1. No category

MEDLEMSORIENTERING FOR PRAKTISERENDE TANDLÆGERS ORGANISATION
■ For få tandlæger til for mange tænder
■ Behovet for tandlæger
■ Kliniknøgletal 2013
■ 2014 bliver et godt kursus-år
3 / 2013
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
3
INDHOLD
For få tandlæger til for mange tænder................4
Krise på Tandlægeskolerne..................................6
Renter og rykkergebyrer......................................8
Hvornår bliver en tandlægeregning forældet?... 11
Behovet for tandlæger....................................... 12
Reportage fra årsmødet 2013...........................14
Kliniknøgletal 2012............................................18
Kampen for tandplejen......................................20
Medarbejdermotivation.....................................22
Ny og bedre forsikring.......................................26
2014 bliver et godt kursus-år.............................28
Salg af klinik... - nye tider?.................................30
Mikkel Jeppsson,
Aros Revision
Vi tilbyder et ungt professionelt og dynamisk team, med
mange års erfaring og målrettet specialisering inden for
tandlægebranchen. Det gør, at vi har særlige kompetencer,
værktøjer og viden netop inden for din branche.
Vi er tandlægebranchens foretrukne samarbejdspartner og
betjener et stort antal tandlæger og tandlægevirksomheder
over hele landet.
Med vores proaktive rådgivning får du udarbejdet statistikker
og branche-specifikke nøgletal, herved har du mulighed for at
bedømme din kliniks muligheder og problemstillinger.
Aros statsautoriserede revisorer er et dynamisk revisorfirma i kraftig vækst beliggende i attraktive
omgivelser i Aarhus centrum. Vi er ialt 38 medarbejdere, hvoraf 7 er statsautoriserede revisorer.
Vor kompetence er totalrådgivning - inden for revision, økonomi og forretningsudvikling.
Partnere: Kai Møller, Henning Juel Møller, Morten B. L. Birkebæk og J.E. Hviid-Nielsen.
Læs mere eller kontakt os på vores hjemmeside www.arosrevision.dk.
Vore kompetencer og service omfatter alle de
områder, du som tandlæge efterspørger:
■Revision
■Regnskab
■Erklæringer
■ Bogføring og regnskabsmæssig assistance
■Forretningsudvikling
■ Virksomhedsstruktur og driftsoptimering
■Virksomhedsoverdragelse
■Hovedaktionærforhold
■Generationsskifte
■ Økonomisk rådgivning
■Skatteplanlægning
■ Finansiering og bankrelationer
■ Budgetudarbejdelse- og opfølgning
■ Personskat og selskabsskat
■ Moms og afgifter
❝ Tandlæger står opført på
Regeringens såkaldte positivliste.
Det er der sådan set ikke noget positivt
i. Det betyder nemlig, at der er mangel
på tandlæger uddannet i Danmark.
Det har PTO i flere år forsøgt at
gøre opmærksom på...
❞
Praktiserende Tandlægers Organisation
Amaliegade 17 • DK-1256 København K
Telefon 3312 0020 • Telefax 3313 4220
www.pto.dk • E-mail: pto@pto.dk
24. årgang nr. 3/2013
ISSN 0903-7624
Redaktion:
Peter Kaihøj (ansvh. redaktør)
Jens Olav Holm Christensen (fagredaktør)
Kaj Oluf Sørensen
Karsten P. Larsen
Layout
Designspace A/S
Telefon 2446 3496
www.designspace.dk
Forside
Foto: Val Thoermer
Tryk:
Gulmann Grafisk
4
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
For få tandlæger til
for mange tænder
Tandlæger står opført på Regeringens såkaldte
positivliste. Men det er der sådan set ikke noget
positivt i. Det betyder nemlig, at der er mangel
på tandlæger uddannet i Danmark. Det har PTO
i flere år forsøgt at gøre opmærksom på.
LEDER
Peter Kaihøj, formand for
Praktiserende Tandlægers
Organisation
Positivlisten er listen over job i Danmark,
hvortil der mangler kvalificeret arbejdskraft.
Passer ens profession listen, kan man lettere få
opholdstilladelse. Tandlæger står på denne liste,
fordi rapporter viser, at der de næste 10-15 år
sker et fald i antallet af tandlæger fra ca. 5.000
til 4.000. De store årgange er på vej mod deres
otium. Desværre bliver de ikke erstattet af lige
så mange nyuddannede.
1000 færre aktive tandlæger bliver et problem.
Blandt andet set i lyset af implementeringen
af de nye kliniske retningslinjer for indkaldeintervaller og en befolkningstilvækst på ca. en
½ million, og hvor denne tilvækst især vil ses i
aldersgruppen 65+.
Behandlingsmønstret for denne gruppe vil
fremover blive ændret, fordi vore patienter
vil bibeholde egne tænder. Vi vil med garanti
komme til at se og behandle mere parodontitis,
caries og ikke mindst de tandmæssige relationer
til systemiske sygdomme som hjertekarsygdomme og diabetes.
Polyfarmaci er også en faktor, der ikke må
negligeres.
Vi er på vej ud af den økonomiske krise og
sammenlagt vil alle disse parametre med stor
sandsynlighed betyde, at behovet for tandlæger
ikke vil falde i forhold til behovet i dag.
Den reducerede tandlægelige arbejdsstyrke,
som der er lagt op til, vil medføre en ringere
tandlægedækning i Danmark. Og det vil først og
fremmest komme til at gå ud over det såkaldte
Udkantsdanmark. Afstande til tandlægen på
60-70 km. eller mere, vil blive virkeligheden for
store dele af befolkningen i yderområderne.
Det vil give forøget CO2-udledning, tabt
arbejdsfortjeneste for patienterne og tab af
arbejdsressource for samfundet.
Skæv prioritering
Mens der vil blive længere mellem besøgene
hos tandlægen, fordi der ingen tandlæge er i
nærområdet, fortsætter tandsygdommene, der
ikke bliver behandlet eller ikke behandlet i tide,
så behandlingen får større konsekvenser og
bliver dyrere for patienten og for samfundet.
Man bygger motorveje og rydder fredede
skove for at skaffe hurtig adgang til centralt
beliggende hospitaler, men tandplejen har ikke
samme bevågenhed.
Tandsygdomme er jo ikke livstruende. Men skal
tandlæger som sundhedsansvarlig faggruppe
arbejde ud fra tesen om rettidig omhu, så skal
vi levere sundhedsydelser, der er baseret på den
højeste tandlægelige faglighed. Og det kan vi
ikke med for få tandlæger.
Løsningen er flere studerende
I dag er der ca. 1.000 patienter pr. tandlæge.
I 2025-30 vil det være steget til 1.800. Det
er næsten en stigning på det dobbelte. Hvis
lovgiverne forholder sig passive, kommer det til
at gå udover borgernes tandsundhed.
Flere tandlægestuderende vil løse store dele af
dette problem. Mit råd til politikerne er; hæv
antallet af nye tandlægestuderende. Giv de to
tandlægeskoler flere ressourcer. I stedet for
kravet om besparelser.
I november måned afgav PTO høringssvar
til tandplejeprognosen 2011-35. Her ligger
PTO på linje med DOFT og Kommunernes
Landsforening.
Ca. 1.800 patienter pr. tandlæge
Vi mener alle tre, at det nuværende antal
tandlæger er et must for at opretholde det
nuværende sundhedsfaglige niveau.
Desværre er Tandlægeforeningen af en
anden opfattelse og ser ikke den reducerede
arbejdsstyrke som et fremadrettet problem.
Samme opfattelse har den nuværende regering.
