1. No category

SJÆLLAND & ØERNE
nr. 4 • december 2014
Folketingsmedlemmer
i svinestalden
- Bredt samarbejde skal redde slagterijob
Side 8
Camilla Said udlever sin passion for chokolade
Side 6
Ægteskab på vej med Dansk Metal
Side 8
Lovforslaget om medarbejderinvesteringsselskaber vedtaget
Side 11
Dit Fagblad takker af – følg os fremover i Substans og på Facebook
Side 22
leder//
XXX//
Bornholmernes
mod skaber ny
dagsorden
Den 4. december blev jeg lidt stolt. For
den dag vedtog Folketinget lovforslaget
om medarbejderinvesteringsselskaber.
Et lovforslag, som blev født, fordi vores
200 bornholmske slagterikolleger tog
medansvar for deres jobfremtid. De ønskede at investere i deres arbejdsplads
og havde brug for en lovgivning, der
muliggjorde det.
Med lovforslagets vedtagelse
har bornholmernes mod nu sat
en helt ny dagsorden. Og ikke
blot for dem selv. For godt nok er
lovgivningen baseret på bornholmernes ønsker, men den gælder for
alle lønmodtagere i Danmark, som nu
får mulighed for at kæmpe aktivt for at
sikre deres jobfremtid ved at investere i
de virksomheder, de arbejder i.
Og beskæftigelsesguderne skal vide, at
den ret kan blive nødvendig at gøre brug
af. De bornholmske slagteriarbejdere er
jo desværre langt fra alene om at være
pressede. Også deres kolleger på DC
i Ringsted får brug for at tage utraditionelle midler i brug, hvis tilgangen af
slagtesvin til slagteriet skal sikres.
For kun 60 procent af de svin, der slagtes i Ringsted, kommer fra sjællandske
landmænd. De resterende 40 procent
hentes ind fra Fyn og Jylland. Så læsset kan hurtigt vælte, medmindre vi får
fundet veje til at øge den sjællandske
slagtesvinsproduktion.
Henrik Tonnesen,
afdelingsformand
2 // SJÆLLAND & ØERNE
på forhånd tilkendegivet, at de gerne vil
udvide deres produktion. Og de opererer
i deres udvidelsesplaner med nye og
moderne slagtesvinestalde, som sætter
en høj standard for både svinevelfærden
og miljøet.
Men investeringerne kræver penge.
Mange penge. Og her kommer medarbejderinvesteringsselskaberne ind i
billedet. De kan sammen med virksomhederne hjælpe landmændene i gang,
så vi får sikret vores fælles interesser:
Vækst og beskæftigelse. Naturligvis
med den betingelse, at de svin, der produceres, leveres til slagtning i Ringsted.
Politikere på visit
i svinestalden
De udfordringer, vi står over for, er af en
sådan kaliber, at vi er nødt til at samarbejde for at finde løsninger. Derfor
arbejder vi i Fødevareforbundet NNF
Sjælland & Øerne sammen med alle,
som vil samarbejde til gavn for vores
medlemmer. For eksempel inviterede vi
for et par dage siden de lokale folketingsmedlemmer Ole Hækkerup (S) og
Louise Schack Elholm (V) på besøg i en
lokal svinestald, hvor vi sammen med
landboforeningen Gefion forklarede
dem, hvorfor vi har brug for andre regler
omkring håndtering af gylle. Det besøg
kan du følge på næste side.
Det er en lidt særlig decembermorgen
på Frenderupgaard i Sorø. På gårdspladsen står en lille flok mennesker.
De fryser, men lytter nysgerrigt, mens
svineavler og landmand Niels Aagaard
Jørgensen byder dem velkommen til
gården og fortæller om dagens program.
Med ønsket om en glædelig jul og et godt
nytår til dig og dine
Foto: Hanne Loop
Heldigvis er redningsplanken klar. Mange sjællandske svineproducenter har
At sikre tilgangen af slagtesvin til Danish Crown i Ringsted
kræver bredt samarbejde på tværs
af traditionelle skel.
Derfor inviterede
Fødevareforbundet
NNF Sjælland &
Øerne i samarbejde
med landboforeningen Gefion de lokale
folketingsmedlemmer
Ole Hækkerup (S) og Louise
Schack Elholm (V) på
besøg hos svineavler
Niels Aagaard Jørgensen. Et besøg,
der gav politikerne
indblik i de udfordringer, der forhindrer svineavlerne
i at udvikle deres
bedrifter på måder,
der er til gavn for
samfundet
- Vi har inviteret jer herud for at vise
jer, at landbruget kan bidrage til at løse
samfundsudfordringer som beskæftigelse og miljø, men at vi bremses af
udfordringer, som kun I politikere kan
afhjælpe. I er nødt til at sikre os nogle
bedre vilkår, forklarer Niels Aagaard
SJÆLLAND & ØERNE // 3
Jørgensen de frysende gæster, før han
fører dem ind i staldene.
Æresgæsterne er de lokale folketingsmedlemmer Ole Hækkerup (S)
og Louise Schack Elholm (V). Og med
er også initiativtagerne til besøget
- landboforeningen Gefion og Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne,
pressen og så en ganske særlig ung
mand. Ham vender vi tilbage til.
5 års ventetid på miljøgodkendelse
Inde i staldene fortæller Niels Aagaard
Sørensen, hvor gerne han vil producere flere af de slagtesvin, som Danish
Crown i Ringsted har brug for. Og hvordan han derfor allerede i 2007 søgte
om miljøgodkendelse til at udvide
sin bedrift. En ansøgningsprocedure,
som tog 5 år og kostede ham 400.000
kroner. Og da godkendelsen endelig
kom i 2012, havde landets økonomiske situation og dermed adgangen til
banklån ændret sig, så Niels Aagaard
Jørgensen ikke længere kunne låne de
penge, der skulle til for at finansiere
udvidelsen.
- Vi har brug for, at miljøgodkendelserne går hurtigere. Fem år er jo langt
fra den tidshorisont, vi arbejder med i
landbruget. Vi er en forretning, der har
brug for at kunne agere hurtigt, understreger Niels Aagaard Jørgensen, der
ifølge sine beregninger ville han have
haft halvanden million kroner mere på
bundlinjen hvert år, hvis han havde fået
miljøgodkendelsen tidligere. Og det er
blot hans tab. Men i kølvandet på det
følger også tabet af den beskæftigelse,
som udvidelsen ville have medført
både på bedriften og i følgeerhvervene
– ikke mindst på slagteriet.
Konsekvensen af undergødning
Niels Aagaard Jørgensen producerer selv 75 % af det foder, han giver
grisene. En anden stor udfordring er
derfor reglerne for, hvor meget han må
gøde sin jord.
- Det kræver kvælstof at lave protein i
kornet. Men fordi vi i Danmark ikke må
gødske optimalt på grund af kvælstofbegrænsningerne, bliver kornet
dårlige. Så hvor vores korn i 1998
indeholdt 12,1 procent protein, var tallet sidste år dalet til 7,9 % protein. Og
til sammenligning har tyskerne 12-14
% protein i deres korn, forklarer Niels
Aagaard Jørgensen, der derfor er nødt
til at bruge importeret soja i foderet.
- Vi har brug for jeres hjælp til at få
ændret reglerne for kvælstof, så
vi kan gødske optimalt, fortæller
Niels Aagaard Sørensen (tv.) de
interesseret lyttende Louise Schack
Elholm (V) og Ole Hækkerup (S).
Foto: Hanne Loop
Primært fra Argentina og Brasilien,
men også fra USA. En import, der
betyder udbyttetab for ham og hverken
klæder samfundets skatteregnskab,
miljøregnskabet eller handelsbalancen.
- Og dertil kommer dyrevelfærden, understreger han. – Grisenes maver kan
langt bedre tåle proteinet fra kornet
end fra sojaen.
I gang med generationsskifte
Oven i de konkrete her og nu-udfordringer, er Niels Aagard Jørgensen
også bekymret for erhvervets fremtid,
fordi færre og færre unge vælger en
landbrugsuddannelse.
