1. No category

MEDLEMSORIENTERING FOR PRAKTISERENDE TANDLÆGERS ORGANISATION
■ Tænder vs. Astrid Krag
■ PTO årsmøde
■ Der mangler tillid
■ Lønsomhed ved ansatte
2 / 2013
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
3
INDHOLD
Tænder vs. Astrid Krag........................................4
Brugerbetaling i tandplejen.................................6
PTO Årsmøde.....................................................10
Generalforsamling i PTO.................................... 11
Fra snabelsko til sugemotor............................... 12
Der mangler tillid...............................................14
Mulighedserklæring eller friattest......................18
Lønsomhed ved ansatte
tandlæger og tandplejere..................................20
Svar fra Tryghedsordningerne............................24
Folder om tilskud til tandbehandling.................28
❝
Var der tale om en boksekamp ville
man nok sige, at Sundhedsministeren
fører på point og har sin modstander
i gulvet, men endnu ikke vundet på
knock out.
Mikkel Jeppsson,
Aros Revision
Vi tilbyder et ungt professionelt og dynamisk team, med
mange års erfaring og målrettet specialisering inden for
tandlægebranchen. Det gør, at vi har særlige kompetencer,
værktøjer og viden netop inden for din branche.
Vi er tandlægebranchens foretrukne samarbejdspartner og
betjener et stort antal tandlæger og tandlægevirksomheder
over hele landet.
Med vores proaktive rådgivning får du udarbejdet statistikker
og branche-specifikke nøgletal, herved har du mulighed for at
bedømme din kliniks muligheder og problemstillinger.
Aros statsautoriserede revisorer er et dynamisk revisorfirma i kraftig vækst beliggende i attraktive
omgivelser i Aarhus centrum. Vi er ialt 38 medarbejdere, hvoraf 7 er statsautoriserede revisorer.
Vor kompetence er totalrådgivning - inden for revision, økonomi og forretningsudvikling.
Partnere: Kai Møller, Henning Juel Møller, Morten B. L. Birkebæk og J.E. Hviid-Nielsen.
Læs mere eller kontakt os på vores hjemmeside www.arosrevision.dk.
Vore kompetencer og service omfatter alle de
områder, du som tandlæge efterspørger:
■Revision
■Regnskab
■Erklæringer
■ Bogføring og regnskabsmæssig assistance
■Forretningsudvikling
■ Virksomhedsstruktur og driftsoptimering
■Virksomhedsoverdragelse
■Hovedaktionærforhold
■Generationsskifte
■ Økonomisk rådgivning
■Skatteplanlægning
■ Finansiering og bankrelationer
■ Budgetudarbejdelse- og opfølgning
■ Personskat og selskabsskat
■ Moms og afgifter
Lykken er - en klinik i udsigtsdanmark...............30
En ting er dog sikkert; Astrid Krag
værdsætter ikke tænder og odontologi
særligt højt.
Når der skal foretages besparelser
i sundhedssektoren, øger hun bare
brugerbetalingen indenfor vores
branche uden den mindste rysten
på hænderne .
❞
Peter Kaihøj, formand for Praktiserende Tandlægers Organisation
Læs hele lederen på næste side
Praktiserende Tandlægers Organisation
Amaliegade 17 • DK-1256 København K
Telefon 3312 0020 • Telefax 3313 4220
www.pto.dk • E-mail: pto@pto.dk
24. årgang nr. 2/2013
ISSN 0903-7624
Redaktion:
Peter Kaihøj (ansvh. redaktør)
Jens Olav Holm Christensen (fagredaktør)
Kaj Oluf Sørensen
Karsten P. Larsen
Layout
Designspace A/S
Telefon 2446 3496
www.designspace.dk
Forside
Foto: Val Thoermer
Tryk:
Gulmann Grafisk
4
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
Var der tale om en boksekamp ville man nok
sige, at Sundhedsministeren fører på point og
har sin modstander i gulvet, men endnu ikke
vundet på knock out.
En ting er dog sikkert; Astrid Krag værdsætter
ikke tænder og odontologi særligt højt. Når der
skal foretages besparelser i sundhedssektoren,
øger hun bare brugerbetalingen indenfor vores
branche uden den mindste rysten på hænderne.
LEDER
Peter Kaihøj, formand for
Praktiserende Tandlægers
Organisation
Hun er heller ikke på det hold, der hepper på
forebyggelse og profylakse. I hvert fald ikke når
det handler om tænder og tandbehandling. De
sidste 35-40 års intensive og målrettede arbejde
med at sikre, at vore patienter har egne tænder
fra vugge til grav, har vist sig ikke at interessere
hende. Sundhedsministeren har sammen med
regeringen initieret en 3, 4-eller 5 trins raket,
der på den lange bane vil devaluere og skubbe
dansk tandpleje tilbage til 60-70’er niveau.
For tredje gang inden for 9 måneder
nedprioriteres vores sundhedsfaglige status.
1. januar 2013 fjernede sundhedsministeren
tilskud til tandrensning, der ikke foretages
sammen med en RDU. Alt andet tandrensning
blev hævdet kosmetisk. Pyt med
vedligeholdelsesfaser i parodontoseregi
og pyt med profylakse i forbindelse
med systemiske sygdomme som
hjertekarsygdomme og diabetes.
15. juli fjernede hun så tilskud til KontrolRDU. Ønsker vore patienter opfølgning på
behandlingsplan eller kontrol af eventuelle
sygdomme i tænder eller tandkød; ja så må de
selv betale.
Det må betragtes som et klart signal om, at øget
brugerbetaling på området er helt i orden.
Sundhedsministeren har efterfølgende udtalt,
at hun har Sundhedsstyrelsens ord for, at det er
fagligt forsvarligt, hvad der foretages.
At det er en sandhed med modifikationer ses
tydeligt af de udmeldinger og konklusioner der
findes i bl.a. KRAM-undersøgelserne fra 2013,
som er udarbejdet af Det Nationale Institut for
Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Heri konkluderes det, at Danmark, med
voksentandplejen i privat regi, er nordisk
mester i tandbehandling, når det gælder mest
mulig tandbehandling for færreste penge.
Dette resultat er ikke mindst opnået pga. den
tandpleje, der er bygget på undersøgelse,
kontrol og forebyggelse i stedet for at vente til
behandling er påkrævet.
Nu vil ministeren så med regeringens
konkurrencepolitiske udspil ”Rapport
om potentialet for øget konkurrence på
tandplejeområdet” bl.a. have implementeret
maximalpriser og fleksible ejerforhold.
Låsby Svendsen skal så have mulighed for
at eje og styre danske tandklinikker, når
Sundhedsministeren har indført tredje
trin i tandbehandlingsraketten efter at
forebyggelsesraketten er destrueret.
Argumentet herfor er blandt andet, at der
med fleksible ejerforhold vil skabes øget
konkurrence. Med øget konkurrence vil priserne
falde og kvaliteten stige,
lyder argumentet.
At kvaliteten vil stige
med faldende priser
må være et udtryk for
regeringens manglende
seriøsitet og kendskab til
markedsmekanismer og
arbejdsforhold.
Hertil skal så lægges
den forøgede
kontrolforanstaltning,
der ønskes med øget
krav til journalisering
og implementering af
det fælles medicinkort,
som også vil gøre
tandlæger pligtige til at
indberette medicin og
medicinforbrug.
Sundhedsminister Astrid Krag
Foto: Sundhedsministeriet
Ikke kun receptpligtigt medicin, men alt medicin
der udskrives eller udleveres fra klinikken. Selv
udlevering af 2 stk. Panodil gør tandlægen
pligtig til at indberette. Følger der tilskud
med til den ekstra tid, der skal bruges på
dokumentation frem for på patienterne? Nej,
den tid kommer fra tandlægens egen lomme.
Set fra min stol lægges der op til mere kontrol,
mindre tillid og mindre tandsundhed.
Peter Kaihøj, formand.
6
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
PTO ÅRSMØDE 2013
Brugerbetaling
i tandplejen
Nogle siger 600 mio. kr. andre siger mere end
1 mia. kr. de næste 4 år. Det eksakte beløb kan
diskuteres, men alle er enige om, at tallet er
stort. Og tallet er det beløb, som Regeringen
har fjernet i tilskud til tandbehandling igennem
bare det sidste år. Frætrækkes skal en ramme
på 180 mio. kr. til tandpleje til de svageste i
samfundet. Et prisværdigt initiativ, men det
opvejer ikke tabet.
TEKST
Karsten P. Larsen, sekretariatschef,
advokat, PTO
GRAFIK
John Folkmann
Det kan ikke undgå at få konsekvenser for
tandsundheden. Og det har bl.a. PTO påpeget
overfor Regeringen, Folketingets partier og
skrevet om i indlæg i landsdækkende aviser,
Altinget og andre egnede platforme. Indtil nu
uden anden reaktion end sundhedsminister
Astrids Krags bemærkning om, at tandplejen må
bidrage til velfærdssamfundets opretholdelse.
Bl.a. ved at tage penge fra tilskud til
tandbehandling for at bruge dem på flere
fængsler, forstærket kræftindsats m.m.
