1. No category

www.hod.dk
Officerernes Fagblad | 04 | august 2013
Officersfamilier
og rammes
splittes økonomisk
Officerer bliver rustet til nye tider
Min arbejdsuge: Jeg troede, det var en nitte
Brug af militære billeder betyder ikke nødvendigvis, at det amerikanske
forsvarsministerium anbefaler Lockheed Martin, deres produkter eller serviceydelser.
2 • nr. 05/2012
Leder
AVANCERET
TEKNOLOGI
TIL DANMARKS FREMTID
F-35
lightning ii
Det repræsenterer højdepunktet af teknologi, men formålet med det er
enkelt. Sikkerhed for den danske nation, det danske folk, og sikkerhed
for det danske forsvar. Et fly, der er så avanceret, at det sætter nye
globale standarder for kapacitet til multimissionsindsats samt for
interoperabilitet. F-35 Lightning II. Mere end et jagerfly. En platform for
partnerskab, der skal sikre Danmarks sikkerhed i de kommende årtier.
dAnmArk
thE F-35 lightning ii tEAm
NORTHROP GRUMMAN
BAE SYSTEMS
PRATT & WHITNEY
lockhEEd mArtin
F35.com/dAnmArk
Leder
nr. 04/2013 • 3
Produktivitetskommissionen og forsvaret
Officerernes Fagblad
Efter en for alle forhåbentlig god sommer er
det tid til at kigge lidt på efterårets opgaver.
Der kan næppe herske tvivl om, at forligets
implementering vil fylde meget, herunder ikke
mindst i perioden efter den 1. september 2013,
hvor specielt tjenestemandsområdet kommer
i fokus i relation til evt. afskedigelser.
Alle offentligt ansatte bør se frem til Produktivitetskommissionens rapport om produktivitet i den offentlige sektor, som er på trapperne. Gennem sommeren har vi set
eksperter og politikere udtale, at der kan spares op til 50 milliarder (10 pct.) i det offentlige bare ved at hæve produktiviteten. På
Folkemødet på Bornholm orienterede formanden for Produktivitetskommissionen om rapporten. Det giver mig anledning til nogle
betragtninger:
For det første er diskussionen om produktivitet også relevant
for forsvaret. Faktisk blev besparelserne i forsvaret på de 2,7 milliarder (15 pct.) brugt som et eksempel på en myndighed, der øger
produktiviteten gennem effektiviseringer.
Havde forsvaret/politikerne valgt den traditionelle forligsvej med
at skære på de operative kapaciteter lidt hist og pist, ville forsvaret
næppe undgå at skulle bidrage til den generelle produktivitetsforbedring af den offentlige sektor. Altså først en traditionel besparelse efterfulgt inden for ganske få år af en produktivitetsbesparelse.
Jeg fristes til at tro, at den valgte vej i den nuværende situation har
været den helt rette, hvor ubehagelig den end er for dem, der rammes på job eller deres vilkår for fortsat ansættelse i forsvaret. Om
der er tale om held eller dygtighed, skal jeg lade være usagt.
For det andet står det mig fortsat ikke klart, hvorledes produktivitet egentlig skal måles i en virksomhed som forsvaret. Den
valgte vej (forliget) er jo blot et spørgsmål om at sammenholde
forskellige dele af forsvaret med noget mere eller mindre sammenligneligt inden for andre steder i det offentlige eller for den
sags skyld det private.
Benchmarking giver nogle indikationer af, om forsvaret inden
for de valgte området løser opgaverne billigere eller dyrere, og
dermed synliggøres et besparelsespotentiale. Brugen af benchmarks giver udmærket mening, idet man blot hver gang må stille
sig selv spørgsmålet, om vi (forsvaret) afviger på grund af de særlige opgaver, forsvaret er pålagt, og besparelserne blot vil medføre
en billigere, men ringere opgaveløsning.
For det tredje blev det på Folkemødet understreget, at øget
produktivitet – det at løse opgaverne smartere og billigere - stiller
krav om god og tydelig ledelse samt involvering af medarbejderne
Nr. 4/2013, 22. årgang
ISSN 1399-7572
Udgivet af Hovedorganisationen
af Officerer i Danmark (HOD)
Olof Palmes Gade 10
2100 København Ø.
Tlf. +45 33 15 02 33.
Fax: +45 33 14 46 26.
www.hod.dk
m.hod.dk
Facebook: Hovedorganisationen
af Officerer i Danmark
Redaktionens E-mailadresse:
lahrmann@hod.dk
Redaktion:
• Henning Lahrmann, Djfb.
Mobil: +45 40 53 18 10
Privat tlf.: +45 33 31 04 41
E-mail: lahrmann@hod.dk
• Kommandør Bent Fabricius
(ansv.h.)
Mobil: +45 51 22 60 88
Privat tlf.: +45 45 86 60 14
E-mail: bent@hod.dk
Kontrolleret oplag: 5.712 i
perioden 1. juli ‘07 – 30. juni ‘08
og ikke alene kan løses fra centralt hold.
Gode offentlige ledere skaber mest mulig værdi for de offentlige midler. Ledelsen er karakteriseret ved resultatorientering, god økonomistyring, fokus på kerneopgaven, medarbejderudvikling og – involvering, samarbejde og systematisk
evaluering af de opnåede resultater. Ingen kan være mere
enig i dette end HOD, men det var bestemt ikke den proces,
forsvaret var igennem. Her var åbenhed en by i Rusland, selv
om den daværende minister i pressen er blevet citeret for at
sige, at de faglige organisationer havde al den information,
de havde behov for. Jeg genkender ikke det billede, og som et
lille eksempel må man spørge sig selv, om en tidligere medarbejderinddragelse havde kvalificeret den del af budgetanalysen, som omhandler midlertidig tjeneste = provenu på 84
mio. kr. årligt, der viser sig at være helt urealistisk, idet det
årlige forbrug ikke engang nærmer sig det beløb.
For det fjerde lagde politikerne ikke skjul på, at politiske
initiativer med baggrund i mediernes omtale af enkeltsager
ofte hæmmede produktiviteten, idet et resultat kunne være
en detaljeret indblanding, nye regler til regeljunglen etc. Produktivitetskommissionen anbefaler en klar arbejdsdeling mellem de offentlige ledere og deres politiske opdragsgivere, og
lederne skal have tilstrækkelige frihedsgrader til at realisere
de overordnede mål, som politikerne fastlægger. Er de politiske beslutninger på etablissementsområdet et eksempel herpå? Resultatet er blevet, at det planlagte provenu blev reduceret med 75 mio. kr. Forsvaret står med en række bygninger,
der ikke er behov for, og de 75 mio. kr. må udspares et andet
sted svarende til omkring 200 stillinger.
Der kan ikke herske tvivl om, at det for mange medarbejdere i forsvaret er en hård periode at komme igennem. Men
måske kommer forsvaret alligevel styrket ud af forligsperioden bl.a. ved forlods at følge Produktivitetskommissionens
anbefalinger.
På flere områder kan jeg se konturerne af et forsvar, der er
endnu bedre rustet til at få effekt ud af hver en skattekrone.
Hertil kommer projekt Social Kapital, der øger tilliden mellem medarbejder og ledelse og udviklingsforløbet for chefgruppen, der har skullet klæde chefgruppen på til håndtering
af de mange nye decentrale opgaver.
Perspektivet er der, men spørgsmålet er, om viljen til forandring også er til stede både hos ledelsen og medarbejderne?
Bent Fabricius
Grafisk design: Woer+Gregorius
Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder
Annoncer:
Kontaktansvarlig:
Ocean Media
G.A. Hagemannsvej 29A
3070 Snekkersten
Telefon: 31540300
E-mail: cha@oceanmedia.dk
Annoncechef: Casper Aistrup
Annoncepriser:
1/1 side: kr. 9.450
1/2 side: kr. 5.850
1/4 side: kr. 3.500
1/8 side: kr. 2.350
Priserne er inkl. 4 farver.
Redaktionen forbeholder sig at
kunne afvise annoncer, der strider
mod bladets tone og ånd.
Deadline for indlæg og annoncer:
Blad nr. 5/2013: 23. september
Som udkommer: 16. oktober
Blad nr. 6/2013: 18. november
Som udkommer: 9. december
Dette blad er afleveret til postekspedition den 26. august.
Abonnement: 497,- kr. pr. år.
Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er
en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.
HOD yder ikke økonomisk støtte til
politiske partier eller partipolitiske
formål.
4 • nr. 04/2013
Mit forsvar
Nicolai Wammen ny
forsvarsminister
Nick Hækkerup har overtaget Europaministeriet, som udvides med EU
Den 42-årige Nicolai Wammen (S), som har været
eurominister siden oktober 2011, har afløst den 45-årige
Nick Hækkerup (S) som forsvarsminister. Det er sket
i forbindelse med en mindre regeringsrokade den 9.
august. Nick Hækkerup er blevet udnævnt til handelsog europaminister. Han har været forsvarsminister i to
år.
- Nick Hækkerups to år i forsvarsministeriet har været præget af stor tumult i forsvaret, siger HOD‘s formand, Bent Fabricius.
- Han har i hvert fald sørget for, at officererne er
kommet i medierne. Han har stædigt og vedholdende
stået for at gennemføre regeringsgrundlaget. Jeg har
ikke mærket den åbenhed, vi tidligere har oplevet ved
store forandringer i forsvaret. Det har frustreret HOD‘s
medlemmer på alle niveauer i forsvaret.
Den nye forsvarsminister, Nicolai Halby Wammen,
er uddannet som cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. I årene 1987-88 gennemførte han et High Schoolophold i Massachusetts, USA.
Udnævnelsen af Nicolai Wammen betragtes som en
forfremmelse. Han var medlem af Folketinget i årene
2001-2005, hvor han var Socialdemokraternes finansordfører. I årene 1997-2001 var han medlem af Aarhus
Byråd - og igen fra februar 2005, hvor han blev borgmester fra 1. januar 2006 til 10. august 2011. Siden 2005
har Nicolai Wammen været valgt som næstformand for
Socialdemokraterne.
- Jeg glæder mig meget til at blive forsvarsminister. Det er en ønskepost. Vi har et fantastisk dygtigt
forsvar. Vi er utroligt stolte af vores danske soldater.
Sporene for fremtidens forsvarspolitik er lagt ud. Vi vil
fortsat have en aktiv sikkerheds- og udenrigspolitik,
sagde Nicolai Wammen ved sin tiltræden.
Der var overdragelsesforretning
i Forsvarsministeriets kantine.
Her med Nick
Hækkerup, tv,
og Nikolai
Wammen.
Foto: Peter
Eilertsen.
PMMC G5 fra Flensburger Fahrzeugbau Gesellschaft mbH agerer
agterlanterne. Forrest svenske CV 90 Armadillo, dernæst Piranha
V fra General Dynamics European Land Systems foran VCBI fra
Nexter Systems. Foto: Poul Anker, PF.
Opløbet
Hvem vinder løbet? FMT forbereder
storopkøb - Hærens Kampskole tester ny
pansret mandskabsvogn.
I absolut vilkårlig rækkefølge og med moderat kraftudfoldelse er afløseren for hærens gamle pansrede mandskabsvogne her i gang med et af de sidste heat på øvelsesterrænet i Oksbøl. Et større presseopbud arbejder med på løbet,
og blandt „publikum“ er repræsentanter fra køber, Forsvarets Materieltjeneste (FMT), og leverandører med flere interesserede i det, der er hærens største og dyreste indkøb
i nyere tid: Pansret mandskabsvogn på hjul eller bælte for
milliarder af kroner, afhængigt af hvor mange der anskaffes
i de seks versioner, der er på tale til de forskellige opgaver.
Ordren kommer til at ligge på mellem 206 og 450 af slagsen, og en stykpris på 15-20 millioner blev nævnt på denne
pressedag, som er den eneste undervejs i anskaffelsesprocessen.
Da scenariet foreviges, er spanske ASCOD faldet fra
med tekniske problemer, som fik den til at køre i pit bag
den eneste alvorlige bevoksning ved banen. Der forblev den
usynlig, mens konkurrenterne viste potens. Det tekniske
uheld gav panderynker hos såvel leverandør som FMT‘s
folk. Det ligesom lå i luften, at kan gamle PMV‘s afløser
ikke klare klitterne i Oksbøl, hvad så ude på en INTOPS,
selvom det her blot var „øvelse“ og paradekørsel?
FMT bruger selv ordet „konkurrence“ i sin invitation til
pressedagen, „hvor det er muligt at se de fem forskellige
køretøjer, der er tilbage i konkurrencen“. Det er to hjulkøretøjer og tre bæltekøretøjer.
De fem, inkl. spanske ASCOD fra General Dynamics
European Land Systems, som udgik, testes på kryds og
tværs i 17 uger frem til 20. september. Det er et stærkt
team af rutinerede kørere, konstabler, overkonstabler og
en enkelt sergent, som major Claus H. Johansen fra Studie- og Udviklingssektionen, Panserafdelingen på Hærens
Kampskole, har samlet. Alle med erfaring i enten hjul- eller
bæltekøretøjer og med mindst to udsendelser. Opgaven er
lige til og omfatter omkring 375 målinger. Populært sagt:
De skal give køretøjerne „tæsk“ for at sikre, at bedste vogn
vinder. I løbet af første halvår 2014 indgås endelig kontrakt
om køb.
Mit forsvar
Tre nyvalgte
lokale formænd
Lokalafdeling 34, Vordingborg har
valgt premierløjtnant Peter Helby Petersen, DANILOG, til ny lokalafdelingsformand. Han afløser major Søren
Thomas de Serene d‘Acqueria Jensen.
Lokalafdeling 60, England har valgt
oberstløjtnant Gorm Martin Larsen til
ny lokalafdelingsformand. Han afløser
kommandørkaptajn Hans Henrik
Hoegh.
Interesseområde 80, Holland har
valgt major Poul Anker Holm til ny formand. Han afløser kommandørkaptajn
Søren Tversted.
Ny medlemsgruppe
optaget i HOD
HOD‘s repræsentantskab vedtog
på sit møde i Svendborg den 14. maj
énstemmigt et forslag fra hovedbestyrelsen om, at informationschefer/
kommunikations- og rekrutteringsrådgivere i hjemmeværnet kan optages
som medlemmer af HOD.
En konsekvens af forslaget er, at
den enkelte informationschef/kommunikations- og rekrutteringsrådgiver
indmelder sig af egen drift i HOD via
standard-indmeldelsesblanket. Der
oprettes et ”virtuelt” interesseområde
for gruppen, som har selvstændigt
aftalegrundlag i form af protokollat 4
til HOD’s NyLøn-aftale, hvorfor der
er behov for at kunne udsøge gruppen samlet i medlemssystemet samt
fastsætte en kontaktperson i gruppen. Den enkelte informationschef/
kommunikations- og rekrutteringsrådgiver bliver underlagt den HOD
tillidsrepræsentant, som er valgt på
det pågældende tjenestested og får
adgang til støtte fra HOD‘s sekretariat og øvrige medlemsfordele.
Gruppen omfatter p.t. fem informationschefer/kommunikations- og
rekrutteringsrådgivere, som fremover
kan blive kontingentbetalende medlemmer af HOD.
I rammen af førnævnte ”virtuelle”
interesseområde vil der blive tilladt
en årlig samling i HOD-regi betalt af
det samlede beløb, der er afsat til administrationsbeløb til samtlige lokalafdelinger/interesseområder.
nr. 04/2013 • 5
Honnør for marchen..
Den vindende march
instrumenteres til
Livgardens Musikkorps, men skal også
kunne omarrangeres til
de mindre Slesvigske
Musikkorps og Prinsens
Musikkorps.
I efteråret 2008 fik
Slesvigske Musikkorps
(billedet) et nyt, flot
musikhus i Fredericia.
Foto: Poul Anker
Nielsen.
– Vi håber på rigtig mange forslag –
gerne 15-20 stykker, siger oberst, kammerherre Lasse Harkjær, der er formand for Forsvarets Musiktilsyn. Han
har bedt en række komponister komme med et bud på „Den Danske Hærs
Honnørmarch“, som skal være klar til
hærens 400 års jubilæum næste år.
– Man har ikke en sådan march, og
derfor syntes vi, det var indlysende at
bruge 400 års jubilæet til at få skrevet
den, siger Lasse Harkjær. Mange regimenter har deres egen march, men
altså ikke hele hæren.
Marchen får sin uropførelse ved et
lille lukket arrangement primo 2014 og
vil derefter blive spillet bredt i løbet af
jubilæumsåret 2014. Men det er forhåbentlig også en march, der vil kunne
bruges mange år fremover. Ved den
store jubilæumskoncert den 24. september næste år vil den helt sikkert
være et af hovednumrene.
Marchen skal instrumenteres for
Livgardens Musikkorps, men skal
kunne arrangeres for mindre brass
bands, uden at væsentlige musikalske elementer går tabt. Varigheden
skal være minimum tre minutter plus
nogle sekunder – og gerne længere.
Det er det eneste krav til komponisten – ud over at marchen hele tiden
skal være taktfast i sådan en grad,
at soldaterne har let ved at marchere
til den. Og så skal musikken fra start
være let at igangsætte en march til.
Når oberst Lasse Harkjær spiller
med i dommerpanelet uden stemmeret, er det, fordi han vil være
den eneste, der kender navnene på
komponisterne. - Jeg spiller ikke selv
længere, men kan læse noder og har
for rigtig mange år siden spillet klaver, trompet og stortromme.
Også Slesvigske Musikkorps er
ude efter nye marcher og har sammen med Haderslev Kommune
netop lukket to konkurrencer om sådanne. Den ene med titlen „Hilsen
til Danmarks Udsendte“. Den anden,
„Haderslev Marchen“, i anledning af
kasernens 125 års jubilæum.
Jesper E. Hansen fratræder sit job
Konsulent Jesper Erik Hansen, 63 år, har pr. 1. september 2013 ønsket at
fratræde sin stilling i HOD‘s politiske sekretariat. Opsigelsen skyldes længerevarende sygdom.
Jesper Hansens arbejdsområder i sekretariatet har bl.a. været: NyLøn for
officerer af ledergruppen, Aftaleområdet, Kadetter, Sprogofficerer, Barsel,
INTOPS, Kontraktansatte officerer i reserven og Kompetenceudvikling.
Gennem 13 år har HOD‘s medlemmer, folkevalgte og sekretariatet haft
glæde og gavn af Jespers erfaring, som byggede på 30 års tjeneste i hæren,
da han tiltrådte jobbet i HOD. Hertil kom 11 års virke som folkevalgt i HOD
samt flere års aktivt kommunalpolitisk arbejde.
Han blev indvalgt i HOA‘s hovedbestyrelse i 1989 og blev genvalgt flere
gange til HOD‘s hovedbestyrelse. I hovedbestyrelsen var han i en årrække
formand for Økonomiudvalget.
6 • nr. 04/2013
Forsvarsforligets konsekvenser
Officersfamilier splittes
og rammes økonomisk
Af redaktør Henning Lahrmann
Fotos: Peter Eilertsen
„Vi ønsker ikke at flytte fra Ringsted“, siger en af de familier, der bliver ramt af
beslutningen om DANILOG‘s strukturændringer.
Klaus og Marias største ønske
er at blive boende i deres hus i
Ringsted, hvor deres 2-årige datter, Ellen, skal vokse op under trygge
forhold.
Gennem otte år har Klaus og Maria
opbygget et netværk i byen, og begge
deres forældre er inden for rækkevidde, når der er brug for pasning af Ellen.
Maria har et spændende arbejde på
rådhuset, som hun er utrolig glad for.
For tre måneder siden fik Klaus at
vide, at han var udset til at skulle forflyttes til et tjenestested i Jylland, hvis
han ville fortsætte sin karriere som officerer i forsvaret. Han har bedt om at
blive placeret i den såkaldte „genplaceringspulje“, og det er blevet efterkommet. Men risikoen for en flytning
til Jylland eksisterer fortsat.
Danske Officerer besøgte den lille
familie i Ringsted en eftermiddag i
starten af juli måned.
Stemningen var en smule trykket i
deres hus lidt uden for Ringsted. Skal
familien splittes, når Klaus måske skal
køre til Karup for at passe sit nye job
fem dage om ugen, eller...?
– Vi ønsker ikke at flytte fra Ringsted,
siger kaptajn Klaus Bay Mikkelsen.
Klaus og Maria leder stadig efter et
svar og en endelig løsning, som familien kan leve med.
Udsendt på missioner tre gange
Den 34-årige kaptajn Klaus Bay Mikkelsen er opvokset i Gørlev på Sjælland. Han arbejder ved DANILOG‘s
National Støtteenhed Danmark
(NSDK) i Vordingborg.
Efter gymnasiet blev han officersaspirant i Sønderborg og kom til Den
kgl. Livgarde, hvorfra han blev udsendt
på en mission til Kosovo.
I årene 2000-05 gennemførte han
officersuddannelsen på Hærens Officersskole, hvorefter han fik tjeneste
ved DANILOG i Vordingborg. I 2006
var Klaus udsendt til Afghanistan. I
2009-10 var han på VUT 1 og kom tilbage til Vordingborg. I 2011 blev han
udlånt til Livgarden i halvandet år,
hvor han endnu en gang blev udsendt
til Afghanistan.
Efter hjemkomsten afviklede han
afspadsering og holdt forældreorlov
frem til marts 2013.
Klaus og Maria flyttede fra København til Ringsted i 2005 og købte hus i
2007.
Maria Højland Mikkelsen – 34 år
– er opvokset i Høng i Vestsjælland.
Hun er ansat som konsulent i Ringsted
kommunes Erhvervs- og Kommunikationssekretariat, hvor hun beskæftiger
sig med kommunikation, markedsføring, udvikling og erhverv.
Maria har været ansat i Ringsted
kommune i fem år, og inden da var
hun ansat ved Banedanmark. Hun er
uddannet fra CBS i København.
- Det vil blive en udfordring for vores familieforhold, at Klaus skal
arbejde en hel uge i Karup, især nu
hvor Ellen er blevet større, siger
Maria.
