Lektiecafe - Stormarkskolen

STADS
NYHEDSBREV
oktober 2014
3. nummer
Hermed udsendes 3. nummer af STADS-kontorets
nyhedsbrev.
I dette nummer vil vi blandt andet:
o introducere jer for vores nye medarbejder
o introducere vores nye hjemmesider
o fortælle hvordan Fremdriftsreformen påvirker
arbejdet med STADS
o give status på STADS-DANS-projektet
o oplyse om fremtidige kurser
o oplyse om det næste STADS ERFA-møde
Rigtig god fornøjelse.
Bedste hilsner fra STADS-kontoret
JØRGEN ERIK LUND
Tlf: 9940 9439
E-mail: jel@adm.aau.dk
LINH HUYNH
Tlf: 9940 9587
E-mail: linh@adm.aau.dk
M ORT EN D AM G AAR D
Tlf: 9940 2441
E-mail: mod@adm.aau.dk
PERNILLE REFSTRUP
Tlf: 9940 9099
E-mail: pre@adm.aau.dk
S AR A D . T HOM SEN
Tlf: 9940 9498
E-mail: sdt@adm.aau.dk
SUSIE K. M. STETTER
Tlf: 9940 7432
E-mail: skm@adm.aau.dk
NY MEDARBEJDER
Hej!
Jeg hedder Sara og er ny medarbejder
på STADS-kontoret mens Charlotte er
på barsel.
Jeg startede 1. august, så jeg er godt i
gang.
Den første opgave jeg kastede mig
over var at få flyttet alle hjemmesider
under STADS over i det nye webdesign
Besøg de nye hjemmesider:
stads.aau.dk
stads.aau.dk/ansatte
stads.aau.dk/studerende
NYE HJEMMESIDER
-
Sara
STADS-kontoret har pr. 1. oktober fået nye
hjemmesider – du kan se previews i boblerne
på denne side.
Siderne er opbyggede anderledes end tidligere, men det skulle gerne være overskueligt at
finde den information du søger.
Som noget nyt har vi forsøgt at skabe farveidentitet omkring siderne.
STADS for ansatte har en rød temafarve, og
STADS for studerende har en gul temafarve.
FREMDRIFTSREFORMEN FASE 1
-
Pernille
Som følge af Fremdriftsreformen vil der være nye retningslinjer og regler på en række
områder for de studerende.
Pr. 1. september 2014 er kun 1. årsstuderende på bachelor- og professionsbacheloruddannelser omfattet.
Pr. 1. september 2015 er alle studerende på ordinære uddannelser omfattet.
Det drejer primært om følgende områder:



Der skal ved studiestart gives merit for al relevant
tidligere studieaktivitet på samme niveau – den
såkaldte Førstartmerit.
De studerende skal tilmelde sig minimum 30 nye
ECTS undervisningsaktiviteter pr. semester uden
mulighed for afmelding.
De studerende er automatisk tilmeldt eksamen.
Ved udeblivelse eller manglende beståelse skal
de studerende deltage i reeksamen i samme termin.
På en række områder vil vi derfor skulle indføre nye
arbejdsrutiner i STADS:

