1. No category

August 2006
15
AngstAvisen
Angstforeningens nyhedsbrev
Tema: Sygdomsangst og behandling
Mindfullness meditations-terapi
Ny DSI-rapport om angstlidelser
Møde med Aron T. Beck
Efterårets foredrag
ISSN 1601-8591
www.angstforeningen.dk
Indholdsfortegnelse
Redaktion:
Kamma Kaspersen (ansv. red.)
Marie Särs Andersen
Peter Risby Hansen
Produktion:
Toptryk Grafisk ApS
Oplag: 2.000
Layout: Dupont1
Artikler i Angst-Avisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning.
Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter.
Bidrag på diskette eller mail til kk@angstforeningen.dk
Peter Bangsvej 1, G, 3.
2000 Frederiksberg C
Tlf.: 70 27 13 20
www.angstforeningen.dk
Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har
bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og
redigere i materiale.
Angst-Avisen er Angstforeningens medlemsblad og
udkommer 4 gange årligt.
Kontingent 2006: kr.150 årligt.
Biblioteksabonnement: 250 kr.
Institutionsabonnement privat: 1.000 kr. årligt.
(op til 10 blade pr. nummer).
Institutionsabonnement offentligt: 500 kr. årligt.
Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at
bevare vores godkendelse til driftsstøtte fra
tips- og lottomidlerne.
Løssalg: 20 kr.
Gaver og sponsorering op til 5.000 kr. årligt er fradragsberettiget efter ligningslovens §8A
www.angstforeningen.dk
INDHOLD
Redaktion
2
Leder
3
Undersøgelse af angstsygdomme
4-5
OCD og sygdomsangst
6-7
Funktionelle lidelser
8
Liaisonpsykiatrisk enhed
9
Smerteskolen
9
Lykkepiller
10
Garanti for hurtig behandling
11
Mindfullness
12-13
Bogreolen
14-18
Bevidst nærvær
14
Åndsnærværets mirakel
15
Gode tanker – gode følelser
16
Trange rum og åbne pladser
16
Angst
18
Danskere strømmer til psykolog
18
Møde med Aron T. Beck
19
Nye bestyrelsesmedlemmer
20
Lykkehormonet
21
Pædagoger syge af stress
21
Behandling:Vejle Sygehus
22
Psykiatriuge
22
Bøger tilbydes
23
Opslagstavle: Arrangementer
24
Så er AngstAvisen 15 klar til
sensommeren og efteråret
Temaer i dette nummer er sygdomsangst og Mindfulness
(en opmærksomheds-meditation, hvor man lærer at leve
i nuet).
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke jer for de
kontingenter og gaver, vi har modtaget i år, så vi nu er
oppe på et medlemstal på over 1700.
De, ca. 300 der ikke har fået betalt for i år, kan benytte
girokortet nederst på denne side. Gaver på mindst 25 kr.
er også altid velkomne, da disse bidrager til, at vi kan bevare godkendelsen til at modtage driftsstøtte.
Vi vil følge Bent Hansen, formand for de fem nye regioner, der har fået ansvaret for sygehusene og psykiatrien, nøje fremover.
Han mener, at der skal gøres noget ved de nuværende
behandlingstilbud, så også mennesker med ikke-psykotiske lidelser, som fx angstlidelser, får samme behandlingsgaranti, som den der i dag gælder for fysiske sygdomme.
I AngstAvisen nr. 16, som udkommer i november, fortsætter vi med temaet: sygdomsangst. Afd. læge Per Sørensen, Psykiatrisk afd. på Amager Hospital, har netop
indleveret sin Ph.d-afhandling om dette emne, og har
lovet at skrive om det.
Ydermere vil vi se på de forskellige afarter af socialfobi som (s)elektiv mutisme, en slags socialfobi hos
børn, der ikke vil tale, indadvendthed, skitzotypisk personlighedsforstyrrelse og HSP (Highly sensible people).
Det er generte, indadvendte, intuitive og kreative personer. De kan være stærkt overfølsomme for lyd, lys, duft
og kaotiske situationer og foretrækker ofte at være alene.
Vi vil også se på operationer af rødmen og sveden, som
vi ofte får henvendelser om.
Vi håber I vil deltage i nogle af efterårets mange foredrag om angst, der fortrinsvis foregår i Jylland. Mens
Sjælland og Fyn vil få besøg af os til vinter.
Hvis du gerne vil have et foredrag og evt. en selvhjælpsgruppe i din by, der har mindst 25.000 indbyggere, og du vil være behjælpelig med at finde lokaler, vil
vi gerne hjælpe dig i gang, Angstforeningen er også din
forening.
Med venlig hilsen
Kamma Kaspersen
MEDLEMS-KONTINGENT 2006!
Undersøgelse af angstsygdomme
– et bidrag til den eksisterende viden om organiseringen af de behandlingstilbud, der gives til
personer, der lider af angstsygdomme. DSI-rapport (foreløbig version) maj 2006.
Majbritt Christensen, Jens Albæk, Anni Ankjær-Jensen.
Referent Kamma Kaspersen
En engelsk screeningsundersøgelse omsat til danske forhold anslår, at ca. 350.000 danskere i alderen 16-65 år
lider af en form for angst. Hos nogle forsvinder angsten
igen, men for 100.000 bliver det en invaliderende tilstand, hvis den ikke behandles.
Ifølge den nye danske rapport fra Institut for Sundhedsvæsen (DSI) får forbavsende få angstramte et behandlingstilbud.
Angstsygdomme medfører store samfundsmæssige
omkostninger både i forbindelse med behandling og fravær fra arbejdsmarkedet. Hvis flere fik behandling, ville
dette udover den sundhedsmæssige gevinst også i vidt
omfang opveje omkostningerne til den udvidede behandlingsindsats.
Kort sagt: det kan betale sig at behandle angstlidelser.
Behandling giver et bedre liv og flere kommer i arbejde.
Ingen diagnose, behandling eller
samarbejde
Rapporten anbefaler, at det store udækkede behandlings-
behov bør afhjælpes. Desuden bør der være dokumentation af angstbehandling i psykiatrien og i kommunen, og
behandlingstilbuddet skal forbedres.
Behandling udføres oftest hos praktiserende læge, psykiater eller psykolog, og man forventede derfor, at der
var et organiseret samarbejde blandt disse faggrupper,
men fandt i stedet en mangelfuld sammenhæng mellem
behandlerne grundet mangelfuld kommunikation og koordination.
Der eksisterer ikke en samlet plan for diagnose og
behandling, ligesom der heller ikke finder et samarbejde
sted med kommunen.
Det fremgår tydeligt, at denne patientgruppe bør tilføres flere ressourcer.
Man bør også blive enige om, at der skal mere fokus
på angstpatienter. Der var enighed om, at der findes et
stort behov for behandling i denne gruppe, der ikke dækkes.
Angstpatienterne skal have den behandling, der virker,
og dokumentation for at behandlingen virker, bør indføres. Forfatterne mener, at det er uklart, hvor ansvaret for
en samlet behandlingsindsats ligger.
Det meget beskedne antal angstpatienter, der overhovedet får en diagnose, er kun toppen af isbjerget. Man
undrer sig over, at der ikke er sket en massiv indsats
for denne patientgruppe. Ofte skal der mange besøg til
hos lægen, før diagnosen stilles, og får patienten ikke et
relevant behandlingstilbud, fortsætter han med at gå til
lægen. Mange har haft angstlidelser i op til 25 år, før de
får et relevant behandlingstilbud.
Praktiserende læger efterspørger ”ratingscales” i lighed
med dem, man bruger til at stille diagnosen depression.
Et opsøgende tilbud findes ikke, og man antager, at der
sidder mange med invaliderende angst, der ikke tør forlade deres bolig for at opsøge behandling.
Behandling
Udviklingen i angstbehandling er gået fra psykodynamisk terapi til kognitiv terapi. I nogle tilfælde suppleres
behandlingen med medicin. Angstpatienter behandles i
sygehuspsykiatrien, hos speciallæger i psykiatri, praktiserende læger og praktiserende psykologer.
Behandlingskapaciteten er generelt for lille på nær hos
Jysk Fobiskole i Århus.
Praktiserende psykologer er ofte ikke en reel mulighed
pga. egenbetaling, bortset fra ved lidelsen PTSD, hvor
det offentlige betaler.
Der synes ikke blandt læger, psykiatere og psykologer
at være noget stort ønske om et fælles netværk, da de
forskellige faggrupper foretrækker netværk inden for
egne faggrupper.
Kun de få steder i landet, hvor der findes specialklinikker for angstbehandling ses et sammenhængende tværgående tilbud.
Hovedparten af de angstramte, der henvender sig til
sundhedsvæsenet, kommer med andre klager end deres
angstlidelse, selv om klagerne udspringer af den primære
angstlidelse, fx panikangst. Her oplever angstpatienten
det som om, der er ”noget galt med hjertet”.
Kasseøkonomi er med til at forhindre en øget indsats
for angstpatienter, og det samme er manglen på psykiatere både nu og fremover.
I undersøgelsen forventede man at finde et ensartet
tilbud, der byggede på evidens og sund fornuft. I stedet
fandt man tilfældige eller ingen tilbud.
Hvad bør der gøres
Man er nødt til at investere i angstområdet, da der vil
være økonomiske fordele at hente. Angstpatienter kunne
måske få flere læger til at vælge psykiatri som speciale,
da angstramte har et helbredelsespotentiale, som kan
virke motiverende for behandlere.
Rent samfundsøkonomisk burde man gennemføre en
tidlig opsporing og diagnose samt målrettet angstbehandling.
Da angstlidelser adskiller sig markant fra psykotiske
sygdomme, kunne det forventes, at der fandtes en samlet
plan for angstområdet.
Forskelle i behandlingstilbud
Muligheden for at modtage behandling afhænger af,
hvor i Danmark man bor. I Ribe, Vejle, Ringkøbing og
Nordjyllands amter behandles langt færre angstpatienter
end i H.S (København) og Frederiksborgs amt. Tendensen er, at jyske amter ligger lavt med behandling, mens
hovedstaden og amter omkring hovedstaden ligger højt.
De fleste angstramte henvises til behandling fra egen
læge eller skadestue.
Rapporten nævner fire behandlingssteder: Klinik for
angst og OCD i Risskov - Jysk Fobiskole, Århus - Center for kognitiv terapi, Sct. Hans Hospital, Roskilde
- Psykiatrisk Sygehus, Hillerød. Der er ofte omkring tre
måneders ventetid på behandling, men i Ambulatoriet i
Hillerød, var der ingen ventetid.
Rapporten påpeger, at der generelt er en afvisende
holdning i sygehuspsykiatrien for de ikke-psykotiske
lidelser som fx angst.
Behandling hos læge eller psykolog
Den praktiserende læge kan tilbyde syv samtaler af ½
time pr. år med sin patient.
Hos psykologen er der tre måder at få behandling på:
- man betaler selv
- kommunen eller socialforvaltningen (max 12 timer) betaler. (Det er forskelligt fra kommune til kommune, om de er villige til at betale)
- lægen kan henvise, men kun hvis personen har været ude for et traume, fx dødsfald blandt de nærmeste.