Sit eget generationsskifte behøver han
dog ikke længere bekymre sig om. For
det er her, den unge mand fra gårdspladsen kommer ind i billedet. Hans
navn er Martin Møller. Han er 24 år,
vokset op på en af nabogårdene og en
af efterhånden få unge, der brænder
for landbruget. Og han har nu købt
dele af både sin fars og Niels Aagaard
Jørgensens bedrifter.
- Martin er fremtiden. Han satser sine
penge på, at landbruget stadig har en
fremtid i Danmark. Men han har brug
for, at også politikerne respekterer den
værdi, landbruget fortsat skaber for
Danmark, og kaster sig ind i kampen
for at forbedre de vilkår, han kan producere under, fastslår Niels Aagaard
Jørgensen.
Bredt samarbejde nødvendigt
Nutiden og fremtiden: 24-årige
Martin Møller (tv.) tror på
landbrugets fremtid i Danmark
og er sammen med Niels Aagaard
Jørgensen (th.) gået i gang med en
generationsskifteproces.
Foto: Hanne Loop
En mand, de færreste ville forvente
at se kaste sig ind i samme kamp, er
den ene af initiativtagerne til dagens
gårdbesøg, formand for Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne, Henrik
Tonnesen.
- Når vi som fagforening, og når Ole
Hækkerup som politisk ordfører for et
ikke-landsbrugstækkende parti, slår
ørerne ud og lytter til landbrugets budskaber, er det jo fordi, det her rækker
langt uden om landbruget. Det handler
også om vækst og beskæftigelse. Og
om miljø, forklarer Henrik Tonnesen.
Han håber, at begge de tilstedeværende politikere vil gå tilbage til deres
respektive partier og sprede budskabet
om nødvendigheden af samarbejde.
- Verden er blevet mere kompleks, og
skal vi løse samfundets udfordringer,
er vi nødt til at tale med og lytte til andre end dem, vi plejer. Aller parter skal
tænke i meget bredere samarbejde. Og
jeg tror og håber, at besøget her i dag,
vil føre til, at Socialdemokraterne vil
se, at det er okay at samarbejde med
blå blok om landbrugets rammevilkår,
understreger Henrik Tonnesen, der
4 // SJÆLLAND & ØERNE
selv er lokalformand for Socialdemokraterne i Allerød nord for København.
Det er dog ikke kun politikerne og de
lokale miljømyndigheder, han gerne
ser komme mere på bane.
- Resten af fødekæden skal også bakke
op. Jeg savner for eksempel at se Danmarks Naturfredningsforening komme
på bane og fortælle, hvorfor de ikke er
mere konstruktive, end de er. De må
da også have interesse i at få bygget de
rigtige stalde, som kan opsamle gyllen
på en måde, så vi får den afgasset,
og den tilbageblevne biomasse kan
bruges som kvælstof i jorden. De skal
rådgive, hjælpe og vejlede langt mere
konstruktivt, understreger Henrik Tonnesen.
- Jeg har i høj grad fået noget med
hjem fra stalden. Det har været interessant at høre om den lange række af
udfordringer, en landmand som Niels
Aagaard Jørgensen er udfordret af,
selvom han driver en fornuftig bedrift.
Så jo, besøget har bestemt lagt kimen
til nogle konkrete ideer, som jeg tager
med hjem og arbejder videre med,
siger Ole Hækkerup.
Konkrete ideer at arbejde videre
med
Han kan glæde sig over, at dagens
gæster i hvert fald har både hørt og
forstået Niels Aagaard Jørgensens
nødråb.
- Besøget bekræfter de ting, jeg ellers
har hørt om, hvordan miljøgodkendelserne udfordrer landmændene, siger
Louise Schack Elholm, der selv er
vokset op ”lige rundt om hjørnet” fra
Frenderupgaard.
- Traditionelt set er landbruget ikke et
socialdemokratisk kerneområde, men
vil vi sikre vækst og beskæftigelse i
DK, er vi nødt til at være lydhøre over
landmændenes nødråb, siger Henrik
Tonnesen (th.). Foto: Hanne Loop
SJÆLLAND & ØERNE // 5
Camillas
chokoladedrømme
At kunne forfølge sine drømme og
give kreativiteten frit spil er et must
for 40-årige bager Camilla Said.
For to år siden åbnede
hun Chokoladeparadis i
Rosengården ved Strøget,
hvor hun kombinerer
kreativiteten med sin store
passion: chokoladen
Camillas
chokoladedrømme
- Lakrids er stadig populært. Og den
citruslignende havtorn er på vej frem,
lyder Camilla Saids bud på de hotteste
chokoladetendenser lige nu.
Midt i de 100 store juleæsker, hun er
ved at gøre klar til en firmakunde,
tager hun sig tiden til at fortælle
Fagbladet sin historie. Historien om,
hvordan hun som bageruddannet fra
SuperBrugsen i Vanløse arbejdede
først som bager og siden konditor og
en dag havnede hos en chokolatier i
Hillerød, hvor hendes kærlighed til
chokolade for alvor blussede op. Og
hvordan den brune kærlighed for to år
siden fik hende til at springe ud som
selvstændig med forretningen Chokoladeparadis.
- Jeg har altid haft noget med chokolade. Og da jeg oplevede at være med
til at lave chokolade fra bunden, var
jeg solgt, forklarer Camilla Said, der
6 // SJÆLLAND & ØERNE
gerne laver både det klassiske – nougat og marcipan – og jonglerer med
nye smage.
Granatæble, havtorn og solbær
- Lige nu arbejder jeg meget med
granatæble, som er et hit hos kunderne, og med havtorn med jasmin. Og
så er jeg vild med solbær, som løfter
nougaten så fint med sin syrlighed,
forklarer chokoladeelskeren, der også
gerne arbejder med alkohol.
- Især min franske kastanjelikør og
Likør 43, der er en spansk likør med
vanilje og krydderurter, fortæller
Camilla Said.
Hendes chokolader skiller sig også ud
fra mængden med skaltykkelsen, der
traditionelt har skullet være tynd.
- I min optik skal den være tykkere, så
spiseren oplever et ordentligt knæk,
og fyldet får noget modspil. Ellers kan
spændende fyld let blive for meget,
understreger hun.
Rene, håndlavede chokolader
I hendes chokolader er der hverken
konserveringsmidler eller farvestoffer. Det er rene, håndlavede chokolader af gode råvarer. Og det giver en
udfordring.
- I mine konditorjob har jeg altid dyrket
farverne. Og jeg elsker at dyrke chokoladens farver, og det er der jo langt
flere muligheder for at gøre, hvis man
vil bruge farvestoffer. Men det gør vi
ikke her. Vi er tro mod vores koncept
og holder os til naturlige farver som
eksempelvis frysetørrede hindbær,
forklarer Camilla Said.
Hun gør meget ud af at læse kunderne,
så hun kan vejlede dem.
- Chokolade er jo ofte noget, vi køber
til andre. Og det er tit svært for giveren
at vide, hvad modtageren kan lide,
men så tuner vi os ind på personens
smag sammen. Jeg spørger for
eksempel ind til, om det er en mand
eller dame, og om vedkommende er
konservativ eller gerne prøver nyt,
forklarer hun.
At formidle viden om chokolade er
også en del af forretningskonceptet i
Chokoladeparadis, der holder chokoladekurser, hvor ikke-chokoladekyndige får mulighed for at komme
ind i butikkens åbne lokaler og prøve
kræfter med den brune eliksir.
- Det er typisk firmaer, hvis medarbejdere laver flødeboller eller chokolade
som en del af en julefrokost eller
et teambuildingarrangement. Og vi
holder det her i butikkens køkken, så
kunderne kan kigge med og se, at chokolade er for alle, forklarer Camilla
Said.
Passion på egne præmisser
Selvom hun er ud af en lønmodtagerkultur – faren var også bager – kom
drømmen om at blive selvstændig
lige så stille snigende, da hun var i
20erne.
