Regionshuset Viborg Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Anmeldt tilsyn på Stormly Udført den 10. september 2013 Dato 21-10-2013 Ellen Brunebjerg Tel. +45 7841 0192 Ellen.Brunebjerg@stab.rm.dk 1-51-73-28-07 Side 1 Stormly Vejlevej 12- 14 7130 Juelsminde Tlf.: 7847 6950 E-mail: stormly@ps.rm.dk Forstander: Karl Peter Nielsen Stormlys Bo- og Dagtilbud ejes af Filadelfia og har driftsoverenskomst med Region Midtjylland. Målgruppen er voksne borgere med betydelig og varig nedsat fysisk, psykisk og socialt funktionsniveau, primært som følge af hjerneskade og/eller vanskelig behandlelig epilepsi, og som har behov for omfattende støtte i hverdagen. Afdelinger Botilbuddet - 24 pladser Lov om Social Service § 108 Stormly kan efter aftale med Region Midtjylland også have beboere efter § 107 Dagtilbuddet - 28 pladser Lov om Social Service §§ 103-104 Afdelingsledere Inger Marie Olesen Køkken og Service Lisbeth Bruun Karl Peter Nielsen Med baggrund i Filadelfias ejerforhold indgår Stormly ikke direkte under ledelsen for Specialområdet for Udviklingshæmning og ADHD. Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Stormly og Specialområdet/Region Midtjylland. Tilsyn og historik Tilsynene udføres efter Lov om Social Service § 148a og i henhold til ”Vejledning til tilsyn på det sociale område”, som er godkendt af Regionsrådet i Region Midtjylland. Vejledningen kan ses på www.tilsyn.rm.dk Listen omfatter tilsyn fra 2010 og frem. Alle tilsynsrapporter kan ses på www.tilsyn.rm.dk 2013 2012 2011 2010 Anmeldt Uanmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt 10.9.2013 21.02.13 01.03.12 01.11.11 31.05.11 09.02.10 24.08.10 Seneste tilsynsrapport ligger på tilbuddets hjemmeside. Der var ingen opmærksomhedspunkter. Tilsynets fokusområder Dette tilsyn havde fokus på: Status: Belægning, efterspørgsel og målgruppe Organisatoriske udfordringer Dansk kvalitetsmodel, organisering og de tre nye standarder Den generelle faglige indsats: Tilbuddets ydelser: o Projekt om dokumentation, informationskultur og organisatorisk sammenhængskraft o Pædagogiske praksis, herunder anvendte metodiske tilgang o Organisering af indsatsen o Dokumentationsrutiner Magtanvendelse: o Tilbuddets praksis o Implementering af regional retningslinje, herunder lokal tilføjelse i relation til standarden i Dansk Kvalitetsmodel Risikovurdering: tilbuddets praksis i forhold til Model for Sikkerhed i Region Midtjylland Fysiske og sundhedsmæssige rammer: Medicinhåndtering: o Tilbuddets praksis o Implementering af regional retningslinje, herunder lokal tilføjelse i relation til standarden i Dansk Kvalitetsmodel Utilsigtede hændelser (UTH): o Organisering af arbejdet med UTH og tilbuddets praksis o Implementering af regional retningslinje, herunder lokal tilføjelse i relation til standarden i Dansk Kvalitetsmodel Organisatoriske forhold: Aktuelle udfordringer i arbejdsmiljøet, vold og trusler, sygefravær Tilsynets metode Tilsynet var varslet minimum seks uger før. Forud for tilsynsbesøget havde tilsynsteamet forberedt sig ud fra tidligere tilsynsrapporter, informationer i regionens elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem, på tilbuddets hjemmeside og i Tilbudsportalen. Herunder: Samarbejdsaftale mellem Stormly og Specialområdet for Udviklingshæmning og ADHD Tilbuddet havde fremsendt materiale til tilsynet: To individuelle planer med kommunal handleplan Side 2 Lokale tilføjelser vedrørende magtanvendelse, medicinhåndtering og utilsigtede hændelser Regnskabsinstruks Medarbejderoversigt Tre eksempler på magtanvendelsesregistreringer Procedure for risikovurdering og eksempel To referater fra MED-møder og Arbejdsmiljøudvalgsmøder Oversigt over sygefravær et