Det at få betalt sin behandling er både kompliceret og
meget uens i hele landet. Fx er det muligt at få betalt et
ophold på Jysk Fobiskole, hvor der heller ikke er særlig
lang ventetid, mens det er vanskeligt at få finansieret en
psykolog i Roskilde og Skt. Hans-området.
Afsnit for ambulant psykiatri i Hillerød har stort set
ingen ventetid, måske fordi stedet ikke er kendt for at
tage sig af ikke-psykotiske lidelser. Hverken læger, psykologer eller psykiatere var bekendt med dette.
Distriktspsykiatrien sikrer, at alle psykotiske patienter
får et behandlingstilbud, men det samme gør sig ikke
gældende for de ikke-psykotiske patienter med angst,
OCD og depression.
Hvis man oprettede flere behandlingstilbud til angstramte i sygehuspsykiatrien, ville flere læger og psykologer, der uddanner sig på sygehusene, få et bedre
kendskab til angstlidelserne, end de får i øjeblikket, hvor
de slet ikke ser angstpatienter i hele deres uddannelsesforløb.
Rapporten indeholder desuden en masse økonomiske
undersøgelser, der peger på, hvordan det vil give besparelser stort set overalt, hvis Danmark får behandlet sine
angstlidende borgere.
Har du lyst til at kigge i rapporten, kan den downloades her: http://www.dsi.dk/frz_publikationer.htm
AngstAvisen
15_2006
TEMA
OCD og
sygdomsangst
Angst… Så stop dog… Så forstå det dog, jeg
gider ikke mere… STOP! STOP! STOP!
Man hvad nu hvis det ikke ”bare” er angst?
Hvad nu hvis jeg virkelig er syg?
Af Mette Christensen
Jeg tjekker og tjekker og tjekker er overopmærksom på
min krop. Jeg er så bange for at få kræft, og jeg tjekker
hvert femte minut, om der skulle være ”sket” noget. Ser
eller føler jeg det mindste, bliver jeg helt hysterisk og
tjekker og kontroller endnu mere. Jeg kan ikke holde det
ud … Jeg gider virkelig ikke mere! Hvorfor kan jeg så
ikke bare stoppe?
Nogle gange sker det, at jeg glemmer at være angst,
men kommer så hurtigt og forskrækket til mig selv, for
hvad hvis der nu er sket noget, jeg burde være angst for,
imens jeg glemte at være angst?
Det er så paradoksalt, at jeg er angst, fordi jeg er bange
for at blive syg og dermed miste livet, men jeg får ikke
levet livet pga. min angst. Når jeg har det allerværst,
synes jeg, at det ville være nemmere at være død.
Jeg har været holdt med “lykkepiller” i tre måneder nu
efter at have taget dem i halvandet år.
Jeg kan godt mærke, at stoppet har givet mig et tilbagefald, men jeg ønsker virkelig ikke at begynde med
pillerne igen. Min læge, som ellers har været en utrolig
støtte og hjælp, mener, at jeg nu skal acceptere angsten
som et del af mit liv, men det hverken kan eller vil jeg.
Men hvad skal jeg så – fattigrøv som jeg er? Psykiater,
psykolog, hypnose, selvhjælpsgruppe, hvad skal jeg dog
vælge? Hvor skal jeg lægge de penge, jeg ikke har? Hvor
kan jeg regne med, at de gør gavn?
Jeg bruger utrolig meget tid på nettet. Søger efter nogen, der har det præcis som jeg. En jeg kan identificere
mig 100% med. Men vedkommende findes vist ikke. Det
føles som om, ingen i hele verden har det så forfærdeligt som jeg… Det er som om, jeg lever i én verden, og
alle andre lever i en anden. I deres verden er der ikke en
klam hånd af angst, som lægger sig på krop og sjæl – jeg
føler mig så alene. Så slip mig dog fri!
Men inderst inde, når jeg virkelig prøver at se ud over
min egen næsetip, så ved jeg godt, at der er nogen, der
har det som jeg - ja nogen langt værre endda…
Angstforeningens forum er stedet, hvor jeg møder
utrolig mange mennesker med angst. Det er stedet, hvor
jeg flygter hen, når afmagten bare er for stor. Nogle
gange skriver jeg et indlæg, andre gange er det nok bare
at surfe lidt...
Jeg har lidt af sygdomsangst i to perioder. Første gang
fortalte jeg det ikke til nogen, fordi jeg var flov. Ingen
viste det. Ikke min mand, min veninde eller min læge.
Da jeg havde det første gang, forsvandt det af sig selv
efter ca. halvandet år. Jeg kom i en kæmpe sorg, fordi
jeg mistede et nærtstående familiemedlem. Det var som
om, sorgen fik min sygdomsangst til at forsvinde – men
kun for et år, så kom den igen! Og jeg orkede det ikke
igen. Så jeg fortalte det til min læge og til min mand,
og alt kom til at forløbe meget bedre denne gang. Jeg
fik “lykkepiller” – og jeg fik en diagnose: OCD og sygdomsangst. Jeg havde aldrig forstået, hvad der var galt
med mig
At få en diagnose betød rigtig meget. For det første
fandt jeg ud af, at der var andre, der havde det som jeg.
Før troede jeg, at jeg var hypokonder, men syntes alligevel ikke, at beskrivelsen passede ordentligt på mig.
Så jeg måtte jo ”bare” være mærkelig. Nu kan jeg finde
emner om sygdommen, som jeg fuldstændig kan relatere
til, og det er bare så dejligt. Jeg har fået en pjece, hvori
der er et afsnit, som jeg læser, når jeg er ved at blive
overvældet af angst. Det får mig til at falde til ro: Pjecen
Tvangstanker – tvangshandlinger fra GlaxoSmithKline
Pharma A/S:
“Dernæst kan tvangstanker om sygdom og ulykke
være et hyppigt symptom. En patient kan f.eks. have
tvangstanker om, at hvis han eller hun ikke når at udføre
et bestemt ritual inden for et bestemt tidsrum – det kan
være tandbørstning, påklædning etc. - vil der ske noget
forfærdeligt i den nærmeste omgangskreds. En hyppig
tvangstanke går på sygdom og død. Patienten kredser
hele tiden om disse emner, kan ikke slippe de ubehagelige tanker, som konstant trænger sig på.
Tankerne kan næsten have karakter af det, man kalder
hypokondre forestillinger. Dvs. at patienten hele tiden
melder sig syg af et eller andet og nok kortvarigt kan
korrigeres i sin opfattelse, men hurtigt igen plages af
disse tvangstanker.
De ritualer, som patienterne skal udføre, kan efterhånden antage temmelig bizarre former.”
Mine tvangstanker går især på, at jeg skal nå over gaden / tømme postkassen / nå ind i Brugsen, inden der er
en bil, der kører forbi mig, for ellers…
Noget af det værste er, hvis jeg ser et flag på halv
stang eller en rustvogn. Til gengæld er det herligt, hvis
jeg ser et flag på hel stang. Det er også vigtigt, at familiens og især mine sko står præcist, pænt og parvis samt
mange andre ting. Men mine værste tvangstanker er alt
tjekkeriet omkring min krop. Og jeg hader, når jeg skal
skifte tøj eller i bad. Så er jeg bare alt for ”tæt” på min
krop.
Desuden gør angsten, at det jeg førhen kunne glæde
mig over, bliver overskygget nu. Når jeg er ude, tænker
jeg hele tiden på at komme hjem og tjekke.
Jeg kan ikke føle glæde. Jeg kan ikke glæde mig over,
at det fx er fredag. Jeg kan ikke glæde mig over, at jeg
skal til fest. Alt føles bare tomt og ligegyldigt.
Jeg hader at være alene hjemme. Jeg venter på, at min
mand eller mine børn skal komme hjem. Og jeg hader,
hvis de skal noget efter arbejde eller skole. Jeg har bare
lyst til at bede dem om at blive hjemme hos mig. Og når
de så er der, hjælper det ikke alligevel.
Jeg hader, når det er weekend eller ferietid, for hvad
hvis der går noget galt med mig, når jeg ikke kan få fat
på min læge. Og når jeg fx tænker på næste sommer,
tænker jeg: Måske kommer næste sommer slet ikke.
Men jeg har ikke givet op! Ud fra egne og ligestilledes
erfaringer og ud fra pjecer, lægebesøg, hjemmesider
m.m., har jeg efterhånden fundet ud af, at jeg kommet
ind i angstens onde cirkel. Jeg er blevet angst for selve
angsten. Og det er herfra, jeg nu skal arbejde videre.
Psykoterapi - bedre end
antidepressiva
Psykoterapi er en mere effektiv behandling for folk
med psykiske problemer end antidepressiva, viser en
svensk undersøgelse, som har sammenlignet effekten
af forskellige behandlingsformer for patienter med
socialfobi. Effekten af kognitiv gruppeterapi blev
sammenlignet med både individuel kognitiv psykoterapi og medicin.
Undersøgelsen viste, at tre ugers gruppeterapi med
kognitiv terapi er lige så effektivt mod socialfobi som
et års behandling med antidepressiv medicin. Samtidig viste undersøgelsen, at individuel psykoterapi
virker bedst. Især sidstnævnte overraskede, da det har
været en almindelig antagelse, at gruppeterapi fungerer bedst. Måske kan gruppeterapi forbedres ved at
individualisere yderligere.
VG NETT 22.06.06
AngstAvisen
15_2006
TEMA
Forskningsklinikken for
Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
Barthsgade 5, 1, 8200 Århus N
Telefon: 89 49 43 10
Hvad er funktionelle lidelser?
Ved funktionelle lidelser er patienterne plaget af kropslige symptomer, som fx smerter, uro i maven og kvalme,
men trods grundige undersøgelser er det ikke muligt at
finde en lægelig eller medicinsk årsag.
Det kan være svært at behandle disse patienter, og derfor arbejder Forskningsklinikken på at forbedre mulighederne for behandling og øge kvaliteten af behandlingen
for denne gruppe.
Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser
Enheden blev oprettet i foråret 1999 og forsker først
og fremmest i årsager til og behandling af funktionelle
lidelser, bl.a. sygdomsangst. Derfor er enhedens tilbud
om behandling meget begrænset. Dog skal tilbuddet om
behandling udvides i løbet af de næste par år.
Forskerne beskæftiger sig også med undervisning og
uddannelse af forskellige personalegrupper.
På enheden er der ansat både læger, psykologer, antropologer, socialrådgivere, statistikere, datamatikere, korrespondenter og lægesekretærer.
Hvordan foregår et behandlingsforløb?
For at komme i betragtning til behandling, skal patienten
først henvises af egen læge eller anden specialist. Behandlerne på enheden afgør derefter, om man kan tilbyde
patienten behandling. Hvis dette er tilfældet, vil patienten blive indkaldt til en eller flere forsamtaler. Når disse
er afsluttet, vil patienten og behandleren aftale det videre forløb. Behandlingen består af et antal samtaler, evt.
kombineret med medicinsk behandling.
Det overordnede mål er at forbedre behandlingen for
patienter, der klager over fysiske symptomer, uden at et
organisk grundlag kan påvises.
Enheden tager udgangspunkt i en tværfaglig tilgang
til de funktionelle lidelser, idet de skal ses såvel under
en psykiatrisk/psykologisk, en somatisk som en social
synsvinkel.
Enhedens hovedvirke falder inden for forskning, udvikling og uddannelse. Enheden har en mindre underordnet klinisk funktion.
