1. No category

BULLETIN
#
82 /2010 NORDISK KONSERVATOR FORBUND DANMARK
INDKALDELSE
Til generalforsamling
PALACE HOTEL
NKF- dk arrangement
FORSKNINGSPERSPEKTIVER
Analyse
PUCCIO SPERONI
Interview
Indholdsfortegnelse
Leder ........................................................................................................... 3
Sofia t/r: E.C.C.O. Generalforsamling 2009 ............................. 15
Indkaldelse til generalforsamling
og arrangement ..................................................................................... 4
Referat af møde i emnegruppen Arkæologi ............................ 17
NKF-dk’s emnegrupper ...................................................................... 18
NKF-dk-regnskab 2009 ...................................................................... 6
8
Svampeallergi er udbredt blandt
polske museumsarbejdere .............................................................. 19
Forskningsperspektiver i konserveringsfaget .......................... 10
Referat af NKF-Forbundsrådsmøde ............................................. 19
Interview med Puccio Speroni
Abstracts fra Konservatorskolen .................................................... 21
Se min kjole
.............................................................................................
....................................................... 12
NKF-dk besøgte Davids Samling .................................................. 14
NKF-dk bestyrelse
Michael Højlund Rasmussen
Formand
Konserveringscenter Vest
Vestergade 5-7, 6870 Ølgod
Tlf. 7524 5644
formand@nkf-dk.dk
Susan Ritterband
Næstformand
Gungevej 13, 2650 Hvidovre
Tlf. 3649 7049
susan.ritterband@gmail.com
Katja Storkholm Plinius
Arrangementansvarlig
Engelstedsgade 32, 2100 Kbh. Ø
Tlf. 2617 7506
katja@storkholm.eu
Maj Rygaard
Bestyrelsesmedlem
Toftebakkevej 15A, 2500 Valby
Tlf. 2263 7311
majrygaard@hotmail.com
Suppleanter:
Elisabetta Bosetti
Karen Elise Henningsen
Repræsentant i E.C.C.O.:
Helle Strehle
Redaktør af
Meddelelser om Konservering:
Maj Stief Aistrup
maj.stief@get2net.dk
Revisorer:
Filiz Kuvvetli
Pernille Højmark
Karen Borchersen
Kasserer
Konservatorskolen
Esplanaden 34, 1263 Kbh. K
Tlf. 3374 4705
kasserer@nkf-dk.dk
Information
Bulletin udkommer 2 gange om året.
Næste deadline er 1. september 2010.
Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt.
Forsidefoto: Restaurering af “Nat”mosaikken på Palace hotel i København.
® Nationalmuseet
Ansvarshavende redaktør:
Karen Elise Henningsen
Elmegade 14 4th, 2200 Kbh. N
Tlf. 6130 1659
bulletin-dk@nkf-dk.dk
Oplag: 350 - ISSN nr. 0109-1859
Korrektur:
Signe Granau Hedegaard
Hjemmesider:
www.nkf-dk.dk
Annoncer:
Katja Storkholm Plinius
katja@storkholm.eu
Fællesnordisk hjemmeside:
www.nordiskkonservatorforbund.org
Husk at fortælle, at du har set annoncen i
Bulletin, når du handler hos vores
annoncører!
Indlæg til Bulletin sendes uformateret
på CD eller via e-mail til den ansvarshavende redaktør.
E.C.C.O. Reports kan læses på nkf-dk’s
hjemmeside: www.nkf-dk.dk/bulletin
IT-ansvarlig og webredaktør:
Jens Aagaard
Henvendelser om medlemsskab skal
ske til medlemmer af bestyrelsen eller
optag@nkf-dk.dk
Tryk: Garn Grafisk Produktion ApS
xx
BULLETIN
Foto: ® Nationalmuseet
Leder
Nye kræfter
Af Michael Højlund Rasmussen
Efter snart 10 år som formand for
NKF-dk har jeg besluttet, at det er tid
at slutte og lade nye kræfter komme
til. Det er der flere grunde til; dels har
den samme bestyrelse siddet i meget
lang tid og kan måske forekomme lidt
statisk og fortrolig med sig selv, og
dels er der behov for at lade yngre og
nye, energiske kræfter komme til.
De sidste 10 år har været en spændende
tid, hvor konservator-professionen har
udviklet sig og i stigende grad defineret sig
selv i forhold til det omgivende samfund.
NKF-dk’s politiske engagement gennem
de senere år, håber jeg, har medvirket til at
bevidstgøre danske konservatorer om, at
vores arbejde ikke kommer af sig selv, og
at vi til stadighed må kæmpe for vore job.
Vores virksomhed er nok nødvendig, men
den kan sommetider også undværes eller
udsættes, og da vi primært arbejder ”bag
kulisserne”, er vi sjældent særligt synlige.
De senere års stigende bevidsthed om
BULLETIN
eget værd har dog også medført en vilje
til netop at synliggøre os selv, og i samarbejde med museerne og andre er det nu i
højere grad muligt at vise offentligheden,
hvad vi laver og hvordan vi arbejder – og
med gode resultater. Konservering har et
stort formidlingspotentiale, fordi de fleste
mennesker fascineres af vores kunnen og
indsigt. Selv over for Kulturministeriet er
det lykkedes gennem ihærdig indsats at
blive kendt - primært som en integreret del
af museumsvæsenet. Det har taget sin tid
og holdt hårdt!
Denne synliggørelse skal vi holde fast i.
Men hvilke udfordringer venter os fremover? Et væsentligt element i konsolideringen af professionen, kunne være en øget
forskningsindsats inden for konservering
– ikke bare på hovedmuseerne og på Konservatorskolen, som situationen er nu, men
også på - eller i samarbejde med - ABMinstitutionerne. For at kunne realisere dette,
må der bl.a. gives flere muligheder for at
uddanne konservatorer på ph.d.-niveau.
Ellers bliver det yderst vanskeligt at
tiltrække de nødvendige forskningsmidler.
NKF-dk’s samarbejde med Organisationen
Danske Museer (ODM) har desuden givet os
øgede muligheder for en stærkere politisk
indflydelse, som det ellers kan være svært
at forfølge, når man er en lille forening,
baseret på frivilligt arbejde. Samarbejdet
med ODM åbner netop muligheder for
at forfølge større politiske mål som øget
forskningsaktivitet, flere ph.d.-stipendier,
indskrivning i lovgivningen og dermed reel
anerkendelse af faget.
Til dem, som jævnligt kommer til NKF-dk’s
arrangementer og generalforsamling, vil
jeg sige: Bliv ved med det og støt op om
foreningen! Til dem, der ikke så ofte dukker
op, vil jeg sige: Kom! Det er spændende og
giver alle muligheder for at få indflydelse og
et netværk, der både fagligt og privat kan
være yderst givende. n
3
Konservatorerne Susanne Trudsø og Benni Berg fra Nationalmuseet vil fortælle om restaureringen
af “Nat”-mosaikken, som ses øverst oppe på Palace Hotel’s tårn. Foto: ® Nationalmuseet
NKF-dk
Generalforsamling og arrangement
Lørdag d. 8. maj 2010 kl. 11.00 på Palace Hotel, Rådhuspladsen 57, København K.
Dagen indledes med en tur ud på
taget af Palace Hotel, hvor både
“Nat”-mosaikken og Rådhuspladsen kan opleves. Konservatorerne
Susanne Trudsø og Benni Berg fra
Nationalmuseet fortæller om
restaureringen for 20 år siden, og
en medarbejder fra hotellet indfører
os i den seneste renovering, hvor der
indimellem var konflikter mellem
bevaring og hoteldrift.
Efter foredrag, omvisning og diskussion er der frokost, som skal bestilles
på forhånd ved mail til:
susan.ritterband@gmail.com
senest d. 4. maj. NKF-dk inviterer.
Generalforsamlingen starter kl. 13.30.
4
Dagsorden:
1. Formandens beretning for det forløbne år
2. Regnskabsaflæggelse og budget
3. Optagelse af ordinære medlemmer
4. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller
medlemmer:
a) Ændring af Stadgar
(se forslag til ændring på s. 4-5)
b) Ændring af vedtægter for NKF-dk
(se forslag til ændringer på s. 5)
c) Kontingentet fastholdes
5. Valg af formand og øvrig bestyrelse
plus én suppleant (jf. § 4)
6. Valg af to revisorer og én
revisorsuppleant
7. Orientering om fælles nordiske publikationer og hjemmeside
8. Orientering om E.C.C.O.
9. Eventuelt
Generalforsamlingen er Den danske
Afdelings højeste myndighed og ledes af
en af forsamlingen valgt dirigent. Ordinær
generalforsamling afholdes hvert år inden
udgangen af maj måned.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst
14 dages varsel. Forslag til denne indleveres
skriftligt mindst 5 dage før til bestyrelsen.
Forsamlingen er beslutningsdygtig uden
hensyn til deltagerantal. Beslutninger
træffes ved almindelig stemmeflerhed. Der
kan ikke stemmes ved fuldmagt.
FORSLAG TIL ÆNDRING AF STADGAR
§4: Förbundets styrelse, förbundsrådet, utgörs av förbundsordföranden samt ledaren
av var och den av de nordiska sektionerna.
Dessutom kan varje sektion utse ytterligare
2 mötesdeltagare. Redaktören för förbundets tidskrift har rätt att deltaga i förbundsrådets möten, men saknar rösträtt.
BULLETIN
Ændres til
Förbundets styrelse, förbundsrådet,
utgöres av förbundsordföranden samt
ordföranden från de nordiska sektionernas
samtliga styrelser. Styrelseordföranden från
respektive sektion kan ersättas av annan
styrelsemedlem. I tillägg kan varje sektion utse ytterligare två mötesdeltagare.
Redaktören för förbundets tidskrift har rätt
att deltaga i förbundsrådets möten, men
saknar rösträtt.
___
FORSLAG TIL ÆNDRING AF NKF-DKs
VEDTÆGTER
Da en konservator ifølge E.C.C.O.’s senest
opdaterede guidelines skal have en 5-årig
uddannelse, foreslår bestyrelsen, at vi indfører en medlemsstype med 5 års uddannelse. Forslaget indføres sammen med
E.C.C.O.´s “bedstefarklausul”, der siger,
at alle, der p.t. er ordinære medlemmer,
automatisk bliver ordinær-plus medlemmer.
Fremover vil NKF-dk tælle stemmemæssigt i
E.C.C.O. med antallet af ordinær-plus medlemmer. NKF-dk vil i E.C.C.O. fortsat tale for
alle medlemskategorier.
___
I §2 stk. 1:
Ordinære medlemmer. Som ordinære
medlemmer optages konserverings- og restaureringsuddannet personale ved danske
museer, arkiver, biblioteker eller lignende
værksteder, der som minimum har en 3-årig
uddannelse fra Konservatorskolen ved Det
Kgl. Danske Kunstakademi eller tilsvarende anerkendt uddannelsesinstitution (jf.
E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements
for Education in Conservation/Restoration).
Dertil fordres mindst et års konserveringsrelevant erhvervserfaring ved et eller flere
anerkendte konserveringsværksteder.
Ændres til
Ordinære medlemmer. Som ordinære medlemmer optages konserverings- og restaureringsuddannet personale ved danske
museer, arkiver, biblioteker eller lignende
værksteder, der som minimum har en 3-årig
uddannelse fra Konservatorskolen ved Det
Kgl. Danske Kunstakademi eller tilsvarende anerkendt uddannelsesinstitution (jf.
E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements
for Education in Conservation/Restoration).
Dertil fordres mindst et års konserveringsrelevant erhvervserfaring ved et eller flere
anerkendte konserveringsværksteder.
Personer med yderligere 2 års konserverings uddannelse (kandidater) kan optages
som ordinær-plus-medlemmer. Alle foreningens ordinære medlemmer pr. 1.januar
2011 overgår til ordinær-plus medlemskab.
___
I §2 stk. 1:
Generalforsamlingen godkender optagelsen
på baggrund af bestyrelsens indstilling.
Ændres til
Generalforsamlingen godkender optagelsen
på baggrund af udvalgets indstilling.
___
I §2 stk. 2:
Associeret medlemskab giver ret til deltagelse i NKF’s arrangementer til generalforsamlingen med taleret, men ikke stemmeret.
Ændres til
Associeret medlemskab giver ret til
deltagelse i NKF’s arrangementer og til deltagelse i generalforsamlingen med taleret,
men ikke med stemmeret.
___
I §2 tilføjes et nyt stk. 5:
Medlemmer, der p.g.a. alder er uden for
aktiv tjeneste, kan overgå til pensionstmedlemskab. For at opnå pensionistmedlemsskab skal man dokumentere, at
man er gået på efterløn eller er fyldt 65.
I §2:
Stk. 5 ændres til stk. 6.
___
I §4 indsættes følgende sætning:
“Bestyrelsen kan kun vælges blandt
ordinære og ordinær-plus medlemmer”
før ”bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden”.
___
I §6 ændres pkt. 3 og pkt. 5
i dagsordenen til:
3. Optagelse af ordinære og ordinær-plus
medlemmer.