år tilbage Voldsforebyggelsesplan Voldsanalyse første halvår 2013 I forbindelse med tilsynet blev følgende udleveret: Dagbogsnotater for en beboer Medicinskema for en beboer MedarbejderTrivselsUndersøgelse, rapport fra 2012 Væsentlige konklusioner ved midtvejsevaluering for dokumentationsprojekt Ved tilsynsbesøget blev følgende interviewet: Karl Peter Nielsen, forstander Inger Marie Olesen, afdelingsleder Lisbeth Bruun, køkkenleder og daglig sikkerhedsleder Social- og sundhedsassistent Administrativ medarbejder Beskæftigelsesvejleder Tre beboere Pårørende til tre beboere Medarbejderrepræsentanterne var udvalgt af ledelsen til interview. Alle beboere, dagbrugere, medarbejdere og nærmeste pårørende er orienteret om tilsynet. Sidstnævnte gruppe har fået tilsendt brev om tilsynsbesøget. Medarbejdernes, beboernes og pårørendes navne er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Tilsynet ankom kl. 9 og forlod tilbuddet igen kl. 15.15. Tilsynet blev planlagt sammen med ledelsen. Tilsynet fik en kort rundvisning på Stormly. Afslutningsvist fik ledelsen en tilbagemelding af tilsynet. Rapporten er en sammenskrivning af de data, som tilsynet har indhentet under tilsynsbesøget og er et ”øjebliksbillede” af dialoger, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som er blevet tilvejebragt i dataindsamlingsprocessen. Sammenskrivningerne danner baggrund for tilsynet samlede vurdering. Tilsynet er udført af Camilla Rebekka Rask Tilsynskonsulent Ellen Brunebjerg Tilsynskonsulent Tlf.: 7841 0191 E-mail: camilla.rask@stab.rm.dk Tlf.: 7841 0192 E-mail: ellen.brunebjerg@stab.rm.dk Tilsynets samlede vurdering For den pædagogiske indsats er det tilsynets vurdering at: Stormlys dokumentationsprojekt har øget fokus på dokumentation, hvilket har synliggjort og målrettet den faglige indsats Side 3 Stormly tilbyder en individualiseret indsats til målgruppen I forhold til dokumentation er det tilsynets vurdering at: Der anvendes individuelle planer indeholdende mål og delmål, som er styrende for den faglige indsats Stormly med fordel kan få indskrevet brugerinddragelse og kommunikation i alle individuelle planer, så tilbuddet lever op til standarderne for Kommunikation, Brugerinddragelse og Individuelle planer under den Danske Kvalitetsmodel på Socialområdet Tilbuddet med fordel kan dokumentere for delmål med henblik på at styrke fokus på den virksomme målrettede indsats I forhold til magtanvendelser er det tilsynets vurdering at: På Stormly er der en god procedure for registrering af magtanvendelser, som beskrives detaljeret, så det er muligt at vurdere blandt andet indgrebets legalitet, proportionalitet og individualitet Magtanvendelser registreres og analyseres med henblik på læring og forebyggelse, og forebyggende initiativer/planer formidles til alle medarbejdere Stormly skal forholde sig til den regionale retningslinje for standarden Magtanvendelse, herunder beskrive den gældende praksis: hvordan magtanvendelser registreres og indberettes, hvordan magtanvendelser analyseres, hvordan udarbejdelse af forebyggende initiativer foregår samt hvordan disse formidles i medarbejdergruppen I forhold til risikovurdering er det tilsynets vurdering at: Stormly har udformet procedure for risikovurdering, som afventer godkendelse Risikovurdering anvendes i forhold til konkrete beboere I forhold til beboere og pårørende er det tilsynets vurdering at: Der generelt er tilfredshed med tilbuddet på Stormly I forhold til medicinhåndtering er det tilsynets vurdering at: Medicinhåndteringen sker sikkert og struktureret Der er uddannede medicinansvarlige Medicininstruksen omfatter alle forhold fra ordination til bortskaffelse og lever op til den regionale retningslinje