1. No category

bulletin
85 /2011 Nordisk Konservator Forbund Danmark
#
Plastics
Konservatorer på festival
vANdsKADER
Frederiksstaden hårdt ramt
Kulturarv
www.digitalbevaring.dk
PortrætInterview
Helge Brinch Madsen
1
Indholdsfortegnelse
Leder: Ny regering – nye tider?.......................................... 3
Portrætinterview: Helge Brinch Madsen........................... 15
Interview med Anne-Louise Sommer: Summen af det gode.4
Sommerens katastrofer.................................................... 18
Formidling af viden om bevaring af digital kulturarv........... 6
Om kopiering af grundlovene.......................................... 20
Københavns Museum, maj 2011........................................ 7
Emnegrupper.................................................................. 21
Tidligere rektor på Konservatorskolen H.P. Pedersen .......... 8
Abstracts fra Konservatorskolen....................................... 23
NKF-dk Medlemskab....................................................... 10
NKF-dk Generalforsamling, d. 7. maj 2011...................... 24
Why Plastics are fantastic!............................................... 11
NKF-dk Emnegrupper...................................................... 26
E.C.C.O. 20-års jubilæum og generalforsamling 2011....... 13
NKF-dk bestyrelse
Karen Borchersen
Formand
kab@kons.dk
Tlf. 33 74 47 05
Katja Storkholm
Arrangementansvarlig
katja@storkholm.eu
Tlf. 2617 7506
Maj Rygaard
Næstformand
majrygaard@hotmail.com
Tlf. 22 63 73 11
Eva Therkildsen
Bestyrelsesmedlem
therkildsen_eva@yahoo.dk
Tlf. 30 28 66 34
Maj Ringgaard
Kasserer
maj.ringgaard@natmus.dk
Tlf. 21 40 43 76
Suppleanter:
Torben Ernst
Carsten Korthauer
Repræsentant i E.C.C.O.:
Johanne Velling
ecco@nkf-dk.dk
Revisorer:
Filiz Kuvvetli
Susan Ritterband
Hjemmeside:
www.nkf-dk.dk
Henvendelser om medlemsskab skal ske til
medlemmer af bestyrelsen
Information
Bulletin udkommer to gange om året.
Næste deadline er 1. februar 2012.
Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt.
Forsidefoto:
Labyrinten i Art City på Roskilde Festival. Der
males med spraymaling på polyethylenplast
bag ved seniorforsker Yvonne Shashouas
workshop. Foto: Kunstpiloterne, SMK.
Ansvarshavende redaktør:
Karen Borchersen
Konservatorskolen
Esplanaden 34, 1263 Kbh. K
kab@kons.dk
ISSN nr. 0109-1859
Oplag: 400
Tryk: GP-TRYK A/S
2
xx
Redaktion:
Karen Borchersen
Torben Ernst
Anne Marie Eriksen
Maiken Ploug Riisom
Karen Elise Henningsen
Korrektur:
Signe Skriver Hedegaard
Annoncer:
Katja Storkholm
katja@storkholm.eu
Husk at fortælle, at du har set annoncen i
Bulletin, når du handler hos vores
annoncører!
Forbundsrådet
Forbundsrådsordfører:
Tina Lindgren
arkki
Redaktør af
Meddelelser om Konservering:
Maj Stief Aistrup
maj.stief@get2net.dk
Fælles Nordisk hjemmeside:
www.nordiskkonservatorforbund.org
E.C.C.O.
E.C.C.O. Reports kan læses på nkf-dk’s
hjemmeside: www.nkf-dk.dk
Indlæg til Bulletin sendes uformateret
på CD eller via e-mail til den ansvarshavende redaktør.
BULLETIN
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Foto: Susan Gregers Jensen
Leder
Ny regering – nye tider?
Af Karen Borchersen
Efter folketingsvalget har Danmark nu fået
ny regering. I hele konserveringsverdenen
har vi gået og ventet spændt på, hvem
der nu blev vores minister. Vi har fået en
minister, som jeg mest har hørt ytre sig om
nedlæggelse af symfoniorkestre.
På Konservatorskolen – som jo nu er en del
af KADK (Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og
Konservering) - har man i sagens natur også
fået ny minister, der er jo kommet ny regering, men regeringspartierne har valgt at
strukturere helt om omkring videregående
uddannelser. Derfor er de kulturministerielle
uddannelser nu blevet delt – om det er fordi
nogle driver forskning og andre ikke, eller
om det er fordi nogle kræver en gymnasial
uddannelse og andre ikke, er ikke gået op
for mig, men et faktum er, at fire uddannelsesinstitutioner fra Kulturministeriet, og
et ukendt antal fra Undervisningsministeriet
samt en enkelt fra Erhvervsministeriet er
blevet overført til det nye Uddannelsesministerium – tidligere Videnskabsministeriet.
BULLETIN
Hvad det har af betydning, kan vi ikke
forudse nu. Konservatorskolen og de andre
fusionerede skoler har haft et turbulent
2011.
På de to seneste generalforsamlinger har
vi diskuteret vores nye medlemsstype (ordinært +E.C.C.O.). Vores nordiske kolleger
synes, det er en interessant vej vi går, men
mener sig endnu ikke klar til det.
Til forbundsrådsmødet i september var
der repræsentanter fra tre sektioner med
afgang fra Konservatorskolen. Disse fem
personer har alle taget kandidatuddannelsen. I NKF-dk har en meget stor del af
medlemmerne en fem-årig uddannelse.
Men som Ulf Brunne, formand for NKF-S,
gjorde opmærksom på, så varer det nok et
stykke tid, før de andre sektioner opgraderer
deres medlemskategorier, da der vil gå en
del år før konservatorer med fem års uddannelse er almindelige dér. Af samme årsag
har vi i NKF-dk ingen planer om at afskaffe
det ordinære medlemskab for konservatorer
med tre års uddannelse.
Status er, at det i Sverige nu er muligt
ligesom i Danmark at tage en to-årig
overbygning – der har tidligere været 1-årig
overbygning på uddannelsen i Göteborg.
Møbeluddannelsen på Carl Malmsteen
Skole i Stockholm har iværksat sin egen
kandidatuddannelse, men samarbejder også
med skolen i København. Den norske konservatoruddannelse er i princippet fem årig
(en bachelor i kultur- og samfunnsfag samt
en master i konservering), Den finske er fireårig med mulighed for en 1-årig master.
Det diskuteredes, om vi bør henvise til
E.C.C.O.’s guidelines og til ICOM’s etiske
regler i vores fælles vedtægter (Stadgar).
Det er mit indtryk, at der er grøde i samarbejdet. n
3
Interview med Anne-Louise Sommer
Summen af det gode
Af Karen Elise Henningsen
D. 2. juni i år blev Konservatorskolen fusioneret
med Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole under den fælles betegnelse
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering (KADK).
Skolen skal ledes af en bestyrelse, som består
af 13 mand, 6 interne og 7 eksterne. Et af de 7
eksterne medlemmer er Anne-Louise Sommer,
som er tidligere rektor for Designskolen og pr.
1. september ny direktør for Designmuseum
Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet). AnneLouise er interessant at interviewe, fordi hun
både har været med før og under fusionen og
nu fortsat vil være med som bestyrelsesmedlem.
Desuden kan hun – modsat de tre bestyrelsesmedlemmer, som er inden for faget, Mikkel
Scharff, Jesper Stub Johnsen og studenterrepræsentant Julie Kofod Hansen – se Konservatorskolen udefra. Jeg mødte Anne-Louise på hendes
nye kontor til en snak om forventningerne til det
fremtidige samarbejde mellem skolerne.
Hej Anne-Louise, sikke et fantastisk kontor!
Ja, er det ikke skønt! Jeg sidder simpelthen ved
Staunings gamle skrivebord! Jeg er utroligt
glad for mit nye job, men også meget glad
for at være udvalgt til at være i bestyrelsen
for KADK, for det er simpelthen så stort og så
spændende, at jeg ville være ked af at skulle
slippe det helt.
Ja, du har været med hele vejen. Kan du sige et
par ord om processen?
Ja, Designskolen og Arkitektskolen havde
arbejdet med detaljerne i fusionen i mere end et
år, da det pludselig omkring årsskiftet 2010/11
viste sig, at Konservatorskolen også skulle med.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at
beslutningen i starten var økonomisk funderet,
da Konservatorskolen ansås for at være for lille
til at opretholde de fornødne administrative opgaver. Dette, mener jeg, altid er et meget dårligt
argument for en fusion – især når det gælder en
uddannelsesinstitution. Derfor var der også en
hel masse tilkendegivelser fra Konservatorskolen, som ikke var interesserede i fusionen. Men
selvom fusionen fik et lidt besynderligt afsæt,
endte vi tre rektorer med at snakke om, at man
måske ikke behøvede den økonomiske og administrative begrundelse, for der var i virkeligheden
rigtig mange muligheder for samarbejde og
synergi mellem de tre skoler. Dette resulterede
hurtigt i en positiv og konstruktiv holdning, så
vi kunne fokusere på det vigtigste og hurtigt få
4
inddraget Konservatorskolen i processen. Udgangspunktet for fusionen har hele tiden været
at undersøge best practice. Dvs. hvem har gode
erfaringer og kompetencer, og så finde summen
af det gode og bære det videre, så man får en
styrket organisation i forhold til det, hver enkelt
har haft hidtil.
sin dybe specialisering. Endelig har de tre
skoler gennemgået nogle beslægtede processer, idet de alle er gået fra at være funderet i
en håndværkstradition til at være akademiske
institutioner. Så på den måde er der virkelig
mange sammenfald og grundlæggende ikke
så mange forskelle.
Det lyder jo godt. Hvor meget vidste du egentlig om Konservatorskolen før fusionen?
Jeg må indrømme, at jeg ikke vidste så meget,
og den smule, jeg vidste, kunne føres tilbage
til sidst i 1980’erne, hvor jeg underviste på
Kunsthistorie på Københavns Universitet, og
hvor Kunsthistorie lå på Esplanaden sammen
med Konservatorskolen. Nu ved jeg selvfølgelig
meget mere.
Hvis du alligevel skal nævne et par væsentlige forskelle?
Ja, hvis man f.eks. sammenligner designuddannelsen og designerens virke med konservatorens, er der en umiddelbar forskel ved,
at designerens arbejde er rettet mod både
nutiden og fremtiden på en anden måde en
konservatorens. På Designskolen havde vi
en periode et slogan, der lød ”Designing the
future” og det rammer nok meget fint den
Har du så fået en ændret opfattelse af Konopfattelse, mange har af, at designeren skal
servatorskolen?
skabe rammerne for fremtiden og skabe
Ja, det er klart. Med øget viden kommer som
løsninger i forhold til fremtidens ændrede
regel også en ændret opfattelse, som er mere
behov. Der kan man nok i højere grad tale
nuanceret og mere dybgående. Men jeg må nok om, at konservatorer skal fastholde histosige, at jeg altid har haft et billede af Konserva- riske udtryk fra skiftende epoker gennem
torskolen som en fantastisk uddannelse og en
konserveringen - altså en bevaringsdisciplin
fantastisk skole, som er meget stærk især på
snarere end en forandringsdisciplin.
det forskningsmæssige område og også, hvad
angår internationalt samarbejde. Begge dele er Hvordan skal forskelle og ligheder så
styrker, som Arkitektskolen og Designskolen har omsættes til samarbejde i praksis? Vil f.eks.
set som nogle meget positive sidegevinster ved Designskolen i praksis kunne drage nytte af
det udvidede samarbejde. Konservatorskolen har Konservatorskolens mere naturvidenskabesimpelthen en længere tradition for forskning
lige tilgang til materialer?
på højeste niveau end både Designskolen og
Det vil jeg bestemt tro, at man kan på mange
Arkitektskolen.
niveauer. F.eks. vil det være meget oplagt at
udveksle undervisere og afholde fælles kurser
Hvordan ser du forskelle og ligheder for de tre og lignende. Man skal selvfølgelig huske på,
skoler?
at det mere er en administrativ fusion end en
Konservatorskolen er meget interessant, for
faglig. Altså konstruktionen er jo, at der staden rummer en uddannelse og en forskning,
dig er tale om tre skoler. Dvs. at tre tidligere
som hviler på tre ben; den kunst- og kulturhi- institutioner er blevet til én institution, som
storiske dimension, den naturvidenskabelige
har tre selvstændige, mere eller mindre autodimension og den håndværksmæssige dimen- nome skoler. Så en konservatoruddannelse
sion. På den måde ligner den både Design- og vedbliver at være en konservatoruddannelse,
Arkitektskolen. Bortset fra den naturvidenska- som vi kender den. Men jeg tror, at der meget
belige dimension, den hardcore fysisk-kemiske hurtigt vil komme en masse samarbejde. Lad
tilgang til materialerne, som er ny men bestemt mig i hvert fald sige det sådan, at jeg håber,
ikke uinteressant for de to andre skoler. En
at det udvidede samarbejde bliver en realitet,
anden lighed er, at alle tre skoler har flere
for ellers er der da meget ved fusionen, der
specialiseringsgrene. Konservatorskolen har
ikke fuldbyrdes efter de intentioner, der har
fem forskellige specialeområder og Designsko- været.
len har otte forskellige specialeområder, som er
meget, meget forskellige. Dette giver en styrke i På et område som forskning vil det vel også
form af en diversitet og mulighed for tværfag- være oplagt, at de tre skoler samarbejder?
lige sammensætninger, selv om man også har Ja, forskning bør være et af de første steder,
BULLETIN
man udvikler samarbejdet. Netop forskning
er jo i sin natur grænseoverskridende, og
tværfaglighed og tværfagligt samarbejde er jo
virkelig oppe i tiden og noget, der ofte kommer
ekstraordinære forskningsresultater ud af. Det
er folk på de tre skoler virkelig interesserede
i, og der er allerede en masse initiativer i
gang. I næste måned (oktober, red.) kommer
der f.eks. en form for match making event for
forskerne ved de tre skoler, hvor de kan møde
hinanden, der kommer inspirationsindlæg, og
de kan lære, hvad hinanden arbejder med.