5. Valg af formand og øvrige bestyrelse plus
suppleanter (jf. § 4).
___
I §6:
Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Der kan ikke stemmes ved
fuldmagt.
Ændres til
Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Kun ordinære og ordinær-plus
medlemmer har stemmeret. Der kan
stemmes ved fuldmagt – hver person kan
kun medbringe en fuldmagt. n
NOTITS
Formandskandidater
På generalforsamlingen i maj 2010 skal NKF-dk have ny
formand. Han eller hun vælges direkte, mens resten af bestyrelsen konstituerer sig selv ved førstkommende møde.
Bestyrelsen er åben over for nye interesserede kandidater
til formandsposten og opfordrer derfor medlemmerne til
at møde op og komme med forslag til kandidater.
BULLETIN
Interesserede, som ønsker at vide mere om, hvad formandsposten indebærer, er meget velkomne til at kontakte formanden på tlf. 2851 0510 eller e-mail:
mhr@kons-krr.dk
Michael Højlund Rasmussen, fmd.
5
NKF-dk-regnskab 2009
Regnskab 2009
Budget 2009
Budget 2010
115.000,00
115.000,00
INDTÆGTER:
Kontingenter
Kontingent 2008
Kontingent 2009
Debitorer ultimo
Debitorer primo
1.150,00
3.600,00
100.000,00
-1.150,00
Udgivelser
Annoncesalg
Salg af postprints og andre bøger
Debitorer ultimo
Debitorer primo
4.700,00
3.095,00
3.876,00
0,00
7.000,00
7.000,00
Rejsetilskud
4.506,50
10.000,00
10.000,00
-20.000,00
55.874,77
-60.000,00
214,24
800,00
0,00
155.866,51
72.800,00
132.000,00
20.437,50
4.025,00
32.150,00
25.000,00
10.000,00
30.000,00
25.000,00
10.000,00
34.000,00
10.000,00
1.545,00
6.000,00
5.000,00
50.000,00
Medlemsarrangementer
Arbejdsgrupper
Generalforsamling
ODM-undersøgelse
666,65
754,65
936,00
1.000,00
3.500,00
2.000,00
1.000,00
2.000,00
2.000,00
30.000,00
Udgifter til fest
Festgebyrer - returneret
200,00
3.850,00
20.000,00
-20.000,00
14.561,42
1.600,50
10.000,00
500,00
12.000,00
2.000,00
Fællesudgifter
Deltagelse i forbundsråd
0,00
1.563,28
5.000,00
5.000,00
4.000,00
E.C.C.O.-kontingent
Rejser
9.984,50
5.865,71
10.000,00
14.000,00
10.000,00
10.000,00
KUAS
Kongres
Kongres tilskud
Kongres regnskab
Administration
Renter
Indtægter i alt:
UDGIFTER:
Udgivelser
Bulletin tryk
Bulletin porto
Meddelser tryk
Nyt layout af Bulletin
Hjemmeside
Abonnement og opdatering
Ny hjemmeside
Medlemsaktiviteter
Fest
Bestyrelsen
Bestyrelsesmøder inkl. rejser
Repræsentation
Forbundsråd
E.C.C.O.
6
BULLETIN
Regnskab 2009
Budget 2009
Budget 2010
4.170,68
50,75
638,00
3.000,00
2.000,00
900,00
8.000,00
2.000,00
1.000,00
122.071,91
122.900,00
223.000,00
33.794,60
-50.100,00
-91.000,00
Regnskab 2009
Kongres
30% af overskud kongres
Efterfølgende udgifter kongres
Post konference tour
Merchandise
10.762,43
4.765,18
-7.990,34
11.535,00
ADMINISTRATION
Kontorartikler
Porto
Gebyrer
Udgifter i alt:
Årets resultat (indtægter-udgifter)
STATUS PRIMO 2009
Konto: 5092302
Konto: 10060311
Debitorer (kontingenter)
Skyldige poster
218.325,64
14.019,30
1.150,00
0,00
I alt
233.494,94
BALANCE
Aktiver
Konto: 5092302
Konto: 10060311
Skyldig post (overskud til Forbundsråd)
Debitorer ultimo 2009
Salg af annoncer
Kontingenter
82.259,48
91.916,49
-10.762,43
3.876,00
100.000,00
Aktiver i alt
267.289,54
Passiver
Egenkapital primo 2009
Over- / underskud
233.494,94
33.794,60
Passiver i alt
267.289,54
NOTITS
Layout- og redaktørskifte
Bulletin har fået nyt layout og ny redaktør. I den forbindelse vil NKF-dk gerne udtrykke en stor tak til Susan Ritterband for knap 10 års tro tjeneste som ansvarshavende
redaktør. Bladet vil fortsat have fokus på information om
foreningens arbejde, emnegrupper og arrangementer
samt på forholdene for medlemmerne og for faget mere
generelt.
BULLETIN
Men selvom indholdet vil kredse om de samme emner, vil
vi samtidig forsøge at gøre bladet endnu mere vedkommende ved at gå lidt tættere på medlemmernes hverdag.
Da alt arbejde i NKF-regi sker på frivillig basis, får vi imidlertid brug for jer derude - vi håber, I vil bidrage.
Redaktionen
7
Fuglsøcentret på Djursland. Foto: ® Ann Malmgren
Orienteringsmøde på Fuglsø 2009
Se min kjole…
Af Winnie Odder
Under forberedelserne til orienteringsmødet på Fuglsø 2009 valgte
koordinatorerne at definere to
temaer: Synliggørelse og Forskning.
Udover de traditionelle indlæg af
almen karakter fra vort arbejdsfelt
samt informationer om dette og hint,
kunne disse to temaer danne afsæt
for et mere fokuseret indblik i, hvad
der rører sig i vor verden. Det viste
sig, at vi blandt kollegerne fik stort
gehør for dette, idet mange følte sig
kaldede til at bidrage inden for netop
disse valgte temaer. Hele Fuglsøprogrammet inklusiv abstracts kan findes
på http://www.dkmuseer.dk/tidligerearrangementer/
Nu skal man ikke have deltaget i ret mange
Fuglsø-møder, før man genkender denne
traver: Hvordan fortæller vi alle de andre
om alt det fantastiske, vi både gør, finder
og tænker! Vi er i grunden ret så gode til
at kommunikere indbyrdes, og på Fuglsømødet har der gennem årene været en del
tiltag, som rækker udover vore egne direkte
8
fagfæller. Dette er noget vi helt sikkert vil
se forstærket i de kommende år. For inden
for kulturforvaltningen lyder nye toner.
Fra at have været de undertiden let irriterende kolleger, som har så mange meninger
og kommer med så mange argumenter
for at ændre tidligere praksis inden for
samlingsforvaltning, er vi blevet opdaget
som den rene publikumsmagnet. Det
er tæt på, at vi har x-faktor! Det er med
andre ord formidlingsafdelingen, som har
opgraderet vores eksistens på museet, hvor
det tidligere har været administrationsafdelingens synspunkt at se os som forkælede
unger, der kræver og kræver – og IH hvor
det koster!
Fra at have repræsenteret et håndværk og
en tavs viden bringes vi og vort fag frem på
forreste række i mange museers formidlingstiltag i erkendelse af det faktum, at
den menneskelige nærkontakt slår al anden
kommunikation. Vi ved godt selv, hvordan
nysgerrige flokkes omkring os, så snart
vi under arbejdet stikker næsen uden for
værkstedet eller lader andre komme inden
for i vor verden.
Den særlige kundskab, vi besidder om
bevaringsspørgsmål, er der endvidere ingen
andre end os selv, som kan formidle med
større indlevelse og kompetence. Vi må som
alle andre specialister blive flinke(re) til at
delagtiggøre omverdenen i både glade fund
og triste erkendelser for på en ansvarlig
måde at indgå i den samfundsmæssige
debat og skabe fundament for strategier
med både holdbarhed, konsekvens og
kulturel mening, der rækker langt ud over
vor egen tid.
Derfor er det også utroligt glædeligt, at
en af vore kolleger, Johanne Velling, netop
nu arbejder på en specialeopgave ved
Konservatorskolen, som vi på Fuglsø 2009
fik mulighed for at få et første indkig i.
Johannes speciale hedder ”Kompetencer
og kommunikation i konserveringsfaget ”,
og hun kommer vidt omkring i disse temaer
under sin grundforudsætning, at det er nødvendigt for fagets overlevelse og udvikling,
at konservatorer bliver i stand til at anvende
kommunikative redskaber i bestræbelsen på
at synliggøre og aktualisere konservering.
BULLETIN
I et andet perspektiv på formidling af
konserveringsområdet beskriver hun, at
faget i forhold til dets etiske retningslinjer er
forpligtiget til at dele den kulturbevarende
viden med offentligheden med det formål
at skabe en bevidsthed om og et samtykke
fra offentligheden til at bevare kulturarven.
Endvidere beskæftiger hun sig i sine undersøgelser og tankerækker med spørgsmålet
om, i hvor høj grad konservatorens faglighed konstrueres af omverdenen.
Det handler altså i høj grad både om den
rolle, andre tildeler os, om vor egenforståelse og ikke mindst vor selviscenesættelse.
Disse toner spillede senere indlæg videre på
f.eks. Susan Ritterband, som med sit indlæg
om ”Synlige betragtninger fra en privatpraktiserende konservator” anskueliggjorde
hele det bagvedliggende PR-arbejde og alle
øvrige synlighedsstrategier, som må aktiveres for at både skaffe og fastholde kunder
til en vellykket konserveringsvirksomhed.
Det er ikke nok at være dygtig og kunne de
rigtige ting; ved ingen om det, eller forstår
at værdsætte denne særlige kompetence,
må man dreje nøglen om. Dette er en situation, som alle i branchen genkender uanset,
om man er privat eller ansat på en mere
eller mindre statslig institution.
I den akademiske verden udtrykker man
ofte dette princip på følgende måde: Publish or perish. I vores særlige faglige verden
kunne vi måske komplettere med: Get seen
or shut down.
Vi havde også glæden af at høre fra en af
vore kunder om, hvordan det er at være
udsat for konservatorer. Sognepræst Bjarne
B. Sandal viderebragte sine ”Erfaringer og
oplevelser med restaurering af historisk
inventar i Henne Kirke 2008-09”.
Vi kunne konstatere, at vores faglige iver
og kommunikationslyst heldigvis kan møde
Foto: ® Stock.xchng
sine ligemænd. Under den lange konserveringsproces, hvor dele af altertavlen var på
værksted, udformede børn fra sognet en
alternativ alterudsmykning, som blev hængt
op foran det opsatte stillads. Kirkebladet
bugnede med spændende billeder før, under
og efter de enkelte konserveringsprocesser,
og ejerskabet og kundskaben fik i den
anledning et nyt skab at rummes i.
Vi er mange, som arbejder med og i Danmarks kirker, og nu har vi også en kollega
som på ph.d.-niveau bearbejder denne
tematik. Karin Vestergaard fortalte om
vejen ind og rundt i dette, via sit ph.d.-projekt: ”Kirkeinventarets farvehistorie – en
kronologisk og kontekstuel undersøgelse
foretaget med Nationalmuseets AntikvariskTopografiske Arkiv som indsamlingskilde”.
At bringe vores fag ind i denne type
forskning vil på afgørende vis styrke dets
ændrede image, fra en hjælpevidenskab
til et eget forskningsfelt, som er værd at
kaste forskningspenge efter! Dette og
meget andet vil bringe vores fag væk fra de
usynlighedsstrategier, som Johanne Velling
talte om.
Vor ikke nedskrevne historie får snart også
sine udtolkere, idet Winnie Odder har påbegyndt en digitalisering af alle foredrag fremført på Fuglsø siden 1979 (hvor det for
øvrigt ikke var på Fuglsø disse møder blev
afholdt – men mere om dette senere).
Med denne vor nyere historie tilgængeliggjort ligger vejen beredt for mange studier
i vort fags intrikate gange og irgange. Mere
om dette på et websted nær dig og i dit
konservatorblad – om ikke alt for længe!
Se min kjole,
den har alle farver,
alt hvad jeg laver,
deler jeg med dig.
Det er fordi, jeg elsker alle farver,
og fordi konservator er mit navn!
(Alle mandlige kolleger må her venligst
foretage en filkonvertering til Kittel/Forklæde/Overall/eller anden foretrukken
arbejdsmundering) n
NOTITS
NKF-dk støtter nyt projekt
Siden 1976 har konservatorer delt viden og erfaringer med
hinanden på det, vi i dag kender som Fuglsømødet. På Organisationen Danske Museer (ODM) findes dokumentation
for disse møder i en mere eller mindre tilgængelig form.
NKF-dk har valgt i samarbejde med ODM at yde økonomisk støtte til et projekt, som har til hensigt at fremfinde,
systematisere og digitalisere alle disse informationer.
BULLETIN
Den primære begrundelse for dette valg er, at et sådant
arbejde vil give mulighed for et unikt indblik i den danske
konserveringshistorie, som ikke findes på andet sted.
Projektet udføres af konservator Winnie Odder og vil være
offentligt tilgængeligt i løbet af sommeren 2010.