for standarden I forhold til Utilsigtede Hændelser er det tilsynets vurdering at: Utilsigtede hændelser rapporteres og analyseres med henblik på læring og forebyggelse Stormly med fordel kan beskrive hvem der tager stilling til evt. undskyldning for utilsigtede hændelser I forhold til Arbejdsmiljø er det tilsynets vurdering at: Der er ledelsesmæssig opmærksomhed på udfordringer i arbejdsmiljøet; herunder at der følges op på trivselsundersøgelse. Efter voldsepisoder sker der debriefing, og berørte medarbejdere er pligtige til at modtage kontakt/ bistand fra psykolog Medarbejderne oplever at ledelsen er tilgængelig for drøftelse af arbejdsmiljøet Anbefalinger Det er tilsynets anbefaling at: Side 4 Brugerinddragelse og kommunikation fremgår af alle individuelle planer, så tilbuddet lever op til standarderne for Kommunikation, Brugerinddragelse og Individuelle planer Tilbuddet med fordel kan dokumentere for delmål med henblik på at styrke fokus på den virksomme målrettede indsats Stormly med fordel kan beskrive hvem der tager stilling til evt. undskyldning for utilsigtede hændelser Opmærksomhedspunkter Stormly skal beskrive lokale tilføjelser til den regionale retningslinje for standarden Magtanvendelser Efterfølgende udgør baggrundsmaterialet for tilsynets samlede vurdering: Aktuel status Belægning, efterspørgsel, målgruppe Stormly har fire ledige pladser ved tilsynsbesøget. Stormly modtager enkelte henvendelser direkte fra pårørende, som bl.a. finder tilbuddet på Tilbudsportalen. Ifølge forstanderen udgør Tilbudsportalen en tilfredsstillende reklame for Stormly, men der kommer ikke længere henvendelser om borgere med lettere udviklingshæmning. Der er enkelte aktuelle henvendelser vedrørende borgere med hjerneskade – nogle med en udpræget udadreagerende adfærd. Der er stor spredning i målgruppens udfordringer; fx møder tilsynet beboere med erhvervet og medfødt hjerneskade samt beboer med nedsat funktionsniveau som følge af epilepsi. Samlet set får beboergruppen med tiden øget behov for støtte. Organisatoriske udfordringer Der er generelt begrænset efterspørgsel på pladser i Specialområdet for Udviklingshæmning og ADHD, som Stormly har en samarbejdsaftale med. Aftalen omfatter blandt andet et par årlige møder mellem forstanderen og områdelederen, samt konsulentstøtte fra specialområdet. Forstanderen er tilfreds med samarbejdet, som desuden omfatter mødeaktivitet med deltagelse af forstanderen, Filadelfias direktør og Psykiatri- og Socialledelsen i Region Midtjylland. Det er en løbende udfordring for ledelsen at Stormly er en del af to organisationer: Filadelfia og Region Midtjylland, men de to systemer kan også supplere hinanden, som fx med Model for Sikkerhed i regionen og Dansk kvalitetsmodel. Sidstnævnte skal implementeres i hele Filadelfias socialområde. Begge organisationer er meget interesserede i at udvikle Stormlys tilbud, herunder specialviden. Dansk Kvalitetsmodel på Socialområdet Stormly har gennemført intern audit på kvalitetsmodellen i sommer, hvilket blandt andet viste at der mangler beskrivelse af kommunikation og brugerinddragelse i de individuelle planer på nogle beboere. Fra projekt Det Gode Liv (i Hedensted Kommune) er brugerinddragelse drøftet og beskrevet, hvilket kan danne udgangspunkt for beskrivelser i de individuelle planer. Side 5 Pædagogisk indsats Projekt om dokumentation, informationskultur og organisatorisk sammenhængskraft Projektet om dokumentation, informationskultur og organisatorisk sammenhængskraft, som startede i september 2012, har blandt andet som formål at al nødvendig information om den enkelte borger skal samles i Bosted System, samt at information vedrørende det organisatoriske plan