1. No category

Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers Organisation
1 / 2010
Forsikring mod tandbehandling 4
Behandlingsplanlægningen: Nye principper 8
Tandlægen i mediemøllen 12
Holdningskonstruktioner 18
Vejledning om kliniktøj 26
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 / 1 0
Tandlægestanden
- en uddøende race?
Indhold
I følge den ny reviderede Tandplejeprognose - Personale i tandplejen i Danmark
2007-2025 som Sundhedsstyrelsen netop har udgivet - er svaret et rungende JA.
Forsikring mod tandbehandling...........................4
Prognosen omfatter en udbudsprognose for tandlæger, specialtandlæger,
tandplejere og kliniske tandteknikere i perioden 2007-2025 samt en beskrivelse af
behovet for disse personalegrupper i årene frem mod 2025.
Det fremgår heraf, at udbuddet at tandlæger i årene op til 2007 har holdt sig
nogenlunde konstant, men der vil, især i de kommende nærmeste år, blive en
afgang fra faget på ca. 1000 tandlæger, der primært skyldes pensionering af de
store årgange.
Aftryk der gør indtryk
Ved ren opgaveglidning fra tandlæge til tandplejer, idet man kategoriserer den
overvejende del af de fremtidige opgaver som lavteknologiske med baggrund i den
forøgede generelle tandsundhed.
20.995,-
Pris kr.
Pr. deltager i delt dobbeltværelse
Ekskl. evt. tilslutning fra provinsen.
Enkeltværelsestillæg kr. 3.000,Prisen inkluderer alle udflugter
og måltider undtagen frokost den
21. oktober. Drikkevarer er ikke
inkluderet.
Man erkender i rapporten, at tyngden af behandlinger i årene fremover vil ligge
i den ældre del af befolkningen, men det synes åbenbart, at man helt bevidst
forbigår, at netop behandling og ikke mindst diagnostik i denne del af livscyklus er
langt mere kompliceret i den ældre og ikke mindst den geriatriske patient.
Med det kompleks af aldersforandringer, den helbredstilstand og de sygdomme
et langt livs risici indebærer, hører en udredning af disse forhold så bestemt ikke
under den lavteknologiske diagnose.
At man som politisk mål nu yderligere har, at disse patienter ikke længere skal
kunne søge deres behandler indenfor den nærradius, man indtil nu har haft, er kun
for politikere at forstå.
Og for en gammel practicus på vej mod pensionsalderen er udsigten til tilskud til
pensionen alene at finde ved salg til tandplejere i fremtiden.
Om dette så er fremskridt for patienterne er op til den enkelte at vurdere.
HC dental
Jernbanegade 21A
9000 Aalborg
Tlf. 98 16 77 55
hcd@protic.dk
dentolab
Ll. Sct. Mikkels Gade 4
8800 Viborg
Tlf. 86 62 99 54
info@dentolab.dk
ar dental
Allégade 47
5100 Odense C
Tlf. 66 19 31 61
www.ar-dental.dk
rastow dentallaboratorium
Nørgaardsvej 26
2800 Kongens Lyngby
Tlf. 45 88 16 00
www.rastowdental.dk
Nordenta A/S · Nydamsvej 8 · 8362 Hørning · Tlf. 8768 1611 · www.nordenta.dk
Lønsomhed på klinikken....................................14
Holdningskonstruktioner...................................18
Tilskud til kræftpatienter....................................22
Vejledning om klinktøj.......................................26
Facader 2,1+2....................................................28
PTO på Scandefa...............................................28
Man føler dog en vis forpligtelse til, at der sikres et tilstrækkeligt antal tandlæger
til at løfte de behandlingsopgaver, der de næste 10-20 år vurderes at ligge hos
særligt den ældre del af voksenbefolkningen, og man mener dette opfyldes med et
yderligere optag af hele 9 tandlægestuderende.
Fokus er på det gode aftryk – vi kigger på aftryksteknik, præparation, farveprøver
samt kommunikation mellem tandlæge og laboratorium.
Yderligere informationer omkring program og kursernes indhold kan
rekvireres på 8768 1611, hvor du også kan tilmelde dig rejsen.
Tandlægen i mediemøllen.................................. 12
Denne holdning indtages på trods af usikker viden om, hvorvidt forbedringer
i befolkningens tandsundhed, ændring af behandlingsopgaver samt
strukturforandringer, med ændring i teamsammensætning og opgaveglidning til
følge, vil foregå med samme hastighed som nedgangen i udbuddet af tandlæger.
Østen er fuld af indtryk og mystik. Oplev den sammen med gode kollegaer
– og få samtidig indsigt i, hvordan du skaber perfekte aftryk til glæde for din
tekniker, dig selv og dine patienter. Nordenta og protetik-netværket Protic® udbyder
i samarbejde en kursusrejse til Hong Kong og Zsuhai i Kina i efteråret 2010.
Kurset finder sted i skolernes efterårsferie i uge 42 (15.-23. oktober 2010).
Behandlingsplanlægningen: Ny principper..........8
Kommentar til indlæg........................................24
Og hvorledes vil man så dække dette hul?
– rejsekursus til Hong Kong og Kina
Vi besøger et laboratorium i Kina, hvor deltagerne får mulighed for at se, hvordan
teknikarbejde udføres i Østen. Endelig indeholder turen besøg på en lokal
tandlægeskole i Hong Kong – og selvfølgelig masser af spændende udflugter i både
Hong Kong og på det kinesiske hovedland.
3
Søren Toxværd Poulsen,
formand PTO
Praktiserende Tandlægers Organisation
Amaliegade 17 • DK-1256 København K
Telefon 3312 0020 • Telefax 3313 4220
www.pto.dk • E-mail: pto@pto.dk
21. årgang nr. 1/2010
ISSN 0903-7624
Redaktion:
Søren Toxværd Poulsen (ansvh. redaktør)
Jens Olav Holm Christensen (fagredaktør)
Kaj Oluf Sørensen
Karsten P. Larsen
Layout
Folkmann Design A/S
Telefon 3964 5712
www.folkmann-design.com
Tryk:
Gulmann Grafisk
4
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 / 1 0
P raktiserende T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
Forsikring mod
tandbehandling
TEKST Pernille Kofoed,
journalist.
Patienter i privat tandlægepraksis tilbydes i
løbet af foråret muligheden for at forsikre deres
tænder mod udgiften ved tandbehandling.
Et nystartet selskab, Dansk Tandforsikring,
udbyder således et nyt tandforsikringsprodukt,
hvor målgruppen er alle danskere fra 18-65 år.
Forsikringen dækker alle former for
tandlægemæssige ydelser. Lige fra
kontrolbesøg, broer, implantater og kroner
til parodontose, rodbehandlinger og
tandrensninger. Kosmetiske behandlinger eller
tandbehandlinger som følge af ulykker er dog
undtaget, da disse typisk vil være dækket af den
almindelige ulykkesforsikring.
Patienterne kan selv eller i samråd med
tandlægen vælge omfanget af den
dækningsgrad, der passer den enkelte. Der
kan vælges mellem en dækningsgrad på op til
60%, 70% eller 80% af udgifterne til fremtidige
tandudgifter. For alle forsikringerne gælder,
at der kan udføres behandlinger for op til kr.
40.000 pr. år.
Tabel 1: Præmier på tandforsikringen (pr. måned)
Dækningsgrad:
Aldersinterval Op til 80% Op til 70% 19-29 109kr. 99kr. 79kr.
30-39 129kr. 109kr. 99kr.
40-49 169kr. 149kr. 129kr.
50-59 249kr. 219kr. 189kr.
60+ 289kr. 259kr. 229kr.
Op til 60%
Inden der kan tegnes en tandforsikring skal
patienterne have udfyldt et tandstatusskema,
som skal indsendes til Dansk Tandforsikring
sammen med et sæt bite-wings (højst 24
måneder gamle)
Patienten kan vælge at betale forsikrings­
præmien årligt, halvårligt, kvartårligt eller
månedligt. Se tabel 1.
Samarbejdsaftale
Dansk Tandforsikring lægger op til at
samarbejde med danske tandlæger.
De tandlæger, som vælger at indgå en
samarbejdsaftale med Dansk Tandforsikring får
nogle fordele, i forhold til de tandlæger, der
ikke indgår en samarbejdsaftale med Dansk
Tandforsikring.
For de tandlæger der indgår en
samarbejdsaftale, betyder det at de:
1. kan se hvilket beløb deres patienter har til
rådighed i forsikringen
For de tandlæger, som ikke har en
samarbejdsaftale, skal patienten selv at
indsende den betalte regning, hvorefter
forsikringen refunderer patienten udgifterne til
de udførte tandbehandlinger i henhold til Dansk
Tandforsikrings gældende erstatningspriser.
Erstatningspriser
Dansk Tandforsikring har valgt at have sine
egne erstatningspriser, som de forskellige
behandlinger erstattes efter.
Den enkelte tandlæge kan have
behandlingspriser, der er lavere eller
højere. Såfremt tandlægen har en lavere
behandlingspris end Dansk Tandforsikring,
er det den lave pris, der ligger til grund for
erstatningen.
Dansk Tandforsikring arbejder kun sammen med
danske tandlæger og yder derfor ikke erstatning
til behandlinger udført i udlandet.
Tabel 1: Eksempel på erstatningspriser:
2. får mulighed for at udfylde
tandstatusskemaer og forsikringsansøgninger
online
Kroner
Kr. 5.800
Plast molar, 2 flader
Kr. 1.200
3. får mulighed for kun at afregne
patienterne deres egenbetaling og modtage
resten af regningsbeløbet direkte fra Dansk
Tandforsikring og
Rodbehandling pr. kanal
Kr. 950
Lokalbedøvelse
Kr. 250
4. får mulighed for elektroniske
forhåndsgodkendelser af tilskud fra Dansk
Tandforsikring på komplicerede behandlinger
(der skal normalt ikke ansøges om godkendelser
til nogen former for behandlinger)
Implantat (incl. abutm. og krone) Kr. 19.500
På www.dansktandforsikring.dk under
fanebladet ”Tandforsikring” kan alle
erstatningspriser ses.
