pdf: 3mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark
BULLETIN 92 /2015 NORDISK KONSERVATOR FORBUND DANMARK # NKF-DK Indkaldelse til generalforsamling LEDER Konservatorer kan bruges til andet end konservering KONSERVATORER MED PH.D. Fire arkæologiske nåletræpæle SERIE Konservatorer varetager nye roller 1 Indholdsfortegnelse Leder................................................................................ 3 Serie: Lars Vester Jakobsen Stenculeur.............................. 18 Mød Bulletinredaktionen................................................... 4 Referat fra Emnegruppemøde i Vanddrukne materialer..... 20 Serie: En konservator i ny rolle hos Royal Copenhagen....... 6 Endolitisk lav og nedbrydning af sten............................... 24 Indkaldelse til NKF-generalforsamling................................ 9 Referat fra Emnegruppemøde Papir.................................. 27 Referat af ODMs årsmøde............................................... 10 Før og efter konservering................................................. 28 Invitation til omvisning på Søfartsmuseet......................... 11 The XRF boot camp for conservators ............................... 30 Fire arkæologiske nåletræpæle........................................ 12 Dürer under enzymkniven................................................ 32 Nekrolog......................................................................... 14 Konservatorer i felten...................................................... 36 Invitation til kurser og arrangementer........................ 16-17 Abstracts fra Konservatorskolen....................................... 40 NKF-dk bestyrelse Karen Borchersen Formand kab@kadk.dk Tlf. 4170 1916 Nanna Gerdes Arrangementsansvarlig nannagerdes@gmail.com Carsten Korthauer ck@museumoj.dk Tlf. 8712 2630 Katja Storkholm Næstformand katja@storkholm.eu Tlf. 2617 7506 Torben Ernst E.C.C.O repræsentant torbenernst1@gmail.com Camilla Bastholm camilla@bastholm.net Maj Ringgaard Kasserer maj.ringgaard@natmus.dk Tlf. 21 40 43 76 Signe Skriver Hedegaard signe.s.hedegaard@gmail.com Tlf. 2970 5455 Henvendelser om medlemsskab skal ske til medlemmer af bestyrelsen. Hjemmeside: www.nkf-dk.dk Information Bulletin udkommer to gange om året. Næste deadline er 1. september 2015. Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt. Forsidefoto: Udsnit fra et af Medicinsk Museions projektrum for den kommende udstilling Det indsamlede Menneske. Her er et udstillingsscenarie med tørpræparater. Foto Nanna Gerdes Ansvarshavende redaktør: Anne Marie Eriksen Nationalmuseet Bevaring og Naturvidenskab am_eriksen@hotmail.com bulletin@nkf-dk.dk ISSN nr. 0109-1859 Oplag: 400 2 Tryk: LH Concept Redaktion: Anne Marie Eriksen Karen Borchersen Rikke Melin Signe Michelsen Tanja Probst-Dedenroth Korrektur: Winnie Odder Layout: Anne Marie Eriksen Annoncer: Torben Ernst torbenernst1@gmail.com Husk at fortælle, at du har set annoncen i Bulletin, når du handler hos vores annoncører! Indlæg til Bulletin sendes uformateret via e-mail til den ansvarshavende redaktør. Forbundsrådet Forbundsrådsordfører: Halldóra Ásgeirsdóttir Redaktør af Meddelelser om Konservering: Loa Ludvigsen loa.ludvigsen@gmail.com Fælles Nordisk hjemmeside: www.nordiskkonservatorforbund.org E.C.C.O. E.C.C.O. Reports kan læses på NKF-dk’s hjemmeside: www.nkf-dk.dk BULLETIN studieliv på Kunstakademiets designskole Foto: KADK Leder Konservatorer kan bruges til andet end konservering Af Karen Borchersen, formand for NKF-Dk De fleste har sikkert hørt at der formentlig skal skæres i antallet af optagne på arkitekt og designuddannelserne – hovedsageligt begrundet i høj ledighed indenfor disse fagområder. Hvorfor er dette ikke et issue for Konservatorskolen som jo blot er en lille del af kunstakademiets skoler for arkitekt, design og konservering? På Konservatorskolen plejer vi at svare, at det er fordi der er brug for de konservatorer, der er brug for, men er det nu hele sandheden? Er der så mange konservatorjobs? Langt de fleste konservatorer som får job kort tid efter deres afgang fra Konservatorskolen bliver ansat i projekter. Mange konservatorer fortsætter i projektansættelser i årevis, det er ikke særligt befordrende BULLETIN På denne baggrund er det naturligt at der er konservatorer som rykker over i andre brancher, som er mere eller mindre relaterede til faget – eksempelvis arbejder jeg selv i dag som studievejleder for konserveringsudddannelserne, hvor jeg bruger den kendskab til faget som jeg har opnået gennem tidligere ansættelser og ikke mindst uddannelsen. Et andet eksempel er Vibeke Rask som et andet sted i bladet fortæller om sit arbejde som kemiingeniør. Hun benytter sine uddannelser som konservator og kemiker i sit nye job, hun er ikke ansat som konservator, men på baggrund af de kvalifikationer hun har opnået i sin uddannelse som konservator, samt i sin færden i konserveringsverdenen er hun attraktiv til at varetage et sådant job. Det skal bemærkes at i modsætning til arkitekt- og designuddannelserne har konservering ikke konkurrence fra andre videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. Det har formentlig indflydelse på den højere ledighed inden for disse andre fag. At arkitekt- og designfagene hovedsageligt uddanner til det private, mens konservering hovedsageligt uddanner til det offentlige er det ikke mit indtryk har så meget betydning for muligheden for fastansættelser. Det er mit håb at de mange tidsbegrænsede ansættelser bliver konverteret til faste stillinger. Det vil give tryghed for både den enkelte konservator og for institutionerne. 3 Mød Bulletinredaktionen Anne Marie Eriksen, Ansv. redaktør og layouter Anne Marie har en kandidatgrad i naturhistorisk konservering fra 2013. Hun har gennem studietiden arbejdet som formidler på Statens Naturhistoriske Museum, hvor hun har givet rundvisninger og dissekeret alt fra krokodille til haj, hval, løve, flodhest og vaskebjørn foran en blanding af skrigende og fascineret børn. Hun er nu ansat som forskningsassistent på Nationalmuseet, Miljøarkæologi og Materialeforskning, hvor hun har arbejdet med biologisk nedbrydning af vanddrunkkent træ i det marine miljø. Her har hun fået mulighed for at bruge sin erhvervsdykker uddannelse. Til sommer starter hun på et ph.d. projekt omhandlende nedbrydningen af knogler på blandt andet submarine bopladser. Et samarbejdsprojekt mellem Nationalmuseet, Statens Naturhistoriske Museums Center for Geogenetik og University of York. Anne Marie sidder i bestyrelsen af KEP. Hun overtager rollen som redaktør fra Karen Borchersen, der stadig sidder i redaktionen og som vil stå for lederen i sin rolle af formand for NKF-Dk. Anne Marie under feltarbejde med Nationalmuseet. Foto: David Gregory Karen Borchersen , Redaktionen og formand for NKF-DK Karen Borchersen er uddannet konserveringstekniker i 88 fra grafisk linje og fortsatte i 1992 på kandidatuddannelsen som hun færdiggjorde i 1994. Hun har arbejdet på Statens Museum for Kunst og Kunstindustrimuseet, hovedsageligt med kunst på papir som også var emnet for hendes konservatorafgang. I dag er Karen studievejleder for både studerende og ansøgere på Kunstakademiets Konservatorskole. Karen har siddet i bestyrelsen for NKF-dk siden 1994, fra 2009 som formand. Karen har været redaktør af Bulletin fra 94 til 2001 og igen fra 2010 til 2014 men har nu overdraget redaktørposten til Anne Marie Eriksen. Karen er redaktionens kontakt til bestyrelsen for NKF-dk. Karen ved havet. Foto: Flemming Sørensen Rikke Melin, Redaktionen Rikke er kulturhistorisk konservator og i gang med at færdiggøre sit speciale om skadedyrsbehandling samtidig med, at hun varetager en teknikerstilling på Nationalmuseet inden for samlingsarbejde. Hun har interesseret sig for konservering længe inden hun begyndte at studere på konservatorskolen og med en bachelorgrad i Kulturmiljø har hun en bredspektret viden. Hun har igennem studietiden arbejdet som konserveringstekniker på Grønlands Nationalmuseum, hvor hun fik mulighed for at stå med alt fra mumier til hvalknogler og sælskind. Desuden har Rikke haft et curriculum-ophold ved CCI i Canada, 4 hvor hun har fået god mulighed for at arbejde videre med konserveringsfaglige problemstillinger, særligt inden for proteinholdige materialer. I hendes bachelorprojekt på Konservatorskolen undersøgte hun materialeskader på etnografiske skind som følge af frysebehandling og har siden med sin viden og interesse for proteiner og bevaring af skind og læder været en stor hjælp på MEMORI-projektet omkring selvsamme. Rikke har været en del af redaktionen siden 2012 og er mor til Sigga på et år - desuden har hun to bonus børn sammen med sin kæreste. Rikke under sit ophold i Grønland. Foto: Birthe Melin Andersen BULLETIN Tanja Probst-Dedenroth, Redaktionen Tanja er kulturhistorisk konservator fra hold 15 med fokus på præventiv konservering. Især kombinationen af den teoretiske viden i forhold til hvordan man praktisk bedst løser opgaven med at bevare genstande, er hun interesseret i. Under studiet arbejdede hun på Københavns Museum og var også et smut forbi Nordjyllands Historiske Museum i forbindelse med opsætning af udstillingen på Lindholm Høje. recent og arkæologisk materiale og senest i magasinenheden på Nationalmuseet. Her bestod hendes arbejde blandt andet i registrering, besøg af studiegæster, og især flytning af samlinger og magasiner med en bred vifte af genstande, fra små sarte etnografiske genstande til store industrimaskiner og kampvogne. Tanja er i øjeblikket på barsel med sin datter og har en søn på 4 i forvejen. Efter endt studietid har hun arbejdet på Bevaringscenter Øst med konservering af både Tanja på Trelleborg. Foto: Tobias Probst-Dedenroth Signe Lillebæk, Redaktionen Signe blev færdig som kandidat i Naturhistorisk konservering i efteråret 2012. Hun har gennem sin studietid haft fokus på samlingspleje og –forvaltning, samt den gældende lovgivning på området. Efter specialet var hun ansat på ”Flytteprosjektet” ved Universitetsmuseet i Bergen, hvor hun var med til at flytte både natur- og kulturhistoriske samlinger til nye magasinfaciliteter. deres samling af fossile hvirveldyr, samt efterfølgende påbegyndte den digitale registrering af samlingen i museets nye database, Specify. Signe er for tiden jobsøgende og i virksomhedspraktik ved Kulturstyrelsen. Hun har været medlem af redaktionen siden februar 2014. Senest har Signe været ansat ved Statens Naturhistoriske Museum, hvor hun flyttede Signe på studietur til Nuuk, Grønland. Foto: Steen K. Frank Dig!Redaktionen Kunne du tænke dig at være med til at videreformidle historier og viden fra konserveringsverdenen til dine kollegaer i Danmark? Vi mangler flere hænder i redaktionen og kunne godt bruge dig! Arbejdsmængden: Vi holder normalt 1-2 møder op til en udgivelse (2 gange årligt) i Københavnsområdet, men hvis du ikke har mulighed for at deltage i disse, er mails, Skype eller lignende også en god mulighed til at komme med gode ideer og diskuterer indholdet til næste blad – så hvis du bor langt fra København, så hold dig ikke tilbage. BULLETIN Forventning: Det forventes ikke at man som redaktionsmedlem skal skrive artikler selv, men derimod at komme med gode ideer til historier og stof til bladet og derefter opdeler vi indholdet blandt os, så vi hver især har ansvaret for at skaffe de forskellige indlæg vi er blevet enige om. Arbejdet er frivilligt, men sjovt og udfordrende. Vi glæder os meget til at møde dig! Kontakt bulletin@nkf-dk.dk for mere information. 5 Serie: Konservatorer varetager nye roller En konservator i ny rolle hos Royal Copenhagen Af Vibeke Rask, Royal Copenhagen Konservatorer kan have en vigtig rolle andre steder end i museumsverdenen og stadig gøre en forskel for bevaring af den levende kulturarv. Det må vi blive bedre til at fortælle omverdenen. Da jeg meldte ud til kollegaer og venner at jeg havde fået job i industrien, var den hyppigste kommentar, at jeg så skulle til at vænne mig til, at alting handler om penge. Dette står i kontrast til arbejdet i museumsverdenen hvor målsætningen direkte er bevaring og formidling af kulturarven. Som konservator kunne man måske frygte at den højere mening med arbejdet ville gå tabt hvis værdier pludselig skulle opgøres i penge. Det føler jeg dog på ingen måde er tilfældet med mit arbejde hos Royal Copenhagen. Det er bevaringen af håndværket og derigennem arbejdet med opretholdelsen af en levende tradition – eller levende kulturarv om man vil – der er det mest meningsskabende for mig som konservator hos Royal Copenhagen. Den rolle konservatorer spiller i museumsverdenen omhandler som oftest at reparere på fine gamle ting, objekter som stammer fra en forsvunden tid. Hos Royal Copenhagen arbejder jeg ligeledes med fine ting, men med nye produkter, der vokser ud af en levende håndværkstradition. Det er et blomstrende og kreativt miljø, som det i allerhøjeste grad er værd at bevare! Min rolle i virksomheden Da jeg i sommeren 2014 blev ansat som kemiingeniør hos Royal Copenhagen i Glostrup, var det naturligvis kun muligt, fordi jeg i tillæg til min kandidat i konservering har en bachelor i kemi fra Københavns Universitet. Min baggrund som konservator vejede dog tungt i ansættelsesudvalgets bedømmelse, og jeg kan kun sige, at de gjorde ret i den vurdering. Jeg gør dagligt brug af de kompetencer jeg har tilegnet mig gennem konserverings- og museumsverdenen. Jeg fungerer som en del af Royal Copenhagens Global Supply Chain team. En enhed der har ansvar for planlægning, indkøb, produktion, logistik og kvalitetsstyring, og som også spiller en central rolle i produktionen samt udviklingen af nye produkter. Min primære opgave er at sikre, at kompetencerne på de keramiske områder vedligeholdes og videreføres –specielt den del der vedrører farverne til Flora Danica. Som nybegynder inden for porcelæn, kræver denne rolle en oplæring i alle led af porcelænsfremstillingen, samt i dekorationsteknikkerne. Dette er kun muligt igennem mine erfarne kemiingeniørkollegaer, Peter Poulsen og Åse Nissen, der begge har arbejdet med porcelænsproduktion i over 40 år hos henholdsvis Den kongelige Porcelænsfabrik og Bing & Grøndahl, som i 1987 fusionerede og blev til Royal Copenhagen. Dertil findes en kæmpe videnspulje i den afdeling der kaldes kompetencecenteret, hvor omkring 30 arbejdere inden for alle dele af porcelænsproduktion endnu er beskæftiget i Glostrup. Disse har alle årelang erfaring og er udlært i direkte linje fra de tidligste arbejdere og malere. Virksomheden har valgt at Artikelserie HUS I dette og næste nummer kan man læse om konservatorer, som bruger deres konserveringsviden uden for konserveringsværkstedet og væk fra museerne. I dette nummer fortæller Vibeke Rask om sit job hos Royal Copenhagen og i næste nummer kan man læse om Ane Back Trappedacks arbejde med dokument forfalskning hos Rigspolitiet. Der er altid spænding når ovnen åbnes efter en brænding –meget kan ske i ovnen ved den høje temperatur hvor porcelænet sintrer og svinder og glasuren smelter sammen til en beskyttende glas på overfladen. Her står Tom Jensen med en ørneskulptur med stentøjsglasur som han netop har pakket ud af de beskyttende kapsler under nysgerrige blikke fra en håndfuld kollegaer. Fotografi af Peter Poulsen. Fakta: Royal Copenhagen Porcelænsvirksomheden Royal Copenhagen blev grundlagt i 1775 og har i mere end 235 år fremstillet produkter med den dybeste respekt for ikke alene virksomhedens traditioner, men også for det ypperligste håndværk. I dag er Royal Copenhagen et højt respekteret brand, der er kendt for porcelæn af absolut topkvalitet og enestående design. Virksomheden er blandt andet kendt for det musselmalede mønster, håndmalet i blå underglasurfarve i forskellige udgaver, her iblandt alm. mussel, megamussel og blå elements. Størstedelen af produktionen er i dag lokaliseret i Thailand, mens produktudvikling, design, kundeservice, marketing og administration stadigvæk foregår i Danmark. Ligeledes er kvalitetskontrol samt produktionen af stellet Flora Danica også bevaret i Danmark. 