1. No category

www.hod.dk
Officerernes Fagblad | 03 | Maj 2013
Forsvaret er afhængig af
konjunkturerne
Nye chefer for HOK og SOK
Brug Veterancentrets tilbud!
WITH SOME THINGS YOU NEVER TAKE RISKS.
MARITIME READINESS IS ONE OF THEM.
2 • nr. 05/2012
Leder
Denmark’s commitment to national and
global maritime security demands the most
reliable multi-role helicopter. One that’s
operationally proven at sea and around
the world. With advanced mission systems
for complete situational awareness. That
employs network-enabled data links for
information sharing and instant decision
making among allies. A helicopter that’s
in full production, globally supported and
whose costs are based on fact.
MH-60R. The real solution. Ready to Launch Now.
www.mh-60.com
Leder
nr. 03/2013 • 3
Prisen er mindre åbenhed om forsvaret
Officerernes Fagblad
Vil en vedtagelse af lovforslaget om ændring
af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation som påstået medføre en smartere og
mere effektiv øverste ledelse i forsvaret?
HOD mener nej, og vi er afgjort modstander
af en ændring af forsvarschefens ansvarsområde. Først og fremmest er det uklart, hvorledes forsvarschefembedet bliver organiseret
fremadrettet, og organisationen kan til enhver tid justeres af den
siddende minister. I regeringens foretrukne model vil forsvarschefen alene få ansvaret for operationer, herunder opstilling af styrkerne. Men han vil ikke få ansvaret for den personelfaglige eller
materielfaglige del af forsvaret. Hans militærfaglige vurdering vil
således være noget amputeret, og hvad værre er: hans muligheder for at sikre bedst mulige vilkår for udsendte styrker vil bero på
koordination med sideordnede afdelingschefer i departementet.
Det kan sikkert fungere, men i disse New Public Managementtider med fokus på resultatstyring er der en overhængende risiko
for, at fokus for de øvrige afdelingschefer ikke er sammenfaldende
med forsvarschefens. I værste fald kan det få sikkerhedsmæssig
betydning for udsendte soldater.
De regeringsbærende partier mener, at den øverste ledelse vil
blive smartere og mere effektiv. Under førstebehandlingen i Folketinget kunne man konstatere, at oppositionen ikke bare en enkelt
gang, men gentagne gange ønskede en konkretisering af, hvad
der ville blive mere effektivt og smartere, hvis forsvarsministerens
lovforslag, som giver ham en administrativ bemyndigelse til at
indrette forsvarets øverste ledelse, bliver vedtaget.
En gennemgang af materialet fra førstebehandlingen er forstemmende. Der fremføres mange argumenter for at give forsvarsministeren adgang til administrativt at ændre i forsvarets
øverste ledelse. Ud over at tingene „bare“ bliver mere effektive,
og at det bliver smartere, nævnes de såkaldte „skandalesager“
samt forsvarets manglende evne til at styre økonomien.
Andre argumenter er, at fordi der skal afskediges smede og
HK’ere og andre civile, skal forsvarets øverste ledelse også rammes, at andre nationer har ændret i deres øverste ledelse, og at
Forsvarskommandoen er en opfindelse fra Den Kolde Krigs epoke.
De saglige og velunderbyggede argumenter kom som perler på
en snor, vil nogen mene. Andre - herunder denne skribent - synes
godt nok, at argumentationen hviler på et tyndt - grænsende til et
usagligt - grundlag.
Til lovforslaget har HOD bemærket, at ændringen er uden
økonomiske konsekvenser – læs: ingen besparelser. Dernæst har
begge sider af Folketinget det dilemma, at ingen ved præcist,
Nr. 03-2013, 22. årgang
ISSN 1399-7572
Udgivet af Hovedorganisationen
af Officerer i Danmark (HOD)
Olof Palmes Gade 10
2100 København Ø.
Tlf. +45 33 15 02 33.
Fax: +45 33 14 46 26.
www.hod.dk
m.hod.dk
Facebook: Hovedorganisationen
af Officerer i Danmark
Redaktionens E-mailadresse:
lahrmann@hod.dk
Redaktion:
• Henning Lahrmann, Djfb.
Mobil: +45 40 53 18 10
Privat tlf.: +45 33 31 04 41
E-mail: lahrmann@hod.dk
• Kommandør Bent Fabricius
(ansv.h.)
Mobil: +45 51 22 60 88
Privat tlf.: +45 45 86 60 14
E-mail: bent@hod.dk
Kontrolleret oplag: 5.712 i perioden 1. juli ‘07 – 30. juni ‘08
hvorledes nuværende eller fremtidige ministre vil bruge bemyndigelsen. Den nuværende ministers holdning er ganske
klar på det overordnede plan, men desværre er redegørelsen,
hvor regeringens foretrukne løsning er beskrevet, ikke særlig
detaljeret. Fremadrettet kan man ændre forsvarets øverste
ledelse efter ministerens forgodtbefindende, alt imens en
lukning eller flytning af en kaserne, skole, flådestation eller anden myndighed i forsvaret er et anliggende for et bredt
forlig blandt Folketingets partier. Den nuværende regering
sætter med lovforslaget tilsyneladende en lang tradition om
brede flertal bag forsvaret over styr. Noget af et vovestykke.
HOD har noteret sig, at der ikke blot under førstebehandlingen, men også i medierne i øvrigt samt i høringssvarene
har været fokus på den demokratiske kontrol eller civile kontrol med forsvaret. Der må ikke herske tvivl om, at forsvaret er bedst tjent med såvel åbenhed som en demokratisk
kontrol. HOD mener, at der allerede er en bred demokratisk
kontrol med forsvaret: Ministeren er demokratisk udpeget.
Ministerens øverste rådgiver – departementschefen – er civilt
ansat. Folketinget har nedsat et forsvarsudvalg, der „overvåger“ forsvaret gennem samråd og § 20-spørgsmål til ministeren. Mediernes jagt på den gode eller dårlige historie i forsvaret. Auditørkorpsets rolle i at afdække sager i henhold til
militær straffelov. Brede politiske aftaler om forsvaret. Hvad
mangler i denne kæde af demokratisk kontrol med forsvaret?
Der er delte meninger om, hvorvidt forsvaret er åbent. I
det daglige arbejde bliver forsvarets militære ledelse oplevet
som uhyre åben, medens det tilsvarende ikke kan siges om
Forsvarsministeriet. Ved en sammenlægning af Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen frygter jeg, at det bliver
Forsvarsministeriets kultur eller mangel på samme omkring
åbenhed, der bliver den fremherskende, og dermed vil forsvaret i det mindste i forhold til medarbejdere blive uhyre tillukket. Det vil næppe virke befordrende for den demokratiske
kontrol med forsvaret.
HOD skal opfordre ministeren til at finde en anden vej til
at opnå besparelser på forsvarets øverste ledelse end den
rene sammenlægning. Denne model vil måske give besparelser, men prisen bliver de udsendte soldaters sikkerhed, mindre åbenhed om forsvaret og derigennem en ringere demokratisk kontrol.
Hilsen
Bent Fabricius
Grafisk design: Woer+Gregorius
Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder
Annoncer:
Kontaktansvarlig:
Ocean Media
G.A. Hagemannsvej 29A
3070 Snekkersten
Telefon: 31540300
E-mail: cha@oceanmedia.dk
Annoncechef: Casper Aistrup
Annoncepriser:
1/1 side: kr. 9.450
1/2 side: kr. 5.850
1/4 side: kr. 3.500
1/8 side: kr. 2.350
Priserne er inkl. 4 farver.
Redaktionen forbeholder sig at
kunne afvise annoncer, der strider
mod bladets tone og ånd.
Deadline for indlæg og annoncer:
Blad nr. 4/2013: 29. juli
Som udkommer: 21. august
Blad nr. 5/2013: 23. september
Som udkommer: 16. oktober
Blad nr. 6/2013: 18. november
Som udkommer: 11. december
Dette blad er afleveret til postekspedition den 21. maj.
Abonnement: 497,- kr. pr. år.
Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er
en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.
HOD yder ikke økonomisk støtte til
politiske partier eller partipolitiske
formål.
4 • nr. 03/2013
Mit forsvar
For en kvadratmeterpris omkring 320 kroner har FBE solgt FE`s
bornholmske lyttepost. Foto: FBE
TR‘s pligter og rettigheder
Stor tilslutning til HOD‘s
tillidsrepræsentantuddannelse
I dagene 16. - og 17. april gennemførte HOD årets første
kursus for tillidsrepræsentanter. Det foregik på Hotel Koldingfjord, hvor 14 lokale tillidsrepræsentanter deltog.
Der var lagt et tæt og omfattende program, der bød på indlæg med såvel et reglementarisk som holdningsmæssigt indhold. Altså, hvad må man, hvad skal man – og hvad bør man
– have fokus på som lokal tillidsrepræsentant.
HOD‘s formand, Bent Fabricius bød velkommen til kurset, hvor underviserne var HOD‘s konsulenter Carl Henning
Johnsen, Steen Mikkelsen og Søren Wad Clausen samt sekretariatschef Morten B. Nielsen.
Første dag blev fundamentet for tillidsrepræsentantvirket
lagt, idet kursisterne stiftede bekendtskab med såvel den
nuværende og den nye samarbejdsaftale som de forhold
HOD lægger vægt på i samarbejdsindsatsen lokalt, lige som
reglerne for tillidsrepræsentantvirket blev gennemgået. Kursisterne fik desuden en kort introduktion til det meget vigtige projekt „Social Kapital i forsvaret – et projekt om tillid,
retfærdighed og samarbejde“.
Eftermiddagens program indeholdt desuden et andet hovedemne, nemlig „Særlige forhold for HOD“. Her blev der
gennemgået regler og aftaler i forbindelse med officerers
ansættelsesforhold, herunder bl.a. tjenestemandsansættelse
og –pensionsordning og alle de aftaler, der er specifikke for
officerer i relation til blandt andet arbejdstid og meget mere.
Inden kursisterne gik til aftenspisningen var der fokus på
processerne i et overenskomstforløb og det lokale arbejde i
relation hertil samt det lokale arbejde om arbejdsmiljø og arbejdsskader.
Tillidsrepræsentantens lokale opgaver
Onsdag morgen startede med en spørgetime med formanden, hvor mange ting blev vendt, hvorefter blandt andet de
lokale opgaver i relation til arbejdsmiljø og arbejdsskader
blev gjort til genstand for drøftelser.
Resten af formiddagen handlede om tillidsrepræsentanten som lokal rådgiver og bisidder, lige som „Chefernes HRopgaver“ blev drøftet, herunder bl.a. „Hvilke opgaver forventes tillidsrepræsentanten at løse for medlemmerne i relation
til chefernes kompetencer på HR-området“.
Efter frokost var der gruppearbejder, som bl.a. gik på at
forberede en rådgivningsopgave.
Efter fremlæggelse af gruppearbejder og spørgetid sluttede kurset midt på eftermiddagen.
Kursisternes evaluering af kurset var meget positiv. Der
er i tilbagemeldingerne mange highscores, men også enkelte punkter til fortsat fokus – herunder blandt andet at sørge
for en kontinuerlig opdatering af TR’erne på aftaleområdet
og seneste erfaringer med policies og andre emner.
Sidstnævnte forventer HOD at kunne leve op til med et
særligt område på den planlagte nye webportal, der dedikeres til TR’er.
„Røverkøb“ og formue sparet
- En noget speciel bygning, forklarer sagsbehandler i
ejendomssektionen hos Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Stella Toftelund Larsen prisen for Forsvarets
Efterretningstjenestes tidligere lyttepost ved Dueodde. I
andre medier omtalt som en „spioncentral“. Den er der ikke
længere brug for, fordi FE har omprioriteret sine ressourcer
for at leve op til de udfordringer, en moderne efterretningstjeneste står over for, og samtidig kunne imødekomme krav
om besparelser.
Smukt beliggende – en ejendom med mange muligheder, ville ejendomsmægleren nok slå på. 1.254 kvadratmeter bygninger plus det løse (læs nedenfor).
Højeste bud var 400.000 kroner, og det gik centralen
med lyttelapperne vendt mod øst så for. Det synes ikke af
meget, men det skal tages i betragtning, at køber også tager det 69,9 meter høje overvågningstårn med i handelen. Hvad køber vil bruge ejendommen til forbliver en hemmelighed lidt endnu. FBE har lovet at holde tand for tunge. Bygningskomplekset, som også omfatter et fyrtårn fra gammel
tid, det vil sige 1879, har gode bygninger med velholdte lokaler med kontor-/møderumsfaciliteter. Eget køleanlæg, UPS,
nødstrømsgenerator, transformerstation og højhastighedsfibernetforbindelse – plus „det løse“, cykelskur, udhuse og pplads.
Anvendelse? Datacenter, feriecenter eller noget helt
tredje? Kun fantasien sætter grænser.
HOD News i nyt design
Har du modtaget det nye digitale nyhedsbrev, HOD News?
Hvis ikke du modtager HOD‘s nye digitale nyhedsbrev, kan
det skyldes to ting: At du som medlem ikke har tilmeldt
dig, eller at den mailadresse, vi har registreret i vores medlemssystem, er forkert.
Derfor vil vi meget gerne have din korrekte mailadresse,
således at du kan modtage HOD News, næste gang vi udsender et.
Send en mail til Lonnie Henriksen eller ring +45 3315 0233.
Det nye digitale nyhedsbrev, HOD News, som normalt
vil blive udsendt en gang om ugen til alle HOD‘s medlemmer, er et supplement til fagbladet „Danske Officerer“.
Fra 2013 er der blevet længere mellem udgivelserne af fagbladet, som fremover udkommer seks gange årligt i modsætning til tidligere, hvor det udkom ti gange årligt.
HOD News vil bringe faglige nyheder fra HOD, formandens ledere og kommentarer, nyt inden for TR-, SU- og arbejdsmiljøområdet, nyt om medlemstilbud og medlemsfordele, analyser og rapporter samt tilmelding til uddannelse,
seminarer m.m.
Mit forsvar
nr. 03/2013 • 5
Siriuspatrulje ramt af lavine
Af journalist Leif O. Nørgaard
Otte slædehunde blev dræbt, da Siriuspatrulje
var tæt på katastrofen
Et flag, en mand, en hund og en knust slæde er alt, hvad
der dukker frem af sne- og ismasserne på det billede af
ulykken, som den ene af slædepatruljens mænd, Christoffer
Jacobsen, havde åndsnærværelse til at tage.
Sammen med sin makker, Michael Kristensen, var han
på en 2.300 kilometer lang patrulje og forårstur med start fra
Station Nord den 6. marts, da de den 22. marts blev ramt af
et enormt skred af sne og isblokke. Patruljen, som hed „Hold
4“, var under særdeles vanskelige forhold nået 550 kilometer
fra Station Nord og 20 kilometer fra det depot, de skulle nå
på vestkysten af Wulff Land i det nordligste Grønland.
Christoffer Jacobsen, som var gået lidt i forvejen for at
undersøge det uvejsomme terræn, hørte lavinen ramme
slæden med kollegaen og hundene.
Han løb over sneskreddet, og hans råb på Michael Kristensen blev gudskelov besvaret. Michael havde nået at
bjærge sig ved at springe tilbage i sidste øjeblik.
Otte hunde blev dræbt
Slæden står nærmest lodret med dannebrogsflaget ragende
lige i vejret. En stor del af slæden er begravet, og det sam-
AC får nyt navn og logo
Berigtigelse
For at understrege organisationens brede politiske sigte skifter Akademikernes Centralorganisation (AC) navn til „Akademikerne“.
AC‘s nye navn er valgt på et tidspunkt, hvor udviklingen i
den private sektor spiller en stadig større rolle for akademikergruppen. Det private arbejdsmarked beskæftiger en voksende
del af den akademiske arbejdsstyrke, og realiseringen af jobog vækstpotentialet i det private erhvervsliv har høj prioritet i
Akademikernes politiske arbejde.
Organisationsnavnet afspejler fremover uddannelsesbaggrunden hos de medlemmer, som medlemsorganisationerne
organiserer i den offentlige og den private sektor. Navnet
Akademikerne er i den brede offentlighed en mere dækkende
beskrivelse af organisationen som interessevaretager og er en
tydelig fællesnævner, som de forskellige akademikergrupper
nemt kan identificere sig med.
Der opstod desværre to store fejl i researchen til artiklen
„Verdens mest magtfulde officerer“ i sidste nummer af Danske Officerer, side 14-15. Både general Raymond Odierno
og general Sir Peter Anthony Wall fik titlen forsvarschef i
henholdsvis USA og Storbritannien. Det passer dog ikke.
De er begge øverstbefalende for landenes hære, men altså
ikke for det samlede forsvar. I USA tilfalder den titel general
Martin E. Dempsey, mens forsvarschefen i Storbritannien
hedder general Sir David Richards. Sidstnævnte bliver afløst
til juli af general Sir Nicholas Houghton.
Der var også to slåfejl i boksen „The Military Staff Committee“: Oberst „Jevgenij V. Prokopenko“ hedder „Evgeny V.
Prokopenko“, mens generalmajor „Zhang Juanguo“ hedder
Christoffer Jacobsen tog
bl.a. dette billede efter
ulykken. Han står på
sneskreddet og fotograferer ned over slæden og de
begravede hunde.
me er otte af slædehundene. De to mænd graver en halv
time og finder den første hund. Den og de øvrige er knust
under isblokke så store som biler. Risikoen for yderligere
skred er overhængende. De graver ikke mere!
De får via satellit-telefonen kontakt til Arktisk Kommando i Nuuk, og 30 timer senere bliver Siriusfolkene evakueret
med et lille fly. Med de fire overlevende hunde var de kørt
ud på sikkert terræn og havde slået lejr. Først gik flyveturen
til Station Nord og dagen efter til Siriuspatruljens hovedkvarter, Daneborg.
De fik mulighed for at låne friske hunde fra de andre patruljehold, så de kunne fortsætte deres egen patrulje og forårstur i
Nordøstgrønland. Christoffer Jacobsen, Michael Kristensen og
deres slædehunde ventes tilbage på Daneborg 31. maj.
- Tabet af hundene, vore bedste venner, overskygger det
hele, fortæller Christoffer over satellit-telefonen. Han er
yngste mand på Hold 4, hvilket vil sige, at han er førsteårsfupper på Sirius.
I en pressemeddelelse om navneskiftet skriver AC, at der
også vil følge et skift af organisationens logo, hvori det
gamle navn „AC“ stadig indgår. Akademikerne er dags dato
organisationens nye officielle navn, men forkortelsen AC vil
fortsat blive anvendt. Den store udbredelse af AC som term
og som identitetsmarkør gør, at organisationen har valgt at
bibeholde navnet i sin visuelle profil og som et kaldenavn.
HOD er tilsluttet Akademikerne gennem flere led: AC’s
bestyrelse, Tjenestemænds og Overenskomstansattes fællesrepræsentation i AC (TOAC) samt Forsvarsgruppen i AC
(FAC).
HOD’s formand, Bent Fabricius, er formand for TOAC
og FAC. Ud over at være formand for HOD, FAC og TOAC
og medlem af AC’s bestyrelse, er Bent Fabricius ligeledes
medlem af AC’s forhandlingsudvalg for den offentlige sektor
(FHO), der gennem Centralorganisationernes Fællesudvalg
(CFU) forhandler offentlige overenskomster.
„Zhang Jianguo“. Vi beklager fejlene, som flere venlige læsere gjorde redaktionen opmærksom på.
mt
USA‘s forsvarschef,
general Martin E.
Dempsey.
Storbritanniens nuværende forsvarschef, general Sir
David Richards.
Storbritanniens kommende forsvarschef,
general Sir Nicholas
Houghton.
6 • nr. 03/2013
OK 13
Forhandlingerne fik en
tilfredsstillende udgang
Konsulent Steen Mikkelsen, HOD
HOD og arbejdsgiveren havde hver sin køreplan for overenskomstfornyelsen
Den 17. december 2012 brød en mindre telefon- og
mailstorm ud på Østerbro i København. Vores prognose, der var baseret på lignende forudgående situationer,
ramte ikke helt i plet. Det var forventet, at der ville være
lidt blæst, men ikke en mindre storm.
Overenskomstfornyelsen her i 2013 er siden blevet yderst
stormfuld i form af konflikten på lærerområdet; selvom
blæsten har lagt sig på HOD’s lille del af den store overenskomstscene.
Tilbage til HOD’s egen overenskomstfornyelse.
Da HOD formulerede sine krav til den forestående overenskomstfornyelse helt tilbage i april 2012, var det ud fra en
forventning om fortsat finanspolitisk krise, og der var tale
om „fokuseret administration“. Vi vidste altså godt, at der
næppe ville være ret mange penge at forhandle om. Grunden til, at vores krav blev formuleret allerede i maj 2012, er
de interne procedurer i AC-familien.
Arbejdsgiverne, herunder forsvaret, havde en anden
tidshorisont og skulle først være klar noget senere på året.
Som en del at forberedelserne til forhandlingerne aftalte
finansministeren og CFU en køreplan, der bl.a. indeholdt
en dato for, hvornår de to parter skulle udveksle kravene til
overenskomstfornyelsen. Datoen 17. december var fastsat.
Kort forinden var der indgået et nyt og næsten revolutionerende forsvarsforlig, så det var med nogen spænding,
at HOD imødeså kravene fra forsvaret. Vi var allerede klar
over, at finansministeren ville komme med et krav om justering af ændringen af den pligtige afgangsalder. Vi havde
samtidig en forventning om, at der ville blive fremsat krav
om øget lokal og mere individuel løndannelse.
Som HOD havde gjort ved de sidste overenskomstfornyelser lagde vi arbejdsgivernes krav ud på hjemmesiden, så
medlemmerne helt åbent kunne se, hvilke krav arbejdsgiverne havde. Det var gået forholdsvis stille hen de tidligere
år; men i 2012 var der større brug af ord som „bortfald“. Det
var der en del medlemmer, der reagerede på. Dejligt, for
det vidnede om interesse.
