1. No category

Danske
OFFICERER
OFFICERERNES FAGBLAD / 05 / NOVEMBER 2014
Kaldet til CrossFit
Den Nationale Flagdag
Mit møde med en officer
Nr. 5 - 2014 1
www.hod.dk
GRIPEN NG
THE SMART FIGHTER FOR
A SMART DEFENCE
multi-role
fighter capable of a wide range of air-to-air, air-to-surface
and reconnaissance missions employing the most
advanced modern weaponry.
THE GRIPEN NG IS A NEW-GENERATION
It is designed to meet the high demands imposed by
current and future threats, while at the same time meeting
strict requirements for flight safety, reliability, training
efficiency and low operating costs. Its Swedish origin also
means it is well prepared for missions in Arctic environments
READ MORE AT:
www.gripen.com
such as Greenland, and it can be operated from runways
shorter than 1500 metres.
This super-intelligent collection of systems is 100 % NATO
compatible and allows the amount of flying hours and the
range of fighter capabilities your pilots want and need.
Top performance – in combat and on the bottom line.
www.saabgroup.com
05
Danske
OFFICERER
Nr. 5/2014, 23. årgang
ISSN 1399-7572
Udgivet af Hovedorganisationen
af Officerer i Danmark (HOD)
Olof Palmes Gade 10
2100 København Ø.
Tlf. +45 33 15 02 33
Fax: +45 33 14 46 26
www.hod.dk
Facebook:
Hovedorganisationen af Officerer
i Danmark
Redaktionens E-mailadresse:
lahrmann@hod.dk
Redaktion:
Henning Lahrmann, Djfb.
Mobil: +45 40 53 18 10
Privat tlf.: +45 33 31 04 41
E-mail: lahrmann@hod.dk
Oberstløjtnant Niels Tønning (ans.h)
Mobil: +45 2237 3966
E-mail: niels@hod.dk
12
06 Udsendt til Vestafrika
08 Forsvarets nye uddannelser
12 Den Nationale Flagdag
16 Økologisk kost i Forsvaret
20 Invictus Games
20
22 FN-Manualer
24 Mit møde med en officer
26 NATO og de nye trusler
28 Kommandooverdragelse
30 Fører an på “gammelmandsholdet”
33 Den glemte krig
34 Forsvarets naturområder
38 Officerens Frikvarter
Grafisk design: Gregorius DesignThinking
Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder
Annoncer:
Ocean Media og Transport Aps
Dragstrupvej 12, Dragstrup
3250 Gilleleje
Annoncechef: Casper Aistrup
Mail: cha@oceanmedia.dk
Tel: +45 3154 0300
Annoncepriser:
1/1 side: kr. 9.450
1/2 side: kr. 5.850
1/4 side: kr. 3.500
1/8 side: kr. 2.350
Priserne er inkl. 4 farver.
Redaktionen forbeholder sig at kunne
afvise annoncer, der strider mod
bladets tone og ånd.
Abonnement: 828,- kr. pr. år.
Deadline for indlæg og annoncer:
Blad nr. 6/2014: 10. november
Som udkommer: 3. december
Blad nr. 1/2015: 19. januar
Som udkommer: 18. februar
Blad nr. 2/2015: 2. marts
Som udkommer: 1. april
Blad nr. 3/2015: 13. april
Som udkommer: 27. maj
Nærværende blad er afleveret til
postekspedition den 1. september.
Kontrolleret oplag: 5.453 i perioden
1. juli 2012 – 30. juni 2013
Danske Officerer er mærket med
det nordiske miljømærke, Svanen,
fordi vi tænker på miljøet. Svanen
er en garanti for, at fagbladet er
produceret under miljøkontrollerede forhold, og
at der kun er anvendt materialer, som lever op
til skrappe miljøkrav.
24
38
FORSIDEN:
Major Christian Brejner Ishøj, Den Kgl.
Livgarde fortæller, at rent ledelsesmæssigt
har man som noget naturligt indskrevet i
LG’s direktiver, at officererne deler vilkår
med soldaterne. Det betyder, at Ishøj og
hans kollegaer er nødt til at holde sig i lige
så god form som infanteristerne.
- Så når soldaterne træner det her, og
det har vist sit værd på kamppladsen, så er
det også det, vi træner, siger han. Der er dog
designet et specielt program for personellet
i staben, så de ikke får krumme rygge af at
hænge over computeren i alt for lang tid.
Læs artiklen side 30-32.
Foto: Peter Eilertsen
Nr. 5 - 2014 3
kort
nyt
Fastholdelse
og
afgang
LEDIGT
LEGAT
Modsatrettede udfordringer?
”Den Classenske Legatskoles UnderEnslydende
støttelsesfond”løsninger!
uddeler årligt 2 legat-
Mere end 50 pct. af de tilskrevne officerer har besvaret undersøgelsen.
Den anden undersøgelse er lidt mere omfattende, og
har som målgruppe de officerer, der stadig er tjenstgørende i Forsvaret. Mere end 500 officerer har deltaget i undersøgelsen.
Bonus for 187 mill. kroner
Medlemmerne af Forbrugsforeningen køber rejser på kortet.
Resultaterne
Sidste år købte HOD’sSamstemmende
medlemmer sigerog
hos Silvan.
detiltobyggemarkedsartikler
undersøgelser:
varer,
rejser
og
tjenesteydelser
for
portioner
á
kr.
15.000
til
børn
af
ForHertil
kommer
masser
af
køb
hos de
at
der
er
noget
helt
galt
med
kommunikationen
i
ForsvaAF KONSULENT CARL HENNING G. JOHNSEN
over 34 mill. kroner ved
svarets befalingsmænd af linien såvel
over 600 tøj- og skoforretninger fordelt
ret,brug af ForDeder
1.946
aktive korpsånd
af det
militære
lederniveau
det
over hele
landet,
som er tilsluttet
ForHOD
har,
foranlediget
af de som
storeafafgangstal
for brugsforeningens
officerer i For- kort.
- at
mangler
og reel
anerkendelse
af og tillid
medlemmer
af
Forbrugsforeningen
militære
mellemlederniveau
til
uddanbrugsforeningen.og højt kvalificerede
svaret gennemført to undersøgelser blandt medlemmerne. Until officerskorpsets mangefacetterede
1.895.294
i bonus, sva- samt Blandt årets nye tilsluttede butiknelse ved statens
højere læreanstalter
dersøgelserne
er gennemført
i perioden august tiloptjente
september
2014. kroner
opgaveløsninger,
rende
til i snitme974 kroner
Det
anden
videregående
uddannelse.
ker
var blandt
andet
Loop Fitness,
eller
Tallet
for uforudset
afgang
fra Forsvaret for 2014
er, opgjort
- at pr.
”detkonto.
nye Forsvar”
strukturelt
synes
at mangle
fremfortæller på
Forbrugsforeningens
adm.
tildeles
der er knapt halvdelen
Webapoteket,
dio Legatet
oktober kan
2014,
på 118ansøgere,
officerer. Heraf
orlov.
tidsudsigter
fordiden enkelte
officer. Telia, Bonniershop.dk,
rektør
Finn
Borgquist -i Sidst
en nytårshilsen
søger støtte
til allerede
studieophold
udlanSommerland
og onlineshopen,
Samtidig
er der
basisifor
at sige, at afgangen
ikke
forventes
– men absolut Fårup
ikke mindst
– mangler
der incitatil organisationernes
medlemmer.
og drastisk,
som er værdig
trængende.
som
sælgeri billige
hvideatdet,
falde
idet HOD
allerede kan se, at 5 officerer
har søgt
menter for officererneDe3Bedste,
til at tage de
stillinger
yderområForbrugsforeningen
kom godt
af er interessante,
Ansøgningsskema
kan hentes
på 2015. Disse tal må
varer. Hertilmen
kommer
en lang række
deres
afgang med virkning
fra primo
alt andet
derne,
somud
nok
hvor ægtefællen
ikke
2013
med en samlet
påchance for
skolens
www.dcl.kk.dk
nyeatrestauranter
og caféer,
således
lige
være hjemmeside
kritiske for Forsvaret
– dels fordi Forsvaret
er afhængigt
af omsætning
har en ærlig
forfølge sin egen
karriere.
Offi-at
over kr.og
3,1derfor
mia. og encerer
samlet
på ord
eller
ved henvendelse
til skolen
hos egne uddannelser,
foreningen
nu men
giverkun
adgang
medhvis
op til
en
livslang
læring gennem
Forsvarets
er bonus
med andre
rejsevillige,
flytbare,
over
187
mill.
kroner
via
de
ca.
4.600
skolesekretær
Maria
Sandberg
eller
15
pct.
i
bonus
hos
ca.
300
spisesteder
ikke kan tåle den samme personaleomsætning som civile virksomde selv søger en stilling.
tilsluttede
butikker
skoleleder
Lone
Laursen
tlf. i3311
over hele landet.
heder,
og dels
fordi
det måpå
være
enhver arbejdsgivers
interesse
at og forretninger.
Medlemstallet rundede
200.000 i året,
3109.
Forbrugsforeningen er medlemmerhave
mere styr på, hvem der forlader virksomheden.
Opfølgning
der gik, og er nu oppeHOD
på over
Underskrevet ansøgningsskema
nes og de faglige
har202.000.
fulgt op på undersøgelsen
vedorganisationers
gennemførelse egen
af
Forbrugsforeningenkonference
oplyser, at om
et tyindsendes til ”Den Classenske Legatforening,
kun medlemmer
af de
Undersøgelserne
fastholdelse
og og
afgang
d. 10. september
pisk medlem
med- ca. 70
skole”,
Vester
Voldgade 98,
1552
Kø- kort én af slagsen,
optagelsesberettigede
organisationer,
Den
første
undersøgelse
er en
ganske
og eraf HOD benytter
2014. Hersitdeltog
officerer fra hele landet
ud fra egen
af 2013
Forbrugsforeningen
benhavn hos
V, senest
den 30.der
april
2014.af det sidste lemskab
herunder HOD, kani blive
medlem
og få
foretaget
de officerer,
i løbet
år (august
–
interesse i til
at køb
drøfte løsningsmuligheder
forhold
til de tenaf rejser
hos Spies ogdenser,
StarTour,
kommer
udbeta-– enten i form
i goderne.
juli Legatet
2014) har
valgt atnormalt
forlade til
Forsvaret
af ansøgning
derbenzin
kunne sesdel
i undersøgelsernes
resultater. Konhos Uno-X,
elektronikferencens
hos især Fona
lingafsked
i oktober/november
måned. orlov (tjenestefrihed
om
eller ved at få bevilget
uden løn).
konklusioner, der refereres senere i dette notat,
Vi kender vejen til det
private arbejdsmarked
så lad os finde dit nye job
Vi viser dine kompetencer fra
forsvaret for din næste arbejdsgiver
www.skillsandsearch.dk
har igen dannet baggrund for drøftelser på medlemsmøder, gennemført over hele landet i løbet af september og oktober måneder. Disse
drøftelser har igen konsolideret resultater fra rapporter og konklusioner fra konferencen, så der nu fremstår et ganske velkonsolideret
katalog over udfordringer og mulige løsningsrum.
Løsninger?
I rapportens næstsidste afsnit vil vi derfor pege på nogle af de løsningsmuligheder, der kan tilgodese såvel Forsvarets opgaveløsning
som den enkelte officers grundlag for at træffe karrieremæssige valg.
En kort udgave af løsningsmulighederne skal dog anføres her:
Geografisk sikkerhed i et bemandingssystem
Det er HOD’s opfattelse, at der skal arbejdes hen mod et rent ansøgningssystem. Den blanding af ansøgning- og beordringselementer,
der i dag udgør forvaltningen af officerskorpset, tjener ikke sit formål,
idet den medfører en opfattelse af, at Forsvaret bare gør som man
plejer og ikke reelt giver ansøgningssystemet en chance. Udfordringerne ved ikke at kunne besætte stillinger i ikke-attraktive områder
kan håndteres på anden vis end beordring. For eksempel ved at gøre
stillingen i sig selv mere attraktiv.
HOD skal derfor foreslå, at følgende forhold iagttages i forbindelse
med udvikling af løsningsmuligheder:
– Flytning alene efter ansøgning
– I udgangspunktet midlertidighed ved beordring
– T/D-penge , 2-4 års ordninger , åremålsansættelser?
– Sikring af geografi efter endt midlertidig og tidsbegrænset tjeneste.
Uddannelses- og karrieremuligheder
HOD opfatter uddannelses- og karrierevejene som udvandede og stort
set usynlige for den enkelte officer.
Vi foreslår derfor følgende initiativer på dette område:
Forbedrede vilkår for videreuddannelse:
– Flytning til uddannelsesegnede stillinger
– Ansættelse i ny stilling inden uddannelse
– Uddannelseskontrakter
Karrieremuligheder synliggøres:
– Vis vejen for de unge
– Genskab udsigten for den store gruppe af kaptajner/kaptajnløjtnanter, der ikke længere kan se frem til udnævnelse grundet Forsvarets
ønske om at ændre antallet af stillinger på højere niveau, hvor videreuddannelse ikke er et krav.
– Vis hurtigt accept af andet end Forsvarets egne videreuddannelser
(Master i Militære Studier, MMS)
Afgang - kurs Irak
De danske F16-jagere igen i en
skarp mission.
AF LEIF O. NØRGAARD, DJ
Næppe var hærens kampvogne og de sidste tunge
køretøjer returneret til Danmark via havnen i Esbjerg efter årelang indsats på mission i Afghanistan,
førend F16 fra Fighter Wing Skrydstrup fornyer det
danske bidrag mod terrorist-uvæsenet. Nu i Irak
mod Islamisk Stat (IS).
Torsdag formiddag den 1. oktober stod syv F16-fly
kampberedte og udsendelsesparate på den sønderjyske jagerbase afventende grønt lys til take off
fra politikerne. Og jordpersonellet og piloter havde
taget afsked med de nærmeste. Politikerne skulle
først have afsluttet folketingsdebatten om graden af
sanktioner mod danske statsborgere, der som kombattanter på IS`s side måtte komme til at bekæmpe
danske styrker under den ny mission.
Efterfølgende blev ordren til indsats givet. Og
klokken 10,37 blev kursen stukket ud mod jagerbasen i Kuwait via en allieret base i Europa, hvorfra
fighterwingen ikke tidligere har opereret. Det danske bidrag - udover de syv kampfly, hvoraf de tre er i
reserve - er på 140 mand, specialister på hver deres
felt. Første hold udsendes cirka to måneder for de
flestes vedkommende.
- Vi har tidligere fået bekræftet, at vores bidrag er
en både værdifuld og højt professionel kapacitet for
vores koalitionspartnere, sagde chefen for flyverstaben, generalmajor Max A.T. Nielsen i forbindelse
med udsendelsen og henviste bl.a. til missionen i
Libyen for tre år siden.
Fighterwingen fra Sønderjylland stod parat,
da Folketinget sagde ”go” for den nye mission.
Foto: Fototjenesten Fighter Wing Skrydstrup,
oversergent Jan Kjær.
Tillidskrisen
HOD’s medlemmer udtrykker tydelig skepsis over for ledelsens udsagn om, at der reelt opnås et bedre forsvar med færre midler. Det
opfattes som direkte modsætningsfyldt. Løsningen er klar og ærlig
kommunikation om udfordringerne, og en ledelse, der taler medarbejdernes frem for regnearkenes sag i medierne.
Møder med arbejdsgiveren
Arbejdet med undersøgelserne og denne rapport har således allerede medført, at HOD har gennemført møde med repræsentanter for
Forsvarsministeriets Departement og Forsvarsministeriets Personalestyrelse, hvor vi har haft lejlighed til at fremlægge vores resultater
og indlede en drøftelse af løsningsforslagene. Og det er meningen, at
disse drøftelser skal fortsætte og meget gerne munde ud i konkrete
tiltag, der kan bedre forholdene for officerskorpset.
Rapporten med alle resultater og løsningsmuligheder kan læses/
downloades fra HOD’s hjemmeside.
Nr. 5 - 2014 5
UDSENDT TIL VESTAFRIKA
Vi har evnen og pligten
Den danske beredskabsofficer, korpsmester i Beredskabsstyrelsen René
Kømler, er netop rejst til Sierra Leone, hvor han skal sørge for, at læger
og sygeplejersker, der bekæmper ebola, kan passe deres arbejde.
AF JOURNALIST INGRID PEDERSEN
FOTO: PETER EILERTSEN
Det bliver nok det sidste håndtryk i lang tid, konstater Rene
Kømler, da Danske Officerer møder ham, lige før han rejser til
Sierra Leone, hvor han skal arbejde for dem, der bekæmper
ebola.
Han er ikke skræmt ved tanken om, at han er på vej på arbejde i et land med den dødsensfarlige virus. Men han er bevidst om, hvordan den smitter. Det er ved berøring. Derfor er
han færdig med at give hånd, og han er klar over, at han skal
undgå enhver form for berøring og konstant vaske hænderne
med en kloropløsning.
Rene Kømler er beredskabsofficer og korpsmester i Beredskabsstyrelsen. Hans arbejdsplads er Beredskabsstyrelsen
Teknisk Skole i Tinglev, og desuden står han på listen over personer, der kan udsendes til katastrofeområder. Beredskabsstyrelsen har i forvejen medarbejdere på fem andre missioner,
så nu kom turen til ham.
Der er tale om en stor udfordring.
- Men Beredskabsstyrelsen har evnen og pligten til at løse
denne opgave. Selvfølgelig sagde jeg ja, da jeg blev spurgt, siger han og tilføjer, at det er spændende at komme ud og se, at
den træning, man har fået, duer – at man gør nytte.
- Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan løse opgaven, siger han.
Det spændende er, hvilke uforudsete problemer han kommer ud for: Sammen med en tysker, en svensker og en dansk
kollega skal han opbygge kontorfaciliteter, hvor sundhedsarbejdere kan løse deres administrative opgaver og hvile sig og
køle af, når de iført sikkerhedsdragter har behandlet ebola-patienter. Man kan nemlig højest arbejde 30-40 minutter ad gangen i disse sikkerhedsdragter, og på den måde bliver tiden i
pauserne ikke spildt i forhold til ebola-indsatsen.
Rene Kømler rejser med fire store kasser med udstyr. Det er
omhyggeligt pakket, så ingen kasse vejer mere, end at den må
håndteres af bagagefolk i almindelige passagerfly.
- Vi foretrækker altid selv at have vores udstyr med, så vi
undgår de forsinkelser, der opstår, hvis det skal sendes med
fragtfly, forklarer han.
65 MILLIONER
EBOLA
Danmark giver i alt 65 millioner kroner til WHO’s indsats for at bekæmpe ebolavirus i Afrika. En fjerdedel af beløbet gives til Beredskabsstyrelsen, der skal sikre kontrollerede arbejds- og indkvarteringsforhold for sundhedsarbejderne i Sierra Leone og Liberia.
