgangspunkt ikke moms ved køb og salg af fast ejendom, og dermed er der heller
ingen moms at trække fra. Der gælder særlige regler for førstegangssalg af fast ejendom og for salg af
byggegrunde, se Momsvejledningen afsnit Q på skat.dk/rådgiver.
Repræsentation
Du har som udgangspunkt ikke fradrag for repræsentationsudgifter. Du kan dog fratrække 50 procent
af momsen på hotelovernatning og 25 procent af momsen på restaurationsbesøg, som vedrører
din virksomhed. Du kan ikke få momsfradrag, hvis hotelregning ikke er specificeret på overnatning og
morgenmad.
Forbrug af egne varer
Du kan ikke få momsfradrag for varer mv., som du indkøber gennem din virksomhed, og som du
bruger privat.
I mange virksomheder er der et vist privat forbrug af varer. Hvis forbruget ikke fremgår af regnskabet,
vil der momsmæssigt blive fastsat en værdi af varer, der er brugt til privat forbrug.
Biler
Dit fradrag for momsen på køb og drift af biler afhænger af, hvilken bil du vælger, og hvad du bruger
den til. Se illustration af de overordnede momsregler for biler nedenfor.
Fradragsregler for alle biler mv. ved køb, leje og drift
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Ved køb
Personvogne
og
motorcykler
Ved leje
Side 21 af 28
Ved drift
Ved salg
Intet fradrag
Intet fradrag
- se note 1
Intet fradrag
- se note 2
Ingen moms
på faktura
- Bruges kun til Fuldt fradrag
momspligtige
formål
Fuldt fradrag
Fuldt fradrag
Der skal
beregnes
moms af den
fulde salgspris
- Bruges ikke
Intet fradrag
kun
til momspligtige
formål
1/3 fradrag *
Fuldt fradrag * Der skal ikke
beregnes
moms ved
salg af bilen
- Bruges kun til Fuldt fradrag
momspligtige
formål
Fuldt fradrag
Fuldt fradrag
Der skal
beregnes
moms af den
fulde salgspris
- Bruges ikke
kun
til momspligtige
formål
Delvis
fradragsret
med den
sats, du
normalt
bruger, ved
indkøb.**
Delvis
fradragsret
med den
sats, du
normalt
bruger, ved
indkøb.**
Delvis
fradragsret
med den
sats, du
normalt
bruger, ved
indkøb. **
Der skal
beregnes
moms af den
fulde
salgspris
Se note 3
Se note 3
Se note 3
Se note 3
Vare- og
lastvogne
under 3 tons
tilladt
totalvægt:
Vare- og
lastvogne over
3 tons tilladt
totalvægt
Andre
køretøjer
* Det er en betingelse, at virksomhedens momspligtige omsætning overstiger 50.000 kr.
** Dette gælder kun, såfremt bilen anvendes til både momspligtig og momsfritagne formål.
Noter:
1. Hvis du lejer eller leaser en personbil i en sammenhængende periode på over 6 måneder, og hvis
mindst 10 procent af kørslen vedrører momspligtige formål, kan du medregne det
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 22 af 28
momsfradragsbeløb til din købsmoms, som udlejeren har anført fx på fakturaen. Hvis disse
betingelser ikke er opfyldt, er der ikke fradragsret for momsen af billejen.
2. Du kan helt eller delvist fratrække det samlede momsbeløb (det vil sige både den danske og
svenske moms) på broafgift ved passage af Øresundsbroen efter de almindelige
momsfradragsregler.
3. Reglerne for fradragsret for disse køretøjer kan du få ved at henvende dig til SKAT.
Leje/leasing af biler
Som udgangspunkt har du ikke fradrag for moms på leje af personbiler. Der gælder dog særlige regler
for personbiler, der lejes i over 6 måneder.
Lejer eller leaser du en almindelig varevogn på gule plader, har du fuldt fradrag for momsen, hvis du
kun bruger bilen i din momspligtige virksomhed. Bruger du også bilen til andre formål, herunder privat,
kan du fradrage 1/3 af momsen på lejen. Momsen på driften har du derimod fuldt fradrag for, selv om
du også bruger bilen privat.
Lejer du en stor varevogn eller lastbil over 3 tons tilladt totalvægt, har du fradrag efter de almindelige
momsregler, dvs. fuldt fradrag, hvis du kun bruger bilen i virksomheden, og et forholdsmæssigt
fradrag, hvis du også bruger den privat.