samles. En midtvejsevaluering viser at projektet giver mening for medarbejderne. Ledelsen oplever at medarbejderne har fået en større opmærksomhed på at indsatsen skal afspejle mål og delmål, og at indsatsen skal dokumenteres. De fleste medarbejdere kan ifølge evalueringen finde relevante dokumenter og skrive notater i Bosted System, som i løbet af projektperioden er blevet et mere centralt redskab for de fleste medarbejdere på Stormly. Ifølge en medarbejder, som tilsynet talte med, er der sket en holdningsændring i forhold til værdien af dokumentation, men det er stadig i proces i huset. Pt. udvikles blandt andet manualer med hjælpetekster til dokumentationen. Dokumentation kan ifølge en medarbejder være en udfordring for nogle medarbejdere, også fx at skulle prioritere dokumentation frem for at være sammen med beboerne. Evalueringen viser også at en mindre del af medarbejderne fortsat har behov for hjælp, og de tilbydes sidemandsoplæring i at arbejde med it. Ledelsen prioriterer opkvalificeringen, også for at persondataloven bliver overholdt i forhold til opbevaring af dokumenter. I projektet indgår opfølgningsmøder i teams og individuelt med medarbejderne. Ledelsen bruger blandt andet møderne til at forventningsafstemme, men formidler også at ledelsen står fast på at dokumentation er en nødvendig del af arbejdet. Ifølge medarbejderne har dokumentationsprojektet medført en større synlighed af opgaveløsningen, hvilket giver mulighed for større indsigt i kollegaernes løsning af opgaverne. Denne viden kan anvendes til justeringer af indsatsen, så alles indsats understøtter målopfyldelsen. Pædagogisk indsats, herunder anvendte metodiske tilgange En medarbejder beskriver den primære opgave som at give borgeren en værdig behandling under hensyntagen til borgerens ønsker. Værdigheden kommer især til udtryk, hvis det fx er aktuelt at afslå en anmodning og tilbyde borgeren et alternativ. Ifølge medarbejderen er det også væsentligt at være imødekommende og anerkendende. Medarbejderen oplyser at udvalgte beboere er blevet neuropædagogisk screenet, hvilket kan klarlægge om beboeren vil profitere af skærmning eller flere stimuli. Denne viden kan med fordel anvendes i den daglige pædagogiske indsats. På Stormly ønsker ledelsen at medarbejderne i større omfang kan anvende en neuropædagogisk tilgang til beboerne. Nogle medarbejdere har gennemført forskellige relevante kurser, men efter ledelsens vurdering er der behov for en fælles viden, hvilket måske kan opnås på en neuropædagogisk grunduddannelse, som kommunen udbyder i 2014. I dagbeskæftigelsen er den primære opgave ifølge medarbejderen at akSide 6 Pædagogisk indsats tivere brugerne i eget liv. Aktiviteterne tilrettelægges individuelt efter brugernes ønsker, hvilket fx kan omfatte kreative aktiviteter, gåture, musik og forskellige temaer. Medarbejderen bruger blandt andet humor i arbejdet, da det løsner op og giver brugerne tryghed og glæde. Medarbejderne fra dagtilbuddet medvirker i teammøderne på Stormly, og dermed kan indsatsen mellem dag- og bodelen koordineres. Organisering af indsatsen Der holdes teammøder hver 14. dag. En nylig ansat medarbejder vurderer at der med fordel også kan sættes fokus på monofaglige fora fx for det sygeplejefaglige og det pædagogiske område, så fagligheden derved kan vedligeholdes og udvikles. En anden idé er at udpege kompetencepersoner indenfor forskellige områder, fx diabetes og hygiejne, hvilket kan støtte kollegaer i dagligdagen. I forhold til projektet er medarbejderne bevidste om at der med fordel kan iværksættes en indsats omkring kollegial kommunikation, og at der er behov for et bookingsystem til busser og mødelokaler. De to medarbejderteams, som har