6 BULLETIN bevare denne minifabrik for at opretholde de ypperste håndværkskompetencer i Danmark og som hjælp for produktudviklingen og designerne. Det er desuden disse medarbejdere der producerer og maler Flora Danica. Denne oplæring i porcelænsfremstilling, har virkelig fascineret mig, og jeg har måttet erfare at hvert enkelt led i produktionen kræver et håndelag, der oparbejdes ved årelang erfaring, og ikke mestres umiddelbart. Når det så er sagt, mener jeg dog, at det er ved forståelsen for håndværket og materialeegenskaberne, samt ved dialogen med håndværkerne, at min konservatorbaggrund for alvor kommer i spil. Her står jeg i støbeområdet i kompetencecenteret. På hylderne står håndlavede gipsforme til stellene Flora Danica og helblonde. Formene er lavet af originalmodeller der kan være et par hundrede år gamle, men hver enkelt form holder ikke til mere end ca. 25 støbninger, før der må laves en ny. Fotografi af Daniel Ferdinand Larsen. Mine arbejdsopgaver Som eksperter i den materialemæssige forståelse indgår jeg og mine kollegaer som en vital faktor i kvalitetskontrollen, udviklingen og rådgivningen af eksterne samarbejdspartnere. Her bruges endnu en konservatorkompetence, nemlig formidlingen af materialeforståelsen på tværs af faggrupper. Mit primære ansvarsområde er at sikre at der er farver til Flora Danica produktionen. Flora Danica malerne arbejder med en begrænset palette af 25 farver brugt i en bestemt rækkefølge, for at give en ensartethed i produktionen på trods af malernes forskelligheder. Det forekommer ofte at nogle af pigmenterne, som indgår i farverne, går ud af produktion, og så skal der indkøbes nye pigmenter, og erstatningsfarver skal blandes på systematisk vis. Det er desuden min afdeling der blander nye farver i samarbejde med designere og eksterne kunstnere til nye stel og unikakunst. Det vil typisk også være kemiingeniørerne der sikrer, at produkterne overholder lovgivningsforhold omkring eksempelvis bly- og cadmiumafgivelse. Et område der er i konstant forandring, og derfor kræver vågen opmærksomhed samt tilpasninger i produktionen. Et typisk billede af mit arbejdsbord. For at udvælge en egnet produktionsfarve, og blande sig frem til nye produktionsfarver må man lave brændprøver på små porcelænsskilte. Mange parametre kan påvirke en porcelænsfarve, her i blandt tykkelsen af farvelaget, brændingens temperatur og forløb, den underliggende porcelænsglasur, finheden af pigmentformalingen m.m. Fotografi af Vibeke Rask. BULLETIN Den indgående kendskab til processerne ved fremstillingen betyder også, at det oplagt er os, der forsøger at forklare og udbedre problemer i produktionen, f.eks. hvis en tallerken pludselig er skæv, eller den blå farve er blevet for grå. Dette arbejde hænger naturligt sammen med udarbejdelsen af kvalitetsinstruktioner, som blandt andet bruges af sortererne, for at undgå at 7 der kommer produkter af dårlig kvalitet på markedet. Kvalitetsarbejdet medfører blandt andet også at vi besvarer mere komplicerede kundereklamationer, hvor en mere teknisk forklaring er nødvendig. Vi må selv sprede budskabet Jeg kan kun glæde mig over at de, der ansatte mig hos Royal Copenhagen, kunne gennemskue, at de kunne bruge en konservator i stillingen. De havde måske alle en fornemmelse af, hvad en konservator er for en, men de havde stadigvæk ikke tænkt på at lede efter en kandidat til stillingen inden for konservatorkredse. Det er op til os selv at gøre opmærksom på vores kompetencer, så jeg kan kun opfordre til at tænke ud af boksen og komme ud i verden og fortælle om, hvad vi konservatorer også kan bruges til. Vibeke Rask 2014Kemiingeniør ved Royal Copenhagen 2010-2014 Conservation Scientist, Nationalmuseet – Bevaring og Naturvidenskab 2007-2010 Studentermedhjælper, Nationalmuseet –Bevaring og Naturvidenskab 2005-2007 Studentermedhjælper, Designmuseum Danmark 2000-2005 Kustode, Museum Vestfyn ....................... 2011-2014 Kandidat i konserverings- og restaureringsvidenskab (Cand. Scient. Cons.) Det Kongelige Danske Kunstakademi, Konservatorskolen 2007-2011 Bachelor i Kemi (B.Sc.) Københavns Universitet 2004-2007 Bachelor i konserverings- og restaureringsvidenskab, Kunstlinjen (B.Sc.) Det Kongelige Danske Kunstakademi, Konservatorskolen 8 En Flora Danica malers arbejdsbord. En mobiltelefon og høretelefoner ligger blandt værktøj og forlæg der i generationer er blevet brugt til at male Flora Danica. Det er dette sammenstød mellem nyt og gammelt der i høj grad præger virksomheden. Igennem de daglige rammer bliver man konstant mindet om at der er tale om en gammel virksomhed med håndværkskompetencer der er nedarvet frem til vores tidsalder. En Flora Danica maler er typisk uddannet gennem 10 år før hun/han er færdigudlært. Fotografi af Daniel Ferdinand Larsen. Fakta: Flora Danica Flora Danica er et af verdens fornemste, mest prestigefyldte og eksklusive porcelænsstel. De enkelte dele er dekoreret med planter, frugter og svampe fra den danske flora. Stellets historie strækker sig helt tilbage til 1700-tallet, hvor det blev bestilt af Prins Frederik på vegne af Kong Christian VII af Danmark som gave til kejserinde Katarina den Store af Rusland. Det originale stel kom til at omfatte 1.802 forskellige håndlavede og håndmalede stykker porcelæn og arbejdet strakte sig over en periode på 12 år, startende i 1790. Katarina fik aldrig sin gave, hvorfor de tilbageværende oprindelige genstande i dag kan beundres på Amalienborg Slot og på Rosenborg Slot. Flora Danica fremstilles i dag på samme måde som tidligere og hver eneste steldel skæres og males i hånden. Hver porcelænsmaler kopierer i fri hånd blomstermotiverne, som stammer fra de originale håndkolorerede kobberstik i den botaniske encyklopædi af samme navn, ”Flora Danica”. BULLETIN Indkaldelse til NKF generalforsamling og fagligt arrangement Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Nordisk konservatorforbund Danmark lørdag den 26. september kl 13 på Medicinsk Museion, Fredericiagade 18, i København. Generalforsamlingen indkaldes i henhold til vedtægternes § 6 Ordinær generalforsamling stk. 1. Generalforsamlingen er den danske afdelings højeste myndighed og ledes af en af forsamlingen valgt dirigent. Ordinær generalforsamling afholdes hvert efterår inden udgangen af november måned med en dagsorden, der minimum skal indeholde følgende punkter: 1. Formandens beretning for det forløbne år 2. Regnskabsaflæggelse og budget 3. Optagelse af ordinære og ordinær+E.C.C.O.-medlemmer 4. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller medlemmer 5. Valg af formand og øvrig bestyrelse plus en eller flere suppleanter (jf. § 4) 6. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant 7. Orientering om fælles nordiske publikationer og hjemmeside 8. Orientering om E.C.C.O. 9. Eventuelt Forbundsrådet har følgende forslag til ændring af stadgar, Forslaget er indførelsen af ordet ”inte” i sidste sætning, da vedtægterne i de forskellige sektioner er forskellige omkring rekruttering af medlemmer. §3 Nordiska konservatorförbundet utgörs av samtliga medlemmar i sektionernas alla kategorier. Godkännande av medlemmar och placering i kategori sker i enighet med respektive sektions upptagelsekriterier som skall framgå i sektionens stadgar. Tre års godkänd konservatorutbildning är minimumkrav för fullt medlemskap i alla sektioner av NKF. Medlemskap i en sektion är inte automatiskt överförbart till en annan sektion. Efter generalforsamlingen er der rundvisning i udstillingen: Det indsamlede menneske, hvor konservator Ion Meyer og museumsinspektør Malthe Boye Bjerregaard vil fortælle om udstillingen ud fra konserveringsfaglig og historisk vinkel. Af praktiske hensyn skal vi bede om tilmelding til rundvisningen senest den 12. september på media@nkf-dk.dk Tv Auditoriet på Medicinsk Museion. Foto: Nanna Gerdes, Medicinsk Museion Th To kranier med angreb af syfilis. Bemærk hvordan næseområdet på kraniet til venstre er faldet sammen, som en af følgevirkningerne af sygdommen. Foto: Annika Normann, Medicinsk Museion BULLETIN 9 Referat af ODMs årsmøde Kultur, naturhistorisk- og kunstfagligt orienteringsmøde, ODM 2014 Af Niels Borring, Statens Museum for Kunst Konserveringsgruppen Koordinatorer: • Birgit Wilster Hansen, Museum LollandFalster • Laura Hesel Bonde, Bevaringscenter Nordjylland • Jens Gregers Aagaard, Odense Bys Museer • Niels Borring, Statens Museum for Kunst Følgende koordinatorer fortsætter: • Laura Hesel Bonde, Bevaringscenter Nordjylland, lhb@bcnord.dk • Jens Aagaard, Odense Bys Museer, jeaa@ odense.dk Nye koordinatorer: • Carola Hilby, carola.hilby@gmail.dk • Birgitte Fauerhøj, Nationalmuseet, birgitte.faurhoej@natmus.dk • Camilla Jul Bastholm, Roskilde Museum, camilla@bastholm.net Evaluering samt tips og tricks (kort referat) 1. Årets program 2014 har været præget af mange aflysninger. Det har derfor været svært at fastholde en linje/temaer, og det har gjort det svært at planlægge. Mange indlægsholdere har desuden kun kommet og holdt indlæg, hvorefter de er taget af sted igen. Hvilket er noget som koordinatorerne beklager. Det er selvfølgelig super dejligt, at folk gerne vil holde indlæg, men ærgerligt at der ikke er tid til den faglige cross-over diskussion og tid til at netværke kollegerne imellem. Det blev diskuteret, hvorfor der er så få konservatorer der har tilmeldt sig i år, og ditto hvorfor så få melder sig til at holde indlæg, og hvad koordinatorerne/alle kan gøre for at få flere til at deltage. Flg. grunde blev nævnt, og muligheder for at forbedre tilmeldingen: områder og mellem andre faggrupper. Vi må alle tage debatten op med vores kolleger og chefer. • Ikke tilstrækkeligt annonceret. Mere annoncering allerede i januar både til chefer og kolleger kan måske hjælpe. • Sende opfordring via alle kanaler (NKF, ODM og egne netværk) allerede i januar om at prioritere deltagelse på ODM. Også med begrundelse for, hvorfor det er vigtigt at holde liv i det tværfaglige samarbejde. • Studerende, arbejdsløse og mange selvstændige har ikke råd til at deltage/prioritere deltagelse. Mulighed for rabat? • Mange kender ikke til ODM, fordi de ikke er med i bl.a. NKF, og ser derfor ikke mødet som en mulighed for at skabe kontakter. • Nye konservatorer/studerende kender ikke ODM, og man kunne lave en oplysningskampagne på Konservatorskolen, både om ODM, KEP og NKF. • Længere tilmeldingsfrist blev foreslået som en mulighed, men der er grænser for hvor sent det kan være af hensyn til ODMs planlægning. • Man kunne også lave tværfagligt tema med en af de andre grupper igen, hvis der kan findes et tema. Det ville måske skaffe flere deltagere. 2. Trine Sørensen, Museum Sønderjylland, Konserveringen orienterede om flg. KEPkurser: 14.30-17.00: Det ny Moesgaard Museum. KEP-symposium 23.-24. april 2015: Kontamineret kulturarv - pesticider i museet. KEP-kursus 3 dage i starten af juni: The use of aqueous gels and emulsions for the cleaning of painted surfaces. Der har været problemer med udsending af KEP-nyhedsbrev. Trine opfordrede til at gentilmelde sig, hvis ikke man får nyhedsbrev umiddelbart efter ODM-mødet 2014. 3. Karen Borchersen orienterede om ændringer på konservatorskolen. Der er store ændringer inden for lærergruppen og personalet i det hele taget. 4. Michael Højlund orienterede om, at han er formand for konservatorskolens Aftagerpanel. Michael fortalte om Aftagerpanelets arbejde. For yderligere information kontakt Michael. 5. Laura Hesel Bonde orienterede om, at der under betegnelsen sølvkræ gemmer sig både sølvfisk og ovnfisk. Sølvfisk vil helst have det fugtigt og normalt tempereret, mens ovnfisk kan lide det tørt og varmt. Udseendemæssigt ligger forskellen i et mørkere udseende, længere haler og ”overskæg” hos ovnfisken i forhold til hos sølvfisken. 6. Idé til afviklingen af programmet: sætte tid af til at gennemgå hele programmet, så det er up-to-date og evt. ændringer kan fremlægges. 