Derudover er der lige kommet en ekstra bevilling fra Kulturministeriet til den fusionerede
institution. Det er netop penge, som skal gå
til tværgående forskningsprojekter, så der er
mulighed for at igangsætte nogle initiativer af
forskningskarakter mellem de tre skoler. Og det
er jo rigtig godt, at der er nogle penge at gøre
godt med. Ellers er det jo ofte sådan, at ”Fint,
I finder ud af noget”, men det bliver sjældent
virkelighed, hvis der ikke er mulighed for f.eks.
at afholde seminarer og konferencer, udfærdige
publikationer eller tilknytte eksterne folk, som
kan være det der missing link, der får det hele
til at hænge sammen.
Anne-Louise Sommer, forhenværende rektor på Danmarks Designskole og
nuværende eksternt medlem af bestyrelsen for KADK.
skolen. Stor faglig integritet. Man har set alle
Konservatorskolens mange kvaliteter og store
potentialer og vil gerne lære noget omkring
de ting, man ikke er stærke nok i f.eks. det forskningsmæssige og det tværgående perspektiv
(humaniora, naturvidenskab og håndværk).
Designskolen er flyttet ud på Holmen, hvilket
Så det mener jeg slet ikke, at man skal være
må være med til at fremme samarbejdet mellem bange for!
Arkitekt- og Designskolen. Skal Konservatorskolen også flytte?
Hvordan med konservatorfaget mere geneNej, Konservatorskolen skal ikke flytte. Dels fordi relt? Kan man tænke sig, at fusionen vil få en
der ikke er plads derude, men også fordi det vil mærkbar konsekvens for faget og altså ikke
være enormt bekosteligt at flytte Konservatorkun for skolen?
skolens værksteder.
Ja, ligesom jeg forestiller mig, at Konservatorskolens fine forskningstradition og høje standing vil
Det virker umiddelbart ærgerligt for Konserva- kunne smitte af på Design- og Arkitektskolen, vil
torskolen. Man havde ellers kunnet forestille man også kunne forestille sig, at Designskolens
sig, at man kunne være fælles om flere facili- og Arkitektskolens måske mere kreative og
teter som f.eks. værksteder og kantine...
dynamiske tilgang vil kunne smitte af på KonserJa, det er rigtigt. Men det er der stadig rig
vatorskolen og dermed også give et mere eller
mulighed for. Det tager jo ikke mere end to
mindre ændret syn på faget i offentligheden. Deminutter med havnebussen, så er man der. Jeg
signskolen og Arkitekskolen er måske også mere
har hørt, at Konservatorskolens studerende kom- offensive i en samfundsmæssig kontekst, hvilket
mer i kantinen, og at der er mulighed for fælles også kunne smitte positivt af på Konservatorskofester, festudvalg og lignende. De studerende er len og faget generelt. Det er jo heller ikke noget
generelt rigtig glade for fusionen. Studerende
tilfælde, at du starter med at spørge om, hvor
er jo altid glade, når der kommer lidt mere
meget jeg ved om konservatoruddannelsen. Det
energi ind i tingene, flere at mødes med osv. I
er jo en uddannelse, som folk generelt ikke ved
forhold til værksteder, er der lavet en aftale om, så meget om, og jeg tror i hvert fald, at man vil
at mange af værkstederne er åbne for andre,
kunne forvente en øget viden om og interesse
både undervisere og studerende, når der ikke
for faget efter fusionen. Og jf. den mere viden
er undervisning. Og så er det jo oplagt på sigt
også et ændret billede.
at udvikle fælles faciliteter. F.eks. vil man gerne
skabe ét stort superværkstedsområde med
Mener du dermed, at man på den ene side
fælles værksteder.
kan tænke sig et ændret syn på faget men
måske også en reel ændring i faget?
Konservatorskolen er meget lille i forhold til
Ja, det kan man ikke udelukke. Faget kan blive
de to andre skoler. Er der ikke en risiko for, at inspireret. Der kan ske noget i selvbevidstheden vil blive nedprioriteret?
den. Hele restaurerings- og fredningsaspektet
Der er meget stor respekt om Konservator– hvis man kigger på det historisk – er jo
BULLETIN
også noget som har ændret sig rigtig meget
gennem tiderne. Så ja, fagene er hele tiden i
udvikling og vil muligvis komme til at påvirke
hinanden. Faglighed er jo dynamisk, det er
ikke noget, der bare er.
I udlandet er konservatorskolerne typisk
knyttet til universiteter frem for til de kunstneriske uddannelser, hvilket må give en
anden form for påvirkning...
Ja, arkitektuddannelsen i Danmark er også
meget anderledes end i udlandet, hvor den
typisk ligger i forbindelse med tekniske
universiteter. Så ja, denne konstruktion med
den kunstneriske fundering er ret unik for
Danmark.
I har haft det første bestyrelsesmøde. Kan
du give et bud på en kommende rektor?
Bestyrelsen har kun indledende snakket om,
hvilke kompetencer en kommende rektor bør
besidde, men det centrale er, at der er tre
fagligheder, der mødes og kun én rektor. Som
jeg ser det, bør man foretrække en person
med massiv ledelses- og organisatorisk
erfaring, optimalt en person med erfaring
fra en uddannelses- og forskningsinstitution.
Som jeg ser det, er det forskningsaspektet,
der primært binder de tre skoler sammen.
Derudover bør det være en person som på
én gang er visionær, men som også besidder
evnen til at forholde sig til en kultur- og traditionsbåret uddannelsesinstitution og som
ikke tror, at alting skal ændres over night.
Den lader vi stå og glæder os til at følge op
på den fusionerede skole – måske med et
rektor-interview i et af de kommende numre
af Bulletin – for at se om ”summen af det
gode” holder stik. Tak for snakken! n
5
Formidling af viden om bevaring af
digital kulturarv
Af Ulla Bøgvad Kejser, Det Kongelige Bibliotek
Kulturbevaringsinstitutioner står i stigende
grad over for at skulle bevare digitale
materialer. 0’erne og 1’erne strømmer ind
i institutionerne via indsamling/aflevering,
ved digitalisering af eksisterende samlinger
og gennem dokumentation af samlingerne
f.eks. i form af konserveringsjournaler og
billeddokumentation. Men hvordan undgår
man at miste digital information, og hvordan
sikrer man, at data kan læses og forstås
over tid - trods den hastige teknologiske udvikling? Det og mange andre spørgsmål om
bevaring af digital information giver hjemmesiden www.digitalbevaring.dk svar på.
Hjemmesiden, der har været i luften siden
slutningen af 2010, drives i fællesskab af
Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og
Statens Arkiver, der alle har lang erfaring
med bevaring af digital kulturarv. Siden
henvender sig først og fremmest til andre
arkiver, biblioteker og museer, der skal
bevare digitale samlinger. Men private
organisationer og virksomheder med et forretningsmæssigt behov for sikring af deres
investeringer i digitale ressourcer kan også
hente inspiration på siden. Ligesom borgere,
der f.eks. gerne vil sikre deres digitale billeder og videoklip, kan få ideer til, hvad man
skal tænke over, og hvad man kan gøre for
at bevare digitale minder.
Hvilket lagringsmedie er bedst?
Illustration: www.digitalbevaring.dk
6
Digital bevaringssystem. Illustration: www.digitalbevaring.dk
En redaktionsgruppe tilrettelægger løbende
indholdet på hjemmesiden og sørger for, at
artikler om de mange aspekter og udfordringer inden for emnet digital bevaring
bliver taget op. Der er både artikler, der
giver konkrete råd om en række tekniske
aspekter, som bør overvejes i forbindelse
med planlægning og gennemførsel af digital bevaring som f.eks. valg af formater og
bevaringsmetode, og artikler, der går i dybden med lovgivningsmæssige og organisatoriske forhold omkring digital bevaring. På
hjemmesiden findes også en ordbog med
forklaring af en række centrale begreber
inden for digital bevaring, en oversigt over
bevaringsværktøjer samt links til udvalgte
publikationer, organisationer, projekter m.m.
med relation til digital bevaring.
En vigtig opgave for redaktionen består i at
indsamle og formidle nyheder og aktuelle
begivenheder inden for digital bevaring.
Redaktionen overvåger derfor løbende en
række internationale hjemmesider, diskussionslister og blogs og forsøger på en
ugentlig basis at viderebringe nogle af de
mest relevante indlæg. Man kan holde sig
orienteret om nyheder og begivenheder
inden for digital bevaring ved at tilmelde sig
hjemmesidens nyhedsbrev, som udkommer
en gang om måneden. I tidens ånd er der
også etableret en Facebookside:
www.facebook.com/digitalbevaringdk.
Hjemmesiden har mellem 10 og 30 besøg
om dagen.
Hjemmesiden udgives under Creative
Commons Attribution 2.5 Denmark http://
creativecommons.org/licenses/by/2.5/dk/ og
det betyder, at man frit kan benytte både
tekster og illustrationer, så længe
www.digitalbevaring.dk angives som kilde.
Hvis du har spørgsmål eller forslag til emner,
du ønsker taget op, eller en viden inden for
digital bevaring, som du gerne vil dele med
andre brugere af hjemmesiden, er du meget
velkommen til at sende et oplæg til redaktionen på kontakt@digitalbevaring.dk. n
Museal bevaringsstrategi.
Illustration: www.digitalbevaring.dk
BULLETIN
NKF-dk
Københavns Museum, maj 2011
Af Susan Ritterband
En solskinsdag i begyndelsen af maj mødtes
mange dejlige kollegaer til en omvisning
på Københavns Museums udstilling om
”At blive københavner”. Vi var så mange,
at gruppen måtte deles i to. Den ventende
gruppe fulgte med museets konservator
Nicole Rehné ind i nogle af de lokaler, hvor
hun arbejder. Hun fortalte, at Metrofundene, som dukker op under udgravningerne
af den nye metrostrækning, indleveres til
Københavns Museum for at blive dokumenteret og registreret. Hendes opgave er at
holde genstandene stabile under denne fase
og stå for den præventive konservering.
Museet konserverer ikke selv, men har en
aftale med Nationalmuseets Bevaringsafdeling.
Udstillingen ”At blive københavner” er
vigtig i denne tid, hvor visse mennesker,
mener det er så væsentligt at bevare det,
der er særegent dansk. Men dette såkaldte
særegne danske stammer ofte oprindeligt
fra andre steder i verden. Indvandring har
stor betydning for en dynamisk udvikling af
nye ideer, og dette viser udstillingen på en
fin måde eksemplificeret gennem indvandringen til København.
Indvandrere til Købehavn er ud over
mennesker fra andre lande også folk fra
både oplandet og andre egne af Danmark.
Derfor er de fleste københavnere ikke født i
København, hvilket jeg i første omgang blev
overrasket over. Men hvis man i bogstaveligste forstand forstår København som
inden for kommunegrænsen, så giver det
mening. Jeg er f.eks. selv født i en forstand
til København, men flyttede som voksen til
kommunen.
En fin video med skuespilleren Janus Babil
Bakvawa, som er født i København, viser,
hvordan omverdenen opfattede ham som
araber, og med ét teede han sig, som han
troede, arabere gjorde, indtil det gik op
for ham, at han ikke var ærlig. Han var og
er københavner, men føler sig ikke som
dansker. Det er trist, at omverden har så stor
betydning for ens selvforståelse, og at det
kræver meget bevidstgørelse og selvtillid at
frigøre sig. Interessant er det også, at det er
lettere at identificere sig med kulturen i en
by end med landet som sådan.
Udstillingen informerer i montrer om
forskellige grupper af immigranter som
f.eks. jøder, tyskere og amagerhollændere.
Endvidere er der givet plads til, at forskellige
indvandrere har kunnet fortælle brudstykker af deres ankomst til og integration i
København og vise genstande, som har
haft betydning for denne proces. F.eks. blev
en iraner, der indvandrede til byen i 1995,
integreret gennem sin karate. Han udstiller
flere fotografier, som viser karatesporten.
Der er meget at læse, høre, se og blive klog
på, hvis man vil vide noget om indvandringen til København. Udstillingen varer året
ud og kan anbefales.
Efter udstillingsbesøget okkuperede denne
anarkistiske gruppe af konservatorer græsplanen bagved museet, hvor frokosten blev
indtaget ved borde og stole, som vi helt
ulovligt snuppede fra en restaurant overfor.
Efter et stykke tid blev vi pænt bedt om
stille borde og stole på plads og fjerne os
selv, hvilket vi nødtvunget gjorde.
Tak til NKF-dk’s bestyrelse for organisering
af dette fine arrangement og indkøb af
lækre sandwich til frokost. n
HUSK
Bliv Ordinært eller
Ordinært+E.C.C.O. medlem
Ansøgninger behandles hvert år på den
ordinære generalforsamling og skal
være bestyrelsen i hænde senest tre
måneder før generalforsamlingen. dvs.
før 1. februar.