Privatbenyttelsesafgift
Der betales privatbenyttelsesafgift hvis bilens vægt er 4 ton eller derunder, og den bruges privat af dig
selv eller af dine medarbejdere. Dermed gælder de almindelige regler for fri bil.
Bruges bilen til både private og til momspligtige formål, betales halvdelen af afgiften. Hvis bilen er
leaset, skal der betales privatbenyttelsesafgift efter de samme regler.
Læs mere om privatbenyttelsesafgiften i pjecen Varebiler på gule plader på skat.dk/virksomhed Vejledninger.
Særligt om broafgifter
Du har fradrag for momsen på broafgifter efter de almindelige regler for drift af biler.
Som en helt speciel regel har du også fradrag for momsen på broafgiften på Øresundsbroen, hvis du
kører erhvervsmæssigt i en personbil.
Har du brug for mere information, kan du kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18.
Hvis du skal betale lønsumsafgift
Hvem skal betale lønsumsafgift?
Næsten alle private virksomheder, som sælger momsfri ydelser, skal betale en såkaldt lønsumsafgift.
Virksomheder, der skal betale lønsumsafgift, skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Her kan du se eksempler på virksomheder, der skal betale lønsumsafgift:
• Virksomheder inden for sundhedssektoren, som fx læger, tandlæger og tandteknikere,
fysioterapeuter (også fysioterapeuter med lejer/ydernummer), kiropraktorer og andre, der
udfører sundhedspleje, herunder private klinikker og sanatorier
• Virksomheder, der udfører persontransport i Danmark, herunder hyrevognmænd og vognmænd,
der udfører rutekørsel
• Virksomheder i den finansielle sektor, som fx banker og sparekasser, kredit- og
finansieringsvirksomheder, herunder pensionskasser, investeringsforeninger, kreditforeninger,
vekselerere mv., forsikringsvirksomheder, herunder forsikringsmæglere
• Virksomheder, der sælger momsfri undervisning. Undervisning i børnehaveklasser og 1.- 10.
klasse samt fri folkeoplysende virksomhed er dog fritaget for lønsumsafgift
• Virksomheder, der sælger kulturelle ydelser, som fx private museer
• Bedemænd og begravelsesfirmaer mv
• Virksomheder, som udgiver og importerer aviser. Kiosker og andre detailhandlere, som sælger
aviser, skal dog ikke registreres for lønsumsafgift
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 23 af 28
• Virksomheder, der leverer varer og ydelser i nær tilknytning til sport eller fysisk træning. Dog skal
virksomheder, der leverer varer og ydelser i nær tilknytning til amatørsport, ikke betale
lønsumsafgift.
• Lotterier, spil mv., fx Danske Spil og totalisatorvirksomheder
• Virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, som ikke er
momspligtige. Anden økonomisk virksomhed omfatter bl.a. organisationer, fonde og foreninger,
selvejende institutioner og loger mv. Det gælder dog kun, hvis der er beskæftiget lønnet
arbejdskraft, og organisationen mv. mod kontingent eller lignende vederlag varetager fælles
økonomiske, herunder faglige, formål for medlemmerne. Er du i tvivl om, du driver anden
økonomisk virksomhed, bør du kontakte SKAT.
Hvem skal ikke betale lønsumsafgift?
Her kan du se eksempler på virksomheder, der ikke skal betale lønsumsafgift:
• Små virksomheder, det vil sige virksomheder, med et afgiftsgrundlag på 80.000 kr. årligt eller
derunder.
• Anerkendte trossamfund, kirkelige organisationer mv.
• Virksomheder, som kun sælger ydelser, der vedrører fx:
◦ Social forsorg og bistand
◦ Amatørsport
◦ Undervisning i børnehaveklasser og 1.-10 klasse samt folkeoplysende virksomhed
◦ Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed
◦ Persontransport direkte til eller fra udlandet.
Lønsumsafgiftens størrelse
Lønsumsafgiftens størrelse, og hvordan den skal beregnes, afhænger af, hvad det er for en slags
virksomhed, og hvordan den er organiseret.
For langt de fleste virksomheder er lønsumsafgiften det samme som virksomhedens over- eller
underskud - før renter - tillagt lønnen til eventuelt ansatte og ganget med 3,08 procent (2011). Den
betalte lønsumsafgift kan fradrages i skatteregnskabet.