5
6
P raktiserende T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
Forsikring mod
tandbehandling...
Hvem kan tegne en forsikring?
Dansk Tandforsikring vurderer, at størstedelen
af tandlægernes patienter vil kunne tegne en
tandforsikring.
- Der vil dog være patienter, hvis orale tilstand
ikke muliggør en forsikring af tænderne. Det
kan f.eks. være patienter med total tandløshed,
patienter med ekstremt dårlig mundhygiejne
eller patienter med vanskelige bidforhold
(ekstremt dybt bid), siger en af stifterne Denis
Lewinsky.
- I andre situationer kan Dansk Tandforsikring
vælge at undtage et eller flere områder af
munden (manglende tænder, ubehandlet
vertikalt knoglesvind, bruxister, dybt bid i
fronten samt stærkt slid) fra forsikringen og yde
dækning på den resterende del, fortsætter han.
Tandstatusskemaet og bite-wings fra
den enkelte patient vil ligge til grund
for disse evalueringer. En forudsætning
for at kunne tegne en forsikring er,
at der på tegningstidspunktet ikke er
behandlingskrævende områder.
Sådan tilmelder man sig forsikringen:
1. Patienten kan registrere sig på Dansk
Tandforsikrings hjemmeside og udskrive
et tandstatusskema. Dette skema skal
medbringes til tandlægen. Alternativt vil
tandlæger, som har en samarbejdsaftale med
Dansk Tandforsikring, selv kunne udfylde et
elektronisk tandstatusskema, mens patienten
sidder i stolen.
2. Tandlægen indsender tandstatusskema samt
patientens bite-wings, (som højst må være 24
måneder gamle) manuelt eller elektronisk til
Dansk Tandforsikring. Patienten kan også selv
indsende det udfyldte skema samt en kopi af
røntgenbillederne
3. På baggrund af patientens tandstatusskema
og bite-wings afgør Dansk Tandforsikring på
hvilke betingelser patienten kan tegne en
forsikring
4. Patient og tandlæger med samarbejdsaftale
med Dansk Tandforsikring modtager besked om
den tilbudte forsikring
Når patienten har betalt forsikringspræmien,
træder forsikringen i kraft. Der gælder en 6
måneders karensperiode, før der kan udbetales
erstatninger via tandforsikringen.
Fordele ved forsikringen:
■ Tandlægen vil kunne fokusere på at udføre lege-artis behandlinger uden at skele til patientens økonomi
■ Tandlægen får bedre muligheder for at
lægge behandlingsplaner for patienten
■ En sikring af, at patienterne kommer til
de aftalte tandeftersyn (da forsikringen
ellers vil blive opsagt)
■ Tandlægen kan altid udføre den korrekte
behandling på det rigtige tidspunkt
■ Tandlægen har ingen kreditrisiko på
sine patienter
■ Tandlægen bevarer sin egen prissætning,
men Dansk Tandforsikring erstatter
efter egen prisliste
■ Udelukkende støtte til behandling hos
tandlæger med dansk ydernummer
Ulemper ved forsikringen:
■ Præmiens størrelse
■ 6 måneders karenstid inden dækning
kan ydes
■ Egenbetaling, da der ikke ydes
100% dækning.
8
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 / 1 0
P raktiserende T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
Behandlingsplanlægningen:
Nye principper
Vil Implantologien medføre et berettiget paradigmeskifte i
Odontologien eller trives vi bedst med kustodernes vagtparade?
De helt unikke tandsundhedsfremmende opfindelser i sidste halvdel af det
20’ende århundrede var fremkomsten af fluortandpasta , plastmaterialer
og implantater. Fluortandpastaen har bidraget til en kraftig reduktion i
antallet af nye cariesangreb og plasten har bevirket at præparationer nu
kan gøres så der bevares mest muligt tandsubstans.
Implantaterne har bevirket at børn med
medfødte tandmangler og voksne med tandtab
nu har mulighed for at få disse erstattet.
Patienterne har nu mulighed for at bevare
egne fastsiddende tænder hele livet, måske
kombineret med implantatbåret protetik.
Et kvantespring fremad i komfort og
æstetik for mange patienter, som tidligere
var henvist til aftagelig protetik. Indenfor
det protetiske område har implantologien
bevirket et begyndende paradigmeskift i
behandlingsplanlægningen.
Har professionen været for langsom til at
udnytte de odontologisk afledte fordele
ved implantologiens sejrrige fremmarch? Er
det ikke på tide vi begynder at revurdere
gode gamle kirurgiske, parodontologiske ,
traumatologiske og ortodontiske dogmer og
behandlingsprincipper? Lad os se i øjnene at
nytænkning kræver flytning af hegnspæle !!!
TEKST & FOTO
Specialist i tand-,mund-,
og kæbekirurgi
Henning Lehmann Bastian
Redaktør af
www.tandogmund.dk/prof
Alle ved at der sker en relativ stor resorption
af den faciale knoglelamel efter ekstraktion
af en tand, ligesom der ved ekstraktionen kan
følge lidt facial knogle med tanden ud. De
fleste patienter ønsker at få fast protetik til
erstatning af en fortand. Hvis der af en eller
anden grund ikke er mulighed for at indsætte
et implantat immediat vil det være oplagt at
forberede området til implantatbehandling
ved knoglebevarende og knogleopbyggende
procedurer. Fig.1 viser et billede af en alveole
udfyldt med bio-oss efter ekstraktionen.
Området blev lukket med membran og en facial
blødtvævslap am . Rehrmann Fig.2.
Fig.3
Fig.4
Som det fremgår af Fig.3 der er taget 14 år
senere er knoglen bevaret ganske fornemt.
Fig. 4 viser at den faciale forskydning af den
mucogingivale grænse stadig kan ses og i dag
ville man nok anvende et frit transplantat fra
ganen til at dække membranen over alveolen, så
man undgik dette.
Fig.1
Et andet kendt problem er store granulomer
eller cyster som har perforeret den orale
knoglelamel. Hvis man ikke foretager sig noget
kan man forvente fribrøs opheling og altså ikke
særlig meget knogle at placere implantater i.
Hvis man indtænker implantater fra starten af
operationen kan man få knoglenydannelse i
stedet for fibrøst væv og altså efter ca.1/2 år
afslutte med implantatbehandling.
Fig.5
Fig 5 viser en meget stor knogledefekt,
som penetrerede den faciale og den orale
knoglelamel Fig.6. Der blev renset op i kaviteten
og lagt en membran mellem periost og knogle
linqualt samt en stor membran svarende til den
faciale perforation. Hele kaviteten blev fyldt
Fig.2
Fig.6
9
10
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 / 1 0
P raktiserende T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
Nye
principper...
med autolog knogle og bio-oss. På grund af
disse dobbeltmembraner kom der ossøs og ikke
fibrøs opheling . Fig.7 viser den dannede knogle
og 2 implantater isat.
Et stort dilemma er rodresektioner på molarer
i underkæben. Enhver der har lavet det ved
hvilken fantastisk compaktaknogle man
fjerner når man laver sit fenester til at fjerne
betændelsesproces og rodspids Fig.8. Jeg
mener at tiden nu er inde til at man tager en
”alternativ” snak med patienten og herunder
inddrager prognosen for behandlingen
og de lidelser patienten udsættes for i
forbindelse med en rodresektion på en molar
i underkæben i forhold til en ekstraktion og
4-6 måneder senere et implantat. Set ud fra
et knoglebiologisk synspunkt så får vi aldrig
bedre knogle end den vi selv sidder og borer
væk.
Fig.10
Fig.11
I gamle dage var det populært med
tandtransplantationer , man talte ligefrem
om en ”tandbank” . En tandtransplantation
set med nutidens implantologiske briller er en
hån mod patienten. Fig. 11 viser 2 præmolarer
transplanteret til fronten og Fig. 12 viser en
resorberet 5-, i venstre side kan man dog stadig
nå at få et acceptabelt resultat. Patienten skal
gennemgå unødvendige operationer og ender
efter nogle år i de fleste tilfælde med at få en
bro eller et implantat alligevel.
Fig 14 viser en visdomstand der er flyttet
til regio -5 og nu er ankyloseret og under
resorption. Ved aplasier i fronten må man
sige som hovedregel at pladsen skal holdes
ortodontisk da det giver langt det flotteste og
mest harmoniske resultat. Når patientens vækst
er afsluttet kan man sætte implantater ind. Jeg
har set enkelte flotte sammenføringstilfælde når
der har været aplasi af 12 og 22 , men resultatet
er aldrig opnået uden at man har måttet lave
indgreb på 13 og 23 med krone eller plast.
Nogle kollegaer vil sikkert finde resultatet i
Fig. 15 acceptabelt , men i lyset af de moderne
kirurgiske muligheder er det vel i realiteten
antikveret.
I fremtiden stiller det store krav til tandlægerne
at finde det rigtige tidspunkt at anbefale en
Fig.7
Fig.12
Fig.8
Fig.9
Tænder der har været eksartikuleret bliver ofte
sat på plads , fikseret og rodbehandlet Fig.9,
senere ofte blå Fig.10 og roden resorberer
med mange behandlinger og lidelser til følge.
Hvad med at ændre procedure og hos voksne
lade tanden forblive ude, rens området og lad
os sikre bløddelene. Efter 4 måneder kan der
isættes implantat. Kun I de situationer hvor
man vil bruge de eksartikulerede tænder til at
få indheling af omfattende processus alveolaris
frakturer eller som pladsholdere hos børn synes
den traditionelle metode anbefalelsesværdig.