Vi har dog lært, at vi skal være endnu bedre til at oplyse
især vores TR om processer, sprogbrug m.v. i forbindelse
med en overenskomstfornyelse. Det har HOD taget hul på
allerede på TR-kursus i april og lidt senere på Formandsseminaret og senere igen på hjemmesiden.
Forhandlingerne og resultaterne
Det er normalt, og det var da også en del af den føromtalte
køreplan, at de centrale parter i form af finansministeren og
CFU skulle forhandle først, hvorefter de lokale forhandlinger
skulle finde sted.
Det blev hurtigt klart under de centrale forhandlinger, at arbejdsgivernes hovedfokus var undervisningsområdet, hvilket
i AC-familien primært drejede sig om gymnasierne. Næsten
lige så hurtigt frafaldt finansministeren kravet vedrørende
vores pligtige afgangsalder og det centrale krav om bortfald
af reguleringsordningen. Det er den ordning, der langt hen
ad vejen sikrer de offentligt ansatte mere i lønningsposen,
når det går godt i det private.
Tilbage på det centrale niveau var der – set fra HOD’s
udkigspost – en justering af den aftale fra OK11, der justerer
den pligtige afgangsalder. Dengang blev det skrevet ind, at
den pligtige afgangsalder skulle justeres i takt med eventuelle ændringer på efterlønsområdet. Dengang var efterlønsperioden, altså tiden fra at man kunne gå på efterløn til folkepensionen, 5 år. Den blev siden ændret til 3 år, så det var
nødvendigt med en justering af aftalen om ændring af den
pligtige afgangsalder.
De lokale forhandlinger var meget præget af den betydelige usikkerhed om forsvarets kommende struktur og de
mulige konsekvenser af de vedtagne besparelser. Det var lidt
som at sejle ind i klippefyldt farvand i tæt tåge og uden radar.
Usikkerheden var også stor på forsvarets side af forhandlingsbordet, så der kunne HOD ikke hente svar på spørgsmålene. Men det var klart, at der ikke var penge at forhandle om, så skulle der ske forbedringer på nogle områder,
skulle pengene findes andre steder.
Uheldigt med en toårig overenskomstperiode
Hvis jeg tager udgangspunkt i bruttolisten over forsvarets
krav over for HOD, blev resultatet således:
• Ingen begrænsning i form af tid og opgave (kontraktansatte officerer)
Kravet blev afvist af HOD, idet det ville være det samme
som at indføre overenskomstansættelse „ad bagdøren“.
• Lokalaftaler om funktion i højere stilling
Forsvaret ønskede, at det personlige kvalifikationstillæg
skulle indgå i beregning af betaling for at fungere i en højere
stilling, ligesom det gør i den centrale aftale om funktion.
Forsvaret udsendte, kort efter at det nye forsvarsforlig var
indgået, et direktiv, hvor det blev beskrevet, at brugen af
funktion i højere stilling skulle reduceres betydeligt. Dermed
ville fordelene ved aftalen blive væsentligt reduceret set fra
et officerssynspunkt. Dertil kom, at ved en overgang til de
centrale regler skal der ske en forhandling med ledelsen om
betalingen for at fungere i en højere stilling, før man påbegynder funktionen. Kan der ikke opnås enighed ved den
forhandling, anvender man forskelsberegningen. Samlet set
vurderede HOD det som opportunt at overgå til den centrale
aftale for kommende beordringer.
• Ophør af bestemmelser vedrørende antal M322
Kravet bortfaldt under forhandlingerne.
• Militærtillæggets dækningsgrad
Dette krav viste sig at være sammenfaldende med det se-
OK 13
Deltagerne i HOD‘s formandsseminar i Svendborg fik en grundig orientering om OK 13.
Foto: Johnny Wichmann
nere krav om ændring af den økonomiske godtgørelse for
merarbejde til 1:1.
• Bortfald af officerstillægget
Forsvarets gennemgående ønske var færre centrale tillæg
og mere lokal løndannelse, men på grund af den store usikkerhed om forsvarets fremtidige struktur bortfaldt kravet.
• Fast pulje til personlige kvalifikationstillæg
Forsvaret ønskede, at HOD’s særligt aftalte faste pulje til
personlige kvalifikationstillæg bortfaldt, så der alene skulle
være tale om råderummet. HOD fandt ikke tiden moden til
et sådant skridt, hvorfor kravet blev afvist.
• Bortfald af uddannelsestillæg
Samme princip som for officerstillægget.
• Bortfald af fast kvalifikationstillæg M332
Samme princip som for officerstillægget.
• Tilkaldevagttillæg i hjemmeværnet
Forsvaret havde erkendt, at der i en længere årrække var
sket en fejlfortolkning vedrørende godtgørelsen for tilkaldevagt i Hjemmeværnskommandoens område. Inden for de
øvrige niveau I-myndigheder var der aftaler om højere sats
samt dobbelt sats i weekender og på helligdage. Denne kutyme sagde forsvaret op her i forbindelse med OK13. HOD
fandt, at det ville være uheldigt med forskellige aftaler på
området, hvorfor HOD havde en interesse i en harmonisering. Det lykkedes at finde en løsning, så der fortsat er ens
honorering.
• Opsigelse af nuværende aftale for sprogofficerer
Forsvaret ønskede en harmonisering af løn- og ansættelsesvilkårene for sprogofficerselever med vilkårene for reserveofficerselever, og HOD valgte at imødekomme forsvarets
ønske for kommende sprogofficerselever.
• Bortfald af pilottillæg (ledere)
Samme princip som for officerstillægget.
• Honorering af arbejdstid i forbindelse med tjenesterejser
til INTOPS
Forsvaret ønskede en aftale om et fast tillæg for merarbejde, men HOD fandt ikke tiden moden til et sådant skridt,
hvorfor kravet blev afvist.
• Merarbejde udbetales 1:1
Forsvaret ønskede bortfald af bestemmelsen om, at den
økonomiske godtgørelse for merarbejde sker med 150 %,
men HOD fandt ikke tiden moden til et sådant skridt, hvorfor kravet blev afvist.
nr. 03/2013 • 7
Konsulent Steen Mikkelsen, HOD, orienterede om HOD‘s overenskomstfornyelse.
• Opsigelse af aftalen vedrørende aflønning af chefpiloter
Samme princip som for officerstillægget.
• Færre forhåndsaftaler (BRS)
Samme princip som for officerstillægget.
• Forbehold for ændringer i Rammeaftale om nye lønsystemer
Det var et såkaldt forbeholdskrav, så der kunne udtages
krav, såfremt rammeaftalen blev ændret ved de centrale
forhandlinger. Det skete imidlertid ikke.
• Forbehold, Arbejdstidsaftale
Det var et såkaldt forbeholdskrav, så der kunne udtages
krav, såfremt den centrale arbejdstidsaftale blev ændret ved
de centrale forhandlinger. Det skete imidlertid ikke.
Som et modkrav fra HOD side under forhandlingerne blev
det aftalt, at jægere og frømænd kommer ind på aftale om
tillægsdannelse, hvilket betyder, at de får officerstillæg og
mulighed for at forhandle personlige kvalifikationstillæg.
Samlet set finder HOD, at OK13 fik en tilfredsstillende udgang, sådan som situationen var på tidspunktet. HOD finder dog, at det er uheldigt med en toårig overenskomstperiode, idet der ikke er meget, der tyder på, at den finansielle
situation er væsentligt forbedret i 2015. Derfor forventer
HOD endnu en smal overenskomst. Om arbejdsgiversidens
ønske om mere til lokal forhandling og færre centralt aftalte
tillæg også afspejles i kravene ved OK15, er det for tidligt at
spå om.
„
Fremtiden
HOD ser to væsentlige udfordringer i tiden op til OK15 - udfordringer, som kan have afsmittende virkning på kravformuleringen til OK15. Den ene udfordring udgøres af ønsket om
overgang til overenskomstansættelse, og den anden og måske største udgøres af den samlede HR-strategi i forsvaret.
Når forandringens vinde blæser, bygger
nogle læhegn, andre vindmøller.
HOD’s opgave er nu at finde ud af, om der skal bygges læhegn, og om de vindmøller, der allerede eksisterer, er gode
nok, eller om der skal udvikles nogle nye og mere tidssvarende. |||||
8 • nr. 03/2013
HR-strategi
-rådgivning via nettet
Af redaktør Henning Lahrmann
Fotos: Johnny Wichmann
HR-driften i forsvaret er ændret fra den 1.
maj. For chefer og medarbejdere er der sket en
række ændringer i HR-rådgivningen
Den 1. maj 2013 trådte forsvarets nye HR-model
i kraft. Det betyder, at den enkelte har fået et større
ansvar for sin karriere, og ens chef får flere beføjelser på
HR-området, oplyser Forsvarets Personeltjeneste (FPT) i en
række orienteringer.
For at støtte forsvarets nye HR-model har FPT oprettet
to indgange til HR-rådgivning:
• HR-portalen: På forsvarets nye intranet finder man HRportalen, hvor både medarbejdere og chefer kan søge
information om HR.
• HR-rådgivning: Fra 13. maj fik chefer og ledere mulighed
for at kontakte HR-rådgivning med spørgsmål, som ikke
kan besvares via portalen.
HR-portal: Selvbetjening på nettet
HR-portalen er medarbejdernes primære indgang til informationer om ens ansættelse i forsvaret. Portalen består af
en række korte og enkle artikler om alt lige fra løn og kompetenceudvikling til barsel og arbejdsskade. Hver artikel
indeholder links til elektroniske værktøjer, f.eks. blanketter
eller ansøgningsskemaer og relaterede artikler.
Fra forsiden af HR-portalen er der flere indgange til
at finde den information, man leder efter. Har man som
medarbejder f.eks. brug for at vide mere om reglerne for
omsorgsdage, kan man vælge at bruge søgefeltet eller gå
via navigationsstrukturen og klikke på „Fravær“, hvor man
finder en artikel om emnet.
Leder man efter et elektronisk ansøgningsskema, en
blanket eller en formular, kan man enten vælge at skrive i
søgefeltet eller klikke på værktøjer i den øverste menu.
HR-portalen indeholder også nyttige informationer til chefer. Skal man f.eks. holde en sygefraværssamtale med en
medarbejder, kan man gøre brug af værktøjerne på portalen
og finde gode råd til, hvordan man holder samtalen.
Vær med til at gøre portalen bedre
HR-portalen bliver udbygget i takt med, at de nye procedurer på HR-området falder på plads. Det betyder bl.a., at
man i løbet af 2013 vil kunne finde information om forsvarets nye bemandingssystem og se de seneste stillingsoversigter.
Hvis der er informationer, man mangler på HR-portalen,
kan man skrive til FPT via feedbackfunktionen, som man
finder på forsiden samt på samtlige artikler.
Kommandør Henrik Ryberg, som
er chef for Personalestrategisk
Afdeling i Forsvarskommandoen
(FKO), fortalte HOD‘s Formandsseminar i Svendborg den 14. maj
om, hvad det egentlig er FKO vil
med HR-strategien.
Sådan finder man HR-portalen
Fra forsiden af det nye intranet er der et link til HR-portalen
i boksen „HR“ nederst på siden. Man kan også benytte søgefeltet eller klikke på „Viden om“ – „HR“.
Telefonkontakt til HR-rådgivningen
Hvis man som chef har spørgsmål, som man ikke kan få
besvaret via en søgning på portalen, kan man kontakte HRrådgivningen på tlf. 3266 5566. HR-rådgivningen kan f.eks.
besvare spørgsmål om den nye bemandingsproces og rådgive i forhold ens øgede ansvar på HR-området.
HR-rådgivningen kan kontaktes mandag til torsdag kl. 8-16
og fredag kl. 8-14.
HR-strategi
Tillids- og lokalrepræsentanterne, som var samlet til Formandsseminar i Svendborg, deltog med stort engagement
i debatten om forsvarets nye officersuddannelser. Foto:
Johnny Wichmann
nr. 03/2013 • 9
Oberst Eigil Schjønning,
chef for Hærens Officersskole, lagde op til en debat
på Formandsseminaret om
emnet „Officersuddannelser
i helikopterperspektiv – med
forankring i HR-strategien“.
AerospAce And defence
seMInAr 2013
Gratis heldags-seminar
Forsvarsteknologi
1. Metoder og optimerings teknikker
til at arbejde med Vektor Modulation
2. Digitizer based ”Phase Coherent” målinger på applikationer som benytter Phase Array antenner, fx Radar
3. Lav nøjagtige målinger på kabler, komponenter
og antenner i marken
4. Signal-generering til brug ved EW Test
5. Teknikkertilstøj-oginterferensfejlfindingimarken
6. Beskrivelse af ”Probability of Intercept” POI ved
sjældne signaler
Dato: 28. maj 2013
Tid: 08:30 til 16:00
Sted: Bülows Kaserne, Øster Voldgade 18, Bygning 101, Indgang G
7000 fredericia
>> Yderligere info og tilmelding på kunde.service@altoo.dk
Kom og prøv
Agilent fieldfox
– vores populære
håndholdte
RF instrument
1 0 • nr. 03/2013
Ny forsvarsstruktur
Set udefra…
Af oberst Jakob Henius, Faculty Adviser, NATO Defense College, Rom
Artiklens forfatter peger på, at andre landes
forsvar er hårdere ramt efter den økonomiske
krise end dansk forsvar
Fra min sydlige post har jeg i snart fire år dels kunnet iagttage det danske forsvar på afstand, dels kunnet
sammenligne og drøfte forsvars-strukturændringer med
kolleger fra mange andre lande. Omend jeg selv har siddet
i en slags osteklokke på NATO Defense College, har jeg
samtidig kunnet observere, hvad der udadtil er foregået i en
anden osteklokke – det danske forsvar. Som chef, der snart
skal hjem og virke igen i den nationale struktur, har jeg derfor nogle objektive overvejelser om, hvad jeg skal hjem til,
vel vidende at jeg sikkert mangler en masse informationer.
Eller svæver jeg ligefrem i lykkelig uvidenhed…?
Som dansk forsvar kan vi ikke tillade os at indvende meget imod at skulle gennem endnu en sparerunde, selv ikke
de 15 pct. som vi er pålagt. Det er en logisk konsekvens i
kølvandet på økonomisk krise og krigstræthed. Mange af
vores allierede er ramt endnu hårdere end vi, og hertil kommer, at den danske tradition med at behandle personellet
rimeligt skånsomt betyder, at formentlig kun relativt få i
den militære gruppe vil opleve regulær afskedigelse eller stor lønreduktion. Blandt vores allierede kolleger er der
mange, som ikke bliver skånet for dét. Jeg er fuldt opmærksom på, at forsvarets civilt ansatte formentlig rammes be-
tydeligt hårdere end os militære, og det har jeg selvfølgelig
den største medfølelse for. Mit indlæg henvender sig til den
militære gruppe.
Penge fra støttestrukturen
Med udgangspunkt i de politiske sparekrav på 15 pct. har
man ønsket, at de operative kapaciteter i princippet skal fredes, og at pengene så vidt muligt skal hentes i støttestrukturen. Man kan stille spørgsmålet, hvad der præcis menes
med „operative kapaciteter“. Hvis man tænker på deployerbare og indsatsparate enheder, vil jeg tro, at vi endnu har et
stykke vej at gå – ikke mindst i hæren. Men de nye kampgrupper, der nok arver den rolle og prestigeværdi, som hærens tidligere troppeenheder (brigaderne) havde, vil måske
medvirke til at gøre hæren endnu mere „lean and mean“.
Set udefra giver det i øvrigt rigtig god mening, at hærens
Ny forsvarsstruktur
taktiske grund-enhed – ikke bare de facto men også formelt
– bliver bataljonskampgruppen. Dels er det utvivlsomt den
største formation, hæren vil være i stand til at mobilisere og
deployere. Dels forventer vores allierede ikke, at Danmark
sender større enheder ud i internationale „crisis management operationer“. (Hvordan hæren står, hvis det nogen
sinde skulle blive nødvendigt at engagere sig i Artikel 5-baserede selvforsvarsopgaver i nærområdet, er en anden sag).
Beslutningen om ikke at røre de operative kapaciteter betyder formentlig, at det mest følelige for forsvarets militært
ansatte bliver de omfattende ændringer på områderne personel og uddannelse. Hvor stor en del af sparemålene disse
omlægninger helt konkret vil bidrage med, kan jeg ikke vide.
Men foruden de rent økonomiske motiver ser der også ud til
at have ligget en god portion liberal idealisme bag strukturændringerne, for de er præget af både decentralisering og
individualisering. Og det er jo bemærkelsesværdigt i betragtning af, at vi har en centrum-venstre regering.
rieren og derfor – meget forståeligt – havde travlt med også
at kvalificere sig til videreuddannelse eller udnævnelse. Min
påstand er derfor, at man nok kunne have beholdt en centraliseret personelforvaltning med en beskeden lokal støtte,
hvis blot man havde sikret, at de enkelte udstikkere sad i en
længere årrække, end tilfældet ofte var.
Chefgruppen skal bruge
mere tid på personelområdet
Da FPT blev oprettet i 2005, var adskillige af forsvarets
chefer utilfredse. Det kunne man læse i både blade og bøger. De fandt, at de enkelte myndigheders indflydelse på
personelområdet blev for lille, og en del chefer udtrykte ønske om ikke kun en tilbagevenden til tidligere tiders grad af
decentralisering, men om en endnu højere indflydelse end
man faktisk havde haft. Nu kommer disse chefer til at få
det, som de ville have det. Man må ønske for chefgruppen
– men selvfølgelig især for vores medarbejdere –, at vi også
bliver glade for det.
Jeg kender ikke mange militære chefer, som synes, at
de har ubrugt arbejdstid til overs, når ugen er omme. Men
noget tyder på, at chefgruppen kommer til at bruge en del
mere tid på personelområdet, end den allerede gør. Som
jeg har opfattet det, bliver FPT’s forvaltningsmæssige rolle
reduceret til hovedsageligt at være en slags „teknisk hotline“, og der må derfor blive behov for, at cheferne – som
konsekvens af de nye personelopgaver – koordinerer markant mere på tværs af myndigheder og værn ud fra devisen:
Jo højere niveau, des større behov for koordination opad og
udad. I modsat fald kan man næppe opretholde det fornødne beslutningsgrundlag, når man skal ansætte – eller skille
sig af med – personel. En af flere vigtige opgaver må blive
at sikre en ordentlig talentpleje på tværs af myndigheder og
værn, hvilket må kræve ganske megen koordination blandt
cheferne. En anden må blive at foretage konsekvent, objektiv sagsbehandling og vurdering af jobansøgninger m.h.p. at
undgå vilkårlighed og „indavl“.
En tredje vigtig opgave er baseret på det faktum, at der
er ét forhold, som afgørende adskiller forsvarets militære
gruppe fra alle andre erhvervsgrupper i Danmark, nemlig at
vi kontinuerligt – og over lange perioder – skal kunne opretholde enheder og enkeltpersoner udsendt i internationale
(krigs-)operationer. Det kræver en vis redundans i vores personelsystem, da vi af gode grunde ikke ønsker at lade den
samme person blive ude i mere end højst seks måneder
ad gangen (for enkelte vitale stabsfunktioner 12 måneder).
Man må derfor antage, at chef-gruppen – for hvem ellers? –
også får ansvar for at sikre, at der bliver den fornødne gennemstrømning i de rigtig mange hjemlige funktioner, hvor
forsvaret har behov for, at mere end kun nogle få individer
får opbygget erfaring. Det må ikke mindst gælde på det
operative område, for man må tage for givet, at det er en
hjertesag for forsvaret, at hele den militære gruppe fremdeles skal være fagligt kvalificeret til – også med kort varsel –
fortsættes /////
Decentraliseret personelforvaltning
Set udefra er den mest radikale omlægning på personelområdet ikke, at ansøgningssystemet nu skal udbredes til alle
niveauer. Det kan selvfølgelig give nogle udfordringer med
stillinger, som ingen vil søge (eller søge væk fra), eller for
missionsudsendt personel, der måske hverken har mulighed
for at holde sig ajour om eller udarbejde ansøgninger til job
hjemme i Danmark. Men ansøgningssystemet har vi trods
alt kendt i en årrække, og de udfordringer, der er forbundet
med en fuldstændig udbredelse af det, kan man forhåbentlig håndtere.
Den afgørende omlægning består snarere i, at personelforvaltning – og med ansøgningssystemet vil det jo bl.a.
sige sagsbehandling og prioritering af ansøgningerne – ikke
længere skal ske centralt med Forsvarets Personeltjeneste
(FPT) som omdrejningspunkt. Det er en væsentlig strategisk beslutning, ja et paradigmeskifte, som vores formand
også udtrykte det i sidste nummer af bladet. Så længe
man kan huske tilbage, har det været god latin i forsvaret – både operativt og administrativt -, at decentralisering
var hensigtsmæssig, når der var ressourcer nok, mens man
centraliserede, når der var ressourceknaphed. Logikken bag
centralisering var, at forsvaret kunne sikre, at i det mindste
én instans bevarede overblik og kompetence til at beslutte,
præcis hvor hen vigtige og knappe ressourcer skulle sendes
for at give optimal effekt (princippet om tyngdedannelse).
Med den besluttede HR-strategi gør man tilsyneladende op
med dette princip og skaber øget decentralisering i en tid,
hvor ressourcerne er fortsat færre.
Problemet med den centraliserede personelforvaltning
var næppe, at den var centraliseret. Problemet var snarere,
at mange udstikkere havde for mange klienter. Det krævede
derfor tid – og flid – at lære klienterne ordentligt at kende.
Dette misforhold blev forstærket af, at for mange udstikkere sad for kort tid i stillingerne, ofte fordi de selv var i kar-
nr. 03/2013 • 1 1
12 • nr. 03/2013
Ny forsvarsstruktur
/////
at kunne virke i den operative struktur. Er den ikke det, kan
det hurtigt blive „Tordenskjolds soldater“, som skal tørne
om fremtidens krigsmissioner. Det vil så formentlig medføre udviklingen af et A- og et B-hold, hvor nogle militære
udelukkende virker i den operative søjle og andre kun i den
administrative. Det håber jeg ikke bliver tilfældet – om end
nogle måske vil hævde, at det i nogen grad allerede er det.