Bemærk at ansøgeren selv er ansvarlig
for at dokumentere uddannelse og
erhvervserfaring, og at man først kan
indsende ansøgningen om medlemskab, når man mener sig kvalificeret.
RABAT
Pensionistkontingent
er for medlemmer der pga. alder er
uden for aktiv tjeneste (bestyrelsen har
sat grænsen til 65 år).
Ansøgning om overførsel til pensionistkontingent stiles til bestyrelsen.
På billedet fra 1908 ses den lille pige Alberta fra Vestindien,
der høres i lektien i Vajsenhusets Skole.
Foto fra Udstillingen “At blive Københavner” på Københavns Museum
BULLETIN
Studentermedlemsskab
Ansøgning om studentermedlemskab
samt dettes varighed behandles og besluttes af bestyrelsen.
7
H.P. Pedersen på studietur i Wien 1986 - fra venstre ses Grethe Jørgensen, H.P. Pedersen, Magdalena Lindskog Midtgaard og med
ryggen til Mogens S. Koch. Foto: Karen Borchersen
Mindeord
Tidligere rektor på Konservatorskolen H.P. Pedersen
René Larsen
Til minde om tidl. rektor Hans Peder (HP)
Pedersen
Vajsenhusbarn, uddannelse som gartner,
befalingsmand i hæren, anlægsgartner og
leder af byggesjak i Canada, konservatorassistent i hærens arkiv og ledende konservator på Rigsarkivet. En lang og snørklet vej
inden HP bliver ansat som afdelingsleder
for Grafisk Afdeling på Kunstakademiets
Konservatorskole og senere også en lang år-
8
række som rektor for skolen. Hans vej gennem livet var begivenhedsrigt og eventyrligt,
men hvad, der i starten har måttet været
styret af tilfældigheder, blev med indgangen
til konserveringsverdenen snart præget af
klare mål og store visioner for udviklingen
af det unge fag.
Jeg er overbevist om, at jeg sammen med
mange af HP’s tidligere studerende, og
senere kollegaer, med glæde tænker tilbage
på pionertiden, hvor vi med HP i spidsen inspirerede kæmpede en idealistisk kamp for
anerkendelsen af vores fag og uddannelse.
Mens andre blandt kollegaer tvivlede, havde
HP helt klart som mål, at faget skulle videnskabeliggøres, og uddannelsen suppleres
med en ph.d.-uddannelse. Det var da også
tre af HP’s studerende fra Grafiske Afdeling,
der som de første erhvervede graden fra
andre højere uddannelsessteder. Der skulle
gå en hel del år efter HP’s pensionering, før
skolen selv, som en højere uddannelsesinstitution med akademiske grader, kunne
udbyde ph.d.-uddannelsen. Selvom HP
havde forladt Konservatorskolen, holdt han
BULLETIN
sig orienteret om dens udvikling og kunne
heldigvis opleve glæden over frugterne af
sine visioner og bestræbelser.
HP fik også selv tid til at forske, mens han
virkede på skolen, og han har bl.a. beriget
os med værker som ’Rigets Dressel og
Breve’ og ’En Dansk Papirfabrikant’. Det
var papirkonserveringen, som havde HP’s
hjerte, men han specialiserede sig også i
konserveringen af de lak- og vokssegl, som
dokumenterer ægtheden af rigets ældste
breve og dokumenter. Man kommer heller
ikke uden om HP’s opbakning og støtte til
de kollegaer, som har gjort dansk fotokonservering og forskning i lædernedbrydning
verdenskendt. Og HP var glad og stolt over,
at papirkonserveringen og forskningen i den
tekniske papirhistorie stadig varetages med
international kompetence på skolen. Jeg
kunne nævne en lang række andre områder
som præventiv konservering, monumentalkunst og naturhistorisk konservering m.fl.,
hvis konsolidering og udvikling lå HP nær.
De to sidstnævnte områder blev oprettet
som selvstændige afdelinger på skolen i
hans tid som rektor.
Det var ikke kun HP’s faglige karriere, som
var enestående, men i høj grad også hans
egenskaber som leder. Hans lederstil var i
udpræget grad præget af tillid og tro på
sine studerende og medarbejdere, som han
støttede i stort og småt. Han fik os til at
gro fagligt og menneskeligt. HP var også
god til at dele sol og vind lige, og han så de
positive muligheder i det enkelte menneske, om det var studerende eller kollegaer.
Selvom han var en god afdelingsbestyrer
for Grafisk Afdeling, så forstod han også
som afdelingsbestyrer nødvendigheden af
at handle i hele skolens interesse. Jeg tror
heller ikke, at ret mange var i tvivl om, at
han var hele skolens, alle studerendes og
medarbejderes rektor i den tid, hvor han
virkede i dette embede. Han ledte og handlede aktivt for den samlede skoles udvikling
og veg ikke tilbage for de udfordringer, som
opstod undervejs. Jeg tror, at mange kan
nikke genkendende til HP’s ordsprog ”det er
bedre at gå foran i skandalen end at hænge
bjælder på tragedien”. Dermed mente
han ikke, at man skulle ty til ballade for
balladens skyld, men derimod at man skal
handle, gribe chancerne, når de opstår, og
turde stå ved de valg, som man foretager.
I udsagnet lå også, at man skal undgå at
skubbe problemerne foran sig, men søge at
løse dem, når de opstår. En god lære, som
jeg ved, at mange af HP’s studerende og
kollegaer forsøger at efterleve.
HP var et principfast og politisk menneske.
Socialdemokrat af den gamle skole med et
fast holdepunkt i partiets program fra 1913.
Dog uden at forfalde til stilstand, hvad hans
faglige karriere og udvikling da også klart
vidner om. Han var en farverig og temperamentsfuld person, men lige nedenunder
”brummeriet”, som aldrig stak dybt, fandt
man hurtigt den lune og hjertevarme HP, der
sammen med sin Inger altid havde døren
åben for en snak om de store visioner,
politik, historie, mad, vin, sang og musik og
selvfølgelig alt det nære i den menneskelige
hverdag. Og det var en fornøjelse, når han
udfoldede sit store kendskab til kulturplanter og havekunst. Vi er mange, tidligere
studerende og kollegaer, som kan se tilbage
på hyggelige stunder, og vidtløftige diskussioner i Inger og HP’s gæstfrie hjem i Skovlunde, hvor den veltillavede italienske mad
sammen med den gode italienske vin var
med til at få ideerne til at blomstre og give
visionerne vinger. Kærligheden til Italien
og det italienske køkken fik HP grundlagt
under sit lange ophold i Firenze efter
oversvømmelseskatastrofen i 1966, hvor
han sammen med andre danske kollegaer
arbejdede på at redde byens kulturarvsskatte. En indsats, som blev fortsat hjemme
fra Danmark helt op i halvfjerdserne.
Mogens S. Koch og Marie Vest
naturligt, at HP blev inddraget i redningsarbejdet under Firenze-katastrofen i 1966.
Han blev en del af det nordiske team, der
arbejdede i Firenze for at redde de store
kulturværdier, der blev skadet under oversvømmelsen. Her blev HP’s dybe respekt
og glæde for italiensk kultur og køkken
grundlagt og udviklet.
Hans Peder Pedersen 10. 11 1931 – 20. 09
2011
.
Hans Peder Pedersen, bedre kendt som HP,
er død. En sms kom på telefonen og bragte
den triste meddelelse, at HP var død.
H.P. Pedersen ved hans 75 års-dag i 2006
Foto: Mogens Bohl Petersen
BULLETIN
HP havde et alsidigt livsforløb. Han kom
som lille på et børnehjem, over en uddannelse som herregårdsgartner uddannet på
Gisselfeld til militæret for at gå på pension
som rektor for Konservatorskolen. Via hæren
kom HP i kontakt med det, der skulle blive
hans livsbane, han blev ansat på Armeens
Arkiv. Her lærte han de konserveringsfaglige
færdigheder i håndskrift- og papirkonservering på Rigsarkivet, som Hærens arkiv var
en del af. HP blev i 1969 chefkonservator
ved Rigsarkivet og landsarkiverne.
Som chefkonservator på rigsarkivet var det
Efter HP’s pensionering var vi en del kollegaer, som havde den glæde at få lov til,
sammen med HP’s familie og venner, fortsat
at fejre runde fødselsdage og mærkedage
i Inger og hans liv. Det har været en glæde
at opleve det gode familiesammenhold og
trofaste vennelag, som omgav ham gennem alle de år. HP repræsenterede et godt
eksempel på, hvordan et positivt socialt
sammenhold er med til at styrke og løfte,
både i det private og fagligt. Nu er han ikke
mere. Tankerne går til Inger og familien i
deres sorg. Selv om det er en ringe trøst, så
ved jeg, at hans solide aftryk vil bestå ud
over vores tid. n
Da Konservatorskolen blev oprettet , var HP
en naturlig repræsentant for arkivverdenen.
Han sad i det første studenteroptagelsesudvalg og var således med til at præge
skolen helt fra den blev grundlagt. I HP’s
menneskelige holdninger kom hans ”plejegen” som gartner til udtryk ved at have sin
helt egen ”nede-på–jorden”-holdning til
at pleje både elever og ansatte. Det gav et
meget frugtbart miljø på hans afdeling, som
resulterede i, at Konservatorskolens første
5-årige konservator og de første tre Ph.d’er
alle var elever fra Grafisk Afdeling. HP var
stolt af sine elever og sit personale, som
9
han konstant opmuntrede og støttede.
tid til at tale med en og høre på en, når
man havde noget på hjertet.
Vi er mange, der med stor glæde husker
de faglige studieture på Grafisk Afdeling,
hvor lærere og elever var på studierejse for
at lære af de forskellige museale institutioner og konserveringsværksteder, som blev
besøgt på disse rejser. Et hyggeligt islæt
på disse ture var, at HP’s kone Inger (også
kaldet Mor Inger) deltog i flere af disse
studierejser.
HP’s specielle diplomati gjorde, at han i
flere omgange blev formand for det gamle
’Kunstakademiets skolers fællesudvalg’,
noget der altid tidligere havde været forbeholdt storebroder Arkitektskolen.
HP vil blive savnet af mange. Vores tanker
går til Inger og deres børn. Æret være hans
minde. n
Hans visionære ideer var med til at ændre
papirkonservering fra et mere håndværksbaseret fag til et moderne konserveringsfag,
som hvilede på videnskabelige forskningsresultater og moderne metoder. HP var på den
måde en drivkraft for en visionær udvikling
af konserveringsvidenskaben i Danmark, og
han kunne via sit netværk i bl.a. Internationale Arbeitsgemeinshaft der Arkiv-, Bibliotheks- und Graphik Restauratoren (IADA)
medvirke til en holdningsændring, der rakte
langt videre.
Som en af Konservatorskolens tre afdelingsledere var det naturligt, at HP blev rektor for
skolen i flere omgange. Hans interesse for,
hvad der foregik på skolen, gav sig udtryk i,
at han ofte var på rundgang på skolen for
at se og høre livet på skolen – man kunne
høre ham med sit raslende nøglebundt.
Hans dør var altid åben, og han havde altid
NKF-dk Medlemskab
Ordinært medlemskab
Ordinære medlemmer har stemmeret
og kan indvælges i bestyrelsen. For at
blive ordinært medlem skal man som
minimum have en 3-årig konserveringsfaglig uddannelse suppleret med
ét års erhvervsarbejde på et anerkendt
værksted.
Kontingentet er pt. 400 kr.
Ordinær+E.C.C.O.-medlemskab
Ordinær+E.C.C.O.-medlemmer har
udover, hvad der kræves som ordinært
medlem, yderligere to års konserveringsfaglig uddannelse - i alt fem års uddannelse og ét års erhvervserfaring.
Kontingentet er pt. 400 kr.
Associeret medlemskab
Alle, der ønsker det, kan blive associeret
medlem af foreningen, men har ikke
stemmeret. Kontingentet er pt. 350 kr.
Æresmedlemmer
er kontingentfrie og har status som
ordinære medlemmer.
Institutioner
kan være medlemmer og har status som
associerede medlemmer.
Kontingentet er 550 kr.
Pensionistkontingent
er for medlemmer, der pga. alder er uden
for aktiv tjeneste (bestyrelsen har sat
grænsen til 65 år).
Kontingentet er det halve af ordinært
medlemskab: 200 kr.
Studentermedlemskab
er et associeret medlemskab med
reduceret kontingent. Studerende med
tidligere ordinært/ordinært-plus medlemskab vender automatisk tilbage til dette
efter studenterstatus ophør.
Ansøgning om studentermedlemskab
samt dettes varighed behandles og besluttes af bestyrelsen.
Kontingentet er halvdelen af det ordinære: 200 kr.
ADGANG TIL HJEMMESIDEN
Husk at tilmelde dig!
For at få adgang til jobbørsen, til at skrive i fora og andet på
hjemmesiden skal man være tilmeldt en database på hjemmesiden.
Når man går ind på foreningens hjemmeside www.nkf-dk.dk
kan man tilmelde sig for at få adgang.
10
Man tilmeldder sig på undersiden: nkf-dk.dk/om_foreningen/
medlemsskab/tilmelding
For at få aktiveret sin adgang skal man dog aktiveres af webmaster. Alle foreningens medlemmer kan blive aktiveret, men
kun ordinære og ordinær-plus kan blive offentlige.
BULLETIN
Konservatorer på Roskilde Festival
Why Plastics are fantastic!
