Læs Dansk Erhvervs erhvervspolitiske holdningskatalog 2015-2016
Politisk holdningskatalog 2015-2016 1 Forord Dansk Erhverv har samlet sine vigtige politiske holdninger i dette katalog, som blandt andet rummer Dansk Erhvervs bud på, hvordan vi tiltrækker kvalificerede medarbejdere, skaber velfungerende markeder, sikrer adgang til risikovillig kapital og løfter det offentlig-private samspil. Lykkes det, vil vi få vækst i hele erhvervslivet, virksomhederne vil udvikle sig og beskæftigelsen vokse. For Dansk Erhverv handler det om, at opmærksomheden rettes mod at skabe mere værdi i det danske samfund, frem for at fokusere entydigt på spørgsmålet om fordeling af værdier. Kataloget er til rådighed for alle, som ønsker at kende Dansk Erhvervs holdninger. Emnerne i kataloget er ikke fremstillet i prioriteret rækkefølge. God læselyst. Jens Klarskov Adm. Direktør Dansk Erhverv Oktober 2015 2 Servicesektorens stigende andel af samfundsøkonomien Dansk Erhvervs medlemskreds spænder vidt og dækker en stor del af erhvervslivet, primært men ikke kun i servicesektoren. Mange danskere er ansat i serviceerhverv, og servicesektoren står også for mere end 70 pct. af de private virksomheders beskæftigelse i Danmark. Andelen har gennem årene været stigende. Fordeling af den private beskæftigelse, 2014 Service 9% 4% Industri 15% Landbrug, skovbrug og fiskeri 72% Bygge- og anlæg Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, NABB10. Serviceerhvervet gør sig også stadig stærkere gældende som eksportør. Af den samlede danske eksport af varer og tjenester, udgør tjenesteydelser knap 40 pct. Sektorens andel af den samlede danske eksport har været kraftigt stigende fra 28 pct. af den samlede vare- og tjenesteeksport i 1990 til de næsten 40 pct. i dag. Økonomisk vækst og samfundsreformer Danmark skal være en stærk økonomi med vækst og høj beskæftigelse, og hvor erhvervslivet og borgerne oplever gode og stabile forhold. Den økonomiske vækst kan på sigt kun komme fra den private sektor, og derfor er det vigtigt, at danske virksomheder har optimale betingelser for at klare sig i den internationale konkurrence. Der skal rettes langt mere opmærksomhed mod, hvad der skal til for at øge værdiskabelsen, og danskerne skal have større tilskyndelse til at bidrage til en stærkere samfundsøkonomi. Det kræver, at reformdagsordenen fastholdes. Lad virksomhederne gribe de digitale muligheder Den nye digitale teknologi er gået fra blot at understøtte forretningen til at definere forretningsmodeller i alle brancher. Men reguleringen af erhvervslivet er ikke fulgt med, og der er behov for, at virksomhederne i langt større udstrækning får muligheden for at gribe de digitale teknologiske muligheder. Et enklere og mere erhvervsvenligt skattesystem Verdens højeste skattetryk øger virksomhedernes omkostninger, sænker velstanden og koster private arbejdspladser. Danmark har behov for et mere enkelt og mere erhvervsvenligt skattesystem. Det er afgørende, at skatten sænkes både for personer og virksomheder, og at også afgiftstrykket nedbringes. Dansk Erhverv arbejder for, at den øverste marginalskat sænkes, så ingen skal betale mere end 50 pct. i skat af sidst tjente krone. For en lille åben økonomi som den danske vil det fortsat være nødvendigt at indrette sig med en konkurrencedygtig selskabsskattesats efter 2016. Hertil kommer tiltag for at tiltrække udenlandske investeringer inden for fx forskning, udvikling og innovation. Dansk Erhverv ønsker oprydning og sanering i punktafgifter for at vurdere, om provenu står mål med de administrative byrder, afgifter giver anledning til og med henblik på 3 at mindske grænsehandlen. Der er ligeledes brug for et serviceeftersyn af energiafgifterne med henblik på forenkling og større grad af sektorneutralitet. En verden af muligheder Globalisering og international frihandel bidrager til en positiv international udvikling og til global samhørighed. Dansk Erhverv ønsker frihandel uden væksthæmmende toldbarrierer og med optimale muligheder for at drive virksomhed på globalt plan. Danmark skal være en aktiv del af det internationale samarbejde, og Danmark skal være åben over for de muligheder, som verden rummer med hensyn til nye markeder, fri varehandel, uddannelse og tiltrækning af turister og kvalificeret arbejdskraft. Danmarks medlemskab har stor betydning for sikkerhed og økonomiske udvikling. EU’s indre marked skal udvikles mod at blive et reelt hjemmemarked for virksomheder i alle medlemslande. Selvstændighed og aftalefrihed Det er grundlæggende for samfundet, at selvstændighedskulturen får plads til at udfolde sig, og at virksomhederne frit kan indgå aftaler. Selvstændighedskulturen skal fremmes ved at gøre det attraktivt at etablere og drive erhvervsvirksomhed. Erhvervslivet skal kunne tiltrække flere iværksættere, som skal opleve, at det betaler sig at tage chancer og at yde en ekstra indsats. Færre byrder for virksomhederne De administrative byrder og erhvervsmæssige begrænsninger, som følger af det offentliges regulering, skal mindskes. Der skal være en fornuftig begrundelse for enhver byrde, som det offentlige pålægger virksomhederne. Der skal til stadighed arbejdes for, at virksomhederne bebyrdes mindst muligt blandt andet ved at indføre ny teknologi, herunder digitalisering. Sektorneutral erhvervspolitik For at sikre en naturlig udvikling mellem erhvervslivets forskellige sektorer skal der være sektorneutralitet i politikken over for mellem erhvervslivet. Der bør ikke være skattepolitiske undtagelser og særordninger, der tager sigte på at beskytte eller belaste bestemte brancher. Sikring af en kvalificeret arbejdsstyrke Produktion og værdiskabelse i det danske samfund er afhængig af en stor tilgang af motiveret, kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft. Det skal være attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats i Danmark. Beskatningen af arbejdskraft skal mindskes for at øge tilskyndelsen til at arbejde, og gennem uddannelsespolitikken skal det sikres, at der er en velkvalificeret arbejdsstyrke, som opfylder samfundets behov. Forudsætningen for vækst og udvikling er dog, at arbejdskraften har gode muligheder for at bevæge sig på tværs af landegrænser. Virksomhederne skal derfor sikres adgang til at rekruttere arbejdskraft i udlandet. Digitalisering skaber vækst Digitalisering udgør en betydelig kilde til vækst i erhvervslivet. Digitalisering i den offentlige sektor kan resulterer i forbedring af den offentlige service, men det kræver en ny tilgang, hvor det offentliges digitaliseringsplaner sigter direkte mod erhvervslivets behov og på at skabe ny værdi. Danmark skal være førende på det digitale område, og alle virksomheder skal have lejlighed til at udnytte mulighederne for digitalisering. En effektiv offentlig sektor Den offentlige sektor står for en stor del af aktiviteten i det danske samfund. Dansk Erhverv har det grundsynspunkt, at den offentlige sektor skal være endnu mere effektiv, og at de offentlige udgifter bør udgøre en mindre andel af den samlede økonomi end i dag. Digitalisering og forståelse for digitale muligheder er et væsentlig element i effektivisering af den offentlige sektor. Etablering af den digitale tinglysning er et godt eksempel på, hvordan digitalisering kan forbedre den offentlige sektors effektivitet, og giver borgerne en bedre service. Effektivisering kræver klarhed over den offentlige omkostningsstruktur, og det kræver især, at langt flere af de offentlige opgaver udsættes for konkurrence fra den private sektor, og at der opstilles konkrete mål for konkurrenceudsættelse. Danmark skal være førende inden for offentlig-privat samarbejde, fordi mere privat aktivitet på det offentlige område vil føre til besparelser, større innovation, kvalitetsforbedringer og mere fleksible løsninger. 4 Arbejdsmarkedspolitik ........................................................................................................................................ 12 Arbejdsmarkedspolitiske redskaber ― herunder løntilskud........................................................................... 12 Dagpenge for ledige......................................................................................................................................... 12 Flaskehalse ...................................................................................................................................................... 12 Førtidspension ................................................................................................................................................ 12 Fleksjob ........................................................................................................................................................... 12 G-dage ............................................................................................................................................................. 13 Jobcentre......................................................................................................................................................... 13 Kontanthjælp .................................................................................................................................................. 13 Rummelighed på arbejdsmarkedet ................................................................................................................. 13 Rådighed og sanktioner .................................................................................................................................. 13 Udenlandsk arbejdskraft ..................................................................................................................................... 13 Branding af Danmark som arbejdsland .......................................................................................................... 14 Beløbsordningen ............................................................................................................................................. 14 Arbejdsmiljø ........................................................................................................................................................ 14 Arbejdsmiljørådet skal kunne leve op til sit formål ........................................................................................ 14 Brancheaftaler på arbejdsmiljøområdet ......................................................................................................... 14 Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet ............................................................................................. 14 Arbejdsskadeafgift er skat på arbejde ............................................................................................................. 14 Reform af arbejdsskadesystemet – men vi er langt fra i mål .......................................................................... 15 Arbejdstilsynets tilsynsmetode og afgørelser .................................................................................................. 15 Elektronisk base med Arbejdstilsynets afgørelser .......................................................................................... 16 Psykisk arbejdsmiljø ....................................................................................................................................... 16 Regulering af løft ............................................................................................................................................. 16 Længere tid på arbejdsmarkedet .................................................................................................................... 16 Sundhed på arbejdspladsen ............................................................................................................................ 17 Ansættelsesret ..................................................................................................................................................... 17 Klausuler ......................................................................................................................................................... 17 Fratrædelsesgodtgørelser – Funktionærlovens § 2a ....................................................................................... 17 Helbredsoplysningsloven ................................................................................................................................ 17 Kvinder og ledelse ...........................................................................................................................................18 Sygedagpengeloven .........................................................................................................................................18 Kønsopdelt lønstatistik ...................................................................................................................................18 Håndhævelsesdirektivet – udstationering ......................................................................................................18 Arbejdstidsdirektivet....................................................................................................................................... 19 Deltidsdirektivet og direktiv om tidsbegrænset ansættelse - erfaringer ......................................................... 19 E-handel og cross channel................................................................................................................................... 19 Målsætninger for e-handelsområdet............................................................................................................... 19 Retningslinjer om betalingsmodtageres håndtering af betalinger ved fjernsalg ............................................ 19 Nye e-handelsregler skal ændres .................................................................................................................... 19 Klageadgang i EU - ADR/ODR (se også afsnittet om Forbrugerklager) ......................................................... 19 Svindel på nettet ............................................................................................................................................ 20 E-grænsehandel – danske netbutikker skal have konkurrencedygtige rammevilkår .................................... 20 E-mærket sikrer forbrugertryghed................................................................................................................. 20 Et europæisk e-mærke ................................................................................................................................... 20 Den frivillige EU-købelov (Sales Law) ........................................................................................................... 20 Fragtmarkedet i EU........................................................................................................................................ 20 Momsafregning for momspligtige udenlandske e-handelsvirksomheder ..................................................... 20 Håndhævelse af fælles forbrugerregler for e-handel i EU .............................................................................. 21 Grænseoverskridende prissammenligninger .................................................................................................. 21 Identitetstyveri (se forbrugerpolitik) .............................................................................................................. 21 Salgspligt for netbutikker – servicedirektivets art. 20.2 ................................................................................. 21 Erhvervsvilkår ..................................................................................................................................................... 21 Administrative byrder .................................................................................................................................... 22 Apotekermodernisering ................................................................................................................................. 22 Internationale udstillingsvinduer for de kreative erhverv i globale hotspots ................................................ 22 Næringsloven/omførsel af varer .................................................................................................................... 22 Branding af Danmark..................................................................................................................................... 23 Betalinger ....................................................................................................................................................... 23 Cookies ........................................................................................................................................................... 23 5 Designpolitik med fokus på forretningsudvikling og service ......................................................................... 24 Ejerskifte ........................................................................................................................................................ 24 Good governance-regler for erhvervsregulering ............................................................................................ 24 Digitalisering af erhvervslivet ........................................................................................................................ 24 Det offentliges digitaliseringsstrategi 2016-2020.......................................................................................... 25 Virksomhedsportalen virk.dk ........................................................................................................................ 25 Erhvervshemmeligheder ................................................................................................................................ 25 Erhvervslejeloven ........................................................................................................................................... 25 Eksport- og investeringsfremme .................................................................................................................... 25 Fairplay i erhvervslivet................................................................................................................................... 25 Foranstaltninger ved økonomisk krise........................................................................................................... 26 Kommerciel udnyttelse af kreative kompetencer........................................................................................... 26 Konkurrence................................................................................................................................................... 26 Lobbyregister ................................................................................................................................................. 26 Priser på dagligvarer, herunder fødevarer ..................................................................................................... 26 Kvikskranker .................................................................................................................................................. 27 Planlov ........................................................................................................................................................... 27 Persondatabeskyttelsesregler......................................................................................................................... 27 Piratkopier ..................................................................................................................................................... 27 Produktivitet .................................................................................................................................................. 28 Produktsikkerhed ........................................................................................................................................... 28 Revisionspligt ................................................................................................................................................. 28 Sikkerhed i detailhandlen .............................................................................................................................. 28 Kontantfrie butikker ...................................................................................................................................... 28 SMV-politik .................................................................................................................................................... 29 Sociale medier ................................................................................................................................................ 29 Standardisering af varer og serviceydelser .................................................................................................... 29 Statsstøtte....................................................................................................................................................... 29 Viden om væksterhvervene – statistik for servicesektoren ........................................................................... 29 Samfundsansvar (CSR) .................................................................................................................................. 29 Immaterielle rettigheder ................................................................................................................................ 30 Europæisk patent og patentdomstolen ........................................................................................................... 31 Det offentliges brug af konsulenter ................................................................................................................. 31 EU og globalisering ............................................................................................................................................. 31 EU’s fire friheder ............................................................................................................................................. 31 Det indre marked ............................................................................................................................................ 31 Manglende gensidig anerkendelse i EU .......................................................................................................... 31 Nationale særregler på EU-regulerede områder ............................................................................................. 31 Implementering af EU-regulering ................................................................................................................. 32 Håndhævelse af EU-regulering ...................................................................................................................... 32 EU skal fokusere på servicesektoren .............................................................................................................. 32 Det digitale indre marked .............................................................................................................................. 32 Euroen ............................................................................................................................................................ 33 Stabilitets- og vækstpagten ............................................................................................................................ 33 Retsforbeholdet .............................................................................................................................................. 33 Institutionelle reformer ................................................................................................................................. 33 Frihandel i EU ................................................................................................................................................ 33 Protektionisme og antidumping .................................................................................................................... 33 Udvidelse af EU .............................................................................................................................................. 33 Øresundsregionen .......................................................................................................................................... 33 Forbrugerpolitik ................................................................................................................................................. 33 Forbrugerreglerne - håndhævelse .................................................................................................................. 34 Klagebehandling ............................................................................................................................................ 34 EU – behov for ensartet og effektiv håndhævelse over grænserne. Se e-handel. .......................................... 34 Brugeranmeldelser ......................................................................................................................................... 34 Forbrugerombudsmanden ............................................................................................................................. 34 EU- gruppesøgsmål ........................................................................................................................................ 34 UCP direktivet og de danske regler for rabatkuponer m.v............................................................................. 34 Forbrugerklagenævnet ................................................................................................................................... 35 Private ankenævn ........................................................................................................................................... 35 6 Identitetstyveri ............................................................................................................................................... 35 Digitalisering af radio og tv ............................................................................................................................ 35 Tillægsforsikringer er et godt supplement til købelovens reklamationsret ................................................... 35 Mærkningsordninger ..................................................................................................................................... 35 ”Nej tak-ordningerne” vedrørende reklamer og ugeaviser mv. ..................................................................... 36 Modernisering af adresserede reklamer og Robinson-listen ......................................................................... 36 Forbrugertests – etisk kodeks ........................................................................................................................ 36 Forbrugerforskning ........................................................................................................................................ 36 Bytteret i fysiske butikker .............................................................................................................................. 36 ÅOP-loft og overforgældning ......................................................................................................................... 36 Længere reklamationsret/information om produkters levetid ...................................................................... 37 Markedsføring .................................................................................................................................................... 37 Forbrugerombudsmandens vejledning om grøn markedsføring ................................................................... 37 Markedsføring rettet mod børn og unge ........................................................................................................ 37 Selvregulering/samregulering af markedsføring ........................................................................................... 37 Reglerne for prismarkedsføring ..................................................................................................................... 37 Spam .............................................................................................................................................................. 37 Reklameafgift (se Skattepolitik) ..................................................................................................................... 37 Markedsføring i EU ........................................................................................................................................ 37 Markedsføring og salg af alkohol ................................................................................................................... 38 Produkt placement ......................................................................................................................................... 38 Politiske reklamer på TV ................................................................................................................................ 38 Fødevarepolitik .................................................................................................................................................. 38 Mærkning af fødevarer................................................................................................................................... 38 Fødevarekontrollen skal være målrettet ........................................................................................................ 38 Fortsat strategisk fokus på ensartethed i kontrollen ..................................................................................... 39 Fair behandling i det offentlige rum .............................................................................................................. 40 Frivillig indsats for de sundere valg ............................................................................................................... 40 Frivilligt stop for usunde fødevarer i børnereklamer..................................................................................... 40 Ernæringsmærket Nøglehullet ....................................................................................................................... 40 Fødevarekvalitet og maddannelse.................................................................................................................. 40 Økologi ........................................................................................................................................................... 40 Madspild ........................................................................................................................................................ 40 Forskning og innovation på fødevareområdet, sundhed og livstil .................................................................. 41 Forskningspolitik ................................................................................................................................................ 41 Danmark som global vidennation ................................................................................................................... 41 Grundforskning ............................................................................................................................................... 41 Basismidler og konkurrenceudsatte midler ................................................................................................... 42 It-forskning .................................................................................................................................................... 42 Godkendt teknologisk service ........................................................................................................................ 42 Samspil mellem viden og erhverv .................................................................................................................. 42 Videnspredning fra videninstitutioner til erhvervsliv.................................................................................... 42 Innovation og kapital ......................................................................................................................................... 43 Forskningsbaseret innovation i erhvervslivet (erhvervsfremmesystemet) .................................................... 43 Udveksling og prisfastsættelse af forskningsresultater, opfindelser og forskerydelser (IPR) ....................... 43 Et velfungerende marked for virksomhedsfinansiering – adgang til risikovillig kapital............................... 44 Hjemtag af EU-midler til innovation og vækst .............................................................................................. 45 Et indre marked for kapital ............................................................................................................................ 45 Det digitale samfund .......................................................................................................................................... 45 Digitalisering af services og nye forretningsmodeller .................................................................................... 45 Teknologikommission .................................................................................................................................... 45 Digital infrastruktur ....................................................................................................................................... 46 Mobilhuller..................................................................................................................................................... 46 Offentlig digitalisering ................................................................................................................................... 46 Sikring af fremtidens digitale kompetencer ................................................................................................... 47 Styrkelse af borgernes incitament til at benytte digitale løsninger ................................................................ 47 Fremtidens NemID ........................................................................................................................................ 47 Obligatorisk digitalisering af erhvervslivet .................................................................................................... 47 It-sikkerheden ................................................................................................................................................ 48 Logning .......................................................................................................................................................... 48 7 Iværksætterpolitik .............................................................................................................................................. 48 Iværksætterkultur .......................................................................................................................................... 48 Crowdfunding ................................................................................................................................................ 49 Entreprenørskab i uddannelserne ................................................................................................................. 49 Ejerskifte i et iværksætterperspektiv ............................................................................................................. 49 Iværksætterrådgivning ................................................................................................................................... 49 Den offentlige sektor og iværksætteri ............................................................................................................ 49 OPS skal fremme iværksætteri ....................................................................................................................... 50 Energi- og klimapolitik....................................................................................................................................... 50 Konkurrencedygtighed ................................................................................................................................... 50 Konkurrence i energisektoren ........................................................................................................................ 50 Internationale løsninger ................................................................................................................................. 51 Energiafgifter (Se skattepolitik) ...................................................................................................................... 51 Energiselskabernes energispareindsats .......................................................................................................... 51 Energirenovering – ESCO ............................................................................................................................... 51 EU CO2 kvotesystem ....................................................................................................................................... 51 Vedvarende energi .......................................................................................................................................... 51 Skifergas .......................................................................................................................................................... 51 Miljø- og ressourcepolitik .................................................................................................................................. 52 Affaldssektoren .............................................................................................................................................. 52 Affaldsdatasystemet ....................................................................................................................................... 53 Affaldsgebyr til genbrugspladser ................................................................................................................... 53 Modernisering af affaldsforbrændingssektoren ............................................................................................ 53 Elektronikskrot og batterier ........................................................................................................................... 53 Indsamling af affaldsressourcer i detailhandlen ............................................................................................ 54 Bæredygtighed og cirkulær økonomi ............................................................................................................. 54 Emballage, plastposer og miljøhensyn........................................................................................................... 54 Kemikaliepolitik, herunder REACH og uhensigtsmæssig national lovgivning.............................................. 54 Nanomaterialer .............................................................................................................................................. 55 Mikroplast som miljø- og sundhedsproblem ................................................................................................. 55 Hormonforstyrrende kemiske stoffer i produkter ......................................................................................... 55 Kemikalier og forbrugerinformation.............................................................................................................. 55 Miljømærkning .............................................................................................................................................. 56 Pant på øl og sodavand .................................................................................................................................. 56 Grønt og bæredygtigt offentlige indkøb ..........................................................................................................57 Støjgener fra detailhandlen .............................................................................................................................57 Den offentlige sektor og offentlig-privat samarbejde..........................................................................................57 Strukturreform ................................................................................................................................................57 Kommunale udligningsordninger .................................................................................................................. 58 Mål for konkurrenceudsættelse ..................................................................................................................... 58 Samlet indsats i ny national OPS-enhed ........................................................................................................ 58 Nationalt overblik over offentlig-private partnerskaber (OPP) ..................................................................... 58 Fjern lovgivningsbarrierer for offentlig-privat samarbejde ........................................................................... 58 Prisskilt på offentlige ydelser (prisgennemsigtighed).................................................................................... 59 Mål for smarte og innovative indkøb ............................................................................................................. 59 Centraliserede indkøb og rammeaftaler ........................................................................................................ 59 Loft over transaktionsomkostningerne .......................................................................................................... 59 Flere incitamenter til at gå nye veje i den offentlige sektor ........................................................................... 60 Mulighed for øget investering i digitale løsninger og velfærdsteknologi ....................................................... 60 Turbo på datadrevet forretning og udnyttelse af Big Data............................................................................. 60 SMV-pakke til offentlig-privat samarbejde .................................................................................................... 60 Styrke mulighederne for serviceeksport ........................................................................................................ 60 Konkurspakke for øget leveringssikkerhed ..................................................................................................... 61 Konkurrencevilkår for offentlige og private/selvejende leverandører ............................................................ 61 Borgerens frie valg .......................................................................................................................................... 61 Tilkøbsydelser ................................................................................................................................................. 61 Regionalpolitik .................................................................................................................................................... 61 Regionale Vækstfora ....................................................................................................................................... 61 Væksthuse ...................................................................................................................................................... 62 Kommunal erhvervsservice ............................................................................................................................ 62 8 Kommunal erhvervspolitik ............................................................................................................................ 62 Business Regions............................................................................................................................................ 62 Erhvervsfremme ............................................................................................................................................ 63 Crossborder aktiviteter – Regionale initiativer ............................................................................................. 63 Femern Bælt ................................................................................................................................................... 