Plan for center i Karup
Inden de politiske partier blev enige
om de nu vedtagne kasernenedlæggelser, kom der en ordre fra Hærens
Operative Kommando (HOK) om, at
dele af DANILOG på Vordingborg kaserne skal flytte til Karup pr. 1.oktober
2013. HOK iværksatte straks en plan
for oprettelse og igangsættelse af et
værnsfælles „Movement & Transportation Coordination Center“ i Karup.
DANILOG er en operativ myndighed, som bedst kan sammenlignes
med en ”logistisk brigade” sidestillet
med Danske Division og direkte under
Hærens Operative Kommando.
DANILOG’s hovedopgaver er, at
•være kontaktpunkt og formidle/yde
administrativ og logistisk støtte til
danske enheder og enkeltpersoner,
der forretter tjeneste i fredsstøttende operationer under FN, NATO,
OSCE eller EU
•opstille og uddanne enheder til
DANILOG (inkl. Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse), herunder at
koordinere uddannelses- og øvelsesaktiviteter med Danske Division
• opstille, uddanne og udsende Nationale Støtteelementer (NSE) og
DANILOG(-) til støtte for missionsbidrag, NATO Response Force
(NRF) og 1. Brigade (+).
Vil søge job på Sjælland
- Tre måneder efter at jeg kom tilbage
på jobbet i Vordingborg, var der en rulleproces i gang for NSDK, og her blev
jeg orienteret om, at jeg var en del
af flytningen, og at jeg var udset til
at besætte en stilling i Karup. Jeg fik
at vide, at jeg skulle opfatte det som
et varsel om forflyttelse. Den endelige besked fik jeg først ultimo juni, da
Forsvarsforligets konsekvenser
chefen for FDD besøgte Vordingborg,
fortæller Klaus.
- Jeg ville få jobbet som NK i International Forsyningssektion. Der er i alt
seks militært ansatte, som skal flytte
til Jylland. Vi var tre officerer her i
NSDK, som var i spil, og set med min
optik trak jeg det korteste strå. For
nylig er der sket det, at jeg efter mit
eget ønske er blevet placeret i „genplaceringspuljen“. Men det gør ikke
vores tilværelse mere tryg.
Jeg anfægter ikke forsvarets ledelsesret, men når det nye ansøgningssystem kommer i gang, vil jeg uden
tvivl søge en stilling på Sjælland.
Da jeg fik beskeden om flytningen,
overvejede jeg, at jeg ville søge et
andet arbejde uden for forsvaret, og
jeg meddelte, at et så stort geografisk hop ikke ville være foreneligt med
familielivet. Hertil kommer, at det vil
have store økonomiske konsekvenser
at skulle flytte til Jylland, fremhæver
Klaus.
På grund af de igangværende
omstruktureringer er det i øjeblikket
svært at pege på noget andet inden
for forsvaret. Men med min logistikbaggrund må det være muligt at finde
en stilling - f.eks. ved Forsvarets Materieltjeneste i Ballerup.
Det betyder meget for Maria, at
hun kan arbejde lokalt, og hun mener,
at det bliver svært at finde et tilsvarende job til hende i en midtjysk kommune inden for hendes uddannelsesmæssige baggrund og fagområde.
- Det betyder også meget for os, at
vi har Ellens bedsteforældre i nærheden, når der er behov for at passe
hende under f.eks. sygdom.
Vi har også opbyget en omgangskreds her i byen og bibeholdt vores
netværk i København, siger Maria. |||||
HOD mener:
- I forbindelse med forsvarsforliget kan HOD forudse
nogle udfordringer for vores medlemmer, for når man
i øjeblikket med det nuværende beordringssystem kan
besætte stillinger i yderområder ved hjælp af økonomiske foranstaltninger, så forudser vi, at det vil blive endog meget svært at gøre noget tilsvarende fremadrettet,
når udgifterne skal reduceres så betragteligt. I den situation vil HOD‘s medlemmer skulle tage stilling til, om
de vil flytte eller – worst case – sige op. Og sidstnævnte
kan være en reel mulighed for mange, fordi undersøgelser viser, at en stor del af officererne ikke er lønførende
i parforholdet, og derfor er det mere sandsynligt, at det
er partnerens job, der prioriteres, også fordi partnerne
ofte er meget veluddannede, udtaler HOD‘s formand,
Bent Fabricius.
nr. 04/2013 • 7
Klaus Bay
Mikkelsen og
Maria Højland
Mikkelsen med
deres 2-årige
datter, Ellen.
Klaus er opvokset
i Gørlev på
Sjælland og
Maria er fra Høng
på Sjælland.
8 • nr. 04/2013
Mit forsvar
Af redaktør Henning Lahrmann
HR Early Warning
Analysefirmaet Epinion har gennemført en „klimamåling“ blandt forsvarets ansatte. De såkaldte HR
Early Warning-målinger, som bredes ud over det meste af
forsvaret, foretages med henblik på, at forsvaret løbende
kan registrere ændringer i „tilfredsheden“ blandt forsvarets
medarbejdere, således at der i tide kan gribes ind. De skal
give en indikation af, hvordan det står til med blandt andet
tilfredshed, motivation, fastholdelse og ledelsen i forsvaret.
- Det er ganske positivt, og jeg har da heller ikke mange
bemærkninger til den foreliggende rapport. Dog faldt jeg
over, at 13 pct. færre M3XX end gennemsnittet svarer, at
de ønsker at forblive i forsvaret de næste to år. Ligeledes er
M3XX-gruppen mindre tilfreds og motiveret end gennemsnittet, siger HOD‘s formand, Bent Fabricius.
- Jeg har ikke undladt de seneste 3-4 år at gøre forsvarets ledelse opmærksom på, at såfremt man ikke i lavkonjunktursituationen gør sig klar til en højkonjunktursituation
f.s.v.a. fastholdelse, vil forsvaret givet komme til at opleve
en afgang lige så stor som tilbage i 2007-2008. Forsvarets
ledelse er ikke uenig heri og finder selv, som CH FST gjorde
opmærksom på under sit indlæg på formandsseminaret, at
forsvarets største udfordring på længere sigt er rekruttering
og fastholdelse.
Fra en niveau III-chef har jeg hørt, at hans civile faglærte
er begyndt at modtage tilbud om ansættelse i civile virksomheder. Jeg har flere steder hørt, at det er ganske svært
at opdrive ingeniører. Ingeniører ved FMT bliver headhuntet af civile virksomheder. Små tegn på, at det private erhvervsliv er ved at komme i omdrejninger?
Hvad siger Epinions rapport egentlig om officerskorpset?
Bortset fra små brudstykker ligger vi gemt i forsvaret som
helhed. Tages tallet 13 pct. for pålydende, indikerer det, at
et stort antal officerer gerne vil forlade forsvaret. Gennem
mange medlemsmøder er jeg da også ganske klar over, at
der er nogen – grænsende til stor – utilfredshed over budgetanalysens mange personelinitiativer, siger Bent Fabricius, som har bedt FKO om at få det statistiske materiale,
der danner grundlag for rapporten at se m.h.p., om der kan
udledes yderligt om officerskorpset. Næste måling foretages til september.
Inspektionsskib ramte ukendt skær
Et isbjerg på tværs i samspil med et
ukendt grundfjeld under havoverfladen
satte i juni måned inspektionsskibet Ejnar
Mikkelsen ud af spillet - og på værft i Danmark!
Ejnar Mikkelsen var på rutinemæssig
sejlads i den yderste del af Julianehåbsfjorden i det sydvestlige Grønland. Man er
i færd med at omsejle et stort isfjeld, da
skibet ramte skæret, der ikke er afmærket
på søkortet. Ved påsejlingen opstod skader på skibets køl, som dog kunne lappes
med plader, inden kursen blev lagt om mod
reparation på Fayard, det tidligere Odense
Staalskibsværft.
Det er sjældent, den slags uheld sker
for inspektionsskibene ved Grønland. Området, hvor Ejnar Mikkelsen opererede, er
ikke fuldstændigt opmålt, men er dog en
del af en indenskærs rute, hvor enhederne
rutinemæssigt opererer i forbindelse med
overvågning i det arktiske område, oplyser
SOK. De nærmere omstændigheder ved
påsejlingen undersøges nu af Forsvarets
Havarikommission. Ingen kom til skade, og
der blev ikke konstateret olieudslip.
Ejnar Mikkelsen færdes ellers hjemmevant i de smukke grønlandske fjorde, som her
ved Uumanaq bræ for et par år siden - men et forræderisk skær var mere, end skibet
kunne klare. Foto: Troels Sindwall, SVN.
Forsvarsforligets konsekvenser
nr. 04/2013 • 9
Officerer bliver rustet til nye tider
Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund
Et nyt kursus i karriereudvikling skal forberede officerer til nye tider i og uden for
forsvaret. Kurset blev gennemført som pilotprojekt for officerer ved den lukningsdømte
NATO-bunker i Finderup.
Bunker-lukning og ny HR-strategi
Det er en styregruppe under Statens Center for Kompetenceudvikling (nu Kompetencesekretariatet), der står for udarbejdelsen af kursusforløbet, og kurset i den lukningsdømte
Finderup-bunker var et slags pilot-projekt, der skulle give et
vink om, hvorvidt det valgte indhold ramte plet.
– Da vi fik mulighed for at søge midler via Kompetencefonden, fik vi hurtigt nedsat en projektgruppe, der skulle se
nærmere på, hvad der konkret kunne gøres for os, der bestrider jobfunktioner i bunkeren. Det var tilbage i juni 2011, at
vi fik besked om, at den skulle lukke, og mange har været
frustrerede siden på grund af den uafklarethed, som visse af
mine kolleger har stået over for, siger Nikolaj Matzen.
Han er kaptajn og tillidsrepræsentant for hovedparten af
de danske officerer, der havde deres daglige gang ved Combined Air Operation Centre, CAOC, i Finderup frem til den
30. juni, hvor det store bunkeranlæg officielt blev lukket.
– Oveni kom der jo så et forlig med en helt ny HR-strategi, der betyder, at vi som officerer selv får større indflydelse
på vores karrierevalg, og det har ikke gjort kurset mindre
relevant. Det har været spændende at være med til at sammensætte et kursusforløb, der blandt andet skal klæde os
på til, hvordan vi gør os klar til at imødekomme de nye krav,
som blandt andet betyder, at vi skal til at skrive jobansøgninger, siger Nikolaj Matzen, der selv tiltræder nyt job ved
Combat Support Wing, når CAOC Finderup er lukket helt
ned.
fortsættes /////
Otte officerer fra NATO-bunkeren i Finderup har
som de første gennemført et nyt to-dages kursus i karriereudvikling, job og kompetenceafklaring for officerer.
HOD har spillet en væsentlig rolle i udarbejdelsen af kurset,
som skal gøre officerer bedre rustede til nye udfordringer i
karrieren i eller uden for forsvaret.
– Idéen til kurset er blandt andet affødt af et behov hos
officerer, der deltog i A&R-forløb (Akklimatisering og Reintegration, red.) efter udsendelse. Officerernes ønske gik på,
at de gerne ville have et kursusforløb, der er mere specifikt målrettet dem som førere og ledere. Og med støtte
fra blandt andet Kompetencesekretariatet fik vi hurtigt sat
et kursus på skinner, siger konsulent i HOD Carl Henning
Johnsen.
Kurset, ”Karriere, job og kompetenceafklaring for officerer” er bygget op over tanker, som man blandt andet har
gjort sig om et karriere-kursusforløb ved Hærens Operative
Kommando, og det er planen, at kurset skal udbydes bredt
til HOD‘s medlemmer.
– I første omgang får cirka 100 af de i alt 230 officerer,
der er fast tilknyttet hjemmeværnet, tilbudt kurset. Det
sker allerede efter sommerferien. Officererne ved hjemmeværnet står med særlige udfordringer, da de pr. 1. januar
2014 rent organisatorisk flyttes fra hjemmeværnet til hhv.
hæren, flyvevåbnet og søværnet. Senere bliver der forhåbentlig udbudt et antal kursusforløb, som alle officerer kan
byde ind på, siger Carl Henning Johnsen.
1 0 • nr. 04/2013
Forsvarsforligets konsekvenser
Stor aldersspredning
Kursisterne på det første ”Karriere, job og kompetenceafklaring for officerer” fik stor medindflydelse på programmet,
som blandt andet kom rundt om:
Kompetenceafklaringsprofil, mulighed for civilt job,
anvendelse af sociale medier, værktøj til søgning af civilt
job og ”Hvordan sælger jeg mig selv”. Selve JTI-personlighedstesten (Jungiansk Type Indeks, red.) og oprettelse af et
elektronisk CV på minkompetencemappe.dk var blandt de
programpunkter, som fyldte mest.
De otte kursister repræsenterede alle tre værn, og aldersspredningen var stor. Flere af kursisterne har kun få
måneder til pensionen, mens de yngste deltagere står i deres spæde start af karrieren.
– Det er ikke et pensionistkursus, og personligt synes
jeg, det var fint, at kurset favnede så bredt aldersmæssigt.
Det gav nogle gode diskussioner, og selv om vi i den yngste
halvdel havde et bedre kendskab til de it-baserede hjælpemidler, var det okay at blive rusket lidt - på det område,
siger Nikolaj Matzen.
hen i vejret ikke at takke ja til det her kursustilbud, da det
bød sig siger Michael Kristensen.
Han er fast besluttet på, at hans arbejdsliv ikke slutter,
den dag han runder de 60. Men hvilke firmaer, han konkret
vil sende jobansøgninger til, har han endnu ikke afgjort.
– JTI-testens resultater bekræftede mig i, hvilken person
jeg er. Min kone var i øvrigt også helt enig i resultatet, og
så er det jo nok ikke helt forkert, siger Michael Kristensen
med et smil og tilføjer:
– Testen pegede blandt andet på, at jeg er handlekraftig,
og selv om jeg godt ved det i forvejen, er det rart at blive
bekræftet i det, når man nu skal til at skrive ansøgninger og
beskrive sig selv. Og generelt var det et rigtig godt kursus,
hvor også betydningen af netværk og indsigt i de nye sociale medier blev anskueliggjort ved den måde, hvormed kursets yngre deltagere aktivt brugte deres elektroniske CV og
LinkedIn-profil. Det var lærerigt, og generelt var det sjovt,
at de mange diskussioner viste, at vi trods den store aldersspredning deler mange af de samme frustrationer i forhold
til fremtidens karriere og jobusikkerhed.
Ny kultur
Blandt kursisterne var den 57-årige kommandørkaptajn Michael Kristensen, der har været ansat ved NATO‘s Combined Air Operations Centre i Finderup de seneste tre år. Han
er nu tiltrådt et nyt job som øvelseskoordinator hos Søværnets Operative Kommando i Århus.
– De sidste 14 år har jeg været tilknyttet forskellige stabe
på blandt andet Island, i Napoli og ved FE, så der venter
mig noget nyt og anderledes, når jeg tiltræder jobbet ved
SOK. Ikke så meget jobmæssigt, men i forhold til søværnets kultur er der med garanti sket meget, siden jeg sidst
bestred en jobfunktion ved søværnet. Samtidig er der jo
ikke længe til min pensionering, så det ville da være helt
Vigtigt med en plan
Michael Kristensen tror, at mange af hans kolleger bliver
forskrækkede, når de som 60-årige pludselig står på den
anden side af hegnet som pensionister uden at have noget
at rive i.
– Jeg tror, det er vigtigt, at man laver en plan for, hvad
man vil beskæftige sig med, når man forlader forsvaret.
Min hustru forlader først arbejdsmarkedet som 65-årig, og
det vil være naturligt, at jeg også finder mig noget at beskæftige mig med efter tiden i forsvaret, siger Michael Kristensen.
På kurset fik han et hint til, hvor han passer ind i billedet
rent jobmæssigt, og der blev blandt andet peget på job i ek-
Forsvarsforligets konsekvenser
– Jeg tror det er vigtigt, at man laver en
plan for, hvad man vil beskæftige sig
med, når man forlader forsvaret. Min
hustru forlader først arbejdsmarkedet
som 65-årig, og det vil være naturligt, at
jeg også finder mig noget at beskæftige
mig med, efter tiden i forsvaret, siger
Michael Kristensen.
sempelvis handelsflåden, ved G4S eller som butikschef i et
byggemarked.
– Der er selvfølgelig mange andre muligheder, og nogle
konkrete eksempler på eller indlæg fra officerer, der nu sidder i civile jobs, ville kun gøre et ellers fortrinligt kursus
bedre, siger Michael Kristensen.
20 års forskel
En anden af kursisterne er den 20 år yngre kaptajn, René
Vendel Nielsen. Han gør til daglig tjeneste ved Koordinationsafdelingen i Flyvertaktisk Kommando, FTK, på Flyvestation Karup og er den eneste kursusdeltager, som ikke er
tilknyttet én af myndighederne i Bunker 7.
– Da jeg så, at kurset blev slået op, og FTK også syntes,
at det lød spændende, søgte jeg om at komme med på det
første hold. Jeg står ikke for at skulle forflyttes eller pensioneres, men med indførelsen af den nye HR-strategi er der jo
lagt op til, at vi som officerer aktivt selv skal søge de stillinger, vi kunne ønske os at bestride i løbet af karrieren. Og til
den proces er det rigtig fint, at vi kan få kendskab til nogle
redskaber og repeteret stof fra tidligere, som kan gøre én
bedre rustet, siger René Vendel Nielsen.
Han synes godt om HR-strategien nye tiltag, hvor der
kræves et større individuelt engagement i karriereforløbet,
men spår også, at ordningen kan blive en udfordring for forsvaret.
– Den nye HR-strategi betyder jo, at man skal kunne
sælge sig i såvel skrift som tale, når vi skal søge nye stillinger i forsvaret. Det synes jeg er helt fantastisk spændende,
og det er meget lig måden, man gør tingene på i det civile
erhvervsliv. Til gengæld tror jeg, at det bliver en udfordring
for virksomheden forsvaret. For hvad sker der, hvis ledige
stillinger ikke bliver besat? Og er alle officerer i chefgruppen
klar til at løse fremtidens personelforvaltning, som er langt
nr. 04/2013 • 1 1
mere HR-orienteret end tidligere? Der er mange usikkerheder i den retning, og det skaber selvfølgelig en del bekymringer blandt medarbejderne, siger René Vendel Nielsen og
tilføjer:
– Som medarbejder kræver det derfor et større engagement, og at du kender dig selv, dine ressourcer og dine
svagheder. Blandt andet derfor er kurset også yderst relevant og bør tilbydes alle officerer. Også selv om der er en
del repetition – især for os i den yngre ende af skalaen, siger den 37-årige kaptajn.
Flasket op med de sociale medier
Ligesom sine medkursister peger René Vendel Nielsen også
på den store aldersspredning. Det betød, at en række af de
værktøjer, som kurset satte fokus på, var kendt stof blandt
nogle kursister, men ukendt land for andre.
– Blandt andet er vi yngre officerer nærmest flasket op
med brugen af de sociale medier som Facebook og LinkedIn. Og JTI-testen er også obligatorisk på officersskolen i
dag. Men netop JTI-kompetenceprofilen er et fantastisk redskab til at lære dig selv dybere at kende, så det var måske
det allervigtigste modul på kurset, selv om jeg har en JTIprofil i forvejen.
Rift om opfølgende kursus
Som noget helt naturligt kan man i dag finde René Vendel Nielsens JTI-test på hans LinkedIn-profil, hvor det også
fremgår, at han blandt andet har læst økonomi i to år på
Handelshøjskolen i Århus.
– Den store aldersspredning betød, at der var stor forskel
på, hvilke behov hver enkelt kursist havde i forhold til den
fremtidige karriere. Og da dette kursus var et pilotprojekt,
kunne det være en idé at differentiere kursusindholdet i forhold til forskellige målgrupper. På den anden side var der en
god dialog og erfaringsformidling blandt kursisterne, og det
gav et godt cost-effective udbytte. Dog var det en skam, at
der ikke blev plads til modulet med fokus på jobansøgning
og -samtale. Det kan alle få brug for, og jeg har også allerede meldt mig til det opfølgende kursus i de discipliner,
siger René Vendel Nielsen.
De otte kursister på det første to-dages kursus fik mulighed for at følge op med et kursus, hvor der udelukkende
blev fokuseret på udfærdigelse af henholdsvis CV og jobansøgninger. Det er fokusområder, som HOD nu arbejder på
at få gjort til faste punkter på programmet i de fremtidige
to-dages kurser i karriereudvikling, job og kompetenceafklaring for officerer. |||||
12 • nr. 04/2013
Forsvarsforligets konsekvenser
Cheferne bliver klædt på til at
ændre forsvaret
Af journalist Morten Thomsen
Fotos: Forsvarsakademiet
Forsvarets 100 øverste chefer har siden november 2012 gennemgået et forløb, der skal
give dem værktøjer til at ændre forsvaret, som forsvarsforliget foreskriver. Først har
de skullet blive enige om, hvad forliget betyder. Derefter har de hentet inspiration udefra til, hvordan man ændrer en organisation så drastisk.
Det nye forsvarsforlig medfører de største forandringer i forsvaret i mange år. Politikernes ambitioner med
forliget er høje, men en ting er, hvad politikerne kan blive
enige om. En anden ting er at gennemføre dem i forsvaret.
Derfor har Forsvarskommandoen bistået af Forsvarsakademiet (FAK) gennemført et forløb for forsvarets 100 øverste chefer, som skal klæde cheferne bedre på til at gennemføre forandringerne.
– Der er i alle virksomheder en tradition for, at topledelsen bruger mange måneder på at planlægge forandringer,
og når topledelsen er blevet enig om, hvilke forandringer
der skal gennemføres, så holder de måske et møde eller
seminar med næste ledelseslag, og hvis det er rigtig slemt,
så bliver medarbejderne blot informeret på et medarbejdermøde på en time. Med sådan en traditionel tilgang bliver
det svært at få gennemført de forandringer, forsvaret skal
igennem, siger Alan Damm, der er chef for Institut for Ledelse og Organisation i FAK, som stod for forløbet.
Det strakte sig fra november 2012 og til juli i år. Der har
været to fokuspunkter. Først skulle cheferne blive enige
om, hvad der gemte sig i formuleringerne i forsvarsforliget,
så alle forfulgte samme mål. Derefter har officererne hentet inspiration til, hvordan de kan nå disse mål.