Dette vil desuden spare forsikringsselskaberne
for en masse penge.
Tidligere kunne man anbefale en patient en
hemisektion efter rodbehandling , fremstilling
af opbygning og en krone eller bro. Den
moderne implantologi tilsiger at hele tanden
fjernes og efter en passende tid indsættes et
implantat og en krone eller bro. Patienten er
sparet for tvivlsomme rodbehandlinger og
mange tandlægebesøg.
Fig.13
Fig.15
paradentosepatient at få foretaget ekstraktion
og indsættelse af implantat. Tidspunktet
er når tanden ikke kan reddes på længere
sigt og når progressionen tilsiger at nu skal
knoglenedbrydningen stoppes , medens der
stadig er knogle til at bære et implantat.
De omfattende præprotetiske operationer med
specielle forankringsmetoder samt hud – og
slimhindetransplantater er ligeledes et område
hvor operationerne simplicificeres og erstattes
af mere forudsigelige og effektive metoder
med knogleopbygning og implantatforankring.
Også indenfor protetikken må man begynde
at vurdere prognoser mere skarpt. F.eks.
må man nøje sammenholde en stor
stiftopbygning i en rodbehandlet tand med
gracile rødder med prognosen for extraktion
og implantatbehandling. Det er vigtigt at
behandlingsvalg foruden prognosevurderinger
også indeholder vurderinger af patientlidelser
, antal tandlægebesøg og pris samt fravær fra
arbejde,hvilket jeg ikke har set endnu i nogen
undersøgelser.
Implantaternes langtidsprognose er meget
flot. Efter 10 år sidder 97,5% af implantaterne
stadig fint i kæben. Den stærkt forbedrede
tandsundhed tilsiger at patienterne som
udgangspunkt er interesserede i at bevare
deres tandsæt i funktionsdygtig stand. Det
er naturligvis vigtigt at der fortsat satses
på profylakse og især efter indsættelsen af
implantater skal patienterne fastholdes i et 3
måneders professionelt rengøringsprogram.
Denne nye situation fordrer at vi revurderer /
genovervejer nogle af de gamle kirurgiske
procedurer og starter en fordomsfri nytænkning
/diskussion på området. Vi må acceptere at
nogle ellers fremragende forskere må opleve
at deres forskning overhales af den rivende
moderne teknologiske udvikling.
Fig.14
11
12
P raktiserende T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
Tandlægen i
mediemøllen
TEKST Karsten P. Larsen,
advokat, (H).
Med forudsigelige mellemrum, man kan stille
et godt schweizerur efter, lancerer både trykte
og elektroniske medier historier om tandlæger,
der som langt overvejende hovedregel stiller
standen i et dårligt lys.
Og der spares ikke på hverken kræfter eller
fantasi, når der skal skaffes gode historier.
Således kontaktede en forbrugerjournalist
for nogle år siden - under cover - et udvalg af
tandlæger og bad om at få deres vurdering af
sin tandstatus. Herunder et overslag over, hvilke
behandlingskrævende opgaver tandlægen
forudså og hvad det kostede.
Der fremkom til stor forargelse forskellige
vurderinger til forskellige priser.
Og ultimo 2009 havde Ekstra Blandet skaffet sig
adgang til et start-i-praksis kursus, optaget det
på video og lanceret voldsomme overskrifter,
hvoraf det efter bladets opfattelse fremgik, at
en underviser gav anvisninger på, hvorledes
man kunne omgå overenskomsten.
Før og efter kom andre historier om
klagesagssystemets påståede mangler,
prisaftaler, dårlig hygiejne, dårligt arbejdsmiljø,
høje honorarer og tandlægers indkomstforhold.
Skærpet tilsyn
Udtrykket ’skræktandlæger’ blev også lanceret.
’Danmarks værste tandlæger’ ligeså. Det skulle
ifølge formiddagspressens lette kavaleri dække
over de kolleger, der var sat under skærpet tilsyn
af Sundhedsstyrelsen for alt fra grove fejl, om
end de var få, til de lidt lettere som fejludfyldt
journal, som der var flere af.
Men fejl havde de lavet. Akkurat som vi alle gør.
Deres uheld var, at sanktionen i deres tilfælde
var en placering i en gabestok til offentlig spot
og spe med pressen som en mere end villig
ridefoged.
Det pudsige er så, at selv meget dårlig
presseomtale viser sig som oftest at prelle af
på patienterne. Alle undersøgelser viser, at
tandlæger nyder betydelig tillid i befolkningen.
Det er et respektabelt og tillidsnydende
erhverv. Og tandlægens patienter flytter ikke
generelt, fordi der slås negative overskrifter om
tandlæger op.
Patienterne ved bedre
Patienterne sluger det langt fra råt. Generelt
betragtet stoler patienterne på deres tandlæge.
Denne mangel på kvittering fra læserne af de
populære tabloidaviser - som i øvrigt ikke er
så populære mere og lider under dramatiske
oplagsfald - anfægter tilsyneladende ikke de
journalister, der lancerer de kritiske historier om
tandlæger?
De fortsætter troligt med at grave historier
frem om tandlæger. Historier der er skåret
over samme læst og med de samme emner, jf.
ovenfor.
Hvorfor gør de det?
Hvorfor er tandlæger ’godt stof’ i pressen?
Det har vi spurgt kommunikations- og branding
ekspert John Folkmann fra StrategiArkitekterne
om:
- Et gammelt udtryk lyder jo, at "selv dårlig
omtale er bedre end ingen omtale", siger John
Folkmann og fortsætter: Så det at tandlæger
optræder så meget i pressen, må da også ses
som noget positivt.
- En del af formiddags- og ugebladene må
kategoriseres som "sensationsskabende". Er
der ikke en historie, så kan man jo altid skabe
den selv. Disse medier lever af at underholde
mange af os. Og vi må vel alle indrømme, at vi
ind i mellem med stor selvtilfredshed kan more
os over de kendtes "ulykke" - især i de mere
kulørte blade i venteværelset hos tandlægen.
- Heldigvis fortager den slags "muntre" indslag
sig hurtigt i langt de flestes bevidsthed. Vi ved
nemlig udmærket godt, at meget af det er det
pure opspind. Og alligevel har vi alle et sted
i under­bevidst­heden endnu et ordsprog som
trænger sig på: "Der opstår vel ikke røg uden en
brand...?
Når selv DR og andre seriøse medier omtaler,
at tandlæger er sat i gabestokken, så er det jo
fordi det også er sandt...
- Naturligvis, siger John Folkmann, men at Ekstra
Bladet så kan svælge i, at hele 12 tandlæger er
hængt ud til offentlig spe og spot, bekræfter vel
bare, at forståelsen for proportioner er noget
ud af proportion...
- Men det er da en god og underholdende
historie! Det har ganske givet solgt flere Ekstra
Blade på landsplan den dag. Og det under vi
dem da hellere end gerne.
- Vi ved jo godt, at pressen ikke er ond af
natur, men når værdier som ytringsfrihed
tørner sammen med hverdagsudfordringer
som deadlines og salgstal, så er det nogle
gange som om ligegyldigheden vinder over
anstændigheden.
- Tandlæger er ikke hverken værre eller bedre
end andre professionelle sundheds udøvere.
Men tandlæger har én ting imod sig: De lever, i
forhold til mange kolleger i sundhedsbranchen,
et generelt stille og ubetydeligt liv i samfundet.
De passer deres daglige dont, og udøver en
fantastisk - og forøvrigt meget undervurderet indsats for danskernes generelle sundhed.
- Denne stille og tilbagetrukne adfærd, er i
manges øjne noget man ikke bryder sig om.
Hvad mon de også laver, de der tandlæger?
De tjener nok rigtigt mange penge på folks
elendighed!! Med lidt yderligere hjælp fra
medierne, kan dette "ukendte og farlige" vokse
til voldsomme dimensioner. Dette fænomen
hedder jo ganske enkelt "janteloven" - og den
ligger som ytringsfriheden også tungt i vores
kulturelle arv.
- Derfor er tandlæger interessante "ofre" og
længere er den historie nok ikke, slutter John
Folkmann.
14
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 / 1 0
2/1
00
9
P raktiserende T A N D L Æ G E R 1
Lønsomhed på
klinikken
Hvad med lønsomheden hos ansatte tandlæger og tandplejere?
Blandt selvstændigt praktiserende tandlæger er det en hyppigt
forekommende opfattelse, at den aktuelle aflønning af ansatte tandlæger
er for høj, og at lønsomheden ved ansatte tandlæger i konsekvens
heraf er for ringe. Samtidig er der offentliggjort nøgletal, der viser, at
lønsomheden i klinikker med ansatte tandplejere tilsyneladende er ringere
end lønsomheden i klinikker med ansatte tandlæger.
TEKST statsautoriseret revisor
Kai Møller, Aros Statsautoriserede
Revisorer, Rådhuspladsen 3,
8000 Århus
I lyset af ovenstående, vil vi i det efterfølgende
give en nærmere redegørelse for ansatte
tandlægers og tandplejeres ansættelsesforhold
henholdsvis aflønning. Vi vil samtidig belyse
tandlægeklinikkers typiske indtjeningsmønster
i forbindelse med ansatte tandlæger og
tandplejere.