Ifølge beskæftigelsesministeren og regeringen
er uddannelse vejen ud af krisen, derfor poster
de millioner i den, men det gælder bare ikke
uddannelsen til tandlæge.
I lyset af den kommende mangel på tandlæger,
og den sundhedsrisiko den udgør for befolkningen, er det uforståeligt at optagetallet ikke
øges, men måske håber Sundhedsministeren,
at den øgede brugerbetaling, hun har indført,
løser problemet.
Peter Kaihøj, formand.
Ca. 1.000 patienter pr. tandlæge
6
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
Krise på
Tandlægeskolerne
Tandlæger og tandpleje har ikke Regeringens
bevågenhed. Tilskudsrammen til voksentandplejen barberes brutalt, inde i en overenskomstperiode med 280 mill. kr. Og der pålægges
derefter tandlæger flere byrder med indførelsen
af nationale kliniske retningslinjer samtidig med,
at Regeringen vil spare 120 mio. kr.
TEKST
Arno Poulsen, tandlæge, medlem af
PTO's bestyrelse.
På samme tid udsultes tandlægeuddannelsen
og kvaliteten af uddannelsen bliver ligefrem
proportional med beskæringer. Antal uddannede kan efter PTO’s opfattelse ikke i de kommende år dække behovet.
og kurser med 6 mio. kr. samtidig med at
ekstraordinære indtægter for 2013 på 4 mio. kr.
ikke kommer igen næste år.
Skolen forsøger angiveligt at holde kvalitetsniveauet i uddannelsen til tandlæge. Men det
siger sig selv, at det bliver stadig vanskeligere,
når der allerede er skåret ind til benet. Der er
næsten kun (lidt af) kvaliteten tilbage.
Taberne bliver de studerende, klinikejere og
ikke mindst patienterne. Andelen af praktisk
uddannelse på skolen er løbende skåret ned.
I stedet har man ladet det
være op til privat praksis
at færdiguddanne de unge
tandlæger. Herved veksles
en besparelse på skolen
til en udgift på landets
tandlægeklinikker.
Men det lader alt sammen Regering
og sundhedsminister helt kold.
Derfor bekymrer det dem heller ikke, at
Tandlægeskolerne i flere år har måttet
leve af stadig færre midler. Det er måske
tværtimod helt bevidst? Regeringens politik
og prioriteringer kan godt give det indtryk.
Der er uddannelser, der fænger mere på
Christiansborg. Uddannelser der har større
bevågenhed og bedre er i stand til at opsuge de
midler, der allokeres til uddannelse.
Tandlægeskolen i København har netop
oplyst, at man forventer et underskud for
2013 på 5 mio. kr. Og der er ikke lys forude.
2014-budgettet viser et underskud på mere end
3 gange så meget, 17 mio. kr.
En af årsagerne til budgetunderskuddet
er beskæringer af bevillinger til forskning
Det er ikke let at være hverken nyuddannet
eller chef for dette segment. Og slet ikke når
Regeringen samtidig sætter økonomien i privat
praksis under pres ved brutale besparelser på
tilskudsrammen indenfor voksentandplejen.
Det kan ikke undgå også at komme til at gå ud
over patienterne.
7
8
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
Renter og
rykkergebyrer
TEKST
Karsten P. Larsen, advokat og
sekretariatschef for PTO
Flere klinikejere er i tvivl om, hvornår de må
opkræve rykkergebyrer? Og hvor meget de
må kræve?
Typisk vil en sådan blive anset for være en
betalingsanmodning, hvilket har følgende
konsekvenser:
Forklaring følger her:
Hvis skyldner er forbruger, og det er
patienter på en tandlægeklinik, vil disse
betalingsbetingelser ikke kunne betegnes som
en mellem parterne aftalt forfaldsdato, og der
vil derfor tidligst kunne beregnes renter 30 dage
fra fakturadatoen (dvs. mulighed 2 ovenfor),
såfremt kravet bliver indbragt for domstolene i
forlængelse af en evt. inkassosag. Hvordan det
afklares udenretlig er sommetider en anden sag.
Det er tilladt for en tandlæge at opkræve et
gebyr for det merarbejde, der er forbundet med
at sende en rykkerskrivelse. Overfor patienter
må det højst udgøre 100 kr. pr. rykkeskrivelse,
og der kan maksimalt opkræves rykkergebyrer
for i alt 3 rykker-skrivelser.
Vær opmærksom på, at der skal gå mindst 10
dage mellem afsendelsen af rykkerskrivelserne,
hvis du ønsker ret til gebyr af (de sidste af)
skrivelserne.
1. rykker kan først afsendes efter forfaldsdagen.
Hvornår må der opkræves renter?
Ved forsinket betaling er det ifølge renteloven
muligt at opkræve forsinkelsesrenter - også
kaldet morarenter - fra dette tidspunkt:
Hvis forfaldsdagen for betalingen er aftalt
mellem parterne på forhånd, kan der kræves
renter fra dette tidspunkt.
Er forfaldsdagen ikke fastlagt i forvejen,
kan der kun kræves renter, når der er
forløbet 30 dage efter fremsættelse af
betalingsanmodningen (regningen).
Eksempler fra praksis
I bunden af en regning står sætningen ”Betaling
skal ske inden 8 dage”.
Hvor høje renter kan man kræve?
Renten kan max. udgøre den såkaldte
”procesrente” i henhold til renteloven. Det er
den rentesats, som anvendes af domstolene i
retssager (deraf navnet ”proces-rente”).
Rentesatsen er i renteloven defineret som en
referencesats (Nationalbankens udlånsrente)
med et tillæg på 8 pct. pr. år. Udlånsrenten
kan ændres flere gange hvert år. Beregning og
yderligere oplysning om procesrenten kan findes
på www.nationalbanken.dk. Ultimo november
2013 udgør procesrenten 8,20% pr. år.
Opkrævning af en højere rente kan kun ske,
hvis skyldner er erhvervsdrivende og under
forudsætning af, at rentesatsen er aftalt på
forhånd eller beror på kutyme og sædvane på
det pågældende forretningsområde. Tilsvarende
kan der kun beregnes ”renters rente” og
”rente pr. påbegyndt måned”, hvis skyldner er
erhvervsdrivende og under forudsætning af, at
disse ekstra bebyrdende rentevilkår er aftalt på
forhånd.
Renter i erhvervsforhold.
Bemærk at der altså er forskel på renteberegningen, hvis der er tale om erhvervsforhold, eller det man i dag også kalder
business-to-business. Altså handel mellem
erhvervsdrivende.
Fx mellem tandlægen og dennes leverandører.
Her kan der kræves renter tidligere end i
forbrugerforhold (tandlæge og patient imellem)
ligesom renten kan udgøre væsentligt mere
i erhvervsforhold. Størrelsen beror enten på
aftale eller kutyme indenfor branchen. Den må
blot ikke have en karakter, så den minder om
åger. 2% pr. måned eller deromkring vil givetvis
blive blåstemplet af domstolene. 3-4% eller
derover bør give anledning til protest.
Renter i andre forhold
Ovenstående regulerer ikke renteberegning i
andre situationer end nævnt. Fx er der særlige
regler i kreditkøb. Altså hvis man køber noget
på afbetaling eller kontokort.
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
11
Hvornår bliver en
tandlægeregning
forældet?
Som udgangspunkt forældes en regning fra
en tandlæge til en patient efter 3 år. Fristen
regnes fra den dag beløbet kan kræves betalt
(forfaldsdatoen). Normalt er det faktura/
regningsdatoen.
Hvis du som tandlæge ikke iagttager denne
frist, kan du normalt ikke længere kræve,
at patienten betaler og beløbet er tabt med
mindre indbetaling sker frivilligt.