– Cheferne i forsvaret er gode til forandringsledelse og
har hver især implementeret mange forsvarsforlig. Men
dette forlig er anderledes, for samtidig med, at politikerne
lavede et forsvarsforlig, som skulle ændre forsvaret og lave
om på organisationen, indføres der en ny HR-strategi, som
giver et større ansvar og flere kompetencer til cheferne, forOberstløjtnant
Alan Damm,
Forsvarsakademiet.
klarer Alan Damm og peger på, at de to store forandringer
tilsammen kan føre til store uklarheder.
– Vi ville medvirke til, at cheferne fik en fælles opfattelse
af, hvilke kompetencer de skal have for at få handlekraft til
at gennemføre forandringerne.
Enige om forligsteksten
Forløbet startede med, at forsvarets topchefer og øverste
ledelse samlede cheferne til orienteringer om det nye forlig,
og hvad det ville betyde.
– Det er en rigtig god måde at give ensrettet kommunikation på, men det er ikke der, de „dumme“ eller skarpe
spørgsmål kommer, forklarer Alan Damm.
Der var til gengæld plads til de grundige spørgsmål
på en række seminarer i vintermånederne af 2013 med 25
chefer på hvert seminar. Her gik officererne i dybden med,
hvad der gemte sig i forsvarsforliget, og blev enige om,
hvad sætningerne betød. Senere arbejdede officererne videre i små grupper på 5-9 personer, hvor de sad sammen med
andre chefer inden for samme felt.
– Sigtet var at sætte scenen, så de kunne blive enige
om, hvad HR-strategien og forandringen af forsvaret indeholder. Hvad skal der ske? Og hvad har forsvarets ledelse
gjort sig af tanker?
Combat Support Wing er en af de enheder, som bliver
hårdt ramt af forliget. Alle enhedens kapaciteter skal lægges sammen med andre myndigheder, og det betyder, at
de tre eskadriller og staben måske skal flytte fra Karup.
Oberstløjtnant Kern Oddershede har siden januar været
chef for enheden, og han har derfor fulgt tæt med i forsvarsforliget.
– Jeg har valgt at se muligheder, uanset hvordan vi bliver
ramt. Jeg kan ikke love nogen, at det bliver i den samme
organisatoriske ramme, men der er brug for opgaveløsningen i det nye forlig. Helt frem til nedlæggelsen af CSW skal
vi være klar og bevare fokus på opgaven. Og så skal vi have
tillid til, at det er rigtigt, når ledelsen siger, at det, vi gør i
dag, også skal bruges i morgen.
Kern Oddershede har deltaget i forløbet sammen med
de øvrige topchefer, og som chef for Combat Support Wing
havde han derfor særligt mange spørgsmål til forliget og
den nye HR-strategi.
– Det var en glæde at høre andres syn på den aktuelle
Forsvarsforligets konsekvenser
nr. 04/2013 • 13
Seminaret begyndte med, at cheferne fik en orientering af forsvarets topchefer og øverste ledelse om det nye forsvarsforlig.
situation. Hvis jeg syntes, der manglede information om,
hvordan chefen skal agere i eget rum og sætte sit eget hold,
var det meget rart, at det ikke kun var én selv, som ikke vidste, hvordan det helt konkret ville komme til at blive.
Inspiration fra Irma
Da cheferne var blevet enige om teksten, kunne de kigge
fremad mod forandringen. Det skete ved en række nye seminarer i løbet af foråret. Her hentede Forsvarsakademiet
inspiration fra en række private virksomheder, som alle havde været igennem store forandringer. Eksempelvis fortalte
Irmas tidligere direktør om den forandring, han gennemførte
i supermarkedskæden, da dårlige salgstal og svigtende kunder blev skiftet ud med et nyt fokus på eksempelvis økologi.
– Nu havde alle en forståelse af, hvad forandringerne gik
ud på. Derfor var formålet med vores andet seminar at give
inspiration til videre handling, forklarer Alan Damm.
Forløbet er formelt afsluttet nu, og det er op til cheferne
at implementere forandringerne i deres egen organisation.
Oberstløjtnant Kern Oddershede, Combat Support Wing.
Da forandringerne får store konsekvenser for Combat Support Wing, bruger Kern Oddershede allerede nu en række
værktøjer for at imødegå følgevirkningerne af forandringerne.
– Vi lavede blandt andet en „rygtebørs“, hvor vi samlede
alle rygterne og svarede på dem på vores hjemmeside et for
et. Jeg har fra starten af sagt til mine medarbejdere, at lige
så snart jeg ved noget, kommunikerer jeg det nedad. Men
vi kommunikerer kun det, vi ved med sikkerhed. |||||
Løft i flyvesikkerheden i Afghanistan
Sidste hold fra flyvevåbnets mobile luftoperationscenter i
Mazar-e Sharif i det nordlige Afghanistan er vendt hjem, og
der var hjemkomstparade på Flyvestation Karup den 11. juni.
Mobile Air Control Centre (MACC) fik en hård medfart
i pressen, inden det blev sendt ud, men gjorde al kritik til
skamme og har ikke fået andet end ros af „kunderne“ i Afghanistan. Det har udgjort et stort løft i flyvesikkerheden
i den nordlige del af Afghanistan. Her havde der, indtil det
danske bidrag kom, kun været en sporadisk radardækning
leveret af NATO‘s AWACS-fly.
Bidraget har bestået af i alt fem hold af ca. 43 mand,
der har indgået i ISAF‘s luftoperationer i Afghanistan. Hol-
dene har været sammensat af medarbejdere fra Air Control
Wing, der har hovedkvarter i Karup, men også består af en
række enheder i henholdsvis Skagen, Skrydstrup, Bornholm
og Kastrup. Endvidere har der været personel fra Flyvevåbnets Combat Support Wing med, og ved femte og sidste
hold har der også været tre svenske operatører med.
Luftoperationscentret har ydet over 10.938,20 timers
operativ tid, hvilket svarer til en oppetids-procent på 99,50,
og har haft over 69.135 timers kontroltid.
I alt har 37.000 flyvende kapaciteter været i kontakt med
GOTHAM, som er luftoperationscentrets kaldesignal, siden
1. marts 2012.
14 • nr. 04/2013
Afghanistan
En nødvendig debat
Af journalist Alice Binns
Fotos: Peter Eilertsen
Efter beslutningen om at trække danske kamptropper ud af Afghanistan holdt DKVS en
debataften under temaet ”Danmark i Afghanistan – hvad har vi lært?”
– Jeg tror, at jeg med en til vished grænsende sandsynlighed kan sige, at det er første gang i rigtig,
rigtig mange år, at der har været så mange til et arrangement i Det Krigsvidenskabelige Selskab (DKVS). Og det er
selvfølgelig, fordi vi har samlet det, jeg vil kalde A-kæden,
til at debattere, konstaterede kontreadmiral Nils Wang i en
tætpakket gymnastiksal på Forsvarsakademiet, som han til
daglig er chef for.
Denne majaften handlede det imidlertid om hans post
som bestyrelsesformand for det 141 år gamle selskab. Et
hverv, der har fyldt ekstra meget gennem det seneste
års tid, hvor bestyrelsen har arbejdet ihærdigt på at støve
DKVS af og gøre det tilgængeligt for alle med interesse for
militære spørgsmål.
Inspirationen til debatarrangementet med titlen ”Danmark i Afghanistan – hvad har vi lært?” er foranlediget af to
kronikker, ”Hurra, vi tabte!” og ”Verdenskrigen i Tølløse” af
forfatter og journalist Carsten Jensen publiceret i dagbladet
Politiken henholdsvis 1. og 2. januar i år samt af forsker ved
Forsvarsakademiet, cand.mag. David Vestenskov, der 15.
januar tog til genmæle under overskriften ”Vejen til helvede
er brolagt med frelste intentioner”.
Vi skal lære af fejlene
– Der er en tendens til, også fordi krig er så alvorlig en ting,
at man viger tilbage fra at debattere og forholde sig kritisk
til den, blandt andet fordi man, hvis man forholder sig kritisk, kan risikere at blive skudt i skoene, at det er respektløst i forhold til de soldater, som har mistet livet, og deres
efterladte og dem, der har fået sår på krop og sjæl, uddybede Nils Wang om baggrunden for aftenens tema. Han
tilføjede:
– Respektløst bliver det efter min opfattelse først for
alvor, hvis man ikke debatterer krigen, og hvis man ikke
forholder sig til den. Det er helt klart, at i alle krige bliver
der begået fejl ikke kun på det nationale, politiske plan,
men også i relation til det forsvar, som udfører den. Det
skal vi lære af, for ellers bliver vi ikke klogere, og så står vi
dårligere rustet til at møde fremtidens sikkerhedspolitiske
udfordringer. Og den debat og den kritiske refleksion vil Det
Krigsvidenskabelige Selskab gerne bidrage til.
Med de ord gav bestyrelsesformanden mikrofonen til Ole
Kværnø, der – når han ikke agerer ordstyrer – er chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.
Ole Kværnø opridsede aftenens minutiøst planlagte
program og præsenterede panelet af debattører: Carsten
Jensen og David Vestenskov havde hver især forberedt et
længere indlæg, mens MF Søren Pind (V), MF Jeppe Kofod
(S), chefredaktør Anne Knudsen og journalist Jacob Svendsen hver fik tildelt fem minutter til en replik. Derefter var
der debat i panelet, og efter pausen fik de, der havde lyst
blandt salens 312 fremmødte, mulighed for at stille spørgsmål og selv deltage i debatten.
Nedenfor citeres et lille udsnit af de meninger, der blev
tilkendegivet af panelet:
En „knallertbande fra Tølløse“
Journalist og forfatter Carsten Jensen: – Det er blevet en yndlingshistorie i det danske militær, her på
Forsvarsakademiet og i dele af den
danske presse, at Taleban er nedkæmpet og reduceret til en knallertbande fra Tølløse. David Vestenskov, der sidder her ved siden
af mig, er tilhænger af dette synspunkt. Han har tilbragt
en uge i oktober i Camp Bastion, hvorfra han fremsætter det opsigtsvækkende synspunkt, at Taleban knap nok
eksisterer, og desuden hengiver han sig til en hyldest af
den afghanske hær. Hvorfor fortæller David Vestenskov os
ikke, at kun få uger før hans ophold i lejren trængte disse
fantom-krigere ind i Camp Bastion og ødelagde otte amerikanske kampfly, en forsyningsstation og to hangarer og
dermed påførte den amerikanske hær det største materielle
tab siden Vietnamkrigen? Hvorfor fortæller han ikke, at den
afghanske hær på årsbasis må sige farvel til en tredjedel af
sine soldater, fordi de fleste af dem deserterer, ikke fornyer
deres årlige kontrakt eller også bliver dræbt eller såret?
– Jeg er en stor fan af Forsvarets Efterretningstjeneste,
hvis halvårlige rapporter altid er nøgterne og ædruelige
hvad angår den stadig forværrede situation i Afghanistan.
Her eksisterer Taleban sandelig, omend under den neutrale, men svært dækkende betegnelse oprørere. Forsvarets
Efterretningstjeneste har også min dybeste sympati, for de
må have det som en af de oversete forfattere, hvis bøger
hverken bliver læst eller anmeldt. De halvårlige rapporter
refereres kun sjældent i medierne, og hvis nogen politikere læser dem, taper de straks munden til eller fortrænger,
hvad de har læst.
– I et interview med Politiken vedgår NATO’s generalsekretær, den altid fjoget-optimistiske Anders Fogh Rasmussen, at han ikke har læst Efterretningstjenestens rapport fra
november 2012. Måske har han heller ikke læst det amerikanske efterretningsvæsens rapport, som af gode grunde
er næsten identisk i sit indhold, skønt den af hensyn til det
amerikanske præsidentvalg først blev offentliggjort en må-
Afghanistan
nr. 04/2013 • 1 5
I sin egenskab af bestyrelsesformand for Det
Krigsvidenskabelige Selskab bød kontreadmiral Nils
Wang velkommen til debat og præsentation af webportalen krigsvidenskab.dk
ned efter den danske. Det er den samme Fogh Rasmussen,
der i begyndelsen af december forkyndte, at Assad-regimet
i Syrien ville være faldet inden for tre uger.
– Skal det virkelig være sådanne mænd, I som danske
soldater arbejder, kæmper og dør for? Skal det være jeres
offentlige ansigt over for de borgere, i hvis navn I udfører
jeres livsfarlige missioner? Skal de være jeres talsmænd,
disse undvigende politikere og forsømmelige mænd i alt for
ansvarsfulde stillinger, der tror, at uvidenhed er det bedste
våben, og at borgerne er så dumme, at de kan holdes hen
med bevidstløst vås?
– Hvad gik der galt? Først og fremmest var der den totale mangel på sammenhængende strategisk perspektiv.
Det var aldrig klart, hvad vi egentlig ville i Afghanistan, eller
med hvem vi ville det. Afgørende har været det fuldstændige fravær af en alliancepartner, der havde nogen form for
respekt, tillid eller troværdighed i befolkningens øjne. Det
kaotiske sammenrend af krigsherrer, der kalder sig Afghanistans regering, har tværtimod været den væsentligste grund
til, at Taleban på trods af alle odds har været i stand til at
genopbygge sin styrke og selv under hårdt pres fortsætter
med at rekruttere. Hvis man vil have en klar og udbygget
kritik af fiaskoen, behøver man blot at læse den tidligere
britiske ambassadør i Kabul Sherard Cowper-Coles bog
„Cables from Kabul“.
– Jeg mener, at de politikere, vi har herhjemme, burde
skamme sig over den rolle, de har spillet – eller ikke spillet
– i hele det her forløb. De har ikke orket at sætte sig ind i
tingene. De har ikke orket at have et kvalificeret synspunkt,
og det har haft fatale tilbageslag for den danske presse,
som, hvis den har villet være kritisk – viljen har bestemt ikke
været der i overvældende grad –, fuldkommen har manglet
modspil på Christiansborg.
fortsættes /////
Danskerne har gjort en positiv forskel
David Vestenskov, projektforsker,
cand.mag. ved Forsvarsakademiet:
– Carsten Jensens oplæg er et godt
eksempel på det, som jeg anfægter i en kronik, og det er hans brug
af kilder. Jeg anfægter ikke, at der
er problemer i Afghanistan, og at
mange afghanere har et rigtig, rigtig svært liv, og at mange
afghanere har mistet livet i denne krig, som har varet i snart
13 år. Det, jeg har det allerstørste problem med, er, at man
tager alle de negative kilder, man kan finde, og så bruger
man dem i sin argumentation. Som det lyder for mig, har
Carsten Jensen ikke mødt en eneste positiv afghaner.
– Da jeg var dernede – jeg ved godt, at det kun var i 10
dage –, mødte jeg en hel del positive afghanere. Og dem
jeg talte med, også uden for baserne, de havde også talt
med en hel del positive afghanere. Så på trods af at der var
krig, og det er der stadigvæk, ser de lysere på fremtiden i
dag, end de gjorde under Taleban-regimet.
– Som jeg ser det, så er begge mål godt på vej til at blive opnået, og det er kapacitetsopbygningen, og det er nedkæmpelsen af større oprørsbevægelser. Fremtiden lige nu
er, at så længe den finansielle støtte til den afghanske hær
fortsætter, er der ingen større bevægelser, der vil kunne yde
seriøs modstand til den afghanske hær. Som sagt, forudsætningen er selvfølgelig, at denne støtte fortsætter.
– Helt overordnet: det er altid vanskeligt at måle succés
eller fiasko, og det er altid svært at fremkomme med en
fuldstændig stringent konklusion. Det er det, Carsten Jensen forsøger at gøre, og det er det, jeg anfægter, for der er
ikke nogen entydige svar.
– Jeg er selv overbevist om, at ikke alene danske soldater, men også andre danske aktører har gjort en positiv
forskel for rigtig mange afghanere, og det er der også en
masse litteratur, der understøtter.
– Taleban-bevægelsen i 2001 og Taleban-bevægelsen i
2012 er to vidt forskellige størrelser. Taleban-bevægelsen
i dag har erkendt, at den ikke vil kunne lede et land. Den
er nødt til at finde samarbejdspartnere i Afghanistan for at
kunne få indflydelse og for at kunne få politisk magt.
– Det er blevet bredt accepteret, at kvinder får lov til at
arbejde, også fremadrettet, for det er simpelthen blevet implementeret blandt befolkningen via vores tilstedeværelse
igennem så mange år. Det er blevet accepteret fra Talebanbevægelsens side, at man ikke vil gennemtrumfe et forbud
mod piger, der modtager undervisning, fordi der har været
megen information og for stor indflydelse, mens der har
været international tilstedeværelse, til, at det ville blive accepteret fra befolkningens side.
– I min optik er det her sejre, og det er ikke bare militære
sejre. Det er også strategiske sejre, og de er faktisk ganske
konkrete og ganske målbare. Det er selvfølgelig svært at
gøre de her sejre - som jeg vil benævne dem - op i tab og
omkostninger. For hvordan kan man gøre en piges ret til at
gå i skole op imod tab af menneskeliv?
1 6 • nr. 04/2013
Afghanistan
– Min tilgang til det er, at det har bestemt været det
værd, og jeg vil til enhver tid hellere være afghaner i nutidens Afghanistan end under rædselsregimet fra 1996 til
2001.
Hvem blev vi angrebet af?
Fhv. udviklingsminister og udenrigsordfører, MF Søren Pind (V): Vi blev angrebet. Og hvem er vi?
Det er mennesker, som respekterer frihed, det er mennesker, som
vil give andre mennesker nøjagtig samme ret, som de selv har, så
længe de ikke krænker andres ret til
det samme. Det er mennesker, som
beskytter kvindens frie ret til at leve
og ånde og lære frit. Og hvem blev vi angrebet af? Vi blev
angrebet af mennesker, som ønskede alt andet end det.
Hvordan gjorde de det? De angreb et sted, der symboliserede alt det.
– Hvad var alternativet, hvis man ikke havde svaret
igen? Hvordan havde det set ud, hvis man havde foretaget
eller forsøgt sig med en mærkværdig form for politiaktion,
som jeg slet ikke kan se for mig? Ja, så havde regimer og
terrorbevægelser jo troet, de kunne have frit spil. Og det er
sagen i sin essens.
Det var den rigtige krig
Udenrigsordfører, MF Jeppe Kofod
(S): - Jeg er ikke et sekund i tvivl
om, at den krig, vi har kæmpet i Afghanistan, er den rigtige krig. Vi kan
lære meget, men når det kommer
til stykket, så var det den rigtige krig
med det rigtige formål. Vi har desværre ikke gjort alting rigtigt. Der er
meget, vi kunne have gjort anderledes, men jeg vil forsvare, at vi er
der. Og jeg vil sige til Carsten Jensen, at når man ser på Afghanistan 12 år senere, så er det
jo ikke tilfældigt, at levealderen er forlænget, der er skabt
nidobbelt adgang til sundhedsydelser for eksempel, og –
bare for at tage et tal – otte gange flere elever går i skole,
også piger. Der er konkrete resultater for den afghanske befolkning. Og taler vi uddannelse, så vil Taleban aldrig kunne
rulle det fremskridt tilbage.
På tide at diskutere krigen
Forsvarsjournalist på Politiken Jacob
Svendsen: - Jeg vil gerne sige tusind, tusind tak for, at Det Krigsvidenskabelige Selskab har lavet det
her arrangement. Jeg synes, det er
tankevækkende, at der er gået næsten 12 år, hvor Danmark har været
i angrebskrig for første gang siden
1864, og det er ikke for alvor blevet
diskuteret eller debatteret i det her
land. Vi har simpelthen ikke villet
røre ved det, og det er måske en af de allervigtigste læresætninger efter de her 12 år, synes jeg: at der har været alt,
alt, alt for lidt vilje og mod til at tage diskussionerne. Mod
til at anerkende fejlene, mod til at beskrive, hvordan tilstanden egentlig er. Det er på tide, at vi får det ind i debatten.
Hvordan kunne krigen være blevet en succés?
Chefredaktør på Weekendavisen,
Anne Knudsen: - Når man diskuterer
krigen i Afghanistan, lyder det tit,
som om folk tror, at krig er et tryllemiddel, som man kan bruge til at
ændre samfund fra den ene dag til
den anden med. Men krig er selvfølgelig et virkemiddel. Man kan gøre
noget med krig, men der er masser
af ting, man ikke kan med krig.
– Nu står vi her i dag og diskuterer denne her krig, som
om det er en krig, Danmark førte mutters alene.
– Det, vi kan lære, er selvfølgelig, at det kunne være
godt, hvis man vidste, hvad man ville opnå, før vi begyndte. Så slap man nemlig for at stå, som vi gør i dag, og ikke
vide, hvad der skulle være sket, for at vi kunne sige, at det
var en succés. Altså, jeg vil udfordre Carsten Jensen til at
komme i tanker om, hvordan denne krig kunne være blevet
en succés i hans øjne?
Afghanistan
nr. 04/2013 • 17
Koalitionsstyrkerne bidrager
til udviklingen af en retsstat
i Afghanistan
Af redaktør Henning Lahrmann
Fotos: Courtesy photo
Oberst Hans Münter, som er dansk repræsentant i NROLFSM, klippede snoren over ved
indvielsen af ny bygning til afghansk appeldomstol i Balkh-provinsen.
Sammen med den afghanske højesteretsdommer og
lokale chef for domstolen, overdommer Abdul Aziz
Sarwari, foretog oberst Hans Münter den formelle åbning
af den 360 kvadratmeter store nybyggede Balkh-appelret.
Det skete ved en ceremoni i starten af juli måned, hvor
Hans Münter fik æren af at være den første, der klippede
snoren over.
Til stede var desuden repræsentanter fra det afghanske
politi, det afghanske retsvæsen, den lokal presse samt officerer fra Finland, som har været oberstens repræsentanter i
den daglige kontakt mellem ISAF og de afghanske myndigheder.
Hans Münter fortæller, at det var en speciel dag ved den
afghanske appeldomstol i Mazar-e-Sharif, ca. 100 km nord
for hovedstaden Kabul.
