Madleg - inspiration til børns maddannelse og måltidskultur
INSPIRATION TIL BØRNS MADDANNELSE OG MÅLTIDSKULTUR Madleg Inspiration til børns maddannelse og måltidskultur Velkommen Med udgivelsen, Madleg – inspiration til børns maddannelse og måltidskultur, håber vi at bidrage til, at det store maddannelsesarbejde der allerede foregår i de danske daginstitutioner af målrettede og bevidste ledere og medarbejdere i køkken og stue, kan få endnu mere vind i sejlene. Hæftet indeholder: Inspiration til børns maddannelse og måltidskultur 3 Måltidspædagogik hver eneste dag 4 Hvilken viden har vi nu? 5 Maddannelse6 Maddannelsesblomsten7 .Ideer til det konkrete arbejde med maddannelse: Mad, måltider og håndværk 8 Mad, måltider og sprog 10 Mad, måltider, lyst og mod 12 Mad, måltider og sanser 14 Mad, måltider – dig og de andre 16 Mad, måltider og kulturel mangfoldighed 18 Mad, måltider og beslutningskompetencer 20 Mad, måltider og ressourcer 22 Koblingen til de Pædagogiske Læreplaner 24 Vi løfter i flok – samarbejde og arbejdsglæde 26 Sæt fælles mål for måltider 28 Børn må gerne være med i køkkenet 29 Henvisninger30 2 Måltidspartnerskabet prøveudgave 2015 Oplag: 400stk. ISBN: 978-87-998057-0-9 Manuskribt Ellen Ravn Habekost, Projektleder i Center for Mad Krop og Læring og lektor ved Lærer og Pædagoguddannelsen i Jelling, University College Lillebælt Bidragydere Claus Egeris, Måltidspartnerskabet Sekretariat Dorthe Ploug Hansen, Madkulturen Ellen Ravn Habekost, University College Lillebælt Erik Kristiansen, FOA Karen Leth, Kost- og Ernæringsforbundet Line Damsgaard, Landbrug & Fødevarer Sara Månsson, Fødevarestyrelsen Susan Rønholt Vasegaard, Landbrug & Fødevarer Vibeke Jørgensen, Børne- og Ungeforvaltningen, Københavns Kommune Grafisk tilrettelæggelse Glad Design Illustrationer Glad Design Trykkeri Eks‑Skolens Trykkeri Udgivet af Måltidspartnerskabet i samarbejde med Børne- og Ungeforvaltningen, Københavns Kommune og Madkulturen Kan rekvireres hos University College Lillebælt Forskning og Udvikling – Mad Krop og Læring Lærer og Pædagoguddannelsen i Jelling. Vejlevej 2. 7300 Jelling Direkte: 6318 4600 elrh@ucl.dk Måltidspartnerskabets Sekretariat Stationsparken 31, 2600 Glostrup Direkte: 2877 4100 info@maaltidspartnerskabet.dk INSPIRATION TIL BØRNS MADDANNELSE OG MÅLTIDSKULTUR Med inspirationskataloget Madleg – inspiration til børns maddanom sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagonelse og måltidskultur ønsker Måltidspartnerskabet at bidrage til at giske arbejde”. Hermed finder arbejdet med mad og måltider i såvel videreudvikle en mad- og måltidskultur i vores daginstitutioner, der et sundheds- som et dannelsesperspektiv vej ind i Pædagoguddanmed fokus på trivsel, sundhed og dannelse, bidrager til at børnene nelsen. udvikler madmod, kompetencer og glæde ved at spise og indgå i Inspirationskataloget er et resultat af Måltidspartnerskabets projekt måltidsfællesskaber. ”Mad og måltider i daginstitutioner”, der overordnet set arbejder for Mad og måltidsvaner dannes og udvikles i samspillet mellem at øge integration af mad og måltider i den generelle pædagogiske mennesker, blandt andet i det fælles rum omkring måltidet. Netop dannelsestænkning og bidrage til en professionalisering af både det derfor er det væsentligt, at daginstitutioner udvikler mad- og målpædagogiske- og det køkkenfaglige personale, når det gælder måltidspædagogikken, så den retter sig mod børnenes trivsel og dantiderne. Det er Måltidspartnerskabets håb at kunne inspirere med et nelse. Det er afgørende for succes, at indsatserne går hånd i hånd katalog over konkrete idéer og forslag til at samarbejde om måltider hele vejen fra institutionernes køkkenmedarbejdere og pædagoger og dannelse af børnenes madkultur mellem disse to faggrupper. til bord og børnemaver. Måltidspartnerskabets vision er at gøre det nemt at spise sundere Den pædagogiske arena omkring mad og måltider kan udnyttes måltider. Partnerskabet arbejder for at øge ligheden i sundhed i hver eneste dag til at sætte fokus på trivsel, læring og udvikling ved Danmark. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på de små børn og få at indskrive maden og måltidet i relation til de 6 læreplanstemaer. skabt forandringer så tidligt som muligt. Inspirationsmaterialet skal Det betyder, at maden og måltiderne kommer til at indgå i den give ideer til, hvordan måltiderne, maden og tilberedningen af denne generelle pædagogiske dannelsesindsats, som daginstitutionerne kan iscenesættes i landets daginstitutioner så ALLE børn rummes. arbejder med. Arbejdet med sund mad og rigtig ernæring skal beriges med det dannelsesmæssige aspekt omkring måltiderne, nemlig God læselyst at børnene udvikler madmod og madglæde og dermed får lysten, Måltidspartnerskabet modet og viljen til, alene og sammen med andre, at træffe valg, der tilgodeVidensgrundlag og kilder ser deres egen trivsel og sundhed. Materialet er udarbejdet på grundlag af både teoretisk kildemateriale, viden indhentet fra det Nærværende publikation er aktualisedaglige arbejde med mad og måltider i en række daginstitutioner i København, Faaborg-Midtret af indhold i bekendtgørelsen i den fyn og Vejle Kommune. Tak for både køkkenfaglige og pædagogfaglige bidrag. Også tak for nye Pædagoguddannelse, som i første inspiration fra de institutioner, der deltog i Måltidspartnerskabets workshop. praktik indeholder et vidensmål, som Endvidere er der hentet inspiration fra Børneboxen, udgivet af Fødevarestyrelsen samt foromhandler ”Såvel den sundhedsskellige øvrige materialer. mæssige som den dannelsesmæssige Vi har ligeledes fået tilladelse til at inddrage enkelte endnu ikke publicerede forskningsdata betydning af sunde madvaner, målfra FRIDA-projektet. tidskultur, hygiejne og indeklima”. Den teoretiske inspiration er hovedsageligt hentet i” Maddannelse, madmod og madglæde. Det tilhørende færdighedsmål er Hvilken betydning har daginstitutioners madkultur og måltidspædagogik?” udarbejdet for formuleret således: At anvende viden Fødevarestyrelsen (2013) af Sidse Schoubye Andersen og Lotte Holm. 3 Madordninger i daginstitutioner skal efterleve Fødevarestyrelsens anbefalinger om alderssvarende, sund, varieret og ernæringsrigtig kost, samt de Nordiske Næringsstofanbefalinger for at børnene kan spise sig mætte samt følge energiindhold og -fordeling. MÅLTIDSPÆDAGOGIK HVER ENESTE DAG Mad og måltider er en fantastisk læringsarena. Hver eneste dag udgør vuggestuer og børnehaver rammer om børns daglige mad og måltider. Det er oplagt at udnytte denne pædagogiske arena omkring mad og måltider i daginstitutioner hver eneste dag til at sætte fokus på trivsel, læring og udvikling ved for eksempel at arbejde med maden og måltidet i relation til de 6 læreplanstemaer. Børnene