Den danske indsats sker i samarbejde med IHP, Det Internationale
Humanitære Partnerskab, som Beredskabsstyrelsen er en del af sammen med tilsvarende statslige beredskabsaktører fra England, Tyskland, Norge, Sverige, Finland, Estland og Luxembourg.
Ebola er en smitsom og dødelig virussygdom, der indtil nu har kostet
over 600 mennesker livet i Sierra Leone og ca. 2.000 i andre afrikanske
lande. Det menes, at omkring 5.500 er smittet, og dødeligheden for
smittede er på omkring 70 procent.
Der er mange bud på, hvordan epidemien vil udvikle sig. Nogle frygter,
at op mod en million kan være smittet om få måneder.
6 Nr. 5 - 2014
Printer og computere
I den store blanke kasse er der en farveprinter, der kan printe
i A3-format, for kort over området er tit en mangelvare på internationale missioner. I de sorte kasser er der computere, udstyr til at lave et komplet trådløst netværk, en lille inkjet-printer - og alt muligt andet, der kan få et kontor til at fungere for
Verdenssundhedsorganisationen WHO, så ca. 160 cubanske
læger og andre sundhedsarbejdere, der er på vej, kan arbejde
så effektivt som muligt med at bekæmpe ebola. En anden af
holdets opgaver bliver at arrangere transport for de cubanske
sygeplejersker og læger, så risikoen for, at de bliver smittet,
er så lille som muligt, når sundhedsarbejderne f.eks. skal tilse
ebola-smittede patienter på lokale hospitaler.
I løbet af en uges tid leverer en dansk skurvognsfabrik tre
mobile, sammenklappelige sygestuer, hvor sundhedsarbejderne kan holdes isolerede, hvis arbejdet for de smittede betyder,
at de selv bliver smittet. René Kømler er uddannet officer og
datamatiker og har desuden en bred beredskabsfaglig uddannelse. Dette er kun hans anden udenlandske mission. Han
var også med på missionen i Japan efter ulykken på Fukushima-kernekraftværket i 2011.
- Så jeg er virkelig tryg ved, at jeg skal arbejde sammen med
en af vore allermest erfarne officerer, sektionschef Susanne
Kristensen, der har mange års erfaring fra bl.a. FN, siger han.
Kompetenceudvikling og
forandring i Forsvaret
Kompetencesekretariatets Brancheudvalg for Forsvaret inviterer formænd og næstformand samt HR-medarbejdere og
medlemmer af SU og FÆLSU til regionale workshops om kompetenceudvikling og forandring i Forsvaret.
Er hverdagen presset, opgaverne under forandring og er intet som det ”plejer at være”? Er kompetenceudvikling reduceret til de nødvendige funktionsrettede kurser, er udviklingssamtalen en sludder for en sladder, og går det i øvrigt trægt
med at følge op på indgåede aftaler i udviklingskontrakten?
Kan I nikke genkendende til ovenstående, så har I mulighed
for at hente inspiration til, hvordan SU/FÆLSU kan sætte større fokus på kompetenceudvikling og understøtte og igangsætte
udviklingstiltag – og hvad der skal til, for at det virker.
Kompetencesekretariatets Brancheudvalg for Forsvaret gennemfører fire regionale workshops, hvis formål er at:
• Få dialog med SU/FÆLSU om kompetenceudvikling – hvordan kan det prioriteres og foregå i praksis – herunder hvilke
udfordringer der opleves i dagligdagen, og hvordan kompetenceudvikling kan indtænkes og planlægges som en naturlig del af opgaveløsningen.
• Vise konkrete eksempler på mulige aktiviteter til inspiration.
• Indhente viden om, hvordan det går med implementeringen
af kompetenceaftalen.
Forsvarets Brancheudvalg består af repræsentanter fra FKO,
FPT, de operative og funktionelle tjenester samt de faglige
organisationer og det sekretariatsbetjente Kompetencesekretariat.
Deltagerkreds
Formand og næstformand må meget gerne medbringe andre
medlemmer af SU/FÆLSU samt den lokale uddannelsesbefalingsmand, uddannelsespilot, HR-medarbejder etc. Hvert SU/
FÆLSU kan tilmelde 4-5 personer.
Under workshopen vil der være mulighed for rådgivning og
erfaringsudveksling samt være lejlighed til at stille praktiske
spørgsmål i forhold til tilrettelæggelse af kompetenceudvikling, brug af det offentlige uddannelsessystem, mulighed for
igangsættelse af projekt med økonomisk støtte m.v.
Tid og sted
Workshop A: Karup – onsdag d. 19. november 2014 på Flyvestation Karup, Blå Sal
Workshop B: Skrydstrup - tirsdag d. 25. november 2014 på Flyvestation Skrydstrup, Landsoldaten, bygning 353 Rum 125
Workshop C: Aalborg – tirsdag d. 13. januar 2015 på Flyvestation Aalborg, Parolesalen
Workshop D: Slagelse - tirsdag d. 20. januar 2015 på Antvorskov Kaserne, UV-16
Tilmelding
Sker via Fiin, hvor I oplyser navn, mail og hvilken workshop, I
ønsker at deltage i.
Bemærk: Der skal ske en samlet tilmelding fra de enkelte
SU/FÆLSU, således at alle fra samme SU deltager på samme
workshop.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Bjarne Bech-Larsen fra
FPT på FPT-hrrs001@mil.dk
Nr. 5 - 2014 7
FORSVARETS NYE UDDANNELSER
Merit – hvad er
op og ned?
Master i Militære
Studier 2015
En forskningsbaseret
videreuddannelse for
officerer
Forsvarsakademiet udbyder nu for andet år den
nye videreuddannelse for officerer, Master i Militære Studier. Uddannelsen afløser det tidligere
Videreuddannelsestrin II for officerer og er en del
af det nye uddannelsessystem i Forsvaret.
Formål
Det overordnede formål med uddannelsen er at
uddanne officerer til stillinger på højeste ledelsesniveau. Uddannelsen skal videreudvikle officerernes værnsfælles viden, færdigheder og kompetencer. Der lægges særligt vægt på evnen til
at analysere, vurdere og træffe beslutninger, der
omhandler operative, strategiske, ledelses- og
styringsmæssige problemstillinger.
Deltidsstudium
Master i Militære Studier er et deltidsstudie, dvs.
det gennemføres ved siden af havende tjeneste.
Det er normeret til tre år og tæller 60 ECTS point.
Hvert modul i uddannelsen gennemføres over ét
semester (et halvt år), der afsluttes med en eksamen. Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt.
Ansøgning og studiestart
Studiestart i 2015 er den 24. august, hvor de studerende samles til en uges introduktionsmodul.
Ansøgning sker via www.job-i-forsvaret.dk, hvor
Master i Militære Studier slås op den 1. november
og kan søges frem til 1. december.
Læs mere om Master i Militære Studier på www.
fak.dk/MMS
8 Nr. 5 - 2014
FAK forklarer her, hvad
der kan gives merit for
AF OBERSTLØJTNANT JAKOB HENIUS,
UDDANNELSESCHEF PÅ FORSVARSAKADEMIET
I takt med implementeringen af den nye HR-strategi og det
forhold, at stadig flere af Forsvarets ansatte erhverver sig uddannelser ”uden for hegnet”, bliver Forsvarsakademiet (FAK) i
stigende grad mødt af spørgsmål om meritering. Det er glædeligt, at så mange henvender sig til FAK; det tager vi som en
tillidserklæring. Og det er godt, at så mange rent faktisk dygtiggør sig gennem uddannelsesforløb, som supplerer Forsvarets egne uddannelser.
De mange spørgsmål om merit, som FAK modtager fra især
officersgruppen, er koncentreret om to forskellige områder,
nemlig uddannelses-merit og job-merit. Formålet med dette
indlæg er at forklare forskellen på de to samt at belyse, hvad
FAK er i stand til – og ikke i stand til – at give merit for og svar
på.
Uddannelses-merit – en sag for FAK
Uddannelses-merit handler om, at man på Forsvarets uddannelser, og inden for definerede rammer, kan søge merit i
forhold til fag eller moduler, som man har erhvervet på andre
uddannelsesinstitutioner. Fagene eller modulerne skal være
eksamineret og bestået, og de skal være gennemført på samme kvalifikationsrammeniveau som det, man søger merit i forhold til. Meritoverførte fag/moduler må desuden (normalt) ikke
være mere end fem år gamle.
FAK afgør ansøgninger om uddannelses-merit i forhold til
de uddannelser, som FAK er ansvarlig for, dvs. Master i Militære Studier, den nye Officersuddannelse samt de ikke-akkrediterede Videreuddannelseskurser. FAK vil primært vurdere,
om de erhvervede uddannelseskompetencer i tilstrækkelig
grad ligger inden for rammerne af læringsmålene i det fag/
modul, som man søger merit i forhold til.
Et helt afgørende forhold er, at man skal være optaget på
uddannelsen for at kunne søge om uddannelses-merit for dele
af den. Man kan ikke ”veksle” et eller flere forskellige uddannelsesbeviser til en anden akademisk grad. Hvis man f.eks.
har gennemført hele eller dele af en dansk eller udenlandsk
masteruddannelse, kan man ikke få udstedt et uddannelsesbevis som Master i Militære Studier (den master-uddannelse
som Forsvaret udbyder). Det er ligegyldigt, hvor meget uddannelserne overfladisk måtte ligne hinanden. Akademiske grader
er specifikke, dvs. man er ”Master i…”, ”Bachelor i….” osv., og
det kræver, at man har været optaget på og gennemført det
pågældende studium i sin helhed – men altså med eventuelt ”fradrag” for meriterede enkelt-elementer. Her gælder det
helt generelle forhold, at der kun gives merit for mindre dele
af en samlet uddannelse, da den studerende i modsat fald ikke
kan siges fuldt og helt at have erhvervet de specifikke uddan-
nelseskompetencer, som den pågældende studieordning skal
være en entydig garant for.
Eksempel 1:
Er man optaget på Master i Militære Studier (MMS) kan man
søge om merit for op til 10 ECTS point (ud af 60) i form af de to
obligatoriske FLEX-moduler, såfremt man har bestået ækvivalerende moduler på kvalifikationsrammeniveau 7 andetsteds.
Man kan således ikke søge merit for Basic og Advanced moduler på MMS og heller ikke for Masterprojektet, da disse elementer er centrale for MMS’ egenart og studieordning.
Eksempel 2:
Er man optaget på den kommende Officersuddannelse, kan
man som internt rekrutteret få merit for officersbasisuddannelsen (forløbets allerførste element), da man i forvejen vil
have erhvervet disse kompetencer gennem sin tjeneste og uddannelse i Forsvaret.
Generelt vil det fremgå af uddannelsesbeskrivelserne for
de enkelte uddannelser, hvilke elementer der evt. kan søges
merit for.
Job-merit – ikke en sag for FAK
Efter nedlæggelsen af de strukturbestemte VUT-I og VUT-II
forløb og overgangen til det nye blended-learning baserede
koncept for videreuddannelser er mange officerer forståeligt
nok optaget af, hvad der skal til, for at kunne søge stillinger på
højere niveauer. FAK har imidlertid hverken ansvaret for policy
eller konkrete afgørelser om job-merit, og vi henviser derfor til Forsvarets ledelse og evt. Forsvarets Personalestyrelse
Oberstløjtnant Jakob Henius
for policy-mæssige svar - og til de ansættende myndigheder i
konkrete sager.
Det er vores opfattelse, at den nye HR-strategi entydigt
medfører, at det er den enkelte ansættende chefs ansvar at
alle funktionsbeskrivelser for M321 og M331 grupperne snavurdere ansøgerens realkompetencer og afgøre, om de er tilrest kommer til også at afspejle de uddannelseskompetenstrækkelige til at kunne bestride jobbet. Vi forstår ”realkompecekrav, som er knyttet til Forsvarets nye videreuddannelser.
tencer” som ansøgerens samlede – og ofte subjektivt vurdeHerunder bør det også fremgå af funktionsbeskrivelserne, om
rede – sum af kvalifikationer i form af uddannelse, erfaring,
andre videreuddannelser end netop Forsvarets kan anses for
talent m.m. Det er FAK’s opfattelse, at HR-strategien lægger
at være kvalificerende efter omstændighederne. Dermed kan
op til, at der kan anlægges ret vide fortolkninger af en ansøalle medarbejdere – frem for reaktivt at måtte forholde sig til
gers realkompetencer. Herunder konstaterer vi, at der f.eks. er
opdukkende stillingsopslag – også mere fremadskuende oriansat officerer i M331 stillinger, som ikke har gennemført en
entere sig om de uddannelseskrav, der knytter sig til de stillinvidereuddannelse på kvalifikationsrammeniveau 7 (master-niger, man kan have interesse i at søge.
veauet).
Af de mange henvendelser, vi
modtager, kan vi se, at spørgsmålene om job-merit ikke mindst
Danske Officerer retter
knytter sig til, hvordan man kvaliEt helt afgørende forSpecialkorpsene skal ikke flytte
ficerer sig til M321-niveauet. Men
der er også stor interesse for at
hold er, at man skal
r
I artiklen ”Succés med specialstyrke
vide, om forskellige masteruddani forrige
være
optaget
på
uddankræver fælles indsats” på side 32
nelser – danske som udenlandske
de
nummer af fagbladet skrev vi: ”Om
sse
nelsen for at kunne søge
– kan give adgang til at besætte
to korps skal samles på samme adre
n
inde
res,
afkla
skal
der
stillinger på M331 niveau. På FAK
er noget af det,
om uddannelses-merit
mener vi selvfølgelig, at Forsvarets
kommandoen forventes at være fuldt
etableret i 2017.”
for dele af den. Man kan
egne videreuddannelser ubetinget
set
Det er ikke korrekt. Frømandskorp
er dem, som bedst kvalificerer til
t
rpse
erko
Jæg
og
,
ikke
”veksle”
et
eller
søre
forbliver i Kong
militære stillinger på højere niveau.
De to
forbliver på Flyvestation Aalborg.
flere forskellige uddanoldsMen som nævnt kan vi kun henvise
specialkorps hører i dag under henh
medarbejderne til at søge spørgsative Kommando og
Oper
s
rnet
Søvæ
vis
nelsesbeviser til en anskal
målene om job-merit afklaret anHærens Operative Kommando. De
specialopenye
den
r
unde
den
akademisk
grad.
høre
over
frem
detsteds.
på Flyrationskommando, der får til huse
Det er til gengæld vores håb, at
vestation Aalborg.
Nr. 5 - 2014 9
FORSVARETS NYE UDDANNELSER
Transformation af OFU
Hærens Operations- og Føringsuddannelse er
også et anliggende for arbejdspladsen.
AF OBERSTLØJTNANT PER HENRIK MIKKELSEN, CHEF FOR CENTER FOR LANDMILITÆRE OPERATIONER,
OG MAJOR HENRIK SØBAKKE FISCHER, KURSUSLEDER FOR OPERATIONS- OG FØRINGSUDDANNELSEN
Hærens Operations- og Føringsuddannelse (OFU) har med
den nye HR-strategi gennemgået store ændringer: Nu gennemføres uddannelsen ved siden af havende tjeneste, hvilket
stiller krav til både de studerende og arbejdsgiveren.
OFU kan føre sin historie tilbage til slutningen af 1950’erne,
hvor det daværende Generalstabskursus blev oprettet. Formålet med og behovet for uddannelsen har siden starten været
det samme, nemlig at uddanne nogle af de dygtigste kaptajner
i hæren til at kunne planlægge og føre landmilitære operationer på de højere taktiske niveauer. En uddannelse, der ikke
alene har højnet kvaliteten i de nationale stabe, men også har
bidraget til, at vi effektivt kan indgå i internationale stabe.
Skåret ind til benet
Den nye HR-strategi har medført, at uddannelsen har gennemgået nogle af de mest drastiske ændringer i de sidste 50
år. En omlægning, der til fulde har udfordret vores evne til at
tænke uddannelsen ind i helt nye rammer, men som samtidig
har tvunget os til at være meget realistiske med, hvad vi kan
nå nu. Lad det være skrevet med det samme - vi når ikke det
samme pensum som tidligere. Reduktionen i tiden har betydet,
at uddannelsens fokus nu i højere grad rettes mod det ”at tænke doktrinært” frem for at favne procedurer. Emner som f.eks.
militært engelsk og studie-udvikling er taget ud for at kun-
ne finde balance mellem tid og indhold. Trods omlægningen
er kursets overordnende målsætning fastholdt og vil fortsat
medvirke til at kvalificere den studerende til på længere sigt at
kunne søge stillinger på chef-niveauet. Skulle det vise sig, at vi
har skåret for langt ind til benet – og måske endda ramt benet
– må vi justere i uddannelsens indhold.
Deltidsstudium i to dele
Uddannelsen favner nu 11 måneders deltidsstudium og gennemføres i rammen af ”Blended Learning”. Det betyder, at
OFU gennemføres i en kombination af fjernundervisning og
tilstedeværelse. Tilstedeværelsesmodulerne, der er spredt
over hele perioden, gennemføres som intense uger, hvor der
primært planlægges operationer i rammen af stabe samt øves
føring på divisions- og korpsniveau. I fjernundervisningen udgør asynkron undervisning langt den største del af uddannelsen. Fjernundervisningen har allerede nu vist sig at være en
ny, men effektiv måde at lære på. Hvor vi før underviste i klasseværelset, er undervisningen nu helt anderledes opbygget.
Den studerende læser pensum, læreren kommer med skriftlige oplæg på undervisningsportalen, og de studerende diskuterer efterfølgende pensum i rammen af studiespørgsmål eller
opgaver fra lærerstaben.
Oberstløjtnant Per Henrik
Mikkelsen.
10 Nr. 5 - 2014
Major Henrik Søbakke Fischer.
Sammenhæng med MMS
Det har også været nødvendigt at tænke på sammenhængen
mellem Master i Militære Studier (MMS) og OFU, idet en MMS
nomineret til tre år kunne betyde, at dygtige officerer fravalgte
OFU grundet den samlede længde af de to studier (4 år). OFU
er derfor blevet delt i to, nemlig Advanced Land Operations (af
otte måneders varighed) og Joint Campaign Planning (af tre
måneders varighed), hvor den sidstnævnte indgår som et 10
ECTS-point flex-modul på MMS. Da de to dele tages i forlængelse af hinanden og forud for MMS, betyder det, at man efter
OFU kan møde med 10 optjente ECTS-point ved opstart på
MMS. Det åbner for, at MMS efterfølgende kan gennemføres
på to år.
Joint Campaign Planning åbner desuden for deltagelse af de
to øvrige værn. Herved er der mulighed for, ikke alene af få en
bedre forståelse for de andre værn, men også at alle værn, i
rammen af MMS, kan få officerer, der følger et operativt spor.
10 timer. Dette stiller store krav til selvdisciplinen hos den studerende, der ikke bare skal læse et pensum, men skal studere
emnet intensivt.