Af stud. scient. cons. Anne Marie Eriksen og Tine Louise Slotsgaard
På årets Roskilde Festival kunne gæsterne
opleve andet end nøgenløb og øldrikning
i festivalens opvarmningsdage, da Yvonne
Shashoua, seniorforsker hos Nationalmuseet og involveret i PRIMI (Plastics Research
and Innovation for Museums and Industry)
indtog festivalen med bobleplast, limpistol
og strygejern i WrapLab!
På festivalens fjerde opvarmningsdag bager
solen fra en skyfri himmel og UV-indekset er
oppe at runde de 7. Det er dermed en perfekt dag til at snakke nedbrydning af plast.
Og det er netop derfor, Yvonne Shashoua
har skiftet det vante laboratorium på Nationalmuseets Bevaringsafdeling ud med mere
interimistiske omgivelser på årets Roskilde
Festival. I Art City, der ligger i campingområde Øst, har Yvonne de sidste tre dage
basis og fokuserer på ung-til-ung-formidling
af kunst, bevaring og innovativt materialebrug som en del af den frie, kreative proces.
Udover workshops på Roskilde Festival,
deltager piloterne også i andre kunst- og
formidlingsprojekter f.eks. udsmykning af en
ungdomsklub på Nørrebro og som medproducenter af formidlingen til en kommende
udstilling på SMK.
Projektet i Art City er bygget op omkring
en række workshops i de fire opvarmningsdage, som alle omhandler kreativ bearbejdning af plast, og hvor festivalgæsten
selv kan deltage aktivt. Dette er en måde
at formidle mulighederne for brug af plast
som kunstmateriale, men også at forstå
dets begrænsninger. Yvonne er med som en
del af PRIMI, et samarbejdsprojekt mellem
konservatorer, kunstnere og plastindustrien,
med Louise Cone, konservator på SMK,
som projektleder. PRIMI’s fokus er at gøre
alle parter indbyrdes opmærksom på de
forskellige behov, som de stiller til plastmaterialerne. Dermed er kunstpiloternes
festivalprojekt et naturligt forum for Yvonne
for at formidle budskabet til unge interesserede festivalgæster.
Som en del af workshoppen er der opstillet
pæle, hvor imellem der hænger plast som
store lærreder i en labyrint, som festival-
Foto: Kunstpiloterne, SMK
gæsterne kan udtrykke sig på – frit og gennem workshops med kunstnere og arkitekter.
Yvonne fortæller, at det var svært at vælge
en egnet plast til labyrinten, da den anvendte
plast skulle være blød uden at indeholde
PVC, som er imod festivalens miljøpolitik og
kunstpiloternes overbevisning. Bionedbrydeligt plast var ikke økonomisk hensigtsmæssigt, og valget faldt derfor på polyethylen.
I denne henseende fungerer polyethylen
optimalt, da det hurtigt viser, hvad der sker
med plast når det nedbrydes, på trods af at,
det er et dårlig materiale for kunsten.
Ved indgangen til labyrinten står Yvonne
ved et bord, hvor der er lagt op til kreativ
udfoldelse, mens der tales om, hvordan
plast kan anvendes og ikke mindst genbruges. Der er en ivrig produktion af armbånd,
fingerringe, tasker, puder m.m. af forskellige
typer plast, som Yvonne har medbragt. Der
Yvonne Shashoua viser kunstpilot Clara
Selina Bach, hvordan man smelter bobleplast sammen. Foto: Jan K. Madsen
arbejdet sammen med kunstpiloterne fra
Unges Laboratorier for Kunst og festivalens
brugere om plast og forskellige plasttypers
nedbrydning. Men er det overhoved muligt
at komme igennem med et fagligt budskab
til festivalgæsterne, og er de interesseret i at
lære noget om nedbrydning af plast?
Yvonne er taget til Roskilde Festivalens Art
City, som en del af projektet WrapLab, der
er udviklet af kunst-piloterne ved Unges
Laboratorier for Kunst (u.l.k.) på Statens
Museum for Kunst (SMK). Kunstformidler og
koordinator Frederik Henrik Knap fortæller,
at de 18 kunstpiloter arbejder på frivillig
12
BULLETIN
Mange festivalgæster kiggede forbi Yvonne Shashouas workshop i løbet af festivalens
opvarmningsdage. Foto: Jan K. Madsen
11
Yvonne Shashoua og kunstpilot Sara Tarby. Foto: Jan K. Madsen
er blandt deltagerne stor begejstring for,
hvordan bobleplast lag på lag kan smeltes
sammen ved hjælp af et strygejern. Ligeledes kan plastperler smeltes med mellem
lagene og tilføje mange forskellige farver og
former. Yvonne fortæller, at de dagen forinden har eksperimenteret med anvendelsen
af Floam. Et blandingsprodukt, som godt
kan minde lidt om modellervoks, men som
består af polystyren, polyvinylalkohol opløst
i vand og bagepulver blandet sammen i en
zip-lock pose. Denne kombination gør det
muligt at forme forskellige strukturer inden
massen tørre ud.
Mens der arbejdes med strygejern, limpistol
og plast omkring bordet, svinges spraydåserne i labyrinten. En uheldig pige kommer
snart over med en malerplet på sin kjole
og Yvonne er straks over pletten, mens
hun fortæller, at hvis pigen vasker kjolen
med det samme, vil det få cellulosenitraten,
som malingen består af, til at binde sig til
tøjfibrene. Istedet findes noget acetone frem
og mens det gnubbes på pletten, forklarer
Yvonne om opløsningsmidler, og hvordan
de virker sammen med plast.
Her på sidste dagen gør Yvonne status over,
om det har fungeret i praksis. Det har mest
været gennem praktiske problemstillinger,
at formidlingen har foregået. Folk har været
mere interesseret i at lave noget kreativt,
end i at sidde og høre et foredrag. Alt i alt
er det gået godt med at få noget basal
plastviden igennem til festivalgæsterne.
Men ikke på den måde, Yvonne havde forestillet sig på forhånd. Powerpoint-showet og
kassen med de mange forskellige plasttyper
er blevet under bordet. Til gengæld har
det været problemløsninger i forbindelse
med det kreative arbejde, som har været i
centrum. Hvorfor går der hurtigere hul på
den pude, som man har stået og lavet når
den ligger i solen? Kan man lime bobleplast på Velcro, og hvilken lim skal man da
bruge? Hvorfor kan flere lag af bobleplast
ikke smeltes sammen på samme tid, og
hvorfor kan alt maling ikke bruges på plast?
Disse og mange flere spørgsmål får Yvonne
diskuteret undervejs.
Foto: Jan K. Madsen
Der er blevet sat fokus på plast og dets
nedbrydning, hvordan man kan genbruge
og anvende plast på innovative måder.
Budskabet er nået igennem ølrusen og de
solskoldne skuldre hos årets festivalgæster,
og de har fået mere med hjem end blot
gode musikoplevelser, hvis de har været en
tur forbi Yvonnes workshop.. n
I løbet af workshoppen blev der produceret mange kreative genstande i forskellige plasttyper
blandt andet i bobleplast, som Yvonne Shashoua ses med her. Foto: Kunstpiloterne, SMK
12
BULLETIN
E.C.C.O. Barcelona
E.C.C.O. 20-års jubilæum og
generalforsamling 2011
Af Helle Strehle, NKF-dk´s delegat i E.C.C.O.
I anledning af 20 års jubilæet for E.C.C.O.’s
dannelse var ”storfamilien” inviteret til
formøde i Barcelona d. 4. april: Inviteret var
ikke bare delegater, men også organisationsformænd fra alle konservatorforbund
i Europa (medlemmer såvel som ikkemedlemmer) samt alle tidligere formænd
for E.C.C.O. ( heriblandt vor egen Mogens
Koch) og repræsentanter for ENCoRE. Det
blev et frugtbart møde, der gav mulighed
for at knytte nye forbindelser, trække tråde
tilbage og skabe overblik over udviklingen
og gøre status over resultaterne.
E.C.C.O. har været et velegnet forum til at
beskrive og forklare de nationale forskelligheder, og man kunne konkludere, at
der med den fornødne villighed til at bøje
sig mod hinanden og til at samarbejde
er plads til disse forskelligheder. Videre er
det tydeligt, at forskellighederne, når de
bliver forklaret, er nemmere at acceptere,
og at der parallelt hermed har udviklet sig
en stærk følelse af fællesskab og fælles
professionel identitet. E.C.C.O. har udviklet
sig til en handlingsduelig organisation og
en organisation, som myndigheder overalt i
Europa refererer til. Konservatorforbund fra
andre dele af verden kontakter i stigende
grad E.C.C.O. for assistance til organisationsopbygningen.
Desværre har det engelske konservatorforbund, ICON, som det eneste forbund,
ikke magtet samarbejdets kunst og er som
bekendt trådt ud for et par år siden. De
tilstedeværende englændere understregede
lighederne og samarbejdspotentialet og
demonstrerede dermed, at det måske (og
forhåbentlig) kun er den aktuelle bestyrelse
i ICON, der stadig synger ”Rule Britania”. Vi
håber at se ICON tilbage i Europa snart.
Inden for E.C.C.O. har kredsen af nordiske
repræsentanter et fint samarbejde.
På selve generalforsamlingen d. 5. april var
den udvidede personkreds fortsat blandt
os. Sloveniens konservatorforbund ’Drustvo
Restavratorjev Slovenije’ blev optaget som
BULLETIN
Den nordiske gruppe: Bagerst: Jeremy Hutchings (NKF-N), Mogens Koch (tidl.formand
for E.C.C.O.), Ulf Brunne (formand NKF-S). Forrest: Carin Petterson (NKF-S), Helle Strehle
(NKF-DK), Ingrid Louise Flatval (formand NKF-N), Suvi Leukumaavaara (NKF-F), Karen
Borchersen (formand NKF-DK). Ikke synlig: Riitta Koskivirta (formand NKF-F).
ordinært medlem i E.C.C.O. og det maltesiske forbund ’the Maltese Association of
Professional Conservator-Restorers’ blev
optaget som associeret medlem.
person the authority to act directly on the
cultural heritage is identified”.
Det viser sig, at vi er et af de første fag, der
har gennemgået denne selv-definerings-
En arbejdsgruppe under E.C.C.O. har
arbejdet en tid med at definere en konservators kompetencer og indpasse dem i Det
Europæiske Rammeværk for Kvalifikationer
(kompetencer), EQF. Sidste år godkendte
generalforsamlingen den endelige rapport,
og i år kunne den færdigtrykte publikation
præsenteres. Kompetencerne forstået som
summen af viden, færdigheder og erfaring
vurderes og kortlægges på alle trin i en
konserveringsproces. Dermed defineres det,
hvad der kræves i en professionel praksis.
Eller med andre ord, hvilke kompetencer
en person skal besidde for at kunne kalde
sig konservator-restaurator og for at måtte
gribe ind i en kulturarvs-genstand.
”In mapping and evaluating the activities of
the Conservator-Restorer, the special skill,
knowledge and experience that gives this
13
proces, og arbejdet har allerede høstet stor
anerkendelse. Dette er senest sket med invitationen til at publicere arbejdsprocessen
i tidsskriftet ’Higher Education’. Download
via: http://dx.doi.org/10.1007/s10734-0119450-y eller via E.C.C.O.’s hjemmeside.
Kompetence-publikationen er også et
vægtigt dokument i forsøget på at få
Europarådet til at lave et sæt anbefalinger
på kulturarvsområdet. Vor tekst ’European
Recommendations for the Conservation and
Restauration of Cultural Heritage’, som er
omtalt bl.a. i Bulletin 82/2010, er blevet
til i samarbejde med Sammenslutningen
af Europæiske konservatorskoler, ENCoRE,
og fremført med støtte fra Det internationale Konserveringsinstitut i Rom, ICCROM.
Formanden for den relevante komite under
Europarådet støtter sagen varmt. NKFdk håber, at Kulturarvsstyrelsens mand i
komitéen har været lydhør over for vore
argumenter, og at han sammen med repræsentanterne for alle de andre europæiske
landes kulturmisterier vil sikre forslaget en
glat vej gennem Europarådet. Det vil kunne
danne grundlag for en forbedret lovgivning
på kulturarvsområdet fremover.
Dette var årets vigtigste sager på generalforsamlingen og formandsformødet.
Der var for første gang i mange år ikke
støtte til mødedeltagelse at få fra Kulturarvsstyrelsen, men heldigvis ydede såvel
Konservatorskolen som Moesgård Museum
tjenestefrihed. n
Arrangement for medlemmer af NKF-dk
Besøg hos sadelmageren
Vi besøger sadelmager Brian Rützou i Taastrup, som
driver et traditionelt sadelmagerværksted tirsdag
den 17. januar 2012 kl 17.
Her syr man stadig i hånden og arbejder med fagets gamle håndværksteknikker. På værkstedet
fremstilles og repareres en del af Livgardens traditionelle vagtudrustning, foruden salg, tilpasning og
reparation af ridesadler og -udstyr.
Brian fortæller om sin baggrund og vej til
nichehåndværker, om håndværket, om Livgarden
og om historie og traditioner.
Der vil være rig lejlighed til at se og røre ved værktøj og materialer samt stille spørgsmål. Der serveres en let forfriskning og snacks.
Vi mødes senest kl 16.45 på Tåstrup station og
følges til værkstedet Pile Alle 3, 2630 Taastrup.
Arrangementet er gratis og tilmelding skal ske til
Katja Storkholm ved e-mail katja@storkholm.eu
senest den 10. januar.
Der er plads til 25.