Man må samlet set udlede, at hvis målet med den decentraliserede personelforvaltning også skal være at varetage forsvarets tarv, kan der i fremtiden næppe være mange
ansættelsesforhold, som får lov at være „tidsubestemte“.
Heller ikke selv om både chef og medarbejder måtte være
gensidigt tilfredse med samarbejdet.
Mangler netværksdannelse
Det er et faktum, at forsvaret ikke kan gå ud på det civile
jobmarked og hente f.eks. en krigsparat panserinfanterikompagnichef, en jagerpilot eller en fregatchef. Forsvaret
har derfor til alle tider måttet uddanne sine egne militære
ledere. Da uddannelserne bl.a. sigtede på at gøre de militære elever i stand til at fungere under kampens helt særlige vilkår, havde forsvaret en interesse i at samle eleverne
på homogene hold og årgange. Dermed sikrede man dels,
at den enkelte lærte netop det, der var i overensstemmelse
med forsvarets kendte og forventede behov, dels sikrede
man – gennem fælles tilstedeværelse – en faglig og social
sammentømring af eleverne. Denne sammentømring, eller
lad os kalde det netværksdannelse, ville så komme eleverne
selv – og dermed også forsvaret – til gode i de efterfølgende
års karriere inden for koncernen. I krig såvel som i fred.
Begge disse forhold – altså dels princippet om homogene kompetencer, dels princippet om netværksdannelse i
sammentømrede årgange – bliver tilsyneladende udfordret
med den nye uddannelsesstruktur, navnlig på officersuddannelserne. Som jeg forstår det, vil kadetter på officersskolerne fremover møde med ret forskelligartet uddannelses- og
erfaringsmæssig bagage; nogle fra forsvarets egne rækker, andre som civile bachelorer. Jeg ved ikke, hvor mange
forskellige slags BA-uddannelser man vil finde relevante,
men der kan nok ikke være tvivl om, at de fremtidige officerers kompetencer vil blive mere forskellige end i dag. Det
skete selvfølgelig også før i tiden, at kadetter mødte med
forskellige forudsætninger, dog med den forskel, at de inden indtræden på en officersskole alle havde gjort tjeneste
i forsvaret i mindst 1 år (ofte væsentligt længere), samt at
de alle havde mellemleder- (nogle endda leder-)erfaring fra
geleddet.
Man må derfor gå ud fra, at det kommer til at blive en
vigtig opgave for chefer og ledere at erhverve sig ret detaljeret indsigt i, hvad den enkelte nyudnævnte officer kan (og
ikke kan), og at man i sin anvendelse af de nye officerer tager større individuelle hensyn end hidtil, hvis man skal kunne nyttiggøre den enkeltes unikke kompetencer. Hvor vidt
en årgang nyudnævnte linjeofficerer fremover vil få mulig-
hed for at etablere et godt fagligt og socialt netværk under
uddannelsesforløbet – en af styrkerne ved den hidtidige homogene officersgrunduddannelse -, kan jeg ikke vide. Men
jeg håber, at man sørger for, at det bliver tilfældet.
Vedrørende VUT II forstår jeg, at det er hensigten, at
Stabskursus fremover bliver modulopbygget og skal gennemføres inden for en flerårig periode gennem en blanding
af tilstedeværelse og fjernundervisning. Også her bliver det
vigtigt, at den enkelte VUT II-elev kan skabe sig et netværk
til fremtidig brug. Nøjagtig som med officersgrunduddannelsen var det en af de betydelige styrker ved det hidtidige
tilstedeværelsesbaserede VUT II. Jeg tror, at de fleste, der
har gennemført en sammenhængende, tilstedeværelsesbaseret videreuddannelse – det være sig i Danmark eller udlandet -, vil give mig ret i, at de netværk, man opbyggede,
har været uvurderlige. Eller mere specifikt: det var ikke kun
„nice“, men også „need“.
Forventninger
Med udgangspunkt i de informationer, jeg har haft adgang
til – og jeg erkender, at jeg p.t. er en „outsider“ –, må man
forvente, at chefgruppen vil få en del nye opgaver. Afledt
af de nye personel- og uddannelseskoncepter ser det ud til,
at vi skal forvalte besættelsen af i princippet alle stillinger
i egen organisation, herunder sikre objektiv sagsbehandling
og vurdering af alle jobansøgninger, tilvejebringe detaljeret
indsigt i nytilgåede officerers mere fragmenterede kompetencer og nyttiggøre dem på en måde, der er tilfredsstillende for begge parter, sikre talentpleje på tværs af
myndigheder og værn, sikre regelmæssig personelrotation i
de (mange) stillinger, hvor forsvaret har behov for, at mere
end nogle få individer opbygger erfaring på det pågældende
funktionsområde, sikre, at de, som optages på videreuddannelse, får fornøden mulighed for at gennemføre den som
en del af/sideløbende med deres normale tjeneste samt arbejde for, at elever på både grund- og videreuddannelser får
mulighed for at etablere varige netværk.
Med mindre min konklusion er helt forkert, er det et meget
betydeligt ekstra ansvar, man betror os. Lad os håbe, at vi
bliver i stand til at sikre, at det militære personel, som vi
fremover skal uddanne og forvalte, fortsat passer fuldt ud
til kampens vilkår, ikke bare i nuet, men også gennem et
længere karriereforløb. Og – ikke mindst – såvel nationalt
som internationalt.
Hvis de opgaver og udfordringer, jeg ser, allerede skulle
være gennemtænkt og løsninger fremlagt, undskylder jeg
selvfølgelig forstyrrelsen! |||||
Værnsfælles uddannelse
nr. 03/2013 • 13
Styrket samarbejde
mellem chefer og
efterretningspersonel
Af journalist Rasmus Meldgaard, Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet og Forsvarskommandoen
har etableret et nyt kursus, der skal klæde
forsvarets chefer på til at håndtere fremtidens efterretningsudfordringer og øge effekten af forsvarets operationer
Når danske efterretningsanalytikere i fremtiden skal
stykke informationsbrikker fra forskellige kilder sammen
til et dækkende billede af operationsmiljøet, bliver det i
stigende grad med data indhentet af alle tre værn. Operationsmiljøerne i både Afghanistan og Irak viste sig at være
mere komplekse end i tidligere konflikter, og derfor peger
pilen på, at efterretningsarbejdet i fremtiden ofte vil tage en
værnfælles karakter og spille en større rolle end i dag. Med
denne udvikling følger selvsagt en række nye krav til chefer
med ansvar for efterretningskapaciteter, og derfor har forsvaret etableret et nyt efterretningskursus for chefer på C/
M400-niveau.
- De seneste gange, vi har været engageret i konflikter,
har vi oplevet meget komplekse operationsmiljøer. For at
forstå disse komplekse miljøer og deres indre dynamikker
er man nødt til at få flere perspektiver på, og derfor er det
vigtigt med en værnsfælles tilgang på området, siger major
Niels Ellehøj Petersen fra Forsvarsakademiet, som er kursusleder på det nye efterretningskursus, og uddyber:
- De respektive værn har forskellige perspektiver og
spidskompetencer på efterretningsområdet, som komplementerer hinanden, og det kan vi udnytte til at skabe mere
dækkende og præcise analyser. Men skal vi udnytte vores
efterretningsressourcer optimalt på tværs af værnene, kræver det, at cheferne har et indgående kendskab til efterretningsområdet generelt såvel som til efterretningskapaciteternes individuelle styrker og begrænsninger. Den indsigt
giver vi dem på det nye chefkursus.
Kursus skal maksimere effekt og øge sikkerheden
Det nye kursus gennemføres af Forsvarsakademiets Institut for Militære Operationer, som har fået stillet opgaven
af Forsvarskommandoen (FKO). Ifølge Søren Kirkbak, der
er leder af Efterretningselementet i FKO, og som har været
med til at udvikle kurset, er målet med chefkurset at klæde
deltagerne på til at optimere det operative samarbejde med
efterretningsorganisationerne:
- Forsvarets operationer skal på den korte bane være efterretningsbaserede, men på den lange bane skal vi sikre,
at vores operationer bliver efterretningsdrevne. Kun på den
måde kan vi maksimere effekten af vores operationer og
samtidig styrke personelsikkerheden, siger Søren Kirkbak og
fortsætter:
- Det stiller store krav til efterretningskompetencerne på
chefniveau i forhold til både generering og anvendelse af
efterretninger. Det er derfor helt afgørende, at vi får styrket
chefgruppens evne til at optimere det operative samarbejde
med underlagte eller tilknyttede efterretningsorganisationer,
hvis vi skal øge forsvarets operative effekt.
Evnen til at drive efterretningsproces udvikles
Samtidig peger Søren Kirkbak på chefernes evne til at drive
efterretningsprocessen som et helt afgørende parameter for
en effektiv efterretningstjeneste:
- Efterretningsarbejde er i sagens natur en top downproces. Kurset ruster derfor cheferne til i højere grad at tage
ansvar for og lede identificeringen af enhedens efterretningsbehov, stille krav til efterretningsorganisationerne, som
støtter enheden, samt i det hele taget at tænke området ind
som en fuldt integreret del af den operative indsats og de
operative stabsprocesser.
Kursusleder Niels Ellehøj Pedersen påpeger samstemmende, at lige så vel som forsvarets operationer bør være
efterretningsdrevne, er det helt afgørende, at efterretningstjenesten er chefdrevet, fordi efterretningsarbejdet på den måde
fokuseres, og den operative effekt optimeres tilsvarende.
Målet med det nye efterretningskursus for forsvarets chefer er derfor at give deltagerne mulighed for at blive opdateret på efterretningstjeneste og interaktionen mellem chef
og efterretningssektion. En viden, der vil gøre deltagerne i
stand til at drive hele processen og forøge effekten af samarbejdet mellem chef og efterretningspersonale. |||||
Efterretningsarbejdet i felten er stadig baseret på de værnsspecifikke metoder, men det indsamlede materiale skal i højere grad
tænkes ind en værnsfælles sammenhæng. Et nyt kursus skal
styrke samarbejdet mellem de operative chefer og deres forskellige efterretningskapaciteter. Foto: Forsvaret
FAKTA om Efterretningskursus for forsvarets chefer:
Kurset retter sig mod forsvarets chefer på C/M400niveau med ansvar for efterretningskapaciteter.
Kurset er et tilbud til forsvarets C/M400-chefgruppe om at blive opdateret på efterretningstjeneste og
få en større indsigt i den uddannelse, som deres efterretningspersonel har gennemført.
Kurset gennemføres første gang den 26.-27. september 2013 som et 12-12 internat på Marinestation Holmen.
Kurset har en deltagerkapacitet på maks. 15 personer.
Tilmelding kan ske fra 1. juni 2013 ved at sende en
kort motiveret internetmail til kursussekretær Pia G.
Mølleskov på ASC-22@fak.dk.
Læs mere om kurset på www.fak.dk/uddannelse
under Militære operationer.
14 • nr. 03/2013
Baltikum
En stribe kors foran tv-tårnet mindes de 13 ofre, det i 1991
kostede at forsvare Litauens selvstændighed over for sovjethæren. Den russiske bjørn kaster 22 år efter stadig sin skygge
over forsvarssamarbejdet med Danmark.
Fortiden på museum: Alle tre
baltiske hovedstæder, Vilnius,
Riga og Tallinn, har besættelsesmuseer. Her er det fra
museet i Tallinn. Historien er
ikke en gang en generation
gammel, og den sætter derfor
stadig sit præg på den danske
forsvarsattaché Søren Frausigs samarbejde med balterne.
Baltikum
Ligeværdigt
baltisk samarbejde
Danmarks forsvarsattaché i de tre baltiske lande, oberst Søren Frausig, har været med næsten
hele vejen i forsvarssamarbejdet med Baltikum:
Det kulminerede i 2004 med NATO-medlemskab,
men partnerskabet vokser sig tættere og mere
ligeværdigt, selv om Rusland stadig spøger i
kulissen
Tekst og fotos: Journalist Keld Broksø, Vilnius
nr. 03/2013 • 1 5
vokser sig tættere
Alle husker historien
Alle baltiske lande reagerede derfor kraftigt, da den russiske invasion i Sydossetien i Georgien i 2008 mindede dem
om, hvad Rusland kan gøre mod små lande.
- Balterne viste solidaritet med Georgien. De følte, at de
skulle betale tilbage på noget af det, som de selv har opnået, mener Søren Frausig.
De unge baltere får historien om selvstændighedskampene af forældrene, som var førstehåndsvidner. Og mens
unge autonome i Danmark kan smide med sten mod et
NATO-møde, så kunne man i 2004 opleve baltiske unge,
som demonstrerede til fordel for NATO. „Vi vil have vores
frihed“, stod der på bannere i Vilnius dengang.
- Det er derfor stadig let at være dansk i Baltikum, konstaterer Søren Frausig.
Udstationeringer
Mindre dyrt for Danmark er det, at enkelte baltiske officerer
er udstationerede i Danmark. Og at danske officerer er på
det baltiske forsvarsakademi i Estland. Danske officerer og
konstabler møder også baltiske kolleger på øvelser. Hvert
baltisk land har desuden en brigadestruktur, som er knyttet
sammen med Danske Division. Danmark har også arbejdet
sammen med baltere på Balkan og i Afghanistan.
- De udvekslingsprogrammer, vi har i Baltikum i dag, koster næsten ingen penge. De er et spørgsmål om relationer.
Det er et intensivt samarbejde, understreger Søren Frausig.
Esterne er som danskerne tilknyttet briterne i Afghanistan, hvor der også er et lille element litauere.
- Vi forventer også fremover at samarbejde om internationale operationer, siger Søren Frausig.
fortsættes /////
Der er formiddagskaffe i den gamle by i Vilnius, Litauens hovedstad. Forårssolen kæmper for at komme
frem mellem de skæve huse og flotte spir, mens den danske
forsvarsattaché i Baltikum, oberst Søren Frausig, gør status
efter en snes års dansk forsvarssamarbejde med Baltikum:
- Danmark og danske officerer spiller fortsat en central
rolle i Baltikums sikkerhedspolitik. Partnerskabet vokser
stadig tættere sammen, fastslår Søren Frausig.
Med kun 22 års baltisk selvstændighed sker samarbejdet med Danmark og andre NATO-allierede i den russiske
bjørns skygge. Historien er nærværende og nutidig: Lidt
herfra, foran det 326 meter høje tv-tårn, står mindekors for
de 13 ofre (samt 140 sårede), som forsvarede litauernes ret
til at sende ud på tv, hvad der virkelig skete under oprøret
i 1991. I Tallinn i Estland låste fire mænd sig fast i toppen
af deres tv-tårn og opnåede det samme – beskyttet af en
menneskemur, som jublende så sovjet-kampvogne køre
slukørede bort, inden selvstændigheden kom.
Få hundrede meter fra kaffebordet har rådhuset også en
mindeplade, som sætter rammen for denne samtale.
„Enhver, som ville vælge Litauen som fjende, har også gjort
USA til en fjende“, står der på mindepladen.
Udtalelsen er fra daværende præsident George Bush
på selvsamme rådhus i 2002. Baltikum kom med i NATO
i 2004 – med dansk støtte og forarbejde fra blandt andre
Søren Frausig. Han var nærmeste militærrådgiver for den
estiske forsvarschef angående NATO-medlemskabet. Rollen havde paradokser.
Faste rammer
Det omfattende samarbejde
har nu faste rammer.
I april sluttede Danmark
eksempelvis endnu en turnus
med fire F16-fly, som markerede baltisk suverænitet i
luften (air policing). Nu taForsvarsattaché i Baltikum,
ger Frankrig over, men turen
Søren Frausig, påpeger, at
kommer tilbage til Danmark,
Danmark og danske officerer
for NATO besluttede i februar
fortsat spiller centrale roller i
Baltikums sikkerhedspolitik.
at fortsætte flyaktionen til
Danske og baltiske officerer
2018.
møder også jævnligt hin “Missionen fortsætter med
anden.
at demonstrere alliancens
vilje til kollektivt forsvar og
solidaritet“, fastslog NATO‘s generalsekretær Anders Fogh
Rasmussen.
Det er Baltikum lettet over.
De har endnu ikke råd til luftforsvar. Den lettiske forsvarsminister, Artis Pabriks, sagde til nyhedsbureauet AFP,
at det vil koste Baltikum næsten 15 milliarder kroner at opbygge luftforsvaret selv.
Og den danske aktion er ikke det rene pjat.
Piloten HØJ manglede 32 minutter i at have fløjet 1.000
timer i F16, da han lå på siden af et russisk efterretningsfly.
Det offentliggjorde Lars Bøgh Vinther, Forsvarskommandoen, i en rapport.
Mindre meddelsom om enkeltepisoder er Søren Frausig.
Men han fortæller gerne om formålet.
- Vi skal have et højt beredskab for at hindre baltisk luftrum i at blive krænket. Vi skal også være der, hvis fly kommer på vildspor eller kidnappes, beretter han.
1 6 • nr. 03/2013
Baltikum
/////
Derfor var der også god grund til, at den danske forsvarschef, Peter Bartram, i marts besøgte de baltiske lande. Det
var et synligt bevis på, at danske forbindelser og euforien
omkring balterne kun på overfladen er kølnet. Forsvarschef
Peter Bartram blev modtaget med pomp og pragt.
- Danmark har en stor stjerne herovre, konstaterede Peter Bartram, som blev tæt fulgt af netop oberst Søren Frausig under besøget. Søren Frausig kan også historikken om
samarbejdet udenad:
Først skulle Baltikum med dansk støtte opbygge institutioner til selvforsvar og suverænitetshævdelse. Partnership
for Peace (PfP)-samarbejdet dannede de første rammer,
som blev til såkaldte Membership Action Plans, der skulle
opfylde betingelser for NATO-medlemskab. Danmark gav
materiel, uddannelse, træning og rådgivning.
- Næsten alt anvendeligt, som vi ikke selv kunne bruge,
blev sparket til Baltikum dengang. Samtidig skulle vi træne
mange baltere uden stor militær erfaring, husker Søren
Frausig.
Det første fælles baltiske projekt var Baltic Battalion,
BALTBAT, på 500 mand til fredsbevarende operationer. De fik
debut i eks-Jugoslavien med NATO-støtte og dansk ledelse i
1994-95. Den fælles baltiske flådeenhed (BALTRON) var næste baltiske projekt med dansk støtte til bl.a. minestrygning
og redningstjeneste i Østersøen. Herefter fulgte BALTNET til
luftovervågning. Det seneste fælles baltiske projekt er Baltic
Defence College (BALTDEFCOL) i estiske Tartu, hvor danske
officerer bidrager til opbygningen af et kompetent baltisk of-
På rådhusmuren i Vilnius er en mindeplade fra
besøget af USA’s præsident, George Bush, i 2002:
„Enhver, som ville vælge Litauen som fjende, har
også gjort USA til en fjende“, udtalte han. NATOsolidariteten har nutidig baggrund for forsvarsattaché i Baltikum Søren Frausig.
ficerskorps – ofte i samarbejde med de nordiske lande. Danmark havde formandskabet for det nordisk-baltiske forsvarssamarbejde NORDEFCO i 2012. Samarbejdet omfatter i dag
også dansk støtte til brigadeenheder i hvert af de tre lande.
Ligeværd
Søren Frausig er i dag blandt andet udstationeret, fordi det
giver mening at få ligeværdige samarbejdspartnere i Baltikum til de internationale aktioner. Hvor der før nærmest var
tale om militær nødhjælp, så ændrede NATO-medlemskabet dette.
- Nu er vi kolleger på lige fod. Og vi kender deres vanskeligheder. De troede, at vores økonomiske støtte bare fortsatte, men i dag efter NATO medlemskabet er vi jo partnere
– og så er betingelserne anderledes, fastslår Søren Frausig. |||||
Får du nok ud af HOD’s
medlemsaftale?
Mere end hver tredje officer udnytter nu aftalen med Tryg Gruppeforsikring.
På medlemmernes vegne har HOD
Mange medlemmer har allerede taget imod til-
forhandlet sig til fordelagtige vilkår
buddet. Hvis du også føler dig fristet, så gå ind
for en lang række af forsikringer.
på hod.dk under Forsikringer og læs mere.
De handler om gode dækninger,
lave priser og ikke mindst adgang til Tryg
Eller ring direkte til Tryg Gruppeforsikring på
Gruppeforsikrings specialister og rådgivere.
70 33 25 25 og hør, hvad du kan få ud af aftalen.
Nærtmålsanlæg
Premierløjtnant Mads Skafte Christensen i løbegangen mellem
de to „tårne“ eller observationsstader, som der er tale om.
nr. 03/2013 • 17
Nærtmålsanlægget er en del af et nyt samlet kombinationsanlæg, hvori indgår en ny dækket stilling til let morter samt den
gamle Bunker Nord (i baggrunden).
Tæt på...!
Af Leif O. Nørgaard, DJ
Foto: Poul Anker, PF
I Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn er der etableret et helt specielt „fort“, hvor
soldaterne kan opleve at få stort skyts helt ind på livet
På afstand kunne det godt minde om et fort fra en
amerikansk western. Med skydetårn i hver ende med
løbegang imellem, men der er hverken cowboydere eller
indianere eller US-infanterister i uniformer fra 1800-tallet på
heden i det vestjyske.
Når der er brugere i Oksbøl, er det for det meste danske
Jenser i kampuniform på en uddannelsesplatform – i disse
år før missionen i Afghanistan.
Som her midt i et gammelt panserspor ved tyskernes
stærkt armerede Bunker Nord fra 2. Verdenskrig, der gennem årtier er brugt til at sikre sig i, mens soldaten skulle
prøve, hvad det vil sige at blive overdænget med skyts af
stor kaliber.
I den militære terminologi kaldes „fortet“ et nærtmålsanlæg, og det er det første af sin art herhjemme.