Den nye bygning er opført mellem eksisterende bygninger på et sted, hvor der lå en have. Det er et afghansk
byggefirma med base i Mazar-e-Sharif, som har projekteret
anlægget, og alle byggematerialer og arbejdere var fra lokalområdet.
– Efter ca. halvandet års arbejde stod en nybygget kontor- og domstolsbygning klar til indvielse. Byggeriet omfattede ud over kontorbygningen med dommerkontorer og
rådssal også en sikkerhedsmur rundt om bygningerne samt
brønd, kloakering og gangstier.
Borgerne sikres retfærdig rettergang
Hans Münter er i 10 måneder udsendt til Afghanistan som
næstkommanderende i en amerikansk enhed, NATO Rule
of Law Field Support Mission (NROLFSM), der støtter de
afghanske myndigheder med at indføre et grundlovsfæstet
retssystem, der lever op til FN´s charter om menneskerettigheder. Det betyder bl.a. at den enkelte borger har uhindret adgang til et retfærdigt og ukorrupt retssystem, hvilket
ikke har været tilfældet i Afghanistan i mange år.
Oberst Münter understreger, at indvielsen af den nye
retsbygning er med til at forstærke det fodfæste, som det
afghanske retssystem langsomt, men sikkert er ved at
etablere også uden for Kabul, og Mazar-e-Sharif er et af de
steder, hvor retsforfølgelse af afghanske borgere nu sker
retfærdigt og under hensyn til menneskerettighederne.
– Tidligere var praksis i retsvæsenet, at domfældelse
byggede på en tilståelse opnået gennem (ofte hårdhændede) afhøringer af den tiltalte. Den store omstilling er, at en
domfældelse i dag skal ske på baggrund af beviser (vidneudsagn, fingeraftryk, biometriske data og lignende), even-
Overdommer
Abdul Aziz
Sarwari og oberst
Hans Münter
foretager den formelle åbning af
nybygningen ved
en ceremoni. Ved
ceremonien modtog Hans Münter
en traditionel
nordafghansk
silkekåbe.
tuelt understøttet af en tilståelse, samt at der er tidsfrister,
som SKAL overholdes.
– NROLFSM har juridiske medarbejdere fordelt over hele
Afghanistan, hvor de arbejder som mentorer og vejledere
for de afghanske dommere, anklagere og politienheder. Målet med enhedens arbejde er at få så mange af provins- og
distriktsdomstolene som muligt til at kunne fungere selvstændigt, når ISAF sidst i 2014 trækker de sidste soldater
ud af landet, siger Hans Münter, som fortæller, at domstolen i Mazar-e-Sharif dækker hele den nordlige del af Afghanistan og lige nu har ca. 90 dommere tilknyttet.
– Med nybyggeriet bliver det muligt at give hver af de
dommere, der arbejder i Mazar e-Sharif, et kontor. Indtil nu
har flere af dommerne været henvist til at sidde uden for i
haven eller på trapper og klare deres samtaler med klienter. Byggeriet, der har kostet ca. 235.000 USD (ca. 1,4 mio.
kr.), er finansieret af det amerikanske forsvar, som siden
NROLFSM blev oprettet i 2011 har brugt ca. 20 mio. USD
(ca. 116 mio. kr.) på byggeprojekter til støtte for indførelsen
af Grundloven, oplyser oberst Hans Münter. |||||
Til åbningen deltog mange lokale politifolk, dommere og øvrige
myndighedspersoner.
1 8 • nr. 04/2013
Mit forsvar
Ejendom med muligheder
Nok se, men ikke købe!
Sådan må interessen for forsvarets Depot Tolne nok tolkes, efter at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) har haft den 18 hektar store Tolne Skov i udbud.
Den var sidst i brug, da ammunitionsfabrikken AMA var
produktiv.
30-40 interesserede meldte sig til en rundvisning. Tre
mulige købere lagde billet ind på det militære etablissement, som foruden nævnte fredsskov omfatter ikke så lidt:
bl.a. 10 bunkers fra 1955 på hver 137 kvm., seks depotbygninger på i alt knap 2.000 kvm., 3 emballagerum, 900
kvm., samt en værkstedbygning på 400 kvm. Hvilket måske trods alt har været for stor en mundfuld for en naturinteresseret eller jæger, som blot ville nyde herlighedsværdierne og drive lidt skovdrift og samtidig få noget på tasken
i form af jagtbart vildt. Muligheden for at etablere sig med
en fin jagthytte, ja flere, har ellers været nærliggende!
Højeste bud lød i øvrigt på 2.250.000 kroner - for det
hele!
Depot Tolne har været i forsvarets besiddelse i hen ved 100
år og er blot én i rækken af ejendomme, som forsvaret har
fået til overs i forbindelse med omstrukturering og derfor
har valgt at sælge.
Bliv en aktiv kilde for
redaktionen
Redaktionen ønsker at afspejle dagligdagen
overalt i forsvaret. Men vi har ikke ressourcer til at opsnappe de interessante historier og
fotos, der kan være relevante for bladets og
hjemmesidens læsere. Der er altid nogle ude
på tjenestestederne, som ved mere end redaktionen. Derfor opfordrer vi jer til at skrive en
historie eller sende et foto til redaktionen, som
vi kan bringe i bladet, på hjemmesiden eller
Facebook.
Det kan være både faglige emner og andet,
som er HOD-relevante, såsom konsekvenser af
forsvarsforliget, HR-strategien, arbejdsmiljø,
sundhed, materiel og uddannelser.
Jeres indlæg og fotos vil blive bragt som
noter i bladet og honoreres ikke. Vi ønsker at
overholde reglerne om ophavsret, så fotos krediteres den pågældende fotograf.
Debatindlæg bringes fortsat på de særlige
sider med indlæg fra medlemmer. Debatindlæg til fagbladet og Facebook skal indeholde
fulde navn og e-mail.
Skriv til redaktør Henning Lahrmann,
e-mail: lahrmann@hod.dk
Med i handelen fulgte ikke færre end 10 ammunitionsbunkere, som
køber måske får lidt svært ved at finde anvendelse for? Foto: FBE.
20% rabat på alle vore
advokatydelser
Da vi gennem en del år har
udført advokatarbejde for HOD,
har vi nu indgået aftale med
HOD om rabat til medlemmer.
Du kan således med fordel både
få berigtiget din ejendomshandel
hos os, udarbejdet dit testamente
eller en ægtepagt, blive rådgivet
vedrørende papirløst samliv eller
opløsning af parforhold - med
andre ord, alt hvad du har brug for.
Ring på 7020 7083 og hør om
dine muligheder.
HUSK - et godt råd er ganske
gratis.
Thykier & Rahbek Advokataktieselskab
Greve Strandvej 16
2670 Greve
www.advogreve.dk
Tlf./fax: 7020 7083/7020 7086
Claus Rehl
Advokat
cr@advogreve.dk
Peter Thykier
Advokat
pt@advogreve.dk
Min arbejdsuge
nr. 04/2013 • 1 9
Jeg troede, det var en nitte
Af journalist Ingrid Pedersen
Kaptajn Jasper Mikkelsen, som er sagsbehandler ved Flyvertaktisk Kommando, blev matchet med
en vicepolitiinspektør, da han sagde ja til at være med i et mentorforløb. I ugens løb havde han
også vagter som National Duty Controller på sin gamle arbejdsplads.
tæt på Bornholm, der gjorde, at jeg besluttede at sende fly
på vingerne for at vise vores tilstedeværelse i området og
dermed hævde vores suverænitet. Jeg vil ikke gå yderligere i
detaljer med missionen på grund af eventuelle klassificerede
oplysninger, kun sige at den blev gennemført fredeligt og
udramatisk.
Det sker også ofte, at civile fly ikke etablerer radiokontakt
til den korrekte kontrolinstans på jorden og ikke svarer på
nødfrekvensen. I så fald er der jo tale om et tab af radiokommunikation, der kan skyldes mange ting – i værste fald
at flyet er kapret. Heldigvis er der oftest tale om en forglemmelse, og når den overraskede og pinligt berørte pilot på et
charterfly pludselig ser et par bevæbnede jagerfly på siden,
og en jagerpilot der vinker til ham, så etableres der som oftest radiokontakt med det samme.
Vi assisterer også ved fly i nød. For eksempel eksploderede et af hjulene på et charterfly under take off fra Billund
for nogen tid siden. Charterpiloterne kunne ikke vurdere omfanget af de udvendige skader, så AVB blev lynhurtigt sendt
op på siden af charterflyet for at kontrollere landingsstellets
tilstand og hjalp på den måde med at bringe charterflyet til
sikker landing.
Vi støtter også hæren og søværnet i deres aktiviteter. For
eksempel kan AVB blive indsat til miljøovervågning og eftersøgninger. Hvis et skib støder på grund eller kæntrer, kan
jagerflyene være der hurtigt og videregive informationer til
gavn for redningsfartøjer og helikoptere. Eller hvis et skib for
eksempel lækker eller dumper olie, kan vi hurtigt indhente
fortsættes /////
Mandag
Jeg er i en speciel situation for tiden, for jeg tiltrådte en
ny stilling som sagsbehandler ved Flyvertaktisk Kommando
(FTK) for tre uger siden, men har kun fungeret en enkelt uge
i mit nye job efter sommerferien. Og lige nu har jeg stadig
enkelte vagter i operationsrummet ved min gamle arbejdsplads, Control and Reporting Centre Karup (CRC Karup), der
er en operativ enhed under Air Control Wing.
Egentlig var jeg leder af Current Operations ved CRC’en,
hvilket vil sige driftsleder af operationsrummet, med ansvar
for cirka 70 medarbejdere fordelt på vagthold og en mindre
stab. Men fordi jeg har en baggrund som kontrol- og varslingsofficer og har opretholdt operativ status som National
Duty Controller (NDC), har jeg også kunnet deltage i vagterne. Derfor havde jeg dagvagten denne mandag.
Opgaven er først og fremmest at overvåge det danske
luftrum på vegne af flyvevåbnet – på samme måde som
søværnet overvåger de danske farvande. Det er en kontinuerlig opgave, og der rapporteres løbende til overordnede
myndigheder og samarbejdspartnere, herunder også NATO.
CRC’en er også ansvarlig for at indsætte F16-afvisningsberedskabet (AVB) til en række forskellige opgaver. Og som
leder af vagtholdet er det normalt NDC, der beslutter, hvornår og til hvilken opgave det skal indsættes. Det vil i praksis sige, at vi for eksempel sender F16-fly på vingerne, når
uvedkommende eller uidentificerede fly kommer ind i eller i
nærheden af dansk luftrum. Det sker hyppigt, og den mandag var der tale om interessant flyaktivitet over Østersøen
20 • nr. 04/2013
Min arbejdsuge
synderen, tage fotos og videreformidle information, så miljøskibene kan indsættes mere effektivt, eller synderen kan
blive retsforfulgt.
Tirsdag
Jeg havde nattevagt som NDC – endnu engang på min
gamle arbejdsplads. Der skete dog ikke noget, der krævede
indsættelse af AVB eller særlig rapportering ud over det normale, så jeg fokuserede hovedsageligt på varslingsopgaven,
som også inkluderer løbende optimering af vores sensorer
og andet udstyr, når der ikke er andre luftkontrolopgaver, der
skal løses. Vi skal jo konstant observere skærmene for at
opdage og rapportere, om der er fly i luftrummet, der ikke
bør være der. Desuden er der altid en masse bestemmelser
og informationer, der skal læses op på, og vagtholdet har
også mulighed for at løse almindelige stabs- og administrative opgaver, hvis der ikke sker noget usædvanligt. Så de
sidder skam ikke bare og venter. Der er nok at lave.
Onsdag
Egentlig havde jeg jo fri, fordi det er dagen efter en nattevagt, men jeg valgte at tage forbi min nye arbejdsplads,
inden jeg kørte hjem til Aarhus, da jeg stadig har rigtig meget, jeg skal læse op på i forbindelse med mit nye job som
sagsbehandler i Luftkontrol- og Varslingssektionen i FTK.
Mit ansvarsområde som sagsbehandler kan kort beskrives
som operative procedurer, træning og uddannelse i relation
til luftkontrol og varsling. Udefra betragtet kan det måske
godt virke lidt kedeligt at skifte fra et job i den relativt spidse
ende af flyvevåbnet til et job som sagsbehandler, hvor jeg
tilmed ikke har folk længere. Men i den nye stilling skal jeg
beskæftige mig med noget, der har indvirkning på mange,
og det er mere spændende, end det lyder, for jeg kan godt
lide at skulle gennemtænke nogle problemstillinger til bunds
og arbejde med mere komplekse problemstillinger, der giver
mulighed for lidt fordybelse. Jeg tror, det er et arbejde, hvor
man skal være meget vidende for at forstå hele sammenhængen – om ikke andet så bliver man det nok.
Jeg brugte derfor formiddagen på administrative opgaver
og på at læse op på nogle af sagerne.
Torsdag
Det samme som dagen før. Administrative opgaver og gennemgang af diverse sager og dokumenter. Specifikt arbejdede jeg på at afslutte en sag med udgivelsen af en operationsinstruks vedrørende statuskrav for operatører i Air
Control Wing. Og jeg brugte en del tid på at læse op på en
sag om implementering af et nyt kontrolsystem i NATO kaldet ACCS, herunder uddannelse af vores egne instruktører.
Fredag
Jeg fortsatte, hvor jeg slap torsdag, men jeg fik også tid til at
samle op på mit igangværende mentorforløb og sparre med
min mentor om vores næste møde. Min mentor er en erfaren vicepolitiinspektør og stationsleder for en politistation i
Midtjylland.
Siden januar har jeg været med i et mentorprojekt, der er
planlagt til at vare et år, og som omfatter seks yngre og seks
ældre ledere fra fem virksomheder – Dantherm, Grundfos,
Politiet, Jyske Bank og Flyvevåbnets Air Control Wing. Idéen
opstod hos oberst Jan Toft i Air Control Wing, der selv havde
været med i et sådant forløb for 20 år siden og været meget
glad for det. Tanken bag det er, at det er godt at få inspiration fra folk uden for flyvevåbnet, så der er tale om en mangfoldighedstankegang.
Det var faktisk et sjovt sammentræf, for jeg gik selv og
legede med tanken om at få en mentor inden for forsvaret.
En, der kunne hjælpe mig med en personlig og karrieremæssig udvikling.
Mentorprojekter findes, men er generelt ikke sat i system
i forsvaret, så jeg gik selv og tænkte på, om jeg kunne finde
en passende mentor.
Pludselig en dag blev jeg kaldt op til min daværende chef
for CRC Karup, og han spurgte, om jeg kunne tænke mig at
få en mentor fra det private erhvervsliv. Først var jeg forbeholden, for hvordan skulle en civil mentor kunne hjælpe mig
med karrieremæssig udvikling inden for forsvaret? Efter en
dags betænkningstid besluttede jeg mig alligevel for at sige
ja. En af grundene var, at jeg også har leget lidt med tanken
om at prøve kræfter med konsulentvirksomhed ved siden af
tjenesten i forsvaret, og desuden kunne jeg jo stadig opnå
en personlig udvikling. Foreløbig har jeg ingen planer om at
forlade forsvaret, men som tiderne er, kan det være smart
nok at tilegne sig nogle civile erhvervskompetencer – både
erfarings- og uddannelsesmæssigt. Af samme årsag har jeg
også tidligere læst HD ved siden af tjenesten. Desuden kan
det være fornuftigt at have en mentor, som man ikke pludselig risikerer at få som chef. Den risiko kan der være, hvis
man får en fra flyvevåbnet.
Min arbejdsuge
Så jeg endte med at sige ja, fordi det ville give mig mulighed for at blive klogere på det private erhvervsliv, herunder anderledes ledelsesudfordringer og måske endda
iværksætteri og bestyrelsesarbejde. Da det så viste sig, at
mentorprojektets styregruppe havde matchet mig med en
ældre politimand, der jo også var offentligt ansat, følte jeg
det lidt, som havde jeg trukket en nitte.
Den agenda, jeg havde for, hvad jeg ville lære noget
om, måtte jeg derfor endnu en gang omdefinere , men jeg
ville give det en chance. Man får jo ofte kun det ud af noget, som man selv lægger i det. Og det har vist sig at være
enormt givende.
Foruden mentors og mentees egne møder i løbet af året
gennemføres der fire fælles arrangementer for alle mentorer
og mentees med inspirerende oplæg om udvalgte ledelsesemner og om, hvordan man kan drage nytte af sin mentor.
Til mit første møde med min mentor besluttede jeg at
tage udgangspunkt i min egen nære situation og bruge
mentor til at udforske, hvordan jeg kan blive bedre til at lede
gennem ledere, da jeg vidste, at dette udgangspunkt i hvert
fald kunne tilføre mig noget energi og kickstarte vores sparring. Siden da har vores møder haft deres eget liv. Vi løber
aldrig tør for interessante emner og cases, og det har da
også vist sig, at når jeg kommer med et emne, er min mentor lynhurtig til at lave paralleller til sin egen erfaring. Politiet har jo netop været igennem en stor reform, så han har
mange erfaringer med omorganisering, som også kan være
brugbare for mig. Også når vi diskuterer strategiudvikling,
for et fælles vilkår for offentlige ledere er, at vi ikke selv kan
vælge en helt ny retning for virksomheden, men vi har trods
alt nogle frihedsgrader, og dem skal vi bruge bedst muligt.
Vores seneste møde foregik på hans arbejdsplads – hvor
nogle af deres driftsudfordringer forresten minder meget
om driftsudfordringerne på min gamle arbejdsplads –, og
jeg lærte helt konkret noget af deres system for at tildele
arbejdsopgaver til folk, der normalt indgår i en vagtturnus.
I sådanne systemer skal der nødvendigvis være en buffer
til uforudsete aktiviteter, sygdom og så videre, men jeg fik
nogle gode eksempler og idéer til, hvordan man kan styre
brugen af personelressourcerne mere effektivt.
Vi har nu knap et halvt år tilbage af mentorforløbet. Jeg
forventer, at der vil blive lavet en grundig evaluering af forløbet, og jeg går ud fra, at hvis resultatet er godt, så vil det
blive videreført. Det er bare altid svært at måle effekten af
et sådant forløb, men vi forsøger nu alligevel at opstille nogle målepunkter. For flyvevåbnets vedkommende så er der
blandt andet gennemført en 360-graders måling af de deltagende mentees ved forløbets start, og der gennemføres en
igen ved afslutningen. Man kan jo altid sætte spørgsmålstegn ved validiteten af en sådan måling, men for mig er det
vigtigste også, at jeg oplever en følelse af udvikling – uanset
hvad målingerne siger. Og nu føler jeg bestemt ikke, at jeg
har trukket en nitte. |||||
nr. 04/2013 • 21
C.V Jasper Kristian Mikkelsen, 33 år.
Jobforløb i forsvaret:
2002-2006:Flyvevåbnets Officersgrunduddannelse
(OGU) (se uddannelse)
2006-2009: Fighter Allocator (CRC Karup)
2009-2010:
Junior Staff Course (se uddannelse)
2010-2013:
Leder af Current Operations (CRC Karup)
2013--------:Sagsbehandler, Luftkontrol- og Varslingssektionen (FTK)
Uddannelse generelt:
2001-2002:
1-årig HHX (Århus Købmandsskole)
2002-2006:Flyvevåbnets Officersgrunduddannelse
(OGU) (Kontrol- og Varslingslinjen):
Fase 1: Rekrut- og Sergentuddannelse
(FFOS i Karup)
Fase 2: Fighter Controller-uddannelse
(Skagen og Karup)
Fase 3: Løjtnant (Flyvevåbnets Officersskole (FLOS) i Jonstrup)
Fase 4: Premierløjtnant og Fighter Allocator (Karup)
2006-2008:HD 1. del (Aarhus School of Business
(ASB)/Aarhus Universitet)
2008-2010:HD 2. del Organisation og Ledelse
(HD(O)) (CBS)
2009-2010:Junior Staff Course (Kaptajnuddannelse –
VUT-I/L) (FLOS)
22 • nr. 04/2013
Nye kampfly
Dansk kampflykonkurrence genstartes
Af journalist Andreas Krog
Fotos: Lockheed Martin, Boeing, SAAB
En ny deltager og et nyt fælles programkontor er de største nyheder i den genstartede
konkurrence for at finde et fremtidigt kampfly.
Den danske konkurrence om et
nyt kampfly til at erstatte de aldrende F16-fly blev genstartet i marts
efter at have været sat på pause i tre
år. Planen er, at de danske politikere
skal foretage et typevalg senest i juni
2015 - kun to år fra nu. Efter typevalget vil man forhandle den endelige
kontrakt med den heldige vinder på
plads. Det forventes at tage 2-3 år, og
de første fly skal efter planen leveres
omkring år 2020.
Den store nyhed ved genstarten
var, at Eurofighter Typhoon fik lov til
at komme tilbage i konkurrencen igen.
Europæerne forlod konkurrencen i
2007. De mente, at den amerikanske
F35 Joint Strike Fighter på forhånd var
udset til at vinde. Og derfor forlod de
både den danske og den norske kampflykonkurrence.
Eurofighter har siden ændret opfattelse og har i næsten to år lobbyet intenst for at få en ny chance. Partierne
i forsvarsforligskredsen blev garanteret, at det ikke ville forsinke udvælgelsesprocessen at lukke Eurofighter
ind igen. Derfor gav de grønt lys til at
udvide gruppen af kandidater til fire.
Det er dog ikke urealistisk, at kandidatfeltet skrumper ind til igen at være
tre fly. Umiddelbart efter genstarten i
marts udtrykte SAAB nemlig tvivl om,
hvorvidt de vil deltage i de videre evalueringer.
- Vi er nødt til at se detaljerne, før
vi beslutter at deltage. Det eneste, vi
ved, er, at Danmark vil genstarte konkurrencen. Vi ved ikke, hvordan, hvornår og under hvilke forudsætninger
dette vil ske. Dette skal analyseres, da
det ville være en stor proces at starte
en kampagne i Danmark, sagde Lennart Sindahl, chef for SAAB Aeronautics, til defensenews.com.
De udtalelser blev bemærket med
overraskelse af danske politikere.
SAAB formåede at nedtone det ved
at sige, at det er naturligt at ønske at
kende detaljerne, inden der træffes en
afgørelse. Men i juni gentog Lennart
Sindahl budskabet over for Ingeniøren.