kontaktpersonopgaverne, har også ansvaret for at revidere de individuelle planer hver tredje måned. Dokumentationsrutiner Ved en dokumentgennemgang med en medarbejder så tilsynet tre beboeres individuelle planer, ud over de to, som er fremsendt til tilsynet. De individuelle planer er baseret på de kommunale § 141-handleplaner. Ifølge medarbejderen er der individuelle planer for alle beboere. De individuelle planer indeholder ud over personbeskrivelse også en række mål, som beskrives med succeskriterier, formål for beboer samt overordnet og evt. detaljeret metode og evaluering. I de individuelle planer ses afdækning af blandt andet kommunikative ressourcer fra maj 2013. Dagbogsnotater skrives primært for typer, fx fysisk, psykisk/socialt og medicin/lægekontakt. Der ses også enkelte notater for delmål. Magtanvendelse og risikovurdering Magtanvendelser Tilsynet har modtaget Stormlys magtanvendelsesinstruks, som blandt andet beskriver de lovmæssige rammer for magtanvendelse samt gældende retssikkerhedsprincipper. Magtanvendelsesinstruksen forholder sig ikke konkret til den regionale retningslinje for standarden Magtanvendelse, herunder er det ikke beskrevet hvordan magtanvendelser registreres og indberettes, hvordan magtanvendelser analyseres, udarbejdelse af forebyggende initiativer samt hvordan disse formidles i medarbejdergruppen. Ifølge medarbejderne danner kendskabet til beboerne, kurser om konflikthåndtering og supervision grundlag for forebyggelse af konflikter, herunder magtanvendelser. Side 7 Medarbejderne oplyser at magtanvendelser drøftes efterfølgende på teammøde, og der udarbejdes planer for forebyggende initiativer. I det seneste tilfælde har forstanderen rundsendt advis til alle medarbejdere om den ændrede tilgang. Der er i 2013 indtil tilsynsbesøget registreret én magtanvendelse på Stormly. Medarbejderne oplyser at alle magtanvendelser og trusler bliver registreret, og der er konsekvent opfølgning for de involverede medarbejdere med en psykolog. Risikovurderinger Stormly har beskrevet en procedure for risikovurdering med faresignaler og generelle forholdsregler for medarbejdernes tilgang. I et konkret eksempel er der beskrevet vejledende råd for samværet med beboeren, samt en detaljeret tilgangsbeskrivelse. 11 beboere med kendt udadreagerende adfærd blevet risikovurderet af arbejdsmiljørepræsentanten og afdelingslederen, og der er beskrevet strategier for tilgangen til beboerne og konkrete handleanvisninger, hvilket hænger synligt i personalerummene. Stormly afventer konsulentbesøg fra Specialområdet for Udviklingshæmning og ADHD ultimo september, hvorefter ledelsen forventer at ansøge Psykiatri- og Socialledelsen om godkendelse af Stormlys risikovurdering. Beboere/pårørende – samarbejde og inddragelse Pårørenderåd Stormlys ledelse ønsker primært at bruge pårørendekontaktgruppen til sparring og fx støtte med praktiske opgaver, herunder julemarked. Forstanderen har oplyst gruppen om at positionen ikke indebærer, at de pårørende skal modtage eventuelle klager eller være talsmænd for andre pårørende, men henvise til ledelsen. Brugervurdering Tilsynet talte med tre beboere, som generelt er tilfredse med opholdet og støtten, som de modtager i bodelen på Stormly og i dagtilbuddet. Beboerne udtrykker alle tilfredshed med deres kontaktpersoner. En beboer giver udtryk for at hun gerne så mulighed for at bo selvstændigt og har svært ved at identificere sig med målgruppen på Stormly, men er dog tilfreds med støtten til medicinhåndtering. Pårørendevurdering Tilsynet talte med pårørende til tre beboere. De pårørende er generelt tilfredse deres familiemedlems ophold på Stormly. Der er enighed om at deres familiemedlemmer på Stormly