Hvis en patient eller en anden skyldner
har svævet i uvished om kravet, regnes
forældelsesfristen først fra det tidspunkt, hvor
skyldneren er blevet opmærksom på kravet.
Forældelsesfristen på 3 år bliver fornyet og
forlænget
■ hvis skyldneren inden udløbet af 3 år
erkender at skylde beløbet. F.eks. underskriver et frivilligt forlig/
aftale herom.
■ hvis kreditor inden 3 år indbringer kravet om betaling
for domstolene og får medhold.
I disse to situationer løber der en ny
forældelsesfrist på 10 år.
I særlige situationer kan et pengekrav bortfalde
inden udløbet af 3 år. Det kan bl.a. ske, hvis
kreditor har forholdt sig passiv og ikke har gjort
debitor opmærksom på, at han skylder kreditor
penge.
Det er en konkret vurdering i hver enkelt sag,
om kreditor har været så passiv, at et krav
bortfalder. Blandet momenterne der tillægges
vægt er, om debitor har haft en berettiget
forventning om at have betalt sin gæld. Eller om
debitor har haft en berettiget forventning om,
at kreditor har frafaldet sit krav.
Der skal normalt gå nogen tid – mere end et år
– inden passivitet fra kreditor kan påberåbes af
en debitor.
TEKST
Karsten P. Larsen,
sekretariatschef,
advokat, PTO
12
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
Behovet for
tandlæger
Hvor mange tandlæger skal der være de næste
år? Og hvem skal udføre opgaverne med
behandling af borgernes tænder?
Det er bl.a. de spørgsmål Sundhedsstyrelsen
skal give et bud på i forbindelse med
udarbejdelsen af en Prognoserapport og en
dimensioneringsplan indenfor tandplejen, der
rækker frem mod 2035.
TEKST
Karsten P. Larsen, sekretariatschef,
advokat, PTO
PTO har i den anledning afgivet et 4 sider
langt høringssvar, hvori organisationen
vurderer, at der i fremtiden bliver mangel
på tandlæger. Begrundelsen er, at ca. 1.000
erhvervsaktive tandlæger vil forlade faget de
næste 20 år (fra ca. 5 til 4.000). Derfor, og fordi
behandlingsbehovet af ældre borgere vil stige
samtidig med, at der forventes en markant
generel befolkningstilvækst, foreslår PTO, at
studenteroptaget på uddannelsen hæves.
Høringssvar fra alle
involverede kan ses
på den offentlige
høringsportal
hoeringsportalen.dk
Allerede nu er der som bekendt rekrutteringsproblemer mange steder. Problemer der dog
bliver betydeligt mere udfordrende, hvis
uddannelsen til tandlæge ikke styrkes. I hvert
fald efter PTO’s opfattelse.
Centralisering af behandlingsudbud i større
enheder er ikke en løsning. Bl.a. fordi den
største udgift ved klinikdrift er lønninger, der
stort set er de samme uanset klinikstruktur.
Spares der alligevel på denne front, sænkes
kvaliteten eller der opstår risiko for dårligt fysisk
arbejdsmiljø og nedslidning blandt personalet,
fordi de skal løbe hurtigere.
For patienten vil en centralisering kunne
medføre den ulempe, at han/hun bliver sendt
fra klinikassistent til tandplejer og videre til
tandlæge og måske tilbage igen. Alt klares ikke
ved et besøg. 2 eller flere skal der til.
Moderat optag i 2010
Den hidtidige prognose over behovet for
tandlæger m.fl. er fra 2010. Den anbefalede,
uden at det dog er sket, at der i ’moderat
omfang kompenseres for nedgangen i antallet
af tandlæger frem mod 2020’.
-Heri er PTO enig, udtaler organisationens
formand Peter Kaihøj. Optaget på uddannelsen
bør fastsættes således, at der uddannes 30-50
flere tandlæger pr. år i forhold til 2013-optaget,
der er på 172. Desværre vil effekten først vise
sig i 2020, men bedre sent end aldrig, selvom
myndighedernes tøven på området vil forårsage
visse vanskeligheder og behandlinger på et
mindre kvalificeret grundlag, end det
tandlæger repræsenterer.
Fleksible ejerforhold er også et kort
Regeringen har spillet ud med. Altså
muligheden for at andre end tandlæger kan
eje en tandlægeklinik. Hvorledes det skulle
kunne afhjælpe manglen på tandlæger synes
imidlertid uklart.
Planen for prognosen frem mod 2035 angiver
flere tandplejere. PTO har svært ved at finde
dækning for dette behov. Privat praksis
beskæftiger i dag næsten halvdelen af alle
tandplejerne og ser intet behov for flere i
fremtiden.
-For os at se har behovet for tandplejere
toppet, siger Peter Kaihøj. Tandplejere er en
værdifuld del af det odontologiske team under
tandlægens supervison og ledelse, men er
blevet en forholdsvis dyr medarbejder og mange
opgaver, der i dag udføres af tandplejere, kan
med fordel udføres af klinikassistenter med
særlige kompetencer. Bl.a. ved at benytte sig af
de AMU-kurser, der p.t. udbydes landet over.
Andre end PTO har ytret sig i anledning af
prognosens udarbejdelse. Bl.a. de offentligt
ansatte tandlæger (DOFT), Tandlægeforeningen
og Kommunernes Landsforening (KL). PTO
ligger meget på linie med DOFT og KL.
Tandlægeforeningen adskiller sig derimod, en
smule overraskende, ved ikke at gå ind for øget
optag på tandlægeuddannelsen.
KL fremfører derudover nogle visioner om
fremtidens sundhedsvæsen, der også indebærer
ændringer for tandlæges rolle indenfor især
den kommunale tandpleje, der vil stille krav om
andre kompetencer og uddannelsesniveauer.
13
14
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
15
Reportage fra
årsmøde 2013
Morgenmaden stod klar kl.9., men allerede
inden da havde de første morgenfriske
medlemmer trodset den lette efterårsregn og
var begyndt at finde sig til rette i hotel Bella
Sky’s Ballroom, hvor PTO en time senere skulle
afholde sit årsmøde og sin generalforsamling.
Mens det vrimlede ind med medlemmer blev
der varmt trykket hænder mellem gamle
studiekammerater og kolleger.
Da de 80 tilmeldte medlemmer havde fundet
sig til rette, indledte tandlæge Henning Nyholm
dagens program med et oplæg, der beskrev
hvordan politiske initiativer det seneste år har
sat tandplejen under pres, både økonomisk og
strukturelt, blandt andet gennem fjernelse af
tilskud. Efter oplægget fulgte en paneldebat
om brugerbetaling mellem sundhedsordførerne
Flemming Møller Mortensen (S) og Sophie
Løhde (V). Stine Brix (EL) skulle også have
deltaget, men blev kaldt til forhandlinger.
Fagpolitisk uenighed
På grund af en forsinket Sophie Løhde fik
Flemming Møller Mortensen ti minutter ekstra
til sit indledende oplæg, hvilket han udnyttede
og lidt til. Han brugte den udvidede tid til at
kritisere Hennings oplæg og PTOs anklager
om nedskæringer. Pengene var ikke fjernet,
men flyttet, argumenterede han, mens han i
samme åndedrag anklagede tandlægerne for
at lave for hyppige indkald og unødvendige
tandrensninger.
I mellemtiden hastede Sophie Løhde
ind af døren iført gummistøvler i bedste
kommunalvalgkampsstil, bankede sin våde
paraply og fortsatte op til talerstolen. Her
fortalte hun blandt andet, at Venstre er åbne
for at kigge på, om brugerbetalingen skal
struktureres anderledes inden for sundhed.