kan lære sociale kompetencer, udvikle deres kropslige funktioner og bevægelser, blive kulturelt stimulerede, få indblik i natur og naturfænomener samt udvide deres sproglige kunnen igennem dialogen om mad og i forbindelse med tilberedningen og indtagelsen af måltidet. Således vil arbejdet med sund mad og rigtig ernæring beriges med det dannelsesmæssige aspekt omkring maden og måltiderne. Vi vil forhåbentligt se, at børnene udvikler madmod og madglæde og dermed får lysten, modet og viljen til, alene og sammen med andre, at træffe valg, der tilgodeser deres egen trivsel og sundhed. Det betyder, at maden og måltiderne kommer til at indgå i den generelle pædagogiske dannelsesindsats, som daginstitutionerne arbejder med og som udføres af både pædagogfaglige og køkkenfaglige medarbejdere. Dagtilbudsloven giver mulighed for, at alle daginstitutioner tilbyder et sundt frokostmåltid, som en del af dagtilbudsydelsen. I langt de fleste kommuner er det forældregruppen, der beslutter, om der skal serveres fælles frokost. Selvom forældrene evt fravælger den fælles frokostordning og børnene medbringer madpakker, er det stadigt relevant at arbejde med maden og måltidet i pædagogisk sammenhæng. 4 Hvilken viden har vi nu? På baggrund af den opsamlede viden vil vi i det følgende beskrive, hvad der kan motivere børn til at spise sund mad i daginstitutionerne og hvilke gavnlige effekter man kan opnå via måltider i daginstitutioner ud over sunde kroppe. Vigtige temaer er: •Sociale rammer og børns lyst og mod til at spise •Gode bordmanerer i en legende lystfyldt atmosfære •Betydningen af de fysiske rammer •Måltidets sociale betydning •Maddannelse Mere om de enkelte temaer: Det sunde frokostmåltid skal bl.a. bidrage til, at børn udvikler sunde mad - og spisevaner tidligt i barndommen. Daginstitutionen er et af de miljøer, hvor barnet på en naturlig måde kan lære sig sunde vaner og holdninger, når det gælder mad, måltider og hygiejne. Måltiderne er en vigtig del af hverdagen i en daginstitution. For både børn og voksne har maden betydning for trivsel og velvære. Mange børn spiser mere end halvdelen af deres daglige mad i daginstitutionen. Det fælles frokostmåltid er også en oplagt ramme i den pædagogiske praksis, hvor begreber som omsorg, opdragelse og læring kan udfolde sig. Når børn spiser et fælles måltid, fungerer de som rollemodeller for hinanden, ligesom personalet bliver rollemodel. Den effekt er vigtig i udviklingen af sunde mad - og måltidsvaner”. Sociale rammer og børns lyst og mod til at spise •Det skal være dejligt at spise sammen. Meget peger på, at det sociale miljø har stor betydning for børns gode madvaner •Det er vigtigt, at medarbejderne spiser med ved bordene. De iscenesætter måltidet og agerer som værter og rollemodeller •Måltidet skal organiseres, så børnene øver sig på at blive selvhjulpne •Den autoritative stil er meget anvendelig. Gå foran og vær bevidste om at sætte måltidet i scene på en måde, der både er præget af høj grad af involvering, anerkendelse og dialog om madoplevelsen og tydelig ledelse. Dette betyder, at børnene får vakt nysgerrighed og reflekterer samtidigt med, at de føler sig rolige og trygge under måltidet •Det er vigtigt at inddrage og involvere børnene på en reel og ægte måde. De skal tages med på råd og føle, at de har reel indflydelse på måltidet Dette kræver særlig opmærksomhed og kompetence, idet vi på den ene side anser børnene som kompetente deltagere, på den anden side er forpligtede til at yde dem omsorg, fordi de har forskellige særlige behov, og fordi de endnu er små mennesker. Gode bordmanerer i en legende, lystfyldt atmosfære •På den ene side kan det handle om forventninger om, at børnene sidder ordentligt og roligt, spiser med bestik, tager hensyn til hinanden og taler roligt og afdæmpet •På den anden side er leg den fremherskende virksomhedsform for små børn. De lærer ved at udforske og eksperimentere og dette hjælper til at børnene bevarer et lystfuldt forhold til maden og måltidet. •Fokus på en afbalancering mellem oplæring i gode bordmanerer og at måltidet foregår i en legende, lystfyldt atmosfære. Betydningen af de fysiske rammer •Det er vigtigt med god tid, så måltidet ikke hastes igennem •Det er en fordel at måltidet tilberedes lokalt. På denne måde kan der arbejdes med sammenhænge og måltidet kan starte længe før man sidder ved bordet. Børnene kan være med til indkøb, tilberedning, de kender dem der laver maden og de dejlige dufte spredes i institutionen •Det er en fordel at spise i et andet rum end der, hvor den daglige leg foregår. Hvis deltagerne er med til at indrette rummet, øges spiselyst og glæde •Det er vigtigt at medarbejderne kan blive siddende og sidder spredt mellem børnene under måltidet. Hav derfor det hele indenfor rækkevidde •Når det kommer til børnenes perspektiv på det gode måltid, har det betydning, hvem man spiser med. Det handler om at have fokus både på børnenes medbestemmelse og samtidigt underbygge fællesskabet Måltidets sociale betydning •Måltidet er en vigtig arena for dannelse af sociale fælleskaber og er dermed et vigtigt samlingspunkt •Måltidet er et velegnet læringsrum for sociale handlekompetencer, at kunne samarbejde, sende rundt, samtale, vente på tur etc. •Måltidet rummer gode muligheder for nærvær og omsorg i en travl hverdag 5 MADDANNELSE MADDANNELSESBLOMSTEN Ellen Ravn Habekost • elrh@ucl.dk sprog od m st og • madmod • madglæde • smagsindtryk ly kulturel mangfoldighed ce te n pe sk om sl ut ni ng be Opleve kulturel mangfoldighed i: • retter og måltider • højtider • traditioner • tilberedningsmetoder • borddækning dre an Tage stilling og handle: • vælge mad • tage beslutninger sanser de Skabe indsigt og forståelse: • jord til bord • råvarekendskab • dyrehold • undgå madspild • grøntsagsdyrkning Maddannelse og 6 ressourcer Mangfoldige invitationer: dig Litteraturstudierne af de pædagogiske tilgange og erfaringer viser, at børnenes aktive deltagelse og samspil med hinanden og medarbejdere og det, at aktiviteterne er sammenhængende og meningsgivende, er afgørende for resultaterne af det pædagogiske arbejde med mad og måltider. Brug alle de legende organiseringsformer I kender fra andre sammenhænge. Funktionslege, rollelege, konstruktionslege, regellege, huskelege, imitationslege og løbelege, orienteringslege, huskelege, imitationslege. Brug også alle de gode erfaringer I har med forskellige måder at organisere på enkeltvis, sammen to og to eller i små eller store grupper. Brug også kendte elskede lege som ramme for aktiviteterne sådan, at børnene bliver aktive, og nysgerrigt oplever, reflekterer og lærer. rk Som det fremgår af Maddannelsesblomsten handler elementerne om mangfoldig virksomhed, oplevelser og erfaringer ved at