ANSATTE TANDLÆGER
Lønforhold
Som hovedregel er ansatte tandlæger
provisionsaflønnet. Provisionsaflønningen
kombineres i stigende grad med en garanteret
minimumsløn typisk i niveau t.kr. 25 - 30. Da
lønnen i praksis er direkte omsætningsrelateret,
bedømmes ansatte tandlæger normalt
på evnen til at skabe omsætning. Som
tommelfingerregel aflønnes tandlæger med
en provision på ca. 35 % - 38 % med tillæg af
feriepenge. I procenten indgår ikke udgifter
til fri beklædning, kurser og andre sædvanlige
benefits som erfaringsmæssigt udgør 1 – 2 % af
omsætningen. Hertil kommer lønsumsafgift 3,08
% af lønnen. Provisionen beregnes på basis af
netto-omsætningen, der normalt fremkommer
således (tabel 1)
Tabel 1:
Honorarindtægter fra patienter, sygesikring og kommunen
xxxxxx
Med fradrag af:
Teknik
Administrationsbidrag
Tab på debitorer
NETTOOMSÆTNING
-xxxxx
-xxxx
-xxx
xxxxx
Indtjening
Indtjeningsmuligheden ved ansættelse af
tandlæger kan illustreres således beregnet i
procent af omsætningen (tabel 2)
I hosstående beregning, der viser et afkast
på 14 % af omsætningen, er det forudsat,
at tandlægens omkostninger svarer til
klinikkens gennemsnitlige omkostninger.
En tilsvarende analyse fra 1997 viste et
overskud før afskrivninger og renter på 17
%. Faldet i overskudsgraden fra 17 til 14
kan i det væsentlige henføres til forøgede
personaleudgifter.
Ved den konkrete bedømmelse, skal der
tages hensyn til de faktiske merindtægter
og merudgifter, idet en del af klinikkens
omkostninger kan være delvist uafhængige
af en meromsætning, og modsat såfremt
aktivitetsstigningen nødvendiggør
udvidelse eller vedligeholdelse af klinikkens
kapacitetsgrundlag med tilknyttede
investeringer og meromkostninger.
Tandlægens andel af afskrivninger og renter
bør vurderes individuelt med udgangspunkt
i klinikkens anlægs- og kapitalstruktur samt
under hensyntagen til aktuelle investerings- og
finansieringsplaner. For nyetablerede tandlæger
vil afskrivninger og renter typisk andrage 7
- 12 % af omsætningen. Ansatte tandlægers
lønsomhed skal tillige ses i sammenhæng
med alternative anvendelsesmuligheder for
den klinikkapacitet, der er stillet til rådighed
for tandlægen. Der kan f.eks. være tale om
ansættelse af tandplejere eller optagelse kompagnon.
Hvorvidt ansatte tandlæger er fuldtids- eller
deltidsansat, vil ikke umiddelbart påvirke
lønsomheden, dog bortset fra deltidsansættelser
med meget korte arbejdsperioder, som kan
forstyrre arbejdsrytmen og dermed påvirke
effektiviteten i negativ retning. Det helt
Tabel 2:
%
Omsætning
100
Teknik
8
Nettoomsætning
92
Materialeforbrug
7
Bruttoavance
85
Løn ansat tandlæge – 39 % af nettoomsætning (92)
36
Dækningsbidrag
49
Andel, personaleudgifter
19
Andel, andre eksterne udgifter
16
Faste omkostninger
35
Overskud før afskrivninger og renter
14
afgørende for lønsomheden er den ansatte
tandlæges evne til at skabe omsætning inden
for de givne kapacitetsrammer.
kræver detaljeret kendskab til tandlægens
dækningsgrad henholdsvis andel af faste
omkostninger, afskrivninger og renter.
Da tiden ofte er en af de væsentlige flaskehalse,
kan en beregning af tandlægens omsætning pr.
time indgå som et værdifuldt led i vurderingen.
Endvidere henledes opmærksomheden på
”nulpunktsomsætningen”, der må betragtes
som et centralt analyseværktøj ved bedømmelse
af lønsomheden.
Beregningsformlen ser således ud:
(tandlægens andel af faste omkostninger +
tandlægens andel af afskrivninger og renter) x
100 / tandlægens dækningsgrad.
Nulpunktsomsætning
Nulpunktsomsætningen afspejler den
omsætning, tandlægen skal præstere for
at dække sin egen andel af klinikkens
omkostninger. Nulpunktsomsætningen er
således udtryk for den præstation, der hverken
tilfører klinikken over- eller underskud.
Ansatte tandlægers nulpunktsomsætning
kan beregnes, men bør kun anvendes med
forsigtighed som vurderingsinstrument
i tandlægepraksis, idet beregningen
Hvis f.eks. tandlægens andel af faste
omkostninger samt andel af afskrivninger og
renter udgør kr. 600.000 henholdsvis kr. 135.000
og tandlægens dækningsgrad (dækningsbidrag
i % af omsætningen) udgør 49, som anført
i beregningen øverst side 2, kan nulpunktsomsætningen beregnes således:
(600.000 + 135.000) x 100/49 = kr. 1.500.000
Med en omsætning på kr. 1.500.000 og en dæk­
ningsgrad på 49 vil tandlægens dækningsbidrag
udgøre kr. 735.000 (kr. 1.500.000 x 49 %),
15
16
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 / 1 0
P raktiserende T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
Hvad med lønsomheden hos
ansatte tandlæger og tandplejere...
hvilket i beregningseksemplet er tilstrækkeligt
til at dække tandlægens andel af klinikkens
faste omkostninger, afskrivninger og renter.
En omsætning under kr. 1.500.000 vil således
påføre klinikken et underskud, mens en
omsætning over kr. 1,500.000 vil tilføre klinikken
et overskud.
Indtjening
Ved bedømmelsen af tandplejeres lønsomhed
er det nødvendigt at sammenholde lønnen
med den præsterede omsætning. Det er
derfor vigtigt, at oplysninger om tandplejeres
omsætning direkte kan aflæses af klinikkens
omsætningsstatistik.
Størrelsen af den ansatte tandlæges
omkostningsandel og dermed
nulpunktsomsætningen vil naturligvis være
afhængig af den kapacitetsandel tandlægen har
til rådighed og bør beregnes individuelt med
baggrund i de faktiske omkostninger og under
hensyntagen til foreliggende muligheder for
tilpasning af de faste omkostninger.
Vi har gennemgået bogføringen for en
række klinikker, der beskæftiger tandplejere
og har i denne forbindelse beregnet en
aflønningsprocent i niveau 30 - 40 % af
omsætningen svarende til en gennemsnitlig
lønprocent på 35. Vi kan i øvrigt pege på
følgende særlige forhold, der påvirker
indtjeningen ved tandplejere sammenholdt med
ansatte tandlæger:
TANDPLEJERE
■
■
■
■
■
Lønforhold
Mens ansatte tandlæger i private
tandlægepraksis normalt er provisionslønnede,
er tandplejere som regel timelønnede eller
fast gagerede. Hos tandplejere finder vi derfor
ikke nødvendigvis den samme automatiske
sammenhæng mellem omsætning og løn som
gør sig gældende hos ansatte tandlæger.
Tabel 3:
Omsætning
Materialeforbrug
%
100
2
Bruttoavance/dækningsbidrag
98
Løn tandplejer 35
Andel, personaleudgifter i øvrigt
7
Andel, andre eksterne udgifter
24
Faste omkostninger
66
Overskud før afskrivninger og renter
32
Der er ingen udgifter til teknik
Materialeforbruget er lavere
Tandplejerens andel af personaleudgifter
er lavere, da arbejdet normalt udføres
uden væsentlig brug af klinikassistenter.
Kapacitetsudnyttelse (omsætning pr. time)
er som hovedregel lavere som følge af
ydelsernes karakter. Tandplejerens andel
af andre eksterne udgifter vil derfor være
relativt større målt i procent
af omsætningen.
Lavere investeringsbehov, da der ikke stilles
så store krav til klinikkens udstyrsniveau.
Med baggrund i vore erfaringer og under
hensyntagen til ovenstående, kan klinikkens
indtjening ved brug af tandplejere illustreres
således beregnet i procent af omsætningen
(tabel 3)
En sammenligning med den tilsvarende
beregning på side 2 for ansatte tandlæger
skal dog foretages med forsigtighed, idet der
skal tages højde for, at ansatte tandlæger som
hovedregel har en højere kapacitetsudnyttelse
og omsætning pr. time, ligesom tandlægers
arbejdsydelser er væsentligt forskellige
sammenholdt med tandplejeres arbejdsydelser.
Efter vor opfattelse skal tandplejere ses som
et godt supplement til klinikkens øvrige
behandlingstilbud, men de kan kun i begrænset
omfang erstatte de højt kvalificerede
tandlægeydelser.
Nulpunktsomsætning
Nulpunktsomsætningen kan for tandplejere
beregnes med udgangspunkt i samme
beregningsformel som anvendes for ansatte
tandlæger jfr. foranstående.
AFSLUTNING
I løbet i de seneste 8 – 10 år er der, som følge
af generelt stigende personaleomkostninger,
sket en gradvis forringelse af klinikkernes
overskudsgrad. Til gengæld er den
gennemsnitlige timeindtjening pr.
klinikejer steget markant i samme periode.
Sidstnævnte kunne indikere, at en del af
omkostningsstigningen reelt kan henføres
til strukturændringer i forbindelse med ny
teknologi og ændrede samarbejdsformer, som
i den sidste ende har resulteret i frigørelse af
produktive og omsætningsskabende ressourcer.
Ovenstående nøgletal giver således ikke
noget entydigt svar på temaet i denne artikel,
idet lønsomheden ved ansatte tandlæger og
tandplejere er individuel og i høj grad afhængig
af klinikejerens evne og vilje til at udnytte
medarbejdernes indtjeningspotentiale.
En mere individuel bedømmelse af de enkelte
medarbejderes potentiale kan gennemføres
med udgangspunkt i følgende væsentlige
karaktertræk:
■ Effektivitet
■ Faglig dygtighed, herunder specialer
■ Fleksibilitet
■ Udstråling
■ Social adfærd
■ Væsentlige sekundære arbejdsfunktioner (administration, salg, støtte m.v.)