Dette kunne for eksempel resultere i at der kom
mere tilskud til tandpleje, mens andre ting i
sundhedsvæsnet i stedet kom til at koste penge.
Det ville hun dog lade en kommission se på og
komme med forslag til.
I øvrigt købte hun ikke Møller Mortensens
overbevisning om, at der ikke var blevet skåret i
tilskuddet til tandplejen.
Møller Mortensens skarpe anklager mod
tandlægerne fik flere af tilhørerne til at rejse
sig fra stolene med kritiske kommentarer og
spørgsmål. Han mente dog at have sit på det
rene. Hankunne godt selv finde ud af at aftale
med sin tandlæge, hvor ofte han skulle komme
til kontrol, derfor var det ikke nødvendigt med
indkald, mente han.
I godt selskab
En hel anderledes tone blev lagt an, da den
tidligere PLO-formand, Henrik Dibbern,
indtog talerstolen. Tonen var venskabelig og
det var tydeligt, at han nød at være i selskab
med et publikum, der ligeledes havde en
sundhedsfaglig- og klinikejerbaggrund.
TEKST & FOTO
Signe Mie Jensen,
afdelingsleder PTO
16
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
Reportage fra årsmøde 2013...
Men den gode stemning til trods blev
der rettet skarp kritik mod regionerne og
embedeværkene. Efter Dibberns mening
var disse instanser med til at ødelagde det
sundhedsfaglige arbejde med deres trang
til overvågning, krav om dokumentation og
detailstyring af arbejde, de ikke har faglig
indsigt i.
Disse problematikker kunne mange i salen nikke
genkendende til. Men selvom det var dystre
temaer og udsigter, Dibbern skitserede, kunne
publikum også trække på smilebåndet over et
par gode oneliners.
Årsmødeprogrammet blev rundet af med et
oplæg om brugerbetalingens udvikling og
konsekvenser inden for sundhed ved professor
Kjeld Møller Pedersen. Også dette indlæg var
grundlag for spørgsmål og kommentarer fra
salen, blandt andet også fra Dibbern, som blev
under hele årsmødet, fra start til slut.
Formanden: det har været et
begivenhedsrigt år
Et årsmøde præget af både politiske og faglige
diskussioner blev afsluttet i Bella Skys BM
restaurant, hvor medlemmerne over en bid mad
både fik vendt dagens program, fremtiden for
tandlægerne og verdenssituationen i det hele
taget.
Hvor stort
dækningsbidrag
har du på dine
medarbejdere?
17
Spar Nords specialuddannede
rådgivere går tættere på.
De mange års samarbejde med
tandlæger i Danmark betyder dyb
indsigt i branchen. Derfor tør vi
stille de nærgående, men relevante
spørgsmål.
Omkring 40 tandlæger gik tilbage til det af Bella
Skys to imponerende, skrånende tårne, hvori
årsmødet blev afholdt, for at deltage i årets
generalforsamling.
Formand Peter Kaihøj redegjorde i sin beretning
for et år, som han synes havde været lige lovlig
hårdt for tandlægerne, både politisk og
økonomisk.
Til gengæld havde PTO ikke ladet en chance
gå fordi, når der var mulighed for at forsvare
klinikejerens og tandsundhedens interesser. Han
roste bestyrelsen og sekretariatet for deres store
indsats med at udforme høringssvar inden for
absurd korte frister og debatindlæg til diverse
medier samt sparring med meget kort varsel.
københavn:
Ann-Brigitt Meidahl,
Tlf. 33 30 87 18,
abm@sparnord.dk
aarhus:
Jytte Blokager
Tlf. 87 30 31 97
jbl@sparnord.dk
odense:
Lise Andersen
Tlf. 63 12 52 83
lid@sparnord.dk
holbæk:
Casper Lund
Tlf. 59 45 42 25
clu@sparnord.dk
vejgaard:
Brian Rank Larsen
Tlf. 96 30 33 17
brl@sparnord.dk
vejle:
Martin Holbech
Tlf. 76 41 47 57
mab@sparnord.dk
frederikshavn:
Kristian Bang
Tlf. 96 20 07 23
krb@sparnord.dk
Både formand, bestyrelse og revisorer blev
genvalgt ved applaus og Carsten Blok blev valgt
som bestyrelsessuppleant.
Formandens beretning
Du kan læse formandens beretning på medlemsdelen på
hjemmesiden. Dit brugernavn er dit navn med store forbogstaver
og uden mellemrum, fx JensOleJensen, og din kode er dit
medlemsnummer, som du finder på det gule blad PTOrientering.
Efter formandens ’tak for denne gang’ blev der
sagt farvel mellem gamle gymnasiekammerater
og trykket hænder med nye såvel som gamle
bekendtskaber. Nogle medlemmer forsatte den
kollegiale snak i lobbyens loungeområder inden
de igen trodsede efterårsvejret og fandt vejen
hjem fra, hvad der var bred enighed om var, et
vellykket årsmøde.
På gensyn næste år
tættere på
18
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
19
Kliniknøgletal 2012
AROS statsautoriserede revisorer har i lighed
med tidligere år udarbejdet nøgletalsoversigt
for tandlægeklinikker.
Nøgletalsoversigten for 2012 er udarbejdet
på basis af regnskabstal fra vore egne
tandlægeklienter. AROS statsautoriserede
revisorer repræsenterer en væsentlig del af de
danske privatpraktiserende tandlæger.
TEKST
AROS statsautoriserede revisorer
Statsautoriseret revisor Kai Møller
Nøgletallene kan indgå som et værdifuldt
analyseværktøj for den enkelte tandlæge.
Ved sammenholdelse med tandlægens egne
regnskabstal påviser oversigten på en
overskuelig måde afvigelser i udviklingstendenser og indtjeningsmønsteret, som kan
danne grundlaget for en nærmere analyse.
Nøgletalsoversigten viser årets gennemsnitstal
pr. klinikejer fordelt på klinikker med en klinikomsætning på indtil DKK 3½ mio., fra DKK 3½ til
6½ mio. og med en klinikomsætning over DKK
6½ mio.
For at skabe den nødvendige sammenlignelighed, er de inddaterede regnskabsoplysninger
justeret på en række områder. På klinikker
der drives i anpartsselskabsform elimineres
klinikejerens eget vederlag i form af gage,
pension og firmabil mv.
Klinikdriften viser herefter klinikejerens
reelle indtjening, og er samtidig direkte
sammenlignelig med klinikdrift i personligt
regi. Der er endvidere taget højde for forskelle
i klinikkens lokaleforhold, således at klinikker i
egen ejendom er sammenlignelige med klinikker
i lejede lokaler.
Udviklingen i overskudsgraden skyldes væsentligst, at vareforbruget (materialeforbrug og
teknik) udviser et fald fra 15,26 % i 2011 til
14,17 % 2012. Endvidere ses også et samlet fald
i de øvrige omkostninger, herunder et fald i
personaleomkostningerne fra TDKK 1.716 i 2011
til TDKK 1.666 i 2012.
Af hensyn til overskueligheden er nøgletalsoversigten udformet således, at den kun fylder
en A4 side. Vi har valgt denne begrænsning vel
vidende, at en brancheanalyse ikke kan tage
højde for alle individuelle forhold.
Besparelsen på vareforbrug og øvrige
omkostninger viser, at klinikkerne i lyset af den
stagnerende omsætning, har fokus på tilpasning
af omkostningerne, hvilket har resulteret i
stigende indtjening for klinikkerne samlet set.