7. Koordinatorerne mødes i starten af 2015. Alle med gode idéer til temaer eller indlæg må gerne maile koordinatorerne. KEP-fyraftensmøde 21. november 2014, kl. • Cheferne på de store institutioner ser ikke ud til at prioritere muligheden for det brede netværk mellem konservatorer i forskellige 10 BULLETIN Omvisning på M/S Museet for Søfart. NKF inviterer til omvisning på M/S Museet for Søfart Dato: Torsdag den 25. juni 2015 Tidspunkt: 15.30 - 17 (mødes foran indgangen 15.15) Sted: Ny Kronborgvej 1, 3000 Helsingør. Koordinator: Nanna Gerdes. Beskrivelse: Konservator Line Hallbjørnsson og Museumsinspektør Thorbjørn Thaarup vil give en konserveringsfaglig og historisk præsentation af museets nyåbnede udstilling med arbejdstitlen “Storm”, samt i museets øvrige udstillinger. Tilmelding sker som vanligt efter først til mølle princippet, dog har medlemmer af foreningen fortrinsret, til media@nkf-dk.dk. Der er plads til 30. For medlemmer af NKF-dk er prisen et depositum på 100 kr, som tilbagebetales ved fremmøde (besøget betales af foreningen). For evt. deltagere udenfor foreningen er prisen 160 kr (kostpris) samt entre på 100 kr (dog gratis med ODM kort, Copenhagen Card eller ICOM Card). Betaling samtidig med tilmeldingen til Nanna Gerdes via mobilepay 31100160 Sidste frist for tilmelding 15. Maj BULLETIN Foto: Rasmus Hjortshøj 11 Konservatorer med PhD Fire arkæologiske nåletræpæle Af Nanna Bjerregaard Pedersen, Københavns Universitet Viden om materialer og disses nedbrydningsprocesser er en vigtig brik i den kontinuerlige metodeudvikling i konserveringsfaget. Konservatorer spiller en vigtig rolle i denne materialeforskning, da det ikke er nok at have en dygtig kemiker og det nyeste og fineste udstyr til rådighed. Uden materialeviden og forudgående materialeundersøgelser kan resultaterne af de kemiske analyser ikke tolkes korrekt. Det er derfor vigtigt at vi konservatorer kommer mere på banen indenfor denne disciplin. en brik til forståelsen af enzymatiske reaktionsveje, der kan bruges indenfor udvinding af brændstof og kemikalier fra biomasse. Det kan altså være nyttigt at inddrage forskningsområder med helt andre sigter i den konserveringsfaglige forskning og derved opnå nye synergier. Ulempen ved at dykke helt ned på det cellulære niveau er, at omfanget af prøvemateriale det er muligt at undersøge begrænses. Der vil altid være et kompromis mellem rumfan- get af det prøvemateriale der er undersøgt og detaljegraden af undersøgelsen. Til dette projekt var det netop vigtigt ikke at gentage forudgående analysestrategier der fokuserer på gennemsnitsanalyser af arkæologisk træ, men at afprøve metoder der kan give os en større forståelse af materialet på cellevægsniveau. Til det treårige projekt blev der således kun lavet analyser på fire arkæologiske nåletræspæle; tre pæle af rødgran fra metroudgravningen på Kongens Nytorv og en pæl af skovfyr fra Nibe (Figur 1). Materialet blev karakteriseret med traditionelle mikroskopi- Med dette udgangspunkt har et ph.d. projekt med titlen Mikroskopisk og spektroskopisk karakterisering af vanddrukkent arkæologisk nåletræ fra anoxiske miljøer nået sin afslutning. Formålet med projektet var at øge forståelsen af den kemiske sammensætning af vanddrukkent træmateriale på cellulært niveau efter nedbrydning via erosions bakterier. Både nedbrydningen af materialet og den efterfølgende konservering foregår i de enkelte træceller – ja, faktisk enkelte cellevægslag. Det er derfor ikke nok at vide at der generelt er mere lignin og mindre cellulose i vanddrukkent træ. For hvor er de tilbageværende makromolekyler placeret i materialet? Og er de helt eller delvist modificeret? For at forstå den nedbrudte træstrukturs mekaniske egenskaber og potentielle imprægneringsmidlers interaktion med den, er det derfor nødvendigt at karakterisere den kemiske struktur på cellevægsniveau. En sådan viden vil forbedre muligheden for at udvikle egnede og omkostningseffektive konserveringsmetoder til vanddrukkent arkæologisk træ. Da erosionsbakterier er den eneste kendte type af mikroorganismer, der kan nedbryde træcellevægge under iltfrie forhold var det netop denne nedbrydningstype som var i fokus i dette projekt. Et interessant perspektiv er, at denne type materialeforskning også kan bidrage til forståelsen af den langsomme og ukomplette iltfrie nedbrydning af plantemateriale, der kun sparsomt er undersøgt indenfor andre forskningsdiscipliner. F.eks. kan det være med til at forbedre forståelsen for omfanget af kulstof udledningen fra vanddrukne iltfrie miljøer, der optræder som kulstof lagre i det globale kulstof kredsløb. Det kan også være 12 Bjærgning af rødgranspæle fra middelalder voldgrav udgravet ved Kgs. Nytorv. Foto: Nanna Bjerregaard Pedersen BULLETIN ATR-FTIR spektre af vanddrukkent arkæologisk rødgran (Norway spruce) fra Kgs. Nytorv og recent rødgran. Spektrene er fremkommet ved analyser af materiale taget 0-5 mm, 10-15 mm og 20-25 mm fra overfladen, men på et område der svarer til flere træceller. Analysen er dermed et gennemsnit af den kemiske sammensætning af alle cellevægskomponenter i træet. De arkæologiske pæle indeholder en nedbrydningsgradient fra overflade mod kerne. Spektrene viser tydeligt at jo tættere analysen er lavet på den intakte kernen jo mere ligner den kemiske sammensætning recente træ (grøn sammenlignet med sort). Analysen viser desuden tydeligt at jo mere nedbrudt træet er (blå og rød) jo mere lignin (L) kontra cellulose (C) indeholder det arkæologiske træ. FT-IR analyse er en god og robust metode til at vurdere træets nedbrydningsgrad, men kan ikke afsløre den kemiske sammensætning af de enkelte cellevægslag. ske (lysmikroskopi, SEM og TEM) og kemiske (kompositionsanalyser, FT-IR spektroskopi og størrelseskromatografi) teknikker (Figur 2) samt to højt specialiserede teknikker, hvor mikroskopi og spektroskopi kombineres (UV-mikrospektrofotometri og konfokal Raman mikrospektroskopi) og derved giver en viden om den kemiske sammensætning af materialet i specifikke dele af cellevæggen (Figur 3-4). Undersøgelserne viste at erosionsbakterierene nedbryder cellulose og hemicellulose effektivt. Cellevæggen er enten intakt eller helt nedbrudt. En træcelle kan godt indeholde områder der er nedbrudte og områder der er intakte, men der findes ikke noget mellemstadie hvor cellevæggen er delvist nedbrudt – og således ikke nogen nedbrudt cellevæg der kan stabiliseres. Det restmateriale, der efterlades i cellelumen indeholder ikke nogle kulhydrater men derimod et amorft materiale med rester af lignin, der er delvist de-polymeriseret men hvor den aromatiske ringstruktur ikke er modificeret. Desuden viste studiet at intakt cellevægsmateriale, der endnu ikke er angrebet af erosionsbakterier bliver påvirket af den lange periode træet ligger under vand. Der sker således også små ændringer i træmaterialet, som ikke kan tilskrives mikrobiel aktivitet, men rene kemiske processer. Disse ændringer har dog langt mindre betydning for materialestabiliteten end den mikrobielle nedbrydning, dog kan de være nøglen til at forstå, hvorfor velbevaret vanddrukkent træ krymper mere under tørring end recent træ. Interesserede læsere kan finde mere detaljeret viden her: • Pedersen, N.B. (2014): Microscopic and spectroscopic characterisation of waterlogged archaeological softwood from anoxic environments. PhD thesis. June 2014. PhD School of The Faculty of Science, University of Copenhagen, Denmark. • Pedersen, N.B., Björdal, C.G., Jensen, P., Felby, C. (2013): Bacterial Degradation of Archaeological Wood in Anoxic Waterlogged Environments. In: Stability of Complex Carbohydrate Structures. Biofuel, Foods, Vaccines and Shipwrecks. Harding, S.E. (ed.). The Royal Society of Chemistry. Special Publication No. 341, s. 160-187. UV-mikrospektofotometri af a) reference-træcelle og b)-c) træcelle nedbrudt af erosionsbakterier. På et udvalgt udsnit af et tværsnit (i størrelsesordenen 1-2 træceller) måles absorbansen ved én bølgelængde (typisk 280 nm for nåletræ) for hver 0,25 μm x 0,25 μm. Ud fra intensiteten af absorbansen i de enkelte punkter dannes et kemisk billede at ligninfordelingen i de enkelte træceller (hvid = ingen lignin, blå = lavt niveau, rød, lilla =.mellem niveau, gul, grøn, sort = højt niveau). Pga. af den høje opløsning er det muligt at se forskelle mellem de enkelte cellevægslag og dermed sammenligne ligninindholdet i intakt S2 cellevæg, midtlamel (ML), cellehjørner (CC) og restmateriale efter nedbrydning. BULLETIN 13 • Pedersen, N.B., Schmitt, U., Koch, G., Felby, C., Thygesen, L. G. (2014): Lignin distribution in waterlogged archaeological Picea abies (L.) Karst degraded by erosion bacteria. Holzforschung 68(7), s. 791-798. • Pedersen, N.B., Gierlinger, N., Thygesen, L. G. (2015): Bacterial and abiotic decay of waterlogged archaeological Picea abies (L.) Karst studied by confocal Raman imaging and ATR-FTIR spectroscopy. Holzforschung, Volume 69 (1), p. 103-112. Raman-mikrospektroskopi. På et udvalgt udsnit af et tværsnit af prøven optages et Raman spektrum for hver 0,33 μm. Ud fra disse tusindevis af spektre genereres et kemisk billede at lignin og kulhydratfordelingen i det udvalgte snit ved at bruge intensiteten af udvalgte vibrationsbånd for hhv. lignin og kulhydrat (cellulose og hemicellulose). Pga. af den høje opløsning er det muligt at se forskelle mellem de forskellige cellevægslag. Det er ligeledes muligt at generere gennemsnitsspektre af udvalgte områder, sådan at Raman spektre af restmaterialet (RM) kan sammenlignes med intakt S2 cellevæg (S2), midtlamellen eller cellehjørnerne og derved klarlægge om der er kemiske forskelle mellem komponenterne. Nekrolog Mindeord om Bette Miehe-Renard Af Karen Borchersen, Konservatorskolen Bette Miehe-Renard er død. Bette var ansat på Konservatorskolens sekretariat næsten fra skolen start og indtil hun gik på efterløn i 2008. Derfor var hun for mange indbegrebet af Konservatorskolen. Bette havde mange forskellige opgaver som sekretær for rektor og forskellige udvalg – f.eks var hun med til at udarbejde skolens personalepolitik i samarbejdsudvalget, hun var ikke blot referent, men tog aktivt del i skolens daglige liv. Bette havde mange talenter, blandt andet var hun en formidabel sangtekstforfatter. Hun skrev ofte sangtekster til hendes mands 14 Pierres forestillinger, ligesom hun har rettet op på talrige lejlighedssange for kollegerne på Konservatorskolen, og i enkelte tilfælde skrevet hele sange. Det lykkedes altid Bette at få vendt de bagvendte ordstillinger som for os andre er svære at undgå til direkte sprog. Jeg vil slutte med Anette Salicaths smukke ord efter Bettes bisættelse: ”Bette fortjener at blive husket - ikke kun som et menneske med et smukt ydre, men i højeste grad som et smukt og omsorgsfuldt menneske indeni. Jeg har aldrig truffet en person, der tåler sammenligning med Bette på områder som hensyn til sine nærmeste og alle andre, hun kom i nærheden af.” BULLETIN Glas- og dørteknik Indramningsartikler f.eks: Wire, wirelåse, tape, stifter. Nye og brugte rammesamlere, listeklippere, passe partoutmaskiner mm. Hansen Lellinge A/S Broenge 14 2635 Ishøj Tlf. 43711640 Fax 43711647 Mail: info@oleh-lellinge.dk Web: www.oleh-lellinge.dk BULLETIN 15 NKF Emnegruppemøde i klima- og transportgruppen HUSK Næste møde i NKF-klima- og transportgruppen afholdes mandag den 16. marts 2015 på Statens Museum for Kunst kl. 13:00 -16:00 Indgang via personaleindgangen, Sølvgade 48 Emner til den foreløbige dagsorden ser således ud, men meld gerne tilbage til Karen-Marie med andet ved tilmelding: • Det udefra kommende klima - beredskabsplaner for regnskyl - medbring din institutions beredskabsplan, v. Karen-marie, SMK og Tine og Christina, KB • Opdatering på den europæiske transportstandard og hvad der ellers sker indenfor kunsttransport, v. Elisabeth HUSK • Kaffe Tilmelding til Karen-Marie inden den 9.3.2015 på mail: karen-marie.henriksen@smk.dk på gensyn, Karen-Marie, Elisabeth og Christina KEP Workshop - the use of aqueous gels and emulsions for the cleaning of painted surfaces KEP inviterer til workshop om rensegeler Dato: Den 1. - 3. juni 2015 kl. 9.15 - 16.30 Sted: Statens Værksteder for Kunst, Gammel Dok i København Dette teoretisk-praktiske kursus om vandbaserede rensemidler, der anvendes på bemalede overflader, vil fokusere på de vigtigste egenskaber, potentialer og problematikker ved deres anvendelse. Kurset henvender sig til konservatorer og fagfolk inden for konservering og restaurering, der allerede arbejder med vandige metoder, men har brug for en re-learning om nye produkter og ønsker at uddybe emnet. Deltagerne vil lære alle aspekter af de vandige rensemetoder, fra de simple buffer til løsninger med meget avancerede emulsioner. Tilmelding via ODMs hjemmeside senest 4. maj 2015 Pris 3000 kr inkl. forplejning men uden overnatning OBS! Kurset foregår på engelsk Undervisere: Ilaria Saccani, Conservation scientist fra Cesmar7, Italien Erminio Signorini, Conservator-restorer, Chairman af Cesmar7, Italien Koordinator: Eva Bøje Nielsen and Elisabetta Bosetti 16 BULLETIN HUSK KEP symposium 2015: Kontamineret kulturarv. Pesticider på museet Dato: 23-04-2015 - 24-04-2015 Tidspunkt: 09.30 - 16.00 Beskrivelse: Alle museumsansatte kan blive udsat for pesticidkontaminerede genstande og lokaler i deres dagligdag. Med afsæt i indlæg om den historiske brug af pesticider på museer, kemikaliernes indvirkning på menneske og genstand, dekontamineringsmetoder, tolkning af analyser, forholdsregler, sikkerhed og håndtering vil symposiet sætte fokus på PESTICIDER i museumssamlinger. Hvordan griber man for eksempel sagen an i forhold til pesticidkontaminerede genstande og/eller lokaler, hvilke risici er der, hvilke forholdsregler bør man tage, hvad er gode arbejdsprocedurer og skal/kan man fjerne pesticider igen? Deltagelse i det faglige program, inkl. forplejning, middag og overnatning i dobbeltværelse: 3.350 kr./person Deltagelse i det faglige program, inkl. forplejning og middag men uden overnatning: 2.850 kr./person Sted: Hotel Christiansminde 5700 Svendborg Koordinator: Julie K. Hansen og Mette Rune Aagaard Trine Sørensen, email: trsr@museum-sonderjylland.dk (kontaktes ved spørgsmål) Tilmeld: Tilmelding sker på www.dkmuseer.dk, som er ODM’s (Organisationen Danske Museer) efteruddannelse, der administrerer KEP’s kurser. ODM tilsender bekræftelsesmail, og når kurset er afholdt, sender ODM en regning på kursusafgiften. Har du brug for at rette eller slette din tilmelding, skal du kontakte koordinatoren eller sekretæren. Vi vil opfordre til at du samtidig tilmelder dig KEP’s nyhedsmail. Sidste tilmeldingsfrist 27-02-2015 KEP kursus - Mørtler i konservering / restaurering KEP inviterer til kursus om mørtler i konservering / restaurering Data: onsdag den 20. maj kl 9-16 Kursusdagen er en teoretisk gennemgang af mørteltyper anvendt i konservering, deres egenskaber og anvendelse gennem tiden og vil omfatte erfaring med såvel ældre som moderne mørteltyper. Lærer: Torben Seir, Seir Materialenanlyse A/S. Tilmeldingsfrist: 20. april 