Som forskningsemner kan nævnes behandlingsmetoder, herunder udvikling af reference- og uddannelsesprogrammer, sygdomsadfærd, coping, læge-patient forhold
og patientuddannelse.
Enhedens målgruppe er patienter med funktionelle
lidelser i Århus Amt, men man vil dog også kunne modtage patienter fra andre amter ved konkrete forskningsprojekter. Enhedens virke retter sig både mod primær- og
sygehussektoren, men også mod den sociale sektor.
De kliniske behandlingstilbud retter sig på nuværende
tidspunkt af hensyn til den begrænsede kapacitet alene
mod patienter, der indgår i forskningsprojekter, eller
hvor der er et uddannelses- eller undervisningssigte, og
er i form af en ambulant funktion.
Enheden tager initiativer til og stiller sig til rådighed
for samarbejdsprojekter med andre forskningsinstitutter,
kliniske afdelinger, socialsektoren, praktiserende læger
mv., fx i form af udviklingen og indførelsen af udrednings- og behandlingsprogrammer for specifikke problemstillinger og patienttyper, herunder at måle effekten
af disse.
Uddannelses- og undervisningsindsatsen retter sig mod
alle grupper inden for sundhedssektoren.
Ovenstående tekst er baseret på:
http://www.auh.dk/cl_psych/dk/fip/lis_f.htm
Liaisonpsykiatrisk Enhed
Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Psykiske lidelser blandt somatisk indlagte patienter er
hyppige (30%-40%)
og komplicerer forløbet, medfører dårligere behandlingsresultat, større sundhedsomkostninger samt ringere
livskvalitet.
Hypokondri og funktionelle syndromdiagnoser ses i
mellem 10% og 25% af patienterne i alle sundhedsvæsnets sektorer og specialer. Disse patienter har et udækket
behandlingsbehov og et stort ydelsesforbrug i social- og
sundhedsvæsnet.
Liaisonpsykiatrisk Enhed har følgende formål:
Sikre patienter med sygdomsangst en psykiatrisk vu
dering og relevant behandling.
Sikre patienter undersøgelse og behandling af psykiske
komplikationer.
Forskning inden for det liaisonpsykiatriske område.
Oplysning, undervisning og uddannelse inden for det
liaisonpsykiatriske område.
Enheden modtager patienter fra alle sektorer i hele landet med:
Somatisering (medicinsk uforklarede legemlige symptomer), somatoforme tilstande, hypokondri, funktionelle
Smerteskolen, Herlev
Amtssygehus
Af Klaus Bergstedt Sørensen, cand. psych.
Tværfagligt Smertecenter med underafdeling kaldet
”Smerteskolen” har beliggenhed på Herlev Amtssygehus
og har som overordnet formål at hjælpe patienter med
kroniske, ikke-maligne smerter til større accept af deres smertetilstand, som ofte inkluderer et medfølgende
funktionstab, samt at give patienterne redskaber til øget
helbredsmæssig livskvalitet. Smerteskolens behandlingstilbud består i gruppebehandling, som efterfølger en indledende individuel behandling.
En undersøgelse vedrørende patienttilfredshed viser,
at nævnte gruppebehandling har betydelig effekt i forhold til patienternes selvoplevede resultater derved, at
de i højere grad hjælpes til at forstå kompleksiteten af
smertekroniciteten og således lærer at leve bedre med
virkeligheden i stedet for at pendle mellem forskellige
behandlingstilbud med tvivlsom effekt. Ifølge evalueringer af Smerteskolens behandlingseffekt kan en egentlig
syndromer og affektive lidelser (angst og depression)
ved somatisk sygdom. Patienter med lidelser, der normalt behandles i andet psykiatrisk regi, modtages ikke.
Der modtages lægelige henvisninger fra alle sektorer.
Liaisonpsykiatrisk Enhed tilbyder:
Psykoterapi af hypokondri (sygdomsangst).
Medikamentel behandling af hypokondri
(sygdomsangst).
Kognitiv gruppeterapi for patienter med kroniske smerter (forskningsprojekt).
Individuel psykoterapi.
Ambulant behandling (medikamentel og støttende
terapi).
Undersøgelse og vurdering, ”second opinion”.
Henvisning til anden relevant behandling.
Der tilstræbes kort ventetid (1-2 måneder) på undersø
gelse og behandling.
Kilde (Læs mere): http://www.bispebjerghospital.dk/BBHpsyk-E.nsf/SkalKategorier/CD381DF1879C9465C125
6FBE005785B4
stigning i patienternes livskvalitet ikke direkte påvises,
men det vurderes, at effekten positivt ville øges ved
at lægge et fysisk træningsprogram til de eksisterende
individuelle og gruppebaserede tilbud på stedet. Det er
denne manglende påvisning, der danner baggrund for, at
en til stedet tilknyttet projektgruppe fraråder at udvide
Smerteskolen til primær sektor, indtil der er fuldført undersøgelser angående stedets selvstændige effekt. Positivt ved Smerteskolen vurderes, at personalet øger deres
kompetence ved undervisning og samtaler med patienter
og pårørende, hvilket både medfører mere kvalificeret
ekstern undervisning såvel som bedre tværfaglig individuel behandling. Der er ud fra samfundsøkonomisk
perspektiv ikke belæg for at lade Smerteskolen fortsætte,
idet projektet samlet set udgør en meromkostning på
2.381 kr. pr. patient, fordi patienternes behov for at modtage ydelser fra sundhedssystemet efter afsluttet behandling på Smerteskolen tilsyneladende ikke reduceres.
Forsøgsordninger som Smerteskolen kunne dog skønnes positivt i et land, hvor man vurderer, at 16-20 % af
den voksne befolkning lider af kroniske smerter sammenholdt med, at blot 5-7 % af de smerteplagede opnår
en egentlig helbredelse.
AngstAvisen
15_2006
TEMA
Lykkepiller ®
Af Kamma Kaspersen
Forbrugerrådets blad, Tænk, havde i maj et tema om
”lykkepiller” – ”normalitetspiller”. 350.000 danskere
får lykkepiller – det samme antal, som DSI (Institut for
Sundhedsvæsen) mener, lider af angst.
Men lykkepiller gives som bekendt både til angst,
depression, stress, nedtrykthed, OCD m.v. Så selv om
Tænk lægger op til, at dette tal er meget højt, så er det
nok i virkeligheden en dråbe i havet i forhold til de mange mennesker, der kunne have behov for medicinen pga.
deres forskellige lidelser.
Tænk’s artikel lægger op til, at alt for mange mennesker får lykkepiller, og at de udskrives med rund hånd
blandt læger. Fx citeres professor i psykiatri, Per KraghSørensen fra Odense Universitetshospital for at udtale:
”Der er altså hverken 200.000 eller 300.000 danskere,
som går rundt og er så deprimerede, at de behøver at få
medicin. Det er der jo ikke.”
Det er meget uheldigt, når en psykiater udtaler sig mod
bedre vidende. Og især en person, hvis stilling i samfundet burde lægge op til, at man var velinformeret inden
for sit felt.
Rapporten fra ”Angstens pris i Europa” (AngstAvisen 12, s. 4-5) siger, at der er ca. 500.000 danskere med
angstlidelser. Det er et meget højt tal, men hidtil har der
ikke været meget opmærksomhed på dette.
Mange af disse angstramte har også depression ved
siden af, og jo, de behøver medicin, for der er nemlig
ikke samtaleterapi til ret mange af dem. Det er både dyrt
for de angstramte, og de offentlige tilbud er alt for få.
Praktiserende læger har heller ikke den nødvendige tid
og ofte heller ikke den nødvendige terapeutiske indsigt
til at hjælpe.
DSI er lige kommet med en ny rapport i maj i år, der
siger, at 350.000 danskere lider af angst [INDSÆT SIDETAL]: (læs s. ), og lægger man 200.000 med depressioner og 100.000 med OCD oveni, så er vi langt over
det tal, som professoren i Odense benægter.
Netop denne tankegang: ”der er for mange, der får medicin”, går som en rød tråd igennem hele Tænk’s artikel,
hvilket er med til at farve artiklen efter Tænk’s værdisæt:
”piller er ikke godt”.
Fx skriver Tænk meget om både sjældne bivirkninger
og bivirkninger, og de refererer bl.a. til Professor David
Healy, der i en BBC-dokumentar nogle år tilbage udelukkende fokuserede på bivirkninger i stedet for virkning.
At tage medicin er oftest en balancegang, der er virkning, og der er bivirkning. Har man en voldsomt hæm10
AngstAvisen
15_2006
mende angstlidelse, som forhindrer en i at være sammen
med andre mennesker eller er dybt deprimeret eller ude
af stand til at forlade sit hjem pga. alle de tvangstanker
og ritualer, man skal igennem, før man kan komme ud,
ja, så må man jo tage imod den hjælp, der findes, og det
er oftest medicin.
Der må foretages et valg, og har man behov for medicinen og får forøget livskvalitet, er man nok også indstillet
på at tage nogle af bivirkningerne med.
I øvrigt er det jo ikke alle, der har bivirkninger, og de
kan også være så betydningsløse, at de ikke generer en.
Men bivirkningerne er en realitet, der kan fx være selvmordstanker i startperioden af medicinindtag, hvor nogle
får det værre, fordi kroppen ikke har vænnet sig til medicinen endnu. Og får man ikke fortalt om bivirkningerne
af sin læge, så er det klart, at man bliver modløs og opgivende. Man forventer en bedring og får en forværring
– men sådan fremstiller Tænk og David Healy det ikke.
Tænk’s patientundersøgelse viser dog, at fem ud af syv
mener, at pillerne har hjulpet dem, men at der er problemer, når de skal trappe ud af medicinen. Man må nemlig ikke trappe for hurtigt ud, og langt fra alle får dette at
vide.
De hyppigste bivirkninger er sex-bivirkninger, som 40
- 50% lider af. På Rigshospitalets Angstklinik oplever
man, at nogle bliver aggressive af medicinen.
Nogle får det meget dårligt i startfasen med ”lykkepiller”: søvnløshed eller forøget søvn er også en bivirkning
i opstarten, ligesom der kan være forøget angst.
Tænk’s artikel er lidt af en blandet landhandel: tendentiøs og forudindtaget, ligesom diagnoserne for de ”ikkepsykotiske” lidelser ikke er undersøgt grundigt nok. Der
er for få (ingen) ”solstrålehistorier”, og der er uklarhed
omkring diagnosen depression flere steder.
Men der er også et link til www.taenk.dk, hvor man
kan udfylde et spørgeskema og læse artikler om emnet.
På Angstforeningens forum er der også en debat om denne artikel. Du kan debattere videre med andre om emnet
på: www.angstforeningen.dk/phpBB2/admin/index.php?s
id=f2d44d0e82cc8ba9e1f29d487e40552c
Unge beder ikke om
hjælp
En norsk undersøgelse blandt 15-16-årige viser, at
unge, der “kun” har angst og depression, ikke så ofte
søger hjælp, som dem, der desuden har fysiske gener.
Således havde kun 34% af de unge med stærk angst
og depression søgt hjælp inden for de sidste 12 måneder. 40% havde været i kontakt med en psykolog eller
psykiater og de øvrige primært med den praktiserende
læge.