- Jeg har altid arbejdet meget selvstændigt. Jeg er god til at finde frem
til de rutiner, der bare fungerer, og
til at stole på mine ideer. Og som
bager er jeg jo vant til at stå tidligt
op og bestille noget. Så jeg fik lyst
til at lave noget for mig selv, smiler
butiksindehaveren, der hele vejen har
fået fuld opbakning til drømmen af sin
mand, der ved siden af sit fuldtidsjob i
it-branchen hjælper alt, hvad han kan
i butikken. Mens Camilla og hendes
medarbejder laver chokolade og
ekspederer kunder, håndterer han det
administrative og økonomien. Og på
den måde er Chokoladeparadis også
blevet et familieprojekt, hvor ingen
tæller de timer, de lægger i virksomheden.
- Jeg havde en ide om, at det med
at være mor bare ikke kunne gå op
med at være selvstændig. Men nu,
hvor børnene er blevet større, er det
helt ideelt for mig, fastslår Camilla
Said, hvis børn på 12 og 13 har mere
travlt med sport og venner end med
at hænge i mors skørter. Og heldigvis
husker de stadig at vise hende, at de
er stolte af at have en mor, der laver
chokolade.
- Jeg er så glad for, at vi traf det valg
at starte butikken. Jeg har altid haft så
mange ideer inde i mit hoved. Nu har
jeg skabt mig selv et job, hvor jeg kan
dyrke dem og gøre dem til virkelighed.
SJÆLLAND & ØERNE // 7
Formandsskifte//
Peter Kay takker af
Efter 19 år som formand for LO Hovedstaden overlader Peter Kay Mortensen stafetten til den
yngre generation. – Og det er der brug for, mener Peter Kay, der selv har fundet en anden kamp
at kæmpe
- Det er altid sundt med et
generationsskifte, siger Peter Kay
Mortensen (th.), der nu overlader
roret på LO Hovedstaden til Morten
Skov Christiansen og i stedet bliver
”en af de unge” hos Faglige Seniorer.
Foto Søren Zeuth
- Der er jeg jo en af de unge, smiler
han. – Og det er jo de unge, der skal
komme og skabe den nødvendige
forandring. Sådan er det også i LO
Hovedstaden. Det er sundt med et
generationsskifte, understreger Peter
Kay Mortensen.
Byg bro mellem brancher
og politiske forskelle
- Danskerne er helt sikkert blevet
mindre solidariske. Efter årtier med
Schlüter og Fogh tænker folk mere på
sig selv end på fællesskabet. Vi er blevet et fattigere samfund. Og selvom vi
taler nok så meget om at finde solidariske løsninger og åbne vores hjerter,
gør vi det modsatte i praksis.
Sådan italesætter Peter Kay Mortensen den udvikling i samfundet og det
faglige arbejde, som han har registreret gennem først 13 år som formand
for det daværende Bagernes Fagforening i København og siden 19 år som
formand for LO Hovedstaden.
Efter en sådan fagpolitisk karriere ville
det være utænkeligt for ham at forlade
det faglige arbejde over en nat. Og det
kommer han heller ikke til.
- Jeg fortsætter til udgangen af næste
år som konsulent i LO Hovedstaden, hvor jeg skal passe det lokale
8 // SJÆLLAND & ØERNE
LO-arbejde i Nordsjælland, stå for
implementeringen af den nye beskæftigelsesreform og så selvfølgelig
overlevere mit netværk og mit arbejde
omkring social dumping, fortæller
Peter Kay Mortensen.
Kæmpe seniorernes sag
Derudover venter også en ganske
særlig opgave, som han ser frem til at
få fingrene i.
- Jeg er blevet valgt som næstformand
for Faglige Seniorer i Nordsjælland.
Det glæder jeg mig rigtig meget til at
kunne fokusere på. Seniorarbejdet
er jo ikke kun en sag for Ældresagen.
Seniorerne udgør en stor og stærk
enhed i samfundet, så hvis vi samler
vores kræfter og kæmper, vil vi få stor
indflydelse, fastslår Peter Kay Mortensen, der håber på at blive valgt som
formand for de Faglige Seniorer til
april.
Hans råd til den nye LO Hovedstadenformand er enkelt.
- Morten skal finde sin egen form og
stil og bruge den til at bygge bro over
de branchemæssige og de politiske
forskelle, lyder rådet til Morten Skov
Christiansen, der kommer fra Dansk
Metal, som Fødevareforbundet NNF for
tiden indgår i fusionssnakke med.
Alt det vil Peter Kay Mortensen dog kun
følge på fjern, fjern afstand de næste
mange uger. For forude venter juleferien i ferielejligheden på Tenerife, hvor
han og fruen tager ned og bor de næste
6-7 uger.
- Der er 25 grader lige nu. Det kunne
man godt bruge, ikke, lyder hans lune
kommentar, før han lister af sted med
Oskar, familiens hund, der lige skal
luftes. Og som lige bringer Peter Kay
Mortensen lidt nærmere de 10.000
skridt om dagen, som også står på to
do listen for tiden efter LO Hovedstaden.
Grønt lys for
medarbejderinvesteringsselskaber
Folketinget har nu vedtaget den lov,
der skal gøre det muligt at oprette
medarbejderinvesteringsselskaber og
dermed redde knap 200 slagterijob på
Bornholm
- Vi er glade for, at loven nu er på
plads. Der har jo hele tiden ligget en
lille usikkerhed og luret. Men nu kan vi
endelig se fremad og komme ordentlig
i gang med at fremtidssikre slagteriet.
Sådan lød reaktionen fra tillidsrepræsentant på slagteriet i Rønne,
Thomas L. W. Hansen, efter nyheden
om, at Folketinget nu havde vedtaget
det lovforslag om medarbejderinvesteringsselskaber, som gør det muligt
for slagteriarbejderne at understøtte
slagteriet økonomisk.
Ikke bekymret for lønnedgang
Også hos Fødevareforbundet NNF
Sjælland & Øerne er glæden stor.
- Det betyder, at vores 190 bornholmFoto: Per Gudmann
ske kolleger på slagteriet kan beholde
deres job. Så selvfølgelig er vi meget
glade. Ikke kun på deres, men på hele
øens vegne. Slagteriets død ville jo
have fået mærkbare konsekvenser
i øsamfundet, siger formand Henrik
Tonnesen.
Siden erhvervs- og vækstminister
Henrik Sass Larsen (S) fremlagde lovforslaget i oktober, er det ellers blevet
mødt med kritik fra flere kanter. En
kritik, der er gået på, at medarbejderinvesteringsselskaber kan misbruges
af arbejdsgiverne. Men det argument
bekymrer ikke Henrik Tonnesen.
- Medarbejderinvesteringsselskaberne
er et værktøj. Præcis som en kniv. Det
er ikke kniven, men brugen af den,
der er det afgørende. Og det samme
gælder medarbejderinvesteringsselskaberne, der både kan bruges til at
sikre vækst og beskæftigelse. Selvføl-
Tillidsmand Thomas Hansen spillede en
afgørende rolle i redningen af Rønneslagteriet. Foto: Morten Brandborg
gelig kunne de i teorien også bruges til
at gennemtvinge lønnedgang, men det
er jo vores opgave som faglig organisation og overenskomstbærende part
at sikre, at det aldrig kommer til at ske,
forklarer Henrik Tonnesen og tilføjer,
at ordningen jo netop er skruet sådan
sammen, at både medarbejderne og
fagforeningerne har mulighed for at
sætte foden ned og sige stop.
- Derfor ser vi ingen grund til bekymring. Vi er tværtimod meget tilfredse
med nu at kunne komme videre med
redningen af slagteriet i Rønne. Det
drejer sig om 200 kolleger, som har
brug for at få jobsikkerhed og ro på
hverdagen. Den julegave har de virkelig
fortjent efter et følelsesmæssigt turbulent 2014 med stor usikkerhed, masser af pres og presseopmærksomhed,
understreger han.
SJÆLLAND & ØERNE // 9
Fusion//
Ægteskab
med Dansk
Metal på vej
Alt tyder nu på, at fusionen med Dansk Metal bliver en realitet
den 1. januar 2016. For medlemmerne af Fødevareforbundet
NNF betyder det blandt andet øget muskelmasse ved
kommende overenskomst- og lokalforhandlinger
Dansk Metal og Fødevarer. Det kan
meget vel blive navnet på det nye, fusionerede fagforbund, der forventes at
se dagens lys den 1. januar 2016.