eksperimentere, øve, reflektere og lære i det perspektiv at lære at tage stilling og handle. Med Maddannelsesblomsten håber vi både at inspirere til de konkrete daglige aktiviteter og til mad- og måltidspædagogiske overvejelser, alt sammen i lyset af de Pædagogiske læreplaner. I det følgende afsnit præsenterer vi, en række forslag til aktiviteter i maddannelsen ordnet efter elementerne i maddannelsesblomsten. Vores hensigt er at inspirere arbejdet med de 6 læreplanstemaer, ved hjælp af de forskellige elementer i maddannelsen. På siderne 28 og 29 er indsat et skema til inspiration med arbejdet med Maddannelse i de 6 Læreplanstemaer. væ På baggrund af eksisterende viden om mad, måltider, måltidspædagogik og maddannelse har vi i Måltidspartnerskabet udarbejdet forslag til indhold og pædagogiske tilgange i arbejdet med maddannelse. Maddannelsen er beskrevet i 8 delelementer, men skal ses i et helhedsperspektiv. Maddannelsens elementer illustreres i nedenstående Maddannelsesblomst. Inspiration til de daglige pædagogiske aktiviteter med mad og måltider nd hå Forskellige forskere, udviklere og praktikere arbejder med maddannelsesbegrebet. Udgangspunktet er en tilgang til maddannelse som: En livlang proces, der kvalificerer vore kompetencer i forhold til mad og måltider, hvad enten vi taler om valg af mad, viden om mad, madlavning eller samvær og kommunikation omkring maden. Formålet er, at vi kan tilgå mad og måltider på en kompetent, kritisk, reflekteret og bevidst måde. Eksperimentere, øve og lære at: • skrælle • rive • snitte • piske • veje af • smøre • pille • vaske • skrubbe og skure Sprogliggøre og tænke over: • råvarer (hvordan ser de ud) • anretning • konsistens • oplevelser • læreprocesser Oplevelser og erfaringer med: • smag • duft • syn • føle • høre • bevægelsessanser Oplevelser og erfaringer med: • næring og velvære • dække bord • værtsskab • spise sammen • vente på tur • hygiejne og omtanke 7 Her er der inspiration til mulige aktiviteter: Før måltidet Under måltidet MAD, MÅLTIDER OG HÅNDVÆRK Her gøres der erfaringer med og læres grundlæggende færdigheder og håndværksmæssige evner, fx at kunne håndtere basale køkkenredskaber og vide lidt om madlavningen. Dette element handler om, at børnene gennem deltagelse i madlavningen og andre aktiviteter i sammenhæng med mad og måltider opnår kompetencer i f.eks. at skrælle, snitte, pille, rive og ælte eller røre i dejen, grøden eller farsen. De afprøver, øver og opnår motoriske mestringskompetencer som bidrager til selvværdet. Når børnene inddrages i madlavningen, enten på stuerne eller i køkkenet, får de gennem praktiske handlinger indsigt i, hvordan mad tilberedes og hvilke ingredienser, der kommer i. Dette er med til at give dem indsigt i sammenhænge og forskellige fødevarer. God hygiejne er også en grundlæggende færdighed. Kartoffelmelværsksted I kan selv let fremstille kartoffelmel. Kartoffelmel er stivelse udvasket med vand og ikke formalet. Det meste af kartoflen består af vand og de kartofler, der er bedst egnede til dette er sorter, der indeholder mest stivelse. Disse kartofler kan blive helt uldne i overfladen, når de koges. Disse er også meget velegnede til kartoffelmos. 8 Begynd med at skrubbe kartoflerne grundigt. Riv dem for at få stivelsen til at komme frem. Denne tykke væske kalder vi rivsel. Hæld den væsken op i en si. Lad væsken dryppe fra og tryk/vrid klædet i en beholder. Dyp igen klumpen i vand og gentag nogle gange. Stivelseskornene vil nu ligge som hvidt slam på bunden af beholderen. Hæld forsigtigt vandet fra og tør slammet til mel. Eksperimenter med jævning – ryst og rør I kan også eksperimentere med jævninger. F.eks. ved at jævne kødsovsen eller en god grøntsagssuppe med lidt hvedemel og frugt eller bærgrød med kartoffelmel. Kartoffelmeljævninger er også rigtig gode til asiatiske retter, hvor man gerne vil bibeholde farverne. Kartoffelmel bruges også til desserter, kager og i brød. Hvordan hæver dejen til brødet? – rør, ælt og form Prøv forskellige bageteknikker og hævemetoder: hævning med gær, - koldt og varmt, - og hævning med surdej. Kig på og snak om processen undervejs og smag på resultatet. Efter måltidet Når maden skal tilberedes:Være med til at købe ind, rense fisk, skrubbe kartofler, klippe krydderurter, hente og vaske grøntsager og frugt, afveje ingredienser, rive på rivejern, mose kartofler og rodfrugter, forme brød og boller, hakke, snitte, rive salat… Når bordet skal dækkes: Hente service i køkkenet og dække bordet. Hente blomster, sætte i vaser og hen på bordet. Folde servietter, fylde kander med vand og hente maden i køkkenet Øse op fra fade og skåle. Smøre madder og pynte dem. Pille et æg, dele det og pynte det. Gå ud i køkkenet og bede om mere. karse, som man selv klipper. Spise med ske, kniv og gaffel og med fingrene. Pille kartofler og ben ud af fisken. Rydde af bordet og sætte den brugte service i stakke og bestik ned i spanden. Skrabe rester fra tallerkenen ned i en spand, tørre bordet af med en klud, feje guld og måske være med til at vaske op. Et lille forsøg med gær I kan også prøve dette lille forsøg med vand og gær. I skal bruge 1 flaske med skruelåg og 1 ballon pr. barn, der deltager og mel, gær og vand. Fyld flasken halvt med lunken vand og kom en klump gær på størrelse med en ært og en spiseskefuld mel. Skru låget på og ryst godt. Skru låget af igen og sæt en ballon på toppen af hver flaske. Flasken stilles lunt og gæringsprocessen vil betyde at ballonen langsomt pustes op. Derfor er bollerne luftige, når der er gær i. Øvelse gør mester Der er rigtig mange muligheder for at inddrage børnene i aktiviteterne både før, under og efter måltider. Derved giver I dem muligheder for at øve sig i forskellige håndværksmæssige færdigheder. Børnene bliver selvhjulpne, selvstændige og selvværd og selvtillid vokser. Vi koger grød Kog grød af forskellige korn, kerner og gryn. Sæt korn og kerner i blød, inden kogningen, hvad sker der så? Prøv også med forskellige toppings, duft, smag og snak om dem. Hygiejne Husk at vaske hænder Børnene skal lære at vaske hænder grundigt: • Før madlavningen • Imellem urene og rene processer • Efter toiletbesøg • Efter nysen og hosten Gode huskeregler Børnene skal også lære, at: • De ikke må putte fingrene i mund, næse eller hår, mens de er i køkkenet • .Holde råvarer adskilte, fx råt kød eller æg fra tilberedt mad • De ikke må smage på fx råt kød, dej og lignende I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at børnene kun får opgaver, der indebærer en begrænset hygiejnisk risiko, f.eks. at skære brød, kager, frugt eller grønsager. Lad børnene være med Børnene kan stort set være med til det hele. Arbejdet skal forberedes, tilpasses og deles op i overskuelige processer og alle børn kan