Bedømmelsen bør gennemføres med støtte i
væsentlig nøgletal og supplerende oplysninger,
herunder:
■ Omsætning pr. md/år
■ Teknikudgift
■ Omsætning pr. time
■ Omsætning pr. patient
■ Afbudsfrekvens
■ Udnyttelsesgrad (Effektive stoletimer/
disponible stoletimer)
■ Patienttilgang/-afgang
■ Værdi af sekundære arbejdsfunktioner
herunder evne til at skabe omsætning
til kolleger
Det er min klare opfattelse, at en struktureret
og analytisk indfaldsvinkel i forbindelse med
klinikkernes patient- og personaleplanlægning
kan påvirke de ansatte tandlægers og
tandplejeres lønsomhed, og dermed
tandlægevirksomhedernes indtjeningsevne,
i positiv retning. I forlængelse heraf
kunne en mere individuel og nuanceret
lønberegningsmodel komme ind i billedet,
herunder med henblik på sikring af en mere
direkte sammenhæng mellem medarbejderens
præstation og lønsomhed.
17
18
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 / 1 0
P raktiserende T A N D L Æ G E R 1 / 1
00
9
Holdningkonstruktioner
– stadig en attraktiv løsning for tandlæger
Holdingkonstruktioner har i efterhånden mange år nydt stor
popularitet blandt både små og store erhvervsdrivende. Også efter
skattereformen (”Forårspakken”), der for en stor dels vedkommende er
trådt i kraft pr. 1. januar 2010, kan holdingkonstruktioner
være en attraktiv løsning for tandlæger.
TEKST advokat Kaspar Bastian,
Advokatfirmaet Gorrissen
Federspiel
Holdingkonstruktioner
Tandlægevirksomhed kan drives i forskellige
juridiske former. I sin mest enkle form,
organisatorisk set, drives virksomheden i
personligt regi, sådan at forstå, at virksomheden
ejes og drives direkte af den pågældende
tandlæge. Flere tandlæger kan gå sammen om
at drive tandlægevirksomheden i personligt
regi, typisk ved oprettelse af et interessentskab.
Udover i personligt regi kan tandlægevirk­
somhed også drives i selskabsform. Her lægges
tandlægevirksomheden ind i et aktie- eller
anpartsselskab, der ejer og driver virksomheden.
Tandlægen ejer i denne situation ikke i
juridisk forstand tandlægevirksomheden, men
derimod aktierne eller anparterne i det aktieeller anpartsselskab, der ejer virksomheden
(”tandlægeselskabet”). Der er naturligvis ikke
noget i vejen for, at aktierne eller anparterne i
tandlægeselskabet fordeles på flere tandlæger,
der således hver ejer en andel af selskabet.
En holdingkonstruktion består i, at der
Tandlæge
Tandlægeselskab
indskydes et holdingselskab mellem tandlægen
og tandlægeselskabet. Hvis tandlægeselskabet
ejes af flere tandlæger, kan hver tandlæge
naturligvis have sit eget holdingselskab, så
længe der maksimalt er 10 tandlæger.
Tandlæge
Holdingselskab
Tandlægeselskab
For at holdingkonstruktioner er interessante er
det selvsagt en forudsætning, at den samlede
beskatning af indkomsten i tandlægeselskabet
og hos tandlægen (når denne trækker
indkomsten ud som udbytte) ikke er højere
end den beskatning, der ville ske, hvis
tandlægevirksomheden havde været drevet
i personligt regi. Denne betingelse er fortsat
opfyldt efter Forårspakken, idet den samlede
skattebyrde er ca. 56 % i begge tilfælde.
Etablering af holdingkonstruktioner
Holdingkonstruktioner kan etableres på flere
måder afhængigt af, hvilken situation der er tale
om. For så vidt angår en tandlæge, der ønsker
at etablere tandlægevirksomhed ved køb af en
tandlægepraksis, kan holdingkonstruktionen
etableres på den måde, at tandlægen stifter
et holdingselskab og lader dette stifte
det selskab, hvori tandlægevirksomheden
skal drives. Det sidstnævnte selskab køber
herefter tandlægevirksomheden. Hvis den
tandlægevirksomhed, tandlægen ønsker
at anskaffe, allerede drives i et selskab,
kan holdingkonstruktionen etableres ved,
at tandlægen stifter et holdingselskab,
der køber aktierne i tandlægeselskabet.
Disse etableringsformer har ikke nogen
skattemæssige konsekvenser for den tandlæge,
der køber.
Hvis en tandlæge, der allerede driver
tandlægevirksomhed i et selskab, men ikke har
noget holdingselskab, ønsker at etablere en
holdingstruktur, kan dette ske via en såkaldt
aktieombytning, hvor tandlægen indskyder sine
aktier i tandlægeselskabet til et holdingselskab
mod at få aktier i holdingselskabet. Indskuddet
er skattemæssigt et salg af tandlægens aktier,
men indskuddet kan ske skattefrit ved at
benytte reglerne om skattefri aktieombytning.
Skattefri aktieombytning kan ske både med og
uden tilladelse fra SKAT. Inden Forårspakken
satte lovgivningen nogle grænser for, hvor
meget udbytte, der måtte udloddes i en
årrække efter aktieombytningen, hvis denne
blev gennemført uden tilladelse. Disse krav er
nu ophævet, og ”prisen” for at gennemføre
aktieombytningen skattefrit uden tilladelse
er fremover alene, at holdingselskabet efter
aktieombytningen ikke må sælge aktierne
i tandlægeselskabet i en periode på tre år.
Dette er en væsentlig forenkling, og kan man
leve med denne bindingsperiode, er det ikke
længere nødvendigt at indhente tilladelse.
Tilladelse er herefter normalt kun nødvendig,
hvis det forventes, at SKAT konkret vil acceptere
en bindingsperiode, der er kortere end tre år,
eller der foreligger særlige forhold. I langt de
fleste tilfælde kan de øgede udgifter til advokat
eller revisor og den forlængelse af tiden, der
19
20
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 / 1 0
P raktiserende T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
Holdningskonstruktioner...
går før ombytningen er på plads som følge af
ansøgningsproceduren, således undgås.
Driver tandlægen allerede tandlægevirksomhed
i personligt regi, vil holdingstrukturen kunne
etableres ved, at den personligt drevne
virksomhed omdannes til et selskab via en
såkaldt virksomhedsomdannelse. Dette vil
normalt kunne ske skattefrit. Når den personligt
drevne tandlægevirksomhed er omdannet til et
selskab, vil holdingstrukturen kunne etableres
ved en aktieombytning som beskrevet ovenfor.
Fordele ved holdingkonstruktioner
De to væsentligste fordele ved holdingkon­
struktioner i forhold til at drive tandlæge­
virksomheden i personligt regi eller i et
tandlægeselskab uden brug af holdingselskab er
(a) risikoafgrænsning og mulighed for skattefri
opsparing af midler i holdingselskabet til senere
brug, og (b) øgede muligheder og fleksibilitet
ved virksomhedssalg og generationsskifte.
(a) Risikoafgrænsning og mulighed
for opsparing af midler i holdingselskabet
til senere brug
En fordel ved holdingkonstruktionen er, at det
er muligt uden skattemæssige konsekvenser
at udlodde (en del af) tandlægeselskabets
overskud til holdingselskabet. Dette gælder
også overskud opstået ved salg af aktierne i
tandlægeselskabet, jf. nedenfor. Der kan således
Holdingkonstruktioner er også efter Forårspakken et nyttigt og fleksibelt
instrument for tandlæger. Som det vil være fremgået, afhænger det dog af
den enkelte tandlægevirksomheds individuelle situation, om det er udgiften
værd at etablere et holdingselskab. Den enkelte tandlægevirksomheds
situation og forventede udvikling bør nøje vurderes i det enkelte tilfælde.
Særligt i forbindelse med nystart eller erhvervelse af tandlægevirksomhed;
ønske om at forbedre mulighederne for opsparing/investering af midler;
eller forberedelse af salg eller generationsskifte, er overvejelser om
etablering af et holdingselskab relevante.
over årene opspares midler i holdingselskabet til
senere brug, og midlerne beskattes først, når de
udloddes fra holdingselskabet til tandlægen.
Holdingkonstruktionen giver således
mulighed for en udskydelse af beskatningen.
Ved at placere midlerne i holdingselskabet
opnås endvidere, at midlerne bringes ud
af tandlægeselskabet med den følge, at
tandlægeselskabets kreditorer normalt ikke har
adgang til midlerne.
Eftersom tandlægeselskaber typisk har en
relativ konstant, høj indtjening og de større
forpligtelser som oftest i forvejen vil være
dækket af med personlige kautioner eller pant,
er behovet for sådan risikoafgrænsning normalt
ikke stort, med mindre tandlægeselskabet ejes
af flere tandlæger i fællesskab, og den enkelte
tandlæge af den grund kan have en interesse
i at få sin del af overskuddet ud af det fælles
tandlægeselskab.
Mere interessant er derfor, at adgangen til
at kunne opspare midler i holdingselskabet
giver mulighed for at benytte midlerne til
forskellige bierhverv og investeringer, som ikke
kan foretages via tandlægeselskabet på grund
af den relativt snævre formålsbestemmelse,
som tandlægeselskaber skal have i henhold til
overenskomsten med sygesikringen. Midlerne i
holdingselskabet vil også kunne benyttes som
pensionsopsparing for tandlægen.
Hvis midlerne i den forbindelse placeres i
obligationer og børsnoterede aktier, skal man
være opmærksom på, at sådanne værdipapirer
efter Forårspakkens ikrafttræden er undergivet
såkaldt lagerbeskatning, dvs. at urealiserede
værdistigninger og værdifald på værdipapirerne
beskattes ved udgangen af hvert indkomstår.