- Vi har lavet det på baggrund af erfaringer fra Afghanistan. Her i Oksbøl kan vi trække granaterne forholdsvis tæt
på, det vil sige cirka 200 meter, hvilket vi ikke har haft mulighed for at øve før. Det kan give folk en god oplevelse af, hvordan det er at få et nedslag tæt på, sådan som infanteristen
kommer til at opleve det på missionen. Og observatører vil
kunne øve procedurer, uden at nogen risikerer at komme galt
af sted, fortæller premierløjtnant Mads Skafte Christensen,
som har været hovedkoordinerende på projektet, mens Ingeniørregimentets Konstruktionsafdeling har været bygmester.
1. parket
Mads S. Christensen, fra stab Danske Artilleriregiment, var
med ISAF 8 i Afghanistan som artilleriobservatør og spekulerede på, hvordan uddannelsestilbuddet kunne forbedres
– uden at han vil tage æren for idéen til anlægget i Oksbøl.
Dog var han blandt de mange, der tilsluttede sig idéen med
projektet, som var i sin vorden i teknikerafdelingen hos ST/
DAR og siden blev overtaget og behandlet af uddannelsesafdelingen samme sted.
- Der er lige præcis det, vi kan – forbedre uddannelsestilbuddet – med nærtmålsanlægget, som der i øvrigt var
rigtig mange problemer at komme igennem med; byggetilladelser, miljøgodkendelser, bevilling af midler og konstruk-
tionsvanskeligheder, hvilket forsinkede det en del. Men
da Konstruktionskompagniet tog fat, gik det hurtigt, og en
efterårsdag i 2012 blev det taget i officiel anvendelse i forbindelse med det Internationale Artilleri Symposium med
deltagelse af artillerirepræsentanter fra hele 17 nationer.
•
„Fortets“ to observationsstader er opført ved hjælp af det
velkendte Hesco Bastion-system, mens løbegangen er bygget af materialet Defence Cell. Det er et britisk system opbygget af celler, ligesom i en bikube. Begge „hylstre“ fyldes
med stabilgrus. Enkelt og funktionelt – og ret så sårbart for
vind og vejr, som Oksbøl har til overflod. For at det hele
ikke skal flyve for vinden og piskes i stykker af flyvesand,
bliver anlægget dozet til og beplantet. Og så falder det heller ikke så meget i øjnene i de fredede omgivelser.
- Der er plads til 40 i løbegangene, hvorfra der kan gennemføres skarpskydning med håndvåben, samtidig med at
personellet hurtigt kan søge dækning i de overdækkede anlæg og få tilkaldt ild fra morterer og artilleri som nærtmålsskydninger. Vi har aldrig i fredstid kunnet været så tæt på
nedslagsstederne, siger Mads Skafte Christensen. |||||
Faktuelt
Løbegangen i nærtmålsanlægget er bygget af en form
for tyk hærdet filt modelleret som cellerne i en bikube
og fyldt med sand. Der findes også en infanterimodel,
som kan ligge i oppakningen, klar til brug, såfremt der
skal bygges en lille base ude i felten.
•
Nærtmålsanlægget vil primært blive brugt til uddannelse i nærtmålsprocedurer; demonstration af raketter og
artilleri samt overskydning med morterer.
•
Men det baner også vejen for en række kreative og
spændende samskydninger og enhedsskydninger.
1 8 • nr. 03/2013
To nye chefer
Paradoksernes holdeplads
Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund
Livet som officer er per definition fyldt med
paradokser og løbende forandringer, mener
den nytiltrådte chef for Hærens Operative
Kommando
- Selvfølgelig er man udsat for et pres, når budgettet skæres med 15 procent. Men besparelserne betyder
også, at der opstår nye muligheder, som man ellers ikke
havde set. Og de muligheder skal vi gribe i stedet for at
lade sortsynet få overtaget.
Generalmajor Per Ludvigsen er klar i mælet, da vi sætter
ham stævne i chefkontoret på øverste dæk i Hærens Operative Kommandos hovedsæde i Karup, hvor han tiltrådte
som ny chef for HOK den 2. april.
- Som hærofficer skulle man være et skarn, hvis man
ikke syntes, at det er et ønskejob at blive chef for Hærens
Operative Kommando. At jeg er landet her midt i en tid
med store strukturændringer, ser jeg kun som en spændende udfordring. Al den tid jeg har været ansat i forsvaret,
har det konstant været under forandring. Og sådan skal det
også være. For hvis vi ikke fornyer og udvikler os og som
minimum følger med udviklingen, ja så bliver man irrelevant. Det gælder både som organisation og som individ,
siger Per Ludvigsen, der senest har været chef for Personelstaben i Forsvarskommandoen.
Skarp reformator
Per Ludvigsen er uddannet jurist og kendt som en skarp
reformator. Han var blandt andet arkitekten, der stod bag
sammenlægningen af de funktionelle tjenester i 2006, og
han nåede også at få sat et stort fingeraftryk på det seneste forlig.
Siden tiltrædelsen har han været på rundrejse til hærens
tjenestesteder for at præsentere sig selv og informere om
forligets konsekvenser.
- Jeg fornemmer ikke, at der ulmer den store utryghed
blandt officererne ude ved enhederne. Det er klart, at man
gerne vil have vished for den fysiske placering af eksempelvis den brigade, man indgår i eller skal arbejde sammen
med. Men det er mit klare indtryk, at en eventuel usikkerhed bunder mere i de ansattes professionelle og operative
overvejelser end i en personlig bekymring, siger Per Ludvigsen, der ser tre store konkrete udfordringer for hæren.
Et liv i paradokser
- Vi skal have trukket hovedstyrken hjem fra Afghanistan på
en ordentlig måde. Samtidig skal vi i gang med at opbygge
et reaktionsstyrkekomponent, der bogstaveligt talt skal være
klar til hurtig indsættelse et hvilket som helst sted i verden.
De to opgaver skal vi gennemføre, mens vi skal tilpasse
os den nye struktur, som er skitseret i forliget, og hele tiden
mens vi løser hærens øvrige fredstidsopgaver. Så der bliver
nok at gøre for all hands. Men det skal nok lykkes. Det kræver blot, at vi tænker utraditionelt, især på tværs af de traditionelle værnsskel, er innovative og anstrenger os på ikke at
blive for styringsivrige, siger Per Ludvigsen, der er tilhænger
af, at officererne har stor frihed i opgaveløsningen.
- Samtidig skal vi have fokus på sikkerheden i opgaveløsningen og ikke mindst
for soldaten. Man skal både
kunne blæse og have mel
i munden, og når man stiller sikkerhedskrav over for
kreativitet og frihed i opgaveløsningen, skabes et af
de mange paradokser, som følger med, når man vælger at
blive officer. Det er et liv i paradokser. Men det er også det,
der gør det interessant at være ansat i forsvaret, siger Per
Ludvigsen, der forudser endnu et paradoks i forbindelse med
opbygningen af den nye reaktionsstyrkekapacitet.
- Den skal kunne plugges ind i noget større omfang og
multinationalt, ellers giver det ingen mening. Det vil kræve
mange øvelser med vores udenlandske samarbejdspartnere,
søværnet og flyvevåbnet, og der bliver igen brug for de røde
reglementer og massive øvelser i klassiske hærdiscipliner som
march, fremrykning og angreb. Samtidig skal vi være innovative og på forkant med udviklingen. Det er endnu et paradoks,
men det bliver enormt spændende, siger Per Ludvigsen.
Mobilitet er en styrke
Han blev udnævnt til generalmajor i 2003. Tidligere i karrieren, i 1985, tog han tjenestefri i et år, hvor han var tilknyttet
rekrutteringsfirmaet Mercuri Urval som konsulent. Og netop
en opblødning af rammerne for ansættelser i forsvaret har
da også en stor plads hos Per Ludvigsen, som ikke ser tjenestemandsansættelsen som et éntydigt gode.
- Jeg tror ikke, der længere er nogen, der søger ind i forsvaret for at blive tjenestemand. Og jeg har altså svært ved
at se det negative i, at officerer søger ud nogle år og bruger
deres kompetencer civilt og derefter vender tilbage med
kompetencer, som de har fået i det civile. Alle har god gavn
af en stor mobilitet, siger Per Ludvigsen og tilføjer:
- Det må selvfølgelig ikke røre ved, at vores ansatte
fortsat skal have en dyb, professionel faglighed. Men der
vil uden tvivl komme flere officerer med baggrund i vidt forskellige uddannelsesmiljøer, og det ser jeg som en styrke.
Chefens lod at lede og fordele
Det samme gælder den nye HR-strategi, hvor cheferne får
langt mere indflydelse på personellets karriereplanlægning,
når udstikkerordningen afskaffes.
- Det er jo enhver chefs lod at lede og fordele arbejdet.
Og jeg ser det kun som noget positivt, at man fjerner en
ordning, der er en halv umyndiggørelse af chefens virke, siger Per Ludvigsen og tilføjer:
- Den nye ordning giver mere frihed til den enkelte, når
det handler om karriereplanlægning. Det gælder både selve
karriereforløbet, valg af uddannelse og geografisk placering.
Men man skal selv gøre en indsats og være med til at skabe
forudsætningerne for sit karriereforløb. Med mulighederne
følger ansvar. Sådan er det jo, og hvis du ikke selv sørger for
at udvikle dine kompetencer, ja så bliver du kørt agterud. |||||
To nye chefer
nr. 03/2013 • 1 9
Et multi-tool i værktøjskassen
Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund
Ny chef for Søværnets Operative Kommando
sætter fokus på søværnets klassiske kampdiscipliner for at ruste værnet til nye, endnu
ukendte opgaver
Nøjagtig som hæren vil søværnet også vende tilbage til
de klassiske dyder, når det handler om fremtidens øvelser.
- Siden 2008 har vores fokus klart været rettet mod Counter
Piracy-indsatsen, hvor vi jo har haft stor succés. Ingen ved,
hvornår piratjagten er overstået, men i slipstrømmen på den
indsats skal vi være klar til hele paletten – som et multi-tool
i politikernes værktøjskasse, siger Frank Trojahn.
Den 49-årige kontreadmiral tiltrådte som ny chef for
Søværnets Operative Kommando, SOK, den 15. april og
har kun haft sin nye titel et par dage, da Danske Officerer
sætter ham stævne i SOK’s glasindpakkede hovedsæde i
udkanten af Århus.
- Ingen ved, hvilke opgaver fremtiden byder os. Det kan
sagtens være indsættelse i et scenarium à la Golfkrigen, og
derfor vil vi under kommende øvelser også fokusere mere
på klassiske maritime kampdiscipliner. Det er discipliner,
som vi altid har øvet, men som har været trukket i baggrunden på grund af indsatsen mod pirater. Så træning i de
klassiske dyder intensiveres nu, siger Frank Trojahn.
Første mand til Afrika
I 2007-2008 var han chef for støtteskibet Absalon og blev
i 2008 den første danske skibschef, som blev indsat i
Counter Piracy-operationerne ved Afrikas Horn. Året efter
blev han som blot 45-årig udnævnt til kommandør og chef
for 2. Eskadre. Derefter gik turen til Forsvarskommandoen,
hvor han blev chef for Planlægningsafdelingen.
- Qua mit seneste job har jeg haft fingrene dybt nede i
forberedelserne til det seneste forlig, som både byder på
nogle udfordringer og store strukturmæssige ændringer –
især på HR-området. Der skal skæres 15 procent af budgettet, og det er en permanet besparelse. Det er helt ekstraordinært og er besparelser i en størrelsesorden, vi aldrig har
set før. Og det kræver ekstraordinære løsninger. Men trods
det mener jeg faktisk, at det er et godt forlig, siger Frank
Trojahn og uddyber:
- Vi nedlægger ikke operative kapaciteter, men intensiverer helhedssynet og samarbejdet på tværs af værnene. I
forligsperioden får vi tilført ni nye maritime helikoptere, vi
har fået fremrykket levering af det sidste inspektionsfartøj
af Knud Rasmussen-klassen, ligesom vi med tiden får tilført mere personel til fregatterne. Det er vi super glade for,
for dér havde vi skåret for meget ind til benet.
Alle bidrager
Men selv om søværnet isoleret set er sluppet for nedlæggelser af etablissementer eller store selvstændige enheder,
afviser Frank Trojahn, at søværnet er sluppet billigt.
- Søværnet bliver mindre, og vi skal også afskedige folk,
så jeg er ikke enig i, at vi er sluppet billigt. I øvrigt synes jeg, at man skal væk fra at suboptimere og fremhæve
det ene værn frem for det andet. Der bliver flere værns-
fælles kapaciteter. Blandt
andet inden for militærpoliti, ammunitionsrydning,
specialoperationsstyrker og
visse uddannelser. Og den
tid er også forbi, hvor vi ser
et enkelt værn indsat i en
international operation uden
støtte fra det øvrige forsvar,
siger Frank Trojahn og understreger, at søværnet også har
bidraget til ISAF-styrken i Afghanistan, mens personel fra
hæren og flyvevåbnet har været en del af søværnets antipirat-operationer ved Afrikas Horn.
Efter fem års indsats mod piraterne er Frank Trojahn opsat på, at personellet i den hjemlige struktur skal have et
skulderklap og mere fokus.
- Vores indsats mod pirater har været yderst effektiv og
fået fortjent fokus i medierne. Men vi må blot ikke overse
betydningen af de mange ansatte, der løser fredstidsopgaver herhjemme. I søredningstjenesten, i miljøberedskabet
eller på vagt 24-7 nede i hullet ude i Marselisskoven (SOK’s
bunkeranlæg, red.). Der reddes menneskeliv hver dag, og
det er mit håb, at der også kommer fokus på de ansatte, der
løser opgaver i den hjemlige struktur, siger Frank Trojahn.
Værnsidentitet må ikke gå tabt
På det store lyse chefkontor med udsigt til Brabrandsøen
er det marineblå gulvtæppe prydet med snesevis af det karakteristiske våbenskjold med anker og krone. Og til trods
for, at såvel forliget som Frank Trojahn selv ser en opblødning af værnskellene i fremtiden, har søværnets nye chef
stor opmærksomhed på, at de unikke traditioner i forsvarets
ældste værn ikke hældes ud med badevandet.
- Den nye HR-strategi lægger op til, at vi rekrutterer
flere, som har en anden uddannelse i forvejen. Samtidig er
det sikkert få af fremtidens officerer, som ser officersjobbet som en livsstilling. Men søværnet er 500 år gammelt,
og selvfølgelig har vi – og de andre værn – en værnsidentitet, som vi skal værne om. Det er jeg meget opmærksom
på. Men jeg er overbevist om, at der kan vokse noget godt
ud af den fællesmængde, som flere værnsfælles kapaciteter og opgaver fører med sig. Og så længe jeg fortsat kan
trække på MP’erne, frømænd og ammunitionsrydderne, når
jeg har brug for dem, ja så betyder det mindre, hvor de organisatorisk hører til, siger Frank Trojahn.
Frank Trojahn har indledt en rundrejse til søværnets tjenestesteder for at præsentere sig selv og informere om forliget.
- Hvis vi mødes om nogle år, er jeg sikker på, at vi vil
sige, at det var et markant forlig, som bestemt havde sine
udfordringer, men at vi kom i mål med langt det meste.
Og i min egen nye butik vil jeg gøre alt, hvad der står i min
magt, for at informere personellet og de forskellige samarbejdsudvalg så langt og dybt om forløbet, som det overhovedet kan lade sig gøre. Nøglen til at nå i mål er et højt
informationsniveau. Og en tæt dialog med mine chefer,
hvilket jeg altid har bestræbt mig på, siger Frank Trojahn. |||||
20 • nr. 03/2013
Brug Veterancentrets tilbud!
Veteranområdet
er fredet
Af journalist Alice Binns
Foto: Peter Eilertsen
I det gældende forsvarsforlig er der penge og
dermed politisk opbakning til, at arbejdet for
veteraner og pårørende kan fortsætte med
uformindsket styrke
Det kommer næppe bag på nogen, at implementeringen af forsvarsforliget 2013-17 med besparelser for 2,7
milliarder kroner giver anledning til store frustrationer både
i og uden for forsvaret. Frustrationer, der fylder meget hos
hver enkelt medarbejder, hvilket blandt andet Facebook-opdateringer, ledere, debat m.m. i HOD-regi vidner om. Ikke
mange går ram forbi på den ene eller den anden måde.
Imidlertid er der midt i alle frustrationerne også nogle
lyspunkter. Et af disse er, at veteranområdet i indeværende
forlig ikke bliver berørt af mærkbare nedskæringer, og det
gode budskab vil Veterancentret (VETC) gerne have udbredt.
I samme moment er det lige så vigtigt at huske på, at selv
om Danmarks engagement i Afghanistan får mindre og mindre omtale i medierne, er der fortsat missioner ude i verden,
hvor det danske forsvar er repræsenteret. Og – ikke mindst –
der er fortsat veteraner og pårørende, og nye vil komme til.
- Der er stadig mange i forsvaret, inklusive officerer, som
tilsyneladende ikke kender til Veterancentrets eksistens eller i bedste fald tror, at det fungerer som et veteranhjem,
hvor man kan få en kop kaffe og en snak, siger major Lars
Højbak. Derfor er han og hans nærmeste chef, major Morten Petersen, kommet til orde i Danske Officerer.
De er begge en del af veteransekretariatet, hvor de koordinerer opgaveløsninger mellem forsvaret, veteraner,
faglige og frivillige organisationer samt private initiativer og
fonde, der alt sammen går ud på at støtte og anerkende veteraner og pårørende.
Anerkendelse og støtte
„Anerkendelse og støtte“ står der på forsiden af den officielle veteranpolitik, som den daværende regering offentliggjorde i oktober 2010. I forordet skrev forsvarsminister Gitte
Lillelund Bech (V) blandt andet: „Regeringen ønsker med
denne politik at sætte rammerne for, hvordan samfundet
bedst anerkender og om nødvendigt støtter veteranerne.
Opgaven kræver koordination mellem mange aktører, og vi
opfordrer til, at der løftes i fællesskab“.
Den nye veteranpolitik indeholdt også 19 nye initiativer,
hvoraf det første lyder:
„Der oprettes et veterancenter, der koordinerer indsatsen
for veteraner og pårørende“.
Et år efter, mere præcist den 3. oktober 2011, blev Veterancentret på Ringsted Kaserne indviet, og lige siden har
veteransekretariatet været Morten Petersens og Lars Højbaks tjenestested.
De har begge erfaring fra internationale missioner. Lars
Højbak har i to omgange været på Balkan og siden i Sudan,
Lars Højbak søgte i
sin tid selv stillingen
på Veterancentret. Før
det har han senest
gjort tjeneste ved
DANILOG i
Vordingborg.
mens Morten Petersen har været FN-observatør ved UNMOGIP i Kashmir. Så de er veteraner og kender til veteraners
vilkår – selv om de ikke har været i Irak eller Afghanistan.
Uden for såvel som inden for forsvaret er det fortsat en
udbredt opfattelse, at kun hærsoldater, der har været involveret i kamphandlinger et af disse steder, kan opleve psykiske eftervirkninger. Den fejlagtige opfattelse er et problem
også i relation til VETC’s fortsatte arbejde for anerkendelse
af veteranerne og deres pårørende.
- Vi taler meget om hårde og bløde missioner, og det skal
vi passe på med. En mission er en mission, hvor man kan
blive udsat for hvad som helst. Der er en tilbøjelighed til at
overse de „små“ missioner som for eksempel i Sudan, hvor
man også kan opleve grimme ting, siger Morten Petersen.
Lars Højbak supplerer: - Vi skal smede nu, så 5. september ikke bare bliver forsvarets, men hele Danmarks flagdag.
Interessen toppede for et års tid siden. Nu må vi jo bare
konstatere, at den er på vej ned. Det begynder at blive „kedeligt“ i og med, at der ikke sker noget i Afghanistan, og så
er vi ikke længere på forsiderne.
Underforstået, at når der ikke er faldne og hårdt sårede,
vil arbejdet for større anerkendelse af Danmarks udsendte
blive op ad bakke, og i yderste konsekvens kan det på længere sigt få betydning for politikernes vilje til at afsætte de
nødvendige midler til dette arbejde.
Brug Veterancentrets tilbud!
Fra 8 til 10 millioner
For nuværende er der imidlertid fuld økonomisk opbakning
til veteranarbejdet fra politikerne på Christiansborg. I forbindelse med indgåelsen af forsvarsforliget blev det besluttet
at forlænge 8 millioner kroner-puljen, som støtter initiativer
på veteranområdet, så der nu er 10 millioner kroner til rådighed i indeværende forligsperiode. Forlængelsen ser VETC
som et klart udtryk for en politisk opbakning i form af økonomisk støtte til de mange tiltag og projekter, som hvert år
finder sted blandt de frivillige foreninger, faglige organisationer og øvrige aktører, der yder en stor indsats for veteranerne og deres pårørende.
Blandt dem, der i 2012 fik tildelt midler, er eksempelvis
De Blå Baretter, FN Museet i Frøslev, Center for Mental
Robusthed, de tre veteranhjem i henholdsvis København,
Trekantsområdet og Aalborg samt Allerød og Slagelse Kommuner.
Officerer er en særlig støbning
Veterancentrets tilbud til veteraner og pårørende indbefatter blandt andet støtte af psykolog og socialrådgiver. Denne
støtte kan man få ved at ringe til døgntelefonen på 7216
3400. Der er også mulighed for at få rådgivning via nettet,
hvor man anonymt kan skrive med en psykolog om sine bekymringer. Denne mulighed er givet i erkendelse af, at der
fortsat er nogle fordomme forbundet med at søge hjælp.
- Fordommene om, at en samtale med en psykolog vil
koste næste forfremmelse, vil vi gerne være med til at
bryde ned, siger Lars Højbak med særlig adresse til sine officerskolleger.
For selv om sekretariatet takket være tavshedspligt
ikke får oplysninger om, hvem der søger rådgivning, så ved
medarbejderne, at officerer udgør en forholdsmæssig lille
del af brugerne.