ikke det samme. Flæk evt. grøntsager og frugter der skal snittes, så de kan ligge stabilt på skærebrædderne. Brug skarpe knive – det er nemmest at arbejde med skarpe knive og resultatet bliver bedre. Tænk også på principper i den motoriske udvikling: • .Store bevægelser udvikles før små bevægelser. Røre, skrubbe og vaskeopgaver før snitte og skrælle • Motorikken i arme og overkrop er lidt tidligere udviklet end i ben og fødder. Lad derfor evt. de mindste børn sidde på en stol, når de skal være med i køkkenet 9 n Kong gullerod og frøke e persillerod, så en porr der lå på en båre, den havde fået bankekød af en pebernød MAD, MÅLTIDER OG SPROG Her handler det om læring og bevidstgørelse ved hjælp af den sproglige anvendelse og refleksion over de forskellige råvarer, oplevelser og læreprocesser. Aktiviteter og oplevelser omkring maden og måltidet byder på mangfoldige anledninger til udvikling og nuancering af sprog og kendskab til forskellige symboler og tegn. Også ved at italesætte sanseindtryk og oplevelser udvikles børnenes sproglige kompetencer. Samtalen om f.eks. smagsnuancer bidrager til at forstå og anvende sproget nuanceret. Et nuanceret sprog gør at børnene kan kommunikere om at f.eks. broccoli er for bitter, at de gerne vil have lidt dressing på og dermed gerne vil spise det. Filippa, Ingrid Marie, Mutzu.. Æblerne har navne. Det har de allerfleste frugter, stenfrugter og bær man kan købe i Danmark. Smag på forskellige frugter og bær og snak om deres navne, hvordan de smager og ser ud. Den sandfærdige historie om Filippaæblet I gamle dage, omkring 1880, hører den unge pige Filippa i skolen om bestøvning af blomster og, at man kan så et æbletræ af kernerne i et æble. Filippa kender et træ i skoven, hvor æblerne smager godt. Hun tager nogle med hjem og sår kernener. 2 af kernerne spirer og planterne vokser sig store i moderens blomsterbed. Det ene lille træ bliver spist af en ko der forvilder sig ind i haven, mens det andet begynder at bære frugt. Det første år træet bærer frugt, bliver æblerne spist for tidligt. De er sure og smager ikke godt. Men så året efter bliver æblerne høstet på det rigtige tidspunkt. De er modne og smager fantastisk. Æblerne bliver opkaldt efter den unge pige og kommer til at hedde Filippa-æbler. Maden og måltidet Aktiviteter I kan tale om Ser ud Kigge på forskellige fødevarer, service, mønster på duge, … Dimensioner, overflader, former Smager Fokusere på smag og konsistens Forskellige smage – hvordan beskriver du smagen af …. Fokusere på konsistenser og snakke om dem Føles Røre ved forskellige frugter, grøntsager, mel, korn, kerner Hvordan oplever I de forskellige overflader, konsistenser Høres Knække æg, skrubbe kartofler, ryste meljævning, Hvordan lyder det når vi knækker et råt æg, et kogt. Kan vi lave rytmer med skrubbekosten i kartoffelspanden? Tyg på forskellige madvarer, hold jer for ørerne. Den magiske frugt og grønttaske I skal bruge en taske eller en kasse med forskellige grøntsager og frugter. Inviter evt. børnene til at tage frugt eller grønt med hjemmefra. På skift tager børnene en frugt eller en grøntsag op af tasken/ kassen, fortæller hvad den hedder, hvordan den smager, hvad den kan bruges til. Eller hvad I nu finder på. Bær Bingo Tag fotos af forskellige bær og lav jeres eget spil, så I kan spille Bær-Bingo. 10 Æblerne smager så dejligt, at de dygtigste æbleeksperter i landet giver dem priser og store berømmelser. Faktisk er de så gode, at der bliver sendt en kurv med æbler til kongen. Filippas far starter en planteskole, hvor han dyrker disse fantastiske æbler. Han skærer kviste fra det fantastiske træ og poder dem på andre æblestammer. På den måde får han flere og flere Filippa-træer, som kan sælges, så flere mennesker kan smage og spise disse fantastiske æbler. Måske har I også et Filippa æbletræ derhjemme, eller måske kender I nogen der har. Man siger, at træet som Filippa selv avlede frem af kerner fra det gode træ i skoven, endnu står i en have i Hundstrup på Fyn. Se det er en rigtig og sandfærdig historie. Måske I kunne lave et lille skuespil om Filippa. Dufter/lugter Dufter og lugter til forskellige fødevarer Hvordan I kan kende forskellige fødevarer på duften og beskrive dem. Borddækning Børnene deltager i borddækning og laver f.eks bordplan Antal, retninger (ved siden af, foran, midt på, overfor ..)højre, venstre, navne på service Spisningen Sender rundt… Hvordan vi spørger om mere, Afrydning og opvask Sortere knive og gafler, tallerkner og skylle af Snakke om antal, vådt og tørt, skylle, vaske, sæbe… Eksempler til inspiration til at understøtte sprogtilegnelse i forbindelse med mad og måltider 11 Når I vil præsentere: I kan bruge: I kan prøve og snakke om: Sødt Sukker, honning, frugtsaft, syltetøj, mælk, tørret frugt. Moden og umoden frugt Passer det at både sukker og salt fremhæver den søde smag i tomater? Sammenhængen mellem sødme og modenhed af frugter og bær MAD, MÅLTIDER, LYST OG MOD Det er vigtigt at tilbyde mange invitationer til at smage og snakke om mad, både den man kender og den man ikke kender. I maddannelsestænkningen her undgår vi bevidst at tale om kræsenhed. Vi taler om madmod, madglæde og mangfoldige smagsindtryk gennem præsentation af mange forskellige fødevarer. Variation i mad og måltider er en vigtig faktor i forhold til, at børn vælger varierede fødevarer. Derfor er det vigtigt, at børnene får mange og alsidige oplevelser med mad og måltider og, at de inddrages i tilberedningen af maden. Der er udviklet forskellige metoder til arbejdet med madmod og madglæde. Sapere-metoden er en af dem. Denne metode understøtter denne tilgang og er en tilgang der prioriterer sanselighed og kropslighed højt. Der duftes, føles og smages på maden, ligesom den praktiske håndtering i forhold madlavningen er det. Børnene lærer grundsmagene for at kunne finde frem til sin individuelle velsmag og lærer at kunne sætte ord på følelser omkring mad, så de kan fortælle, hvad de smager og hvad, der er velsmag for dem, - og det modsatte. Sapere kommer af latin og betyder ”at smage” og ”at kunne”. 