For virksomheder i den finansielle sektor er lønsumsafgiften lønnen til de ansatte ganget med 9,13
procent (2011).
For foreninger, fonde mv. er lønsumsafgiften lønnen ganget med 5,33 procent (2011).
Du kan indberette lønsumsafgift på TastSelv Erhverv.
Du kan også læse mere i vejledningen Lønsumsafgift. på skat.dk/virksomhed - Vejledninger.
Hvis du skal betale afgifter
Punkt-, miljø- og energiafgifter er afgifter, som forbrugerne betaler, når de køber bestemte varer eller
forbruger nogle bestemte ydelser.
Sådanne afgifter er fx de særlige afgifter på tobak, benzin, vand, biler. Der er imidlertid afgifter på
mange andre varer. Læs mere i afsnittet Varer pålagt punkt-, miljø- eller energiafgifter.
Virksomheder, der fremstiller eller handler en gros med afgiftspligtige varer eller køber afgiftspligtige
varer i udlandet, skal på statens vegne opkræve og efterfølgende indbetale afgifterne til SKAT. De fleste
afgifter skal indbetales til SKAT en gang om måneden.
Virksomhederne skal særskilt registreres for punkt-, miljø- og energiafgifter hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen og skal føre særlige regnskaber og kontrol med varerne. I det hele taget gælder der
en række særregler for de afgiftspligtige virksomheder. Derfor er det vigtigt, at du får afklaret
eventuelle spørgsmål i god tid, før du skal handle med afgiftspligtige varer.
Varer pålagt punkt-, miljø- eller energiafgifter
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 24 af 28
Fremstiller eller sælger du følgende varer en gros, eller indfører du dem fra udlandet til videresalg eller
til brug i din virksomhed, skal du måske registreres og betale punktafgift.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Batterier (lukkede NiCd-batterier), bærbare batterier og akkumulatorer
Bekæmpelsesmidler (pesticider)
Bæreposer
CFC, HFC, PFC og SF6 (drivhusgasser)
Chokolade- og sukkervarer
Cigarer, cerutter og cigarillos
Cigaretpapir, skrå og snus
Cigaretter og røgtobak
Dæk til motorkøretøjer
Elektricitet
Emballager til visse varer
Engangsservice (bestik, tallerkener, krus og lignende)
Gas (LPG og naturgas)
Glødelamper (el-pærer og lignende) samt sikringer
Kaffe og te
Karburatorvæske
Konsum-is
Kulprodukter (stenkul, jordoliekoks mv.)
Kvælstof i gødning
Mandler, nødder, kerner mv.
Mineralolieprodukter (benzin, dieselolie, fuelolie m.m.)
Mineralvand (sodavand og lignende)
Mættet fedt
Opløsningsmidler, klorerede
Pvc og ftalater (blødgøringsmidler)
Pvc-folie
Sand, sten, grus mv.
Spiritus
Vin og frugtvin
Vækstfremmere og antibiotika
Øl
Handler du med biler eller motorcykler, kan du desuden have en økonomisk interesse i at blive
registreret.
Vil du have en detaljeret beskrivelse af, hvilke varer der skal betales punktafgift af, kan du læse mere i
Punktafgiftsvejledningen på skat.dk/rådgiver og i vejledningen Punktafgifter ved
erhvervsmæssig køb af varer i udlandet på skat.dk/virksomhed - Vejledninger.
Hvis du er arbejdsgiver
Hvis du har eller får ansatte, skal du registreres som arbejdsgiver hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
og du skal trække A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) af løn mv., som du udbetaler til de
ansatte. De beløb, du trækker, skal du hver måned indberette og betale til SKAT.
eIndkomst
eindkomst er et register, der indeholder mange af de indkomstoplysninger, som fremgår af den
ansattes lønseddel. Indberetningen til eIindkomstregistret er obligatorisk for alle arbejdsgivere. Hver
måned skal du indberette ansættelses- og indkomstoplysninger, fx A-skat og AM-bidrag mv. til
eIndkomst.
Herudover skal der, for hver enkelt ansat, også indberettes antal løntimer pr. periode, bruttoindkomst,
bruttoferiepengebeløb (feriepenge før skat), tilhørsforhold til barselsudligningsordning og eventuelt det
produktionsenhedsnummer, hvor den ansatte arbejder (af hensyn til automatisk beregning af
befordringsfradrag).