tiltales i en omsorgsfuld omgangstone, og at medarbejderne har en god kontakt med beboerne. Beboernes ønsker respekteres i stort omfang, så de fortsat er individuelle personer. De pårørende oplever at personalet er velkvalificerede til opgaveløsningen, og at de fysiske rammer løbende er blevet forbedret gennem årene. En pårørende kunne ønske en højere personalenormering, så beboerne kunne komme mere ud af huset i hverdagen. Ingen af de pårørende har oplevet problemer med medicinhåndteringen. De pårørende sidder i pårørendekontaktgruppen for Stormly, hvor de ikke Side 8 Beboere/pårørende – samarbejde og inddragelse har direkte indflydelse på driften, men de oplever at der er lydhørhed for deres input, og at rådets bidrag til aktiviteter som fx julemarked på Stormly værdsættes. Bygninger og udenomsarealer Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Tilsynet fik en kort rundvisning i fællesarealer på Stormly, som fremstår rene, ryddelige og vedligeholdte. Enkelte steder lugter der af røg på gangene, hvilket kommer fra beboeres boliger. Det har været en udfordring for nogle beboere, at de ikke selv kan åbne terrassedøren, hvis de vil ud for at ryge. På ledelsens og arbejdsmiljøgruppens foranledning er det blevet undersøgt, om det kan løses hensigtsmæssigt med dørautomatik. Der er beplantninger/blomsterbede og terrasse mellem husene samt et hønsehus. Interesserede beboere har deres eget område i højbede med blomster og planter, som de selv holder. Ifølge afdelingslederen fungerer forbindelsesgangen mellem husene tilfredsstillende. Der er fundet praktiske løsninger, så både medarbejdere og beboere kan tage en jakke eller et tæppe, når det er koldt. Sundhedsfaglige forhold Rygning Afdelingslederen oplyser under rundvisningen at Stormly ikke er omfattet af Psykiatri og Socials skærpede rygeregler for regionale tilbud. Det betyder at det fortsat er tilladt for beboerne at ryge i rygekabinen i tilknytning til spisestuen og på udendørsarealer. Der er desuden et rygerum i tilknytning til dagbeskæftigelsen. Tre beboere ryger af sikkerhedsmæssige grunde under overvågning af medarbejdere. Medicinhåndtering Stormlys nyreviderede medicininstruks fra juli 2013 udgør den lokale tilføjelse til den regionale retningslinje for standarden Medicinhåndtering. Medicininstruksen forholder sig til hele processen fra ordination til bortskaffelse. Medicininstruksen beskriver desuden medicinansvarliges uddannelse, anvendelse af samtykkeerklæringer for beboere, som modtager hjælp til medicinhåndtering, samt retningslinjer for videregivelse af ordinationer ved indlæggelse på hospital og ved udskrivning. Afdelingslederen oplyser at nattevagter sørger for medicindosering, og at den medarbejder, som møder ind tidligt, kontrollerer doseringen. Doseringsæsker og beholdere med dagens medicin opbevares i et aflåst skab i personalerummene. En medarbejder ville gerne have en medicinliste for hver beboer i skabet med dagens medicin for at kunne kontrollere medicinen før udlevering. Ifølge ledelsen er der ikke medicinlister i skabet, fordi Side 9 Sundhedsfaglige forhold de i givet fald skal holdes opdaterede, hvilket kan være en potentiel fejlkilde. Ifølge afdelingslederen har det været hensigten at alene medarbejdere med medicinkompetencer skulle udlevere medicin til beboerne, men da beboerne får medicin på mange forskellige tidspunkter, kan alle faste medarbejdere nu udlevere medicin i henhold til medicininstruksen. Medarbejderne kvitterer for medicingivning i Bosted System. På forsiden angiver farvekoder tidspunkt for medicingivning; rødt angiver fx at tidspunktet er oprundet eller er passeret. Det er ligeledes angivet hvis en beboer er udenfor Stormly for en