Hos Fødevareforbundet NNF Sjælland
& Øerne er formand Henrik Tonnesen
begejstret for udsigten til fusionen med
Dansk Metal.
- Vi har ønsket og arbejdet meget for
fusionen med Metal, lige siden tanken blev lanceret. Men så sent som
i august så det ud til, at vi kun kunne
mønstre et flertal for en sammenlægning af a-kasserne. Så jeg er glad for,
at der nu pludselig er fuld opbakning
i Hovedbestyrelsen til en reel fusion
med Dansk Metal, siger Henrik Tonnesen og forklarer, at fusionen således
vil omfatte både fagforbund, a-kasser
og ikke mindst it-platforme.
10 // SJÆLLAND & ØERNE
Nødvendig muskelopbygning
Sin egen begejstring til trods kan han
godt forstå, hvis nogle medlemmer lige
spærrede øjnene op, første gang de
hørte om de to forbunds flirten.
- Nogle tænker måske, at metal og fødevarer er meget forskellige produkter
at arbejde med. Men vores fokus som
fagforening er jo ikke det produkt, vores
medlemmer producerer i løbet af deres
arbejdsdag. Det er derimod de vilkår, de
producerer dem under. Og her har vores medlemmer langt, langt det meste
til fælles med Metals medlemmer, understreger Henrik Tonnesen og tilføjer,
at mange smede jo i øvrigt arbejder på
fødevarevirksomheder. Alene på DC er
der 500-600 Metal-medlemmer ansat.
Blandt fordelene ved fusionen fremhæver han især den øgede muskelstyrke
ved kommende overenskomstforhandlinger.
- Vil vi have styrke og indflydelse ved
overenskomstforhandlingerne fremover, er vi nødt til at agere på den
udvikling, vi har oplevet ved de seneste
forhandlinger. Her har det været CO Industri med Metal som den toneangivende part, der har breaket på minimallønsområdet. Mens vi på vores største
område, normallønsområdet, har ligget
under transportområdet i 3F. Her vil
fusionen utvivlsomt give os langt større
styrke og indflydelse på begge lønområder, vurderer formanden og tilføjer,
at en tilsvarende forøget muskelmasse
også vil kunne opleves ved de lokale
forhandlinger på arbejdspladserne.
- Jeg tror, at både vores egne og Metals medlemmer vil opleve, at 2 plus 2
med fusionen bliver til 5. På de store
brødfabrikker og slagterier er det jo
metalarbejderne, der holder maskinerne i gang. Og selvom vi ikke arbejder på
samme overenskomst, vil vi med ægteskabet opnå en fornyet styrke, der vil
blive afgørende for hvilke resultater, vi
kan skabe, understreger Henrik Tonnesen, der også ser fusionen i lyset af den
udvikling, der sker på arbejdsgiversiden. Nemlig at arbejdsgiverne slår sig
sammen i større og større enheder i DI
og Dansk Erhverv.
Fortsat en lokalafdeling på
Sjælland
Opgaven for de to forbund bliver nu at
finde frem til fusionsgrundlaget, som
forventes at ligge klar ultimo april.
- Derefter skal vi have fået styr på de
tekniske detaljer. Blandt andet på,
hvordan vi vedtager fusionen på de
interne rækker i Fødevareforbundet
NNF, forklarer Henrik Tonnesen.
Det bliver i sidste ende medlemmerne
af Fødevareforbundet NNF, der ved en
urafstemning kommer til at beslutte,
om forbundet skal gå ind i fusionen
eller ej.
- Indtil videre har jeg kun mødt positive
røster alle de steder, hvor vi har fremlagt fusionsplanerne for medlemmer
og tillidsvalgte. Nogle har spurgt til,
om de stadig kunne vide sig sikre på
at have en lokalafdeling på Sjælland
efter fusionen med Metal. Det kan de.
Medlemmerne vil også efter 2016 have
adgang til medarbejdere med solidt
kendskab til fødevareområdet i deres
lokalafdeling, lover Henrik Tonnesen,
der værdsætter den store opbakning til
fusionen.
”
Jeg tror, at både
vores egne og Metals
medlemmer vil opleve, at 2 plus 2 med
fusionen bliver til 5.
Formand Henrik Tonnesen
SJÆLLAND & ØERNE // 11
Alle fortjener
en chance for at komme i job
Mellem 600 og 700. Så mange ledige
borgere i Vordingborg Kommune antages reelt at være uden chance for at
kunne komme i job uden en helt særlig
indsats. Og den indsats vil Bisca i Stege
nu hjælpe med til at yde. Efter nytår
starter virksomheden i samarbejde
med Vordingborg Kommune projektet
Virksomhedscenter Bisca, som i første
omgang skal give 20 ledige en ekstra
chance.
- De nye kolleger kommer til at arbejde
på samme vilkår som os andre. Men
de får selvfølgelig brug for ekstra
støtte. Både til at komme i gang og til
at blive fastholdt. Derfor har vi ansat
en mentor, som står for at vejlede dem,
forklarer fællestillidsrepræsentant
Bjarne Pedersen.
På Virksomhedscenter Bisca får en
gruppe ledige, der ellers står langt uden
for arbejdsmarkedet, en ekstra chance.
Virksomhedscentret er et samarbejde
mellem Vordingborg Kommune og Bisca.
Og her lover fællestillidsmand Bjarne
Pedersen, at de nye kolleger får en helt frisk
start, hvor de vil blive vurderet på det, de
gør nu, og ikke på deres historik
Og mentoren ved, hvad det vil sige at
blive ”taget ind fra gaden” og lære
Bisca at kende, for han kom selv til
virksomheden via et jobrotationsprojekt, som Bisca gennemførte tidligere
på året.
- Dengang tog vi ledige ind som vikarer,
mens nogle af vores kolleger var på
uddannelse. Og det er erfaringerne
herfra, vi vil bruge til at styrke de nye
kolleger, som vi skal have hjulpet et
skridt på vej mod arbejdsmarkedet. At
lære at gå på arbejde et sted som her
kræver jo mange ting. Det er jo alt fra
at kunne møde til tiden og til at udfylde
nogle bestemte funktioner på fabrikken, forklarer fællestillidsrepræsentanten, der også håber, at de nye
kolleger vil opleve at føle stolthed over
at være med til at producere varer, som
kort tid efter står på butikshylderne i
Aarhus eller Polen.
Ingen stempling
At gruppen af nye kolleger kommer
med en bagage, er Bjarne Pedersen
forberedt på.
- Vi er meget realistiske omkring,
hvor hårdt ramte mennesker, det er,
vi får mellem hænderne. Både med
12 // SJÆLLAND & ØERNE
hensyn til deres forståelse af, hvad
det kræver at begå sig på arbejdsmarkedet, og med hensyn til, hvad de
kan have med sig af dårlige erfaringer
fra tidligere ansættelser. Og der vil
givetvis være nogle, vi må sige farvel
til undervejs. Men vi er fast besluttet
på at give alle en fair chance, lover
Bjarne Pedersen.
Derfor behøver de nye kolleger heller
ikke frygte at blive ”stemplet”.
- Det er kommunen, der står for udvælgelsen af de 20 nye kolleger, og vi
har valgt ikke at se deres papirer. På
den måde kan vi kan møde dem med
friske øjne og lære dem at kende for
det, de kommer og viser os nu. Og vi
vil gøre, hvad vi kan, for at give hver
eneste af dem en chance for at komme
tilbage på arbejdsmarkedet, lover
Bjarne Pedersen, der også håber, at
nogen blandt de nye kolleger vil finde
vej til ansættelse hos Bisca på sigt.
Når blyanten knækker
I Vordingborg Kommune værdsætter
de Biscas åbne og rummelige holdning.
- Denne gruppe af ledige står uden for
arbejdsmarkedet på grund af sociale
og psykosociale problematikker. Det er
mennesker, som ikke kender og forstår
arbejdsmarkedets spilleregler og
derfor let bliver skræmt og fanget i de
ting, der uvægerligt sker på en almindelig arbejdsplads, fortæller Jobcentrets afdelingsleder for Den Aktive
Indsats, Claus Henrik Nielsen.