Regeringen foretager altså en bevidst og
konkret afvejning af, hvor man mest lempeligt
kan forringe områder, hvor borgerne hidtil har
Flemming Møller Mortensen, S
Foto: Folketinget
Sophie Løhde, V
Foto: Folketinget
kunnet regne med støtte og tilskud og fører
dermed en politik ud i livet, der afviger fra
deres valgprogram og –løfter, men som alligevel
skønnes nødvendig.
Bl.a. løber de fra et statement før valget om at
arbejde for mindre brugerbetaling eller i hvert
fald ikke en højere. Og at arbejde for mindre
ulighed indenfor sundhedssektoren eller i hvert
fald ikke en større.
Hvad konsekvenserne af disse løftebrud bliver
for Regeringen må valget om et par år vise. De
næste år vil også vise, hvilke konsekvenser det
får for tandsundheden, når borgerne skal betale
en endnu større egenbetaling, når de skal til
tandlæge end de allerede gjorde?
Stort set alle sagkyndige er enige om, at det
får konsekvenser. Spørgsmålet er alene disses
rækkevidde?
Årsmødet
Brugerbetaling, tandsundhed og ulighed i
tandplejen er temaet for PTO’s årsmøde 2013,
hvor vi forsøger at klæde privat praksis og
Stine Brix, EL
Foto: Folketinget
Henrik Dibbern
Kjeld Møller Petersen
Foto: Syddansk Universitet
7
8
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
PTO ÅRSMØDE 2013
Gør hverdagen lettere …
offentligheden på til den virkelighed, der
vil ramme befolkningen, når besparelserne
indenfor tandplejen slår igennem. Vi vil også
give de politikere, der har stået faddere til
besparelserne mulighed for at forklare sig og
begrunde, hvorfor de har gjort, som de, trods
forsikringer om det modsatte i valgkampen for
to år siden, nu har gjort.
for sine holdninger og kritisere Regioner og
Sundhedsministeren for deres politik og planer
for sundhedsområdet fremover.
Endelig vil vi søge afklaret, om samme
politikere er modtagelig for evidensbaseret
argumentation og om der evt. er mulighed
for at afbøde nogle af konsekvenserne, eller
om det hele allerede er afgjort – måske i
Finansministeriet – fordi det hele drejer sig som
penge og ikke hensynet til borgernes sundhed?
Men har er stadig fit for fight og vil under
årsmødet fortælle om sine erfaringer.
Politikerne er Flemming Møller Mortensen,
S, Sophie Løhde, V, og Stine Brix, EL. Alle MF.
Førstnævnte var formand for Folketingets
Sundhedsudvalg, da Regeringen gennemførte
de mange indgreb indenfor tandplejen i 201213. Og sidstnævnte stemte for.
Med afsæt i hver deres opfattelse vil de
berette om deres visioner for tandplejen,
midler, ressourcer m.m., og hvorfor de har
de holdninger, som de har og foretager de
dispositioner, som de gør og som udefra kan
synes uforståelige.
PLO
De praktiserende læger tog i foråret kraftigt
livtag med samme politikere, da PLO
besluttede at tage skridt m.h.p. opsigelse af
overenskomsten med Regionerne i utilfredshed
med Regeringens planer for almén lægepraksis.
Manden i spidsen for denne aktion var PLO’s
daværende formand, Henrik Dibbern. Navnet
vil være bekendt, da han i pressen var talsmand
for en hård kurs overfor Regionerne og ikke
forsømte nogen lejlighed til at argumentere
Med knebent flertal besluttede lægernes
repræsentantskab ikke at gøre alvor af truslen
om opsigelse og Henrik Dibbern fralagde sig i
konsekvens heraf sit formandskab.
Tal og facts
At besparelserne på tandplejen får konsekvenser, er der som tidligere nævnte ikke megen
tvivl om. For både patienter, tandlæger og
samfundet. For at få nogle tal og facts på bordet
vil professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller
Petersen, Syddansk Universitet delagtiggøre
årsmødets deltagere i en analyse, han har lavet i
sagens anledning.
Er du sikret hurtig behandling
med en Sundhedsforsikring ?
Se det samlede program for årsmødet
på side 10. Brug evt. blanketten der til at
tilmelde dig årsmødet, der er åbent for alle
PTO’s medlemmer. Du kan også tilmelde
dig den gratis frokost og den efterfølgende
generalforsamling. Du er også velkommen til
at ringe eller maile. Evt. tilmelde dig via PTO’s
hjemmeside, www.pto.dk.
Hvis afbud måtte blive nødvendigt, er det
vigtigt at vi modtager det senest 8 dage før, da
PTO hæfter for lokale, frokost m.m.
Men vi håber på massiv deltagelse. Emnet og de
indbudte foredragsholdere burde være garant
for en spændende formiddag, hvor rammerne
for fremtidens tandpleje præsenteres.
Vel mødt til årsmøde 2013.
Læs mere på tryghedsordningerne.dk
Vi støtter Tandsund uden Grænser
10
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
PTO ÅRSMØDE 2013
11
Generalforsamling i PTO
Der indkaldes hermed til den årlige generalforsamling i PTO
lørdag den 2. november 2013 kl. 14.00 på Hotel BellaSky, København
Tandsundhed
og politik
DAGSORDEN ER SOM FØLGER:
01. Valg af dirigent
02. Formandsberetning
03. Behandling af indkomne forslag *).
04. Regnskabsaflæggelse **)
05. Budgetforslag **)
- Formandens repræsentationstillæg.
- Fastlæggelse af kredsenes rådighedsbeløb.
- Fastlæggelse af særlig godtgørelse for bestyrelsens suppleant.
06. Kontingentfastsættelse **).
07. Valg af bestyrelse og suppleant ***)
08. Valg af revisorer og revisorsuppleant ****).
09. Valg til bestyrelsen i PTO’s Hjælpefond *****)
09.55. Øget brugerbetaling – bedre tandsundhed?
10. Evt.
*)
Der er ingen forslag indkommet
**)
Regnskab, budget, kontingent m.m. findes i PTOrientering nr. 10/2013 og på www.pto.dk.
***) På valg er Jens Krogsgaard og Allan Bo Svendsen. Begge er villige til genvalg. Suppleantposten er vakant.
****) På valg som revisorer er Janne Riis og Henning Nyholm Jensen og som revisorsuppleant Susanne Corfitsen.
*****) Ingen er på valg i 2013.
KÆRE MEDLEM
Du inviteres hermed til Praktiserende Tandlægers Organisations årsmøde
den 2. november 2013
STED
På Hotel Bella Sky, Center Boulevard 5, 2300 København S
PROGRAM
09.45. Velkomst
Oplæg ved tandlæge Henning Nyholm Jensen.
Paneldebat mellem sundhedspolitiske ordførere og medlemmer af Folketingets Sundhedsudvalg Sophie Løhde (V) og Stine Brix (EL) og Flemming Møller Mortensen (S)
11.15. Pause
11.30 Sundhed og brugerbetaling i det politiske minefelt
Oplæg ved PLO’s tidligere formand, praktiserende speciallæge Henrik Dibbern
12.10 Konsekvenserne af mindre tilskud til tandpleje.
Oplæg ved professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Mortensen, Syddansk Universitet
TILMELDING
Årsmøde
Undertegnede er medlem af PTO og ønsker at deltage
i PTO's arrangement den 2. november på Hotel Bella Sky
12.50. Afslutning
13.00 Fælles frokost
Efter frokosten inviteres alle medlemmer til at deltage Praktiserende
Tandlægers Organisations generalforsamling som starter kl.14.00
Frokost
Generalforsamling
Navn:
Udfyld kuponen eller gå ind på www.pto.dk og
klik på "Årsmøde" på forsiden.
Adresse:
Post nr.:
By:
Telefon:
e-mail:
Send kuponen i lukket kuvert til PTO, Amailiegade 17,
København K. Du kan også tilmelde dig via e-mail på
pto@pto.dk. Mail skal indeholde samme oplysninger som
denne kupon. Tilmelding skal være PTO i hænde senest
23. oktober.
12
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
Fra snabelsko
til sugemotor
Det så ud, som det var: En østens basar med
alt hvad hjertet kunne begære af udstyr og
materialer til brug i tandlægepraksis, da
den årlige tandlægekongres i FDI-regi løb af
stabelen i september i Istanbul i Tyrkiet.
Byen der geografisk er placeret både i Europa
og i Asien kun adskilt af Bosperusstrædet.
TEKST & FOTO
Karsten P. Larsen, PTO
Og alle de kendte leverandører var til stede
under udstillingen med de sædvanlige
multinationale af slagsen på de største stande,
hvor state-of-the-art udstyr blev præsenteret.
Til små stande i kælderetagen under, hvor
håndfulde af lokalt eller regionalt producerede
håndinstrumenter skiftede ejer mod kontant
betaling i tyrkiske lira.
Noget udstyr i meget fin stand og i flot finish.
Andet med tydeligt præg af at være kopier
af et allerede produceret mærke, men til
gengæld til en pris, der ikke skrækkede en
omkostningsbevidst køber væk.