Eksamenskontorer
Det er de studerendes ansvar at tilmelde sig 30 nye ECTS hvert semester. Undervisningstilmeldingen kommer til at ligge i det foregående semester i hhv. maj og november. Eksamenskontorerne får til opgave at kontrollere at de studerende tilmelder sig
tilstrækkeligt – hvis ikke, skal de rykkes og eftertilmeldes. Derudover får eksamenskontorerne en vigtig opgave med at tilmelde alle udeblevne og ikke-beståede studerende til obligatorisk omprøve i samme termin som den ordinære eksamen.
Studiesekretærer
Studienævnene skal som noget nyt vurdere hvorvidt studerende kan få merit for tidligere studieaktivitet, uanset om disse søger om merit eller ikke – dette betegnes
førstartmerit. Det er fortsat eksamenskontorerne der registrerer meritten. Hvis meritten
resulterer i at den studerende får et eller flere semestre i deres studieforløb på mindre
end 30 ECTS, skal studiesekretæren i STADS notere den studerendes tilmeldingskrav
til det antal ECTS, som semesteret indeholder. Studerende som på grund af sygdom
eller lignende skal have nedskrevet kravet til studieaktivitet, skal også håndteres af
studiesekretærerne.
Der har været nedsat nogle arbejdsgrupper, som har arbejdet med at fastlægge fælles
praksis og frister for hhv. merit og tilmelding. De nye årshjul vil være at finde på vores
hjemmeside, hvor du nu finder en underside omkring Fremdriftsreformen.
STADS-kontoret vil udarbejde vejledninger til de nye arbejdsgange. Desuden tilbydes
små kurser i den nye funktionalitet for hhv. studiesekretærer og eksamenskontorsmedarbejdere i løbet af vinteren.
STADS-DANS
-
Linh & Susie
STADS-DANS er et landsdækkende digitalt ansøgning- og sagsbehandlingssystem, som
skal håndtere alt optag, der ikke sker gennem den Koordinerede Tilmelding (KOT). På sigt
skal alle ansøgere, som ikke søger ind på første studieår af en bacheloruddannelse, søge
om optagelse gennem STADS-DANS. På Aalborg Universitet har vi implementeret
STADS-DANS i etaper, hvor ansøgere til udvalgte deltidsuddannelser og interne og eksterne danske samt internationale ansøgere til udvalgte kandidatuddannelser har brugt
STADS-DANS.
Udover ansøgerdelen indeholder STADS-DANS også en sagsbehandlingsdel, hvor sagsbehandlere fra optagelseskontorerne kan sende beskeder og afgørelser til ansøgerne
gennem STADS-DANS. Desuden kan sagsbehandlerne sende ansøgninger til faglig vurdering hos Studienævnene, som foretager selve vurderingen og sender ansøgningen retur
til optagelseskontorerne gennem STADS-DANS. STADS-DANS bidrager til en effektivisering og digitalisering af mange arbejdsgange i forbindelse med afsendelse og sagsbehandling af en ansøgning.
Til det kommende optag kan der søges om optagelse på de ni kandidatuddannelser, som
har studiestart 1. februar 2015. Ansøgningsfrister: 1. oktober for internationale ansøgere
og 1. november 2014 for danske ansøgere.
Inden for deltidsområdet kan der søges om optagelse på fire masteruddannelser, én ”hel
på del”-uddannelse og to enkeltfag.
STADSDANS.AAU.DK
EN.STADSDANS.AAU.DK
KOMMENDE STADS-KURSER
Henvendelse om kurser og tilmelding: Jørgen Erik Lund
AALBORG:
22. oktober & 6. november, 9
- 15
Sted: FRB 5, lokale 241
KØBENHAVN:
30. oktober – workshop, 9 16
Sted: CPH FKJ10A 4.133
VALGET PÅ AAU
-
Morten & Pernille
Valget på Aalborg Universitet til de styrende organer for studerende er skudt i gang, og STADS-kontoret har ansvar for supporten på den tekniske side af valget. Vi kan kontaktes via
valgsupport@aau.dk
STADS ERFA-møde
-
Jørgen
STADS-kontoret afholder ca. halvårligt et ERFA-møde, hvor vi gennemgår udviklingen på
STADS, erfaringsudveksler vedr. arbejdsgange samt drøfter anliggender vedr. STADS,
som fx igangværende projekter, fejl, uhensigtsmæssigheder og den slags.
ERFA-møderne for de kontorer, der føder STADS med data samt udvikler på STADS eller
trækker data ud fra STADS. Studiesekretærer og andre, som hovedsageligt bruger STADS
til opslag af studerende, er derfor ikke blevet indbudt, da emnerne hovedsageligt er på
strateginiveau. Sekretærer og andre interesserede har dog altid mulighed for at tage fat i
enten STADS-supporten eller til deres eksamenskontorer, hvis de har emner, de ønsker, vi
skal drøfte på ERFA-møderne.
Det næste møde afholdes
27. november kl. 9 – 11.30,
FRB 7B, 104.
KONTAKT
STADS-KONTORET
stadssupport@aau.dk
9940 9720
Nyhedsbrevet bliver sendt ud til alle STADS-brugere ca.
tre til fire gange om året.
Kender du andre, der kunne være interesseret i at modtage STADS-kontorets nyhedsbrev, bedes du sende det
videre.
Giv gerne besked på stadssupport@adm.aau.dk, hvis
du fremadrettet ønsker at komme med på mailinglisten.