63 Skattepolitik ....................................................................................................................................................... 63 Aktieavancebeskatning .................................................................................................................................. 63 Arbejdsudleje ................................................................................................................................................. 63 Afskrivningsregler .......................................................................................................................................... 64 Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser ......................................................................................... 64 Bekæmpelse af skatteunddragelse og skattely ............................................................................................... 64 Beskatning af fast ejendom ............................................................................................................................ 64 Brugerbetaling ............................................................................................................................................... 64 CCCTB ............................................................................................................................................................ 64 Deleøkonomi .................................................................................................................................................. 64 Dobbeltbeskatningsoverenskomster .............................................................................................................. 65 Dækningsafgift ............................................................................................................................................... 65 Energiafgifter ................................................................................................................................................. 65 Fair-skattemærke ........................................................................................................................................... 65 Forskerskat/ekspertskat ................................................................................................................................ 66 Grænsehandel ................................................................................................................................................ 66 Grøn check ..................................................................................................................................................... 66 Håndhævelse af udenlandske e-handelsvirksomheders momspligt (se E-handel) ....................................... 66 Illegal handel.................................................................................................................................................. 66 Initiativer til at tiltrække udenlandske investeringer .................................................................................... 67 Kredittider, moms & A-skat mv. .................................................................................................................... 67 Moms ............................................................................................................................................................. 67 Moms – one-stop-shop .................................................................................................................................. 67 Momsafløftning .............................................................................................................................................. 67 Moms- og skattepligt i forbindelse med konkurser ....................................................................................... 68 Moms på kreditkortgebyr .............................................................................................................................. 68 Omkostningsgodtgørelse for omkostninger ved skattesager ......................................................................... 68 Ophævelse af fradrag for advokat- og revisoromkostninger .......................................................................... 68 Pensionsbeskatning ....................................................................................................................................... 68 Personbeskatning ........................................................................................................................................... 68 Punktafgifter (herunder spiritus, øl, vin, tobak mv.) ..................................................................................... 68 Rejseregler – fradrag...................................................................................................................................... 69 Reklameafgift ................................................................................................................................................. 69 Selskabsskat ................................................................................................................................................... 69 Servicefradrag (Boligjobordningen) .............................................................................................................. 69 Skat og CSR .................................................................................................................................................... 70 Skat på finansielle transaktioner ................................................................................................................... 70 Skat på fri telefon (smartphoneskat) ............................................................................................................. 70 Sort økonomi.................................................................................................................................................. 70 Lønsumsafgift for sundhedserhvervene m.fl. ................................................................................................ 70 Topskattegrænse ............................................................................................................................................ 70 Topskattesats .................................................................................................................................................. 71 Udbyttebeskatning .......................................................................................................................................... 71 Underskudsfremføringsregler ......................................................................................................................... 71 Social-og velfærdspolitik .............................................................................................................................. 71 Frit valg på hjemmepleje................................................................................................................................. 71 Udvidelse af det frie valg på ældreområdet.................................................................................................... 72 Konkurrence- og aftalemodel......................................................................................................................... 72 Det sociale tilsyn ............................................................................................................................................ 72 Selvejeudvalg.................................................................................................................................................. 72 Åbenhed og transparens i statslige puljer ...................................................................................................... 73 Tilbudsportalen .............................................................................................................................................. 73 Socialøkonomi................................................................................................................................................ 73 Borgerstyret personlig assistance (BPA) ........................................................................................................ 73 Sundhedspolitik ................................................................................................................................................. 73 9 Et sammenhængende sundhedsvæsen .......................................................................................................... 74 Mål for forebyggelse ....................................................................................................................................... 74 Skattereglerne skal understøtte arbejdsgiverfinansierede sundhedsydelser ................................................. 74 Frit valg og effektive behandlingsforløb......................................................................................................... 74 Bedre forløb for medicinske patienter og patienter med kronisk sygdom..................................................... 74 Finansiering af sundhedsvæsenet – styring efter patientrettigheder og kvalitetsmål ................................... 74 Modernisering af ydernummersystemet .........................................................................................................75 Digital sundhed og fælles it-systemer i hele sundhedssektoren .....................................................................75 Eksport af sundhedsydelser ............................................................................................................................75 Forfalskede lægemidler ...................................................................................................................................75 Sikkert medicinsk udstyr ................................................................................................................................75 Sundhedsfremme og ledelse (se Arbejdsmiljø) .............................................................................................. 76 Koordineret kommunal sagsbehandling og beskæftigelsesrettet fokus ......................................................... 76 Sundhedsydelser i EU .................................................................................................................................... 76 Transportpolitik ................................................................................................................................................. 76 Danmark som Nordeuropas logistikcentrum ................................................................................................ 76 Transportpolitisk ....................................................................................................................................... 76 Logistikkommission ................................................................................................................................... 76 Mobilitet og teknologi – ITS (Intelligente TrafikSystemer) .......................................................................77 Pakketransport ................................................................................................................................................77 Særligt om kollektiv trafik...............................................................................................................................77 Infrastruktur ...................................................................................................................................................77 Rangordning af infrastrukturprojekter ...........................................................................................................77 Distribution i ydertimerne ............................................................................................................................. 78 Højlagre.......................................................................................................................................................... 78 Affaldsbekendtgørelse (se Miljøpolitik) ......................................................................................................... 78 Arbejdstid for selvstændige vognmænd ......................................................................................................... 78 Banetransport ................................................................................................................................................ 78 Bedre kvalitet i transportstatistikken............................................................................................................. 78 Bæredygtige energiformer i transporten........................................................................................................ 78 Dyretransportørernes straffeansvar for dyrenes transportegnethed ............................................................. 78 Ensretning af hastighedsgrænser i byerne ..................................................................................................... 78 Havnene ......................................................................................................................................................... 78 Højere totalvægt for lastbiler ......................................................................................................................... 79 Kørselsafgifter ................................................................................................................................................ 79 Liberalisering af postmarkedet ...................................................................................................................... 79 Loft over fradrag i henhold til rejseregler (se Skattepolitik) .......................................................................... 79 Miljø- og forbudszoner................................................................................................................................... 79 Modulvogntog ................................................................................................................................................ 79 Objektivt arbejdsgiveransvar i færdselsloven bør lempes.............................................................................. 79 OPP på infrastrukturområdet ........................................................................................................................ 79 Parkeringsafgifter .......................................................................................................................................... 79 Rastepladser ................................................................................................................................................... 79 Strategisk forskning i effektiv transport og infrastruktur .............................................................................. 79 Særtransporter ............................................................................................................................................... 80 Taxierhvervet ................................................................................................................................................. 80 Trængsel ......................................................................................................................................................... 80 Uddannelse i transport-/logistiksektorerne .................................................................................................. 80 Turisme og oplevelsesøkonomi .......................................................................................................................... 80 En samlende national strategi og ny organisering af turismeindsatsen ........................................................ 80 Attraktive destinationer, spændende oplevelser og bedre service ..................................................................81 Større synlighed ............................................................................................................................................. 82 Bedre tilgængelighed...................................................................................................................................... 82 Styrket konkurrenceevne ............................................................................................................................... 82 Tættere samspil mellem kultur, oplevelser og turisme .................................................................................. 83 Uddannelsespolitik ............................................................................................................................................ 83 Folkeskolen skal løftes ................................................................................................................................... 84 Stærke lærerkompetencer .............................................................................................................................. 84 Øget ledelsesrum ............................................................................................................................................ 84 Afprøvning af eleverne ................................................................................................................................... 84 10 Digitalisering af folkeskolen........................................................................................................................... 84 Målrettet vejledning ....................................................................................................................................... 85 Unge, der ikke er uddannelsesparate ............................................................................................................. 85 Gymnasieuddannelser ................................................................................................................................... 85 Nyt fundament for erhvervsuddannelserne ................................................................................................... 86 Optagelseskrav til erhvervsuddannelser ........................................................................................................ 86 Differentiering og talentfokus ........................................................................................................................ 86 Erhvervsuddannelse til voksne ...................................................................................................................... 86 Praktikpladser og AUB ................................................................................................................................... 87 Digitalisering i erhvervsuddannelserne ......................................................................................................... 87 Statens Uddannelsesstøtte ............................................................................................................................. 87 Bachelorer til erhvervslivet ............................................................................................................................ 87 Beskæftigelsestaxameter på de videregående uddannelser ........................................................................... 87 Internationalisering af de videregående uddannelser ................................................................................... 88 Voksen- og efteruddannelse ........................................................................................................................... 88 Igangværende tiltag og opfølgning................................................................................................................. 88 11 Arbejdsmarkedspolitik Et velfungerende arbejdsmarked, hvor der er gode relationer mellem arbejdsgiver og arbejdstager, er afgørende for det moderne, dynamiske samfund. Arbejdsmarkedspolitikken skal sikre, at virksomhederne kan få tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft, både på kort og på langt sigt. For virksomhederne er det afgørende, at arbejdsmarkedssystemet kan servicere virksomhederne hurtigt og ubureaukratisk, og at den lokale og regionale arbejdsmarkedspolitik har fokus på, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har behov for. Lovgivningen skal indrettes således, at det altid kan betale sig at arbejde frem for at modtage overførselsindkomster, og lovmæssige barrierer for udbud af arbejdskraft skal fjernes. Når virksomhederne opererer på et globalt marked, er adgangen til et globalt arbejdsmarked vigtigt. Derfor skal kvalificerede, udenlandske arbejdstagere have fri adgang til det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedspolitiske redskaber ― herunder løntilskud For at få flere personer på overførselsindkomst ind på arbejdsmarkedet støtter Dansk Erhverv anvendelsen af løntilskud mv. som et skridt til ansættelse på ordinære vilkår. Arbejdsmarkedspolitiske redskaber som ”trappemodellen”, der kombinerer virksomhedspraktik, mentorordninger og ansættelse med løntilskud i en periode, er værktøjer, som skal føre til ansættelse på ordinære vilkår. Løntilskud og lignende redskaber må ikke fortrænge eller erstatte fleksible ansættelsesformer som fx vikararbejde og andre tidsbegrænsede ansættelser. Dagpenge for ledige Dagpenge til personer, som bliver ramt af ledighed, understøtter et fleksibelt arbejdsmarked. Dagpengesystemet bør være en sikring af den lediges indkomst i en periode, men skal samtidig give incitament til at få arbejde hurtigst muligt. Det skal altid kunne betale sig at tage arbejde, som mindst svarer til overenskomsternes mindstelønninger. Det gælder også arbejde på deltid og af kortere varighed. Dagpengeperioden er to år og genoptjeningsperioden et år, og det skal fastholdes. Ændringer af dagpenge- og genoptjeningsperioden skal afpasses, så det øger og ikke mindsker udbuddet af arbejdskraft. Incitamentet til at søge arbejde for ledige med lav indkomst skal øges ved, at ledige højst kan modtage 70 pct. af hidtidig indkomst i dagpenge mod 90 pct. i dag. Flaskehalse Det er nødvendigt, at beskæftigelsespolitikken prioriterer indsatsen mod flaskehalse højt, så Danmark ikke går glip af vækst og privat beskæftigelse. Hvis jobcentre ikke er i stand til at formidle arbejdskraft til almindelige stillinger inden for faglærte og ufaglærte arbejdsfunktioner, skal jobcentreret have pligt til (inden for en given ramme) at tilbyde virksomheden at betale de rekrutteringsudgifter, det koster at anvende en anden aktør. Mangel på en bestemt type arbejdskraft skal indebære, at fagområdet bliver optaget på Positivlisten. Derudover skal flaskehalsindsatsen sikre opkvalificering af personer til at varetage jobfunktioner på flaskehalsområder, gennem en målrettet opkvalificering herunder tilskud til at ansætte voksenlærlinge. Førtidspension Det er afgørende, at tilgangen til førtidspension reduceres. Derfor bør administrationen af førtidspension flyttes fra kommunerne til en statslig myndighed. Herudover bør der ske en revurdering af allerede tilkendt førtidspension, da en del førtidspensionister kan have fået det bedre og derfor ikke bør dømmes ude af arbejdsmarkedet permanet. Endelig bør førtidspensionen gradueres efter, hvor nedsat den enkeltes arbejdsevne er. Det skal herefter være muligt for den enkelte at udnytte sin restarbejdsevne og dermed supplere førtidspension med en arbejdsindkomst samtidig med, at den pågældende modtager førtidspension. Samtidig bør flere private aktører deltage i rehabiliteringsindsatsen. Fleksjob Det skal være enkelt og uproblematisk for virksomhederne at ansætte og afskedige personer på fleksjob, og virksomhederne skal kompenseres for de ekstra omkostninger, der kan være forbundet med en fleksjobansættelse. En høj fleksjobledighed på omkring 25 pct. blandt de visiterede til et sådan job afspejler, at virksomhedernes betingelser for at ansætte personer med varigt nedsat arbejdsevne ikke er tilstrækkeligt gode til at kunne imødekomme dette udbud af arbejdskraft. 12 Virksomhedernes muligheder for at fastholde medarbejdere med en varigt nedsat arbejdsevne er begrænset af kravet om, at en medarbejder først kan blive ansat i et fastholdelsesfleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, når pågældende har været ansat i 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel eller på særlige vilkår. Dansk Erhverv ønsker 12 måneders kravet ophævet. Herudover må handicapbeskyttelsesreglerne ikke være en hindring for at ansætte personer i fleksjob på virksomhederne. Endelig ønsker Dansk Erhverv et lavere tilskud i fleksjob og en lavere ledighedsydelse, samt at fleksjobbere skal arbejde minimum det timetal, som den visiterende myndighed har vurderet, at personen kan arbejde. G-dage G-dagsordningen bør afskaffes for alle ansættelsesforhold, da G-dagsordningen hæmmer mobiliteten på arbejdsmarkedet og er skat på brugen af arbejdskraft. I 2018 ophører G-dagsbetaling for ansættelsesforhold, der varer mindre end tre måneder. Jobcentre De kommunale jobcentre skal have fokus på at servicere virksomhederne. Det er vigtigt, at jobcentrene har kendskab til virksomhederne i området, således at ledige visiteres til virksomhederne på baggrund af de personlige og faglige kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Jobcentrene skal i langt højere sikre et offentlig/privat samspil, hvor private aktører og vikarbureauer er en del af beskæftigelsesindsatsen. Kontanthjælp Alle kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed på arbejdsmarkedet og omfattes af samme sanktionsregler som forsikrede ledige. Kontanthjælpsloftet skal genindføres således, at kontanthjælpen maksimalt kan udgøre 85 pct. af mindstelønnen for forsørgere og 60 pct. for enlige. Der skal indføres gensidig forsørgerpligt for samlevende på kontanthjælp. De faste satser skal justeres og fastsættes på et niveau, der afspejler de mindstelønninger, der kan opnås på arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsydelsen skal ”bruttoficeres” og være på et niveau, som fremmer incitamentet til at få et arbejde. Rummelighed på arbejdsmarkedet Dansk Erhverv medvirker gerne i arbejdet med yderligere integration og med at få andre udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Samspillet mellem kommuner og virksomheder skal lettes og være uden bureaukratiske barrierer. Initiativer, som fremmer integration på arbejdsmarkedet af indvandrere/efterkommere og flygtninge, langtidsledige, personer med nedsat arbejdsevne, handicappede samt personer, der risikerer varig udstødelse af arbejdsmarkedet, er positive. I forvejen er Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder længst fremme med at ansætte indvandrere/flygtninge. Rådighed og sanktioner Både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledige skal stå til rådighed for alt arbejde, som den ledige kan udføre. Det gælder også i brancher, hvor den ledige ikke tidligere har været beskæftiget. Ledige, som begrunder manglende rådighed med fx børnepasningsproblemer, skal have dokumentation herfor fra kommunen. Kommunerne skal i højere grad anvende de sanktionsmuligheder, som findes, for at sikre virksomhederne arbejdskraft. Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft udgør en væsentlig ressource for dansk økonomi. Udenlandsk arbejdskraft er medvirkende til at skabe job og vækst og fastholde opgaver i Danmark og dermed fastholde beskæftigelsen også for danske medarbejdere. Tilgang af udenlandsk arbejdskraft de kommende år er en forudsætning for økonomisk vækst. Det er derfor nødvendigt at åbne yderligere for adgangen til udenlandsk ar13 bejdskraft, herunder højtkvalificerede udenlandske eksperter, som har særlig stor betydning for produktiviteten. Virksomhedernes adgang til udenlandsk arbejdskraft skal lettes yderligere, og bureaukratiske barrierer for opholdstilladelse skal fjernes. Branding af Danmark som arbejdsland For at Danmark skal kunne konkurrere om at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft er det vigtigt også at kunne tilbyde et velfungerende og trygt samfund med et åbent og rigt kulturliv, en velfungerende infrastruktur og et moderne og levende oplevelsesudbud. Beløbsordningen Udlændinge, som er tilbudt arbejde med en årsindkomst før skat svarende til 300.000 kr. eller derover, skal kunne tilbydes en særlig let adgang til det danske arbejdsmarked. Det forudsætter, at indkomstgrænsen i beløbsordningen for udenlandsk arbejdskraft sænkes med 75.000 kr. Positivlisten Positivlisten skal løbende udvides til at omfatte flere faggrupper, herunder også faglærte, og ordningen skal justeres afhængig af aktuelle flaskehalse og virksomhedernes behov for udenlandske kompetencer. Det er vigtigt med initiativer, der kan modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljø Et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø kan være med til positivt at bidrage til virksomheders vækst og konkurrenceevne, derfor er arbejdsmiljøet et fællesanliggende for arbejdsmarkedets parter. Men traditionel risikobekæmpelse er ikke vejen frem. Vi skal tænkte anderledes. Mere udviklingsorienterede temaer skal i fokus, fx arbejdsmiljøets positive faktorer og anerkendelse af virksomhedernes egenindsats. Virksomhederne bør betragtes som en vigtig medspiller, og ”de, der kan selv, skal selv”. Arbejdsmiljøindsatsen bør fokuseres med konstant øje for balancen mellem mål og midler, så der i højere grad kommer proportionalitet i indsatsen, end tilfældet er i dag. Arbejdsmiljøindsatsen skal give mening og værdi. Virksomhedernes retssikkerhed, og deres vilkår og mulighed for at drive virksomhed i Danmark skal også have en central plads, når arbejdsmiljølovens rammer skal udfyldes, og når der kommer nye indsatser til. Arbejdsmiljørådet skal kunne leve op til sit formål Arbejdsmiljørådet skal gives mulighed for igen at leve op til sit formål om at deltage i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren. Det betyder bl.a., at Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler – og ikke blot reelt høres, som det er blevet realiteten i dag grundet proceduren ved de økonomiske konsekvensberegninger ved forslag til nye love og forslag. Brancheaftaler på arbejdsmiljøområdet Brancheaftalen skal i større omfang være udgangspunktet for et eventuelt tilsyn fra Arbejdstilsynet. Lever virksomheden op til brancheaftalen – og dermed en god ”arbejdsmiljøstandard” på et givent område, er arbejdsmiljøet i orden. Brancheaftalen indgås mellem de parter, der sidder i det pågældende branchearbejdsmiljøråd. Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet Der er behov for et konstant fokus på de meget omfattende regelsæt inden for arbejdsmiljøområdet, herunder at reglerne jævnligt bliver gennemgået med henblik på en vurdering af behovet for tilpasning og revision af reglerne, som det bl.a. er sket i Virksomhedsforum for enklere regler. Arbejdsskadeafgift er skat på arbejde Arbejdsskadeafgiften skal afskaffes. Arbejdsskadeafgiften er reelt en skat på arbejde, og den har ingen forebyggelseseffekter. Hertil kommer, at der er tale om en unødvendig og helt ubegrundet overregulering af dansk erhvervsliv til stor gene for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrenceevne. Arbejdsskadesystemet skulle fungere i et lukket kredsløb, hvor de lovpligtige bidrag, virksomhederne betaler, dels skal gå til erstatningsudbetalinger, drift af Arbejdsskadestyrelsen, men også til forebyggelse. Kongstanken bag det danske ar14 bejdsskadesystem afspores derfor med arbejdsskadeafgiften, da provenuet af afgiften ikke føres tilbage i systemet og øremærkes arbejdsmiljøet, men tilfalder statskassen som en blanco check. Reform af arbejdsskadesystemet – men vi er langt fra i mål Det er glædeligt, at der er kommet et udspil til en reform af arbejdsskadesystemet, og at der er kommet fokus på, at det nuværende system er ineffektivt i forhold til at få folk tilbage på arbejdet. Imidlertid er der ikke i stort nok omfang taget højde for de mange grundløse anmeldelser, og en ineffektiv sagsbehandling, som er systemets akilleshæl. Grundløse anmeldelser, der hverken kan eller skal føre til erstatninger, er dyrt for virksomhederne, der betaler for sagsbehandlingen. Samtidig er de med til at forvride billedet af arbejdsskader og ulykker i Danmark – og dermed det i øvrigt rigtige gode arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Hertil kommer, at den enkelte bibringes en forkert opfattelse af, hvad der kan afstedkomme en erstatning – hvilket ikke er til gavn for arbejdsmarkedsfastholdelsen og samfundsøkonomien. Der er derfor behov for en ændring af reglerne, så ikke ”al ting” kan anmeldes som en arbejdsskade, og en reel drøftelse af, hvornår der er konkurrerende årsager i spil – ikke mindst, når det drejer sig om de psykiske arbejdsskader. Færre anmeldelser vil også hjælpe på sagsbehandlingstiderne i Arbejdsskadestyrelsen og medvirke til et mere effektivt system. Arbejdstilsynets tilsynsmetode og afgørelser Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne Det er glædeligt, at Arbejdstilsynet har fokus på dialogen med virksomhederne, men det skal være den rigtige. Herunder skal det sikres, at de tilsynsførende er bekendt med og har viden om retspraksis, så virksomhedernes retssikkerhed og tillid til myndigheden ikke sættes over styr. Vi skal sikre, at det korrekte billede af virksomheden er til stede, for ellers kan der ikke gives korrekte afgørelser. Derfor er det nødvendigt, at Arbejdstilsynets tilsynsførende bliver godt klædt på til dialogen. Det kræver, at de tilsynsførende får supplerende uddannelse. Når Arbejdstilsynet ændrer eller skærper praksis Da vurderingen af det rette arbejdsmiljø og de tilhørende retningslinjer herfor udøves suverænt af myndigheden på området – Arbejdstilsynet – bør der være et krav om øget dokumentation, når en praksis ændres eller skærpes. Arbejdsmiljøloven er en rammelov. Det giver mulighed for en dynamisk udvikling af forståelsen og fortolkningen af de enkelte bestemmelser i arbejdsmiljøloven og de tilhørende bekendtgørelser. Denne dynamik er rigtig og vigtig i et foranderligt samfund, og vel og mærket også når arbejdsmarkedets parter i fællesskab udvikler fortolkningen af de enkelte bestemmelser. Men den må ikke være vilkårlig, og myndigheden må afkræves en klar begrundelse helt i overensstemmelse med almindelige danske retsprincipper. Urimeligt byrdefylde reaktioner fra Arbejdstilsynet Dansk Erhverv finder, at der hurtigst muligt må ses nærmere på arbejdsmiljølovens bestemmelser om strakspåbud og afgørelser uden påbud samt Arbejdstilsynets anvendelse af disse, da det er to typer af reaktioner, der er urimeligt byrdefulde for virksomhederne, når de er brugt forkert. Arbejdstilsynet har ændret præmissen for, hvornår en virksomhed kan gives et strakspåbud, så det ikke længere kun gives ved alvorlig fare, men også blot når et arbejdsmiljøforhold kan ændres hurtigt. Et forkert strakspåbud er særligt problematisk for en virksomhed, fordi virksomheden skal efterkomme påbuddet, uagtet at påbuddet påklages. Samtidig kan virksomheden risikere at blive pålagt en unødvendig økonomisk byrde, der vil strække sig over hele klagesagens behandling. Arbejdstilsynet har ligeledes ændret præmissen for, hvornår der kan gives en afgørelse uden påbud, så den type afgørelse oftere og oftere bliver brugt, selvom de forhold, der var skyld i en arbejdsulykke, er bragt i orden, inden tilsynet kommer til virksomheden. Der træffes med andre ord en afgørelse baseret på forhold, der ikke længere er til stede. Det udløser en sur smiley, selvom arbejdspladsen ved tilsynets besøg lever op til en glad. Dansk Erhverv mener, at det aldrig har været hensigten, at en afgørelse uden påbud skulle kunne gives tilbage i tiden. Samtidig bidrager de såkaldte historiske afgørelser til et forkert billede af de faktiske arbejdsmiljøforhold på den enkelte virksomhed og på de danske virksomheder generelt. Konsekvensen bliver, at der bruges tid, penge og ressourcer på en forkert arbejdsmiljøindsats. 15 Elektronisk base med Arbejdstilsynets afgørelser Der skal ske en offentliggørelse af afgørelserne, da det vil være med til dels at kvalitetssikre afgørelserne, og dels at sikre at ens forhold behandles ens, hvilket forbedrer retssikkerheden for virksomhederne og letter nationale forebyggelsestiltag. De fleste påbudssager afgøres endeligt af Arbejdstilsynet og danner i stort omfang grundlaget for Arbejdstilsynets praksis. Da afgørelserne ikke er offentligt tilgængelige, og manglende kendskab til konkrete afgørelser umuliggør aktindsigt, er denne praksis stort set ukendt for andre end Arbejdstilsynet. Hertil kommer, at Arbejdstilsynets tre tilsynscentre og tilsynsførende også selv mangler overblik over retspraksis, hvorfor der træffes forskellige afgørelser om samme forhold forskellige steder i landet. Det finder Dansk Erhverv er en stor udfordring for virksomhedernes retssikkerhed og princippet om lighed for loven. Psykisk arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø håndteres bedst på den enkelte virksomhed i et samarbejde mellem ledelsen og de ansatte. Det arbejde skal understøttes bedst muligt. For at kunne gøre det, er der behov for en nuanceret tilgang og viden om de enkelte brancher. En viden, som bl.a. er til stede i organisationerne, virksomhederne og de 11 branchearbejdsmiljøråd, der også udarbejder og stiller vejledninger, materialer og værktøjer gratis til rådighed for virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Det er nødvendigt, at vi får en nuanceret debat om, hvad vi hver især allerede gør, og hvad vi kan gøre, som leder, som medarbejder, som kollega, som myndighed og som politikere, når en arbejdsmiljøindsats om psykisk arbejdsmiljø skal tilrettelægges – derfor er det ikke flere regler, der er behov for. Samtidig er det også helt afgørende, at psykisk arbejdsmiljø bliver betragtet som et felt bestående af mange forskellige emner. Der er således et presserende behov for at blive konkrete og tilvejebringe mere viden om årsager og sammenhænge mellem psykisk arbejdsmiljø og udvikling af sygdomme. Debatten skal ligeledes understøttes af mere viden om, hvad der virker, når bl.a. arbejdsmiljøets positive faktorer identificeres. Derfor skal der fortsat afsættes midler under arbejdsmiljøforskningsfonden til udredningsarbejde, der skaber overblik over nyeste viden. Regulering af løft Rygproblemer er en folkesygdom, som er årsag til en stor del af det langvarige sygefravær i Danmark. Rygproblemerne kan i stort omfang ikke tilskrives arbejdet, derfor skal der sættes ind heroverfor andre steder end ved at pålægge arbejdspladserne en mængde begrænsninger i forhold til fysiske løft, og følgeligt unødvendige økonomiske byrder. Muskel- og skeletbesvær (MSB) er et af de prioriterede områder i arbejdsmiljøindsatsen. Derfor har der været trepartsdrøftelser om videreudvikling af virkemidler på baggrund af to udredningsarbejder. Men udmøntningen har været problematisk og har skævvredet Arbejdstilsynets fokus. Det har skabt ulighed mellem virksomheder og mellem brancher. I detailhandlen kan man stort set ikke længere løfte grønt eller mælk, på trods af at det ikke er arbejdet i den danske detailhandel, der giver danskerne rygproblemer. En branche, der beskæftiger 225.000 personer. Alligevel er det her Arbejdstilsynet har sat massivt ind med påbud. Det efterlader en branche med umulige betingelser for at drive virksomhed, fordi det er en nødvendighed at kunne foretage løft i detailhandlen. Hertil kommer, at Arbejdstilsynet godkender, at ansatte i andre brancher kan håndtere mange flere og meget tungere byrder. Det er i strid med ligebehandlingsprincippet. Vi er derfor nødt til at vurdere, hvad der kan løftes og hvordan ift. de konkrete arbejdsopgaver inden for de forskellige brancher – og det er en ny og nødvendig måde, at se på løftearbejdet på. Derfor foreslår Dansk Erhverv også, at langt flere af midlerne i Arbejdsmiljøforskningsfonden går til forskning i netop dette område. Dansk Erhverv foreslår også, at der så hurtigt som muligt udvikles en ny og bedre model til vurdering af løft, hvor branchens parter har bidraget til fastlæggelsen af normerne for de konkrete løft inden for branchen. Længere tid på arbejdsmarkedet Vi har et fælles ansvar for at sikre, at den nødvendige arbejdskraft med de rette kompetencer er til rådighed. Det betyder også, at vi skal arbejde med et godt arbejdsmiljø i alle aldre og ikke alene fokusere på særlige aldre eller grupper, men se dynamisk på arbejdslivet. Derfor foreslår Dansk Erhverv, at den nedsatte tænketank om seniorer også forholder sig til spørgsmålet om, det er et godt udgangspunkt, at man skal kunne arbejde med det samme hele livet? Dansk Erhverv foreslår 16 derfor også, at der laves en analyse af den dynamik, der allerede eksisterer på arbejdsmarkedet, hvor personer skifter erhverv, arbejdsfunktioner, position mv. ikke mindst i forhold til at kunne vurdere de eksisterende selvregulerende mekanismer og deres effekt. Sundhed på arbejdspladsen Befolkningens sundhed, og dermed også lønmodtagernes sundhed, er en del af den politiske dagsorden, ikke mindst fordi rigtig mange danskere skal levere flere år på arbejdsmarkedet samtidig med, at flere og flere danskere bliver overvægtige, lever usundt og får livsstilssygdomme med øgede udgifter til sygedagpenge og sundhedsvæsenet til følge. Dansk Erhverv mener, at såfremt sundhedsbegrebet i Arbejdsmiljølovens forstand skal kunne håndtere andre risikofaktorer med indflydelse på fx øget risiko for ondt i ryggen eller andre muskler og led ved manglende kondition, overvægt o.l., så skal virksomhederne have ret til at stille krav til medarbejderne om, at de også selv har et ansvar for at være i stand til at varetage det arbejde, de bliver betalt for. Det er derfor også nødvendigt, at der tages en reel drøftelse af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at kunne varetage et givent job. Ansættelsesret Den ansættelsesretlige lovgivning har betydning for alle virksomheder. Lovgivningen skal derfor være så enkel og gennemskuelig som mulig, og administrative byrder skal mindskes. Dansk Erhverv arbejder for, at lovændringer på det ansættelsesretlige område sker med respekt for den danske model, således at lovgivning vedrørende spørgsmål, der bedst varetages af arbejdsmarkedets parter, begrænses mest muligt. Det er ligeledes vigtigt, at lovgivningen understøtter fleksible ansættelsesformer. Klausuler Dansk Erhverv er imod ændringer af reglerne om konkurrence-, kunde- og jobklausuler, idet de nuværende regler er afbalancerede i forhold de modsatrettede interesser hos parterne. Dansk Erhverv mener ikke, at klausuler per definition fører til en mindre produktiv arbejdsstyrke, og der findes ingen dokumentation herfor. Dansk Erhverv mener, at det er vigtigt, at virksomhederne fortsat får mulighed for at indgå klausuler, og at reglerne om kompensation er skruet således sammen, at virksomhederne har et incitament til at begrænse klausuler. Det gælder fx modregningsadgangen ved nyt arbejde, som det er vigtigt at fastholde. Kompensationen er for høj allerede. Fratrædelsesgodtgørelser – Funktionærlovens § 2a Det er afgørende, at arbejdsgiverne ved en kommende lovændring ikke kommer til at bære regningen alene for, at forskelsbehandlingsdirektivet ikke er implementeret korrekt i Danmark. EU-domstolen afgjorde i 2010, at den danske praksis omkring funktionærlovens § 2a om fratrædelsesgodtgørelse er i strid med reglerne om forbud mod aldersdiskrimination. Denne EU-dom nødvendiggør en lovændring. Ifølge den hidtidige danske praksis skulle arbejdsgiveren ikke betale § 2a godtgørelsen, hvis den fratrådte medarbejder kunne få udbetalt sin arbejdsgiverbetalte pension, uanset om vedkommende valgte at vente med at få pensionen udbetalt. Ifølge EU-domstolen er det ulovlig aldersdiskrimination, hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler godtgørelsen i en situation, hvor medarbejderen ganske vist kunne få den arbejdsgiverbetalte pension udbetalt, men vælger at udsætte udbetalingen, fordi denne ønsker at ”forfølge sin erhvervsmæssige karriere”. Helbredsoplysningsloven Loven bør ophæves. Den virker mod sit sigte og fastholder lønmodtagere i et sygdomsbillede. Lov om brug af helbredsoplysninger har til formål at sikre, at helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at opnå eller bevare ansættelse. Loven hviler på et forældet grundlag og er svær at indpasse i en aktiv sygdomspolitik og beskæftigelsespolitik om nærvær frem for fravær. Beskæftigelsesministeriets vejledning om afholdelse af den sygesamtale, som arbejdsgiveren nu skal afholde efter fire ugers sygdom, bekræfter loven som en hindring for at kunne afvikle en meningsfuld dialog om sygdommen. Det er fx vanskeligt at drøfte positive sygdomstiltag, hvis virksomheden ikke ved, hvad den skal handle på baggrund af. 17 Virksomhederne skal endvidere i dag vurdere, om virksomhedens sygefravær kan begrundes i