Kandidaterne er:
• Boeing F/A-18E/F Super Hornet
• Eurofighter Typhoon
• Lockheed Martin F35 Lightning II
(Joint Strike Fighter)
• SAAB JAS-39 E/F Gripen
(Next Generation)
Kan ikke forvente at deltage
Af forsvarsforliget fremgår det, at det
er planen at anskaffe 30 operationelle
fly. Før de kom i regering i 2011, foreslog Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti i et fælles politisk oplæg at reducere dette antal. Partierne
skrev også, at Danmark bør overveje
at trække sig fra F35 Joint Strike Fighter-projektet, hvor Danmark har været
Tier3-partner i næsten 15 år.
Der er tale om, at konkurrencen
genstartes, men ikke genåbnes for
Boeing F/A-18E/F Super Hornet
Lockheed Martin F35 Lightning II
nye deltagere. Det er en vigtig forskel.
Eurofighter fik lov at genindtræde,
fordi de har deltaget tidligere. Men en
producent som Dassault skal ikke forvente at få lov til at deltage i konkurrencen med deres Rafale-kampfly, da
de helt tilbage i 2005 sagde nej tak til
at deltage.
En fælles organisation
Den mest bemærkelsesværdige ændring fra før, konkurrencen blev sat på
standby i marts 2010, vil være det organisatoriske setup.
I det gamle setup var den endelige indstilling til politikerne om typevalg samlet i fem forskellige rapporter. De blev fremstillet uafhængigt
af hinanden af forskellige offentlige
institutioner. Forsvarskommandoen
producerede den militærfaglige anbefaling. Dette var langt den vigtigste
del. Analysen af den internationale
sikkerhedssituation blev foretaget af
Forsvarsministeriet, mens en rapport
om kandidaternes placering af arbejde
i den danske forsvarsindustri ville blive
udarbejdet af Erhvervsstyrelsen. Endelig skulle en fælles arbejdsgruppe med
deltagere fra flere ministerier se på
økonomien.
Det er nu planen at etablere ét fælles programkontor i Forsvarsministeriet
med en direktør, der refererer direkte
til departementschefen. Kontoret vil
højst sandsynligt have en civil direktør
og bestå af 30-50 personer udlånt fra
SAAB JAS-39 E/F Gripen
Nye kampfly
nr. 04/2013 • 23
Den nye dreng i kampflyklassen
Job på toppen af dagsordenen
Erhvervslivets deltagelse og forretningsmuligheder for dansk forsvarsindustri stod ikke særlig højt på dagsordenen i 2008, da konkurrencen kørte
på fuld hastighed frem mod et forventet typevalg i april 2009. Et valg, der
flere gange blev udskudt, indtil processen i marts 2010 blev helt sat på pause
af daværende forsvarsminister Gitte
Lillelund Bech.
Men mange ting har ændret sig i
løbet af de sidste fem år. Jobskabelse
står nu øverst på hele den politiske
dagsorden. Danske politikere er blevet
meget mere bevidste om mulighederne for, at indkøbet af nye kampfly for
15-20 mia. kroner eller mere kan være
med til at skabe arbejdspladser i den
danske forsvarssektor og den øvrige
danske industri. |||||
Eurofighter Typhoon er
blevet lukket ind i kampen
om at blive de danske F16flys afløser. Det europæiske fly bruges af flere
store NATO-lande i vores
nabolag.
Af journalist Andreas Krog
Fotos: Eurofighter
blandt andet flyvevåbnet, Forsvarskommandoen, Forsvarets Materieltjeneste, Erhvervsstyrelsen og andre
relevante myndigheder. Programkontoret vil blive bistået af ekstern støtte
fra konsulentfirmaet Deloitte Consulting.
Kontoret er under etablering, og en
direktør forventes at være på plads
snarest. Det vil være organiseret i tre
søjler:
1) Militær og teknisk evaluering
2) Økonomi
3) Virksomhedernes deltagelse
Den militære evaluering vil være en
modificeret udgave af den model, der
blev anvendt af Projektkontor Nyt
Kampfly i Forsvarskommandoen i
2008-2009.
I november 2012 besluttede Danmark at købe ni MH-60R Seahawkhelikoptere som nye skibsbaserede
helikoptere til at tage over fra de aldrende Lynx-helikoptere. Erfaringerne
fra dette køb vil der også blive trukket
på, når den endelige evalueringsmodel
udarbejdes.
Mere end to års intenst lobbyarbejde gav pote for virksomhederne
bag Eurofighter Typhoon-kampflyet, da partierne i den såkaldte forsvarsforligskreds på et møde den 13. marts besluttede at lukke flyet ind
i den danske kampflykonkurrence igen. Eurofighter smækkede med døren og forlod konkurrencen i vrede i december 2007. Angiveligt fordi man
mente, at det amerikanske F35 Joint Strike Fighter på forhånd var udset til
at vinde.
Senere kom man dog på andre tanker, i takt med hvordan den danske konkurrence udviklede sig. Og da daværende forsvarsminister Gitte
Lillelund Bech satte konkurrencen på pause i marts 2010, så Eurofighterteamet det som en oplagt mulighed for at forsøge at komme med igen.
Det fælleseuropæiske fly bygges i de fire oprindelige partnerlande, som
står bag projektet. Det er Tyskland, Storbritannien, Spanien og Italien. Fra
Tyskland og Spanien deltager Cassidian, der er det militære ben i den gigantiske EADS-koncern, der også tæller den civile flyproducent Airbus. Fra
Storbritannien deltager BAE Systems, og fra Italien kommer Alenia. Det er
Cassidian i Tyskland, der står for at køre den danske kampagne.
Bombelastbil
Eurofighterens konkurrenter slår ofte på, at flyet er bygget til at skulle
være en god air-to-air maskine. Og Eurofighter erkender, at flyet oprindeligt er designet til at skulle udkæmpe luftslag mod samme trussel, som er
defineret for det amerikanske air-to-air fly F22, nemlig russiske MIG29 og
Sukhoi SU30. Men når våbnene alligevel affyres langt væk fra målet, er
det vigtigt at kunne forsvare sig mod fjendens fly, påpeger Eurofighter. F35
Joint Strike Fighter, der anses som favoritten i den danske konkurrence, bliver ofte kritiseret for sine flyveegenskaber og manglende manøvredygtighed. Konkurrenterne ynder da også at betegne stealth-flyet som en ”bomb
truck” (”bombelastbil” red.).
Et stort antal våbenstationer under både vingerne og selve skroget betyder, at Eurofighteren er to F16’ere i ét fly hvad angår våbenlast. Men det
betyder ikke, at flyet er meget større. Kun 0,92 meter længere, 0,95 meter
længere vingefang og kun 19 centimeter højere end F16.
I fremtiden bliver der mulighed for at laste endnu flere våben under bugen. For ofte er flere af våbenstationerne optaget af eksterne brændstoftanke. Men Eurofighter arbejder på at kunne integrere såkaldte ”conformal
fuel tanks” i kroppen af flyet, hvilket giver flyet et lidt ”oppustet” udseende. De Tranche 3-fly, som Storbritannien har bestilt, får de nødvendige
strukturforstærkninger til, at de en dag kan blive udstyret med ”conformal
fuel tanks”. Eurofighter forventer dog først, at nye fly bliver født med ”conformal fuel tanks” omkring år 2020. Det er omtrent på det tidspunkt, Danmark skal have sine fly leveret, hvis den nuværende tidsplan holder stik.
24 • nr. 04/2013
Sikkerhedspolitik
Fire russiske jagerfly af typen Sukhoi Su-27
(billedet) eskorterede to bombefly af typen
Tupolev TU-22M i to simulerede angreb
mod mål i Sverige. Foto: Scanpix.
Russisk test dumper svensk forsvar
Af journalist Steen Ramsgaard
Selvom Sverige ikke er en militær trussel, gennemførte russiske
fly en test af det svenske afvisningsberedskab.
Rusland og Vesten står i dag mere skarpt over for
hinanden end på noget tidspunkt siden Sovjetunionens
sammenbrud. Forestillingen om to militære blokke, der
konfronteres – som under Den kolde Krigs „os“ mod „dem“ –
lever og har det godt i Rusland.
Det mener Flemming Splidsboel Hansen, der er ph.d. i
russisk politik. Han har netop skiftet job fra Forsvarsakademiet til en stilling som lektor på Københavns Universitet.
Konstateringen kommer på baggrund af en hændelse,
hvor russiske fly på en truende måde testede det svenske
afvisningsberedskab. En test, som det svenske forsvar ikke
bestod. Og som derfor har medført en større politisk debat i
Sverige og kritik af besparelser inden for forsvaret. Samtidig har omverdenen sat fokus på Ruslands udenrigspolitik
og spekuleret i, hvad der ligger bag den forholdsvis aggressive handling.
Forhistorien kort:
Natten til Langfredag simulerede to russiske bombefly af
typen Tupolev TU-22M og fire jagerfly af typen Sukhoi Su27 angreb mod mål i Sverige. De seks russiske fly dukkede
kort efter midnat op på radarskærmene hos det svenske
luftforsvar.
Det var der ikke noget usædvanligt i. Normalt ville flyene fra en base nær Skt. Petersborg flyve ud over Finske
Bugt og derefter sætte kursen sydpå mod Kaliningrad. Det
usædvanlige var, at de denne nat fortsatte med høj fart direkte mod Stockholm. Og de holdt kursen, indtil de kun var
30-40 km fra svensk luftrum.
Hændelsen fik NATO til at reagere ved at sende to danske F16-jagere på vingerne fra NATO-basen Siauliali i Litauen for at markere bevågenhed over for de russiske fly. De
danske fly fulgte efter de seks fly ned gennem Østersøen.
På vej mod Kaliningrad lavede russerne endnu et simuleret
angreb mod et mål i det sydlige Sverige.
Oplysningerne stammer fra en svensk militær kilde, der
anonymt er blevet interviewet af Svenska Dagbladet. Historien kom først frem tre uger efter hændelsen. Ifølge kilden
havde flyene simuleret angreb på to mål, som er blandt
Sveriges vigtigste militære installationer.
Det svenske luftvåben har på grund af besparelser kun
et flyberedskab på 60 timer om ugen, d.v.s. 8-9 timer pr.
døgn. Og mens svenske politikere forargede og overraskede
har debatteret det faktum, at Sverige tilsyneladende ikke er
i stand til at forsvare sig døgnet rundt, er det svenske forsvar gået på jagt efter den anonyme kilde til historien. Den
er ikke blevet dementeret. Tværtimod har udenrigsminister
Carl Bildt, Moderaterna, udtalt, at det svenske flyberedskab
”ikke behøver at gå på vingerne hver gang”.
Suverænitetshåndhævelse
Danske Officerer har forsøgt at få en kommentar til hændelsen fra det svenske Officersförbundets direktør, Peter
Löfvendahl. Via mail har vi bl.a. spurgt, om det er korrekt,
at Sveriges afvisningsberedskab kun er på 60 timer ugentligt, og om den opståede situation skyldes besparelser og
nedskæringer.
Svaret lyder i al sin korthed: ”Officersforbundet har ikke
det detaljekendskab, der kræves for at kunne svare på
spørgsmålene. Kan derfor ikke hjælpe med dette”.
Herhjemme ønsker Flyvertaktisk Kommando ikke at
udtale sig om sagen, da de to danske F16-fly var under NATO‘s kommando..
Derfor har vi spurgt Jacob Barfoed, ph.d. studerende ved
Sikkerhedspolitik
SDU og tidligere F16-pilot, om et lands forsvar kan tages
alvorligt, når det ikke går på vingerne ved en hændelse af
denne kaliber?
– Nej, det synes jeg bestemt ikke, lyder svaret fra Jacob
Barfoed:
– Hvis der ikke er beredskab 24/7, er der ikke tale om
fuld suverænitetshåndhævelse af det svenske luftrum. Det
kan dog formentlig genoprettes meget hurtigt ved en intern omprioritering i forsvaret. Er der til gengæld tale om
en mandskabsmæssig permanent besparelse, kan det tage
længere tid. Og det vil gå ud over øvrige opgaver, såsom de
svenske kampflys INTOPS-beredskab.
Stadig to militærblokke
Skulle det ske, at et fly kommer ind i det danske ansvarsområde uden tilladelse, har flyvevåbnet en fast procedure:
– I så fald bliver afvisningsberedskabet i form af to F16kampfly sendt på vingerne. De undersøger, om der reelt
er noget galt, og kan afvise flyet, hvis der er tale om en
krænkelse af dansk luftrum. Danmark opretholder altså
et nationalt afvisningsberedskab, hvorfor det forventes, at
lignende flyveprofiler fra russiske luftfartøjer vil blive mødt
med danske kampfly, forklarer major Kim Bech fra Institut
for Militære Operationer.
Lektor Flemming Splidsboel Hansen mener som udgangspunkt ikke, at der er noget egentlig nyt i hændelser af
denne type:
– Det russiske luftvåben kommer tit meget tæt på i
åbenlyse provokationer og tests af vores beredskab. Den
omtalte sag var måske mere dramatisk end normalt, men
billedet er et, som vi kender. Hændelsen viser, at tankegangen om to blokke eller modsatrettede kræfter lever ganske
vel. Der er utvivlsomt også i Rusland stærke militære og
politiske kræfter, som gerne ser denne konfrontation, da
den kan tjene forskellige aktørers egeninteresser.
Den russiske adfærd er ikke ny
– Hvad kan det danske forsvar så lære af hændelsen?
– Jeg ser ikke umiddelbart grund til, at vi skal ændre
noget på basis af denne hændelse. Vores samarbejde om
„Baltic Air Policing“ fungerer glimrende. Jeg tror, russerne
har ønsket at teste det svenske beredskab. Det dumpede,
men heldigvis kunne de danske jagere så træde til, siger
Flemming Splidsboel Hansen.
Hændelsen er også udtryk for, at russerne har politisk
vilje til at gennemføre øvelsesaktivitet med bombefly tæt
på skandinaviske nationers luftrum og afprøve grænser,
pointerer Kim Bech:
– Jeg kender ikke flyvningen i detaljer. Men missionen,
som den blev gengivet i pressen, giver det russiske luftvåben mulighed for træning af eksempelvis navigationsflyvning, formationsflyvning og kommunikationsprocedurer
– herunder sammensætning af ”angrebspakker” med både
bombe- og jagerfly. Jeg kan ikke fastslå, om russerne har
nr. 04/2013 • 25
ændret deres doktrin for anvendelse af luftvåbnet, men
hændelsen markerer ikke i nævneværdig grad et eksempel
på ny russisk adfærd. Vi har jo kunnet konstatere lignende
hændelser både under og i nogen grad efter Den kolde Krig.
Det udenrigspolitiske formål med øvelsen kan man kun
gisne om.
Sverige er ikke en militær trussel
- Der var ikke noget militært formål, der ikke kunne være
opnået ved træning mod et mål i Rusland, siger Jacob Barfoed. Han ser derfor følgende fire formål med øvelsen:
1)Den farlige: Intern magtdemonstration mellem generalerne og de politiske ledere – d.v.s. at generalerne gjorde
det uden at spørge.
2)Den udenrigspolitiske: Markering af, at Rusland stadig
besidder evnen til langdistance-luftangreb.
3)Den indenrigspolitiske: Markering over for befolkningen
af, at de stadig har et stærkt og kapabelt militær. Det
kunne være generalerne, der ønskede at sende dette signal.
4)Den konspiratoriske: Lockheed Martin eller SAAB/BAE
(producenterne af hhv. Joint Strike Fighter og Gripen) har
bestukket russiske generaler til at foretage øvelsen for at
kunne sælge flere kampfly i Østersøområdet.
– Når man ser på, hvem der har fået mest ud af øvelsen, er
konspirationsteorien faktisk den mest sandsynlige. Den tror
jeg dog ikke selv på, siger Jacob Barfoed.
Vi spørger Flemming Splidsboel Hansen, om hændelsen er udtryk for, at Moskvas militærdoktriner er de samme
som under Sovjetunionen?
– Doktrinerne er hemmelige, og jeg kender dem ikke.
Men det er min klare formodning, at de er blevet ændret.
En del tænkning er sikkert den samme, men også det russiske luftvåben må følge med tiden og anvende sine kapaciteter på en anden og mere intelligent måde end tidligere.
Selve forsvarsdoktrinen er derimod offentligt tilgængelig
og bliver faktisk omskrevet med få års mellemrum. I denne
identificeres NATO, men altså ikke Sverige, som en klar militær trussel mod Rusland, svarer lektoren.
I Sverige raser debatten stadig. Der er endnu ikke nogen
tydelige konsekvenser af hændelsen.
Forsvarsordfører Allan Widman fra regeringspartiet Folkpartiet Liberalerna udtalte til Svenska Dagbladet, at han
ikke har set noget lignende i lang tid:
– For Sverige handler det nu om at gennemgå beredskabet og have ressourcerne til at kunne møde alvorlige udfordringer mod svensk sikkerhed.
Den svenske forsvarsordfører ser i øvrigt gerne, at Sverige nærmer sig NATO – uden dog at uddybe, hvad han mener med det. |||||
26 • nr. 04/2013
Internationalt
De blev kvalificeret til poster
som FN-topchefer
Af journalist Alice Binns
Foto: Peter Eilertsen
Danmarks militære erfaring spænder fra genopbygning til de hårde egentlige kampoperationer.
Denne brede palet af erfaringer kan der blive brug for, når FN skal besætte chefstillinger
I løbet af to uger i maj-juni gennemførtes det første
FN Senior Mission Leader Course (SMLC) på dansk
grund.
Den nye, stjerneformede FN-Byen på Marmormolen
i Københavns Havn, som endnu ikke var officielt indviet,
lagde lokaliteter til kurset.
SMLC, der siden 2005 har været afholdt to gange om
året, er oprettet med det formål at forberede kandidater fra
hhv. den civile, militære og humanitære søjle samt politisøjlen til en toppost i kommende FN-missioner.
Forsvarschefen, general Peter Bartram, er en af meget
få fra det danske forsvar, der tidligere har været på SMLkursus, så når der i år var deltagelse af hele to højtstående
militærfolk, hænger det sammen med et udtalt ønske fra
regeringen om at styrke FN’s fredsbevarende funktioner
gennem øget dansk bidrag.
En forudsætning for at blive optaget på kurset er som
minimum rang af oberst, og at kandidaten har erfaring på
operationschef-niveau fra FN-missioner. De krav indsnævrer selvsagt rekrutteringsgrundlaget i forsvaret.
Chefen for Telegrafregimentet og garnisonskommandanten i Fredericia, Susanne Bach Bager, og chefen for Planlægningsafdelingen i Forsvarskommandoen, Ulrich Johan
Hellebjerg, havde den fornødne FN-erfaring, da de sammen
med 24 andre kursister ud af cirka 200 ansøgere blev optaget på det senest afholdte Senior Mission Leader Course,
der bød på lange kursusdage fra klokken 8.30 til hen ad
19-20-tiden om aftenen samt gruppearbejde i weekenden.
Rekordstor deltagelse
På kursets næstsidste dag har de to oberster indvilget i at
bruge deres halve times frokostpause på at stille op til fotografering (det er sjældent at se dem i civil) og fortælle til
Danske Officerer om det intensive og efter deres udsagn
meget spændende og veltilrettelagte forløb.
– Vi er bare trætte, siger Susanne Bager, mens hun placerer frokostbakken på bordet i et hjørne af FN-Byens travle
kantine. Der er imidlertid ingen synlige tegn på træthed.
Tværtimod har hærens første kvindelige oberst svært ved
at skjule sin begejstring over det spændende kursusprogram
og det faktum, at deltagelsen er et skridt nærmere hendes
ønske om at blive sendt i mission.
– Siden jeg kom ud fra VUT II, har jeg bevidst ønsket
en mission, og lige så længe har jeg været i stillinger, hvor
man syntes, jeg skulle være et andet sted. Så jeg var glad,
da det endelig kom på tale.
Og det gjorde det for alvor i januar 2012, da Susanne
Bager tiltrådte som Chief Operation Officer ved FN’s fredsbevarende mission i Liberia, UNMIL. Hun afløste oberst
Leo Keller Birch Nielsen, der i januar 2011 havde overtaget
posten fra oberst Ulrich Hellebjerg, som hun nu ”deler skolebænk” med.
I øvrigt er det helt unikt, at der er to kursister fra forsvaret på samme hold, lige som Danmark tegner sig for en
rekord ved at have hele fem deltagere med på holdet. Fra
Udenrigsministeriet er det tidligere ambassadør i Damaskus, Christina Markus Lassen, og charge d’affaire i Libyen,
Anders Tang Friborg, mens politiet har sendt politiinspektør
Erik Johansen.
Carana – et fiktivt land
Lever kurset så op til forventningerne? Mens oberst Hellebjerg samtykkende nikker, fortæller oberst Bager:
– Det har fuldt ud levet op til mine forventninger. Alt,
hvad vi har haft, og det veksler imellem foredrag, diskussioner og rollespil, giver en fantastisk ballast til at blive sendt
ud igen.
Omdrejningspunktet for kurset er det opdigtede land
Carana beliggende på det 8. kontinent, hvis befolkning har
været og fortsat er plaget af alle tænkelige såvel menneske- som naturskabte problemer, der kan ramme et folk.
Landets historie, demografi, geografi, økonomi m.m. er
beskrevet ned til mindste detalje over mange sider (på engelsk), og denne beskrivelse var en del af kursisternes forberedelse.
– Det er det, der er så fantastisk ved kurset. Vi havde
faktisk en stor læseforpligtelse, inden vi overhovedet mødte, fordi vi skulle sætte os ind i det her fiktive land og vide
alt om krisen, der har ført til, at vi nu er ved at forberede en
fredsbevarende operation. Vi laver alle tænkelige scenarier,
vi som ledelse kan blive involveret i. Det er realistiske scenarier, og det gør det spændende at arbejde med, fordi vi
ved, at kommer vi ud i en mission, vil det være relevant at
have prøvet det før, siger Susanne Bager og tilføjer:
– Lad endelig Lars Møller få ros for at have været med
til at udvikle det. Vi er ret enige om, at det er et enestående godt koncept til at øve os, uden at det bliver alt for akademisk.