I det efterfølgende vil vi kommentere gennemsnitstallene for alle klinikker 2012 sammenholdt
med 2011.
Omsætningen pr. klinikejer falder fra TDKK
4.502 i 2011 til TDKK 4.457 i 2012 svarende til et
fald på ca. 1 %. Som det fremgår af oversigten
er honoraret fra patienter steget fra TDKK 3.678
til TDKK 3.737, mens sygesikringsandelen af den
samlede omsætning er faldet fra TDKK 825 i
2011 til TDKK 719 i 2012.
Honorar, patienter mv.
Honorar, sygesikring
Omsætning i alt
I denne forbindelse bemærkes, at resultatudviklingen har været forskellig for de enkelte
klinikstørrelser, idet de mellemstore og store
klinikker har stigende indtjening, mens de
mindre klinikker har haft faldende indtjening.
På trods af ”spirende” optimisme i dansk
økonomi er forventningerne til det kommende
års omsætningsudvikling i tandlægebranchen
ikke umiddelbar positiv, jfr. forringelserne på
overenskomstområdet.
Klinik-Klinik-Klinik-
Gennemsnit
Gennemsnit
omsætning
%
omsætning
%
omsætning
%
alle klinikker
%
alle klinikker
indtil 3,5 mio.
3,5 - 6,5 mio.
over 6,5 mio.
2012
2011 2.086.870 82,71%
3.110.386
436.349 17,29%
649.062
2.523.219 100,00% 3.759.448 82,74% 5.214.463
84,83%
3.737.125
17,26%
15,17%
719.668
932.318
100,00% 6.146.781
100,00% 4.456.793
83,85% 3.677.536
16,15%
824.743
100,00% 4.502.279
Materialeforbrug
190.633 7,56%
261.019 6,94%
463.249 7,54%
328.272
7,37%
338.011
På trods af omsætningsfaldet viser statistikken,
at klinikkernes gennemsnitlige resultat før
afskrivninger og finansieringsposter er steget
fra TDKK 1.373 i 2011 til TDKK 1.425 i 2012.
Teknikudgifter
139.435 5,53%
264.973 7,05%
437.585 7,12%
303.417 6,81%
349.077
Vareforbrug i alt
330.067 13,08%
525.992 13,99%
900.834 14,66%
631.688 14,17%
687.088
Omsætningsfaldet i 2012 resulterer således
ikke i en tilsvarende resultatforringelse, idet
overskudsgraden (resultat før finansielle poster
og afskrivninger/omsætningen) samtidig er
steget fra 30,49 % af omsætningen i 2011 til
31,98 % i 2012.
Bruttoavance
2.193.152 86,92% 3.233.456 32,03% 1.357.668 86,01% 5.245.947 36,11% 2.400.654 85,34% 3.825.104 39,06% 1.666.052 85,83%
3.815.191
Personaleomkostninger
808.223 Lokaleomkostninger 155.926 6,18%
193.797 5,15%
286.788 4,67%
224.874 37,38% 1.715.622
5,05%
226.344
331.759 13,15%
461.585 12,28%
644.026 10,48%
508.759 11,42%
500.656
Andre eksterne omkostninger
ekskl. bilomkostninger
Omkostninger i alt
1.295.908 51,36% 2.013.050 53,55% 3.331.469 54,20% 2.399.685 53,84% 2.442.622
Resultat før finansielle poster og
897.244 35,56% 1.220.406 32,46% 1.914.478 31,15% 1.425.419 31,98% 1.372.569
afskrivninger pr. klinikejer 2012
Resultat før finansielle poster og
916.411 37,15% 1.172.029 30,68% 1.773.456 29,05% 1.372.569 afskrivninger pr. klinikejer 2011
30,49%
20
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
Kampen for
tandplejen
S, SF, R-regningens holdning til tandlæger
og tandpleje har skabt mange overskrifter i
medierne. Som opposition gik de tre partier ind
for bedre tandsundhed og mindre eller i hvert
fald uændret brugerbetaling.
Mange har følt, om end Regeringen afviser
det, at det er gået lige modsat, da de samme
partier rykkede ind på Regeringskontorerne. Og
tandpleje til bl.a. samfundets udsatte er det da
også blevet styrket. I hvert fald på papiret.
TEKST
Peter Kaihøj, formand for
Praktiserende Tandlægers
Organisation
Men voksentandplejen kommer til at betale.
Med indgreb i tilskudsrammen, midt i en
overenskomstperiode, er der større risiko end
før for, at voksenpatienter vil efterspørge
tandrensning og kontroleftersyn mindre,
hvorved den enkeltes tandsundhed sættes
under pres, med mindre borgerne selv betaler
med større brugebetaling til følge.
Dette dilemma har Regeringen ingen
forståelse for. I hvert fald ikke når det gælder
voksentandplejen.
Men politikerne vender på en tallerken,
når talen falder på evt. brugerbetaling for
lægebesøg. Så bruger bl.a. Sundhedsministeren
samme argumenter imod, som bl.a. PTO bruger
overfor hende imod hendes egne indgreb mod
tandrensninger og kontroller - og som hun
afviser.
I indlæg på Altinget og i førende dagblade har
PTO forsøgt at holde politikerne ansvarlige for
den, i mange tandlægers optik, noget usikre og
slingrende kurs. Men det er svært, når samme
politikere henholder sig til ’undersøgelser’
og ’råd fra sagkundskaben’, der for samme
politikere at se skaber det fornødne valide
grundlag.
At undersøgelserne så er 7-8 år gamle og kom
til verden på en anden baggrund og til et
andet formål, gør for politikerne ikke den store
forskel. Man har brug for et figenblad, der
tilvejebringer blot nogen grad af legitimitet for
at beslutte at skære flere hundrede millioner kr.
i tilskud til tandpleje. Og når man har det, bliver
der slået til.
PTO har senest taget debatten med
Sundhedsministeren i Jydske Vestkysten og
Jyllands-Posten i november/december. Om det
flytter noget er måske tvivlsomt.
Men ingen skal sige, at privat praksis har trukket
sig ud af kampen om at beholde og helst
forbedre vilkår for især voksentandplejen.
Nye kampe står for døren. Bl.a. om prisen for
indførelsen af de nye kliniske retningslinjer.
Nogle beregninger viser en merpris herfor på
300 millioner. Andre op til 800 mio. kr.
Heroverfor står Sundhedsministeren, der
mener, at indførelsen medfører besparelser
på 120 mio. kr. Hun er bedt om at specificere
denne besparelse, men har oplyst i et svar til
Folketinget, at hun ikke p.t. i stand til det.
Men det afholder hende åbenbart ikke fra at
påberåbe sig besparelsen.
22
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
23
Større produktivitet på klinikken
Medarbejdermotivation
Medarbejdere mener selv, at de bare udnytter
35-40 % af deres potentiale, viser undersøgelser.
Hvad kan du som klinikejer gøre for at hæve den
procentsats?
2. Bliv god til at arbejde med mål i alle aspekter
af dit liv. Dine mål bør hele tiden ’pege på’ din
mission/vision for at sikre, at du går i den rigtige
retning. Her er et par eksempler på mål:
Lad os lave et lille eksperiment: Tænk på en
person, der har haft en enorm positiv betydning
for dig i dit liv eller på dit arbejde - en ven,
et familiemedlem, mentor, chef, kollega eller
andet. Beskriv de karakteristika, der gjorde
denne person så speciel - de kvaliteter der gør,
at du beundrer personen.
■ Hvilke mål har jeg med min klinik?
■ Hvor meget skal min virksomhed vokse?
■ Hvor meget vil jeg arbejde?