9
Forskningsperspektiver i
konserveringsfaget
Af Johanne Velling, Stud.scient.cons.
Konservator Karin Vestergaard Kristiansen, ph.d.-studerende på Kulturarvens Forskerskole og ansat på
Nationalmuseets Bevaringsafdeling,
skriver i sit oplæg til Fuglsømødet
2009: ”Konservatorfaget er relativt ungt og kan have svært ved at
oparbejde den forskningsbaserede
baggrund, de muligheder og det
omdømme, der er forudsætning for
at faget kan indgå ligeværdigt med
andre kulturhistoriske forskningsområder i kappestriden om forskningsmidler.” Formålet med denne artikel
er at give et indblik i de udfordringer
og perspektiver, som knytter sig
til konserveringsfaget set i forskningsmæssigt øjemed.
Udgangspunktet
I 2010 kan vi fejre tiåret for Konservatorskolen som højere udannelsesinstitution,
og Konservatorskolen beskrives i dag som
en forskningsbaseret uddannelsesinstitution. Som uddannelsesinstitution under
Kulturministeriet (lov nr. 889 af 21.9.2000)
skal Konservatorskolen på lige fod med
andre universiteter leve op til kravet om
”banebrydende forskning, der kan danne
grundlag for en dynamisk udvikling i virksomhederne og samfundet” (jf. Regeringens
Globaliseringsstrategi 2006). Konservatoruddannelsen følger i dag generelle
tendenser på forskningsområdet, hvor der i
høj grad er sat fokus på forskning, som kan
indgå i et internationalt forskningsmiljø (jf.
Universitetsloven LBK nr. 280 af 21.3.2006).
Dette skal afspejle og fremme statens
konkurrenceevne i en global sammenhæng
(jf. regeringens Globaliseringsstrategi 2006).
Et resultat af skolens akademisering muliggjorde i 2004, at skolen kunne indskrive to
ph.d.-studerende. Ydermere trådte Konservatorskolens nye stillingsstruktur i kraft
fra år 2003, hvilket blandt andet betød, at
undervisernes forskningstid overgik fra 25%
til 40%. Der vil endvidere efter en overgangsperiode blive stillet krav til undervisernes videnskabelige titler. Og netop for at
efterleve de krav, der medfølger Konservatorskolens status som højere uddannelses-
10
institution, er der i det sidste årti blevet
oprettet nye fag og forskningsfelter. Der er
blandt andet blevet rettet større opmærksomhed på, at konserveringsfagets udøvelse
forudsætter en tværfaglig genstands- og
materialeforståelse. Der ses en sideløbende
tendens på institutionerne i kraft af, at de
tværfaglige forskningsprojekter på museerne indebærer tværfaglige discipliner
på det museologiske felt. Yderligere er
Konservatorskolen pålagt at tydeliggøre de
forskningsmæssige perspektiver i konserveringsfaget. Dette ses særligt ved, at der i
2009 påbegyndtes en akkrediteringsproces
for de kunstneriske uddannelser under
Kulturministeriet (jf. Bologna-deklarationen fra 1999). Undervisernes aktiviteter
og skolens forskningsstrategi forventes
således at have en betydning for en generel
professionalisering og udvikling i konserveringsfaget, og konservatorens reformulerede
rolle forventes at skabe nye muligheder på
kulturinstitutionerne – spørgsmålet er blot
hvordan?
Organisatoriske og strukturelle
barrierer i konserveringsfaget
Anerkendte forskningsaktiviteter kræver
mange ressourcer og målrettethed af de
enkelte institutioner. Derfor kan man i
praksis indsnævre de institutioner, som
definerer det danske forskningsmiljø på
bevaringsområdet, til: Konservatorskolen, Statens Museum for Kunst (SMK) og
Nationalmuseet (NM) samt i mindre grad
Det Kongelige Bibliotek (KB) (jf. museernes
forskningsberetninger). Hertil er det i øvrigt
også relevant at tilføje Moesgård Museums Konserverings -og naturvidenskabelige afdeling, Konserveringscentret i Vejle
særligt for deres samarbejde med Centre for
Textile Research (Københavns Universitet)
og Museernes Bevaringscenter i Skive med
deres udvikling af plasmareduktionsanlæg
for jernkonservering. Konserveringsfagets
korte eksistens i forskningsfeltet betyder
dog i praksis, at konservatorernes rolle
stadig bærer byrden som teknisk disciplin,
og kun i sjældne tilfælde har fået oparbejdet samme krav og stillingsstrukturer, som
øvrige professioner på ABM-institutionerne.
På den nuværende kulturscene får værkstederne ikke penge foræret til forskning,
metodeudvikling etc. – statslige midler
kræver argumentation, synliggørelse af
opgaver og en formidling, som rækker ud
over konserveringsfaget. Derfor skal et bevaringsværksted, som vil opstarte et forskningsprojekt have større mulighed for at
gennemskue adgangen til finansieringen af
et forskningsprojekt. En anden problematik
er, at det simpelthen kan være vanskeligt for
et bevaringscenter at opnå standarden for
anerkendt forskning (ifølge den gældende
danske lovgivning for forskning på ABMinstitutioner, lov nr. 224 af 27.3.1996) og
derved opnå en større rækkevidde både nationalt og internationalt. Dette ville kunne
løses ved et større samarbejde mellem
bevaringscentre og –værksteder og de store
ABM-institutioner (som Statens Museum
for Kunst eller Nationalmuseet) såvel som
Konservatorskolen og andre universiteter.
Ved dette kan der skabes en synergi af
vidensdeling, empirisk materiale og sparring
af faciliteter og apparatur. I 2005 blev der
gennemført en international forskningsevaluering af Nationalmuseets forskning fra
1995-2004 (Evaluation of the research of
the National Museum of Denmark 19952004), som netop bemærker vigtigheden af,
at museet påtager sig et nationalt ansvar til
at forske i et snævert felt som konservering:
“The Panel finds that research carried out
at the National Museum is vital for Danish
research in humanities and conservation
science on the whole, since the academic
environments in these fields are small and
few in Denmark.”
Hvis konservatorer i højere grad skal kunne
være med til at afklare genstandenes fysiske
egenskaber og kompleksitet er det desuden
også nødvendigt – i et bredere perspektiv
– at ændre synet på bevaring og konservering, således at faget ikke kun anses som et
selvstændigt felt eller en bestemt teknisk
praksisform. Konservering bør således
kunne ses i sammenhæng med hele det
museologiske ansvar i form af indsamling, registrering, bevaring, forskning og
formidling (jf. Museumsloven LBK nr. 1505
BULLETIN
af 14.12.2006). Dette bringer mig til den
problematik, at mange udøvende konservatorer, specielt på bevaringscentrene, ikke
direkte er omfattet af Museumsloven, og at
det formelt set er museernes ansvar at bevare kulturarven og ikke bevaringscentrenes.
De statslige og statsanerkendte museer
udgør samlet set det største antal af forskningsudøvende institutioner på Kulturministeriets område. Udover de 13 ABMinstitutioner (jf. bekendtgørelse nr. 586 af
8.7.1997) er der i Danmark også omkring
150 statslige og statsanerkendte museer
under Kulturministeriet (såkaldte § 15- og
§ 16-museer). Se i øvrigt publikationen
“Forskningsstrategi for KUMs område”,
som blev udgivet maj 2009. Alle disse
museer er omfattet af Museumsloven og
beskrives således på Kulturministeriets
hjemmeside (”Status over forskningsplanlægningen på arkiver, biblioteker, museer
m.v”, 18.5.2002): ”Forskning er en af de
fem hovedopgaver på museerne: indsamling, registrering, bevaring, forskning og
formidling. Forskningen er basal, da den er
forudsætningen for videnskabelig udnyttelse af samlingerne, for en kvalificeret
indsamling og for dokumentation af samfundets bestandige forandringer. Forskningen kan føre til en revision af museernes
samlingsbegreb og dermed af museernes
rolle i samfundet, ligesom den bidrager til
den generelle vidensopbygning. Endelig
forsker museerne i bevaring, dokumentation
og formidling.” I Kulturministeriets rapport
“Udredning om bevaring af kulturarven”
fra 2003 anbefales det, at en hovedstrategi
for bevaringen af den allerede indsamlede
kulturarv på arkiv-, biblioteks- og museumsområdet er at prioritere ”konservering i
forbindelse med formidling og forskning”.
Det er interessant herefter at spørge til, i
hvor høj grad de danske konservatorer tager
del i at løfte dette forskningsmæssige ansvar, især den forskning, som er med henblik på at opnå viden om bevaring og
dokumentation. NM dækker en bred
palet af fagspecialer, SMK sætter fokus på
moderne materialer, papir og maleri på
lærred, og KB forsker i grafisk konservering
og digital kulturbevaring. I øvrigt er alle tre
institutioner medspillere i udarbejdelsen
af præventive standarder for opbevaring
og magasinering. De høje mål og krav
til forskningen begrænser altså feltets
forskningspraksis til kun at henvende sig
til få privilegerede, statslige bevaringsenheder. Det kan derfor diskuteres, om det er
ønskeligt og muligt, at forskning i bevaring
BULLETIN
og konservering formaliseres til også at
ske i samarbejde med de statsanerkendte
§15- og §16-museer på linje med disses
andre ansvarsområder. Yderligere kan der
også spørge til, i hvor høj grad disse museer
er i stand til at leve op til Kulturministeriets
forskningsmål. Desuden efterspørger jeg
et overblik over, om alle fagspecialerne i
tilstrækkelig grad bliver dækket i det danske
forskningsmiljø.
Bevaringscentrenes tilknyttede museer er
primært statsanerkendte museumsinstitutioner. Dette betyder, som før nævnt, at
de er forpligtigede til at forske, indsamle,
registrere, bevare og formidle (jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14.12.2006). Og
trods et muligt administrativt ekstraarbejde
for bevaringscentrene kunne man overveje,
om Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger
af museerne på sigt også burde kaste et blik
på landets bevaringscentre. Primært ville
kvalitetsvurderingen først skulle formulere,
hvad god konserveringspraksis overhovedet
er. Først derefter kan der skabes klarhed
over, hvem der bærer ansvaret for at forske
i de museale samlinger med særligt fokus
på f.eks. dokumentation og bevaring. Der
eksisterer nemlig ikke i sammenligning
med museerne såkaldte statsanerkendte
bevaringscentre, og der findes derfor heller ikke en offentlig liste over hvem, der
varetager bevaringsarbej-det for museerne.
I undersøgelsen skulle der inkluderes
de syv bevaringscentre, som modtager
statens driftstilskud samt de tre statslige
bevaringsenheder (NM, SMK og KB), de to
bevaringsenheder, der fungerer både som
universitets- og museumsinstitution, og ikke
mindst de bevaringscentre, som fungerer
som fælleskonserveringer for flere museer,
men som er en intern enhed i et enkelt museum. Her kunne der blandt andet skabes
fokus på, hvordan museet samarbejder
med andre museer, offentlige myndigheder
og andre interessenter. Foreløbigt vil jeg
konstatere, at der på den ene side findes
veldefinerede rammer for forskning på
institutioner som Konservatorskolen (LBK nr.
889 af 21.9.2000) og landets 13 statslige museer, biblioteker og arkiver. Hertil
skal man dog ikke glemme, at kun tre af
disse har interne bevaringsafdelinger med
konservatorer ansat i den videnskabelige
stillingsstruktur (jf. LBK nr. 586 af 8.7.1997
og lov nr. 224 af 27.3.1996). På den anden
side eksisterer der ikke en egentlig opmærksomhed på og systematisk vidensorganisering (i hvert fald ikke lovgivningsmæssigt)
for det, der er virkeligheden for langt de
fleste konservatorer på bevaringscentrene.
De mangfoldige tilknytningsformer til de
danske bevaringscentre har en afgørende
betydning for forskningsstrategiernes
muligheder for at udfolde sig på konserveringsområdet både internt i organisationerne
og overordnet i forvaltningen af kulturarven.
I denne forbindelse bemærker jeg i øvrigt
ud fra de statslige institutioners organisationsdiagrammer, at ordet samlinger bliver
sat i samme enhed som forskning, men at
bevaring bliver adskilt fra enheder for både
samlinger, formidling og forskning.
Konserveringsfaget fremadrettet
Det skal være tydeligere for museerne,
hvorfor det kan være attraktivt at skabe
alliancer med konservatorer. Konserveringsfaget besidder netop attraktive færdigheder
som naturvidenskabelig, museologisk og
teknisk kunnen. Dvs. at én forskningsstrategi for konserveringsfaget kan rettes på
at være mere udsøgende i form af nye
samarbejdspartnere (specielt til dem som
har forskningspligt). En anden kan være at
skabe fokus på fagets interne initiativer og
strukturelle organisering på forskningsfeltet.
Hermed mener jeg, at det er oplagt, i ønsket
om at overlevere den viden, der tilhører
vores lille og specialiserede, men meget
mangfoldige fag, at der skabes mulighed
for at samarbejde på tværs af institutionelle
tilhørsforhold – evt. med internationale
samarbejdspartnere, hvor der kan oprettes
forskningsnetværk på tværs af bevaringscentrene. Nye muligheder for samspillet
mellem konservering, forskning og formidling bør desuden afsøges ved at koble
konservatorer, museumsinspektører og
kuratorer og skabe fælles mål for forskning
inden for samlingerne.