arbejdsmiljøforhold. Vurderingen og handlingsmuligheder begrænses væsentligt, idet virksomheden iht. loven ikke må spørge om en diagnose. Loven medvirker således også til, at helbredsforhold i forhold til arbejdspladsen opfattes som tabu. Kvinder og ledelse Dansk Erhverv mener, at virksomhedsejernes ret til selv at sammensætte ledelsen af virksomheden bør respekteres. Dansk Erhverv mener ikke, at arbejdet med at få flere kvinder i ledelseslagene er et EU-anliggende, og Dansk Erhverv finder heller ikke, at kvoter er den rigtige metode. Kvinder, kvoter og ledelse har været et tema siden 2012 bl.a. på baggrund af et EU-forslag om indførelse af kvoter på 40 pct. EU forslaget går ud på, at børsnoterede selskaber i EU skal indføre gennemsigtige ansættelsesprocedurer for at sikre, at mindst 40 pct. af deres bestyrelsesmedlemmer i 2020 er kvinder. Den endelige tekst skal forhandles på plads af Parlamentet og Ministerrådet. Parlamentet ønsker bl.a. mulighed for sanktioner som fx bøder og udelukkelse fra udbud, hvis omfattede virksomheder ikke lever op til kravet. Den 1. april 2013 trådte en dansk model for at få flere kvinder i ledelseslagene i de ca. 1.100 største danske virksomheder i kraft. Dansk Erhverv er tilfreds med, at den danske model er uden kvoter, og i sin form ligner Komiteen for god Selskabsledelses seneste anbefaling om mangfoldighed i bestyrelsen. Dansk Erhverv kan i udgangspunktet ikke støtte EU-kommissionens forslag, og som et minimum bør undtagelsesbestemmelsen skærpes, så de lande, der allerede har indført egne foranstaltninger – herunder Danmark – alene af den grund vil være undtaget af et evt. kommende EU-direktiv. Sygedagpengeloven Dansk Erhverv er imod ophævelsen af varighedsbegrænsningen og risikoen for lavere refusion, hvis den sygemeldte medarbejder overgår til jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Dansk Erhverv ønsker, at virksomhederne hurtigst muligt får besked, hvis der er risiko for, at refusionen mistes som følge af medarbejderens forhold. Reglerne bør desuden ændres, således at virksomheden ikke kommer i en situation, hvor refusionen mistes, men hvor virksomheden fortsat skal betale løn i opsigelsesperioden, blandt andet når en medarbejder tilkendes førtidspension. Virksomheden har fået pligt til at anmelde fraværet til kommunen, når medarbejderen har krav på sygedagpenge fra kommunen. Der arbejdes for, at medarbejderen selv digitalt kan anmelde fraværet, således at pligten igen kommer til at ligge hos medarbejderen. Dansk Erhverv finder det afgørende, at arbejdsgiverperioden ikke udvides yderligere. Loven bør endelig ændres, så der ikke gælder særlige regler for vikarbureauers udbetaling af sygedagpenge efter ansættelsesforholdets ophør. Vikarbureauerne er udsat for en urimelig forskelsbehandling i forhold til andre virksomheder, hvor pligten til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden ophører, når ansættelsesforholdet ophører. Dansk Erhverv vurderer, at denne forskelsbehandling er i strid med vikardirektivet. Kønsopdelt lønstatistik Dansk Erhverv ønsker en afskaffelse af reglerne om kønsopdelt lønstatistik. Reglerne medfører unødig store administrative byrder for virksomheden. Og med den senest vedtagne ændring bliver det vanskeligt at opretholde anonymiteten med de lave tærskler, der er indført. Desuden vil vidt forskellige typer medarbejderes løn blive ”blandet sammen”, så de tal, virksomhederne trækker, intet siger om ligeløn i virksomheden. Håndhævelsesdirektivet – udstationering Når håndhævelsesdirektivet skal implementeres i Danmark, er det vigtigt, at RUT-registreringen kan anvendes som tilstrækkelig due diligence, således at sikring af registrering fritager for hæftelsesansvar. Det er her18 udover vigtigt at sikre, at man fra dansk side ikke udvider hæftelsesansvaret til andre brancher end byggeriområdet. Arbejdstidsdirektivet På baggrund af en række EU-domme finder Dansk Erhverv det nødvendigt, at der sker ændringer blandt andet af reglerne om rådighedsvagter. Herudover er det Dansk Erhvervs holdning, at reguleringen af arbejdstid fra EU’s side skal være på et minimum. Deltidsdirektivet og direktiv om tidsbegrænset ansættelse - erfaringer Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at direktiverne er fuldt implementeret i Danmark i medfør af deltidsloven og lov om tidsbegrænset ansættelse. Lovgivningen sikrer, at der ikke sker diskrimination af deltids- og tidsbegrænsede ansatte, hvorfor direktiverne har virket i henhold til deres formål. Det er således Dansk Erhvervs holdning, at der ikke er brug for en revision af direktiverne. E-handel og cross channel Målsætninger for e-handelsområdet Dansk Erhverv ser både fysiske butikker og netbutikker som kilder til dansk vækst og som gensidigt supplerende salgskanaler. Danske e-handelsvirksomheder skal kunne konkurrere med udenlandske e-handelsvirksomheder på lige vilkår. Dansk Erhverv arbejder for, at danske e-handelsvirksomheder sikres konkurrencedygtige rammevilkår, og at der udarbejdes initiativer til at udbrede e-handel og digitale løsninger blandt danske virksomheder, således at Danmark fortsat kan være foregangsland på e-handelsområdet. Retningslinjer om betalingsmodtageres håndtering af betalinger ved fjernsalg Dansk Erhverv arbejder for, at forbrugerne skal kunne handle sikkert og trygt på internnettet. Informationer og vilkår vedrørende betalinger skal oplyses tydeligt. Forbrugerombudsmanden har bl.a. sammen med Dansk Erhverv forhandlet en ny retningslinje på plads, hvori betalingsmodtagers håndtering af betalinger ved fjernsalg reguleres. Herunder at lovgivningsmæssige barrierer for grænseoverskridende e-handel fjernes eller mindskes. Nye e-handelsregler skal ændres Dansk Erhverv vil arbejde for, at flere af de netop indførte regler i forbrugeraftaleloven afskaffes igen i forbindelse med revision af forbrugerrettighedsdirektivet i 2016. Det gælder ikke mindst forbrugernes adgang til at fortryde køb af varer, efter at varen er taget i brug. Formålet med forbrugerrettighedsdirektivet var at gøre det lettere at e-handle i EU – også over grænserne. Et mål Dansk Erhverv støtter. Desværre endte resultatet efter flere års tovtrækkeri ikke som ønsket. Væsentlige elementer som længden af reklamationsretten er ikke med, så de er forskellige i EU. Samtidig har forbrugere fået ret til at sende brugte varer retur. Virksomhederne kan fratrække et beløb for værdiforringelsen, men da det ikke er beskrevet hvor meget eller hvor lidt, så det giver stor uklarhed. Netbutikker sælger normalt ikke brugte varer, så i de fleste tilfælde er en brugt returvare værdiløs for dem. Det er også uklart, hvor længe virksomheden er forpligtet til at beholde varen, hvis det ender i en klagesag. Reglen fortolkes forskelligt, og Danmark har valgt den absolut skrappeste. Derudover er der indført 13 nye oplysningskrav, hvoraf de 7 handler om at fortælle, at der er 14 dages fortrydelsesret ved nethandel. Èn burde være tilstrækkelig. Klageadgang i EU - ADR/ODR (se også afsnittet om Forbrugerklager) Dansk Erhverv ønsker en ensartet og effektiv håndhævelse af forbrugerrettigheder i alle EU-lande, herunder klagebehandling. Det er derfor som udgangspunkt positivt, at der er kommet fælles regler om alternativ tvistbilæggelse i EU. Det er dog usikkert, om de får den ønskede effekt. Selvom medlemslandene er blevet forpligtet til at sikre, at der etableres ADR-enheder, forpligter det ikke virksomhederne til at tilslutte sig dem eller rette sig efter afgørelserne. Det vil sige, at der stadig vil være stor forskel på, hvor effektiv forbrugerbeskyttelsen er mellem landene. I Danmark er virksomhederne typisk omfattet af Forbrugerklagenævnet eller et privat klagenævn, og dette ændres ikke. 19 Svindel på nettet Dansk Erhverv mener, at svindel med betalinger ved nethandel kan reduceres bl.a. ved hurtigere og bedre kommunikation fra indløser til bankerne om kortspærring, ved at styrke indsatsen mod organiseret kriminalitet med svindel med betalinger og ved at give butikkerne mulighed for at tjekke udenlandske kunders identitet. For netbutikker er svindel med betalinger et markant større problem end for de fysiske butikker. Netbutikkerne skal nemlig selv dække misbrug, der overstiger dækningsgarantien, der i dag er på 1.000 kr. E-grænsehandel – danske netbutikker skal have konkurrencedygtige rammevilkår Det er afgørende, at de danske rammevilkår tilpasses i takt med den stigende e-handel, hvis danske virksomheder skal udnytte e-handlens potentiale. Det høje danske omkostningsniveau udgør en barriere for de danske virksomheder, når de skal konkurrere på den internationale arena, og den danske statskasse går glip af provenu. E-mærket sikrer forbrugertryghed Dansk Erhverv er medstifter af og bakker op om E-mærket. E-mærket bidrager til at skabe tryghed ved at sikre, at e-mærkede netbutikker lever op til gældende dansk lov samt en række særlige forbrugerbeskyttende krav. Derudover har e-mærket introduceret en købersikring, hvor e-mærket i ganske særlige tilfælde udbetaler penge til forbrugerne, hvis den erhvervsdrivende ikke vil samarbejde om at finde en løsning på en klagesag. Dansk Erhverv følger nøje med i, at der ikke bliver tale om et ”forbrugerklagenævn nr. 2”. Et europæisk e-mærke Fra mange sider, bl.a. Europa-Parlamentet, har der været stillet forslag om at lave et europæisk ehandelsmærke. EU-Kommissionen har dog p.t. ikke planer på området. Dansk Erhverv er enig i, at et europæisk e-handelsmærke vil være en fordel for både forbrugere og de seriøse virksomheder. Men et fælles europæisk mærke har kun værdi, hvis det kan håndhæves effektivt. Dansk Erhverv foreslår, at man i EU-regi i stedet arbejder for at få fastlagt nogle kriterier for en effektiv og velfungerende trustmarkordning. Når disse kriterier er fastlagt, kan der med fordel udarbejdes en kortlægning af, hvilke af de eksisterende nationale trustmarks, der lever op til reglerne og kan ”godkendes” som værende effektive og velfungerende. Emota og E-Commerce Europe, som er de to europæiske e-handelsorganisationer, er ved at lancere egne mærker. Dansk Erhverv ser positivt på dette, forudsat det bliver åbent for alle netbutikker i EU. Den frivillige EU-købelov (Sales Law) EU-landene har i dag meget forskellige regelsæt på forbrugerområdet. Da det ikke lykkedes at få harmoniseret alle centrale forbrugerregler i EU, fremsatte den tidligere Kommission et forslag til en fælles købelov, som parterne frivilligt kunne vælge ved handel over grænserne. Forslaget var baseret på det højeste forbrugerbeskyttelsesniveau, og lagde eksempelvis op til, at forbrugerne som udgangspunkt havde 2 års reklamationsret, men 10 år, hvis de ”forventede, at varen holder længere”. Trods gode intentioner var forslaget så ubalanceret, at det sandsynligvis aldrig vil blive brugt. Dansk Erhverv har været meget kritisk overfor både tanken om ”frivillig” lovgivning, men også det ubalancerede indhold. Det er usikkert, hvordan den nye Kommission vil forholde sig til forslaget, men det forlyder, at indholdet indgår i drøftelserne om en udmøntning af Det Digitale Indre marked og forslaget om en harmonisering af forbrugerreglerne. Fragtmarkedet i EU Dansk Erhverv støtter ikke EU-Kommissionens køreplan for gennemførelse af et indre marked for pakkelevering, som EU-Kommissionen mener, er nødvendig for at opbygge tillid til leveringstjenester og tilskynde til onlinesalg. Køreplanen indeholder krav om, at en række stakeholders inden 1. juli 2015 skal have indført en række tiltag, hvis ikke EU-Kommissionen skal skride til egentlig lovgivning. Køreplanen omhandler blandt andet krav om, at der skal indføres standardisering af e-handlens oplysninger om valg af fragt, udvikle webværktøj som de e-handlende kan anvende ved køb af fragtydelser, harmonisering af fragtydelser, harmonisering af track and trace, labels og lignende, samarbejde om last-mile leveringen med mere. Udviklingen af markedet bør således fortsat ske på baggrund af den frie konkurrence, hvor efterspørgsel fra forbrugere og e-handlende er afgørende for de fragtydelser, der udbydes. Momsafregning for momspligtige udenlandske e-handelsvirksomheder Det skal sikres, at udenlandske e-handelsvirksomheder efterlever EU-reglen om, at netbutikker fra andre EUlande, der sælger for mere end 280.000 kr. om året til danske forbrugere, skal svare dansk moms af hele deres omsætning i Danmark. Ligeledes skal det sikres, at e-handelsvirksomheder fra lande uden for EU overholder reglen om, at der skal afregnes dansk moms af varer, der koster over 80 kr. og sælges til danskere. Konse20 kvensen af momsunddragelsen er, at den danske statskasse går glip af mindst 500-700 mio. kr. årligt i momsindtægter, ligesom danske e-handelsvirksomheder mister konkurrenceevne og dermed omsætning. Dansk Erhverv arbejder aktivt for, at SKAT skaber overblik over alle udenlandske e-handelsvirksomheder, der er momspligtige i Danmark, samt sikrer, at de afregner dansk moms. Dansk Erhverv har i den forbindelse foreslået, at SKAT får lovhjemmel til at indhente og anvende oplysninger om anvendelsen af danske betalingskort i udenlandske netbutikker for at kontrollere, om netbutikkerne afregner dansk moms. Lovhjemlen til momskontrol er tilsvarende den, der allerede i dag eksisterer til skattekontrol i Skattekontrollovens § 8 D. Håndhævelse af fælles forbrugerregler for e-handel i EU Dansk Erhverv mener, at målet skal være at gøre det lige så trygt at handle på nettet som i den fysiske handel. Den øgede e-handel på tværs af grænser forudsætter, at de fælles forbrugerreglerne efterleves ensartet i alle lande, så virksomhederne kan konkurrere på lige vilkår, og forbrugerne trygt kan handle. I dag er der stor forskel på, hvor effektivt EU-landene håndhæver de fælles forbrugerregler. Dansk Erhverv ønsker, at håndhævelsen af reglerne løftes i hele EU, og at EU-Kommissionen styrker sin indsats for at sikre ensartethed. Dansk Erhverv støtter derfor, at EU-Kommissionen inddrager de nationale håndhævelsesmyndigheder i CPC-netværket (consumer protection cooperation network) i arbejdet med fælles forståelse af reglerne på forbrugerområdet. Grænseoverskridende prissammenligninger Flere og flere forbrugere benytter elektroniske prissammenligningstjenester til at danne sig et overblik over markedet, når de handler på nettet og i fysiske butikker. Det er vigtigt for både forbrugere og virksomheder, at prissammenligningstjenester giver et retvisende billede. EU-Kommissionen afsluttede i december 2014 et arbejde om kriterier for retvisende prissammenligningssider. Disse forventes offentliggjort sammen med den kommende vejledning om UCP-direktivet. Dansk Erhverv har været repræsenteret i arbejdsgruppen, og der er tale om principper om gennemsigtighed, som flugter fint med danske regler. Identitetstyveri (se forbrugerpolitik) Salgspligt for netbutikker – servicedirektivets art. 20.2 Dansk Erhverv er imod salgspligt i hele EU og mener ikke, at servicedirektivet kan bruges til at regulere, hvem netbutikker ønsker at sælge varer til. EU-Parlamentet og EU-Kommissionen mener, at netbutikker henvender sig til forbrugere i alle EU-lande, og at det er diskrimination at afvise forbrugere fra andre lande. EUKommissionen har offentliggjort en fortolkning af servicedirektivets artikel 20.2, som ifølge Kommissionen forpligter e-handelsvirksomheder til at sælge deres varer til alle EU’s forbrugere. En eventuel revision af servicedirektivets art. 20.2 er også en del af EU-kommissionens strategi for et digitalt indre marked. Grænseoverskridende e-handel & geoblocking EU-kommissionen vil med sin strategi for et digitalt indre marked skabe bedre vilkår for e-handel på tværs af grænserne. Dansk Erhverv bakker op om denne målsætning, men mener, at det bør ske ved at fokusere indsatsen på fjernelse af de barrierer, der i dag er til hinder for, at virksomhederne begiver sig ud i handel på tværs af grænserne. Strategien taler om at indføre et forbud mod ”uberettiget” geoblocking, uden at det defineres nærmere, hvad uberettiget er. Der kan være mange grunde til, at netbutikker vælger at afvise adgang fra kunder i nogle lande eller dirigerer hen til netbutikken i kundens land. Der kan være tale om ophavsretlige forhold, at netbutikken ikke leverer til det pågældende land, eller at der er tale om forskelligt sortiment m.v. Dansk Erhverv er imod et her-og-nu forbud mod geoblocking, da der kan være både juridiske, forretningsmæssige og praktiske årsager til, at virksomheder vælger kun at sælge til visse lande og derfor blokerer for adgangen for borgere fra andre lande. Det må derfor først defineres, hvad uberettiget er, og hvor stort problemet er, inden der skrides til forbud. Erhvervsvilkår Virksomhedernes rammevilkår er af stor betydning for erhvervslivets udviklingsmuligheder. Ved udformningen af erhvervsvilkårene er det væsentligt, at der er en åben tilgang, så nye erhverv og forretningsmodeller kan få lejlighed til at opstå og udfolde sig. Dansk Erhverv er generelt positiv over for øget konkurrence og nye forretningskoncepter i detailhandelen, men det er en forudsætning, at det sker på lige konkurrencevilkår. 21 Dansk erhvervslivs produktivitet og konkurrenceevne skal forbedres gennem øget digitalisering. Dansk Erhverv ønsker at forbedre virksomhedernes muligheder for at investere i såvel it-løsninger som rådgivning ved at forbedre skattereglerne. It fremmer både effektiviteten og innovationen i virksomhederne, og en højere digitaliseringsgrad vil øge værditilvæksten i dansk erhvervsliv. I dag udnytter en stor andel af især små og mellemstore virksomheder ikke digitaliseringens muligheder. Administrative byrder Dansk Erhverv ønsker, at der vedvarende skal arbejdes for at mindske virksomhedernes byrder, fordi administrative byrder er en belastning for danske virksomheder og bl.a. svækker virksomhedernes internationale konkurrenceevne. Der skal tages udgangspunkt i virksomhedernes oplevelser af byrder i praksis ved at inddrage virksomhederne, som det er sket med Virksomhedsforum. Samtidig skal byrdejagten have en overordnet kvantitativ målsætning, som skal fungere som et værn mod indførelse af nye byrder og være en tilskyndelse for centraladministrationen. Der bør både arbejdes for at lette administrative byrder gennem enklere regler, samt gennem smartere tekniske løsninger, der gør det lettere at administrere reglerne. Digitale teknologier kan automatisere processer og forbedre bedre kommunikationen mellem det offentlige og virksomhederne. Dansk Erhverv ønsker, at regeringen forpligter sig til et ambitiøst mål for indsatsen og mener, at byrdeniveauet skal reduceres med 15 pct. frem til 2020 i forhold til 2010-niveauet. Indsatsen for at mindske byrder skal være generel og ikke målrettes mod bestemte størrelsesgrupper af virksomheder. Dansk Erhverv ønsker, at EU-kommissionen formulerer et nyt ambitiøst, fremadrettet mål og vil måle byrdereduktionen i nettoværdier og ikke brutto som hidtil, hvor administrative byrder, der indføres ved ny lovgivning, ikke medregnes i det samlede regnskab. Dansk Erhverv støtter generelt Kommissionens initiativ om bedre lovgivning med fokus på simplificering, konsekvensanalyser af lovgivning samt en overordnet reduktion af de administrative byrder for erhvervslivet. Apotekermodernisering Så længe farmaceuter har eneret til at drive apoteker i Danmark, ønsker Dansk Erhverv, at apoteker ikke kan udnytte salget af receptpligtige lægemidler til at sælge varer, som også andre butikker sælger. Dansk Erhverv støtter derfor den til loven hørende bekendtgørelse, der forbyder apoteker at sælge blandt andet dagligvarer som slik, pastiller og krydderier samt kosmetik som neglelak, mascara, rouge, parfume mv. Den 1. juli 2015 trådte den nye apotekerlov i kraft med fortsat krav om farmaceutejerskab til apoteker. Med loven åbnes blandt andet for shop-i-shop løsninger og øget konkurrence i sektoren. Dansk Erhverv ønsker en evaluering af apotekerloven efter ca. 3 år for en vurdering af, om formålene med apotekermoderniseringen er nået, særligt ønsket om at sikre borgerne en markant bedre tilgængelighed til receptekspederende apoteksenheder. Evalueringen skal også vurdere, hvorvidt den i loven indførte begrænsning i apoteker og internetapotekers salg af frihandelsvarer bliver omgået, hvor apotekernes monopol bliver udnyttet til konkurrenceforvridende salg af varer, som i forvejen forhandles af den øvrige detailhandel. Internationale udstillingsvinduer for de kreative erhverv i globale hotspots Dansk Erhverv foreslår at etablere og drifte tre ’state of the art’ udstillingsvinduer i henholdsvis Shanghai, New York og en europæisk storby fx Berlin. Danmark bør udnytte sin styrkeposition inden for de kreative erhverv. Dansk Erhverv ønsker, at Danmark udvider markedsføringen af de kreative erhverv på den internationale scene. Næringsloven/omførsel af varer Af hensyn til konkurrencevilkårene for den almindelige detailhandel er det vigtigt, at reglerne i næringsloven håndhæves, og at der derfor foretages kontrol, særligt med mobilt salg og markeder. 22 Branding af Danmark Det er vigtigt, at markedsføringen af Danmark har en grundlæggende forståelse for Danmarks styrkeposition i den globale konkurrence. Erhvervssituationen betinger, at det vil være forkert alene at tænke på vareeksporten i markedsføringen af Danmark. Ud over vor betydelige landbrugssektor og industrifremstillingssektor har Danmark et væsentligt potentiale inden for en lang række af værdikædens grundelementer baseret på den brugerdrevne innovation og service. Ligeledes er det væsentligt, at Danmark fremstår som en attraktiv besøgsdestination, hvad enten det drejer sig om Danmark som mødeland, som sted for afholdelse af store, internationale begivenheder, messer, kongresser eller som destination for ferie- og fritidsophold. (Se i øvrigt Turisme). Betalinger Betalingsmarkedet er i udvikling, og innovative omkostningseffektive betalingsløsninger er en fordel for hele samfundsøkonomien. Derfor arbejder Dansk Erhverv for at sikre udvikling af omkostningseffektive betalingsløsninger til gavn for både forretninger og forbrugere. Dansk Erhverv arbejder for en fremtidssikring af Dankortet, så længe det er det billigste og mest udbredte betalingsmiddel. Når kunder betaler med Dankortet frem for eksempelvis de dyre kreditkort, sparer det butikker og restauranter – og i sidste ende også forbrugere – for en årlig regning på mange hundrede mio. kr. Dansk Erhverv støtter splitmodellen, og arbejder for et gennemsigtigt betalingsmarked, hvor gebyrer og omkostninger er tydelige for forretninger og forbrugere. Derfor mener Dansk Erhverv, at der fortsat skal gives adgang til overvæltning af de skjulte gebyrer på betalinger. Der er fortsat for lidt konkurrence på det danske betalingsmarked, og der skal være et aktivt tilsyn med gebyrerne for betaling i forretninger og for internet- og mobilbetalinger, såvel som for betalingsløsninger for direkte debitering. Dansk Erhverv efterlyser derfor fortsat et aktivt tilsyn fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på området. Den nuværende definition af fysiske og ikke-fysiske betalinger udgør en barriere for innovation af betalinger. Dansk Erhverv arbejder for en ændring af definitionen, der afspejler nye betalingsmuligheder, som fx øget selvbetjening i detailhandlen, og hvor online betalinger integreres i handel i fysiske forretninger. Internetbetalinger Dansk Erhverv arbejder for omkostningseffektive og sikre betalinger ved handel på internettet og med mobilen, der støtter op om vækst og udvikling i e-handlen. Derfor er det også afgørende at nye løsninger for internetbetalinger indføres på tværs af EU's grænser, således at danske e-butikkers vilkår for at tage imod betaling sidsestilles med europæiske konkurrenters. Dansk Erhverv arbejder for en nedbringelse af gebyrerne for betalinger på nettet, da disse udgør en væsentlig barriere for udviklingen i e-handel. Cookies Tillid og gode forbrugerforhold er forudsætningen for at drive forretning. Den aktuelle udformning af EU’s ”cookie-regler” er dog en misforstået og skæv regulering, som i praksis er et irritationsmoment. Cookiereglerne skulle fungere som forbrugerbeskyttelse, men er endt som irritation og giver reelt ingen beskyttelse, fordi de findes på alle hjemmesider, og forbrugerne derfor bare accepterer cookies uden at læse indholdet. Det giver samtidig bøvl for virksomhederne. Det er derfor positivt, at der er givet tilsagn om, at Danmark i EU vil arbejde for en mere hensigtsmæssig udformning. Det kunne gøres ved, at det ikke er alle typer af cookies, der skal gives samtykke til. Det fører til ligegyldighed, når der skal gives samtykke til alt. Samtykke skal begrænses til de væsentlige oplysninger. Der kunne med fordel nedsættes en arbejdsgruppe med inddragelse af forbruger- og erhvervsrepræsentanter til at definere, hvornår samtykke er vigtigt. Og hvornår det vil være tilstrækkeligt at give informationerne på virksomhedens hjemmeside. 23 Designpolitik med fokus på forretningsudvikling og service Det danske designerhverv skal kunne håndtere forretningsudvikling i hele værdikæden. Danske designuddannelser skal tilføre nye generationer af designere langt bedre forretningsforståelse og branchekendskab, så de blandt andet kan tage del i udviklingen af immaterielle designydelser inden for handel og service, herunder omsorgssektoren i krydsfeltet mellem offentlig og privat sektor og oplevelsesøkonomien. Designerne skal udvikle bæredygtige forretningsmodeller med professionel ledelseskompetence og ambitiøse vækstmål parallelt med, at designfremmeindsatsen skal bidrage til at øge efterspørgslen efter designydelser i erhvervslivet. Som led i en professionalisering af designerhvervet skal designerne repræsenteres i langt flere bestyrelser i det etablerede erhvervsliv. Ejerskifte Dansk Erhverv har fokus på barrierer i forhold til ejerskifte. Et succesfuldt ejerskifte kræver langtidsplanlægning og professionel rådgivning. Op mod 24.000 danske virksomheder skal inden for en kort årrække have nye ejere, og får de ikke gennemført et succesfuldt ejerskifte, er det et stort tab af opbygget værdi for Danmark. Udfordringerne er ikke kun forbeholdt ældre virksomhedsejere, der skal give deres virksomhed videre – den eksisterer også på andre tidspunkter i virksomhedens livscyklus, hvor en ejer ønsker at træde ud. Ejerskifte er derfor en udfordring, som virksomhedsejere skal være opmærksomme på allerede i etableringsfasen. Alle velfungerende virksomheder, der ønsker at fortsætte, skal igennem et ejerskifte på et tidspunkt. Derfor skal iværksætteren præsenteres for problemstillingerne af sin iværksætterrådgiver. Inden for visse brancher, blandt andet hotel, restaurant og turisme, er også finansieringsvilkårene en hindring, og der bør derfor arbejdes hen imod fx særlige finansieringsmuligheder ved ejerskifte. Good governance-regler for erhvervsregulering Der skal indføres ”good governance”-regler for al erhvervsregulering. Disse regler kunne eksempelvis være: Øget brug af lovforberedende udvalg. ”Følg eller forklar”-princip i implementeringen af EU-lovgivning, hvor anbefalingerne fra et udvalg bestående af berørte aktører skal følges, og afvigelser fra disse anbefalinger eksplicit skal forklares. Krav om udarbejdelse af konsekvensanalyser for al ny lovgivning. Inddragelse af berørte aktører i udarbejdelsen af konsekvensanalyser. Høringer skal have en svarfrist på mindst 20 arbejdsdage. Hvis en svarfrist er kortere end 20 arbejdsdage, skal dette eksplicit begrundes i ganske særlige forhold vedrørende den specifikke høring. Krav om eksplicit behandling af kommentarer vedrørende påpegede retssikkerhedsproblemer. Selvom Danmark er et land, der ofte fremhæves for et godt erhvervsklima, så findes stadig en række udfordringer med hensyn til ”good governance”. Problemet er ikke (parti)politisk, men er overvejende et problem, der manifesterer sig i administrationen. Digitalisering af erhvervslivet Dansk Erhverv arbejder for politisk fokus på et digitalt løft af erhvervslivet, og på at sætte fokus på rammevilkår for erhvervslivets investeringer i it. Dansk Erhverv ønsker at fremme en digital vækstkultur, der på tværs af brancher udnytter digitale teknologier til at skabe nye muligheder og markeder. Danske virksomheder udnytter langt fra teknologiens potentiale for nye forretningsmodeller, digital understøttelse af arbejdsgange og processer og brug af data. Især danske SMV’er halter bagud. Det er skidt for den enkelte forretnings bundlinje, og for dansk erhvervslivs udvikling og konkurrenceevne. De primære barrierer er manglende overblik over mulighederne, manglende kompetencer og manglende kapital til investeringer. Virksomhedernes oplever også, at det offentlige primært digitaliserer for sin egen skyld. Derfor bør positive incitamenter til investeringer i løsninger og rådgivning kombineres med offentlig private partnerskaber, der kan øge kendskabet til potentialet og viden om best practice. Endvidere støtter Dansk Erhverv den fælles offentlig-privat indsats, der sektor for sektor skal øge virksomhedernes overblik over digitaliseringens potentiale, give indblik i best practice og ruste virksomhederne bedre til 24 at udnytte digitaliseringens muligheder for at udvikle og styrke virksomheden i den internationale konkurrence. Dansk Erhverv ønsker at fastholde de projekter og centre, der vejleder små og mellemstore virksomheder i at øge deres anvendelse af IKT, som eksempelvis IBIZ-Center. En afgørende præmis er, at arbejdet fortsætter med at bygge på et offentlig-privat samarbejde, som ikke skævvrider det private it- og rådgivningsmarked. Endeligt mener Dansk Erhverv, at der er behov for at ændre afskrivningsreglerne for it-udstyr, og i højre grad afspejle den reelle levetid af produkterne. Det offentliges digitaliseringsstrategi 2016-2020 Hidtil har den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi primært rettet sig mod borgere og handlet om effektiviseringer og besparelser internt i den offentlige sektor, og virksomhederne oplever, at den offentlige digitalisering oversælges, og primært noget det offentlige gør af interne hensyn. Dansk Erhverv vil arbejde for, at den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020 i højere grad fokuserer på at skabe værdi for de danske virksomheder. Herved kan der skabes digitaliseringsgevinster i både den offentlige og i den private sektor. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi bør blandt andet have som målsætning, at der udvikles bedre offentlige it-løsninger til virksomheder, bedre adgang til og genbrug af data, der indsamles på tværs af de offentlige myndigheder, samt at lovgivningen i højere grad understøtter den digitaliserede verden. Virksomhedsportalen virk.dk Virksomhedsportalen virk.dk burde være virksomhedernes samlede indgang til det offentlige. Der er desværre langt fra tilfældet, bl.a. fordi SKAT har et efterslæb, og pga. manglende koordination mellem myndigheder. Dansk Erhverv mener, at virk.dk som minimum inden udgangen af 2016 leverer det samlede selvbetjeningsunivers, som er blevet lovet og aftalt. Erhvervshemmeligheder Markedsføringslovens mere end 30 år gamle bestemmelse om erhvervshemmeligheder er forældet. Den tager ikke hensyn til den tekniske udvikling og vidensamfundet. Samtidig er beskyttelsen langt ringere, end hvad virksomhederne med rette forventer. Dansk Erhverv ønsker derfor en modernisering af reglerne. Erhvervslejeloven Dansk Erhverv støtter, at lejeforhold mellem erhvervsdrivende som udgangspunkt skal være baseret på aftalefrihed. Det kræver store investeringer at indrette butikker, markedsføre adresser og tiltrække kunder, og derfor er det vigtigt for butikkerne, at de har sikkerhed i deres lejemål, når der er indgået en aftale. Dansk Erhverv er imod at gøre det lettere for udlejere af erhvervslejemål ensidigt at hæve prisen eller ligefrem opsige lejemålene. Det risikerer at få mange små butikker til at bukke under og skade mangfoldigheden i den danske butiksstruktur. Eventuelle ændringer i erhvervslejeloven skal fortsat sikre en balance mellem lejere og udlejere. Eksport- og investeringsfremme Det offentlige eksportfremmesystem skal moderniseres, så det i højere grad bliver et system for fremme af erhvervslivets samlede internationalisering, der ud over eksport omfatter import, outsourcing, etablering i udlandet, samarbejde og netværk over grænser, global innovation og vidensamarbejde. Danmarks Eksportråd bør på prioriterede markeder have den nødvendige kapacitet til at rådgive og assistere servicevirksomheder. Desuden skal eksportfremmeordningerne ”geares” til små og mellemstore virksomheder, herunder serviceerhvervene. Endelig bør man ved eksportfremstød tage højde for servicevirksomhedernes interesser ved valg af land og tema og ved fastsættelse af kriterier for tilskudsordninger. Fairplay i erhvervslivet Dansk Erhverv støtter regeringens indsats for at sikre fairplay i erhvervslivet. Langt de fleste virksomheder spiller efter reglerne, uanset om det gælder skatter og afgifter, ophavsret, arbejdsmiljø eller fødevarelovgivning. Men der findes brodne kar i form af virksomheder, der systematisk overtræder erhvervslivets spilleregler. Dette virker konkurrenceforvridende og krænker retsbevidstheden hos det store flertal af lovlydige virksomheder. Kontrollen skal målrettes mod de brodne kar. 25 Foranstaltninger ved økonomisk krise I forbindelse med samfundsøkonomiske kriser skal der være et politisk beredskab, der kan indføre passende foranstaltninger. Det politiske beredskab skal sikre, at der i forbindelse med vækstinitiativer og lignende vælges løsninger, som hviler på en tilstrækkelig analyse af løsningernes samfundsøkonomiske effekt og som ikke forvrider konkurrencen. Det er vigtigt, at kriseforanstaltninger forbliver kriseforanstaltninger og afvikles igen, så snart behovet ikke længere er til stede. Kommerciel udnyttelse af kreative kompetencer Dansk Erhverv ønsker at sætte fokus på de kreative branchers potentiale i kommercielle sammenhænge, fordi kreativitet – i ordets bredeste betydning – kan fungere som et værdifuldt input til innovation og udvikling af kommerciel forretning. Dansk Erhverv deltager aktivt i implementeringen af anbefalingerne fra Vækstteamet for de kreative erhverv. Konkurrence Fri konkurrence på hjemmemarkedet er en afgørende forudsætning for, at danske virksomheder er konkurrencedygtige i den globale konkurrence på eksportmarkederne. Når det drejer sig om prisfastsættelsen på varer og ydelser i detailhandlen har de frivillige kæder i modsætning til kapitalkæder ingen mulighed for selv at bestemme prisen i butikken fra centralt hold. Dette er et voldsomt handicap for de frivillige kæder, og Dansk Erhverv arbejder på at få indført smidigere regler på såvel dansk som europæisk plan. Konkurrencestyrelsen anklager i for høj grad erhvervslivet for at være årsag til de på mange områder høje danske priser. Men budskabet er udtryk for en alt for unuanceret tilgang, da det høje danske omkostningsniveau er den egentlige årsag til de høje priser. En god og sund konkurrencekultur omfatter også den offentlige sektor. En stigende del af den offentlige sektor skal derfor udsættes for konkurrence. Lobbyregister Dansk Erhverv går ind for åbenhed i den demokratiske proces. De professionelle lobbyister, som vi repræsenterer, bl.a. i form af kommunikationsbureauer der er medlem af Public Relations Branchen, forpligter sig af samme grund til at leve op til branchens sæt af etiske normer, som er baseret på et princip om transparens. I udgangspunktet foretrækker Dansk Erhverv selvjustits i branchen. Omvendt er Dansk Erhverv ikke afvisende over for et eventuelt lobbyregister, hvis der opstår et politisk ønske herom. Det er afgørende, at et evt. register ikke ender som unødigt administrativt bøvl, at det ikke er til hinder for den demokratiske proces, og at registerkravet vil omfatte alle aktører i den demokratiske proces, dvs. interesseorganisationer/NGO'er og virksomheder såvel som Public Relations/Public Affairs-konsulenter. Priser på dagligvarer, herunder fødevarer De danske dagligvarepriser er blandt de højeste i Europa, og det skyldes en række objektive faktorer, som detailhandlen ikke selv har fuld indflydelse på, navnlig at: Danmark har EU’s højeste forbrugsbeskatning, lønniveauet i Danmark er højt, og at det danske detailmarked er lille og gennemreguleret med krav og regler, der er omkostningskrævende. Et højt bruttoprisniveau i Danmark er derfor forventeligt og kan derfor ikke bruges som vurderingsgrundlag for selve konkurrencesituationen i detailhandlen. OECD har konkluderet, at detailhandelsmarkedet i Danmark er det marked med den hårdeste konkurrence. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tidligere offentliggjort et studie, der omvendt viser, at priserne i dansk detailhandel er for høje, når der tages højde for relevante faktorer såsom moms og afgifter. Når priserne korrigeres for det høje danske lønniveau, viser det sig, at priserne ikke er for høje, hvis der tages højde for de relevante udefrakommende forhold; såsom beskatning og brug af tilbud. Det skal dog understreges, at det en vanskelig opgave at afdække disse sammenhænge, da mange faktorer spiller ind og er svære at isolere. Netop derfor er der ikke fagligt belæg for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kategoriske udtalelser om prisniveauet i detailhandelen og koblingen til konkurrencesituationen. 26 Kvikskranker Dansk Erhverv ønsker generelt, at kvikskrankerne kommer til omfatte flere oplysninger, end de som er påkrævet i servicedirektivet. En mulig vej er en særskilt forordning for kvikskranker, således at disse bliver en reel one-stop-shop for såvel indenlandske som udenlandske virksomheder. Oplysningerne skal ikke begrænses til etableringskrav, men kan også omfatte eksempelvis forbrugerregler. Planlov Dansk Erhverv ønsker en fremsynet politik, der forener hensyn til udvikling af erhvervslivet med beskyttelsen af naturen. Planloven og fortolkningen heraf har stor betydning for udviklingen i både by- og landområder. Dansk Erhverv ønsker en attraktiv og udviklingsorienteret detailhandel, som udgør et vigtigt element i at sikre spændende og levende bymidter. Bestemmelserne i planloven er afgørende for de fysiske rammer for detailhandlens udvikling. Planloven skal sikre et varieret butiksudbud i små og mellemstore byer samt udvikling af bredden i detailhandlen. Der er behov for en sammenhængende regulering, hvor der ved planlægningen tages højde for forbrugernes krav til mere oplevelsesorienterede butiksmiljøer, miljøbelastningen i bymiljøet og behovet for den nødvendige infrastruktur, der omfatter såvel adgangen til p-pladser som en velfungerende offentlig transport. Planloven har også stor betydning for udviklingen af turismen. På de områder, der ikke omhandler detailhandel, ønsker Dansk Erhverv, at planloven bliver lempet, således at det bliver nemmere at drive erhvervsvirksomhed på landet. Vognmandsvirksomhed er ikke nævnt i den eksisterende planlov, og der sker således en diskriminering i forhold til erhvervstype. Der bør foretages en konkret vurdering af, hvilke konsekvenser erhvervsudøvelsen reelt har – uanset erhvervstypen. Det er ikke alene landsbysamfundene, der bliver ramt af den stramme lovgivning, men hele selvstændighedskulturen, da det ofte er alt for dyrt for iværksættere at etablere sig i byzone. Persondatabeskyttelsesregler Forbrugerne skal kunne handle trygt uden at risikere, at personfølsomme oplysninger uden deres vidende sælges til tredjemand. Reglerne må ikke blive så rigide, at de hindrer virksomheder i at udnytte teknologien til at give deres kunder god og personlig service. EU-Kommissionen har præsenteret et udkast til en forordning om persondatabeskyttelse. Dansk Erhverv finder det positivt med en harmonisering, der gælder på tværs af unionens lande. Dansk Erhverv er tilhænger af at ajourføre og harmonisere reglerne. Forordningen bør således gennemføre en reel harmonisering også for offentlige institutioner. Danmark bør gå forrest i dette arbejde, og sikre at der er balance mellem kommercielle muligheder & privacy beskyttelse. Et digitalt indre marked med fælles regler, krav og standarder på højt niveau vil også betyde, at europæiske virksomheder får styrket deres globale konkurrenceevne markant. I dag er EU en meget sammensat størrelse, hvor det er svært at navigere som virksomhed. Uens regler på fx databeskyttelse gør det unødigt svært, når man som virksomhed arbejder på tværs af lande. Kommissionens udkast til forordning har vist sig at være meget juridisk og teknisk kompliceret, og det giver ikke et klart svar på, hvordan udformningen af den kommende regulering bliver, idet mange områder skal reguleres via delegerede retsakter. Der er sket en rivende udvikling – teknologisk, markedsmæssigt, socialt – siden seneste revision af regler om persondata, og det er derfor afgørende, at juraen følger med, og reglerne indrettes, så de kan efterleves og har effekt. Herfra drejer det sig om efterlevelse af regler, standarder og procedurer. Piratkopier Det er et stigende problem, at mærkevarer kopieres og sælges som originale. Derfor skal der slås hårdt ned på import og salg af ulovlige kopiprodukter. Med indførelsen af ny teknologi – som fx 3D-printere – opstår der også nye mulighed for piratkopiering. Dansk Erhverv arbejder for, at myndighederne prioriterer sagerne, og at Anklagemyndigheden holder fokus på at drive en specialenhed, der tager sig af disse sager, og som har kompetencerne og ressourcerne til det. Ulovlig kopiering i den digitale verden skal blandt andet imødegås gennem styrkelse af adgang til og udbredelse af lovlige tjenester. 27 Produktivitet Vækst og produktivitet skal prioriteres højt i den økonomiske politik. Det er vigtigt at klarlægge de faktorer, der fører til en høj produktivitet og på den baggrund styrke rammerne for erhvervslivets produktivitetsudvikling. Virksomhedernes produktivitet og værdiskabelse afgøres bl.a. af innovation, it-anvendelse og virksomhedernes evne til at finde markedsmuligheder og anvende produktionsressourcerne så effektivt som muligt. Samtidig er produktivitetsudviklingen nært knyttet til faktorer som uddannelse, forskning, innovation, investeringer og graden af international orientering. Politisk skal opmærksomheden derfor rettes mod de produktivitetsfremmende faktorer i virksomhedernes omgivelser, og det skal eksempelvis sikres, at uddannelse og offentlig forskning understøtter produktivitetsvækst i erhvervslivet. Produktsikkerhed Dansk Erhverv mener, at EU-Kommissionen forslag om at mærke varer med oprindelsesland er protektionistisk. Kommissionen fremsatte i 2013 et forslag om revision af reglerne om produktsikkerhed, herunder reglerne om markedsovervågning. Forslaget om mærkning vil medføre en stor administrativ byrde, som ikke tjener noget formål i forhold til selve sikkerheden af et produkt. Fabrikantens ansvarlighed er langt vigtigere. Dansk Erhverv mener ikke, at importøren skal have pligt til at opbevare teknisk dokumentation, men alene have pligt til at kunne fremskaffe denne dokumentation, hvis der er behov for det, idet den tekniske dokumentation tilhører fabrikanten og i mange tilfælde udgør en forretningshemmelighed. Revisionspligt Dansk Erhverv opfatter ikke revision af regnskaber som en overflødig administrativ byrde, men derimod som et vigtigt redskab i forhold til at sikre tilliden til virksomhedernes regnskabsdata. En yderligere lempelse af revisionspligten vil alt andet lige føre til tab af vigtig kommunikation fra revisor til omverden om virksomhederne, ligesom fravær af revisors regnskabsgennemgang må forventes at medføre, at flere fejl, der ellers rettes i dialogen mellem revisor og virksomheden, vil fremgå af de ureviderede regnskaber. En yderligere lempelse af revisionspligten bør overvejes nøje, da revisionen har en bred samfundsmæssig værdi. Sikkerhed i detailhandlen Dansk Erhverv arbejder fortsat på at nedbringe antallet af røverier mod detailhandelen. Nedbringelse af røverier er først og fremmest en myndighedsopgave, men Dansk Erhverv kan virke som brobygger mellem myndigheder og erhvervsliv og dermed bidrage til en mere effektiv kriminalitetsbekæmpelse. Dansk Erhverv har etableret et samarbejde med bl.a. Nationalt Efterforskningscenter (NEC). Dansk Erhverv faciliterer gennem samarbejdet en dialog mellem NEC/landets politikredse og detailhandlen med henblik på at være på forkant med nye kriminalitetsformer og afsøge mulighederne for at lette informationsudvekslingen mellem politiet og detailhandlen. I forlængelse af samarbejdet med politiet og andre relevante myndigheder arbejdes der på, at Crimestatportalen udvikles til et endnu mere brugbart redskab til informationsudveksling. Kontantfrie butikker Dansk Erhverv ønsker, at butikkerne og restauranter selv skal kunne bestemme, hvilke betalingsformer de tager imod, herunder om de vil tage imod kontanter. I Danmark er det allerede tilladt at afvise kontanter i ubemandede miljøer, fx selvbetjeningsautomater på tankstationer, billetautomater på stationer o.l., og i Sverige kan butikkerne også selv vælge betalingsform. Verden i dag er en anden end for blot 10 år siden med mange alternativer til kontanter, og derfor bør lovgivningen også følge med udviklingen. En ændring af reglerne vil: Fremme innovative løsninger og medvirke til at skabe nye koncepter Mindske risikoen for svind og røveri Skabe tryggere rammer for de ansatte Mindske omkostningerne, da kontanter er dyre at håndtere Dvs. at betalingstjenestelovens § 56 skal ændres, så der gives mulighed for kontantfri butikker, og der skal som minimum indføres en dispensationsmulighed, som kan bruges i visse tidsrum af døgnet og i udvalgte områder. 