I august 2005 bragte Danske Officerer et interview med
oberst Lars R. Møller, hvor han fortalte om sin deltagelse
i den arbejdsgruppe, der har udviklet ”Carana Scenario”.
Dengang udtalte oberst Møller blandt andet om projektet,
der var bestilt af FN: - Hvis jeg selv skal sige det, så er det
rimelig genialt.
Internationalt
Oberst Ulrich Hellebjerg
er chef for Planlægningsafdelingen i Forsvarskommandoen – og
er nu klar til at rykke ud
til en post som deputy
eller force commandor i
en FN-mission.
Hans to danske kollegers begejstring og det faktum, at
konceptet fortsat benyttes på så højt et niveau, bekræfter
Lars Møllers udsagn.
FN-vejen
Fremtiden er som bekendt svær at spå om, og implementeringen af det gældende forsvarsforlig har ikke gjort det
nemmere for ansatte i forsvaret at lægge karriereplaner eller bare drømme om dem. Så selv for to så erfarne hærofficerer kan det p.t. være vanskeligt at videregive gode råd til
yngre officerer, der kunne tænke sig at gå FN-vejen.
Susanne Bager:
– Du kan starte med at søge stillinger som FN-observatør. Men jeg vil sige, at det lige i denne overgangstid til forsvarets nye HR-strategi er svært at komme med en anbefaling. Vi ved endnu ikke helt, hvordan personelforvaltningen
bliver i fremtiden. Hvor går man hen med sine ønsker om
fremtidig tjeneste? Det må vel være til sin nærmeste chef,
at man skal meddele, at man er interesseret i FN-tjeneste.
– Bør forsvaret sætte tidligere ind med hensyn til at forberede personel, så officeren ikke nødvendigvis behøver at
have rang af oberst for at komme i betragtning til SMLC?
Ulrich Hellebjerg: - Det vil jo komme mere naturligt, hvis
Danmark kommer ud med et kontingent eller noget tilsvarende, for så vil vi jo også besætte nogle stabsfunktioner,
som kan forberede folk på en anden måde end Susanne og
mig, der kommer ud i en relativt sen alder og på højt niveau
første gang. Der vil man nok se, at hvis vi går ud i fredsbevarende operationer, så får vi yngre folk ud tidligere, som
kender systemet og ved, hvordan det fungerer.
Oberst Hellebjerg fortsætter ved at give sit bud på fremtidens danske forsvar:
– Vi har den helt brede palet. Vi kan det hele, fra genopbygning til de hårde egentlige kampoperationer. Det er det,
vi kan nu, og det er det, vi ønsker at fortsætte med. Hvordan de instrumenter, vi har, så bliver brugt er et politisk
nr. 04/2013 • 27
Efter Senior Mission
Leader Course er
oberst Susanne
Bager kommet et
skridt tættere på
at blive den første
kvindelige general i
Danmark.
valg. Jeg tror ikke, det bliver sådan, at vi går ud i fredsbevarende operationer à la Cypern. Det forestiller jeg mig ikke.
Den nuværende regering ønsker jo også en aktiv udenrigsog sikkerhedspolitisk linje, det har vi jo set med både Libyen
og med Mali, så det er den type, man vil byde ind med. Vi
bliver formentlig aldrig en nation, som konstant har en bataljon på 800 mand ude et eller andet sted. Sådan tror jeg
ikke, det bliver.
Med hensyn til deres egne udsigter til at komme ud på
general-niveau siger Susanne Bager:
– Hvis man skal have chefstillinger i FN, så har de en
forventning om, at man er troppe-bidragende. Er man troppebidragende, jamen så er man også i spil til at få en af
missionens general-poster. Det råd, vi har fået her, er, at
Danmark kan forøge chancerne for flere chefstillinger ved at
bidrage med tropper, men det er jo politisk bestemt, hvad vi
skal bidrage med.
Ulrich Hellebjerg supplerer:
– Det der med bare at tro, at man kan byde ind med en
general, fordi han hjemme i Danmark er en dygtig general, det tæller altså ikke i FN. I sagens natur har de andre
lande også rigtig, rigtig mange dygtige kandidater. Så det
har også noget at gøre med, om landet er kendt for noget.
Og man kan sige, at sådan et kursus her er med til at gøre
Susanne og mig ”kendte”.
Inden de haster tilbage til undervisningen, runder Ulrich
Hellebjerg af med at erklære, at SMLC er det mest koncentrerede efteruddannelsesforløb, han har deltaget i, og at
kvaliteten har været høj hele vejen.
– Jeg vil også sige, at det her kursus er en væsentlig forudsætning for, at du kan fungere rigtigt i fredsbevarende
operationer, der jo har udviklet sig meget. Her er alle aspekter med, lige fra politi til militær og humanitære indsatser.
At få alt det koordineret kræver noget af en indsigt i det, de
andre gør, og det synes jeg SMLC klæder folk godt på til. |||||
28 • nr. 04/2013
Internationalt
– Farvel til Sydsudan – nye
kræfter skal til, siger oberstløjtnant Jørgen Clasen, som har
været chef for J9 (UN-CIMIC)
ved United Nations Mission In
South Sudan (UNMISS) samt
ÆDO og SNR.
Fik mulighed for indflydelse
på missionen
Af redaktør Henning Lahrmann
Dansk officer fortæller om et års spændende tjeneste i
Sydsudan, som nu er ved at være fuldendt.
Oberstløjtnant Jørgen Clasen afslutter snart et års
tjeneste i United Nations Mission In South Sudan (UNMISS). Hans primære job har været chef for J9 (UN-CIMIC) og ved siden af dette, har han bestridt jobbene som
Ældste Danske Officer (ÆDO) og Senior National Repræsentant (SNR).
Han understreger, at jobbene har været aldeles spændende, og at han kan kun anbefale andre, at følge i hans
eget og sin forgængers fodspor.
Jørgen Clasen fortæller, at jobbet som Chef for J9 indebærer at være chef for fire andre: En amerikaner, en tysker,
en hollænder og så en dansker - alle professionelle og med
en positiv indstilling til tjenesten.
– Som chef J9 indgår man i et team med cheferne fra
de øvrige sektioner (J1, J2 o.s.v) og er tæt på chefen for
den militære del af UNMISS, næstkommanderende, og
tre stabschefer. Som J9 er der kontakter og møder med en
række mennesker fra den civile del af FN og humanitære
organisationer. OCHA (Office for Coordination of Humanitarian Affairs) er en meget tæt samarbejdspartner for J9.
Enkelte møder med SRSG (Special Representative Secretary General) og de to DSRSG (deputive) har der også været
mulighed for. Det er min egen opfattelse, at der også på
mit relative lave niveau har været lejlighed til at øve en vis
indflydelse på missionen.
Hjælp til civile
– Jeg har haft mulighed for at gennemføre CIMIC sessioner med de nationale hærstyrker på divisionsniveau. Min
efterfølger vil sandsynligvis komme til at udvikle dette til
endnu mere, omfattende reel træning både på det strategiske, operative og taktiske niveau. Som en normal rutine
gennemfører J9 CIMIC træning med alle nytilgåede enheder. Alle stabsofficerer/- og forbindelsesofficerer/UNMISS
får også en CIMIC-lektion, som en del af hele introduktionspakken, når de ankommer til missionsområdet. Derudover
er J9 selvfølgelig direktivgivende for enhederne, hvilket har
betydet, at der i min periode er udarbejdet nye retningslinjer for koordination mellem humanitære og UNMISS, samt
SOP for J9. Flere af enhederne kommer med deres egen
opfattelse af, hvad CIMIC er. J9 forsøger at strømline deres
CIMIC aktiviteter i retning af det FN vil!
– Arbejdet som chef J9 er meget selvstændigt, og der
er mulighed for at byde ind med ret mange ting. Der bliver
opfordret til at gennemføre rejsevirksomhed rundt for at besøge enhederne i missionsområdet, hvilket jeg selvfølgelig
Internationalt
også har gjort dog oftest i kombination med andre aktiviteter, der skulle gennemføres. Besøgene giver et godt indblik
i, hvad der foregår på enhedsniveauet, og de udfordringer
den nye nation Sydsudan har. Især giver besøgene også
indblik i, hvordan de humanitære organisationer arbejder og
fungerer, hvordan vi kan støtte deres arbejde, især med sikkerhed, og evt. i mangel på deres tilstedeværelse yde hjælp
til civile med det vi kan.
Formand for Board of Inquiry
– Der har været en række udfordringer i Sydsudan, som
andre af mine kolleger i Sydsudan har beskrevet på HOK´s
hjemmeside. Det vil jeg ikke gentage. I min periode har der
været tre datoer, som er indskrevet i UNMISS historie:
– 21. december 2012: De nationale styrker nedskyder ved
en fejl en FN helikopter. Fire russiske besætningsmedlemmer bliver dræbt.
– 12. marts 2013: En uidentificeret oprørsgruppe gennemfører et baghold på en indisk patrulje. En indisk major bliver
alvorligt såret, og vil antageligt være lam i underkroppen og
benene resten af livet.
– 9. april 2013: En uidentificeret oprørsgruppe gennemfører et baghold på en indisk kolonne, der yder beskyttelse
til civile FN arbejdere. 12 bliver dræbt og flere sårede. Fem
soldater fra Indien mister livet, her i blandt chefen for
kolonnen en oberstløjtnant, der falder i kamp.
I det år jeg har forrettet tjeneste i missionen har jeg også
haft oplevelsen i knap to måneder at være udpeget som
formand for et Board of Inquiry. Opgaven var faktisk at se
på ovennævnte hændelse af den 12. marts. Et interessant
job og en god afveksling til alt det andet.
Det er også blevet til et OCHA kursus i Sharm-El-Sheihk
i Ægypten og et OCHA kursus i Nairobi i Kenya.
Støtte til et filmhold
- Ved siden af alt dette har der været opgaverne som ÆDO
og SNR. UNMISS er p.t. den største danske FN mission. Vi
er 13 officerer og en mellemleder, der gør tjeneste i missionen. De andre danskere roterer dog hvert halve år, hvilket
har betydet, at jeg har måttet sige goddag og farvel til 36 i
min periode, idet jeg i forhold til de øvrige roterer ”skævt”.
Udover at være ansvarlig for de øvriges ve og vel er der
en række opgaver, som man kender fra national tjeneste.
Dvs. velkomstbreve, tiltrædelsessamtaler, påtegninger, NyLøn, aftrædelsessamtaler, støtte og hjælp; når det måtte
være betimeligt. I tilfælde af disciplinære sager eller ulykker, der involverer danske militære i missionen, har ÆDO
en opgave at tilsikre at alle spilleregler overholdes, således
at den enkelte dansker får en fair behandling. Derudover er
der forskudssum og et fælles hus, som skal forvaltes, samt
ikke at forglemme rapportering hjem.
I min periode har der været to besøg fra FKO. Et under
ledelse af Chefen for Forsvarsstaben og et under ledelse af
Chefen for Internationale Operationer i Forsvarskommando-
nr. 04/2013 • 29
en. Derudover har der været et besøg af udviklingsministeren, et besøg af den danske ambassadør fra Addis Ababa
og endelig besøg fra NORDEFCO. Heldigvis er de danske
kolleger i UNMISS meget flinke til at støtte med løsning af
opgaverne.
Opgaven som SNR omfatter vedligeholdelse af kontakter med Udenrigsministeriets repræsentant i Juba, kontakt
med Forsvarsattacheen i Addis Ababa, informationsudveksling mellem vores danske repræsentant i FN New York
og SNR i Liberia. I Sydsudan har vi danskere forsøgt ved
forskellige lejligheder at repræsentere Danmark og være
værter for sammenkomster i relation til de ”større” danske
rotationer samt ved jul og Grundlovsdag. At styrke sammenholdet blandt kolleger i missionen; men også blandt
vores skandinaviske kolleger har været et blandt flere mål.
Af andre interessante ad hoc opgaver som SNR kan
f.eks. nævnes rådgivning og etablering af et vist sikkerhedsnet til en bekymret og ansvarlig dansk far til en datter, der
skulle deltage i et spejderarrangement i Juba, samt støtte til
et dansk filmhold som skulle optage en undervisningsfilm
til DANIDA.
Jørgen Clasens gode råd
Oberstløjtnant Jørgen Clasen sammenfatter sine oplevelser
som chef J9, ÆDO og SNR i Sydsudan:
– Tjenesten byder på en række spændende opgaver i et
internationalt og operativt miljø. Kun afsavnet fra familie,
venner og et mere ordnet samfund med et renere miljø og
frisk salat betyder, at jeg nu for alvorlig har hjemlængsel!
Gode råd til mine efterfølgere skal være:
• ”Bid til bolle” og byd ind med hvad I kan!
• Vær tålmodig og i nogle situationer tilpas tolerant.
• Lad være med at fokusere på de negative ting og brug
ikke kræfter på noget I alligevel ikke kan ændre.
• Anvend de sundhedsmæssige råd I har lært hjemmefra. |||||
Kongelig hofleverendør
Danske og udenlandske
Ordensbaand
Miniatureordner
medaljer
sløjfer . rosetter
Peder Skrams gade 3 . 1054 København K
Tel. & fax: 33 12 82 53
e-mail: mwm@mwmorch.dk
www.ordensbaand.dk
READ MORE AT:
www.saabgroup.com
SAAB
THE MOVIE
WITH A MISSION TO
MAKE PEOPLE SAFE
FOR MORE THAN 75 YEARS, Saab has pushed the
boundaries of technology to stay ahead of developments
and to anticipate what is likely to come next. And in terms
of technology, inventing it if necessary.
Through this approach, we constantly develop, adopt
and improve new technology to meet changing customer
needs and demands.
Today, we supply the global market of governments,
authorities and corporations with products, services
and solutions for military defence, commercial aviation
and civil security. Based on leading military technology,
we have developed a broad range of solutions for civil
use to mirror the safety needs of today – and tomorrow.
By looking beyond the horizon we strive to anticipate
tomorrow.
Saab is a long-term partner to the Danish Armed Forces
and the Saab Group has been established in Denmark
for many years.
www.saabgroup.com
Debat · følg debatten på facebook
nr. 04/2013 • 31
Deltag i debatten på Facebook
HOD‘s profil på Facebook har udviklet sig til et
særdeles aktivt debatforum. Du kan gå fra din
FB-profil til profilen, der hedder „Hovedorganisationen af Officerer i Danmark“.
Brug QR-koden til at komme direkte til
HOD‘s mobilsite (m.hod.dk)
Ét forsvar, én masteruddannelse og...
Af oberst Hans Christian Enevold, chef for Flyvevåbnets Officersskole.
De nye officersuddannelser er ved at blive designet, men hvor skal vi hen?
I det civile læser personer med vidt forskellig baggrund den samme diplomuddannelse,
da de søger samme viden, færdigheder og
akademiske kompetencer. Og på forsvarets
VUT II (masteruddannelsen) mødes officerer fra alle tre værn til den samme uddannelse.
Kan vi så forklare, endsige forsvare,
hvorfor det nu ser ud til, at officersuddannelsen skal bestå af mindst tre vidt forskellige diplomuddannelser, der alle læses af
soldater blot med forskellige funktionsuddannelser? Det vil alt andet lige være mange gange sværere (og dyrere) at rekruttere
til tre forskellige uddannelser, tre gange så
dyrt at få akkrediteret, tre gange så dyrt at
få genakkrediteret (og det er i øvrigt dyrt),
tre studieordninger skal udarbejdes og vedligeholdes – i stedet for én, og, og, og…
muligheder for at styrke det værnsfælles og
samtidig opnå besparelser. Eksempelvis har
jeg meget svært ved at forstå behovet for
værnsvis engelskundervisning.
Én diplomuddannelse
En officersuddannelse bestående af funktionsuddannelser i værnene plus en akademisk diplomuddannelse suppleret med
valgfag er for mig at se vejen frem. Med én
diplomuddannelse skabes der forudsætninger for samundervisning i strategi, ledelse
og visse støttefag, samtidig med at respekten for værnenes særkender (operationer)
bevares. Der er således gode muligheder for
at opnå provenuer, ikke alene fra den fælles undervisning, men helt sikkert også fra
meget mindre administration og tid - vel
at mærke besparelser, der kan bidrage til
at styrke og fastholde forsvarets kerneproduktion, de operative kapaciteter. Samtidig
kan én fælles diplomuddannelse styrke den
værnsfælles tankegang - og vigtigst af alt:
vi kan gennemføre nogle officersuddannelser, som vi kan rekruttere til, og som
kvalitativt opfylder de krav, de operative
kommandoer stiller.
Så ”underskriften” på dette indlæg er:
Ét forsvar, én masteruddannelse og én diplomuddannelse. Det må ende dér, men jeg
tvivler desværre på, om vi når dertil i første omgang.
Note: I beskrivelsen af de militære kernefag
er anvendt passager fra Bilag 3 til FKO’s
”Direktiv for implementering af tiltag i HRdelstrategi 6 vedrørende kompetenceudviklings-strategien, Forsvarsforlig 2013-2017.”
Chefen for Flyvevåbnets Officersskole, oberst
Hans Christian
Enevold, efterlyser fælles masteruddannelse (VUT
II) og diplomuddannelse for forsvaret.
fortsættes /////
Forsvarsaftalen og uddannelsens indhold
Forsvarsaftalen lagde op til en omfattende
ændring af officersuddannelserne for bl.a.
at styrke den værnsfælles tænkning allerede i uddannelsen af nye officerer. Derfor
bliver der gennemført en organisatorisk
samling af de tre værns officersskoler, og
den har som mål at styrke den værnsfælles
uddannelse, samtidig med at de værnsspecifikke aspekter i uddannelserne fastholdes.
Forsvarsaftalen fastslår videre, at uddannelsesindholdet i den foreslåede officersuddannelse skal være målrettet mod de militære kernefag – Operationer, Strategi og
Ledelse. For mig at se er dette den akademiske del af officersuddannelsen, og ligesom en diplomuddannelse i det civile ofte
tages på 12 måneder, bør forsvaret kunne
gennemføre den del af officersuddannelsen
på samme tid. Idet den samlede officersuddannelse er fastlagt til ca. 28 måneder, vil
der med et 12 måneders fælles diplomforløb være mulighed for at gennemføre den
ikke-akademiske del af officersuddannelsen
(funktionsuddannelsen) i værnene.
Faget ”Militær strategi” skal give eleven
viden om staters muligheder for at agere i
internationale omgivelser, det militære instruments funktion og placering i national
og international politik, sammenhængen
mellem og brugen af strategiske instrumenter såsom diplomati, økonomi, civil indsats, militær indsats og information samt
forsvarets rolle i Danmark. Alt i alt er det
min vurdering, at store dele (hele?) faget
bør være ens for alle kommende officerer,
og der er derfor mulighed for at styrke det
værnsfælles og samtidig opnå besparelser.
Faget ”Militær ledelse og styring” skal give
eleven ledelses-, organisations- og styringsteoretisk viden og forståelse, herunder
blandt andet give eleven de metodiske og
analytiske færdigheder til at kunne udøve
daglig ledelse samt forestå og bidrage til
effektive løsninger af generelle organisatoriske opgaver. Endvidere skal eleven opnå
kompetencer i at kunne lede og føre militære enheder i krig og under krigslignende
forhold. Uddannelsen vil således være fokuseret på hele ledelsesspektret fra daglig
administrativ ledelse til ledelse og føring
i krig. Igen ser jeg gode muligheder for at
samlæse på tværs af de tre værn, hvilket
må styrke den værnsfælles tankegang og
skabe grundlag for synergier mellem de tre
værns kadetter, altså igen mulighed for
både at styrke og spare.
Faget ”Militære operationer” skal give
eleven viden om militær taktik og doktriner, analysemetoder og arbejdsprocesser,
samt hvorledes disse bringes i anvendelse
på taktisk niveau. Kort sagt: hvordan det
militære magtapparat anvendes i praksis.
Operationer er for premierløjtnantsniveauet
som udgangspunkt værnsspecifik, og derfor
skal en samlet diplomuddannelse designes
med et antal operative valgfag, eksempelvis
i form af værnsspecifikke moduler.
Ud over de tre kernefag kommer forsvarets officersuddannelser til at bestå af en
række støtte- og suppleringsfag, således
at eleven efterfølgende har de nødvendige
forudsætninger for at kunne bestride officersstillinger på laveste niveau. Støtteog suppleringsfagene kan omfatte, sprog,
idræt, kulturforståelse m.v.
Såfremt støttefagene kommer i samme
formelle ramme, altså en og samme diplomuddannelse, vil der også her være gode
32 • nr. 04/2013
Debat · følg debatten på facebook
Personlig kompetenceudvikling – hvorfor dog det?
Af premierløjtnant Nikolaj Kryger Kyllesbech, 2 NSTBN/DANILOG
Fordi det kan gøre den enkelte bevidst om, hvordan man kan være med til at
videreudvikle forsvaret som arbejdsplads.
Jeg har siden min udnævnelse til premierløjtnant i 2008 haft en del med FOKUS
at gøre, både bedømmelses- og udviklingsdelen. Dels som del af min funktion som
delingsfører i et HBUKMP og som terminalofficer i Afghanistan, dels som sagsbehandler og HR-officer i en BTNST – blandt andet
med ansvar for at implementere den reviderede FOKUS. Derfor er det en ganske naturlig del af min opfattelse af vores bedømmelsessystem, at kompetenceudvikling kan
prioriteres højt. Med afsæt i forsvarets nye
HR-strategi søger jeg at forklare, hvorfor jeg
synes, at (personlig) kompetenceudvikling
skal prioriteres højt.
En del af forsvarets nye HR-strategi
indebærer, at alle medarbejdere skal have
bedre mulighed for kompetenceudvikling.
Strategien er delt op i 10 delstrategier,
der indeholder alt fra Organisationsstrategi
til Veteranstrategi og en Kompetenceudviklingsstrategi. Hertil kommer, at en af
præmisserne for udarbejdelse af strategien
er, at den enkelte medarbejder skal have et
større ansvar i forhold til kompetenceudvikling og karriereforløb. Hermed antydes
det, at kompetenceudvikling bør målrettes
fremtidigt karriereforløb.