Alt i alt virker det derfor oplagt, at konserveringsfaget selv tilegner sig rollen som
generator og koordinator i tværgående
forskningsprojekter - ikke kun i konserveringsfaget, men bredt i ABM-sektoren.
Næste skridt i at udvikle en kvalificeret
forskningsstrategi, er således op til konserveringsfaget selv. Det er desuden også
spørgsmålet, om der mangler en overordnet
national strategi med hensyn til udnyttelsen af den enorme og højt specialiserede,
genstandsbaserede viden, som centrene
ligger inde med. Dog må vi samtidig være
særligt opmærksomme på at fastholde
fagets decentrale organisationsstrukturer og
autonomi i ABM-sektoren. Disse perspektiver må diskuteres i fora som NKF, ODMs
netværksgrupper og/eller KViC - og ikke
mindst i dialog med Kulturarvsstyrelsen. n
11
Foto: ® Puccio Speroni
Interview
Puccio Speroni
Af Elisabetta Bosetti
Den 5. marts 2010 kl. 19.00 åbnede
en retrospektiv udstilling på Det
Italienske Kulturinstitut i Hellerup
med værker af vor kollega Puccio
Speroni. I denne anledning var Elisabetta Bosetti på besøg hos ham d. 30.
januar for at lave et interview, som i
hovedtræk gennemgår Puccios lange
og spændende virke i konserveringsverdenen mellem Italien og Danmark.
stor og ikke kontinuerlig. Min profession
som konservator har vejet og fyldt mere i
mit liv.
Udstillingen kan ses frem til den 23.
april 2010. Mere info om udstillingen
kan ses på instituttets hjemmeside
www.iiccopenaghen.esteri.it
Har du altid malet?
Jeg begyndte at male i 60’erne. Mit første
maleri, der blandt andre er med i udstillingen, er et portræt af min nevø, som nu
er 42. Dengang jeg portrætterede ham
var han kun seks år. Dette portræt har for
mig en speciel betydning, fordi udstillingen
åbner den 5. marts, og jeg har fødselsdag
den 11. marts og som fødselsdagsgave har
min nevø sendt portrættet til Danmark, så
maleriet kan ses på udstillingen.
Føler du dig mest som kunstner eller
konservator?
Ingen tvivl om, at jeg føler mig mest som
konservator. “Kunstner” er et stort ord.
At male har altid været en slags hobby for
mig, en hobby, hvor jeg har lagt meget af
mig selv og min tid. Det er en stor passion
for mig, men min produktion er ikke særlig
Hvilken teknik bruger du, når du
maler?
Min teknik er meget simpel. Jeg bruger udelukkende akrylfarver, som ikke indeholder
olier eller sundhedsskadelige opløsningsmidler og er nemme at bruge. Efter mange
år i konserveringsfaget, har jeg været
meget i kontakt med opløsningsmidler, så
12
i min fritid vil jeg være fri for sådan noget.
Selvfølgelig kan man ikke lave de samme
effekter, som med oliefarver, men jeg kan
lide akrylmaling pga. dens brillante farver.
Har dit kendskab til maleteknikker
inspireret dig i dine malerier?
Jeg må sige nej. Som konservator har jeg
hovedsageligt beskæftiget mig med traditionelle materialer, og for mig er det med
at male en aktivitet, som er meget fjernt fra
den traditionelle malerkunst, der forudsætter brugen af for eksempel oliefarver eller
ægtempera. Det skyldes igen, at jeg helst
vil undgå at arbejde med opløsningsmidler
i min fritid.
Hvad har din toscanske baggrund
betydet for dit professionelle virke?
Min toscanske oprindelse har haft mest
indflydelse på min uddannelse. Med det
mener jeg, at jeg har været inspireret af
den toscanske kunst siden jeg var barn,
men jeg kan ikke sige, at netop min
BULLETIN
toscanske baggrund har haft en speciel
betydning for min profession som konservator, for jeg er faktisk blevet det ved
et tilfælde.
Min uddannelse er fra Kunstakademiet
inden for scenografi (teatermaler). Det var
et møde med en tidligere skolekammerat,
der arbejdede som praktikant på Palazzo
Uffizi i Firenze, som fik mig til at starte dette
erhverv. Jeg var nyuddannet fra akademiet
og var arbejdsløs. Det var ikke nemt at
få et arbejde i de år, så jeg startede som
praktikant på Uffizis konserveringsværksted.
Dengang, som praktikant, fik man ikke lov
til at røre ved malerierne, så de første to år
var mine opgaver slibning af skalpelblade
og rivning af pigmenter... Jeg måtte vente
et par år, før jeg fik lov til at røre ved
et maleri! På det tidspunkt, eksisterede
Konservatorskolen ikke, og derfor var praktik
på bottega (værksted, red.) den eneste
måde at nærme sig konserveringsfaget på.
På bottega’en fungerede det næsten lige
som i enevælden (sagt med et smil):
det var “Professoren” eller “Mesteren”,
der udførte arbejdet, og vi praktikanter
skulle nøjes med at kigge ham over
skulderen.
Hvilket projekt husker du som det
mest spændende eller udfordrende?
Der er mange. Rigtig mange! Men jeg kan
nævne ét, som jeg betragter som det mest
udfordrende og måske mest spændende af
alle. Det er restaureringen af Hendrick Kroks
maleri i riddersalen på Selsø Slot, som jeg
udførte sammen med kollegerne, da jeg
var ansat på Nationalmuseet. Det drejer sig
om et stort maleri, ca. 6x2 meter, der aldrig
havde forladt sin originale placering
siden det blev malet af Krok på stedet.
Det var naturligt for mig at foreslå en
konservering in situ. Jeg har altid haft den
overbevisning, at det at udsætte et maleri
for afmontering, rulning og udrulning i flere
omgange, transport og klimaskift er en form
for voldsindgreb, som bør undgås. Derfor
rykkede vi konserveringsværkstedet ind på
slottet. Det var i denne forbindelse, at jeg
designede et transportabelt lavtryksbord.
Maleriets tilstand var forbløffende god,
men et hestehoved fra maleriets hovedmotiv var blevet skåret ud og stjålet før 2. verdens krig. En lap og en grovere rekonstruktion af det forsvundne hoved havde siddet
på maleriet i mange år, så takket være en
finansiering, blev det muligt at udføre en
mere anstændig restaurering.
Jeg så maleriet for et par år siden, og det
var en tilfredsstillelse at konstatere, at
maleriet stadigvæk er i fantastisk stand!
I 2002 fik du en medalje ved den
ICOM-CC kongressen i Rio de Janeiro.
Vil du fortælle os lidt om det?
Ja, selvfølgelig. Jeg har været medlem af
ICOMs Commitee for Conservation Directory
Board i ialt seks år, og det har været nogle
vigtige og spændende år for mig.
Jeg er meget beæret over denne medaljeoverrækkelse, fordi det er en anerkendelse
af min karriere som konservator, og fordi
Steen Bjarnhof og jeg er de eneste i
Nordeuropa, der har modtaget den - i alt er
der blevet overrakt 27.
Kan du fortælle lidt om tendenserne
inden for konservering såvel ved
begyndelsen af din karriere som de
aktuelle?
Jeg kommer fra Italien, og i de år jeg flyttede til Danmark, var Italien stadigvæk
stærkt bundet til en konserveringstradition,
der havde rødder i det 18. århundrede og
var meget konservativ. Da Steen Bjarnhof
inviterede mig til at arbejde i en 6-måneders periode på Statens Museum for Kunst i
1977, åbnede der sig en helt ny verden for
mig. I Danmark havde man allerede startet
udviklingen af lavtryksbordet, og konserveringsmiljøet var i det hele taget mere livligt
og åbent end i Italien.
I dag ser jeg en tendens, der peger mere og
mere i retning af den minimale intervention
og er mere aktiv i den præventive del af
konserveringen. Denne tendens har jeg det
helt godt med!
Jeg vil takke dig her til sidst for at
have fået lov til at stille dig disse
spørgsmål. Jeg ønsker dig stor succes
med din udstilling. n
FAKTA
Navn: Puccio Speroni
Alder:71 år
Uddannelse:
Kunstgymnasium samt Kunstakademiet
i Firenze, scenografilinjen (teatermaler)
Ansættelser:
1964 - 1967
Konserveringsværkstedet på Uffizi
Museum i Firenze
1968
Leder af Limonaia di Bodoli, Firenze
1969 - 1976
Forskellige konserveringsværksteder
ved Fortezza da Basso, Firenze
1975
Statslig anerkendelse som konservator
1977
Statens Museum for Kunst
1977 - 2000
Nationalmuseets Bevaringssektion
Hjemmeside: www.speroni.dk
Foto: ® Puccio Speroni
BULLETIN
13
Audioguide på Davids Samling. Foto: ® Pernille Klemp
NKF-dk arrangement
NKF-dk besøgte Davids Samling
Af Anne-Marie Bernsted
D. 21. januar bød konservator AnneMarie Bernsted de i alt 17 fremmødte
medlemmer velkommen i Davids
Samlings smukt indrettede foyer og
gav en introduktion til det udvidede
museum. Renoveringen af museet var
muliggjort, idet Davids Samling havde
opkøbt naboejendommen nr. 32.
Efter syv års planlægnings- og renoveringsperiode og med en lukning på tre år
genåbnede Davids Samling d. 15. maj
2009. Anne-Marie fortalte, at det havde
været en langvarig og kompliceret proces
at gennemføre renoveringen, udvidelsen og
genetablering af et museum i de to ældre
og fredede ejendomme i Kronprinsessegade
nr. 30 og nr. 32. Vi vandrede op i museet
og så os om i de smukke omgivelser og
nød at afprøve den nye formidling i form af
nyinstallerede computerskærme, hvor man
kunne klikke sig ind på alverdens viden.
Undervejs berettede Anne-Marie om
museets ombygning og samlinger, og der
kunne stilles spørgsmål mellem alle de
skønne sanseindtryk.
For at undgå at museets kunstværker skulle
forlade adressen under ombygningen, og
for at holde museet åbent for publikum
så længe som muligt, besluttedes det at
gennemføre ombygningen over tre etaper.
Under første etape blev der indrettet
14
klimatiserede magasinrum, hvor kældre blev
udgravet for at kunne rumme et omfattende klimaanlæg. I gårdene blev der tillige
nedgravet en ny transformatorcentral og et
stort sikkerhedsmagasin. Anden etape koncentrerede sig om museet i den nyindkøbte
ejendom nr. 32. Her indrettedes to etager
til den islamiske samling og en etage til den
nyere danske samling samt gennembrydninger, der skulle forbinde huset i nr. 30
med nr. 32. Vagtcentral og IT-central oprettedes desuden. Etape tre indledtes i maj
2006 med museets lukning for publikum.
Alle museumsgenstande blev nedpakket
med stor omhu og overflyttet til de nye
magasiner. Nu koncentreredes arbejdet
om nr. 30 – den gamle Davids Samling.
En elevator blev installeret. De to nederste,
europæiske etager blev istandsat og de to
øverste islamiske etager blev totalt nyindrettet med nye montrer mv. Fordi begge huse
er fredede, blev nyindretningen udført
således, at indgrebene i den oprindelige
bygningsmasse blev mindst mulig.
Oppe under tagene ligger, ligesom i
kældrene, alle de omfattende installationer,
som sikrer museets stabile klima.
Efterhånden som de enkelte etager blev
færdige fra håndværkernes side, blev
kunstværkerne atter flyttet tilbage i museet.
Sideløbende med dette arbejde blev der
foretaget EDB-registrering/revision af alle
museets genstande, og den tekstmæssige
side af formidlingen blev nyskrevet.
Stifteren af Davids Samling var højesteretssagfører C.L. David (1878-1960).
David holdt af konbinationen af samling
og hjem og ønskede, at denne også skulle
opretholdes i fremtiden. Det havde været
Davids tanke i adskillige år inden sin død
at overdrage sine samlinger af kunst og
kunsthåndværk samt ejendommen i nr. 30
og sin formue til den selvejende institution
”Davids Fond og Samling”.
Den selvejende institution blev til virkelighed i 1945 efter 2. verdenskrig. I 1948
åbnedes samlingen for offentligheden i
nogle få timer om ugen på 3. og 4. etage.
David boede dengang på 2. etage og havde
sagførerkontor på 1. etage. Efter Davids
død i 1960 udvidedes åbningstiden i takt
med, at resten af Kronprinsessegade nr. 30
blev inddraget til brug for museet. Udover
at sørge for midler til drift af museet, havde
David også sørget for midler til at bygge
samlingen op, og Davids Samling huser
i dag rent fysisk fire enheder: Tre permanente samlinger og en særudstilling. De tre
permanente samlinger består af ”Ældre europæisk Samling”, ”Nyere danske Samling”
og ”Islamisk Samling”.