Det østlige Tyrkiet indgik som bekendt i den
såkaldte Silkevej. En handelsrute fra gammel tid
hvor der langs en 8000 km. lang vej fra Europa
til Kina blev købt og solgt af silke, men også
mange andre varer.
Sælgerne under FDI-udstillingen førte
denne tradition videre med håndslag, høj
stemmeføring og prisprangen, der var et
Hjallerup-marked værdigt. Og sortimentet
havde stort spænd fra dentale snabelsko til
sugemotorer til akompagnement af hele den
tyrkiske musik.
Haute couture
På en anden sal i den store kongresbygning
blev der vist om ikke haute couture, så dog
moderigtigt tøj og beklædning til tandlæger.
Slanke modeller svansede hjemmevant rundt på
catwalken, mens de viste det sidste nye i smart
tøj i de rigtige farver og snit.
Udstillingsarealet udgjorde i alt mere end
6000 kvadratmeter og 16.197 personer fra 120
lande deltog i kongressen. Dermed blev den
en af de mest velbesøgte i FDI’s historie og den
bedst besøgte de seneste 10 år. Lokalt blev den
kåret som den største medicinske kongres, der
nogensinde er afviklet i Tyrkiet.
Det videnskabelig program blev forestået af
170 indlægsgivere, der over fire dage tilbød sig
med foredrag af kortere eller længere varighed,
demonstrationer, interaktive sessioner og
hands-on-learning indenfor mange forskellige
odontologiske fagområder.
Politisk ytrede generalforsamlingen tilfredshed
med arrangementet, der blev stablet på benene
med meget kort varsel. Alligevel indeholdt den
politiske del en række vigtige sundhedsmæssige
emner og tiltag. Bl.a. en deklaration om
anvendelsen af kviksølv og oral sundhed worldwide indenfor den allerede af FN afstukne.
Forsamlinger af tandlæger med specifikt afsæt
for deres virke som fx militærtandlæger havde
også sat sig sammen under kongressen, ligesom
foreningen af yngre tandlæger world wide,
havde gjort det.
Den årlige verdenskongres for tandlæger i
FDI-regi afholdes næste år i New Dehli i Indien i
dagene 11.-14. september. Og i 2015 løber den af
stabelen i Bangkok i Thailand 22.-25 september.
FDI repræsenterer 1 mio. tandlæger over hele
verden. Kongressen i Istanbul var nummer 101 i
rækken.
13
Fakta om deltagelse
i FDI-kongressen:
FDI-kongressen afvikles en gang om
året og består af en kursusdel og en
udstillingsdel. Lidt i retning af Årskursus/
Scandefa i BellaCenter.
Deltagelse koster, hvad der ca. svarer til
4-500 Euro, hvorved der fås ubegrænset
adgang til udstilling og alle kurser i det
omfang, pladsen rækker.
Rejsen til og fra kongressen er normalt
fradragsberettiget som en driftsudgift
for klinikken, hvis man er ejer eller ansat.
Evt. ferie før eller efter kongressen er
for egen regning. SKAT stiller ingen
specifikke krav til, hvorledes man
lader sig transportere eller hvilken
hotelkategori, man benytter sig af.
Derfor er der nogle tandlæger, der fx
rejser på business-class og overnatter
på 5-stjernede hoteller. Andre flyver
turistklasse og bor på 3 eller 4 stjernede
hoteller. Valget lader SKAT være op til
den enkelte og udgiften hertil accepteres
som fradragsberettiget.
Udgifter til andre internationale kurser
og kongresser er som udgangspunkt
omfatter af samme regler.
SKAT lægger ved bedømmelsen af fradag
eller ej vægt på, om udgiften til kurset er
med til at erhverve, sikre og vedligeholde
indkomsten. Det er efterhånden
sjældent, at SKAT anfægter fradrag, men
det sker. Bl.a. ved at rekvirere oversigt
over kursusindhold, der selvsagt og i det
væsentlige skal bære præg af forhold
relevante for tandlægen som odontolog
eller selvstændig erhvervsdrivende.
Kurser afholdt af FDI, ADA (den
amerikanske tandlægeforeningen)
og andre kendte aktører på området
vil normalt blive godkendt som
fradragsberettiget. Ved tvivl herom
eller om andre kurser kan der evt.
indhentes en såkaldt bindende
forhåndsgodkendelse hos SKAT.
Tal med klinikkens revisor herom.
14
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
Der mangler tillid
TEKST
Signe Mie Jensen,
afdelingsleder PTO
Henrik Dibbern frygter, at de private praksisser
bliver udsultet af politikernes krav og kontrol.
Praktiserende Tandlæger har mødt den tidligere
PLO formand, som ærgrer sig over, at politikerne
tilsyneladende er døve over for faglige
argumenter.
tilsvarende afgrænset. Hvis ikke vi er indstillet
på, om nødvendigt, at give afkald på kontrakten
med det offentlige, vil vi derfor i realiteten
skulle arbejde på de vilkår myndighederne
tildeler os, uden selv at have afgørende
indflydelse på opgaver eller vilkår.
De praktiserende læger eksisterer i et
spændingsfelt af det sundhedsfaglige, politik
og det at være virksomhedsejer. I foråret var vi
alle vidne til hvordan dette spændingsfelt kan
blive ekstra spændt, da Praktiserende Lægers
Organisation (PLO) nærmede sig en konflikt
med regionerne.
Vores medlemmer føler, at de til stadighed
bliver mødt med kontrol, trusler om gabestok
og tidskrævende dokumentationskrav. Desuden
oplever de en stigende tendens til, at man fra
politisk hånd søger at detailregulere i deres
fag og profession, ofte med en følelse af at
folkene bag reguleringen ikke har samme
faglige baggrund som dem selv. Oplever de
praktiserende læger det samme?
Også de privatpraktiserende tandlægerne
eksisterer i sådan et spændingsfelt og føler
et øget pres gennem dokumentationskrav,
kontrol og nedskæringer i tilskud, og derfor har
PTO inviteret manden der i foråret stod midt i
orkanens øje, forhenværende formand for PLO
Henrik Dibbern, til at holde et oplæg på PTOs
årsmøde den 2. november.
For at varme op til hans oplæg til årsmødet har
PTO stillet en række spørgsmål til den tidligere
formand for vores navnesøster-organisation
PLO, Henrik Dibbern.
Du har startet et nyt projekt inden for PLO
som hedder Selvstændigt Praktiserende Læger
(SPRAL). Hvad er det for nogle ting du ønsker at
sætte fokus på herigennem som i PLO ikke får
nok opmærksomhed?
- De praktiserende lægers aftalesystem er
ændret afgørende, fordi myndighederne har
valgt at fjerne afgørende elementer fra vores
aftalesystem, og flytte dem over i lovgivning.
Derudover har regeringen og Venstre lovgivet
sig til en fast ramme for praktiserende lægers
omsætning, mens opgavemængden ikke er
- Det korte svar er ja. Det siges at new public
management i internationalt perspektiv er ved
at være gået af mode, men det synes på fortsat
voldsom fremfart herhjemme.
Hvad er din holdning til dette og er det din
oplevelse at der kan komme noget godt ud af
det?
- Der kan så afgjort ikke komme noget godt
ud af det. Administration og bureaukrati er
grundlæggende snyltere på de produktive
systemer og bidrager ikke til hverken
produktivitet eller kreativitet, kun til ressourceforbrug og distraktion fra det fagligt vigtige og
nødvendige.
- Vi kan lige så lidt omsætte vores faglige
arbejde til regneark, som en komponist kan
forklare en ingeniør, hvad der gør en række
toner til musik.
Kan du se en tendens til større styring
eller vil fremtiden bringe mere tillid til de
sundhedsfagprofessionelle?
- Jeg ser ingen tendens til at kontrol igen bliver
afløst af tillid. Det ville heller ikke give mening
for de, som nu er Danmarks herskende klasse;
den offentlige embedsstand og Cand. Scient.
Pol.’erne i dansk politik, for et tillidsbaseret
system giver ikke status og beskæftigelse til
deres faggrupper.
Hvilke fremtidige udfordringer forudser du for
de, der fra privat praksis arbejder med sundhed
og hvilke løsninger?
- Jeg forudser, at privat praksis vil blive
udsultet af stadigt øgede krav om produktivitetsøgninger og udtrættet af stadigt øgede
krav om dokumentation, indtil den dag vi tigger
om at blive offentligt ansat. Til gengæld vil
store kommercielle aktører overtage store dele
af sundhedssystemet, uanset at de vil fordyre
sundhedsvæsnet, fordi de er langt dygtigere
end vi, som små selvstændige aktører er, til at
tale bureaukratiet og politikerne efter munden,
og er bedre placeret i de netværk, som plejer
hinandens interesser på bekostningen af
befolkningens.
Hvilke råd vil du give til en organisation som
PTO i forhold at tale sine medlemmers sag og
komme igennem til politikerne?