Den studerendes vilkår
En anden udfordring, som vi har konstateret, er, at de studerende har forskellige vilkår. Det er af betydning for OFU og alle
andre ”Blended Learning”-uddannelser i Forsvaret, at der skabes en forståelse for de vilkår, den studerende tilbydes, og det,
som den studerende kan tilbyde sin arbejdsplads. Vi ser, at det
for arbejdspladsen er en fordel, at den studerende bliver dygtigere under sit studium og umiddelbart kan bringe sine nye
kompetencer i spil på sin arbejdsplads. Denne fordel, sammen
med en forståelse for Forsvarets samlede behov, bør motivere
cheferne til at give ikke alene de studerende fornuftige vilkår,
men måske også mulighed for at få opgaver, der hænger sammen med studierne. Det sker da også allerede nogle steder,
men ikke alle steder, hvilket er med til at skabe ulige vilkår for
de studerende. Direktiver er næppe vejen frem, hvorfor dette
Kombinationen af studium og arbejde
skal ses som en opfordring til, at der lokalt skabes et fornuftigt
Vi er allerede nu kommet i gang med den nye OFU med Advansamspil mellem den ansatte, der studerer, og arbejdspladsen.
ced Land Operations-modulet. Det er ikke alene lærerstaben,
Sker dette ikke, kan det føre til, at studerende vælger job efter,
der skal omstille sig til ”Blended Learning”. De studerende
hvor der gives de bedste vilkår for at studere.
skal lære at studere. Vi har på baggrund af positive erfarinDen nye uddannelse vil fortsat være meget krævende, men
ger fra bl.a. Aalborg Universitet etableret studiegrupper, som
giver til gengæld kompetencer til dem, der vil være dygtige insærligt er i spil i fjernundervisningsperioderne. De studerende
den for militære operationer – og nu
bliver dermed ikke kun ansvarlige for
med mulighed for deltagelse fra de
egen læring, men i lige så høj grad
andre værn. OFU er stadig for dem,
for hinandens læring.
Uddannelsen favner
der vil lidt mere, og som har ambitiEn meget væsentlig faktor er, at
oner om at sidde i ledende stillinger
den studerende passer sine studier
nu 11 måneders
især inden for militære operationer.
ved siden af en ofte krævende tjenedeltidsstudium
ste. Vi ser derfor en stor udfordring
i at få skabt en balance i forholdene
og gennemføres i
mellem studium, arbejde og hjemrammen af ”Blended
met. Vi har i vores proces lyttet til
de civile uddannelsesinstitutioner,
Learning”. Det betyder,
som har erfaringer med studier, der
at OFU gennemføres
gennemføres ved siden af jobbet. Da
vi ikke har indflydelse på arbejde og
i en kombination af
hjem, men alene på studietiden, har
fjernundervisning og
vi besluttet, at kravet til den totale
belastning (d.v.s. at læse, drøfte, løse
tilstedeværelse.
opgaver og få tilbagemeldinger) pr.
fjernundervisningsuge er maksimalt
Nr. 5 - 2014 11
DEN NATIONALE FLAGDAG
Hele landet markerede flagdagen
AF JOURNALIST MORTEN FREDSLUND OG REDAKTØR HENNING LAHRMANN
Mange borgmestre i
provinsen valgte i år
at sende personlige
invitationer til
veteranerne, som
mødte talstærkt op
for at markere Den
Nationale Flagdag
den 5. september.
For sjette år i træk blev der gennemført
flagdag med parader, kransenedlæggelser rundt om i landet samt en stor parade med efterfølgende fest på Christiansborg Slotsplads i København.
Men selvom hovedstaden danner rammen for det officielle flagdags-arrangement med kongelig deltagelse ved bl.a.
kransenedlæggelse på Kastellet, gudstjeneste i Holmens Kirke samt en parade
med deltagelse af alle soldater, der det
forgangen år har været udsendt, ja så
blev flagdagen også markeret rundt om
i landet.
Som noget nyt i år havde mange borgmestre valgt at sende personlige invitationer til de ca. 1.300 veteraner ude i
provinsen med opfordring til dem om at
deltage i deres bys arrangement.
Det gav pote. Mange flere veteraner
end sidste år mødte talstærkt op for at
markere Den Nationale Flagdag den 5.
september.
Knap 60 arrangementer af forskellig
karakter blev der i år gennemført rundt
om i landets kommuner, byer og på tjenestesteder i provinsen.
Rekord i Århus
Det gjaldt blandt andet i Århus, hvor
et rekordstort antal af byens veteraner
deltog i arrangementet i Mindeparken.
Cirka 150 yngre veteraner var mødt op til
højtideligheden, hvor også byens borgmester, Jacob Bundsgaard (S), grevinde
Sussie og grev Ingolf samt et kommando
på 40 soldater fra Søværnets Operative
Kommando deltog.
- Initiativtageren, til den årlige Flagdag
i Århus, overkonstabel Kim Thygesen,
havde næppe forestillet sig, at flagda-
12 Nr. 5 - 2014
gen ville få det omfang, som vi ser i dag.
Der foregår arrangementer rundt i hele
landet, og det lokale arrangement har
også udviklet sig siden 2009. I år har vi
afprøvet et nyt tiltag, idet alle registrerede veteraner i Århus Kommune har
fået en skriftlig invitation til at deltage.
Og det kan man jo se har haft effekt med
det store antal veteraner, der er mødt
frem for at deltage. Tak skal I ha’, sagde
planlægningschef i Søværnets Operative
Kommando, kommandør Gorm Bergqvist
som første taler kort før flaghejsningen i
Mindeparken.
Stort arrangement i København
På Kastellet i København startede Den
Nationale Flagdag med kransenedlæggelser ved Monumentet for Danmarks
Internationale Indsats. Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary lagde den
første krans.
Ved mindehøjtideligheden på Kastellet
deltog endvidere forsvarsminister Nicolai Wammen og forsvarschefen, general Peter Bartram, samt pårørende til
de soldater, der er faldet for Danmark
under international tjeneste. En række
politikere og andre repræsentanter fra
Forsvaret deltog også i hovedstadens arrangementer.
HOD’s formand, Niels Tønning, deltog i
både højtideligheden med kransenedlæggelser på Kastellet, gudstjenesten i Holmens Kirke og paraden på
Christiansborg.
I København lagde Kronprinsparret
den første krans ved monumentet
på Kastellet.
Foto: Peter Eilertsen.
Kommandør Gorm Bergqvist
lægger Forsvarets krans
ved mindestenen i
Mindeparken i Århus.
Foto: Morten Fredslund.
Fra venstre ses borgmesteren,
greveparret Sussie og Ingolf
samt KD Gorm Bergqvist.
Foto: Morten Fredslund.

Nr. 5 - 2014 13
DEN NATIONALE FLAGDAG
Naturligvis måtte der kanoner
til i Oksbøl, hvor flagdagen
indledtes med Dansk Løsen
ud over heden - i røg og damp.
Foto: Lars Sørensen, HKIC.
Dansk Løsen
Så mange velmenende ord en smuk sensommerdag med flagene til tops på flagdagen for Danmarks udsendte på international mission verden over. En stor dag
først og fremmest for soldaterne, men
også for deres familier, venner og bekendte de mange steder overalt i landet,
hvor den sjette flagdag blev markeret.
I Oksbøl med en spektakulær optakt
med tre kanonskud - ”Dansk Løsen”, som
for en kort stund fik mange af de 550 soldater på paraden til at forsvinde i røg og
damp. Alle var dog røgfri i geleddet, mens
borgmester Erik Buhl, Varde, og næstkommanderende for Hærens Kamp- og
Ildstøttecenter oberstløjtnant Flemming
Toft hyldede de udsendte og veteranerne for deres indsats og for freden. Der
afsluttedes med et minuts stilhed til ære
for de faldne, inden trompeteren spillede
Last Post, som gik lige til hjerterne.
Ny mindesten
afsløret i Vejle
AF JOURNALIST MORTEN FREDSLUND
Den nyafslørede mindesten i Vejle bærer inskriptionen
”Rejst i anerkendelse og respekt for den store indsats,
som adskillige tusinde udsendte har gjort for Danmark i
internationale operationer siden 1948.”
Foto: Torben Sørensen.
14 Nr. 5- 2014
I Vejle havde byens veteraner også fået en personlig invitation
fra byens borgmester til at deltage i byens flagdagsarrangement. Invitationen var sendt ud via e-Boks, og godt 125 veteraner samt et tilsvarende antal pårørende og andre gæster var
mødt op i Skyttehushaven i Vejle.
Her afslørede Venstres forsvarspolitiske ordfører, Troels
Lund Poulsen, og Vejles borgmester, Arne Sigtenbjerggaard,
en ny mindesten, som fremover vil være samlingspunkt for Vejles veteraner, når flagdagen markeres i provinsbyen.
- Heldigvis har flagdagen udviklet sig til at blive markeret
i rigtig mange kommuner landet over, som vi netop ønskede
med dagen, sagde Troels Lund Poulsen blandt andet, da han
holdt tale ved mindestenen.
Frisk over
Limfjorden
Med tilgangen af 92 værnepligtige i starten af august, de
første siden 2006, er der atter kommet liv og unge til Haderslev Garnison. Her er de med Telegrafregimentet på
deres første nationale flagdag gennem byen.
Foto: Oversergent Kennet Bøeg-Jensen.
Til forsvar - hjemme
Aalborg havde sat alle sejl - eller rettere
flag – den 5. september, så den 6. nationale flagdag blev både værdig, omfattende og festlig. Det sidste ikke mindst, fordi
man allerede var i gang med den nordjyske
festuge. Og så blev arrangementet solidt
bakket op af handlende og erhvervsliv, hvilket havde trukket rigtig mange tilskuere til
- foruden naturligvis de mange pårørende.
Kulminationen foregik i centrum af byen
med garnisonens soldater, soldaterforeninger og interesseorganisationer samlet til
storparade på Gl. Torv. Hjemmeværnsdistrikt Nordjyllands Musikkorps stod for den
musikalske underholdning, mens Henrik
Lykkegaard og Niels Ellegaard fra Cirkusrevyen - på gæstevisit i byen - gav et par
numre til bedste, og så sluttede denne del
af seancen med fællessang: ”Blæsten går
frisk over Limfjordens vande”. Hvad ellers?
Dagen var i øvrigt startet ved ”Soldatens
Sten” ved Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum med flere taler og en hyggelig reception i forbindelse med De Samvirkende
Soldaterforeningers 70 års jubilæum.
Flagdagen er (blevet) dagen, hvor lokalsamfundet viser forsvarsvilje på de indre linjer. Som i Haderslev, hvor kasernen blev bevaret
(også til nogle lokales overraskelse) efter sidste forsvarsforlig, mens
Forsvarets sydligste bastion, Sønderborg Kaserne, blev udflaget på
sparealteret i rationaliseringens hellige navn - og Hærens Sergentskole sendt til Varde.
- Haderslev by og Haderslev Kaserne er dybt forbundne, og ingen skal være i tvivl om, at hvis nogen forsøger at rive de bånd over,
står borgmester og det hele byråd bag jer, sagde borgmester H.P.
Geil til marchkolonnen på 150 værnepligtige og tidligere udsendte,
der gjorde holdt ved hans rådhus midt i købstaden, inden marchen
fortsatte til gudstjeneste i domkirken. Flagarrangementet sluttede
tilbage på den monumentale gamle preussiske kaserne, som nu har
tjent hæren siden genforeningen i 1920 og altså endnu står trods
flere stormløb.
Chefen for Danske Division, generalmajor Michael A. Lollesgaard,
glædede sig over, at flagdagen for alvor er blevet lokalt forankret.
- Den betyder utroligt meget for os, og vi sætter stor pris på den
anerkendelse, vi får fra lokalsamfundet, sagde generalen. Paraden
er pusterummet, hvor vi kan tænke tilbage på vores udsendelser og
minde de faldne, sagde han.
Så bliver det næppe mere folkeligt - Forsvar og
folk til Flagdagen.
Foto: Palle Strandgaard.
Nr. 5 - 2014 15
ØKOLOGISK KOST I FORSVARET
Økologisk omlægning af Forsvarets kantiner
Sammen med alle andre offentlige køkkener
skal Forsvarets kantiner have et økologisk
forbrug af råvarer på minimum 60 pct. i 2020.
AF FINN B. RASMUSSEN
FOTOS: PETER EILERTSEN
Sidste år besluttede regeringen, at det
økologiske forbrug i alle offentlige køkkener skal være minimum 60 pct. i 2020.
Det gælder dermed også for samtlige
kantinekøkkener i Forsvaret. I Østdanmark drives kantinerne af Forende Kantine, og her er man i fuld gang med den
økologiske omlægning. Fra den 1. oktober og tre måneder frem bliver kantinerne certificeret af Fødevarestyrelsen og
Økologisk Landsforening, og Forenede
Kantine er overbevist om, at certificeringen munder ud i et Bronzemærke. Mærket er bevis på, at køkkenerne har opnået
en økologiprocent på mellem 30 og 60.
Det er ikke nødvendigvis en let øvelse
at hæve økologiprocenten i et offentligt køkken. Omlægningen af Forsvarets
kantiner skal kunne foregå inden for det
oprindelige køkkenbudget, ligesom den
ikke må medføre prisstigninger på de
retter, der dagligt tilbydes Forsvarets
ansatte. Det kræver nye indkøbsvaner,
nye menu-sammensætninger og nye
tilberedningsmetoder. Derfor stiller en
økologisk omlægning store krav til alle
involverede parter, herunder også kantinekunderne, som skal omstille sig til en
ny madkultur.
- Med det store antal unge værnepligtige, som køber mad i vores kantiner, var der en logisk kobling til Projekt
Ungdomsmad, siger Rune Serigstad. - Vi
fandt dog hurtigt ud af, at der ikke var
nogen grund til kun at inddrage de værnepligtige, vi kunne lige så godt tage hele
Forsvaret med.
Forenede Kantiner indgik et samarbejde med Købehavns Madhus, hvor
madhusets rolle er at undervise i råvarekendskab og tilberedning og uarbejde
strategier og handlingsplaner for de økologiske delmål i forløbet.
- Økologisk omlægning er ikke bare et
spørgsmål om at udskifte konventionelle
råvarer med økologiske erstatninger, siger programleder Pia Hanning Rasmussen fra Københavns Madhus. - Økologisk
omlægning handler om at tænke mad
på en helt anden måde, det kræver en
anden faglighed, indsigt i de forskellige
sæsoners råvarer og et stort fokus på
madspild. Med økologisk omlægning får
man et langt mere bæredygtigt køkken
og sundere mad. Og så sætter vi selvfølgelig også fokus på kvaliteten og velsmagen, som er forudsætningen for at få
kunderne med.
Tænke mad på en anden måde
- Vi har et stort ønske i Forenede Kantine
om at være innovative og på forkant med
udviklingen, og kravene til mere økologi
giver på alle måder god mening og hænger i øvrigt godt sammen med Forsvarets
kostråd, siger regionschef i Forenede
Kantine, Rune Serigstad.
I erkendelse af, at al inspiration er
brugbar, sagde Forenede Kantine ”Ja
tak”, da man i starten af året blev inviteret til et informationsmøde i Københavns
Madhus om Projekt Ungdomsmad. Et
projekt, hvor 18 statslige uddannelsesinstitutioners kantiner skal omlægge til 75
pct. økologi inden for deres eksisterende
kostbudget.
Mere kreativitet i køkkenet
Det første skridt i en omlægning er at få
kortlagt forbruget i køkkenerne. I en uge
registrerer og vejer man alt det, som hhv.
produceres, sælges og smides i skraldespandene. Herefter bliver alle opskrifter
tastet ind i et kostberegningsprogram.
Kortlægningen er et kæmpe arbejde for
personalet i køkkenet, men resultatet er
værdifuldt. Man får et solidt overblik over
den ernæringsmæssige sammensætning, hvor meget spild der er, og hvordan
man kan ændre tilberedningen af de enkelte retter for at få råd til de økologiske
råvarer.
Inger Nygaard er køkkenleder på
Vordingborg Kaserne, og det er hendes
16 Nr. 5 - 2014
køkken, der har gennemført den kortlægning, som nu danner grundlag for
omlægningen i de forskellige kaserner.
- Mange af vore medarbejdere har været ansat her i 30 år, og der var i starten
af processen en del, som var negative. Lige pludselig skal man til at gøre
tingene på en anden måde, end man er
vant til. Men når man så først opdager,
at en omlægning giver nye, spændende køkkenfaglige udfordringer og mere
kreativitet i køkkenet, så vender stemningen til det positive. Vi laver mere mad
fra bunden, vi bruger i meget højere grad
sæsonbestemte råvarer, og vi bager nu
vores eget brød, siger Inger Nygaard.
Slut med kød med kød på
Kantinerne i Forsvaret er kendt for, at
der spises store mængder kød, og det
er måske den største enkeltstående udfordring i forbindelse med en økologisk
omlægning.
Rune Serigstad fortæller, at Forsvarets
medarbejdere spiser op til 600 gram kød
om dagen. - Vi kan ikke komme over 30
pct. økologi uden at ændre på kødindtaget, og desuden er det usundt at spise så
meget kød.
Der er derfor ingen tvivl om, at Forsvarets ansatte i fremtiden må nøjes med én
hakkebøf i stedet for to og skære ned på
pålægget.
- Vi ved, at mange medarbejdere i
Forsvaret er overbeviste om, at de har
brug for alle de proteiner, de får gennem
det store kødindtag. Men der er altså en
grænse for, hvor mange proteiner man
kan optage, og proteiner kan man få
gennem mange andre råvarer end kød,
siger regionschef Rune Serigstad.
KØBENHAVNS MADHUS
Københavns Madhus er et projekt- og forandringshus, der siden 2006 har arbejdet for
en vision om ”at skabe en bæredygtig, sund
og livsglad madkultur i det offentlige rum”.
Københavns Madhus har blandt andet hjulpet
børneinstitutioner, plejehjem og idrætsanlæg
med at højne madkvaliteten og smagsoplevelserne. Derudover har Københavns Madhus
udviklet og implementeret større måltidskoncepter som eksempelvis EAT, der hver
dag er fundamentet for 4.500 københavnske
skolebørns frokost, og Jump Food, som sikrer
sund mad i caféerne på en række idrætshaller
landet over.
Regionschef i
Forenede Kantine
Rune Serigstad.
Køkkenleder på
Vordingborg Kaserne
Inger Nygaard.
Deltagerne fra
de sjællandske
køkkener på kursus i
Københavns Madhus.

Nr. 5 - 2014 17
ØKOLOGISK KOST I FORSVARET
Bordets glæder...
I Hovedlandet er det nu ISS, der står for
Forsvarets kødgryder og det, der er i dem
- med mere
AF LEIF O. NØRGAARD, DJ FOTOS: FLYVESTATION SKRYDSTRUPS FOTOTJENESTE; JAN KJÆR.
Altså mad, som mor lavede den?
Direktøren vil ikke tage munden så fuld,
så han justerer spørgerens bedømmelse
en anelse til et: Næsten, men det er vel
heller ikke så ringe endda. Det vender vi
tilbage til.