- Når blyanten knækker, har de brug
for at få at vide, at det ikke er ualmindeligt, at blyanter knækker. Og brug for
at få at vide, hvad man gør, når blyanter
knækker. Det kan lyde banalt for os,
der er vant til at agere på en arbejdsplads. Men for et menneske, der kobler
blyantsknækket til alle de blyanter, der
knækkede i folkeskolen, på ungdomsuddannelsen og i andre job, kan det
vælte læsset. Derfor har de brug for at
blive håndholdt og støttet igennem den
første tid, så de lærer, hvordan de skal
agere i et job, forklarer Claus Henrik
Nielsen.
Hovedformål: udvikling
Netop den individuelle sparring er han
sikker på, at Bisca kan levere.
- Det, der især giver os håb for projektet, er de ressourcer, Bisca dedikerer til
at følge og coache den enkelte ledige. Vi
har i forvejen et utrolig godt samarbejde med virksomheden, som er stærkt
lokalt forankret i den mønske muld,
og som udviser et prisværdigt socialt
ansvar, understreger Claus Henrik
Nielsen, der også arbejdede sammen
med Bjarne Jensen og kollegerne på
Bisca omkring jobrotationsprojektet.
Og han og Bjarne er enige om målet for
Virksomhedscenter Bisca.
- Målet er ikke nødvendigvis, at de ledige skal få et job i umiddelbar forlængelse af projektet. Der kan godt være
adskillige ”stationer”, til de er arbejdsmarkedsparate. Derfor er vores hovedfokus, at der sker en udvikling. Vi skal
kunne se, at den enkelte har udviklet
sine kompetencer i den rigtige retning
imod et job på sigt, lyder det fælles mål
for virksomheden og kommunen.
Jobcentrets afdelingsleder for Den Aktive
Indsats, Claus Henrik Nielsen.
SJÆLLAND & ØERNE // 13
Foto: Hanne Loop
Førtidspension//
Hun er smuk. I et andet liv kunne
Camilla have været en kvinde, som folk
ville vende sig om efter på gaden for
lige at nyde synet af en ekstra gang.
Men i det her liv har hendes to diagnoser – fibromyalgien og skizofrenien
– lagt et tungt slør over hende. Og både
krop og ansigt fortæller en historie om
et kvindeliv fyldt med smerter, medicin, bekymringer og evig udmattelse.
dan, så det kræver mindre at styre mine
tanker omkring ham. Men mine tanker
omkring dig skal jeg virkelig koncentrere mig for at styre, forklarer hun
journalisten. – Jeg holdt øje med dig,
da du nærmede dig huset. Så jeg kunne
vænne mig til dig, forklarer hun. Åbent
og ærligt og med sin nedtonede stemme
og langsomt udtalte sætninger.
I 2010 måtte hun på grund af tiltagende
smerter forlade sit job som produktions- og lagermedarbejder på Toms,
hvor hun havde arbejdet i 8 år. Og efter
års renden ind og ud af hospitaler fik
hun i 2013 stillet diagnosen skizofreni,
og i juli i år fulgte diagnosen fibromyalgi –kroniske smerter i led og muskler
og markant udtrætning.
- Meldingen fra lægerne er klar. Mine
smerter kan ikke behandles, forklarer
Camilla.
Som flere andre gange under interviewet falder hun et øjeblik ud af
samtalen. Forsvinder ind i sig selv,
men kæmper sig tilbage. Denne gang
for at forklare, hvor svært hun har ved
at acceptere, at hun aldrig vil kunne
forsørge sig selv.
- Jeg vil jo gerne leve normalt. Have et
job. Måske kan det lade sig gøre, hvis
jeg får ro til at komme oven på, siger
hun.
- Det kommer du aldrig til, skærer
hendes samlever Thomas kærligt, men
fast igennem. Han ville ønske, Camilla
ville opgive tanken.
- Det kommer aldrig til at ske. Det
sætter hendes smerter og udmattelse
en stopper for. Og det slider på hende
at føle, at hun skal kunne noget, hun
alligevel aldrig kommer til at lykkes
med, siger Thomas.
Men selvom lægerne vurderer, at hendes erhvervsevne er blivende nedsat til
det ubetydelige, og en psykiater skrev,
at alt andet end pension vil være uværdigt for hende, har Brøndby Kommune
netop givet hende afslag på førtidspension. Og mens Fødevareforbundet NNF
nu klager over sagens udfald, må Camilla fortsætte sin hverdag i utryghed.
Alt andet
end pension
vil være
uværdigt
Lever med mange virkeligheder
- Som skizofren har jeg altid levet med
mange virkeligheder og stemmer i mit
hoved. Jeg bruger mange kræfter på
at styre både mine smerter og mine
virkeligheder, og jeg er tit ”vågnet op”
i Netto og andre steder uden at vide,
hvordan og hvorfor jeg er havnet der,
forklarer Camilla, der samler de få
ressourcer, hun ellers kan mønstre,
om sin 5 årige søn, så hans liv undgår
at blive for påvirket af hendes sygdom.
Også som hun sidder her ved køkkenbordet med sin samlever Thomas og
Fagbladets journalist, ”overbruger”
hun sig selv. Kroppen har svært ved
at finde hvile, og hendes sind tonser
derudaf.
- Mens vi taler, kan jeg hele tiden se
dele af jeres personer forlade jeres
kroppe. Som spøgelser, der træder ud
af jer, så kun det onde er tilbage. Jeg
har vænnet mig til at opleve Thomas så-
Selvom fagfolkene vurderede, at 38-årige fibromyalgi- og skizofreniramte
Camilla skulle indstilles til førtidspension, gav Brøndby Kommune hende
afslag. Det afslag vil Fødevareforbundet NNF nu klage over. Og fra hendes
samlever Thomas lyder bønnen ”Giv nu Camilla fred til at få et værdigt liv.
Og til at være mor for vores søn”.
14 // SJÆLLAND & ØERNE
Svært at acceptere tilstand
Han håber, ”systemet” vil lytte til
klagen og bevilge førtidspensionen, så
Camilla kan få ro på krop og sind.
- Ro vil ikke øge hendes arbejdsevne,
men måske kunne det hæve hendes
livskvalitet på sigt. Og det har hun brug
for. Det liv, Camilla lever her og nu, er
urimeligt hårdt og opslidende og gør
kun ondt værre. Og det skal samfundet
acceptere. I ethvert samfund vil der
være nogle, der bare ikke kan varetage
et arbejde og forsørge sig selv, uanset
hvor gerne de vil. Og dem er Camilla
desværre blevet en af, erkender han.
Forlad Thomas og få hjælp
- Sagsbehandleren sagde til mig, at
den eneste måde, kommunen kan
hjælpe mig på, er, hvis jeg flytter fra
Thomas. Så skal de nok hjælpe mig,
fortæller Camilla.
Thomas rykker sig frem på stolen.
- Hvad er det for noget at sige til et
menneske, spørger han tydeligt indigneret. - Flyt fra din samlever og faren
til dine børn. Så kan vi hjælpe dig.
Det er helt urimeligt, og hvem skulle
det hjælpe at splitte os som familie,
understreger samleveren, hvis bøn til
”systemet” er enkel:
- Vis mig en virksomhed, der vil ansætte en kvinde, der kun kan arbejde
få minutter af gangen og har brug for
timers pauser imellem de minutter. Og
kan I ikke det, så giv Camilla fred til at
få et værdigt liv med ro til at styre sine
smerter og sine personligheder. Og til
at være mor for vores søn.
For at beskytte sig selv og sin familie
ønsker Camilla at forblive anonym.
Navnene i denne artikel er således
opdigtede, men familiens identitet er
redaktionen bekendt.
Kommentar fra socialrådgiver Ghita
Christiansen, der har kørt Camillas sag:
Loven bliver misfortolket
Der er noget rivende galt, når de
udvalg, der træffer afgørelserne
om førtidspension, undlader at
følge fagpersonernes vurderinger
af den syge borger. Når fagpersonerne er enige om, at alle
undersøgelser og behandlinger
er foretaget og fører til samme
konklusion, skal kommunerne
også tilkende førtidspension. Men
vi ser alt for mange eksempler
på, at kommunerne tolker og
implementerer loven helt anderledes, end Christiansborg havde
tænkt den. Og som resultat bliver
syge, hårdt pressede borgere
holdt som gidsler i systemet i
årevis. Det er helt urimeligt og
uanstændigt.