- I kan kun komme igennem overfor politikerne
ved at stå fast på, at I er selvstændigt
erhvervsdrivende, og at I udemærket kan
drive jeres virksomheder uden en kontrakt
Tidligere PLO formand,
Henrik Dibbern
16
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
Der mangler tillid...
med dem. Det er jo ikke nogen hemmelighed,
at det var det som jeg, og PLOs daværende
forhandlingsudvalg, forsøgte at få vores
kollegers opbakning til at kunne gøre.
- Faglig argumentation har meget lille
gennemslagskraft overfor politikere, fordi vi
alligevel aldrig kan hamle op med påvirkningen
fra embedsstanden, for hvem faglighed intet
har med patientens helbred eller tilfredshed
at gøre, men kun med hvor omfattende
en dokumentation som foreligger for
behandlingen. PTO har den afgørende fordel
frem for PLO, at en stor del af jeres økonomi
er uafhængig af regionernes tilskud. Hold fast
i det, for enhver pris. Selv kiropraktorerne,
som kun får en meget beskeden del af deres
omsætning fra regionernes tilskud, er udsat for
dokumentations- og styringskrav, som kun ville
være rimelige, hvis regionerne ejede og drev
klinikkerne.
Henrik Dibbern holder oplæg kl. 11.30 på PTOs
årsmøde og det vil være muligt at stille ham
spørgsmål efter hans oplæg.
Hvor stort
dækningsbidrag
har du på dine
medarbejdere?
17
Spar Nords specialuddannede
rådgivere går tættere på.
De mange års samarbejde med
tandlæger i Danmark betyder dyb
indsigt i branchen. Derfor tør vi
stille de nærgående, men relevante
spørgsmål.
BAGGRUND
Danske Regioner opsagde i begyndelsen af maj
overenskomsten med PLO, fordi regionerne følte, at
de ikke kunne komme igennem med deres krav om
ændringer i overenskomsten.
PLO var stærkt utilfredse med lovforsaget og mente, at det
begrænser deres frihed i urimelig grad, så det bliver stort set
umuligt at drive en almindelig lægepraksis og ville føre til
ringere behandling.
Regionerne ønskede:
PLO fandt, at regeringen vil styre lægernes arbejde alt
for detaljeret, så lægerne ikke længere har frihed til selv
at bestemme, hvad der skal foregå i konsultationen med
patienten. Samtidig er PLO kritiske over for, at lægerne
mister medbestemmelse på planlægningen af, hvilke opgaver
de skal løse for det offentlige. Og PLO kritiserede, at de skal
indberette detaljerede oplysninger om alle kontakter til
patienten, fordi de frygter, at oplysningerne bliver misbrugt.
■ At alle borgere får adgang til en praktiserende læge i deres lokalmiljø.
■ At der er ensartet høj kvalitet i behandlingen, og at
lægen er nemmere at komme i kontakt med.
■ At regionerne får indsigt i, hvad man får for de
honorarer, regionen betaler til de praktiserende læger
■ At regionerne har adgang til data om arbejdet i
almen praksis, som gør det muligt at give patienter
en bedre behandling, også i de andre dele af et
sammenhængende sundhedsvæsen.
■ At borgerne får mere sundhed for pengene gennem
effektivisering og øget produktivitet i almen praksis.
■ At der er en ramme for udgifterne til almen praksis.
PLO mente omvendt, at regionernes krav ville føre til langt
ringere vilkår for de praktiserende læger, som ville føre
til, at de ikke kunne tilbyde patienterne den bedst mulige
behandling.
Regeringen præsenterede kort efter opsigelsen af
overenskomsten et lovforslag om nye rammer for de
praktiserende lægers arbejde. Lovforslaget lå tæt op af
regionernes krav.
Den 29. juni havde PLO en afstemning om, hvorvidt de
praktiserende læger skulle aflevere deres ydernummer som
protest mod lovforslaget. Et meget snævert flertal valgt at
opgive en konflikt og derved beholde ydernumrene med
henvisning til, at regionerne ville nedsætte sig i et udvalg,
hvor de med fælles formandskab med PLO ville drøfte de
store ting, der er vigtige for PLO.
91 procent af landets 3.600 praktiserende læger har ellers
deponeret deres ydernumre hos PLO og var parat til at
aflevere dem. Repræsentantskabet var meget splittet på
spørgsmålet. Således stemte 24 for at aflevere ydernumrene,
mens 25 stemte imod.
Efter afstemningen gik Henrik Dibbern af som formand og
Bruno Melgaard Jensen trådte til som ny formand.
københavn:
Ann-Brigitt Meidahl,
Tlf. 33 30 87 18,
abm@sparnord.dk
aarhus:
Jytte Blokager
Tlf. 87 30 31 97
jbl@sparnord.dk
odense:
Lise Andersen
Tlf. 63 12 52 83
lid@sparnord.dk
holbæk:
Casper Lund
Tlf. 59 45 42 25
clu@sparnord.dk
vejgaard:
Brian Rank Larsen
Tlf. 96 30 33 17
brl@sparnord.dk
vejle:
Martin Holbech
Tlf. 76 41 47 57
mab@sparnord.dk
frederikshavn:
Kristian Bang
Tlf. 96 20 07 23
krb@sparnord.dk
Kilder; Praktiserende Lægers Organisation Sundhedsministeriet, Danske Regioner
tættere på
18
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
Mulighedserklæring
eller friattest
I gamle dage hed det en lægeerklæring. Nu
taler man om mulighedserklæringer og
friattester. Hvad er hvad? Er der forskel eller
er det det samme? Det har flere klinikejere
spurgt om.
Svaret er at det er to forskellige attester/
erklæringer, som en klinikejer kan bede en
sygemeldt medarbejder om at fremskaffe.
TEKST
Karsten P. Larsen, sekretariatschef,
advokat, PTO
Mulighedserklæringen
En mulighedserklæring fokuserer på de
arbejdsopgaver en sygemeldt medarbejder evt.
kan udføre på trods af sygdom, uden at det vil
få betydning af negativ karakter for helbredelse
og raskmelding. Formålet er at fastholde
medarbejderen i arbejdet og på klinikken og
gøre det lettere at vende tilbage helt eller
delvist.
Hvis en medarbejder således er sygemeldt som
følge af en knæ- eller fodoperation, kan man
således sagtens forstille sig, at sygemeldingen
og dermed fraværet ikke behøver at betyde, at
medarbejderen ikke kan udføre opgaver, der
ikke belaster det eller de skadede områder.
Om arbejde ved stolen er en løsning er måske
tvivlsomt, da det ofte nødvendiggør pludselige
drej og vrid i krop og øvrige bevægeapparat.
Men funktionen som receptionist eller assistent
ved receptionen kan medarbejderen måske
godt varetage. Måske andre funktioner der ikke
belaster eller forværrer knæ og fod?
En mulighedserklæring består af to dele:
Del 1 udfyldes af klinikejer og medarbejder i
fællesskab efter at klinkejeren med en rimelig
frist har indkaldt til en sygefraværssamtale, hvor
man sammen skal beskrive 3 forhold:
■ Medarbejderens problem. Fx at den
sygemeldte ikke tåler vrid og drej i knæ
eller fod.
■ De begrænsninger det arbejdsmæssigt
medfører og
■ Forslag til løsninger. Fx arbejde på nedsat
tid eller at arbejdsområdet ændres
Bemærk at der ikke må spørges ind til en
egentlig diagnose. Det kan nogle gange være en
balancegang.
Del 2 skal udfyldes af medarbejderens læge.
Det sker ved at medarbejderen medbringer
den udfyldte 1. del til lægens konsultation,
som så udfylder resten efter en samtale med
medarbejderen. Lægen vurderer på baggrund af
samtale og 1. del, om en aftale om skånejob er
forsvarlig ud fra en lægelig vurdering. Herunder
om der er iagttaget for få eller for mange
skånehensyn.
Klinikejeren kan beslutte, at der skal udarbejdes
en eller flere mulighedserklæringer når som
helst i sygeforløbet. Også hvis medarbejderen
ikke aktuelt er syg, men har haft mange eller
hyppige fraværsperioder p.g.a. sygdom.
Medarbejderen har pligt til at deltage i
samtaler som baggrund for udarbejdelse af
en mulighedserklæring. Som udgangspunkt
ved personligt fremmøde. Om nødvendigt via
telefon.
Afviser medarbejderen at deltage uden gyldig
grund mistes retten til løn og dagpenge under
fravær. I yderste konsekvens kan det derudover
få ansættelsesretlige konsekvenser i form af
advarsel eller afsked.
Friattesten
Friattesten er den anden type erklæring som
en klinikejer kan kræve, at en sygemeldt
medarbejder fremskaffer. Med en sådan
bekræfter medarbejderens læge, at fraværet
skyldes sygdom og giver samtidig et skøn over,
hvor længe sygdommen forventes at vare.
Hvornår anvendes en friattest typisk?
■ Ved hyppigt fravær med uklar årsag
og hvis en sygefraværssamtale har afdækket,
at der er behov for dokumenteret fravær
og en mulighedserklæring ikke er relevant
■ Ved længerevarende sygdom som opfølgning
på en mulighedserklæring
■ Hvis der kommer en sygemelding i
opsigelsesperioden
■ Hvis 120-dages fristen (opsigelse med
forkortet frist) står foran anvendelse
indenfor kort tid.