12 Smageværksteder Præsenter de 5 grundsmage, sødt, syrligt, salt, bittert og umami i små værksteder og snak om dem. Syrligt Grønne æbler, syrnede mejeriprodukter, citroner Prøve at lave en smoothie med et syrnet mælkeprodukt og søde modne bær Salt Salt, spegepølse, bacon Smag på forskellige spegepølser. Smager de ens? Bittert Grøn peber, mørk chokolade, ruccolasalat, rosenkål, radiser Eksperimenter med at lægge grøntsager eller frugter i koldt vand en halv times tid. Prøv at smage på vandet. Smag også på de udvandede frugter og grøntsager Umami Soltørret tomat, modne oste, stegt kød, svampe, asparges, tang, oliven Smag på de forskellige fødevarer og snak om hvordan smagen føles inde i munden Fælles madmod Børnenes madmod hænger tæt samme med de voksnes madmod. Det er derfor vigtigt de voksne er bevidste om, hvordan de pædagogisk håndterer, hvis der er mad de ikke bryder sig så godt om. Alle kan ikke lide alt, men det er ikke hensigtsmæssigt at en hel stue ikke spiser fisk, fordi de voksne ikke kan lide det. Giv retterne spændende navne I nogle daginstitutioner er der gode erfaringer med at give retterne sjove og spændende navne for at højne madmodet. Fisk på tallerkenen Der er gode grunde til også at sætte fokus på madmod i forhold til fisk. Fisk er en meget sund fødevare, men mange spiser ikke fisk. I kan tage på besøg hos fiskehandleren, se ham rense en fisk og røre ved dem. Kigge på fotografier, lære fiskenes navne og smage på forskellige tilberedninger er med til at give mod på at spise fisk. Man bliver modig, når man er med til det hele Der er rigtig mange erfaringer med, at børns madmod vokser, når de får lov at være med. Med til at bestemme menuen, være med til at købe ind, tilberede, dække bord og anrette og ikke mindst, stolt præsentere den for de andre med Å kander G R i s seg rø d Sto rk på lægs l im Kød i mørke 13 MAD, MÅLTIDER OG SANSER Her er der fokus på næring til alle sanser, om evnen til at reagere og reflektere på sanseindtryk. Gennem sansning skaffer vi information om omverdenen, bearbejder denne og skaber på ny. Når vi spiser er alle sanser i brug. Mad er ikke kun til maven. Lækker mad taler til alle sanser på en gang. Smag, duft, syns, høre og føleindtryk. Hvordan ser madvarerne og retterne ud? Hvordan høres lyden af en gulerod, der tygges, når man holder sig for ørerne og hvordan føles moden og umoden frugt inde i munden? Bevægelsessanserne er også i spil. Maden og måltiderne og aktiviteterne omkring disse, indeholder også mangfoldige invitationer til at bevægelsessanserne næres og grov og finmotorik udvikles. Lugtesansen Lugten/duften spiller en stor rolle for oplevelsen af mad. Lugtesansen er med til at nuancere smagsindtryk, - en stor del af evnerne til at smage er direkte forbundet med lugtesansen. Tænk bare på hvor lidt vi kan smage, når vi er forkølede. Duftememory Til dufte memory skal I bruge forskellige madvarer eller krydderier med tydelig duft. Fyld dem i små ikke gennemsigtige beholdere og bind et stykke stof, f.eks ostelærred over. 14 Der skal være 2 af hver slags. Legen går ud på at dufte sig frem til, hvilke 2 beholdere, der hører sammen. I kan bruge mange forskellige dufte, men vælg nogle der afgiver tydelig duft: Nordiske fødevarer: kamille, fennikel, tørret løg, sennepsfrø… Krydderier fra frememde lande: vanille, stjerneanis, peber, karry, ingefær… Danske krydderurter: persille, timian, løvstikke, purløg, sødskærm Frugt: Æbler, meloner…. Brug morteren Knus de krydderier I skal bruge i en morter. Se, duft, smag og snak også om dem. Synssansen Synssansen er en dominerende sans. Den står for ca. 80% af vore oplevelser. Derfor betyder det meget, hvordan maden ser ud, at den er lækker for øjnene at se på. Tænk i farver, uanset om det er et varmt måltid, en sandwich eller en rugbrødsmad. I kan evt. sigte efter at have 3 farver i et måltid. Farve o-Løb I skal bruge en lille kvadratisk papkasse som terning. Farv alle sider med forskellige farver. Læg ”poster” ud i form af frugt og grønt, som I ordner efter farve. Slå med terningen. Lav evt også et ark, hvor børnene kan krydse af, når de har været ved posten. Følesansen Mad kan føles forskelligt at røre ved og føles også forskelligt i munden. Mad har forskellig konsistens og dette kan også have betydning for, om vi bryder os om den eller ej. Vi kan føle varme og kulde, når vi spiser, - og nogle fødevarer snerper næsten munden sammen. Prøv også en kimsleg med frugt og grønt Pizzabageren En sanseleg, hvor vi forbinder berøring med de forskellige ingredienser i en pizza. Et barn ligger på gulvet og skal blive til en pizza (Lad børnene ligge på maven. Sansecellerne sidder tættest på forsiden). Et eller flere børn er bagere. De ælter først dejen, ruller den ud, smører tomatpuré på, lægger ost på, store stykker skinke, sætter pizzaen i ovnen, ved at trække i armene. Trækker den ud igen, når den er bagt. Høresansen Lyd hører også sammen med mad og måltider. Der kommer mange forskellige lyde, når vi tilbereder maden og når vi selv og andre spiser den. Brød med skorpe, forskellige sprøde frugter og grøntsager, nødder, ristet bacon, syltede asier og agurker, er mad der særligt giver lyde. Hvordan lyder det, når I spiser forskellige fødevarer, - prøv også at holde jer for ørerne. Bevægelsessanserne er også med Følesansen, muskel-ledsansen og balancesansen betegnes traditionelt som bevægelsessanser. Også disse sanser er der rig mulighed for at nære i forbindelse med aktiviteter i relation til mad og måltider. I sidste ende handler det om, at børnene bliver i stand til at samordne de forskellige sanseindtryk til videre brug. For eksempel er det at kunne hælde mælk op i kop uden at spilde en fin samordning mellem synssansen og muskel- ledsanserne. Når denne kompetence bliver automatiseret og sanserne er godt integrerede, kan børnene gøre det, uden at tænke nærmere over det. Dette har stor betydning for børnenes trivsel. 15 MAD, MÅLTIDER – DIG OG DE ANDRE Måltidet er en social begivenhed og derfor er samarbejde og de menneskelige relationer – det sociale liv omkring maden og måltidet vigtigt at fokusere på. I FRIDA-projektet er undersøgt betydninger af at pædagoger og børn spiser sammen. Her viser det sig, at ved at dele et fælles måltid oplever børn og pædagoger en helt anden form for bordfællesskab, hvor man kan dele sine oplevelser og erfaringer, udfordre og støtte hinanden i forhold til at smage, udvikle og dele sine tidligere erfaringer med mad. Dette kan videreudvikles ved, at børnene får lov at tage del i måltidsplanlægningen og madlavningen og dermed udvikler ejerskab for deres måltider. I indledningen til dette materiale er beskrevet vigtigheden af, at mad og måltider afbalanceres i forhold til leg og opdragelse. Derfor er det også nødvendigt at spisningen og bordfællesskaberne iværksættes sådan, at børnene både nyder maden, sanser og lærer god bordskik. Aftaler om samvær ved bordet I mange sammenhænge bruger vi begrebet bordskik, som refererer til særlige skikke ved bordet. Selvom der formentlig findes nogle fælles opfattelser af god bordskik, så er der stadig stor forskel fra familie til familie og fra institution til institution. Derfor er det en god ide at skikke, der handler om samværet 16 ved bordet er noget børn og voksne aftaler med hinanden, skriver ned og hænger op og kommunikerer ud til forældrene. Tag på udflugt Smør madder og pak dem ned i madkasser eller i madpapir og tag på