Holdingselskabet kan derfor være nødsaget
til at sælge værdipapirer ved indkomstårets
slutning, for at kunne betale skatten af årets
urealiserede værdistigninger.
(b) Øgede muligheder og fleksibilitet ved
virksomhedssalg og generationsskifte
Salg af en tandlægevirksomhed drevet i et
tandlægeselskab kan ske på to måder. Salget
kan for det første ske ved, at tandlægeselskabet
sælger de aktiver (og eventuelt nogle af de
passiver), som tandlægevirksomheden består
af (goodwill (klientdatabase), driftsudstyr,
materialebeholdninger m.v.). Et sådant salg
udløser avancebeskatning af de fortjenester,
der ved salget opnås på aktiverne. Avancerne
beskattes i selskabet med 25 %. Hvis tandlægen
har etableret en holdingkonstruktion, vil
salget kunne ske ved, at holdingselskabet
sælger aktierne i tandlægeselskabet. Køberen
overtager i så fald hele tandlægeselskabet
og ikke blot de enkelte aktiver i
tandlægevirksomheden. Holdingselskabets salg
af aktierne er skattefri.
Tidligere var salget af aktierne først skattefri
efter 3 års ejertid, men som noget nyt kan
aktierne efter Forårspakken principielt
sælges skattefrit fra første dag, forudsat
holdingselskabet ejer mindst 10 % af aktie­kapi­
talen i tandlægeselskabet. I den forbindelse
er der dog grund til at minde om, at der – hvis
holdingkonstruktionen er etableret ved en
skattefri aktieombytning uden tilladelse – kan
hvile et tre års ejertidskrav på aktierne, jf.
ovenfor.
Holdingkonstruktionen giver endvidere
mulighed for at holde tandlægeselskabet
salgstrimmet, idet overskydende likviditet
kan udloddes til holdingselskabet skattefrit
inden salget af aktierne i tandlægeselskabet.
Det forhold, at fortjenesten på aktierne er
skattefri, medfører, at køberen opnår en
finansieringsfordel, idet han eller hun ikke
skal finansiere avanceskatten. Dette letter
finansieringsbyrden for køberen og kan ofte
være med til at påvirke prisen for aktierne
positivt.
Uanset om salget af tandlægevirksomheden
gennemføres som et salg af de aktiver, som
tandlægevirksomheden består af, eller som
et salg af aktierne i tandlægeselskabet, vil
fortjenesten ved salget kunne blive liggende i
tandlægeselskabet/holdingselskabet og først
udloddes til tandlægen (med deraf følgende
udbyttebeskatning), når der er behov for det.
Ulemper ved holdingkonstruktioner
Ulempen ved en holdingkonstruktion er
primært omkostningerne ved etableringen
af holdingselskabet, samt de øgede løbende
omkostninger til udarbejdelse af regnskaber
m.v., som konstruktionen giver anledning til.
Udgifterne til etablering af holdingselskaber og
den løbende drift vil dog for de fleste være af
relativt begrænset størrelse.
21
22
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 / 1 0
P raktiserende T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
23
Tilskud til
kræftpatienter...
Svar på artikel i PRAKTISERENDE TANDLÆGER 4/2009 side 22
LÆSERBREV
af tandlægekonsulent for
Sundhedslovens § 166
i region Syddanmark
Vagn Holm
Specialtandlæge Henning Lehmann Bastian
beskriver indledningsvis en del af lovgrundlaget
for Sundhedslovens § 166 og de tilhørende
vejledninger.
Lidt forenklet og med mine ord beskriver HLB
hvordan lovgivningen er bygget op og fastslår
at, det er ikke en ret at få tilskud, men en
mulighed når en række betingelser er opfyldt.
Disse er:
1: Strålingen, kemoterapien eller
Sjøgrens Syndrom skal være årsag
til tandproblemerne.
2: Tandproblemerne skal være betydelige
dokumenterede problemer.
3: Udgangspunktet for behandlingsniveauet
er status før behandling eller diagnose.
Så langt så godt
Der ses dog i denne gennemgang helt bort
fra, at skelne mellem de tre tilgrundliggende
faktorer, idet kemoterapi og Sjøgrens Syndrom
helt drukner i beskrivelsen af strålerelaterede
skader.
Loven og vejledningerne er helt forskellige med
hensyn til de tre forskellige patienttyper.
Det fører til at balancen vakler og artiklen bliver
tendentiøs.
Artiklen er illustreret med en række billeder af
det typiske cariesbillede efter stråleterapi.
Uden at kende de enkelte patienttilfælde, er f.
eks patienten fra figur 4 i min optik en oplagt
kandidat til tilskud efter loven. Jeg vil blot her
tage forbehold overfor tandsættets udseende
lige før stråleterapien, og hvor lang tid der er
hengået efter strålingen.
Mit bud er, at i et tilfælde som dette kan der
gives tilskud, men husk mine forbehold.
Så stiller HLB spørgsmålet om loven er god nok.
Det mener hverken han eller jeg. Der er slet ikke
lagt tilstrækkelig vægt på forebyggelse, og en
tildeling af tilskud til forebyggelse det første
år efter stråling, kemoterapi eller Sjøgrens
Syndrom burde være obligatorisk. Opfølgende
skulle der så tages stilling til behandlingsbehov,
langtidsplan, prognose for tandsættet og hvad
der kan gives tilskud til for at sikre patienten så
gode forhold som muligt.
Videre anfører HLB, at der mangler en
ankeinstans, men det er jo ikke enestående
i sundhedssystemet i modsætning til sociale
sager.
Regionerne og dermed sagsbehandlerne er
heller ikke glade for dette faktum, men gør sig
umage med sagsbehandlingen. Dertil kommer at
vi aldrig er karrige med at tage en sag op efter
indvendinger fra patient eller behandlende
tandlæge. Der er umiddelbar mulighed for en
nærmere forklaring, genoptagelse af sagen eller
en second opinion.
MEN,
Så går HLB helt i selvsving med udtalelserne om
sagsbehandlerne. De er simpelthen ikke gode
nok. De mangler forståelse og indsigt. De er
skrankepaver og patientfjendske.
Det er naturligvis ikke min opfattelse. Kon­­
sulenterne passer deres arbejde efter loven og
argumenterer på de indre linier for, at påvise
forskellige uhensigtsmæssigheder, mens HLB
har været aktiv for en ændring af loven gennem
artikler, hvor der argumenteres ivrigt, engageret
og engang imellem med mistro til andre
tandlægers viden og motiver.
Dette sidste fremgår af adskillige indlæg, hvoraf
et blev til et spørgsmål i Folketinget. Jeg citerer
fra daværende Indenrigs og Sundhedsminister
Lars Løkke Rasmussens svar på spørgsmål S 1705
om tilskud til strålebehandlede cancerpatienter:
”Sundhedsstyrelsen er således
uforstående overfor overtandlæge
Henning Lehmann Bastians udtalelse om,
at tandlæger ikke kan løfte bevisbyrden i
sager om tilskud efter Sundhedslovens § 166.”
Citat slut.
Det er som påvist en gammel tilstand at HLB
er utilfreds med Sundhedslovens § 166, men
der er i hans seneste indlæg en klar forståelse
for lovens krav om sammenhæng mellem
årsag til tandproblemerne og behandlingen af
tandskaderne.
Nu mangler blot en anerkendelse af andre
tandlægers viden og kunnen, differentiering
mellem stråleterapi, kemoterapi og Sjøgrens
Syndrom samt hensyntagen til patientens
tandstatus inden kræftbehandling eller
diagnosticering af Sjøgrens Syndrom, før vi kan
indgå i en fordomsfri diskussion til fremme af
patienternes tarv på basis af loven og faglige
aspekter.
Jeg tror at den nu eksisterende deling mellem
sygehusopgaver, privat praktiserende tandlæger
og regionerne, er til fordel for patienterne, jeg
ser i hvert fald intet alternativ, idet man ikke
på landets kæbekirurgiske afdelinger har, eller
kan få, det nødvendige faglige personale til
opgaven.
Her kan jeg henvise til de kæbekirurgiske
afdelingers problemer med information af
patienter efter focussanering, hvor opgaven
med retablering påhviler sygehuset.
HLB’s bemærkninger om revisiteringer, viser
tydeligt at en deling af opgaverne er et
must, idet revisiteringerne både er lovlige,
nødvendige samt sagt i al stilfærdighed også en
kvalitetskontrol.
Samtidig konstateres at det er
væsentligt, at hele tandlægestanden
gør sig umage for at leve op til
patienternes berettigede ønsker om tilskud
efter de i Sundhedslovens § 166 anviste
tilskudsmuligheder.
I den forbindelse finder jeg denne diskussion,
omtale af loven og forslag til forbedringer,
fremmende for fremtidens sundhedslov,
sagsbehandling, patientbehandling og
tilfredshed.
Afslutningsvis et lille hjertesuk.
Sommetider indsendes behandlingsforslag og
prisoverslag på allerede udførte behandlinger.
Sådanne kan ikke honoreres efter loven.
Men det er jo heller ikke rimeligt, at starte en
behandling uden godkendelse eller bevilling,
og det er jo entydigt til patienternes bedste, at
der opstilles langsigtedes behandlingsforslag og
prognoser inden man hovedkulds kaster sig ud i
behandlingsfasen.
Privatpraktiserende tandlæger kan hjælpe
deres patienter, ved at rådgive dem tidligst
muligt efter stråling, kemoterapi eller Sjøgrens
Syndrom.
Regionernes konsulenter vil muligvis meddele
afslag med henvisning til manglende tand­
problemer, men sagen er åben, og ved
nytilkomne skader kan bevilling forventes.
Patienten er så at sige ”med i klubben”.
Vagn Holm. Tandlægekonsulent § 166.