NKF-dk takker for en smuk og informativ
oplevelse. n
BULLETIN
Frederik 8.s Palæ
Arrangement for medlemmer af NKF-dk
Særomvisning i det nyistandsatte Frederik 8.s Palæ, Amalienborg
Tirsdag d. 20 april kl. 16.30
NKF-dk har fået mulighed for at invitere sine medlemmer til omvisning i de smukke, nyistandsatte gemakker i Frederik 8.s Palæ.
Konservator Maj Rygaard vil fortælle om palæets
historie samt rummenes brug, og konservator Lin
Rosa Spaabæk vil fortælle om sit arbejde med konserveringen på stedet.
Vi mødes foran indgangen til palæet. Det er vigtigt
at komme til tiden, da evt. forsinkede deltagere
ikke vil blive lukket ind.
Arrangementet er gratis og tilmelding skal ske til
Katja Storkholm på tlf. 2617 7506 eller e-mail
katja@storkholm.eu. Max. 25 pladser!
E.C.C.O. Sofia t/r
E.C.C.O. Generalforsamling 2009
Af Helle Strehle, NKF-dk´s delegat i E.C.C.O.
Generalforsamlinger rummer jo i
sagens natur en stor mængde faste
punkter og formaliteter, der skal
gennemføres, for at foreningen kan
fungere hele året. E.C.C.O.´s generalforsamling er ingen undtagelse.
Den kører efter en stram koreografi uafhængig af fysiske omstændigheder og af hvilke
personer, der deltager. Indholdsmæssigt
er det virkelig vigtige hyppigst sager, der
arbejdes langsigtet med. Det er emner, som
har været diskuteret tidligere, som er stemt
ind i den formelle “Strategiplan”, og som
bestyrelsen har haft mandat til at gå videre
med i årets løb.
BULLETIN
På generalforsamlingen opdaterer man
hinanden angående status, fremskridt og
næste skridt.
I 2009 ville man gerne anerkende, at det
bulgarske konservatorforbund netop er blevet indlemmet i ”familien”. Så i stedet for
at tjekke ind i Europas mødeby nr. 1, Bruxelles, mødtes man i Bulgariens skrammede
hovedstad Sofia. Væk var Bruxelles´ strømlinede infrastruktur, posh butiksarkader,
sikkerhedsforanstaltninger, tolkefaciliteter
og forståelige skiltning. I stedet landede
man i en blanding af menneskevenlige
gadestrøg med vejtræer og baggårds-nyttehaver, forblæste vejgennembrydninger og
betonkolosser fra østblokdagene, gadehandlende og overdækkede markeder, ortodokse kirker, osmanniske bygninger, kyrillisk
skiltning, sporvogne og udslidte taxaer. Man
mødtes - ikke helt tilfældigt - på de bulgarske konservatorers stolthed: “Krystalpaladset”, et smukt og nyistandsat art nouveau
hotel i den store centraleuropæiske stil. Stedet besad stor charme men ingen moderne
mødefaciliteter. Mødet blev gennemført på
en blanding af stor gæstfrihed og gensidig
velvilje samt på gebrokkent engelsk og en
tolkning med stærkt lokalt præg.
Dette års møde var udvidet til ikke blot at
omfatte hvert medlemslands E.C.C.O.- Ñ
15
delegat, men også formændene for de
nationale konservatorforbund, en repræsentant for ENCoRE og - som noget nyt repræsentanter for alle konservatorforbund
i Europa. Tanken er at etablere samarbejdsrelationer også med de lande, der endnu
ikke er (ordinære) medlemmer i E.C.C.O.
Håbet er, at flere på et tidspunkt kan blive
medlemmer til gensidig benefice for alle.
Således præsenterede fagfæller fra Azerbaijan, Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Estland,
Grækenland, Tjekkiet, Ungarn, Letland,
Polen, Rumænien og Serbien deres vilkår,
organisering, uddannelsesforhold og lovgrundlag m.m. for plenum. Hensigten med
mødet blev yderligere styrket og nogle af
forbundene er ikke langt fra at kunne søge
om medlemskab: Det ungarske forbund
havde søgt - og fik - ordinært medlemskab,
mens det tjekkiske konservatorforbund foreløbig blev optaget som associeret medlem.
Resten vil blive inviteret til samarbejde og
hvert andet år indbudt til at deltage i det
udvidede møde med formænd og delegater.
For E.C.C.O. var det en udmærket lejlighed
til at forklare ræsonnementet bag vort
arbejdsprogram, bestemmelser (Guidelines)
og terminologi.
At være en repræsentativ organisation er
vigtigt på to planer. Dels skal de enkelte
landes forbund repræsentere den professionelle konserverings-restaureringsaktivitet
i det pågældende land, og dels skal flest
muligt af landene i Europa være organiseret
i E.C.C.O. Og med Europa forstås ikke bare
EU men hele den store kreds af Europarådslande. Dette udvidede virkefelt er muliggjort
af den historiske udvikling og drives af
noget så gammeldags som solidaritet med
“åndsfæller”, men også af behovet for et
klart mandat i vort arbejde med at få “Rekommandationen” vedtaget i Europarådet.
Som det vil være læsere af dette blad
bekendt, har E.C.C.O. modtaget en opfordring fra Europarådets komité for
kulturarv om at lave rekommandationer
til konservering-restaurering af kulturarv
til Europarådet. Europarådet har tidligere
vedtaget adskillige konventioner om kulturarv, men ingen med særligt henblik på
konservering-restaurering af denne.
En konventionstekst, der vedtages i Europarådet, fungerer som en opfordring til
medlemslandenes regeringer om at tilpasse
deres lovgivning, og vil derfor være et nyttigt redskab for os. Rekommandationernes
formål er at gøre konserverings-restaureringsfaget synligt og uomgængeligt i den
politiske sfære. Teksten består af to dele:
et charter og et sæt rekommandationer.
Charteret definerer de tekniske termer og er
i overensstemmelse med alle vore tidligere
vedtagne dokumenter f.eks. E.C.C.O.´s Code
of Ethics og Guidelines samt APEL-publikationen. Rekommandationerne bygger videre
på alle tidligere vedtagne europarådskonventioner, men her med specielt henblik på
konservering-restaurering. Et tekstudkast
blev grundigt gennemarbejdet og vedtaget
på forrige generalforsamling. På denne
generalforsamling blev teksten vedtaget
som et officielt E.C.C.O.-dokument. Alle
observatør-organisationerne kunne i øvrigt
fuldt tilslutte sig rekommandationsteksten.
Efterfølgende har formanden for Europarådskomiteen godkendt teksten og fremlagt
den på et komitémøde. Som I ser: Det er
tunge sager, og der arbejdes med det lange,
seje træk.
hvervserfaring at være mindste adgangskrav. Kun seks organisationer har udelukkende kandidater blandt sine ordinære
medlemmer. En del har justeret egne
regelsæt for at tilpasse sig E.C.C.O.´s
“Guidelines”. (Flere detaljer er at finde på
E.C.C.O.´s hjemmeside: www.ecco-eu.org)
Der er med et spørgeskema skabt et overblik over forholdene i E.C.C.O.´s medlemsorganisationer (de nationale konservatorforbund). Her kan nævnes nogle: Graden af
repræsentativitet vurderes generelt høj.
Vedrørende medlemsskabsregler (for
ordinære medlemmer) synes en 3-årig
bachelor suppleret med et års relevant er-
Deltagelse i generalforsamlingen blev også
i år muliggjort af støtte fra Kulturarvsstyrelsen og af tjenestefrihed fra jeres udsendtes
arbejdsplads, Moesgård Museum. n
I EU har man overordnet besluttet at implementere et “rammeværk for professionelle
kvalifikationer” (EQF). Formålet er at øge
sammenlignelighed og mobilitet landene
imellem samtidig med, at man har mulighed
for at stille krav om bestemte standarder.
Redskabet hertil er anerkendelse af hinandens kvalifikationer i kraft af indplacering
på en fælles skala. For at være forberedt på
dette har en arbejdsgruppe under E.C.C.O.
i samarbejde med konservatorskolernes
organisation ENCoRE haft mandat til
at definere og formulere hvilke faglige
kvalifikationer - forstået som summen af
viden, færdigheder og kompetencer - der
karakteriserer konservatorer-restauratorer
på kandidatniveau. Generalforsamlingen
gennemgik og tiltrådte arbejdsgruppens
arbejde (man gjorde værket til et officielt
dokument) og forlængede mandatet til også
at formulere kvalifikationerne på bachelorog ph.d-niveau.
Udover dette er E.C.C.O. involveret i
standardiseringsarbejdet inden for EU (CEN)
samt i en lang række andre samarbejdsrelationer med internationale organisationer på
bevaringsområdet.
NOTITS
Ny emnegruppe i NKF-dk: Digital røntgen
På et røntgen-demo-møde afholdt i efteråret 2009 på
Bevaringscenter Næstved blev det besluttet at etablere
en ERFA-røntgen-gruppe under NKF-dk. Demo-mødet var
det andet i rækken. Det første møde blev holdt på FORCEinstituttet og rummede deltagere fra de nordiske lande.
Deltagerne har indtil nu været både konservatorer og fotografer og kommer fra alle hjørner af bevaringsbranchen.
Gruppen er åben for alle og skal fungere, så længe vi har
behov og så længe det giver mening at mødes.
Opslag, følger i Bulletin og / eller på NKF´s mailingliste.
Mvh. Karen Urth, Jannie Amsgaard Ebsen og Helle Strehle
16
BULLETIN
Referat af møde
i emnegruppen Arkæologi
Af Jannie Amsgaard Knudsen
Dato: 23. oktober 2009
Sted: Center for Bevaring af
Kulturarven, Vejle
Tema: Arkæologiske tekstiler
Deltagere: Lise, Anne-Katrine, Louis
(Center for Bevaring af Kulturarven),
Marianne (Bevaringscenter Nordjylland), Gerd (Konserveringscenter,
Vest), Anne Marie (Konserveringscentret i Gram), Margit (Randers Museum), Dorte og Jannie (Odense Bys
Museer) – sidstnævnte var referent.
Dette års møde i NKF-dk´s arkæologiemnegruppe blev afholdt på Center for Bevaring af Kulturarven i Vejle, fredag den 23.
oktober 2009. Vi mødtes kl. 10, hvor vi blev
taget godt i mod af Lise, Louis og AnneKatrine med lækkert hjemmebagt brød og
kaffe. Efter en kort velkomst og orientering
om dagens program, blev vi introduceret
til et meget spændende tekstilfund; et
præparat med en hel unik og meget velbevaret kvindedragt (uldpeblos) og en
kunstfærdig frisure af fletninger fra tidlig,
ældre romersk jernalder.
Præparatet blev optaget tilbage i 1993 fra
lokaliteten Ny Gellerupvej ved Hammerum
under Herning Museum og har herefter
”levet” en lidt omtumlet tilværelse. Præparatet er nu endt i kyndige hænder i
Vejle som et ENB-projekt, hvor forskning
og grundig dokumentation har højeste
prioritet. Der er nemlig tale om et yderst
betydningsfuldt tekstilfund, der kan give nye
oplysninger om jernalderens klædedragter.
Lise og Anne-Katrine fortalte om det
spændende arbejde med præparatet.
Dragten er nænsomt blevet frempræpareret
ved at prikke på sandkornene og siden
støvsuge dem op med en speciel tilpasset
støvsuger med lav sugekapacitet. Under
arbejdet er der lavet en meget grundig
dokumentation og beskrivelse vha. indtegning på fotos i Photoshop.
Dragten har i jernalderen været flot og
farvestrålende, da der er fundet spor af
røde, blå og hvide farvestoffer under
mikroskopet. Det ser desuden ud til, at
tekstilernes farvestoffer er meget afgørende
BULLETIN
for tekstilets bevaringstilstand. Det har vist
sig, at dragten systematisk mangler islættråde, hvilket sandsynligvis afspejler, at
netop disse fibre har haft en anden indfarvning. Den store udfordring er nu, at
dragten skal vendes om for at muliggøre
analyser og dokumentation af dragtens
bagside, men da fibrene er sprøde og
porøse er en traditionel vending og udgravning fra bagsiden ikke er mulig.
Der arbejdes på at finde en løsning og flere
idéer er i spil.
Herefter fortalte Lise om sit spændende og
store arbejde med analyser af arkæologiske
tekstilrester på genstande. Materialet omfatter brikvævede tekstilrester fra romersk
jernalder, tekstiler fra 80 danske grave samt
tekstilmateriale fra udlandet. Lise nævnte,
at selv bitte, bitte små tekstilfragmenter
kan give meget værdifulde oplysninger om
for eksempel væveteknik, væveretning,
indfarvning og væveopsætning.
Arbejdet har desuden givet indblik i mange
forskellige metoder til håndtering, opbevaring og konservering af arkæologiske
tekstiler, bl.a. montering på pap, glødning,
voksbehandling, taninbehandling, metallak,
to lag glas, to lag glas og syrefrit pap
(m/u afstand), indsyning i metalnet, netmontering (brunt stof/net). Umiddelbart er
det bedst at vælge en monteringsform, hvor
monteringen efterfølgende kan åbnes ved
behov, så der kan ses direkte på materialet
ved fremtidige tekstilanalyser uden forstyrrende refleksioner.