*
1. februar i år overtog ISS privatiseringen af facility management for kantinedriften på alle militære etablissementer i
det vestlige Danmark. Begrebet dækker
i følge fremmedordbogen leverancen af
en given serviceydelse - her altså mad i
alle afskygninger fra morgen til aften (ISS
havde i samme udbudsrunde vundet rengøring/arealpleje og øvrige driftsopgaver).
- Mandag den 3. februar var vi klar,
samtidig med at et nyt hold af værnepligtige var mødt. Mit budskab til medarbejderne var: Pyt med en nullermand, bare der
er mad nok. Og det var der, ler direktør
Søren Vilmand, der har ansvaret for ISS’
kontrakt med Forsvaret i Hovedlandet.
ISS overtog driften af kantinerne efter
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, som i dag er blevet tilsynsførende og løbende kvartalsvis foretager
kontrol, der skal sikre, at ISS lever op til
kravene.
Problemer/udfordringer
ISS overtog også omkring 520 af FBE`s
medarbejdere - faktisk alle inden for de
nævnte områder på nær tjenestemænd
og ledere, hvilket måske er stærkt medvirkende til, at Vilmand kan karakterisere
samarbejdet med FBE som generelt konstruktivt, ja, tæt på upåklageligt.
- Der er udvist stor vilje fra såvel FBE`s
som fra vores side, selvom der har været
ting, der skulle afstemmes, siger direktøren. De problemer, der har måttet være
undervejs, betegner Vilmand som udfordringer.
Men tilbage til gryderne, retterne og
bordets glæder i det jyske, hvor Flyvestation Karup nok er etablissementet med det
største antal kantinebrugere. Hver måned
er der potentielt 2.000 – 3.000 brugere,
hvor ISS anslår, at mellem 30 og 40 pro-
18 Nr. 5 - 2014
cent af disse hver måned sætter sig til
bords morgen, middag eller aften. Knap
så mange kommer der på de mindste tjenestesteder - som Hjemmeværnets Søgårdlejren i Sønderjylland eller skydelejren i Hevring i Djursland, hvor antallet af
brugere er stærkt svingende. Men maden
skal selvfølgelig alligevel på bordet til tiden før, under eller efter skydningen eller
andre aktiviteter. - En spændende opgave,
siger Vilmand.
Aftalen med Forsvaret går på, at andelen af økologiske råvarer skal være på
40 procent. De sidste to måneder har procenten været nær de 50, noterer direktøren med en høj grad af tilfredshed.
Nøglehullet
- Det er vigtigt for os - og sikkert også
Forvaret -, at maden bliver lavet af friske
råvarer med høj økologiprocent, og at
maden er sund. Derfor vil der altid være
nøglehulmærkede valgmuligheder på
vores buffeter - altså madvarer med det
fællesnordiske ernæringsmærke, som
guider brugerne i kantinerne i deres valg
af sunde fødevarer, siger han.
ISS` køkkenhold gør som mor (plejede
at gøre): laver selv maden fra bunden.
- Ikke noget med halvfabrikata. Bl.a.
bager vi alt brød selv, laver selv marmelader og sylter selv rødbederne. Alt er
hjemmelavet, og det er noget, vores medarbejdere også har taget godt imod og er
rigtig godt på vej med at have fået lært,
siger Søren Vilmand.
ISS Facility Services sidder på den
største kontrakt på området i Danmark.
Et pænt stort beløb, siger direktøren. Og
omsætningen øges i takt med implementeringen af tillæg til forsvarsforliget, som
sender militært personel permanent fra
Øst- til Vestdanmark.
Der kommer også frugt på bordet.
Dansk frugt, hvor det lader sig gøre, men
bl.a. bananerne må altså hentes udenlands.
I runde tal er der tale om 2,5 millioner
stykker frugt årligt.
Velbekomme!
DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE
Siden 2009 har bl.a. cafeterier og kantiner
kunnet vise deres økologiske profil ved hjælp
af økologiske spisemærker, som viser størrelsen af økologiske råvarer anvendt i køkkenet.
Anvendes mellem 90 og 100 pct. økologiske
råvarer, udløser det et guldmærke. Til sølv er
procentsatsen 60-90, mens bronzemærket
kræver mellem 30 og 60 procent økologiske
råvarer. (Kilde: Landbrug & Fødevarer)
Med omkring 300 måltider daglig er cafeteriaet på Fighter Wing Skrydstrup/Flyvestation
Skrydstrup blandt de større spisesteder i Forsvaret, når der skal mad på bordet - morgen,
middag og aften.
Vi har dejlige faciliteter og skal blot udfylde
rammerne, fortæller køkkenchef Jan Jørgensen, som har syv medarbejdere omkring sig
til at klare opgaven. Han tiltrådte, da ISS overtog Facitility Management for kantinedriften i
Vestdanmark efter FDB, og kom fra stillingen
som køkkenchef på det 5-stjernede hotel
Kongebrogården i Middelfart.
AF JOURNALIST LEIF O. NØRGAARD
Fra spydspids til havnefront
Kejserens marinestation/Sønderborg Kaserne nedprioriteret til
kommunal udviklingsejendom!
I baggrunden knejser den nye marinestation i Sønderborg. Panserkrydseren
er Prinz Adalbert. Skib og kaserne har
kørt parløb siden 1907. Det hører op 31.
juli 1914, altså for netop 100 år siden, da
Prinzen og de øvrige krigsskibe fra den
kejserlige tyske marine letter anker og
stævner ud i Den Store Krig. For Prinzens
vedkommende slutter den brat blot 15
måneder senere, da en engelsk torpedo
affyret fra en u-båd sender skib og 675 besætningsmedlemmer ned på havets bund
mellem Letland og Gotland.
Blot tre mand overlever.
*
Med krigen ophører marinestationen med
at fungere som skibsartilleriskole. Efter
Genforeningen 1920 bliver marinestationen bl.a. behandlingssted for sønderjyske krigsinvalider. I 1926 flytter Fodfolkets
Sergentskole ind, og så marcherer det
ellers derudad afbrudt af en tysk beslaglæggelse midt under 2. Verdenskrig. Og
en tilbagevenden som dansk militært
etablissement primært med uddannelse
for øje efter krigen. En æra som sluttede,
da flaget blev strøget og kasernen permanent lukket 4. april i år, og sergentskolen
flyttede til Varde.
Rette køber
Nu har Sønderborg Kommune købt hele
”møllen”, hvilket med kommunale øjne
har den fordel, at det bliver kommunen,
der styrer udviklingen på havnefronten.
Tidligere på året erhvervedes et par kaserne-nære grunde plus det 140 hektar
kort
nyt
store naturskønne militære øvelsesterræn
for 8,3 millioner kroner. Sidst er kasernekomplekset plus idrætsanlæg inde i
byen kommet til, såfremt Finansudvalget
og byrådet godkender handelen, der har
været ude i offentligt udbud. Da tidsfristen
udløb midt på sommeren, var der kun
indkommet et tilbud - og kun på en del af
kasernen. Den handel blev ikke til noget.
Og da kommunen på det tidspunkt ikke
var synderlig interesseret i at erhverve fast
ejendom trods den centrale placering midt
i den sønderjyske købstad, så det ud til at
blive op ad bakke for Forsvarets Bygningsog Etablissementstjeneste at komme af
med det monumentale preussiske bygningsværk. Det gik altså anderledes. Blot
seks måneder.
Allerede inden Sønderborg Kaserne
blev kommunal, havde man lokalt indledt
overvejelseom, hvad den kunne bruges til.
Indtil videre bliver det dog som asylcenter
for syriske flygtninge, efter at Udlændingestyrelsen har lejet sig ind!
PFA HELBREDSSIKRING
- din vej til hurtig behandling
PFA Helbredssikring giver dig mulighed for hurtigt at blive
behandlet på privathospitaler, klinikker og hos speciallæger.
PFA Helbredssikring omfatter bl.a.
Centralforeningen for
Stampersonel
• kiropraktor og fysioterapeut
• operationer og genoptræning
Snorresgade 15, 2. sal.
+ + + 25095 + + +
0893 Sjælland USF B
• psykolog
• dine børn mellem 1 og 21 år er automatisk omfattet
Vil du have PFA Helbredssikring
PFA Helbredssikring koster i 2014 kr. 138,- om måneden inkl.
børnedækning, og kr. 266,- om måneden inkl. børnedækning og

Ja tak, jeg er under 60 år, og vil gerne have tilsendt mere
information og en tilmeldingsblanket til PFA Helbredssikring.
ægtefælle/samleverdækning.
Navn _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Du skal være medlem af CS, HOD eller FCE og være mellem 18 og
Adresse _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
60 år ved tilmelding.
Postnummer_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Du finder flere informationer på
www.cs.dk • www.hod.dk • www.fce.dk
By_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Dato og underskrift _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Hovedorganisationen
af Officerer i Danmark
Forsvarets
Civil-Etat
Centralforeningen for
Stampersonel
Forsikringsbetingelserne beskriver det nøjagtige indhold af
PFA Helbredssikring. Du finder forsikringsbetingelserne på
www.cs.dk - FORSIKRING - HELBREDSSIKRING
Nr. 5 - 2014 19
INVICTUS GAMES
Livet går videre… nu med medaljer
Jakob Hou Larsen, som var sprogofficer i Irak i 2006, deltog i Invictus Games i London
for nylig. Der er tale om et mini-OL for krigs­skadede.
TEKST OG FOTOS JOURNALIST LARS BO AXELHOLM
Der er meget langt – både rent mentalt
og målt i kilometer – fra Det Olympiske
Stadion i London til forstaden Fraugde
lidt uden for Odense. Her i parcelhuskvarteret er der ingen jublende tilskuere,
ingen snurrende tv-kameraer, der lige
vil have en kommentar efter kampen, og
ingen royale, der lige vil holde en tale. Og
der er slet ikke nogen, der lige kommer
forbi for at få en autograf af stjernen.
- Ja, livet går jo videre…, men nu med
medaljer, griner Jakob Hou Larsen.
Redaktionen talte med ham lige efter
hjemkomsten fra London, hvor Invictus
Games blev afholdt for allerførste gang.
En tur, hvor Jakob vandt bronzemedaljer,
blev interviewet til direkte tv på BBC og
modtog stående bifald fra 7.000 tilskuere. En særdeles oplevelsesrig tur.
- Jeg må indrømme, at jeg har brugt
de første par dage herhjemme på bare
at få hvilet ud. Det var nødvendigt, siger
Jakob med et stort smil.
- At være med til Invictus Games..., jamen, det var simpelthen fantastisk. Det
var overvældende på så mange niveauer.
Der var undervejs lidt logistiske problemer, fordi det jo foregik i London med intens trafik, men bortset fra det så var det
bare fantastisk. Især synes jeg, at det var
flot, at arrangørerne havde valgt at invitere vores partnere med til stævnet. Det
er en vigtig cadeau til dem, der støtter
veteranerne i deres kamp for at komme
på fode igen. Det synes jeg arrangørerne
fortjener stor ros for.
Jakob var én ud af de i alt 27 danske
krigsskadede veteraner, der var med i
Invictus Games, og der deltog over 400
veteraner fra 13 lande – lige fra USA til
Afghanistan. Jakob deltog i kørestolsrugby og kørestolsbasket og vandt bronzemedalje i begge discipliner. I alt vandt de
danske deltagere 18 medaljer. Men de
sportslige resultater var slet ikke højdepunktet på turen.
Fælles fodslag
- Vores hotel var fyldt med veteraner fra
andre lande. At kunne sætte sig ned og
sludre med dem, grine med dem, var
bare fantastisk, fordi vi alle sammen havde de her skader med i bagagen. Der var
en gensidig respekt og forståelse, som
du jo ikke har derhjemme til daglig. Og
bagefter kunne vi så møde hinanden i en
rigtig herrematch på banen og så slutte
med at give hinanden en krammer. Det
var bare…, ja, en fantastisk oplevelse.
Det var ikke kun samværet med de an-
dre veteraner, der gjorde indtryk. Måden,
Jakob og de andre blev modtaget af englænderne på, var også overvældende.
- Englænderne har en meget større
tradition for handicap-idræt, end vi har
i Danmark. De kalder det også ’adaptive sports’ – det giver jo en hel anden
tilgang til det. Det var overvældende at
blive modtaget med jubel, når vi kom ind
på det stadion, hvor vi skulle spille vores
kampe. Vi spillede en helt vild kamp mod
USA i kørestolsrugby, hvor vi tabte med
bare 1 point, og det var vi selvfølgelig lidt
skuffede over. Men da vi så kørte ud fra
banen, så stod der altså 7.000 tilskuere og klappede ad os. Der var det svært
ikke at få et kæmpe smil på læben. Der
var også folk, der ville have autografer og
foto, og som sagde, at vi havde fortjent at
vinde. Det føltes lidt som at være superstjerne.
Bare giv den gas
Jakob fortæller, at det var en ganske
særlig befrielse for ham at kunne køre
på banen, hvor alting kun drejede sig om
at spille bold.
- Til hverdag skal jeg hele tiden være
opmærksom på mine omgivelser. Når
jeg kører i kørestolen ude på gaden, skal
jeg holde øje med, om andre mennesker
har set mig, om der ligger glasskår på
vejen, om jeg kører på brosten. Jeg ruller
rundt i en verden, der ikke er designet
til mig. Men på banen er alle de her ting
bare væk. Gulvet er fladt, og alle forskellene er udvisket. Det er et forum bare for
mig og de andre i kørestole, hvor vi kan
give den fuld gas – og det er virkelig bare
utroligt befriende at kunne gøre.
En anden taknemmelighed
Invictus Games blev dækket massivt at
de britiske medier – bl.a. sendte BBC
hver eneste dag fra de forskellige discipliner. Og danskernes semifinale i
kørestolsbasket blev også vist på tv. Det
førte til, at Jakob blev genkendt i et af
Londons undergrundstog og måtte skrive
autografer.
- Det er jo herligt at prøve. I det hele
20 Nr. 5 - 2014
taget så mødte vi en anden taknemmelighed i England. Englænderne har en
lang tradition for at sende folk i krig, og
det har nok betydet en anden holdning til
krigsveteraner, end vi møder i Danmark.
Det var rart at møde en taknemmelighed, der var renset for den her problematik for eller imod deltagelsen i krigen.
Det kan godt være, at du er imod deltagelsen i krigen, men derfor kan du godt
give soldaten et skulderklap. Sådan er
det desværre ikke helt i Danmark endnu,
hvor jeg ind i mellem bliver konfronteret med den her med, at vi aldrig skulle
være gået med ind i Irak eller Afghanistan.
Det var første gang, at Invictus Games blev afholdt, og rygterne vil vide, at
man måske vil afholde et nyt i Canada,
Australien eller måske endda i Danmark.
Og Jakob vil hellere end gerne deltage
igen:
- Invictus Games er en god idé, fordi
det er en hyldest til at komme videre.
Selv om du som skadet soldat er skåret
i småstykker, så fortsætter livet. Du kan
være et helt menneske, og du kan konkurrere med andre. Selv om du står i en
utroligt svær situation, så kan du komme
videre. Det kræver en hyldest, synes jeg.
SPROGOFFICER JAKOB HOU LARSEN
Han var udsendt til Irak i 2006. Ved afslutningen af
sin allerførste patrulje i Al-Qurnah blev Jakob ramt i
ryggen af et skud affyret af en snigskytte. Projektilet
blev bremset af keramikpladen i fragmentationsvesten, men den panserbrydende stålkerne trængte ind
i Jakobs ryg og ødelagde indre organer og rygsøjlen,
før den gik ud på højre side af maven. Siden har Jakob siddet i kørestol. I dag er Jakob 37 år, han har en
kæreste og bor i Fraugde lidt uden for Odense. I skrivende stund er Jakob på jagt efter et fleksjob.
Britisk soldat dræbt af samme snigskytte
En uge efter at Jakob var blevet skudt, dræbte den
samme snigskytte en britisk soldat. Den britiske soldats død bruger Jakob som psykologisk førstehjælp:
”Jeg er stadig i live, og det kunne være gået meget
værre.” Efterfølgende blev den irakiske snigskytte
taget til fange. Jakob blev briefet om det, og han fik
lov til at se et billede af manden: ”Jeg kunne mærke,
at jeg ikke var bitter på ham. Han skød uniformen, jeg
var bare uheldig at være inden i uniformen.”
Invictus Games
Invictus Games blev afholdt for første gang i London 10-14. sept. 2014 og er en slags mini-OL, hvor
deltagerne fra en lang række af de lande, der har
deltaget i bl.a. Irak og Afghanistan, deltog med fysisk
og psykisk skadede veteraner. Der blev dystet i discipliner som cykling, løb, svømning, kørestolsrugby og
bueskydning o.m.a. Den engelske Prins Harry, der
selv har været udsendt, er en af hovedmændene bag
Invictus Games. Fra Danmark deltog 27 atleter, og de
formåede at vinde i alt 18 medaljer.
Nr. 5 - 2014 21
FN-MANUALER
Danske officerer laver fælles
FN-retningslinjer
11 arbejdsgrupper skal sikre større ensartethed i kommende FN-missioner.
En af grupperne har dansk ledelse.
TEKST: JOURNALIST INGRID PEDERSEN
FOTOS: PETER EILERTSEN
FN er i gang med at lave fælles retningslinjer for, hvordan militære enheder skal indsættes, og Danmark er formand for den
arbejdsgruppe, der skal lave manualen for, hvordan støtten til
det militære hovedkvarter i en FN-mission skal opbygges.
Der findes flere overordnede retningslinjer for indsættelsen
af FN-missioner. De er baseret på erfaringer fra FN’s flere end
60 fredsbevarende missioner siden 1948, men de nye manualer skal sikre ensartethed i fremtiden, og gøre det nemmere at
etablere en mission.
- Det kan være svært at skabe sig et overblik over det nuværende grundlag, siger major Chris Terndrup, HO, der har taget
sig af sammenskrivningen af de mange forskellige input fra de
øvrige lande i arbejdsgruppen.
Manualen skal hjælpe fremtidige missioner med at etablere
sig under fremmedartede vilkår. Den beskriver, hvordan de forskellige opgaver kan løses, hvilke planlægningsfaktorer man
skal være opmærksom på, hvordan enheden skal bemandes
og organiseres samt hvilket udstyr, der er brug for.
- Det er vigtigt at have veltrænede, veludstyrede og dedikerede støtteenheder til FN’s 15 - 20 militære hovedkvarterer, og
det er vores arbejde at hjælpe med til, at de bliver så effektive
som muligt, siger han.
Målrettet træning
Som beskrevet i Danske Officerer 3/14 består FN-missionerne af soldater fra mange forskellige lande, der bliver sat til at
arbejde sammen.