Tilskud til
tandpleje til visse
patientgrupper
§ 166. Regionsrådet
yder et særligt
tilskud til tandpleje
til kræftpatienter,
der på grund af
strålebehandling
i hoved eller
halsregionen
eller på grund
af kemoterapi
har betydelige
dokumenterede
tandproblemer.
Stk. 2. Regionsrådet
yder et særligt
tilskud til tandpleje
til personer,
der på grund af
Sjøgrens Syndrom
har betydelige
dokumenterede
tandproblemer.
Stk. 3. Ministeren
for sundhed og
forebyggelse
fastsætter nærmere
regler for støtte
til de nævnte
patientgrupper,
herunder for
størrelsen af
patientens
maksimale
egenbetaling i
praksistandplejen.
24
P raktiserende T A N D L Æ G E R 1 / 1
00
9
Kommentar til Tandlægekonsulent
Vagn Holms indlæg
SVAR PÅ INDLÆG
Af specialist i tand-,mund-,
og kæbekirurgi
Henning Lehmann Bastian
Redaktør af
www.tandogmund.dk/prof
Allerførst tak for din reaktion på mit indlæg om
tilskud til strålebehandlede kræftpatienter .
Indlægget var en opfølgning på emnet på
årets DTF-symposium .Jeg har tidligere her i
bladet udførligt beskrevet alle3 tilskudsområder
for §166 , hvorfor artiklen kun omhandlede
patienter der har fået stråler på hoved og hals.
De enkelte gruppers forhold er som du også
skriver forskellige , men bureaukratiet omkring
ansøgningerne er desværre det samme.
Det er sjældent at et indlæg leverer hele
argumentationen for modpartens påstand , men
dit indlæg er en fuldstændig dokumentation af
at der skal ske forandringer på området.
Du har misforstået loven idet du mener at
tilskud ikke er en ret , men en mulighed. Lad
mig slå helt fast at patienterne har en ret , når
visse betingelser er opfyldt.
Du roder sundhedsloven sammen med
sociallovene og vurderer patienterne ud fra
deres tidligere tandstatus. Det er der ingen
hjemmel til i sundhedsloven , men derimod
er det en overlevering fra de sociale nævn og
finder nu kun anvendelse i §97 i aktivloven.
Du skriver ” at der mangler en ankeinstans, men
det er jo ikke enestående i sundhedssystemet
i modsætning til sociale sager”. Dit udsagn er
forkert. Alle sundhedsydelser har et ankeinstans.
På hospitalerne og i den offentlige sektor er det
patientklagenævnet og erstatningsspørgsmål
kan rejses over patientforsikringen. Det er
således helt enestående at der ikke kan ankes.
Patientudsagnene om sagsbehandlerne som
”skrankepaver” og ”patientfjendske” er fra
patienter der har været i kontakt med visitatorer
i Region Syddanmark.
Tak fordi du trods alt anerkender at jeg
har arbejdet entusiastisk for bedring af
kræftpatienternes vilkår i snart 35 år. Du har
lidt svært ved at gennemskue tingene når du
tager Lars Løkke og folketingsspørgsmålet
frem , idet min kritik er rettet mod
Sundhedsstyrelsens ”vejledning”-alligevel lader
man sundhedstyrelsen besvare spørgsmålet!!!
Du er stor tilhænger af revisitationer. Her er
også en stor misforståelse. Strålepatienter
der opfylder kriterierne er med i ordningen
livslangt.
Inden du føler dig kaldet til at lave
en selvbestaltet kvalitetskontrol af de
praktiserende tandlægers arbejde vil jeg
på grundlag af dit indlæg opfordre dig til
at lave kvalitetskontrol på din viden om
Sundhedslovens §166, Bekendtgørelsen og
Sundhedsstyrelsens vejledning.
Det ser sort ud for patienterne , men der er et
lyspunkt. Tingene løser sig selv når Regionerne
nedlægges og visitationsopgaven overføres til
den faglige kompetence på sygehusene. Her har
man også den nødvendige empati.
Med kollegial hilsen
Henning Lehmann Bastian
Stor sejr for patienterne
Der er d, 3.marts 2010 fremsat et lovforslag af sundhedsministeren vedr et nyt patientklagesystem.
Systemet omfatter indførelsen af en Patientombudsmand som skulle give bedre klagemuligheder, lettere
klageadgang samt mulighed for hurtigere afgørelser i klagesager. Patienterne får ifølge lovforslaget
en ny adgang til at klage over manglende efterlevelse af en række patientrettigheder.Patienterne får i
den forbindelse mulighed for at klage til patientombudet over regionsrådenes afgørelser vedr. særligt
tandplejetilskud jvf. sundhedslovens §166.
Samtidig oplyser indenrigs-og sundhedsministeriet at patienter der er utilfredse med regionernes og
kommunernes efterlevelse af §162 og §135 i sundhedsloven har mulighed for at klage til det kommunale
tilsyn som varetages af Statsforvaltningerne.
Henning Lehmann Bastian
26
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 / 1 0
P raktiserende T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
Vejledning om kliniktøj
Alle andre steder i samfundet anbefales vask ved stadigt lavere
temperaturer. Det er mere energivenligt og sparer bl.a. CO2, men
Sundhedsstyrelsen går den modsatte vej og kræver vask af klinitøj
ved 60 grader. Dokumention for kravet synes at halte lidt...
TEKST Karsten P. Larsen,
advokat, (H).
Det er slut med hjemmevask af arbejdstøjet
på en tandlægeklinik. Og dermed også
slut med det vasketillæg til de ansatte,
som overenskomsten åbner op for i den
sammenhæng.
Det fremgår af en ny vejledning om brug af
kliniktøj, Sundhedsstyrelsen har sendt til høring
med forventet ikrafttræden i løbet af det sene
forår - om alt går efter planen.
der modtager pleje indenfor hospitals- og
plejesektoren.
Det kan forekomme urimeligt og vil
nødvendigvis belaste klinikkernes økonomi
og arbejdsgange uden nogen umiddelbar
kompensation i sigte. Og måske ej heller
forbedring af hygiejnen?
KRAV
Vejledningen har været undervejs længe, har
undergået flere ændringer og justeringer og
der er fra flere sider, bl.a. PTO; indkommet
yderligere indsigelser fra berørte parter i den nu
fremlagte form.
Vejledningen er blev til efter ønske, ikke fra
tandlæger, men fra forskellige dele af sundhedsog plejesektoren. Dens overordnede formål er
nobelt, at reducere forekomsten af infektioner
hos både patienter og personale i sundheds- og
plejesektoren.
Omfanget af sådanne infektioner kendes
ganske vist ikke, men det anslås, at 8-10% af
patienter indlagt på fx sygehus pådrager sig
smitte og infektioner. For tandlægeklinikkers
vedkommende findes der, så vidt vides, hverken
undersøgelser eller kvalificerede estimater over
evt. smitte- og infektionsrisiko.
Det anfægter dog ikke Sundhedsstyrelsen.
Tandlæger tages med i denne samlede
vejledning og ligestilles dermed hvad angår
krav til hygiejnen med svært syge patienter,
Hvad er det så for nogle krav, der stilles til
hygiejnen?
1. der skal være let adgang til
håndvask/-hygiejne
2. der skal bruges tøj med korte ærmer
(over albuen)
3. tøjet skal være så tætsiddende som
muligt, men under hensyn til komforten
4. tøjet skal opbevares og vaskes af klinikken
5. tøjet skal skiftes hver dag
6. vask skal (kan) ske ved min. 60 grader
på tandlægeklinikker og
7. personlige værnemidler skal forefindes
PTO har tidligere, selvom vi er fortaler for
optimal hygiejne på klinikkerne, påpeget det
urimelige i, at tandlæger omfattes af reglerne,
når målgruppen og baggrunden for initiativet til
vejledningen oprindelig var en anden.
Bl.a. fordi en tandlæges patienter hverken
er syge, svækkede eller særligt modtagelige
for smitte. Og ikke mindst fordi ingen
undersøgelser understøtter behovet for
skærpede regler hos tandlæger.
Derudover har PTO påvist, at vask, også ved 60
grader, synes unødvendigt, spild af ressourcer,
energimæssigt uforsvarligt og en belastning for
miljøet, når tendensen i samfundet ved vask i
øvrigt går i helt modsatte retning, nemlig vask
ved stadig lavere temperaturer, hvortil der er
udviklet særligt virksomme vaskemidler.
Og netop i en tid, hvor der i alle andre
henseender er fokus på at skåne miljøet og
nedsætte CO2-udledningen, kan det undre, at
Sundhedsstyrelsen går modsat, når anden farbar
vej er påvist og vil medføre samme resultat?
Og så hører det endda med til historien, at
Sundhedsstyrelsen oprindeligt forestillede sig
vask ved 80 grader, hvilket man dog fraveg
overfor tandlæger, men har fastholdt overfor
alle andre.
MRSA
PTO har i samarbejde med bl.a. Novo påvist et
egnet og gennemtestet vaskemiddel, der kan
udvaske bl.a. de frygtede MRSA-bakterier ved
en temperatur på 40 grader.
Men Sundhedsstyrelsen har været fast besluttet
på at lave et sæt ensartede regler for alle
relevante sundhedspersoner, der så også vil
omfatte tandlæger og så må hensynet til miljøet
og økonomien komme i anden række. Styrelsen
accepterede dog overfor tandlæger at gå ned
fra 80 til 60 grader.
Nu fremgår det, at alle i sundhedssektoren
omfattes. Men ingen regel uden undtagelse.
Praktiserende læger ser ud til i mange
behandlingssituationer at gå fri af fx kravet
til beklædning. Deres patienter vil således
stadig blive mødt af en læge, ikke i kliniktøj,
men måske i sailorsko, langærmet skjorte og
fløjlsbukser.