udflugt. Det kan både være en skovtur og ned i det fjerneste hjørne af legepladsen. Når vi ikke spiser det samme Forskellig kultur, religion og måske allergi kan betyde, at ikke alle børn må spise det samme. Her må I aftale med forældre, hvad børnene må få at spise og hvordan I taler med børnene om det. Uanset hvad, er det vigtigt at I får drøftet, hvordan I arbejder med dette, så børnene med hver deres forskelligheder rummes på en god måde. Når der er børn fra mange kulturer, giver det også mange gode anledninger til at bruge dette aktivt i dagligdagen. Restaurant Indret sammen med børnene små restauranter med små borde buffeter til mad og drikke. Giv også børnene forskellige roller som gæster, kokke og tjenere. Mæthed og velvære Alle børn er ikke lige sultne eller madmodige, men de skal være mætte og føle sig godt tilpas. Hjælp dem med passende portioner, måske ad flere gange og snak med dem om mæthed. Hvad er mæthed og hvordan føles den? Fælles måltider skaber fællesskab Børn, der spiser sammen lærer også af hinanden. De fælles måltider kan også betyde flere gode venner på kryds og tværs i børnegrupperne. Det skaber samhørighed at spise sammen. Når rammerne er fælles og tydelige, er det nemmere for børn og voksne at agere og den dejlige mad kan nydes i fælleskab. Når I snakker om hvilke skikke, der skal gælde omkring bordet, er det godt at tale om, hvad I gerne vil, snarere end at tale om, hvad I ikke vil og må. Det kan det være en ide at tale om: • Skal maden op på en tallerken? • Hvordan man gør, så alle kan få? • Hvis man ikke kan spise det, der er på tallerkenen? • Hvordan vi starter og slutter måltidet? • Hvordan vi kan være ved bordet alle sammen og synes det er rart? Det kan være der gælder andre skikke, når I spiser ude ved bålet 17 MAD, MÅLTIDER OG KULTUREL MANGFOLDIGHED Her handler det om, at børnene inviteres til at udfolde sig varieret og møde mangfoldige mad og måltidskulturer. Maden og måltiderne er væsentlige kulturudtryk og er derfor med til at give et bredt spektrum til opfattelse af hele verden, sig selv og de mennesker vi færdes imellem. Når børnene møder kulturel mangfoldighed, med fokus på processer og forskelligheder erhverver de sig viden, færdigheder og holdninger til at kunne agere i et mangfoldigt samfund. Madkultur skabes i samspillet mellem mennesker, råvarer, værktøjer, opskrifter, processer, regler, love, værdier, traditioner, forestillinger, vide og færdigheder. Kulturen er formet af klima, historie, religion, æstetik, moral, politik, økonomi, magtforhold, viden, uddannelse mm . Gæstekokke Der er ofte mange ressourcer at hente hos familier med anden etnisk baggrund end danske. Inviter dem til at være gæstekokke og lad dem overtage køkkenet for en dag. Lad dem lave den mad de holder af og kan lide og lad dem fortælle om den. Restauranter i den vide verden Burgere fra USA, pandekager fra Mexico, spaghetti og pizza fra Italien, smørrebrød fra Danmark, eksotisk frugtsalat. Prøv også at sidde på gulvet som de gør i Kina. Indret med lave kasser som borde. Vikinger Læs, fortæl og snak om vikinger. Hvem var de, hvordan boede de, hvilken mad lavede de og hvilke råvarer brugte de? Her er det oplagt at lave bålmad. Prøv at lave kærnemælksost, lammegryde over bål, vikingegrød med bær, kogte hvedekerner med kød og urter Æbler fra Danmark Når æbler er i sæson kan I sikkert hente nogen mange steder. Find ud af hvad æblerne hedder, fotografer, tegn og smag på dem. Hvordan gemmer vi æbler i vores kultur? Hvordan gjorde vi i gamle dage. I kan prøve at lave juice/ æblesaft/æblemost, æblemarmelade, æblegele, æblesmør, chutney med æbler, tørrede æbleringe, æbleeddike, æblemos, æbleis, æblesirup, henkogte æbler eller æbler på frost. Luciafesten, Fastelavn, Sankt Hans, Halloween – fester med traditioner Inddrag børnene i beslutninger om hvilke lege I skal lege, hvad I skal spise og selvfølgelig i tilberedningen af maden. Til Luciafesten kan I pynte deltagernes hoveder med hjemmelavede kranse af forskelligt materiale. I kan bage Luciabrød eller lussekatter, som de hedder på svensk Til Fastelavn kan I bage fastelavnsboller og pynte dem med glasur og forskellig pynt, lege bide til bolle og lave fastelavnsris. Prøv også at pynte risene med tørrede æbleringe. Sankt Hans er midsommerfesten. Bål, midsommer, båltaler, snobrød. I kan også lave en heksegryde – en suppe på vilde urter, f.eks brændenældesuppe. Halloween en tradition der er kommet til Danmark i de senere år. Hyggelig uhygge, udklædning og uhyggelig mad. Og så er der jo også både Påsken og Julen, som fejres på forskellig vis rundt om i verden. Undersøg, prøv og snak. I kan også indrette restauranter, der serverer retter fra den vide verden. Dæk bord og indret og I kan bede køkkenet lave: 18 19 Kåltype Tilberedningsteknik Retter. Både traditionelle og udviklede af børn og voksne. Eksempler: Blomkål Rå, råmarineret, letkogt, kogt og blendet, ristet Salat, suppe, tilbehør Rødkål Rå og kogt Rødkålssalat og traditionel kogt rødkål. Eksperimenter med forskellige former for syre og sødme Spidskål Råt, dampet, lynstegt, blancheret, Dampede som tilbehør Hvidkål Rå, marineredt, lynstegt, stuvede, hakkede Kåldolmer, forårsruller, Grøntkål Kogt, råt, blancheret… Grøntkålssuppe, salat og i wokretter Palmekål Kogt I supper og wok-retter MAD, MÅLTIDER OG BESLUTNINGSKOMPETENCER Det er målet, at børnene på sigt udvikler evne til at træffe bevidste valg på baggrund af oplysning og kritisk stillingtagen. Her er den åbne dialog om forskellige sansninger og oplevelser, der indeholdes i aktiviteterne omkring maden og måltiderne af ganske væsentlig betydning i forhold til at udvikle kritisk stillingtagen. Det er også væsentligt, at aktiviteterne tilrettelægges i en åben, deltagerorienteret og eksperimenterende form. Gæstekokken bestemmer Lad et eller flere børn gå med i køkkenet og lad dem være med til at beslutte, hvilke ingredienser der skal i kødsovsen, hvilke kerner der skal i brødet, osv. Lad dem også være med til at smage og smage til. Del jeres viden om tilsmagning med børnene og prøv noget forskelligt. Byg selv mad Nogle retter er velegnede til ”byg selv”; burgere, salater, rugbrødsmadder, grød med toppings, pizza og til fødselsdagsfesten er det også dejligt at bygge sin helt egen minilagkage med masser af forskellig frugt. Arranger de forskellige råvarer i små skåle og fyld op efterhånden. Så bliver det ved at se lækkert ud og flere børn prøver måske noget nyt. 20 Tag selv bord En gang imellem kan I arrangere ’Ta´selv bord’ i institutionen til frokost. I denne aktivitet er der mange muligheder for læring, socialt og motorisk, og ikke mindst at øve sig i at vælge mad - pålæg, brød, grøntsager osv. Aktiviteten giver også gode muligheder for at tale om, hvad man