Dette medfører, at private og offentlige arbejdsgiveres lønudbetalinger, udbetalinger af offentlige
ydelser samt pensionsudbetalinger skal indberettes i forbindelse med hver udbetaling eller mindst en
gang månedligt.
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 25 af 28
LetLøn
LetLøn beregner dine ansattes A-skat, AM-bidrag, ATP-bidrag, feriepenge mv. og sender oplysningerne
videre til SKAT, ATP og Feriekonto. Du kan også indberette statistikoplysninger til Danmarks Statistik
og Dansk Arbejdsgiverforening via LetLøn. Du kan altså let aflevere dine pligtoplysninger og betalinger
til en række offentlige myndigheder.
Med LetLøn indberetter du hver måned lønbeløbene for hver enkelt ansat. Det betyder, at LetLøn klarer
din pligt til hver måned at indberette personnumre på dine ansatte til SKAT, og når året er gået, kan
LetLøn indsende oplysningssedlerne til SKAT for dig. Tilmelder du dig LetLøns abonnementsordning for
skattekort, vil du hele året via internettet kunne få nye eller ændrede skattekort for dine ansatte.
LetLøn kan dog ikke danne en lønseddel og udbetale løn.
Det er gratis at tilmelde sig LetLøn. Læs mere på eIndkomst/LetLøn på skat.dk/virksomhed - eller
ring til LetLøn Centret på tlf. 70 15 73 00.
Værd at vide om arbejdsmiljø
Hvis virksomheden har ansatte, skal du som arbejdsgiver overholde arbejdsmiljølovgivningen. Du skal
fx sørge for, at arbejdet bliver udført forsvarligt og at informere de ansatte om sundhedsfarer og risici
for ulykker. Sammen med de ansatte skal du sikre, at arbejdspladsen har et sundt og sikkert
arbejdsmiljø. Det kan bl.a. ske ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse, som alle virksomheder skal holde.
Virksomheden skal også udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV), som hjælper med at finde
problemer med arbejdsmiljøet i virksomheden, beskriver dem og kommer med forslag til, hvordan de
kan løses.
Hvis du har 10 eller flere ansatte, skal der desuden oprettes en arbejdsmiljøorganisation, AMO.
Hvis du vil vide mere,
• kan du læse om arbejdsmiljødrøftelsen og AMO på at.dk/amo
• kan du læse om de vigtigste arbejdsmiljøregler for din branche og om APV på at.dk/brancher.
• kan du ringe til Arbejdstilsynet på telefon 70 12 12 88 og få svar på spørgsmål og hjælp til at
skabe et godt arbejdsmiljø.
Hvis du handler med udlandet
Når du handler med udlandet
Før eller senere skal du måske handle med virksomheder eller private i udlandet. Der gælder et sæt
regler, hvis du handler med EU-lande, og et andet sæt, hvis du handler med lande uden for EU (3.
lande). Du skal være opmærksom på, at indførsel og udførsel af visse varer kræver særlig tilladelse.
Det kan du få mere at vide om hos SKAT.
Handel med EU-landeEU omfatter udover Danmark følgende lande: Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland,
Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen,
Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn
og Østrig.
Køber eller sælger du varer inden for EU, skal du ikke betale told.
Hvis du handler med lande inden for EU, skal du i visse tilfælde indberette nogle ekstra oplysninger, når
du skal indberette og betale moms. Sælger du varer til virksomheder i andre EU-lande, skal du
derudover for hver måned indberette oplysninger om EU-varesalg til SKAT. Oplysninger om EU-varesalg
skal indberettes til EU-salg uden moms via TastSelv Erhverv på skat.dk/tastselverhverv eller via
virk.dk. På virk.dk kan du samtidig indberette til Danmarks statistik, Intrastat.
Køb af varer i andre EU-lande
Køber du varer fra en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land, skal der ikke moms på
fakturaen, hvis den udenlandske virksomhed har fået oplyst dit momsnummer (DK + det 8-cifrede CVR
-/SE-nr.).
Du skal imidlertid selv beregne en såkaldt erhvervelsesmoms på 25 procent af fakturaværdien. Du skal
medregne erhvervelsesmomsen til din salgsmoms, når du skal indberette og betale moms, men kan i
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 26 af 28
øvrigt trække erhvervelsesmomsen fra i samme omfang som momsen på varer du køber hos en dansk
virksomhed. Din indkøbspris vil dermed - alt andet lige - være den samme, uanset om du køber varen i
Danmark eller i et andet EU-land.