De har ikke trænet sammen, og medarbejderne bliver løbende udskiftet. Det giver ofte problemer, og dem skal manualerne være med til at undgå. I artiklen sammenligner oberstløjtnant Kasper Leonhard Hovgaard FN med NATO og det
fremgår, at der er meget større kulturelle og praktiske forskelle i FN end i NATO. Manualen kommer også til at indeholde en
vejledning i, hvad soldaterne skal trænes og undervises i, før
de bliver sendt på en FN-mission. Træningen skal være realistisk og målrettet til missionen. Den skal fokusere på samarbejde med folk fra forskellige kulturer og med de forskellige
parter, der er en del af en FN-mission.
Det understreges også, at træningen kun må finde sted indenfor rammerne af RoE (Rules of Engagement) og med et
konstant fokus på samarbejde.
Desuden skal soldaterne undervises i at være opmærksomme på brud på menneskerettighederne, beskyttelse af børn og
seksuelt misbrug af kvinder og børn i missionsområdet.
22 Nr. 5 - 2014
- De skal trænes i at tackle alle de nye problemstillinger, der
dukker op, når de bliver sendt på en FN-mission, siger Chris
Terndrup.
Pris eller sikkerhed?
Mange af diskussionerne i arbejdsgruppen, som også har repræsentanter fra FN’s Department of Peacekeeping Operations og Department of Mission Support drejede sig om økonomi.
- Vi har hele tiden prøvet at finde den rigtige balance. Nogle repræsentanter har en interesse i at gøre tingene så billigt som
muligt, mens andre fokuserer mere på den militære fleksibilitet og evnen til at løse opgaverne så sikkert som muligt. Vi er
også stødt ind i en række nationale bekymringer og forskellige kulturelle tilgange, der har krævet særlig opmærksomhed,
siger Chris Terndrup.
Danske erfaringer
Oberst Kurt Mosgaard, JDR, der er formand for arbejdsgruppen, har bl.a. været force commander for FN-styrken i Vestsahara og chef for SHIRBRIG. Han mener, at Danmarks generelt
gode omdømme i FN har medvirket til, at Danmark blev udpeget til at være formand for en af arbejdsgrupperne.
- Vi er kendt for, at vi kan sætte en dagsorden og løse opgaverne til tiden, siger han.
Desuden har Danmark i mange år været fortaler for, at FN
skal rykke hurtigt, når det er nødvendigt.
- Det afspejler sig også i manualen, at det kan være vigtigere at rykke hurtigt, hvis det handler om at redde menneskeliv,
end at vente på, at alle formalia er på plads, siger han og tilføjer, at det kan betyder, at forholdene kan være lidt primitive
i begyndelsen. Det må man acceptere, hvis det handler om at
forhindre overgreb mod en civilbefolkning.
Større bidrag
Kurt Mosgaard fremhæver, at Danmark – og de øvrige vestlige
lande bør bidrage langt mere med styrker og enkeltpersoner
til FN’s fredsskabende missioner. De skal ikke afløse styrkerne
fra 3. verdenslandene, men supplere og være med til at skabe
det rette mix i missionsområderne.
- Danske styrker og officerer oplever givetvis frustrationer
over deres kolleger fra andre lande, men deres tilstedeværelse
vil uden tvivl påvirke både den samlede styrke og de nationale
hære og militser, de kommer i kontakt med, siger han.
Major Chris Terndrup deltog i
arbejdsgruppens møde i Kina.
Et års arbejde
Arbejdet med manualerne blev sat i gang i oktober sidste år og
skal afsluttes i september i år. Men det har ikke været helt let
at få defineret, hvad opgaven præcist går ud på.
- Det har også været en proces for FN at finde ud af, hvordan
manualerne skal skrives. Men på trods af de indledningsvise
problemer, så ser det ud til, at det vil lykkes FN at skrive hele
deres overordnede doktringrundlag på et år – og det er godt
gået, siger Chris Terndrup.
Arbejdsgruppens første møde blev holdt i et helt nyt Peace
Keeping Center i den kinesiske by Huairou nord for Beijing.
Kina er med sine 2.500 militære udsendte i FN-missioner en af
de helt store leverandører af personel til FN’s fredsbevarende
missioner.
Arbejdsgruppens efterfølgende møde blev holdt hos Jydske
Dragonregiment (JDR) i Holstebro i juni. Deltagerne var indkvarteret på kasernen, og de var inviteret til privat grillaften
hjemme hos oberst Kurt Mosgaard.
- Det var nok lidt mere uformelt end hos kineserne. Det er
jo også en måde at vise dem på, hvordan vi gør tingene i Danmark, siger han.
Gruppen så også Dragonkasernen miljøplads og genbrugsstation, for Kurt Mosgaard vil gerne inspirere til, at miljø og
ressourceforbrug bliver tænkt ind i fremtidige missioner og i
andre landes forsvar.
- Så det danske bidrag er også at gøre lejrene i fremtidige
missioner lidt grønnere, understreger han.
Da Kurt Mosgaard var force commander i Vestsahara ærgrede det ham, at der udelukkende blev brugt dieselgeneratorer i
de meget afsidesliggende lejre i ørkenen.
- Solceller ville have været oplagt som supplement, og jeg
håber, vi kan inspirere til, at der kommer solceller og yderligere fokus på et renere og mere energivenligt miljø på kommende missioner - også så FN’s lejre kan være med til at inspirere
de lokalsamfund, FN skal arbejde i. Jeg ser det som et oplagt
område, hvor danske virksomheder i samarbejde med Forsvaret kunne byde ind med løsninger, siger han.
Alt bliver beskrevet
Når manualerne er færdige, vil de indeholde retningslinjer
og anbefalinger fra de højeste militære niveauer indenfor FN,
bidragslandene og helt ned til de respektive chefer, der skal
opstille enhederne. Chris Terndrup nævner, at retningslinjerne
ikke må være for rigide. Der skal tages hensyn til de praktiske
muligheder og reelle omstændigheder i det land, som missionen finder sted i. Der vil desuden være forskelle i missionens
mandater og samarbejdsaftalerne mellem det enkelte værtsland, FN og bidragslandene.
Sæt faktorerne sammen
De forskellige landes kultur og arbejdsmetoder har også slået
igennem i arbejdsgruppen.
- Nogle repræsentanter har udtrykt en meget matematisk
tilgang til opgaven, der bygger på en præmis om fuldstændig
klarhed over de opgaver, som enheden skal løse. Vi har haft et
ønske om større fleksibilitet, da vores opfattelse er, at situationen i missionsområderne er for kompleks og uforudsigelig.
Opgaverne kan desuden have meget forskellige karakteristika
i de enkelte missioner. Man skal uddanne folk til at sætte de
forskellige faktorer sammen på den rigtige måde, siger han.
FN har dog problemer med få medlemslandene til at levere de
nødvendige enheder. Så vi er nødt til at balancere fleksibiliteten med enhedens størrelse og kravet om højteknologisk materiel, der kan udelukke nogle lande fra at levere bidrag, siger
Chris Terndrup.
Læs i øvrigt artiklen Der er langt fra Afghanistan til Sydsudan i
Danske Officerer nr. 3/14.
11 ARBEJDSGRUPPER
Oberst Kurt Mosgaard, JDR, er formand for en af de 11 arbejdsgrupper, der skal lave manualer for fremtidige FN-missioner. De to andre
danskere i gruppen er major Chris Terndrup, HO og major Jens Jacobsen, der har store erfaring med CIMIC.
I alt 14 lande deltager i arbejdsgruppen, der skal lave retningslinjer
for, hvordan man opbygger en støttefunktion til et militært hovedkvarter i en FN-mission. Gruppen har holdt to møder - i maj i et nyt Peace
Keeping Center nord for Beijing i Kina og i juni hos JDR i Holstebro.
Den øvrige kommunikation i gruppen foregår per e-mail, telefon og et
web-baseret UN Share-Point.
De ti andre arbejdsgrupper udarbejder manualer for bl.a. militærpoliti, maritime forhold, luftfart og signaltjeneste. Fire af grupperne har
dansk deltagelse.
Nr. 5 - 2014 23
MIT MØDE MED EN OFFICER
r
er interviewe
I hvert numm
person,
en
er
er
fic
Of
Danske
r
sionelle liv ha
der i sit profes
.
er
er
fic
of
med
samarbejdet
Ikke mere krig – men bedre krig
Fremtidsforskeren Anne Skare Nielsen, der også har gjort sig mange
tanker om Forsvarets fremtid, fortæller om sit møde med oberstløjtnant
Nicolas Veicherts, som hun ofte holder foredrag sammen med.
AF JOURNALIST INGRID PEDERSEN
ANNE SKARE
NIELSEN
Hun er fremtidsforsker, forfatter og foredragsholder,
og er uddannet biolog og
cand.scient.pol fra Københavns Universitet.
Hun er partner i firmaet
Future Navigator og blandt
meget andet med i Folk og
Sikkerheds advisory board.
Hun er med egne ord mor til
fire vilde drenge og gift med
Jens Aage Skare Nielsen,
der fik Dronningens ur, da
han var ved Livgarden.
24 Nr. 5 - 2014
Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen
mødte oberstløjtnant Nicolas Veicherts,
da de begge skulle holde oplæg i den
folkelige interesseorganisation ”Folk
og Sikkerhed”. De faldt i snak, og hans
oplæg gjorde indtryk på hende, fordi det
handlede om et alvorligt emne.
- Når soldater og sygeplejersker fortæller om deres arbejde, er der noget på spil.
De ved, at de skal handle rigtigt, for ellers
dør folk, fremhæver hun.
Anne Skare Nielsens eget bidrag havde
temaet Ikke mere krig – men bedre krig,
fordi hun i sine oplæg om fremtiden bruger temaet Ikke mere – men bedre. For
eksempel Ikke mere mad – men bedre
mad, Ikke flere politikere – men bedre politikere, Ikke flere tv-programmer – men
bedre tv-programmer.
- Den gik åbenbart rent ind hos ham,
og han fortalte, at Forsvaret allerede uddanner soldater til at skabe fred i stedet
for til at gå i krig. Når man taler om mere
krig uddanner man soldater til at gå i krig
og kæmpe, men når man taler om bedre
krig, taler man om at uddanne dem til at
skabe fred. Det er et kæmpestort paradigmeskifte, siger hun og fremhæver, at hun
efterfølgende har brugt Forsvaret meget i
sit arbejde med at tale om fremtiden.
Hun var blevet bedt om at holde oplægget, fordi organisationen var i gang med
at omdanne sig fra en – med formanden,
kommunaldirektør i Gentofte Frank E.
Andersens ord – noget støvet og forsvarstung organisation til en mere moderne interesseorganisation med fokus på
sikkerhedspolitik. Der var brug for en
oplægsholder, der kunne sige noget om
trends for fremtiden. Det blev Anne Skare
Nielsen.
Messevogn i Finansforbundet
Nogen tid efter bad hun Nicolas Veicherts
om hjælp, da hun skulle fortælle Finansforbundets medlemmer om fremtiden.
- Jeg skulle uddanne otte in-house futurists. Altså interne fremtidsforskere, der
selv kan spå om fremtiden inde i organisationen, og bad Nicolas om at stille op.
Det skete oven i købet med kort varsel.
Og det er jo sådan, de er i Forsvaret: De
rykker ud, når de skal. Så han mødte op
med sådan en messevogn og et par soldater. Det vakte virkelig opsigt derinde i
Finansforbundets højborg, folk hang ud ad
vinduerne for at se, hvad en militærvogn
lavede på deres parkeringsplads, og han
inviterede de fremtidige futurister indenfor
i messevognen, hvor de interviewede ham
om blandt andet Forsvarets ledelsesstil,
og hvordan man træffer beslutninger.
Fra Forsvaret kender hun også begrebet muddling through. Man har visionerne, man ved, hvad man skal. Men nogle
gange må man bare gøre det så godt,
som man kan med de ressourcer, der er
til rådighed, og danske soldater er anerkendte for selv at kunne tænke selv og
løse opgaven.
- Jeg tror, at det er et princip, der passer godt på fremtiden. Man handler ud
fra de muligheder, man har. Hvis man
har for få geværer med, når man er på
øvelse, må man finde en gren og sige
bang. Det nytter ikke at pive, fordi, man
har sovet dårligt om natten og ikke fået
morgenmad. Man gør det bedste, man
kan, og løser opgaven. Ellers dør folk.
Det er den etik og moral, jeg har lært fra
Forsvaret, understreger hun og nævner,
at når unge soldater i dag kommer til
en krigszone, er de trænet i at fungere
som både halvtidsborgmestre og kvarttidsingeniører. De overtager en masse
problemer og skal skabe fred i områder,
hvor der mangler drikkevand og ikke er
nogen skoler, der fungerer.
- Jeg har lært, at det er nemt at gå i
krig, men svært at skabe fred. Så duer
det ikke med sådan nogle amerikanske
Rambo-typer, der bare skyder på alt,
hvad der bevæger sig, siger hun.
”En ny pik i panden”
Hendes billede af danske soldater er, at
hvis der er nogle børn, nogle kvinder, et
telt og tre blyanter, så laver de en skole
og udvider fredszonen ud fra det. Hun
understreger, at hun bruger metaforer
fra Forsvaret rigtig meget i sine foredrag
om fremtiden.
- De danske soldater trænes i denne
tankegang, og jeg håber, at mange andre
lande vil gennemgå samme udvikling, siger hun og understreger, at der selvfølgelig også findes kræfter i Forsvaret, der
bare vil have mere materiel.
- Jeg har også hørt ledere i Forsvaret
sige, at nogle bare vil have penge til – og
undskyld mig, men jeg citerer ordret ”en ny pik i panden”.
Selvfølgelig er der også i Forsvaret ressourcer, der ikke bliver brugt de rigtige
steder, understreger hun.
Find en militærmand
Når hun holder oplæg for virksomhedsledere, anbefaler hun dem altid at finde
en militærmand i deres netværk, som de
kan lade sig inspirere af.
- Altså én, der har været i felten. Ikke
bare én, der har siddet ved et skriverbord
og lavet rapporter, men én, der har været
ude og set, hvad der sker.
En anden officer, der er en stor inspiration for mig, er Torben Ørting Jørgensen,
der traf beslutninger ud fra nogle principper. Han betalte en høj pris. Blev smidt
ud af NATO og blev sendt hjem. Den principfasthed, som jeg oplever hos mange
militærfolk, tager jeg virkelig hatten af for
og har den største respekt for.
Palles gavebod
Hun kalder det noget pjat, at man i Danmark ikke har lavet en ordentlig værnepligt, for hun mener ikke, at de få måneder, der er tale om, giver hverken den
dedikation eller det kammeratskab, som
både hendes mand og storebror, der begge har været i Livgarden, ofte taler om.
- Det er en gammel myte, at Forsvaret
kun har noget med krig at gøre. Vil man
ikke aftjene værnepligt, kunne man lave
en slags samfundsværnepligt på seks
måneder eller et år, så de unge kan lære,
at samfundet ikke er ”Palles Gavebod”,
men noget, man skal bidrage til og være
en del af. Det er noget af det, vi snakker
meget om i Folk og Sikkerhed.
Soldat!
Anne Skare Nielsen fremhæver, at hun
også privat har glæde af at være gift med
en mand, Jens Aage Skare Nielsen, der
har aftjent værnepligt og var en dygtig
soldat.
- Han fik Dronningens Ur, da han var i
Livgarden, fortæller hun.
- Og som småbørnsmor – vi har fire
sønner – er det en gevinst, når de vågner
om natten, bare at kunne sige: ”Soldat,
stil an!”, og i næste øjeblik sidder han
med et barn i armene og vugger det i
søvn igen.
Den slags ansvarsbevidsthed oplever
jeg hos mange fra Forsvaret. Der er slet
ikke tale om noget krigerisk, men om at
de har rygrad, stamina og robusthed, og
at de er enige om, at vi står sammen om
noget, understreger hun.
Hun fremhæver, at man lærer meget af
at være i Forsvaret og mener, at det er en
myte, når folk tænker, at det udelukkende har noget med krig at gøre. Det handler også om, at folk står solidt plantet på
jorden og tror på det, de siger.
- Men de lægger også åbent frem, hvor
besværligt det er med alt det bureaukrati
og kompleksitet, der er kommet ind i Forsvaret. Men de ved godt, at hvis ikke de
lykkes med det, de gør, bliver soldaterne
skudt, og så resulterer det i mere terrorisme og ufred i verden, siger hun.
Nr. 5 - 2014 25
NATO OG DE NYE TRUSLER
Ukraine og Mellemøsten
giver NATO fokus
Tre forskere vurderer NATO’s rolle i den nuværende sikkerhedspolitiske situation
TEKST: JOURNALIST STEEN RAMSGAARD
FOTOS: FAK OG POUL KOFOD, DJ
Med krisen i det østlige Ukraine og Islamisk Stats fremfærd i Syrien og Irak er
NATO’s vigtighed endnu en gang blevet
understreget. NATO har hele tiden været
en levende organisation, der har spillet
en vigtig rolle, men med den politiske
og militære udvikling igennem 2014 er
NATO blevet en endnu større aktør.
Det er der enighed om blandt de tre
forskere og analytikere ved Forsvarsakademiet, som Danske Officerer har
talt med for at få en vurdering af den
nuværende sikkerhedspolitiske situation
og NATO’s rolle i den. Det drejer sig om
lektor Claus Mathiesen, lektor Peter Viggo Jakobsen og militæranalytiker Lars
Cramer-Larsen.
Op til NATO’s topmøde i Wales i begyndelsen af september hævdede en del
kommentatorer, at udviklingen i Ukraine – og den lynhurtige fremvækst af
Islamisk Stat, IS – har givet NATO nyt liv.
Men:
Nyt liv til NATO?
- Det er noget vrøvl at sige, at Putin har
reddet NATO. Men Putin har givet alliancen et klart fokus, som det savnede efter
Afghanistan. Nu har opgaven med at omstille reaktionsstyrker og berolige Polen
og Baltikum givet alliancen en samlende opgave nogle år frem. Derefter vil
konflikthåndteringsoperationer uden for
Europa igen presse sig på, fordi der vil
være konstant konflikt og uro i Mellemøsten og Nordafrika, lyder Peter Viggo
Jakobsens kontante vurdering.
Også Lars Cramer-Larsen afviser, at
NATO har fået nyt liv af de to konflikter:
- NATO står i en ny proces. Alliancen
er ikke længere til stede i Afghanistan.
Men NATO er ved at finde sig selv med et
voksende fokus på artikel 5, der jo handler om medlemmernes ”musketer-ed”
over for hinanden. Den udvikling har væ-
26 Nr. 5 - 2014
ret undervejs i flere år. To andre strategier er lige så vigtige for NATO – nemlig
krisehåndtering og at indgå projekter
med andre lande, regioner og organisationer som f.eks. Den Arabiske Liga.
Men NATO har hele tiden og vil hele tiden
være der, uafhængigt af Rusland og Mellemøsten.
- NATO står nu over for nye udfordringer og realiteter, som man skal fokusere
på. Det sker efter en længere periode,
hvor alliancen kunne se bort fra dem, siger Claus Mathiesen.
Russisk platform
Han mener, at der er en vis risiko for, at
kampene i Østukraine blusser op igen.