SJÆLLAND & ØERNE // 15
Foto: Maria B. Svejstrup
To år med
ressourceforløb
– Hvad ser vi?
Af socialrådgiver Susanne Berit Kornerup Hansen
Det er nu snart 2 år siden, at Reformen om fleksjob
og førtidspension trådte i kraft. Og vi er nu begyndt
at se, hvordan reformen bliver anvendt i praksis på
jobcentrene. Vi ser blandt andet, at det er blevet meget sværere at få tilkendt en førtidspension i dag, og
at der i langt højere grad tilkendes ressourceforløb
af en varighed på op til 5 år.
Da der tilkendes flere og flere ressourceforløb, får
vi som fagforening også flere og flere spørgsmål
om ressourceforløb. Blandt andet om ydelser under
forløbet, om man kan holde ferie, når man er i et
ressourceforløb, og om man kan få løbende ydelser
fra eksempelvis sit forsikrings-/pensionsselskab,
når man modtager ressourceforløbsydelse.
Som vi skrev i artiklen ”Værd at vide om ressourceforløb” i Fagbladet nr. 2, har man ret til at holde 5
ugers ferie om året, når man er i et ressourceforløb.
Loven siger dog, at man først kan få ressourceforløbs-ydelsen under ferieafholdelse efter, at man
har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 måneder.
Dette gælder, hvis man inden tilkendelsen af ressourceforløbet modtager sygedagpenge. Modtager
man kontanthjælp før tilkendelsen af ressourceforløbet, vil de måneder, hvor man modtager kontanthjælp, også indgå i beregningen af de 12 måneder.
Det er vigtigt, at du tager kontakt til dit forsikrings-/
pensionsselskab, hvis du modtager en løbende
ydelse derfra, eksempelvis invalideydelse, da denne
ydelse vil medføre fratræk i ressourceforløbsydelsen. Der vil ikke ske fratræk i ressourceforløbsydelsen, hvis der er tale om en engangssum, for eksempel invalidesum.
Der vil heller ikke ske fratræk, hvis der er tale om
løbende ydelser for tab af erhvervsevne i forbindelse
16 // SJÆLLAND & ØERNE
med en arbejdsskadesag, og der vil heller ikke ske
fratræk, hvis du modtager godtgørelse for varigt
mén.
Husk at informere kommunen
Det er vigtigt at give din kommune besked, hvis du
modtager andre ydelser, mens du modtager ressourceforløbsydelse, da du har oplysningspligt, når
du modtager ydelser fra kommunen.
STIK AF TIL
NORDJYLLAND
Er du i tvivl omkring din ydelse under et ressourceforløb, er du velkommen til at kontakte din afdeling.
I samarbejde med Fødevareforbundet NNF Nordjylland har
vi mulighed for at udleje denne feriehytte, som kan danne
rammerne om en skøn ferie i et naturskønt område nær skov
og strand med gode spisesteder, vandrestier og golfbane
Hytten ligger på en 400 kvadratmeter
stor naturgrund, som støder op til et
stort fredet område tæt ved Vesterhavet. Hytten er bygget i 1986 i mørkerøde mursten og er på 81 kvadratmeter
samt et redskabsrum.
I redskabsrummet er der havestole og
-bord samt en grill.
Lejepriser (pr. uge)
Ugerne 1-13 og 43-52
1.100,-
Hytten indeholder en stor lys stue
med udgang til en sydvendt terrasse.
Der er en Morsø-brændeovn (brænde
medbringes selv, hvis du ønsker
denne form for varme), og ellers er
der el-radiatorer, åbent køkken med
køleskab, fryser, elkomfur og mikrobølgeovn. Badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler, tre soverum
med plads til min. 6 personer + en
weekendseng.
Ugerne 14-21 og 36-42
1.500,-
Ugerne 22-35
2.400,-
Du skal selv medbringe sengelinned.
NB! Husdyr må ikke medbringes i sommerhuset.
Dertil kommer forbrug af el, som afregnes med 2,50 kroner per kWh.
Et ugelejemål gælder fra mandag morgen til
søndag aften.
Rengøring skal du selv foretage, inden huset
forlades, således at huset er klar til den næste
lejer umiddelbart herefter.
Lejemålet er personligt og kan ikke overdrages til andre.
Sådan booker
du huset
Som medlem af Fødevareforbundet
NNF har du mulighed for at holde en
god og billig ferie i vores hytte, så
det er bare om at tilmelde dig i Nordjylland-afdelingen på telefon 38 18
70 00. Men skynd dig. Huset fordeles
efter først til mølle-princippet.
Hytten ligger på adressen
Liusborg Sti 15, Klitmøller,
7700 Thisted.
SJÆLLAND & ØERNE // 17
Fra vores feriehuse i Marielyst kan
du let besøge tigrene i Knuthenborg
Safaripark
billig ferie//
billig ferie//
Turen derop:
Hytterne ligger cirka 900 kilometers
kørsel fra København via Sverige over
Oslo/Lillehammer. Fra Oslo til feriebyen er der 300 km. Du får tilsendt en
kørselsvejledning forud for turen.
Hytteområdet:
Én på opleveren i
Hvad er du til? Storby eller natur? Aktiv ferie eller afslapning?
Soloferie eller familieferie? Hvad enten du vil holde ferie på
de voksnes eller på børnenes præmisser, er
afdelingens billige feriehytter på Marielyst et
skønt omdrejningspunkt for en veldrejet ferie
marielyst
Udflugter og aktiviteter:
Gå ture i skoven tæt på husene, eller
iagttag livet i det store fuglereservat,
der nu er overtaget af Skov- og Naturstyrelsen. Eller gå langs Marielysts
kilometerlange, børnevenlige, hvide
sandstrand.
Eller hvad med at tage lidt længere
væk? For eksempel til Zoologisk Have
og Middelalderscentret i Nykøbing F,
Knuthenborg Park og Safari ved Maribo,
Lalandias vandland ved Rødbyhavn
(cirka 50 kilometer i bil) eller BonBonland i Holme-Olstrup på Sjælland. Er du
til golf, anbefaler vi Marielyst Golf Klub.
En velplejet par 71-bane. Ud over 18
hullers-banen har klubben en 9-hullers
ungdoms- og børnevenlig pay and playbane, hvor alle må spille.
Kombiner med storbyen Berlin:
Vil du have storbyoplevelser med, så
kombiner ferien med et besøg og en
overnatning eller to i millionbyen Berlin.
Med eller uden bil. Uden bil: Tag blot
færgen fra Gedser til Rostock og derefter toget til Berlin. Eller stå på København-Berlin-Bussen i enten Nykøbing
F., Gedser eller Rostock (læs mere hos
www.eurolines.dk og www.graahundbus.dk). Efter 5-6 timers transport når
du Berlins nye hovedbanegård eller
Bahnhof Zoo i byens absolutte centrum.
Et stenkast derfra ligger Zoologisk
Have og byens akvarium. Er du historisk
interesseret, kan STASIs hemmelige
og uhyggelige fængsel i udkanten af
Østberlin anbefales. Berlins førende
stormagasin, KadeWe, har på 6. etage
spisesteder og en gourmetafdeling, der
vil fryde enhver fagmand og alle andre
med smag for god og kreativ mad.
Hytterne:
Medlemmer
Pensionister
Højsæson – Uge 23 til 36 samt
påsken og efterårsferien
2.400,-
2.400,-
Hytterne har to soverum og fire sovepladser, deraf to køjer. De består af stue
med hjørnesofa, TV (danske gratiskanaler samt nogle tyske gratiskanaler. Du
kan evt. medbringe dit eget boxerkort og
modulbox). Endvidere er der dvd- og cdafspiller/radio, veludstyret køkken med
spisebord, seks stole og høj barnestol.
Køkkenet har køleskab, kaffemaskine,
komfur og kogekande. I forældresoveværelset er der dobbeltseng. Et mindre
soveværelse har køjeseng.
Lavsæson – Uge 1-22 samt 37-52
1.600,-
1.400,-
Vil du vide mere?