2015 For nærmere beskrivelse, priser og tilmelding se www.kep-dk.dk eller www.dkmuseer.dk Koordinator: Marianne Petersen, akanthus@akanthus.dk BULLETIN 17 Serie: Lars Vester Jakobsens tre artikler Stenculeur Artikelserie Af Lars Vester Jakobsen Malerhåndværket er gennem tiderne benyttet til at efterligne den toneangivende arkitektur for at illudere andre materialer end de, der rent faktisk blev anvendt. På husenes ydre har man således imiteret murværk, kvadre og sandsten. I enkelte tilfælde er der bevaret eksempler på påmalede arkitekturdetaljer, falske vinduer og andre illusioner, de såkaldte trompe d’oeiler. Det vil sikkert være en overraskelse for læserne, at det udvendige murværk på herregårde, kirker og borgerhuse i almindelighed har været overmalet og i nogle tilfælde dekoreret. Selv bygningsdele, som vi i dag opfatter som udført i ædle materialer, har fået en afsluttende maling inden afleveringen til bygherren. Undersøgelser har således vist, at såvel Prinsens Palais som Amalienborg oprindeligt fremstod oliemalede i sandstensfarve. Imidlertid præger den holdning, at murværk, sten og tømmer skal fremstå i deres naturlige farve, stadig mange restaureringer. Den synes opstået samtidig med den nationalromantiske arkitekturstrømning omkring 1900, hvor en række førende arkitekter med Martin Nyrop og Hans J. Holm i spidsen dyrkede de ægte materialer. Resultatet er, at utallige facader og bygningsdetaljer er afrenset, så kun ganske få eksempler på den autentiske tradition med facadebemaling har overlevet. Derfor er bevaringen og tolkningen af disse sidste spor i særlig grad aktuel. Stenfarven eller stencouleuren, som tidligere var den korrekte betegnelse, er en imitation af den stenart, som normalt blev anvendt i et områdes byggerier. Den blev her benyttet på de dekorative bygningsdele, gesimser, vindues- og dørindfatninger, relieffer og skulpturer og i enkelte tilfælde hele facader, som efter traditionen skulle udføres i natursten. Og det uanset om disse var udført i puds, træ, støbejern, sandsten eller en anden stenart. I 1700-årenes Danmark var det således den let blågrå Gotlandssandsten, der ofte blev anvendt i byggerier og gav ideen til den tids stenfarve, mens 1800-årenes stenfarve ofte fik en kulør, der synes at imitere den gullige Bremersandsten, man i denne periode importerede fra Tyskland. I England skelnede man mellem flere forskellige stenfarver, hvoraf de mest kendte er en lys, grågul kulør, der efterligner sandsten fra Bath og en kold grå kulør, der efterligner Tidligere formand for NKF-Dk, malerikonservator Lars Vester Jakobsen gik bort i starten af 2014. I dette og de kommende to numre af Bulletin vil vi bringe tre af hans artikler. I denne udgave kan man læse om Stenculeur fra 2001, i næste nummer bringer vi Maleriværkstedet fra 2003 og derefter hans artikel om Okker fra 2009. Artiklerne er skrevet i samarbejde med konservator Bue Beck. Portlandsandsten. Den sidste kulør minder om Portland cement og har derfor oprindeligt givet navn til dette produkt. I Italien har man imiteret travertin, marmor og en gullig sandsten. Alle disse kulører har som en signatur for et bestemt materiale bredt sig op gennem Europa sammen med den arkitektur de var en del af. Når vi i Danmark maler eller kalker gesimserne hvide eller stengrå, er det for at imitere den sandsten, de skulle være udført i. Og de okkerkalkede facader, som vi i dag opfatter som noget karakteristisk dansk, er formentlig en reference til den okker kulør, som i 1700-årene bredte Portalen omkring hovedindgangen til Hørning Kirke ved Randers. På grundlag af en detaljeret farveundersøgelse er portalens oprindelige let blågrå sandstenskulør rekonstrueret i temperateknik med blyhvidt som basispigment. 18 BULLETIN HUS sig til Danmark med den romerske barok, hvor arkitekturdetaljer og hele facader kunne fremstå i denne stenfarve. Baggrunden for traditionen med at overmale et ædelt materiale med en stenfarve skal formentlig søges i en helhedsopfattelse af samtidens arkitektur. Eksempelvis er Gotlandsandstens kulør overvejende kølig grå, men den indeholder ofte jernforbindelser, der meddeler sig som uregelmæssige årer. Årene har ikke marmorårernes æstetiske kvaliteter, hverken hvad form eller kulør angår. De virker blandt andet på grund af deres manglende prægnans slørende og forvirrende for opfattelsen af genstandens form. Man får i mange tilfælde den opfattelse, at der er tale om en utilsigtet spildfarve. Ved at bemale stenens overflade med dens ”naturlige” kulør kunne disse uregelmæssigheder elimineres. Samtidig gav bemalingen en vis beskyttelse mod vejrligets nedbrydning. Stenfarve er ikke blot en neutral farvesætning uden relation til farvecirklens kulører. De grå stenfarver følger hele farvecirklen og kan variere meget, både i kulør og valør. Der er dog nogle gennemgående karakteristika. Det tilbagekastede lys fra overfladen vil være ca. 20 %. Selve kulørtheden vil ikke være udtalt. Den vil i virkeligheden være meget afhængig af omgivelserne. Bruges stenfarven i interiører vil også lysindfaldets natur være afgørende for kuløren. En vellykket stenfarve skal baseres på den stenart, der ville være anvendt og samtidig afstemmes til det emne, og de omgivelser, den skal spille sammen med. Den blandes ud fra farvestoffer, der er hvide, sorte, røde og gule. I nogle tilfælde tilsættes yderligere et blåt farvestof for at modvirke oliefarvens gulningstendenser. Ideelt set, skal den virke neutral og overvejende meddele sig ved sin tyngde, sin valør. Her kan en forkert grå kulør vælte en ellers gennemtænkt og velment farvesætning. Transparens og en let variation i resultatet opnåede man tidligere ved at benytte blyhvidt som grundpigment, tilsat indigo, bensort, umbra eller okker til passende kulør. Betragter man således et ældre gråt farvelag, vil man bemærke, at det har en særlig lysreflektion, der ikke stammer fra overfladens brillans. Dette forhold beror på det hvide farvestof, der er anvendt. Før år 1900 var blyhvidt, der af økonomiske og holdbarhedsmæssige grunde var forskåret med kridt, det mest anvendte hvide farvestof i forbindelse med oliefarve. Blyhvidt BULLETIN Portalen er udført i en lys gullig sandsten med rustgule jernårer. Den består af en segmentfronton, der hviler på pilasterbårne gesimshoveder. omtales også på dansk som sølvhvidt. På fransk hedder det blandt andre navne blanc d’argent, baseret på farvestoffets sølvagtige karakter. Et engelsk navn for blyhvidt er flake white, der hentyder til det enkelte farvekorns form, som har betydning for lysreflektionen. Hvilken samlende og æstetisk raffineret effekt en sådan bemaling kunne have, ses på illustrationen, der viser portalen omkring hovedindgangen til Hørning Kirke ved Randers. På grundlag af en detaljeret farveundersøgelse er portalens oprindelige let blågrå sandstenskulør rekonstrueret i temperateknik med blyhvidt som basispigment. Den fornemme behandling understøtter portalens idé og arkitektur og vil i en årrække beskytte overfladen mod nedbrydning. Denne effekt kan ikke opnås ved anvendelse af moderne pigmenter og plastbaserede bindemidler. Portalen er udført i en lys gullig sandsten med rustgule jernårer. Den består af en segmentfronton, der hviler på pilasterbårne gesimshoveder. Der er to pilastre i hver side. Disse er anbragt således, at den forreste dækker ca. to tredjedele af den bageste. Herved opnås en omvendt perspektivisk virkning, der drager blikket mod indgangsåbningen. Pilasterne har kompositkapitæler med vandret skorrerede skafter og profilerede baser. Gesimsen, der bærer segmentbuen, består af en arkitrav, en konveks frise og en kronliste. Den buede frontons gesims har en forkrøpning i hver side. I selve frontonens felt ses en kartouche med inskription flankeret af festoner. Kartouchens nederste ramme går ned over døråbningens bueslag, der hviler på et profileret vederlag båret af piller. I kartouchen kan følgende inskription læses: HVOR HELLIG ER DENNE STED HER ER IKKE AN= DET END GUDS HUUS OG HIMMELENS PORT Gen: 28. cap. vs. 17. Farvesætningen bør som her ske på grundlag af alle tilgængelige kilder for at klarlægge arkitekturhistorien. Frem for alt med en professionel farveundersøgelse og indsamling af historiske fotos. Når alle iagttagelser er sammenfattet, kan der farvesættes i overensstemmelse med husets arkitektur og den rolle, det i dag spiller sammen med omgivelserne på. I stærk modsætning til dette gode eksempel ses i disse år en forarmning og banalisering af bygningsfacader med tilsvarende detaljer. Det er især gået ud over bygninger fra slutningen af 1800-årene, hvor stukornamenter, kvadringer og gesimser, der er udført i puds eller kunststen og oprindeligt fremstod med en samlende stenfarve, nu lystigt males i hvidt, gult og sågar lyserødt med dækkende plastmaling. I hvert enkelt tilfælde baseret på personlig smag og ukendskab til grundlaget for bygningens dekoration. Ud over at være hensynsløst overfor bygningen, virker dette Mickey Mouse farveri ødelæggende på sammenhængen med omgivelser og gadestræk. I grelle tilfælde fremstår resultatet som ren konditorkunst. 19 Referat Møde i emnegruppen Vanddrukne Materialer Af Nanna Bjerregaard Pedersen, Odense Bys Museer Onsdag d. 28. januar mødtes 17 konservatorer på Odense Bys Museer i emnegruppen Vanddrukne Materialer. Det var ikke mindre end tre år siden at gruppen sidst havde stukket hovederne sammen, så der var store forventninger og glade smil da dagen begyndte med formiddagskaffe og ”hilse pænt på hinanden”. Forventningerne holdt stik. Dagen bød på mange yderst interessante indlæg. Trine Wiinblad (Nationalmuseet) fortalte om den erfaring Nationalmuseet har gjort sig i forhold til konservering af tekstiler fra Metro udgravningerne. Vi lærte at minimal vask før frysetørring kan afsløre vigtige detaljer som ellers let kan tolkes som jord i vaskefasen. Vi lærte også at pakning af de delikate tekstiler bør være en del af den præventive konservering af genstandene. Annika Norman (Konservatorskolen) fortalte om de enorme problemer restaurering og udstilling af knogler fra en strandet blåhval kan give måde materiale og metodemæssigt – men så sandelig også i forhold til den praktiske håndtering af så store knogler. Gerd Nebrich og Lars Rust Jensen (Konserveringscenter Vest) fortalte om påfaldende identiske problemstillinger i forhold til udstilling af et enormt ror på Strandingsmuseet. Strandingsmuseet har også budt på udfordringer i form af afgasning af svovl fra færdigkonserverede genstande med korrosive angreb af metaller til følge. Gerd inviterede desuden til et seminar om udarbejdelse af en handlingsplan for en stor udendørs anker plads ved Strandingsmuseet som pga. af vejr og vind tydeligt er i forfald (marts 2015). Maj Britt Petersen (Bevaringscenter Øst) fortalte om evaluering af en lang række PEG konserverede træprøver fra et stort internationalt projekt som blev udført i ICOM-CC, WOAM arbejdsgruppe regi i forbindelse med en konference i Freemantle i 1987. Efter 22 år på magasin viste prøverne med al tydelighed at imprægnering med en kombination af lav og højmolekylær PEG ikke giver gode resultater på sigt. 20 Martin Mortensen (Nationalmuseet) viste forskellige sjove fænomener, der kan opstå når konserveret arkæologisk træ udsættes for ekstremt klimastress, mens Ida Hovmand (Bevaringscenter Fyn, Øhavsmuseet) fortalte om nogle drilske sorte udfældninger på en flyder fremstillet i bøgetræ. Nanna Bjerregaard Pedersen (Odense Bys Museer/Københavns Universitet) fortalte om arbejdet med mikro-spektroskopisk karakterisering af vanddrukkent træ på cellevægsniveau, mens Lars Brock-Andersen (Museernes Bevaringscenter i Skive) trak linjerne op for den næste store udfordring inden for PEG/ frysetørringsmetoden. Tiden er kommet til at få en bedre forståelse af hvilken rolle udfrysningen og evt. frysetørringen spiller i forhold til dehydrering af træmaterialet og PEG’ens funktion og affinitet til materialet. Så det er bare med at smøge ærmerne op og komme i gang med de fysisk-kemiske analyser. Derudover fortale Lars om hvordan et tre-dages undervisningsforløb i frysetørring af arkæologisk træ på Universitet i Tartu, Estland fik sat perspektiv på vigtig- heden af at forstå frysetørringsprocessen og de bagvedliggende fysisk-kemiske processor for at mestre denne disciplin. Jens Aagaard (Odense Bys Museer) gav en introduktion til de netop afsluttede udgravningerne på Thomas B. Triges Gade i Odense, hvor bl.a. en stor mængde arkæologiske trægenstande blev fundet. Heriblandt en tøndebrønd der menes at tilhøre Danmarks hidtil ældste bryggeri. Programmet blev afsluttet med en lille fremvisning af trægenstande netop fra denne udgravning på Bevaringen. Her gik det dog mest op i snak om dagens indlæg. En mindre del af gruppen afsluttede dagen med et godt måltid mad på Druen & Bønnen før de sidste af os drog hver til sit i Odenses regnfulde gader – efter en god og intens dag. Vi siger mange tak til Odense Bys Museer for at huse arrangementet og tak til NKF for forplejningen. Vi mødes igen næste år på Konservatorskolen – skriv allerede nu onsdag d. 27. januar 2016 i kalenderen. Martin Mortensen fra Nationalmuseet præsenterer sit oplæg på mødet. Foto: Nanna Bjerregaard Pedersen BULLETIN J & M Handel er lagerførende i følgende inden for UV-beskyttende og anti-reflektivt glas Lad os sige det gLaskLart J & M Handel aps er lagerførende i det største og mest interessante program i alt fra UV-beskyttende glas til Museum glas og Museum acryl. Nøgleord for J & M Handel: Service, leveriNgSSikkerHed og kvalitet TRU VUE – UltraVue Waterwhite anti-reflektivt glas med en UV-beskyttelse på 65%. TRU VUE – Conservation Clear Conservation Clear er et glas med en UV-beskyttelse på over 98%. TRU VUE – Museum Glass Museum glass er toppen af kvalitetsglas, som både er anti-reflektivt og samtidig har en UV-beskyttelse på over 98% i reflektion. Schott – AR+ med UV-beskyttelse AR+ er anti-reflektivt med en UV-beskyttelse på 84%. GroGlass – Artglass Waterwhite Waterwhite anti-reflektivt med en UV-beskyttelse på 70%. Henrik Madsen hm@jmhandel.dk Brian Jensen bj@jmhandel.dk TRU VUE – Optium Museum Acrylic optium Museum acrylic er anti-reflektivt, ridsefast, antistatisk og med en UV-beskyttelse på 98%. saMMenLign seLV ForskeLLen Museum Glass mellem Museum Glass og andet anti-reflekterende produkt Andet