Begge erklæringer bekostes af klinikejeren.
Prisen er lidt forskellig. En undersøgelsen for et
par år siden i Dagens Medicin viste mellem 120
og 450 kr.
Hvad så med den gammeldaws lægeerklæring?
Ja den er i princippet afløst af de ovenfor
nævnte, men i praksis lever den fortsat, om end
stille, til afdækning af andre behov end allerede
beskrevet.
19
20
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
Lønsomheden ved ansatte
tandlæger og tandplejere
TEKST
Statsautoriseret revisor Kai Møller,
Aros statsautoriserede revisorer I/S
Problemstillingen vedrørende lønsomheden ved
ansatte tandlæger og tandplejere er relevant for
de fleste klinikejere. Spørgsmålet er aktualiseret
i forbindelse med den generelle økonomiske
situation, hvor også tandlægebranchens
økonomi er under forøget pres.
Beregningen af provisionen
fremkommer normalt således:
Honorarindtægter fra patienter,
sygesikring og kommunen
PTO's sekretariat modtager forespørgsler
fra medlemmer, der ønsker en nærmere
belysning af problemstillingen. De seneste års
stigende personaleudgifter, herunder ikke
mindst forøgede omkostninger i forbindelse
med sikring ved sygdom, kurser og andre
personalegoder, er uden tvivl en af de
væsentligste årsager til den forøgede interesse
for ansatte tandlægers og tandplejeres
lønsomhed.
Teknikxx.xxx,xx
Administrationsbidragx.xxx,xx
Tab på debitorer
xxx,xx
Nettoomsætningxx.xxx,xx
Vi vil derfor i det efterfølgende give en
nærmere redegørelse for ansatte tandlægers
og tandplejeres ansættelsesforhold
henholdsvis aflønning. Vi vil samtidig belyse
tandlægeklinikkers typiske indtjeningsmønster
i forbindelse med ansatte tandlæger og
tandplejere.
ANSATTE TANDLÆGER
Lønforhold
Som hovedregel er ansatte tandlæger
provisionsaflønnet. Da lønnen i praksis er
direkte omsætningsrelateret, bedømmes
ansatte tandlæger normalt på evnen til at skabe
omsætning. Som tommelfingerregel aflønnes
tandlæger med en provision på ca. 32 % 35
% af omsætningen, med tillæg af feriepenge.
I procenten indgår ikke udgifter til fri
beklædning, kurser og andre sædvanlige goder.
Hertil kommer lønsumsafgift, som med virkning
fra 1. januar 2013 er steget til 4,12 %.
xxx.xxx,xx
længere sigt trækker det i modsat retning, hvis
aktivitetsstigningen nødvendiggør udvidelse,
fornyelse eller vedligeholdelse af klinikkens
kapacitetsgrundlag med deraf følgende
investeringer og meromkostninger.
Med fradrag af:
Indtjening
Indtjeningsmuligheden ved ansættelse af
tandlæger kan illustreres således beregnet i
procent af omsætningen:
Omsætning100%
Teknik8%
Nettoomsætning92%
Materialeforbrug7%
Bruttoavance85%
Løn ansat tandlæge incl. feriepenge
– 38 % af nettoomsætning (92)
35%
Dækningsbidrag50%
Andel, personaleudgifter
24%
Andel, andre eksterne udgifter
16%
Faste omkostninger
40%
Resultat ved ansat tandlæge,
før afskrivninger og renter
10%
I ovenstående beregning, der viser et afkast
på 15 % af omsætningen, er det forudsat, at
tandlægens omkostninger svarer til klinikkens
gennemsnitlige omkostninger.
Ved den konkrete bedømmelse skal der
tages hensyn til de faktiske merindtægter og
merudgifter, idet klinikkens faste omkostninger,
på kort sigt, kan være delvist uafhængige af
en meromsætning, hvilket tenderer imod en
større lønsomhed end de opgjorte 15 %. På
Tandlægens andel af afskrivninger og renter
bør vurderes individuelt med udgangspunkt
i klinikkens anlægs og kapitalstruktur samt
under hensyntagen til aktuelle investerings og
finansieringsplaner.
Ansatte tandlægers lønsomhed skal
tillige ses i sammenhæng med alternative
anvendelsesmuligheder for den klinikkapacitet,
der er stillet til rådighed for tandlægen. Der kan
f.eks. være tale om ansættelse af tandplejere
eller optagelse kompagnon.
Hvorvidt ansatte tandlæger er fuldtids eller
deltidsansat vil ikke umiddelbart påvirke
lønsomheden, dog bortset fra deltidsansættelser med meget korte arbejdsperioder, som kan
forstyrre arbejdsrytmen og dermed påvirke
effektiviteten i negativ retning. Det helt
afgørende for lønsomheden er den ansatte
tandlæges evne til at skabe omsætning inden
for de givne kapacitetsrammer.
Da tiden ofte er en af de væsentlige flaskehalse,
kan en beregning af tandlægens omsætning pr.
time indgå som et værdifuldt led i vurderingen.
Endvidere henledes opmærksomheden på
”nulpunktsomsætningen”, der må betragtes
som et centralt analyseværktøj ved bedømmelse
af lønsomheden.
Nulpunktsomsætning
Nulpunktsomsætningen afspejler den
omsætning, tandlægen skal præstere for
at dække sin egen andel af klinikkens
omkostninger. Nulpunktsomsætningen er
således udtryk for den præstation, der hverken
tilfører klinikken over eller underskud.
Ansatte tandlægers nulpunktsomsætning
kan beregnes, men bør kun anvendes med
forsigtighed som vurderingsinstrument
i tandlægepraksis, idet beregningen
kræver detaljeret kendskab til tandlægens
dækningsgrad henholdsvis andel af faste
omkostninger, afskrivninger og renter.
Beregningsformlen ser således ud:
(tandlægens andel af faste omkostninger +
tandlægens andel af afskrivninger og renter) x
100 / tandlægens dækningsgrad.
Hvis f.eks. tandlægens andel af faste
omkostninger samt andel af afskrivninger
og renter udgør kr. 780.000 henholdsvis
kr. 120.000 og tandlægens dækningsgrad
(dækningsbidrag i % af omsætningen) udgør
50, som anført i beregningen øverst side 2, kan
nulpunktsomsætningen beregnes således:
(780.000 + 120.000) x 100/50 = kr. 1.800.000
22
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
Lønsomheden ved ansatte tandlæger og tandplejere...
Med en omsætning på kr. 1.800.000 og en
dækningsgrad på 50 vil tandlægens dækningsbidrag udgøre kr. 900.000 (kr. 1.800.000 x 50 %),
hvilket i beregnings-eksemplet er tilstrækkeligt
til at dække tandlægens andel af klinikkens
faste omkostninger, afskrivninger og renter. En
omsætning under kr. 1.800.000 vil således på
lang sigt påføre klinikken et underskud, mens
en omsætning over kr. 1.800.000 vil tilføre
klinikken et overskud.
Størrelsen af den ansatte tandlæges omkostningsandel og dermed nulpunktsomsætningen
vil naturligvis være afhængig af den kapacitetsandel tandlægen har til rådighed og
bør beregnes individuelt med baggrund i de
faktiske omkostninger og under hensyntagen
til foreliggende muligheder for tilpasning af de
faste omkostninger.
TANDPLEJERE
Lønforhold
Mens ansatte tandlæger i private
tandlægepraksis normalt er provisionslønnede,
er tandplejere som regel timelønnede eller
fast gagerede. Dog ses en tendens mod at en
fast minimumsløn kombineres med en andel af
omsætningen, såfremt omsætningen overstiger
et aftalt beløb.
Hos tandplejere finder vi derfor ikke
nødvendigvis den samme automatiske
sammenhæng mellem omsætning og løn som
gør sig gældende hos ansatte tandlæger.
Indtjening
Ved bedømmelsen af tandplejeres lønsomhed
er det nødvendigt at sammenholde lønnen
med den præsterede omsætning. Det er
derfor vigtigt, at oplysninger om tandplejeres
omsætning direkte kan aflæses af klinikkens
omsætningsstatistik.
Vi har gennemgået og analyseret en række
klinikker, der beskæftiger tandplejere og har i
denne forbindelse beregnet en gennemsnitlig
aflønningsprocent på ca. 35 % af tandplejerens
omsætning.
Vi kan i øvrigt pege på følgende særlige forhold,
der påvirker indtjeningen ved tandplejere
sammenholdt med ansatte tandlæger:
■ Der er ingen udgifter til teknik
■ Materialeforbruget er lavere
■ Tandplejerens andel af personaleudgifter er lavere, da arbejdet normalt udføres
uden væsentlig brug af klinikassistenter.
■ Kapacitetsudnyttelse (omsætning pr. time)
er som hovedregel lavere som følge af
ydelsernes karakter. Tandplejerens andel
af andre eksterne udgifter vil derfor være
relativt større målt pr. time.