I introduktionen til delstrategien for
kompetenceudvikling fremgår det da også,
at målet for forsvarets kompetenceudvikling er, at forsvarets medarbejdere har de
fornødne kompetencer til, at forsvaret kan
levere sine kerneydelser, altså den operative
opgaveløsning. Det peger på, at den kompetenceudvikling, der fremadrettet prioriteres,
er faglig kompetenceudvikling, ledelsesuddannelse og specialisering med mere. Betyder det så også, at det er et endegyldigt farvel til personlig kompetenceudvikling, hvis
værdi for forsvaret er noget mindre målbar?
Det hverken tror eller håber jeg. Da
kompetenceudvikling bør forankres i FOKUS-udviklingskontrakten, og derfor er et
forhold mellem chef og medarbejder, kan
der fremadrettet måske ligefrem være bedre
mulighed for klatreinstruktørkurser og andet mere eller mindre obskurt fravær fra
arbejdspladsen under betegnelsen personlig
kompetenceudvikling.
Med ønsket om personlig kompetenceudvikling - i dette tilfælde større indsigt i
krigsførelsens historie - har jeg netop gennemført en kompetenceudvikling af knap
en måneds varighed med arbejdstiden betalt af min enhed. Selv om anvendelse af
krigshistorie kan være særdeles relevant for
forsvarets opgaveløsning, synes det umiddelbart noget søgt, at dette kursus skulle
bidrage direkte til at tilsikre mig de kompetencer, jeg har behov for for at bidrage til
forsvarets operative opgaveløsning. Dette
understreges i særlig grad af, at jeg som
premierløjtnant ikke umiddelbart forventer
at skulle deltage i større strategiske beslutninger om eksempelvis vedligeholdelse af
forsvarets operative kapaciteter i en periode
uden større operativ indsættelse.
Det er derfor ret åbenlyst, at ovennævnte kursus, der i øvrigt var et FLEXmodul på stabskursus, næppe kan betegnes
som faglig kompetenceudvikling, der skal
anvendes direkte inden for en overskuelig
fremtid, som for eksempel FAK-ledelseskurser (KURS-rækken).
Skal bevare motivationen
Har forsvaret så spildt en månedsløn på, at
jeg har lært om bl.a. USMC-doktrinudvikling og troppeforsøg mellem 1919 og 1944?
Mit korte svar er nej. Mit lidt længere svar
følger her:
I en fremtid, hvor vi formentlig skal
være længere tid i den samme stilling, og
hvor vi skal vænne os til, at nærmeste
højere grad (hvis overhovedet relevant) ligger et stykke ude i fremtiden, kan risikoen
for at gro fast i den daglige rutine forøges.
De arbejdsopgaver, der er udfordrende og
spændende, når en ny stilling tiltrædes,
bliver måske med tiden noget rutineprægede, uanset om der er tale om godkendelse
af arbejdstid eller primær øvelsestager på
brigadeledet uddannelse.
Så samtidig med at den enkelte medarbejder får bedre tid til at tilføre værdi til
den stilling, han besidder, er der også en
risiko for, at motivationen daler, i takt med
at familiariteten med den nye stilling bliver
større.
Selvom arbejdet bærer lønnen i sig selv,
og en god indsats fra medarbejderen bidrager til en god opgaveløsning for enheden,
kan det tænkes, at dette ikke altid er nok
til at opretholde motivationen for den enkelte.
Det er netop her, at kompetenceudvikling kan spille en stor rolle. Den faglige
kompetenceudvikling bør være en del af
udviklingen i en hvilken som helst stilling,
men det er ikke sikkert, at en faglig kompetenceudvikling i sig selv kan bevare motivationen hos medarbejderen. Det er heller
ikke sikkert, at faglig kompetenceudvikling
er den eneste måde at forbedre udbyttet af
arbejdsindsatsen.
I mine øjne er der en række gavnlige effekter for såvel forsvaret som mig personligt af den personlige kompetenceudvikling,
jeg netop har gennemført.
Kulturel baggrund
For det første er det for mig en stor anerkendelse, at jeg har fået lov til at bruge så
lang tid på at fordybe mig i et emne, jeg
har en stor interesse for. Det, at jeg har fået
lov til at deltage i dette kursus, har for mig
betydet mere end de anerkendelsesformer,
vi ellers benytter i hæren (éngangsvederlag, personligt kvalifikationstillæg, positiv
opmærksomhed fra foresatte). Dermed kan
deltagelse i personlig kompetenceudvikling
altså være et fastholdelsestiltag på linje
med for eksempel de fastholdelsesmidler,
der tildeles chefen årligt.
For det andet har denne kompetenceudvikling skabt en selvudvikling hos mig. Jeg
er blevet klogere, ikke kun på anvendelsen
af krigshistorie, men også på mig selv: mine
evner og begrænsninger. Kort sagt er jeg
blevet bibragt nogle personlige kompetencer, der har gjort mig mere opmærksom på,
hvordan jeg kan levere den bedst mulige
opgaveløsning. Det har været enormt motiverende for mig at kunne bruge tid på at
Debat · følg debatten på facebook
nr. 04/2013 • 33
blive mere fortrolig med min egen viden og
mine egne kompetencer i et miljø, som jeg
normalt ikke ville have adgang til (i dette
tilfælde et studiemiljø på kandidatniveau,
men principielt også et miljø til personlig
fordybelse som for eksempel kompetenceudvikling i mindfulness).
I forbindelse med min personlige kompetenceudvikling har jeg været så heldig,
at kurset har haft deltagelse af en række
internationale elever, lige fra en canadisk
oberstløjtnant over amerikanske majorer til
en pakistansk ditto. At lave stabs- og gruppearbejde med en så blandet skare har givet
mig et værdifuldt indblik i, hvordan vores
kultur har stor indflydelse på vores samarbejde: som en styrke, men i den grad også
som en faldgrube. Selv om mange af de
områder, kurset berørte, havde europæisk
afsæt, var vi alle mere eller mindre på bar
bund på grund af kursets detaljeringsgrad.
Dette bevirkede, at det i nogle tilfælde kunne være personlig baggrund, altså kultur,
der drev argumentationen, og ikke fagligheden. Det har givet mig et lille indblik i,
hvorfor de alliancer, vi indgår i, måske ikke
altid lever op til potentialet.
I forbindelse med mit seneste indlæg her i bladet blev jeg blandt andet
præsenteret som en politisk kandestøber. Fred være med det. Jeg er ikke
enig, for hvis der er noget, som i den grad hænger mig ud ad halsen i
dagens Danmark, så er det godt nok designpolitik, det politiske håndværk og i særdeleshed dem, som udøver dette håndværk.
Og så til mit egentlige andragende. Forligsimplementeringen kører
for fulde omdrejninger, og ”ih hvor det går”! Over stok og sten. Vi skal
nok nå målet om en 2,7 mia. kroner stor besparelse. Hvilken forfatning
forsvaret så er i, når målet nås, se det er en helt anden snak. Jeg oplever
og erfarer på mine netværk, at de ansatte er dybt frustrerede. Og ikke
kun småsvin som mig. Selv ansatte, der har nået det guddommelige niveau (chefniveauet, skulle nogen være i tvivl) er frustrerede. En smule
karikeret kunne jeg anføre, at hvis jeg smider støvlerne, så vil jeg tro, at
antallet af mine fingre og tæer er mere end rigeligt til at opgøre antallet af de ansatte, der tror på det, som forsvaret er ved at implementere
nu. Ingen, som jeg har talt med, tror f.eks. på rekrutteringen af folk til
de forskellige uddannelser i forsvaret. Men jeg har nok bare talt med de
forkerte! Der er jo ikke altid fælles fodslag i udtalelserne. Mange har jo
oplevelsen af, at højre hånd hos foresatte myndigheder ikke ved, hvad
venstre hånd går og laver. I min vildfarelse troede jeg, at det var en problematik, som kun begrænsede sig til sektions-, afdelings- og stabsniveauet. Men der tog jeg tilsyneladende fejl.
Godt for stressniveauet og trivslen?
For den 11. juni kunne jeg på HOD’s hjemmeside læse, at forsvarschefen
og chefen for forsvarsstaben tilsyneladende er fremkommet med modsatrettede anbefalinger i relation til den nye forsvarslov. MODSATRETTEDE! Den lader vi lige stå et øjeblik! Jeg håber, at den tilsyneladende
uenighed er et udtryk for overordentlig stor travlhed i forsvarets øverste
ledelse med deraf følgende manglende tid til at koordinere svar og udmeldinger. For alternativet er jo ganske enkelt utænkeligt. Det kalder jo
minder frem på nethinden fra mine unge dage, hvor jeg læste en tegneserie, som hed ”Iznogood”. Den handlede om en storvezir, der ville være
kalif i stedet for kaliffen. Utænkeligt!
Nå, tilbage til forligsimplementeringen. Alt synes at skulle ske på
stort set én gang. Sådanne oplevelser er frustrerende. Og som anført
ovenfor er det min oplevelse, at frustrationsniveauet er højt rundt omkring i forsvaret. ”Skal jeg afskediges, eller skal jeg ikke afskediges?”
”Puha, jeg slap i denne ombæring og har stadig ansættelse.” ”Jeg skal
stadig løse mine hidtidige opgaver samt halvdelen af de opgaver, som
Jensen, der netop er blevet afskediget, har løst indtil nu. Dette dog,
uden at der må optjenes merarbejde.” ”Er der mon nogen, som vil være
mig behjælpelig med at prioritere, hvilke opgaver som ikke skal løses?”
Sådanne tanker og spørgsmål fylder meget i de ansattes hverdag for
øjeblikket. Jeg ved, at det er en påstand, men jeg tror altså ikke, at det
oplevede frustrationsniveau og den store grad af usikkerhed gør noget
godt for hverken stressniveauet eller trivslen i forsvaret. Men jeg kan
selvfølgelig tage fejl. Hvor er det i grunden ærgerligt, at det eksisterende system til arbejdsklimamålinger i forsvaret - grundet driftsusikkerhed,
som det så pænt formuleres - ikke længere anvendes. Så må vi jo håbe,
at arbejdsmiljødatabasen snart kommer op at køre. For så skulle man jo
gerne få syn for sagn, hvorvidt jeg er sortseer eller realist.
„Retfærdige beslutninger“?
Måske man kan finde en lille smule klarhed eller inspiration i rapporten
”Nulpunktsmåling HR Early Warning”, som Epinion har udarbejdet for
fortsættes /////
Nye vinkler
Min deltagelse i personlig kompetenceudvikling har altså været en måde, hvorpå jeg
er blevet anerkendt; hvor min chef har været villig til at investere tid i mig, for at jeg
kunne blive dygtigere til noget, jeg havde
lyst til. En anden pointe m.h.t. effekten af
personlig kompetenceudvikling er, at den i
højere grad end faglig kompetenceudvikling
kan højne medarbejderens motivation. Når
han får lov til at udvikle sig inden for et
område, der har hans personlige interesse,
bliver resultatet, at medarbejderen ønsker
at yde en god indsats for at vise, at værdsættelsen er berettiget.
I mit tilfælde har der yderligere været
den gavnlige effekt, for både mig og min
arbejdsgiver, at jeg har fået nogle nye vinkler til, hvordan forsvarets situation – i stort
som i småt – kan analyseres, og jeg er blevet bevidst om, hvordan jeg (måske) i mit
daglige virke kan være med til at videreudvikle vores arbejdsplads.
Af major Preben Oehlers Christensen
Er der en Plan B – og vil man i givet
fald dele den med os?
34 • nr. 04/2013
Debat · følg debatten på facebook
/////
forsvaret. Den blev lagt ud på forsvarets hjemmeside den 19. juni
i år. Man kan jo tolke de afgivne svar, som man lyster. Og det gør
forsvaret også, idet den er lagt ud på hjemmesiden under overskriften ”Generel tilfredshed”. Kort notits til mig selv: ”Kære Preben.
Husk det nu. Du må aldrig købe elastik i metermål hos den person,
der har autoriseret, at den omhandlede artikel blev lagt ud på nettet med en sådan overskrift!” Jeg hæfter mig ved, at man på side
22 i rapporten anfører, at officerer er mindst tilfredse og mindst
motiverede, og at officerer har den største sandsynlighed for at
forlade forsvaret inden for de næste to år. Hvorfor er jeg i grunden
ikke særlig overrasket over dette resultat?
Chefen for Personelstaben i Forsvarskommandoen har i øvrigt
i sit nyhedsbrev ultimo juni i år omtalt ovennævnte rapport. Der
står også mange andre interessante ting i nyhedsbrevet. Blandt andet citeres en tidligere professor ved Nationalt Forskningsinstitut
for Arbejdsmiljø for at have udtalt: ”Eksempelvis er der nok mange
medarbejdere i øjeblikket, der ikke er enige i de beslutninger, der
træffes i forbindelse med forsvarets omstillingsproces. Men hvis
opfattelsen er, at processen, der har ført til disse beslutninger, har
været retfærdig, er det som oftest nemmere at acceptere udfaldet.”
Se, det tror jeg, at professoren har fuldstændig ret i. Og så
kunne jeg principielt lade sagen hvile her. Og det gør jeg stort set
også. Jeg vil dog lige bringe rapporten ”Effektiviseringer og bedre
økonomistyring” - i daglig tale ”Budgetanalysen” - udarbejdet af
”Udvalget for analyser af forsvaret” i venlig erindring. Den er altid
god at have som ”bagvæg”, såfremt I skulle reflektere over professorens udtalelse om ”en retfærdig beslutningsproces”.
Okay, her føler jeg mig kaldet til endnu et lille sidespring. Jeg
har kunnet konstatere, at Forsvarskommandoen i et statusnotat af
17. juni i år i relation til effektiviseringerne i forsvaret har anført,
at der er konstateret udfald på en række initiativer svarende til ca.
240 mio. kr. i 2017. Med andre ord i omegnen af en 10 pct. afvigelse. Samtidigt varsles der en risiko for yderligere udfald. Jeg tillader
mig at antage, at effektiviseringerne har taget afsæt i budgetanalysen. Er det så ikke legitimt at konkludere, at der er tale om en
ren tilståelsessag? At budgetanalysen ikke er det papir værd, som
den er skrevet på. Jeg har noteret mig, at chefen for Økonomistaben ude på forsvarets hjemmeside den 27. juni i år anfører, at det
ikke er overraskende, at der er udfald i forhold til de identificerede
effektiviseringstiltag. Skyldes det „ikke overraskende“, at han er
enig i, at budgetanalysen fra ende til anden var et makværk, eller
er 10 pct. afvigelse bare et udtryk for normalen?
Håber på en „Plan B“
Jeg har mere end én gang i min militære omgangskreds i relation
til ansættelsen i forsvaret hørt udsagn som ”Det er bare for sjov”
eller ”Det er et lønnet job”. Sådanne holdninger er vel ikke ligefrem den grobund, hvoraf et godt, effektivt og moderne forsvar
skal vokse frem. Det lyder nærmere som en ”pladsholder”, indtil
konjunkturerne i samfundet vender. Og når jeg så går mine kolleger på klingen, så er det også lige netop det, det er. Selv halvgamle hønisser som mig ymter noget sådant. Jeg er ikke en profet,
og min krystalkugle er ikke bedre end andres, men jeg er relativt
overbevist om, at en stor del af de militært ansatte, som endnu
ikke er blevet midaldrende, vil flokkes omkring forsvarets udgang,
når opsvinget kommer. Det burde ikke være nødvendigt at remse
alle de ikke-fastholdende tiltag op, som gradvist er blevet implementeret de sidste to-tre år med stadig større hast. Jeg vil tro, at
forsvaret kommer til at høste, som det selv har sået.
Skulle en enkelt læser eller to få indtryk af, at dette indlæg
er et ”wake up call”, så tro bare om igen. Jeg er af den klare formening, at det er alt, alt for sent! Gudskelov har jeg jo tidligere
”været bagud på point og tabt”, så der er muligvis stadig håb for
forsvaret.
Forsvaret har for ikke alt for mange år siden oplevet en alt for
stor uforudset personelmæssig afgang, hvor den årlige uforudsete
afgang af officerer en overgang var større end det årlige indtag på
skolerne. Dengang oplevede jeg, at forsvaret havde meget svært ved
at komme ud af starthullerne for at ”standse ulykken”. Nu er forsvaret jo en lærende organisation, så beslutningstagerne i forsvaret –
politiske som militære – har jo givetvis lært lektien. Jeg er overbevist om … vent lige … lad mig omformulere sætningen … træerne
gror jo ikke op i himlen. Jeg håber, at der foreligger en ”Plan B”,
hvor beslutningstagerne har tænkt et antal scenarier ind i relation
til et eventuelt ringe indtag på officersskolerne, en eventuel stor
uforudset afgang af officerer samt en kombination af disse.
Målingens resultat opgjort for officerer
Henset til, at det næste nummer af vores fagblad først udkommer
medio oktober, så burde det være muligt for beslutningstagerne
at fremkomme med en koordineret respons på et hermed fremført
ønske om at høre, hvilke overvejelser man i forsvarets top har gjort
sig i relation til et opsving i Danmark.
Til ovenstående afsnit skal jeg måske lige for en god ordens
skyld tilføje, at jeg er opmærksom på, at der ”ikke optages elever
på linjeofficersuddannelserne i 2013 og 2014”, som det så fint står
anført i en enkelt lille sætning i en artikel om aflysning af reserveofficersuddannelserne, der blev lagt ud på forsvarets hjemmeside
den 25. juni i år. Men det gør jo ikke problemet mindre. Og i særdeleshed ikke, når man tager ”produktionstiden” af en ny premierløjtnant in mente. Hvad mener I læsere af dette indlæg i grunden
om den måde, som forsvaret har valgt at melde aflysningen af linjeofficersuddannelsen ud på? Falder det ind under begrebet ”redelig
kommunikationspolitik”?
Det ville være rart, hvis responsen var ledsaget af en ”drejebog”
for håndteringen af ovennævnte problemstilling. Men mindre kan
jo også gøre det. Bare en lille ”non-svar tilkendegivelse” af ovennævnte vil være alt rigeligt. Alt rigeligt for mig eller andre til om
et par år at kunne pege ”ansvarspådragende” fingre i den rigtige
retning. Nu er det jo ikke sikkert, at ”beslutningstagerne” læser
mit indlæg. Langt fra endda, så kunne jeg formå de enkelte af jer,
som måtte læse dette indlæg, og som sidder relativt ”tæt på fadet”,
til at henlede beslutningstagernes opmærksomhed på mit fromme
ønske? På forhånd tak.
Hvis det skulle være mig indrømmet at fremføre endnu et ønske, så ville det være ønsket om at få oplyst resultatet af Epinions
nulpunktsmåling opgjort for officersgruppen. Der er velsagtens bare
tale om at skulle foretage en filtrering eller tre af det underliggende regneark/database. Hvis ikke man vil dele en sådan oplysning
med læserne af dette blad, så skal jeg hermed opfordre HOD til i
relevante fora at efterlyse målingens resultat opgjort for officersgruppen. Mon ikke der her kunne være tale om noget interessant
læsestof.
Jeg tror, at jeg vil stoppe her for denne gang i stedet for at
brede mig over flere emneområder. Det vil nok fjerne fokus for meget fra mit egentlige andragende. For der er skam nok at skrive om.
Så jeg runder af med at anføre, at jeg i øvrigt mener, at antallet af
DJØF-organiserede i forsvaret som minimum skal reduceres med 70
pct.! Start f.eks. med Laila og Lars!
Dansk forsvar bliver rost
nr. 04/2013 • 35
James J.
Townsend Jr.
er chef for
afdelingen for
europæisk og
NATO-policy.
HOD søger en konsulent
En stilling som konsulent i Hovedorganisationen af Officerer i Danmarks (HOD) politiske
sekretariat er ledig til besættelse pr. 1. januar
2014.
Ros til danske
piloter
Samarbejdet mellem USA og Danmark skal
bygge på erfaringerne fra Afghanistan.
– Vi kender de danske hærstyrker godt, men vi blev
også imponeret over, at det danske flyvevåben næsten
uden forberedelse gik ind i konflikten i Libyen. Piloternes
dygtighed og selvtillid var enestående, siger en højtstående
embedsmand i det amerikanske forsvarsministerium til Berlingskes netavis www.b.dk
Det er chefen for det amerikanske forsvarsministeriums
afdeling for europæisk og NATO-policy, James J. Townsend
Jr., der udtaler sig. Han er ansvarlig for forvaltningen af det
militære dag-til-dag forhold mellem USA, NATO, EU og de
europæiske lande. I slutningen af september besøger han
Danmark for at udbygge det samarbejde, der i forvejen er
mellem de to lande. Han ønsker at bygge videre på de erfaringer, der er gjort ikke alene i Afghanistan, men også i Irak.
Ifølge Townsend vil USA ikke risikere at lade et godt
samarbejde smuldre, når Afghanistan er overstået. Der
kan hurtigt blive brug for danske styrker endnu en gang. Så
hans begejstring for det danske forsvar er givetvis velment,
men selvfølgelig også et udtryk for, at USA gerne vil fastholde samarbejdet.
Townsend mener, at samarbejdet skal udbygges til også
at omfatte søværnet og flyvevåbnet, og han håber på, at
der på septembermødet kan vedtages en konkret handlingsplan for samtlige værn, således at erfaringerne ikke går
tabt.
Arbejdsopgaverne vil i samarbejde med husets
øvrige konsulenter fortrinsvis ligge inden for det
personalepolitiske område i HOD, eksempelvis
veteranforhold, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling, samarbejdsforhold, tillidsmandens virke,
coaching samt HOD‘s politiske organisation
m.m.
Du vil naturligvis også komme i kontakt med
hele løn- og aftaleområdet generelt, og du slipper heller ikke for de mere kedelige opgaver
som eksempelvis at tage et referat o.lign.
Vi forestiller os, at du har kendskab til de kommende opgaver fra din tjeneste i forsvaret,
samt at du evner at arbejde systematisk og
analytisk såvel selvstændigt som i team på højt
niveau i forhold til opgaveløsningen i din sagsbehandling.
Sociale kompetencer, evne til at stå frem med
et budskab, lyst til at samarbejde internt og
eksternt samt en høj grad af empati er en forudsætning i jobbet.