Enten fordi Ukraine vil begrænse separatisternes magt, eller fordi separatisterne
vil udvide deres territorium. Lufthavnen
ved Donetsk er nu under regeringsstyrkernes kontrol, men for separatisterne
er det af afgørende betydning at kontrollere den og dermed få deres egen internationale lufthavn. Det samme gælder
havnebyen Mariupol, som vil kunne sikre
separatisterne deres egen havn – og
dermed langt større uafhængighed af
Rusland. Målet for separatisterne er at
etablere et område, som er en de facto
selvstyrende del af Ukraine – i stil med
Transnistrien i Moldova.
- Rusland er på mange måder ude i
en balancegang. Separatisterne ønsker at rive sig løs, men russerne har
en klemme på dem rent militært. Uden
russisk støtte kan de ikke klare sig. Til
gengæld kan Rusland skabe sig en platform i Østukraine, hvorfra pro-russiske
politikere kan blive valgt ind i parlamentet i Kiev og på den måde varetage og
pleje Ruslands interesser. Det er mere
tilfredsstillende for Rusland, end at det
østlige Ukraine helt river sig løs. De tre
parter har sat hinanden ”pat”, som det
hedder i skak. Ingen af dem kan rykke afgørende i nogen retning, forklarer
Claus Mathiesen.
For NATO vil det springende punkt
derfor være, om denne form for ekspansion kan gennemføres i f.eks. Estland.
Det kan ikke udelukkes, at Rusland vil
prøve kræfter med Vesten. Det kunne
ske i form af en styret proces, hvor utilfredsheden hos de russiske mindretal i
Estland og Letland stiger langsomt, men
støt. I den situation vil Rusland afprøve,
hvor NATO’s grænser går, mener Claus
Mathiesen.
- Vesten og NATO er i denne situation nødt til at reagere militært, politisk
og økonomisk for at afskrække Rusland
fra at angribe et NATO-medlem og også
stoppe den igangværende destabilisering af Ukraine. Derfor ser vi de økonomiske sanktioner og reorganiseringen af
NATO’s reaktionsstyrker og udstationeringen af ekstra fly i Baltikum, forklarer
Peter Viggo Jakobsen.
NATO altafgørende
Han påpeger, at det endnu er for tidligt
at sige, om våbenhvilen i Østukraine betyder noget for den sikkerhedspolitiske
situation i Østeuropa:
- Det afhænger af, om den holder. Men
de øst- og centraleuropæiske lande er
selvfølgelig meget skræmte over udviklingen. Det gælder især balterne, som
frygter, at de bliver de næste.
Efter en årelang periode med forsøgsvis samarbejde mellem NATO og Rusland om en lang række projekter, bl.a.
i rummet, står de to parter nu i en ny
situation.
- Relationerne er ikke alene forværret, de to ser hinanden som potentielle modstandere, hvor de baltiske lande
og Moldova er i spil. Den store kunst for
NATO er at erkende i tide, hvad der er på
Lektor Claus Mathiesen
Major Lars Cramer-Larsen
vej, og reagere derefter. For alle ønsker
inderst inde at samarbejde, forklarer
Claus Mathiesen.
I denne situation er NATO (først og
fremmest USA) af altafgørende betydning for at afskrække russerne fra at gå
videre, end de allerede har gjort, understreger Peter Viggo Jakobsen og fortsætter:
- NATO er garantien for, at Putin ikke
laver ”en Krim” i Baltikum. Men NATO
har ingen forpligtelser i forhold til Ukraine, og derfor kan NATO ikke forhindre
Putin i at rykke frem til Kiev. Her er truslen fra EU og USA om økonomiske sanktioner nok vigtigere.
NATO skal signalere til alle 28 lande, at
de er i en sikker klub. Der er behov for at
skabe tryghed hos de medlemmer, der
ligger tættest på Rusland – bl.a. ved at
udsende NATO-styrker.
- Det kan stadig ske inden for rammerne af NATO’s aftaler med Rusland,
fordi der ikke er tale om permanent
ophold. NATO skal dog gøre op med sig
selv, om organisationen skal holde fast
i aftalerne, hvis Rusland fortsætter sin
truende adfærd, mener Claus Mathiesen.
Udfordring med global rækkevidde
Lars Cramer-Larsen anser Mellemøsten
for at være en større sikkerhedspolitisk
udfordring end Ukraine, selv om udfordringen er mere langsigtet.
- De slag om værdier og normer, der
udkæmpes lige nu, står i Mellemøsten.
Her har vi en regional udfordring, der har
global rækkevidde. Sikkerhedspolitikken
påvirkes af terror. Og terror er for alvor
på dagsordenen i Europa i øjeblikket. IS’
destabilisering af Syrien og Irak kan brede sig til hele Mellemøsten, så verden er
nødt til at reagere. Fra Syrien kan konflikten brede sig og blive en ”sekterisk
borgerkrig”, som ikke kan inddæmmes
regionalt. Derfor står vi med en ekstremt farlig situation, understreger Lars
Cramer-Larsen.
I Syrien-konflikten spiller Rusland
med flere kort. Russerne har nedlagt
veto mod flere resolutioner i FN ud fra
en holdning om, at Syriens territorium
ikke måtte krænkes. Hvis det internationale samfund laver en løsningsmodel
for Syrien, som indebærer et indgreb, vil
Rusland kæmpe imod. Her er det vigtigt
at huske på, at skulle der opstå en situation blandt de muslimske befolkningsgrupper i Kaukasus, som kan sidestilles
med det arabiske forår, så kunne nogen
få den idé at benytte de samme principper og løsningsmodeller i Kaukasus. Og
det ville være helt uacceptabelt for Rusland, forklarer han.
Derudover stiller IS og Syrien NATO i
et voldsomt dilemma. Går NATO i kamp
mod IS på præsident Assads vegne, så
får NATO et kæmpe problem med resten
af Mellemøsten på grund af konflikten
mellem sunnier og shiaer.
- Også i Mellemøsten er NATO en
ekstremt vigtig aktør. IS lader sig ikke
nedkæmpe militært af NATO. Men NATO
har mange samarbejdspartnere, bl.a.
Den Arabiske Liga. Det bliver de regionale magter, der skal finde en løsning
for Syrien og truslen fra IS, siger Lars
Cramer-Larsen.
Om tre år?
Med afsæt i den tre år lange våbenhvile
i Østukraine beder Danske Officerer de
tre specialister om hver deres bud på,
hvordan den sikkerhedspolitiske situation vil være til den tid.
- I Ukraine vil vi nok se en gradvis
normalisering. Vi vil se et Rusland med
stærke sikkerhedspolitiske interesser i
Mellemøsten, som kommer til at spille
en meget større rolle. Syrien vil være
Lektor Peter Viggo Jakobsen
destabiliseret mange år frem. Men Irak
kan forhåbentlig stabiliseres så meget, at der falder ro på, lyder Lars Cramer-Larsens bud.
- NATO er nøglen til at forhindre aggression mod NATO-lande og dermed
bevare stabiliteten i det meste af Europa.
Der vil være kold luft mellem NATO og
Rusland i flere år, og den vil blive rigtig
kold, hvis Rusland bliver ved med at destabilisere det østlige Ukraine og tage
mere terræn. Men NATO er garanten for,
at det ikke kommer til direkte krig mellem NATO og Rusland, lyder det fra Peter
Viggo Jakobsen.
- Om tre år vil mulighederne for at få
områderne tilbage under Kievs kontrol
være stærkt begrænsede. Situationen
vil fortsat være ret anspændt, måske
med nye områder inddraget i konflikten.
Vi begår en stor fejl, hvis vi beroliger os
med, at det hele nok skal normaliseres
igen. For det indebærer en risiko for, at
der opstår en yderligere negativ udvikling. Så NATO får en meget vigtig rolle de
næste år, lyder Claus Mathiesens bud.
Danske jagere til Irak
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
(S) oplyste over for pressen den 26. september, at
Danmark sender syv F16-fly til Irak for
at deltage i bekæmpelsen af terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS). Det Udenrigspolitiske Nævn blev hasteindkaldt
samme dag, hvor udenrigsministeren og
forsvarsministeren deltog i drøftelserne om dansk bidrag til bekæmpelse af
IS. Angiveligt bliver det efter en lignende model som operationen i Libyen, hvor
fire jagere fra Fighter Wing Skrydstrup
var på vingerne og to var i reserve.
Nr. 5 - 2014 27
KOMMANDOOVERDRAGELSE
Ændringerne i Forsvarets øverste ledelse betyder besparelser
Det er ikke nogen hemmelighed, at omlægningen af Forsvarets ledelse også er et led i
de omfattende besparelser på Forsvaret, siger viceforsvarschefen.
AF REDAKTØR HENNING LAHRMANN
Med oprettelsen af den Værnsfælles Forsvarskommando
(VFK) pr. 1. oktober blev den hidtidige Forsvarskommando og de
tre operative kommandoer nedlagt.
Forsvarschefen er fortsat general Peter Bartram. Sammen
med viceforsvarschefen udgør han Forsvarets øverste ledelse.
Forsvarschefen refererer direkte til Forsvarsministeren og er
ministerens militærfaglige rådgiver. Viceforsvarschefen er generalløjtnant Per Ludvigsen.
Ændringerne er den største omlægning af Forsvarets øverste
ledelse i nyere tid og sker som følge af den aftale om reorganisering af ledelsen af Forsvaret, der blev indgået den 10. april
2014.
I et indlæg i den seneste udgave af Forsvarsavisen lægger
generalløjtnant og viceforsvarschef Per Ludvigsen ikke skjul på,
at omlægningen af Forsvarets ledelse også er et led i de omfattende besparelser på Forsvaret.
Samtidig med ændringerne i den militære del af Forsvarets
ledelse sker der også en reorganisering af Forsvarsministeriet,
og der oprettes en række nye styrelser.
Den 1. oktober 2014 etableres den nye organisering med fem
styrelser under Forsvarsministeriets departement. De nye styrelser er:
- Værnsfælles Forsvarskommando (VFK)
- Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)
- Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS)
- Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES)
- Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse (FRS)
Direktør for koncernstyring
I april måned i år indgik regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale om
at ændre organiseringen af ledelsen af Forsvaret. Det har bl.a.
været ønsket at yderligere styrke den overordnede styring af
materialeområdet, planlægning, tværgående ressourceallokering samt økonomistyring indenfor Forsvarsministeriets område. I den forbindelse blev ansvaret for den overordnede økonomistyring og planlægning samt materielområdet overflyttet fra
Forsvarskommandoen til departementet.
Det blev besluttet, at generalløjtnant og daværende chef for
Forsvarsstaben Bjørn Ingemann Bisserup blev udnævnt til direktør for koncernstyring i det nye departement.
- Den nye ledelsesstruktur vil ændre en lang række beslutningsprocesser. Men vi vil fortsat kunne opretholde den særlige faglighed, der er i det enkelte værn, og samtidig tror jeg,
at vi kan styrke den tværgående forståelse. Da omstillingen er
meget omfattende, og vi skal sikre, at vi hele tiden kan løse de
operative opgaver, er det ikke muligt at gennemføre alt i en arbejdsgang. Værnsfælles Forsvarskommando vil trinvis komme
på plads over de næste få måneder blandt andet med flytning
af Marinestaben fra Aarhus til Karup. Jeg er sikker på, at det
engagement, der præger medarbejderne, vil sikre, at vi finder
gode løsninger på de udfordringer, vi finder hen ad vejen, udtaler Per Ludvigsen.
Værnsfælles Forsvarskommando består af syv sideordnede
stabe og kommandoer:
Udviklings- og Koordinationsstaben samt Operationsstaben. Begge stabe er placeret i København, men har elementer
placeret i Karup. Hærstaben, Marinestaben og Flyverstaben er
placeret i Karup. Marinestaben er dog indledningsvist placeret
i Aarhus.
Arktisk Kommando er placeret i Nuuk.
Specialoperationskommandoen oprettes i 2015 i Aalborg.
De enheder og myndigheder, som tidligere var underlagt
Ved en parade i Karup den
1. oktober blev den tidligere stabschef ved HOK,
Hans-Christian Mathiesen
udnævnt til generalmajor og
chef for den nye Hærstab.
Foto: Heri Niclasen.
28 Nr. 5 - 2014
MEDLEMSMØDER
HOK, SOK og FTK, vil fremover være
underlagt respektive værnsstabe,
altså henholdsvis Hærstaben, Marinestaben og Flyverstaben, mens
Jægerkorpset og Frømandskorpset
underlægges Specialoperationskommandoen, forventeligt i 2015.
Den 1. oktober var der kommandooverdragelse i Karup i anledning af at generalmajor Per Ludvigsen fratrådte som chef for HOK og
generalmajor Hans-Christian Mathiesen tiltrådte som chef for Hærstaben.
I sin tiltrædelsestale kom
Hans-Christian Mathiesen ind på, at
det er vigtigt, vi ikke hviler på laurbærrene, og at vi skal bruge vores
energi på Hæren, ikke på de rammer,
vi ikke har indflydelse på.
- Vi har behov for en drøftelse af,
hvem vi er, og hvordan vi bedst løser
vores opgaver. Vi skal få det meste ud
af vores mindre størrelse. Vi skal gøre
det attraktivt at være i hæren og gøre
det attraktivt for beslutningstagerne
at gøre brug af hæren, sluttede den
nyudnævnte generalmajor.
Flere nye chefer
Fra den 1. september 2014 tiltrådte brigadegeneral Max Arthur Lund
Thorsø Nielsen stillingen som ny chef
for Flyvertaktisk Kommando (nu Flyverstaben), hvor han ansættes som
generalmajor.
Han kom fra en stilling i Bruxelles,
hvor han var kabinetschef og Senior
Military Assistent til Formanden for
NATO Militærkomité.
Pr. den 1. september 2014 blev
oberst Jørgen Høll ansat som chef
for Specialoperationskommandoen.
Jørgen Høll blev samtidig udnævnt til
generalmajor.
Tidligere var han chef for Driftsdivisionen ved Forsvarets Bygnings- og
Etablissementstjeneste.
I forbindelse med etableringen af
Den Værnsfælles Forsvarskommando
pr. den 1. oktober 2014 tiltrådte brigadegeneral Hans-Christian Mathiesen
stillingen som chef for Hærstaben,
hvor han ansættes som generalmajor.
Chef for den nyetablerede Marinestab er kontreadmiral Frank Trojahn.
Han blev udnævnt til chef for den tidligere Søværnets Operative Kommando
i 2013.
Stort program på
de regionale
medlemsmøder
Mange medlemmer var
interesserede i emnerne
på HOD’s ”roadshow”
TEKST: REDAKTØR HENNING LAHRMANN
FOTO: PETER EILERTSEN
På trods af, at mange HOD-medlemmer
i både denne og forrige måned var stærkt
engagerede i forberedelserne og gennemførelsen af bl.a. den multinationale
øvelse ”Night Hawk” med deltagelse af
især specialoperationsstyrker, udsendelsen af syv F-16-kampfly og et C-130J
Hercules-fly som det danske bidrag til
den internationale koalition i kampen
mod IS, gennemførelsen af årets Flagdag
samt den omfattende reorganisering af
Forsvarets øverste ledelse, så lykkedes
det for HOD at samle et rimeligt antal
medlemmer til henholdsvis en konference om fastholdelse og afgang af officerer
og fem regionale medlemsmøder med
deltagelse af formanden og sekretariatet.
Konferencen blev holdt på HO i begyndelsen af september med et stort
antal medlemmer. Til formanden, Niels
Tønnings, og sekretariatets efterfølgende ”roadshow” på to tjenestesteder på
Sjælland og tre i Jylland mødte et acceptabelt antal deltagere fra mange af HOD’s
lokalafdelinger.
HOD’s støtte er ikke givet
Niels Tønning indledte de regionale medlemsmøder med en orientering om HOD’s
syn på konsekvenserne af forsvarsforliget
og den nye HR-strategi.
- Mange medlemmer oplever i denne tid, at de står over for en arbejdsgiver
med et tilbud, man ikke kan sige nej til.
Det har desværre været tydeligt, at ledelsen ikke har følt det nødvendigt aktivt
at inddrage personelorganisationerne i
planlægningen, men ikke alt kan klares
med ledelsesretten. Der vil i den fortsatte forligsimplementering være områder,
der kun kan forliges gennem forhandling
og aftaler. Ledelsen vil heller ikke i denne
sammenhæng kunne tage vores støtte for
givet - vi har selvfølgelig også nogle mål
vi forfølger.
Han omtalte resultaterne af HOD’s to
spørgeskemaundersøgelser og nævnte
herunder, at de indeholder nogle utvety-
dige faresignaler, som stiller krav om hurtig handling.
Konsulent Carl Henning G. Johnsen gennemgik tallene fra de to undersøgelser og
Niels Tønning ledte derefter en debat med
tilhørerne om de mulige løsninger.
Den aktuelle situation om forhandlinger
om PKVAL blev gennemgået af konsulent
Steen Mikkelsen.
Inden konsulent Søren Wad Clausen orienterede om den nye aftale om overenskomstansættelse og beskrev forskellen på
denne og tjenestemandsansættelse, sagde
Niels Tønning, at HOD tvunget af omstændighederne indgik en aftale om overenskomstansættelse, da det lå i forligsaftalen,
at tjenestemandsansættelse skulle bortfalde.
Formanden fortalte om de fremtidige
karrieremuligheder for 322-niveauet, og
han understregede, at HOD er i dialog med
ledelsen.
- Officerer i de nuværende 322-stillinger
skal kunne søge stillingerne og beholde løn
og grad. For nogle stillinger må man acceptere, at man ikke får lønforhøjelse. I andre tilfælde skal man tage en aftalt uddannelse. Dvs., at man ikke skal afholde sig fra
at søge jobbet, hvis ikke man har uddannelsen endnu. Man skal så indgå en uddannelseskontrakt, sagde Niels Tønning.
Konsulent Niels Gregart fortsatte med at
orientere om tjenesterejseområdet, som er
aktuelt ved dels ansøgt forflyttelse og uansøgt forflyttelse. Ved ansøgt forflyttelse kan
man forhandle om godtgørelse. Ved uansøgt forflyttelse har man ret til flyttegodtgørelse og dobbelt husførelse.
Formanden gav herefter en orientering
om hovedpunkterne i OK 2015 samt HOD’s
nye aftale med PFA Pension om en pensionsordning for medlemmerne.
På de medlemsmøder, hvor tiden tillod
det, afsluttede Niels Tønning med at pege
på en række udfordringer for HOD, bl.a.
intern og ekstern kommunikation, tilpasning af lokalafdelingsstrukturen, støtte
til medlemmer samt en revision af HOD’s
Perspektivplan.
Nr. 5 - 2014 29
FØRER AN PÅ “GAMMELMANDSHOLDET”
Kaldet til CrossFit
Som stabschef mener major Christian Brejner
Ishøj, at han fysisk og uden skelen til alder skal
kunne præstere det samme som sine dispositionsenheder. Så når livgardens kampsoldater
træner CrossFit, er det også det, han træner.