anti-reflekterende produkt J&M Handel aps ° silovej 32 e+F ° dk 2690 karlslunde tlf.: 7015 3620 ° Fax: 7015 3630 ° www.jmhandel.dk ° info@jmhandel.dk Lad os skære det ud i pap: Vi har aLt tiL indramning, præsentation og embaLLage Hos J&M Handel skal du ikke lede længe efter materialer til indramning, opklæbning, præsentation og emballage. Vi fører nemlig alle kendte materialer og formater – plus de skæve størrelser, de mindre kendte materialer, alt det nødvendige tilbehør og de kreative skæreløsninger. Her kan du se noget af det vi kan hjælpe dig med. Vi har udstyret i orden Vi fører alt til faget hørende tilbehør og hjælpemidler, så du selv kan håndtere alle materialetyper. Du kan finde alt fra skæremåtter og – hjul, til knive, lim, tapeproduter osv. En bred vifte af kartoner Vi fører det absolut største og bredeste program af eksklusive kartoner og plastprodukter til præsentationer, samt et kæmpe udvalg af lækre skumplader i mange farver og tykkelser. Udnyt vores store klæbehjerne Vores skumpladesortiment er uden tvivl skandinaviens største – vi lagerfører størrelser fra a4 op til 140 cm til 300 cm i hvid, sort, grå og brun, med eller uden klæb, samt skumplader uden linier til arkitekt og modelbyggeropgaver – i tykkelser fra 1 - 80 mm. Passepartout der passer til alt Vores ramme- og galleriprogram med bl.a. passepartout er et af vores kerneprodukter. på lager har vi markedets største og bedste producent af passepartout, moorman karton, i et væld af nuancer, tykkelser og størrelser – alt sammen i fineste kvalitet med egenskaber som syrefrihed mv. du får mange gode kVaL handler du hos J & m handel kan vi love dig mange gode kvaliteter. det være sig: ° kompetent samarbejde ° omfattende knowhow ° kvalitetsprodukter ° god service det er for os de værdier, som vi har arbejdet efter siden J & m handel blev stiftet i 1999, og som vi hver dag stadig forsøger at yde alle vores kunder over hele landet. hos J & m handel er ingen opgaver for store eller for små. Vi betjener alle efter bedste evne og kan med vores mange års erfaring altid bidrage med god sparring til valg af materiale i forhold til opgaven. Vi skærer igennem alle formater skulle dit behov række ud over vores sortiment af størrelser, har vi skæremaskiner, som fx denne Fortæl os om dine behov vertikalskærer, til at løse dine – så ruller vi os ud! opgaver. samtidig kan vi hulle, false, udstanse og pakke opgaven klar. Vi er ikke firkantede Vi løser også dine specialopgaver, som fx eksklusive rammeemballager, alle former for arkivkasser mv. fortæl os blot, hvad du har brug for. Du skulle se vores usynlige glas Vi repræsenterer de førende glasproducenter og fører deres mange glasvarianter, fx UV glas, antirefleksivt glas (usynligt glas), museumsglas samt float Komplette pakkeløsninger Vi lagerfører et bredt program af emballageprodukter, emballagetape i plast og papir med og uden logotryk, handywrap strækfilm alle former for beskyttelsesemballager, bølgepap, skummaterialer, boblefolie i bredder fra 25 cm til 2,4 m og meget meget mere”. Der findes ikke den opgave, vi ikke kan løfte! glas – også på specielle mål fra fabrik. Liteter hos J&m handeL Et samarbejde af format Det er tilbehøret der gør’et alt i skruer, øskner, ophæng, og beslag til alurammer, er bare lidt af alt det tilbehør vi kan tilbyde, kontakt os – vi kan helt sikkert også hjælpe dig. Vi er tossede med alle former for materialer til indramning, opklæbning, præsentation, emballage, og som det seneste, materialer til foto. Vi lagerfører materialet fra a4 størrelse og helt op til kæmpeformater på over 300 cm i længden og ruller fra 10 cm bredde og op til 240 cm i bredden. – så kontakt os og fortæl os dine ønsker; vi kan mere end du tror! Tlf.: 7015 3620 info@jmhandel.dk www.jmhandel.dk Vi indfører millimeterdemokrati Vi udlejer og forhandler de imponerende Wizard skæremaskiner til passepartout opgaver. den computerstyrede skæremaskine kan skære de mest fantastiske passepartouter, og vi arrangerer gerne en præsentation af den maskine, vi har stående i karlslunde – og som kan lejes på månedsbasis for en meget rimelig pris. Observationer fra en stenkonservator Endolitisk lav og nedbrydning af sten Af Mette Westergaard Nielsen, stenkonservator Jeg har igennem en årrække observeret en endolitisk lav, Sort Foldekantlav (Polysporina simplex), på runesten og andre stenmonumenter ude i landskabet. Laven lever under stenens overflade, hvilket fører til, at de yderste millimeter af stenen mister sammenhængskraften og med tiden smuldrer bort. På monumenter, hvor overfladens indhugninger eller bearbejdninger er af afgørende betydning for monumentets forståelse, er tilstedeværelsen af Sort Foldekantlav yderst bekymrende. Jeg vil derfor skaffe overblik over problemets omfang; dels hvor mange stenmonumenter der kan være angrebet, dels hvor dybt nedbrydningen rækker og hvilke mekanismer der er involveret. Projektet munder ud i et forsøg på at finde en konserveringsmetode, der både kan slå laven ihjel og fastholde den nedbrudte overflade. Hvad er en endolitisk lav En lav er en dobbeltorganisme; en svamp og en alge, der lever i et afhængighedsforhold. Svampen skaffer vand og næring til algen, og algen skaffer sukkerstoffer til svampen. Lavens legeme består af svampetråde; hyfer, der omslutter algerne. Der findes omkring 900 arter af lav i Danmark, og de lever blandt andet på sten, træer, tage og fliser. Langt de fleste laver, som lever på sten, er epilitiske, det vil sige, at de gror på stenens overflade, hvor de hæfter fast med hyferne. Eksempler på disse er skorpelaverne, som man ser som grønne, gule, sorte og hvide pletter overalt på sten i det fri. Enkelte, som Sort Foldekantlav, er endolitiske. De endolitiske laver lever inde i stenen, hvor hyferne udnytter et eksisterende porerum, eller sprænger sig vej imellem mineralkornene eller igennem de enkelte korns spalteplaner. Det er uvist, hvor dybt Sort Foldekantlav trænger ind i stenen, men der er beskrevet dybder på op til flere millimeter for andre endolitiske laver. De endolitiske laver viser sig kun på stenens overflade i form af frugtlegemer og spredte grønalger, og de kan derfor være svære at få øje på. De endolitiske laver har en oplagt fordel frem for de epilitiske, idet de nemmere kan holde på fugten inde i stenen. Til gengæld er de sarte for overskygning fra andre laver, alger, mosser, træer m.m. 24 Runesten Ålum (Ålum 4): Frugtlegemer af Polysporina simplex. Hvert felt på skalaen repræsenterer 1 cm. Sort Foldekantlav lever i sure sten, som granitter, gnejser og sandsten. Laven kræver solbeskinnede overflader, og man finder den typisk på fritstående monumenter, sydvendte stendiger og kirkemure. Hvis skorpelaver eller alger gror hen over Sort Foldekantlav, vil den dø. Tilsvarende kan den blomstre op, hvis et skyggende træ fældes eller en sten afrenses for alger. Fotos af Jellingstenene, før og efter fældning af et skyggende træ, viser en markant opblomstring af Sort Foldekantlav få år efter fældningen. Sort Foldekantlav er næringskrævende. Det er uvist om laven alene får sin næring fra luften, eller om den også optager næring fra den sten den gror i. Man finder den eksempelvis ikke på alle sure sten i et angrebet kirkedige, hvilket kan tyde på, at laven har brug for eksempelvis fosfat (i form af apatit) fra stenen. Det kan tænkes, at luftbåren næring fra svinefarmene giver forøget vækst af Sort Foldekantlav. Dels på grund af forbedrede vækstbetingelser, dels fordi visse af de skyggende laver, der ikke tåler meget næring, vil dø og dermed give plads til Sort Foldekantlav. Runesten, Ålum (Ålum 3): A løse fragmenter af stenen. B Frugtlegemer af Polysporina simplex. Hvert felt på skalaen repræsenterer 1 cm BULLETIN Tv: Runesten, Ålum (Ålum 3): A Frisk sten. B Nedbrudt sten med løse flager og frugtlegemer af Polysporina simplex. Hvert felt på skalaen repræsenterer 1 cm. Th: Runesten, Ålum (Ålum 3): A Frisk sten. B Nedbrudt sten med løse flager og frugtlegemer af Polysporina simplex. Hvert felt på skalaen repræsenterer 1 cm Hvad er konsekvenserne for stenen Sort Foldekantlav starter sin kolonisering af en sten i fugtige fordybninger og revner, eksempelvis hvor bortforvitring af de mørke mineraler i granit og gnejs har efterladt en åben og småhullet overflade. Herfra breder laven sig ind i stenen og ud til siderne. I begyndelsen får stenen i de angrebne områder et mere gennemsigtigt og lysere udtryk end den omgivende sten. Lavens hyfer sprænger de enkelte mineralkorn fra hinanden og bryder feldspaterne op langs spalteplanerne, og gennemsigtigheden kommer af, at man kan se igennem de løsnede flager og fragmenter. Senere sker der en egentlig opflagning og afskalning af stenens overflade, og efter nogle år vil man kunne se afsprængte flager og mindre fragmenter og mineralkorn, der udelukkende hænger på plads, fordi de er indlejrede i frugtlegemerne. Lav reagerer på fugt og tørke ved at svulme op og trække sig sammen, hvilket i det danske vejr, kan betyde daglige forandringer af lavens volumen. Forholdet vil yderligere svække stenens sammenhængskraft. Dertil kommer den ophobede fugt under stenens overflade, som dels forårsager nedbrydning af de mørke mineraler og feldspaterne, dels forårsager frostsprængninger. Endelig udskiller laven også forskellige syrer, som opløser og ætser stenens mineraler. Sort Foldekantlav forstærker altså den almindelige nedbrydning ved fugt og frost, og derudover kommer hyfernes sprængende effekt og syreætsninger. Nedbrydning af granit og gnejs er en forholdsvis langsommelig proces, som er svær at holde øje med. Sten der står rene og uden lavbegroning synes ikke at forandres for år til år. Men når Sort Foldekantlav er involveret i nedbrydningen af en sten, kan man med det blotte øje, og fra år til år se, hvordan flager BULLETIN og mineralkorn løsnes dybere og dybere i de angrebne områder, hvordan småfragmenter skydes af, og hvordan laven indtager et større og større areal af stenens overflade. Hvor findes Sort Foldekantlav Ulrik Søchting fra Biologisk Institut, Københavns Universitet har artsbestemt Sort Foldekantlav på Jellingstenene og de to runesten ved Ålum kirke. Jeg har endvidere fundet Sort Foldekantlav på flere andre runesten, genforeningssten, romanske og nyere gravsten, kirkedigesten og kirkekvadersten og på en skulptur opstillet så sent som 1985. Alle sten, med undtagelse af en metakvartsitisk kirkedigesten har været granit eller gnejs. Jeg har endnu ikke fundet laven på en sandsten. Bortset fra at alle stenoverflader har været fri for skygge og ikke nordvendte, er der ikke noget system i, hvor jeg finder laven. Forvitrede og åbne sten kan være helt fri for Sort Foldekantlav, selvom den findes på andre sten i umiddelbar nærhed. Forholdsvis nytilhuggede skulpturer og tilsyneladende uforvitrede overflader som på metakvartsitten kan være angrebet. Konserveringsfaglige udfordringer På runesten, sten med indhugget indskrift og relief, og på skulpturer, hvor overfladens behugning er vigtig, udgør Sort Foldekantlav et alvorligt bevaringsmæssigt problem. Desværre synes endolitiske lavers nedbrydning af sten at være et overset problem i Danmark. Man har en tendens til at opfatte hårde sten som granit og gnejs, som noget nær uforgængelige, og lavbegroninger som forholdsvis uskadelige og højst et æstetisk problem. Uafklarede ansvarsforhold, og manglende ressourcer til tilsyn og vedligehold af monumenter i det fri er også af betydning for, at der ikke sættes ind med undersøgelser og konservering. Sort Foldekantlav er meget svær at få øje på, og man opdager den som regel først når den er i fuldt flor og nedbrydningen er godt i gang. Løse flager og mineralkorn ligger i lag på lag, kun holdt sammen af lavens frugtlegemer. Hvis man på dette stadie slår laven ihjel, vil man miste alle de løse fragmenter, og måske op til flere millimeter af overfladen. Samtidig vil man efterlade en overflade, gennemsprængt af lavens hyfer, og dermed åben for vand og frostsprængninger og ny biologisk vækst. Man kan slå laven ihjel ved at flytte monumentet indendørs, som det er sket med Jellingstenene. Her er laven død, men den har beholdt sin form, og holder derfor stadig sammen på overfladen en tid. I det fri vil mikroorganismer nedbryde den døde lav, og stenen vil smuldre efterhånden som laven forsvinder. Hvad har jeg tænkt mig at gøre Sort Foldekantlavs nedbrydning af sten er et upåagtet problem. Nedbrydningen er af en sådan karakter, at det kræver en undersøgelse, og at akut truede sten beskyttes. Jeg har indledningsvis tænkt mig at undersøge problemets omfang. Undersøgelserne skal vise, hvor dybt Sort Foldekantlav lever i stenen, og dermed hvor dybt nedbrydningen går, samt hvilke mekanismer der er involverede i nedbrydningen. Derudover skal det kortlægges, hvilke faktorer i det omgivende miljø og eventuelt i stenens sammensætning, der er hæmmende eller fremmende for lavens vækst. Undersøgelsen skal også skabe et overblik over hvor udbredt problemet kan være, altså hvor mange stenmonumenter, der er angrebet. Endelig skal projektet munde ud i forsøg på at finde en konserveringsmetode, der på en gang slår laven ihjel og samti- 25 dig konsoliderer den usammenhængende overflade. Det er vigtigt, at akut truede og absolut umistelige monumenter stilles indendørs eller overdækkes mens undersøgelse og forsøg pågår. Med udgangspunkt i akut truede runesten, er jeg i færd med at skaffe midler til projektet. Det ser ud til, at Sort Foldekantlav udgør et stigende problem, måske på grund af klimaforandringer eller ændrede næringsforhold i luften. Laven kan forårsage, at stenmonumenter smuldrer med hidtil uset hastighed, og der skal handles før det er for sent. NKF medlemsskab BLIV ORDINÆRT ELLER ORDINÆRT+ECCO-MEDLEM Ansøgninger behandles hvert år på den ordinære generalforsamling og skal være bestyrelsen i hænde senest 3 måneder før generalforsamlingen. Bemærk at ansøgeren selv er ansvarlig for at dokumentere uddannelse og erhvervserfaring, og at man først kan indsende ansøgningen om medlemskab, når man mener sig kvalificeret. RABAT Pensionistkontingent er for medlemmer der pga. alder er uden for aktiv tjeneste (bestyrelsen har sat grænsen til 65 år). Ansøgning om overførsel til pensionistkontingent stiles til bestyrelsen. Studentermedlemsskab Ansøgning om studentermedlemskab samt dettes varighed behandles og besluttes