Undersøgelsen giver ikke nogen forklaring på årsagerne til dette, men det kan muligvis skyldes, at unge
ser på symptomerne som en del af alt det, der sker,
når man er i puberteten. Desuden kan man forestille sig, at de læger, der har kontakt med de unge, har
svært ved at identificere denne type psykiske lidelser.
http://www.fhi.no/eway/default0.asp?pid=223&oid=0
&e=0&trg=ContentArea_4322&ContentArea_4322=
4336:57372::0:4327:11:4320;4321;4322;::10:0:0
Garanti for hurtig
behandling
Lars Løkke Rasmussen (V) har lovet befolkningen
et sundhedsvæsen i verdensklasse. Bent Hansen, formand for de fem nye regioner, der har fået ansvaret
for sygehusene og psykiatrien, mener, at man i den
forbindelse skal gøre noget ved de nuværende behandlingstilbud, så også mennesker med depression,
angst, OCD og andre psykiske sygdomme får garanti
for hurtig behandling.
Bl.a. skal der skal være samme behandlingsgaranti
for psykiske sygdomme, som dem der i dag gælder
for somatiske sygdomme. Der skal være adgang til at
vælge privat behandling, hvis ventetiden er på mere
end to måneder. Desuden skal der etableres ambulante behandlingstilbud til mennesker med depression,
angst, tvangstanker og andre ikke-psykotiske lidelser
på sygehusene i hele landet. Kapaciteten i børne- og
ungdomspsykiatrien skal over flere år udvides med,
hvad der svarer til 4.000-5.000 patienter.
http://dagensmedicin.dk/nyheder/nyhed/article/psykisk-syge-skal-have-garanti
AngstAvisen
15_2006
11
Mindfulness og Mindfulness Baseret
Kognitiv Terapi
Træner og supervisor af mindfulness-baseret
kognitiv terapi (Forkortet og bearbejdet udgave med tilladelse fra forfatter. Artiklen kan
læses i sin helhed i Psykologisk Set, august
2005)
Af Psykolog, Morten Sveistrup Hecksher, www.kognitivgruppen.dk
Kognitiv terapi er specielt målrettet til
behandling af konkrete problemstillinger. Metoden er i fortsat udvikling i takt
med, at der bliver fundet effektive redskaber at arbejde med. Blandt andet har
metoden udviklet sig de seneste fem år
ved at inddrage elementer, som har rødder i den buddhistiske tradition. Undersøgelser har vist, at effekten af mindfulness meditation i forhold til en række
lidelser som blandt andre stress, angst,
depression og psoriasis er markant.
Traditionel kognitiv terapi er rettet
mod at modificere tankernes indhold og processer, primært gennem anvendelse af sokratiske spørgsmål og adfærdseksperimenter.
Mindfulness baseret behandling er møntet på at ændre
den relation, man har til sine tanker og følelser. Så man
kan opfatte tanker som tanker og ikke som virkelighed.
Mindfulness trænes blandt andet gennem vejledt meditation:
Behandler:.. Hvis du mærker steder med ubehag eller negative følelser, så prøv at lade din opmærksomhed
vende sig mod dette område. Så du bringer speciel opmærksomhed til lige netop det sted.
Prøv at være åben og nysgerrig og undersøg stedet.
Prøv at finde ud af, hvad det er, der er til stede lige netop
i det område, lige på dette sted. Hvordan føles det? Giv
stedet speciel opmærksomhed. Lad det åbne sig op, uden
at forsøge på at ændre det, men snarere lade det folde
sig ud. Prøv nu at lade dette sted træde i baggrunden, og
i stedet vende opmærksomheden mod kroppen som helhed.
Buddhisme, vipassana og mindfulness
Inden for de sidste 5 år er den kognitive behandlingstradition blevet udvidet med behandling som adskiller sig markant fra kognitiv terapi i traditionel forstand.
Mindfulness og Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi
(MBKT). Mindfulness har rødder i Buddhistisk tænk12
AngstAvisen
15_2006
ning og meditation. Mindfulness træning ligger tæt op af
den indiske meditationsform Vipassana, hvilket betyder,
at se virkeligheden som den er.
I mindfulness trænes klienten i at være opmærksom på
en speciel måde; “i at være i det aktuelle øjeblik og uden
at dømme sine oplevelser” (Kabat-zinn, 1990).
Træningen bygger på erfaringsbaseret viden, dvs., at
klienten gennem de oplevelser, han har i træningen, opnår en større viden om, hvordan hans hjerne og bevidsthed fungerer.
Træningen foregår gennem vejledt meditation, kropslige opmærksomhedsøvelser og hjemmearbejde fra gang
til gang. I hjemmearbejdet indgår liggende meditationer,
siddende meditationer, yoga, og træning i at bringe fuld
opmærksomhed ind i dagligdags aktiviteter, fx det at
mærke sig selv i bad, eller når man børster tænder eller
bevæger sig fra sit hjem til sit arbejde.
Formålet med det daglige hjemmearbejde er at gøre
mindfulness til en del af hverdagen. Og hvorfor nu det?
Målet med mindfulness meditation,
”doing” og ”being”
Målet med mindfulness træning er at opnå så stor tilstedeværelse i nuet som muligt.
De fleste mennesker kender fornemmelsen af at være i
en konkret sammenhæng, mens tankerne er et andet sted:
fx at køre i bil og pludselig blive overrasket over at have
kørt så langt. Eller at sidde med en tom kop foran sig og
være i tvivl, om det er en selv, der har drukket en kop
kaffe eller ej.
Inden for terminologien taler man om at være i ”doing
mode” og i ”being mode.” Når man er i ”doing mode”,
følger man de tanker, der dukker op i hovedet. Man be-
væger sig fra den ene aktivitet til den anden.
Når man bliver stresset, er man styret af sine tanker
og mister evnen til at vurdere, om de enkelte tanker er
relevante eller ej. Man får nemt fornemmelsen af ikke
at kunne følge med, bliver overvældet og mister evnen
til at huske og at kunne samle sig om det, man er i gang
med.
Når man er i ”being mode,” har man fuld opmærksomhed på sin tilstedeværelse fra øjeblik til øjeblik. Man
får tanker, bemærker dette og vender så blidt opmærksomheden tilbage til den situation, man er i.
Mindfulness-træning er at bringe fuld opmærksomhed
til det, der er, uden at forsøge at lave om på de følelser
eller kropslige fornemmelser man oplever. Deltageren
trænes i at blive mere opmærksom på vanemæssige og
automatiske måder at reagere på.
Ved kedsomhed har tanker en tilbøjelighed til vandre
andre steder hen; hvis man bliver vred, vil man have et
ønske om at slippe af med følelsen. Det kan også være,
man ikke ønsker at give slip på bestemte oplevelser eller
følelser.
Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi
Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi er en terapiform
som kombinerer mindfulness træning med traditionelle
kognitive redskaber blandt andet til depressionsforebyggelse. Ved forskning har man observeret, at der er en tæt
sammenhæng mellem det at været styret af tanker og
forskellige psykiske lidelser. Hvis man for eksempel har
social angst, bliver man styret af tanker om, at andre vil
kritisere en. Hvis man er deprimeret, bliver man styret af
tanker om ikke at være noget værd, eller at andre er ligeglade med en.
Det centrale i begge disse tilfælde er ikke så meget det
at have tankerne, men at identificere sig med dem. Betragte dem som virkelige.
I MBKT indgår psykoedukation som en del af træningen, så der ud over meditationsøvelser også indgår
undervisning i at tanker er relative, at de er mentale kon-
struktioner og ikke virkelige.
Centralt i mindfulness er træning i at bringe fuld opmærksomhed til nuet fra øjeblik til øjeblik. Herved øges
opmærksomheden på, hvornår opmærksomheden glider
væk fra nuet – ud i tanker, og herved bliver det muligt at
vælge at følge tanken eller forblive nærværende.
Dette har betydning for mange forskellige typer af
psykiske problemer, idet det netop er fortolkningen og
identifikationen med tankerne, der skaber psykiske problemer.
Hvis jeg tænker: ”ingen kan lide mig” og identificerer
mig med tanken, vil jeg blive ked af det.
Hvis jeg tænker: ”ingen kan lide mig” og bliver opmærksom på, at jeg tænker tanker, vil jeg kunne lade
tanken passere gennem hovedet; vende min opmærksomhed tilbage til ”nuet”, udelukkende registrere, hvad
der sker i kroppen på mig, min vejrtrækning eller fornemmelsen af at stå på et varmt gulv med bare fødder.
Den person, der træner mindfulness vil også opnå
færdigheder i at tillade negative følelser uden at skulle
handle på dem; at blive opmærksom på de tilhørende
tanker og lade dem passere uden at følge dem, men blot
registrere deres tilstedeværelse.
Det virksomme i mindfulness-træningen synes at
være accepten af sig selv, som man er. Accepten gør det
muligt at øge sin ”metakognitive” bevidsthed. Dvs. opmærksomheden på, hvad der foregår i kroppen og i tankerne uden at glide med i det, der sker.
Forskning
Forskning i Mindfulness og MBKT har vist, at denne
tilgang har en markant effekt på forskellige typer af psykiske og fysiske symptomer så som stress, angst og depression, bryst- og prostatakræft samt psoriasis.
Den seneste forskning viser, at mindfulness-meditation har indflydelse på en række af kroppens funktioner.
Bl.a. vores nervesystem og nogle af de centrale kemiske
processer, der finder sted - processer som har indflydelse
på den generelle sundhedstilstand. Meditationens konkrete virkning er stadig uafklaret, men er i stigende omfang genstand for undersøgelse.
Mindfulness som led i kognitiv behandling betegnes
også som tredje generations kognitiv adfærdsterapi. Første generation var tidlig adfærdsterapi, og anden generation satte fokus på tanker og antagelsers betydning for
følelser og handlinger.
Forklaringen på den nyeste udvikling er formodentlig, at der stadig findes sygdomstilstande, for eksempel
OCD, tvangstanker og -handlinger, hvor de positive behandlingsresultater er begrænsede.
Den nye udvikling inden for området kan betragtes
som et paradigmeskift. Dvs., at den teoretiske model udvikles, så der bliver overensstemmelse mellem teori og
forskning inden for konkrete lidelser og den behandling,
klienten modtager.
AngstAvisen
15_2006
13
BOGREOLEN
Bevidst nærvær
– hvem er det, der
bestemmer i dit liv?
Åsa Nilsonne. Dansk Psykologisk Forlag, 2005,
136 s., 198,00 kr.
ISBN 87-7706-422-4
Af Kamma Kaspersen
Denne bog handler om at være bevidst tilstede i sit liv og bygger på den zen-budistiske mindfulness, som forfatteren kalder
”bevidst nærvær” - dette at være tilstede
i nuet i den aktuelle virkelighed. Det har
mange fordele, bl.a. er man bedre til at
være åben for det, der sker i livet og til at
forstå egne reaktioner og dermed bedre i
stand til at træffe kloge valg.
Vi kan lære at stræbe efter en ikke-dømmende adfærd og kan blive meget bedre
til at iagttage og beskrive, hvad vi oplever
uden at dømme og vurdere.
Der gives eksempler på, hvordan man kan lære at styre
sin opmærksomhed, så man selv bestemmer, hvad der
foregår på ”ens indre scene”: hjernen. Her strømmer alle
informationer igennem, og bogen vil hjælpe os med at
blive mere bevidst nærværende ved at iagttage, beskrive,
ikke dømme os selv eller andre og være deltagende.