Du skal have et grundigt kendskab til forsvarets
organisation og struktur generelt, men af hensyn til HOD‘s bredde internt, søger vi fortrinsvis
en medarbejder med indgående kendskab til
hærens forhold.
Konsulenter i HOD aflønnes på niveau med officerer i forsvaret.
Ansøgningen sendes til:
Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
Olof Palmes Gade 10
2100 København Ø.
Har du lyst til at vide mere om stillingen, kan
du kontakte sekretariatschef Morten B. Nielsen
i HOD på telefon 51 78 60 33.
udnævnelser
36 • nr. 04/2013
Udnævnelser
Stort officersbidrag til
tjenestestederne
Sommeren bød på det største antal udnævnelser af officerer i
nyere tid. Alene hærens tjenestesteder fik 74 nye kaptajner.
Af redaktør Henning Lahrmann
Oversigten over udnævnelser omfatter officerer, der har gennemgået Stabskursus på Forsvarsakademiet (FAK), VUT1/L på Hærens Officersskole, GRO II-uddannelse på Hærens Officersskole, VUT
1/L på Søværnets Officersskole, GRO II-uddannelse på Søværnets Officersskole, VUT 1/L på Flyvevåbnets Officersskole, GRO II-uddannelse på Flyvevåbnets Officersskole og Sprogofficersuddannelsen ved FAK.
Pr. den 1. juni 2013 blev major Ulrich Essemann-Beck udnævnt til oberstløjtnant (hæren).
Stabskursus på FAK
Følgende har gennemgået Stabskursus 2012/13
på Forsvarsakademiet og blev udnævnt således:
Major John Steemann Adamsen (HRN)
Major Flemming Brühl Asmussen (HRN)
Major Helge Thormod Bauer (HRN)
Major Kristian Bentsen (HRN)
Major Thomas Helenius Christensen (FLV)
Major Claire Dupont (FLV)
Overlæge Niels-Christian Emmertsen (FLGK)
Major Michael Elsøe Frandsen (HRN)
Orlogskaptajn Morten Gotthard (SVN)
Major René Louis Trebbien Gundmann (HJV)
Major Henrik Gustafsson (HRN)
Major Jacob Vik Hansen (HRN)
Major Peter Grandahl Hansen (HRN)
Orlogskaptajn Jens Peter Holst-Andersen (SVN)
Orlogskaptajn Jes Hultquist (SVN)
Major Bjarne Buch Hundevad (HRN)
Major Thomas Jellesmark (HRN)
Major Jens Peter Mulvad Jensen (HJV)
Major Kim Kinimond Jensen (FLV)
Major Torben Kristensen (HRN)
Major Michael Krogsgaard (HRN)
Major Per Jacob Lindgaard (HRN)
Major Jan Werner Mathiasen (HRN)
Major Peter Melgaard (FLV)
Kaptajnløjtnant Gustavas Mordvinukas (SVN/
Litauen)
Major Niels Christian Helles Munk (HRN)
Oberstløjtnant Knuth Georg Pfeiffer (HRN/
Tyskland)
Major Mads Peder Pindstofte (FLV)
Major Hans Peder Storgaard Rosholm (FLV)
Orlogskaptajn Louise Anna Rynne (SVN)
Major Henrik Lerhøj Schiøtt (HRN)
Major Nicolai Seeberg (HRN)
Major Peter Christensen Serup (HRN)
Orlogskaptajn Mette Stab-Nielsen (SVN)
Major Jan Sverre Stokholm (FLV)
Major Lars Stokholm (FLV)
Orlogskaptajn Troels Kierulf Bisgaard Sundwall
(SVN)
Orlogskaptajn Jan Landberg Svendsen (SVN)
Orlogskaptajn Mikkel Sørner (SVN)
Major Martin Jørgen Windfeld Velin (HRN)
Søren Gert Larsen (HRN) pr. 1. august 2013
Mogens Øllgaard Holm (HRN) pr. 1. maj 2013
Nicolai Schat-Eppers (HRN) pr. 1. juli 2013
Afslutningsceremonien foregik den 28. juni, hvor
HOD‘s formand, kommandør Bent Fabricius, var
til stede og bl.a. overrakte et legat fra HOD‘s
Fælleslegat til den tyske oberstløjtnant Knuth
Georg Pfeiffer, der var valgt til ”Bedste Kammerat” af holdet.
VUT1/L på HO
Følgende elever på videreuddannelsestrin I for
ledere hold 2012-2013 ved Hærens Officersskole
blev udnævnt til kaptajner af linjen i hæren med
virkning fra den 5. juli 2013:
Troels Jonathan Kapler Rehl, JDR
Anders Gahner Krogsgaard, TRR
Hans Kroher Justesen, IGR
Jakob Kristensen, JDR
Karsten Wiedemann, LG
Steen Christensen, GHR
Christian Peder Rønsov, GHR
Palle Hougaard Hvirvelkær, TRR
Jesper Berggreen Lindholm, DAR
Nicolai Falk Lauritsen, IGR
Udnævnelser
Tobias Flint, GHR
Dennis Mark Grummesgaard, JDR
Mads Jakobsen, DAR
Adam Christian Kaas Buschard, LG
Lars Bossen, JDR
Tajs Sejrbo-Dekker, GHR
Thomas Preben Petersen, IGR
Jon Martin Winther Jensen, GHR
Anders Nygaard, LG
Jesper Risager Simonsen, GHR
Klaus Hjorth, TGR
Christian Dalum, JDR
Jesper Schultz, TRR
René Egelund Bøggild Larsen, JDR
Rasmus Lund, DAR
Martin Gøricke Sørensen, DAR
Thomas Nyholm Jørgensen, GHR
Martin Agerskov Trier, DAR
Kristian Kiil Clausen, LG
Thomas Gram Jensen, TGR
Martin Tamm Andersen, LG
Jakob Brostrøm, GHR
Bjarne Thomsen, DANILOG
Kim Elver Hansen, DAR
Lasse Thing, LG
Glen Spangenberg Rasmussen, DAR
Thomas Sigvardt, TGR
Nadia Christina Buhl, GHR
Kristian Hermind Johansen, TGR
Kenn Wercker Duus, JDR
Anders Michael Kjærsgaard, DANILOG
Anders Bøstrup, JGK
Jan Holst, TRR
Michael Printzlau Vester, IGR
Thomas Bøgeholt Lund, JDR
Simon Orry Borghei, GHR
Mike Voss, GHR
Kristian Soelberg, LG
Marina Gade Islund, GHR
Simon Sandberg, IGR
Anders Steenberg Hansen, TGR
Marc Fraenkel Østergaard, GHR
Bo Hove Vanting Andersen, TRR
Ole Gretlund, TRR
Rune Thy Kayser, GHR
Karina Wøbbe, GHR
Mette Matthiesen, TGR
Stina Cederberg, TRR
Heidi Marianne Hviid, TRR
Rasmus Andersen, JDR
Simon Simoni Oest, DAR
Kasper Wildfang Hansen, TGR
Dan Thorsted, GHR
Torben Brandt Egaa Stenz, GHR
Mikael Aasborg Søgaard, IGR
Søren Vestergaard, TGR
Carsten Damsgaard Lambrecht, GHR
Janus Von Platen-Hallermund, DANILOG
Claus Bjernemose Rahbek, LG
Nikolaj Birchmann Spanning, DANILOG
Rasmus Christoffer Azir Gamborg Sander, TRR
Theis Kokfelt, LG
Troels Graff, LG
GRO II-uddannelse på HO
Følgende løjtnanter er efter gennemgang af GRO II-uddannelse på Hærens
Officersskole ansat som tjenestemænd
i hæren pr. 5. juli 2013:
Anders Buus
Heino Bruun Jacobsen
Jesper Rath Wolff Rasmussen
Kenneth Jensen
Christian Graae
Sune Frøslev Larsen
Rasmus Ravn Larsen
Jeppe Frederik Ipsen
Alexander Juel Søndergaard
René Bjørn Overlund
Daniel Mattheides
Ricky Nyholm Spaanheden
Lars Veiss-Pedersen
Steffen Svanhede Nielsen
Christopher Svend Pedersen
Flemming Beier
René Hansen
Pelle Thor Weiss Sonne
Roald Asmussen Gregersen
Simon Guldbrand
Mikkel Patrick Stonegaard
Thomas Stoltze Hansen
Esben Witt Poulsen
Christoffer Birch Hosbond
Tobias Machon
Patrick Emil Hougesen
Simon Holm
Jesper Christian Larsen
Morten Ejskjær Palmelund
Mortan Alexandar Bruun
Mikkel Koldkjær Normark
Henrik Dybro
René Rasmussen
Lars Buchtrup Bjørnbak
Klaus Mørkenborg Bove
Simon Østerby Olesen
nr. 04/2013 • 37
Michael Axel Poulsen
Nicolai Bisserup Bechfeldt
Steffen Byriel Madsen
Jens Bjerregaard
Bo Julius
Christian Thordal
Jakob Østergaard Hylke Thomsen
Morten Kim Aagaard
Mark Theodor Sisseck
Anders Holmberg
Kira Ann Vidkjær
Lars Keller
Mikael Kallestrup Andreasen
Niklas Maegaard Bay
Jakob Møller Ravn
Nicolas Singerholm Olsen
Asbjørn Bogh Andersen
Jens Christian Aaskov Kold
Jonas Sebastian Høj Holmberg
Kenny Vermehren Mitchboe
Kenneth Bjørn Jakobsen
Anders Holm Hansen
Rane Roth
Mike Pearce Hansen
Filip Gram-Jensen
Karsten Østergaard
Andreas Blåberg Andersen
Nicolai Juhl Bendt
Per Holst
Maria Louise Braae Lauritsen
Troels Graunbøl Hvelplund
Kenneth Skrædderdal
Mathias Jeffers Toftdal
Amalie Alida Allan
Leon Skovdal Hansen
Rune Nejst Lørup
Jakob Bjerrum Balslev Clausen
Benjamin Pedersen Dressel
Lars Emil Wahlgreen
Gudmundur Gudbergsson
Jonas Hvidtfeldt Vestergaard
Bo Posselt Kristensen
Michael Joachim Bruun
Antonio Vu Nguyen
Jim Sig Poulsen
Uffe Claudius Kruse Jensen
Magnus Juncher Jensen
Malik Helge Alexander Fleischer With
Jens Løbner Føhns Thaysen
Christian Jean Rodbjerg
Carsten Bering Nielsen
Patrick Holmegaard Jensen
Frederik Bentsen Hejnfelt
Nicky Bardrum Haagensen
3 8 • nr. 04/2013
Anders Juncher Høeg
Hans-Christian Bruus
Jan Jørgensen
Mathias Christian Matzen
Morten Beich
Thomas Bekker Larsen
Mads Vinding
Martin Thostrup
Morten Regnersgaard
Mads Lysberg Grandahl
Christian Alber
Christian Fisker
Casper Borgen
Martin Hebbelstrup
Peter Hedemann Nielsen
VUT 1/L på SOS
Følgende elever på VUT I/L (søværnet)
er pr. 28. juni 2013 udnævnt til kaptajnløjtnanter i søværnet:
Henrik Willaume-Jantzen
Martin Hviid Nymann
Henrik Staurby Almind
Noe Jesper Isgaard
Johannes Kidmose
Jens Jeppesen Agerholm
Anders Peter Larsen
Oluf Madsen Kragbak
Christian Meisner Jensen
Jakob Hostrup Hansen
Martin Christian Ringgaard Münchow
Laura Sejrup Thomsen
Christian Birger Thiesen
Dennis Virkelyst
Casper Sciegienny
Maria Nissen
Jimmi Graffe
GRO II-uddannelse på SOS
Følgende elever ved Søværnets Officersskole er efter gennemgang af GRO
II den 4. juli 2013 udnævnt som premierløjtnanter af linjen i søværnet:
Steffen Clayton Hansen
Rasmus Munksgaard Jensen
Daniel Thyge Rasmussen
Simon Skov Andersen
Rune Vesterby Braskhøj Bust
Jens Møller Hansen
Heino Kristensen
Alexander Fabian Baad
Varni Asbjørn Hansen
Ane Todbjerg Andersen
Morten Knak Kristensen
Leder
Udnævnelser
Christopher Gjedsted
Mads Aleksander Bovbjerg
Rasmus Gunnar Jørgensen
Magnus Krogsgaard Sørensen
Christian Egeris Andersen
Morten Søby Vangholm
Simon Forum Sonnichsen
VUT 1/L på FLOS
Følgende elever på videreuddannelsestrin I for ledere, klasserne Sneum og
Jørgensen ved Flyvevåbnets Officersskole, blev den 28. juni 2013 udnævnt
til kaptajner af linjen i flyvevåbnet:
Klasse Sneum 1:
Line Bonde
Søren Høegh Butzbacker
Casper Schou Godsk
Ole Vilholm Henriksen
Malene Overgaard Mikkelsen
Søren Christian Olesen
Martin Sten Fløistrup Olsen
Ole Bjørn Malte Sprange
Michael Arnefast Wangel
Thomas Warming
Martin Hejberg Wraae
Klasse Jørgensen 2:
Christian Frederiksen Niss
Rasmus Lindegaard Christensen
GRO II-uddannelse på FLOS
Følgende elever fra klasserne Victor og
Valiant på Flyvevåbnets Officersskole
blev den 2. juli 2013 udnævnt til premierløjtnanter af linjen i flyvevåbnet :
Klasse Victor:
Bjørn Mølgaard Astrup
Kristoffer de Linde
Heino Asbjørn Egeberg Hansen
Søren Hoffmeyer Hanssen
Kathrine Bøggild Schmelling Herbsleb
Phillip Aagaard Jensen
Mai Rytter Jensen
Jonas Lehmann
Rasmus Frost Husbond Balnagown
Ross
Jacob Obelitz Sinding
Christian Jelsbak Strand
Kristian Wolthers Lytken Sørensen
Christian Philip Østergaard
Klasse Valiant:
Carina Rahr Bergman
Sebastian Schmidt Hansen
René Johansen
Kristian Behrens Larsen
Philip Lundbek
Thanh Thi Thu Nguyen
Jakob Bjørn Nielsen
Jeppe Dahl Nielsen
Lotte Gjødsbøl Nielsen
Christian Ravn Uberg
Simon Mark Aagaard
Grunduddannelse på FLOS
Følgende løjtnanter-R blev efter gennemgang af Officersgrunduddannelsen pr. 2. juli 2013 udnævnt til premierløjtnanter af flyvevåbnets linje:
Joseph Martin Søndergaard Røtkjær
Troels Degn Christiansen
Christian Philip Østergaard
Kristian Wolthers Lytken Sørensen
Jacob Obelitz Sindin
Rasmus Frost Husbond Balnagown
Ross
Alan Nygaard Rasmussen
Jonas Lehmann
Phillip Aagaard Jensen
Kathrine Bøggild Schmelling Herbsleb
Søren Hoffmeyer Hanssen
Heino Asbjørn Egeberg Hansen
Bjørn Mølgaard Astrup
Simon Mark Aagaard
Lotte Gjødsbøl Nielsen
Jakob Bjørn Nielsen
Thanh Thi Thu Nguyen
Philip Lundbek
Kristian Behrens Larsen
Carina Rahr Bergman
GRO-hold på FLOS
Følgende elever på GRO-holdet med
klasserne Mirage og Mohawk blev
udnævnt til løjtnanter af reserven den
3. juli 2013:
Alex Krogh Christiansen
Thor Ryvard
Mark Holm Vadfelth
Tor Jønsson
Johan Krøll Nielsen
Ulrik Jensen-Holm
Christian Clemmensen Møller
Julie May Nielsen
Jakob Valsted Larsen
Udnævnelser
Leder
Tim Højrup Jespersen
Randi Kjær Nielsen
Kenneth Albæk Bilet Jensen
Jonas Fog Ibsen
Andreas Trampedach Bartram
Robert Wærum Hauge
Eske Joost Pedersen Hoeneveld
Nanna Christence Fabricius
Bjørn Jensen Friismose
Nicolai Virklund Nielsen
Martin Viknesh Andersen
Christian Damgaard Jensen
Martin Holm Mosvad
Anders Busch Funch
Carsten Druekær
Sandra Hørby Clausen
Christoffer Fivelsdal Vestrup
Sprogofficersuddannelse
Følgende sekondløjtnanter blev udnævnt til løjtnanter og sprogofficerer
ved en ceremoni på Forsvarsakademiet
den 21. juni 2013:
Marie Helene Steinrücke, HRN
Kenn Ehrenskjold Laursen, HRN
William Parker Jackson, HRN
Mette Geethika Nielsen, HRN
Stine Beate Torp Petersen
Anna Thea Sofia Grosz, HRN
Nikolaj Højer, HRN
Johan Harbou Boisen, HRN
Charlotte Kabell Christensen, SVN
Helene Glud Andersen, HRN
Kenneth Nørgaard, HRN
Thomas Schultz Petersen, HRN
Marie Windekilde, HRN
Esbern David Christian Pontoppidan,
HRN
Marie Helene Steinrücke, HRN
Pernille Wohl Rasmussen, HRN
Søren Brusgaard Holst, HRN
nr. 04/2013 • 39
Årets regn af
HOD-legater
Ved dimitteringen og diverse udnævnelser af elever fra officersskolerne og Forsvarsakademiet har HOD i år uddelt legatportioner og et diplom fra „HOD‘s Fælleslegat“ til følgende
medlemmer:
• Kaptajn Mads Jakobsen, VUT I/L hold 2012/13, Hærens Officersskole.
• Premierløjtnant Martin Hebbelstrup, Officersgrunduddannelsen (GRO II) på Hærens Officersskole.
• Kaptajnløjtnant Johannes Kidmose, VUT I/L hold 2012/13,
Søværnets Officersskole.
• Premierløjtnant Mads Aleksander Bovbjerg, Officersgrunduddannelsen (GRO II) på Søværnets Officersskole.
• Kaptajn Martin Hejberg Wraae, VUT I/L hold 2012/13, den
1-årige VUT I/L – Klasse Sneum 1 på Flyvevåbnets Officersskole.
• Kaptajn Rasmus Lindegaard Christensen, VUT I/L hold
2011/13, den 2-årige VUT I/L – Klasse Jørgensen 2 på Flyvevåbnets Officersskole.
• Premierløjtnant Phillip Aagaard Jensen, Officersuddannelsen
på Flyvevåbnets Officersskole.
• Sekondløjtnant Charlotte Kabell Christensen, Sprogofficererne, FAK.
• Oberstløjtnant Knuth Georg Pfeiffer, Stabskursus 2012/13 på
Forsvarsakademiet (FAK). Den tyske oberstløjtnant er ikke
medlem af HOD, men er tildelt legatet, da holdet havde
valgt ham til ”Bedste Kammerat” af holdet.
HOD‘s Fælleslegat er oprettet 1. januar 2011 ved en sammenlægning af
• HOD-Legatet af 1994
• HOD‘s Legat for Videreuddannelse
• HOD‘s Legat for Kursusdeltagere på Forsvarsakademiet
• Særligt Legat for HOD
Legaterne tildeles normalt efter indstilling fra skolerne. Endvidere kan der gives legat til et medlem eller et medlems ægtefælle, der uforskyldt har lidt et økonomisk tab på grund af
alvorlig eller langvarig sygdom i forbindelse med en opstået
social situation, samt til belønnings- og støtteformål, der tjener HOD og dens medlemmer.
Læs side 14-16
Foto: Peter Eilertsen.
ID. NR.: 42280
Efter beslutningen om at trække danske
kamptropper ud af Afghanistan holdt
Det Krigsvidenskabelige Selskab (DKVS)
en debataften under temaet „Danmark i
Afghanistan - hvad har vi lært?“
Inspirationen til debatmødet var
foranlediget af to kronikker, „Hurra,
vi tabte!“ og „Verdenskrigen i Tølløse“
af forfatter og journalist Carsten
Jensen publiceret i dagbladet Politiken
henholdsvis 1. og 2. januar i år.
Kurset, „Karriere, job og kompetenceafklaring for
officerer“ er bygget op over tanker, som man blandt
andet har gjort sig om et karriere-kursusforløb ved
Hærens Operative Kommando, og det er planen, at
kurset skal udbydes bredt til HOD‘s medlemmer.
Det nye kursus karriereudvikling skal forberede
officerer til nye tider i og uden for forsvaret. Vi
fortæller om det første kursus, som blev holdt ved
den lukningsdømte NATO-bunker i Finderup.
Læs side 9 - 11.
MASKINEL MAGASINPOST
9
14
Eurofighter Typhoon er blevet lukket ind i kampen om at blive de danske F16-flys afløser.
Det fælleseuropæiske fly bygges i de fire oprindelige partnerlande, som står bag projektet. Det er
Tyskland, Storbritannien, Spanien og Italien. Foruden de fire partnerlande er flyet solgt til Østrig, Saudi
Arabien og for kort tid siden også til Oman. Så inden for to timers flyvning fra Danmark bliver mere
end 300 Eurofightere brugt af fem lande på 12 baser.
Læs side 23.
23
Foto: Peter Eilertsen
Vedr. adresseændringer kontakt
venligst HOD’s sekretariat
Olof Palmes Gade 10,
2100 København Ø
Mail: hod@hod.dk
For tre måneder siden fik Den 34-årige kaptajn Klaus Bay Mikkelsen at vide, at
han var udset til at skulle forflyttes til et tjenestested i Jylland, hvis han ville fortsætte sin karriere som officerer i forsvaret. Han arbejder ved DANILOG‘s National
Støtteenhed Danmark (NSDK) i Vordingborg. Klaus har bedt om at blive placeret i
den såkaldte „genplaceringspulje“, og det er blevet efterkommet. Men risikoen for
en flytning til Jylland eksisterer fortsat.
Gennem otte år har Klaus og Maria opbygget et netværk i Ringsted, og begge
deres forældre er inden for rækkevidde, når der er brug for pasning af datteren Ellen. Familiens største ønske er at blive boende i deres hus, hvor Ellen skal vokse op
under trygge forhold.
Læs side 6-7
Udsendes af:
P.J. Schmidt Portoservice
Postboks 9490
9490 Pandrup
FORSIDEN