■ Lavere investeringsbehov, da der ikke
stilles så store krav til klinikkens udstyrsniveau.
Med baggrund i vore erfaringer og under
hensyntagen til ovenstående, kan klinikkens
indtjening ved brug af tandplejere illustreres
således beregnet i procent af omsætningen:
Omsætning100%
Materialeforbrug2%
Nettoomsætning98%
Løn tandplejer incl. feriepenge (fast og
provision)35%
Dækningsbidrag63%
Andel, personaleudgifter i øvrigt
13%
Andel, andre eksterne udgifter
25%
Faste omkostninger
38%
Resultat ved ansat tandplejer,
før afskrivninger og renter
25%
En sammenligning med den tilsvarende
beregning foran for ansatte tandlæger skal
dog foretages med forsigtighed, idet der skal
tages højde for, at ansatte tandlæger som
hovedregel har en højere kapacitetsudnyttelse
og omsætning pr. time, hvorfor indtjeningen
i kr. pr time kan være højere for en ansat
tandlæge i forhold til en ansat tandplejer selv
om procenten er mindre. Sammenligningen
er dermed vanskelig, da en tandlægers
arbejdsydelser er væsentligt forskellige
sammenholdt med tandplejeres arbejdsydelser.
Efter vor opfattelse skal tandplejere ses som
et godt supplement til klinikkens øvrige
behandlingstilbud, men de kan kun i begrænset
omfang erstatte de højt kvalificerede
tandlægeydelser.
Nulpunktsomsætning
Nulpunktsomsætningen kan for tandplejere
beregnes med udgangspunkt i samme
beregningsformel som anvendes for ansatte
tandlæger jfr. foranstående.
AFSLUTNING
Ved en hensigtsmæssig styring og planlægning
af klinikkens ressourcer og behandlingsforløb
vil der alt overvejende være en økonomisk
gevinst ved tilknytning af ansatte tandlæger og
tandplejere til klinikken
En individuel bedømmelse af de enkelte
ansattes bidrag kan gennemføres med
udgangspunkt i følgende væsentlige forhold:
■Effektivitet
■ Faglig dygtighed, herunder specialer
■Fleksibilitet
■Udstråling
■ Social adfærd
■ Væsentlige sekundære arbejdsfunktioner
(administration, salg, støtte m.v.)
Bedømmelsen bør gennemføres med støtte i
væsentlig nøgletal og supplerende oplysninger,
herunder:
■ Omsætning pr. md/år
■Teknikudgift
■ Omsætning pr. time
■ Omsætning pr. patient
■Afbudsfrekvens
■ Udnyttelsesgrad (Effektive stoletimer/
disponible stoletimer)
■Patienttilgang/afgang
■ Værdi af sekundære arbejdsfunktioner
herunder evne til at skabe omsætning
til kolleger
Det er vor klare opfattelse, at en struktureret
og analytisk indfaldsvinkel i forbindelse med
klinikkernes patient og personaleplanlægning
kan påvirke de ansatte tandlægers og
tandplejeres lønsomhed, og dermed tandlægevirksomhedernes indtjeningsevne, i positiv
retning.
I forlængelse heraf kunne en mere individuel
og nuanceret lønberegningsmodel komme ind
i billedet, med henblik på sikring af en mere
direkte sammenhæng mellem medarbejderens
præstation og lønsomhed.
Vi vil derfor anbefale, at der tages kontakt
til klinikkens revisor eller rådgiver, som kan
assistere med disse lønsomhedsberegninger,
således at alle forhold og aspekter indgår i
beregningerne.
23
24
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
Svar fra
Tryghedsordningerne
Til TF's Tryghedorninger
”Jeg har for et par år siden fået mine forsikringer lagt om til TF’s tryghedsordninger,
som tegner forsikringerne i TRYG. Det skulle være billigere, fordi Tryghedsordningerne
kunne tegne nogle gunstige grupperabatordninger for alle de pæne tandlæger.
Jeg har i nu maj måned 2013 til min undren fået 3 varsler om ”nye priser” - læs markante
præmiestigninger - for 2 bil- og en ulykkesforsikring på henholdsvis 8,0, 10,3 og 9,0 %.
Ledsaget af en sang om, at prisen på forsikringerne ikke hænger sammen med de
udgifter, der er til erstatninger!
I dag kan jeg så læse i Berlingske Business, at faktisk falder erstatningerne på de
store forsikringsområder - især det lukrative bilforsikringsområde. Tryg erkender
fejlinformation af 75.000 forsikringskunder. Men det er ikke vildledning, blot upræcis
formulering iflg. Tryg. Det burde have været nævnt, at prisstigningerne kun gælder for
de pågældende forsikringsgrupper.
Det fremgår så, at de 75.000 kunder tilhører ulønsomme kundegrupper, som er
organiseret i flere forskellige ”forsikringsklubber”. Det er så nok ”tandlægeforsikringsklubben”, som er blandt de 75.000 kunder, som nu bliver straffet for at være ulønsomme
kunder.”
Der bliver sat kraftigt spørgsmålstegn ved validiteten i Trygs argumentation, og det
påstås, at Tryg fører an i bestræbelserne på at tømme lommerne på forsikringstagerne.
Så er det jo man som forsikringstager og bruger af TF’s Tryghedsordninger endnu
engang må konstatere, at det er totalt uigennemskueligt, om man bliver taget et vist
sted, når man først er blevet lokket ind i folden?
Jeg synes, der er behov for, at PTO stiller nogle stærkt kritiske spørgsmål til
Tryghedsordningerne og deres samarbejdspartnere vedr. disse præmiestigninger.
Jeg tror ikke en døjt på, at et pludseligt stærkt stigende antal tandlæger har benyttet den
nye Tryg Vejhjælp til fx assistancer. De fleste tandlæger kører i rimelige biler, der ikke
behøver ustandselige vejhjælpsassistancer.
Den holder ikke! Tryg har en dårlig sag! Og dermed TF’s Tryghedsordninger!
I denne artikel vil Tryghedsordninger give svar på en henvendelse
til PTO’s bestyrelse, som fremsætter en række kritiske synspunkter
omkring Tryghedsordningernes valg af Tryg som udbyder af
privatforsikringer til medlemmerne.
Det er korrekt, at Tandlægernes Tryghedsordninger har valgt at tilbyde privatforsikringer
til medlemmer af Tandlægeforeningen gennem
Tryg Gruppeforsikring, da det i den seneste
markedsundersøgelse har vist sig, at netop
Tryg Gruppeforsikring, har kunnet tilbyde den
mest fordelagtige aftale til ”medlemmerne af
Tandlægeforeningen” som forsikringsgruppe.
Men det at Tryghedsordningerne har forhandlet
en ”særlig grupperabat” til tandlægerne, er
ikke i sig selv en garanti for, at der ikke kan
forekomme præmiestigninger - nøjagtig som
det også forekommer i langt de fleste øvrige
forsikringsselskaber på markedet.
Vi kan derfor heller ikke frabede os præmiestigninger på forsikringerne i vores ordning.
Det er dog helt forkert, når den anonyme
tandlæge konkluderer, at det må være
”tandlægeforsikringsklubben”, der er den
gruppe som Tryg omtaler (i Berlingske Business
i deres artikel den 2. juni 2013), som en af
de forsikringsgrupper, hvor ”udgifterne til
erstatninger på bilforsikringen er steget, blandt
andet fordi flere bruger deres forsikring”.
Tandlægerne har nemlig, netop på
Bilforsikringen, haft et rigtigt fornuftigt
skadesforløb de senere år.
Hvad skyldes så præmiestigningerne
i Tryg Gruppeforsikring?
Hvis vi ser isoleret på præmiestigningerne i
Tryg Gruppeforsikring, hvor der føres særskilt
regnskab for vores gruppe, har skadeprocenten i
både 2010 og 2011 været over 100 %.
Det betyder, at Tryg samlet set har tabt
penge på vores forsikringsgruppe. Særligt
indboforsikringen og villaforsikringen – men
også til dels ulykkesforsikring – har været meget
belastet af høje skadeprocenter.
Tryghedsordningerne var derfor med i
drøftelserne og beslutningen om, hvordan
de nødvendige præmiestigninger skulle
fordeles på de forskellige forsikringer. Her
har Tryghedsordningerne holdt fast på, at
netop bilforsikringen ikke skulle påvirkes af
præmiestigningerne, eftersom bilforsikringen
i tandlægegruppen rent faktisk havde haft en
tilfredsstillende skadeprocent.
Det har betydet, at mens vi havde en
generel præmievarsling af Indbo-, Villa- og
Ulykkesforsikringerne, blev tandlægernes
Bilforsikringen holdt udenfor denne
præmievarsling.
Den præmiestigning den anonyme tandlæge
alligevel har oplevet på sine biler, kan skyldes,
at der er blevet foretaget nogle justeringer på
Bilforsikrings-produktet generelt i Tryg, som
har påvirket præmierne negativt. Der er tale om
følgende ændringer:
Alle nyere biler (fra 2006 og frem) fik en generel
præmiestigning på kaskoforsikringen i hele
Tryg, på 6 %.