Herefter var der frokostbord sponseret af
NKF-dk og efterfølgende andre indslag om
arkæologisk tekstil. Bl.a. viste Marianne et
stykke kalfatring og vi så røntgenbilleder
af et tekstilpræparat med sølvtråd. Bogen
“First Aid for the excavation of archaeological textiles” - red. Carole Gillis & MarieLouise B. Nosch, Oxbow books. 2007.
ISBN: 1842172239 blev desuden anbefalet
i løbet af emnedagen, og vi så desuden
et filmklip om ”Dreidimensionale Computertomographie, Röntgen und Freilegung
frühmittelalterlicher Grabfunde” på www.
denkmalpflege-bw.de/denkmale/projekte/
archaeologische-denkmalpflege/dreidimensionale-computertomographie-roentgenund-freilegung-fruehmittelalterlicher-grabfunde.html
Tak for en spændende dag i Vejle! n
Uldpeblos fra tidlig, ældre romersk jernalder
17
NKF-dk Emnegrupper
ARKÆOLOGI
Jannie Amsgaard Ebsen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Claus Bergs Gade 3
5000 Odense C
Tlf.: 6551 4683
JAE@odense.dk
RAMME
Berit Møller
Bommen 4
2680 Solrød Strand
Tlf.: 5614 1244
beritogbent@hotmail.com
FOTO
Karen Brynjolf Pedersen
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet, Brede
2800 Lyngby
Tlf.: 3347 3551
karen.brynjolf.pedersen@
natmus.dk
MODERNE MATERIALER OG
SAMTIDSKUNST
Louise Cone
louise.cone@smk.dk
MØBLER
Poul Rasmussen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Claus Bergsgade 3
500 Odense C
Tlf.: 6614 8814* 4601
KLIMA, UDSTILLING OG
TRANSPORT
Maj Stief Aistrup
Hellerupgårdsvej 3 st.
2900 Hellerup
Tlf.: 3962 0945
maj.stief@get2net.dk
TEKSTILER
Maj Ringgaard
Bevaringsafdelingen
Nationalmuseet
Brede, 2800 Lyngby
maj.ringgaard@natmus.dk
SKULPTUR
Eva Bøje Nielsen
evaboejenielsen@gmail.com
PAPIR
Pia Irene Berntsen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Overgade 48
5000 Odense
piha@odense.dk
MAGASIN
Lone Petersen
Kulturhistoriske Museum
Stemannsgade 2
8900 Randers
Tlf.: 8642 8655
lp@khm.dk
DIGITAL RØNTGEN
Jannie Amsgaard Ebsen
Bevaringsfunktionen
Odense Bys Museer
Claus Bergs Gade 3
5000 Odense C
Tlf.: 6551 4683
JAE@odense.dk
Vi har desværre ikke mulighed for at kompensere økonomisk for folks deltagelse i arbejdet, men der er mulighed for at få refunderet op til 500 kr. pr. år til
møderne mod at gruppen afleverer mindst, ét referat til Bulletin om året.
NKF-dk Medlemskab
Ordinært medlemskab
Ordinære medlemmer har stemmeret og
kan indvælges i bestyrelsen. For at blive
ordinært medlem skal man som minimum
have en 3-årig konserveringsfaglig uddannelse suppleret med ét års erhvervsarbejde
på et anerkendt værksted.
Ansøgningerne behandles hvert år på den
ordinære generalforsamling og skal være
bestyrelsen i hænde senest tre måneder før
generalforsamlingen. Bemærk at ansøgeren
selv er ansvarlig for at dokumentere uddannelse og erhvervserfaring, og at man først
kan indsende ansøgningen om medlemskab
når man mener sig kvalificeret.
Kontingentet er pt. 400 kr.
18
Associerede medlemmer
Alle, der ønsker det, kan blive associeret
medlem af foreningen, men har ikke
stemmeret. Kontingentet er pt. 350 kr.
Studentermedlemskab
er et associeret medlemskab med reduceret
kontingent. Studerende med tidligere
ordinært medlemskab vender automatisk
tilbage til dette efter studenterstatus ophør.
Ansøgning om studentermedlemskab
samt dettes varighed behandles og besluttes af bestyrelsen. Kontingentet
er halvdelen af det ordinære: 200 kr.
Pensionister
er medlemmer der pga. alder er uden for
aktiv tjeneste (bestyrelsen har sat grænsen
til 65 år). Ansøgning om overførsel til
pensionistkontingent stiles til bestyrelsen.
Kontingentet er det halve af ordinært
medlemskab: 200 Kr.
Æresmedlemmer
er kontingentfrie og har status som
ordinære medlemmer.
Institutioner
kan være medlem og har status som
associerede medlemmer.
Kontingentet er 550 kr.
BULLETIN
Svampeallergi er udbredt blandt
polske museumsarbejdere
Af Karen Elise Henningsen
Svampevækst i museer og arkiver er
noget, man umiddelbart forestiller sig
kan have betydning for bevaringen af
museumsgenstande og i mindre grad
for medarbejdernes helbred.
Aktiviteter, som indebærer en risiko for
kontakt med biologiske agenser, reguleres
af EU-direktiv 2000/54EC, hvilket betyder,
at eksponeringsgrad, varighed og risici
ved eksponering jævnligt skal vurderes
- herunder også risikoen for udvikling af
arbejdsrelateret allergi.
Der er dog ikke forsket meget i risici for
helbredseffekter ved eksponering for svampe blandt museumsmedarbejdere, men i
2009 blev resultaterne af en undersøgelse
blandt 103 medarbejdere på det polske
Nationalmuseum i Warszawa offentliggjort.
De ansatte arbejder i lagerrum, laboratorier
og som kustoder og konservatorer.
De ansatte udfyldte et spørgeskema og
fik lavet en priktest med kommercielt-
tilgængelige allergener. Endvidere blev der
samlet svampeprøver fra flere udstillingsgenstande med det formål at identificere
slægt eller art.
Der blev fundet i alt 15 skimmelsvampearter og ni svampeslægter på udstillingsgenstandene. Tre af dem (Aspergillus
fumigatus, Alternaria tenuis og Penicillium
nutatum) var med i priktesten, og henholdsvis 6%, 8% og 9% af museumsarbejderne
var allergiske over for disse svampe. I alt var
30% af museumsmedarbejderne allergiske
over for mindst en svamp i priktesten,
hvilket er en betydeligt større andel end det,
der antages at gælde for den øvrige befolkning. Derudover havde 26% af de ansatte
allergi over for mindst en af følgende allergener: Pollen, ukrudtsplanter, mider og fjer.
Samlet set havde 48% af museumsarbejderne en reaktion på mindst ét allergen i
priktesten. Generelt rapporterede 85% af
museumsarbejderne om allergiske symptomer, mens 30% af dem rapporterede om
symptomer udløst af arbejde med museumsgenstande. En statistisk analyse viste
desuden, at en ansættelseslængde på mere
end fem år, allergisk rhinitis (høfeber) og
tilstedeværelse af kat i hjemmet i signifikant
grad øger risikoen for, at museumsmedarbejdere udvikler allergi over for svampe. n
LÆS MERE!
Teksten er baseret på et forskningsresumé af Claudia Würtz Jürgensen og
Anne Mette Madsen fra Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Læs hele resuméet på
http://www.arbejdsmiljoforskning.
dk/resumeer/Svampeallergi_udbredt_
blandt_polske_museumsarbejdere.
aspx?lang=da
Referat af NKF-Forbundsrådsmøde
Af Tina Lindgren
Dato: 19. november 2009
Sted: Göteborg
Närvarande Rannver Hannesson
(Island), Kristin Ramsholt (Norge),
Natalia Fast-Thjeerdsma (Sverige),
Carin Pettersson (Sverige),
Michael Hojlund Rasmussen
(Danmark) – ordförande,
Tina Lindgren (Finland) – referent.
inte skall vara med i 2010 budget. Beslut
att budgeten skall vara klar i år 2009. Tina
Lindgren ber om 2010 av Tina Kramer.
Mötet beslutade att Tina Lindgren har
rätt att ta emot FR-räkenskaperna av
Tina Kramer. Sektionsledarna skrev under
fullmakt för Tina Lindgren att öppna FRbankkonto i Finland, Anna Klint-Habbes och
Riitta Koskivirtas namnteckningar kommer
på papperet per post.
Island för resor till FR-mötet. Debatterat
titel konservator NKF-N baktitel, i samband
med E.C.C.O.-guidelines, diskussionen om
bachelor/master-graden, det kan inte vara
A- och B-konservatorer, utan siktet är att bli
en viktig del av den vetenskapliga miljön.
NKF-N önsker att bidra till det att de flesta
genomgår masterstudier eller gör en projektbaserad master med anknytning till en
institution som utgångspunkt.
Dagsordningen är godkänd. Michael Hojlund Rasmussen valdes som ordförande.
Tina Lindgren valdes som referent.
Godkännande av protokollet från FRmötet i Reykjavik 2008. Mötet godkände
FR-räkenskaperna för året 2008. Angående
budgeten för året 2010 skall Tina Lindgren
diskutera med Tina Kramer, vilka punkter
skall komma med i budgeten, vilka punkter
Norge, Kristin. Norge har nya hemsidor med nätpublicering, öppet forum för
medlemmarna. E.C.C.O.-representanten
är medlem i styrelsen, god kontakt med
E.C.C.O. där ledes. Förfrågan av material
som blivit stoppat för utförsel; retningslinjer
hur man skall gå tillväga vid utförsel av
kulturminnen. Arbete med två prEN-förslag; packmetoder och terminologi. Hjälpt
Sverige, Carin. Temat för höstmötet seminariumet: Hot mot kulturarvet. De hör inte
till NKF-S att vanligtvis ordna officiellt möte
på hösten, de brukar ha ett mera inofficiellt
med ett tema. Av Bothens stiftelsen delades
40.000 euro som stipendier, fyra till
seminarium, sex till enskilda medlemmar.
En pressgrupp har utsetts för att lobba
för konservatorsprofessionen, hur vi syns Ñ
BULLETIN
19
på media. Natalia framförde, att när något
uppmärksammas i media, då skall det finns
en kontaktperson (konservator) som är mediatränad. Realia är nu elektronisk tidning,
nu är det lättare att arbeta med, den nås
på hemsidan, arbetsplatserna kräver nu
så mycket, att folk inte har tid med ideell
verksamhet. Ett nummer har kommit ut,
men materialinsamlingen är svår att arrangera. Hemsidor-na jobbas på ännu och
ambitionerna är höga. Pappersfakturering
är säkrare jämfört med elektronisk fakturering av avgifter. Medlemsavgifterna
blev obetalda och Sveriges ekonomi var på
minus, men det börjar bli bättre nu. Denna
usla ekonomi medgav heller inte att NKF-S
hade råd vara med att stötta NKF-Island när
en ”Kronerullning” startades av NKF-Norge
i april 2009.
Danmark, Michael. Alla tiders industri tog
mycket av allas resurser på NKF-dk, väl fungerande kongress, men man hade hoppats
på flere deltagare. Kulturarvstyrelsen är de
danskarna refererar till i den offentliga
förvaltningen. Kulturarvsstyrelsen har stoppat stödet till MOK, för att man önskat att
medlen skulle allokeras genom ett museum
eller en organisation istället. MOK är inte
i fara, från Nationalmuseet gick stöd gick
vidare till Maj Stief och tidningen. I en enkät
har det kommit fram medlemsgruppens
anseende av NKF-dk’s styrelse, i den kom
fram att styrelsen icke har tillräckligt bra
kontakt med medlemmarna och att resurserna borde koncentreras på färre uppgifter.
Konsekvensen är att styrelsen
vill gå av, och det görs i Danmark sekvensvis
börjande från ordförandena. Konservatorskolan genomgår en ackrediteringsprocess,
obligatorisk för alla utbildningsinstitutioner
under Kulturministeriet. Dessutom har
tillsatts en avtagningsnämnd som består
av representanter för de museer och andra
institutioner som anställer konservatorer.
Avtagningsnämnden skall säkra kvaliteten
av utbildningen. Besök från Estland.
Bulletin utkommer både fysiskt och elektroniskt. Ekonomin är i bra skick 2008.
Ekonomiskt sett var Alla tiders Industrikongressen en succé. NKF-dk har starka
band till museiorganisationen i Danmark,
ODM, både politisk och ekonomisk också
professionell samverkan.
Island, Rannver. Island är litet, pensionärer är många, det har diskuterats att nedlägga hela NKF-IS, men det har inte gjorts.
Tvärtemot har tre nya medlemmar anslutit
sig till sektionen. Alla Tiders Industri-kongresen, finska och norska sektionerna hjälpte
20
tre medlemmar till Köpenhamn, danska
sektionen hjälpte en privat konservator att
komma till kongressen. Rannver kom med
tanken att ha kongress pre och postprints
samlade på NKF’s gemensamma hemsida.