Lejepriser (pr. uge)
Særligt i uge 1-22 samt 37-52:
Weekendleje fredag-søndag
600,-
500,-
Delt uge mandag-torsdag
800,-
700,-
Et ugelejemål gælder fra lørdag kl. 14 til den efterfølgende lørdag kl. 11. Depositum 500 ,-
18 // SJÆLLAND & ØERNE
Se alle fakta om hytterne, afstande
og udflugtsmuligheder på afdelingens
hjemmeside: www.sj.nnf.dk.
For bestilling:
Kontakt afdelingens næstformand Bent
Hansen på beh@nnf.dk eller 20 41 20 93.
Hytterne er bygget i 1967. De ligger
spredt i området nord for p-pladsen og
grusvejen og tæt på en skovkant. Undgå
at ankomme i mørke, hvor det er svært
at orientere sig i området, som er uden
belysning. Hytte nummer 6,7,8 og 11 har
god udsigt. Hele året indbyder området
til fjeldvandring i den smukke natur. Der
er også fine fiskemuligheder og mulighed for bådleje om sommeren. Husk at
købe fiskekort. Riverrafting og ridning
er andre populære tilbud i sommerhalvåret. Besøgende om vinteren får glæde
af områdets skiløjper og en bakke med
skilift, der ligger ved Lemonsøen.
Hytterne:
Hytterne indeholder opholdsstue og to
soveværelser med henholdsvis to og
fire køjesenge. I det mindste af soveværelserne er underkøjen en dobbeltseng,
og der er således syv sovepladser i alt.
Derudover er der badeværelse med
toilet, brusekabine og gulvvarme, men
ikke faciliteter til tøjvask. Køkkenkrogen har mini-ovn og to kogeplader samt
køleskab med lille fryserum. I entreen
er der skostativ med indbygget varme.
Hytten har el-radiatorer, og stuen
har endvidere brændeovn. Brænde er
inkluderet i lejen. Alle hytter har tv med
NRK1, NRK2 og NRK3 samt dvd-afspiller og radio. Fra entreen er der udgang
til en stor, nybygget træterrasse. Tre af
hytterne er røg- og dyrefri (nummer 6,
7 og 9). Medbring selv sengelinned (der
er dyner og puder i hytterne), håndklæder, viskestykker, rengøringsartikler
til slutrengøringen ved afrejse samt
toiletpapir til opholdet.
Restaurant, tv og internet:
Den hyggelige og smukt beliggende
Lemonsjø Fjellstue, der ligger 11,7
kilometer fra hytterne, er et velbesøgt
samlingssted og i øvrigt om vinteren et
knudepunkt for langrendsløjperne. Her
kan du også gå gratis på nettet med din
medbragte pc. Fjeldstuen byder også
på flere tv-kanaler, end du har i hytten,
og i restauranten kan du købe mad og
drikke. For eksempel elgkarbonader.
Her er også udlejning af cykler og både
til fem søer.
Gode råd:
• Spar mange penge ved at medbringe
dagligvarer fra Danmark.
• Vær indstillet på, at afstandene er
større, end du er vant til i Danmark.
Der er kort og godt lidt langt til alt.
• Medbring en kraftig lygte/lommelygte.
Noget for dig?
Sætter du pris på de norske fjelde og
smuk natur, og har du bil til rådighed,
er dette et fantastisk feriemål til små
penge.
Nyd den
norske
natur
Storslået natur og frisk luft, der går
lige i sjælen. Det er ikke for ingenting,
at flere og flere NNFere får øjnene op
for bjerghytterne i Norge, som kan
lejes både sommer og vinter.
Successen til trods er der stadig ledige
uger til de hurtige. Prisen er kun 1.100,kroner per uge. Så er du til fjelde,
vandreture, fiskestang og måske riverrafting, er det bare om at få booket.
Hytterne tilhører Fællesklubben ved
Ringnes Bryggeri, der er en del af ​
Fødevare​forbundet NNFs norske
Pris per
u
kun 1.20 ge
0,- kr.
(+
depositu
m 5 0 0,-).
søsterforbund, NNN. De ligger i de
smukkest tænkelige omgivelser i den
imponerende norske natur.
Uge-ønskerne skal afgives i god tid til
afdelingen, NNF Sjælland og Øerne,
Østre Parkvej 2 G, 4100 Ringsted, att.
formand Henrik Tonnesen eller på
het@nnf.dk. Du betaler 500,- kroner
i depositum ved bestillingen. Bortset
fra den meget populære påskeuge
får næsten alle deres ferieønsker
opfyldt. Lejemålet løber normalt fra
lørdag klokken 13 til den efterfølgende lørdag klokken 12.
SJÆLLAND & ØERNE // 19
Kaffesalon – kun for kvinder
tricer og spændende sofasøstre sørger for sladder og
slåskampe over bordene.
Tid: Tirsdag den 24. februar 2014 kl. 20.00
(forestillingen varer 2 timer inkl. pause)
Sted: Østre Gasværk, Nyborggade 17, 2100 København
Ø
Pris: 100,- pr. stk. (Inklusiv kaffe/te ad libitum og et
stykke kage)
Billetbestilling: Billetterne bestilles hos Karin på kla@
nnf.dk. Der kan kun købes 2 billetter pr. person.
I 2015 fejrer Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne
100-året for kvindernes stemmeret ved folketingsvalg
med en række arrangementer forbeholdt kvinder.
Det første i rækken bliver en Kaffesalon på Østre Gasværk, hvor aktuelle kvinder og kendte kunstnere underholder og provokerer.
Kaffesalonerne har rystet, rusket og overskredet grænser – og ind i mellem også fået en tåre til at trille – så du
kan roligt glæde dig til en aften, hvor syngende servi-
Kaffesalonen er det første arrangement i rækken af Kun
for kvinder-arrangementer. Og vi kan allerede nu løfte
sløret for, at vi til efteråret præsenterer et hot hot hot arrangement, som ikke er for sarte sjæle. Så hold øje med
vores nye Facebook side Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne, så du kommer først til mølle, når vi åbner
for billetbestillingen.
senior
Aktiviteter
Senior Klub
Holbæk –
Kalundborg
aktiviteter
foråret 2015
Torsdag den 29. januar kl. 13.00:
Bankospil.
Torsdag den 5. februar kl. 13.00:
Bankospil.
Torsdag den 19. februar kl. 12.00:
Fastelavn, spisning (gule ærter). Pris 75,00 kr.
Tilmelding senest den 5. februar. Husk varmt
overtøj.
Torsdag den 5. marts kl. 13.00:
Bankospil.
Torsdag den 19. marts kl. 12.00:
Spisning (Wienerschnitzler og hvad dertil hører).
Pris 75,00 kr. Tilmelding senest den 5. marts.
Torsdag den 16. april kl. 12.00:
Påskefrokost. Pris 75,00 kr. Tilmelding senest
den 19. marts.
Fødevareforbundet
NNF Sjælland & Øerne
ønsker medlemmer,
samarbejdspartnere
og andre venner
af huset en
rigtig glædelig jul
og et godt nytår!
Torsdag den 30. april kl.13.00:
Kaffe & varme hveder
Torsdag den 7. maj kl. 13.00:
Bankospil
Torsdag den 21. maj, kl. 10.00:
Ud i det blå. Vi kører til Hotel De hvide Svaner
i Karrebæksminde, hvor vi kan vælge imellem
spareribs og stegt flæsk ad libitum. Derefter
kører vi til det store Næstved Center, hvor man
selv kan gå rundt, og når vi er trætte af det,
kører vi hjem til Holbæk igen. Tilmelding senest
den 30. april. Turen koster 250,00 kr. Gæster
300,00 kr. Så er næsten alt betalt.
Lørdag den 13. juni, kl. 12.00:
Afslutning i Svinninge Forsamlingshus. Husk
danseskoene og de ikke for stramme kjoler/bukser, for vi skal havde noget godt at spise. Man
skal selv møde op. Dem, der skal med minibus,
skal skrive sig på listen. Pris 250,00 kr. Tilmelding senest den 7. maj.