Generelle produktændringer i hele Tryg på
”Vejhjælp” og ”Udvidet Vejhjælp”, som betød
at ”Vejhjælp” ikke længere ville være et gratis
produkt som hidtil – men i 2013 ville komme til
at koste 331 kr.
Tryghedsordningerne sendte i november
2012 og i maj 2013 et præmie-varslingsbrev
ud til alle berørte tandlæger. I dette brev
kunne man læse, at præmiestigningerne
var begrundet i et dårligt skadesforløb på
Indbo-, Villa- og Ulykkesforsikringen – mens
25
26
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
Svar fra Tryghedsordningerne..
præmiestigningen på Bilforsikringen netop
skyldtes produktændringer og et opgør med
”gratis dækninger”.
Forbedring af ”gamle produkter”
I tandlægegruppen lå der før 2013 mange
”gamle forsikringer”, som ikke tidligere
var blevet omtegnet og dermed heller ikke
opgraderet til det nyeste produkt. Det betød,
at man havde en uens portefølje, hvor nye
forsikringer fik nye og tidssvarende vilkår, mens
eksisterende forsikringer fastholdt de gamle og
ikke nødvendigvis tidssvarende vilkår - typisk til
en billigere pris.
For at sikre at tandlægernes gruppe blev
en mere solidarisk gruppe, og at alle fik ens
vilkår og betalte samme pris for den samme
risiko – blev der også i løbet af 2012 og 2013
foretaget en omtegning af disse ”gamle
forsikringsprodukter” til nye og tidssvarende
forsikringer. Denne omtegningsproces har
udover de føromtalte generelle præmiestigninger for tandlægegruppen betydet
yderligere præmiestigninger for 153 villaforsikringer og 349 ulykkesforsikringer – som til
gengæld har haft deres forsikringer til en langt
lavere præmie end de øvrige tandlæger, over en
længere periode.
Forsikringsprodukter og priser
Forsikringer er ikke en ”stationær” ydelse, men
undergår forandringer og påvirkninger fra
den måde den ”bruges på” og fra de behov og
ønsker kunderne har til, hvad produktet skal
kunne. Derfor vil der forventeligt også ske en
stigning i prisen på produktet sideløbende med
denne udvikling.
Tryghedsordningernes fornemste opgave er at
foranledige, at vores medlemmer bliver tilbudt
det bedst mulige forsikringsprodukt til den
bedst mulige pris på markedet. Vi er derfor hele
tiden i løbende dialog med vores eksisterende
samarbejdspartnere og udbydere af forsikringer
generelt, for at sikre kontinuitet og fastholdelse
af kvaliteten i de enkelte forsikringer.
Som det så korrekt siges, i førnævnte artikel i
Berlingske Business, skal man som kunde altid
forholde sig til, om man kan få det samme
produkt billigere et andet sted. Og det er
netop den øvelse Tryghedsordningerne gør for
den samlede gruppe af tandlæger, med jævne
mellemrum, gennem en generel undersøgelse af
forsikringsmarkedet.
En generel fordelagtig pris
Det er imidlertid vigtigt at huske på, at selvom
vi forhandler en ”generel fordelagtig pris for
medlemmer af tandlægeforeningen”, er også
tandlæger forskellige som forsikringskunder.
Det betyder, at der kan være tandlæger,
som har en villa, et fritidshus, en bil eller en
båd, som ikke er helt så fordelagtig at tegne
gennem Tryg Gruppeforsikring – som det er
for en anden tandlæge. Og heldigvis er det
derfor også frivilligt, om man ønsker at gøre
brug af de tilbud Tryghedsordningerne har til
medlemmerne.
Tryghedsordningerne vil til enhver tid anbefale,
at man som tandlæge vælger et andet
forsikringsselskab, såfremt man kan få det
samme produkt til en lavere præmie dér.
Tryghedsordningerne
Nemt med Nordenta
Nordenta har én ambition: Vi vil gerne gøre arbejdsgangene lettere på danske tandklinikker. Derfor målretter vi vores produkter, ydelser og services, så alle på
klinikken kan være fokuserede på patienterne og på
den daglige drift. Det kan være ved at lave løsninger,
der optimerer klinikkens indretning og derved åbner
mulighed for et bedre patientflow. Eller det kan være
gennem en hurtig og effektiv levering af forbrugsvarer,
hvor du får de rigtige produkter på det rigtige tidspunkt
til den rigtige pris. Og det kan være ved at levere punktlig
service af dit udstyr – på aftalt tid til den aftalte pris.
Og så kan det være ved at levere et elektronisk journalsystem, som ensretter og letter en lang række processer
– herunder specielt den tidkrævende journalisering.
Det tilbyder vi
PTOs medlemmer
• Bonus på forbrugsvarer
• Prismatch på forbrugsvarer
• Rabat på kurser
• Rådgivning ved klinikindretning
• Ekstra gode priser ved køb af udstyr
• Rabat på udstyrsservice
• Rabat på aldente
• Attraktiv finansiering gennem leasing
Nordenta A/S · Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk
27
28
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
Gratis for PTO’s medlemmer:
Folder om tilskud
til tandbehandling
PTO har lanceret en lille fiks folder i
m65 format, der kort informerer om de
muligheder for tilskud til tandbehandling
kontanthjælpsmodtager og andre, der
oppebærer tilsvarende sociale ydelser modtager.
TEKST & FOTO
Karsten P. Larsen, PTO
Der er afsat 180 mio. kr. til projektet, der
var Enhedslistens pris for at stemme for
sidste års finanslov. Siden da er der som
bekendt forsvundet op mod 1 mia. kr. i
tilskud til tandbehandlinger for almindelige
voksenpatienter, så tandplejen har mistet
betydelige ressourcer, der ikke kan udgå at
ramme tandsundhed og forstærke uligheden på
sundhedsområdet generelt og voksentandplejen
specielt.
Om alle 180 mio. kr. bliver brugt til det
ellers udmærkede formål som nødvendig
tandbehandling af landets svageste er, synes
tvivlsomt. Mere herom senere.
Kontanthjælp
Det er som allerede nævnt en forudsætning
for tilskud, at patienten modtager enten
kontanthjælp eller oppebærer en social ydelse
på dette niveau. Studerende på SU eller
personer med en lønindtægt på eller under
kontanthjælpsniveau er ikke omfattet af
reglerne, fordi deres indkomst ikke er en social
ydelse.
Det er svært at sige noget specifikt om selve
beløbsgrænsen, da den afhænger af alder,
forsørgerpligt eller ej, bopæl i egen bolig eller
hos forældre o.l.
For personer mellem 18 og 24 år gælder, at
kommunen betaler udgiften til nødvendig
tandbehandling under kr. 10.000. Der er dog en
egenbetaling på 600 kr., der skal betales inden
behandlingen iværksættes.
For personer på 25 år eller mere gælder det,
at kommunen betaler 65% af udgiften til
tandbehandling. Egenbetalingen er her 800 kr.
plus 35% af udgiften.
For de 18-24 årige gælder det, at behandlingen
kan iværksættes på baggrund af den
praktiserende tandlæges faglige vurdering
af nødvendigheden heraf uden forlods
godkendelse hos kommunen. Eneste betingelse
er at patienten oppebærer en ydelse på
kontanthjælpsniveau.
Hvis patienten kommer i arbejde under
behandlingen ændres forudsætningen for
retten til tilskud. Derfor skal tandlægen være
meget opmærksom på dette forhold, der er
en af de grunde til, at reglerne er svære at
arbejde med i praksis og næppe opnår voldsom
udbredelse.
Det vil være en god idé at få en skriftlig
bekræftelse fra kommunen på, at patienten
opfylder de økonomiske krav.
25 år eller mere
For personer på 25 år og derover skal
kommunen forhåndsgodkende behandlingen,
hvis udgiften overstiger kr. 10.000. I
godkendelse indgår om behandlingen er
nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet.
Bevilling på flere Implantater på en hjem- og
tandløs der aldrig har vist evne eller vilje til at
passe på sine tænder er derfor antagelig svær
at opnå. Men ellers gælder det, at tilskuddet
omfatter alle former for forebyggende og
behandlende tandpleje incl. røntgen. Bare den
vurderes som nødvendig og velbegrundet.
Der er mulighed for at søge om tilskud til
egenbetalingen. En mulighed mange antagelig
vil udnytte, da de færreste med så lav en
indkomst har penge i overskud til andet en de
daglige fornødenheder.
Samlet behandlingsforløb
Tilskuddet på de 10.000 kr. gælder for det
samlede behandlingsforløb. Det kan strække
sig over et eller flere år. Også af den årsag
skal man som tandlæge hele tiden have
opmærksomheden rettet mod kravet om
en indtægt på kontanthjælpsniveau. Fx
hvis patienten pludselig kommer i arbejde
eller i aktivering og dermed oppebærer en
lønindtægt.
Der kan godt være flere behandlingsforløb, der
udløser tilskud indenfor samme kalenderår.
Hvis patienten har krav på andre tilskud,
forsikringsdækning o.l. skal disse dække forud
inden evt. tilskud fra kommunen.