Det kan vel godt undre lidt. Men nu er lægerne
en meget stærk faggruppe. Måske har SST ikke
orket at tage slagsmålet? Er tandlæger et lettere
bytte?
Overgangsordning
Hvad sker der så, hvis man ikke følger reglerne?
Tjaehh?
Formelt er det en vejledning, der ikke er
bindende, fordi den ikke understøttes af
en bekendtgørelse. Så svaret må være: ikke
nødvendigvis noget.
Men det vil antagelig være sådan, at det vil blive
brugt imod fx en tandlæge, såfremt kritisable
forhold opstår, der kunne have være undgået,
såfremt vejledningen havde været fulgt.
Sundhedsstyrelsen forventer angiveligt ikke,
at alle berørte parter pr. ikrafttrædelsesdato
udskifter hele klinikgarderoben til kortærmet
og tætsiddende outfit. Måske kommer der en
indfasningsperiode eller en overgangsordning?
27
28
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 / 1 0
P raktiserende T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
Facader 2,1+2
Casen: Rikke er en forholdsvis svær case, da der skal laves 3 facader 2,1+2
på hver side af en intakt +1, eller rettere sagt det skulle den have været,
men Rikke ønskede at få en let opretning af +1 mesiale hjørne med plast
for bedre symmetri.
TEKST Tandlæge Søren
Bannebjerg, Byens tandlægeteam
Tandtekniker Thomas Lundgren
Carlsen, HC dental, Protic Aalborg
Tandtekniker Ketil Sørensen,
Dentolab, Protic Viborg
Forhistorien
Rikke har gennemgået orto-kir. Efter
endt ortodontisk/kirurgisk behandling og
fjernelse af brackets, fik hun foretaget en
tandblegning med skinner i 14 dage med 10 %
carbamidperoxid. Som kronen på værket fik hun
lavet laminatfacader 2,1+2, hvilket hun havde
set frem til i de sidste 5 år. (Foto 1 -2 & 3)
2+,1+, +2, hvoraf der laves en kopimodel, og på
denne laves der en skinne til provisorier. (foto 6)
På Klinikken
For at kontrollere hendes bid efter orto-kir og
inden fremstillingen af facader, foretog jeg
en Tekscanning. Før bidslibningen lå 74 % af
tyggetrykket i højre side. Efter bidslibningen
ligger 56 % af tyggetrykket nu i højre side. Se
PDF af Tekscan-målingen. Der blev taget aftryk
til ”studiemodel”. (Foto 4 & 5)
På klinikken
Præparationen: Til selve præparationen
bryder jeg mig ikke om at bruge
”dybdemarkeringsborene”, da jeg synes, man
ofte ender med riller i stubbens overflade
efter præparationen. Der skal være tydelige
overgange med afrundede hjørner. Pas på
ikke at lave ”skihop”. Principielt mener jeg,
at hvis tanden er destrueret oralt, inkluderes
dette i præparationen, overvej dog om en
fuldkeramisk krone ikke er en bedre løsning,
hvis destruktionen er mere end 1/3 målt incisalt
fra. (Foto 7)
På laboratoriet
Vi modtager aftryk til ”studiemodel” på Rikke,
på modellen laver vi et forslag til præparation.
Derefter laves der et diagnostisk wax- up af
Foto 1
Foto 2: Før orto-kir.
Rikke er til farveprøve på laboratoriet, da Rikkes
+1 bevares, og farven på facaderne selvfølgelig
skal passe dertil. Derfor er det et must, at
teknikeren har set og udtaget farveprøve for at
kunne opnå et optimalt resultat.
Aftrykket
I visse tilfælde vælges der at indsætte tynde
plastmatricer, hvis det ikke er muligt af få
et godt aftryk approximalt, men pas på at
matricer ikke fjerner sig og lægger sig ind
over præparationen - det kræver lidt øvelse.
Pochepakning evt. GelCord. (Foto 8)
Det er vigtigt med gode provisorier. Punkt æts
med syre/ bonding/ flow plast.
Der er på laboratoriet i forvejen fremstillet en
skinne til provisorier (kopi af diagnostisk waxup), således at vi kunne teste størrelse, form,
smilelinje etc. - ændres der på provisorierne
i forhold til dette, tages der aftryk til ny
studiemodel. (Foto 9)
På laboratoriet
Vi modtager aftryk, laver pindexmodel og
brandstamper (kopier af master stamperne),
der benyttes til håndoplagte facader.
Foto 4: Før bidslibning.
Håndoplagte facader fremstilles ved oplægning
af porcelænet, direkte på de klargjorte
brandstamper.
Der benyttes generelt kun lidt dentinporcelæn,
resten oplægges generelt i diverse emalje/
translucenter, da grundfarven hovedsagligt
kommer fra selve tanden/ stubben, derefter
placeres brandstamperne i porcelænsovnen og
brændes. Efter brændingen beslibes facaderne,
som nu er fastbrændt på brandstamperne,
under beslibningen tages der hensyn til
kontaktpunkter, okklussion, artiklulation og
selvfølgelig selve formen.
Der fortages nu anden dentin brænding,
efter denne kontrolleres kontaktpunkter
osv.. Facaderne bliver nu blankbrændt. Endt
blankbrænding, sandblæses brandstamperne
forsigtigt væk. Facaderne kontrolleres på master
stamperne og leveres til klinikken. (Foto 10)
Foto 8
Foto 9: Provisorier.
Foto 6: Skinne til provisorier, lavet på kopimodel af diagnostisk wax-up.
Foto 3: Efter orto-kir.
Foto 5: Efter bidslibning.
Foto 7: Efter præparation.
Foto 10: Facaderne tilpasset på mastermodel.
29
30
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 2 / 0 9
P raktiserende T A N D L Æ G E R 1 / 1 0
Facader 2,1+2...
På klinikken
Cementeringen: Cementer én facade ad
gangen!
5. Under selve cementeringen kan man ofte
”nøjes” med Basen (Variolink), katalysator
behøves ikke, hvilket gør det nemmere at styre
afbindingen.
For cementering benyttes følgende steps
Fjern det meste overskud.
1. Brug generelt en clear cement, prøv gerne
med VarioLink Try-In farver for valget af den
rigtige farve cement, hvilket kan være vigtigt
(”stubbene” kan variere i farve). Facaderne
renses grundigt herefter, brug sprit og ultralyd
til dette. Cementen, der benyttes, skal være
translucent.
2. Silanisering af facaden (indvendig). Flussyre 1
min. og Monobond 1 min. og tyndt lag resin evt.
HelioBond.
6. Lyshærd i 5 sekunder og fjern overskud
approximalt, inden der er færdig polymeriseret.
Brug evt. en skarp culter.
7. Når samtlige facader er cementeret jf.
ovenstående, fjernes sidste overskud, og de
poleres op. Brug evt. Optrafine keramik polish
kopper og Diamant pulver til polering af ”de
større overgange” oralt.
PTO på
Scandefa2010
Kontroler okklussionen og artikulatioen. Den
Anteriore Guidence. (Foto 12 & 13)
3. Sandblæs stubben.
PTO’s medlemsservicering sker oftest via telefon eller mail.
4. Syreæts og bonding af stub. (foto 11)
Og det fungerer, synes vi da selv, ganske godt. På tilbagemeldingerne fra
vore medlemmer har vi indtrykket af det samme.
Foto 11
Foto 13
Men under Scandefa 14.-17. april er der mulighed for direkte spørgsmål
med deraf følgende direkte svar. Det kan gøres på to måder. Enten ved
forlods at aftale et møde en af dagene under udstillingen eller ved at slå
vejen forbi PTO’s stand, hvor Gitte Lund og Karsten P. Larsen er at træffe.
Samtidig er der mulighed for at kikke det betydelige materiale igennem,
som PTO har udviklet til brug i privat praksis og som enten er gratis eller
kan erhverves til kostpris. En oversigt findes på PTO’s hjemmeside www.
pto.dk.
Billede 12 er taget
lige efter
cementering,
+1 er her lettere
udtørret.
Vi byder også på lidt snacks og andet mundgodt. Herunder et godt glas
fadøl, mens snakken går.
Foto 12
PTO’s stand ligger samme sted som tidligere år. Det vil sige som den første
af de sundhedsfaglige stande vis-a-vis Tandlægeforeningen.
Der bliver antagelig pres på alle Bella Centers faciliteter. Der er rigtig
mange tilmeldte.
Dels fordi kursusudbuddet er godt og udstillerne gør sig umage for at
præsentere såvel produkter som gode tilbud i de dage Scandefa varer.
Dels fordi deltagelsen tæller med i den obligatoriske efteruddannelse for
tandlæger på 50 timer over to år.
31
Afsender:
Praktiserende Tandlægers
Organisation
Amaliegade 17
K-1256 København K
Returneres ved vedvarende adresseændring
PTO’s Partnerprojekt er baseret på en række attraktive
aftaler med en eksklusiv vifte af virksomheder indenfor
det dentale forbrugsmarked, med hvem der er indgået
aftale om levering af varer og tjenesteydelser til privat
tandlægepraksis.
Aftalerne indebærer betydelige kontante fordele i form
af rabatter, bonus og VIP-behandling, der for PTO’s
medlemmer sammenlagt kan løbe op i fordele til en værdi
af over 100 mio. kr.
PTO’s Partnerprojekt er en af, om ikke det, bedste på
markedet, og eneste forudsætning for at drage fordel
af alle dets fordele er et medlemsskab af PTO med de
yderligere fordele, det giver.
PTO anbefaler privat praksis at bruge vore partnere mest
muligt. Jo mere jo bedre synergi kan vi alle opnå med
mulighed for fremover at opnå endnu bedre og flere
fordele for dig og din klinik.
www.tandogmund.dk
PTO • Amaliegade 17 • 1256 København K
Tlf. 3312 0020 • Fax. 3313 4220 • www.pto.dk