Michael håller på med att göra en lista av
vilka publikationer det finns. Diskussion
om egen hemsida för Island, Rannver har
en publikation som han skall översätta och
publicera den isländska på hemsidan, där
är bra bilder och videoclips. Faelles hemsida
är gammeldags, tycker Rannver, det kunde
göras något åt saken.
Finland, Tina. Konservatorerna ligger
under Undervisningsministeriet, vi ansöker
och får årligen stöd som dock varierar med
den ekonomiska situationen och behoven
i landet. Vi får inte alltid de vi ansöker.
Ekonomin är stabil, den internationella verksamheten och medlemsinfon är dock fullt
beroende av UM’s stöd. Sektionen har, tillsammans med det fackliga museeförbundet
(MAL), genomfört en omfattande medlemsenkät och –analys tillsammans med en för
dylik analys specialiserad firma. Sektionens
aktiva organiserade Analyze This! i år en tre
dagar lång vidareutbildningskurs i mars på
METROPOLIA, (före detta EVTEK). Finska
sektionens styrelse svarade på sex prENstandardiseringsförslag gällande konservering av kulturarv. Tidningen Konservaattoriliiton lehti utkommer aktivt, vi har ny ambitiös
redaktion. Vi har haft representanter på
E.C.C.O.-och IIC-mötena. NKF-FI hade två
skolningsdagar och årsmöte i samband med
dem. Vårmötet beslöt hjälpa Island ekonomiskt så att de kan skicka representanter
till Alla Tiders Industri och NKF-FR-mötet.
Alla sektioner lämnade in årsrapporter som
kommer som bilaga till detta protokoll.
Diskussion om arbetsläget i samband med
Finlands enkät om konservatoryrkets ställning i Finland. Det finns en beskäftighetsrapport på danska konservatorskolan
som visar hur många som jobbar inom
konserveringen och hur många som har
droppat ut. I Sverige är det svårare att få
jobb inom konserveringen. Statliga tjänster
försvinner och privat företag borde grundas.
Det är väldigt behov av konservering, men
arbetsuppgifter finns inte, men i tex. Norge
finns det inte lediga konservatorer.
Diskussion om spridningen av arbetsannonser borde också göras via fällessidan,
Norrmännen annonserar i tidningarna i
alla länderna, danskarna inte, inte heller
svenskarna, inte finnarna.
Norge har kongress 2012 ämnet är ännu
öppet. Intäkter provas få in via annonser på
hemsidorna och medlemsavgifter. Michael
Højlund Rasmussen hade förslag om var
Kristin kan ansöka pengar för kursen.
Finlands kongress är 2015.´
Vidareutbildningskurs, en tradition från
1980-talet med början av Nordiska rådet.
Sverige: Carin och Natalia tar upp frågan
med reservation, för en kurs 2011.
Diskussion: Om styrelsemedlemmarna inte
kan komma på FR-mötet, kan en representant utnämnas, styrelseledaren ger en nivå.
Relevansen och effektiviteten borde kunna
också hållas, styrelsemötet har den prioritet
som styrelseledaren ger. Men då det inte
alltid är särskilt intressant eller inte många
viktiga punkter att diskutera på FR-möte,
kanske man kan tänka sej att förvalta en
representant till mötet. Telefonmöte är en
möjlighet, men det kan vara svårt med det
språkliga om man inte möts, vi tänker inte
på varandra i vardagen.
Beslut: Michael checkar upp stadgarna,
det är oklart hur det står skrivet i stadgarna.
Carin formulerar §4 så att det svarar
behovet. Denna ändring skall godkännas
på alla sektioners årsmöte för at kunna
godkännas av Förbundsrådet.
“§4 Förbundets styrelse, Förbundsrådet, utgörs av förbundsordföranden samt ledaren
av var och den av de nordiska sektionerna.
Dessutom kan varje sektion utse ytterligare
to mötesdeltagare. Redaktören för förbundets tidskrift har rätt att deltaga i förbundsrådets möten, men saknar rösträtt.”
Jag har nu ändrat formuleringen och
lagt till möjligheten att ordföranden kan
representeras av en annan representant
från respektive sektions styrelse. Har även
tagit mig friheten att skriva om det hela på
endast svenska. Den är såsom följer:
“§4 Förbundets styrelse, Förbundsrådet,
utgöres av förbundsordföranden samt
ordföranden från de nordiska sektionernas
samtliga styrelser. Styrelseordföranden från
respektive sektion kan ersättas av annan
styrelsemedlem. I tillägg kan varje sektion utse ytterligare två mötesdeltagare.
Redaktören för förbundets tidskrift har rätt
att deltaga i förbundsrådets möten, men
saknar rösträtt.”
E.C.C.O., kort diskussion om E.C.C.O.’s mötespolitik. IIC hade tidigare större betydelse,
för att vara med i internationella Ñ
BULLETIN
sammanhang. Nuförtiden är situationen
en annan, det är inte nödvändigtvis ett
stort behov att vara del av IIC. Eventuella
Websidans ekonomi genomgicks. Carin Pet-
tersson talade om att Sverige sökt bidrag till
MOK, men nej det kan man inte få för att
tidskriften är för smal ansågs det vart ansökan skickades. Sverige har funderat på att
understöda MOK med Bothen medel. Danmark tackar för denna tanke för Danmark
tycker att de har ensidigt stött tidskriften.
Mötet avslutas.
Nästa möte i Helsingfors 4.6.2010. n
Kong Haralds store runesten. Foto: ® Mogens Schou
Konservatorskolen
Abstracts siden sidst
Der er tradition for at bringe abstracts fra Konservatorskolens kandidatafgange i Bulletin. Siden sidst har
der imidlertid været ikke færre end
27 kandidatafgange, og derfor har
redaktionen besluttet at nøjes med at
bringe to tilfældigt udvalgte abstracts
for hver af skolens fem linjer.
Karen Esser (Grafisk linje)
Ufikserede farvelag i papirkunsten - en
undersøgelse af pastel-, kul- og kridtsamlingen på Statens Museum for Kunst.
Med udgangspunkt i Statens Museum for
Kunsts samling af pastel-, kul- og kridtværker på papir undersøges problematikken
med kunstværker med ubundet, porøst
farvelag i museumssammenhæng.
Gennem stikprøveudtag af samlingen
skabes der et øget kendskab til teknikkerne,
og der opnås samtidig et overblik over
værkernes generelle tilstand, sårbarhed og
BULLETIN
restaureringsbehov. Fælles for teknikkerne
gælder, at direkte berøring af farvelaget
samt rystelser er meget belastende for
værkerne og kan afstedkomme synlige
og uoprettelige skader. Museets interne
håndterings- og transportforhold undersøges derfor med særlig fokus på stød- og
vibrationspåvirkning for på den måde at få
indblik i niveauet af de rystelser, kunstværkerne dagligt udsættes for.
Denne indsigt kan efterfølgende benyttes til
at vurdere, hvor og med hvilke midler, der
skal sættes ind for at beskytte og bevare
museets sarte kunstværker bedst muligt.
To praktiske behandlingsforløb af J. F.
Willumsens pastelskitser gennemføres
afslutningsvist med det formål at påvise
mulighederne i restaurering og afrensning
af to værker med meget sarte farvelag og
samtidig for at demonstrere to forskellige
monteringsløsninger, der begge vurderes
forsvarlige for værker med ubundet og
porøst farvelag på papir.
Kathleen Mühlen (Grafisk linje)
En systematisk beskrivning på
mikroskopisk nivå av dimensionsförhållanden hos pergamentfibrer före och
under krympning.
Följande masteruppsats behandlar dimensionsförhållanden hos kollagenfibrer
i pergament. Framställning, uppbyggnad
och nedbrytning av pergament diskuteras.
Ett teoretiskt avsnitt ägnas åt kollagenets
dimensionsförhållanden på molekylär nivå.
Syftet med uppsatsen är att mäta pergamentfibrer före och under krympning, med
speciellt fokus på krympta fibrer med pearls
on a string och butterflys. Därtill sker undersökningar av hur mycket pergamentfibrer
krymper på längden under ett fullständigt
krympningsförlopp. Slutligen undersöks om
mätresultaten på mikroskopisk nivå kan
sättas i relation till storleksförhållanden hos
kollagenfibrer på en molekylär nivå. Ñ
21
Unn Gelting (Kulturhistorisk linje)
Moseskinds bevaringstilstand
Ved fire analysemetoder beskrives og
vurderes bevaringstilstanden på to vandrukne arkæologiske skind, der er udgravet
fra højmoserne Vindum Mose og Vester
Torsted Mose. Højmosens miljø er ideelt
til bevaring af læder og skind. Det skyldes
det sure, anaerobe og antibakterielle miljø
samt sphagnumplanten, der udskiller syrer
og sphagnan, der dertil også har garvende
effekt. Skindet fra Vindum Mose er ikke konserveret, men tørret ukontrolleret. Skindet
fra Vester Torsted Mose er konserveret ved
dehydrering og behandlet med smøremiddel. De fire anvendte analysemetoder
er krattetest, visuel vurdering, måling af
krympningstemperatur og aminosyreanalyse. Ud fra aminosyresammensætningen
beregnes B/A-værdien. Resultaterne viser
hver især, at begge skind er nedbrudte i
større grad. De beregnede B/A-værdier er
lave, især det konserverede skind. Det viser
at det konserverede skind er stærkt oxidativt nedbrudt, hvilket kan være forårsaget
af, at det er behandlet med et smøremiddel.
Dertil er der foretaget dyreartsidentifikation,
der er undersøgt for vegetabilsk garvning
og hvilket smøremiddel der har været anvendt. Dette resulterede i ,at skindene er får,
de er vegetabilsk garvet, og det ene skind
er behandlet med et smøremiddel indeholdende palmitinsyre. Da bevaringstilstanden
ikke er god for de to skind, anbefales det, at
de opbevares i et klimareguleret magasin.
har for museumsgenstandes beskaffenhed,
og hvilke fordele og risici der kan være
ved de forskellige monteringsteknikker og
-traditioner. Endvidere undersøges arbejdsmetoder omkring monterings- og udstillingsarbejde på Nationalmuseet, ligesom
det undersøges, hvilke roller de forskellige
interessenter til arbejdet har.
Tanja Larsen (Kunstlinjen)
Konservering af polykrom skulptur i det
20. århundrede
En undersøgelse af udvalgte kilder
Dette speciales formål er at belyse den
potentielle kildeværdi af udvalgte kilder til
viden om det 20. århundredes konservering
af polykrom skulptur. Emnet er valgt ud fra
et ønske om at afsøge mulighederne for at
dokumentere en konserveringstradition,
der er funderet i en malerfaglig tradition
før oprettelsen af Konservatorskolen i
København, eftersom denne traditions
førstehåndsvidner i løbet af en årrække vil
trække sig tilbage fra faget. På baggrund af
et empirisk materiale indsamlet fra udvalgte
primærkilder, henholdsvis konserveringsindberetninger, interviewsamtaler, notat- og
opskriftsbøger samt materialeregistranter,
er kildernes styrker og svagheder diskuteret.
Bedømmelsen af kildernes informationsværdi er baseret på deres respektive indhold af
oplysninger samt på en vurdering af deres
troværdighed.
Signe Granau Hedegaard (Kunstlinjen)
Henrik Lund Dinesen
(Kulturhistorisk linje)
The Chapel of Our Lady of the Pew
(Westminster Abbey, London)
Museumsmontering
En opgave om montering på genopsætningen af Danmarks Oldtid på Nationalmuseet
Dette speciale er en tilbundsgående undersøgelse af chapel of Our Lady of the Pew,
et lille gotisk kapel i Westminster Abbey.
Trods tidligere studier er oplysningerne om
kapellet meget sparsomme. Formålet med
denne undersøgelse er først og fremmest
at tilvejebringe oplysninger, der tilsammen
kan fortælle kapellets fysiske historie og
placere det i en maleteknisk sammenhæng.
Derudover sættes der fokus på kapellets
tilstand og nuværende forhold. Studiet af
kapellet omfatter konsultation af relevante
historiske kilder og fagfolk, undersøgelser in
situ samt pigment- og bindemiddelanalyser
baseret på 19 udtagne prøver. I forbindelse
med de tekniske analyser er der i selve kapellet blevet gjort brug af videomikroskopi,
UV-optagelser og IRR, mens de prøvebaserede analyser inkluderer mikroskopi,
UV-VIS absorptionsspektrometri, SEM/EDX-
Specialet behandler problemstillinger
vedrørende museumsmontering på en
række udvalgte, danske museer, hvor
genopsætningen af Danmarks Oldtid på
Nationalmuseet i perioden 2006-2008 er
hoved-casen. Der sættes særligt fokus på
genstandsrelateret montering herunder de
monteringstraditioner og monteringsteknikker, der anvendes på de udvalgte museer.