28 SMV-politik Det er nødvendigt, at SMV’erne sikres bedst mulige rammevilkår, så de kan udfolde deres fulde vækstpotentiale og bidrage til væksten. Det er ikke ensbetydende med, at der skal tages særhensyn til SMV’erne. Det må ikke være mere besværligt at drive virksomhed i Danmark, fordi man er en lille virksomhed. EU-Kommissionen bør fastsætte konkrete målsætninger og præcise deadlines for sine tiltag for at sikre, at forskellige SMV-tiltag får den ønskede effekt og forpligter medlemslandene og kommissionen til at skabe konkrete resultater. Flere undtagelser for SMV’er i lovgivningen er samtidig i ikke en bæredygtig metode i længden, da det kan skabe ulige konkurrence. Sociale medier Brugen af sociale medier (Facebook, Twitter m.v.) bliver stadig mere meget udbredt i markedsføring. Dansk Erhverv ser flere positive muligheder i øget brug af sociale medier, især som understøttende teknologi for at opbygge relationer mellem forbrugere, forhandler og producenter på tværs. Standardisering af varer og serviceydelser Dansk Erhverv støtter standardisering af serviceydelser, i det omfang der er en klar markedsefterspørgsel og høring af interessenter. Servicestandarder skal være frivillige, konsensusbaserede og tage højde for samfundsmæssige interesser. Den nye metode til standardisering af varer er et velfungerende instrument til at sikre den frie bevægelighed for varer i det indre marked. Anvendelsen af direktiverne kan forbedres ved at foregå mere ensartet. Den nye metode kan bidrage til at fremme tredjelandes vedtagelse af lovgivninger inden for EU-rammerne, og dette vil smidiggøre handel inden for EU og eksport til resten af verden. Bevægeligheden inden for det indre marked skal forbedres, da det er et led i forbedringen af den europæiske lovgivning og den europæiske industris og handels konkurrenceevne. Direktiverne efter den nye metode fastsætter tilsyn med produkter før og efter markedsføring for at garantere et højt niveau af produktsikkerhed. Derfor bør man se på at forbedre disse områder gennem: 1) Ensartethed i etablering og kompetencerne for bemyndigede organer, 2) Direktiverne gøres mere anvendelige og gennemskuelige for virksomhederne, 3) Ensartethed i håndhævelse og markedsovervågning inden for EU samt 4) En operationel anvendelig, sammenhængende og effektiv brug af direktiverne efter den nye metode. Statsstøtte Dansk Erhverv er imod konkurrenceforvridende statsstøtte og mener, at der principielt skal være en så restriktiv lovgivning som muligt. Det langsigtede mål er at få drejet erhvervspolitikken på EU-plan fra konkurrencefordrejende statsstøtte til generelle offentlige ydelser, der forbedrer erhvervslivets. Dansk Erhverv efterlyser en kortlægning af den samlede erhvervsstøtte samt cost-benefit-analyser af de enkelte ordninger. Derudover skal der knyttes en ”solnedgangsklausul” til alle ordninger. Viden om væksterhvervene – statistik for servicesektoren Dansk Erhverv vil fortsætte arbejdet med at få opbygget en bedre statistisk dækning af serviceerhvervene. Den statistiske viden om servicesektoren er utilstrækkelig. Det gælder ikke mindst, når man sammenligner med den viden, der løbende opbygges om fx landbruget og industrien. Denne indsats er først og fremmest rettet mod Danmarks Statistik, der er den primære statistikproducent i Danmark. Dansk Erhverv vil derudover fortsætte sit arbejde med, at der også på europæisk plan fokuseres på at opbygge nødvendig viden om væksterhvervene. Samfundsansvar (CSR) For Dansk Erhverv er det afgørende, at arbejdet med CSR kobles til virksomhedens forretning, så det styrker virksomhedens vækst og konkurrenceevne og ikke medfører unødvendige byrder. Derfor må forventningerne til virksomhedernes samfundsansvar afstemmes med virksomhedens mulighed for at drive en sund forretning. Endvidere ønsker vi et øget fokus på at styrke virksomhedernes muligheder for at koble CSR til forretningsudvikling og innovation, så virksomheder kan udvikle produkter, services og forretningsmodeller, der skaber både forretningsmæssig og samfundsmæssig værdi. Dansk Erhverv støtter, at CSR-arbejdet tager udgangspunkt i internationale standarder og retningslinjer som FNs Global Compact og dennes Guidelines for Erhvervsliv og Menneskerettigheder. Det bidrager til en fælles 29 spillebane på tværs af globale værdikæder og markeder. Det er væsentligt, at implementeringen af EU's strategi for CSR medvirker til at skabe jævnbyrdige vilkår for virksomheder på tværs af EU. Vi skal ikke have strengere krav til danske virksomheder, men arbejde for bedre vilkår for forretningsudvikling og øget markedstræk på ansvarligt producerede varer og services. Det skal være virksomhederne selv, der vurderer, hvordan de bedst kan arbejde med CSR inden for rammerne af de internationale principper og nationale rammer. Det er vigtigt, at arbejdet kan ske med udgangspunkt i en frivillig indsats, der tilpasses virksomhedens virkelighed. Derfor er Dansk Erhverv imod forslag om tvungne standarder for etisk handel og kvoteordninger for, hvordan virksomhederne skal rekruttere deres medarbejdere. Danske virksomheder er på internationalt plan godt med på CSR-området. Men der er fortsat behov for at sikre gode rammevilkår og styrke kompetencer især for små og mellemstore virksomheder, som udgør hovedparten af det danske erhvervsliv. Dansk Erhverv mener, at myndighederne her har en forpligtelse til at udbyde konkret viden og værktøjer, som kan styrke virksomhedernes CSR-arbejde. Vi ser endvidere et behov og en mulighed for at styrke danske virksomheder gennem branchespecifikke vejledninger og konkrete indsatser for at styrke forretningsdrevet CSR på brancheniveau. Den offentlige sektor har med sin købekraft en indflydelse på at skabe et markedstræk på CSR i danske virksomheder, men det kan være en udfordring for mindre og mellemstore virksomheder at leve op til. Dansk Erhverv er fortaler for at styrke dialogen mellem det offentlige og erhvervslivet om, hvordan man kan fremme ansvarlighed i værdikæden til offentlige indkøb i det omfang, det er økonomisk forsvarligt. Det er vigtigt, at CSR-krav i udbud står mål med udbuddenes omfang og karakter, og at det ikke udelukker mindre virksomheder i at byde. Endvidere skal det ske på en måde, der spiller sammen med forretningsvilkår i en given branche, er enkel at administrere, og er i tråd med internationale CSR-retningslinjer. Gennem handel og indkøb af varer er danske virksomheder med til at skabe arbejdspladser og økonomisk udvikling nationalt og internationalt. Det er en kompleks opgave at sikre, at miljø og arbejdsforhold hos leverandører i globale værdikæder er i orden. Derfor er Dansk Erhverv fortaler for internationalt samarbejde på tværs af sektorer for at bidrage til et generelt løfte af forholdene i produktionslande. Eksempelvis bør regeringen gennem sit mandat påvirke lokale regeringer til at etablere det rette fundament for ordentlige arbejds- og miljøforhold i deres land. Dansk Erhverv arbejder aktivt for at styrke virksomhederes rammevilkår og kompetencer inden for CSR og bæredygtighed. Dansk Erhverv er blandt andet repræsenteret i Rådet for Samfundsansvar, medlem af UN Global Compact og er stiftende medlem af Dansk Initiativ for Etisk Handel. Se relaterede holdninger inden for miljø, arbejdsmarked, skat, forbrugerpolitik og fødevarepolitik. Immaterielle rettigheder Markedet for musik, film og litteratur har med internettets fremkomst undergået en radikal udvikling, og mange forbrugere betragter i dag online tjenester som deres primære adgang til kunst og kultur. Dansk Erhverv lægger derfor vægt på, at der etableres et sundt og bæredygtigt onlinemarked, hvor nye forretningsmodeller udvikles, så de både imødekommer forbrugernes adfærd og ønsker og rettighedsejernes forretningsmæssige virkelighed. Dansk Erhverv går ind for en aktiv indsats for beskyttelse af IPR. Formålet er at understøtte en udvikling, hvor virksomheder kan fokusere på innovation og forretningsudvikling frem for beskyttelse af deres produkter. Der er et behov for en dedikeret og koordineret myndighedsindsats baseret på nationale enheder, der er specialiserede i IPR-kriminalitet. EU er undervejs med en reform af ophavsretten, hvori der lægges op til større brug af fælles lovgivning. Dansk Erhverv støtter, at det indre marked styrkes, når det gælder digitale ydelser og digtalt formidlet indhold, men det er vigtigt, at EU tager hensyn til både forbrugere, indholdsproducenter og hele den værdikæde, der er nødvendig for at udvikle og formidle nyt kreativt indhold. I Danmark og Norden har vi en række velfungerende aftaler, der langt smidigere end lovgivning tager højde for denne værdikæde og sikrer en fornuftig balance, der gør, at også små markeder og dansksproget udvikling er økonomisk bæredygtigt. Dansk Erhverv ønsker, at en kommende EU-reform af ophavsretten så vidt muligt respekterer og understøtter en velfungerende aftalesystem, frem for at gennemtvinge ensidige løsninger gennem lovgivning. 30 Europæisk patent og patentdomstolen Dansk Erhverv støtter et effektivt, smidigt og omkostningslet fælles europæisk patentsystem. Således bør prisen for enhedspatentet blive så lavt som muligt, gerne baseret på top 3-landsmodellen. Dansk Erhverv mener samtidig, at virksomhedernes retssikkerhed skal være i fokus ved etableringen af den fælles patentdomstol. Domstolens procedurer skal gennemarbejdes grundigt og sikre uafhængighed af nationale forhold samt dommernes uafhængighed. Det offentliges brug af konsulenter Den offentlige sektor bør fremadrettet være langt mere åben for at bruge private input ude fra til at effektivisere og udvikle såvel driftsorganisationen som servicetilbuddet til borgerne. Den offentlige sektor bør blive endnu bedre til at købe rådgivning og konsulentbistand kvalificeret ind, så der sikres det størst mulige udbytte af denne viden- og kapacitetstilførsel. Fra politisk hold lægges der ofte op til besparelser på det offentliges brug af eksterne konsulenter efter et grønthøsterprincip. Sådanne besparelser risikerer at være meget kortsigtede og på længere sigt fører til en dyrere offentlig sektor. EU og globalisering Politisk skal der større fokus på at sikre de rigtige globale kompetencer, og at Danmark skal være i stand til at deltage i det globale videnkredsløb. Vejen til at sikre de globale muligheder for Danmark går gennem EU. Danske virksomheder skal have det fulde udbytte af EU og verdensmarkedet. Det indebærer, at barrierer for samhandel skal fjernes, og at Danmark skal deltage fuldt og helt i det internationale samarbejde. Danmark skal internationalt kendes som et åbent, tiltrækkende land, der engagerer sig i verden. Dansk Erhverv anser det indre marked som EU’s største prioritet og bedrift. Dette til trods er det indre marked stadig kun ”godt på vej”. EU’s fire friheder Det indre marked bygger på de fire grundlæggende friheder: arbejdskraftens, varernes, tjenesteydelsernes og kapitalens frie bevægelighed. Dertil taler man nu om den ”femte frihed” for viden. De grundlæggende friheder er for Dansk Erhverv et urokkeligt fundament for fremtidens EU. Uden disse byggesten er der intet indre marked, og der vil ikke kunne opbygges et europæisk hjemmemarked. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at frihederne netop betyder frihed og ikke tvang, og at friheder kan udøves på mange niveauer. Det indre marked Det er Dansk Erhvervs vision, at EU’s indre marked i 2030 fungerer som et reelt hjemmemarked for danske virksomheder. Blandt de store udfordringer for at etablere et velfungerende indre marked er særligt fire tæt forbundne problemer, som skal tackles: manglende gensidig anerkendelse, nationale særregler, implementering samt håndhævelsesproblemer. Manglende gensidig anerkendelse i EU Gensidig anerkendelse er et princip, der skal sikre, at landene hver især anerkender de beslutninger, der er truffet i andre lande. Desværre er et af de mest centrale eksempler på problemer for det indre marked netop den manglende gensidige anerkendelse landene imellem. Princippet om gensidig anerkendelse være ukrænkeligt, hvilket bedst sikres gennem flere beføjelser og direkte myndighed til EU-Kommissionen på princippets anvendelsesområder, præcis som det kendes fra konkurrence- og statsstøttepolitikkerne. Nationale særregler på EU-regulerede områder Omfattende brug af nationale særregler på områder, der ellers er dækket af EU-direktiver, udgør et stort problem. Når regulering mest effektivt finder sted på europæisk niveau, bør dette respekteres af medlemsstaterne, der bør afholde sig fra at indføre nationale særregler. Hvis dette skal ske, indebærer det en overførsel af kompetencer til EU på områder såsom miljø-, fødevare- og produktregulering og kontrollen med håndhævelsen heraf, lige som det vil få konsekvenser for, hvor forbrugerpolitiske beslutninger træffes og overvåges. Grundlæggende mener Dansk Erhverv, at vi i EU i fællesskab skal lave regler, der beskytter borgerne og samfundet på et højt niveau. Faktisk har EU-lovgivningen gennem de seneste 20 år højnet såvel fødevaresikkerheden som miljøbeskyttelsen i Danmark. 31 Implementering af EU-regulering Den uensartede implementering i medlemslandene betyder, at virksomheder i mange tilfælde må operere, som om det indre marked stadig bestod af nationalt opdelte markeder. I Danmark udgør overimplementering af EU-regulering en særlig stor byrde for danske virksomheder kontra vores nabolande, og derved skabes en ulige konkurrencesituation. Ud over disse problemer er for megen EU-lovgivning baseret på minimumsharmonisering, der tillader, at medlemsstaterne implementerer forskelligt. Det samlede resultat er et fragmenteret og ufuldstændigt fællesmarked. Håndhævelse af EU-regulering Et af de mest afgørende parametre for, om det indre marked bliver velfungerende, er, hvordan lovgivningen herefter fortolkes og håndhæves i dagligdagen. I den sammenhæng oplever virksomhederne, at fortolkning såvel som håndhævelse sker vidt forskelligt i medlemslandene. Dansk Erhverv ønsker et grundlæggende skifte i, hvordan fortolkning og håndhævelse foregår. En af nøglerne til at skabe et reelt indre marked er således, at man gennem EU i højere grad harmoniserer håndhævelsen og sikrer ensartet fortolkning af reguleringen. Der er brug for at styrke arbejdet mellem nationale myndigheder. Kommissionen skal forpligtes til at samle de nationale håndhævelsesmyndigheder og i fællesskab med dem udarbejde fælles definitioner og fortolkninger, der så skal være gældende i alle medlemslande. EU skal fokusere på servicesektoren EU skal have langt større fokus på servicevirksomhedernes rammevilkår. Dansk Erhverv ønsker, at Kommissionen laver en særskilt strategi for servicesektoren, der med konkrete tiltag kan øge væksten i EU. Strategien skal indeholde en plan for afviklingen af eksisterende barrierer på tjenesteydelsesområdet. Statstik inden for servicesektoren skal styrkes. En korrekt og fuld implementering af servicedirektivet efter højeste standard skal sikres. Yderligere tiltag inden for områder som ikke i sig selv er omfattet af direktivet, men som har direkte indflydelse på tjenesteydelserne reelle grænseoverskridende forretningspotentiale skal kortlægges mhp. yderligere reformer. Dansk Erhverv mener, at der i forbindelse med servicedirektivet skal oprettes et register tilsvarende TRISregisteret. Her skal alle nationale regler, der kan have indflydelse på det indre marked for tjenesteydelsers funktionalitet, indberettes med henblik på høring af interessenter og godkendelse af EU-Kommissionen. Formålet skal på lang sigt være at minimere antallet af nationale særregler eller krav, der hindrer det indre marked for tjenesteydelser. Det digitale indre marked Et åbent og velfungerende indre marked for digitale produkter og services rummer et stort potentiale i form af større valgfrihed og bedre mulighed for at købe og bruge digitale produkter og services på tværs af grænserne. Samtidig vokser hjemmemarkedet for de danske leverandører fra 5 mio. danskere til 500 mio. europæere. Et digitalt indre marked med harmoniserede regler vil dermed styrke den europæiske it-sektor i konkurrencen med bl.a. USA og Asien. Digitale teknologier kan afgrænses til en specifik sektor, men danner grundlag for virksomheder på tværs af brancher og omfatter både B2C og B2B. Meget lovgivning er lavet før digitaliseringen og passer dårligt til den moderne verden. Her kan EU bidrage positivt ved at få gjort lovgivningen klar til den digitale virkelighed samt koordinere og sikre ens vilkår på tværs af grænserne. Skal det digitale indre marked blive en gevinst for virksomhederne, skal der tages udgangspunkt i virksomhedernes udfordringer, og først og fremmest forsøge at løse dem. Særligt i relation til de lovgivningsmæssige barrierer og uens standarder, som er der, hvor lovgiverne først og fremmest kan gøre en forskel. Det er samtidig vigtigt, at de danske lovgivere i denne sammenhæng skal have fokus på, at de danske om- kostninger generelt svækker vores konkurrenceevne, når det kommer til at vinde markedsandele på et digitalt indre marked. Endvidere er det vigtigt at respektere de barrierer, der følger af forskelle i 28 landes forskellige sprog, geografi, kultur m.v. Gennem snart 30 år har EU-landene opbygget det fysiske indre marked, og nu er turen kommet til det digitale indre marked. EU-Kommissionen fremlagde 6. maj 2015 en strategi for at etablere et digitalt indre marked, der rummer 16 initiativer om e-handel, pakkelevering, køberegler, momsbetaling, ophavsret, privacy, itsikkerhed, standarder, e-regering m.v. Tanken er, at initiativerne skal fremlægges inden udgangen af 2016. Dansk Erhverv støtter EU’s indsats for at etablere et digitalt indre marked. Indsatsen bør dog fokusere yderligere på adgang til risikovillig kapital inden for det digitale marked og adgangen til it-kompetencer generelt, da begge er afgørende forudsætninger for at indfri det digitale indre markeds potentiale. 32 Se de mere detaljerede bemærkninger i afsnittene om geoblocking, salgspligt m.v. Euroen Dansk Erhverv finder, at det vil være en fordel for Danmark at tilslutte sig euroen. Dette er dog betinget af, at en række lande kommer i overensstemmelse med konvergensbestemmelserne, og at de nuværende eurolande får lagt krisen bag sig og konsolideret deres nationale budgetter. Sammenholdt med, at der fortsat er en vis usikkerhed om de fremtidige institutionelle rammer for eurosamarbejdet, anbefaler Dansk Erhverv en positiv, men afventende holdning til spørgsmålet. Stabilitets- og vækstpagten Dansk Erhverv går ind for de fælles regler styrkes med bindende grænser for underskud og gæld, der automatisk udløser sanktioner ved overtrædelse. Den europæiske gældskrise har udviklet sig til en trussel mod euroen og den økonomiske og finansielle stabilitet i hele Europa. Det skyldes en række landes økonomiske politik, men også, at Stabilitets- og vækstpagtens regler for maksimalt underskud og gæld ikke er blevet håndhævet. Retsforbeholdet Det retlige område i EU har stor indflydelse på de bagvedliggende mekanismer, som i mange tilfælde får det indre marked til at fungere. Derfor mener Dansk Erhverv, at det danske forbehold over det retslige samarbejde (retsforbeholdet) bør afskaffes snarest muligt gennem en folkeafstemning. Dansk Erhverv bakker således fuldt op om den kommende folkeafstemning om en tilvalgsordning for Danmark, hvor man i første omgang vil tilslutte sig 22 retsakter. Det vil være et stort fremskridt for dansk erhvervsliv. Institutionelle reformer Dansk Erhverv ønsker, at der gennemføres en række reformer af det institutionelle set-up i EU. Reformerne inkluderer ”good-governance” principper, der skal forbedre lovkvaliteten, øget transparens i beslutningsprocessen, ændringer i beslutningsprocedurerne, omstrukturering af Kommissionen, gentænkning af Domstolens ageren, samt en ny tilgang fra dansk side til varetagelsen af danske interesser i EU. Frihandel i EU Dansk Erhverv ønsker generelt så meget frihandel som muligt på verdensplan. Hvor WTO-systemet kan levere frihandel, er dette godt. EU spiller dog en stadig større rolle ift. bilaterale frihandelsaftaler, der er til stor gavn for danske virksomheder. Dansk Erhverv støtter EU’s initiativer til at fjerne tekniske handelshindringer, reguleringer og toldsatser, åbne tjenesteydelsesmarkeder, undgå diskrimination af virksomheder og indskrænke begrænsninger i adgangen til offentlige udbud i frihandel. Det er vigtigt, at fremtidige frihandelsaftaler er ambitiøse. Protektionisme og antidumping Dansk Erhverv er imod protektionistiske tiltag såvel i EU som i tredjelande. I EU viser protektionismen sig oftest i form af krav om antidumpingtold mod produkter fra 3. lande eller anden beskyttelse mod ”unfair” import. Sådanne instrumenter bør kun anvendes, hvis det meget klart kan bevises, at 3. landsvirksomheder dumper varer på de europæiske markeder. Udvidelse af EU Dansk Erhverv støtter en gradvis udvidelse af EU med lande, der opfylder kriterierne for medlemskab. EU’s udvidelse er en succeshistorie, der har bidraget til fred, stabilitet og vækst både for medlemslande og kandidatlande. Øresundsregionen Virksomhederne skal sikres de bedst mulige vilkår i regionen. For at udnytte regionens potentiale kræves, at integrationen aktivt fremmes ved at fjerne barrierer, herunder ikke mindst på skatte- og afgiftsområdet. Forbrugerpolitik Forbrugere og virksomheder har en fælles interesse i gode forbrugerforhold. Forbrugerne er selv ansvarlige for deres forbrugsvalg, men det skal ske på et oplyst grundlag på et velfungerende og gennemsigtigt marked. 33 Forbrugerreglerne - håndhævelse Forbrugere og virksomheder har en fælles interesse i, at forbrugerreglerne efterleves. Når useriøse virksomheder markedsfører sig i strid med reglerne og ikke lever op til deres forpligtelser, rammer det ikke kun forbrugerne, men også deres konkurrenter i form af unfair konkurrence. Klagebehandling Virksomheder har en naturlig interesse i tilfredse kunder, hvorfor reklamationer skal søges undgået og opståede reklamationer prioriteres højt. Dansk Erhverv arbejder for gode klageforhold. God klagebehandling er en vigtig del af et velfungerende marked, og det skal være fair og lige for både virksomheder og forbrugere. Dansk Erhverv arbejder for, at der i lovgivningsprocessen også lyttes til erhvervssiden samt, at nye regler udformes tilstrækkeligt klart. EU – behov for ensartet og effektiv håndhævelse over grænserne. Se e-handel. Brugeranmeldelser I takt med at brugeranmeldelsernes popularitet vokser, er det stadig vigtigere, at de giver et retvisende billede af forbrugernes erfaringer. Hvis ikke brugeranmeldelserne er til at stole på, mister de værdi for både forbrugere og virksomheder og risikerer at gøre skade. Forbrugerombudsmanden har i samarbejde med blandt andet Dansk Erhverv udsendt retningslinjer om brugeranmeldelser, og det skulle gerne sikre en endnu højere grad af tiltro til brugeranmeldelserne. Big Data og beskyttelse af forbrugernes oplysninger Dansk Erhverv ønsker, at der nedsættes et dialogforum eller en arbejdsgruppe, hvor de praktiske spørgsmål om big data kan vendes. Det er vigtigt, at forbrugerne ved, at de bliver registreret. Lovgivningen skal ikke diktere tekniske løsninger, som kan være byrdefulde for virksomhederne. Udgangspunktet skal være, at brug af data ses som noget, der kan være til gavn for alle parter, hvis det bruges rigtigt. Det skal være gennemsigtigt, hvad oplysningerne bruges til. Der er adfærd, der ikke er acceptabel, og det skal adresseres. Men det skal være ubureaukratisk og sund fornuft, der bærer definitionen. Forbrugerombudsmanden Dansk Erhverv støtter den dialogprægede arbejdsmetode, der kendertegner Forbrugerombudsmandsinstitutionen. Forbrugerombudsmandens retningslinjer er en effektiv og velfungerende metode til at sikre tidssvarende regler, der efterleves i praksis, fordi de bliver til i tæt dialog og forhandling med berørte parter. Forbrugerombudsmanden skal have tilstrækkelige ressourcer til at håndhæve reglerne over for alle typer virksomheder Den grænseoverskridende e-handel udgør en stadig stigende andel af e-handlen. Det udgør en særlig udfordring at håndhæve reglerne over for udenlandske virksomheder, og det er vigtigt, at Forbrugerombudsmanden har ressourcer til at gå ind i sager med udenlandske virksomheder. Forbrugerombudsmanden tilbyder i dag virksomhederne mulighed for at få forhåndsgodkendt markedsføring. Det er positivt, men det er også vigtigt, at der ikke er lang ventetid på dette. EU- gruppesøgsmål Dansk Erhverv er principielt imod gruppesøgsmål. Vi kan dog leve med den danske model, hvor udgangspunktet er, at gruppesøgsmål sker efter en opt-in model. Eneste undtagelsen fra reglen om opt-in er tilfælde, hvor det offentlige, repræsenteret af Forbrugerombudsmanden, anlægger et sådant søgsmål på en gruppe forbrugeres vegne. Her kan Forbrugerombudsmanden vælge at benytte en opt-out model. Med den danske model sikres det, at ordningerne ikke kan misbruges. På grund af det retlige forbehold har Danmark ingen formel indflydelse på forslaget fra EU. UCP direktivet og de danske regler for rabatkuponer m.v. Rabatkuponer er en dyr og besværligt måde at give rabat på for detailhandlen, og Dansk Erhverv har arbejdet for, at detailhandlen ikke skal blive tvunget til at modtage rabatkuponer fra producenterne. Dansk Erhverv støtter det brede politiske ønske om, at salgsfremmende foranstaltninger som rabatkuponer og konkurrencer fjernes fra direktivets anvendelsesområde i forbindelse med en revision af direktivet. 34 EU-Kommissionen ventes at offentliggøre en vejledning om fortolkningen af UCP-direktivet i efteråret 2014. Dansk Erhverv finder det bekymrende, at så store emner reguleres i en vejledning, som ikke har været politisk drøftet. Vi arbejder for, at de danske informationskrav kan fastholdes. Forbrugerklagenævnet Folketinget har vedtaget en ny forbrugerklagelov, der betyder, at der fra 1. oktober 2015 indføres tvungen mediation for alle sager, der indbringes for Forbrugerklagenævnet. Loven betyder også, at sagsomkostningerne for langt de fleste erhvervsdrivende er blevet reduceret, samtidig med forbrugernes gebyr for at få prøvet en sag er forhøjet. Begge dele har været mærkesager for Dansk Erhverv. Vi vil løbende følge op på, hvordan det nye system fungerer. Private ankenævn Dansk Erhverv mener som udgangspunkt, at behandlingen af forbrugerklager er en offentlig opgave. Det bør fortsat væres sådan, at lovgiverne ikke kan pålægge en branche at oprette private ankenævn. Der findes dog i dag en række brancheklagenævn, hvor en samlet branche selv har ønsket og haft ressourcerne til at drive et privat ankenævn. Dansk Erhverv bakker op om disse private ankenævn, når de er etableret frivilligt. Der er et politiske ønske om at etablere flere godkendte private klagenævn, som skal finansieres af erhvervslivet. Dansk Erhverv advarer mod en privatisering af retssikkerheden på forbrugerklageområdet. Det er meget dyrt at drive private klagenævn, og står der ikke en samlet branche bag med mange millioner kroner til projektet, kan omkostningerne pr. sag blive meget høje. Særligt fordi man politisk samtidig ønsker at definere, hvordan sagsbehandlingen skal være og stiller krav om, at de godkendte ankenævn skal behandle klager over virksomheder, som ikke er medlem af organisationerne bag ankenævnet. Identitetstyveri Dansk Erhverv samarbejder med Forbrugerrådet og Digitaliseringsstyrelsens Forum for Identitetstyveri om at få sat en stopper for identitetstyveri. Regeringen har oprettet et nyt Center for Cybercrime, og Dansk Erhverv er i dialog med det nye center for at komme med indspil til konkrete løsninger på problemet med identitetstyveri. Dansk Erhverv har bl.a. foreslået, at det skal være muligt at spærre kørekort og sygesikringskort, og Center for Cybercrime har iværksat et arbejde med et nyt register – Stop-Id-Tyven, der netop skal gøre det muligt for de erhvervsdrivende at kontrollere, om en person har været udsat for identitetstyveri. Digitalisering af radio og tv Dansk Erhverv mener, at de relevante myndigheder skal sørge for, at erhvervsdrivende og forbrugere holdes opdateret og informeret om ændringer i teknologi og standarder, og i passende god tid før ændringer træder i kraft. Tillægsforsikringer er et godt supplement til købelovens reklamationsret Dansk Erhverv så gerne, at kravet om oplysning af provision ved salg af tillægsforsikringer bliver afskaffet. Oplysningen er ikke relevant for forbrugerne, og de spørger stort set aldrig om det. Forbrugerne har brug for at vide, hvad en tillægsforsikring dækker, hvor lang tid den løber, og hvad den koster. Butikkernes tillægsforsikringer efterspørges af kunderne, og undersøgelser viser, at forbrugerne er tilfredse med deres tillægsforsikringer. Dækningen ligger ud over købelovens reklamationsret og sædvanligvis udover, hvad tilvalgsforsikringer til indboforsikringen dækker. Mærkningsordninger Dansk Erhverv mener, at der skal være få, enkle og troværdige mærker med entydige budskaber, men antallet skal være i balance, således at der findes troværdige mærker til de mange forskellige varetyper og områder, forbrugerne efterspørger mærker om. For få troværdige mærker sikrer ikke et tilstrækkeligt vareudbud af mærkede produkter. Ligeledes mener Dansk Erhverv som udgangspunkt, at kræfterne skal bruges på at udbrede kendskabet til de allerede eksisterende troværdige mærker i stedet for at finde på nye, som fx opsamler forskellige målsætninger inden for miljø, klima, sundhed, CSR o.l. Et ønske om at samle de forskellige udfordringer i et mærke kan medføre, at seriøsiteten og troværdigheden bag mærket udvandes, og tilliden mindskes. 35 Offentlige mærker er ikke nødvendigvis bedre eller mere troværdige end private. Det afgørende er, at mærket er 3. parts certificeret. I en global verden for varer der bevæger sig over grænserne, er det sjældent hensigtsmæssigt med nationale mærker. Her er europæiske mærker eller mærker, som dækker et endnu større og internationalt marked, at foretrække. ”Nej tak-ordningerne” vedrørende reklamer og ugeaviser mv. Dansk Erhverv mener ikke, der er behov for at ændre den eksisterende ”nej tak ordning”, som er forhandlet på plads af både forbrugerrepræsentanter, distributører og erhvervsorganisationer, og som er blevet forbedret ad flere omgange, bl.a. så virksomheder, institutioner, foreninger og myndigheder kan frabede sig reklamer og gratisaviser. Set i lyset af, at nej tak ordningen fungerer til stor tilfredshed, og at forbrugerne i høj grad efterspørger og anvender tilbudsaviserne, giver det ikke mening at skulle ulejlige flertallet af danske husstande med at sige ”ja tak” til noget, de i dag pr. automatik modtager, er glade for, og som bidrager til at sikre lave priser i detailhandlen. Modernisering af adresserede reklamer og Robinson-listen Dansk Erhverv arbejder for en modernisering af systemet bag Robinson-listen, sådan at der foregår en aktiv genbekræftelse med et vist tidsinterval. De vil højne kvaliteten af listens registreringer. Desuden skal det fremgå mere tydeligt, hvad en tilmelding betyder – evt. med eksempler på, hvilke former for markedsføring, man ikke efterfølgende vil modtage. Forbrugertests – etisk kodeks Dansk Erhverv mener, at der er brug for at få formuleret nogle kriterier eller et kodeks for en god test, gerne i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk. Kodekset skal være frivilligt, men vil kunne bruges til at forbedre kvaliteten af testen. Dansk Erhverv peger blandt andet på følgende krav til en seriøs test: Høringsret, dokumentation og åbenhed, lovlighed, klare og åbne kriterier, saglighed samt gennemsigtighed. Forbrugerforskning Hvis vi skal blive ved med at skabe vækst, innovation og beskæftigelse i en stadig mere global og konkurrenceudsat verden, er der brug for mere markedsbaseret forskning, herunder forskning i forbrugeradfærd. Der mangler desværre valid viden om, hvor fremtidens kunder findes, hvordan forbrugerne agerer, og hvordan de træffer valg. Ligeledes mangler der ofte viden om, hvilke konsekvenserne politiske forslag på forbrugerområdet har for virksomhederne og samfundsøkonomien. Der skal afsættes en særlig pulje, som skal administreres af relevante forskningsinstitutioner, som i dag laver markedsbaseret forskning om forbrugeradfærd, eksempelvis CBS i København m.fl. Det er afgørende, at de kriterier, der fastlægges for at få andel i forskningsmidlerne, er baserede på samfundsvidenskabelige og sociologiske kriterier og ikke udelukkende naturvidenskabelige kriterier, som ofte er et krav for at modtage forskningsmidler. Bytteret i fysiske butikker Dansk Erhverv ønsker, at erhvervsdrivende i den fysiske handel fortsat skal have adgang til selv at bestemme, hvilket serviceniveau de vil give deres kunder, herunder om der skal være muligt at fortryde et køb. En obligatorisk fortrydelsesret vil blive både en økonomisk og administrativ byrde for butikkerne. I den fysiske handel er der ingen fastsatte regler for, hvornår erhvervsdrivende skal give forbrugere mulighed for at fortryde deres køb. Her har forbrugerne jo besigtiget varen. Mange erhvervsdrivende vælger som en service at tilbyde deres kunder bytte eller returneringsret, men det er op til den erhvervsdrivende selv at vælge. Dette skal der ikke ændres på. ÅOP-loft og overforgældning Dansk Erhverv deler ønsket om en styrket indsats mod overgældsætning, men er imod et loft over ÅOP – som er de årlige omkostninger i procent. Det vil få meget uhensigtsmæssige konsekvenser, særlig for forbrugere, der har behov for et mindre, kortvarigt lån, hvor ÅOP altid vil være meget høj. Et ÅOP-loft kan derfor medføre, at långivere bliver tvunget til at yde forbrugerne større lån eller længere løbetid, end de har brug for. 36 Dansk Erhverv er imod et renteloft, men kan støtte etablering af et gældsregister for lån uden tinglyst hovedstol. Problemet ser nu ud til at være løst politisk, ved at virksomheder, der finansierer forbrugerkreditter, har oprettet et privat ankenævn, hvor forbrugerne kan klage over disse långivere, herunder over rentens størrelse. Nævnet omfatter virksomheder, der ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed og kommer således til at virke parallelt med Pengeinstitutankenævnet. Længere reklamationsret/information om produkters levetid SF og Enhedslisten har i foråret 2015 fremsat to forskellige beslutningsforslag, der vil indføre en længere reklamationsret henholdsvis en pligt for producent og sælgere af elektrisk udstyr til at oplyse forbrugerne om den forventede levetid af et produkt. Dansk Erhverv er modstander af såvel en forlænget reklamationsret som en pligt til at informere om et produkts forventede levetid. Markedsføring Markedsføring er en nødvendig del af et velfungerende marked. Alt efter hvilken kommunikationskanal der anvendes, kan der være muligheder eller begrænsninger. Det er dog et udgangspunkt, at alle virksomheder har en kommerciel ytringsfrihed, og denne skal respekteres, hvis nye begrænsninger overvejes. Forbrugerombudsmandens vejledning om grøn markedsføring Det er nødvendigt med klare regler for, hvornår eller hvordan erhvervsdrivende må markedsføre deres produkter med grønne eller etiske udsagn. Forbrugerombudsmandens vejledning har fungeret godt og Dansk Erhverv støtter, at den udbredes til EU-niveau. Dansk Erhverv arbejder for, at de grønne markedsføringsregler kan bruges til at stimulere virksomheders interesse for at udvikle grønne produkter og udnytte kommercielle muligheder med troværdige mærker. Det skal undgås at opstille unødvendige eller alt for bureaukratiske regler som bremser incitamentet til at gå i en grønnere retning. Markedsføring rettet mod børn og unge Der skal tages særligt hensyn, når produkter og tjenesteydelser markedsføres over for børn og unge. Markedsføringsloven indeholder krav til udformningen af markedsføring rettet mod børn og unge, og Dansk Erhverv arbejder løbende for at sikre, at erhvervslivet har kendskab til og overholder lovgivningen gennem informationsmateriale, kurser og konkret rådgivning Selvregulering/samregulering af markedsføring Dansk Erhverv arbejder for at styrke nævn mv., der er relevante inden for markedsføring. På en række områder inden for markedsføring anvendes selvregulering, som kan være et effektivt og succesfuldt sidestykke til lovgivning. Alkoholreklamenævnet, Læskedrikreklamenævnet, Forum for Fødevarereklamer samt ICCs Kodeks for Reklame og Markedskommunikation er alle eksempler på organer til selvregulering. Selvregulering kan hurtigere tilpasses forandringer i markedet og bliver dermed en mere fleksibel og effektiv reguleringsform end lovgivning. Reglerne for prismarkedsføring Det er Dansk Erhvervs holdning, at virksomhederne skal gøre en optimal indsats for at sikre, at reglerne for prismarkedsføring overholdes. Reglerne er med til at sikre, at forbrugerne får de prisoplysninger, der er nødvendige forud for deres beslutning om et køb. Herudover medvirker reglerne til at sikre en fair konkurrence mellem erhvervsdrivende. Dansk Erhverv bruger derfor mange ressourcer på at rådgive og undervise medlemsvirksomhederne i reglerne på området. Spam Dansk Erhverv mener, at forbrugere og erhvervsdrivende skal beskyttes mod uanmodede elektroniske henvendelser. Det eksisterende forbud mod udsendelse af uanmodede elektronisk post (typisk e-mails) skal derfor opretholdes i dets nuværende form. Reklameafgift (se Skattepolitik) Markedsføring i EU Dansk Erhverv arbejder for ensartede regler i EU på et højt niveau. Vi støtter Forbrugerombudsmandens opfordring til, at der udarbejdes fælles definitioner og fortolkninger på EU-niveau. Selvom der er fastlagt fælles regler for markedsføring, er de meget overordnede og fortolkes meget forskelligt i de forskellige EU-lande. I 37 Danmark stilles ofte strengere krav end i resten af EU, ligesom håndhævelsen er mere effektiv end i andre EUlande. Det giver en skæv konkurrence. Markedsføring og salg af alkohol Dansk Erhverv finder ikke, at der er behov for at stramme reglerne for markedsføring og salg af alkohol, idet langt de fleste virksomheder agerer ansvarligt og overholder reglerne. For at sikre en nem og effektiv overholdelse af aldersgrænserne er der behov for, at der udstedes billedlegitimation til unge under 18 år. Herudover bør der indføres et delt ansvar, således at unge, der forsøger at købe alkohol og ikke lever op til aldersgrænserne, kan straffes med bøde. Produkt placement Danmark skal ikke have særskilte restriktive regler for product placement. Restriktive nationale regler vil påføre Danmark et væsentligt handicap, hvor vi ikke kan konkurrere på lige vilkår med andre europæiske og udenlandske virksomheder. Samtidig vil der stadig være behov for at vise produkter i produktioner, for at kunne afspejle hverdagslivet mv., så produkter kommer med i produktionerne under alle omstændigheder, men nu blot mere ”skjult”. Dansk Erhverv mener, at etikken skal være i orden med product placement. Det kan også lade sig gøre, når man fx tydeligt skal orientere om product placement ved programmets begyndelse eller slutning. Herudover er der også begrænsninger i forhold til, hvilke produkter der må vises (tobak og lægemidler er eksempelvis ikke tilladt), ligesom der heller ikke tillades product placement over for børn. Politiske reklamer på TV Med politikernes brug af internettet, herunder de sociale medier, mener Dansk Erhverv, at tiden er løbet fra regler mod politiske reklamer. Derfor opfordrer Dansk Erhverv til, at reglerne ændres, så der fremover kan reklameres for politik i reklameblokken på tv. Fødevarepolitik Fødevarelovgivningen skal give forbrugerne sikre fødevarer, som de kan have tillid til. Handlen med fødevarer er global, og det er derfor afgørende, at lovgivningen baserer sig på fælles harmoniserede europæiske regler af hensyn til varernes fri bevægelighed og virksomhedernes lige konkurrencevilkår. Nationale særregler svækker konkurrencen, gør danske fødevarer dyrere og hæmmer innovation og udvikling. Derfor skal regeringen prioritere påvirkning af de fælles europæiske regler. Mærkning af fødevarer Det er afgørende, at mærkningen af fødevarer er troværdig og hjælper forbrugerne med at træffe deres valg. Samtidig er det nødvendigt, at kravene til mærkningen ikke er så detaljerede, at de skaber unødvendigt store omkostninger for virksomhederne. Der skal med andre ord være sammenhæng mellem de krav til mærkning og den information, som forbrugerne er villige til at betale for – fx i forhold til oprindelsesmærkning. Dansk Erhverv opfordrer desuden regeringen til at arbejde for et frivilligt, positivt, EU-ernæringsmærke – gerne baseret på Nøglehullet. Fødevarekontrollen skal være målrettet Fødevarekontrollen skal tage afsæt i en reel risikovurdering, så ressourcerne bruges, hvor risikoen for fødevaresikkerheden er størst. Dansk Erhverv bakker derfor op om de seneste politiske fødevareforlig og intentionerne bag flere målrettede kontrolkampagner, herunder fokus på bevidst svindel. Ressourcerne skal primært bruges på de virksomheder og produkter, som udgør den største fødevarerisiko og de virksomheder, der mangler evnen eller viljen til at overholde reglerne. Kontrol bør ske så tæt på kilden som muligt, det betyder fx, at færdigpakkede produkter skal kontrolleres hos producenten eller i importleddet. Det vil sikre en mere ensartet kontrol og en mere effektiv kontrol, da gentagen kontrol af identiske produkter undgås. Fødevarekontrollens vejledende forpligtelse over for virksomhederne er særdeles vigtig og giver meget fødevaresikkerhed for pengene. 38 Egenkontrol er en central del af en sikker håndtering af fødevarer. Egenkontrollen skal tilpasses virksomhedernes fødevarerisici og produktion, men må dog ikke blive så administrativt besværlig, at risikoen for at overtræde dokumentationsreglerne overskygger intensionen med egenkontrol. Det er vigtigt at understrege, at egenkontrol ikke kan erstatte fødevarekontrollens kontrol af virksomhederne. Fortsat strategisk fokus på ensartethed i kontrollen Det bør fortsat tilstræbes at øge ensartetheden i tilsynene, således at fødevarevirksomheder er underlagt samme kontrol og samme vurdering, uanset tilsynsførende og uanset hvor i landet virksomheden finder sig. Forhåndsgodkendelser af forretningsindretning Det er med Fødevareforlig 3 aftalt, at der indføres mulighed for at tilkøbe forhåndsgodkendelse af forretningsindretning, som vil reducere virksomhedernes tid og ressourceforbrug i forbindelse med nybygninger og ændringer i allerede eksisterende indretning. En forhåndsgodkendelse af forretningsindretning vil lette opstartsbyrden for nye virksomheder såvel som for de virksomheder, der ønsker at udvide og/eller modernisere deres eksisterende forretning, fx ombygninger af lagre, køkkener og butikker Mulighed for kædekontrol Det er ligeledes med Fødevareforlig 3 aftalt, at der arbejdes for indførelse af kædekontrol, som skal finansieres inden for rammen af Fødevareforlig 3. Kædekontrol vil bidrage til en mere ensartet og effektiv kontrol, idet der skabes mulighed for, at kontrollen i virksomheder kan tilrettelægges centralt på fx hovedkontorer. Det vil betyde, at fx butikker vil få håndteret dele af kontrollen og løst udfordringer centralt, hvilket så kan rulles ud i resten af kæden eller virksomheden til gavn for såvel virksomheden som fødevaremyndighederne. Mere intelligent kontrol, når det er muligt I Fødevareforlig 3 indgår også forsøg med nye kontrolmetoder, der skal give mere og bedre kontrol for pengene. En metode, der bør forsøges, er ”fjernkontrol” hos fx transportører, således at egenkontrolsystemet indsendes elektronisk, i stedet for at myndigheden kontrollerer ved fremmøde i virksomheden. Der er sjældent, at der hos transportvirksomheden befinder sig biler med fødevarer/foderstoffer på virksomhedens grund, hvorfor der alene er tale om papirkontrol. Forslaget vil være tidsbesparende for såvel transportvirksomheden som myndighederne uden øget risiko for fødevaresikkerheden. Der kan dog være hensyn i forhold til konkurrenters muligheder for aktindsigt, som der skal tages højde for ved forbedringen. Da et sådant kontrol-setup vil være tidsbesparende for fødevarekontrollen, bør gebyret tilsvarende reduceres. Det skal understreges, at også fjernkontrol kun bør ske i de tilfælde, hvor det er relevant at foretage kontrol hos transportvirksomheden. Er det fx åbenlyst, at overtrædelsen af fødevarereglerne skyldes producentens forhold, bør der ikke udføres kontrol (heller ikke fjernkontrol) hos transportvirksomheden. Endvidere bør kontrollen af fødevarer og foderområdet kontrolleres samlet ad én gang, da samme myndighed, Fødevarestyrelsen, har ansvaret. Det er særligt relevant for transportører, som ofte kører såvel foder som fødevarer. Kontrollen af erhvervslivet bør tage udgangspunkt i erhvervslivets forhold og ikke myndighedernes organisering. Anmeldte kontrolbesøg Anmeldte besøg i forbindelse med førstegangskontroller har vist sig som et nyttigt redskab for nystartede virksomheder, bl.a. fordi myndigheder giver vejledning ved kontrolbesøget. Dansk Erhverv støtter endvidere ordningen med ”vejvisning” på skatte- og arbejdstilsynets områder. Kontrollerne bør fokuseres, så rådgivningen målrettes den enkelte virksomhed, og derved skaber mest værdi (fx ved at skelne mellem om virksomheden er en helt nystartet virksomhed eller et ejerskifte). Lavere kontrolfrekvenser I detailbutikkerne afsluttes 84 pct. af Fødevarestyrelsens kontrolbesøg med en glad smiley. Dette tal er endnu højere i engrosleddet. På den baggrund mener Dansk Erhverv, at det med fordel kan overvejes at reducere frekvenser af den ordinære kontrol yderligere. Dette vil frigive ressourcer til eksempelvis indførelse af kædekontrol og fortsat sikre en målrettet indsats vedr. de regler og love, der i praksis viser sig at være særligt komplekse og svære at håndtere. 