- Måske har officerer ikke de store personlige kvaler,
men det kan deres soldater jo få, og så er det godt at vide,
hvordan man skal forholde sig, konstaterer Morten Petersen. Da han var sektionschef i Totalforsvarsregion Sjælland hentede han konstruktive råd hos forsvarets psykologer i forbindelse med medarbejdere, der oplevede psykiske
problemer efter hjemkomst fra mission. Imidlertid erkender
han også, at han før i tiden nok havde lidt af de samme fordomme.
- Efter at jeg selv har været på mission og har fået kendskab til det her, ville jeg ikke tøve med at bruge centret,
hvis jeg får det dårligt. Nu ved jeg, at en psykolog meget
hurtigt kan hjælpe mig til at få det bedre.
Lars Højbak: - Vi vil også gerne fremhæve vores socialrådgivere. De ved en masse om reaktionsmønstre og den
slags. Mange af dem er meget erfarne og sidder ude på
kasernerne. Tidligere var det oftest dem, den værnepligtige gik til, når han ikke kunne få pengene til at slå til eller
havde brug for at tale om ting, som han ikke turde eller ville
gå til chefen med.
Som nævnt indledningsvis er dette interview kommet i
stand på foranledning af de to majorer, der konstant er på
udkig efter muligheder for at synliggøre Veterancentrets
nr. 03/2013 • 21
- Jeg syntes, at veteranområdet lød spændende, og
det nævnte jeg for min udstikker. To dage efter var jeg
beordret til Ringsted, siger Morten Petersen.
mangfoldige tilbud. Og til deres officerskolleger ønsker de
at sende en særlig opfordring:
- Vi er her. Brug Veterancentrets tilbud, og brug gerne os
som indgangsvinkel, hvis det er nemmere at tale med en
kollega. |||||
Definitionen på en veteran
En veteran er en person, der – som enkeltperson eller i en enhed – har været
udsendt i mindst én international operation. Personen kan fortsat være ansat i forsvaret eller anden myndighed, men kan
også være overgået til det civile uddannelsessystem, arbejdsmarked eller andet.
Fire af veteransekretariatets i alt seks uniformerede
medarbejdere samlet på chefens kontor. Fra venstre
er det oberst Kåre Byrnak, major Lars Højbak, major
Morten Petersen og kommandørkaptajn John Boye.
Om Veterancentret
Veterancentret støtter veteraner og pårørende før, under og efter en udsendelse
gennem en helhedsorienteret indsats.
Veterancentret sikrer en korrekt, hurtig og effektiv indsats over for veteranen
og de pårørende.
Veterancentret vil sikre en fortsat udvikling af indsatsen over for veteraner
gennem løbende videnindsamling og en
fortsat udvikling af området.
Veterancentrets tilbud til veteraner og
pårørende omfatter:
Støtte af psykolog
Støtte af socialrådgiver
Støtte af job- og uddannelsesrådgiver
22 • nr. 03/2013
Min arbejdsuge
Vi sejler nogle ret udfordrende steder
Af journalist Ingrid Pedersen
Premierløjtnant Linda Henriksen er netop påmønstret inspektionsfartøjet Knud Rasmussen. I ti uger skal hun være med til at
sikre suverænitetshåndhævelsen, holde øje med forurening og
olieudslip på havet, være parat til SAR-opgaver og føre skibet
og dets besætning sikkert mellem klippeskær og isbjerge
Onsdag
Det er store pakkedag. I morgen skal jeg rejse til mit
drømmejob som navigationsofficer på inspektionsfartøjet
Knud Rasmussen. Jeg har haft al min sejltid ved Færøerne og
Grønland, så det er ikke nyt for mig at skulle til Nordatlanten.
Jeg er væk i 10 uger, og der er meget, der skal pakkes,
selv om vi mest går i uniform. Men ud over de mange uniformsgenstande skal jeg også medbringe træningstøj og
strikketøj.
Toiletgrej fylder også meget i min kuffert. Det ser ud
til, at jeg bliver eneste kvinde om bord. Det har jeg det fint
med, men det kræver, at jeg en gang imellem kan tage mig
en ’Linda-dag’, hvor jeg ordner negle, forkæler håret med
en maske, skrubber kroppen efter alle kunstens regler og
lægger lidt makeup. Ikke det helt store, men lidt mascara
og en neutral øjenskygge.
Det gør nemlig, at jeg ikke føler mig som intetkøn, når
jeg dag ud og dag ind render rundt i en uniform designet til
mænd. Uniformen gør bestemt ikke noget for kvinder med
hofter, og taljerede skjorter gør vi ikke så meget i.
Torsdag
For sent i seng og tidligt op. Sådan er det altid. Og så af
sted til Nuuk. Denne gang slipper jeg heldigvis for at betale
overvægt.
Da jeg ankommer til Nuuk, holder der en bil og venter
på mig og kører mig ned til skibet. Nu er jeg for alvor begyndt at glæde mig. Det er et rigtig lækkert skib. Jeg har
set det flere gange, mens jeg var på Hvidbjørnen. Det er
bygget på Karstensens skibsværft i Skagen i 2006, og alt er
nyt og velholdt. Også vore lukafer er lækre, men de skal jo
også være vores hjem i 10 uger.
Jeg har ventet på stillingen på KNUD i tre år og ser meget frem til at gøre tjeneste om bord. Nu er tiden endelig
inde, og den kommende periode står på masser af nye udfordringer, både m.h.t. til sejlads og de ansvarsområder, der
er anderledes end dem, jeg havde, da jeg var på Hvidbjørnen fra 2009 til 2011.
Her hedder stillingen navigationsofficer, hvilket indebærer en række ansvarsområder ud over det, der ligger i stillingsbetegnelsen.
Mine opgaver er bl.a. at stå for skibets navigations- og
kommunikationstjeneste, at varetage og forelægge journaler, være kommunikationsofficer, være ansvarlig for opdatering og ajourføring af nautisk materiel, publikationer og
søkort – også de elektroniske.
Desuden skal jeg indgå i landlovsvagten, være formand for
velfærdsudvalget og være specialist i alt udstyr på broen.
Premierløjtnant Linda
Henriksen var lidt længe
undervejs, før hun fandt sin
rette karrierevej i søværnet.
Hendes „fjumreår“ tilbragte
hun bl.a. med at læse på
DTU og arbejde med Animal
Breeding i Australien.
Fredag
Vi har liggedag i Nuuk med besøg hos Arktisk Kommando.
Jeg er ved at kunne finde rundt på skibet, har fået pakket ud
og fundet mig til rette på lukafet. Nu er det næste at lære
en masse nye navne at kende og kunne sætte ansigt på besætningen. Det er klart den bedste måde hurtigt at komme
ind i et nyt job på. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden al
den hjælp, jeg får af hele besætningen.
Lørdag
Turen går fra Nuuk gennem de indenskærs ruter SSW over
mod Grønnedal, hvor Grønlands Kommando tidligere havde
hovedsæde. Sammenlagt har jeg sejlet skibet i otte timer i
dag. Det går fint med at lære skibet at kende, og de gamle
rutiner med at føre logbog og den slags vender hurtigt tilbage.
Det er anderledes end at føre skib på det åbne hav, og
de første gange, jeg fører skibet mellem klipperne, har jeg
helt klart „den der følelse“ i maven. Nogle steder er der kun
44 meter ind til klipperne. Kroppen er virkelig i alarmberedskab. Musikken på broen er slukket, og jeg tænker på, at
det er første gang, jeg sejler gennem et så smalt farvand.
Jeg er meget bevidst om, at jeg ikke bare har ansvaret for
mig selv, men for hele besætningen, og heldigvis er vores
talemåde „Hvis du er i tvivl – er du ikke i tvivl“ ikke bare en
talemåde. Når man føler, at man har brug for ekstra hjælp
og er i tvivl, om man kan løse opgaven selv, ringer man efter chefen. Det er en stående ordre.
Meget af det, vi foretager os, er meget situationsbestemt. Havet og vejret er ikke altid som forudset. Selv om vi
har satellitbilleder og kontakt med istjenesten i Narsarsuaq,
ligger der pludselig et isfjeld, dér hvor vi skal sejle. Så må vi
træffe en beslutning om, hvilken anden rute vi skal tage.
Søndag
Jeg har hundevagten (00-04), og den første er altid lidt hård
at komme igennem, så der skal masser af kaffe til. Heldigvis er vejret fantastisk, og sejladsen går som smurt.
Efter vagten tager jeg en lille lur, og vi ankommer til
Grønnedal kl. 08.00. Jeg får lidt tid til at planlægge de
næste par dages sejlads, så jeg kan være så godt forbe-
Min arbejdsuge
redt som muligt. Jeg synes selvfølgelig, det er spændende
at sejle nye steder, men må indrømme, at KNUD-klassen
sejler nogle ret udfordrende steder i forhold til dér, hvor vi
sejlede på inspektionsskibene.
Efter nogle timer og lidt sladder fra de resterende i Grønnedal afgår vi først på eftermiddagen, og aftenens program
står på en masse navigationstræning, NAVEX, for undertegnede.
Krydstogtsæsonen er ikke begyndt heroppe endnu, men
en af de nye opgaver for os er Search-and-Rescue. Sidste
år var der en stor SAR-øvelse heroppe, for hvis et krydstogtskib kommer i nød, kan der jo være tale om flere hundrede mennesker, vi skal hjælpe. Jeg var i Danmark på det
tidspunkt, og det er ærgerligt. Jeg ville virkelig gerne have
været med på øvelsen, for vi er meget bevidste om, at det
er en opgave, vi skal kunne løse, og det er altid spændende
at lære noget nyt.
Skibene bliver opfordret til at sejle i konvoj, så de kan bistå hinanden i nødsituationer – vi kan jo ikke være i nærheden af dem alle sammen, men det tager vist lidt af spændingen fra turisternes rejse, så de gør det ikke altid.
En anden ting, der bringer Grønland i fokus i disse år, er
planerne for minedrift og de mange kinesere, der måske
skal arbejde her. For at være så godt forberedt på den nye
situation som overhovedet muligt holder vi os opdateret på
udviklingen.
Som alle andre læser vi nyheder, men Arktisk Kommando er også god til at briefe enhederne.
CV – Premierløjtnant Linda Henriksen, 31 år.
Mit uddannelsesforløb er lidt atypisk.
I maj 2009 fik jeg selv og fire andre kadetter mulighed
for at afprøve et nyt uddannelsesforløb. Kort fortalt så
bestod det af en GRO I-uddannelse (uddannelse til skibsfører), en sejlperiode på 2 til 5 år og derefter et GRO IIforløb. Det er det forløb, jeg netop afsluttede i december.
- De første gange, jeg fører skibet mellem klipperne, har jeg helt klart
„den der følelse“ i maven. Nogle steder er der kun 44 meter ind til klipperne. Kroppen er virkelig i alarmberedskab, fortæller Linda Henriksen.
Søvejen er den eneste transportvej for så stort et set-up,
så det vil uden tvivl komme til at påvirke vores hverdag. Hvad
der præcis ligger i den udfordring er endnu uvist for mig.
Miljøspørgsmål er også blevet en del af vores arbejde. Vi holder konstant øje med forurening til søs, når vi er på patrulje.
Hjemmestyret har selv ansvaret for oprydningen inden for tre
sømilegrænsen. Er en eventuel forurening længere til søs, har
søværnet opgaven. Det skal dog tilføjes, at stammer forureningen fra prøveboringer eller blot boringer efter olie, er det
rederiet, der selv har ansvaret for, at der bliver ryddet op.
Opdager vi forurening, kontakter vi Arktisk Kommando,
som så behandler sagen.
Problematikken angående procedure ved forurening er
„det nye sort“ heroppe. Hvad der kommer til at ske i den
retning, venter vi spændt på her om bord.
Jeg har været lidt længe undervejs, før jeg har fundet
min rette karrierevej. Mine fjumreår er blandt andet tilbragt
med at læse på DTU og arbejde med Animal Breeding i
Australien. Nu har jeg fundet et sted, hvor hverdagen giver
mening, og hvor jeg kan glædes over mit arbejde hver dag.
Og hvem ellers står op til sådan en fantastisk udsigt?
Mandag
Puha, det var tiltrængt med en god nats søvn. Nu er det på
den igen, formiddagen gik med besøg fra inspektionsskibet
Triton. Deres Lynx-helikopter landede på KNUD halv ni om
morgenen. Om bord var selvfølgelig piloterne og et par tek-
Knud Rasmussen
Fartøjet er opkaldt efter den dansk-grønlandske polarforsker Knud Rasmussen, der deltog i Den Litterære
Grønlandsekspedition og de store Thuleekspeditioner
og kortlagde eskimoernes udvikling og kultur. Han blev
født i 1879 i Ilulissat og døde i 1933 i Danmark.
fortsættes /////
Aug 2006 – Optaget som kadet i søværnet
Jan 2007 – Sergentskole i FRH
Maj 2007 – Udnævnt til SG
Okt 2007 – Optaget på Søværnets Officersskole (GRO I)
Maj 2009 – Udnævnt til løjtnant
Dec 2009 – Kommunikationsofficer på HVMS Thetis
Jan 2010 – Kommunikationsofficer på HDMS Hvidbjørnen
Juni 2010 – Taktisk officer på HDMS Hvidbjørnen
Jan 2011 – Våbenofficer på HDMS Hvidbjørnen
Jan 2012 – Grunduddannelse officer på Søværnets
Officersskole(GRO II)
Dec 2012 – Udnævnt til premierløjtnant
Jan 2013 – Udlånt til HDMS Hvidbjørnen
April 2013 – Navigationsofficer på HDMS Knud Rasmussen
nr. 03/2013 • 23
24 • nr. 03/2013
Min arbejdsuge
Linda Henriksen fortæller, at
der var en lille velfærdstur ind
til de varme kilder ved Igpik
(tæt på Godhavn). Vandet var
ca. 35 grader varmt og luften
minus 2 grader.
/////
nikere, men også deres læge. Besætningen og jeg modtog
sanitetsundervisning om alt fra kuldeskader til grundlæggende førstehjælp. Inden frokost var der også lige lidt tid til at få
opdateret nogle papirsøkort og ikke mindst vores elektroniske
søkort.
Efter skafning trænede vi en del dækslandinger, da helikopteren nu var her alligevel. Under landing og take-off
til ankers eller i havn er mit job at tale med piloten på UHF
og give ham tilladelse til landing/take-off. Det gør vi for at
opnå så stor sikkerhed som overhovedet muligt.
Efter at helikopteren vendte tilbage til Triton, hev vi ankeret hjem, og resten af dagen gik med NAVEX. Vi sejlede
indenskærs NW over mod nogle varme kilder. Kl. 22.30
kunne jeg gå ned fra broen, og vores næstkommanderende
sejlede resten af vejen ind til ankerpladsen.
Tirsdag
Efter en rolig nat til ankers ved Igpik bød morgenen på en
lille velfærdstur ind til de varme kilder. Vandet var nok 35
grader varmt og luften minus 2 grader. En lille pause i mit
ellers pressede program. Nogle gange må man bare tage
sig tid til at koble lidt af.
Mine døgn til søs er meget præcist fastlagt.
Da vi atter var retur på skibet, lettede vi anker. Dagens
program står igen på NAVEX for undertegnede. |||||
Et forsvar i forandring fordrer
nye kompetencer
Af Esben Lind, journalist, Conexia PR
Med en Master in Management of Technology påregner kaptajnløjtnant Morten
Nielsen at stå godt rustet til de kommende forandringer i forsvaret
Det danske forsvar bliver udfordret i disse år. Dels
forandres verdens- og dermed fjendebilledet markant år
for år, og dels ønsker regering og Folketing at skære i forsvarsbudgetterne. Det kræver massive forandringer i en organisation med flere end 20.000 ansatte og et budget på godt
20 milliarder kroner om året. Af regeringens 2020-plan fremgår det, at forsvaret skal skære 10 milliarder kroner over fem
år svarende til to milliarder om året, så overskriften for forsvaret og dets ansatte de kommende år er slet og ret forandring:
- Vi står over for markante forandringer i de kommende
år. Dels er vi ved at ændre organisationen, så vi står bedre
rustet til de nye opgaver, som vi skal påtage os, og dels skal
vi finde besparelser på omkring 10 pct. inden for kort tid. Det
er klart, at det påvirker vores arbejde, siger Morten Nielsen,
der er kaptajnløjtnant på Flådestation Frederikshavn.
Morten Nielsen er chef for logistiksektionen i 2. eskadre på Flådestation Frederikshavn, der blandt andet har til
opgave at klargøre, vedligeholde og opkøre de maritime
indsatsstyrker i Adenbugten i det Arabiske Hav mellem Yemens sydkyst og Somalias nordkyst.
- Hvis du for 15 år siden havde sagt, at et af Danmarks
væsentligste maritime interesseområder i fremtiden lå ud
for Somalias nordkyst, så havde jeg – og de fleste af mine
kolleger – formentlig set temmelig spørgende ud. Men som
en af verdens førende søfartsnationer giver det jo god mening at beskytte handelsflådens interesser, og det er et meget godt eksempel på, hvor hurtigt vores fokus forandres,
fortsætter han.
Uddannes til forandring
Morten Nielsen startede på Søværnets Grundskole i Auderød i 1992 og uddannede sig siden til maskinmester på
Søværnets Officersskole på Holmen i København. Han har
fulgt den slagne karrierevej inden for forsvaret og er i dag
chef for logistiksektionen i 2. eskadre på Flådestation Frederikshavn.
Men de stigende udfordringer stiller ifølge Morten Nielsen nye krav til ledelseskompetencerne, og derfor valgte
han i foråret 2012 at søge ind på en af Danmarks mest krævende civile uddannelser.
Kompetenceudvikling
nr. 03/2013 • 25
Kaptajnløjnant
Morten Nielsen.
Om MMT – Master in Management of Technology
(Executive MBA)
Støtteskibet Esbern Snare.
- Forsvaret har et meget målrettet karrieresystem baseret
på et militært fundament med kort vej fra udfordring til løsning. Jeg havde lyst til at prøve kræfter med en bredere civil
uddannelse, der kunne give mig nogle andre kompetencer,
forklarer Morten Nielsen videre.
Ambitionsniveauet var højt, og valget faldt derfor på
en af Danmarks mest krævende uddannelser. Det er en
såkaldt Executive MBA-uddannelse på Aalborg Universitet, der normalt er forbeholdt nogle af erhvervslivets mest
lovende talenter. Uddannelsen hedder MMT – Master in
Management of Technology – , varer to år at gennemføre,
koster 300.000 kroner og ca. 2.000 studietimer. Der er kun
omkring 20 erhvervsfolk, der gennemfører uddannelsen
om året, og virksomheder som LEGO, Grundfos, Danfoss
og Vestas topper listen over flest gennemførte kandidater.
Morten Nielsen håber derfor, at han med en MMT i bagagen bliver bedre til at imødegå de mange fremtidige udfordringer.
- MMT uddanner dig først og fremmest til forandring,
og dermed er udgangspunktet det samme som overskriften for forsvaret i de kommende år. Derfor håber jeg, at jeg
står godt rustet, når jeg forventeligt kan afslutte min MMT i
sommeren 2014, slutter han. |||||
Uddannelsessted: Aalborg Universitet.
Akkreditering: Ministeriel godkendelse. Underviserne er fortrinsvis tilknyttet civilingeniør- og cand.
merc.-studierne. Derudover anvendes eksterne
undervisere fra ind- og udland samt fremtrædende
personer fra erhvervslivet.
Uddannelsestype: Deltid.
Primært undervisningssprog: Dansk.
Varighed: 2 år.
Studiestart: 1. september.
Ansøgningsfrist: 1. juni i optagelsesåret.
Pris: 236.000 kr. Herudover må der påregnes
15.000-17.000 kr. pr. semester til bøger og ophold i
forbindelse med seminarerne. Endelig vil der være
tilbud om studietur på 3. semester til udlandet, pris
ca. 20.000 til 25.000 kr.
Optagelseskrav: Udover et uddannelsesniveau svarende til bachelorniveau lægges der vægt på ledelseserfaring. Som typisk rettesnor kræves der mindst
3 års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse.
Forventet arbejdsbyrde: Hver måned i semestrene
afholdes et seminar, der strækker sig fra torsdag eftermiddag til lørdag eftermiddag. Herudover projektskrivning, selvstudium og forberedelse.
Andet: Det er muligt at tage MMT-uddannelsen i
flere trin, og der kan efter aftale udstedes diplom for
1. og 2. semester. Det er muligt at genoptage MMTuddannelsen på et senere tidspunkt.
Læs mere på www.mmt.aau.dk
Forsvaret gennemgår i disse år markante forandringer.
Nye specialiserede indsatsområder kombineret med
massive besparelser stiller krav til medarbejdernes
kompetencer. Det mærker man på flådestationen i Frederikshavn, og det er en af grundene til, at kaptajnløjtnant og chef for logistiksektionen i 2. eskadre Morten
Nielsen nu har påbegyndt en af Danmarks mest krævende civile uddannelser.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst
- Kaptajnløjtnant og chef for logistiksektionen i 2.
eskadre på Flådestation Frederikshavn Morten
Nielsen, tlf. dir. 9922 1483, mobil 3038 0736 og email 2esk-tek401@mil.dk
- Sekretariatsleder Jette Bruun, Aalborg Universitet
– Department of Business and Management, tlf.
dir. 9940 8953, mobil 2539 4970 og e-mail bruun@
business.aau.dk
26 • nr. 03/2013
Det Krigsvidenskabelige Selskab
En platform
for indsigt og
indflydelse
Af journalist Alice Binns
Foto: Peter Eilertsen
Med lanceringen af webportalen krigsvidenskab.dk er der skabt et rum for debat, hvor
medlemmer af Det Krigsvidenskabelige Selskab
ifølge bestyrelsesformanden, kontreadmiral
Nils Wang, skal kunne kalde en spade for en
spade uden frygt for, at det kan få karrieremæssige konsekvenser
Da kontreadmiral Nils Wang i september 2010 tiltrådte som chef for Forsvarsakademiet, blev han pr. tradition
også formand for Det Krigsvidenskabelige Selskab (DKVS).