■ Hvad skal jeg selv lave, og hvad skal
jeg delegere til andre?
Ofte giver denne øvelse svar i retning af: han/
hun var der altid, var én jeg kunne stole på, var
én der så mit potentiale, inspirerede mig, fik
det bedste frem i mig, osv. Disse karakteristika
kaldes også for social- og følelsesmæssig
intelligens (SI og EI). Social- og Følelsesmæssig
intelligens er evnen til at være opmærksom
på vores egne og andres følelser og bruge
den information til at lede os selv og vores
relationer.
Man ved, at som leder for en gruppe mennesker,
kommer 85 % procent af din succes fra din
sociale- og følelsesmæssige intelligens og kun
15 % fra din IQ. Hvis du som klinikejer har en høj
social- og følelsesmæssig intelligens, vil du ofte
have motiverede og engagerede medarbejdere,
der vil gå langt for din og klinikkens skyld. Den
gode nyhed er, at social- og følelsesmæssig
intelligens kan læres.
Bliv mere social og
følelsesmæssig intelligent
Her er en række aktiviteter du med fordel
kan arbejde på for at øge din sociale- og
følelsesmæssige intelligens og dermed øge dine
medarbejderes motivation og produktivitet.
1. Find ud af, hvad du selv står for: hvad er din
mission/vision, og hvilke værdier afspejler du
som ejer af din klinik.
Lær også de andre på klinikken af arbejde med
mål. Disse mål bør også ’pege’ på klinikkens
samlede mission/vision.
For at mål er inspirerende og har stor
sandsynlighed for opfyldelse, bør de opfylde
følgende kriterier:
Målet skal være personligt. Det skal give mening
for dig, og derfor skal tandlægeassistenternes,
tandplejernes og klinikassistenternes mål give
mening for dem. Hvis målet ikke er personligt
inspirerende, falder sandsynligheden for at nå
det drastisk. Som chef kan du hjælpe med at
sætte inspirerende personlige mål, der falder
inden for rammen af målene med din klinik.
Målet skal være positivt formuleret. Ordet ’ikke’
er et abstrakt begreb for hjernen og ’høres’
derfor ikke. Det vil sige, at hvis du f.eks. sætter
et mål, der er formuleret "Jeg vil ikke skælde
ud", så forstår hjernen det som, "jeg vil skælde
ud". Formuler derfor dit mål positivt, så hjernen
arbejder for dig og ikke imod dig. Find ud af,
hvad du gerne vil, og hvad du vil i stedet for det
negative.
Målet skal være specifikt. Lav dine mål så
specifikke som muligt. Et eksempel på et mål,
der ikke er specifikt nok, er: ’jeg vil gerne blive
en bedre leder ’. Her bør du stille dig selv nogle
TEKST
Tina Gaarn Christensen
24
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
Medarbejder motivation...
uddybende spørgsmål: ’hvor god en leder er
jeg i dag (skala 1-10`)?’, ’hvor god vil jeg gerne
være? (skala 1-10)’
Endelig er det vigtigt, at målet er målbart.
Hvordan vil du vide, at du har nået dit mål? Hvis
du ikke kan svare på dette, vil du formodentlig
aldrig få følelsen af at komme i mål. Også her
skal du være specifik.
3. Involver dine medarbejdere på rejsen
imod dine mål og find i fællesskab en rolle,
der giver mest mulig mening for den enkelte
tandlægeassistent, tandplejer og klinikassistent.
Jo mere motiverede dine medarbejdere er, jo
mere produktive er de også. Medarbejdere i din
klinik er ofte interesserede i at arbejde imod de
samme mål, men gør det ofte af helt forskellige
årsager. Som klinikejer kan denne viden være
afgørende ift. fordeling af arbejdet og valg af
ledelsesstil over for den enkelte.
4. Bliv god til at lytte og kommunikere. Når
du forstår, hvad der motiverer og driver dine
medarbejdere kan du også hjælpe dem med at
nå det og dermed skabe en god arbejdsplads for
dem. Jo bedre du er til at lytte, jo bedre vil du
også kunne kommunikere noget relevant tilbage
til medarbejderen.
Leadinspire
Tina Gaarn Christensen er indehaver af virksomheden Leadinspire,
der arbejder med lederudvikling med fokus på målstyringsværktøjer,
social- og følelsesmæssig intelligens, talentudvikling og
coachingtræning for ledere. Hun hjælper ledere med at udvikle
deres fulde potentiale, så de bliver i stand til at øge motivationen,
arbejdsglæden og dermed også produktiviteten hos deres
medarbejdere.
Se mere på leadinspire.dk
5. Lær forskellige ledelsesstile. Forskellige
situationer og forskellige mennesker kræver
ofte forskellige ledelsesstile. En helt nyuddannet
klinikassistent har formodentlig brug for noget
andet end en meget erfaren tandlægeassistent.
Der kan også være kulturelle forskelle hos
medarbejderne, der kræver forskellige
ledelsesstile. Nogle gange er det mest effektivt
at sætte et klart mål og retning, og andre gange
at give stor frihed og medindflydelse.
6. Bed om og giv feedback. Når du giver en
medarbejder en god, konstruktiv og venlig
feedback, får det ham ofte til at vokse og
udvikle sig. For at du som klinikejer kan forbedre
dig og skabe en god arbejdsplads, er du nødt til
at vide, hvad du skal gøre. Nogle gange ser man
ikke selv, hvordan ens adfærd opfattes – er den
motiverende eller demotiverende? Uanset hvad
man selv synes, er det modtagerens opfattelse,
der afgør, om han/hun føler sig motiveret af
din ledelsesstil eller ej. Måske kunne du spørge,
hvad de synes?
7. Vær tro mod dig selv. At være chef for nogen
fungerer næsten ligesom at være forældre:
hvad du gør, gør dine medarbejdere også.
Både det du gerne vil have dem til at efterligne
og desværre også det, der ikke nødvendigvis
gavner klinikken. Hvis du synes, det er fint at
holde lang frokostpause, så bliver de nok også
hængende. Hvis du synes, det er vigtigt at give
kunderne en god service, vil det også smitte af
på dine medarbejdere. Det hele starter altså
med, at du bliver den bedste udgave af dig selv
som leder.
Hvordan kommer du i gang?
Da man ikke lige ’fixer’ alle 7 punkter på
eftermiddag, så overvej hvilken aktivitet, der vil
give DIG den største effekt. Det er en god idé
at starte med punkt nummer 1 og 2, da det er
fundamentet for de andre aktiviteter. Når det
er sagt, så skal det give mening for dig og din
klinik.
God fornøjelse!
Nemt med Nordenta
Nordenta har én ambition: Vi vil gerne gøre arbejdsgangene lettere på danske tandklinikker. Derfor målretter vi vores produkter, ydelser og services, så alle på
klinikken kan være fokuserede på patienterne og på
den daglige drift. Det kan være ved at lave løsninger,
der optimerer klinikkens indretning og derved åbner
mulighed for et bedre patientflow. Eller det kan være
gennem en hurtig og effektiv levering af forbrugsvarer,
hvor du får de rigtige produkter på det rigtige tidspunkt
til den rigtige pris. Og det kan være ved at levere punktlig
service af dit udstyr – på aftalt tid til den aftalte pris.
Og så kan det være ved at levere et elektronisk journalsystem, som ensretter og letter en lang række processer
– herunder specielt den tidkrævende journalisering.