godt kan lide, hvad der mætter godt, hvor mange forskellige ting, man har lyst at smage og spise, hvordan man får mange farver på sin tallerken osv. Ta´selv bordet kan arrangeres både i institutioner hvor børnene medbringer mad hjemmefra og i institutioner, hvor der er madordning. I kan eventuelt også prøve at arrangere formiddagsmad og eftermiddags mad, som ta´selv bord. Hvordan smager æblerne? Der er mange velsmagende æblesorter at vælge imellem i Danmark, som kan ses, smages, duftes og røres. Find mindst 2 forskellige sorter til denne aktivitet, som børn og voksne kan lave i fællesskab. Snak om æblet - det byder på mange begreber: skal, frugtkød, kærnehus, æblekerne, æblefrø, blomst, farve, glat/ru, æblebåd. Prøv at smage, er der en favorit? Hvor mange slags kål kender vi og hvordan kan vi tilberede dem? Find viden om hvilke slags kål vi har i Danmark, eller i andre lande. Snak om hvad der gror i haverne derhjemme, i kolonihaverne, på de store marker I måske besøger, find reklameaviserne frem og klip ud, tag billeder osv. Der findes også kinakål, glaskål og broccoli. Prøv og snak om forskellige måder at tilberede kål, hak, snit, riv, pil og snak om de forskellige smage og konsistenser og de retter der kommer ud af det. Ugens sæson frugt eller grøntsag Børnene og de voksne vælger en eller flere af de grøntsager, der er i sæson, kigger på dem, rører ved dem, smager, snakker om dem og beslutter hvilken ret/hvilke retter, der skal laves. Kålmønstre I kan også få kendskab til de forskellige kål veda t skære dem over på tværs. Kig på de flotte mønstre, fotografer dem, tegn dem. Hvilken en skal vi vælge næste gang til salaten?” Madkvalitet Når børn laver mad og smager på forskellige fødevarer er der også gode anledninger til at tale med børnene om madens gode kvalitet. Salaten skal være sprød og flot grøn, guleroden skal være saftig og spændstig, fisken skal lugte af vand og frugten frisk og dufte godt. 21 mælk grøntsager krydderurter Indendørs i potter, bakker og kukker Hele året Så rucola og spis kimplanten. Prøv også med sennep og radise” karse Citrontræ Indendørs i potter, bakker og kukker Forår Tomater, salatagurk, Peberplante Basilikum, persille, purløg Grene fra frugttræer – vi kigger på blomsterne Så til senere udplantning Squach (forskellige slags), porre, tomater, agurk,majs, salat Basilikum Tagetes,(lakrids og appelsin – dufter) tallerkensmækker, solsikke Så på voksestedet. I højbede eller bede på jorden Bønner,ærter, gulerødder, rødbeder Dild, persille Hør, mamelukærmer Formere frugtbuske. Stiklinger, aflæggere og deling Flerårige planter Jordskokker, rabarber Timian, løvstikke, purløg, kinesisk purløg, merian, kvan, lad også dild så sig selv Dahlia. Tages op og gemmes år efter år-kig på spirer Stikkelsbær, solbær, ribs,hindbæær MAD, MÅLTIDER OG RESSOURCER Hvordan vi lægge, spor ud til at skabe forståelse for råvarernes vej fra jord til bord, bæredygtig fødevareproduktion og forståelse for pris og kvalitet. Forskellige undersøgelser og forskning viser, at haven er et oplagt læringsrum, at bruge i denne forbindelse. I haven er der forskellige muligheder for at lære gennem hands-on- erfaringer. Børnene synes det er et motiverende læringsrum. Dette betyder, at børnene husker det, de lærer i haven og kan bruge det i andre sammenhænge. Læring om jord til bord i gennem havedyrkning og gårdbesøg i forhold til førskolebørn er søgt dokumenteret og der konkluderes, at børnenes direkte involvering resulterer i et stort råvarekendskab. Det samme viser evalueringen af Haver til Maver. Det grundlæggende er, at børnene er med i haven, de oplever og undres og opdager mangfoldigheden der. Sammen med de voksne oplever de bæredygtige aktiviteter, de lægger møg og vinterdække på bedene så regnorme og andet småkravl har det godt og jorden bliver gødet. Nu begynder børnene at se og måske forstå sammenhænge derude, for så senere at kunne medvirke, påvirke og tage medansvar for bæredygtig udvikling. Vi bruger det hele Prøv at se hvor mange rettet, I kan få ud af en hel kylling. Suppe, tarteletter, salat med kylling…. Tidlige kartofler i mælkekartoner Når det bliver forår kan kartofler med spirer sættes i jord i tomme mælkekartoner. For at dræne jorden kan I skære en lille ridse i hver side af bunden. Sæt kartoflerne i sydvendte vindueskarme. Når kartoflerne har vokset sig store, og jorden er lun, kan de sættes ud i et bed. Kartoffelspirevæddeløb Læg nogle kartofler i en kasse (gerne en skotøjsæske med låg) lav nogle små huller, så der kan trænge lys ind og sæt dem lunt. Hvilken kartoffel sender mon først lange spirer ud gennem hullet? Det tager et stykke tid, men til gengæld er der noget at snakke om, hver dag. Tage på gårdbesøg blomster Frugtbuske/træer Høstfest Hold høstfest og brug enten råvarer som I selv har dyrket, køb dem eller lad børn og forældre bidrage med noget derhjemmefra.…. At gøre erfaringer med dyrkning Uanset om institutionens udendørs rammer er asfalt og stenbro eller den ligger ude på landet med jordtilligende, så er der mange forskelige muligheder for at gøre sig erfaringer med grøntsagsdyrkning og grøntsagernes vej til bordet og tilbage til jorden igen. I ovenstående skema er der forskellige udvalgte eksempler på forskellige dyrkningsmuligheder. I kan også selv så og avle frugttræer Har I lyst til at prøve at så æblekerner og avle et nyt frugttræ kan I prøve det. Æblekerner spirer kun, hvis de har været udsat for kulde i ca. 3 måneder. Prøv at lægge kerner i fugtigt grus i en beholder i køleskabet. Efter 3 måneder begynder de at spire. Herefter plantes de i potter og hvis de sættes lunt og I passer godt på dem, bliver de store allerede det første år. Lav aftaler med nærliggende gårde om at komme på besøg og se forskellige dyr. Se hvor mælken, æg, kød osv. kommer fra. 22 23 KOBLINGEN TIL DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Med disse 8 maddannelseselementer håber vi at have bredt begrebet ud, sådan det kan bidrage til inspiration til arbejdet med mad og måltider i forhold til dannelse og sundhed. Maddannelseselementerne skal naturligvis kobles til de Pædagogiske læreplaner. Her er givet få eksempler, så I kan evt benytte skemaet nedenfor i denne sammenhæng. Læreplanstema/ dannelse Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Mad, måltider og håndværk Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Betegne teknikkerne Øve forskellig motorik Forsøg med gær og hævning Kulturelle udtryksformer og værdier Mad, læring og sprog Mad ,måltider, lyst og mod At turde smage noget nyt Mad, måltider og sanser Hvad kan jeg godt lide? Mad ,måltider – dig og de andre Sende rundt Mad, måltider og kulturel mangfoldighed Mad, måltider og beslutningskompetencer Mad, måltider og ressourcer 24 25 