14
BULLETIN
Portrætinterview
Helge Brinch Madsen
Af Helle Strehle
Helge Brinch Madsen har været en kernefigur for generationer af konservatorstuderende: I 1975, knap to år efter Konservatorskolen startede, blev Helge afdelingsleder,
siden prorektor, rektor, og i årene indtil sin
pensionering som 69-årig i 2010 faglærer på
Kulturhistorisk linje.
Og fordi Helge Brinch Madsen er en uadskillelig del af konservatoruddannelsen på især
Kulturhistorisk Linje (KH), og fordi han er en
ikke ubetydelig del af konserveringsfagets
historie, har Bulletin's udsendte sat ham
stævne et sted efter Helges valg (der var ikke
andet valg!).
Formålet var at producere et interview med
kloge betragtninger i citatform og morsomme
anekdoter videregivet i autentiske vendinger.
Men grundet Helges steds listige karakter,
var selv den bedste diktafon chanceløs. Og
de, der kender Helge, vil heller ikke forbløffes
over, at han selv og ikke mindst de talrige og
overordentlig nærværende venner, suverænt
overtog dagsordenen og muntert umuliggjorde Bulletin’s udsendtes interviewplan. Det
er altså vanskeligt at overholde interviewformen, snarere får I en række nedslag - eller
opslag - i Helge Brinch Madsens karriere
gengivet efter undertegnedes hårdt prøvede
hukommelse og inspireret af mine personlige
erfaringer fra en ’opvækst’ på KH 5.
strategi. Som medlem af Magisterforeningen foranledigede Helge, at også de to
andre afdelingsledere blev optaget der. Man
argumenterede med, at de vitterlig bestred
jobs, der fordrede en magistergrad.
Blandt de nyskabelser, Helge initierede, var at
lægge den dengang 3-årige uddannelse på
KH i faste rammer. K og GR fulgte snart samme mønster. Før bestod undervisningen af
et noget kaotisk udbud af kurser fra måned
til måned. Herefter stod den på ”studieordning” og ”undervisningsplaner”, hvor hvert
semester blev dedikeret en materialegruppe.
Undervisningen favnede vidt, og ind i
mellem var det, som Helge udtrykker det,
”mere end jeg selv kunne klare”. Heldigvis
tillod økonomien at hente lærere ind udefra.
Efterhånden blev der ansat faglærere på
deltid, og i begyndelsen af 1980’erne blev
de første fuldtids-afdelingskemikere ansat.
Anerkendelsen som højere læreanstalt kom
også igennem. Studiet på konservatorskolen
var omkring Hold 5 både inspirerende og
struktureret, og undervisningen præget af
afdelingsleder og -kemiker samt skiftende
semesterbaserede faglærere suppleret med
en lind strøm af topmotiverede udefrakommende eksperter, der alle udviste enorm
goodwill over for skolen. Fælleskurser på
tværs af linjerne kom også i fastere rammer,
og på de årlige studierejser trak man i
udpræget grad på Helges forbindelser.
Helges næse for at spotte interessante
problemstillinger og hans store personlige
netværk har betydet meget for uddannelsernes form og indhold. Således blev undervisningen i f.eks. metallurgi, feltkonservering,
værkstedsindretning og museologi suppleret
med ugelange kurser ude hos Helges kontakter på institutionerne.
Helge har været kursuslærer på utallige af
disse øvelser i marken, altid meget intenst
tilstede og altid æggende til undren. I det
hele taget har Helge fremelsket og præget
holdningerne til faget hos mange årgange
af studerende. Tilsvarende har Helge leveret
inspiration til mangt et eksamensprojekt og
det har altid været Helge, der har formået –
og turdet – navigere de ’utraditionelle’ og
’skæve’ projekter i sikker havn.
Tidsskriftrækken ’Tidens Tand’ var et af
Helges børn, skabt for at give kolleger og
studenter mulighed for at publicere.
Vejen til faget. Stædighed
Udefra set har Helge altid boltret sig i
krydsfeltet mellem arkæologi og konservering. Og historien om Helges egen dannelse
Starten på Konservatorskolen. Det store netværk
“Alt kan lade sig gøre!”
Helge er en af “the founding fathers” på
Konservatorskolen. Selvom han ikke var
med fra den allerførste spæde begyndelse i
1973. Det var B. Brorson Christensen fulgt
af Jørgen Nordqvist, der bestred afdelingslederstillingen på KH de første par år, og
da Nordqvist afløste Brorson Christensen
på ’Jordfund’ (Nationalmuseets konserveringsafdeling for jordfund), blev Helge
ansat som afdelingsleder. Man ønskede fra
Kulturministeriets side, at Konservatorskolen kunne opnå anerkendelse som højere
læreanstalt, og ansættelsen af Helge, som
den første akademiker, var et led i denne
BULLETIN
Mogens Bencard, Mads Chr. Christensen, Nils Hjelm Hansen og Helge udveksler ideer 1984.
Foto: Else Mølgaard
15
Nysgerrighed. Det faglige
gennembrud
Klima- og Magasinkursus i Ribe 1983.
Foto: Christina Lindeqvist
er da også et berigende parløb mellem de
to fag. Fascinationen startede allerede som
stor knægt i Åmosen ved Kalundborg, hvor
Helge voksede op bogstavelig talt på kanten
af Nationalmuseets berømte udgravninger
dér. Helge begyndte straks efter studentereksamen (i 1960) at læse forhistorisk arkæologi
ved Københavns Universitet, men skulle snart
derefter aftjene to års militærtjeneste. Denne
foregik på Bornholm, men det er ”de bløde
vagter” og muligheden for at deltage i Nationalmuseets udgravninger ved Slusegård, der
fylder mest i erindringerne.
Efter sergenttjenesten forsøgte Helge at få
arbejde hos Brorson Christensen på Nationalmuseet, men Brorson krævede ”laboratorieeksamen”, hvorfor Helge måtte farte til
Teknisk Skole i Esbjerg for at tage laboratorieteknikereksamen. Tilbage i København
var der stadig ikke konserveringsjob at få
hos Brorson Christensen, så Helge genoptog
i stedet universitetsstudierne i forhistorisk
arkæologi suppleret af indtægt ved arbejde
for Kalundborg Museum.
Lederen af Slusegårdsudgravningerne, Ole
Klindt-Jensen, var en mand med internationale kontakter og via ham lykkedes det
Helge at blive optaget på University College
London. Dér udbød man som et af de få steder i Europa et 2-årigt studie i konservering.
Helge fik merit for sin laboratorieteknikereksamen og afsluttede specialet i 1967 efter
halvandet års studier.
16
Den megen snusen rundt i London på bibliotekerne bragte Helge til Science Museum
Library, hvor en artikel om inhibering af
recent bronze med benzotriazole fangede
hans opmærksomhed. ”Den vil jeg sgu da
prøve!”, sagde Helge, og i semesterpauserne
blev den nye inhibitor afprøvet hjemme
på Nationalmuseet på et lille bronzesygt
ægyptisk spejl. Spejlet kom i ”fugtkammer”,
som er en aggressiv provokation af den
testede genstands stabilitet. (Helges faible
for konserveringshistorie foranlediger her en
bemærkning om ”at fugtkammermetoden
blev opfundet af Gustav Rosenberg til jern i
1930-erne….”) Spejlet kom altså i fugtkammer og ”jeg ku fa´me dårligt sove! Der var
ikke sket en SKID efter fjorten dage”. Siden
blev midlet testet for ældningsstabilitet ”i
Stambolov's kælder” (Den tids hotteste
inden for konservering: Central Research
Laboratory i Amsterdam). Publikationen om
BTA. i ’Studies in Conservation’ i 1967 gav
Helge det faglige gennembrud internationalt, og metoden bruges stadig med succes
verden over.
Konservering på Nationalmuseet og Moesgård
in Conservation’ publicere metoden med
sammenlimning af UV-hærdende, klar lim
til museumsgenstande af glas. Også denne
metode afhjalp et presserende problem i
konserveringsfaget.
Tilbage til arkæologien
Efter fire år som konservator på Moesgård
Museum sagde Helge op for at færdiggøre
sin cand.phil. i forhistorisk arkæologi ved
Århus Universitet. Helge deltog først som
student og siden som færdig arkæolog på
udgravningerne af Ribes vikingetid. Venskaber og fagligt samarbejde fra Ribe-tiden
har fulgt Helge lige siden: Så sent som i år
udkom sjette og sidste bind af ’Ribe Excavations 1970-76’, som Helge og Mogens
Bencard har redigeret sammen.
Helge har aldrig sluppet arkæologien, og
hans publikationer af arkæologisk materiale
vægter det fremstillingstekniske og materialemæssige, lige som han, gerne sammen
med konservatorstuderende, har eksperimenteret meget med rekonstruktioner.
Det var således med hele tre relevante
uddannelser i bagagen, at Helge tiltrådte
stillingen på Konservatorskolen.
Trods international anerkendelse og fagrelevant uddannelse var der stadig intet fast
job at få i Danmark. Helge slog sig igennem
på løse midler og eksterne opgaver på Afd.
for Jordfund. Efter et par år, i 1969, hentede
en af Helges kontakter, Ole Klindt-Jensen,
nu professor og direktør på Moesgård, ham
til Moesgårds Konserveringsafdeling. Dér
residerede Grauballemandens konservator,
Gunnar Lange-Kornbak, og dér manglede man faglig ekspertise især inden for
metalkonservering. På Moesgård fik Helge
lejlighed til at lave forsøg med ammoniakalsk
citronsyre til jernkonservering, og resultaterne
blev publiceret i det tyske ’Arbejdsblätter für
Restauratoren’.
BTA-artiklen udløste desuden et legat med
adgang til Central Research Laboratory i
Amsterdam.
Det var i Moesgård-tiden, at TV transmitterede den første månelanding; Helge
kikkede med, men så noget andet end alle
andre: ”De store teleskoper bestod af flere
dele sammensat med en glasklar lim!”
Efter diverse forsøg kunne Helge i ’Studies
Helges BTA-flaske fra omkring 1969.
Foto: Helle Strehle
BULLETIN
viden og undervisningsmateriale – fondsmidler af sig, og ikke sjældent blev der (også)
taget sociale hensyn, når studenterjobbene
blev fordelt.
Selv fra sin position som pensionist, permanent flyttet ”hjem” ’ til Ribe, har iderigdommen ikke forladt Helge: Netop nu søger
han fremme for et storskalaforsøg, der skal
blotlægge ”gyllens påvirkning af metallerne
i jorden”.
Det første feltkonserveringskursus, Lakprofil 1976. Foto: Mogens S. Koch
Særlige forskningsfelter.
“Det startede med en
undren”
Med den dobbelte baggrund som konservator og arkæolog er det ikke underligt, at
Helge altid har interesseret sig for feltkonserveringsteknikker. Helge afholdt det vist nok
første kursus i feltkonservering i Danmark i
1976 ”uden i øvrigt at vide noget om det”.
Dengang betjente man sig af lak, når der
skulle tages profilaftræk (dvs. aftryk af de
skiftende jordlag, som blottes i de lodrette
jordvægge i en arkæologisk udgravning).
Senere forbedrede Helge metoden. Det
skete igen ved en observant iagttagelse,
idet en henkastet masse af uafhærdet
polyurethanskum på jorden så interessant
ud: ”Hva' fanden, jorden sidder fast”. Det er
siden blevet til adskillige publikationer om
feltkonservering.
Det er karakteristisk, at Helge alle årene ved
siden af undervisningen og administrationen
på Konservatorskolen har kørt sine egne
forskningsprojekter. ”Halsbrækkende og
lærerige”, som han udtrykker det. De favner
også vidt: Mikrobielle angreb på bronzer,
bronzestøbning, traditionel smedning og
undersøgelser af, om vikingetidens gribedyr
og fletornamentik oprindelig kunne være
udført i læderarbejde. Da luftforureningen og
syreregn i sen-70'erne blev et politisk interessant emne, greb Helge vinklingen i forhold
til ”Luftforureningens nedbrydende effekt på
kulturgenstande”. Et emne så usexet og undervurderet som ”Den daglige rengøring på
museerne” tog Helge også op med den største (og naturligvis helt velbegrundede) alvor.
Dette skabte stor moro blandt de studerende,
der skreg af grin, når Helge manuducerede
støvsugning og 2-spandeprincip.
Et stort forskningsprojekt om ’Oldsagers og
Gravhøjes Bevaringstilstand på landbrugets
arealer’ blev grebet an tværfagligt i samarbejde med geologisk, agrar og arkæologisk
ekspertviden.
Selv om Bulletin’s udsendte godt ved det,
spørges alligevel: Du har lagt megen vægt på
konserveringshistorie både i undervisningen
og i dine egne værker. Prøv at forklare,
hvorfor det er så vigtigt?
Vi har et forældreløst fag. Vi kender ikke vor
egen historie. Alle har behov for at etablere
deres fags historie. Det er vigtigt at vide,
hvorfor vi har dagens metoder
Fagets placering i museumsverdenen. “Uddannelse
er vigtig. Respekt skal vi
selv skabe”
Hvordan ser du konservatorernes rolle over
for arkæologerne? Skal konservatorerne
servicere arkæologien og arkæologerne?
Eller er man ligeværdige med selvstændig
forskningsret?
Jeg anser konservatorerne som ligeværdige
kolleger i museumssammenhæng. Og jeg
så gerne, at konservatorerne sad inde med
en dybere historisk-arkæologisk indsigt, end
tilfældet er i dag.