Dette kan være svært for os vesterlændinge, der gerne
vil vurdere alting. Men i stedet for at sige: ”Det her er
smukt”, siger du: ”Jeg synes, det her er smukt.” Så er der
også plads til andres vurdering.
Kirkegang
forlænger livet
Både motion, kirkegang og kolesterolnedsættende
medicin forlænger livet ifølge en amerikansk forskningsundersøgelse. Fysisk aktivitet kan forøge levealderen med tre til fem år, kolesterolnedsættende
medicin med 2 1/2 - 3 1/2 år og kirkegang med to til
tre år. Forskningslederen Daniel Hall mener, at den
positive effekt af kirkegang handler mere om socialt
samvær end om selve troen. Desuden mener han, at
religion bidrager til at reducere stress, og gør folk i
stand til at kunne klare mere i dagligdagen.
www.jp.dk/udland/artikel:aid=3660315/
14
AngstAvisen
15_2006
Mange mennesker har automatiske negative tanker
om sig selv, som er urealistiske. De skal derfor træne i
at sige til sig selv: “Der var en selvkritisk tanke, men
tanker er ikke kendsgerninger, derfor kan du beslutte dig
for, at du ikke har lyst til at følge tanken og lade dig påvirke af den”.
En urealistisk tanke kan være: ”Nu dør jeg”, når man
står i kø i supermarkedet og pludselig gribes af panik.
Hvis man ved, at tanker ikke er virkelighed, kan man
udskifte tanken med en, der er mere behagelig.
Følelser kan ligesom tanker løbe af med os, og det er
ikke altid, vi ved hvorfor, vi har det godt eller skidt. Hvis
man lærer sine følelser at kende, træder man også mere i
karakter både hos sig selv og blandt andre.
Angsten er en følelse, som er godt beskrevet, og som
alle kender i en eller anden form.
Hvis man har svært ved at finde sine følelser, skal man
øve sig med følelser, der er lette at finde frem til fx glæde: solen skinner. Der er mange eksempler på følelser og
måder at reagere på, men selv ubehagelige følelser kan
være lærerige, hvis man arbejder med dem, fordi man
gerne vil blive klogere på dem og sig selv.
At dvæle i fortiden anbefales ikke: Nuet er den eneste
tid, vi kan påvirke.
Bogen har nogle gode eksempler på, hvordan man kan
tænke anderledes, hvis man lider af socialfobi og har en
sammenkomst i vente hos familien, som giver anledning
til mange negative og sårbare tanker.
Et godt råd fra forfatteren er: Husk, at vi for det meste
har de ressourcer, der skal til for at klare den aktuelle,
problematiske situation, hvis vi bare kan holde os til
nuet.
Vær nærværende, flyt fokus fra dig selv til de andre,
tag kontakt, lyt, deltag, og iagttag. Øv dig, selv om du er
angst. Og brug også bevidst nærvær i ubehagelige situationer.
Åndsnærværets mirakel
– en introduktion til
meditation
Thich Nhat Hanh, Dansk psykologisk forlag,
2006.. ISBN-1o:87-7706-023-7
Af Kamma Kaspersen
Der synes at være en opblomstring
af interessen for meditation som
sygdomsbekæmpelse i disse år,
særligt det der kaldes ”åndsnærværende meditation” eller opmærksomhedsmeditation.
Især bruges det bredspektrede
behandlingsprogram MBSR (Mindfulness baseret Stressreduktion)
mange steder i verden.
Ideen bag denne meditation går
ud på at være opmærksom og nærværende i nuet og ikke-dømmende
i sin tankegang.
At leve livet konstant tilbageskuende på det, som har
været, eller fokusere på det, der evt. vil komme, er ikke
vejen frem til et godt liv.
Mindfullness-baseret kognitiv terapi (MBKT) forklarer, at det ikke er indholdet i vores tanker og følelser, der
bestemmer, hvordan vi har det, men den måde vi opfatter tankerne på. Derimod er evnen til at kunne observere
sine egne tanker betydningsfuld. Man kan ændre tankerne, således at man kan ”forebygge” stress og angst.
MBKT tager udgangspunkt i universelle sårbarhedsfaktorer som manglende nærvær, opmærksomhed, undvigeadfærd og begrænset fleksibilitet.
Accept, rummelighed, at kunne leve i nuet og evnen
til at tage ansvar for sit eget liv er nogle at stikordene for
den tankegang, der ligger bag terapiformen.
Bogen er fuld af anekdoter, der giver eksempler på,
hvordan man skal leve i nuet, og jeg er ikke i tvivl om, at
mange af os ville have godt af at kunne gøre dette.
Som der står på side 65: ”Husk, at der kun er en rigtig tid, og det er nu. Det nuværende øjeblik er det eneste
tidspunkt, vi er herre over. Den vigtigste person er altid
den person, du er sammen med og som står lige frem for
dig...”
”Pga. glemsomhed og fordomme iklæder vi i almindelighed virkeligheden i et slør af falske synspunkter og
meninger. Dette betyder, at vi ser virkeligheden gennem
fantasien. Fantasien er en illusion om virkeligheden”.
s.51.
Personligt har jeg svært ved at kunne tænke i bogens
baner og efterleve dens principper, men det betyder jo
ikke, at andre ikke vil kunne have gavn af disse.
BOGREOLEN
Gode tanker
– gode følelser
Kognitiv adfærdsterapi. Arbejdsbog for børn og
unge Paul Stallard
Dansk Psykologisk Forlag, 1. udgave, 1. oplag,
2006, 206 sider, vejledende pris: kr. 498,Af Klaus Bergstedt Sørensen, cand. psych.
Paul Stallard er uddannet psykolog fra universitetet i
Birmingham og har siden 1988 arbejdet med børn og
unge. Bogen henvender sig efter mit
skøn primært til behandlere med en
vis psykologfaglig viden inden for
det terapeutiske arbejde med børn
og unge. Kognitiv adfærdsterapi udgør en stadig hyppigere valgt terapiform ved psykiske forstyrrelser hos
børn og unge, idet denne behandlingsform dels er bedre videnskabeligt dokumenteret end andre behandlingsformer og dels på mange
måder er meget velegnet til børn.
Stallard indleder med at give en
relativt kortfattet indføring i den
grundlæggende teori og selve rationalet bag kognitiv adfærdsterapi og i hvorledes, denne teoretiske og praktiske
arbejdsbog bør anvendes. Bogens videre forløb er centre-
Trange rum og åbne
pladser - Vejen ud af
angst, panik og fobier
Torkil Berge og Arne Repål
Dansk Psykologisk Forlag, 1. udgave, 1. oplag,
2006 296 sider, vejledende pris: kr. 278
ISBN 87-7706-466-6
Af Marie S. Andersen
I bogen, som er oversat fra norsk, kommer psykologerne
og forfatterne Torkil Berge og Arne Repål omkring næsten alt, hvad man som angst eller pårørende måtte ønske
at vide om angst. Også praktiserende læger, ergoterapeuter, socialrådgivere og andre faggrupper vil kunne have
stort udbytte af at læse dette mesterværk.
Indledningsvis forklarer forfatterne, hvad angst er, og
16
AngstAvisen
15_2006
ret omkring nogle relevante temaer for børn og unge belyst ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk indfaldsvinkel.
Stallard omtaler eksempelvis de ”automatiske tanker”,
hvorledes de ufrivilligt opstår, forvrænger og vedbliver
at fastholde én i en negativ spiral. Begreberne ”tænkefejl”, eksempelvis at tænke negativt og fejlagtigt, at forstørre ting til uheldige proportioner samt ”afbalanceret
tænkning”, at se efter ny information, som man ellers let
kunne ignorere, udgør to andre centrale temaer i bogen,
som behandles på en ligetil og konkret måde. ”Kerneantagelser”, som er dannet i barndommen, og udgør de
fastlåste påstande, vi har om os selv, som påvirker vores
selvopfattelse, hvorledes vi bedømmer vore handlinger,
samt hvordan vi beskuer fremtiden. Disse antagelser kan
for nogle børn og unge spænde ben i deres dagligdag,
hvilket Stallard på bedste pædagogiske vis forsøger at
udfordre ved konkrete øvelser. Endelig belyses i resten
af bogen, hvorledes ens tanker, følelser og adfærd indvirker på hinanden, og hvordan man som behandler kan
udfordre denne triade over for børn og unge.
Bogen udgør efter min opfattelse en spændende arbejdsbog i behandlingen af børn og unge, men på trods
af dens relativt enkle sprogbrug er det næppe alle og enhver, som vil kunne bruge den behandlingsmæssigt, idet
det kræver en forudgående psykologisk viden – og helst
en vis indføring i den kognitive adfærdsterapeutiske referenceramme - for at kunne bruge den umiddelbart. Er
man i besiddelse af denne viden, er bogen en meget fin
arbejdsbog med en masse spændende inspiration at hente, og bogen har desuden et meget indbydende arbejdsmateriale med praktiske øvelser og arbejdsark.
hvornår denne grundlæggende følelse, som vi alle kender, udvikler sig til en lidelse. De forskellige angstlidelser gennemgås - herunder også
enkle fobier for dyr, ting eller situationer. Som et kuriosum kan
nævnes, at fobi betyder “flugt” og
stammer fra den græske gud Phobos, som var kendt for at fremkalde en stærk angst hos sine fjender. Vi får også at vide, hvordan
de forskellige fysiske symptomer
forbundet med angst opstår og opleves, ligesom der er forslag til,
hvordan man fx får kontrol over
hyperventilation.
Forfatterne kommer ind på samfundsmæssige faktorer, som kan
have betydning udvikling af angstlidelser. Fx den fart der
er på i dag og de idealer, som fremstilles i medierne, og
som mange af os prøver at leve op til. Læseren indføres
også i Darwins teorier om udviklingslæren, og hvordan
frygten for slanger, insekter, mørke, tordenvejr, højder
og vand gennem naturlig udvælgelse kan være blevet bevaret ned igennem generationer. (I dag burde vi snarere
have udviklet fobi for elektriske stikkontakter, cigaretter,
alkohol og usund mad.)
Flere andre forhold spiller ind, når et menneske udvikler en angstlidelse. Mange har en tendens til en generelt
stærkere kropslig aktivering, hvilket gør dem biologisk
sårbare for at udvikle en angstlidelse. (Kropslig følsomhed er dog ikke kun negativ, men kan også være knyttet
til positiv aktivering, som spænding, impulsivitet og begejstring.) Desuden gennemgås forskellige forhold i relation til opvækst og opdragelse, hvor bl.a. udvikling af
skyld og mindreværd kan danne grobund for angstlidelser. Af udløsende faktorer omtales tab, konflikter, vold,
sygdom, udbrændthed og økonomi. Det skal bemærkes,
at en del andre sygdomme kan udløse angst og depression. Herunder visse stofskiftesygdomme, Parkinsons
sygdom, Huntingtons sygdom, Vitamin B12-underskud,
blødninger og blodpropper i hjernen, rygmarvsskader,
nyre- eller leversvigt.