Pædagogfaglige medarbejdere har høj grad af indflydelse og deltagelse i forbindelse med mad og måltider Køkkenfaglige medarbejdere har høj grad af indflydelse og deltagelse i forbindelse med mad og måltider Køkkenfaglige medarbejdere har ringe grad af indflydelse og deltagelse i forbindelse med mad og måltider Når pædagogfaglige og køkkenfaglige medarbejdere med hver deres faglighed planlægger, arbejder sammen om det praktiske og følger op på aktiviteterne i forbindelse med mad og måltider. Når pædagogfaglige medarbejdere selv planlægger, gennemfører og efterbehandler måltiderne, uden på nogen måde at inddrage de køkkenfaglige medarbejdere. Eksempler: Når menuplan og arbejdsprocesser er aftalt i fællesskab Når det er aftalt at børn deltager i madlavningen og hvordan VI LØFTER I FLOK – SAMARBEJDE OG ARBEJDSGLÆDE MELLEM STUE, KØKKEN OG FORÆLDRENE Vi har tidligere beskrevet betydninger af, at børnene er aktive deltagere i forbindelse med både selve madlavningen og de aktiviteter, der er forbundet hermed. Samtidigt har det stor betydning, hvordan de voksne i daginstitutionen agerer og samarbejder. I denne her sammenhæng tænker vi særligt på, hvordan de pædagogfaglige og de køkkenfaglige medarbejdere samarbejder og understøtter hinandens arbejde med den fælles hensigt, at børnene får dejlig mad og bliver mætte i rare omgivelser samtidig med, at de lærer og udvikler sig Samarbejdet mellem forskellige medarbejdergrupper er forskelligt fra sted til sted og er afhængige af flere forhold. Derfor er det vigtigt, der bygges bro mellem børnenes hjem og institutionen i relation til mad og måltider. I kan: • Informere ved hjælp af billeder og små film, der viser aktiviteter med mad og måltidet • Brug billeder af dagens menu, så er der noget at tale om. • Giv opskrifter med hjem. • Blive inspirerede af retter som forældrene foreslår Når servering og præsentation af maden er aftalt og de køkkenfaglige medarbejdere er med på stuerne Pædagogfaglige medarbejdere har ringe grad af indflydelse og deltagelse i forbindelse med mad og måltider Når køkkenfaglige medarbejdere selvstændigt Når maden kommer fra centrale køkkener og måltidet kan betegnes planlægger hvilken mad der skal serveres, beslutter serveringen som bespisning uden pædagogiske elementer I ovenstående skema vil vi vise forskellige måder at samarbejdede og inddrage hinanden Samarbejdet med forældrene har også stor betydning for, hvordan børn agerer i forhold til mad og måltider, og hvordan de udvikler kompetencer i denne sammenhæng. Forældrene er ikke tilstede,når der serveres frokost i daginstitutionen og ved ikke helt, hvad der foregår og hvor selvhjulpne, deres børn bliver. 26 27 SÆT FÆLLES MÅL FOR MÅLTIDER Når vi vil arbejde bredere og også mere langsigtet mod bedre og sundere mad og måltider i daginstitutionerne, så er det vigtigt, at alle arbejder sammen om de samme mål. Derfor er det en god ide at formulere en mad- og måltidspolitik, som alle har ejerskab til. Både køkkenmedarbejdere, forældre, ledelse, pædagoger og medhjælpere. Der er mange fordele ved at have en mad- og måltidspolitik. Her vil vi særligt nævne 3: •Synliggør institutionens mål og ideer med mad og måltider. Dette skaber fælles afsæt og retning for pædagoger og medarbejdere i køkkenet. •Viser forældrene, hvilken mad børnene får og hvordan måltidet foregår, når de er væk hjemmefra •Giver institutionen image ved at der fortælles om bevidste og klare mål i arbejdet med mad og måltider. Hvordan kommer man i gang? Et bredt ejerskab er udgangspunktet for vellykkede resultater af arbejdet med at skabe og anvende mad- og måltidspolitikker. Derfor er det vigtigt, at I fra starten inddrager repræsentanter fra ledelse, forældrebestyrelse, køkkenfaglige medarbejdere, pædagoger, pædagogiske konsulenter og andre, der kan være med til at bidrage, både til udformning og forankring af politikken. Når der skal formuleres en mad- og måltidspolitik kan der tages afsæt i følgende 4 trin: •Saml en arbejdsgruppe og start med at skrive de aktiviteter I allerede har og er godt tilfredse med • Formuler politikken. Det kan handle om: - Hvad er formålet med mad- og måltidspolitikken? - Hvem har ansvaret for at iværksætte og udføre de forskellige aktiviteter - Hvilken mad og drikke skal børnene tilbydes, hvordan og hvornår? - Hvordan skal de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer være for måltiderne - Hvordan arbejder vi med læring og dannelse •Afprøv og sæt efterhånden hele politikken i gang. Det er vigtigt at alle er med. •Hold fast, drøft og juster. En mad og måltidspolitik skal både vise retning og være dynamisk. Beslut f. eks at drøfte den 4 gange om året på pædagogiske møder. Vær også opmærksomme på, at jo mere jordnær og konkret mad- og måltidspolitikken er, jo lettere er det at handle efter. 28 Børn må gerne være med i køkkenet Der er en række betingelser, som skal opfyldes i forbindelse med hygiejnen, når man vælger at inddrage børn i madlavningen. Børn kan inddrages i madlavningen under forudsætning af, at: • Der tilberedes mad til en mindre og relativt lukket personkreds, fx til børnehavens egne børn. • Børn og personaler, der har været syge inden for de seneste dage med fx virus, kan ikke deltage i madlavningen. • Inddragelsen er hygiejnisk forsvarlig i det konkrete tilfælde. Blandt andet skal der være så meget plads i køkkenet, at man kan holde ferske råvarer, fx råt kød og æg og spiseklar mad adskilt, selv om der er flere om at lave maden. • Børnene bliver instrueret i hygiejnen under tilberedning af mad. • Personalet sikrer, at maden fremstilles på en hygiejnisk forsvarlig måde. • Børnene opfylder de samme krav til personlig hygiejne som personalet. (Fødevarestyrelsen, 2015) 29 HENVISNINGER: Andersen, S. S., & Holm, L. (2014). Maddannelse, madmod og madglæde Hvilken betydning har daginstitutioners madkultur og måltidspædagogik? (pp. 1–71). København. Projekt FRIDA (Frokostordninger i daginstitutioner), Aalborg Universitet København, Institut for planlægning indeholder 3 ph.d projekter, som er under udarbejdelse http://www.frida.plan. aau.dk/Om+Frida/ Andet materiale til inspiration Benn, J.( 2013): Børn, ernæring og måltider – tværfaglige perspektiver. Munksgaard Holm, L. og Kristensen, S.T.(2012): Mad, mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver. 2.udgave. Munksgaard. Wilhelmsen,B.U. og Holthe A.( 2010): Måltider og fysisk aktivitet i barnehagen – barnehagen som arena for folkehelsearbeid. Universitetsforlaget Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk, eksempelvis: •Måltidspædagogik og maddannelse i daginstitutioner •Det fælles frokostmåltid – anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutioner 30 Måltidspartnerskabet ISBN 978-87-998057-0-9
© Copyright 2024