af bestyrelsen. HUSK Runesten, Ålum (Ålum 4): A områder med Polysporina simplex NKF Emnegruppemøde i Arkæologi HUSK Næste møde i NKF-Arkæologigruppen afholdes onsdag den 17. juni 2015 på Odense Bys Museer. Nærmere information følger i maj på NKFs hjemmeside Eller skriv direkte til Jannie Amsgaard Ebsen Odense Bys Museer jae@odense.dk 26 BULLETIN Referat Møde i emnegruppen Papir Af Christina Krüger Henningsen, Det Kongelige Bibliotek Tirsdag den 7. oktober 2014, kl. 10-15:00 blev der afholdt møde i papirgruppen på Bevaringsafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, Lergravsvej 59, Amager. Deltagere: Pia Hansen, Jens Nymose, Sille Enke, Ulla Krogh, Sofie Laier og Christina Krüger Henningsen (referent). Inspirationsrunde, hvor alle fortæller om egne projekter indenfor konservering, materialekøb m.m. På mødet blev følgende erfaringer gjort: Udlån lægger stort beslag på arbejdsdagen og der er ofte en del korrespondance forbundet med opgaverne og konserveringsdelen bliver deraf i praksis mindre end den kunne have været. Der er blevet påbegyndt en 2. dels opgave vedrørende en undersøgelse af indlejrede metadata i digitale billedfiler, med fokus på specifikke krav til metadata og arkivholdbarhed. I forbindelse med et udlån er der blevet fremstillet en faksimile af et diplom. Opgaven har været meget interessant rent håndværksmæssig. En medarbejder på et mindre konserveringsværksted har typisk mangeartede opgaver, hvilket vanskeliggør muligheden for opdatering af faglig viden. For små værksteder kan indkøb af materialer i mindre partier være problematisk. Samlingspleje og tilstandsvurdering er hovedopgaven et andet sted og det uden værkstedsplads, men man snor sig. En større brevsamling fra 1600-tallet er blevet papirrestaureret over flere år, men er nu klar til brug for forskning. Montering af mangeartede genstande til et øget antal udstillinger er forsat en del af arbejdsopgaverne. Forhandlertips – hvordan udveksler vi? Det har tidligere været diskuteret hvorledes BULLETIN Pia Hansen der fortæller om kurset i Japan. Foto: Christina Krüger Henningsen forhandlertips kunne udveksles på ”opslagstavle” niveau og Jens har undersøgt muligheden for at lægge det på NKF-dk.dk. Karen Borchersen anbefaler det eksisterende forum - http://nkf-dk.dk/emnegrupper/ papir#forum. Det er allerede prøvet af med et “test-indlæg” og det fungerede rimeligt enkelt så vi anbefaler at anvende denne løsning og se om det fungere i praksis. Nu er det sat i værk – brug det og del erfaringer. Ydermere findes allerede en liste på; www. nkf-dk.dk/links/leverandoerer. Magneter til udstillingsbrug har været anvendt af flere og med gode erfaringer. De fås i forskellige udformninger, som små og flade samt i flere styrker. Dette er interessant hvis der er et større antal sider i eksempelvis en bogblok der skal holdes på plads som alternativ til at placere en banderole i form af en af polyesterstrimmel, der ofte fanger lyset og reflekterer dette til gene for publikum. Emnet beredskab blev berørt og bl.a. blev 2 applikationer (APPs) anbefalet som let tilgængelige hjælpeværktøjer. Det drejede sig om ”ERS” udviklet af NCPTT, (The National Center for Preservation Techology and Training) og ”LibraryFloods” udviklet af NLM (U. S. National Library of Medicine). Afrapportering fra ICCROM kursus i Japan, v. Pia Hansen, Odense Bys Museer. Kurset afholdes af National Research Institute for Cultural Properties, Tokyo, ww.tobunken.go.jp. Det er hver gang en meget international deltagergruppe til kurset. Kursets mål er at give en indføring i de Japanske materialer og tekniker, som er specifikke for landet. Materialer og teknik spiller også ind på den måde hvorpå papirkonserveringen bør foregå for japanske papirgenstande. Fremstilling af et kort på rulle blev gennemgået i løbet af kurset og Pia havde det fine resultat med til mødet. Kurset foregår på Japansk med engelsk tolk og var en stor oplevelse både fagligt og kulturelt. Mange gode billeder blev fremvist på PowerPoint fra selve kurset og fra værkstedsbesøg og var i det hele taget en fin indføring i den Japanske arbejdskultur. Kurset afholdes igen til september med ansøgningsfrist 2. marts 2015. Næste års møde Det blev foreslået og vedtaget at mødet i oktober 2015 ligeledes afholdes i København. Koordinatorgruppen består foreløbig af Anja Scocozza, Statens Museum for Kunst og Christina Henningsen, Det Kongelige Bibliotek. Meld gerne tilbage med emner i årets løb – dagsorden følger på mailinglisten og NKF. I oktober 2016 er der møde i Odense. Alle der er interesserede i Papirgruppens møder opfordres til at tilmelde sig mailinglisten via NKF´s hjemmeside. Dermed kan dagsorden og mødedato komme ud til så mange som muligt. 27 Billedserie Før og efter konservering Bulletin startede i sidste udgave en ny billede serie med før og efter billeder fra værkstederne. Her vil man kunne høre og se om nogle af de opgaver vores kolleger står overfor. Hvis du har haft eller sidder med en spændende opgave du gerne vil dele, så send dem med lidt tekst til Bulletin redaktionen: redaktion.bulletin@gmail.com På forhånd tak og god fornøjelse! Sværd med indlægninger i klingen på begge sider (16 årh.). Material: Jern - indlægninger bestående af Kobberlegering (Messing) Mål: Længde i alt: 127cm, Klinge: 93,5cm, Angel: 32cm, Parerstang: 34 cm. Indlægninger er placeret i midten af klingen (5 tegn). Datering ca. 1500-1520. Fundsted er Karup Å (Trandum Kirke), hvor det er blevet fisket op med net under et fisketogt Behandling: Dokumentation., Fotodokumentation, Rx, udvaskning i 5 % Natriumsesquicarbonat, skyllet med rent dem. vand. Bagefter blev vandet fordrevet med 3 x bad i ethanol - lufttørret RH under 20 %, mekanisk afrensning (ultralydskalpel og trykluftmejsel), sikring af indlægningerne med Paraloid B 72 - 20 % i Ethanol, mangler afsluttende laklag i det der afventes naturvidenskabelige undersøgelse Behandlet af: Katja Niere og Gerd Nebrich, Konserveringscenter Vest, Vestergade 5-7, 6870 Ølgod. 28 BULLETIN Gipsbuste af Christian d. IX ejet af Aarhus Borgerlige Skydeselskab. Skydeselskabet har i sit fine hus i Risskov Skov en række kongelige buster. Så da Christian d. IX’s buste faldt ned og gik itu, ville de gerne have den restaureret. Brudfladerne blev stabiliseret med 5% PVB/ethanol, før limning med ROC Acryllim 2103. Manglende dele er udfyldt med gips og en fin acryl spartelmasse. Efter overfladebehandling, udført som fin slibning, er hele busten malet med tre lag tynd, indfarvet acrylfarve. Udførende konservator er Nedim Gruhonjic fra Bevaringsafdelingen Museum Østjylland. Del af kranie med substanstab efter Nekrose (vævs- eller celledød), men i helet tilstand. De såkaldte humane tørre præparater er hovedsageligt fremstillet i perioden 1900 – 1930 til forsknings- og undervisningsmæssige formål. Samlingen omfatter ca. 280 våde og ca. 600 tørre humane præparater. De sidste par måneder har konservator Annika Normann og Nanna Gerdes løbende haft disse unikke knogler mellem hænderne, idet dårlige opbevaringsforhold desværre har sat sine spor på præparaterne. Spindelvæv, smuds, støv og skimmel ligger som et lag på deres overflade. Vores materialer og redskaber for hindring af nedbrydningen er demineraliseret vand, 96% denatureret ethanol, methylcelllulose opløst i demineraliseret vand, Paraloid B72 opløst i acetone, pensler med forskellige hård- og blødhedsgrader, metalstænger og træpinde i forskellige længder og tykkelser, pincetter, samt hjemmelavede vatpinde. Fotograf: Nanna Gerdes, Medicinsk Museion BULLETIN 29 Beretning The XRF Boot Camp for Conservators på The Getty Conservation Institute Af Jannie Amsgaard Ebsen, Odense Bys Museer Fra den 18.-21. november 2014 deltog jeg sammen med 17 andre konservatorer fra Europa, USA og Sydamerika i den såkaldte XRF Boot Camp for Conservators på The Getty Conservation Institute i Los Angeles. Boot Camp’en var resultatet af et frugtbart samarbejde mellem arrangørerne, The Getty Conservation Institute (GCI)/University of California (UCLA) og The Institute for the Preservation of Cultural Heritage (IPCH)/ Yale University (YU). Et samarbejde, der har til formål at skabe en intensiv workshop for konservatorer om den non-destruktive materialeanalysemetode håndholdt XRF (HH XRF). Den første XRF Boot Camp blev afholdt i 2013 og var tilrettelagt med særligt henblik på kunstkonservatorer, mens denne Boot Camps primære målgruppe var kulturhistoriske konservatorer. Kursusdagene startede med, at alle deltagere fra morgenstunden blev kørt i en fælles bus fra Santa Monica til det imponerende The Getty Villa Museum, hvor kurset blev afholdt i uddannelsesafdelingens undervisningslokaler. Efter en fin velkomst og en række gode indledende forelæsninger omkring XRF, røntgen og sikkerhedsforanstaltninger blev vi delt op i 9 hold og tildelt hvert vores XRF-udstyr, samt tilhørende PC med XRFsoftware (figur 1). På den måde kunne der sideløbende med forelæsningerne flittigt analyseres forskellige materialeprøver og løses praktiske øvelser. Prøvematerialerne var fremstillet af GCI/IPCH med henblik på at illustrere forskellige aspekter af XRF-analysemetodens mange potentialer, men også for at skabe fokus på hvilke detekterede elementer, vi som konservatorer skal være kildekritiske overfor, så der ikke laves uhensigtsmæssige fejlfortolkninger af en given museumsgenstands bestanddele (figur 2). Efter at have været igennem 2½ dages intensiv XRF-træning fik vi mulighed for at arbejde med en museumsgenstand fra The Fig. 1. TV. Håndholdt XRF-udstyr med tilhørende software. Team 4: Isolda Mendes (University of Mina Gerais) & Jannie Amsgaard Ebsen (Odense Bys Museer). Fig. 2. TH. Referencematerialeprøver; glas, kobberlegering, bemalet lærred, sten mm. fremstillet af GCI/IPCH. 30 Getty Museums store kunst- og kulturhistoriske samling. Her arbejdede min brasilianske kollega og jeg sammen om at analysere en kompleks komposit genstand i form af en større afrikansk etnografisk maske af metaller, glasperler, skaller, tekstil og sandsynligvis orangu-tanghår (figur 3). Vores opgave var at undersøge metaldelenes og de forskellige glasperlers respektive materialesammensætning, samt give et bud på hvilke farvegivende grundstoffer, der var tilsat de mange forskelligt farvede glasperler. De praktiske opgaver blev afrundet med mundtlige præsentationer og en masse gode diskussioner af de forskellige gruppers resultater. Den sidste kursusdag foregik på The Fowler Museum på UCLA, hvor vi blandt så deres omfattende etnografiske udstilling og store udstilling om historisk sølv kombineret med foredrag om forskellige XRF case stories (figur 4). Det har været et meget lærerigt efteruddannelsesforløb, der har givet en god teoretisk og praktisk viden om HH XRF. Det har også givet et solidt indblik i udstyrets store potentiale og løftet sløret for analysemetodens begrænsninger. HH XRF kan bruges som et godt kvalitativt analyseværktøj, hvor det som altid er essentielt at have en god baggrundsviden om hvad, hvor, hvordan og hvorfor der analyseres. GCI/IPCH arbejder imidlertid på at stable et stort forskningsprojekt på benene, hvor der vil blive arbejdet målrettet på at få udviklet relevante HH XRF kalibreringer til kvantitative analyser. Indtil videre er der nemlig kun udviklet ganske få af disse specifikke materialekalibreringer, for eksempel findes der en til at analyserer obsidian. Sådanne kalibreringer vil kunne gøre HH XRF-metoden i stand til at give brugeren en hurtig, præcis og pålidelig kvantitativ analyse af en given BULLETIN genstands indhold af forskellige grundstofselementer. Kurset udmundede også i, at der blev etablerede en internationalt XRF-netværksgruppe. Dette forum understøttes uden tidsbegrænsning og gratis af The Yale University Educational Platform, så der er nu en virtuel platform, hvor alle deltagerne fremadrettet for eksempel kan dele relevante nyheder, udveksle spørgsmål og litteratur vedrørende XRF. Ellers er der bare tilbage at berette, at Boot Camp’en var ekstremt professionelt tilrettelagt af GCI/IPCH med undervisning af høj kvalitet og at ugen foregik i meget gæstfrie og ikke mindst smukke rammer på The Getty Villa Museum (figur 5). Jeg kan varmt anbefale alle kollegaer at deltage i eventuelt kommende XRF Boot Camp for Conservators. Deltagelsen i The XRF Boot Camp for Conservators 2014 blev venligst støttet af Kulturstyrelsens Pulje til Løbende Formål kompetencegivende efteruddannelse og min arbejdsplads Odense Bys Museer. Fig. 3: Afrikansk maske fra The Getty Museums etnografiske samling under analyse i laboratoriet, GCI, The Getty Villa. Fig. 4. TV. Konservator Nancy Odegaard fortæller om sin omfattede brug af HH XRF til detektering af giftstoffer på etnografiske gen stande fra Arizonas indianerstammer. The Fowler Museum, UCLA Fig. 5. TH. Museumsområdet, The Getty Villa Museum, som er opført som en rekonstruktion af ”Papyrusvillaen” fra Herculaneum. BULLETIN 31 Forskning Dürer under enzymkniven. Enzymer som redskab i papirkonservering Af Carola Hilby og Niels Borring, Statens Museum for Kunst Enzymer har været kendte redskaber inden for papirkonservering i over 35 år. I de sidste 10-20 år er der dog sket en kæmpe udvikling på enzymmarkedet, både i forhold til variation, specificitet, effektivitet og renhed af enzymer. I takt med denne udvikling har vi som konservatorer fået mulighed for at kunne vælge de helt rigtige enzymer til de konserveringsfaglige udfordringer som ikke kan løses vha. konventionelle mekaniske metoder såsom skalpeller, spatler, pensler, viskelædere, fugt osv. Enzymtyper til papirkonservering De to mest populære enzymtyper i papirkonservering er amylaser og proteaser, som bruges til opløsning af klæbestoffer på papirobjekter. Amylaser er enzymer der med høj specificitet katalyserer nedbrydningen af stivelse (stivelsesklistre) og der dannes ikke andre reaktionsprodukter end selve nedbrydningsprodukterne af stivelsen; dvs. oligosakkarider og maltose, som begge to er vandopløselige og derfor nemt kan vaskes ud. Proteaser er specialiseret i at katalysere hydrolysen af proteiner (animalske lime) der nedbrydes til polypeptider og aminosyrer, som ligeledes er vandopløselige. Disse egenskaber, som enzymerne udviser, brugte vi som løsningsmodel til konservering af Kejser Maximilian 1’s æresport (fig. 1). Et konserveringsforløb som vi udførte