Angstproblemer er ofte et signal om, at der er noget
andet i livet, som er galt. Det er derfor vigtigt om muligt
at finde ud af, hvad årsagerne er. Selv om man får løst de
bagvedliggende problemer kan angsten dog godt fortsætte med at leve sit eget liv og optræde i situationer, som
ikke har noget med den egentlige årsag at gøre. Den kan
fx relatere til de steder, hvor man første gang oplevede et
angstanfald.
Efter gennemgangen af hvad angst er, og hvordan den
opstår, går forfatterne videre til, hvordan man får kontrol over angsten. De beskriver indgående, hvordan man
laver eksponering. Dvs., hvordan man på en planlagt
måde systematisk opsøger de angstskabende situationer
og gennemlever dem. (Gravide eller mennesker med en
alvorlig lidelse bør få undersøgt, om stærk angst i forbindelse med eksponering kan være negativt for dem). Der
gives en udførlig beskrivelse af, hvordan man tilrettelægger og udfører eksponeringen og tilpasser det hele til
sit individuelle behov, og hvordan man kan engagere en
hjælper, som fx kan være en ægtefælle eller god ven. Når
man træner, skal man i øvrigt være forberedt på, at det
kan føles, som om man går to skridt frem og et tilbage.
Tilbagefald er naturlige og betyder ikke, at alt er tabt, så
man skal begynde forfra.
Eksponering skal kombineres med en kognitiv tilgang
(arbejde med tankerne). Den måde vi tænker om en hændelse på - eller tolker den - påvirker nemlig de følelser,
der bliver knyttet til hændelsen.
Forfatterne gennemgår negative tænkemåder som er
angstfremkaldende. De demonstrerer ved hjælp af eksempler, hvordan man med forskellige spørgsmål kan teste holdbarheden af negative antagelser og komme frem
til mere realistiske og positive antagelser.
Et helt kapitel beskriver, hvordan man laver sit eget
træningsprogram imod panikangst. Dette indebærer bl.a.,
at man lærer at blive fortrolig med kroppens forskellige
fysiske symptomer. (Det slås samtidig fast, at fysisk træning ikke er farlig, og at en del mennesker med angstproblemer motionerer for lidt, fordi de forbinder kropslige oplevelser med noget negativt.) Jo mere man træner
at møde en kropsreaktion, jo mere vil man vænne sig til
den. Dette vil resultere i færre angstanfald, som er lettere
at håndtere, når/hvis de kommer. Det er i øvrigt slået fast
i flere videnskabelige studier, at motion modvirker både
angst og depression.
Et andet kapitel handler om tandlægeskræk, og hvordan man kan opsøge en tandlæge, som er villig til at
hjælpe med at tackle dette problem.
I kapitlet “Nøgen i rampelyset” er der praktiske råd
om, hvordan man tackler angsten for at tale i forsamlinger, som er så almindelig. Mange kæmper imod frygten og de fysiske symptomer i et forsøg på at skjule dem.
Men hvis man i stedet forsøger at acceptere frygten - fx
ved at sige: Hov nu gik jeg vidst i stå - vil man virke meget mere afslappet på forsamlingen. Årsagen til at stemmen skælver er i øvrigt ofte et for stort luftindtag. Man
skal prøve ikke at trække mere luft ind, end man behøver
for at sige hver sætning.
Depressive lidelser og tvangslidelser (inklusive et træningsprogram) har hver deres kapitel, lige som læseren
også får en indføring i angst og medikamenter (antidepressiva, benzodiazepiner og betablokkere). Forfatterne
understreger, at patienten både har krav på og nytte af informationer om den medicin, der bliver valgt. De opfordrer til, at man stiller spørgsmål til lægen fx om, hvornår
man kan forvente, at præparatet virker, hvilke bivirkninger der er, hvornår man skal ophøre med medicinen, hvis
den ikke virker osv.
Et kapitel giver råd til medhjælpere, der gerne vil at
bistå en, der lider af angst. Hvad det indebærer at være
hjælper, hvordan man er med til at planlægge træningsprogrammet, støtte og opmuntre.
Desuden indeholder bogen information om selvhjælpsgrupper (hvordan de fungerer, og hvor man kan finde
dem - fx i Angstforeningens regi). Der er oplysninger
om, hvor på Internettet man kan finde informationer om
angst (seriøse og mindre seriøse) og diskussionsgrupper.
Igen nævnes Angstforeningen, hvis web-sted er meget
populært. (I appendiks 1 og appendiks 2 er der henholdsvis lister med relevante web-adresser og litteratur).
I sidste kapitel gives overordnede råd om, hvor man
kan søge professionel hjælp, hvis angsten er så overvældende, at man ikke magter at komme i gang med arbejdet på egen hånd.
Forfatterne slutter af med at minde om, at selv når man
har overvundet angsten, kan der ske et tilbageskridt. Så
gælder det om at bruge de færdigheder man allerede har
lært og brugt en gang, og som derfor hurtigt vil kunne
hjælpe en på ret køl igen.
En rigtig god bog, som man kun kan blive klogere og
formodentlig mindre angst af!
BOGREOLEN
ANGST
Følelsen af at miste kontrollen
Idé Bente Hvidberg. Redaktion Birgit Madsen
Kroghs Forlag. 2006
216 sider.Vejledende pris: 249,00
ISBN 87-624-0790-2
Af Marie S. Andersen
Efter de personlige historier fortæller psykolog Michelle
Ulrichsen fra Rigshospitalets Angstklinik udførligt om
de forskellige angstlidelser og om de elementer, der
indgår i den kognitive adfærdsterapi. Herefter følger et
kort afsnit om medicinsk behandling af angst og OCD.
Endelig er der et par sider med strategier til håndtering
af angst i hverdagen. Fx at man skal drikke vand i stedet
for kaffe, stærk te og alkohol, som kan have en forstærkende effekt på angst. Prøve at blive i situationer, hvor
man mærker angst i stedet for at flygte. Tale pænt til sig
selv og sætte spørgsmålstegn ved negative og selvkritiske tanker.
Bagest i bogen findes henvisninger til relevante hjemmesider, herunder Angstforeningens. Desuden nævnes
Angstforeningen som et sted, hvor det er muligt at tale
med andre i samme situation. Det anbefales, hvis man er
motiveret for behandling, at man taler med sin læge, som
vil være orienteret om, hvilke behandlingstilbud, der
findes. Her må jeg - baseret på de mange samtaler i vores
rådgivning - bemærke, at dette desværre langt fra altid er
tilfældet.
Bogen er et flot stykke arbejde, som alle medvirkende
har grund til at være stolte af. Lad os håbe, at den bliver
vel modtaget og læst af en bred skare. Og hvis et enkelt
eksemplar eller to skulle forvilde sig ind på Christiansborg, gør det ikke noget.
Endelig kom den - bogen med angstes egne beretninger.
Femten kvinder og mænd står modigt frem og fortæller
deres personlige historier med hudløs ærlighed. Historier
som viser andre, at de ikke er alene, og som samtidig er
med at skabe en åbenhed og en forståelse for dét at have
en ikke-psykotisk angstlidelse.
De femten personer er lige så forskellige som alle andre mennesker, hvad angår opvækstvilkår, uddannelse,
familie- og arbejdsliv. Fællesnævneren er angst, og tilsammen giver de læseren et varieret billede af, hvordan
det er at have en angstlidelse. De fortæller om at føle sig
alene i verden, om ikke at blive forstået, de mange ubesvarede spørgsmål, mødet med behandlersystemet og om
de problemer, angstlidelsen skaber i hverdagen.
Det er langt fra solstrålehistorier alle sammen, men
derimod barske beskrivelser af den til tider ubønhørlige
kamp for at slippe fri af angstens greb. Glæden når det
lykkes og skuffelsen, når det mislykkes, og alt føles tabt
– igen. Men der er heldigvis også positiv stædighed og
kampgejst i historierne og så det smukke, når mennesker
trods – eller måske netop i kraft af – deres byrde får indsigt og sætter pris på den.
18
AngstAvisen
15_2006
Danskerne strømmer til
psykolog
Det er blevet helt legalt at gå til psykolog. Flere danskere
end nogensinde - 38.600 - fik sidste år en henvisning til
psykolog gennem deres læge, så de ‘kun’ skulle betale lidt
under halvdelen af udgiften på de 750 kroner, som en time
typisk koster.
Vi går ikke til psykolog for at pille navle eller for at blive
trøstet, men for at få hjælp til at håndtere smerten i det normale liv. Og kravene til det normale liv er tårnhøje i dag
både m.h.t. karriere, børn, parforhold, materielle goder og til
os selv. Vi har en forventning om, at vi kan overkomme det
hele og har ret til det hele.
Inden for de seneste to år har det offentlige fået 35% flere
psykologer, mens psykologbestanden i erhvervslivet er vokset med 20%.
Med 85 psykologer pr. 100.000 indbyggere er Danmark nu
på en 3. plads over lande i verden, der har flest psykologer
pr. indbygger. Vi er kun overgået af Argentina og San Marino, der har henholdsvis 106 og 96 psykologer pr. 100.000
indbyggere.
http://politiken.dk/visArtikel.iasp?PageID=448870
Mødet med
Aaron T. Beck
Af Sebastian Swane speciallæge i psykiatri, kognitiv
psykoterapeut og bestyrelsesmedlem i Angstforeningen
Hvert år holdes en meget stor amerikansk psykiatrisk
konference (APA, American Psychiatric Association) i
en af de store byer i Amerika. I år var den henlagt til Toronto fra 20. til 25. maj, og jeg var inviteret med som
speciallæge i psykiatri.
I ugen, hvor konferencen foregår, er alle førende eksperter sammen med
den nyeste forskning
inden for psykiatrien
samlet i et mekka af
inspirerende udveksling af viden. Jeg regnede ud, at hvis man
prøvede at deltage
fra morgen til aften, i
alle de forelæsninger
man kunne, ville det
alligevel kun være
ca. 1% ud af alle
forelæsningerne, man
kunne nå at høre.
Imidlertid hvis nogle
af indbyggerne i Toronto i den uge skulle
få et angstanfald, må
man sige, at de skulle
have gode muligheder for at søge faglig
hjælp og ekspertise,
da der deltager ca.
20.000 psykiatere fra
hele verden.
Imidlertid handlede kun et fåtal af
forelæsningerne om
angst, og jeg ser stadig angstsygdommene som en meget undervurderet sygdom i psykiatrien og det til trods for, at angst ikke blot er
en sygdom i sig selv, men også et symptom, som indgår
i de fleste psykiske sygdomme. Især er det sørgeligt, når
man i dag har så effektive metoder som kognitiv terapi
til at behandle angst, at der så alligevel stadig er så få,
som mestrer denne behandlingsform.
Som kognitiv psykoterapeut var hele turens højdepunkt for mig at møde “guruen” Aaron T. Beck, som er
grundlæggeren og opfinderen af kognitiv terapi. Han
hører til de ti psykiatere, som har ændret og influeret
psykiatrien mest i verden. Han er i dag 86 år gammel og
fortsat aktiv. Hans metode hører til den mest veldokumenterede og bedst og hurtigst virkende terapiform på
en række psykiske sygdomme - deriblandt angst - ud af
de ca. 300 terapier, som eksisterer. Terapien bygger ikke
på den Freudianske tankegang om underbevidstheden
som et farligt monster, der styrer os ubevidst ud fra fortrængte og undertrykte drifter og energier, men derimod
på de adfærdsmæssige opdagelser man har gjort inden
for psykologien sammen med de kognitioner (tanker)
eller (fejl)tolkninger, vi gør os om verden omkring os.