Meningen med loven og tilskudsmulighederne
har været at give samfundets svageste bedre
muligheder for tandpleje, de ellers ikke
har råd til. Men spørgsmålet er, om de ikke
stilles ringere eller ligeså ringe/godt som de
muligheder kontanthjælpsmodtagere tidligere
havde for støtte til tandbehandling efter
serviceloven?
Det hævdes fra flere tandlæger med erfaring fra
socialt belastede områder i flere større byer.
PTO’s informationsfolder kan rekvireres ved at
kontakte PTO’s sekretariat og sendes i portioner
á 25 stk. Den er gratis for PTO’s medlemmer,
men koster 50 kr. i porto, ekspedition og
forsendelse.
30
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 2 2013
Lykken er...
- en klinik i Udsigtsdanmark
TEKST
Signe Mie Jensen,
afdelingsleder PTO
På trods af, at der er højt til himlen og masser
af trofaste patienter i Danmarks yderområder,
vælger især de nyuddannede tandlæger at søge
ind mod byerne. Og det er synd, mener blandt
andre klinikejer Peter Nyholm Anthonisen,
for der er gode faglige udfordringer i
Udsigtsdanmark. Og så er det ganske enkelt
bare sjovere at være tandlæge i en mindre by.
Klinikken i Skjern viste sig at have bedre
faciliteter og flere patienter med større behandlingsbehov end begge de andre klinikker. Der
var kort sagt nok at lave inden for alle fagets
felter.
- Kommandovejene er også ganske korte,
når vi skal drøfte patienter med kommunale
sagsbehandlere eller kommunens klinikchef. Det
giver et uhyre effektivt og særdeles hjælpsomt
samarbejde”.
Peter startede derfor som assistent og gennemførte generationsskiftet for nogle år siden. I mange af landets byer i udkantsområderne
har tandlæger på vej på pension svært ved at få
solgt deres klinikker. Både fordi der uddannes
færre tandlæger end der er tandlæger, som
går på pension, men også fordi færre ønsker at
arbejde i udkantsområderne. Der er en generel
tendens til, at der søges mod byerne. Allerede
nu er der flere tandlæger pr. indbygger i region
Hovedstaden end f.eks. region Nordjylland,
som har flest udkantskommuner. Det betyder,
at det nu og især i fremtiden bliver sværere
for danskerne i små byer at få behandlet deres
tænder.
Og netop de faglige udfordringer er en af de
ting, Peter fremhæver som en stor fordel ved at
arbejde uden for de større byer:
Og det mener Peter, at de faktisk tvunget til, for
samme dag han har talt med en sagsbehandler,
skal han måske senere have sagsbehandleren
som patient. Eller møde vedkommende efter
arbejde ved køledisken i Netto. Der mener Peter,
det er dejligt, de kan se hinanden i øjnene,
selvom de måske ikke har været enige om en
konkret sag.
Storbyen bliver jo også hverdag
Mange foretrækker de større byer pga. det store
udbud af kulturelle tilbud og muligheder, som
de små byer ikke har helt så mange af. Adspurgt
om han ikke savner de større byers tilbud svarer
Peter:
Praktiserende Tandlæger har talt med Peter
Nyholm Anthonisen, der selv var en af dem, der
søgte ind til byen, men som endte med at falde
for Udsigtsdanmark
Fakta om tandlæge
Peter Nyholm
Anthonisen:
■ Født 20. marts 1975
i Ringkøbing som søn af
tandlæge Bent Anthonisen,
Ringkøbing.
■ Cand odont. fra Århus
Tandlægeskole juni 1999.
■ Ansat på Ålborg
Implantat Center fra august
1999 til januar 2001.
■ Ansat i Tandlægehuset
■ Skjern fra februar 2001.
Medejer af Tandlægehuset
siden 1/1-2012.
Han var jobsøgende i 2001 og havde allerede to
gode job på hånden i Vejle og Fredericia. Men
inden han nåede at beslutte sig, blev han ringet
op af en tandlæge fra Skjern. Han ville også
tilbyde Peter et job som ansat tandlæge, hvortil
Peter svarede:
- Du er desværre lidt for sent ude, for jeg vil
gerne arbejde i en større by og har job på
hånden i både Vejle og Fredericia".
- Det var da ærgerligt, for jeg har et bedre
tilbud end de andre,” svarede han.
- Hvordan kan du vide det, når du ikke ved,
hvem jeg har talt med?, spurgte Peter.
- Ja, det kan du jo prøve at tænke lidt over...,
svarede han underfundigt.
Der var ikke andet for; Peter var nødt til at tage
til Skjern.
- Der er nok at lave inden for alle fagets felter,
hvilket giver inspirerende faglige udfordringer,
men også mulighed for at fordybe sig inden for
fagets mange felter.
- Med nok at lave ser jeg heller ikke de omkringliggende klinikker som konkurrenter men som
gode kolleger.
- For nylig hjalp jeg f.eks. en kollega ved at
omlave en implantatkrone for hende, da hun
følte ”kemien” var skredet mellem hende og
patienten. Hun betænkte sig ikke ved at spørge
mig, og jeg indvilligede naturligvis straks. Så
må vi se, om jeg har en tjeneste til gode en
anden gang”, slutter han med et blink i øjet og
fortsætter;
- I en større by var sådan en sag måske i
stedet endt med, at kollegaen i min situation
havde fremmanet en klagesag mod kollegaen,
som havde lavet den fejlede krone.
Menneskeligt er der også noget at hente i
småkommunerne, hvor Peter oplever en større
tillid fra sine patienter og respekt for sin
faglighed;
- Jeg skal ikke i samme grad bruge tid på at
begrunde mine behandlingsforslag overfor
patienterne, fordi de har tillid til, at jeg
anbefaler det, som er bedst for dem og deres
tænder. Derfor stiller de heller ikke mange
spørgsmålstegn ved priserne.
Nærheden sikrer også et godt og effektivt
forhold til de lokale myndigheder;
- Men disse muligheder bliver ”hverdag” på
et tidspunkt, og så kigger man sig alligevel
omkring efter andre muligheder. Og så er det
pludselig ligegyldigt, om man bor i den store
eller den mindre by. Og når huslejen er betalt, er
det altså sjovere at tjene 20.000 kroner i den lille
by og kunne bruge dem i den store by, end det
er at tjene 10.000 krone i den store by og kun
kunne bruge dem i den lille by.
Peter sætter desuden umådeligt stor pris på
at kunne møde sine patienter, hvor han ikke
har arbejdstøjet på. Det kan være på gaden, i
børnehaven, i kulturcentret, hos cykelhandleren
eller alle andre steder i den lille by. Der får han
nemlig et venligt smil eller en anerkendende
bemærkning;
- Som Verner på cyklen, der en dag vendte
sig om og råbte efter mig på gaden: ”Hej
Tandlæge! Det går bare forrygende!” fortæller
Peter og giver andet eksempel:
- Når jeg kommer i en af byens butikker, bliver
jeg også genkendt og får derfor hyggelig og
god service - ikke fordi patienterne ”fedter”
for mig, men simpelthen fordi vi respekterer
hinanden. Det sætter jeg stor pris på, og det
findes næsten ikke i en større by, hvor alle blot
er ukendte for hinanden i menneskemængden.”
Peter giver sin største anbefaling af livet som
tandlæge på landet. For med hans egne ord er
arbejdslivet ganske enkelt sjovere i den mindre
by. Da patientmassen er større, finder man
flere faglige udfordringer og også en bedre
indtægtsmulighed.
31
Afsender:
Praktiserende Tandlægers
Organisation
Amaliegade 17
K-1256 København K
RETURNERES VED VEDVARENDE ADRESSEÆNDRING
NORDENTA : FORBRUGSVARER
TAND&MUND : FAGLIG RÅDGIVNING
DESIGNSPACE : PTO KLINIKWEB
LYRECO : KONTORARTIKLER
TRANSCOM : INKASSO SERVICE
AROS : REVISION
SPAR NORD : BANK
ADMIRAL HOTEL : KØBENHAVN
COMWELL HOTEL : LANDSDÆKKENDE
PTO’s Partnerprojekt er baseret på en række attraktive aftaler med en eksklusiv vifte af
virksomheder indenfor det dentale forbrugsmarked, med hvem der er indgået aftale
om levering af varer og tjenesteydelser til privat tandlægepraksis. Aftalerne indebærer
betydelige kontante fordele i form af rabatter, bonus og VIP-behandling, der for PTO’s
medlemmer sammenlagt kan løbe op i fordele til en værdi af over 100 mio. kr.
PTO’s Partnerprojekt er en af, om ikke det, bedste på markedet, og eneste forudsætning
for at drage fordel af alle dets fordele er et medlemsskab af PTO med de yderligere fordele,
det giver. PTO anbefaler privat praksis at bruge vore partnere mest muligt. Jo mere jo bedre
synergi kan vi alle opnå med mulighed for fremover at opnå endnu bedre og flere fordele
for dig og din klinik.
Amaliegade 17 • 1256 København K • Tlf. 3312 0020 • Fax. 3313 4220 • www.pto.dk