39 Fair behandling i det offentlige rum Dansk Erhverv er interesseret i åbenhed om virksomheders forhold og bidrager gerne hertil. Men vi finder det dog principielt ikke hensigtsmæssigt, at fødevaremyndighederne indgår samarbejde med tv-stationer om programmer med målsætninger fra producers side om at underholde tv-seere gennem underholdningsprogrammer, som udstiller og mistænkeliggør disse i forbindelse med kontrolbesøg. I praksis er det meget vanskeligt at sige ”nej tak” til deltagelse i disse situationer, da en afvisning oftest vil blive udlagt negativt. Frivillig indsats for de sundere valg Frivillige initiativer giver større engagement og åbner op for kreativitet og en mangfoldighed af tiltag, som traditionel lovgivning aldrig vil opnå på sådanne områder. Konkurrenceloven sætter grænser for, hvilke frivillige aftaler virksomheder og brancher kan indgå i fællesskab, da det i visse situationer kan være hæmmende for konkurrencen ift. markeder eller produkter. Dansk Erhverv deltager i Fødevareministeriets ”Saltpartnerskab”, som skal hjælpe med at reducere befolkningens indtag af salt i fødevarer. Partnerskabet har bl.a. fastsat vejledende reduktionsmål for færdigpakkede fødevarer, som fødevareproducenterne og importører kan målrette arbejde med saltreduktion mod. Det er dog oplagt, at visse fødevaretyper fortsat vil have et højt indhold af salt, idet de ellers vil miste deres karakteristika. Endvidere skal der i forbindelse med arbejdet med saltreduktion tages højde for såvel fødevaresikkerhed, kvalitet og teknologi og forbrugernes krav og forventninger. Frivilligt stop for usunde fødevarer i børnereklamer Dansk Erhverv har sammen med en række andre organisationer og virksomheder udarbejdet et frivilligt kodeks for markedsføring af fede og søde fødevarer i børnemedier. Det frivillige kodeks supplerer dagligvarehandlens 13-punktsplan. Markedsføringen udvikler sig konstant, hvilket gør det svært at lovgive detaljeret på området. Et frivilligt kodeks er derfor en god og effektiv måde at regulere et dynamisk marked på. Ernæringsmærket Nøglehullet Dansk Erhverv støtter det frivillige og positive ernæringsmærke Nøglehullet på såvel færdigpakkede fødevarer som på måltider og arbejdet med at informere om og markedsføre mærket over for forbrugerne. Nøglehullet skal i videst muligt omfang stimulere til innovation inden for basiskosten og sikre en udvikling af produkter. En forudsætning for en fortsat succesfuld udbredelse er en fortsat prioritering af Nøglehullet fra myndighedernes side. Dansk Erhverv ser gerne et fælles europæisk ernæringsmærke, fx baseret på nøglehulsmærket. Fødevarekvalitet og maddannelse Mangfoldigheden og kvaliteten af fødevarer skal fortsat være i fokus, og en forudsætning er, at den generelle maddannelse og viden om mad og råvarer styrkes. Dansk Erhverv deltager gerne i netværk og arrangementer, som fremmer fokus på kvalitet, og støtter bl.a. Fødevareministeriets Madkulturen, som skaber innovation og produktudvikling i fødevareerhvervene og skaber værdi gennem uddannelser, bedre kvalitet af fødevarer og måltider. Økologi Dansk Erhverv støtter initiativer, der fremmer udviklingen inden for økologi, som bl.a. har betydet vækstrater på området i både detailhandlen, foodservice-sektoren og kantiner mm. Ensidigt fokus på at øge det økologisk landbrugsareal er ikke nok til at øge efterspørgslen efter økologi. Efterspørgslen afhænger også af, at der fortsat sker en udvikling, og at de økologiske fødevarer lever op til andre kvalitetsparametre end blot økologi. Det er essentielt med fortsat god økologikontrol, i EU såvel som i Danmark, som understøtter troværdigheden for de økologiske produkter. Det skal dog ikke lægge unødige hindringer eller omkostninger i kontrollen, som kan betyde et mindre udbud af produkter i hele værdikæden. Madspild Dansk Erhverv bakker op om initiativer rettet mod at reducere spild af mad og deltager aktivt i Miljøstyrelsens madspildspartnerskab. Alle led i fødevarekæden, samt forbrugerne, har et ansvar for at reducere madspild. Det er dog vigtigt, at fødevaresikkerheden fortsat har topprioritet. 40 Dagligvarehandlen har en vigtig rolle at spille i forhold til information og oplysning til forbrugerne, da mange forbrugere mangler viden om, hvordan fødevarer opbevares bedst muligt i hjemmene, og hvordan fødevarer tilberedes, så mindst muligt går til spilde. Forskning og innovation på fødevareområdet, sundhed og livstil Forskning på fødevareområdet skal udfoldes i tæt samspil mellem offentlige og private aktører. Sammensætningen af de besluttende udvalg inden for forskning og innovation på fødevareområdet er i dag præget af en svunden tid, hvor landbrug og industri var de primære fødevareerhverv. Der er brug for en modernisering, så hele fødevarekæden indtænkes. En fortsat mere moderne sammensætning vil sikre mere forskning inden for eksempelvis sunde kantiner, sunde supermarkeder, fedme, fødevareforbrugeradfærd og sammenhængen mellem smag og kvalitet til gavn for forbrugerne og fremtidens fødevareerhverv. Der er et udækket samfundsmæssigt behov for strategisk satsning på anvendelsesorienteret forskning i fødevarers relationer til sundhed og livsstil. Målet bør være at bidrage til en sammenhængende forskning, som strækker sig fra de primære erhverv til forbrugernes indtagelse af fødevarerne. Forskningspolitik Forskningspolitikken skal tilgodese, at virksomhederne får adgang til ny og forretningskritisk viden, og at der forskes på de områder, som bedst understøtter udviklingen og væksten i Danmark. Derfor skal der også fokus på både grundforskning samt anvendt forskning. For alle typer af forskning er det nødvendigt, at der er fokus på, hvordan den nye viden skaber værdi. Forskningspolitikken skal indrettes langt bedre på at understøtte serviceerhvervenes videnbehov og vækstmuligheder. Hvis Danmark og resten af EU skal blive mere konkurrencedygtig, kræver det dels forskning i hele værdikæden, dels en stadig kortere vej fra forskning til forretning, og hvor forskerne også belønnes økonomisk og meriteres karrieremæssigt for erhvervssamarbejde. Danmark bruger 20 mia. kr. årligt på det offentlige forskningsbudget – en investering, som skal komme virksomheder og samfundet til gode med ny viden. Men der er behov for, at der udarbejdes en analyse af brugen af de eksisterende forskningsmidler, og hvad afkastet af den investering er. Dansk forskning er på mange måder i verdensklassen, men Danmark formår ikke at forvandle sin forskningsviden og resultater til innovation og vækst eller produktivitet. Danmarks produktivitet er halv så stor sammenlignet med Sverige og Holland, på trods af at Danmark investerer flere midler i forskning end Holland. Der bør derfor ske en tættere kobling mellem erhvervslivet og universiteterne, og mobiliteten mellem parterne bør fremmes. Derfor har Dansk Erhverv en målsætning om, at andelen af erhvervs-ph.d.er stiger på bekostning af de klassiske ph.d.er – således at mindst 10 pct. af ph.d.erne i 2025 er erhvervs-ph.d.er. Ligeledes bør mobiliteten også fremmes mellem forskere og erhvervslivet, så det i fremtiden er karrierefremmende – ikke hæmmende – for forskere at have erfaring fra en privat virksomhed. Danmark som global vidennation Vi skal leve af vores globale indsigt og evne til at indhente ny viden verden over. Derfor skal der skabes bedre rammer for hjemtagelse af viden fra globale videncentre, tiltrække internationale stjerneforskere og sikre, at de danske og internationale vidensystemer spiller tæt sammen. Danmark skal brandes som en vidennation og som et attraktivt sted at arbejde for internationale forskere og videnarbejdere via gunstige skattevilkår, attraktive forskningsmiljøer og en god social infrastruktur med bl.a. internationale skoler og nem adgang til og kommunikation med den offentlige sektor. Grundforskning Grundforskningen er byggestenene, som strategisk og anvendt forskning kan bygge videre på. Det er derfor afgørende, at der prioriteres ressourcer til grundforskningen. Grundforskningsfonden skal have den nødvendige frihed til at tilrettelægge, hvad der forskes i, og hvordan det prioriteres. Grundforskning Anvendt forskning Basismidler Fri forskning Fri, men anvendt forskning 41 Konkurrenceudsatte midler Prioriteret grundforskning Prioriteret anvendt forskning Basismidler og konkurrenceudsatte midler Dansk Erhverv støtter den fordeling mellem de statslige forskningsmidler på 65 pct. som basismidler og 35 pct. som offentlige konkurrenceudsættemidler. Modellen ved basismidlerne er i dag fordelt på en 45-20-25-10 model, hvor midlerne fordeles således: (45 pct.) fordeles efter indtjente uddannelsesbevillinger, (20 pct.) fordeles efter forskningsvirksomhed finansieret af eksterne midler, (25 pct.) fordeles efter forskningsbibliometri, og (10 pct.) fordeles efter antallet af færdiguddannede ph.d.ere. Universiteterne bør i videst udstrækning have frihed til at uddele deres basismidler mellem deres hovedområder til forskning, dog bør fordelingen i højere grad være resultatorienteret og i mindre grad fordeles på baggrund af historie og traditioner. Ligeledes bør fordelingen af forskningsmidler tage hensyn til, hvor Danmark har sine styrkepositioner. It-forskning Der er behov for en vedholdende kapacitetsopbygning i den danske it-forskning. It og teknologi har afgørende betydning for nye forretningsmuligheder samt for produktivitetsvækst. It-erhvervet efterspørger et stadigt stigende kompetenceniveau blandt medarbejderne for at kunne udvikle løsninger, der er konkurrencedygtige på et globalt marked – men generelt er der et stigende behov for øgede it-kompetencer fra alle brancher. Dette til trods er der markant færre ph.d.er inden for it sammenlignet med andre områder, hvorfor der er behov for at styrke den offentligt finansierede forskning på it-området ved at afsætte tilstrækkelige særskilte strategiske forskningsmidler og markant øge antallet af ph.d.er. Godkendt teknologisk service Flere GTS'er skal opleves som forretningskritiske for serviceerhvervene, når det gælder teknologisk rådgivning om serviceinnovation og oplevelsesbaseret service. De ni GTS-institutter bidrager til, at universiteternes forskning bliver formidlet til erhvervslivet, men hvis GTS-systemet skal bevare sin eksistensberettigelse, kræver det nytænkning af systemets profil, så nye væksterhverv bliver tilgodeset. Samspil mellem viden og erhverv Sammensætningen af universiteternes bestyrelser og aftagerpaneler skal afspejle servicesektorens kompetencebehov. Meriteringssystemerne på universiteterne skal ændres, så offentlige forskere får bedre incitamenter til videnspredning og samarbejde med serviceerhvervene. Endelig bør der iværksættes en match-making kampagne, for at øge kendskabet til og nedbryde barrierer. Barriererne mellem SMV’er og universiteter skal brydes ned samtidig med, at der bør etableres SMV-netværk, som kan få ny viden ind via Videnpilot- og Erhvervs-ph.d.-ordningerne. Videnspredning fra videninstitutioner til erhvervsliv Store dele af det danske erhvervsliv lider under et betydeligt innovationsefterslæb, og konsekvenserne er mærkbare. Produktiviteten påvirkes negativt, og heraf følger relativt lavere beskæftigelse, realløn og samfundsøkonomisk afkast. En væsentlig årsag til innovationsefterslæbet i det danske erhvervsliv er, at den forskningsbaserede innovation ikke i tilstrækkelig grad omsættes til kommercielle aktiviteter i form af nye produkter og processer. Vi betragter det derfor som afgørende, at den forskningsbaserede innovation fremadrettet bringes ind i et langt mere effektivt samspil mellem universiteterne og erhvervslivet. Forskningsbaseret innovation skal have mulighed for at blive omsat til virksomhed gennem fokuseret produktudvikling og stærke forretningsmodeller. Virksomhederne skal have en reel chance for at indfri deres fulde potentiale gennem tilstrækkelig risikovillig kapital, de fornødne kompetencer og fornuftige rammevilkår. Med den tidligere regerings innovationsstrategi fra 2013 lægges der i hidtil uset grad vægt på, at den offentlige innovationspolitik er i stand til at møde de reelle innovationsbehov i virksomhederne og samfundet. Dansk Erhverv vil derfor også opfordre den nye regering til at holde fokusset på, at den offentlige innovationspolitik fortsat har fokus på innovationsbehov og forskning, der imødekommer virksomhedernes behov. Målet er klart - offentlige investeringer i forskning, innovation og uddannelse skal i langt højere grad end i dag omsættes til vækst og beskæftigelse. I Dansk Erhverv opfordrer vi til en grundig gennemgang af hele det offentlige innovationssystem, idet der her skal tage højde for følgende: 42 Systemet skal tilse, at ethvert samarbejde mellem videninstitutioner og erhvervslivet baseres på klare mandater, veldefinerede roller og et stærkt fokus på at sikre sammenfaldende interesser. Systemet skal være e-vidensbaseret, forstået på den måde, at der skal være et gennemgående fokus på, hvad der virker, og hvad der har eventuelt negative, utilsigtede virkninger. Der skal fortløbende være fokus på, at den offentlige administration og kommunikation er modtagerorienteret, transparent og effektiv. Der skal være proportionalitet i de administrative byrder, og det skal være nemt og let at navigere i det offentlige system. Der skal til enhver tid sikres politisk armslængde, og sektorneutral regulering. Modstridende regler og upræcis regulering skal undgås gennem velfungerende høringsprocesser og troværdige konsekvensvurderinger. Innovation og kapital Forskningsbaseret innovation i erhvervslivet (erhvervsfremmesystemet) Store dele af det danske erhvervsliv lider under et betydeligt innovationsefterslæb. Det har mærkbare konsekvenser for produktiviteten, og heraf følger relativt lavere beskæftigelse, realløn og samfundsøkonomisk afkast. En væsentlig årsag til innovationsefterslæbet i det danske erhvervsliv er, at universiteternes forskningsbaserede innovation ikke i tilstrækkelig grad omsættes til kommercielle aktiviteter i form af nye produkter og processer. Dansk Erhverv betragter det som afgørende, at universiteternes forskningsbaserede innovation fremadrettet bringes ind i et langt mere effektivt samspil med erhvervslivet. Det offentlige erhvervsfremmesystem spiller en vigtig rolle, når det handler om at sikre effektivt samspil mellem den forskningsbaserede innovation og erhvervslivet, se boks. Dansk Erhverv mener, at systemet på visse områder har opnået en kompleksitet og organisering, der for virksomhederne virker uoverskuelig, bureaukratisk og ude af trit med erhvervslivets vilkår nu og i fremtiden. Dansk Erhverv mener, at systemet bør videreudvikles med afsæt i følgende principper: Systemet skal være efterspørgselsdrevet og virksomhedsnært Erhvervsfremmeaktører skal have klare mandater, som ikke er i indbyrdes konflikt Der skal til enhver tid sikres politisk armslængde og sektorneutral regulering Der skal gennemgående være fokus på, hvad der virker, og hvad der har negative, utilsigtede virkninger (evidens) Det skal være nemt for virksomhederne at navigere i det offentlige system Der skal være proportionalitet i de administrative omkostninger. Udveksling og prisfastsættelse af forskningsresultater, opfindelser og forskerydelser (IPR) Dansk Erhverv mener, at det er et problem, at de eksisterende modeller for udveksling og prisfastsættelse af IPR i højere grad motiverer til salg af patenter og oprettelse af spin-out-virksomheder end til reel værdiskabelse gennem udvikling af nye kommercielle produkter. Modellerne for udveksling og prisfastsættelse af forskningsresultater, opfindelser og forskerydelser (IPR) bør nytænkes. Lykkes det at få flere patenter og forskningsresultater ud at arbejde i det danske erhvervsliv, vil det være af stor og umiddelbar betydning for dansk vækst og beskæftigelse. 43 Kompetencer og innovation i erhvervslivet (erhvervsforskerordninger) Dansk Erhverv mener, at det skal være karrierefremmende – ikke hæmmende – for forskere at have erfaringer fra de private virksomheder. Al empiri peger på, at det øger kvaliteten i både videninstitutioner og erhvervsliv. Derfor arbejder vi aktivt for, at forskermobiliteten øges. Konkret foreslås, at der etableres en erhvervsforskerordning, som i praksis vil være en videreudvikling af den eksisterende erhvervsPostdoc-ordning, som i dag udbydes via Danmarks Innovationsfond. Erhvervsforskerordningen skal som noget nyt omfatte forskere, der allerede er godt på vej i deres karriere og evt. allerede har opnået fastansættelse som fx lektor eller professor. Samtidig foreslår vi, at antallet af ErhvervsPhD’er øges på bekostning af de traditionelle universitetsuddannede ph.d.er. ErhvervsPhD’er klarer sig væsentlig bedre og billigere gennem deres uddannelsesforløb, og efterfølgende opnår de højere beskæftigelse og løn på arbejdsmarkedet. Et velfungerende marked for virksomhedsfinansiering – adgang til risikovillig kapital På trods af, at finanskrisen efterhånden er lagt bag os, oplever en lang række små og mellemstore virksomheder stadig problemer med at opnå adgang til risikovillig kapital. Det gælder især følgende virksomhedsgrupper: Små og mellemstore virksomheder, der ikke kan opnå lånekapital til driftsfinansiering eller realisering af vækstplaner (fx i form af internationalisering, opbygning af nye markeder, produktudvikling, ejerskifte). Nystartede virksomheder (iværksættere), der ikke endnu ikke har opnået ”proof of concept”. Vækstvirksomheder, der har brug for langfristet risikovillig kapital til højvækst fra et stadie som mellemstor til stor virksomhed (mere end 250 ansatte, omsætning >350 mio. kr.). Grundlæggende mener Dansk Erhverv, at det danske skattesystem skal være konkurrencedygtigt, og de danske skatteregler skal være stabile og forudsigelige. Konkret foreslår vi en aktieindkomstbeskatning på 27 pct. (jf. afsnit vedr. skattepolitik – kapitalbeskatning). Det vil bringe os på niveau med vores nabolande og vil i sig selv være stærkt medvirkende til at fremme investeringslysten i danske vækstvirksomheder. Lånefinansiering Dansk Erhverv mener, at eksisterende statslige låne- og garantiordninger, som medvirker til at sunde, men mere risikobetonede vækstplaner kan finde finansiering, bør videreføres, så længe der er efterspørgsel i markedet. Videre mener vi, at markedet for erhvervsobligationer har potentiale til at indtage en mere fremtrædende position som finansieringskilde til små og mellemstore virksomheder. Konkret foreslås, at Danmark skaber en erhvervsobligationsordning efter den norske tillitsmannsmodellen. Nye finansielle aktører i stigende grad kan og bør optræde som et reelt alternativ til virksomhedsfinansiering i banken. Vi mener, at denne form for konkurrence er sund og til gavn for dansk erhvervsliv, og vi ser os selv som et naturligt samlingspunkt for nye finansielle aktører, der på forskellig vis udgør et alternativ til banken (peer-to-peer lending, puljede erhvervsobligationer, online fakturasalg, ”direct lending” m.v.). Vi er fortalere for en revidering af lov om virksomhedspant, når denne vil medføre, at virksomheder kan skaffe likviditet uden om banken. Risikovillig egenkapital Dansk Erhverv arbejder for, at der opbygges et kommercielt bæredygtigt marked for finansiering af iværksætteri og venture, bl.a. gennem en videreførelse af den statslige Syndikeringslåneordning og ved etablering af Dansk Vækstkapital II. 44 Dansk Erhverv ønsker, at der skabes bedre rammevilkår for investorer, der har likviditet og tålmodighed til at bære lovende selskaber hele vejen til en exit på det danske børsmarked. Bl.a. ser Dansk Erhverv nærmere på, hvordan man kan opbygge et kommercielt marked for børsnotering af SMV’er i Danmark. Hjemtag af EU-midler til innovation og vækst Der er 592 mia. kr. i EU-programmet Horizon 2020 og 15 mia. kr. i EU-programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (COSME). For begge programmer gælder, at en betydelig del af midlerne udmøntes via pengeinstitutter og særlige finansielle instrumenter, som tager sigte på at øge virksomheders adgang til låne- og egenkapital. Dansk Erhverv mener, at det er vigtigt, at en betydelig andel hjemtag af midlerne fra disse to fonde hentes hjem til Danmark og bliver til gavn for dansk forskning og erhvervsliv. Vi mener, at dette først og fremmest bør ske i dialog mellem danske finansielle aktører og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) og Den Europæiske Investeringsbank (EIB), via det nationale kontaktpunkt for rådgivning om de finansielle produkter i EUprogrammerne, som p.t. er forankret i Erhvervsstyrelsen. Et indre marked for kapital Dansk Erhverv bifalder Kommissionens grønbog om opbygning af en kapitalmarkedsunion. Vi støtter en europæisk tilgang til at harmonisere og standardisere SMV-data med henblik på at reducere omkostningerne ved at foretage kreditvurdering af små og mellemstore virksomheder. Videre støtter vi en europæisk indsats for at udvikle nye og mere fleksible prospektstandarter for børsnotering af små og mellemstore virksomheder. Crowdfunding er en alternativ finansieringsform, som er baseret på internettet, og som derfor er grænseløs i sin natur. Vi støtter derfor en europæisk indsats for at muliggøre crowdfunding på tværs af landegrænser. Det digitale samfund It skaber fornyelse, innovation og effektivitet i både den offentlige og private sektor. It- og telepolitikken skal derfor dels øge virksomhedernes, den offentlige sektors og borgernes anvendelse af IKT, dels at skabe gode rammevilkår for it-branchen som et væsentligt væksterhverv. Strategien for digital vækst bør fokusere på fem punkter for at realisere potentialet i den digitale økonomi for danske virksomheder: intern digitalisering i små, mellemstore og store virksomheder; muligheder og udfordringer for dansk e-handel i det digitale indre marked; digitalisering af services og nye forretningsmodeller; intelligent offentligt efterspørgsel til at styrke eksporten en samlet indsats for at sikre, at vi har de nødvendige kompetencer til at understøtte en omstilling til det digitale samfund i den takt vi ønsker. Digitalisering af services og nye forretningsmodeller Dansk Erhverv mener, at der er behov for flere entreprenører af digitale services, og er stærkt optaget af, hvordan de kreative erhverv kan udnytte digitalisering for at kunne skabe skalerbarhed i deres services. Digitalisering indebærer ikke kun effektiviseringer og besparelser. Den digitale økonomi er international og transformativ af natur. Det betyder, at der opstår helt nye muligheder og præmisser for måden, vi udvikler, fremstiller, markedsfører, distribuerer servicerer og forbruger på. Der opstår helt nye markeder og forretningsmodeller. Det stiller nye krav til reguleringen. På grund af internettets åbne og globale natur vil mange diskussioner om standarder mv. være globale diskussioner, hvor der er behov for en stærk EU-stemme. Teknologikommission Dansk Erhverv ser et behov for, at der nedsættes en teknologikommission, der kan være med til at tage en kvalificeret diskussion af, hvordan Danmark som samfund og nation fortsat er gearet til at udnytte de nyeste teknologier og sikre sig en plads blandt de højst udviklede samfund. Teknologikommissionen bør blandt andet analysere, hvilke reguleringsmæssige barrierer der eksisterer, og hvilke forandringer der er behov for, for at bane vejen for den digitale teknologi. Desuden kan kommissionen analysere forandringer på beskæftigelsesområder, der er særlig udsat over for den nye teknologi, uddannelsernes sammensætning m.v. 45 Digital infrastruktur Bredbånd er en kritisk infrastruktur og en vigtig rammebetingelse for at drive virksomhed. En velfungerende digital infrastruktur udgør selve grundlaget for den digitalisering af samfundet, som skal skabe effektivitet og vækst. Forudsætningen for en velfungerende digital infrastruktur er, at konkurrencen fungerer, og at teleselskaberne har incitament til at foretage investeringer, så der løbende sker udvikling og udbygning af infrastrukturen. På det seneste har investeringerne imidlertid været faldende. Dansk Erhverv mener, at principperne om en markedsdrevet og teknologineutral udvikling skal fastholdes. Der er brug for at styrke vilkårene for infrastrukturleverandørernes investeringer. Det er afgørende, at krav og incitamenter spiller sammen på en måde, der understøtter telebranchens fortsatte betydelige investeringer i infrastrukturen. Velfungerende og reel konkurrence på bredbåndsmarkedet er afgørende for at sikre dansk erhvervsliv innovative produkter og en stadig stigende grad af digitalisering. I 2015 gennemførte Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og vækstministeriet samt Forbruger- og Konkurrencestyrelsen en meget omfattende og grundig analyse af konkurrencevilkårene på bredbåndsmarkedet. Analysen peger på, at der er væsentlige konkurrenceudfordringer i Danmark, og Danmark indtager en særlig position i EU, når det kommer til at bryde med sit telemonopol. Dansk Erhverv imødeser den nye regerings opfølgning på analysen. Dansk Erhverv mener principielt, at teleforliget bør moderniseres, Ikke fordi det nuværende teleforlig som sådan stiller sig i vejen for noget, eller fordi vi ønsker at bryde med principperne om en markedsbaseret og teknologineutral linje – men fordi der er brug for politisk ejerskab, og et teleforlig der kan fremme en gunstig udvikling, som forholder sig aktivt til frekvensauktioner, fibernet osv. I den forbindelse er det betænkeligt, at policyudviklingen på telemarkedet ikke længere varetages af Erhvervs- og Vækstministeriet, men af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og i Folketinget ikke varetages af Erhvervsudvalget og teleforligskredsen. En udrulning af infrastrukturen må ikke stå alene, men skal tæt knyttes til tiltag og offentlige investeringer, der driver efterspørgslen – fx i telemedicin og it i folkeskolen. Mobilhuller Der er brug for fælles ansvar, når borgeres og virksomheders velbegrundede behov for solid mobildækning skal imødekommes. Teleselskaberne opstiller master og teknisk udstyr, men ofte sætter kommunen en uhørt høj lejepris, og skaber unødige administrative forhindringer, der forsinker opstillingen af nye master og antenner. Dansk Erhverv hører prise på alt fra 10.000-100.000 kr. når et teleselskab ønsker at stille mobilcelle op i et nyt område. Det viser, at nogle tænker området mere som indtægtskilde end som erhvervsfremme. Dansk Erhverv arbejder for, at landets kommuner tænker bredbåndsfremme som en del af en aktiv erhvervspolitik. Det kan på kort sigt betyde lidt færre penge i kommunekassen, men på længere sigt gøre en stor forskel for mobildækningen og dermed for både erhverv og borgere i kommunen. Der er allerede grønt lys for at tage et sådant skridt, idet en tidligere ændring af teleloven i 2014 betyder, at kommuner kan fastsætte en lav eller ingen leje, når de udlejer til mobilmaster. Offentlig digitalisering Realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2012-15 er et vigtigt middel til at realisere nogle af digitaliseringens gevinster. Målsætningen om, at de offentlige myndigheder i 2015 modtager op mod 80 pct. af alle ansøgninger og anmeldelser fra borgerne digitalt, skal gennemføres. Den danske digitale forvaltning er blandt verdens bedste, og vi begynder at høste gevinsterne af ambitiøse fællesoffentlige digitaliseringsstrategier. Den offentlige forvaltning har imidlertid yderligere en lang række funktioner og services, som kan fornys og effektiviseres igennem en innovativ digitalisering. Arbejdet med at formulere den næste digitaliseringsstrategi er i gang. For Dansk Erhverv er det helt centralt, at der opstilles ambitiøse og klare målsætninger, som gavner både den offentlige sektor, såvel som virksomhederne og borgerne, samt at der arbejdes fokuseret på øget brugervenlighed, som ikke mindst bliver kritisk i takt med den rigtige retning om at gøre de digitale kanaler obligatoriske. Erhvervslivet skal ind i det offentliges digitaliseringsstrategi Hidtil har den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi primært handlet om borgere, og om at skabe effektiviseringer og besparelser internt i den offentlige sektor. Det er i sig selv glimrende, men tiden er kommet til at sigte efter at skabe ny værdi og tænke erhvervslivet anderledes tæt ind i strategien. Dansk Erhverv har frem46 lagt flere forslag til den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som skal vedtages i 2015, og som løber fra 2016 til 2020. Blandt forslagene er "track n trace" på behandling af sager i kommunen, og på at slippe flere data fri fra offentlige myndigheder, som virksomhederne kan bruge, til alt fra små apps til Big Data. Sikring af fremtidens digitale kompetencer Mangel på it-specialister kan blive den største barriere for, at vi har mulighed for at omstille Danmark til et mere digitalt samfund i den takt, der er behov for, for at bevare vores effektivitet og konkurrencedygtighed. Der er brug for en samlet strategi for at sikre, at vi har de fornødne digitale kompetencer. Dansk Erhverv støtter, at der sker en kortlægning af behovet for it-specialiserede kompetencer i it-branchen og i erhvervslivet generelt, som kan danne grundlag for at sikre, at der er det rette match mellem uddannelserne og erhvervslivets behov. Dansk Erhverv støtter endvidere, at flere børn og unges interesse for at være skabende og innovative med teknologi styrkes gennem undervisningen i både folkeskolen og ungdomsuddannelserne, på sigt bør der etableres et selvstændigt valgfag i folkeskolen med fokus på kreativ og innovativ brug af teknologi. Styrkelse af borgernes incitament til at benytte digitale løsninger Den målrettede kanalstrategi kan suppleres med konkrete økonomiske incitamenter for borgerne til at anvende digitale services. Regeringens 80 pct. målsætning er derfor central. På sundhedsområdet kan det være nødvendigt at udstyre borgerne med en ret til digitale velfærdsydelser, for at nå hurtigt over de barrierer, der udgøres af den nuværende økonomiske styring og interne afregning mellem sundhedsfaglige parter. Den offentlige sektor er i fuld gang med at udvikle og implementere digitale løsninger, der dels giver en mere effektiv administration, dels giver borgerne lettere adgang til den offentlige sektor. At høste gevinsterne kræver imidlertid, at borgerne helt eller i meget vidt omfang overgår til de nye digitale løsninger. Derfor skal der fortsat fokuseres på en effektiv kanalstrategi, ligesom der er behov for investeringer i god brugervenlighed. Det indebærer, at borgernes adgang til det offentlige gennem personligt fremmøde, telefonisk og e-mail betjening eller digitale service selekteres, så det fremmer brugen af digitale services. De dyre kanaler, herunder især personligt fremmøde, skal forbeholdes personer, der har svært ved at bruge de digitale løsninger. Fremtidens NemID En nyt NemID skal sætte nye ambitiøse mål, som kan retfærdiggøre en gentækning og et nyt udbud af konceptet. De tre år, frem til at kontrakten på den nuværende NemID udløber, er lang tid i teknologiår – og hvad der umiddelbart kan opfattes som en fjern tendens i dag, kan være meget nærværende til den tid. Et eksempel er den øgede mobilitet, som har været drøftet som tendens i årevis, men hvor der først blev fundet finansiering til lancering af en mobil variant af NemID medio 2014. NemID har uden tvivl være med til bane vejen for digitalisering af Danmark. Dels fordi løsningen for de fleste er nemmere at bruge end den digitale signatur, NemID afløste. Dels i kraft af det bagvedliggende samarbejde mellem den offentlige og privat sektor. Brugervenlige løsninger og offentligt/privat samarbejde er vejen frem, ikke mindst i takt med at digital kommunikation bliver obligatorisk. Obligatorisk digitalisering af erhvervslivet Dansk Erhverv støtter regeringens målsætning om, at al relevant kommunikation mellem den offentlige sektor og erhvervslivet skal ske digitalt. Krav om obligatorisk digitalisering understøtter en generel positiv udvikling mod øget digitalisering af erhvervslivet og giver en effektiv offentlig administration. Dog er det afgørende, at de digitale løsninger fokuserer på at skabe administrative lettelser og bedre services for virksomhederne, og ikke blot tjener som redskab til effektiviseringer internt i den offentlige sektor. Dansk Erhverv vil arbejde for et opgør med dobbeltindberetninger, og for at myndighederne i højere grad tager ansvar for at genbruge data på tværs af myndighederne. Myndighederne bør også i stigende grad formulere visioner og initiativer, som giver virksomheder merværdi, ved at være i digital kommunikation med det offentlige. Eks. baseret på smart genbrug af og præsentation af de store datamængder myndighederne har om en den enkelte virksomhed, og det marked den opererer i, eller de samarbejdspartnere den handler med. 47 It-sikkerheden Der er brug for et løft af it-sikkerheden parallelt med den øgede digitalisering af erhvervslivet og det offentlige. Målet er et generelt løft, men eksekveret ud fra devisen om, at alle skal have rette sikkerhed, men ikke samme sikkerhed. Ud over et generelt bredt behov for opmærksomhed om it-sikkerhed, skal der målrettes en indsats mod SMV’erne. Det er blandt SMV’erne, der er de største udfordringer med sikkerheden, og der er behov for mere information for at tilrettelægge indsatsen nærmere. It-sikkerhed spiller også i stigende grad ind på, i hvilket omfang danske virksomheder, myndigheder og borgere kan opretholde en normal og effekt hverdag, og derved opretholde produktiviteten, selv i perioder med eksempelvis cyberangreb. Uanset størrelsen eller typen af virksomhed skal man forholde sig til konsekvenserne af virksomhedens eventuelle digitale sårbarheder, helt på linje med at man forholder sig til om der er en tilstrækkelig god lås på et lokale, at pengene kommer sikkert i banken osv. Logning Danmark skal bidrage til det internationale samfunds bekæmpelse af terror og kriminalitet. Det er dog problematisk, når enkelte virksomheder pålægges meget omkostningstunge og i visse tilfælde uløselige opgaver, fx ved at stille krav om at teleudbydere og hoteller skal foretage registrering af telefoni og internettrafik. Danmark havde indtil for nylig en vidtgående praksis omkring logning, som byggede på overimplementering af et EU-direktiv. EU-domstolen underkendte imidlertid direktivet, og det fik Justitsministeriet til i sommeren 2014 at fjerne de danske regler på området. Allerede i foråret 2015 kom nye og endnu mere vidtgående regler på den politiske dagsorden. Dansk Erhverv er stærkt betænkelig ved den politiske slingrekurs på området, og stærk kritisk over for, om Danmark igen skulle vælge at gå enegang med regler, der rammer uforholdsmæssigt hårdt, både hvad angår de økonomiske omkostninger og det juridiske strafansvar. Sundheds-it Det er vigtigt, at Regeringens arbejder for at forbedre og effektivisere sundhedsvæsenet gennem digitalisering. Et formål, der fremmes via et konkurrencepræget hjemmemarked præget af stabile og attraktive rammevilkår, der tiltrækker investeringer i innovation og muliggør en stadigt stigende eksport. Afgørende er bl.a. en offentlig efterspørgsel efter innovative, og på tværs af sektoren samarbejdende, sundheds-it-løsninger, herunder telemedicinske løsninger. Fremadrettet er der til stadighed behov for et klart fokus på klare og ambitiøse målsætninger, samt overgang fra enkeltstående projekter til løsninger i fuld skala. Endelig er der potentialer i at give forbrugerne et sæt digitale rettigheder ift. sundhedsløsninger. Patientinddragelse forbedrer behandling og øger effektiviteten i sundhedsvæsenet. Det kræver øget fokus på og åbenhed over for anvendelse af borgernes egne data, som i stigende grad bliver produceret af borgernes digitale enheder. Sundheds-it rummer en række løsninger til at forbedre sags- og arbejdsgange i sundhedssektoren. Typisk er løsningerne dog udviklet til enkelt-, delsektorer eller geografiske områder, og derfor er der brug for at se mere på tværs i de kommende løsninger, bl.a. ved at sikre at fælles og internationale standarder følges. Der er stort potentiale i at forbedre patienternes forløb – dels inden for de enkelte dele af sundhedsvæsenet og dels mellem sektorerne. Det giver dels bedre kvalitet og dels langt mere effektivitet. Iværksætterpolitik Iværksættere er afgørende for fremtidens vækst og velfærd. De etablerede virksomheder, der i dag får hjulene til at dreje rundt i Danmark, er alle et resultat af iværksætteri. Vi står dog fortsat over for en række udfordringer, hvis Danmark skal blive en iværksætternation på højde med lande som USA og Storbritannien. Det er derfor en bunden opgave at skabe optimale rammevilkår for entreprenørskab og iværksætteri, så flere starter ny virksomhed, udvikler sig til vækstiværksættere og bidrager til væksten, jobskabelsen og innovationen i samfundet. Iværksætterkultur Dansk Erhverv ønsker at fremme iværksætterkulturen i Danmark. Danskerne har i dag en alt for dominerende lønmodtagerkultur. Faktisk viser en undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen, at kun 15,7 pct. af danskerne foretrækker en karriere som selvstændig. De enkelte politikområder i Dansk Erhvervs samlede iværksætterpolitik 48 afspejler derfor også vores ønske om at skabe en bæredygtig iværksætterkultur samt innovative iværksættermiljøer, der kan måle sig med de bedste i verden. Crowdfunding Dansk Erhverv mener, at crowdfunding har et stort potentiale for at blive en afgørende finansieringskilde for særligt iværksættere og SMV’er som et alternativ til traditionelle finansieringskilder. Allerede nu kan vi se, at crowdfunding skaber virksomheder, produkter og serviceydelser, der ellers ikke ville være blevet skabt. Dertil kommer finansieringsformens potentiale som unikt innovations- og marketingværktøj samt den positive effekt, som den højere grad af virksomhedsinvolvering kan få på den danske iværksætterkultur. Crowdfunding er en alternativ finansieringsform, hvor virksomheder kan skaffe risikovillig kapital, og hvor enkelt personer aktivt investerer i en ide, et produkt eller en virksomhed. Crowdfunding eksisterer i fire overordnede typer: 1) donations-crowdfunding, hvor der doneres midler til et givent formål uden modydelse, 2) reward-crowdfunding, hvor donorerne modtager en belønning for deres støtte, 3) låne-crowdfunding, hvor der formidles lån direkte mellem forbrugere og virksomheder og endelig 4) aktie-crowdfunding, hvor investorer kan opnå en ejerandel i den støttede virksomhed – en slags børsnotering i miniformat. Dansk Erhverv arbejder tæt sammen med Dansk Crowdfunding Forening for at udbrede og undervise i crowdfunding samt det politiske arbejde med at muliggøre alle crowdfundingtyper, skabe relevant regulering og sikre investorbeskyttelse. Entreprenørskab i uddannelserne I Dansk Erhverv mener vi, at det er nødvendigt, at entreprenørskab i langt større omfang gøres til den del af vores uddannelsessystem, så studerende får mulighed for at sætte deres læring i relation til entreprenant tankegang. Undersøgelser viser, at iværksætterånd ikke udelukkende er en medfødt egenskab, men derimod en egenskab, der kan læres. Når entreprenørskab og iværksætteri er en del af uddannelsessystemet, springer flere ud som iværksættere og starter nye virksomheder, kvaliteten og vækstpotentialet i de nye virksomheder hæves, og eksisterende virksomheder får nogle mere innovative og entreprenante medarbejdere. Ejerskifte i et iværksætterperspektiv Ejerskifte i et iværksætterperspektiv er en tilføjelse til Dansk Erhvervs overordnede ejerskiftepolitik. Der ligger et enormt potentiale for iværksættere i at overtage, videreføre og udvikle eksisterende virksomheder. Op mod 24.000 danske virksomheder skal inden for en kort årrække have nye ejere, og får de ikke gennemført et succesfuldt ejerskifte, er det et stort tab af opbygget værdi for Danmark. Samtidig viser undersøgelser, at det i gennemsnit tager 3-5 år før en succesfuld iværksætter tjener penge på en nystartet virksomhed. Der ligger derfor et enorm potentiale i at få iværksættere til at overtage og videreudvikle eksisterende virksomheder frem for udelukkende at forstå iværksætteri som etableringen af nye virksomheder. Iværksætterrådgivning For iværksættere med vækstpotentiale er den rigtige rådgivning ofte nøglen til gennembrud og succes. Det er derfor vigtigt for Dansk Erhverv at sikre, at det offentlige rådgivningstilbud er så sammenhængende og effektivt som muligt, og modellen med fem regionale væksthuse er fornuftig, fordi der dermed i højere grad er én indgang for potentielle vækstvirksomheder. Det er dog afgørende, at offentlige ydelser tilbydes i fornuftigt samspil med det brede marked af private rådgivningsydelser og tilpasses den enkelte iværksætters behov. Væksthusenes egne resultatmålinger har da også påvist, at samarbejdet med og videreformidlingen af iværksættere til private rådgivere har givet meget stor værdi for opstartsvirksomhederne. Den offentlige sektor og iværksætteri Skal Danmark være en iværksætternation, kræver det politisk opbakning og hjælp fra det offentlige. Men det handler ikke alene om puljer og projekter – iværksættere vil hellere lave forretning end at søge om penge. Der skal ikke være særordninger og positiv særbehandling. Uhensigtsmæssige støtteordninger kan i værste fald være direkte kontraproduktive, fordi de støtter forkerte, uholdbare ideer, som ikke fører til vækst. Samtidig risikerer man at skade hele det image, som omgiver iværksætteri i Danmark, således at iværksætteri i højere grad forbindes med offentlig understøttelse, puljer og projektmageri – og ikke med nytænkning, innovation, selvstændighed og uafhængighed. Den politiske opmærksomhed bør derfor rettes mod at understøtte de generelle erhvervsvilkår mod at skabe et entreprenant erhvervsklima og mod at understøtte de rammevilkår, som er særligt afgørende for iværksættere, nyetablerede virksomheder og små- og mellemstore virksomheder. 49 OPS skal fremme iværksætteri Der skal ikke indføres SMV- eller iværksætterkvoter i den offentlige indkøbspolitik, men den offentlige sektor, bør blive langt bedre til at indtænke nye iværksættervirksomheder som leverandører til det offentlige. Pris og kvalitet skal være de afgørende pejlemærker i den offentlige indkøbsstrategi, men ofte betaler det sig på lang sigt også at have fokus på innovative løsninger og leverandører, og ofte er det alene uhensigtsmæssige leveringsbetingelser eller leverandørkriterier, der hindrer samspillet med iværksættervirksomhederne. I Danmark har den offentlige sektor i kraft af sin størrelse en meget stor købemagt. Der er brug for at det offentlige som indkøber er mere risikovillig. Ofte er det vanskeligt for nyetablerede virksomheder at komme til at handle med det offentlige. Dermed udelukkes iværksættere fra et meget stort potentielt marked, som kunne være et godt afsæt for at udvikle og udvide deres virksomhed. For yderligere information se afsnit om SMV-pakke til offentlig-privat samarbejde Energi- og klimapolitik Verden står med en klimaudfordring, og klimaudfordringen er et verdensomspændende problem, der kræver internationale løsninger. Danmark skal føre en energi- og klimapolitik, der er balanceret i forhold til andre lande, og Danmark skal fortsat være aktiv i bestræbelserne for at finde internationale løsninger på klimaproblemet. Energipolitikken har stor betydning for danske virksomheders konkurrenceevne. De globale udfordringer på klima- og energiområdet kræver internationale aftaler og vil medføre et øget behov for investeringer samt risiko for øgede energiomkostninger for virksomhederne. Danmark skal udnytte sin førerposition på energiområdet kommercielt, men Danmark bør ikke gå foran for enhver pris med hensyn til målsætninger på energi- og klimaområdet. Energipolitikken skal være sektorneutral og ikke favorisere udvalgte virksomheder på bekostning af det brede erhvervsliv. Energimarkederne skal fortsat liberaliseres med henblik på at skabe effektive markeder og gøre energiforsyningen mere konkurrencedygtig. Den offentlige energispareindsats skal hvile på et økonomisk rationelt fundament, så man opnår den størst mulige energibesparelse med færrest mulige omkostninger. Konkurrencedygtighed Energi er en omkostning, som har betydning for konkurrenceevnen, og danske virksomheders energiomkostninger bør ikke overstige energiomkostningerne i de lande, vi konkurrerer med. Danske servicevirksomheder har behov for lavere energiafgifter og PSO-tariffer samt et mindre komplekst og mere sektorneutralt afgiftsog refusionssystem. Konkurrence i energisektoren Energiproduktionen og -forsyningen bør i videst muligt omfang foregå på markedsbetingelser med hensyn til handel, valg af teknologi, systemer og produktionsformer. Dansk Erhverv støtter bestræbelserne på at liberalisere markederne for energi og øge konkurrencen om aktiviteterne på energiområdet til gavn for Danmarks konkurrenceevne. Det er Dansk Erhvervs klare forventning, at liberaliseringen af energimarkederne medfører lavere omkostninger og en mere konkurrencedygtig energiforsyning. Udviklingen på området skal følges nøje, og der skal sættes ind, hvis den forventede effektivisering udebliver. Energiområdet er kendetegnet af nogle naturlige monopolområder eksempelvis i forbindelse med transmission og distribution af el. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at der er potentiale for rationalisering af virksomhedsstrukturen på monopolområderne, herunder blandt netvirksomhederne i elsektoren. Dansk Erhverv ønsker, at aktiviteterne i monopolvirksomheder begrænses til det, der er naturlige monopolaktiviteter, og at der opstilles ambitiøse mål for effektivisering. 50 Internationale løsninger Danmark skal arbejde for, at niveauet for krav og afgifter harmoniseres på EU-niveau, fordi international harmonisering er et vigtigt udgangspunkt til internationale løsninger og aftaler. Energiafgifter (Se skattepolitik) Energiselskabernes energispareindsats Dansk Erhverv støtter generelt tiltag til energibesparelser, hvis det sker på en samfundsøkonomisk fornuftig måde, herunder at der hverken sker konkurrenceforvridning mellem danske virksomheder, eller danske virksomheder mister konkurrencekraft i forhold til udenlandske virksomheder. Den eksisterende ordning for energiselskabernes energisparerindsats er imidlertid problematisk, idet alle virksomheder og husholdninger finansierer ordningen via et tillæg til tariffen, mens kun udvalgte får glæde af tilskudsmulighederne. Dansk Erhverv arbejder for at få mere gennemsigtighed i, hvem der modtager støtten. Der er ligeledes behov for en undersøgelse af, hvorledes Energiselskabernes håndterer dobbeltrolle som både inddriver af midler og uddeler af støttemidler. Det bør ligeledes overvejes, om energispareindsatsopgavens nuværende placering hos netvirksomhederne er fornuftig, eller om opgaven burde placeres i en mere markedsdrevet del af energisektoren. Energirenovering – ESCO ESCO er en effektiv model til at gennemføre energirenovering af bygningsmassen og Dansk Erhverv vurderer, at ESCO er et af de centrale indsatsområder, hvis Danmark skal kunne overholde det ambitiøse 20 pct. reduktionsmål for 2020. Et ESCO-projekt gennemgår virksomhedens potentiale for at reducere energiforbruget, og projektet gennemføres på baggrund af en garanteret reduktion af forbruget af strøm og varme. Reduktionen i årlige energiomkostninger finansierer tilbagebetalingen af projektet. ESCO er en attraktiv og selvfinansierende model, når der skal gennemføres omfattende energirenovering i større offentlige og private bygningsmasser. ESCO-modellen egner sig godt til både privat og offentlig-privat samarbejde. Selvom der er politisk enighed om effekten af ESCO modellen, og de garanterede besparelser fra de første danske ESCO projekter kan dokumenteres, er det stadig kun ca. 20 pct. af de danske kommuner, der enten er i gang eller har taget første skridt til at igangsætte ESCO energirenoveringsprojekter. Hos Dansk Erhverv ønskes en generel udrulning af ESCO-samarbejderne, som foruden de miljømæssige og økonomiske besparelser også vil kunne medføre en øget lokal beskæftigelse og et forbedret indeklima i offentlige institutioner. EU CO2 kvotesystem Internationale kvotesystemer er grundlæggende en hensigtsmæssig måde at mindske CO2-udledningen på, da der dermed skabes et marked, der medvirker til, at CO2-udledningen mindskes der, hvor omkostningerne til en given effekt er lavest. I fravær af et globalt kvotesystem, støtter Dansk Erhverv EU’s kvotesystem og ønsker, at kvotesystemet under den aktuelle kvotesystemsreform tilpasses, så kvotesystemet i videst muligt omfang medfører en økonomisk optimal regulering af drivhusgasudledningen. Dansk Erhverv mener, at carbon leakage listen, der friholder udvalgte virksomheder gennem tildeling af gratis kvoter, bør begrænses, da ordningen er med til at forvride reguleringen gennem kvotesystemet. Vedvarende energi Hidtil har vindenergi været altoverskyggende i Danmarks politik for vedvarende energi. Dette fokus rækker ikke, når andelen af vedvarende energi i det samlede energiforbrug skal øges. Danmark skal i langt højere grad indtænke teknologier som fx biobrændstoffer, varmepumper, bølgeenergi, brintteknologi og bedre udnyttelse af affald i energi- og klimapolitikken. Endelig er det afgørende, at der kommer neutralitet i forbindelse med tilskudsordninger og lignende, således at man fra centralt hold undgår at udpege vinderne, men i stedet lader markedskræfterne afgøre, hvilke teknologier, der skal være de bærende. Skifergas Det er Dansk Erhvervs holdning, at eventuelle danske reserver af naturgas i skiferlagene skal udnyttes, såfremt det er rentabelt. Udvinding af skifergas skal ske under hensyntagen til påvirkning af miljøet. Udvindingen bør sættes i koncession, hvor prisen fastsættes således, at det både er økonomisk rentabelt for de private virksomheder at udvinde gassen, og staten sikres den optimale indtægt. Indtægterne fra dette bør placeres i en fond, og reserveres til at sikre Danmarks fremadrettede konkurrencedygtighed. Statens provenu bør såle51 des bruges på at forbedre rammevilkår for erhvervslivet med fokus på forskning, uddannelse og sænkelse af væksthæmmende skatter. Miljø- og ressourcepolitik Miljøpolitikken skal tage hensyn til og fastlægge de rette rammevilkår for, at virksomhederne kan producere og levere varer og tjenesteydelser på et sikkert og forretningsansvarligt grundlag med hensyn til miljø, sundhed og produktkvalitet. Miljøpolitikken i Danmark og EU vil i stigende grad fokusere på at styrke bæredygtighed og ressourceeffektivitet i samfundet, og det vil påvirke virksomhedernes rammevilkår. Dansk Erhverv mener, at miljøpolitikken samtidig skal tage hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. Miljøpolitik handler også om at stimulere til mere miljøvenligt og bæredygtigt indkøb og forbrug. I forbindelse med offentligt grønt og bæredygtigt indkøb er det centralt, at der skabes incitamenter, som stimulerer til et aktivt og innovativt marked til gavn for miljøtilpassede produkter og serviceydelser. Dansk Erhverv arbejder for, at Danmark både nationalt og i EU støtter og styrker tiltag, der på en samfundsøkonomisk fornuftig måde udvikler ressourceeffektivitet og bæredygtighed. En grøn og bæredygtig omstilling kræver en langsigtet fornyelse af den måde, samfundet udvikler, producerer og forbruger på. Den grønne omstilling skal nås gennem et samspil og dialog mellem erhvervsliv, borgere, myndigheder, NGO’er og forskningsverdenen, og ikke mindst gennem samspil mellem Danmark, EU og resten af det internationale samfund. Udfordringerne omkring de knappe ressourcer er global. Derfor er internationalt samarbejde afgørende. Derfor er det også helt centralt for Dansk Erhverv, at Danmark ikke går forrest alene ved at indføre højere krav end resten af EU. Danmark skal arbejde for at EU fællesskabets miljølovgivning styrkes via bedre og mere ensartet implementeret og håndhævet i hele EU. Det påfører unødvendige byrder og forringer konkurrenceevnen, at private virksomheder møder uensartet implementering og håndhævelse i EU. Danmark skal desuden arbejde for, at niveauet for krav, afgifter og beskatninger af alle typer ressourceforbrug harmoniseres på EU-niveau, fordi international harmonisering er et vigtigt udgangspunkt til internationale løsninger og aftaler, ligesom konkurrencen kommer til at foregå på mere lige vilkår. Affaldssektoren Den danske ressourcestrategi indeholder krav om en øget genanvendelse af både erhvervs- og husholdningsaffald, men lægger samtidig op til en metodefrihed for den enkelte kommune til at nå frem til en væsentlig øgning af genanvendelsesprocenterne. Dansk Erhverv vil fortsat skubbe på, for at der sker en liberalisering og modernisering af den danske affaldssektor, som understøtter den grønne omstilling. Dansk Erhvervs støtter regeringens mål om at effektivisere forsyningssektoren. Dette er et vigtigt led i den grønne omstilling og skal kobles tæt sammen med en modernisering af den danske affaldssektor. Den nuværende affaldsregulering er fra en tid, hvor affald var et problem og blot skulle bortskaffes. I dag er en stor del af affaldet en ressource med en egentlig markedsværdi og derfor en central del af den grønne omstilling. Vi skal derfor finde den rette balance mellem genanvendelse og afbrænding af affald. Affaldssektoren skal netop understøtte genanvendelse, mens det resterende affald uden en egentlig værdi skal brændes af så effektivt så muligt. En øget genanvendelse kun vil kunne finde sted, hvis det ikke kun er det kildesorterede genanvendelige erhvervsaffald, der er liberaliseret. Derfor bør også andet affald end det genanvendelige erhvervsaffald konkurrenceudsættes, og det kommunale affaldsmonopol ophæves. Dansk Erhverv arbejder for, at kommunerne ikke længere skal have anvisningsret over alt affald fra en virksomhed, som ikke er kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. Dansk Erhverv arbejder for, at der foretages en gennemarbejdet revision af affaldsområdet og en evaluering af de nuværende affaldsaftaler fra 2007 og 2011. Affaldsbekendtgørelsen skal revideres med henblik på at kunne understøtte de politiske målsætninger og beslutninger, som fremgår af den danske ressourcestrategi. Kommunernes praksis med at håndtere affald vil vokse i kompleksitet, når affald i fremtiden skal sorteres i flere forskellige fraktioner for at øge genanvendelse. Dette er en af de vigtige målsætninger i regeringens ressourcestrategi. Kommunerne indsamler affald fra virksomheder på meget forskellige måder, hvilket resulterer i meget store forskelle i de omkostninger, virksomhederne skal betale kommunerne. Effektiviteten og miljøgevinsten i forhold til omkostningerne er derfor meget svingende. Det er nødvendigt, at kommunerne effektivi52 serer deres indsamlingspraksis, så virksomhedernes økonomi og konkurrenceevne ikke forringes yderligere, når affaldshåndteringen bliver mere kompleks i fremtiden. Dansk Erhverv vil arbejde for, at samarbejdet mellem kommunerne og virksomhederne sker så effektivt som muligt med hensyn til miljøet og økonomien. Affaldsdatasystemet Formålet med systemet er at tilvejebringe oplysninger om affald og at stille oplysninger om affald til rådighed for myndigheder, anlæg og virksomheder, som indberetter til affaldsdatasystemet. Systemet er i dag mangelfuldt og rummer ikke de fornødne data, således at det er muligt at fastlægge affaldsstrømme mv. Affaldsdatasystemet bør revideres og indrettes således, at virksomhedernes indberetningsarbejde minimeres, så der alene indberettes data, der er nødvendige for at udarbejde affaldsplaner og statistikker og samtidig gøre det muligt at sammenkøre indberetningen i affaldsdatasystemet og indberetningen til DPA-system for WEEE. Endelig bør affaldsdatasystemet indrettes på en måde, så det er nemt at anvende i praksis. Affaldsgebyr til genbrugspladser Fritvalgsordningen skal evalueres. Her skal det klarlægges, om der er overensstemmelse mellem brug og betaling. Dansk Erhverv er i denne forbindelse særligt opmærksom på kostægte prissætning samt implementeringen i de kommuner, der vælger abonnementsordningen, hvor virksomhederne betaler et årligt gebyr. Denne ordning vil især være dyr for dem, der bruger genbrugspladsen mindst, mens den vil være relativ billig for dem, der afleverer meget affald. Dansk Erhverv finder ikke, at et sådant kollektivt betalingssystem i tilstrækkelig grad vil kunne leve op til ’forureneren betaler’-princippet. Derfor er der stor risiko for, at denne model vil videreføre den ulige konkurrence, der er mellem de kommunale og private affaldsmodtagere. På det private marked opereres med kostægte priser, idet private virksomheder ikke kan tilbyde lave priser til nogen virksomheder med henvisning til, at andre virksomheder medfinansierer udgiften. Modernisering af affaldsforbrændingssektoren Dansk Erhverv arbejder for, at den kommunale anvisningspligt på forbrændingsegnet affald afskaffes, og støtter regeringens ambition om at effektivisere den danske forbrændingssektor, og at dette kobles sammen med en modernisering af den danske affaldssektor. Kommunerne har anvisningspligt på forbrændingsegnet affald og kan pålægge, at en virksomheds dagrenovationslignende affald går til forbrænding frem for genanvendelse. Kommunerne ejer de fælleskommunale forbrændingsanlæg og kan derfor være interesserede i, at en stor mængde går til deres forbrænding og energiproduktion, frem for at virksomhederne selv råder over deres ressourcer og mulighed for selv at vælge, hvilken form for genanvendelse der bedst kan betale sig. Den tidligere regering har valgt at udsætte en modernisering og i stedet indgået en aftale med KL om, at KL og regeringen inden 2020 sammen skal se på, hvorledes forbrændingssektoren kan moderniseres. Dansk Erhverv er langt fra tilfreds med den løsning og vil derfor arbejde for, at der lægges et politisk pres på en liberalisering, der vil indeholde et opgør med forbrændingssektoren. Elektronikskrot og batterier Dansk Erhverv mener, at myndighederne og DPA (Dansk Produkt-Ansvarssystem) skal øge indsatsen for at for at få alle virksomheder til at registrere sig – også dem som sælger over internettet. Indførelsen af producentansvar for elektronikskrot og batterier giver udfordringer på markedet, og en væsentlig er virksomheder, som ikke er blevet registreret som leverandører af elektriske og elektroniske produkter – de kaldes ”freeriders”. Når freeriders ikke bidrager til producentansvaret, er det illoyalt over for ordningen, og det skaber konkurrenceforvridning. Øget internet- og grænsehandel medfører øget freeriderproblematik. WEEE2-direktivet, der regulerer producentansvaret og indsamling af elektronikskrot, omfatter også en mulighed for at stille krav til indsamling i butikker. Danmark har valgt ikke at pålægge krav til butikker. En udvidelse af producentansvaret til butikker har kun en miljømæssig lille betydning i Danmark, da vi allerede har et velfungerende affaldssystem med borgernær indsamling, og da der kun kan indsamles relativt små mængder ind ad den vej. Indsamling af småt elektronikskrot i butikker, herunder pantordninger er miljømæssigt ineffektive og påfører store økonomiske og administrative byrder for den enkelte butik. Dansk Erhverv anbefaler, at effektiviteten i det nuværende affaldshåndteringssystem forbedres ved at man får styr på WEEE-data og håndteret de ”grå WEEE strømme”, dvs. de mængder der ikke registreres i DPA og at man øger informationen til borgere for at få indsamlet mere småt elektronikskrot. WEEE2-direktivet pålægger medlemslandende at sikre at mere elektronik forberedes til genbrug. Det er Dansk Erhvervs holdning at det er virksomhederne, som bedst kan og bør vurdere, når noget er genbrugsegnet og bør håndtere et fremtidigt genbrugssystem. En ensartet fortolkning af elektronikskrot- og batteriproducentansvaret og implementering i alle medlemslande er nødvendige forudsætninger for mere effektiv håndhævelse og oparbejdning. Dansk Erhverv støtter 53 EU-Kommissionens prioriteringer og bestræbelser på at indføre ens og harmoniserede indberetningssystemer for elektronikskrot i hele EU. Indsamling af affaldsressourcer i detailhandlen Detailhandlen skal ikke påtvinges indsamlingsordninger for forskellige affaldsfraktioner, herunder emballager og elektronik og dermed omdannes til en slags genbrugsstationer. Det vil være omkostningsfyldt og administrativt byrdefuldt for detailhandlen og medføre hygiejne- og pladsproblemer. Samtidig vil det være besværligt og ulogisk for forbrugerne at skulle bære affald tilbage i butikken frem for at aflevere det via de vante borgernære ordninger. Dansk Erhverv har lavet en befolkningsundersøgelse, der viser, at omkring 90 pct. af borgerne ønsker at benytte sig af de allerede eksisterende borgernære ordninger og ikke nye indsamlingsordninger i detailhandlen. I stedet skal der satses på mere effektiv og serviceminded indsamling tæt på forbrugeren, så forbrugeren kun skal aflevere sit affald ét sted. Indsamling af affald i detailhandelen medfører kun, at affaldet spredes til flere indsamlingssteder, hvorved indsamlingen kun kan blive dyrere, administrativt tungere og mindre miljøeffektiv. Øget indsamling i detailhandlen vil medføre en øget miljøbelastning i form af sundhedsskadelige emissioner og støj fra mere tung transport og især i de bynære områder. I andre EU medlemslande drives indsamling af affaldsressourcer i samarbejde med detailhandlen, fx emballager, madrasser og tekstiler, i frivillige aftaler via ”udvidede producentansvarssystemer” (Extended Producer Responsibility / EPR). Disse systemer kan fremvise høje indsamlingsrater og for relativt lave omkostninger. Det bør undersøges, om EPR kan være en mulighed på danske det marked. Bæredygtighed og cirkulær økonomi Bæredygtighed og cirkulær økonomi handler om ressourceeffektiv produktion og forbrug, herunder også design af produkter og serviceydelser med henblik på affaldsminimering og genanvendelse. Mere bæredygtighed og cirkulær økonomi er en central målsætning for EU, og Dansk Erhverv er enig med Kommissionen, som ønsker en ambitiøs handlingsplan, der kan sikre en forretnings- og markedsdrevet omstilling fra lineær økonomi til en cirkulær økonomi. Det er ikke bæredygtigt, hvis nyttige ressourcer smides på lossepladsen eller forbrændes, og når der er økonomi i at genanvende dem til nye materialer. Det er et politisk ansvar at sikre, at rammevilkår, herunder lovregler og forretningsincitamenter, er på plads, så innovative virksomheder kan udvikle og afsætte mere bæredygtige produkker og løsninger. Og der bør udvikles flere initiativer, der kan stimulere en efterspørgsel, og som kan medvirke til at trække omstillingen i gang. EU og Danmark bør arbejde for, at der udvikles et egentligt affaldsmarked med tilhørende infrastrukturer på europæisk plan. Danske virksomheder, herunder detailhandlen, er langt fremme, når det gælder udvikling af bæredygtige produkter og løsninger til det professionelle marked og forbrugerne. De har viden og kompetencer og kan bidrage til en forretningsdrevet omstilling, der giver arbejdspladser og eksport. Den danske ressourcehandlingsplan skal tilpasses EU’s cirkulære handlingsplan for at sikre, at danske virksomheder kan udnytte omstillingen i EU. Emballage, plastposer og miljøhensyn Overemballering, der belaster miljøet, skal undgås. Miljøhensynet skal balanceres over for en række andre hensyn til blandt andet holdbarhed, sikker og effektiv transport, hygiejne samt mulighed for at give informationer om produktet. Enkelte aktører, som fx detailhandlen, kan ikke generelt holdes ansvarlig for, hvordan producenterne emballerer deres produkter. Det nye emballagedirektiv opstiller målsætninger for medlemslandenes detailhandel, som nedbringer anvendelsen af plastposer i forbindelse med forbrugernes hjembringen af varer. Der er brug for, at EU får reguleret området, fordi måden visse medlemslande og deres detailhandel bruger plastposer, er en trussel for miljøet, enten fordi plastposer havner i vandmiljøet og skader dyrelivet, smides i naturen eller ryger til deponi. I Danmark håndteres plastposer som affald relativt miljøforsvarligt, da plasten enten genanvendes direkte til nyt plast eller som energi via forbrænding. Dansk Erhverv mener derfor ikke, at det er nødvendigt med lovregler for at regulere en anvendelse på det danske marked, men at en positiv udvikling kan ske via frivillige aftaler med detailhandlen. Udfordringerne i de forskellige medlemslande er yderst forskellig, når det gælder miljøforsvarlig håndtering af plastposer i detailhandlen. Det er derfor positivt at reglerne i Emballagedirektivet gør det muligt for de enkelte medlemslande at opnå målsætninger ad forskellige veje. Kemikaliepolitik, herunder REACH og uhensigtsmæssig national lovgivning REACH, EU’s kemikaliepolitik, skal sikre, at de mest skadelige stoffer identificeres og udfases. Dansk Erhverv støtter REACH og er enig i, at det er virksomhedernes ansvar at kunne dokumentere forsvarlig brug af kemiske stoffer. Men reglerne skal kunne forstås, kontrolleres og efterleves ensartet af virksomhederne uanset type, størrelse og geografisk beliggenhed. 54 Det er ikke hensigtsmæssigt, når kemikalieregler skaber forskelsbehandling mellem produkter produceret i og uden for EU, så der opstår ulige konkurrencevilkår. Dansk Erhverv støtter derfor, at EU styrker REACH til også at stille regler for importerede artikler og styrker øget internationalt samarbejde omkring kemikalieregulering. Et styrket REACH, der bedre kan regulere problematisk kemi i importerede artikler, vil modvirke medlemsstaternes ønske om at udvikle egne regler. Der er et meget stort behov for information til virksomheder om deres forpligtelser i henhold til REACH, og det er væsentligt, at virksomhederne får adgang til konkret vejledning fra myndighedernes side. Dansk Erhverv arbejder for, at EU’s kemikalieregler implementeres og håndhæves ens i hele EU. Dansk Erhverv støtter og finder det yderst vigtigt, at dansk kemikalielovgivning følger gældende europæisk og anden international kemikalielovgivning. Der skal ikke være national regulering, som blandt andet har til formål at løfte politiske mærkesager. National regulering på et internationalt marked modvirker EU's målsætning om varernes frie bevægelighed og skaber unødige byrder for erhvervslivet. Nanomaterialer Det er brug for klare EU-regler på nanoområdet af hensyn til miljø og sundhed og med henblik på at sikre fremtidige vækstmuligheder. Manglende lovgivning på nanoområdet bremser innovation og mulige vækstpotentialer inden for nanoteknologi. Samtidig skabes der en usikkerheden omkring nano’s miljø- og sundhedseffekter, som vækker bekymring i offentligheden. Danmark har derfor valgt at implementere sit eget nanoregister, hvor virksomheder, der importerer produkter med nano, skal registrere dem. Formålet med registret er at få indsamlet viden om anvendelsen af nano for at vurdere, om der er brug for regulering. Dansk Erhverv er imod nationale nanoregistrer, fordi nano består af kemikalier, der allerede er reguleret af REACH, og fordi det skaber unødvendige byrder for virksomheder. EU bør i overensstemmelse med EU’s 7. Miljøhandlingsprogram få tilpasset bilagene i REACH, så det bliver REACH, der håndterer nano på europæisk niveau. Det er også bedre, at EU indfører et centralt nanoregister, som kan modvirke, at der opstår flere nationale registre. Et Europa med 28 forskellige nanoregistrer, der registrerer uensartet, vil skabe store byrder for virksomhederne. Mikroplast som miljø- og sundhedsproblem Mikroplast er små plaststykker mindre end 5 mm, som fremkommer, når forskellige plasttyper nedbrydes og udledes til naturen. Mikroplast er udbredt i naturen og kan findes i vores fødevarer. Kilder til mikroplast kan være plastbæreposer anvendt i detailhandlen, vask af tekstiler, maling, kosmetik, slidtage fra bildæk og udledninger fra affaldsbehandling og deponi. Mikroplast vækker i stigende grad international bekymring som en grænseoverskridende miljøudfordring, og forskning viser, at mikroplast på nanostørrelse kan være sundhedsskadeligt. Danmark er i gang med at kortlægge sine egne kilder til mikroplast med henblik på en evt. regulering. Fordi mikroplast udledes meget forskelligt fra land til land, er svært nedbrydeligt i naturen og grænseoverskridende, er der brug for international koordineret indsats for at få bremset udledningen. Danmark bør bruge sin viden til at fremme en international indsats, der er den mest effektive vej til at bremse udledningen af mikroplast. Hormonforstyrrende kemiske stoffer i produkter Der hersker stor bekymring i samfundet over sundhedseffekter fra hormonforstyrrende stoffer. Af EU’s 7. Miljøhandlingsprogram fremgår det, at der skal fastsættes tværgående foranstaltninger i 2015, men målet om fælleseuropæiske ”harmoniserede kriterier til identificering af hormonforstyrrende stoffer” nås tidligst i 2016 eller 2017. Det bidrager til en uhensigtsmæssig debat i offentligheden og en unødig kemiforskrækkelse. Dansk Erhverv støtter det finanslovsstøttede nationale center for hormonforstyrrende stoffer, fordi målet er viden, der kan styrke EU til at fremkomme med fælles kriterier for hormonforstyrrende stoffer. Fælles kriterier kan skabe forudsigelighed for virksomheder ifm. markedsføring af produkter og kan skabe tryghed for forbrugerne. Kemikalier og forbrugerinformation Virksomheder, NGO og myndighederne skal samarbejde målrettet med at informere forbrugerne og andre interessenter omkring problematisk kemi, så forbrugerne får solid viden og bliver i stand til at foretage et oplyst og aktivt valg. Det er afgørende vigtigt, at samarbejdet sikrer, at forbrugerne ikke får to forskellige svar, der forvirrer og skaber tvivl om, hvad de skal vælge. Informationen bør forholde sig til de reelle risici, der er ved at anvende et produkt med problematisk kemi i. Information bør undlade kun at basere sig på fx stoffernes klassificeringer og deklarationstest, fordi dette ikke siger noget om risici og kan virke opskræmmende. Når det gælder offentliggørelse om indhold af ulovlige kemiske stoffer i produkter og tilbagetrækning, er dette udelukkende en myndighedsopgave. I følge Kemikalieloven og Produktsikkerhedsdirektivet er det den kompeten55 te myndighed, der vurderer, når der er tale om brug af ulovlig kemi, og kommer med anbefaling af tilbagetrækning for at genskabe sikkerheden. Forbrugertest bør udarbejdes efter aftalte retningslinjer, der kan sikre objektive og solide test. I Danmark bør myndigheder, virksomheder og NGO’er i fællesskab aftale faste testretningslinjer og som inspiration anvende de retningslinjer, tyske myndigheder har udviklet i samarbejde med virksomheder og NGO’er. Miljømærkning Miljømærker er en væsentlig forbrugerinformation. Det er dog samtidig vigtigt, at miljømærkning er frivillig for den enkelte virksomhed, og at der ikke etableres handels- og markedsbarrierer for ikke-miljømærkede produkter. Miljømærker er som udgangspunkt et godt princip for forbrugerne, så de på en enkel måde kan finde frem til de mere miljøvenlige produkter. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der findes mange ikke-miljømærkede produkter på det danske marked, som kan efterleve miljømærkekriterierne. Virksomheder fravælger ofte mærkerne af forretningsmæssige og forretningspolitiske årsager. Dansk Erhverv mener som udgangspunkt, at Svanen og Blomsten hører til på non-food produkter, og at det ikke skal være muligt at anvende disse mærker på fødevarer eller fødevareemballager. Det er vigtigt i den sammenhæng, at Svanen og Blomsten ikke konkurrerer med andre førende mærker, som fx det danske Ømærke, og omvendt. Den danske handel har i overvejende grad udviklet non-food produktserier med Svanen og Blomsten på og food produktserier med Ø-mærket på. Dette er sket i samarbejde og forståelse med forbrugerne, og der er herigennem blevet opbygget et kendskab og tillid til miljømærkede og Ø-mærkede produkter. En sammenblanding af mærkerne på samme produkter vil skabe forvirring og mindske gennemslagskraften af mærkerne over for forbrugerne. Dansk Erhvervs medlemmer har en interesse i at arbejde med miljømærkning af deres produkter i det omfang, deres kunder efterspørger miljømærkede produkter. Fra dansk side bør man koncentrere sig mest muligt om EU’s miljømærke ”Blomsten”, og, så vidt det er muligt, bør man arbejde på at harmonisere det nordiske mærke ”Svanen” med ”Blomsten”. Inden for turismeområdet er Den Grønne Nøgle en vigtig mærkningsordning. Pant på øl og sodavand Dansk Erhverv mener, at pant- og retursystem, som drives med eneret til Dansk Retursystem A/S, og er opbygget i samarbejde mellem producenter og detailhandel, er den mest optimale og effektive løsning til at indsamle engangsemballager for øl, vand og sodavand. Der er dog ikke pant på den milliard dåser, som hvert år hentes fra grænsehandelsbutikkerne over grænsen til Danmark, hvoraf en del ender som affald i naturen. Dansk Erhverv mener, at de danske og tyske politikere og myndigheder efter mere end 10 års forhandlinger skal sikre implementering af en løsning på problemet med manglende opkrævning af pant på øl og sodavand i grænsehandelsbutikkerne syd for den dansk-tyske grænse. Den mest enkle og simple løsning er, at Tyskland selv sikrede opkrævning af tysk pant på tyske emballager også i grænselandet– ligesom det sker i resten af Tyskland. Effekten af pant i de tyske grænsebutikker vil være en inddæmning af den danske grænsehandel syd for grænsen, hvilket vil gøre det mindre attraktivt at grænsehandle og mere attraktivt at købe varerne i Danmark, især nogle af de store magnetvarer, som trækker grænsehandelen. Indførelse af pant på tyske øl og sodavand vil trække handel og omsætning tilbage til de danske butikker og skaber merindtægter for staten i form af moms og afgifter. I juni 2015 lykkedes dét som syv danske miljøministre, fra begge sider af Folketingssalen, har arbejdet for i mere end et årti: Danmark og Tyskland indgik en aftale om at indføre dansk pant på tyske emballage i Tyskland, hvilket blev bakket op af en række partier i Folketinget, som inden valget udgjorde et flertal i Folketinget. Aftalen er baseret på en hensigtserklæring fra 2009, som den daværende danske VK-regering indgik med Tyskland om, at det skulle være muligt at opkræve dansk pant i grænsehandelen i Slesvig-Holsten. Desuden skal kunderne kunne returnere deres tomme dåser mv. tæt på deres bopæl i Danmark. Det vil sikre, at der kan komme pant på alle øl og sodavand, og dermed et stop for den absurde retstilstand, at der er pant i hele Danmark og hele Tyskland, men bare ikke lige syd for den dansk-tyske grænse. 56 Dansk Erhverv er meget tilfreds med, at det lykkedes at nå til politisk enighed mellem Danmark og Tyskland om en aftale, så der findes en løsning på et problem, som har eksisteret i mange år. Naturligvis skal grundige analyser sikre den mest optimale danske implementering af pantaftalen. En ordentlig model vil være til fælles fordel for forbrugerne, detailhandelen og miljøet – og skabe lige vilkår for såvel forbrugerne som forretningsdrivende! Hvis der ikke konkret igangsættes en holdbar løsning snart, kan næste skridt være at rejse sagen over for EUKommissionen, da det eksisterende system er klart konkurrenceforvridende i forhold til den danske detailhandel, særligt i de grænsenære områder. Grønt og bæredygtigt offentlige indkøb Dansk Erhverv mener, at grønne krav så vidt muligt skal baseres på internationalt anerkendte kriterier og standarder, som kan sikre troværdighed i indkøbssituationen. Anvendelsen af anerkendte miljømærkekriterier er et udmærket og enkelt værktøj for indkøberne, men produkter og serviceydelser må ikke miljøvurderes alene på baggrund af miljømærkekriterier, idet disse ikke nødvendigvis sikrer et ”grønt indkøb”. Miljømærkekriterier håndterer ofte kun noget af miljøbelastningen og ikke altid det væsentligste. Erhvervslivet kan ofte tilbyde andre miljøinnovative løsninger, som kan løfte det grønne indkøb. Miljøledelse kan være et effektivt redskab til at mindske de procesrelaterede miljøbelastninger fra produkter og serviceydelser, og offentlige udbud kan også fokusere herpå (ikke nødvendigvis gennem et certificeret system til miljøledelse). Dansk Erhverv mener, at der skal politisk fokus på incitamenter for indkøberne til i højere grad at vægte grønne udbudskrav. Pris er i dag et afgørende udbudskrav, som ikke levner meget plads til andre kriterier, som fx kvalitet, miljø og service. Det er derfor nødvendigt, at indkøb anvender andre udbudsprincipper, fx TCO og funktionsudbud, der i højere grad i forbindelse med indkøb prioriterer ressourceeffektivitet og kvalitet. Dansk Erhverv mener, at det offentlige skal være med til at gå forrest ved at skabe nye innovative grønne løsninger, som kan skabe arbejdspladser og eksportøkonomi. Det offentlige skal stille sine infrastrukturer til rådighed for, at virksomheder kan udvikle stor skala demonstrationsprojekter. De danske myndigheder skal udvikle en databank, hvor det offentlige indrapporterer deres ressourceforbrug på fx vand, el og andre materialer. Via en databank for ”grønne informationer” kan innovative virksomheder hente og genbruge informationer og på den baggrund opbygge de nødvendige forretningsmodeller, der kan overbevise, at en investering kan spare både ressourcer og økonomi. Støjgener fra detailhandlen Dansk Erhverv mener, at reglerne, som fastlægger grænserne for støjbelastning i det ydre miljø, skal ændres, så de muliggør, at butikkerne kan tilpasse sig nye udvidede åbningstider om aftenen og i weekender. En virksomhed kan blive pålagt at foretage investeringer for at få nedbragt sin støj, og det skal være muligt at få en forhåndsgodkendelse for støjforanstaltningen, som kan sikre, at investeringen ikke mistes. Dansk Erhverv ønsker ens støjgrænser alle ugens syv dage, så støjgrænserne følger butikkernes åbningstider. Den offentlige sektor og offentlig-privat samarbejde Stigende krav til kvaliteten af vores velfærdsydelser kombineret med, at vi er færre til at forsørge flere, sætter vores offentlige sektor under pres. Den offentlige sektor skal være endnu mere effektiv, så Danmark får mest muligt ud af de midler, der anvendes. Øget effektivitet sikrer, at der også fremover er råd til at give borgerne en offentlig service af høj kvalitet. Der er på nuværende tidspunkt en række barrierer for større udbredelse af offentlig-privat samarbejde, og ledelsen af den offentlige sektor er ikke tidssvarende på alle områder. Stærkere alliancer mellem offentlig og privat sikrer den nødvendige udvikling og skaber mulighed for, at vi kan udnytte den offentlige sektor som en international styrkeposition. Strukturreform Dansk Erhverv er ikke afvisende over for strukturreformer, fx ved at skære ét politisk-administrativt lag væk. Dog er det vigtigt, at strukturreformer hviler på et grundlag, der tager behørigt hensyn til erhvervslivets udviklingsmuligheder og samspillet med den offentlige sektor. En strukturreform skal således som minimum sikre følgende: Regionale og lokale erhvervsudviklingsopgaver bør fortsat sikres på ordentlig vis. Erhvervsfremmesystemet skal tage afsæt i de nuværende og fremtidige erhvervsstruktur samt i virksomhedernes forretningsprocesser, markeder, teknologiniveau samt være efterspørgselsstyret. Yderligere skal man tage højde for, at erhvervs57 fremmesystemet er partnerskabs- og netværksorienteret frem for et konkurrencesystem. Denne udvikling må ikke sættes over styr som følge af en strukturreform. Man skal sikre et fortsat højt niveau af offentligt-privat samarbejde (OPS), herunder især en udvikling i velfærds- og sundhedsvæsenet. Evalueringen af kommunalreformen viser, at nye større enheder ikke i sig selv har ført til mere offentligt-privat samarbejde. Der er derfor brug for, at en reform bliver ledsaget af mål for øget konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. En strukturreform skal sikre øget effektivitet og forudsigelighed i samt begrænsning af den offentlige forvaltning. Kommunale udligningsordninger Det er ikke hensigtsmæssigt, at selskabsskatten nu indgår som et element i udligningsordningerne. Det er væsentligt at sikre kommunernes økonomiske incitamenter til at tilbyde erhvervslivet fornuftige erhvervsvilkår. Mål for konkurrenceudsættelse Dansk Erhverv ønsker et klart politisk mål om at øge konkurrencen med 50 mia. kr. frem mod 2020 for hele den offentlige sektor. Det svarer til en stigning på 50 pct. af, hvad der bliver konkurrenceudsat i dag. Et ambitiøst, men realiserbart mål. 2020-målet skal fordeles på kommuner, regioner og stat ud fra et princip om, at der skal sættes ind på områder, hvor de mest oplagte potentialer for at øge konkurrencen findes. Det er især inden for ældre-, sundheds-, beskæftigelses- og socialområdet i kommunerne og sundhedsbehandlingen i regionerne. Målsætningen skal skrives ind i kommune- og regionsaftaler, så parterne forpligtes til at opnå de fastsatte mål. Der er flere måder at skabe konkurrence. Udbud er det mest kendte, men alternativer er frit valg-modeller eller driftsoverenskomster. Vigtigt er det, at uanset hvilken form for konkurrenceudsættelse der vælges, så forbliver det politiske ansvar for kvalitet og finansiering skal forblive under politisk kontrol. Samlet indsats i ny national OPS-enhed Det er Dansk Erhvervs holdning, at viden og kompetencer inden for offentlig-privat samarbejde samles i en ny national OPS-enhed. I dag er viden og kompetencer spredt i en række forskellige ministerier, styrelser og semi-offentlige videncentre. En ny national OPS-enhed skal være drivkraften i udviklingen af en samlet national strategi og udvikle og opbygge nye offentlige-private samarbejder. Enheden skal gøre det lettere for offentlige myndigheder, der ønsker at gå nye veje og dermed understøtte udbredelsen af innovative indkøb, OPP og andre former for offentlig-privat samarbejde. Nationalt overblik over offentlig-private partnerskaber (OPP) Dansk Erhverv mener, at der bør etableres et nationalt overblik – en pipeline – for OPP, der samler og koordiner OPP-projekter på tværs af myndigheder. Danske og internationale erfaringer viser, at der er væsentlige gevinster at hente ved fra start at sammentænke anlæg og drift i en langsigtet totaløkonomisk kontrakt. OPP er en anderledes måde, hvorpå det offentlige og det private i partnerskab kan udvikle samfundet. OPP kan med fordel anvendes inden for en række områder som infrastruktur, social- og sundhedsområdet, ældreområdet, uddannelsessektoren mv. For at fremme OPP og andre nye samarbejdsformer bør staten sætte klare mål, og staten bør sætte sig i spidsen for at sikre, at forskellige OPP modeller bliver udbredt og forankret i Danmark. Viden og erfaring fra udlandet, hvor OPP er langt mere udbredt, skal anvendes til at udvikle offentligt-private partnerskaber (OPP) i Danmark. For at fremme brug af OPP er der yderligere behov for et serviceeftersyn af de nuværende låneregler. Fjern lovgivningsbarrierer for offentlig-privat samarbejde Dansk Erhverv mener, at der bør foretages en afdækning af lovgivningsbarrierer for offentlig-privat samarbejde, med anbefalinger til hvordan de identificerede barrierer fjernes. Lovgivningsmæssige barrierer for offentlig-privat samarbejde findes på en række områder, og de er en hindring for den lige og fair konkurrence. Forklaringen skal formentligt findes i historie og traditioner, frem for bevidst politisk stillingtagen. Desværre findes der i dag ikke et samlet og systematisk overblik over de lovgiv58 ningsmæssige barrierer, herunder baggrunden for evt. konkurrencemæssige begrænsninger. Sundhedsområdet er et af de områder, hvor der er eksempler på, at lovgivning er en barriere for offentlig-privat samarbejde. Ved regionernes udbud af lægeklinikker har praktiserende læger en fortrinsstilling, der betyder, at private aktører vil blive forkastet, selv om de afgiver det bedste og billigste tilbud. Prisskilt på offentlige ydelser (prisgennemsigtighed) Dansk Erhverv mener, at der skal sættes et klart priskilt på offentlige ydelser. Der skal være klare og ensrettede økonomiske afrapporteringskrav til offentlige institutioner og tilbud. Det vil betyde, at der er langt mere gennemsigtighed om offentlige institutioners reelle omkostningsniveau. Dansk Erhverv mener ligeledes, at der skal udvikles en standard for budgetter og regnskaber på institutionsniveau. Det vil sikre, at alle direkte og indirekte omkostninger inddrages på institutions/tilbudsniveau. Dermed sikres en mere fair og reel konkurrence mellem alle, der byder på en opgave. En større gennemsigtighed vil være en enorm drivkraft for effektivisering. Det er en helt afgørende forudsætning for et dynamisk samspil mellem det offentlige og det ikke-offentlige, at det offentlige kender sine egne priser. Det er derfor et stort problem, at det offentlige på bl.a. velfærdsområdet har et meget uklart og ofte misvisende billede af egne ”priser”. Det fører til fastholdelse af ikke-rentable offentlige tilbud og en skævvredet konkurrence situation i forhold til de ikke-offentlige aktører. Mål for smarte og innovative indkøb Det er afgørende, at den offentlige sektors indkøbspolitik tilrettelægges intelligent. Dansk Erhverv anbefaler, at der politisk fastsættes et mål om, at smarte indkøb skal fylde 50 pct. af det samlede offentlige indkøb i 2020. Smarte indkøb indbefatter efter Dansk Erhvervs opfattelse øget brug af totalomkostningsmodeller, funktionskrav eller lignende instrumenter. En ny OPS-enhed skal være drivkraften i udviklingen af redskaber, der kan understøtte den samlede målsætning, og samtidig have ansvaret for at gøre status på udviklingen. Centraliserede indkøb og rammeaftaler Dansk Erhverv arbejder for, at det ved de helt store udbud bliver obligatorisk for indkøbsorganisationer og myndighedsfællesskaber som eksempelvis SKI og Statens Indkøb at gennemføre og offentliggøre en analyse af markedskonsekvenserne af et valgt udbudsdesign. Dansk Erhverv mener, at der ved større centraliserede og forpligtigende eneleverandørrammeaftaler skal udvises ekstra forsigtighed af hensyn til de konkurrencemæssige konsekvenser. Centrale og landsdækkende rammeaftaler mellem offentlige indkøbere og leverandører kan være en vigtig vej til at sikre et effektivt offentligt indkøb. Det er imidlertid afgørende, at centrale rammeaftaler bruges på en måde, som tager hensyn til den langsigtede konkurrence og mindre virksomheders muligheder for at deltage. På en række områder er centraliserede rammeaftaler i deres nuværende form ikke hensigtsmæssige, fx ved mere kreativ og videnbaseret opgaveløsning som reklame, design og kommunikation samt managementrådgivning. Ved brug af rammeaftaler bør det altid sikres, at der er gennemsigtighed i prissammensætningen for at sikre, at ydelserne er reelt sammenlignelige. Loft over transaktionsomkostningerne Transaktionsomkostningerne ved udbud er alt for høje. Der er et klart misforhold mellem virksomhedernes omkostninger ved at udarbejde tilbud og den endelige kontraktsum. Dansk Erhverv mener, at der politisk skal vedtages en målsætning om, at transaktionsomkostninger ved udbud for tilbudsgiver maksimalt må udgøre 10 pct. af den forventede kontraktsum i et udbud, og at den for alle tilbudsgivere samt udbyder selv samlet ikke må overstige 50 pct. af kontraktsummen. Det skal samtidig sikres, at der udvikles og implementeres flere standardkontrakter, der kan sænke omkostningerne. De skal udvikles af kunde- og leverandørorganisationer i fællesskab. Dansk Erhverv har i en tidligere analyse opgjort, at det efter et konservativt skøn koster erhvervslivet 4,6 mia. kr. årligt at skrive tilbud ved offentlige udbudsforretninger. Omkostningerne har i dag nået et niveau, der er skadeligt for alle parter. Det er spild af både skattekroner og virksomhedernes ressourcer. 