periode. Tilsynet har modtaget eksempel på beboers samtykke til at Stormly administrerer medicin for beboeren. Utilsigtede hændelser (UTH) Tilsynet har fået tilsendt Stormlys lokale tilføjelse til standarden for Utilsigtede Hændelser. Organiseringen er beskrevet med UTH-ansvarlig, koordinator og –sagsbehandler. UTH drøftes på teammøder hver tredje måned med henblik på fælles læring, hvilket ifølge en medarbejder sker i en åben dialog. Medarbejderne har kendskab til enkelte tilfælde af medicinfejl, som er blevet indberettet. Tilsynet har modtaget oversigt over de indberettede UTH med beskrivelse af opfølgningen, som omfatter ændringer i procedurer eller indførelse af kontrol af den doserede medicin. Det er ikke beskrevet i den lokale tilføjelse, hvem der tager stilling til om der skal gives undskyldning for utilsigtede hændelser, men ledelsen udtaler at det selvfølgelig er ledelsens opgave. Ledelsen oplyser at der afstemmes forventninger med pårørende i forhold til hvilke oplysninger de ønsker at modtage om utilsigtede hændelser. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Stormly har gennemført en trivselsmåling efter model fra Filadelfia, og generelt viser undersøgelsen en god trivsel. Arbejdsmiljøgruppen har besluttet at undersøge trivslen mere detaljeret på en række områder, hvor der er et forbedringspotentiale i forhold til Filadelfia. Undersøgelsen foretages i medarbejdergrupperne i huset, og derefter udformes en handleplan i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere/arbejdsmiljøgruppen. Ledelsen har planlagt medarbejderudviklingssamtaler i efteråret. Sygefraværet på Stormly har været 5,05 % i det seneste år, hvilket til dels kan tilskrives tre langtidssygemeldinger i sommeren 2013. Ifølge ledelsen er der begrænset fravær på enkeltdage, og Stormly har tidligere været stolte af at kunne fremvise et fravær på 3-4 %. De fire tomme pladser har betydet at medarbejdernormeringen er blevet reduceret, men især at brugen af vikarer er begrænset, hvilket ledelsen søger at aftale i en dialog med medarbejderne. Både afdelingslederen og specialkonsulenten har i en periode medvirket i vagtplanen for at få dækket alle Side 10 Arbejdsmiljø vagter ind. Der er faste procedurer for kontakt med sygemeldte medarbejdere, som ledelsen kontakter første gang på femte fraværsdag. Der er registreret fire voldsepisoder på Stormly i årets første otte måneder, og der har været endnu fire episoder i weekenden før tilsynsbesøget. Ifølge ledelsen bliver alle voldsepisoder registreret, og ledelsen følger op med de involverede medarbejdere umiddelbart efter voldsepisoderne. Der er desuden debriefing en uge efter. Hvis der er behov for det, kan en anden leder lave debriefing for at få nye øjne på en situation. Ved fysisk vold skal medarbejderne tage kontakt til/have samtale hos ekstern erhvervspsykolog. Ved trusler om vold tilbydes psykologbistand. Voldsepisoderne drøftes desuden i arbejdsmiljøgruppen. Stormly har senest etableret et læringsrum med en erhvervspsykolog om vold i hverdagen. Ledelsen er i overvejelse om indhold og form i supervisionsforløb. Medarbejderne oplyser at de oplever en god, åben dialog med opbakning mellem kollegaer og med ledelsen, også om arbejdsmiljøspørgsmål. Den administrative medarbejder har fået ændret på en række arbejdsforhold efter en arbejdsmiljøgennemgang tidligere på året, og ledelsen følger op med et par måneders mellemrum. De socialfaglige medarbejdere oplyser at dokumentation er en stadig udfordring at prioritere tid til. Ledelsen har nylig sat tid af i vagtplanen for primære kontaktpersoner til dokumentation. Medarbejderne efterspørger en planlagt pause i løbet af arbejdsdagen. Side 11
© Copyright 2024