Du skal i nogle tilfælde også betale punktafgift af varer, du køber i andre EU-lande. Se afsnittet Hvis
du skal betale afgifter.
Er du til møder i udlandet, vil du typisk komme til at betale udenlandsk moms på nogle varer og ydelser
- moms som du måske kunne have trukket fra, hvis varerne eller ydelserne var købt i Danmark.
Du kan i visse tilfælde få tilbagebetalt moms, som du har betalt i udlandet. Momsen skal i så tilfælde
tilbagesøges via TastSelv Erhverv, hvor du udfylder ansøgningskemaet under punktet "Momsrefusion".
Du kan altså ikke bare trække den udenlandske moms fra i dit danske momsregnskab. Læs mere om
det i Tilbagebetaling af moms du har betalt i udlandet på skat.dk/Spørgsmål og Svar - Dig og din
Virksomhed -Moms.
Salg af varer til andre EU-lande
Hvis du sælger varer til en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land, kan du sælge varen uden
moms, hvis varerne rent faktisk forlader Danmark.
Endvidere, bekræfter du gyldighed af den udenlandske kundes momsnummer og skriver dette på
fakturaen
Du skal i momsangivelsens rubrik B skrive, hvor meget du har solgt for i alt og samtidig indberette til
EU-salg uden moms.
Du skal være klar over, at du er betalingspligtig af momsen, hvis det viser sig, at den udenlandske
virksomhed ikke er momsregistreret, eller hvis varerne ikke har forladt Danmark. Det er dog en
forudsætning for at blive betalingspligtig, at man har handlet forsætligt/uagtsomt.
Det er derfor vigtigt, at bekræfte den udenlandske virksomheds momsregistreringsnummer, navn og
adresse før handel. Du kan bekræfte momsregistreringsnumre via VIES-systemet under TastSelv
Erhverv på skat.dk. Er du i tvivl, hvorvidt køberen har et gyldigt momsnummer, bør du beregne moms
af salget medmindre du på anden måde kan få fornøden sikkerhed for, at køber har et gyldigt
momsnummer, navn og adresse. Dette kan fx ske ved, at køber over for dig som sælger sender officiel
dokumentation for, at køber er momsregistreret i hjemlandet.
Ligeledes bør du sørge for at få bekræftet køberens momsnummer, navn og adresse i veletablerede
handelsforhold, hvor du og din udenlandske kunde har et godt kendskab til hinanden.
Sælger du varer til en privat kunde i EU, skal du som udgangspunkt opkræve dansk moms. Hvis det
samlede salg til private kunder i et EU-land ved fjernsalg overstiger 35.000 Euro eller 100.000 Euro, alt
efter hvilken grænse det pågældende EU-land har valgt, skal du i visse tilfælde momsregistreres i det
pågældende EU-land.
Handel med lande uden for EU (3. lande)
Handler du med lande uden for EU (3. lande), herunder Færøerne og Grønland, skal du registreres som
importør og/eller eksportør hos Erhvervs-og Selskabsstyrelsen.
Det vil være en fordel at vælge SKATs sikkerhedsstillelsesordning. Du kan læse mere om
sikkerhedsstillelsesordningen i Toldvejledningens afsnit C.1.1 på skat.dk. herved undgår man at betale
importtold, inden at varen kan tages i brug.
Køb af varer i lande uden for EU
Inden du køber varer i lande uden for EU, skal du registreres som importør hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Du skal i nogle tilfælde betale told og eventuelt punktafgift af varer, du køber i lande uden for EU.
Tolden, som bliver beregnet af toldværdien, dvs. typisk af fakturaværdien og fragtomkostningerne mv.,
kan du trække fra i dit skatteregnskab som en driftsomkostning.
Når du indfører varer fra lande uden for EU, skal du også betale moms. Denne moms kaldes for
importmoms. Du skal beregne importmoms på 25 procent af toldværdien tillagt forsendelses- og
forsikringsomkostninger. Importmomsen afregnes på virksomhedens momsangivelse. Importmomsen
kan du dog trække fra ligesom moms på varer, som du køber af en dansk virksomhed.
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Side 27 af 28
Når varerne er kommet til Danmark, skal de fortoldes. Det betyder, at du skal udfylde en toldangivelse.
Du kan med fordel benytte Toldsystemet på skat.dk, når du afgiver dine fortoldningsoplysninger.