59 Flere incitamenter til at gå nye veje i den offentlige sektor Der er generelt alt for få incitamenter til at gå nye veje i den offentlige sektor. Dansk Erhverv forslår, at der skabes en stærkere incitamentsstruktur i det offentlige til at gå nye veje, herunder til at indgå nye samarbejder med private. Det skal blandt andet ske ved, at der indføres bonusmodeller for offentlige ansatte til at øge samarbejdet med private. Dansk Erhverv mener, at udligningsordninger og bloktilskud skal reformeres, så den enkelte kommune kan blive mere effektiv. Derudover skal muligheden for, at offentlig-private selskaber kan beholde gevinsten af fx forebyggelses- og beskæftigelsesindsatser, skal afdækkes. Målet skal være at øge incitamentet for offentligprivate investeringer i effektive løsninger. Konkrete og bindende mål for udbredelse af velfærdsteknologi Dansk Erhverv foreslår, at den næste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi rummer en ambitiøs plan for en større udbredelse af velfærdsteknologi og undervisningsteknologi. Planen skal indeholde konkrete og bindende mål for udbredelsen af teknologier på alle relevante områder. Mange virksomheder spilder værdifulde ressourcer på projekter på velfærdsområderne, der ikke fører til salg. Der er behov for et øget kommercielt fokus, og det vil klare og bindende mål for udbredelse af velfærdsteknologi bibringe. Klare og bindende mål for digitaliseringen af offentlig forvaltning har været afgørende for, at Danmark er internationalt førende, når det gælder selvbetjening og digitale administrative løsninger. Viden og erfaringerne herfra skal overføres til velfærdsområderne, så det potentiale ved digitale løsninger af velfærdsopgaverne kan indfries. Mulighed for øget investering i digitale løsninger og velfærdsteknologi Det vil kræve massive ressourcer i den offentlige sektor at realisere potentialet for udbredelse af velfærdsteknologi og digitalisering, der på sigt vil øge kvaliteten og mindske omkostningerne. Dansk Erhverv mener, at fokus samt budgetmidler skal flyttes fra ”innovationsstøtte og projektmageri” til storskalaimplementering i driften. Kommuner og regioner skal have mulighed for at realisere storskalaprojekter, der fremmer nye og mere effektive velfærdsteknologiske løsninger, og er baseret på et hovedprincip om, at besparelse i projektets levetid finansierer den initiale investering. Det kræver, at reglerne for lånoptagning og deponering revideres, ellers kan den gode business case ikke realiseres. Turbo på datadrevet forretning og udnyttelse af Big Data Det er Dansk Erhvervs anbefaling, at flere offentlige data kommer i spil. Data, som det offentlige i forvejen indsamler og bearbejder, skal som udgangspunkt være offentligt tilgængelige gennem sikre og entydige kanaler. Dansk Erhverv foreslår, at der oprettes en Big Data-enhed med tekniske, forretningsmæssige og juridiske kompetencer, som kan agere brohoved mellem private virksomheder med gode idéer og den offentlige sektors store datasamlinger. Samtidig skal der gøres op med dobbeltindberetninger, vejledningen i brugen af data skal styrkes, og virksomheder skal efter udtrykkelig og utvetydigt samtykke fra borgeren have adgang til borgernes egne (offentligt indsamlede) data. SMV-pakke til offentlig-privat samarbejde Væksten i job og arbejdspladser kommer fra tusindvis af danske SMV’ere. Det skal sikres, at SMV’ere ikke ender i en situation, hvor de kobles af det offentlige marked. Dansk Erhverv forslår derfor en samlet SMV-pakke, der indebærer, at udbud løbende overvåges for at sikre, at de tager højde for markedsudviklingen, og man dermed undgår, at offentlige indkøb indskrænker konkurrencen. Det er Dansk Erhvervs klare holdning, at der skal stilles krav om åbne markedsanalyser ved alle nationalt forpligtende rammeaftaler, så gennemsigtighed sikres. Der skal endvidere udarbejdes nationale anbefalinger om design og tilrettelæggelse af udbud, der åbner op for SMV’eres deltagelse. Styrke mulighederne for serviceeksport Offentlige indkøb udgør 16 pct. af EU's samlede BNP. Dansk Erhverv forslår, at Danmark udnytter nye udbudsregler i hele EU som afsæt til at styrke den danske indsats for fremme af serviceeksport. Konkret anbefaler Dansk Erhverv, at der udarbejdes en samlet strategi for eksport af danske løsninger med fokus på danske styrkepositioner. 60 Danske virksomheder har kompetencerne til at øge eksporten, men der er brug for en samlet indsats for at udnytte mulighederne. Virksomheder skal tilbydes konkret vejledning og bistand, hvis de ønsker at gå ind på nye markeder og byde på opgaver for offentlige organisationer. Dansk Erhverv mener yderligere, at der, hvor det er muligt, skal arbejdes for brug af internationale servicestandarder samt øget gensidig anerkendelse af kvalifikationer i EU. Konkurspakke for øget leveringssikkerhed Dansk Erhverv anerkender, at en konkurs er en for meget. Dansk Erhverv efterlyser derfor, at der udarbejdes fælles retningslinjer, som skal forebygge konkurser i blandt andet ældreplejen. Konkret skal der defineres nye fælles spilleregler mellem offentlige og private parter, der blandt andet forpligter private parter på en tidlig varsling, hvis der er risiko for betalingsstandsning eller konkurs. Dansk Erhverv foreslår yderligere, at der stilles krav til offentlige myndigheder om at sikre, at den private virksomhed stiller en rimelig finansiel garanti ved udbud. Garantien skal bruges til, at en anden privat aktør eller det offentlige selv kan forestå driften i tilfælde af konkurs, indtil der er fundet en permanent løsning for driften. Derudover skal der stilles krav til offentlige parter om i samarbejde med den private leverandør at udarbejde en køreplan for håndtering af en eventuel konkurs eller andre kritiske situationer. Konkurrencevilkår for offentlige og private/selvejende leverandører Offentlige myndigheder har på linje med private virksomheder mulighed for at byde på offentlige opgaver. Offentlige aktører skal derfor konkurrere på samme vilkår som private virksomheder. Kommunerne og regioner har i dag på mange sundheds- og velfærdsområder rollen som både bestiller, udfører og kontrollant i forhold til offentlige opgaver. Sammenblandingen af det offentliges forskellige roller som visitator, bestiller, kontrollant og udfører, er problematisk, fordi det i praksis viser sig at skabe ulige vilkår mellem private aktører og fx kommunens og regionens egne tilbud. Dansk Erhverv foreslår derfor, at der etableres en klar adskillelse af bestiller-, udførelses- og kontrollantrollen ved alle offentlige opgaver. Borgerens frie valg Dansk Erhverv foreslår en markant styrkelse af de eksisterende fritvalgsregler. Der skal ske en styrkelse af de eksisterende fritvalgsregler på ældreområdet, og frit valg på sundhedsområdet skal udvides. Et styrket frit valg, hvor borgeren selv kan vælge, hvem der skal ind over dørtærsklen eller på anden vis levere støtte eller behandling, har også vist sig at være en vigtig metode til en mere effektiv offentlig sektor, udvikling af kvalitet og større borgertilfredshed. Målet er at give borgeren et reelt valg mellem flere leverandører. Tilkøbsydelser For at sikre lige konkurrencevilkår er det ligeledes afgørende, at kommunerne ikke har mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser fx i forbindelse med hjemmehjælp og tilkøb af ledsagerordninger på handicapområdet. Tilkøbsydelser vil virke stærkt konkurrenceforvridende, idet kommunerne kan benytte en yderst privilegeret position over for borgeren til at sælge serviceydelser på et ellers velfungerende privat marked. Der har været forsøg med tilkøbsydelser under frikommuneforsøget. Disse forsøg har været underlagt en meget grundig kontrol vedrørende kommunernes udregning af priser mv. En kontrol, det ikke vil være muligt at gennemføre, hvis tilkøbsydelser tillades generelt. Regionalpolitik De regional og lokalpolitiske vilkår sætter rammerne for virksomhedernes muligheder i dagligdagen. Dansk Erhverv arbejder for, at de regionale og kommunale rammevilkår fremmer servicevirksomhedernes konkurrencekraft og internationalisering. Der skal være gode vilkår for at drive virksomhed i hele landet, hvilket bl.a. indebærer, at der skal være god infrastruktur til transport og it over alt i Danmark. Regionale Vækstfora De regionale vækstfora bør fremme sammenhængen mellem såvel EU’s som regeringens erhvervs- og vækststrategi. Vækstforaene er en væsentlig aktør, der formulerer en fælles vision og strategi for den regionale erhvervsudvikling i et tæt samspil mellem erhvervsliv, kommuner, øvrige regioner (funktionelle vækstfora) og videninstitutioner. 61 Initiativerne bør respondere på den aktuelle og fremtidige erhvervsstruktur og som sådan tage afsæt i, at virksomhederne ikke agerer og tænker i politiske og administrative afgrænsede enheder. Initiativerne bør med større styrke koordineres og organiseres på tværs af regionerne. Ligeledes bør initiativerne afstemmes efter de forretningsprocesser, teknologi- og markedsvilkår, som virksomhederne fungerer under. Det er afgørende, at de initiativer og projekter, der støttes af de regionale vækstfora, viser konkrete værdiskabende effekter og resultater og disse initiativer prioriterer erhvervsudvikling frem for øvrige politikområder. Væksthuse Det er vigtigt for Dansk Erhverv at sikre, at det offentlige vejledningstilbud er sammenhængende og effektivt, og at det tilbydes i fornuftigt samspil med det brede marked af private rådgivningsydelser og tilpasses den enkelte iværksætters behov. Væksthusenes vejledning skal afpasses, således at den ikke er konkurrenceforvridende i forhold til kommercielle virksomheders rådgivning og ydelser. Rammerne for væksthusenes vejledning fastsættes af kommunerne. Det er derfor afgørende, at rammerne og resultaterne koordineres og styrkes på tværs af regionerne og konceptualiseres, så kunderne oplever ensartethed i form og indhold. Væksthusenes opgave i forhold til regionale projekter bør primært være som arrangør af disse. Alle interessenter skal have opmærksomhed på, at omfanget af projektaktiviteter ikke bliver markant i forhold til den primære vejledningsopgave. Kommunal erhvervsservice Virksomhedernes forudsætning for at være effektive og produktive forudsætter, at kommunernes myndighedsudøvelse, godkendelser og lignende sker rettidigt og effektivt. Derfor skal den kommunale erhvervsservice organiseres med ”én indgang” ud fra en god kundeforståelse. Den kommunale erhvervsservice skal tillige være forberedt på at servicere og møde internationale virksomheder og må samtidig ikke under nogen form konkurrere med kommercielle rådgivningsvirksomheders ydelser. Ligeledes bør den kommunale erhvervsservice og myndighedsbehandling have gyldighed for flere administrative og politiske enheder, således at virksomheder, der er operationelle i mere end en enhed, kun har brug for at kontakte én administrativ enhed. Kommunal erhvervspolitik Det er afgørende, at kommunerne prioriterer og formulerer en erhvervspolitik, der fremmer vækst- og konkurrencekraften i serviceerhvervene, og som dermed understøtter den strukturelle erhvervsudvikling. Den kommunale erhvervspolitik skal ligeledes etableres i samspil med de øvrige kommuner samt med opmærksomhed på den begyndende etablering af vækstcentre i Danmark, således at der ikke skabes uhensigtsmæssig konkurrence kommunerne i mellem, men at der til gengæld etableres konstruktive samarbejder til fordel for virksomhedernes konkurrenceevne. Det er samtidig nødvendigt at erkende og inddrage de kulturelle rammebetingelsers betydning som forudsætning for tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft. De kommunale erhvervsfora er vigtige for at skabe det fornødne samspil mellem erhvervsliv og kommune, der sikrer vækst og udvikling for begge parter. Business Regions Flere kommunale enheder har etableret en tættere samarbejde på flere administrative og politikområder. Dette øget samarbejde giver disse Business Regions en styrket profil og brand – ikke kun i Danmark, men også internationalt. Det øger attraktiviteten med henblik på at tiltrække og fastholde ikke kun kvalificeret arbejdskraft, men også virksomheder og videninstitutioner. Etableringen bør medføre, at den kommunale myndighedsbehandling og erhvervsservice får gyldighed i alle de deltagende kommuner. Dog må Business Regions ikke betyde etableringen af et yderligere administrativt og politisk lag i Danmark. 62 Erhvervsfremme Det danske erhvervsfremmesystem bør være efterspørgselsdrevet, virksomhedsnært og konkurrenceudsat. Det er afgørende for at sikre et højt kompetenceniveau, reel værditilførsel og sunde snitflader til det private marked for virksomhedsrådgivning. Erhvervsfremmesystemet finansieres af midler fra henholdsvis det regionale, kommunale, statslige samt EU på et samlet beløb på ca. 36 mia. kr. EU’s finansiering udgør 10,7 mia. kr., og den kommunale og regionale finansiering udgør ca. 1,5 mia. kr. Lokal, regional og statslig erhvervsfremme rummer en mangfoldighed af ca. 250 aktører, der har til formål at understøtte virksomhederne med deres respektive udfordring. Ideelt er det hensigten, at disse ca. 250 aktører komplementerer hinanden med hver deres særegne ydelse og kompetence. De mange erhvervsfremmeaktører initierer programmer og ydelser, der har afsæt i deres institutionelle ramme og strategier, og som derfor ikke nødvendigvis er afstemt og koordineret med andre erhvervsfremmeaktørers programmer og ydelser. Konsekvensen bliver ikke alene overlappende ydelser, der konkurrerer mod hinanden om virksomhedernes interesse og gunst, men også ineffektivt afkast af investering i erhvervsfremme. Virksomheder tænker og agerer ikke inden for administrative og/eller geografiske enheder, men dér, hvor deres afsætning, marked og virke mest produktivt og effektivt kan udfoldes. Disse forhold afspejler sig ikke i erhvervsfremmesystemets organisering og virke. Crossborder aktiviteter – Regionale initiativer Det er vigtigt for regionerne at presse på for at fjerne grænsehindringer og barrierer, der hæmmer erhvervsudviklingen og hæmmer funktionelle regioner, hvor arbejdskraft, varer og tjenesteydelser kan bevæge sig frit. Dansk Erhverv støtter initiativer, der kan medvirke til, at disse græsehindringer forsvinder. Det kan være med til at skabe vækst, ikke mindst i forhold til vore nære grænser, og skabe større Regioner, Metropoler og dermed større markeder i vores største eksportlande. Tyskland, Sverige og Norge aftager tilsammen 35 pct. af vores eksport. Femern Bælt Den kommende forbindelse over Femern Bælt giver mulighed for hurtigere og nemmere adgang til et stort eksportmarked i Europa. De forretningsmæssige muligheder og udfordringer skal forberedes, overvejes og planlægges nu, så virksomhederne er bedst muligt rustet til at imødegå de konkurrencemæssige udfordringer. For at fremme det forretningsmæssige potentiale arbejder Dansk Erhverv i regi af FBBC (Femern Bælt Business Council). Skattepolitik Aktieavancebeskatning Dansk Erhverv foreslår, at aktieindkomstbeskatningen generelt reduceres til 27 pct. Dette vil medføre større enkelthed i beskatningen. En sænkelse af aktieindkomstskatten vil endvidere gøre det mere attraktivt at investere i aktier, hvilket vil medføre, at særligt mindre, ikke børsnoterede virksomheder vil have lettere ved at tiltrække kapital. Forslaget vil være med til at afhjælpe de finansieringsproblemer, som særligt mindre og mellemstore virksomheder har haft efter finanskrisen. I dag har man en progressiv beskatning af aktieindkomsten med to satser 27/42, og da der inden udbetaling af udbytte til aktionærerne, hhv. betaling af aktieavanceskat, også er betalt selskabsskat (23,5 pct.), er den reelle marginale sammensatte aktiebeskatning på 55,63 pct., hvilket er en meget høj skat i forhold til andre kapitalskatter. Skatten vil falde i de kommende år som følge af den faldende selskabsskattesats, men dette er ikke tilstrækkeligt til at udligne de ovennævnte forvridninger. Arbejdsudleje Dansk Erhverv er tilfreds med den seneste ændring af reglerne for beskatning af arbejdsudleje og ønsker de nuværende regler fastholdt. Et element i skattereformen fra 2012 er at skærpe reglerne for beskatning af arbejdsudleje. Den overordnede hensigt med lovændringen er fornuftig nok, nemlig at bekæmpe såkaldt social dumping. 63 Skærpelsen af de danske regler har vist sig at medføre store administrative byrder og dårligere konkurrencevilkår for danske virksomheder, samtidig med at der er opstået fortolkningstvivl om reglerne imellem Danmark og andre lande. På den baggrund er det fornuftigt, at SKAT både har udsendt ét styresignal vedrørende transport- og speditionsbranchen og i juni 2014 har udsendt et nyt styresignal gældende generelt for fortolkningen af arbejdsudlejereglerne. Dette styresignal gør det klart, at man i Danmark nu lægger sig op ad OECDreglerne og den internationale fortolkning på området. Afskrivningsregler Afskrivningsreglerne bør afspejle aktivernes reelle økonomiske nedslidning. Det betyder bl.a., at afskrivningsreglerne vedrørende it-hardware bør lempes for at kompensere for den hastige forældelse af it-udstyr. En række ganske indviklede afskrivningsregler påfører virksomhederne væsentlige administrative byrder. Blandt andet derfor skal det sikres, at bagatelgrænsen for at kunne gennemføre straksafskrivninger sættes tilstrækkelig højt. Kravet om, at pc-udstyr i netværk afskrivningsmæssigt skal betragtes som ét hele, bør også ophæves. Ligeledes bør afskrivningstiden for nogle af de ’lange aktiver’ bl.a. på teleinfrastrukturområdet gøres kortere, så afskrivningstiden passer til den faktiske levetid. Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser Viften af sundhedsfremmende tiltag, som arbejdsgivere frivilligt kan vælge at tilbyde medarbejderne, bør udvides med skattefrihed for arbejdsgiverbetalt motion, medlemskab af fitnesscentre mv., således at der i større grad sikres lige vilkår mellem små og store virksomheder. De store kan indrette egne motionsrum, have idrætsforeninger mv., som er skattefrit for medarbejderne. SMV'ere kan i praksis ”bare” betale for sundhedsfremmende ydelser. Bekæmpelse af skatteunddragelse og skattely EU-Kommissionen har fremlagt en plan omkring forstærket indsats mod skattely og skatteunddragelse, der har opbakning fra alle de store EU-lande. Dansk Erhverv bakker i store træk op om denne indsats, så længe der er tale om fælles EU-initiativer og ikke dansk enegang – fx på områder som Transfer Pricing og krav til revisorer – og så længe de internationale virksomheders retssikkerhed respekteres. Beskatning af fast ejendom Dansk Erhverv er skeptisk over for forøgelse af beskatningen af fast ejendom. Gradvis øget ejendomsbeskatning – som eksempelvis ved ophævelse af nominalprincippet i ejendomsværdiskatten – vil kunne indgå i fremtidige skattereformer, der sikrer sænket forbrugsbeskatning, personskattelettelser eller selskabsskattelettelser, idet det er økonomisk optimalt, hvis skatten omlægges fra kapital, arbejde og forbrug til ikke-mobile produktionsfaktorer som jord og ejendomme. Det vil dog være vigtigt, at ændringer af beskatningen indfases langsomt, da usikkerhed om ejendomsbeskatningen kan have store konsekvenser for det private forbrug og dermed bl.a. gå ud over omsætningen i detailhandelen og oplevelsesøkonomien. En afskaffelse af det nominale stop for ejendomsværdibeskatningen vil kunne lægge en dæmper på prisudsvingene på boligmarkedet og derigennem bidrage til at øge den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Brugerbetaling Brugerbetaling kan med fordel indgå som samfundsøkonomisk finansieringskilde i kommende skattereformer. Dansk Erhverv peger på socialt afbalanceret brugerbetaling bl.a. på sundhedsområdet (se særskilt afsnit herom). CCCTB Dansk Erhverv støtter Kommissionens idé om at indføre en fælles selskabsskattebase (CCCTB). I dag skal virksomheder, der handler i Europa, forholde sig til 28 landes forskellige måder at opgøre selskabsskattebasen, hvilket hindrer funktionaliteten af det indre marked. Med CCCTB vil virksomheder, der driver grænseoverskridende, virksomhed kun skulle forholde sig til én måde at beregne selskabsskattebasen, hvilket bl.a. vil betyde, at der ikke er problemer med transfer pricing. For Dansk Erhverv er det vigtigt, at CCCTB ikke bliver udvandet, og at man bl.a. fastholder frivilligheden, one-stop-shop, konsolideringen, og at der ikke er en fælles selskabsskattesats. Deleøkonomi I offentligheden dækker begrebet deleøkonomi over flere områder, herunder bl.a. virksomheders forøgede muligheder for at stille økonomiske goder elektronisk til rådighed via internettet enten via salg eller leje. I Dansk Erhvervs terminologi dækker begrebet deleøkonomi imidlertid alene over den situation, hvor privat64 personer deler egne økonomiske goder med andre privatpersoner. Privatpersoners salg af egne ejendele er således heller ikke omfattet. Deleøkonomi kan eksempelvis være de situationer, hvor en privat person lejer sin bil eller lejlighed ud til andre. Dansk Erhverv mener, at hele deleøkonomiområdet trænger til en kortlægning, herunder om erhvervsdrivende, der lejer biler eller hotelværelser ud, bliver stillet dårligere end private, som følge af at man som erhvervsdrivende skal efterleve flere regler, som privatudlejere ikke skal efterleve. Hvis disse regler er begrundet i sikkerhed – enten fysisk eller økonomisk – for lejerne, så kan det være problematisk, hvis de private udlejere ikke overholder dem. Myndighedernes kontrol særligt i forhold til det skattemæssige og omfanget af udlejningen, bør også indgå i overvejelserne, når man forholder sig til de forskellige deleøkonomiske forhold. Dobbeltbeskatningsoverenskomster Dansk Erhverv finder det hensigtsmæssigt, at Danmark indgår dobbeltbeskatningsoverenskomster med vores samhandelspartnere. Vi finder det derfor også helt uacceptabelt, at de danske myndigheder unilateralt har opsagt overenskomsterne med Frankrig og Spanien. Det danske DBO-netværk bør udbygges og løbende fornyes, da det er altafgørende for danske virksomheder, at der er DBO’er med de lande, som de handler med. Der bør indføres voldgiftsklausuler i alle nye og nyforhandlede DBO’er, da virksomhederne i dag står i en retsløs tilstand, hvis to lande ikke kan blive enige om, hvor skatten skal betales. Dækningsafgift Dækningsafgiften er en kommunal særskat på erhvervsejendomme. Dansk Erhverv mener, at dækningsafgiften er en skatteskrue, som samtidig er med til at skævvride balancen mellem erhverv lokaliseret i bymidten og erhverv i udkanten af byen. Typisk er ejendomsværdierne højere i centrum, hvilket alt andet lige er med til at lægge højere skatter på butikker i centrum i forhold til butikker i byernes udkant. Energiafgifter Dansk Erhverv har en langsigtet målsætning om sektorneutralitet i energiafgifterne. Når Dansk Erhverv ønsker en sådan afgiftsmæssig ligestilling, er det blandt andet fordi, klima- og CO2-belastningen ikke afhænger af, om den forbrugte energi i dansk lovgivning defineres som procesenergi eller rumvarme. Skatte- og afgiftspolitikken skal afspejle, at vi har bevæget os fra industri- og landbrugssamfundet mod videns- og oplevelsesøkonomien. Det gælder også på energiområdet. Den gennemsnitlige belastning via det nuværende system af energiafgifter er skævt fordelt på erhvervssektorer. Definitionen på rum- eller procesvarme koster både stort administrativt besvær, men er også en økonomisk belastning, da der skal installeres varmemålere for at lave opdelingen korrekt. En harmonisering vil forenkle reglerne og bl.a. gøre det økonomisk mere attraktivt for datacentre og andre at genindvinde procesvarme. Grønne afgifter bør være adfærdsregulerende og skal ikke fungere som pengemaskine for staten. Provenuet skal tilbageføres til erhvervslivet – enten via tilskudsordninger eller ved at sætte andre skatter ned. Den type energiafgifter, som introduceres af provenuhensyn snarere end til adfærdsregulering, bør udelukkende betales af slutbrugerne. Dermed sikres samtidig ligestilling mellem de forskellige grene af erhvervslivet. Etableringsomkostninger Et grundlæggende princip i skattelovgivningen er, at virksomheder kun beskattes af deres overskud, og at der derfor er fradrag for de udgifter, der er gået til at erhverve indkomsten. En vigtig undtagelse til dette princip er imidlertid anlægs- og etableringsomkostninger. I statsskatteloven sondres der mellem anlægs- og etableringsomkostninger på den ene side og driftsomkostninger på den anden side. Der er ikke fradrag for anlægsudgifter og etableringsomkostninger, mens driftsomkostninger er fuldt ud fradragsberettigede. Dansk Erhverv mener, at der fremadrettet bør gives fradrag for anlægs- og etableringsomkostninger, og herunder fradrag for omkostninger til udvidelse af virksomhed og forgæves afholdte omkostninger. Forslaget vil medføre en stor administrativ lettelse for virksomheder, da der ikke vil skulle sondres mellem driftsomkostninger og etableringsomkostninger. Forslaget vil samtidig øge incitamentet til at etablere sig og udvide virksomheder og dermed skabe nye arbejdspladser. Fair-skattemærke Dansk Erhverv mener ikke, at der skal indføres et fair-skattemærke, som skal sættes på varerne i butikkerne, således at forbrugerne kan se, om virksomheden bag produktet har betalt en ’fair-skat’. Kriterierne for at indføre et sådant mærke vil være så diffuse og uoverskuelige, at det nærmest vil være umuligt at tildele og admi65 nistrere det. Det vil desuden være svært at kontrollere, om det bliver tildelt til de rigtige. For forbrugerne vil det skabe større usikkerhed end sikkerhed, når man ikke kan lave nogen kriterier, som er tilpas håndgribelige og enkle. Det vil i særdeleshed være svært at kontrollere multinationale virksomheder, der står for størstedelen af varerne i danske butikker, hvilket overordnet set gør det svært at se værdien for forbrugerne af sådan et mærke. Forskerskat/ekspertskat Ekspertskatteordningen har til formål at forbedre virksomhedernes mulighed for at tiltrække og fastholde udenlandske forskere, specialister og nøglemedarbejdere. Øget beskæftigelse af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft forøger arbejdsudbud, beskæftigelse og samlet skatteprovenu. Af den grund er forskerskatteordningen reelt en overskudsforretning for statskassen. Ordningen blev med virkning fra 2011 både forenklet og kraftigt forbedret – hvortil kommer en marginal forbedring med Vækstplan DK fra 2013. Det er muligt at være på ordningen i 5 år med betaling af 8 pct. arbejdsmarkedsbidrag + 26 pct. indkomstskat af resten af indkomsten (reelt svarende til en flad skat på 31,9 pct.). Og som noget nyt rammes en medarbejder på ordningen ikke længere af en ny karantæneperiode på 3 år ved jobskifte inden for samme koncern. Dansk Erhverv har længe ønsket, at indkomstgrænsen kom længere ned, og derfor var det glædeligt, at regeringen og Venstre i forbindelse med Vækstplan 2014 vedtog at sænke indkomstgrænsen til 60.900 kr. om måneden, hvilket stort set flugter med Dansk Erhvervs ønsker på området. Grænsehandel Afgifter, der uhensigtsmæssigt skaber grundlag for grænsehandel, skal nedbringes eller afvikles. Dansk Erhverv finder det positivt, at Folketinget under henvisning til grænsehandelsproblemet har fjernet sodavandsafgiften, reduceret ølafgiften med 15 pct. og fjernet de varslede indekseringer af ølafgiften i 2015 og 2018. Dette skal dog ses i lyset af, at ølafgiften fortsat er 10 pct. højere end i 2009. Ligeledes er vinafgiften steget med 89 pct., chokoladeafgiften med 83 pct., samt kaffe og te med 17 pct. siden 2009. Konsekvensen af de høje afgifter er fx, at moms og afgifter af en flaske spiritus udgør op til 75 pct. af den endelige salgspris. Tilsvarende kan moms og afgifter udgøre knap 40 pct. på vin og chokolade. Udfordringen sættes i perspektiv af, at den danske ølafgift, inkl. moms, er ca. fire gange højere end den tyske, mens den danske spiritusafgift er mere end 60 pct. højere. I Tyskland er der desuden hverken afgift på vin, chokolade eller slik. Desuden sælges slik og chokolade i Tyskland med den lave fødevaremoms på kun 7 pct. og tilsvarende i Sverige med 12 pct. fødevaremoms. Derfor er der ingen grund til at nedprioritere den politiske opmærksomhed på grænsehandelsproblematikken. Grænsehandlen – herunder e-handlen hos udenlandske virksomheder – bliver stadig mere udbredt fra traditionelt at omfatte nydelsesmidler til også at omfatte andre dagligvarer, beklædning, serviceydelser, konferencefaciliteter og overnatninger. Grænsehandlen koster danske virksomheder omsætning og arbejdspladser, der i stedet går til udlandet, samtidig med den danske statskasse går glip af skatte-, moms- og afgiftsprovenuer. Grøn check Den grønne check er en del af skattereformen fra 2009, og den supplerende grønne check er en del af finanslovsaftalen for 2012 mellem regeringen og Enhedslisten. Dansk Erhvervs mener, at hverken den grønne check eller den supplerende grønne check bør være indtægtsgradueret, da det giver uhensigtsmæssige virkning på den øverste marginalskat, og dermed har en negativ arbejdsudbudseffekt. Det blev som en del af vækstplanen i 2014 vedtaget at sænke den grønne check. Håndhævelse af udenlandske e-handelsvirksomheders momspligt (se E-handel) Illegal handel Dansk Erhverv arbejder aktivt for at sænke eller fjerne en række danske afgifter, der har betydning for størrelsen af grænsehandlen og den illegale handel, samt for, at SKAT øger kontrollen med den illegale handel, så længe Danmark vælger at have særligt høje afgifter. Der foregår desværre et betydeligt salg af illegalt indførte varer i Danmark, især med nydelsesmidler som øl, vin, spiritus, sodavand, slik, chokolade og cigaretter. Dette er en konsekvens af det høje danske moms- og afgiftsniveau, der skaber incitament til at købe store mængder af en række varer i udlandet og videresælge dem i Danmark uden om det danske moms- og afgiftssystem. Den 66 illegale handel betyder, at den danske statskasse årligt går glip af op imod 1 mia. kr. i tabte moms- og afgiftsprovenuer, ligesom lovlydige danske virksomheder mister omsætning og arbejdspladser, fordi de ikke kan konkurrere med den illegale handel. Initiativer til at tiltrække udenlandske investeringer Dansk Erhverv anbefaler, at det gøres mere attraktivt at lægge investeringer i Danmark. På den baggrund foreslås det, at man sænker selskabsskattesatsen generelt, og at man fjerner udbyttebeskatningen på udenlandske investeringer i Danmark. Dette vil begge være generelle tiltag, som gør det mere attraktivt at investere i alle brancher i Danmark. Kredittider, moms & A-skat mv. Dansk Erhverv ser kredittidsforlængelse som et nyttigt konjunkturpolitisk instrument, idet man på den måde fleksibelt og ubureaukratisk kan tilføre likviditet direkte fra staten til virksomhederne uden om bankerne. Moms Dansk Erhverv ser hellere sænkning – eller afskaffelse – af særlige danske punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer, visse energiafgifter eller administrativt byrdefulde afgifter på nødder mv. frem for momsnedsættelser. Den danske moms er i modsætning til andre lande ikke differentieret, hvilket medfører en enkelthed og mindre forvridning i momssystemet. Den danske momssats er dog samtidig blandt de højeste inden for EU. En høj momssats kan være medvirkende til at skabe øget grænsehandel og såkaldt fjernkøb i forhold til varer, der har reduceret momssats i andre lande. Omvendt er momsen en af de allervigtigste og mindst administrativt byrdefulde skatter overhovedet. Moms – one-stop-shop Momsloven blev pr. 1. januar 2015 – som følge af vedtagelsen af et EU-direktiv – ændret således, at momsbeskatningsstedet for levering af elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester ændres fra leverandørens land til det land, hvor den private kunde er hjemmehørende. Ændringen af momsbeskatningsstedet for disse typer af ydelser imødegik en del af den konkurrencemæssige forvridning, der er en konsekvens af forskellen i momssatserne mellem de forskellige EU-lande. Den manglende harmonisering af momssatserne i EU-landene medfører naturligt, at både kunder og leverandører i vidt omfang tænker i, med hvem og hvor de handler, hvilket har konkurrenceforvridende effekter. Samtidig med ændringen af momsbeskatningsstedet blev der indført en såkaldt one-stop-shop-ordning på EU-plan, der bevirker, at leverandører af de omhandlede ydelser ikke længere behøver at lade sig momsregistrere i samtlige de lande, hvor de har private kunder, men kan nøjes med at være momsregistreret og afregne moms i ét EU-land. En løsning Dansk Erhverv støtter, og som må forventes at mindske de administrative byrder for leverandører af de pågældende ydelser. EU-Kommissionen ønsker også at indføre en one-stop-shop for varer fra 2016. Dette bakker Dansk Erhverv også op om. Momsafløftning Indførelse af fuld momsafløftningsret ved erhvervsmæssigt køb af hotelophold og restaurantydelser vil være et skridt på vejen mod ligestilling af turismeerhvervet med andre erhverv. Med en EF-domstolskendelse i 2008 kan virksomhederne tilmed ”spare” momsen i forbindelse med forretningsmøder i virksomheden. På den baggrund bliver den allerede eksisterende diskrimination af oplevelsesøkonomien blot endnu mere udtalt. I Danmark er der generelt fuld momsafløftningsret ved erhvervsmæssigt køb af løsøre og service. Det er der ikke på turismeydelser, idet kun 25 pct. af momsen på restaurantbesøg kan afløftes. Internationalt hersker der i øjeblikket en skadelig konkurrenceforvridning inden for møde- og konferenceindustrien, fordi alle vore konkurrentlande i Nordvesteuropa tilbyder fuld momsrefusion. Det er derfor med stor tilfredshed, at regeringen og Venstre i forbindelse med vækstpakke 2014 har indført fuld momsafløftning for hotelophold. 67 Moms- og skattepligt i forbindelse med konkurser Dansk Erhverv foreslår at ændre reglerne således, at såfremt debitor standser sine betalinger eller går konkurs, kan kreditor straks tilbageføre sit tilgodehavende med skatte- og momsmæssig virkning. Såfremt beløbet senere indbetales helt eller delvist, skal der på dette tidspunkt svares moms og skat af beløbet. Virksomheden skal naturligvis opbevare dokumentation for debitors betalingsstandsning/konkurs i 5 år. Såfremt en debitor standser sine betalinger eller går konkurs, mister kreditor sit tilgodehavende helt eller delvist. Imidlertid kan kreditor ikke få fradragsret for sit forventede tab, før tabet er konstateret endeligt. For mindre virksomheder er det et stort problem rent likviditetsmæssigt, at virksomheden skal afregne skat og moms til staten af beløb, som virksomheden ikke har fået indbetalt fra den fallerede debitor. Beløbet får man typisk først refunderet, når en konkursbehandling er overstået efter 3-5 år. Moms på kreditkortgebyr Dansk Erhverv mener, at SKAT’s beslutning om at opkræve moms på kreditkortgebyr tilbage fra januar 2012 er dybt retssikkerhedsmæssigt problematisk. Virksomhederne har forholdt sig til, hvad der har stået på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside, nemlig at der ikke måtte lægges moms på kreditkortgebyr. SKAT har desuden ikke oplyst om praksisændringen tilbage i 2012 via et styresignal, som det ellers er normal procedure, hvilket medfører, at virksomheder og rådgivere ikke har været opmærksomme på SKAT’s praksisændring. Da det ikke er muligt for virksomhederne at opkræve moms med tilbagevirkende kraft hos slutbrugerne, så vil det i praksis være detailhandelen, der i stor stil må bære tabet forbundet med momsafregningen. Dansk Erhverv mener på den baggrund, at der som minimum ikke bør opkræves moms med tilbagevirkende kraft. Dansk Erhverv stiller ligeledes spørgsmålstegn ved rigtigheden i, at der også fremadrettet kan opkræves moms på kreditkortgebyrer, og på den baggrund er en konkret afgørelse fra Skatterådet derfor indbragt for Landsskatteretten. Omkostningsgodtgørelse for omkostninger ved skattesager Med den forrige skattereform fra 2009 ophævedes omkostningsgodtgørelse for selskabers omkostninger ved skattesager, selv hvis man ender med at vinde disse. Det er et principielt skridt i den forkerte retning. Det fungerer som en ekstraskat på retssikkerheden og kan indebære, at eksempelvis vigtige klagesager over for myndigheder mv. ikke bliver rejst. Ophævelse af fradrag for advokat- og revisoromkostninger Med skattereformen 2009 ophævedes fradrag for advokat- og revisoromkostninger. Det virker kontraproduktivt i forhold til vækstfremme og iværksætteri. Hvis formålet er ligestilling, kunne man i stedet have overvejet at gå den anden vej og indføre tilsvarende fradrag for anden rådgivningsvirksomhed. Pensionsbeskatning Dansk Erhverv finder loftet på 50.000 kr. over årlige fradragsberettigede indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter problematisk. Især er det problematisk for medarbejdere, som sent i deres karrierer er påbegyndt en pensionsopsparing. Selvstændige erhvervsdrivende med stærkt svingende årlig indkomst rammes også uforholdsmæssigt hårdt af loftet. Som minimum burde loftet gælde for en længere ”rullende” opgørelsesperiode på 4-5 år. Det er afgørende at holde fast i reglerne om ophørspension. Mere generelt kan det dog accepteres, at øget pensionsbeskatning i moderat omfang bruges som finansieringskilde i forbindelse med skattereformer, der sænker skatten på forbrug, arbejde og/eller kapital. Personbeskatning Dansk Erhverv arbejder for yderligere sænkelse af den øverste marginalskat, således at ingen betaler mere end 50 pct. i skat af sidst tjente krone. Danske virksomheder har gennem årene udpeget høje personskatter som største forhindring for ny vækst. Med de seneste to skattereformer er skatten på arbejdsindkomst sænket med henholdsvis ca. 29 mia. kr. og ca. 14 mia. kr. Med virkning fra 2010 blev skatten på sidst tjente krone sænket fra 63 pct. til 56,5 pct. Det er et skridt i den rigtige retning, men ikke tilstrækkeligt til fremadrettet at sikre Danmarks placering i toppen af videnøkonomien. Punktafgifter (herunder spiritus, øl, vin, tobak mv.) Det samlede punktafgiftsområde er indviklet og uigennemskueligt. Eksempelvis udmærker fødevare- og miljøområdet sig med et virvar af ofte ulogiske afgifter, der ydermere hver for sig typisk indbringer et begrænset provenu. Der er derfor brug for en oprydning på området, der fører til et mere logisk og forståeligt system af 68 punktafgifter. Det vil være oplagt at fjerne nøddeafgiften, som består af et hav af særskilte afgifter, afhængig af om nødderne fx er hele, hakkede eller med og uden skal. Endvidere er det ulogisk, at der er emballageafgift på produkter, som er omfattet af et lovpligtigt pant- og retursystem og dermed sikret genanvendelse, selvom der betales gebyrer for håndtering af pant- og retursystemet. Øgede punktafgifter overvæltes direkte på forbrugerne. Dermed bidrager disse afgifter til højere forbrugerpriser i Danmark og dermed øget incitament til grænsehandel og illegal handel. Samtidig øger de den sammensatte marginalskat for beskæftigede, hvilket i princippet har samme negative effekt på arbejdsudbuddet som en forhøjelse af marginalskatten på arbejde. Senest i forbindelse med skattereform 2012 finder Dansk Erhverv det problematisk, at der indføres indeksering af punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer, hvilket hverken Sverige eller Tyskland praktiserer. Nogle af disse indekseringer er imidlertid efterfølgende tilbagerullet (fx ølafgiften) eller uaktuel (fx sodavandsafgiften). Rejseregler – fradrag I forbindelse med skattereformen 2012 sænkedes loftet over fradrag i henhold til rejseregler fra 50.000 kr. til 25.500 kr. årligt. Det modvirker det globaliserede, mobile og fleksible arbejdsmarked, som Dansk Erhverv ønsker. Et særligt problem er en markant forskelsbehandling på lønmodtagere og selvstændige til ugunst for den selvstændige: Lønmodtageres diæter under en eksportoverenskomst er ikke omfattet af fradragsloftet, mens selvstændiges fradragsmulighed begrænses til 25.500 kr. årligt. På transportområdet forringer det sænkede fradragsloft yderligere konkurrenceevnen for både selvkørende vognmænd og chauffører i indenrigstrafik, der foretager ligningsmæssige standardfradrag på 464 kr. i skattefri rejsegodtgørelse pr. døgn, hvilket indirekte også er til gavn for deres arbejdsgivere. Her overfor står udenlandske chauffører og vognmænd, som typisk ikke benytter sig af det danske skattefradrag, da de som hovedregel ikke betaler skat i Danmark – heller ikke i forbindelse med indenrigstransport (såkaldt cabotage). Reklameafgift Dansk Erhverv er klar modstander af reklameafgiften, som er endnu en forbrugsbegrænsende skat, som hverken er positiv for virksomheder, beskæftigelsen eller for den danske økonomi generelt. Det er derfor glædeligt, at regeringen har meddelt, at de ikke ønsker at fremme reklameafgiften. Selskabsskat Det er vedtaget at sænke selskabsskatten til 22 pct. i 2016, men Dansk Erhverv anbefaler, at man allerede nu vedtager at sænke selskabsskatten med 1 pct. årligt i årene 2017-19, således at satsen vil være på 19 pct. i 2019. Dette ville være et meget stærkt fremadrettet signal, som vil kunne sikre, at udenlandske virksomheder har lyst til at investere i Danmark. Beslutningen om at sænke selskabsskatten bør aldrig være en sovepude, og Dansk Erhverv anbefaler derfor en politikregel, så selskabsskattesatsen med passende mellemrum fastsættes, så det sikres, at den både er ca. 5 pct. point under EU-gennemsnittet for de store EU-lande og som minimum på niveau med de andre små og mellemstore lande i EU. Selskabsskatten er en skat på afkastet af kapital og dermed på investeringer, produktivitet, realløn og skabelse af arbejdspladser. I sidste ende bæres selskabsskatten i betydelig grad af lønmodtagerne i form af lavere realløn. Selskabsskat er også en væsentlig parameter for udenlandske virksomheders beslutning om etablering af virksomhed i Danmark, ligesom selskabsskattesatsen har afgørende betydning for, hvor internationalt opererende virksomheder placerer deres overskud. Sænket selskabsskat fremmer vækst og produktivitet og er ifølge bl.a. ECB, OECD og Skatteministeriet i betydelig grad selvfinansierende. Derfor glæder Dansk Erhverv sig over den gradvise sænkning af selskabsskattesatsen fra de nuværende 25 pct. til 22 pct. i 2016. Alene signalværdien heri – og det brede politiske flertal bag aftalen – sikrer stabile rammevilkår omkring selskabsskatten i de kommende år. Generelt er det vigtigere med forbedrede generelle rammebetingelser end at støtte med selektive støtteordninger og særlige skattebegunstigelser, der gives af mere eller mindre historiske og tilfældige grunde. Servicefradrag (Boligjobordningen) Dansk Erhverv støtter et permanent fradrag for udgifter til hjælp i hjemmet og til istandsættelse af helårsboliger i tråd med ”Boligjobordningen”, som ad flere omgange var gældende i perioden 2011-2014. Dansk Erhverv ønsker dog en ændret ordning, således at tilskud i langt højere grad bruges til køb af hjemmeserviceydelser og derved i højere grad mindsker ”sort” arbejde, får ledige ufaglærte i arbejde og øger arbejdsudbuddet. 