i et åbent atelier med titlen ”Dürer under kniven!” Titlen skulle egentlig antyde at værket skulle komme under konservatorernes forsigtige brug af skalpel, men det viste sig at det var nødvendigt at komplementere god gammeldags konservering med ”knivskarpe” enzymer, for at kunne løse konserveringsopgaven. Fig. 1: Kejser Maximilian 1’s æresport er renæssancens største træsnit og er et af Albrecht Dürers (1471-1528) hovedværker. Æresporten har en størrelse på næsten 3,5 x 3 m, består af 36 store, sammenlimede papirark og er monteret på opklæbningspapir og lærred i midten af 1880-tallet. Selve afmonteringen af værket fra opklæbningspapiret var en af de største konserveringsfaglige udfordringer vi mødte. Foto Jakob Skou-Hansen og Riccardo Bucarella 32 Analyse af klæbestoffer Det første skridt inden vi valgte de mest passende enzymtyper var at identificere klæbestofferne der er benyttet til opklæbning af værket. Vi kontaktede derfor CATS (Center for Art Technological Studies and Conservation) og bad dem om at udføre en række FTIR-analyser af prøver som vi havde taget forskellige strategiske steder på værket. Analyseresultaterne af prøverne taget mellem opklæbningspapiret og originalpapiret viste at den præcise sammensætning af klæbestoffet er store mængder af stivelsesklister og mindre mængder af proteinlim (fig. 2). Proteinet kan enten stamme fra en oprindelig limning af papiret eller fra opklæbningen. En FTIR-analyse af et tværsnit af papiret viste imidlertid at det 500 år BULLETIN Fig. 2: Resultaterne viser, at der er benyttet stivelse (jf. toppene fra 852-1415), som muligvis er fremstillet af hvedemel. Men FTIRanalysen viser også, at der er en mindre mængde protein tilstede (jf. toppene 1539 og 1652). Foto: Analyse ved CATS gamle originalpapir, imod vores erfaringer og forventninger, ikke synes at være limet med proteinlim. Dette gav os i princippet mulighed for både at anvende proteaser og amylaser under konserveringsprocessen, da vi hermed kunne udelukke risikoen for at fjerne originalpapirets limning. Enzymvalg Vi fandt hurtigt ud af at det ikke var nødvendigt at anvende både amylase og protease for succesfuldt at kunne afmontere værket. Klæbestoffet bestod, som allerede nævnt, overvejende af stivelsesklister og en SEM analyse (Scanning Electron Microscope), ligeledes udført af CATS, viste også, at der ikke bliver fjernet yderligere klæbestof ved at give en ny behandling med protease. Fig. 3: Alpha-Amylase fra spyt er i mange generationer helt intuitivt blevet brugt til afrensning af snavsede overflader. I dag fremstilles amylase industrielt vha. mikroorganismer (bakterier og svampe). Foto: Wikipedia (fri copyright) opklæbningspapiret og på originalpapiret, lå indenfor pH 5-6,5. Dette er meget tæt på BAN 480L’s optimum pH og derfor helt perfekt. alph-amylase BAN 480L - pH område: 4-9 (optimum pH = 6) - Temperaturområde: 20-90°C (optimum temperatur = 70°C) - Aktivitet: Endoamylase som hydrolyserer alph-1,4 glukosidbindinger - Produceret af: Bacillus amyloliquefaciens Der er sket en stor udvikling indenfor enzymteknologien i de sidste år (fig. 3), hvilket blandt andet betyder at man nu kan få helt rene enzymer, som ikke har andet sideaktivitet end lige den aktivitet som ønskes til en specifik opgave. Alpha-amylasen, BAN 480L, fungerer sådan, at den katalyserer en nedbrydning af klisteren ved at ”klippe” stivelsens lange glukosekæder i mindre stykker netop på bindingen alpha-1,4. Enzymets specificitet er altså rettet mod stivelsens alpha-1,4-glukosidbindinger. Det er en stor fordel, som bl.a. betyder, at enzymet ikke reagerer med cellulosen i papirfibrene. Cellulosekæderne har nemlig en anden binding mellem deres glukosemolekyler, en såkaldt beta-1,4-glukosidbinding. Både temperatur, pH og koncentration er redskaber man kan bruge for at kunne kontrollere enzymets aktivitet. Jo tættere pH og temperatur ligger på optimum, jo højere vil enzymets aktivitet være. Alle målinger på surhedsgraden som vi foretog, både på En anden forholdsvis ny udvikling som er afgørende for papirkonservering er at enzymerne er blevet optimeret til at have forholdsvis høj aktivitet også ved lave temperaturer. Vores 500 år gamle papirfibre har ikke godt af at komme i kontakt med Vi valgte derfor følgende amylase fra Novozymes: BULLETIN alt for høj temperatur og BAN 480L har ca. 30% aktivitet helt ned ved stuetemperatur. Det betyder at vi kunne arbejde ved helt almindelige værkstedstemperaturer, på det store opklæbede værk. To konserveringsfaglige udfordringer – anvendelse af alpha-amylasen BAN 480L Det viste sig at være meget nemt at fjerne lærredet fra værkets bagside ved anvendelse af simple mekaniske redskaber såsom spatler og skalpeller. Adskillelsen af de 36 enkeltblade var imidlertid en meget større udfordring og selve fjernelsen af opklæbningspapiret fra de adskilte blade var den største udfordring som vi mødte under konserveringsforløbet. 1) Amylasegeler til adskillelse af de enkelte blade De fleste enkeltblade som overlappede hinanden, kunne ikke bare løsnes vha. let fugt, påført med pensel eller med en vatpind med vand. Længere tids opfugtning og bearbejdning med skalpel medførte, at originalpapiret begyndte at spalte, og klisteren slap ikke som ønsket mellem papirerne. Det var en temmelig skræmmende oplevelse og vi 33 Fig. 4 og 5: Gelen placeres oven på opklæbningspapiret, hvor fugt og enzym fra gelen suges igennem papiret og ned i klisteren, som enzymet straks starter med at hydrolysere. Efter 20 minutter kan de to blade løsnes fra hinanden med en spatel, uden at papiret går i stykker. Foto Jakob Skou-Hansen besluttede derfor at benytte enzymgeler til at opløse klisteren de steder, hvor fugt ikke var tilstrækkeligt til at skille bladende ad (fig. 4 og 5). Vi valgte at indlejre enzymet i agarose-geler, en metode som er testet og beskrevet i afgangsopgaven fra Konservatorskolen ”Alpha-amylase i viskøse medier til fjernelse af stivelsesbaseret klister på papirobjekter” fra 2013. Agarose er et geleringsstof udvundet af havtangen agar. Agarose-gelen klæber ikke til papiret men afgiver kun fugt og enzym, og i forbindelse med brugen af gelen på æresporten, så det oven i købet ud til at en del af snavset blev suget tilbage i gelen, når den tørrede op. Ulempen ved denne metode og ved alle andre metoder, hvor vi brugte fugt til at skille bladene ad, var at fugten flyttede snavset i papiret rundt og det skabte vandskjolder. Det er en uheldig effekt af behandlingen og absolut ikke øn- skelig. Misfarvningen kunne imidlertid delvis suges op i trækpapir og delvis fordeles, så skjolderne blev mindre tydelige og under den efterfølgende vådbehandling forsvandt skjoldrandene fuldstændig. 2) Fjernelse af opklæbningspapiret Det oprindelige konserveringsforslag for denne del af konserveringsforløbet – som oprindeligt havde været inspiration til titlen Dürer under kniven! – var at opklæbningspapiret skulle fjernes ved at fugte et lille område op ad gangen med methylcellulose, og skrabe papiret af med skalpel. Det viste sig dog at være nærmest umuligt at ramme det helt rigtige tidspunkt, hvor klisteren netop havde optaget så meget fugt at papirlagene kunne løsnes fra hinanden. Vi forsøgte derfor at løsne opklæbningspapiret med skalpel, som en del af vådbehandlingsprocessen, mens bladet lå i vandbad. Originalpapiret optog dog hurtigt så meget fugt at det nærmest blev til pulp, hvilket var alt for risikabelt og vi besluttede derfor igen at udvikle en enzymmetode. En behandling med enzymer af de hele blade kræver imidlertid en helt anden tilgang end ved adskillelsen af bladene, hvor vi arbejdede partielt, på små og let kontrollerbare områder. Enzymet skulle kunne komme i kontakt med klisteren på hele bladet på en let og ensartet måde og da bladene allerede skulle i vandbad i længere tid for at skylle rest-enzymer ud, var det oplagt at prøve at finde en metode som blev integreret i den afsluttende vådbehandlingsprocess. Løsningen blev at benytte en enzymbehandling, hvor enzymet blev indlejret i filterpapir. Vi udviklede en såkaldt sandwich som er en slags standardmetode indenfor papirkonservering og modificerede den til vores behov (6 og 7). Fig 6 og 7: Enzym indlejret i filterpapir - et stykke syntetisk papir - originalbladet med opklæbningspapiret vendt mod filterpapiret - et stykke syntetisk papir på oversiden af bladet. Hele denne sandwich ligger mellem to stykker transparent folie, som holder på fugten. For at gøre behandlingen kortere (vha. højere enzymaktivitet) hævede vi temperaturen til ca. 40 °C idet sandwichen lægges på en varmeplade. Til sidst blev der lagt let pres på toppen for at sikre tæt kontakt mellem de enkelte lag. Foto Ida Tietgen Høyrup 34 BULLETIN Efter 20 minutters behandling kunne opklæbningspapiret trækkes af som et helt stykke! For at sikre at klister, der var trukket ind i originalpapiret, også blev opløst, lagde vi filterpapiret direkte oven på originalpapiret, og lod ”sandwichen” arbejde i endnu fem minutter. Derefter vaskede vi originalbladet i flere omgange for at skylle den nedbrudte klister, andre misfarvninger og enzymrester ud. Resultatet af enzymbehandlingen til fjer- nelse af opklæbningspapiret var imponerende. Der er intet mekanisk slid af overfladen på originalpapiret, og enzymbehandlingen ser ud til at fjerne al klisteren på en jævn og ensartet måde. Metoden er langt mere skånsom, end ved anvendelse af konventionelle, mekaniske metoder. Enzymer er fantastiske redskaber som papirkonservatorer kan benytte sig af, når standardmetoderne svigter. Selve anvendelsen og udvælgelsen af de helt rigtige en- zymer kræver en smule fagviden og noget simpelt laboratorie-/ værkstedsudstyr, gerne kombineret med lidt kreativitet. Nedenstående litteraturliste giver en god introduktion til anvendelsen af enzymer til fjernelse af klister på papirobjekter. Det færdigkonserverede værk kan ses på SMK fra 5. marts til 21. juni 2015 i udstillingen ”Magt og Ære. Albrecht Dürer i kejserens tjeneste”. Litteraturliste: Ahmed, Harby E., & Kolisis N. Fragiskos, ”An investigation into the removal of starch paste adhesives from historical textiles by using the enzyme alph-amylase”, Journal of Cultural Heritage, 2011, vol. 12, (s. 169-179). Banik et al, “The application of enzyme containing methyl cellulose gels for removal of starch based adhesives in albums”, ICOM Committee for Conservation 11th Triennial Meeting, Edinburgh, Preprints, London, James & James, 1996, (s. 494-499). Decoux, Sandrine, “Enzymes used for Adhesive Removal in Paper Conservation. A literature review”, Journal of the Society of Archivists, 23:2, (s. 187-195). Dyke, van Y., ”Practical Applications of Enzymes in Paper Conservation”, Art, Biology and Conservation, Biodeterioration of Works of Art, New York, Metropolitan, 2003, (s. 152-171). Erichson, H.M., “Usage Recommendations for Alpha-Amylases, Maximizing Enzyme Activity while Minimizing Enzyme-Artifact Binding Residues”, The Book and Paper Group Annual, 1992, vol. 11, (s. 24-33). Afgangsopgave - upubliceret Hilby, Carola, ”Alpha-amylase i viskøse medier til fjernelse af stivelsesbaseret klister på papirobjekter. Gør-det-selv!”, bach.scient.cons.afhandling, 2013. KEPs gratis arrangementer Konservatorernes Efteruddannelses Pulje (KEP) er konservatorer, der arrangerer kurser for konservatorer. Du kan følge med på: www.kep-dk.dk eller ODMs hjemmeside: www.dkmuseer.dk/content/kurser-arrangementer. Du kan også med stor fordel melde dig til KEPs mailingliste, hvor nyhedbreve om kommende arrangementer udkommer. Hvis du gerne vil følge med på første række, så tilmeld dig her: http://www.kep-dk.dk/nyhedsbrevtilmeld.asp. Hvis du allerede er tilmeldt, men ikke har modtaget mails meget længe, så prøv at tilmelde dig på ny. Mvh. KEP Ps. Der sneg sig en beklagelig misforståelse ind i referatet fra NKF-dks generalforsamling, som udkom i sidste Bulletin. Det stod omtalt, at KEPs gratis arrangementer er pålagt et gebyr på 250 kroner ved afbud. Som det fremgår af tilmeldingssiden, afkræves 250 kr kun, såfremt man ikke melder afbud på tlf. 49143966 til ODM’s efteruddannelsesafdeling. ODM indførte dette princip, for at de frivillige og ulønnede oplægsholdere, rundvisere og koordinatorer ikke får en ubehagelig overraskelse i form af uventet frafald. Desuden vil folk på venteliste få en chance for at deltage. Vel mødt til KEPs arrangementer! BULLETIN 35 Konservatorer i felten Et konserveringsværksted i ørkenen Af Mari Gravgaard En kort beretning om arbejdet som kulturhistorisk konservator på en udgravning i Qatars ørken. Mari Gravgaard Mari Gravgaard har studeret kulturhistorisk konservering på Konservatorskolen i København (KH15). Hun færdiggjorde sit speciale om arkæologisk jern og bronze i juni 2014 og har siden arbejdet dels på Konserveringscenter Vest og dels på udgravningen i Qatar på tredje sæson. Hun har en bachelor i klassisk arkæologi og har tidligere deltaget som arkæolog på flere udgravninger i Danmark og Italien. Al Zubarah, den sanddækkede by set fra luften. Byen ligger ud til kysten og er mod land beskyttet af bymure. Billedet er lånt af Qatar Museums (QM). Projektet Siden 2009 har Københavns Universitet i samarbejde med Qatars museer arbejdet på at udgrave perlefiskerbyen Al Zubarah beliggende på Qatars nord-vestlige kyst. Byen er interessant, da den er et af golfområdets største og bedst bevarede eksempler på en købstad fra det 18. og 19. århundrede. For Qatar har udgravningen en stor betydning for landets historie og er langt den største arkæologiske lokalitet i landet. Ud over Al Zubarah dækker projektet også den tidligere og mindre handelsby Freiha, som ligger nord for Al Zubarah. Arkæologi Det igangværende udgravningsarbejde omfatter primært udgravningen af et beboelsesområde og et handelsområde inden for Al Zubarahs bymure. Foruden udgravningsarbejdet beskæftiger specialister sig med analyse og identifikation af udgravede materialer så som sten, keramik, (fiske)knogler og flora. Projektet giver på denne måde et billede af byens fysiske rammer såvel som byens bearbejdningsteknologier, handelsfor- 36 bindelser samt byens muligheder for kost og husholdningsdyr. Omkring 50 arkæologer og specialister fra hele verdenen bor og arbejder således tæt sammen i midlertidige barakker i ørkenen i de måneder af året, Hun forventer at vende tilbage til Qatar i starten af