AF JOURNALIST ALICE BINNS
FOTO: PETER EILERTSEN
Hærens 400 års jubilæum bliver i hele
2014 fejret ved arrangementer af vidt
forskellig karakter. Et af dem var idrætskonkurrencen Games4OS i Oksbøl i maj
måned, hvor flere end 6.500 hærfolk konkurrerede om at blive Danmarks bedste
kompagni/underafdeling.
Efter syv timers kamp i otte militære
idrætsdiscipliner kunne HKH Kronprins
Frederik overrække pokalen til vinderholdet, 1. Panserinfanterikompagni ved
Den Kongelige Livgardes 1, bataljon.
Når vinderne kunne sætte holdet om
aftenen og blive nummer 1 i den samlede konkurrence dagen efter, er major i
livgarden Christian Brejner Ishøj overbevist om, at det skyldes kombattanternes
grundform fra CrossFit – og naturligvis
et højt fagligt niveau.
CrossFit er den hurtigst voksende
sportsgren i Europa, og Christian Brejner
Ishøj er en af dem, der seriøst har taget
den til sig. Den 41-årige major er fast
medlem af ”gammelmandsholdet”, der
mandag, tirsdag, torsdag og fredag mellem klokken syv og otte udfører en WOD
(workout of the day), som normalt varer
fra 5 til 25 minutter med høj intensitet
efter forudgående opvarmning.
Christian Brejner Ishøj varmer op på
vej til arbejde. Han cykler året rundt – på
mountainbike, for at det ikke skal blive
for nemt – og kører en omvej for at ramme 18 km, da kortere end det ville være
at gøre grin med cykeltøjet, mener han.
Efter cirka 35 minutter er han fremme ved garderkasernen i Høvelte. Her
skifter han hurtigt til shorts og t-shirt,
og så er han klar til at kæmpe, først og
30 Nr. 5 - 2014
er nødt til at holde os i lige så god form
som infanteristerne, så når de træner
det her, og det har vist sit værd på kamppladsen, så er det også det, vi træner.
- Selvfølgelig skal vi være dygtige intellektuelt og operativt til at træffe rigtige
beslutninger under pres, og alene det, at
man i CrossFit skal tælle sine omgange
med pulsen på max, gør, at vi samtidig
træner hjernen. Jeg ved, at det lyder banalt, men det er ikke altid så lige til. Det
skaber bevidsthed om, hvor langt man
kan presse sig selv og stadig træffe befremmest med sig selv. Denne morgen
slutninger.
er hans træningsmakkere seniorsergenHer skal det lige indskydes, at en yngterne Peter O. og Peter Faaborg på hhv.
re CrossFit-kyndig sergent helt uopfor51 og 42 år.
dret har afsløret over for Danske OfficeDe tre kører det samme program, hvor
rer, at major Ishøj befinder sig i toppen
det gælder om at gennemføre på kortest
af de bedste 25 procent.
mulige tid. Ikke så meget for at vinde
Ved livgardens idrætsdag sidst i august
over de andre, men snarere for at overblev det også tydevinde sig selv.
liggjort. Her dysteCrossFit kan
Jeg synes, at
de godt 470 soldater,
bedst betegnes som
fra yngste menige til
en individuel holden officer skal
oberstløjtnant, og da
sport, der kan dyrvære minimum
blev Christian Brejner
kes af alle uanset
Ishøj og hans ”gamalder, køn og fysisk
blandt de bedste
melmandshold” numform. Det er disse
25 procent af sin
mer tre, kun overgåtre herrer et blænet af infanterister i
dende eksempel
enhed.
tyverne på første- og
på. De knokler, de
andenpladsen.
sveder og føler den
samme smerte, selvom de ikke nødvenEt amerikansk fænomen
digvis har samme belastning på bevæEn WOD består af en række øvelser og
gelserne.
funktionelle bevægelser, og som alt andet importeret fra USA har hver øvelDeler vilkår med soldaterne
se ufordanskede navne som burpee,
For Christian Brejner Ishøj er det et stort
handstand push-up, kettlebell swing, box
personligt drive, at han som minimum
jump, squat, muscle-up, wallball shot
vil kunne hamle fysisk op med de yngre
o.s.v., der kan kombineres i det uendekolleger. Som stabschef tilstræber han,
lige.
også når det gælder fysisk form, at lede
Øvelserne er de samme, men samved eksemplet, og det er en stor motivamensætningen er forskellig fra gang til
tionsfaktor.
gang, og netop variationen gør, at alle
- I min verden har man pligt til at holkroppens muskler bliver rørt, hvilket
de sig i god form. Jeg synes, at en officer
modvirker nedslidning og skader. Samtiskal være minimum blandt de bedste 25
procent af sin enhed. Rent ledelsesmæs- dig er variationen en stor motivationsfaktor til at fastholde træningen.
sigt har vi ved I/LG som en naturlig del
Major Ishøj har dyrket CrossFit siden
indskrevet i vores direktiver, at vi deler
2011, og han har ikke oplevet en eneste
vilkår med soldaterne. Det betyder, at vi
”Gammelmandsholdet” i aktion i
garderkasernens tjekkede gym,
som benyttes af rigtig mange af
livgardens ansatte.
skade hverken hos sig selv eller andre,
der i samme tidsrum har trænet CrossFit i livgardens veludstyrede gym, som
sådan et sted benævnes.
Tidligere var han hardcore udøver
af klassisk styrketræning, men han er
overbevist om, at de småskader, han har
opbygget undervejs, nu holdes nede af
CrossFit.
- Jeg tror, at det skyldes variationen.
Hvis man gør det rigtigt, så vil jeg påstå,
at der stort set ikke er nogen skader i
CrossFit, siger han.
Designet til stabsarbejde
Og netop det at udføre øvelserne korrekt
er supervigtigt. Derfor kræver det også
solid uddannelse at kunne kalde sig
coach i CrossFit.
Livgardens Idrætsforening har 14 uddannede CrossFit-instruktører. En af
dem bliver gentagne gange omtalt som
DC, hvilket dækker over seniorsergent
Daniel Christoffer Knudsen, og man fornemmer en vis respekt for det, han ved
om CrossFit.
Christian Brejner Ishøj fortæller, at DC
sammensætter det program, som han og
hans stab træner.
- Det er specielt designet til personellet i staben, så vi ikke får krumme rygge
Major Ishøj laver push ups.
Det, at man med høj puls
skal holde styr på antallet af
gennemførte omgange, er
fremragende hjernegymnastik.

Nr. 5 - 2014 31
FØRER AN PÅ “GAMMELMANDSHOLDET”
af at hænge over computeren i alt for
lang tid, og det er fantastisk.
Han tilføjer, at selv CFI (Forsvarets
forskningsbaserede idrætsfaglige kraftcenter) kommer fra Svanemøllen Kaserne til Høvelte for at gennemføre øvelsestest og benytte faciliteterne.
Samtidig udtrykker majoren håb om,
at CrossFit vil blive udbredt i hele Forsvaret, selvom det kræver visse materielinvesteringer og ikke mindst vilje til at
opbygge faciliteterne:
- Ved livgarden er det drengene selv,
der har bygget vores gym, og langt den
overvejende del af materiellet er betalt
af Livgardens Idrætsforening. Jeg synes,
at livgardens enheder har været meget
bevidste om at omsætte de høstede erfaringer fra Irak og Afghanistan til hele
tiden at ville blive bedre, fordi vi ved, hvad
det betyder i den skarpe ende. Det har
både mentalt, uddannelsesmæssigt og
i forhold til det fysiske givet et drive her
på kasernen blandt de stående enheder,
som er helt specielt.
Power clean hedder øvelsen,
hvor belastningen afhænger af
de skiver, man selv sætter på
vægtstangen. Til denne WOD er
vægten sat til 60 kg.
OPRINDELSE
TIL MINDE OM HELTENE
CrossFit blev grundlagt i 1974 af den amerikanske gymnast Greg
Glassman. Hans vision var at udvikle verdens bedste atlet. I sin garage hjemme i Californien eksperimenterede han med at kombinere
gymnastik, olympisk vægtløftning og cardiotræning i alle tænkelige
variationer.
En del WOD’s har deres eget navn, og taler vi om en ”hero WOD”, så
er den inspireret af og opkaldt efter en politimand, brandmand eller
soldat faldet i tjeneste, og den hører til i den mere udfordrende ende
af udholdenhedsskalaen. Øvelserne er som regel sammensat af den
afdødes nærmeste kolleger, der på den måde ærer en kammerat. Et
eksempel af mange fra crossfit.com er ”Murph”, der består af:
Siden 2001 er der hver dag blevet opslået en gratis tilgængelig dagens
workout (WOD) på hjemmesiden www.crossfit.com, og netop ”hver dag
sin WOD” tilgodeser alle kroppens muskler og minimerer risikoen for
skader.
CrossFit har for længst vundet indpas hos amerikanske og canadiske
militære elitestyrker som en fleksibel træningsform, der ikke kræver
meget udstyr og kan udføres på lidt plads.
I Danmark åbnede den første offentlige CrossFit gym i 2008, og i skrivende stund findes der på landsbasis 62 affiliates, hvilket vil sige, at
de har lov til at benytte det varemærkeregistrerede navn CrossFit og
udelukkende bruger undervisere, der har gennemgået en særlig instruktøruddannelse og løbende modtager supervision fra hovedkvarteret i USA.
Idrætsforeningerne ved Gardehusarregimentet, Jydske Dragonregiment og Den Kongelige Livgarde tilbyder CrossFit til fastansatte såvel
som værnepligtige. Sidstnævnte er officiel Military Base Affiliate til
CrossFit HQ i USA og endnu det eneste sted i Danmark, hvor kommende instruktører kan blive uddannet.
32 Nr. 5 - 2014
•
•
•
•
•
1.6 km løb
100 pull ups
200 push ups
300 squats
1 km løb.
Den gennemføres i uniform, støvler og med en vest på 10 kilo.
”Murph” er tilegnet Navy Seal løjtnant Michael Murphy, 29 år, der
blev dræbt i Afghanistan den 28. juni 2005. Den var en af hans yndlings-WOD’s, og han kaldte den selv ”body armor”.
DEN GLEMTE KRIG
Vil slå hul på myter om Første Verdenskrig
Med udstillingen ”På kanten af krig - Neutralitet
mellem krig og velfærd” vil
det nye museum slå hul på
myter om Første Verdenskrig.
AF REDAKTØR HENNING LAHRMANN
FOTOS: GREVE MUSEUM
Under indvielsen af udstillingen på Mosede Fort den 6. august 2014 citerede
museumschef Henriette Buus digteren
Jeppe Aakjær, som under Første Verdenskrig i 1916 skrev linjerne: ”Du puslingeland, der hygger sig i smug, mens
hele verden brænder om din vugge”.
Udstillingen handler om en glemt periode i Danmarkshistorien. En periode som
ændrede danskernes liv for altid.
- Der er en myte om, at vi i Danmark
bare sad og hyggede os under Første
Verdenskrig. Den myte slår vi hul på.
Udstillingen rummer blandt andet fortællinger om alle de mange aktiviteter,
der var nødvendige for at holde Danmark
neutralt, sagde Henriette Buus, der de
sidste otte år har arbejdet med at få
museet realiseret. Hun understregede,
at museet på Mosede Fort handler om
Danmark under krigen og ikke om Første
Verdenskrig.
Indgik i Tunestillingen
Mosede fort var et kystbatteri, som næsten urørt stadig ligger Karlslunde. Det
blev påbegyndt i 1913, men var først
kampklart i juni 1916, altså midt under
1. verdenskrig. Fortet var fuldt bemandet
frem til 1922. Det blev nedlagt i 1932.
Mosede fort var udrustet med tidens
mest moderne artilleri og havde eget
elværk, vandforsyning, centralvarme,
køkken samt skudsikre rum til den 150
mand store besætning. Hovedarmeringen var 6 stk. 12 cm stålhaubitser med
en rækkevidde på over 8 kilometer.
Fortet indgik i Tunestillingen, der som
et supplement til den københavnske
landbefæstning, bestående af Vestvolden
og en række forter, blev anlagt i 1916 og
gik fra Køge Bugt til Roskilde Fjord. Den
bestod af skyttegrave, pigtrådsspærringer, maskingeværreder og artilleristillinger til 82 kanoner samt mere end 5.000
skudsikre rum. De besøgende på Mosede Fort kan høre om vores oldeforældre,
som gravede 40 km skyttegrav her midt
på Sjælland.
Med moderne kommunikationsteknologi viser museet opbygningen af Tunestillingen, og nede i fortets kasematter
kan man se, opleve og høre om, hvordan
danskernes dagligliv blev flettet ind i verdenskrigen, og hvordan stat, erhvervsliv
og befolkning sammen bidrog til at holde
Danmark neutralt. Kig også indenfor i
den lille officersmesse med eget klaver.
Klippede med pigtrådssaks
Den røde silkesnor var udskiftet med
pigtråd og den almindelige saks udskiftet med en pigtrådssaks, da Hans
Kongelige Højhed Prins Joachim på den
første åbningsdag indviede Mosede Fort,
som er Greve Kommunes helt nye, store
turistattraktion.
- I min familie kom krigen særdeles
tæt på os igennem familiebåndene til
England, Tyskland og Rusland. På den
anden side af min familie, der var de i
krig. Franskmændene havde ikke noget
valg, de var ved fronten, fortalte prins
Joachim, der også fortalte om sin oldefar, Christian 10., og om Danmarks neutrale position og kampen for at bevare
neutraliteten.
- Første Verdenskrig satte sine spor i
danskerne og kom dermed til at præge vores fælles historie. Det glæder mig
derfor, at vi i dag indvier et museum, der
holder mindet om netop den væsentlige del af historien i live, sagde prins
Joachim.
Greve Kommune overtog Mosede Fort
fra Roskilde Amt i 2007. Fra 2010 har
Greve Kommune i samarbejde med Greve Museum renoveret det fredede fort, så
kasematten nu overholder museale krav
til indendørsklima.
Prins Joachim oplevede det nye museum om Første Verdenskrig
Nr. 5 - 2014 33
FORSVARETS NATUROMRÅDER
Militært område – adgang tilladt
Alle Forsvarets
områder er i
princippet åbne for
offentligheden. Men
chefen for Søværnets
Center for Våben på
Sjællands Odde gør
gerne lidt ekstra for at
tiltrække naboer,
naturelskere og andre
til området på det
yderste af spidsen af
Nordvestsjælland.
AF JOURNALIST LAURITS HOLDT
FOTOS: PETER EILERTSEN
VBC’s kantine set udefra.
34 Nr. 5 - 2014
Steen Kobberø-Hansen er chef for Søværnets Center for Våben (VBC) på
Gniben – den yderste spids af Sjællands Odde. På land træner søværnets
mandskaber i brug af de våben, som
søværnets fartøjer er udstyret med. På
havet omkring Odden træner søværnets
besætninger på skibene under ledelse af
personel fra VBC.
Han er ivrig efter at dele områdets
hemmeligheder med så mange som muligt. Vel at mærke ikke militære hemmeligheder – dem er der vist ikke så mange
af, mener han –, men områdets mange
naturhemmeligheder.
For kommandørkaptajnen er et ivrigt
naturmenneske, og hans engagement
viser sig tydeligt, når han fortæller om
området og de muligheder, han ser for,
at andre naturelskere kan få gavn af det.
– Det er en livslang interesse for naturen. Jeg nyder at vandre selv, og jeg
er medlem af Dansk Vandrelaug. Det er
ikke kun derfor, jeg gerne vil åbne området endnu mere, men det er da klart, at
jeg er inspireret af det.
Som navnet mere end antyder, er området et sted, hvor der foregår øvelser
med våben, og derfor er det ikke sådan
lige at lukke turister, fuglekiggere og andet godtfolk ind på området. Sådan var
tankegangen i hvert fald tidligere.
– Da vi har med farlige ting, skydning
og den slags, at gøre, kan vi jo ikke bare
åbne fuldstændigt op. Så derfor besluttede man på et tidspunkt, at vi ikke vil
åbne i arbejdstiden – altså mellem 8 og
16. Men uden for arbejdstiden, når vi
normalt ikke skyder og har med personfarlige ting at gøre, ville man gerne lukke
folk ind på området.
– Vi har så set lidt på, om det egentlig
ikke er muligt at gøre, som man gør på
hærens arealer. Altså at vi som udgangspunkt har åbent og så lukker af, når vi
bruger området til noget af det farlige,
for eksempel skydning eller transport af
store, tunge ting. Det har vi så gjort. Vi
har så at sige vendt den om og siger nu,
at der generelt er åbent hele tiden. Når vi
skyder, lukker vi portene og sikrer os, at
folk ikke er inde på området, hvor de kan
komme til skade.
Det er først og fremmest søværnet
selv, der bruger området og det om-
kringliggende havområde. Her trænes
besætningerne i de forskellige våbensystemer, de kan møde på skibene. Noget
af skydningen foregår fra land, men en
del af træningen foregår også på skibene, når de ligger i området omkring
Gniben.
Et af VBC’s specialer er MULTEX-øvelseskonceptet. MULTEX er en forkortelse
for Multi Threat Exercises. Konceptet går
ud på, at sejlende enheder bliver udsat
for en række forskelligartede trusler
samtidig. For eksempel fra luften, fra
søen og fra undervandsvåben. Forløbet kan foregå på forskellige niveauer af
kompleksitet. Alle enheder, der skal på
internationale missioner, skal gennem
MULTEX på højeste niveau.
Rig natur
– Der er jo en pragtfuld natur herude.
Her til morgen så jeg to bukke, der kom
løbende tværs over græsplænen, fortæller Steen Kobberø-Hansen og gestikulerer engageret ud mod græsplænen på
den anden side af vinduet i hans kontor.
– Der er i det hele taget mange dyr
herude. Der er en helt fantastisk natur
på Sjællands Odde, og derfor bliver området også brugt meget af for eksempel
naturvejledere.
Området har et rigt dyre- og planteliv. Ikke mindst skrænterne er hjem for
flere sjældne planter. Og for alle os, der
ikke kan skelne en sjælden plante eller
fugl fra en helt almindelig af slagsen, er
der flotte udsigter over Sjællands rev fra
toppen af skrænten på spidsen og over
Sjællands Odde fra bakken Kanebjerg.
At naturen på VBC’s område er rig
på biodiversitet er ikke en tilfældighed.
Ligesom det er tilfældet med alle andre
af Forsvarets omkring 33.000 hektar,
får naturen her i vidt omfang lov til at
passe sig selv. Det er lidt af et særsyn i
Danmark, hvor byer, landbrug, skovdrift
og infrastruktur har tæmmet langt det
meste af naturen. Derfor er Forsvarets
arealer i flere tilfælde noget af det nærmeste, vi kommer på oprindelig natur
her til lands.