Der inkluderes en gennemgang af den
monteringshistoriske udvikling på museerne
ud fra de monteringer, der stadig findes på
museerne. I specialet undersøges det på et
praktisk niveau, hvilken betydning de forskellige monteringsteknikker og -traditioner
22
spektroskopi, FTIR-ATR-spektroskopi og
mikrokemiske tests. Ved denne tværfaglige
undersøgelse er det lykkedes at opridse
kapellets komplicerede historie. Denne omfatter tre middelalderlige dekorationsplaner,
hvoraf én er tilskrevet Richard II, ikonoklastiske indgreb, dramatiske strukturelle
ændringer for at skaffe adgang til nabokapellet samt senere tiders reparationer og
overfladebehandlinger. Maleteknisk kan
der drages paralleller imellem kapellet og
adskillige andre engelske eksempler på
gotisk polykromi heriblandt de samtidige
vægmalerier i kapitelhuset i Westminster
Abbey. Den formodede tilstedeværelse af
ultramarin, kermesrød og guld i Richards
dekorationsplan understreger desuden
forbindelsen til andre royale bestillingsværker fra gotikkens England.
Susanne Trudsø (Monumentalkunst)
En analyse af bevaringstilstanden af
runestenene i Jelling belyst gennem sammenlignende lysscanning og traditionel
metodik
I Jelling står de to kongelige runesten,
og disse indgår i det samlede anlæg med
storhøje, skibssætning og kirke, der er
optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.
Bevaringstilstanden af de to runesten er
bekymrende og skulle afdækkes. Med inspiration fra en svensk runestensundersøgelse
blev en række undersøgelser gennemført
in situ sideløbende med arkivundersøgelser
på Nationalmuseet. Tegninger, fotos og korrespondance er gennemgået for bevaringsrelateret belysende information. Petrografien er undersøgt makroskopisk for begge
runesten samt mikroskopisk for den lille
runesten. Begge runesten er gnejser med
granitisk sammensætning. Klimaet omkring
og på den store runesten er målt igennem
et år, og undersøgelsens væsentligste
resultat er en konstatering af markant fugtbelastning. Den store runesten er begroet af
laver, og disse er artsbestemt. Konsekvenserne for stenen af et nærtstående lindetræ
er vurderet. Antropogen nedbrydning som
turisme og formidling i form af kopifremstilling er eftersøgt, og stenene er generelt
skadesbeskrevet. Endelig er begge runesten
dokumenteret med 3D-lysscanning, som
er en ny metode i museal sammenhæng.
Ligeledes er kopier af stenene lysscannet.
Lysscanningen af original og kopier er
som en ny metode sammenlignet og de
metodiske erfaringer og problemstillinger
fra Jelling og en lignende undersøgelse af
Trekantrelieffet, Ribe Domkirke er disku- Ñ
BULLETIN
teret. Resultaterne af undersøgelserne er
anvendt til en diskussion af bevaringstilstanden. Resultaterne er afslutningsvis samlet og konkluderet, ligesom det er evalueret,
om den efterspurgte bevaringstilstand blev
belyst igennem nærværende undersøgelse.
transparensen og dermed pålideligheden af
undersøgelsesresultaterne.
Selvom metoden er udviklet til brug på
nyere danske vægudsmykninger, er der
aspekter, som også er interessante i et mere
generelt perspektiv.
Karen Elise Henningsen
(Monumentalkunst)
Andreas Grinde (Naturhistorisk linje)
Bevaring af nyere danske vægudsmykninger
En undersøgelse af hvilke overordnede
bevaringsmæssige udfordringer der er
forbundet med nyere danske vægudsmykninger fra perioden omkring 1920-1963
– med hovedvægt på udviklingen af en
metode til behovsanalyse og prioritering
af en eventuel bevaringsindsats
I begyndelsen af 1960’erne blev der udgivet
en fortegnelse, som indeholder informationer om ca. 550 danske vægudsmykninger fra perioden 1920-1963. Det er disse
værker, som specialets titel henviser til. I
løbet af de snart 50 år, der er gået siden
udgivelsen, har der ikke været opfølgning
på værkerne i bevaringsmæssigt øjemed. I
specialet undersøges, hvilke overordnede
bevaringsmæssige udfordringer, der er
forbundet med denne type kunst/kulturarv
med særligt fokus på indendørs malede
vægudsmykninger (vægmalerier). Hovedvægten i specialet har været på at udvikle
en metode, herunder et besigtigelsesskema,
til behovsanalyse og prioritering af en eventuel bevaringsindsats for denne type værker.
Metoden er udviklet med afsæt i en analyse
af to eksisterende metoder og med udgangspunkt i 8 cases. Metoden adskiller sig på
mange måder fra de eksisterende metoder,
men det vigtigste er, dels at en tilstandsvurdering udtrykkes i to udsagn: 1. Nuværende
værditab og 2. Risiko for yderligere værditab, og dels at grundlaget for vurderingerne
er mere nuanceret med henblik på at øge
En Kritisk Gennemgang af Udgravning og
Præparationsmetoder ved Større Vertebratpalæontologisk Materiale - belyst ved
feltarbejde på tre lokaliteter
Udgravning og præparation af store vertebratpalæontologiske emner er et specielt
område inden for konservering. Det millioner år gamle materiale, der ved et lykketræf ikke er blevet ødelagt af de tafonomiske processer, giver anledning til en bred
vifte af konserveringsmæssige problematikker. Der udføres feltarbejde på tre
forskellige lokaliteter for at vurdere, hvorvidt
de valg, der tages i løbet af udgravningsarbejdet, lever op til en rent konserveringsfaglig indgangsvinkel. Samt en vurdering af
metoder og midler brugt igennem emnets
præparation, montering og magasinering.
Zina Fihl (Naturhistorisk linje)
Konsolidering af moler med henblik på
bevaring af fossiler i danekræsamlingen
I det foreliggende speciale er der taget
udgangspunkt i danekræsamlingen, en
samling under Statens Naturhistoriske
Museum, der rummer videnskabeligt vigtige
og udstillingsmæssigt flotte naturhistoriske
fund, hvorfor samlingen har en speciel
status. Der er taget udgangspunkt i den
palæontologiske del, hvor en afgrænsning til en repræsentativ matrix, med en
konserveringsmæssig problemstilling, er
foretaget. Den udvalgte matrix, moler, er en
del af Fur Formationen, hvorfor dannelsen
af denne gennemgås, samt sammensæt-
ningen af molersedimentet. Moler er en
meget skrøbelig og porøs bjergart, hvor der
ofte ses revnedannelse. Det er forsøgt at
stabilisere revnedannelsen, ved at konsolidere materialet, hvor der er anvendt tre
forskellige konsolideringsmidler, henholdsvis
Paraloid B72 (PEMA/PMA), Tegovakon V100
(TEOS) og en blanding af disse. Herefter
er der udført undersøgelser for at vurdere
effektiviteten af konsolideringen. Undersøgelserne viser, at de anvendte konsolideringsmidler ikke er velegnede under de
givne forsøgsomstændigheder. Paraloid B72
danner en stærk overfladekonsolidering, og
kun mindre mængder konsolideringsmiddel
trænger ind i prøvematerialet, samt sker
der en markant farveændring. Tegovakon
V100 og blandingen mellem Paraloid B72
og Tegovakon V100 forårsager en kraftig
revne og sprækkedannelse, hvilket skyldes
Tegovakon V100. Men hvis der ses bort fra
de visuelle betragtninger, så er Tegovakon
V100 teoretisk set et optimalt konsolideringsmiddel, hvor ændringer i porøsitet,
vandabsorptionskoefficient, vanddamps
permeabilitet og gennemtræningsdybde
viser gode resultater. Derfor anbefales
yderligere undersøgelser omkring forbedringer af påføringsmetode og eventuelt at
hæmme lermineralernes mulighed for at
svelle. Revnedannelsen blev ikke stabiliseret
ved konsolidering, hvor eksisterende revner
under klimatiske ændringer tenderede at
udvikle sig. Da referencematerialet også
viste revnedannelse, må fluktuerende
relativ luftfugtighed have indflydelse på
stabiliteten af moler. Det udarbejdede
konserveringsforslag kan ikke anbefale en
konsolidering af danekrægenstande indlejret i moler, hvorfor et forslag om montering i en sandfyldt ramme gives. n
NOTITS
Husk at tilmelde dig!
Er du tilmeldt NKF-dk’s malingliste bliver du løbende
informeret. Fremgangsmåden er beskrevet på hjemmesiden www.nkf-dk.dk
Hvis du ikke har modtaget e-mails fra mailinglisten i
lang tid, kan det være fordi, den mailadresse, vi har,
er forkert.
Vedr. mailinglisten: En del af de mailadresser, der er i
mailinglisten, virker ikke. Der returneres derfor en del
e-mails med besked om, at de ikke kan leveres.
Kontakt postmaster@nkf-dk.dk, hvis din e-mailadresse
skal ændres. Fremover slettes medlemmer fra listen,
når der er modtaget 5 e-mails retur i træk.
BULLETIN
23
OHL
alt om glas
Indramningsartikler
f.eks:
Wire, wirelåse, tape, stifter.
Nye og brugte rammesamlere,
listeklippere, passe partoutmaskiner mm.
&"###%$%"
#$ "##$ "$!$"
&(("! ##
$") "#$ *"
#
#!"#$
$!$
!$#"
""
Ole Hansen Lellinge
Broenge 14
2635 Ishøj
Tlf. 43711640
Fax 43711647
Mail: info@oleh-lellinge.dk
Web: www.oleh-lellinge.dk
24
'''$!$"
'''!$" BULLETIN
BULLETIN
25
Storfagsreoler
i et eller flere plan til
opbevaring af store genstande
Tegningsskabe
Mobil-Reoler
til plancher, plakater
og kalker
til malerier og
arkivalier mm.
SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning
til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store
komplette indretninger.
Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme
rum til det færdige magasin – kontakt os for yderligere information.
STÅLREOLER ApS
Højvangsvej 11
Tlf: 59186363
E-post: scan-flex@mail.tele.dk
26
4340 Tølløse
Fax: 59186614
Hjemmeside: www.scan-flex.dk
BULLETIN
Beskytter det glas,
du bruger til
indramning,
godt nok mod
UV-stråling?
Hvornår har du sidst spurgt din glasleverandør, hvor meget UV-stråling der
slipper igennem til dine billeder?
I 2005 lukkede en af verdens førende glasfabrikanter, DenGlas,
for produktionen. DenGlas var gennem forskellige danske grossister hovedleverandør til det danske marked af ikke-reflekterende
museumsglas med 98% UV-filtrering – specialglas, som beskytter
kunstværker mod solens skadelige virkning på gallerier, i museer
og private hjem.
Da DenGlas nu ikke mere eksisterer, er der kun én glasfabrikant
tilbage, som leverer ikke-reflekterende glas med anbefalet UV-faktor til det danske marked. Den fabrikant hedder Tru Vue®.
Fælleskonserveringen på
Kronborg anbefaler, at
man benytter glas, der
filtrerer minimum 98%
af den skadelige UVbestråling fra, hvis man
vil beskytte det indrammede kunstværk eller
foto mod blegning.
Hvis du inden for det sidste år har købt ikke-reflekterende glas
til beskyttelse af dine kunstværker, og det ikke er af mærket Tru
Vue®, er det derfor ikke sikkert, at glasset filtrerer de anbefalede
98% af UV-strålingen fra.
Spørg din glasleverandør om dokumentation for, at det ikke-reflekterende glas, du køber, beskytter fotos, kunstværker og andre
indrammede værdier godt nok.
Danmark
er grossist i
el
d
an
H
M
J&
® -glas.
for Tru Vue
Tru Vue® er det eneste glasprodukt på
det danske marked, der garanterer
98% filtrering af UV-stråling på
ikke-reflekterende museumsglas!
Tru Vue® garanterer, at minimum 98% af UV-strålerne bliver
filtreret fra, før de når selve billedet. Men faktisk har en konkurrent
til Tru Vue® målt endnu bedre filtrering på Tru Vue Museum Glass®
end den officielt garanterede.
SCHOTT®, en anden af verdens førende glasproducenter, har i en
nyligt offentliggjort undersøgelse målt følgende UV transmission
factor på et af deres egne produkter og to konkurrende produkter
bl.a. Tru Vue®:
Produkt og producent
®
MIROGARD plus
(SCHOTT)
UV Transmission Factor
approx. 16%
ARTCONTROL®
(FLABEG)
12,9%
Museum Glass®
(TRU VUE)
0,2%
Undersøgelsen viser, at det stykke glas fra Tru Vue®, som SCHOTT®
testede, faktisk beskyttede væsentlig bedre mod UV-stråling;
nemlig hele 99,8%. Da der kan forekomme små udsving i glassets
UV-beskyttelsesevne er 98% beskyttelse dog det, som Tru Vue®
officielt garanterer.
Data for Tru Vue Museum Glass®
Light transmission
96
Light reflection
<1
UV-blocking capacity
98
r
rmation elle
For mere info
andel
H
M
J&
glas kontakt
d en
n
bestilling af
se
ler
0 15 36 20 el
på telefon 7
k
@jmhandel.d
e-mail til info
Tlf.: 70 15 36 20 Fax: 70153630 info@jmhandel.dk www.jmhandel.dk
BULLETIN
27
Afsender
NKF-DK
att. Karen Borchersen
Konservatorskolen
Esplanaden 34
1263 København K
B
Modtager