Dernæst erstattes fejlindlæring og mangelfuld indlæring
med nye værktøjer og redskaber til mere konstruktive
løsningsmodeller, som så via opgaver og adfærdsøvelser
indlæres i form af en ny og mere hensigtsmæssig og realistisk adfærd.
Da Aaron Beck opfandt kognitiv terapi for ca. 50 år
siden, var der stort set ingen, der brugte, kendte eller
troede på metoden. I dag er det den mest benyttede terapiform i mange lande. Aaron Beck har skrevet 17 bøger
og været forfatter eller medforfatter på over 500 videnskabelige artikler om kognitiv terapi. Det var derfor en
stor ære for mig at hilse på og tale med Professor Beck
efter hans forelæsning på APA. Der blev taget et foto af
os sammen, som kan ses her på siden. Jeg hilste også på
hans datter Judith Beck, som viderefører faderens forskning, og også med tiden er blevet et stort navn.
AngstAvisen
15_2006
19
Nye bestyrelsesmedlemmer
Angstforeningen fik to nye bestyrelsesmedlemmer til generalforsamlingen den 6. maj i
år. Vi har bedt de nye medlemmer præsentere sig selv:
Boye Larsen
I efterkrigstiden voksede jeg op på en lille landbrugsejendom i Nordvestsjælland sammen med mine forældre og
to søskende. Det var et meget fattigt hjem,
også efter den tids målestok. Det var hårdt
arbejde ude på landet dengang, også for os
børn. Døgnet var for mig inddelt i tre afsnit: skolegang, arbejde i hjemmet og søvn.
Der var ikke megen tid til at læse lektier eller lege, dette kom i anden række, var ikke
så væsentligt skønnede faderen.
Vi havde ikke meget socialt samvær i
min familie, selvom jeg havde mange mostre og onkler i det lokale område. Ingen
vennekreds havde familien, så jeg lærte
ikke at omgås andre mennesker.
Far og mor tilhørte Indre Mission, så jeg lærte meget
tidligt hvad synd og skyld og skam var, og i mit følsomme
sind voksede angsten for Guds straf. Jeg blev bange for
døden og for, hvilken straf jeg fik. Her blev nok grundstenen lagt til den angst, der skulle følge mig altid. Jeg skulle
nå et godt stykke hen i gymnasiet, før jeg nåede den erkendelse, at det ganske givet var mennesket, der havde
skabt Gud og ikke omvendt.
Selvom jeg fik et nyt syn på livet og døden, var angsten
og mindreværds-følelsen grundfæstet. Som ung besluttede jeg at blive læge, trods odds imod det. Jeg begyndte i
1965 at læse medicin ved universitetet i København. Kort
efter måtte jeg droppe studiet, angsten var for overvældende. Senere forsøgte jeg mig med psykologi-studiet, men
måtte også droppe det.
Jeg stillede min egen diagnose, angst- og tvangsneurotiker (efter gammelt diagnosesystem). Det gav mig en vis
tilfredsstillelse, selv at have fundet frem til det, men det
ændrede ikke min tilværelse.
I 1960´erne var der ikke megen hjælp at hente, og angst
var endnu mere tabubelagt end i dag. Først i 1990 fandt
jeg en psykiater og den nye medicin: SSRI. Siden da har
jeg fået det virkeligt meget bedre og tager medicinen.
I foråret 2001 kom jeg i kontakt med Angstforeningens
nuværende formand, og siden da er jeg kommet i Angstforeningens selvhjælpsgrupper for socialt angste.
Efter Angstforeningens generalforsamling i juni 2001
blev jeg frivillig medarbejder som telefonpasser på AngstTelefonen. Her har jeg erfaret, at der stadig er mange
angstramte, der ikke får den nødvendige hjælp. Det er
skuffende at måtte erkende, at stadig mange læger og tera20
AngstAvisen
15_2006
peuter ikke ved tilstrækkeligt om angst.
I dette forår fik jeg andet frivilligt arbejde af administrativ karakter, og at kunne hjælpe andre angstramte på min
måde er positivt. Til generalforsamlingen sagde jeg ja til
at træde ind i Angstforeningens bestyrelse, og mit håb er
også her at kunne medvirke positivt til glæde for medlemmerne. At komme i en selvhjælpsgruppe har givet mig
utroligt meget. Modet til at sige noget i sociale sammenhænge er blevet styrket. Og takket være gruppens ledere,
to unge psykologistuderende, er jeg lige begyndt på Rigshospitalets Angstklinik i kognitiv adfærdsterapi. Mit håb
er, at jeg efter dette forløb kan være uden angst og medicin.
Lars Nyeman
Forestil dig en trykkoger, der koger din mad ved en høj
temperatur med en ventil til at tage trykket, når det bliver
for stort. Forestil dig, at du har overfyldt den. Presset maden ned i den. Ligesom en kuffert når man skal hjem fra
ferie. Så tænder du for den, temperaturen bliver langsomt
højere og højere - alt er ok og liflig duft
af mad breder sig. Nu ser du på trykkogeren, at der er noget galt. Dampen
kommer ud langs lågets sider og ikke
via ventilen, men du tænker: det går
nok. Pludselig eksploderer trykkogeren,
du kom ikke fysisk til skade, heldigvis,
men oprydningen er slem. Alting sejler
og skal rengøres helt i bund. Erstat så
ordet trykkoger med hjernen og maden
med dine tanker!
Sådan følte jeg det, første gang jeg blev ramt af et panikangstanfald efter en længerevarende stressperiode i
starten af 2005. Halsen snørede sig sammen. Jeg kunne
ikke få vejret.
Jeg var alene hjemme med mine to børn. Min nabo er
sygeplejerske og hjalp ved at fortælle, at det ‘kun’ var inde
i hovedet, der var noget galt. Hun gav mig en brochure om
panikangst, og der fandt jeg Angstforeningen.
Derfor er jeg i medlem i Angstforeningen. Har erkendt
efter en lang kamp, at jeg bliver angst på alle mulige og
umulige måder, når jeg bliver stresset. Men er nået dertil,
hvor jeg har overskud til at hjælpe mig selv videre ved at
hjælpe andre. Derfor hjælper jeg til på Angstforeningens
Forum og blev valgt ind som suppleant i bestyrelsen.
Hvem jeg er, er svært at svare på, men fakta er som følger: En mand på 39 år, gift med en pragtfuld kvinde, vi
har to børn, en pige på 5 og en dreng på 9 år. Jeg arbejder som IT-konsulent, og fritiden forsøger jeg nu at fylde
op med ‘ikke-arbejde’. Har fundet ud af at livet er andet
end arbejde, men først efter en længere sygemelding pga.
stress. Er begyndt at motionere.
Ensomheden når man går hjemme, små særheder vokser
sig store: Vennerne, er der nogen tilbage? Er de blot bekendte? Netværket. Blot en telefonopringning væk, men
milevidt fra at vide ... Hvad sker der, når man kommer ud
af tunnelen - er der lys? Erkendelse, følelser og kærlighed?
Sådanne tanker fløj gennem mit hoved, da jeg gik hjemme og kæmpede for at få mit liv tilbage.
Jeg har lært at leve med angsten. Er åben om den og har
kun stødt på forståelse og accept, og derved har jeg undgået medicin. Men jeg ved, at det er mit valg, om dagen i
dag er en god dag.
“Lykkehormonet”
Endorfiner er kroppens eget lykkehormon. Lige som
morfin virker endorfiner på såkaldte receptorer i hjernen. Dette øger følelsen af velvære og dæmper følelsen
af smerte. Man har forsket meget i, hvilke aktiviteter,
der udløser endorfiner, og her kommer nogle af dem:
Tænk positivt. Det tyder på, at der er en sammenhæng
mellem positiv tænkning og udløsningen af endorfiner.
Forskning har også vist, at mennesker med et optimistisk livssyn har dobbelt så store chancer for at leve
længere end pessimister.
Sex øger produktionen af endorfiner. Samtidig øges
blodgennemstrømningen. Resultatet er ofte smertelindringer i forbindelse med PMS, angst og depression. Jo større seksuel aktivitet, desto flere endorfiner
udløses der.
Motion virker i mange tilfælde på angst, lettere depressioner, rastløshed og søvnløshed. Kommer du først i
gang med træningen, vil endorfinerne hjælpe dig med at
holde den gående. Men stopper du drastisk med at motionere, kan du faktisk blive deprimeret!
Chili, hævder nogle forskere, kan være vanedannende,
fordi det stimulerer produktionen af endorfiner.
Latter forlænger livet! Regelmæssig latter - lige fra det
lille smil til “mavekramperne” - producerer også endorfiner og styrker immunforsvaret.
Solen får humøret til at stige. Det er de ultraviolette
stråler, der udløser produktionen af endorfiner.
Nydelse - at beundre et stykke kunst, se et teaterstykke,
lytte til musik, lege med et barn eller gå en tur. Glæde
øger også produktionen af endorfiner.
Akupunktur stimulerer endorfinproduktionen og lindrer smerter. Chokolade påvirker frigørelsen af endorfiner og serotonin og kan derfor føre til velbehag. For
maksimal effekt skal man vælge chokolade med mindst
70% kakao. Og et par små stykker skulle være nok!
Vær bange! Film, der får hårene til at rejse sig, eller en
tur i rutschebanen udløser også endorfiner. Ekstremsport som fx rafting kan ligefrem føre til ekstase efter
udførelsen.
Kilder: Lommelegen, FemaleFirst,
www.femina.no
Vægtændring og
antidepressiv medicin
Neuropsykiatrisk afd. på Rigshospitalet, København er i
gang med at gennemføre et forskningsprojekt, som skal undersøge sammenhængen mellem brug af antidepressiv medicin og ændring i vægt.
Første fase i denne undersøgelse er et spørgeskema, som er
godkendt af Etisk Komité, og som vi har fået lov til at lægge
ud på DepNet. Hvis du får eller har fået medicin mod depression, angst eller OCD, håber vi, at du vil tage dig tid til
at besvare skemaet - uanset om du har haft vægtændringer
eller ej. Det tager højst 10 minutter (afhængig af dine svar),
og det er helt anonymt.
Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Anna Secher (ph.d. stud.) Neuropsykiatrisk Laboratorium Rigshospitalet afd. 6102 tefon: 35456194. e-mail:
anna.secher@rh.hosp.dk
Pædagoger bliver syge af stress
Arbejdspresset for pædagoger er så stort, at 80% føler sig
stressede, og hver femte har været nødt til at sygemelde sig i
løbet af det sidste år.
Pædagoger har en udbredt arbejdsidentitet og vil gerne gøre
en forskel, men normeringerne vokser, og kravene stiger. I
en ny undersøgelse fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) fremgår det, at pædagogerne selv er
yderst tilfredse med både stemningen på jobbet og opbakningen fra deres kollegaer, men at manglen på personale er hovedårsagen til en stresset hverdag.