Shelter og morgenmad
Der findes allerede en naturlejrplads på
området. Den vil Steen Kobberø-Han-

Den orange drone: Banshee-dronen, som VBC bruger flittigt. Den er bygget til at flyve to-tre gange, men som
oftest lykkes det at holde den i ét stykke i så lang tid, at den når 12-15 ture. Den koster en kvart million stykket.
Gamle miner gøres klar til øvelsesbrug. De bruges til at uddanne søværnets mine- og ammunitionsryddere.
Nr. 5 - 2014 35
FORSVARETS NATUROMRÅDER
sen gerne supplere med et shelter, som
besøgende kan overnatte i. Men den
slags koster penge, og selvom beløbet
er relativt lille – omkring 50.000 kroner
–, så er det ikke den slags, Forsvaret
normalt bruger sine penge på. Derfor er
han i gang med at undersøge, om andre
organisationer eller fonde vil give penge
til det.
– Det, jeg bare skal sikre mig, er, at
skolen ikke er brændt ned næste morgen, når vi kommer på arbejde. Altså at
der er branddaskere, ordentligt brandtilsyn, og at vi ikke lægger lejrpladsen lige
op og ned ad en fyrreskov og den slags.
En 600 kilometer lang vandrerute på
Sjælland, den såkaldte Sjællandsleden,
begynder – eller slutter – ved Mols-Liniens færgehavn, der ligger tæt på VBC.
Derfor vil det være oplagt at anlægge et
shelter i nærheden, mener han. Men han
stopper ikke dér:
– Mit ønske er, at de folk, der overnatter her, for eksempel vandrere og kajak-
folk, kan tage et bad og købe morgenmad i vores kantine. Naturligvis inden for
de regler, der ellers gælder. For hvorfor
ikke, spørger han retorisk
– Det, vi vil, er at lukke op, så folk
bare kan komme ind og kigge og nyde
naturen. Der er tit nogen, der går tur på
stranden. Man har altid kunnet gå langs
stranden, men ikke her oppe på området. Men udsigten heroppefra, især ude
fra batterilinjen, er jo fantastisk flot –
ikke alene ud over havet, men også tilbage over land.
– Folk har det jo med at søge ud mod
spidser. Om det er Nordkap eller en
anden spids, så skal vi altid lige ud på
spidsen. Og det er jo skønt at stå ude på
spidsen og oppe på toppen derude og
kigge og få fornemmelsen af den pragtfulde natur, siger Steen Kobberø-Hansen.
Fra spidsen af Gniben strækker Sjællands rev sig ti kilometer ud i Kattegat.
Er man heldig, kan man se sæler på
Sø-dronen Jolly Barby. En fjernstyret jetski, der kan trække et skydemål efter sig. Kan sejle op til 50 knob.
36 Nr. 5 - 2014
revet. Og på spidsen af spidsen gemmer
der sig også en lille kulturhistorisk seværdighed. Fire indgraverede sten markerer, at det er herfra, at eventyrlystne
svømmere har krydset Kattegat. Senest
brugte fem kvinder og mænd omkring
13 timer på turen. Det var i sommeren
2010. Da var det mere end 50 år siden, at
nogen sidst gjorde det. I sommeren 2012
blev der nedlagt en sten med de fems
navne ved siden af stenene med navnene på dem, der tog turen i slutningen af
1930’erne.
At sende de rigtige signaler
– Vi havde et møde med sommerhusforeningerne i området sidste år i forbindelse med, at vi havde åbent hus. Og der
var rigtig mange af dem, der opfattede
stedet som lukket, fortæller Steen Kobberø-Hansen.
Men som udgangspunkt har offentligheden faktisk adgang til alle militære
områder i Danmark.
Fra venstre ses: Orlogskaptajn Rasmus Moll,
kommandørkaptajn Steen Kobberø-Hansen og
orlogskaptajn Kjeld Vindberg, som er chef for
uddannelsessektionen.
Men mange tror, at skiltene, der markerer de militære områder, betyder, at
der er adgang forbudt. Måske fordi der
rent faktisk står ”Adgang forbudt” på en
del af skiltene. Men det gælder altså kun
visse dele af de militære områder og ofte
kun på bestemte tidspunkter.
Steen Kobberø-Hansen er dog også
klar over, at skiltene ikke ligefrem inviterer folk indenfor på området, og han har
da også bestilt nye skilte, der skal være
med til at lede folk ind på området.
Af andre konkrete tiltag kan nævnes,
at Steen Kobberø-Hansen og den lokale
naturvejleder taler om at ændre stiføringen for at lede folk rundt på arealet og
på den måde fjerne følelsen af, at ”det
her er militært og hemmeligt”, som han
formulerer det.
– På den måde håber vi, at vi kan vise
stedet mere frem og på den måde være
en del af den åbenhed, som Forsvaret
jo bør udvise. Vi lever jo ikke under Den
Kolde Krig mere. Folk skal selvfølgelig
have lov til at komme her, når bare der
ikke er noget sikkerhedsmæssigt, der
forhindrer det.
De åbne portes politik handler i høj
grad også om at signalere åbenhed og
brande Forsvaret.
Selvfølgelig gør det da det. Især for søværnet. Vores aktiviteter foregår jo ude til
søs, langt væk fra befolkningen, og derfor ser man det jo ikke på samme måde
som hæren, der bevæger sig rundt, og
flyvevåbnets fly, der flyver hen over hovedet på folk. Så derfor er det jo en fordel,
at vi også kan vise noget frem.
– Det er jo en gratis mulighed for at
vise os frem. Det koster os ikke noget
særligt. Folk kommer i deres biler, og så
går de rundt og kigger og kan se noget af
det, vi har på skibene. Mange synes, det
er sjovt at komme helt hen og røre ved
sådan en kanon.
”SJÆLLANDS ODDE”
– UDDANNELSESSTED I
MERE END 60 ÅR
Siden etableringen 1. marts 1953 af Søværnets Artilleriskole på Sjællands Odde (fra 2006
hed det Søværnets Våbenkursus) har mere
end 140.000 frekventeret stedet for at lære
mere om og arbejde med det nyeste inden for
Forsvarets materiel. Formålet var fra starten
”at uddanne personel fra flådens skibe og
kystbefæstningens værker i skydning med
kanon mod luftfartøjer”. I dag er Søværnets
Våbenkursus kompetencecenter for våbenanvendelse og bidrager blandt andet til løsning
af søværnets overordnede opgaver.
I anledning af 60 års jubilæet har historikeren
Hans Christian Bjerg redigeret en pjece, der
beskriver tid, sted og begivenheder for forholdene på ”Sjællands Odde”. Pjecen kan fås ved
henvendelse til vbc@mil.dk
stec
Får du nok ud af HOD’s
medlemsaftale?
Mere end hver tredje officer udnytter nu aftalen med Tryg Gruppeforsikring.
På medlemmernes vegne har HOD
Mange medlemmer har allerede taget imod til-
forhandlet sig til fordelagtige vilkår
buddet. Hvis du også føler dig fristet, så gå ind
for en lang række af forsikringer.
på hod.dk under Forsikringer og læs mere.
De handler om gode dækninger,
lave priser og ikke mindst adgang til Tryg
Eller ring direkte til Tryg Gruppeforsikring på
Gruppeforsikrings specialister og rådgivere.
70 33 25 25 og hør, hvad du kan få ud af aftalen.
Nr. 5 - 2014 37
OFFICERENS FRIKVARTER
Nellike
Tid til kryddersnaps
Kardemomme
Perikon
Tranebær
Rejnfan
Efter en sommer, der vel nærmest må
betegnes som historisk varm, kan det
være svært at indstille sig på, at temperaturen daler drastisk. Faktum er, at der
står regn, rusk og sne på menuen i de
næste mange måneder. Og når man har
boet i Danmark i mange år, ved man, at
der kommer stribevis af dage, hvor man
vil fryse helt ind til knoglerne. Varmt tøj
kan selvfølgelig hjælpe en del, men selv
om et tykt lag uld hæver overfladetemperaturen, får man ikke rigtigt varmet
selve sjælen op. Her er det, at en god
snaps kommer ind i billedet. For er det
noget, som giver mere lune fra inderst
til yderst og i alle ekstremiteter som en
”Lille skarp”?
Denne lille skarpe har i mange år været et lyst og temmelig smagsneutralt
masseprodukt uden den karakter, der
var kendetegnede for fortidens kryddersnapse. Der er så – heldigvis – nu
en stigende interesse for at genopdage
de gode kryddersnapse. Flere og flere
alminelige danskere har kastet sig over
egenproduktion af kryddersnapse, og
ligesom med mikro-bryggerierne er der
også dukket flere mikro-destillerier op.
Vi håber med dette frikvarter, at du bliver
inspireret til at brygge din egen snaps,
som ikke blot giver varme i en kold tid,
men som også er en nydelse at indtage.
Brændevinens historie
De tidligste skriftlige kilder, som beskriver fremstilling af brændevin, daterer sig
38 Nr. 5 - 2014
tilbage til 1200-tallet. I starten tales der
om lægevirkningerne ved den stærke
drik, og datidens apoteker og klostre var
også involveret i fremstillingen og udviklingen af forskellige slags brændevin.
I 1682 beskrives brændevin fra kartofler for første gang af alkymisten Johann
Joachim Bechers, men det er først fra
slutningen af 1700-tallet, at kartoffelbrændevin vinder ind på den hidtidige
foretrukne kornbrændevin. Produktionen
af brændevin øges så meget, at der omkring år 1800 var mere end 2.500 lovlige
og et stort antal ulovlige brænderier i
Danmark.
I 1800-tallet bliver destillationsmetoderne bedre, og antallet af destillerier
falder, samtidig med at man får mere
kontrol med den ulovlige produktion. Fra
1881 opstår De Danske Spritfabrikker,
som efterhånden opkøber alle andre destillerier, og fra 1923 til 1973 har Spritfabrikkerne koncession på fremstilling
af alkohol og bliver derfor eneste danske
producent af snaps.
En stor del af den brændevin, der er
produceret igennem historien, er ikke
blevet drukket for smagens skyld. Helt
galt gik det under industrialiseringen,
hvor brændevin var billig og tilgængelig overalt. Det siges, at mange arbejdere drak en flaske brændevin om dagen
- suppleret af de obligatoriske øl. Men
sideløbende med den industrifremstillede sprittede snaps, hvis vigtigste formål
var alkoholens virkning, har der i Norden været en lang tradition for de lokale
kryddersnapse, som ud over virkningen
også bød på gode smagsoplevelser fra
brugen af lokalområdernes urter.
Det er ren medicin
Mange af de planter og urter, som anvendes i kryddersnapse, er gamle lægeurter. Dengang voksede de i munkenes
haver, i dag står de i vores urtebede, hvor
ingen længere tænker på deres helbredende eller lindrende virkning.
Urterne kan for eksempel indeholde
glukosider, der virker stimulerende på
slimhinder og tarme, flavonoider, der er
krampeløsende, eller bakteriedræbende
æteriske olier.
Prikbladet perikon er godt mod tungsind, rejnfan eller guldknap hjælper på
hæmorroider, tranebær kurerer blærebetændelse, brombær får diarréen til at
forsvinde, pil tager smerterne, og guldblomme er intet mindre end et gammelt
elskovsmiddel.
En veltillavet kryddersnaps giver dermed ikke blot varme i kroppen, det kan
være ren medicin og kan som sådan nydes ofte med god samvittighed.
Det er pærelet at lave selv
Det er ingen større videnskab at lave sin
egen kryddersnaps. Måske tager det lidt
tid, før man lige netop finder den perfekte smagssammensætning, og så må
man lide den tort at skulle prøvesmage
produktionerne hen ad vejen.
Udgangspunktet for den hjemmelavede kryddersnaps er en flaske smagsneutral spiritus. En del hjemmebryggere
bruger Brøndum, men den har selv nogle
smagsstoffer, som kan give den færdige
kryddersnaps mere eller mindre bismag.
Derfor anbefaler flere opskrifter også at
bruge vodka, der stort set er smagsneutral.
Det er vigtigt at se på, hvor megen alkohol der er i den spiritus, man bruger.
Og her er en høj alkoholprocent ikke
nødvendigvis at foretrække. Flere flygtige
aromastoffer i de urter eller bær, man
bruger i snapsen, bliver bedst udtrukket,
når alkoholprocenten ikke overstiger 40
pct. og samtidig undgår man at udtrække uønskede bitterstoffer.
Der er ingen faste regler for, hvor lang
tid snapsen skal trække med urterne.
Nogle urter skal blot trække et døgn,
andre kan med fordel trække i flere år.
Kongelig hofleverendør
Danske og udenlandske
Ordensbaand
Miniatureordner
medaljer
sløjfer . rosetter
Peder Skrams gade 3 . 1054 København K
Tel. & fax: 33 12 82 53
e-mail: mwm@mwmorch.dk
www.ordensbaand.dk
Og som det er med god vin, er der stor
forskel på, hvordan smagen varierer fra
år til år. Bær, der har fået megen sol,
smager helt anderledes end bær fra en
sommer med konstant gråvejr.
Opskrifter
Der findes et hav af opskrifter og gode
bøger om kryddersnapse. Nogle opskrifter kræver friske urter, som kan være
svære at opdrive på denne årstid, andre
kan laves året rundt. Herunder har vi
listet nogle links til gode hjemmesider
forfattet af dedikerede snapseentusiaster.
www.kryddersnapse.dk
http://kryddersnapsen.dk
www.visitnordjylland.dk/kryddersnaps
www.bt.dk/nyheder/laesernes-snaps-opskrifter
www.blomsterhaven.dk/mad-og-drikke/
den-helt-rigtige-julesnaps/
www.maarsletsnaps.dk/
www.keldkrolmark.dk/48771104
Stjerneanis
20% rabat på alle vore
advokatydelser
Claus Rehl
Peter Thykier
Advokat (H)
Advokat (H)
rehl@ret-raad.dk
peter-thykier@ret-raad.dk
Da vi gennem en del år har udført advokatarbejde for HOD,
har vi nu indgået aftale med HOD om rabat til medlemmer.
Du kan således med fordel både få berigtiget din ejendomshandel hos os, udarbejdet dit testamente eller en ægtepagt,
blive rådgivet vedrørende papirløst samliv eller opløsning
af parforhold - med andre ord, alt hvad du har brug for.
Ring på 70 20 70 83 og hør om dine muligheder.
HUSK - et godt råd er ganske gratis.
Ret&Råd Glostrup Ballerup Greve
Greve Strandvej 16, 2670 Greve
Telefon: 70 20 70 83
www.ret-raad.dk/greve
Nr. 5 - 2014 39
Slut med tjenestemandsansættelser...
Med udgangen af august lukkede gruppen af tjenestemænd, og hovedparten af officersgruppen
blev med et slag til en del af personelarven – en uddøende race af særligt loyale og fleksible embedsmænd. Var det politiske flertal bag Folketingets beslutning mon fuldt oplyst om de negative konsekvenser? Eller var situationen den, at Finansministeriet oversolgte reduktionen af forsikringsordninger, rådighedsløn og pensionsforpligtelser?
Det virker i hvert fald som en kortsigtet og ikke helt gennemtænkt løsning, og en første bølge af
negative konsekvenser rammer nu både de ansatte og Forsvaret.
Kadetterne på årets afgangshold fra officersskolerne, der alle var lovet ansættelse som tjenestemænd, blev splittet af en arbitrær og helt uforklarligt forceret skærringsdato, blot fordi deres uddannelse afsluttes med få måneders mellemrum. Det er skræmmende, at det var vigtigere at haste
implementeringen af beslutningen igennem, end at kadetterne på officersskolen skulle miste tilliden
til ledelsen, allerede inden de bliver udnævnt. Sagen er rejst i en direkte appel til Forsvarsministeren,
men det svar, vi netop har modtaget, peger i den forkerte retning. Det er beklageligt, men ikke desto
mindre nødvendigt, at sagen derfor nu indbringes for retten.
Tilsvarende kunne det heller ikke gå stærkt nok med at få lukket for tilgang til gruppen af majorer
og orlogskaptajner på højere funktionsniveau. Alle M322-stillinger blev uden varsel og efter en strukturel afgrænsning i DeMars pludselig taget af job i Forsvaret. Det skabte hen over en weekend stor
usikkerhed i gruppen. Flere troede sig nu stavnsbundne i deres aktuelle stilling, andre følte sig direkte
truet på deres ansættelse. Det var ganske vist en tanketorsk eller uovervejet beslutning, som Forsvaret efterfølgende har medvirket positivt til at få landet ordentligt, men det er problematisk, at kommunikationen om noget så vigtigt som ansættelsesforhold fejler i en situation, hvor alle helt naturligt har
alle antenner ude. Det er endnu mere problematisk, fordi forhandlingerne nu forventes at genskabe
og udvikle en god, bred og fleksibel vifte af muligheder for gruppen på både højere og højeste funktionsniveau.
Lukningen for tilgang til gruppen kan imidlertid vise sig at blive en langt større udfordring for
gruppen af yngre officerer. Hvis ikke et tilstrækkeligt antal af M322-stillingerne opretholdes i fremtiden som major- og orlogskaptajnsstillinger på højeste funktionsniveau, kan mange officerer måske
ikke tilbydes tilfredsstillende karrieremuligheder. Et repræsentativt udsnit af officererne peger i HOD’s
nylige fastholdelsesundersøgelse på gode og synlige karrieremuligheder som et af de fire vigtigste
fastholdelsestiltag. Det er ikke mindst derfor beskæmmende, at vi så langt inde i forligsperioden fortsat ikke har overblik over den fremtidige officersstruktur. Hos HOD’s medlemmer skaber uvisheden
kun en øget mistro, bekymring og uforudset afgang, som i bedste fald kunne undgås. I værste fald
ville en ærlig udmelding om reducerede karrieremuligheder måske kunne medvirke til at genskabe
noget af den tillid til ledelsen, som samme undersøgelse viste, at mange officerer har mistet.
ID. NR.: 42280
MASKINEL MAGASINPOST
LEDER
HOD’s undersøgelse viser klart, at korpsånd, værdier og gensidig loyalitet er noget af det, der mest af
alt fastholder officererne i Forsvaret. Det er derfor så meget mere beklageligt, at den militære kultur,
korpsånd og den professionelle stolthed ikke bliver vægtet højere, end den gør. Det ville jo være et helt
gratis fastholdelsestiltag. Hvorfor skal det f.eks. problematiseres, at militært personel i Forsvarets
”nye” styrelser bærer uniform på jobbet? Hvis nogle føler sig intimideret af at møde mennesker i uniform, er det måske ikke i Forsvaret, man skal være ansat.
Udviklingen skal vendes. Det er nu tid for ledelsen at finde korpsånden frem fra skabet, og ikke
kun udtrykke anerkendelse i skåltaler, men fysisk bevise at personellet vitterlig er Forsvarets vigtigste
ressource.
Vedr. adresseændringer kontakt
venligst HOD’s sekretariat
Olof Palmes Gade 10,
2100 København Ø
Mail: hod@hod.dk
Udsendes af:
P.J. Schmidt Portoservice
Postboks 9490
9490 Pandrup
Niels Tønning
Formand