Tilmelding vedrørende alle arrangementer til:
Formand Flemming Gjøg, tlf. 59 46 34 11 eller
29 93 39 05 og mail fag@turbopost.dk.
Tilmeldingen er bindende.
20 // SJÆLLAND & ØERNE
Er du langtidssyg?
Så kom til formiddagscafe
og få styr på sygedag­
pengereglerne
Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne inviterer dig
til formiddagscafe i henholdsvis Ringsted og på Frederiksberg. Her kan du få:
• Sygedagpengereglerne forklaret i ro og mag.
• Tip til, hvad du som langtidssygemeldt også bør
tænke på – fx i forhold til pension.
• En god snak med ligesindede, der står i situationer,
der minder om din.
• En formiddag, hvor alle er i samme båd.
• Kaffe, kage og en frokostsandwich.
Har du spørgsmål til juraen eller andre forhold, der
udfordrer dig i forbindelse med din langtidssygdom,
står afdelingens socialrådgivere klar til at hjælpe dig i
cafeen.
Formiddagscafe på Frederiksberg
Tid: Den 15. januar 2015 kl. 9.30-12.00
Sted: Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne, C.
F. Richs Vej 103, 2000 Frederiksberg.
Formiddagscafe i Ringsted
Tid: Den 21. januar 2015 kl. 9.30-12.00
Sted: Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne,
Øster Parkvej 2 G, 4100 Ringsted.
Pris: chen)
Gratis (også kaffen, kagen og frokostsandwi-
Tilmelding: Til afdelingens socialrådgivere:
Ghita Christiansen • tlf. 38 18 69 18 • gic@nnf.dk
Susanne Berit Kornerup Hansen • tlf. 38 18 69
19 • sus@nnf.dk
SJÆLLAND & ØERNE // 21
Oplev Den grønne
elevator på Slagelse
Teater
Roserne ville ingen ende tage, da anmelderne skulle sætte ord på teaterforestillingen Den Grønne elevators opsætning
i Tivoli tidligere på året. Og nu har Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne
eksklusivt fået fat i 40 billetter til forestillingen, der med Tommy Kenter og Bodil
Jørgensen i hovedrollerne nu kommer til
Slagelse Teater. Så gør klar til at indtage
de skarpe replikker, de skøre forviklinger
og den gedigne brandert, som kendetegner
det populære lystspil.
kun 2 tilbage
Åbningstider:
Afdelingskontor
Østre Parkvej 2G
4100 Ringsted
Tel. 38 18 72 72
Kontortid
Mandag kl. 09.00-16.00
Tirsdag kl. 09.00-16.00
Onsdag lukket
Torsdag kl. 09.00-16.00
Fredag kl. 09.00-13.00
Lukket mellem 12 og 13
- dog ikke fredag
Tid: Torsdag den 12. marts 2015 kl.
19.30 og fredag den 13. marts
2015 kl. 19.30.
Sted:Slagelse Teater, Herrestræde 9,
4200 Slagelse.
Pris: Særpris for medlemmer af
Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne: 125,- kr. (halv
pris af normalprisen). Der kan
maksimalt købes to billetter per
medlem.
Billeter:Bestilles hos Karin Andersen
på kla@nnf.dk efter ”først til
mølle”.
Vil du købe et af
vores feriehuse?
Som vedtaget på lokalafdelingens generalforsamling sælger vi ud
af vores feriehuse på Torilisvej, Bøtø, 4873 Væggerløse.
Husene ligger i et roligt område tæt ved naturskønne omgivelser
som eksempelvis Bøtø-skoven og et fuglereservat med fugletårn.
Og de ligger kun omkring 1 km fra den strand, der for 3. år i træk
er kåret til Danmarks bedste badestrand.
Husene er 40 m2 + et 3 m2 udhus. De er lavet i træ og eternit og
indrettet funktionelt.
Der er i skrivende stund to huse tilbage, og priserne ligger på henholdsvis 450.000 kr. og 495.000 kr.
Dette var sidste nummer
af dit lokale fagblad
Fire gange om året har du modtaget
dit lokale fagblad med artikler om
arbejdslivet som fødevarearbejder på
Sjælland & Øerne. Men nu er det slut.
Det blad, du sidder med lige nu,
bliver nemlig det sidste i rækken.
Men heldigvis betyder det langt fra,
at du fremover må undvære den
viden og inspiration og de arran-
22 // SJÆLLAND & ØERNE
gementer, feriehuse og andre gode
tilbud, du plejer at finde her. Dem vil
du fremover finde på de lokale sider i
Fødevareforbundet NNFs landsdækkende blad Substans, på vores lokale
hjemmeside sj.nnf.dk og på facebooksiden Fødevareforbundet NNF
Sjælland & Øerne.
medvirket i og bidraget til bladet.
Det har været en fornøjelse at møde
jer og høre jeres historier om alt det
udfordrende og alt det fede ved at
arbejde med fødevareproduktion på
Sjælland & Øerne. Og vi ser frem til
fremover at fortælle jeres historier i
Substans og på nettet.
Redaktionen
Åbningsdage omkring jul og
nytår: Vi har åbent den 22., 23.,
29. og 30. december og den 2.
januar.
Fagbladet og
hjemmesiden
Dette er sidste udgave
af Fagbladet
På afdelingens hjemmeside
www.sj.nnf.dk kan du
løbende få helt friske nyheder og opdatere dig om
arrangementer.
Ansvarshavende redaktør:
Henrik Tonnesen
Husene er ens i indretning og er i pæn stand. Prisforskellen opstår
alene, fordi det ene hus ligger lidt mere ugenert end det andet.
Redaktør:
Maria Bernbom Svejstrup,
kommunikationshuset
Mixerpulten
For yderligere oplysninger kontakt Nybolig-ejendomsmægler Karsten Børsen 20 10 11 08.
Layout og tryk:
KLS Grafisk Hus.
Produceret CO2 -neutralt
kan købes!
Tak til alle jer, der gennem årene har
SJÆLLAND & ØERNE // 23
Magasinpost SMP
ID-nr. 46314
Mads & Uddannelsespanelet på dm i Skills 2015
DM i Skills
2015 bliver ikke blot
business as
usual. Blandt
de nye tiltag er
en forældreaften, hvor udskolingsforældre kan
blive klogere på
erhvervsuddannelserne og opleve
Mads & Uddannelsespanelet diskutere
uddannelsesdilemmaer
Fra den 8. til den 10. januar er
det igen tid til DM i Skills – Danmarksmesterskaberne for unge
på erhvervsuddannelserne. 302
elever fra hele landet dyster indenfor
36 forskellige fag. Blandt andet bager,
konditor og detailslagter.
- Vi forventer, at DM i Skills 2015 bliver det
største DM i Skills nogensinde med 37.000
kvadratmeter i Bella Centret og omkring
50.000 besøgende, fortæller Mads Laurids
Petersen fra SkillsDenmark.
Blandt gæsterne kommer
også hans navnebror Mads
Steffensen. Som noget nyt
byder DM i Skills 2015 nemlig
på en forældreaften, hvor
udskolingsforældre kan blive
klogere på erhvervsuddannelserne og høre Mads &
Uddannelsespanelet diskutere
uddannelsesdilemmaer.
Første gang i Hovedstaden
- Det er første gang, at hovedstaden er vært for mesterskaberne, og vi har haft et godt
samarbejde med Københavns
Kommune, Region Hovedstaden
og erhvervsskolerne i regionen. Det har blandt andet affødt
introdage for 8.-klasserne ude på
erhvervsskolerne, hvor de har kunnet deltage i DM i Skills-staffetten,
som afgøres under DM i Skills 2015,
fortæller Mads Laurids Petersen.
Det bliver igen statsminister Helle
Thorning-Schmidt, der åbner ballet,
mens undervisningsminister Christine
Antorini får fornøjelsen af at overrække
medaljerne til de unge vindere.
Afsender: Fødevareforbundet NNF Sjælland & Øerne, Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted
På DM i Skills 2015’s forældreaften bliver der diskuteret
uddannelsesdilemmaer hos
Mads Steffensen & hans uddannelsespanel bestående af Mette
Blomsterberg, Stine Bosse og
Mattias Tesfaye. (Foto: Bjarne
Bergius Hermansen)