Selskabet, der blev grundlagt i 1871 og lige siden har udgivet „Militært Tidsskrift“, har hidtil levet en relativt stille
tilværelse, hvor stort set kun officerer kunne blive optaget
som medlemmer.
Med et faldende antal medlemmer (1.577 i april 2013) til
at betale de stærkt stigende udgifter til produktion og distribution af tidsskriftet ville selskabet med sikkerhed være en
saga blot inden for få år, hvis ikke der blev gjort noget. Så
det blev der. Som det ser ud i dag, er det vist kun de militærhistoriske facts, der ikke har undergået modernisering.
- Min forgænger nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle
se på, hvordan man kan indrette sig, hvis man vil forsøge at
gøre sig relevant og moderne. Det arbejdede vi videre med,
da jeg kom ind i bestyrelsen, og vi fandt ud af, at det kunne
man kun ved at gå elektronisk. Altså ved at bruge internettet som den platform, der er omdrejningspunkt for hele selskabets virksomhed, forklarer Nils Wang.
Det gik dog snart op for arbejdsgruppen, at prisen for en
webportal, der skal kunne håndtere store mængder af videnskabelige afhandlinger, kronikker og debat fra alle platforme, løber op i en halv million kroner. Bare til en start.
- Så vi gik i gang med at søge ekstern finansiering og fik
275.000 kr. via fonde. Resten blev skaffet ved at indstille
udsendelsen af Militært Tidsskrift som „fysisk“ tidsskrift, og
så havde vi pengene til at alliere os med et af landets førende webdesignfirmaer, Adapt, fortæller Nils Wang og tilføjer med slet skjult stolthed: – Og nu er vi i luften med en
state-of-the-art hjemmeside, der har sin egen redaktør og
tre redaktionsassistenter i form af studentermedhjælpere.
Debatkulturen i forsvaret
Med etableringen af krigsvidenskab.dk har det hele vejen
været selskabets ønske at formidle militær viden på et videnskabeligt niveau til medlemmerne for at give dem viden,
indsigt og mulighed for indflydelse via debat på hjemmesiden. Og netop debatten ligger Nils Wang stærkt på sinde:
- Hvis man ønsker en konstruktiv debat om for eksempel, hvordan forsvaret skal se ud, eller om HR-strategien er
god eller dårlig, nytter det ikke at diskutere det på Facebook, for der er ingen i forsvarets ledelse inklusive mig selv,
der jævnligt moniterer siden. Det bliver lige som at stå og
brokke sig i messen, og når chefen kommer ind, taler man
om noget andet. Så vi lægger op til at skabe et rum, hvor
den debat kan finde sted mellem dem, der oplever vilkårene dér, hvor beslutningerne rammer, og beslutningstagerne.
Nils Wang vil vedholdende opfordre cheferne på hans
niveau til at følge og anerkende debatten og se den som en
fin anledning til at forsvare og forklare deres beslutninger eller måske omgøre dem, hvis der er gode argumenter for det.
Kontreadmiralen er fuldt ud bevidst om, at det er en udbredt opfattelse blandt især yngre officerer, at man ikke kan
sige sin mening uden at risikere at blive straffet for det på
vej op ad karrierestigen, og det er i høj grad den opfattelse,
der igennem det seneste års tid har drevet hans engagement i arbejdet med portalen.
- Uanset om det er virkelighed eller ej, så bare dét, at
det bliver oplevet som værende sådan, er et problem i sig
selv, og det kan jeg simpelthen ikke holde ud at tænke på,
for det er første skridt til, at en organisation sander til professionelt. Så det har været en meget klar målsætning for
hele arbejdet med omlægningen af DKVS også at få skabt
en platform for debat, hvor deltagerne kan kalde en spade
for en spade uden at være bange for, at det får karrieremæssige konsekvenser.
Mulighed for indflydelse
Fra sit eget karriereforløb har Nils Wang ingen dårlige erfaringer, til trods for at han altid har ytret sin mening, til tider
endda særdeles højlydt. „K-Notatet“ er et eminent eksempel på, hvordan det i 2003, hvor han havde rang af kommandør, lykkedes ham og flere andre af nutidens øverste
militære chefer at få afgørende indflydelse på forsvarsforligsaftalen for 2005-2009, som dengang indebar den mest
omfattende reform i nyere tid.
I dag tøver Nils Wang dog ikke med at sammenligne „KNotatet“ med en ren skovtur i forhold de omstruktureringer,
der finder sted nu.
- Der er formentlig tale om den største omkalfatring af
dansk forsvar nogensinde, og derfor tror jeg, at timingen for
at etablere hjemmesiden med de muligheder, den giver, er
fantastisk god. For lige præcis i en tid med så fundamentale ændringer er der behov for, at man kan få luft for sine
frustrationer og få en forklaring på, hvorfor det nu er, som
det er. Et rum, hvor jeg for eksempel kan få lejlighed til at
forklare, hvilke fordele der er ved en masteruddannelse taget som delvist hjemmestudium i forhold til den, vi er vant
til. Ligeledes kan andre chefer få mulighed for at besvare
spørgsmål inden for deres områder. Kontreadmiralen er
udmærket klar over, at indflydelse kræver en indsats, som
oftest vil ligge ud over en 37 timers arbejdsuge, men han er
overbevist om, at indsatsen vil give bonus.
Imidlertid anerkender han også, at implementeringen af
det seneste forsvarsforlig har givet og fortsat giver anledning til mange spørgsmål, som endnu ikke kan besvares.
- Forsvarschefen har sammenlignet processen med at
køre i et tog mod en bestemt destination, hvor vi lægger
Det Krigsvidenskabelige Selskab
skinnerne foran, mens toget kører. Man kan sætte sig ned
og græde over, at ikke en gang ledelsen kender svarene.
Eller man kan vende den om og sige, at det giver nogle fantastiske muligheder for indflydelse, fordi svarene endnu ikke
er mejslet i granit. Den påvirkningsmulighed håber jeg, at
Det Krigsvidenskabelige Selskabs nye portal kan understøtte, så det ikke bare er et gammelt, støvet selskab for folk,
der interesserer sig for kystartilleri og moterild ved Dybbølslaget. Selvfølgelig skal vi også behandle krigshistorien,
men det skal først og fremmest være med henblik på at
sætte nutiden og fremtiden i perspektiv.
Apropos krigshistorie så har Jyllands-Postens Fond doneret 50.000 kr. til, at de seneste 40 årgange af Militært Tidsskrift kan blive scannet m.h.p, at skabe en unik database
på krigsvidenskab.dk, hvor medlemmerne kan finde viden
om specifikke emner i alle de artikler, der er publiceret i det
pågældende tidsrum. Når der er skaffet yderligere midler,
kommer turen til de resterende godt hundrede årgange. Så
Militært Tidsskrift kommer i høj grad til at leve videre, og
det bliver langt mere tilgængeligt, end det har været hidtil.
Alle er velkomne
Hvor medlemskredsen i DKVS hidtil har bestået af officerer,
er der nu åbnet for, at enhver kan klikke sig ind på krigsvidenskab.dk og videre på „bliv medlem“. Det koster 240 kr.
om året, og melder man sig ind nu, er det oven i købet gratis resten af 2013.
Tilbuddet er blot et af flere kreative tiltag for at gøre
opmærksom på den nye hjemmeside, som Nils Wang er
overbevist om vil kunne tiltrække mange medlemmer også
uden for forsvaret. Hans optimisme beror ikke mindst på, at
interessen for militære forhold er steget markant igennem
det seneste årti på grund af Danmarks engagement i Irak
og Afghanistan.
- Men også inden for forsvaret er der en stor gruppe af
folk, som grundlæggende aldrig før har været adresseret i
forbindelse med DKVS, og det er mellemledere, konstabler, reservens folk, soldaterforeninger o.s.v., så der er et
kæmpestort potentiale for at øge medlemstallet, siger han
og nævner i samme moment muligheden for at tegne støttemedlemskab, som 12 virksomheder og organisationer allerede har gjort.
Alt sammen med henblik på at understøtte økonomien
til at få skabt så sund en forretning, at portalen løbende kan
vedligeholdes og opgraderes.
- Det er også vores håb, at vi får så god en forretningsmodel, at vi en gang i mellem kan få foredragsholdere til
arrangementer, som virkelig betyder noget. Det er ligeledes
en mulighed for at markedsføre vores hjemmeside – også
ude i byen.
Kontreadmiralen har scrollet igennem alle siderne under
www.krigsvidenskab.dk, da han løfter blikket fra sin ipad og
afslutter talestrømmen med ordene:
- Det kommer til at sparke røv det her, det kan jeg godt
sige dig! |||||
Kontreadmiral Nils Wang forklarer, at webportalen krigsvidenskab.dk er resultatet af en
revolutionerende modernisering
af Det Krigsvidenskabelige
Selskab.
nr. 03/2013 • 27
28 • nr. 03/2013
Internationalt
Påfaldende
tavshed
Af journalist Steen Cadan, DJ
Fotos: Niels Kondo
Efter knap 60 års militær ledelse af Ægypten er
det i dag med en demokratisk valgt præsident
fra Det muslimske Broderskab påfaldende, hvor
tilbageholdende militæret egentlig er, skønt
man i sommeren 2012 forsøgte at kuppe præsident Mohamed Mursi
Under generalmajor Mohamed Naguibs ledelse kom
det første ægyptiske kup i 1952, hvor man afsatte kong
Farouk I. En kort overgang var Naguib præsident, men blev
i 1954 afløst af oberst Gamal Abdul Nasser, der egentlig var
hovedmanden bag kuppet i 1952. Med i kuppet mod Farouk I
var også general Anwar Sadat, der afløste Nasser som præsident i 1970. Efter at Sadat var blevet myrdet i 1981, trådte
general Hosni Mubarak til som præsident, indtil militæret
afsatte ham den 11. februar 2011 – altså efter næsten 30 år,
skønt han kun skulle have været præsident i to valgperioder.
Grunden til, at militæret afsatte Mubarak, var en kombination af uduelige regeringsledere og et stigende krav fra
den ægyptiske befolkning, der samledes på Tahrir-pladsen i
Kairo igennem flere måneder i foråret 2010 og blandt andet
krævede frie demokratiske valg, bedre økonomi, bedre levevilkår og afskaffelse af korruptionen, samt at Mubaraks søn
ikke skulle „arve“ præsidentembedet. Demonstrationerne på
Tahrir-pladsen (én af hovedstadens virkeligt store pladser,
hvor flere boulevarder og gader krydser hinanden – red.) var
i en periode ret fredelige, men det blev de ikke ved med at
være, da militæret pludselig fik ordre på at knuse „opstanden“. Efter en rydning af Tahrir-pladsen og den centrale del
af Kairo trak militæret sig tilbage, hvorpå demonstranterne
igen rykkede ind og fortsatte med at stille krav til Ægyptens
ledelse – først til militæret og senere (og fortsat i dag) til
den i sommeren 2012 nyvalgte præsident, Mohamed Mursi.
Når man ved demonstrationerne start turde stille krav,
skyldtes det, at man havde et forbillede i den tunesiske revolution i 2009. Der havde det vist sig, at det kunne nytte at
demonstrere for en bedre fremtid; samtidig slog militæret
i Tunis ikke ned på demonstranterne, og præsident Ben Ali
var flygtet ud af Tunis. Derfor kunne man jo også prøve at
demonstrere i Ægypten.
Et bestemt ikke uvæsentligt forhold i støtten til demonstrationerne på Tahrir-pladsen var internettet, tv-stationerne
Al Jazeera og Al Arabiya samt de forskellige satellit-baserede kanaler uden for Ægypten – medier, de hidtidige regeringer ikke kunne kontrollere, selvom man meget gerne ville
gøre det. Derfor var de ægyptiske borgere velinformerede
om, hvad der skete uden for landets grænser, selv om landets egne medier var statskontrollerede og censurerede.
De tre aktører i nyere ægyptisk historie
Demonstranterne fra foråret 2010 opnåede, at der blev afholdt et todelt valg til et foreløbigt parlament henholdsvis
i december 2010 og januar 2011, hvorefter der blev afholdt
valg til et „overkammer“ til parlamentet i marts 2011. Herefter skulle 100 medlemmer af de to „kamre“ udarbejde en
grundlovgivende forfatning, som skulle til folkeafstemning.
Denne forfatning blev vedtaget den 19. marts 2012.
Skønt demonstranterne havde vundet en sejr ved at få
fjernet præsident Mubarak samt havde fået frie valg, var de
dårligt organiserede og bestod for en væsentlig del af beboere fra de større byer og i områder langs Suez-kanalen og Det
røde Hav. Det muslimske Broderskab og en stærk muslimsk
gruppering, Salafisterne, vandt langt over 65 procent af repræsentationen i parlamentets to „kamre“. Dette skabte frygt
og uro hos de andre, mindre grupper, som frygtede, at det
med en fremtidig endelig forfatning ville komme til at berøve
dem rettidigheder i relation til landets rettroende muslimer.
Det muslimske Broderskab og deres indflydelse
Da ægypterne gik til præsidentvalg i maj 2012, var der flere
kandidater, men ingen opnåede mere end 26 procent af stemmerne, og kun 300.000 stemmer skilte den senere valgte præsident Mohamed Mursi fra den nærmeste modkandidat, Ahmed Shafiq. I den følgende valgrunde var forskellen 900.000
ud af 25 millioner afgivne stemmer eller blot halvdelen af de
stemmeberettigede ægyptere. Den 30. juni 2012 blev Mursi
taget i ed som Ægyptens første demokratisk valgte præsident.
Den nye præsident var opstillet af Friheds- og Retfærdighedspartiet, som har sit udspring i Det muslimske Broderskab, der oprindeligt i 1928 var en græsrodsbevægelse – religiøst lidt i stil med „Indre Mission“. Meningen var, at man
skulle bekæmpe sekulariseringen og sikre, at unge voksede
op i et troende miljø. I 1939 antog man slagordet, at „Islam
er både politik og religion“. Målet var, at man gerne ville opbygge en islamisk stat med en form for islamisk politik.
Internationalt
nr. 03/2013 • 29
fra militæret i Ægypten
1954 blev Det muslimske Broderskab forbudt, men da
Sadat kom til magten i 1970, lukkede han brødrene ud af
fængslerne – dog uden at anerkende og lovliggøre Broderskabet, så man altid kunne fængsle dem, når det passede
ind i præsidentens plan. Især derfor vil de i dag meget gerne sidde på domstolssektoren efter at være blevet valgt ind
i parlamentet som det største parti.
Men militæret havde ikke tænkt sig at overlade magten
så let til Mohamed Mursi, og inden resultatet fra præsidentvalget var kendt, havde forfatningsdomstolen opløst
det valgte parlament, som kun havde til opgave at skrive
en ny forfatning, hvorefter der skulle foretages et endeligt
valg til parlamentet efter den nye forfatning. Efter kort tid
som nyvalgt præsident ophævede Mursi så loven om parlamentsopløsningen. I løbet af sommeren 2012 pensionerede
han forsvarsministeren og lederen af hæren samt stabschefen, og den 22. november udstedte han et dekret, der gav
ham langt videre beføjelser end dem, Hosni Mubarak nogensinde havde haft.
Parlamentet arbejdede i efteråret 2012 videre med en
forfatning, og den stemte ægypterne så om ved to afstemninger, en i 10 provinser og ugen senere i de resterende 17.
Med 71 procent JA ved den sidste afstemning blev det samlede resultat 57 procent for den nye forfatning.
Et oppositionsmedlem, George Ishak, skulle ifølge nyhedsbureauet Ritzau have sagt: „Intet land i verden vil acceptere en forfatning, som kun halvdelen af befolkningen
er enig i“. Mange frygter, at Det muslimske Broderskab er
i færd med at sætte sig solidt på magten og udvikle et nyt
diktatur, blot med andre personer i toppen.
Men præsidenten ønskede at gennemføre et hurtigt
parlamentsvalg, som skulle finde sted i slutningen af april
2013. Atter en gang greb Forfatningsdomstolen ind den
6. marts og underkendte af administrative årsager parlamentsvalget, som herefter blev udskudt til det kommende
efterår. Det har præsident Mohamed Mursi rettet sig efter.
Militærets indflydelse
Som beskrevet har militæret flere gange søgt at „stikke en
kæp i hjulet“ på Det muslimske Broderskabs indflydelse og
dermed også på valget af Mohamed Mursi til præsident.
Er det mon af militære eller pekuniære grunde, at militæret er bekymret over situationen i Ægypten? Dette får os
til at se på, hvad mange arabiske ledere normalt har gjort
for at passivisere deres lands militær. Det er eksempelvis
beskrevet i Danske Officerer sidste forår i artiklen „Hæren
og Det arabiske Forår i Marokko“.
I Ægypten har militæret i fredsperioder fået tillagt sociale- og arbejdsløshedsmæssige opgaver med at beskæftige
ægyptere i virksomheder, der igennem tiden er blevet så
omfangsrige, at de siden 1979 i dag udgør en tredjedel af
hele den ægyptiske økonomi. Militæret driver således vejvæsen, vandvæsen, kyllingefarme, – ja, alt muligt; således
også virksomheder inden for bygningsmaterialer, ejendomme og benzinstationer samt olie- og benzinleverancer.
Hidtil har det været på vilkår, ingen andre private virksomhedsejere har kunnet konkurrere med. Indtil videre har militærets virksomheder ikke betalt moms, hvilket har gjort
dem yderste konkurrencedygtige. Derfor kan militæret kun
frygte en overgang til civilt styre.
Ægyptens forsvarsminister og øverste militære chef, Abdel Fattah al-Sisi, har på militærets officielle Facebook-side
udtrykt bekymring for Ægyptens økonomiske, politiske og
sociale udfordringer, som udgør en reel trussel mod Ægyptens sikkerhed og sammenhængskraft. Samtidig erklærer
han, at militæret fortsat vil være den solide blok, som staten kan støtte sig til. Denne erklæring kan opfattes som,
at militæret er tilbage i rollen som en aktiv, politisk kraft i
Ægypten. Samtidig kan den også ses som en stærk advarsel til præsidenten om ikke at træde væk fra den vej, militæret ønsker at stå for.
Aktuelt har Ægypten kun valutareserver til tre måneder,
og med en stigende inflation og en arbejdsløshedsprocent,
der overstiger flere sydeuropæiske lande, gambler præsident Mursi i sine forhandlinger med IMF om et lån på over
30 mia. kroner.
Gambler militæret på den anden side med, at det første
demokratiske system i Ægypten bryder sammen på grund
af ineffektivitet, så militæret igen kan overtage styret af
Ægypten i en modereret, centralistisk styring? Meget taler i
dag for, at Det muslimske Broderskab med præsident Mursi
ikke styrer Ægypten om 2-3 år.
Denne artikel bygger bl.a. på en meget lang og grundig
samtale med Ægypten-kenderen, tidligere direktør for Det
dansk-ægyptiske Dialogcenter i årene 2005-2008, nu professor ved Københavns Universitet Jakob Skovgaard-Petersen, samt på en udbytterig politisk dialog med historikeren
David Jano, der er ekspert i mellemøstlige politiske forhold. |||||
Professor ved Københavns Universitet Jakob SkovgaardPetersen var i årene
2005-2008 direktør
for Det dansk-ægyptiske Dialogcenter.
30 • nr. 03/2013
Oslo katastrofen
Førstehåndsberetning fra
Af Leif O. Nørgaard, DJ
Foto: Nils Rosenvold, PF
180 danske redningsfolk hørte om
dagen og indsatsen, da terroren
rystede Norge
Ragnarok
Et sindssygt højt brag, vinduer, der blæses ind, møbler som kastes rundt.
Den mest realistiske øvelse når slet ikke på højde med det
scenarium, udrykningsleder Bjørn Arnesen og hans hold
blev kastet ud i midt i deres kaffepause på Oslos hovedbrandstation.
Klokken er 15:26. Datoen er den 22. juli 2011.
Anders Behring Breivik har slået til med bilbomben i
Oslos regeringskvarter. Det er blot en afledningsmanøvre,
hvad ingen aner på det tidspunkt. Selv er han undervejs til
Utøya i et morderisk togt. Går fra at være potentiel til at
være faktisk terrorist og massemorder. Inden aften har han
taget livet af 77 mennesker, heraf otte som ligger henslængt i ruindyngerne i Oslo.
Bjørn Arnesen var inviteret af Brandkorpsforeningen,
Vejle Brandvæsen. Her på brandstationen på Norgesvej i
Vejle fortæller han om terrorhændelsen i Oslo.
Det virkede voldsomt, allerede da de første billeder
ramte fjernsynsskærmen for snart to år siden, og det virker
nærmest stærkere på storskærm og power point, mens udrykningsleder Arnesen fortæller om det.
Et totalt uvirkeligt billede
Ikke så snart har mandskabet sundet sig og er kommet på
benene efter eksplosionen, inden alle uskadte tumler mod
udrykningsgaragen for at blive indsat mod det, de endnu
ikke aner hvad er – eller omfanget af. De frygter det værste.
Men eksplosionen har smadret samtlige porte i garagekomplekset i låst stilling. Udrykningskøretøjerne kan ikke
komme ud.
Det lykkes for udrykningsleder Bjørn Arnesen at komme
gennem en sidedør og løbe de få hundrede meter til regeringskvarteret, hvor han får et første indtryk af ødelæggelsernes uhyre omfang.
Kaos hersker. Alle vinduer er blæst ud. Der er ild i flere
bygninger. Skår, murbrokker og træværk ligger strøet ud
over et større område sammen med bilvrag. Det gør de
døde og kvæstede også. Det er et totalt uvirkeligt billede,
som møder ham – og de øvrige indsatspersoner, som er
hidkaldt af braget eller tilkaldes på kort tid.
Otte døde, 280 sårede i Oslo. Materielle skader for rundt
regnet fem milliarder norske kroner. - Det er den største
katastrofe siden krigen, siger Bjørn Arnesen, som er i Danmark for første gang for at fortælle om oplevelsen og indsatsen. Og så var man endda heldig. Relativt få mennesker
færdedes i kvarteret, fordi det var fredag og sidst på eftermiddagen.