Eller sagt på en anden måde: Man skal vide,
hvad man har i hænderne og En konservator
skal have bred viden generelt og have dyb
viden på særlige punkter.
PS. Forfatteren takker gode kræfter på Konservatorskolen for at redde et helt kompendium fra feltkonserveringskurset i 1976 fra
rationaliseringernes udsmidningsrus. n
Helges mange projekter kastede – ud over
Medlemskategorier
Ordinært medlemsskab
Ordinært-Plus medlemsskab
Associeret medlemsskab
Institutionsmedlemsskab
BULLETIN
400 kr. pr. år
400 kr. pr. år
350 kr. pr. år
550 kr. pr. år
Pensionistpris
Studenterpris 200 kr. pr. år
200 kr. pr. år
17
Sommerens katastrofer
Vandskader
Af Torben Ernst og Karen Borchersen
Konservatorskolen befandt sig i orkanens
øje, da himlen tømte sine sluser om aftenen
lørdag d. 2. juli. Stort set alle Konservatorskolens kælderlokaler blev fyldt med vand,
så både maskiner og materialer har måttet
kasseres.
Desværre ramte det også de kælderlokaler,
hvor kasserne med papirprøver og opskrifter
fra Silkeborg Papirfabrik blev opbevaret.
På Konservatorskolens grafiske linje kunne
man derfor se alle afdelingens lærere
tømme de våde papkasser for papirprøver
Foto: Karen Borchersen
og opskrifter og sprede dem ud på alle
bordene. I de efterfølgende uger blev
papirerne dagligt gennemgået og flyttet
rundt, så de kunne tørre.
Desværre var det ikke muligt at redde alt
materialet, men det tilbageblevne er nu
pakket i nye tørre kasser og placeret i andre
lokaler i stueetagen.
Foto: Karen Borchersen
Det var ikke kun Konservatorskolen som
blev hård ramt. De gamle palæer i Amaliegade havde store problemer med at holde
vandet ude fra kældrene, hvor arkivalier og
samlinger af kunst opbevares.
Skaderne var så omfattende, at det i
første omgang drejede sig om at rede det
væsentlige, hvorfor der var lokaliteter der
blev overset.
I et af palæerne var et pengeskab i første
omgang blevet overset.
Pengeskabet blev derfor først åbnet fem
dage efter skybruddet, og en dekorationsskitse til Stefans Kirke blev fundet og tørret,
men den var allerede meget medtaget af
mug og skimmel. n
18
Foto: Torben Ernst
Foto: Torben Ernst
BULLETIN
Nedbør i hovedstadsområdet d. 2. juli. Grafik: Mikael Scharling, klimatolog, DMI.
Brandskade
Tekst og fotos: Torben Ernst
K.B. Hallen udbrændte fuldstændigt indvendigt d. 28. september 2011.
En fredet ejendom hvor branden udviklede sig fra nogle spots
i kontakt med nogle midlertidigt opstillede papkasser. n
BULLETIN
19
Case story
Om kopiering af grundlovene
Af Mette Humle Jørgensen
I Vandrehallen på Christiansborg lå
tidligere en kopi af Danmarks Riges
Grundlove af 5. juni 1849 samt originalerne af grundlovene af 1866, 1915
og 1953 i en lang montre. I hver sin
montre lå desuden udblegede kopier
af Jyske Lov, Håndfæstningen og Kongeloven af 1665.
Nu ligger der vellignende kopier af de
originale dokumenter. Dette er resultatet af en usædvanlig opgave, der startede med en almindelig besigtigelse.
Montrerne med lovene står i en niche
foran tre høje, brede vinduespartier, hvor
lysniveauet er alt for højt selv på overskyede dage. Eftermiddagssol rammer direkte
på montrerne, hvilket medfører yderligere
blegning af tekst, nedbrydning og udtørring
af skind, pergament og papir, samt at klimaet
inde i montrerne vil svinge enormt, når solen
står på.
Klimaet i rummet er som et jævnt dansk
indeklima, opvarmet til menneskelig komfort,
da Vandrehallen er meget befærdet af
ansatte, folkevalgte og et stort antal turister
året rundt.
Eftersom montrerne ikke kan flyttes til et
mørkere sted, og lysniveauet ikke kan sænkes
drastisk, blev det besluttet at fremstille
faksimile kopier for at skåne originalerne.
Opgaven blev koordineret af Nationalmuseets papirkonservering.
De originale love blev udlånt fra henholdsvis
Rigsarkivet og Christiansborg og
transporteret til det Kongelige Biblioteks Fotoatelier, der affotograferede lovene og printede
de udvalgte opslag. Herefter blev lovene
transporteret til Nationalmuseets Bevaringsafdeling i Brede for kopiering af indbindingerne.
Grundlovene og Kongeloven er befæstet med
segl og possementer. Seglkapslerne blev afstøbt af Peter Henriksen, Nationalmuseet. Nye
possementer til Grundlov 1915 og 1953 blev
fremstillet på Århus Possementfabrik, som dog
ikke kunne fremstille metalchantillerne til de
andre possementer, hvorfor de blev bestilt hos
en possementmager i Pakistan. Indbindingen
af kopierne stod Nationalmuseets papirværksted for.
Kopien af Håndfæstningen på Christiansborg
havde kopier af de originale vokssegl. Disse
segl blev ført over på den nye kopi ved at
varme snorene ud af voksen på bagsiden af
seglene og sætte dem på det nye print.
Jyske lov findes ikke i sin originale form, men
der findes flere tidlige afskrifter bl.a. på Det
Kongelige Bibliotek i København. Det blev
dog besluttet at bruge manuskript C39 fra
Den lange montre med gammel kopi af
grundlov af 1849 og de originale grundlove af 1866, 1915 og 1953.
Seglkapslerne på de to sidste er anløbne
Foro: Mette Humle Jørgensen.
Kungliga Biblioteket, Stockholm, som også
er et af de tidligste. Tidligere var der udstillet et fotografi af en afskrift af Jyske Lov i
montren. De nye print af C39 er bundet ind
for at illudere det bogformat, manuskriptet
eksisterer i.
Grundlovene af 1915 og 1953 blev fremstillet i to eksemplarer, ét til Christiansborg og
ét til Rigsarkivet. Efter at have set begge
sæt er det bemærkelsesværdigt, hvor stor
forskel der er på dem, især for grundlov
1953. Rigsarkivets eksemplar, der ikke har
været udstillet, er i langt bedre stand. Nu
hvor Christiansborgs eksemplar er taget ud
af udstillingen, skal det konserveres og derpå
have en bedre opbevaring.
Da grundloven 1866 kom ud af montren, sås
det tydeligt, at den håndskrevne tekst var
bleget. På opslaget var teksten mørkebrun,
men på de ikke udstillede sider var teksten
kulsort.
Personligt synes jeg, det var særlig sjovt at
gense Rigsarkivets eksemplar af Grundlov
1953, som jeg lavede en bogæske til, da
jeg var i lære som bogbinder i Rigsarkivet i
90’erne. Det har været udfordrende at finde
leverandører af alle de forskellige materialer
samt at koordinere de forskellige dele af
opgaven.
Grundloven af 5. juni 1849. Originalen til venstre og ny kopi til højre.
På originalen ses en indhæftet side med fotografi af forsiden.
Siden har været lagt over forsiden i udstilling for at beskytte mod lys.
Foto: Mette Humle Jørgensen
20
Lysniveauet på montrene er stadig højt,
men nu er det kopier, det går ud over, og
når de er blegede, kan vi printe nye, og
originalerne er i sikkerhed. Samtidig er formidlingen forbedret, idet det er vellignende
kopier der er udstillet. n
BULLETIN
Emnegrupper
Møde i Klima- og Transportgruppen
Af Christina Krüger Henningsen
Møde d. 17.marts .2011 klokken 9 – 12:30
på Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling.
Mødet blev indledt med nyt fra de tilstedeværende:
Ingegerd Marxen og Elisabeth Gram Christensen berettede fra deres standardarbejde
i den europæiske arbejdsgruppe (working
group 5) om Pakning og Transport. Arbejdet
med pakkestandarden har nu stået på i fem
år, og resultatet forventes publiceret i 2012.
De er i den afgørende fase, hvor ”skal og
bør” defineres, og de forskellige parter har
stærke argumenter for, hvad der skal bruges,
og hvordan det oversættes, så det er et hårdt
arbejde at få det endelige udkast sammenskrevet.
Ved store udstillinger skal transportdelen ofte
i EU-licitation, og derfor er det vigtigt at få
udarbejdet en fælles standard for udførelse
af transport og pakning af museums- og
kunstgenstande. Arbejdsgruppen har arbejdet med definitionen af og krav til, hvad en
klimabil og en klimakasse er, hvor placeres
godset bedst i bilen, køre- og hviletidsregler,
hvor overnatter man med en værditransport
og forsikringer m.m.
Der er færre aktører på kunsttransportområdet i Danmark, og det har derfor været
lettere at finde en tilfredsstillende løsning her
end i resten af Europa, hvor der er mange om
opgaven, og dér er behovet for en standard
større.
Allerede nu findes der samarbejder, hvor
de forskellige transportfirmaer (Danmark,
Hasenkamp, Schenker m.fl.) overnatter hos
hinanden på deres sikrede lagerpladser, da
en almindelig rasteplads uden vagtordning
ikke kan anvendes med en sådan last.
Hanz Nyström deltager i en anden gruppe
om Environment/klima i historiske bygninger, slotte, kirker m.m. (working group 4).
Han er formand for Lys-gruppen, der beskæftiger sig med ”belysning på udstilling”.
De kan endnu ikke anbefale LED-belysning
100 % til udstillinger, da der er for mange
dårlige produkter på markedet, der ikke
gengiver farver korrekt, og derfor ikke giver
den rigtige gengivelse af de udstillede
BULLETIN
Dyb fascination præger tilskuerne!
genstande og dermed ikke den rigtige
oplevelse for publikum.
Standarden; Bevaring af kulturarven - Belysning på udstillinger; DSF/prEN 16163:2010,
Conservation of cultural property - Exhibition
lighting of cultural property (TC 346/WG4/
Tg 3) har været i høring, og den 18.marts
2011 var der møde i Dansk Standard, hvor
der var indkommet mange kommentarer, og
den ikke blev vedtaget – der oprettes nu en
ny arbejdsgruppe, hvor gruppen, der arbejder
med lys generelt (TC 169), deltager i det
videre arbejde.
Christina Krüger Henningsen fortalte om
den forestående flytning af dele af Det
Kongelige Biblioteks samlinger – ca. 30
hyldekilometer bl.a. til Statens Arkivers magasin på Godsbanen - midlertidig opbevaring til 2018. Flytningen har været i udbud,
og foretages af et eksternt firma, der udover
at flytte og pakke bøgerne i bure også har
til opgave at støvsuge topsnit på bøgerne,
så vi ikke flytter ind i de nye magasiner
med støv! Flyttemændene fik et oplæg af
to medarbejder fra Bevaringsafdelingen om
håndtering af bøger og blev efterfølgende
instrueret i støvsugningen. I den forbindelse
er 900 store foliantbøger emballeret i specialfremstillede æsker, da de i fremtiden skal
ligge ned på de gennemgående hylder.
Herefter gik vi op til æskemaskinen. Det er
fire år siden, gruppen sidst kiggede på den,
og i mellemtiden er Martin Trnka blevet
ansat, og han har kastet sig ud i at programmere nye CAD-modeller efter bibliotekets
specielle ønsker samt at videreudvikle de
eksisterende modeller leveret af KLUG.
Blandt de muligheder, Martin viste frem, var
der stor begejstring for en skoæske udviklet i samarbejde med et svensk museum.
Æskemaskinen producerer hovedsageligt til
internt brug.
Næste møde afholdes den 3.november 2011
hos flyttefirmaet Danmark i Rødovre, Elisabeth Gram Christensen, hvor vi vil se deres
kunstmagasin og snedkerværksted, hvor de
fremstiller transportkasser n
21
Papirmødet 4. oktober 2011
Af Pia Hansen
Velkomst og kort præsentation.
1. Første oplæg ved Tine Rauff og
Christina Henningsen.
Under skybruddet lørdag den 2. juli blev
også mange institutioner ramt af vandmasserne. KB´s Kort- og Billedsamling i Den Sorte
Diamant, Natur- og lægevidenskabelige
Bibliotek og Frimurerlogen var nogle af dem,
som Bevaringsafdelingen efterfølgende
kom til at arbejde med. Der er gjort en del
erfaringer omkring håndtering af situationen,
planlægning af arbejdet og samarbejdet ud
fra beredskabsplanerne.
Den Sorte Diamant:
Våde fotos blev lagt til tørre enkeltvis, så de
ikke kunne klæbe sammen, og fugtige hæfter
blev hængt til tørre på udspændte snore.
Tørre svampesporer blev fjernet, og andet
fugtigt blev pakket i plast og kørt til frysecontainer.
Beredskabskasser med nære værnemidler
blev taget i brug.
Frimurerlogen:
Der var skimmel på læder- og pergamentbind, som havde været i Coli-vand. Der blev
anvendt vatpinde med ethanol til at afrense
med. Det personlige værn bestod af heldragt
og mundbind. Nogle dragter havde iltmasker,
som var behagelige at have på.
Det Natur- og Lægevidenskabelige
Bibliotek på Nørre Allé :
Her stod 10-15 cm vand på gulvet, og alle
bøger på de nederste hylder var våde. Når de
udvider sig, vrider hele hyldens indhold sig,
og det kan være nyttigt at fjerne 5 cm bøger
ud af hver sektion.