marts indtil midten af april, hvor hun starter i en projektansættelse som konservator på Moesgaard Museum. hvor temperaturen gør det muligt at grave. Konservering Ud over arkæologi og arkæometri omfatter Al Zubarah projektet også konservering. Dadelpresser i det udgravede handelsområdet af Al Zubarah. Eget billede. BULLETIN omfatter blandt andet at montere udsug ved hjælp af støvsugere, at inddele den lille vogn, så den både indeholder et værksted og et aflukket laboratorium og at få monteret vandslanger og el-ledninger til skuret. Genstandene Genstandene, der dukker op under udgravningsarbejdet, spænder bredt. I konserveringsværkstedet arbejder vi med alt lige fra kværnesten, arkitektoniske udsmykningselementer, krukker, mønter, østersknive og fiskekroge til bemalede parfumeflasker, perler, fine indlægninger og flettet plantemateriale. Lejren, hvor de ansatte bor med køkken, spillerum, vaskerum, badeværelser og soveværelser. Eget billede. Både bygningskonstruktionerne på udgravningen, og de store mængder af genstande, der udgraves, kræver stabilisering. Under udgravningerne arbejder minimum to stenkonservatorer og to kulturhistoriske konservatorer derfor også på lokaliteten. Mens stenkonservatorerne primært arbejder in situ på sitet, er det kulturhistoriske konserveringsværksted lokaliseret i lejren. Værkstedet består af en lille skurvogn uden stinkskabe, udsug eller rindende vand. En del af det kulturhistoriske konserveringsarbejde består derfor i at opfinde kreative løsninger til forskellige arbejdsprocessor. Det Materialerne er tilsvarende forskellige, men det gælder for stort set dem alle (sten, gips, træ, glas, keramik, perlemor, ben, rav, bronze, jern osv.), at de er forurenet af salt. Udgravningen foregår i ørkenen tæt ved kysten til den arabiske golf og genstandene udgraves derfor fra et meget åbent sandmiljø med en stor gennemtrængning af saltvand. På trods af genstandenes ’unge’ alder (sammenlignet med andre arkæologiske fund), er de derfor ofte i en meget ringe bevaringstilstand. De to største materialegrupper, der kommer igennem konserveringen, er korroderede, saltholdige Værkstedet (tv) og Unn Gelting ved udendørs arbejdsbord opstillet foran værkstedet med effektiv udluftning (th). Egne billeder. BULLETIN 37 Eksempler på genstande i forskellige materialer fundet på udgravningen og konserveret. Den sorte keramikkrukke øverst til højre er taget af udgravningens fotografer Dan Britton og Jake Calver. Resten af billederne er taget med eget kamera. bronzemønter og mængder af saltholdigt keramik. Den kulturhistoriske konservering i Al Zubarah omfatter også feltkonservering. 38 Det sandede miljø i udgravningen med løst og meget stenet sand gør det udfordrende at lave præparatoptag. Det er dog altid interessant at komme ned på udgravning og se udviklingen i gravearbejdet. Flere udfordringer På grund af landets love, udgravningens BULLETIN lokalitet og de korte sæsoner udgør logistik og planlægning af konserveringsprocesserne en stor del af konserveringsarbejdet. Stort set alt skal bestilles og transporteres hjemmefra. Specielt ethanol bestilles i god tid fra Danmark og fragtes vha. Maerskcontainere eller andre med specielle bevillinger –og selv Maersk kan have problemer med at importere alkoholen ind i det muslimske land. Og så skal al udvaskning eller andre tidskrævende processer planlægges grundigt og igangsættes meget tidligt, inden sæsonen stopper. Til tider har vi kun to måneder som tidsramme før udgravningen lukker for jul eller sommer. Planlægningen er specielt problematisk på grund af de store mængder keramik, der skal udvandes, men også jernudvandingsprocesser er noget, vi løbende forsøger at optimere i forhold til den sparsomme tid. Og så er der klimaet… Den høje luftfugtighed og de høje temperaturer kan give problemer med tørring og styrke på lime og lakker. Glaspulver til sandblæseren kan klumpe pga. fugt og problemer med kondens kan opstå i kompressoren. Indimellem kommer der horder af fluer eller en sandstorm, der gør arbejdslivet i den lille skurvogn besværligt. Udbyttet De for en nyuddannet konservator så uvante udfordringer er dog også med til at gøre arbejdet i Zubarah spændende. Omgivelserne nødvendiggør, at man skal teste nye lakker og udvandingsmetoder, lægge silicagel til Udvanding af keramik i spande. Ledningsevnen i vandet måles hver dag og vandet skiftes ud med mindre saltholdigt vand. På billedet ses Mari Gravgaard i det nyindrettede udvandingsrum. Billede af fotograf Dan Britton. glaspulveret, eksperimentere med præparatoptag og installere ekstra ventiler på sandblæseren. Arbejdet er givende, fordi man konstant bliver nødt til at tænke i alternativer og overveje nødvendigheden af konserveringen. Et spændende nyt samarbejde mellem University of Qatar og Al Zubarah udgravningen er ved at tage form, hvilket kan åbne for nye muligheder for brug af analyseapparatur så som FTIR eller røntgen og mulig forskning indenfor konserveringen. Dette kan vise sig at blive en stor fordel i konser- veringsværkstedet, der fortsat udvikles for hver sæson vi er af sted. Siden 2014 har konserveringsværkstedet i Qatar foruden Mari Gravgaard haft tilknyttet konservatorerne Unn Gelting, Nataša Pašajlic, Carsten Korthauer, Marianne Schwartz og Mikkel Storck. Udgravningsholdet i foråret 2014. Billedet er taget af Jake Calver og tilhører Qatar Museums. BULLETIN 39 Konservatorskolen Abstracts fra Konservatorskolen Der er tradition for at bringe abstracts fra Konservatorskolens kandidatafgange i Bulletin. Vi bringer her abstracts fra to af de afgange, der har været siden sidste nummer af Bulletin. Mari Gravgaard (Kulturhistorisk linje) Cystein som korrosionsinhibitor. En miljøvenlig inhibitor til arkæologiske kompositter af jern og bronze I projektet undersøges den miljøvenlige aminosyre L-cysteins effekt som korrosionsinhibitor på arkæologiske kompositter af jern og bronze med henblik på konservering. Cysteins effekt på plader af jern og bronze uden en galvanisk kontakt er endvidere inddraget i projektet. Forsøgene er udført på kunstigt ældede metalplader med forskellige tykkelser af korrosionslag indeholdende chlorider. Undersøgelserne tager udgangspunkt i registrering af vægtforøgelse, mikroskopundersøgelser herunder skannings elektron mikroskopi samt potential- og modstandsmålinger. Resultaterne opnået i opgaven viser, at cystein har inhiberende egenskaber på jern og bronze. Cystein lader til at adsorberes i metaloverfladerne ved kortere inhiberingstider, men ved længerevarende reaktionstid opløser inhibitoren metallerne. Flere forsøg bør udføres på arkæologiske genstande før endelige konklusioner omkring cysteins anvendelighed som korrosionsinhibitor på galvanisk koblede kompositter af jern og bronze med korrosionslag kan drages. Katja Sonne-Hansen (Monomental linje) Demokratisering af skulpturen perspektiver på bevaring af bemalet stålskulptur i museal og kommunal kontekst Specialet omhandler moderne bemalet stålskulptur. Denne materialekombination kan ses som tidstypisk, idet den er særlig udbredt fra 1960 og frem. I 1961 blev Kulturministeriet oprettet og ideer om kunstens demokratisering og decentralisering prægede de følgende årtiers kulturopfattelse i Danmark. Disse ideer koncentrerede sig i store træk om at skabe: 1) en bevægelse fra museet ud i det uden- dørs offentlige rum 2) en geografisk spredning af kunsten ud over landet. I takt med at det tidlige velfærdssamfund er blevet kulturarv, er mange af dets kunstneriske udtryk med 40-50 år på bagen begyndt at trænge til vedligeholdelse og pleje. Efter Strukturreformen i 2007 foreskriver den nye Planlov, at kommunerne skal påtage sig en stor del af bevaringsforpligtelsen for kulturarven. Hein Heinsens Rød Sinuskurve (1967/1922) på SMK og Fire Gule Kiler (1966/1970) i Københavns Kommune anvendes som sammenligningsgrundlag for værkernes bevaringsmuligheder i hhv. museal og kommunal kontekst. Den geografiske spredning eksemplificeres ved beskrivelse af kommunernes forvaltningspraksis for udendørs moderne (bemalet stål-) skulptur. Med udgangspunkt i Aalborg, Aarhus og Odense kommune beskrives baggrund for opstilling, praksis for drift og vedligehold samt erfaringer i forhold til relationen til borgerne og offentligheden som sådan. Forside (tv) og bagside (th) af en arkæologisk hængelås af bronze med nitter og låsesystem i jern. Låsen er et godt eksempel på galvanisk korrosion, hvor et metal bevares på bekostning af et andet. Som det fremgår af billedet er bronzen velbevaret med et generelt passiverende korrosionslag, mens de små jernnitter på forsiden af låsen (tv) er ekspanderet voldsomt på grund af korrosion. Ved afrensning af låsen viste jernet sig at være gennemtæret og næsten ingen metal var bevaret. Selv små tynde bronzedetaljer i låsemekanismen på bagsiden (th) er derimod velbevaret. Låsen er fra Al Zubarah-udgravningen i Qatar og dateres til det 19. århundrede. Foto: Mari Gravgaard 40 BULLETIN Cons BnB? Da ICOM-CC i 2017 afholder kongres i København, så er NKF-dk blevet opfordret til at organisere billig overnatning for vores udenlandske kolleger som alternativ til de københavnske hoteller. Vi forestiller os at en opredning samt morgenmad koster 15 Euro (rundet op fra 100 kr) Bestyrelsen henvender sig, når vi nærmer os kongressen, til medlemmerne af foreningen for at høre om der er nogle, der vil stille en seng til rådighed. Mvh. Karen Borchersen, formand NKF-dk NKF-dk Medlemskab Ordinært medlemskab Ordinære medlemmer har stemmeret og kan indvælges i bestyrelsen. For at blive ordinært medlem skal man som minimum have en 3-årig konserveringsfaglig uddannelse suppleret med ét års erhvervsarbejde på et anerkendt værksted. Kontingentet er 400 kr. Ordinær+E.C.C.O.-medlemskab Ordinær+E.C.C.O.-medlemmer har udover, hvad der kræves som ordinært medlem, yderligere to års konserveringsfaglig uddannelse - i alt fem års uddannelse samt ét års erhvervserfaring. Kontingentet er 400 kr. Associeret medlemskab Alle, der ønsker det, kan blive associeret medlem af foreningen, men har ikke stemmeret. Kontingentet er 350 kr. Æresmedlemskab er kontingentfrie og har status som ordinære medlemmer. Pensionistkontingent er for medlemmer der pga. alder er uden for aktiv tjeneste (bestyrelsen har sat grænsen til 65 år). Kontingentet er det halve af ordinært medlemskab: 200 kr. HUSK Studentermedlemskab er et associeret medlemskab med reduceret kontingent. Studerende med tidligere ordinært/ordinært-plus medlemskab vender automatisk tilbage til dette efter studenterstatus ophør. Ansøgning om studentermedlemskab samt dettes varighed behandles og besluttes af bestyrelsen. Kontingentet er halvdelen af det ordinære: 200 kr. Studerende på konservatoruddannelser i Danmark er kontingentfrie mens de læser på bachelorniveau. Tidsskrifter til disse studerende vil blive sendt samlet til uddannelsesinstitutionen. Institutioner kan være medlemmer og har status som associerede medlemmer. Kontingentet er 550 kr. BULLETIN 41 NKF-dk Emnegrupper ARKÆOLOGI Jannie Amsgaard Ebsen Bevaringsfunktionen Odense Bys Museer Overgade 48 DK-5000 Odense C Tlf.: 6551 4683 jae@odense.dk KOMMUNIKATION OG FORMIDLING Anne Trollehave Kunstkonserveringen afd.Vest Aros Allé 2, 8000 Aarhus C annekrestina@gmail.com MAGASIN Lone Petersen Kulturhistoriske Museum Stemannsgade 2 8900 Randers Tlf.: 8642 8655 lp@museumoj.dk DIGITAL RØNTGEN Jannie Amsgaard Ebsen Bevaringsfunktionen Odense Bys Museer Overgade 48 5000 Odense C Tlf.: 6551 4683 jae@odense.dk MALERI Signe Skriver Hedegaard Ny Carlsberg Glyptotek Dantes Plads 7 1556 København V Tlf.: 2970 5455 sihe@glyptoteket.dk FOTO Karen Brynjolf Pedersen Bevaring og Naturvidenskab Nationalmuseet, Brede 2800 Lyngby Tlf.: 3347 3551 karen.brynjolf.pedersen@ natmus.dk KLIMA, UDSTILLING OG TRANSPORT Christina Henningsen Det Kongelige Biblioteks bevaringsafdeling Lergravsvej 59,4 2300 København S cnh@kb.dk MODERNE MATERIALER OG SAMTIDSKUNST Louise Cone Statens Museum for Kunst Sølvgade 48-50 1307 København K louise.cone@smk.dk MØBLER Anders Rørvig Abildgaard ABILDGAARD Konservering og Snedkeri Ved Klosteret 6, kld. 2100 København Ø Tlf.: 20144330 konservering.snedkeri@gmail.com PAPIR Pia Irene Hansen Bevaringsfunktionen Odense Bys Museer Overgade 48 DK-5000 Odense C Tlf: 6551 4681 piha@odense.dk SKULPTUR Anders Ekstrøm Løkkegaard Bevaring og Naturvidenskab Nationalmuseet, Brede 2800 Lyngby Anders.e.loekkegaard@natmus.dk TEKSTILER Maj Ringgaard Bevaring og Naturvidenskab Nationalmuseet, Brede 2800 Lyngby maj.ringgaard@natmus.dk VANDDRUKNE MATERIALER Nanna Bjerregaard Pedersen Odense Bys Museer Overgade 48 5000 Odense C nbped@odense.dk Hver emnegruppe har mulighed for at få dækket udgifter op til 1000 kr. pr. år til møderne, mod at gruppen afleverer små eller større indlæg til Bulletin. Skriv til Bulletin Her er der plads til dit indlæg Kære medlemmer, Fra redaktionens side vil vi gerne bringe en opfordring til jer medlemmer. Vores blad er altid godt men bedst, når det bliver skrevet i samarbejde med jer ’derude’. Derfor er I altid velkomne til at bidrage med billeder, notitser og artikler, små som store. Vi i redaktionen står altid klar til at give løbende feed back og inspiration. Send dit indlæg til bulletin@nkf-dk.dk Hilsner Redaktionen 42 BULLETIN Annonce B 26/03/03 12:06 Side 1 Storfagsreoler i et eller flere plan til opbevaring af store genstande Tegningsskabe Mobil-Reoler til plancher, plakater og kalker til malerier og arkivalier mm. SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store komplette indretninger. Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme rum til det færdige magasin – kontakt os for yderligere information. STÅLREOLER ApS Højvangsvej 11 Tlf: 59186363 E-post: scan-flex@mail.tele.dk BULLETIN ● ● ● 4340 Tølløse Fax: 59186614 Hjemmeside: www.scan-flex.dk 43 Afsender NKF-DK Konservatorskolen Esplanaden 34 1263 København K B Modtager DET SKER Mandag 16. marts Emnegruppemøde i klima- og transportgruppen Tors- og fredag 23.-24. april KEP symposium: Pesticider på museet Onsdag 20. maj KEP kursus i Mørtler i konservering / restaurering Man- til onsdag 1.-3. juni KEP rensegel kursus Onsdag 17. juni Enmegruppemøde i Arkæologigruppen Torsdag 25. juni Omvisning på Museet for Søfart i Helsingør Lørdag 26. september NKF-Dk generalforsamling og arrangement på Medicinsk Museion 44
© Copyright 2024