Bjørn Arnesen sidder så at sige i helvedes forgård på hovedbrandstationen, da bilbomben detonerer. De næste man-
En koncentreret norsk redningsmand, Bjørn Arnesen, fortalte på klingede norsk om indsatsen, da Oslo blev terrorramt.
ge timer er han og hans mandskab på intensiv indsats. Der
reddes og behandles helt efter bogen, men også i konstant
frygt for en bombe nr. 2, som heldigvis er ikke-eksisterende.
Og så er der risiko for, at bygninger, der skal kontrolleres, eftersøges og arbejdes i og evakueres fra, kollapser.
Spændende arrangement
Initiativet til møderne i Vejle er beredskabsinspektør Bo
Gøgsigs fra Forebyggelses- og Planafdelingen ved Vejle
Brandvæsen. Der er 180 deltagere til de to møder; ledere
og mellemledere, holdledere og brandfolk fra store dele af
Syd- og Sønderjylland.
- På de tilbagemeldinger, vi har fået, kan jeg høre, at de,
der deltog i møderne, synes, at det har været et spændende og lærerigt arrangement. Og så håber vi vel alle aldrig at
komme i den situation, Bjørn Arnesen stod i, siger Bo Gøgsig.
Beredskabsinspektør ved Tønder kommune Thomas
Lund Sørensen: - Det har været utrolig spændende at høre
om hele indsatsen fra én, der selv i den grad var involveret
Oslo katastrofen
nr. 03/2013 • 31
Bombeangrebet på Boston Marathon
Så skete det igen. Terrorhandlinger, der har til formål
at ramme så mange mennesker som muligt, er åbenbart blevet forbrydernes foretrukne middel. Senest
med bombeangrebet på Boston Marathon.
USA‘s præsident, Barack Obama, holdt en tale kun tre
dage efter angrebene:
- Boston, du er mit hjem, sagde han ved en tværreligiøs gudstjeneste i katedralen „Hellig Kors“ i Boston.
Han lovede, at de ansvarlige for bombeangrebet vil
blive stillet for retten.
fra første færd. Selvom Arnesen var lidt svær at forstå, fik
vi alligevel et godt indtryk af problemstillingen og det fuldstændige kaos, som herskede på katastrofestedet fra start.
For mig var det også overraskende at høre, at brandvæsenet ikke havde været ramt af den kritik af indsatsen, som
efterfølgende blev rejst. Arnesens foredrag efterlader indtrykket af, at man ikke skal vente, men trykke på den store
indsatsknap med det samme, når katastrofen rammer. Det
er også det, vi øver til daglig. |||||
hl.
Penge til rettighedshavere
Find ud af, om du har penge til gode fra UBVA’s rettighedshaverpulje
Har du stået foran et kamera, talt i en mikrofon eller
medvirket ved indspilningen af en DR-udsendelse, har
du måske penge til gode fra rettighedshaverpuljen.
AC‘s Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde
(UBVA) modtager løbende penge som kompensation for
DR‘s brug af udsendelser, hvor der medvirker eksperter eller akademiske forfattere. Pengene indgår i „UBVA‘s rettighedshaverpulje“, hvorfra der skal udloddes midler til de
akademiske rettighedshavere.
Rettighedshaverpuljen indeholder også midler, som brugerne har indbetalt til Copy-Dan, som varetager ophavsrettighedshavernes interesser. Efter ophavsretslovens regler
om „aftalelicens“ kan skoler, biblioteker og organisationer
m.fl. i et vist omfang bruge værker uden tilladelse fra rettighedshaverne, hvis institutionerne i stedet får en aftale
med Copy-Dan. Brugerne skal betale for aftalerne, og Copy-Dan sender så vidt muligt pengene videre til de enkelte
rettighedshavere eller deres faglige organisationer. I dette
tilfælde AC.
Læs mere i UBVA‘s informationsbog „Ophavsret for begyndere“, der ligger gratis på www.ubva.dk, side 81 og frem.
Danmarks Radio har indgået nogle aftaler med CopyDan Arkiv, som gør det muligt for dem at lægge radio- og
tv-udsendelser ud på www.dr.dk/bonanza eller genudsende
dem på „DR Kulturkanalen“ og „DR Børnekanalen“ uden at
betale de medvirkende genudsendelseshonorar. Til gengæld
kan de medvirkende, som led i ovennævnte aftale, få del i
de penge, som Copy-Dan har sendt til en række rettighedshaverorganisationer.
Har du penge til gode?
Du kan få penge fra UBVA‘s rettighedshaverpulje, hvis du
kan dokumentere, at:
-d
u i din egenskab af akademisk forfatter eller ekspert har
leveret ophavsretligt beskyttet indhold til DR-udsendelser,
der er lagt på www.dr.dk/bonanza eller udsendt på DR‘s
platforme, p.t. Kultur- eller Børnekanalen inden for de seneste tre år,
- du ifølge de aftaler, der blev indgået ved indspilningen,
har krav på honorar fra DR, og
- retten til honorar fra DR er faldet væk p.gr.a. DR‘s aftaler
med Copy-Dan Arkiv.
Du kan se vedtægterne for UBVA‘s Rettighedshaverpulje på
www.ubva.dk under punktet „Legater“.
Ansøgning og dokumentation skal sendes pr. mail til
chefkonsulent Henrik Faursby Ahlers på hfa@ac.dk
Der er ingen ansøgningsfrist – bortset fra nævnte 3-års
frist. |||||
Tjek, om du må tage en kopi
Studerendes opgaver og specialer er værker, som de
har eneret på, og de er beskyttet af ophavsretsloven.
Forfatteren har også eneret til at trykke værket eller
kopiere det.
Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde
(UBVA) er et stående udvalg under AC (Akademikernes Centralorganisation). Vi varetager på AC‘s vegne
de ophavsretlige interesser for AC-organisationerne og
deres medlemmer. Læs mere på www.ubva.dk.
Eventuelle spørgsmål vedr. ophavsret kan rettes til
HOD‘s repræsentant i UVBA, redaktør
Henning Lahrmann: E-mail: lahrmann@hod.dk eller
tlf.: 40 53 18 10.
32 • nr. 03/2013
Officerens frikvarter
Et nærmere kig på coaching
Terapi eller coaching?
I sluthalvfjerdsernes USA var det helt normalt, at den bedre
stillede del af befolkningen jævnligt frekventere en psykoterapeut. Og det var ikke noget, man holdt skjult for omverdenen, tværtimod. Det morede vi os meget over her i Danmark. For ligesom jyske mænd ikke diskuterer sygdom og
kun går til lægen, når pulsen nærmer sig nul, var personlige
problemer og udfordringer ikke noget danskerne talte om, og
slet ikke noget man fik professionel hjælp til at løse.
Sådan er det ikke længere. I dag er det helt normalt, at
man konsulterer fagkundskaben og ligeså normalt, at man
stolt fortæller om det til Gud og hvermand. Det er ikke længere et tegn på svaghed, men derimod på styrke, at man
gør noget aktivt for at overvinde de forhindringer, der står i
vejen for at udleve ens fulde potentiale. Nu er det som regel ikke psykoterapeuter danskerne opsøger, men coaches.
Og der er nok at vælge mellem, for antallet af coaches
er i de seneste 10 år på det nærmeste eksploderet. Efterspørgslen på coaching er stigende og et kortvarigt kursus er
i princippet nok til, at man begynder at arbejde som coach.
Det har specielt i de senere år skabt debat om kvaliteten af
den coaching, der bliver udbudt. Der har også været flere
historier fremme i medierne om specielt stressramte, der
Hvad er forskellen på psykoterapi og
coaching? Et klassisk svar – ikke mindst
blandt coaches - er, at psykoterapi er
bagudrettet og coaching er fremadrettet. Man kan næsten se det for sig.
Den støvede psykoterapeut med „klienten” der ligger på briksen og fortæller om barndomstraumerne kontra
den moderne, dynamiske coach, der
giver „fokuspersonen” et helt smertefrit
quickfix. Nogle terapeuter fremhæver
deres lange akademiske uddannelse
som bevis på, at de tilbyder den ægte
vare og ryster på hovedet af de uautoriserede amatørterapeuter. Sandheden
er nok, at der er forskelle på de traditionelle behandlingsmetoder og coaching,
men der er også mange ligheder. Og
grænserne mellem de to verdener kan
være svære at tegne skarpt op. Mange
coachingteorier er stærkt inspireret af
generelle psykologiske teorier, behandlingsteorier og teorier om læring. Hertil
kommer bl.a. antagelser om individets
frie vilje i form af en stor tiltro til, at
man kan, hvad man vil. De fleste coachingteorier er forholdsvis simple og
illustreres ofte af fasemodeller. Et eksempel på en fasemodel er den meget
udbredte GROW-model, hvor G står for goal, R
for reality, O for options og W for wrap up.
fik forværret deres tilstand hos en coach, der måske havde
forstand på at skabe læring, men ikke nødvendigvis indsigt
i fokuspersonens specifikke problemstilling. Det betyder
ikke, at man skal afholde sig fra at få coaching. Man skal
bare som med alt andet bruge sin sunde fornuft og sikre sig,
at coaching er det rette valg i forhold til det, man ønsker at
opnå og så selvfølgelig at vælge en coach, der kan sit kram.
Udtrykket „coaching“ har også været benyttet i f.m.
det karriereudviklingsforløb i form af et 2-dages kursus, som i første omgang omfatter de HJV-officerer,
der skal overføres til HRN samt en gruppe officerer fra
CAOC. Herudover er kurset udviklet til at kunne gennemføres for officerer i forbindelse med hjemkomst
fra INTOPS i sammenhæng med A & R forløbene.
HOD forventer, at de lokale chefer har en interesse i
at kompetenceudvikle deres medarbejdere. Derfor skal
kompetenceudviklingsmidlerne til betaling for disse
aktiviteter findes lokalt.
På baggrund af coachingteorierne er der udviklet coachingmetoder.
Metoderne lægger den altovervejende vægt på at stille spørgsmål herunder udfordrende spørgsmål - som får fokuspersonen til at gøre sig
nogle nye overvejelser. Gode råd og instruktion forekommer sjældent
og som hovedregel er coachingmetoderne karakteriseret ved at være
løsningsfokuserede og meget kontrolfikserede i sammenligning med
mange psykoterapeutiske metoder.
I coachingsamtaler er kunden - eller fokuspersonen - meget aktiv og
bliver for det meste inddraget i forhold til at definere, hvad der er problemet, og hvad der skal være målet med samtalen. Udgangspunktet
for coachingsamtalen er fokuspersonens egen situation, behov, ressourcer, forudsætninger, erfaringer, ønsker og forventninger. Coachingen
består hovedsagligt i, at fokuspersonen får støtte til at finde sine egne
svar og løsninger, træffe sine egne valg og føre dem ud i livet. Samtalen vil ofte fokusere på ens situation her og nu eller på den nærmeste
fremtid. Derfor siger nogle psykoterapeuter, at coaching er overfladisk.
De fleste coaches går faktisk I dybden, bare i forhold til nogle andre
emner, end man normalt gør i psykoterapi. Hele processen er gennemskuelig og varer som regel ikke mere end en time til halvanden og
i de fleste tilfælde er hele coachingforløbet kortvarigt.
Former for coaching
Officerens frikvarter
Udbredelsen af coaching kan i høj grad tilskrives
amerikaneren, Anthony Robbins. Som 19-årig tog
han en NLP-uddannelse, og blev fascineret af,
hvordan man med NLP på kort tid kunne skabe
resultater. Han begyndte at udfordre psykologernes og psykiaternes etablerede metoder, som
han mente måske nok gav klienterne en selvindsigt, men ikke metoderne til at komme videre.
Det lykkedes for Robbins at gøre NLP til en
kæmpe succés og fuldstændigt stjæle billedet fra
de akademikere, der havde startet NLP. Han begyndte at arrangere store stage-shows, hvor han
med enkle værktøjer hjalp deltagerne til at bryde
deres negative følelses- eller destruktive adfærdsmønstre i løbet af 20-30 minutter. Mange
af deltagerne havde da gået i adskillige år hos
deres personlige „Shrink” uden at komme videre.
Med et superbrand som Motivational Speaker er
Anthony Robbins med årene blevet en stor forretning. Det anslås, at han er nået ud til mere
end 100 millioner mennesker i over 100 lande, han
er blevet nævnt blandt de største amerikanske
forretningsguruer, og med en årsindkomst på 30
millioner dollar er der sikkert også sat lidt af til en
fornuftig pension.
nr. 03/2013 • 33
Coaching har stærke rødder i sportens verden, hvor man
har brugt coaches til at hjælpe sportsudøvere med at finde
frem til deres potentiale, realisere det og yde excellente
præstationer. Selve ordet coaching kommer fra engelsk,
hvor en coach betyder et hestetrukket køretøj, som bringer
passagerne fra, dér hvor de er og hen til dér, hvor de gerne
vil være.
Erhvervslivet så for mange år siden idéen med coaching
af ledere og nøglemedarbejdere og dermed opstod begrebet businesscoaching. Så kom teamcoaching, hvor grupper
af medarbejdere bliver coachet, og i dag er der flere og flere
lifecoaches, hvor der coaches med henblik at fokuspersonen
udnytter sine potentialer i karrieremæssige sammenhænge, men lige så høj grad på mere personlige forhold som
eksempelvis vægttab, motivation, selvtillid og fjernelse af
fobier.
34 • nr. 03/2013
Præsentation af HOD‘s medlemstilbud
GRIPEN NG
THE SMART FIGHTER FOR
A SMART DEFENCE
multi-role
fighter capable of a wide range of air-to-air, air-to-surface
and reconnaissance missions employing the most
advanced modern weaponry.
THE GRIPEN NG IS A NEW-GENERATION
It is designed to meet the high demands imposed by
current and future threats, while at the same time meeting
strict requirements for flight safety, reliability, training
efficiency and low operating costs. Its Swedish origin also
means it is well prepared for missions in Arctic environments
READ MORE AT:
www.gripen.com
such as Greenland, and it can be operated from runways
shorter than 1500 metres.
This super-intelligent collection of systems is 100 % NATO
compatible and allows the amount of flying hours and the
range of fighter capabilities your pilots want and need.
Top performance – in combat and on the bottom line.
www.saabgroup.com
Debat · følg debatten på facebook
nr. 03/2013 • 35
Deltag i debatten på Facebook
HOD‘s profil på Facebook har udviklet sig til et
særdeles aktivt debatforum. Du kan gå fra din
FB-profil til profilen, der hedder „Hovedorganisationen af Officerer i Danmark“.
Brug QR-koden til at komme direkte til
HOD‘s mobilsite (m.hod.dk)
Hæren flytter vestpå. Flytter du med?
Af kaptajn Morten Gregersen
Debatindlægget har været slået op på HOD’s FB-profil. I løbet af den første dag havde 44
personer like‘et indlægget, og der blev skrevet 25 indlæg fra andre FB-brugere
Som HOD-repræsentant for en af de sjællandske myndigheder er jeg blevet opmærksom på, at en stor del af mine kolleger er bekymret over hærens kommende
placering.
Konsekvenserne af det seneste forsvarsforlig indebærer blandt andet, at en
række myndigheder skal sammenlægges
og/eller flyttes rundt i landet. En af de
konsekvenser, som jeg frygter af denne
omplacering, er, at karriereudvikling for
yngre officerer ved sjællandske enheder
vil kræve en permanent flytning til Jylland i den fase af deres liv, hvor familien
er allermest sårbar.
Som billedet tegner sig efter læsning
af forsvarschefens militærfaglige indstilling, så vil de fleste stillinger over bataljonsniveau for hærens vedkommende
være placeret i Jylland. Her sigtes bl.a.
til, at man vælger at placere alle de fem
kommende centre, herunder de nuværen-
de brigadestabe, i Jylland, samt at tre ud
af de fem centre tænkes placeret i VardeOksbøl området.
Det vil nødvendiggøre at de yngre
sjællandske officerer helt eller i længere
perioder af deres karriere vil være nødsaget til at flytte til Jylland, da karrieremulighederne på Sjælland er meget begrænsede. Den gruppe, jeg sigter til, er typisk
officerer i alderen 30+, som har små børn
og en hustru/mand, som også er i et karriereforløb.
Dette er en periode af deres liv, hvor
det er min vurdering, at familien er sårbar
over for at skulle flytte. Og det er min bekymring, at officerens kæreste/ægtefælle,
med en lang eller mellemlang uddannelse,
vil have en udfordring med at finde beskæftigelse i Vestjylland.
I forbindelse med flytningen af myndigheder og lukning af kaserner mener
jeg, at der bør tages hensyn til, at det
fortsat skal være muligt for yngre officerer at kunne udvikle sig i forskellige
stillinger ved myndigheder på forskellige
niveauer med en vis form for geografisk
stabilitet. Jeg anerkender, at en vis geografisk mobilitet kan være nødvendig,
men det bør dog som minimum kunne
lade sig gøre inden for samme landsdel.
Mit formål med dette indlæg er at
bede hæren/forsvaret overveje denne
konsekvens ved beslutning om myndighedsplaceringer i fremtiden.
Min sammenbragte og samspilsramte familie anno 2013
Jeg er bare én i en kæmpe søskendeflok.
Jeg er ikke den klogeste eller dummeste, yngste eller ældste. Jeg er bare én af
mange blandt mine brødre og søstre. Vi
er selvfølgelig ikke alle sammen i familie
med hinanden gennem blodets bånd. Vi
er sammenbragte. Jeg blev forældreløs
for nogle år siden, men fik en ny plejefar
sidste år. Jeg kender ham ikke så godt,
men jeg tror, at han er go’ nok. Hvis bare
ikke det var for hans kone. Min „mor“,
om I vil. Hende giver jeg ikke meget for.
Vi børn er i vid udstrækning enige om, at
hun er en værre kælling. Gennem de seneste 10–20 år har vi haft en del mødre,
nogle af dem rarere og mere empatiske
end andre. Nogle af dem har været unge
med rødt hår, andre har været ældre med
farvet hår i blåviolette nuancer. De har
ikke haft meget til fælles. Og dog! For alle
som en har de – når de sociale myndigheder har været på besøg – givet udtryk for
omsorg og kærlighed over for os børn. De
har sågar delt bolscher af „hold kæft-slagsen“ ud til nogle af os børn, således at de
heldige og mest samvittighedsløse af os
over for myndighederne kunne bekræfte,
hvor god og elskelig den til enhver tid
havende mor er.
De fædre, som jeg har haft, har jeg i
bund og grund ikke haft så meget imod.
Jeg tror rent faktisk, at de har villet mig
og mine søskende det godt. Men som i
så mange andre situationer her i livet, så
er der desværre ret langt mellem viljen
og evnen. Mine fædres gode intentioner
er nemlig altid strandet, når „mor“ har
været inddraget. Intet kan lade sig gøre,
hvis ikke det er „mors“ egen idé. Og mor
fortsættes /////
Af major Preben Oehlers Christensen
Dette organs „politiske“ kandestøber, major Preben Oehlers Christensen, har endnu en
gang begået en holbergsk epistel om livet på Slotsholmen og nærmeste omegn.
Redaktionen har valgt at bringe hans klumme i en uforkortet og ucensureret version
36 • nr. 03/2013
Debat · følg debatten på facebook
/////
forekommer mig som oftest værende idéforladt. Måske hun „hænger ud“ med de
forkerte mennesker i sin dagligdag?
Nu har jeg jo tidligere skrevet, at jeg
har haft flere mødre gennem årene. Nogle
af dem har været sødere end andre, men
ingen – absolut ingen – har efterladt så
positive indtryk hos mig, som gør, at de
vil blive savnet. Hvorfor har mine skiftende fædre så valgt at slå pjalterne sammen
med disse kvinder? Jeg ved det ikke. Måske har „sexen“ været god? Onde rygter
vil i hvert fald vide, at alle mine mødre
har været villige til at gå i seng med
hvem som helst, så længe det tjente deres
interesser. Så nogen erfaring på området
må de jo have oparbejdet gennem årene!
„Magtbegær.dk“
Det, der har irriteret mig og mine søskende mest, er den kendsgerning, at
vores fædre altid har valgt den samme
type kone. Ingen store fornyelser fra gang
til gang. I hvert fald ikke hvad angår de
indre værdier. Personligheden, om I vil.
Vores fædre er altid gået efter kvinder
med et oplevet stort underskud på integritet. Til gengæld har de alle sammen haft
et ambitionsniveau højere end Rundetårn.
Som om det ikke har været fint nok bare
at være mor for mig og mine søskende.
Ærligt talt ... så har en del af os i søskendeflokken fået den opfattelse, at vores
forskellige mødre kun har brugt os som
staffage for at tage sig så godt ud som
muligt i de forskellige selskabelige fora,
som de færdes i. Af og til bliver vi hevet
frem i vores stiveste puds, får vandkæmmet vores hår, alt sammen for at „mor“
kan vise, hvor glad og lykkelig en familie
vi er. Når en sådan fotoseance – parodi,
om I vil – er overstået, bliver vi igen gennet tilbage til vores sovesale, hvor tapetet
hænger i laser på væggene. „Mor“ kommer
aldrig her, og hendes gæster så afgjort
heller ikke. Af og til ser vi „far“ herude
på sovesalene, og vi synes sågar af og til
at have set et glimt af dårlig samvittighed i hans øjne, når han ser de forhold, vi
bydes. Men som tidligere omtalt, så er der
langt mellem vilje og evne. Mor skal nok
sørge for, at fars dårlige samvittighed over
for os unger fortegner sig i tågen.
Mine søskende og jeg har de senere
år talt om, hvordan det kan være, at
Prolog
I påsken spurgte en af mine venner mig om, hvorfor jeg i grunden skriver i vores fagblad? Hvad målet med mine skriverier er?