Det tilbyder vi
PTOs medlemmer
• Bonus på forbrugsvarer
• Prismatch på forbrugsvarer
• Rabat på kurser
• Rådgivning ved klinikindretning
• Ekstra gode priser ved køb af udstyr
• Rabat på udstyrsservice
• Rabat på aldente
• Attraktiv finansiering gennem leasing
Nordenta A/S · Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Tlf. 87 68 16 11 Naverland 11, 2600 Glostrup · Tlf. 43 270 270 www.nordenta.dk
26
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
Erhvervsudygtighedsforsikringen
Ny og bedre
forsikring
Tryghedsordningerne skifter 1. januar 2014
leverandør af erhvervsudygtighedsforsikringen
til Danica Pension. Det betyder, at forsikringen
forbedres på en række områder, og at
medlemmer, der tidligere har fået afslag, kan
ansøge igen på lempeligere vilkår.
Du behøver ikke
gøre noget – din
forsikring overflyttes
automatisk.
Alle eksisterende
forsikringer vil
automatisk blive
flyttet til Danica
Pension. Danica
Pension udsender
nye policer og
opkrævninger i løbet
af uge 51. Første
opkrævning vil ske
ved et girokort, da
en PBS-opkrævning
desværre ikke kan
overføres.
Tandlæger, der den 1. januar 2014 modtager
udbetaling fra forsikringen, vil dog forblive i
PFA på gældende vilkår. Ophører udbetalingen
i PFA Pension i forbindelse med en raskmelding,
vil forsikringen blive overført til Danica Pension.
Flere fordele for dig
Der er flere forbedringer ved den nye ordning:
Grundmodulet på alle eksisterende forsikringer
vil blive overflyttet til Danica uden klausuler.
Tandlæger, der opfylder betingelserne for at
tegne det obligatoriske grundmodul, skal kun
aflevere en meget lempelig helbredserklæring.
Tandlæger, der tidligere har fået afslag, vil
frem til 1. april 2014 kunne ansøge om at
blive optaget i ordningen ved at indsende en
helbredserklæring, idet optagelseskriterierne er
blevet lempet.
Ønskes tillægsmoduler op til en dækning
på i alt 600.000 kr. skal der afleveres en
helbredserklæring, der kun går 2 år tilbage,
mod tidligere 5 år.
Præmien, som allerede er faldet ca. 10% i 2012
og ca. 15% i 2013, vil også blive reduceret i 2014
– dog kun i mindre grad.
Informationer om forsikringen kan modtages i
din E-boks.
Hvis du tidligere har fået afslag, kan du ansøge
igen.
Hvis du hidtil ikke har kunnet tegne forsikringen
pga. afslag på helbredserklæringen, kan du
frem til 1. april 2014 ansøge om optagelse ved
at henvende dig til Tryghedsordningerne på tlf.
39 46 00 80. Optagelsen vil nemlig kunne ske på
ekstraordinært lempelige vilkår.
Når tidsperioden er begrænset, er det for at
beskytte ordningen, så ingen kan spekulere i
først at blive optaget på lempelige vilkår, efter
der er opstået sygdom.
Yderligere oplysninger
Ønskes yderligere information om
Tandlægeforeningens Erhvervsudygtighedsforsikring, kan du ringe til Tryghedsordningerne
på tlf. nr. 39 46 00 80.
Vær sikker på, at du overholder reglerne og undgår
unødige problemer: Ansættelse og afsked i privat
tandlægepraksis giver dig som klinikejer og tandlæge
den sidste opdaterede viden inden for emnet. Hæftet
bestilles gratis på PTO's sekrætariat, tel. 3312 0020 og
kan også læses og downloades fra vores hjemmeside.
28
Foreningsåret 2013/14 skal være et rigtig
kursus-år og der er allerede mange spændende
kurser på programmet. Der er efterspørgsel
på kurser, hvor klinikejere kan inddrage andre
i sin medarbejderstab, derfor kommer fokus
på at lægge på kurser der er relevant for både
tandlæger og tandplejere og kurser hele
teamet.
TEKST
Signe Mie Jensen,
afdelingsleder PTO
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
2014 bliver indledt med gentagelse af det
populære kursus ’Hvad skal jeg vide om
farmakologi?’ med Ph.d. og overlæge i
anæstesiologi, Jens Aage Kølsen Petersen, som
denne gang afholdes i
■ Kreds 4 den 8. januar (lukket for tilmelding)
■ Kreds 1 og 2 d. 30. januar i Amaliegade 17, 1256 København
■ Kreds 7 d. 5. februar på Scheelsminde, Scheelsmindevej 35, 9200 Aalborg SV
Som noget nyt er kurset også åbent for
tandplejere. Læs mere om kurset og tilmelding
på www.pto.dk
Desuden har kreds 5 og 9 taget initiativ til et
kursus for hele teamet d.8. januar; ’Det du ikke
kan læse dig til’, som ledes af tandlæge og
underviser Ole Hammer. Han vil fortælle om,
hvordan god tone og et godt flow på klinikken
sikrer medarbejder- og patienttilfredshed samt
effektivitet.
MERE INFO OM PTO KURSUS
Se kurserne, priser og tilmeldingsfrister på hjemmesiden www.pto.dk
Vil du også have et kursus til din kreds? Så kontakt din kredsformand
eller sekretariatet på pto@pto.dk
Sekretariatet og kursusudvalget udvikler
løbende ideer til kurser til PTOs medlemmer.
Men det er vigtigt for os, at medlemmerne
i kredsene finder kurserne relevante. Derfor
kommer et kursus ofte på plads ved, at
medlemmer eller bestyrelsen fra en kreds
kontakter sekretariatet med deres ønsker.
Sekretariatet hjælper så med det praktiske;
lokaler, invitationer, tilmeldinger, betaling og
eventuelt ideer til indhold og indlægsgiver. Så
vil du gerne have et kursus fra vores katalog til
din kreds eller har du selv en idé, som tøv ikke
med at kontakte os.
I øjeblikket indeholder vores kursuskatalog
blandt andet:
Hvad skal jeg vide om farmakologi?
Teamkursus med Ph.d. og overlæge i
anæstesiologi, Jens Aage Kølsen Petersen.
Hvad skal jeg have i medicinskabet?
Præmedicinering? Den gravide penicillinallergiker. Hvad med Metronidazol? Må jeg give
NSAID? Postoperativ smertekontrol og meget
mere. Få svarene i form af interaktiv diskussion
af praksisrelevante cases.
Det du ikke kan læse dig til
Teamkursus med Tandlæge Ole Hammer.
En god tone og et godt flow på klinikken
sikrer medarbejder- og patienttilfredshed og
effektivitet. Men hvordan sikrer man, at det
hele kører på skinner, så både patienter og
personale får en god dag? Tone, patientkontakt,
reception, telefonkultur, samarbejde, flow,
praktiske tips og meget mere.
Peri-implantitis
Kursus for tandplejere og tandlæger med
tandlæge og PhD Mette Rylev.
Komplikationer og forebyggelse ved og
vedligeholdelse af orale implantater
Den medicinsk
kompromitterede patient
Bliv opdateret på dit
medicinskab. Hvad ved du om
INR-værdier? Hvornår gives der
antibiotikaprofylakse? Hvad
med bifosfonater og impl/ex.?
Hjertemedicin og bedøvelse - og
meget mere.
Vedligeholdelseskursus
Teknisk vedligeholdelse af
klinikkens udstyr
Herudover arbejder vi med
kursusideer omhandlende
journalføring samt førstehjælp
29
30
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
PRAKTISERENDE TANDLÆGER 3 2013
Salg af klinik...
– nye tider?
Det har haltet lovlig længe, mener mange.
Men måske er der lidt lysere tider forude?
Måske er det blevet lidt lettere at sælge en
tandlægeklinik?