Toldsystemet er et internetbaseret system, som kan give dig en hurtig ekspedition. For at få adgang til
Toldsystemet, skal du udfylde og indsende blanket 49.027til SKAT. Blanketten finder du på skat.dk Virksomheder - Blanketter.
Det er ikke så lige til at udfylde en toldangivelse, og det kan også være svært at finde rundt i de mange
regler. Du kan med fordel benytte et speditørfirma til at hjælpe med dette.
Når varerne er fortoldet, sender SKAT en opkrævning på tolden til dig. I afsnittet Frister for at
indberette og betale kan du læse mere om, hvornår du skal indbetale tolden.
Salg af varer til lande uden for EU
Inden du sælger varer til lande uden for EU, skal du registreres som eksportør hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. For at varen kan udføres, skal du afgive en udførselsangivelse. Dette skal ske
elektronisk ved at benytte e-Export i Toldsystemet på skat.dk.
Du kan med fordel få hjælp til at udfylde angivelsen af et speditørfirma. Du kan udføre varerne, når
angivelsen er godkendt af SKAT, og varerne samtidig er forevist ved det toldekspeditionssted, hvor de
forlader landet.
Sender du varerne med post eller bane er der visse lettelser. Du skal ikke forevise varerne ved et
toldekspeditionssted, hvis du sender varerne med post. Du skal blot aflevere varerne på posthuset og
afsende dem herfra. Du skal tage en udskrift af udførelsesangivelsen og aflevere denne sammen med
pakken på posthuset.
Du kan sælge varerne uden moms, hvis du kan dokumentere, at de er sendt ud af EU. Denne
dokumentation vil du have, hvis du opbevarer en kopi af udførselsangivelsen med elektronisk
udpassageattest i e-Export, og hvis det af faktura, bankafregning mv. fremgår, at varerne er
eksporteret til en kunde uden for EU. Du kan læse mere om eksportdokumentation i Toldvejledningen
afsnit C.1.3.8 på skat.dk
Køb og salg af ydelser
Køber du ydelser i udlandet, skal du som hovedregel selv beregne og betale moms af værdien.
Omvendt skal du som hovedregel ikke beregne eller opkræve moms af ydelser, du sælger til
virksomheder i udlandet.
Der gælder dog en række undtagelser fra disse hovedregler. Du kan læse mere om reglerne i
vejledningen Moms af ydelser.
Frister for at indberettte og betale
Du kan læse mere om regler for at indberette og betale til SKAT i vejledningen Når du indberetter og
betaler til SKAT på skat.dk/virksomhed - Vejledninger. Vejledningen indeholder også informationen
om efterangivelse og hvad det vil betyde for dig, hvis du indberette og betaler for sent.
Moms
Moms skal indberettes og betales således:
1. kvartal den 10. maj
2. kvartal den 17. august
3. kvartal den 10. november
4. kvartal den 10. februar
Import
Told skal indberettes og betales 16 dage efter
udløbet af den måned, hvor varerne er indført,
hvis der er stillet sikkerhed for tolden.
Er der ikke stillet sikkerhed, skal tolden betales
senest 5 dage efter, at varerne er fortoldet.
Punktafgift
15 dage efter månedens udløb.
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011
Udskrift af På vej mod egen virksomhed
Lønsumsafgift
Side 28 af 28
15 dage efter kvartalets udløb. For enkelte
virksomheder tillige en årlig regulering.
For finansielle virksomheder, 15 dage efter
månedens udløb.
For lønsumsafgiftspligtige virksomheder, som
kun skal indsende årsangivelse, er fristen for at
angive og betale den 15. august.
Finansielle virksomheder skal indberette og
betale afgiften hver måned, mens alle andre
virksomheder skal indberette og betale afgiften
hvert kvartal.
Ansættelses- og
indkomstoplysninger,
herunder A-skat og bidrag
Indberetning skal som udgangspunkt ske, og
betaling foretages, senest den 10. i hver måned.
B-skatterater
Skal indbetales den 20. i hver måned, bortset
fra juni og december.
Selskabsskat
Opkræves af SKAT i 2 årlige a conto-rater, som
skal betales 20. marts og 20. november.
Selvangivelse
1. juli i året efter indkomståret.
Se også skat.dk/virksomhedskalender for at få et overblik over de frister, som din virksomhed skal
overholde.
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=137721&vId=204906
04-11-2011