Svarene på disse spørgsmål er jo mange. „Fordi jeg kan“ er det
ene af dem. „Fordi jeg vil vække mine kolleger af deres Tornerosesøvn“ kunne være et andet. „Fordi vores fagblad ville være for
kedeligt og uinteressant, hvis ikke der af og til var en smule kant“
er ligeledes en mulighed. Jeg har også mange gange anført, at
mine skriverier har til formål at få skrevet mine frustrationer ud
af kroppen. Men behøver jeg partout at dele min „terapi“ med
andre? Næ … men det har jeg nu en gang bare valgt at gøre.
Dybest set er målet med mine indlæg og klummer jo at få rusket
op i jer læsere af dette fagblad. Dette med henblik på at få jer til
at engagere jer en smule i jeres arbejdsplads. Om det hjælper?
Tilsyneladende ikke. I hvert fald ikke i det åbne. Jeg mener, at så
længe vi er på denne „galej“, så kan vi vel lige så godt få det bedste ud af det. For skibets kaptajn og alle hans styrmænd … dem
har jeg opgivet! De er godt og grundigt ved at strande skuden.
Men der er stadig håb for os galejslaver. Modtaget respons på
mine tidligere indlæg synes klart at indikere, at jeg tilsyneladende bare sætter ord på, hvad andre af jer går og tænker og føler.
Jeg spørger bare … hvorfor ikke træde frem fra anonymitetens
skygger? Hvad er efterhånden det værste, som ledelsen kan gøre
ved os? Mere end én gang har jeg tænkt, at det ville være at holde på os i stedet for at lade os gå. Hånden på hjertet … mon ikke
mange af os går og tænker på enten pensionering eller jobskift?
Jeg gør i hvert fald! Det ville overraske mig, hvis ikke et par af os
i hvert fald ugentligt – eller oftere – er inde på f.eks. „StepStone“
eller „Jobindex“ for at se på stillingsopslag. Det gør man jo nok
ikke, hvis man er glad for sin arbejdsplads. Men bare at forlade
den synkende skude uden at have forsøgt at standse ulykken,
det er i min verden for tyndt. Så hvis I går og overvejer at forlade
forsvaret – hvilket jeg bestemt ikke kan fortænke jer i –, så er det
nu, I har jeres besøgelsestid!
Nå, ovenstående „bandbulle“ har jo slet ingen bæring på overskriften! Så hvis ikke jeg ønsker at ændre på den, så må jeg
hellere fortælle jer en lille historie. Denne lille klumme har
udelukkende til formål over for jer læsere at beskrive den lille
samspilsramte familie, som jeg kommer fra.
vores fædre altid falder for den samme
type kvinder. Vi er små og uvidende og
når selvfølgelig hverken far eller mor til
sokke- eller strømpeholderne. Men af og
til finder selv blind høne korn. Og det har
vi børn også. En af mine brødre faldt forleden over en kontoudskrift, hvoraf fremgik, at far har abonneret på et datingsite,
indtil han fandt mor. Min bror „gravede“
en smule i sagen og fandt ud af, at alle
vores fædre igennem årene har abonneret
på akkurat den samme datingsite. Et datingsite, som hedder „Magtbegær.dk“.
Mor sidder på pengene
„Magtbegær.dk“ er meget, meget elitær.
Kun de mest hensynsløse, mest magtbegærlige, mest egoistiske og mest selvcen-
Debat · følg debatten på facebook
trerede individer kan blive medlem af dette datingsite. 179 individer, for at være
helt præcis. 179 individer, som er villige
til at sælge deres sjæl for egen vindings
skyld, selv om de måtte påstå noget andet. Og det er blandt disse, at vores fædre
altid har søgt deres koner! Så tror da pokker, at vi naive børn aldrig har brudt os
så meget om vores mødre. At vi faktisk
nærmere betragter dem som stedmødre i
stedet for som plejemødre. Hvorvidt de er
onde, overlader jeg til jer læsere at afgøre.
Søde og rare forekommer de mig i hvert
fald ikke at være.
Aaaah ... jeg bliver nok nødt til at
moderere mig en smule her. Størstedelen
– men ikke alle – af os børn betragter nok
moderfiguren som en stedmor. Enkelte i
børneflokken synes nemlig at være gået
over til den „mørke“ side. Årsagerne hertil kan jeg kun gisne om. Måske nogle af
disse hverken er smukke eller kloge nok
til at kunne stå på egne ben, hvorfor de
påtager sig medløberens rolle. Andre af
disse overløbere mener måske oprigtigt,
at mor har set lyset. Og så er der dem, der
– helt i mors ånd – vil sælge deres sjæl
for et eneværelse med fladskærm og PS3.
Men er der slet ikke noget håb for os
børn? Jeg ved det ikke. Mit gæt er lige
så godt som jeres. Men jeg tror det ikke!
De stedmødre, som vi har haft hidtil,
har haft vores fædre i deres hule hånd.
Og skulle enkelte af vores fædre eventuelt vælge at træde i karakter, så har vi jo
tidligere set, at mor er klar til at lade sig
skille. Og desværre er det hende, som sidder på pengene. Så fars integritet er som
regel også til at overskue!
De nyder deres
speltboller og cafe latte
Men er vores stedmødre virkelig så onde,
som jeg oplever dem? Kan man ikke trænge ind til dem? Igen er jeg ikke alt for
optimistisk, men man kan jo have lov til
at håbe! Problemet er, at den til enhver
tid siddende stedmor færdes i de samme
cirkler med de samme mennesker fra
„Magtbegær.dk“ hele tiden. Der er måske
en lille smule udskiftning med års mellemrum, men grundlæggende går den til
enhver tid siddende stedmor stedse rundt
med ligesindede, hvorved hun idelig føler
sig bekræftet i sin ufejlbarlighed. Okay
... nu skal jeg også være fair. Selvfølgelig
hænger vores stedmødre da også ud med
andre mere almindelige mennesker for
at få en føling med, hvordan andre i det
danske samfund går og har det. Vi kan
bare tage den stedmor, som vil kendes
ved os unger lige for øjeblikket. Nicole
hedder hun. Nicole hænger skam ud med
andre fra sin mødregruppe. Her bør jeg
måske lige for en god ordens skyld anføre, at jeg for ikke så lang tid siden kom
til at overhøre en samtale mellem min far
og hans lillebror. Min far sagde noget om,
at Nicole så afgjort var alfahannen i sin
mødregruppe. Og jeg husker det ganske
tydeligt, fordi jeg studsede over, at far
omtalte stedmor som en „han“. Der er jo
ikke så mange i søskendeflokken, som synes, at der er synderlig meget mand over
hende. Nicole har sågar selv sagt, at hun
ikke har noget imod ikke at have hår på
brystet. Det sagde hun vist nok i forbindelse med en eller anden fotoseance, hvor
hun hyklede interesse for mine søskendes
ve og vel. Det var lige før, at jeg troede
på hende! Og mor bliver skam inspireret
af de „almindelige“ mennesker, som hun
omgås i mødregruppen, når de sidder på
deres yndlingscafé, „Departemång“, hvor
de nyder deres speltboller og cafe latte.
De „almindelige“ medlemmer af mødregruppen vil gøre alt for at behage og betjene gruppens alfahan. Så de bekræfter
jo mor i hvad som helst, som mor gerne
vil høre. De udveksler tanker om vuggestuer, børnehaver, skoler og SFO‘er. De
sidder f.eks. og udbreder sig om, at man
da sagtens kan lukke en enkelt vuggestue
eller tre. Disse sporadiske tanker er måske
fremført på et lidt tyndt grundlag, nu
hvor mødregruppens deltagere ikke længere selv er i den fødedygtige alder. Men
fred være med det for mor er lydhør over
for sådanne idéer. Mon hun taler med
far om disse? Far har måske holdninger
til lukning af vuggestuerne? Selvfølgelig
taler de også i mødregruppen om emner,
som kun kan have kvinders interesse. Det
skal jo ikke alt sammen gå op i lortebleer! Jeg har hørt, at Nicoles mødregruppe
skulle tale endog meget passioneret om
fodtøj i enhver afskygning. Sandaler,
støvler og sko. Sko, sko, sko. Så lidenskabeligt taler de om dette emne, at de
endda – skælmske og spøgefulde, som de
nr. 03/2013 • 37
er – har ladet emnet influere på mødregruppens „morsomme“ slogan: „Ingen sko
er for små“!
Væk fra de hjemlige kødgryder
Jeg tror faktisk, at mor for nylig har diskuteret behovet for antal vuggestuer med
andre af sine ligesindede fra „Magtbegær.
dk“. Håber at børnenes tarv lå dem på sinde, og at deres eventuelle samtaler ikke
blev styret af andre for børns opvækst,
opdragelse og uddannelse irrelevante parametre. Tænk, hvis de i deres elfenbenstårn nåede frem til løsninger, som ville
afstedkomme, at nogle af mine mindre
søskende, som stadig går i vuggestue, kun
ville kunne få en vuggestueplads i den
modsatte ende af landet. Håber de monstro på, at nogle af ungerne så bliver taget
ud af vuggestuen, så behovet for vuggestuepladser bliver endnu mindre? Næppe.
Så perfide overvejelser tror jeg ikke en
gang, at medlemmerne af mors mødregruppe vil kunne drømme op! Eller kunne
de? Nu kommer jeg pludselig i tvivl!
Jeg hader ikke mor, men jeg kan godt
nok heller ikke lide hende! Eller for den
sags skyld de 178 andre, som står listet
på det famøse datingsite! Jeg går og tæller dagene til, at jeg bliver voksen. Det
kan kun gå for langsomt. Så snart jeg kan
få min SU, så kan far – men i særdeleshed
mor – ikke se min bagdel for bare skosåler. Jeg skal bare væk fra de hjemlige
kødgryder. Og lad det være sagt med det
samme: Nicole, du skal ikke stå ved postkassen og vente på et julekort fra mig.
Det kommer ikke! Jeg håber på, at du forstår det. Jeg har bestræbt mig på at være
præcis, og det er beklageligt, hvis jeg har
formuleret mig uklart. Jeg ved jo, at du
har store problemer med (at) tolke!
Nå, nu har jeg da vist nok også hængt
mine familiære forhold godt og grundigt
ud til offentligt skue. Håber ikke, at jeg
får stuearrest eller bliver sendt på kostskole, fordi far og mor ikke kan styre mig.
Jeg skal nok lade være med at tage mere
af jeres tid. Jeg vil bare runde af med at
konstatere, at jeg i øvrigt mener, at antallet af medlemmer i mødregruppen skal
reduceres med minimum 70 pct.! |||||
udnævnelser
3 8 • nr. 03/2013
Udnævnelser
Major Charlotte Ployart Wetche er udnævnt til oberstløjtnant i hæren pr. 15. december 2012 og beordres fra samme
dato til varig tjeneste som MA for NATO’s generalsekretær
frem til 30. juni 2014.
Løjtnant Maja Mærkedahl Lilleør er udnævnt til premierløjtnant af flyvevåbnets linje pr. 11. december 2012.
Løjtnant Bo de Ommen er udnævnt til premierløjtnant af
flyvevåbnets linje pr. 11. december 2012.
Major Bjørn Boesen er udnævnt til oberstløjtnant (flyvevåbnet) pr. den 15. december 2012. Oberstløjtnanten beordres
fra samme dato til varig tjeneste ved Forsvarets Materieltjeneste som chef for Forretningsområde Helikopter.
Oberstløjtnant Keld Robert Juul Christensen er udnævnt til
oberst i hæren pr. 1. marts 2013. Obersten beordres fra samme dato til varig tjeneste som chef for Udviklingsdivisionen
ved Hærens Operative Kommando.
Oberstløjtnant Gunner Arpe Nielsen er udnævnt til oberst
(hæren) pr. 15. marts 2013. Obersten beordres fra samme
dato til varig tjeneste ved Hjemmeværnskommandoen som
chef for Planlægningsdivisionen og Virksomhedshjemmeværnet.
Oberst Michael Anker Lollesgaard er udnævnt til generalmajor pr. 1. april 2013. Generalmajoren beordres fra samme
dato til varig tjeneste som chef for Danske Division.
Kommandør Frank Trojahn er pr. 15. april 2013 udnævnt til
kontreadmiral og er pr. samme dato beordret til tjeneste
som chef for Søværnets Operative Kommando.
Udnævnelse af VUT 1-hold
Under forudsætning af tilfredsstillende gennemgang af uddannelsen til kaptajn samt opfyldelse af sundhedstriaden
udnævnes følgende elever på videreuddannelsestrin 1 for
ledere hold 2012-2013 ved Hærens Officersskole til kaptajn af
linjen i hæren med virkning fra den 5. juli 2013:
Troels Jonathan Kapler Rehl, JDR
Anders Gahner Krogsgaard, TRR
Hans Kroher Justesen, IGR
Jakob Kristensen, JDR
Karsten Wiedemann, LG
Steen Christensen, GHR
Christian Peder Rønsov, GHR
Palle Hougaard Hvirvelkær, TRR
Jesper Berggreen Lindholm, DAR
Nicolai Falk Lauritsen, IGR
Tobias Flint, GHR
Dennis Mark Grummesgaard, JDR
Mads Jakobsen, DAR
Adam Christian Kaas Buschard, LG
Lars Bossen, JDR
Tajs Sejrbo-Dekker, GHR
Thomas Preben Petersen, IGR
Jon Martin Winther Jensen, GHR
Anders Nygaard, LG
Jesper Risager Simonsen, GHR
Klaus Hjorth, TGR
Christian Dalum, JDR
Jesper Schultz, TRR
René Egelund Bøggild Larsen, JDR
Rasmus Lund, DAR
Martin Gøricke Sørensen, DAR
Thomas Nyholm Jørgensen, GHR
Martin Agerskov Trier, DAR
Kristian Kiil Clausen, LG
Thomas Gram Jensen, TGR
Martin Tamm Andersen, LG
Jakob Brostrøm, GHR
Bjarne Thomsen, DANILOG
Kim Elver Hansen, DAR
Lasse Thing, LG
Glen Spangenberg Rasmussen, DAR
Thomas Sigvardt, TGR
Nadia Christina Buhl, GHR
Kristian Hermind Johansen, TGR
Kenn Wercker Duus, JDR
Anders Michael Kjærsgaard,
DANILOG
Anders Bøstrup, JGK
Jan Holst, TRR
Michael Printzlau Vester, IGR
Thomas Bøgeholt Lund, JDR
Simon Orry Borghei, GHR
Mike Voss, GHR
Kristian Soelberg, LG
Marina Gade Islund, GHR
Simon Sandberg, IGR
Anders Steenberg Hansen, TGR
Marc Fraenkel Østergaard, GHR
Bo Hove Vanting Andersen, TRR
Ole Gretlund, TRR
Rune Thy Kayser, GHR
Karina Wøbbe, GHR
Mette Matthiesen, TGR
Stina Cederberg, TRR
Heidi Marianne Hviid, TRR
Rasmus Andersen, JDR
Simon Simoni Oest, DAR
Kasper Wildfang Hansen, TGR
Dan Thorsted, GHR
Torben Brandt Egaa Stenz, GHR
Mikael Aasborg Søgaard, IGR
Søren Vestergaard, TGR
Carsten Damsgaard Lambrecht, GHR
Janus Von Platen-Hallermund,
DANILOG
Claus Bjernemose Rahbek, LG
Nikolaj Birchmann Spanning,
DANILOG
Rasmus Christoffer Azir Gamborg
Sander, TRR
Theis Kokfelt, LG
Troels Graff, LG
Debat · følg debatten på facebook
nr. 03/2013 • 39
Mercuri Urval Danmark er et markedsledende konsulenthus, der med afsæt i kundernes behov leverer en bred palet af
HR-løsninger. Det er vores ambition at hjælpe vores kunder med at omsætte deres strategi og mål til handling og målbare resultater. Det gør vi ved at arbejde med nationale og internationale opgaver inden for rekruttering af direktører, ledere og specialister,
individuelle lederudviklingsprogrammer, ledergruppeudvikling, outplacement m.v. I det hele taget sikrer vi, at der er overensstemmelse mellem virksomhedens strategi og dens ressourcer. Vi har de senere år intensiveret samarbejdet med danske virksomheder
både regionalt i Europa og globalt i USA, Østeuropa og Asien. Vi arbejder i den forbindelse sammen med vores søsterselskaber
med over 70 kontorer i 24 lande og har løst opgaver for vores kunder i over 60 lande på fem kontinenter. Globalt er vi ca. 800
dedikerede kolleger, og i Danmark er vi 130 ansatte på fire kontorer. Vi søger nu en ny kollega til vores kontor i Kolding.
Ambitiøs linjeofficer – er du
klar til et karriereskift?
Managementkonsulent til rekruttering / lederudvikling
Bliv en del af vores succes
Vi har travlt og søger dygtige og højt motiverede kolleger
til at bidrage til den yderligere vækst. Du bliver en del af
et team af konsulenter, som arbejder med en bred vifte af
opgaver inden for alle dele af vores konsulentydelser. Du vil
efter en grundig introduktion og oplæring i vores testværktøjer og koncepter indgå i samarbejdet i teamet om levering
af opgaver til vores eksisterende kunder, sideløbende med at
du opsøger og udvikler dine egne kunder.
Linjeofficer med stærk lederprofil
Du er linjeofficer og har erhvervet stærke taktiske og organisatoriske kompetencer samt opbygget en solid ledererfaring
fra tjeneste i ind- og udland. Du har formentlig afsluttet din
VUT-I, og ideelt set har du herefter haft en god periode som
underafdelingschef. Nu synes du, at tiden er kommet til
at sætte din egen udvikling i fokus med et jobskifte til det
private erhvervsliv.
Du har en analytisk og struktureret arbejdsform, er kontaktstærk og besidder evnen til at udvikle langvarige relationer
på alle niveauer i en organisation. Du har mod på at udvikle
dig selv og sælge/levere konsulentydelser i form at rekruttering af ledere og specialister samt leder- og ledergrup-
peudvikling til topledere og ledergrupper i dansk erhvervsliv.
Du taler og skriver ubesværet engelsk, og du har lysten og
viljen til at arbejde som managementkonsulent.
Fordi mennesker betyder alt
Mercuri Urval tilbyder et spændende og udfordrende
arbejdsliv, hvor du er tæt på erhvervslivets beslutningstagere og medvirker til at skabe konkrete resultater og værdi
for kunderne og for de ledere og specialister, som du er med
til at ansætte og udvikle. Du vil opleve en markant udvikling
af dine kompetencer, og du vil få et sjældent indblik i dansk
erhvervsliv i takt med de opgaver, som du løser.
Du vil få en solid grunduddannelse i vores værktøjer og
koncepter via Mercuri Urval Business School samt løbende
træning og uddannelse i nye koncepter for at opretholde et
højt kompetenceniveau.
Vi tilbyder velordnende ansættelsesforhold i et moderne kontormiljø, hvor vi i dagligdagen lægger vægt på en stor grad
af indflydelse og frihed i forhold til egne opgaver, udvikling
og trivsel. Du vil få en travl hverdag blandt højt motiverede
og stolte kolleger og mulighed for at arbejde med såvel
nationale som internationale kunder.
Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-499-49984).
Har du spørgsmål vedrørende jobbet, kan du kontakte Casper Mejsen på tlf. 2279 9925.
22
ID. NR.: 42280
Læs premierløjtnant Linda Henriksen beretning i sin
„dagbog“ til Danske Officerer. Hun er netop påmønstret inspektionsfartøjet Knud Rasmussen.
- Jeg har ventet på stillingen på KNUD i tre år og ser
meget frem til at gøre tjeneste om bord. Nu er tiden
endelige inde og den kommende periode står på
masser af nye udfordringer, både mht. til sejlads og
de ansvarsområder, der er anderledes end dem, jeg
havde, da jeg var på Hvidbjørnen fra 2009 til 2011,
skriver Linda.
Læs side 22-24
Foto: privat.
MASKINEL MAGASINPOST
14
- Danmark og danske officerer spiller fortsat en central
rolle i Baltikums sikkerhedspolitik. Partnerskabet vokser
stadig tættere sammen, siger Danmarks forsvarsattaché i
de tre baltiske lande, oberst Søren Frausig, som har været
med næsten hele vejen. I et interview med journalist Keld
Broksø gør han status efter en snes års dansk forsvarssamarbejde med Baltikum. Det kulminerede i 2004 med
NATO-medlemskab, men partnerskabet vokser sig tættere og mere ligeværdigt, selv om Rusland stadig spøger
i kulissen.
Læs side 14-16
Foto: Keld Broksø
Den norske udrykningsleder, Bjørn Arnesen, fortalte 180
danske deltagere til de to møder; ledere og mellemledere,
holdledere og brandfolk fra store dele af Syd- og Sønderjylland - om den 22. juli 2011, da han og hans hold midt i deres
kaffepause på Oslos hovedbrandstation blev kastet ud i
redningsaktionen efter Anders Behring Breiviks bilbombe i
Oslos regeringskvarter.
Kaos hersker. Alle vinduer var blæst ud. Der var ild i flere
bygninger. Døde, kvæstede, glasskår, murbrokker og træværk
lå strøet ud over et større område sammen med bilvrag,
fortæller Bjørn Arnesen.
Læs side 30-31
Foto: Nils Rosenvold, PF
30
Læs side 6-9
Foto: Johnny Wichmann
Vedr. adresseændringer kontakt
venligst HOD’s sekretariat
Olof Palmes Gade 10,
2100 København Ø
Mail: hod@hod.dk
- Forsvaret er gennem de senere år blevet meget afhængigt af konjunkturudviklingen
i samfundet, fastslog chefen for Forsvarsstaben, generalløjtnant Bjørn Bisserup, på
HOD‘s Formandsseminar i Svendborg. - Det er en af grundende til, at det er umuligt
at forudse, hvordan situationen omkring forsvarets uddannelser af officerer vil
komme til at udvikle sig, sagde generalen, som mener, at den største udfordring for
forsvaret bliver at kunne rekruttere og fastholde.
Han mente, at de mange missioner i udlandet har svækket hærens evne til at gennemføre hjemlig øvelsesvirksomhed på større troppeniveau.
Udsendes af:
P.J. Schmidt Portoservice
Postboks 9490
9490 Pandrup
FORSIDEN