Der var overvejelser om, hvad det ville koste
at flytte de tørre bøger, og da det beløb sig til
ca. 200.000 kr, blev det besluttet at lade dem
stå og sætte en affugter på rummet.
Flyttefolk flyttede de fugtige bøger op i læsesalen, hvor KB kunne arbejde med dem. Det
var ikke til at holde bøgerne i deres orden. I
stedet blev de sorteret alfabetisk.
Der foregik kassation af våde eksemplarer i
samarbejde med registrant.
KB arbejdede i en 3-timers turnus.
Bøgerne blev viftet ud på borde, der blev stillet affugter og ventilator op, og indimellem
blev der taget frisk luft ind.
I et andet fugtigt lokale blev det konstateret,
22
at bøgerne i løbet af halvanden uge begyndte at bevæge sig, så der ikke er plads i
reolen, og skimmelsvamp begynder at vokse.
Beredskabsplaner KB:
Sikringschef og bevaringschef konfererer ved
særlige lejligheder.
Bev.afd. har et KB-notat og et Bev.-notat,
hvor der er en beredskabsgruppe på 4-5 personer med et hierarki, så det er klart, hvem
der gør hvad.
Sikringschefen har den store plan, og hvert
halve år bliver tilkaldelisterne opdateret.
Bev.afd. arbejder på at fremstille beredskabsark i form af piktogrammer, så det kan lette
arbejdet, når man har fingeren direkte i det
vandskadede materiale.
KB henviser private til et godt link på COOL,
hvor der er vejledning ved forskellige materialegrupper.
Ifølge Teknologisk Institut er slammen ikke
skadelig.
Statens Seruminstitut og Sundhedsstyrelsen
er blevet spurgt om E-Coli er skadeligt, når
det er tørt, her afventes svar.
KB er igang med en Web. Information som
rådgivning.
Blue Shield:
Marie Louise Nordahls erfaringer med
frysetørring fra Köln kommer som oplæg på
Nyborg Strand i november.
Anlægget i Ølgod kan vakuumtørre. (Bøgerne
pakkes som fødevarer, og faconen kan
fastholdes. Der lægges filterpapir ind mellem
arkene, og fugten går ind i filterpapiret, som
så skal skiftes.) Den samlede håndteringstid
er 16 min., hvilket er rimeligt ved mindre
mængder, men har man store mængder
vandskadede bøger, er der mere fornuft i at
frysetørre eller arbejde som KB.
Under behandlingen i frysetørringsanlægget
kan bøger pakket i gaze holde deres facon.
De skal lægges i tynde lag. Der kan i nogle
anlæg tilføres varme op til 50°C; varmen vil
trænge ind i bøgerne og (presse fugten ud til
overfladen) øge procestiden.
værk er interesseret i at høre om NKF-papirgruppens meninger om (evt. at være med i)
dannelsen af en national komité under den
internationale organisation Blue Shield (BS).
BS er som en slags kulturarvens Røde Kors,
der er ved at blive opbygget med komiteer i
flere lande. Der har været hjælp til Haiti og
Köln (jf. Fuglsø 2010).
Der skal være møde i organisationen i
december 2011, hvorefter der måske dannes
en dansk komité.
Skal vi samarbejde med BS? Skal vi have
forbindelse med andre i udlandet via BS?
Kan der evt. være EU-midler til arbejdet?
Vores bekymring er, at vi ikke på institutionernes vegne bare kan sige ja til at deltage,
før vi ved hvem, der skal dække eventuelle
omkostninger. Der var i hvert fald interesse
for Blue Shield, så Michael vil tale med Søren
la Cour om det videre forløb. Michael har
tilkendegivet, at han gerne vil følge med i BSarbejdet og vender tilbage til Søren la Cour.
Der skulle være mange tyske hjemmesider
om, hvordan man forholder sig til vandskader.
NAK har savnet vidensdeling om håndtering
af brandskade.
Mariateresa Pullano og Simon Schölch
talte om konservering og pakning af
ambrotypier.
’Investigation of historical and modern conservation daguerreotype housings’ af Hanako
Murata blev brugt som inspiration.
Hvordan kan vi fastholde folk på
landsplan?
Der skal være en dagsorden og der skal være
emner.
Det blev besluttet, at næste møde er tirsdag
d. 2. oktober 1012 kl. 10-15 i Odense.
Emnerne er: Formidling og synliggørelse om
formiddagen og Vandskade (det emne kan
der siges meget om), sodskade, pergamentfremstilling og nye metoder bl.a. vask med
kappilarvlies (om eftermiddagen).
Vi havde noget tid til overs, så Michael
Højlund Rasmussen fortalte om tapetundersøgelser i Kaj Munks hjem n.
Michael Højlund Rasmussen foreslog, at
vi samarbejdede om denne type opgaver
fremover, fordi de færreste har kapacitet til at
klare en stor opgave.
Søren la Cour fra Industrimuseet Frederiks-
BULLETIN
Et udsnit af Statens Naturhistoriske Museums store samling af artikulerede vertebratskeletter. Foto: Abdi Hedayat
Konservatorskolen
Abstracts fra Konservatorskolen
Der er tradition for at bringe abstracts fra Konservatorskolens kandidatafgange i Bulletin. Vi bringer her abstracts fra de 3
afgange, der har været siden sidste nummer af Bulletin.
Maria Louise Sargent (Kulturhistorisk
Linje)
Dokumentation og undersøgelse af antik
skulpturel polykromi - med fokus på en romersk marmor amazone
Dette speciale præsenterer undersøgelserne
af en romersk marmor ’ideal skulptur’
fra det 2. århundrede e. Kr. fra samlingen
ved Ny Carlsberg Glyptotek (I.N. 1568).
Formålet med opgaven er at undersøge og
dokumentere spor af original bemaling på
skulpturen. Skulpturen forestiller en såret
amazone og menes at være en romersk
marmorkopi af en græsk bronzeoriginal fra
midten af det 5. århundrede f. Kr. Amazonen
er én ud af mange skulpturer undersøgt i
Ny Carlsberg Glyptoteks samling for spor af
original bemaling. Undersøgelser sker som
en del af treårigt projekt påbegyndt i 2008.
Undersøgelserne af amazonens polykromi
sker ud fra en standardiseret protokol, som
inkluderer non-destruktive teknikker såsom
BULLETIN
ultraviolet fotografering og visible-induced
luminescence (VIL) og destruktive analysemetoder, herunder Elektron Microprobe
Analyse (EMPA) og petrografisk mikroskopi.
Resultaterne viser komplekse blandinger af
pigmenter, og særligt udvalgte pigmenter
til specifikke områder, for at opnå de rigtige
toner og nuancer. Dette omfatter brugen
af: rød og gul okker samt ægyptisk blå til
hudtoner; et lyserødt organisk farvestof til
bloddråber; blyhvidt og ægyptisk blå i øjnene samt hæmatit, gul okker og ægyptisk
blå til håret. Undersøgelsen bidrager med
oplysninger om romerske maleteknikker
på marmor og muliggør sammenligninger
med andre antikke polykrome skulpturer og
andre antikke værker, såsom mumieportrætterne.
Abdi Hedayat (Naturhistorisk Linje)
Fra naturarv til kulturarv. Når naturen kommer på museum
Dette speciale beskriver baggrunden for
opbygningen af Statens Naturhistoriske
Museums omfattende samlinger. Samlingernes historiske proveniens, skiftende
indsamlingsmotivationer, samt samlingernes
moderne anvendelse, er i fokus. Samtidig
behandles de museologiske standarder, der
knytter sig til zoologiske samlinger.
23
Joakim Engel (Naturhistorisk Linje)
3D applications in museological context
Artikel 1: Digitizing Natural History: A review of current 3D technologies and a case
story on how to implement 3D technologies
throughout a museum organization
The possible applications of digital threedimensional data are constantly expanding
and many museums struggle to indentify
and adapt the right strategic approach.
Browsing through recent papers on the
subject leaves you with the picture of a
suspenseful yet overwhelmed child in a toy
store – endless options but limited resources. This paper dares an attempt to generate
a “how to” guide on the implementation of
3D scanning technologies across the highly
differentiated activities of a Natural History
Museum.
Facing the traditional responsibilities of
collection management and conservation;
communicating knowledge and research
as well as producing exhibitions that excite
and enlighten, museum employees are left
with the daunting task of deciding just
where and how to invest the effort, time
and money. With the current assets, activities and future initiatives of the Natural
History Museum of Denmark as a case story,
a practical approach for accessing where,
when and why 3D technology should be
implemented is suggested.
Artikel 2: Commercial 3D sculpting software
applied to craniofacial reconstruction on
early Holocene human skull from Brazil
3D modelling is an essential technique of
modern entertainment industry. The digital
modelling tools are highly sophisticated
and constantly improved. This project
evaluates one of these tools in relation to
forensic craniofacial reconstruction. Using
only digital techniques – from scanning of
cranial material, through digital sculpting to
3D print of final reconstruction – the work
methods and results are evaluated and
compared to traditional approaches.
Applying the Manchester method of
forensic craniofacial reconstruction to a
specimen of one of the earliest humans of
the South American continent also provides
the opportunity to discuss several aspects of
digital facial reconstruction in museological
context, including benefits in relation to
exhibitions and public outreach as well as
aesthetics and ethics when mixing science
and art. n
NKF-dk
Generalforsamling, d. 7. maj 2011
Af Maj Rygaard
Der var 20 deltagere.
NKF-dk’s formand Karen Borchersen bød
velkommen, Susan Ritterbandt blev valgt
som ordstyrer, og Maj Rygaard som referent.
1. Formandens beretning for det
forløbne år.
Hovedemner: Bestyrelsens nye sammensætning, Winnie Odders Fuglsøprojekt, Bulletins
nye layout, redaktørens tilbagetræden og
håbet om en redaktionsgruppe, NKF’s fælles
nordiske hjemmeside og vores egen danske
hjemmeside, Forbundsrådet, E.C.C.O., Museumsudredningen og den kommende fusion
af Konservatorskolen med Kunstakademiets
Arkitektskole og Danmarks Designskole,
foreningens arrangementer, medlemmernes
kommende mulighed for at deltage i ODM's
Fuglsømøder til medlemspris, oprettelsen af
en dansk Blue Shield-afdeling samt foreningens nye medlemmer og medlemstal.
2. Regnskabsaflæggelse og budget.
Kasserer Maj Ringgaard gennemgik
budgettet. Der var fra foreningens side
budgetteret med et underskud i år, fordi vi,
med baggrund i foreningens ellers sunde
økonomi, havde valgt at bruge nogle penge
24
på den nye hjemmeside, arrangementer
etc. Desuden opfordrede kasseren arbejdsgrupperne til i større omfang at benytte
muligheden for at få økonomisk tilskud.
Budgettet for næste år vil være meget lig
sidste års budget.
Der var to kommentarer fra den ene revisor:
Kommentar 1. Tidligere havde foreningen
to konti, hvoraf den ene blev lukket. Denne
kunne i stedet være blevet til en højrentekonto, hvilket kassereren nu forhører sig om
muligheden for.
Kommentar 2. P.t. deler foreningen omkostningerne med de udenlandske medlemmer,
der betaler via bankoverførelser. Der var til
generalforsamlingen flertal for at gebyret
forsat deles sådan.
Regnskabet godkendes, og kassereren bad
igen om, at medlemmerne husker at skrive,
hvem I er, når I indbetaler via girokort på
posthuset!!!
3. Optagelse af ordinære og ordinærplus medlemmer.
Eva Therkildsen havde meldt afbud, og
derfor fremlagde Karen Borchersen. Der
var i år syv ansøgninger om optagelse som
ordinært-plus-medlem (Christina Ritschel,
Anne-Kathrine Kjerulff, Nanna Gerdes, Laura
Bonde, Maja Sandahl, Johanne Velling).
to ansøgninger om optagelse som ordinært
medlem (Nicole Rehné, Charlotte Eschen).
Efter afstemning blev alle godkendt.
4. Eventuelle forslag fra bestyrelsen
eller medlemmer:
a) Ændringer af vedtægter for NKF-dk
Forslag 1.
Der har siden sidste generalforsamling
hersket noget forvirring om medlemmernes rettigheder med udgangspunkt i
medlemstyperne: ”Ordinært Medlemskab”
og ”Ordinært-Plus-Medlemskab”, baseret
på henholdsvis tre og fem års uddannelse.
For at fjerne eventuelle misforståelser og
igen pointere, at opdelingen kun handler
om, hvor meget kontingent vi som forening
skal betale til E.C.C.O., foreslår bestyrelsen
at navnene ændres til ”Ordinært Medlemskab” og ”Ordinært + E.C.C.O. Medlemskab”, da det kun er prisen hos E.C.C.O.,
der skiller dem ad.
Forslaget blev vedtaget.
BULLETIN
Forslag 2.
I § 1 indsættes nederst: NKF-dk anerkender
E.C.C.O. Professional Guidelines (I): The
Profession, (II): Code of Ethics og (III): Basic
Requirements for Education in Conservation-Restoration. Medlemmer af NKF-dk
anerkender ICOM’s Museumsetiske regler.
Forslaget godkendes.
Forslag 3.
I § 2 stk1. Medlemmer. Slettes sætningen
(jf. E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements for Education in ConservationRestoration).
I § 2 stk. 3. ændres sætningen ”Æresmedlemmer er kontingentfrie og har status som
ordinære medlemmer” til ”Æresmedlemmer
har status som ordinære medlemmer”.