TEKST
Karsten P. Larsen, sekretariatschef,
advokat, PTO
Vejledning ved
køb og salg af
tandlægeklinikker
er udarbejdet af PTO
i samarbejde med
revisionsfirmaet AROS.
Vejledning er netop
optrykt i 7. udgave
og kan købes af
medlemmer for kr.
500 inkl. forsendelse.
Bestilling på telefon
3312 0020 eller på
www.pto.dk.
Det er også på tide, mener mange, hvis de tendenser, som så småt kan aflæses af aktiviteten
på køb-salg markedet for tandlægeklinikker,
er mere end blot et midlertidigt fænomen. Alt
for længe, mener de samme tandlæger, har
markedet næsten ligget brak og de klinikker,
der blevet solgt, er blevet det for en slik. Det
har været gode tider for købere, og det er det
stadig, selvom markedet måske har nået bunden
og er på vej op.
For 5-10 år siden lå et af PTO udarbejdet vægtet
goodwill-gennemsnit på et bredt udsnit af
klinikhandler på ca. 45%. Sidenhen er det gået
langsomt, men støt nedad. Og flere klinikker
har slet ikke kunnet sælges. Ejeren har fortsat
et år eller to længere på klinikken end planlagt,
og har på den måde tilvejebragt en passende
erstatning for den værdi salg af goodwill var
planlagt til at indbringe. Og derefter blot drejet
nøglen om.
Der var simpelthen ikke købere nok til de
klinikker, der var til salg. Et udbud der fik en
betydelig størrelse i takt med, at de såkaldte
store årgange stod foran tilbagetrækning og
derfor satte deres klinik til salg.
Ikke alene gik det ud over muligheden for
at sælge. Det gik også ud over prisen på de
klinikker, der trods alt var interesserede købere
til. Hvert år er der blevet barberet nogle procent
af goodwill.
Mersalg
Men måske er det stoppet nu? Vi kan ganske
vist ikke sige noget sikkert om det ud af det
materiale, PTO har rådighed over. Men vi kan
deraf se, at der sælges flere klinikker end
tidligere. Og nogle dentalmæglere beretter
derudover om er mersalg på over 50% i forhold
til 2012.
-Der er en helt klar forbedring, udtaler en
kender af området, statsaut. Revisor Kai
Møller, Aros Revision. Primært som følge af
en større efterspørgsel. Og det har medført,
at også klinikker i Udkantsdanmark kan
sælges. Samtidig er priserne på vej mod en
normalisering.
-Vi har også, fortsætter Kai Møller, konstateret
en stor interesse for køb af kartoteker. Særligt i
Aarhus og København.
Der er flere bud på, hvad baggrunden er for det,
der ser ud som lidt bedre tider for sælgere.
Dels lever vi på bagkanten af den såkaldte
finanskrise, og der er mere optimisme i sigte
blandt befolkningen og også tandlæger. Dels
byder mange banker sig til med attraktive
finansieringspakker med lave renter og
øvrige vilkår. Og dels synes der blandt ansatte
tandlæger at være en større interesse for at få
fod under egen tandlægestol.
Sidstnævnte kan måske skyldes, at mange
klinikker er blevet nødt til at se med kritiske
øjne på deres udgifter i takt med lavere
efterspørgsel fra patienter på tandbehandling,
der har udmøntet sig i nedsatte arbejdstider/
afskedigelser og/eller lavere provisioner for
ansatte tandlæger.
Tidligere tiders meget lukrative
ansættelsesvilkår for ansatte tandlæger er
om ikke forbi, så under betydeligt pres. Der er
simpelthen ikke råd til provisioner på 37% eller
mere. Tendensen er nu blevet så tydelig, at
den med rimelig valid statistisk sikkerhed kan
aflæses af de beregninger, PTO er i stand til at
foretage.
For bare et par år siden så vi kun sjældent
provisioner < 35%. Det gør vi nu. Helt ned
til 30%. Og det kan hænde, at det er den
udvikling, der har skubbet til overvejelser om i
stedet at blive klinikejer?
Tidligere var det ikke umagen værd. Med en
provision på 37% + feriepenge m.m. tjente de
ansatte lige så meget som klinikejeren. Og de
skulle ikke bekymre sig om trivialiteter som
personale, arbejdsplaner, løn, regnskab og lign.
Og kunne uden bekymringer tænke på alt andet
end patienter efter arbejdstids ophør kl. 16
indtil kl. 8 næste dag.
Men en provision på 32% er det lidt anderledes.
Pludselig kan det måske betale sig at starte for
sig selv? Og måske bidrager det til den tendens
til øget efterspørgsel, som nu så småt afdækkes?
Priser
Men en ting er større efterspørgsel. Hvad med
priserne? Også her synes der i takt med større
efterspørgsel at kunne konstateres en stigning.
Om end den er lidt uens geografisk fordelt.
Bedst ser det stadig ud i de attraktive områder
af landet. Men forbedringer er der, eller er på
vej, over hele landet.
Men det bagvedliggende materiale er så
usikkert, at der ikke kan drages nogle definitive
konklusioner. Ikke mindst fordi købesummen
nogle gange er skruet sådan sammen, at den
kontante del er én ting, mens specifikke aftaler
om andre forhold i handlen er noget andet
og ikke uden værdi, men svær at bruge i en
statistik.
Men ansporet af de gode nyheder om markant
mersalg, forsøger PTO i 2014 at indhente så
mange oplysninger om klinikhandler, at der kan
udledes noget mere sikkert om evt. ændringer i
priser og goodwill.
Det er stadig attraktivt at købe klinik. De
gode finansieringspakker har været nævnt.
Muligheden for brug af skattemæssigt gunstige
ordninger er en anden.
Fremtiden for tandplejen kan være en tredje.
Prognoser de næste 10-20 år viser, at der
bliver færre tandlæger, men flere patienter.
Herunder flere ældre patienter der vægter et
velfungerende tandsæt og en god tandsundhed
højt.
Der er også derfor ingen grund til at tøve med
at købe, hvis man har en klinikejer i maven.
31
Afsender:
Praktiserende Tandlægers
Organisation
Amaliegade 17
K-1256 København K
RETURNERES VED VEDVARENDE ADRESSEÆNDRING
NORDENTA : FORBRUGSVARER
TAND&MUND : FAGLIG RÅDGIVNING
DESIGNSPACE : PTO KLINIKWEB
LYRECO : KONTORARTIKLER
TRANSCOM : INKASSO SERVICE
AROS : REVISION
SPAR NORD : BANK
ADMIRAL HOTEL : KØBENHAVN
COMWELL HOTEL : LANDSDÆKKENDE
PTO’s Partnerprojekt er baseret på en række attraktive aftaler med en eksklusiv vifte af
virksomheder indenfor det dentale forbrugsmarked, med hvem der er indgået aftale
om levering af varer og tjenesteydelser til privat tandlægepraksis. Aftalerne indebærer
betydelige kontante fordele i form af rabatter, bonus og VIP-behandling, der for PTO’s
medlemmer sammenlagt kan løbe op i fordele til en værdi af over 100 mio. kr.
PTO’s Partnerprojekt er en af, om ikke det, bedste på markedet, og eneste forudsætning
for at drage fordel af alle dets fordele er et medlemsskab af PTO med de yderligere fordele,
det giver. PTO anbefaler privat praksis at bruge vore partnere mest muligt. Jo mere jo bedre
synergi kan vi alle opnå med mulighed for fremover at opnå endnu bedre og flere fordele
for dig og din klinik.
Amaliegade 17 • 1256 København K • Tlf. 3312 0020 • Fax. 3313 4220 • www.pto.dk