Pædagogernes fagforening BUPL ønsker flere medarbejdere til det daglige arbejde, mens Kommunernes Landsforening
ikke ønsker at forholde sig til kravet, før der skal være overenskomstforhandlinger i 2008.
http://www.politiken.dk/visArtikel.iasp?PageID=456014
Godkendelse af Fontex®
til behandling af depressive
børn ned til 8 år
Det europæiske lægemiddelagentur, EMEA, har på baggrund af flere undersøgelser besluttet at godkende lægemidlet Prozac (forhandles i Danmark under navnet Fontex®)
til behandling af svært depressive børn ned til 8-års-alderen
i samtlige EU-lande. Konklusionen fra EMEA er, at der er
flere fordele end ulemper ved at behandle de meget depressive børn med Prozac. EMEA opfordrer samtidig producenten
bag Fontex®, Eli Lilly, til fortsat at undersøge lægemidlets
virkning og eventuelle bivirkninger. EMEA’s konkluderer i
øvrigt, at Prozac og lignende lægemidler først bør overvejes
efter forsøg med psykologbehandlinger, samt at medicinsk
behandling bør suppleres med fortsat psykologbehandling.
Startdosis bør være 10 mg dagligt, som senere kan øges til 20
mg. Det skal overvejes at stoppe den medicinske behandling,
hvis der ikke er kliniske fremskridt efter ni uger. Endelig
skal resultater fra dyreforsøg undersøges yderligere.
Læger og forældre bør nøje overvåge børn og unge, som er i
behandling med Prozac og lignende lægemidler, for at holde
øje med om de oplever selvmordstanker - især i den første
periode af behandlingen.
http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/1024/visLSArtikel.asp?
artikelID=8991&newsletter=netnyt
Vejle Sygehus: Kognitivt
behandlingstilbud
Psykiatrisk afdeling på Vejle Sygehus tilbyder ambulant
kognitiv terapi i grupper. Tilbuddet retter sig mod personer med socialfobi, agorafobi, panikangst og enkeltfobi.
Der er en gruppe kun for socialfobi og en anden gruppe for de øvrige lidelser. Denne opdeling har afdelingen
foretaget på baggrund af tidligere erfaringer, hvor grupperne var blandede. De to grupper oprettes en gang om
året.
Forløbet strækker sig over ca. 15 uger. Man møder i
dagtimerne en gang om ugen i tre timer hver gang.
Behandlingen omfatter fire elementer: Psyko-edukation med undervisning om angst og metoder til håndtering
og minimering af denne via ændring i tænkningen. Fy-
Foredrag fra PsykiatriFondens Psykiatri-Uge i
april.
Alkoholmisbrug hos de helt unge
Master i Public Health Kit Broholm, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen
Referent: Klaus Bergstedt Sørensen
Alkoholindtagelse blandt de helt unge har indtil 1995
statistisk ikke været undersøgt, men de fleste antog imidlertid, at unge i Danmark havde et såkaldt ”almindeligt
forbrug”. Siden da har forskellige undersøgelser til alles
overraskelse samstemmende vist, at de ”helt unges” (1315 år) forbrug ligger absolut ”helt i top” i forhold til andre europæiske landes forbrug for samme aldersgruppe.
Debutalderen hér i landet er meget tidlig, og forbruget er
meget højt blandt de helt unge. Eksempelvis har 43% af
drengene og 35% af pigerne i alderen 13-15 år været fulde 10 gange eller mere inden for de sidste 12 måneder,
hvilket eksempelvis modsvares af 5% og 3% af Italiens
helt unge, respektive drenge og piger, skønt Italien i øvrigt er verdens største vinproducent. Statistisk er der endvidere dokumenteret den sammenhæng, at jo tidligere
man debuterer med alkohol, jo større problemer risikerer
22
AngstAvisen
15_2006
sioterapi med træning af teknikker der virker dæmpende
på angsten. Hjemmearbejde med registrering og analysering af angstsituationer via skemaer og eksponering
med praktiske øvelser i håndtering og gennemførelse af
angstfremkaldende situationer/aktiviteter.
Man må gerne fortsætte med SSRI-medicinering under
terapien, men der er ikke medicinkrav. Brug af benzodiazepiner er uhensigtsmæssig i forhold til at få den fulde
effekt af terapien.
Der er to faste behandlere gennem forløbet. De kommer fra distriktspsykiatrien og kan være distriktssygeplejersker, socialrådgivere eller psykologer.
Man skal henvises til behandlingen af egen læge, og så
finder der en forsamtale sted med behandlerne for endelig visitation til en af grupperne.
Vejle Sygehus har hjemmesideadresse: www.sundhed.
dk/info/vejlesygehus.
man at få senere i livet med sit helbred, karriere, venner,
materielt og antallet af ulykker.
I Europa forvaltes ansvaret for indtagelsen af alkohol
meget forskelligt, og til stoffets indtagelse knytter der sig
også forskellige traditioner. I lande som Norge og Sverige er indtagelsen fortrinsvis et samfundsmæssigt ansvar,
mens det herhjemme i vid udstrækning er et privat og individualiseret anliggende. I lande som Italien og Frankrig nydes alkohol fortrinsvis ikke som et rusmiddel, men
som et næringsmiddel blandt flere, dvs. alkoholen indgår
som en del af et måltid, mens det herhjemme anvendes
både som et rusmiddel og et næringsmiddel.
Kit Broholm påpeger det særlige sårbare forhold, at
det er problematisk, at teenageres alkoholindtagelse er
så højt, idet der i denne aldersgruppe nærmest sker en
”forvandling” for de enkelte unge. Drenge og piger oplever bl.a. i denne alder, at der stilles store krav til dem,
hvilket kan være svært at honorere, da alkohol nedsætter
indlæringen og hukommelsen betydeligt. Endvidere færdigudvikles teenageres hjerner først som 18-20-årige, og
netop det område i hjernen, som varetager vurderingen
af risici, er det, som udvikles sidst. Kit Broholms pointe
med oplægget er bl.a., at forældre - som de rollemodeller de er, derfor burde genoverveje deres eget alkoholforbrug, når børn er tilstede, og spørge sig selv, om deres
børn i virkeligheden oplever det specielt sjovt, når de
kommer ud af kontrol sammen med andre fulde venner?
Bøger tilbydes:
Ingvard Wilhelmsen: Hypokondri og kognitiv
terapi. Pax, Oslo 1997. 145 sider.
Pris 149 kr.
Ca. 100.000 danskere lider af hypokondri/sygdomsangst, og disse er hidtil ikke blevet tage alvorligt i
sundhedssystemet. Bogen bringer en masse eksempler
på sygehistorier, og hvordan man kan få hjælp til at blive
rask (norsk tekst).
Martin Stiefenhofer: Mit barn er bange...
55 tips til forældre med ængstelige børn. Lambert 2002. 48 sider. Pris 99 kr.
Angsten ændrer sig fra spædbarnet til det større skolebarn. Ved hjælp af bogens øvelser kan forældre hjælpe
børn med at overvinde angsten.
Esben Hougaard, Raben Rosenberg, Thomas
Nielsen: Angst og angstbehandling. Hans Reitzels Forlag. 2002. 375 sider. Pris 399 kr.
Bestil bøgerne hos kk@angstforeningen.dk
Bogen sammenfatter på en overskuelig måde den foreliggende viden om angsttilstande. Der er særskilte kapitler om medicinsk behandling og psykologiske behandlingsformer. Derudover behandles spørgsmålet om valget mellem psykologisk og medicinsk behandling og om
kombination af metoderne.
Hvis du ønsker at købe bøgerne, så kontakt : kk@angstforeningen.dk eller 70 27 13 20.
Ved bestilling af 2 bøger giver vi 10% rabat og ved køb af alle 3 bøger giver vi 15% rabat
og Helses hæfte om angstlidelser med i bonus.
ID-Nr. 3551
Peter Bangsvej 1, G, 3.
2000 Frederiksberg C
Tlf.: 70 27 13 20
Arrangementer
Århus 25. august kl. 9.55 - 18.30
Temadag om angst og behandling, Psykologisk Institut,
Århus Universitet. Gratis adgang.
Foredrag af bl.a. Professor Esben Hougaard og Chefpsykolog Nicole Rosenberg.
Workshops socialfobi/panikangst
Tilmelding på kk@angstforeningen.dk eller 70 27 13 20
Kolding bibliotek, 29.august Kl. 19 - 21
Foredrag om angst og behandling ved psykolog Aage
Thomsen og Kamma Kaspersen.
Billetter reserveres fra tirsdag den 22. August kl. 10.00 på
tlf. 79 30 11 00.
Aabenraa, Det Sønderjydske Landsbibliotek
30. august 2006 kl. 17 - 20
Foredrag om angst og behandling ved psykolog Aage
Thomsen og Kamma Kaspersen, Angstforeningen. Tilmelding: 73 63 36 04 / agj@dslbibl.dk www.dslbibl.dk
Næstved, FuturaCentrets Café 5. september kl. 17 - 19
Foredrag om angst og behandling
Tilmelding: 55 77 62 43 eller 55 77 88 53
Pris: 50,- kr. med kaffe og brød
Silkeborg 6. september kl. 19.30 - 21.30
Kantinen, Silkeborg Centralsygehus
Foredrag om angst og behandling
Pris: 25 kr. Billetsalg en uge før på 77 89 32 34, kl. 12
- 15
Horsens, 20. september, kl. 18.00 - 21.45
VUC, Holmboers Allé 1
Foredrag om angst og behandling
Tilmelding på 76 29 36 75
Vejle, 16. november kl. 19.00 - 21.30
PsykInfo, Staldgårdsgade 10c, 1.
Foredrag om angst og behandling v. psykolog Lizette
Myrting.
Ellen Cortum/Vejle Selvhjælp fortæller om mulighed for
opstart af selvhjælpsgruppe i Vejle.
Tilmelding: jek@psykinfo.vejleamt.dk - 75 72 40 98-15 /
23 70 09 54
Frivillige til Telefonrådgivningen og Angsttelefonen søges
Har du lyst og overskud til at arbejde som frivillig på
Telefonrådgivningen eller på Angsttelefonen, og har du
adgang til e-mail? I givet fald kan du gå ind på www.
angstforeningen.dk og læse mere.
Hjælp os med at udbrede
viden om angst
Du kan hjælpe os med at udbrede viden og afdække tabu
omkring angstlidelser, ved at fortælle din personlige historie. Hvis du vil fortælle din historie enten ved et foredragsarrangement (god træning, hvis man har (haft) socialfobi!), i vores AngstAvis eller i andre medier (ugeblade, aviser, radio, tv) hører vi meget gerne fra dig pr.
mail. Men gå først ind på vores hjemmeside og læs mere:
www.angstforeningen.dk
Ledsageordning for
agorafobikere
I AngstAvisen 14 bragte vi en annonce i forbindelse med
oprettelsen af en eventuel ledsageordning for agorafobikere i København. Vi har imidlertid kun har fået en enkelt henvendelse, hvorfor vi har besluttet ikke at gå videre
med projektet.
Veninder søges af 49-årig pige
med socialfobi i København
Er du, som jeg, udadvendt, men har svært ved at udtrykke
det pga. socialfobi, og har du desuden noget livserfaring
- evt. børn - hører jeg gerne fra dig. Forestiller mig, at vi er
nogenlunde jævnaldrende, at du også er til shoppingture,
kulturelle begivenheder, rock, et godt grin og et godt hjerte.
Glæder mig til at høre fra dig!
Mail til: stjert@sol.dk