I § 2 stk. 4. tilføjes ordinær + E.C.C.O.
§ 2 stk. 5. Slettes.
Forslagene godkendes.
Forslag 4.
I § 3 Kontingent stk. 1. tilføjes nyt afsnit 2:
Studerende kan søge om at betale studenterkontingent. Studenterkontingent svarer til
halvdelen af ordinært medlemskontingent.
I afsnittet ”Medlemmer, der pga. alder er
uden for aktiv tjeneste, samt studerende
betaler kontingent svarende til halvdelen
af ordinært medlemskontingent.” slettes ”
samt studerende”.
Der tilføjes et nyt afsnit ”Æresmedlemmer
er kontingentfri”.
Forslagene godkendes.
Forslag 5.
I § 4 stk. 1. ændres sætningen ”konstituerer
sig med næstformand, kasserer og sekretær” til ”konstituerer sig med næstformand
og kasserer”.
Sætningen ”Over bestyrelsens møder fører
sekretæren et referat” ændres til ”Over
bestyrelsens møder føres et referat”.
Forslagene godkendes.
Forslag 6.
I §8 Moderforeningen ændres sætningen:
”Der er tre danske medlemmer i Forbundsrådet, hvoraf den danske afdelings formand
er født medlem, bestyrelsen udpeger ét eller
to medlemmer.” til ”Der er indtil tre danske
medlemmer i Forbundsrådet. Disse udpeges
af bestyrelsen”.
Forslaget godkendes.
b) Kontingent fastholdes.
Kassereren argumenterede for, at der ikke
er grund til hverken at hæve eller sænke
foreningens kontingent.
BULLETIN
5. Valg af formand og øvrig bestyrelse
plus en eller flere suppleanter (jf. § 4).
Karen Borchersen genopstillede som formand og blev valgt.
Katja Storkholm og Maj Rygaard fratrådte
ifølge vedtægterne, men genopstillede og
blev valgt.
Carsten Korthauer og Torben Ernst blev
valgt ind som suppleanter. Velkommen om
bord.
6. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant.
De to nuværende revisorer er Filiz Kuvvetli
og Susan Ritterband, der begge genopstillede og blev valgt. Camilla Bastholm opstillede som revisorsuppleant og blev valgt.
7. Orientering om fælles nordiske
publikationer og hjemmeside.
Maj Stief var ikke til stede, men havde sendt
en beretning, som Karen Borchersen læste
op, og som de fremmødte tog til efterretning. Det er i øvrigt forsamlingens opfattelse, at der er kommet en større tyngde i
artiklerne, men at det ikke er helt tydeligt
nok, at artiklerne under ”Sidste nyt” ikke er
egentlige artikler på samme niveau som de
første i bladet.
Hjemmeside: Det sidste år har NKF-dk ikke
været involveret i den fælles nordiske hjemmeside.
Det blev foreslået, at man i år prøver at
registrere, hvor mange besøgende hjemmesiden egentlig har.
8. Orientering om E.C.C.O.
Karen orienterede om E.C.C.O. på Helle
Strehles vegne og kunne fortælle, at Helle
nu har valgt lige så langsomt at trække
sig ud efter mange års godt arbejde, men
at hun heldigvis godt kan overtales til at
hjælpe den nye E.C.C.O.-repræsentant i
gang.
Bestyrelsen foreslog at Johanne Velling, der
har skrevet speciale bl.a. om E.C.C.O.'s
guidelines, og hvordan man som konservator forholder sig til disse guidelines,
overtager efter Helle.
9. Eventuelt.
a) Bulletin. Det er for stort et arbejde at
udføre alene, og det ville derfor være en
fordel at være en redaktionsgruppe. Torben
Ernst vil gerne være med, og Karen Borchersen har kontakt til to studerende (Maiken
Riisom og Anne Marie Eriksen fra Naturhistorisk Linje på Konservatorskolen), der
også gerne vil deltage. Andre interesserede
må meget gerne henvende sig til Karen B.
b) Den nye museumslov. Camilla Bastholm orienterede om den nye museumsudredning ,der skal lægges til grund for den
nye museumslov, hvor bevaringsdelen fylder
én side.
Camilla fortalte at bevaringscentrene i dag
får deres tilskud fra staten, baseret på de
tilskud centrene fik i 2007, da de var amtsstyrede. Det medfører en skævvridning, hvor
nogle centre får under 300.000 kr. mens
andre får mere end to millioner, groft forklaret baseret på amternes kulturpolitik i 2007.
Centrene har forsøgt at argumentere over
for KUAS for en ny fordeling af midlerne,
men tilsyneladende har det ikke haft nogen
effekt på KUAS, der har valgt at fastholde,
det man kunne kalde, ”amtsfordelingen”.
Samtidig skal tilskuddene fremover ikke
gives af KUAS, men tildeles museerne, som
så igen kan bruge dem på bevaring. Ideen
har gode sider, men desværre tydeliggøres
det samtidig, at museerne ikke får øremærket pengene til bevaring, samt at der ikke
er opstillet tilstrækkelige kriterier for, hvad
bevaring skal indebære, og hvem der skal
udføre det.
Da der stadig kun er tale om en udredning,
der skal ligge til grund for kulturministerens lovgivning, er det utroligt vigtigt, at vi
engagerer os nu.
Karen Borchersen vil høre Rene Larsen, rektor på Konservatorskolen, om han vil hjælpe
med at synliggøre konservatorerne bl.a. på
KUAS hjemmeside (hvor der i øvrigt er rygter
om at de retningslinjer, der pt. ligger på
KUAS hjemmeside skal fjernes, da de er for
”besværlige”).
NKF forsøger at tage kontakt til Bevaringscentrene og udarbejde en fælles strategi.
c) adresseændringer. Medlemmer bør
huske at meddelle adresseændringer til
foreningen!
d) Rektor for Konservatorskolen, Rene
Larsen, overvejer at deltage i Fuglsø for at
fortælle om fusionen.
Tak for god ro og orden.
Vedr. kontingent!
Når I indbetaler kontingent via Betalingsservice, så bliver medlemsnummeret
automatisk videresendt til NKF-dk.
Når I indbetaler på anden måde - f.eks.
på posthus eller via netbank, bedes I
anføre medlemsnummeret.
25
NKF-dk Emnegrupper
Arkæologi
Jannie Amsgaard Ebsen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Claus Bergs Gade 3
5000 Odense C
Tlf.: 6551 4683
jae@odense.dk
DIGITAL RØNTGEN
Jannie Amsgaard Ebsen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Claus Bergs Gade 3
5000 Odense C
Tlf.: 6551 4683
jae@odense.dk
Foto
Karen Brynjolf Pedersen
Nationalmuseets Bevaringsafdeling
I. C. Modewegsvej Brede
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 3347 3551
karen.brynjolf.pedersen@natmus.dk
Klima, udstilling og transport
Christina Henningsen
Lergravsvej 59, 4. Sal,
2300 København S
cnh@kb.dk
26
Magasin
Lone Petersen
Kulturhistoriske Museum
Stemannsgade 2
8900 Randers
Tlf.: 8642 8655
lp@khm.dk
Moderne materialer og
Samtidskunst
Louise Cone
Statens Museum for Kunst
Sølvgade 48-50
DK-1307 København K
louise.cone@smk.dk
Møbler
Anders Rørvig Abildgaard
ABILDGAARD Konservering og Snedkeri
Ved Klosteret 6, kld.
2100 København Ø
Tlf.: 20144330
konservering.snedkeri@gmail.com
Papir
Pia Irene Berntsen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense
piha@odense.dk
Recent Metal
Bodil Tårnskov
Nationalmuseets Bevaringsafdeling
I. C. Modewegsvej Brede
2800 Kgs. Lyngby
bodil.taarnskob@natmus.dk
Skulptur
Anders Ekstrøm Løkkegaard
Nationalmuseets Bevaringsafdeling
I. C. Modewegsvej Brede
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 29162497
Anders.E.Loekkegaard@natmus.dk
Tekstiler
Maj Ringgaard
Nationalmuseets Bevaringsafdeling
I. C. Modewegsvej Brede
2800 Kgs. Lyngby
maj.ringgaard@natmus.dk
Hver emnegruppe har mulighed for at få dækket
udgifter op til 1000 kr. pr. år til møderne mod
at gruppen afleverer små eller større indlæg til
Bulletin.
BULLETIN
Arbejdsborde og andet inventar efter opgave www.pakkeborde.dk Hastrup & Co A/S ‐ inventarfabrik siden 1941 Indhent tilbud på telefon 44 94 02 05 BULLETIN
27
Brug for tid og arbejdsro?
På Statens Værksteder for Kunst findes et veludstyret
konserveringsværksted. Værkstedet kan søges
til praktiske og teoretiske projekter inden for
konservering og restaurering og er særligt
egnet til malerikonservering og lignende.
Der er ansøgningsfrist for at søge om
arbejdsophold fire gange årligt.
Læs mere om værkstedets faciliteter og
kriterier for at søge på www.svfk.dk.
Her finder du også ansøgningsskema
og vejledning.
28
BULLETIN
Glas- og dørteknik
Indramningsartikler
f.eks:
Wire, wirelåse, tape, stifter.
Nye og brugte rammesamlere,
listeklippere, passe partoutmaskiner mm.
Hansen Lellinge A/S
Broenge 14
2635 Ishøj
Tlf. 43711640
Fax 43711647
Mail: info@oleh-lellinge.dk
Web: www.oleh-lellinge.dk
BULLETIN
29
Beskytter det glas,
du bruger til
indramning,
godt nok mod
UV-stråling?
Hvornår har du sidst spurgt din glasleverandør, hvor meget UV-stråling der
slipper igennem til dine billeder?
I 2005 lukkede en af verdens førende glasfabrikanter, DenGlas,
for produktionen. DenGlas var gennem forskellige danske grossister hovedleverandør til det danske marked af ikke-reflekterende
museumsglas med 98% UV-filtrering – specialglas, som beskytter
kunstværker mod solens skadelige virkning på gallerier, i museer
og private hjem.
Da DenGlas nu ikke mere eksisterer, er der kun én glasfabrikant
tilbage, som leverer ikke-reflekterende glas med anbefalet UV-faktor til det danske marked. Den fabrikant hedder Tru Vue®.
Fælleskonserveringen på
Kronborg anbefaler, at
man benytter glas, der
filtrerer minimum 98%
af den skadelige UVbestråling fra, hvis man
vil beskytte det indrammede kunstværk eller
foto mod blegning.
Hvis du inden for det sidste år har købt ikke-reflekterende glas
til beskyttelse af dine kunstværker, og det ikke er af mærket Tru
Vue®, er det derfor ikke sikkert, at glasset filtrerer de anbefalede
98% af UV-strålingen fra.
Spørg din glasleverandør om dokumentation for, at det ikke-reflekterende glas, du køber, beskytter fotos, kunstværker og andre
indrammede værdier godt nok.
Danmark
er grossist i
el
d
an
H
M
J&
® -glas.
for Tru Vue
Tru Vue® er det eneste glasprodukt på
det danske marked, der garanterer
98% filtrering af UV-stråling på
ikke-reflekterende museumsglas!
Tru Vue® garanterer, at minimum 98% af UV-strålerne bliver
filtreret fra, før de når selve billedet. Men faktisk har en konkurrent
til Tru Vue® målt endnu bedre filtrering på Tru Vue Museum Glass®
end den officielt garanterede.
SCHOTT®, en anden af verdens førende glasproducenter, har i en
nyligt offentliggjort undersøgelse målt følgende UV transmission
factor på et af deres egne produkter og to konkurrende produkter
bl.a. Tru Vue®:
Produkt og producent
UV Transmission Factor
MIROGARD® plus
approx. 16%
(SCHOTT)
ARTCONTROL®
(FLABEG)
12,9%
Museum Glass®
(TRU VUE)
0,2%
Undersøgelsen viser, at det stykke glas fra Tru Vue®, som SCHOTT®
testede, faktisk beskyttede væsentlig bedre mod UV-stråling;
nemlig hele 99,8%. Da der kan forekomme små udsving i glassets
UV-beskyttelsesevne er 98% beskyttelse dog det, som Tru Vue®
officielt garanterer.
Data for Tru Vue Museum Glass®
Light transmission
96
Light reflection
<1
UV-blocking capacity
98
r
rmation elle
For mere info
andel
H
M
J&
kt
ta
glas kon
n
bestilling af
ler se d en
0 15 36 20 el
på telefon 7
k
@jmhandel.d
e-mail til info
Tlf.: 70 15 36 20 Fax: 70153630 info@jmhandel.dk www.jmhandel.dk
23
30
BULLETIN
Annonce B
26/03/03
12:06
Side 1
Storfagsreoler
i et eller flere plan til
opbevaring af store genstande
Tegningsskabe
Mobil-Reoler
til plancher, plakater
og kalker
til malerier og
arkivalier mm.
SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning
til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store
komplette indretninger.
Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme
rum til det færdige magasin – kontakt os for yderligere information.
STÅLREOLER ApS
Højvangsvej 11
Tlf: 59186363
E-post: scan-flex@mail.tele.dk
BULLETIN
●
●
●
4340 Tølløse
Fax: 59186614
Hjemmeside: www.scan-flex.dk
31
Afsender
NKF-DK
att. Maj Ringgaard
Nationalmuseet
IC Modewegsvej
2800 Kgs Lyngby
B
Modtager
Ge
arrangement
15. november 2011 kl 11
Besøg hos sadelmageren
32