69 Den tidligere danske Boligjobordning var i sammenligning med de tilsvarende svenske ordninger en ”discount” model, som tilmed var forkert skruet sammen. Dansk Erhverv arbejder derfor for, at man skeler mere til den succesfulde svenske RUT-ordning, hvor både beløbsgrænse og støttesats ligger væsentlig højere end i Danmark, og hvor familierne ikke selv skal lægge penge ud. Dødvægtstabet i den gamle Boligjobordning var forholdsvist højt, og derfor er det vigtigt, at ordningen ikke gøres smallere, end den er i dag. Endelig ønsker Dansk Erhverv, at flytteydelser til private inddrages i ordningen. Skat og CSR Dansk Erhverv mener ikke, at skat og CSR hører sammen. Skat er område, hvor der som udgangspunkt er udtømmende lovgivning, og det er derfor ikke rimeligt, at virksomheder udover at blive mødt af lovgivningskrav på skatteområdet også skal forholde sig til etiske og moralske normsæt. Det må være op til virksomhederne selv at formulere en politik på skatteområdet, men hvis de ikke gør det, bør de ikke hænges ud i medierne. Skat på finansielle transaktioner Skat på finansielle transaktioner er efter Dansk Erhvervs ikke en farbar vej. Bankernes øgede udgifter vil blot blive sendt videre til de europæiske borgere og erhvervsliv – eksempelvis i skikkelse af gebyrer, faldende udlån og mindre risikovillig kapital. Det er præcis det modsatte, europæisk og dansk økonomi har brug for i den nuværende situation. Skat på fri telefon (smartphoneskat) Skatten på fri telefon skal afskaffes. Med finansloven for 2012 blev den modproduktive multimedieskat afviklet, og erstattet af en gammel kending, ”skat på fri telefon”, som Skatteministeriet kun forventede, ville ramme 130.000 lønmodtagere og indbringe et beskedent provenu på 50 mio. kr. Dansk Erhverv mener, at der står et unødigt grumset billede tilbage efter denne omlægning – og at man med fordel også kan afskaffe skat på fri telefon til privat brug. Det viser sig da også, at det var mellem 400.000 og 500.000, som både i 2012 og 2013 betalte den nye skat. Politisk bør man lave et ”rent snit” og helt fjerne skat på fri telefon. Derved undgås en række gråzoner i forhold til skat på arbejdsredskaber, og de administrative byrder lettes. Arbejdsgiverbetalte multimedier, som fx smartphones, er arbejdsredskaber, som ikke skal beskattes. De er med til at gøre medarbejderne mere fleksible og produktive. Det er grundlæggende forældet at se smartphones som fryns. I dag er en telefon et arbejdsredskab, fuldstændig som computeren er det, med adgang til mail, kalender og internet. Sort økonomi Dansk Erhverv ser gerne en forbedring af servicefradraget efter svensk forbillede, hvilket vil mindske det sorte arbejde, idet fradraget indebærer en sænkelse af prisen på de tjenester, der genererer efterspørgsel på sort arbejde. Der bør tages yderligere initiativer for at hindre den urimelige konkurrenceforvridning, som illegal handel er med til at skabe. Lønsumsafgift for sundhedserhvervene m.fl. Dansk Erhverv ønsker en tilbagerulning af lønsumsafgiften for turisme- og sundhedserhvervene til 2012niveau. Regeringen valgte med finansloven for 2013 at hæve lønsumsafgiften med 0,98 pct. point for en række erhverv som lotterier, turistkontorer, organisationer og foreninger og øvrige lønsumsafgiftspligtige virksomheder, herunder sundhedserhvervene. Afgiftsstigningen medfører i den forbindelse et årligt merprovenu på ca. 465 mio. kr. i 2013-niveau. Afgiftsstigningen rammer sundhedserhvervene og medvirker til at forringe erhververnes konkurrenceevne. Endvidere medfører afgiftsstigningen for sundhedserhvervene – alt andet lige – øget brugerbetaling for de sundhedsydelser, der i dag er brugerfinansieret. Topskattegrænse Dansk Erhverv mener, at forhøjelse af topskattegrænsen er et godt og effektivt redskab til at øge arbejdsudbuddet og til at gøre sort arbejde hvidt, da der erfaringsmæssigt sker en sammenklumpning af lønmodtagere og selvstændiges årsindkomst lige under knækket for topskatten. Fremadrettet mener Dansk Erhverv, at topskatten bør leve op til sit navn, så det sikres, at det aldrig er mere end de 10 pct. højestlønnede, der skal betale topskat. Konkret foreslår Dansk Erhverv derfor, at man hæver indkomstgrænse for at betale topskat til 50.000 kr. om måneden 70 Topskattesats Den øverste marginalskat er på 56,5 pct. Dansk Erhverv arbejder for, at den øverste marginalskat sænkes, således at ingen behøver at betale mere end 50 pct. i skat af sidst tjente krone. Netop marginalskattesænkelser har stor positiv effekt på det timemæssige arbejdsudbud, jf. bl.a. Skattekommissionen 2009. Den billigste måde at løse problemet med den høje marginalskat, og samtidig der, hvor det vil have den største effekt, vil være ved at sænke topskatten. Udbyttebeskatning Siden 2005 er der i Danmark opstået et investeringsgab mellem indgående og udgående investeringer, som tyder på, at det relativt set er blevet mindre attraktivt at investere i danske virksomheder end i udenlandske. En væsentlig medvirkende årsag til dette er sandsynligvis, at efterskat afkastet på de danske investeringer er lavere end efterskat afkastet på udenlandske investeringer. Dette er både et problem i forhold til indenlandske investorers lyst til at lægge pengene i danske virksomheder, men lige så stort problem er det naturligvis, at udenlandske investorer ikke finder det attraktivt at investere i Danmark. Dansk Erhverv mener derfor, at man bør fjerne udbytteskatten på alle udbytter til selskaber, da man dermed vil gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder, samtidig med det vil gøre det danske skattesystem væsentligt enklere, og der vil kunne fjernes et utal af værnsregler. Underskudsfremføringsregler Med virkning fra 2013 indførtes en begrænsning af selskabers mulighed for underskudsmodregning, således at de første 7,5 mio. kr. altid kan modregnes i positiv skattepligtig indkomst, og det resterende underskud højst kan nedbringe den resterende indkomst med 60 pct. Dansk Erhverv mener, at stramningen i underskudsfremføringsreglerne var for vidtgående. Dansk Erhverv anerkender dog, at en betydelig del af de negative virkninger ved stramningen fremover for mange af de kapitalintensive virksomheder bliver modvirket af den udvidede regel om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter fra 5 til 25 mio. kr., som er en del af Vækstplan DK fra foråret 2013. Det ville dog medføre et enklere, lettere forståeligt skattesystem og medføre langt mindre administration, hvis man havde beholdt fuld underskudsfremføring i stedet for at indføre en regel om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter. Social-og velfærdspolitik Social- og velfærdspolitikken skal sikre, at der tages hånd om alle i vores samfund, og så mange som muligt får en reel chance for et aktivt arbejdsliv. Den sociale sektor er i udvikling og består af flere og flere ikke offentlige aktører lige fra private virksomheder til selvejende institutioner. Dermed udfordres den måde, vi tidligere har opfattet socialpolitiske aktører, idet de ikke-offentlige aktører rummer et betydeligt vækst- og beskæftigelsespotentiale, ligesom de er nøglen til eksport af danske velfærdsløsninger. Dansk Erhverv mener, at der er behov for at samtænke socialpolitik og erhvervspolitik i langt højere grad end i dag. Lovgivningen skal indrettes, så der sikres mere lige konkurrence mellem offentlige, private og selvejende aktører på det velfærdspolitiske område, og så lovgivningsmæssige barrierer for inddragelse af ikkeoffentlige aktører i videst muligt omfang fjernes. Dansk Erhverv mener, at private, selvejende, frivillige og socialøkonomiske aktører skaber en betydelig merværdi på velfærdsområdet. Det gør de ved at sikre mangfoldighed, kvalitet, effektivitet og innovation i opgaveløsningen, så samfundet kan håndtere de mange og forskelligartede behov under hensyn til både økonomi og kvalitet. Frit valg på hjemmepleje Borgere visiteret til hjemmehjælp har siden 2003 kunne vælge mellem en eller flere leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje. Det frie valg har vist sig at være en succes og har fremmet højere kvalitet og større borgertilfredshed. Frit valg har også medført, at den offentlige sektor er blevet udfordret positivt både på pris og kvalitet. Dansk Erhverv ønsker ændrede regler, så det frie valg gøres reelt. Bl.a. ønsker Dansk Erhverv, at kommunerne ved udbud er forpligtede til at åbne op for flere private leverandører end blot en eller to. Dansk Erhverv ønsker en højere grad af konkurrenceudsættelse af den kommunale plejedel, samt at nye regler skal lægge op til en konkurrence på kvalitet. 71 Dansk Erhverv ønsker også, at udbud af hjemmeplejen skal omfatte større markedsenheder, så fritvalgsleverandører kan få et bedre grundlag at skabe en forretning. Hvor godkendelsesmodellen forsat anvendes, ønsker Dansk Erhverv, at reglerne om efterregulering af det kommunale merforbrug i forhold til fritvalgsprisen genindføres. Udvidelse af det frie valg på ældreområdet Med den seneste aftale om ”fremtidens hjemmehjælp” og senere ændring af lovgivningen lægges der op til, at pleje i eget hjem styrker fokus på borgerens funktionsevne og trivsel. Med udsigten til en stigende aldring af befolkningen, er Dansk Erhverv enig i det sigte. Dansk Erhverv ser i den forbindelse positivt på rehabilitering, som skal hjælpe borgerne med at klare flere ting i hverdagen frem for passivt at modtage hjælp. For at sikre borgerens valgmuligheder og mulighed for mere sammenhængende forløb på tværs af indsatser, mener Dansk Erhverv, at der er behov for en række ændringer i lovgivningen. Dansk Erhverv mener, at der bør indføres frit valg for borgeren for ydelser under genoptræning/hverdags-rehabilitering, så borgeren også her kan vælge en kommunal eller en ikke-offentlig leverandør. Dansk Erhverv ønsker bl.a., at der skal udvikles egentlige hverdagsrehabiliteringspakker. Sådanne pakker vil sikre en mere ensartet kvalitet i indsatsen over for borgeren, forebygge 98 forskellige kommunale modeller samt gøre det nemmere for kommunerne at inddrage private aktører. Konkurrence- og aftalemodel Dansk Erhverv mener, at der skal udvikles en ny samarbejdsmodel på velfærdsområdet som supplement til den traditionelle udbudsproces. Modellen kunne indeholde hovedområder som bæredygtig økonomi, HR (medarbejdertrivsel, sygefravær mv.), interessent-/brugertilfredshed, kvalitet og resultatopfølgning. En sådan model vil være et betydeligt styringsredskab for kommuner, idet det vil blive nemmere at identificere velfungerende og mindre velfungerende tilbud. Modellen ville ligeledes kunne indgå som en del af eksisterende driftsoverenskomster. Det kan være hensigtsmæssigt at tænke i andre former for konkurrence end traditionel konkurrenceudsættelse på dele af velfærdsområdet, hvor der er særlige menneskelige hensyn eller tradition for en anden type af samarbejde. Det sociale tilsyn Dansk Erhverv bakker op om det nye socialtilsyn, der trådte i kraft den 1. januar 2014. Det nye socialtilsyn er sammen med Tilbudsportalen vigtige redskaber til at fremme effektfokus og gennemsigtighed på det sociale område. Dansk Erhverv ser derfor gerne, at tilsynets virkefelt udvides til bl.a. også at omfatte BPA på handicapområdet. Det er positivt, men skal tilsynet reelt skabe forbedret fokus på transparens og kvalitet, er det helt afgørende, at der også i praksis stilles ensartede krav til offentlige og ikke-offentlige aktører Dansk Erhverv mener, at det påhviler regeringen som en del af sin lovovervågning at vurdere, hvorvidt ministeriets (Socialstyrelsens) kompetencer i forhold til de nye tilsyn er tilstrækkelige. Det skal afdækkes, om de nye tilsyn også reelt formår at sikre dels en større prisgennemsigtighed, dels en større transparens og retssikkerhed for de ikke-offentlige aktører Dansk Erhverv peger også på behovet for en stærkere sammenhæng mellem det personrettede tilsyn (den anbringende eller visiterende kommune) og det nye driftsorienterede tilsyn (de fem tilsynskommuner) er vigtig. Selvejeudvalg Dansk Erhverv mener, at der skal nedsættes et Selvejeudvalg med det formål at afdække og komme med anbefalinger til, hvordan man kan styrke samarbejdet med selvejende og non-profit organisationer med sigte på at sikre størst mulig kvalitet og effekt i indsatsen på velfærdsområdet. Selvejende og non-profitaktører er pressede, og generelt er det sket et fald i deres markedsandele i forhold til det offentlige Udvalget skal blandt andet afdække, hvordan selvejende non-profit institutioner og tilbud på sigt i højere grad kan biddrage til de samlede løsninger på social- og velfærdsområdet; udvikle nye former for samarbejdsrelationer, enten for at forbedre eksisterende driftsoverenskomster eller som mere hensigtsmæssigt alternativ til traditionelle udbudsprocesser; samt belyse, hvordan man kan sikre de selvejendes autonomi og dermed vær72 dien af et alternativ til det offentlige, samtidig med at der er fokus på at sikre offentlig tillid, indsigt og en bæredygtig økonomi. Åbenhed og transparens i statslige puljer Dansk Erhverv ønsker lige adgang for offentlige og ikke-offentlige aktører til at søge midler i de forskellige puljer, der udmøntes af staten. Det skal være det kvalitativt bedste forslag, der tildeles midler – uagtet om det er en offentlig eller ikkeoffentlig aktør. Der er flere eksempler på, at man i forbindelse med eksempelvis forlig om satspuljen reserverer midler udelukkende til det offentlige, eksempelvis kompetenceudvikling for offentlige ansatte. Tilbudsportalen Tilbudsportalen fungerer som et landsdækkende værktøj, når kommuner skal have overblik over sociale tilbud, kompetencer, priser, pladser og ressourcer. Tilbudsportalen anvendes i dag ikke efter hensigten bl.a. fordi, der er en uensartet indrapportering kommunerne imellem og i forhold til ikke-offentlige aktører. Tilbudsportalen skal derfor forbedres, så den i højere grad kan anvendes til at skabe et tættere samarbejde mellem de ikke-offentlige institutioner og kommunerne. At Tilbudsportalen fungerer som en garant for transparens, prisgennemsigtighed og en løftestang for fokus på effekt er helt afgørende for kvaliteten af socialområdet. En vigtig forudsætning for dette er, at de offentlige tilbud også figurerer med reelt sammenlignelige priser. Socialøkonomi Dansk Erhverv finder det væsentlig, at indsatsen for at styrke socialøkonomiske virksomheder fastholdes. Vi har i Danmark en stor gruppe socialøkonomiske virksomheder, der udfører en række opgaver på velfærdsområdet, de besidder en ikke ubetydelig know-how og derigennem også et stort eksportpotentiale. Det potentiale skal vi lære at udnytte, det kræver en målrettet tilgang til samspillet mellem det offentlige og de socialøkonomiske virksomheder. Samtidig skal kommunerne opfordres til at gå ind i samarbejder med socialøkonomiske virksomheder, uden at kommunerne derigennem presser identiteten ud af deres samarbejdspart. Det kræver etableringen af en fælles national aftale mellem det offentlige og de socialøkonomiske virksomheders omkring deres indbyrdes relation. Borgerstyret personlig assistance (BPA) BPA er en god ordning for handicappede borgere, der selv ønsker at være arbejdsgiver og/eller arbejdsleder for handicaphjælpere i den handicappedes eget hjem. I det omfang den handicappede ønsker at overdrage arbejdsgiveransvaret til en virksomhed eller en organisation – og blot selv tage det daglige arbejdslederansvar – er det afgørende, at der skabes klarhed over, hvem der har ansvaret – og beføjelserne – i forhold til handicaphjælpernes arbejdsmiljø. Og at det meransvar, risiko og de beføjelser også afspejles i den økonomiske honorering af virksomheden. Det er ligeledes vigtigt, at de takster, der skal dækker henholdsvis handicaphjælpernes løn og virksomhedens administration og fortjeneste, er høje nok til at gøre det muligt at overenskomstdække området, samt give grundlag for en sund forretning for de virksomheder, der påtager sig ansvaret. Virksomheden skal have betaling for den fulde mængde af opgaver, de varetager i forbindelse med overdragelsen af arbejdsgiveransvaret fra borgeren. I det omfang BPA taksterne også skal omfatte respirationsbehandling/-overvågning i eget hjem, skal taksterne tage højde for de særlige krav til personalets uddannelse og virksomhedernes administration, der knytter sig til den sundhedsfaglige opgave. Sundhedspolitik Sundhedssektoren er i disse år under pres bl.a. på grund af øgede udgifter og et stigende antal ældre og flere kronikere. Samtidig er sundhedssektoren et område med stort potentiale for produktivitetsforbedringer og mere offentligt-privat samarbejde. Dansk Erhverv mener, at der skal være øget fokus på konkurrenceudsættelse og implementering af nye løsninger, som øger konkurrencen i form af nye samarbejdsformer. Fx ved at invitere private virksomheder ind som driftsoperatører, sikre mere frit valg til borgerne og øge konkurrencen om de konkrete sundhedsopgaver. 73 Et sammenhængende sundhedsvæsen Dansk Erhverv mener, at der skal laves en samlet strategi for koordination og sammenhæng i sundhedssektoren, så ingen borgere falder ned mellem to stole. Patienten skal i centrum. Dansk Erhverv mener også, at der er behov for en mere koordineret indsats på tværs af de kommunale enheder i forhold til sygemeldte borgere, ved genoptræning m.m. Det minimerer risikoen for langtidssygefravær, som er til skade for erhvervslivet og samfundsøkonomien, og medvirker endvidere til at undgå dobbeltarbejde i kommunerne. Mål for forebyggelse Forebyggelsesindsatsen skal gøres forpligtende. Derfor skal der formuleres helt konkrete mål for forbedringer i danskernes sundhed, som kommunerne er forpligtet til at efterleve. Konkret mener Dansk Erhverv, at der skal laves en strategi for nationale forpligtende mål for forebyggelse, som opstiller, hvilke konkrete sundhedsforbedringer en borger skal opnå hen over en periode. Samtidig skal der måles på effekten. Strategien skal udformes i samarbejde med regioner, kommuner, erhvervslivets partnere, patientforeninger mv. Her mener Dansk Erhverv, at den kommunale medfinansieringsmodel af de regionale udgifter skal tilpasses, så den i højere grad målretter indsatsen til at tilskynde kommunerne til at forebygge og undgå de forebyggelige indlæggelser. Skattereglerne skal understøtte arbejdsgiverfinansierede sundhedsydelser Skattelovgivningen skal ændres, så arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer igen bliver skattefrie for medarbejderne. Det skal ligeledes være skattefrit for medarbejderne, hvis arbejdsgiveren eller medarbejderens pensionsselskab betaler for en sundhedsydelse, der er forebyggende, fx helbredstjek, eller medvirker til, at medarbejderen kan komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Det er både i medarbejderens, samfundets og arbejdsgiverens interesse. Frit valg og effektive behandlingsforløb Dansk Erhverv støtter klare patientrettigheder og borgernes frie valg mellem offentlige og private tilbud. Borgerne bør have fuld valgfrihed mellem offentlige og private leverandører af sundhedsydelser. Danske Erhverv mener, at hurtig adgang til udredning og behandling vil sikre, at patienter ikke skal vente i uvished eller for længe på en behandling. Det betyder, at patienter skal sikres en reel garanti på 30 dage til både udredning og behandling. Og at patienter fx skal have fuld valgfrihed fra dag ét mellem offentlig og privat behandling på ambulante, ikke højtspecialiserede behandlinger. Et udvidet frit valg skal også gælde praktiserende speciallæger, og ventetiden til speciallæger skal sidestilles med ventetidsgarantien for hospitalerne. Endvidere skal psykiatriske patienter ligestilles med somatiske patienter og sikres samme rettigheder i forhold til behandling, genoptræning og rehabilitering. Borgerens rettigheder på genoptræning skal styrkes, og borgeren skal tilbydes frit valg på genoptræning og rehabilitering. Det bør organiseres på samme måde som frit valg modellen vedr. hjemmeplejen. I den forbindelse bør kommunerne pålægges at implementere kvalitets- og servicestandarder – og sikre prisgennemsigtighed. Bedre forløb for medicinske patienter og patienter med kronisk sygdom Sundhedsvæsenet skal tilbyde bedre og mere målrettede tilbud til de medicinske patienter og patienter med kroniske lidelser. For at sikre tilfredsstillende behandling af de medicinske og kroniske patienter, skal den samlede danske behandlingskapacitet – offentlig som privat – anvendes. Dansk Erhverv mener, at der centralt politisk skal sættes konkrete målsætninger i forhold til, hvor mange kronikere der over en årrække skal anvende telemedicinske løsninger. Regeringen skal sikre implementeringen af de centrale målsætninger ved økonomiforhandlingerne mellem KL og Danske Regioner. Det sker ved, at der årligt sættes mål for de enkelte områder, hvor kronikere skal have mulighed for at vælge digitale løsninger, eksempelvis inden for telemedicin, hjemmebehandling, genoptræning, selvmonitorering med videre. Finansiering af sundhedsvæsenet – styring efter patientrettigheder og kvalitetsmål Statens finansiering af regionerne har skabt et incitament til at øge produktionen af sygehusydelser. Dansk Erhverv foreslår, at der i stedet sker en styring efter patientrettigheder og kvalitetsmål ved, at man adskiller dem, der bestiller en sundhedsydelse, og dem, der udfører ydelsen. I dag varetager regionerne begge funktioner. Den nye struktur vil give regionerne incitament til at anvende de økonomisk og kvalitetsmæssige bedste løsninger, og at opgaverne udføres, hvor det kan lade sig gøre med den bedst mulige kvalitet og til den rette tid. 74 Hospitalernes fokus – offentlige som private – skal være på at sikre patienten sundhedsbehandling af højeste kvalitet. Dansk Erhverv mener derfor, at der skal oprettes geografiske patientcentre, der får til opgave at sikre adskillelsen af bestiller (patientcentrene) og udfører (hospitalet) og samtidig sikre koordineringen af patientforløbet sammen med almen praksis. Patientcentrene skal være bindeleddet til hospitalerne og sikre overgangen til hjemkommune og egen læge. Det vil sikre sammenhængende patientforløb, og at patienten får den rigtige behandling til den rigtige tid og til den rigtige pris. Modernisering af ydernummersystemet I dag betyder et rigidt ydernummersystem, at danskerne for det første oplever lange ventetider hos en lang række speciallæger, og for det andet i dele af landet faktisk ikke har adgang til en praktiserende læger. En modernisering af ydernummersystemet vil sikre, at flere aktører får mulighed for at tilbyde danskerne sundhedsydelser. Dansk Erhverv mener, at moderniseringen også skal sikre, at regionerne får mulighed for at udbyde drift af flere ydernumre inden for fx fysioterapiområdet, samt at andre sundhedsaktører kan eje og drive fx tandlæge-, fysioterapi- og ergoterapiklinikker og ikke kun personer med den faglige uddannelse. Samtidig mener Dansk Erhverv, at der skal ske en konkurrencemæssig ligestilling ved udbud af lægeklinikker, så praktiserende læger ikke har forrang ved udbud og under udbudsprocessen. Digital sundhed og fælles it-systemer i hele sundhedssektoren Kvalitetsudviklingen i det danske sundhedsvæsen afhænger af evnen til at udnytte, forbedre og udvikle brug af sundheds-it og sundhedsapplikationer som en integreret del af det sundhedsfaglige arbejde. Der skal udvikles velfungerende it-systemer i tæt offentlig-privat samarbejde, som sikrer videndeling på tværs af sektorer, afdelinger, faggrupper m.v., og som reducerer sundhedsvæsenets omkostninger. Samtidig skal de offentlige og private sundhedsaktører arbejde sammen med private it-virksomheder for at sikre løsninger og udvikling af sundheds-it af højeste kvalitet. På området for digital sundhed er der behov for at skabe et samlet og mere systematisk overblik over, hvilke teknologier der anvendes i Danmark, og hvor de anvendes. Digitaliseringsstyrelsen og Sundhedsministeriet skal levere et årligt opdateret overblik over teknologiske trends samt produkter, der anvendes med succes i andre dele af verden. Det vil understøtte, at andre aktører med lignende problemstillinger kan komme hurtigere i gang ved at genbruge allerede etablerede løsninger. Dansk Erhverv mener også, at der er behov for en evalueringsmodel (ROI), som evaluerer på tværs af de enkelte sektorer i forbindelse med afprøvning af nye digitale sundhedsløsninger i én sektor. Og der skal ske en hurtigere udbredelse, når der er en positiv business case. Det kræver, at der på overordnet plan arbejdes med en øget målstyring omkring udbredelse af nye digitale løsninger. Eksport af sundhedsydelser For at realisere eksportpotentialet inden for sundheds- og velfærdsområdet, skal regeringen igangsætte en større koordinering og sammenhæng på tværs af Danmarks udenrigskommercielle indsatser gennem et tættere samarbejde mellem Sundhedsministeriet, Social- og Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet/Eksportrådet samt erhvervsorganisationerne, Dansk Regioner og KL. Skal vækstpotentialet udnyttes, er det samtidig vigtigt at have et velfungerende og udviklingsorienteret hjemmemarked. Derfor skal virksomhederne i større omfang have mulighed for at være driftsoperatør på flere områder, så de kan opbygge kompetencer og services, der kan afsættes internationalt. Forfalskede lægemidler I tilfælde af forekomst af forfalskede lægemidler er det selvsagt afgørende, at information til patienter og brugere i Danmark fungerer optimalt, hurtigt og gnidningsfrit, således at eventuelle alvorlige konsekvenser minimeres. Dansk Erhverv har den klare holdning, at overtrædelse af lægemiddelloven ved salg af forfalskede lægemidler skal straffes hårdt, idet brug af forfalskede lægemidler kan få alvorlige følger for den enkelte patient og bruger og potentielt være livstruende. Sikkert medicinsk udstyr Dansk Erhverv har den klare opfattelse, at der skal ske en markant opstramning i forhold til sporbarhed af medicinsk udstyr i hele forsyningskæden. Samtidig skal godkendelseskravene til de private virksomheder, der godkender medicinsk udstyr, styrkes, og der skal sikres et effektivt tilsyn med virksomhederne. Sporbarhed, godkendelse og tilsyn skal naturligvis indgå som en led i EU-Kommissionens revision af hele området. 75 Sundhedsfremme og ledelse (se Arbejdsmiljø) Koordineret kommunal sagsbehandling og beskæftigelsesrettet fokus Dansk Erhverv mener, at der er behov for at skabe en langt bedre sammenhæng mellem de forskellige organisatoriske enheder i kommunerne, dvs. den sagsbehandling og de indsatser, der iværksættes i forhold til borgere inden for det sociale, sundhedsmæssige og beskæftigelsesrettede område. Og så skal al sagsbehandling og iværksættelse af indsatser have et beskæftigelsesrettet fokus. Det er fx ikke tilstrækkeligt, at en genoptræning kun har fokus på det fysiske funktionsniveau. En bedre sammenhæng mellem enheder vil medvirke til, at man undgår dobbelt sagsbehandling og parallelle indsatser, og generelt forbedre muligheden for hurtig tilbagevenden til arbejdet. Sundhedsydelser i EU Dansk Erhverv støtter grænseoverskridende sundhedsydelser i EU, således at borgere på tværs af landegrænser kan søge behandling i andre EU-lande, samt at EU-borgere kan opnå behandling i det land, hvor de er bosiddende, selvom de ikke er statsborgere i dette land. Imidlertid er direktivet mere vidtgående end dansk lovgivning, i forhold til patienters mulighed for at vælge privathospital i Danmark, hvorved danske privathospitaler diskrimineres i forhold til udenlandske privathospitaler. Dansk Erhverv mener, at danske patienter skal have samme rettigheder i Danmark, som de har i andre EU-lande. Transportpolitik Danmark som Nordeuropas logistikcentrum Danmark kan skabe mere værdi, tiltrække virksomheder og flere arbejdspladser ved at være Nordeuropas logistikcentrum. Målet nås ved at skabe de bedste rammer for transport, logistik og erhvervsliv. Et mobilt samfund med velfungerende logistik og effektiv transport både på person- og godsområdet er et uundværligt fundament for erhvervslivets produktivitet og konkurrenceevne. Transport- og logistikerhvervet skal sikres de bedst mulige rammer, herunder eksempelvis intelligente trafikløsninger, fremtidssikret infrastruktur, forbedret kollektiv trafik, indfasning af alternative energiformer samt ny teknologi i bilerne, som alt i alt betyder højere produktivitet i transport- og logistiksektoren. Lovgivning om mobilitet, infrastruktur, logistik og transport påvirker erhvervslivets konkurrenceevne. Forbudszoner og kørselsafgifter er eksempler på regulering, der fordyrer transporten, og dermed generelt svækker danske virksomheders konkurrenceevne. Progressiv lovgivning om fx bedre veje, bedre baner, bedre teknologi, højere totalvægt og mere udbredelse af modulvogntog er eksempler på regler, der fremmer effektiviteten. Nøgleordet er mobilitet. Godset skal kunne komme frem, mennesker skal kunne komme til og fra arbejde, virksomheder skal kunne komme i kontakt med kunderne, og Danmark skal være en effektiv del af den globale forsyningskæde. Hovedpolitiske initiativer Transportpolitisk Dansk Erhverv ønsker at sætte fokus på følgende: Produktivitet i logistik- og transporterhvervet på kort og langt sigt Fremme af intelligente trafiksystemer for at nedbringe trængsel Markedet for pakketransport skal styrkes ved at sikre ens konkurrencevilkår for aktørerne på det. Logistikkommission Dansk Erhverv ønsker en analyse af Danmarks position og muligheder i de nationale og internationale transportkæder, både i forhold til virksomhedernes handelsinteresser og som selvstændig serviceeksport. Arbejdet skal hjælpes på vej ved en fælles indsats fra private såvel som offentlige. 76 Mobilitet og teknologi – ITS (Intelligente TrafikSystemer) Teknologien giver stadig flere muligheder for at fremme mobiliteten – både erhvervs- og samfundsmæssigt samt individuelt. Mobilitet er ikke kun et spørgsmål om bygning og vedligeholdelse af infrastruktur, men også om at bruge den rigtigt. Derfor skal både virksomheder og projekter, der arbejder på at fremme mobiliteten via teknologi, fremmes. Formålet med ITS er at udvikle systemer, der på en intelligent måde kan sikre, at transporten afvikles effektivt og sikkert. Det øger produktiviteten af eksisterende og kommende infrastruktur, så vi får mere for pengene. ITS kan bidrage til en mere klimavenlig kørsel, en mere sikker trafikafvikling, styrke erhvervslivets konkurrenceevne samt reducere trængslen og dermed spildtiden. Der bør arbejdes for globale systemer (udvekslingssystem som Internettet) til udveksling af data, således at brugerne ikke er afhængig af ny hardware, hver gang der kommer nyt ITS. Området er desværre blevet politisk nedprioriteret i de seneste politiske forlig. Dansk Erhverv mener, at dette er en fejl, da potentialet for brug af denne teknologi er stort. Pakketransport Den stigende nationale og internationale e-handel og den generelle stadig større fokus på B2C-levering af både pakker og dagligvarer gør området til et af de mest interessante vækstmarkeder inden for logistik- og transportområdet. Området bæres frem af et samspil mellem den teknologiske udvikling og stadig større kundekrav. Særligt om kollektiv trafik Der har været investeret kraftigt i den kollektive trafik i de senere år, og der er derfor et efterslæb for vejtrafikken. Dansk Erhverv anbefaler derfor, at der i de kommende år arbejdes med organiseringen af den kollektive trafik. Både indfasning af de nye projekter samt selve strukturerne mellem de kollektive trafikformer (billetsystemer, integration af køreplaner). Dansk Erhverv anbefaler samtidig, at der investeres i ITS også i den kollektive trafik, da potentialet i samspil med en omorganisering er stort. For at lempe den stigende trængsel på vejene skal den kollektive trafik gøres til en mere moderne og attraktiv konkurrent til bilen. I byzoner, hvor trængslen er stor, skal der indføres løsninger, som gør det attraktivt at benytte kollektiv transport i stedet for personbiler. Kollektiv transport er massetransport og giver derfor bedst mening i tæt befolkede områder. Tyndt befolkede områder kalder på andre løsninger, herunder bedre betingelser for privatbilismen og taxierhvervet. Passagergrundlaget for offentlig transport sikres, hvis pris, tilgængelighed, frekvens og pålidelighed er på plads. Disse betingelser er ikke på plads i Danmark, hvorfor en stor del af befolkningen vælger bil som primært transportmiddel. Infrastruktur Dansk infrastruktur skal være i verdensklasse for at give den mobilitet erhvervsliv, borgere og samfund efterspørger. Infrastruktur er dyr at bygge, og konsekvenserne af dagens valg rækker langt ind i fremtiden. Derfor skal vi bygge det rigtige for de penge, vi har. Se nedenfor under ”Rangordning af infrastrukturprojekter” Rangordning af infrastrukturprojekter Principper for vurdering af trafikprojekter: Den teknologiske udvikling kan ikke løse Danmarks trafikale udfordringer alene. Der er behov for investeringer i ny infrastruktur og vedligeholdelse af den eksisterende. Midlerne er begrænsede, hvorfor både projekter og de trafikformer, der skal understøttes, må prioriteres. Trafikprojekterne skal vurderes på deres samfundsøkonomiske afkast beregnet af en neutral kilde. Det vil i dette tilfælde sige, at beregningerne skal være foretaget af – eller godkendt af – Transportministeriet. Dansk Erhverv støtter som udgangspunkt de projekter, der giver størst samfundsøkonomisk afkast. 77 Ud over de samfundsmæssige beregninger kan Dansk Erhverv ved egne beregninger lægge en mere erhvervsøkonomisk vurdering ind over, således at det bliver de infrastrukturprojekter, der gavner erhvervslivet mest, der får Dansk Erhvervs støtte. Distribution i ydertimerne Reguleringen for distribution i ydertimerne er fra 1984. Reglerne betyder bl.a., at butikkerne ikke kan være sikre på, at investeringer i lydsvag levering kan forrentes, da de kan risikere påbud fra kommunen på trods af tiltagene. Det betyder, at motivationen til at investere mindskes. Højlagre De danske regler om højlagre er for komplicerede og skal forenkles, hvis Danmark skal tiltrække og fastholde logistik- og lagervirksomheder. For både distribution i ydertimerne samt højlagre gælder, at der er kommunale forskelle i håndhævelsen. Selv om lokal tilpasning kan være ønskelig, er det ikke acceptabelt, at forskellene er så store som i disse tilfælde. Affaldsbekendtgørelse (se Miljøpolitik) Arbejdstid for selvstændige vognmænd Dansk Erhverv arbejder for, at regelsættet om arbejdstid for selvstændige vognmænd afskaffes. Det er tilstrækkeligt, at de er omfattet af køre- og hviletidsreglerne ligesom alle andre førere af tung trafik. Banetransport Dansk Erhverv støtter udskiftningen af de forældede signalsystemer på det danske banelegeme samt investeringen i eldrift på hovedbanelinjerne. Banegodstransport skal fungere i samspil med de andre transportformer. Bedre kvalitet i transportstatistikken Kvaliteten af transportstatistikken i både EU og i de enkelte lande lader meget tilbage at ønske, og det er et meget stort problem i tilknytning til de mange politiske beslutninger, som bygger på netop disse statistikker. Dansk Erhverv støtter derfor arbejdet med en analyse af statistikkens kvalitet og foreslår, at statistikforordningen revideres med henblik på at forbedre kvaliteten, fx ved at spørgerammen og indholdet målrettes hvilke data, som i praksis findes i vognmandsvirksomheder. Desuden kan det overvejes at fange data fra andre kilder i transporterhvervet. Bæredygtige energiformer i transporten Alternative energiformer skal udvikles og anvendes på de områder, hvor CO2-gevinsten er størst. Det er samtidig vigtigt, at der er lige konkurrencevilkår for vedvarende energiteknologier. Fra politisk hold bør der skabes gode rammevilkår for investeringer og produktion af bæredygtige energiformer, således at efterspørgslen sikres. Dyretransportørernes straffeansvar for dyrenes transportegnethed Der er behov for at genoverveje det danske anklagesystem og placere ansvaret individuelt på chauffør, vognmand, landmand og dyrlæge efter deres indbyrdes kompetencer og muligheder for at argere. En række andre regler på dyretransportområdet bør ligeledes vurderes nærmere, og håndhævelsen skal revurderes. Ensretning af hastighedsgrænser i byerne Efter gældende færdselslov må lastbiler – uanset konkrete fartgrænser – aldrig køre over 50 km/t i byområder. Det betyder eksempelvis, at hvis den konkrete hastighedsgrænse er 70 km/t, sinker lastbilerne trafikken til stor gene for trafik, miljø og færdselssikkerhed. Det skal ændres. Havnene Dansk Erhverv støtter det videre arbejde med at styrke danske havne, de dertil knyttede virksomheder samt baglandsinfrastrukturen. Det er afgørende, at der opnås den fornødne balance mellem de involverede aktører, samt at investeringerne prioriteres i forhold til havnenes vigtighed i trafikstrømmene. Investeringerne skal ske i et samspil mellem statslige, kommunale og private midler. Endelig skal der gives adgang for modulvogntog til samtlige større danske erhvervshavne. 78 Højere totalvægt for lastbiler Arbejdet med højere totalvægt for lastbiler bør fortsættes, således at der kan transporteres mere gods per lastvognstog. Kørselsafgifter Dansk Erhverv støtter principielt en fremtidig provenuneutral omlægning af afgifterne på privatbiler, der tager højde for, hvor og hvornår bilen kører samt bilens emissioner. En sådan ændring af afgifterne kræver dog et system, der er relativt billigt i drift, som har en meget lav fejlmargin, og som er internationalt koordineret. Erhvervstransporten bør derimod undtages for kørselsafgifter, da den allerede er tilrettelagt ud fra størst mulig omkostningseffektivitet. Afgifter vil ikke virke adfærdsregulerende, idet godset under alle omstændigheder skal frem til kunderne. Liberalisering af postmarkedet Dansk Erhverv vil arbejde for at få en ligeværdig momsbyrde på området inden for rammerne af momsdirektivet. Der skal i den forbindelse skabes mere lige konkurrencevilkår ved at indskrænke Post Danmarks befordringspligt. Opgaver for kunder med masseforsendelser af pakker eller breve på forhandlede vilkår bør være underlagt en fri og lige konkurrence. Samtidig skal den udligningsfond, der kan pålægge private konkurrenter at medfinansiere Post Danmarks befordringspligt, fjernes. Endelig skal godkendelsesordningen for alle postvirksomheder og den nye offentlige kontrol fjernes, da der ikke har været påvist noget behov for at pålægge private postvirksomheder disse nye administrative og økonomiske byrder. Loft over fradrag i henhold til rejseregler (se Skattepolitik) Miljø- og forbudszoner Flere kommuner har forsøgt at indføre forbudszoner mod lastbiler over en vis totalvægt. Dansk Erhverv mener, at forbudszoner kun må indføres efter ensartede regler på som minimum nationalt niveau og helst EUniveau. Modulvogntog Modulvogntog bør have adgang til så stor en del af vejnettet i såvel Danmark som resten af EU, som det er færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Objektivt arbejdsgiveransvar i færdselsloven bør lempes Dansk Erhverv mener, at der bør være mulighed for straffrihed for en vognmand, blandt andet hvis virksomheden har udarbejdet en nøjagtig arbejdsinstruks, og chaufføren ikke efterkommer denne instruks. OPP på infrastrukturområdet Konkret skal der opstilles klare mål, der sikrer, at OPP bliver udbredt og forankret i Danmark. Infrastrukturprojekter egner sig rigtig godt til OPP, fordi der er tale om langsigtede projekter. Se endvidere Dansk Erhvervs politik for OPP. Parkeringsafgifter Dansk Erhverv er kritisk over for kommunernes jagt på indtægter fra parkeringsafgifter. Høje parkeringsafgifter i kombination med udvidede tidszoner for P-afgifter udgør et særligt problem for detailhandel, turister og restauranter. Rastepladser Der skal afsættes de nødvendige midler til udbygning af landets rastepladser. Desuden skal der indføres en tidsbegrænsning for parkering, således at det ikke er muligt at holde længere end 25 timer. Strategisk forskning i effektiv transport og infrastruktur Der skal sættes mere forskningsmæssigt fokus på nye anvendelige løsninger i logistik- og transportsektorerne. Der er behov for ny viden, der kan sikre en effektiv, konkurrencedygtig, sikker og miljøvenlig transport i en globaliseret verden. Dansk Erhverv støtter i den forbindelse aktiviteterne i Transportens Innovationsnetværk (TINV), der initierer innovations- og udviklingsprojekter. 79 Særtransporter Blokvogne skal have mulighed for at tage andet gods med tilbage, når selve særtransportopgaven er udført. Endvidere skal der gives mulighed for tilladelsesfri kørsel på mindre blokvogne, som der er i dag for almindelige køretøjer. Endelig skal blokvognsnummerplader med i det elektroniske register. Taxierhvervet Det danske taxierhverv er præget af en stiv og forældet lovgivning. Det hæmmer innovationen og konkurrencen inden for erhvervet, og gør det sårbart over for både teknologiske og markedsmæssige ændringer. Blandt andet digitalisering skaber helt nye vilkår og muligheder, som det ikke er muligt at udnytte inden for de gældende lovmæssige rammer. Der er derfor behov for en forenkling og liberalisering af erhvervet. Trængsel Alene i Hovedstaden forsinkes trafikken ca. 29 mio. timer om året pga. langsom kørsel. Den samfundsøkonomiske værdi af forsinkelserne svarer til ca. 8,5 mia. kr. om året eller godt 22.000 fuldtidsstillinger. En vis mængde trængsel må accepteres som en uundgåelig omkostning i forbindelse med samfundets udvikling, men belastningen skal altid holdes på et minimum. Infrastrukturen skal derfor konstant overvåges og tilpasses de skiftende behov, udviklingen lægger på den. Dansk Erhverv støtter anbefalingerne fra Trængselskommissionen. Uddannelse i transport-/logistiksektorerne Det danske speditionserhverv er præget af stor international konkurrence og klarer sig godt i denne, blandt andet på grund af en speditøruddannelse, der er unik på verdensplan. Den konkurrencefordel erhvervet får herigennem skal fastholdes og styrkes. Dansk Erhverv har gennem længere tid haft opmærksomheden rettet mod at styrke uddannelsesniveauet i transportbranchen og vil fortsætte arbejdet med at forbedre mulighederne og rammerne herfor. Transportbranchen i Danmark står over for nogle store udfordringer med at hæve uddannelsesniveauet, fordi alle undersøgelser viser en direkte sammenhæng mellem værdiskabelse og uddannelsesniveau. Turisme og oplevelsesøkonomi Turisme- og oplevelsessektoren skal anerkendes som vigtige eksporterhverv, som skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark, ikke mindst i yderområderne. Dansk Erhverv arbejder for, at disse erhvervs betydning for samfundsøkonomien synliggøres og accepteres, samt at de bliver en strategisk del af erhvervspolitik og erhvervsudvikling nationalt, regionalt og lokalt. Turisme- og oplevelsessektoren tiltrækker danske og udenlandske gæster og kunder i tæt konkurrence med andre destinationer, og er derfor at betragte som eksporterhverv – selvom jobskabelsen og omsætningen skabes på hjemmemarkedet. Derfor er det essentielt, at disse erhvervs konkurrenceevne løbende forbedres, samt at de opnår samme rammevilkår som andre eksporterhverv. Under de rette rammebetingelser kan den danske turisme- og oplevelsessektor vokse og dermed genvinde tabte markedsandele inden for kyst- og naturturisme, og samtidig øge væksten inden for storbyturisme, samt møde og erhvervsturisme. Dette vil skabe arbejdspladser og vækst overalt i Danmark for faglærte, ufaglærte, kortuddannede og nydanskere – også uden for de traditionelle turisme- og oplevelseserhverv. Dansk Erhverv støtter den nyligt offentliggjorte vækstplan for dansk turisme, som skal være med til at sikre, at Danmark får andel i den internationale turisme vækst. En samlende national strategi og ny organisering af turismeindsatsen Dansk Erhverv bakker op omkring en ny national strategi for dansk turisme, der samler og koordinerer alle statslige, regionale og kommunale indsatser. Dansk Erhverv anbefaler, at den nye organisering af dansk turisme i højere grad involverer erhvervslivets organisationer og virksomheder – det gælder både Det Nationale Turismeforum, de tre konsortier/udviklingsselskaber og de to kystturisme partnerskaber. Der er behov for i højere grad at inddrage erhvervslivet i forhold til at udfærdige strategier og konkrete handlingsplaner for dansk turisme. 80 For at turismens fulde potentiale kan realiseres, er der behov for, at alle udviklings- og markedsføringsprojekter følger en fælles og fokuseret national strategi – dermed opnås en mere slagkraftig indsat og maksimering af effekterne. Samtidig er der behov for et tæt offentligt og privat samspil, der vil betyde, at erhvervslivet i højere grad fremadrettet investerer i de udviklingstiltag og markedsføringsaktiviteter, som skal være med til at indfri potentialet for at skabe vækst i dansk turisme. Attraktive destinationer, spændende oplevelser og bedre service Kystturisme Der er særligt behov for at understøtte udviklingen af kystturismen gennem en fælles strategi for destinationsudvikling og markedsføring, hvorfor Dansk Erhverv bakker op om det nye Kyst- og Naturturisme konsortium og de to kystturisme partnerskaber (Vestkyst og Østersø). Videncenter for Kystturisme har udpeget relevante kystturismedestinationer, som kan udgøre vækstlokomotiver for dansk kystturisme, og disse bør indgå i den nye strategi for dansk kyst- og naturturisme. Der er mange eksempler på, at planloven og naturbeskyttelsesloven, samt forvaltningen af disse, bremser for relevante udviklingsinitiativer og investeringer i produktudvikling i dansk turisme. Det er derfor glædeligt, at den nye vækstplan for turisme igangsætter en ny forsøgsordning til fremme af den fysiske udvikling af kyst- og naturturismen. Dansk Erhverv opfordrer til, at der arbejdes for at tiltrække flere investeringer til udviklingen af dansk turisme – både nationalt og internationalt, hvor sidstnævnte bør indgå i Danmarks eksisterende investeringsfremmearbejde. Storbyturisme Den internationale storbyturisme er i vækst, og København og Aarhus har de senere år oplevet pæn vækst i antallet af udenlandske turister. Med vækstplanen kommer der yderligere fokus på dette område, og Dansk Erhverv imødeser fokuseringen, og anbefaler, at der også satses på andre styrkepositioner end H.C. Andersen, som eksplicit nævnes. Der er til stadighed brug for nytænkning og udvikling af attraktive oplevelser med udgangspunkt i danske styrkepositioner såsom natur, den danske livsstil og vores kultur – inkl. fyrtårne som gastronomi, musik, filmog tv-serier, kunst, arkitektur og mode. Herunder er det vigtigt at anvende den nyeste teknologi til både udvikling og tilgængeliggørelse af oplevelserne. Dansk Erhverv bakker derfor op om ”Denmark Direct”-initiativet i den nye vækstplan for turisme. Dog frarådes det, at platformen gøres til en decideret bookingplatform – der er primært behov for, at oplevelserne gøres elektronisk tilgængelige og markedsføres bredt internationalt. Eventområdet bør styrkes gennem en national eventstrategi med fokus på at tiltrække relevante internationale events og samtidig udvikle events i Danmark med udgangspunkt i vores styrkepositioner. Tilbagevendende events skaber ”reason to go” for gæsterne, og er samtidig med til at brande Danmark. Møde- og Erhvervsturisme Møde- og erhvervsturismen er et vigtigt forretningsområde for dansk turisme, hvorfor Dansk Erhverv bakker op om et nyt konsortium for dette område. Dansk møde- og erhvervsturisme er af høj kvalitet og kan måle sig med de bedste i verden. Den største udfordring er derimod kendskabet, hvorfor der er behov for at øge indsatsen for at tiltrække flere møder, konferencer og kongresser, herunder er der særligt et behov for at satse på internationale salgs- og markedsføringsinitiativer. Service og kvalitet Der er en stigende erkendelse af, at Danmark har behov for at styrke serviceniveauet og det personlige værtskab ved at fokusere på at løfte kompetenceniveauet i alle dele af turismens værdikæde. Dette område kan styrkes gennem mere rådgivning og flere kurser og bedre koordinering af eksisterende udbud, samt tættere samarbejde med videninstitutionerne. Dansk Erhverv støtter ikke tanken om en kvalitetsstandard for dansk turisme i den nye vækstplan, som middel til at styrke servicen, dog ser vi det som positivt, at standarden bliver frivillig. Turisterne orienterer sig i stigende grad mod brugeranmeldelser og anbefalinger fra venner og familie, når de vurderer turismemuligheder. En ren dansk kvalitetsstandard giver ikke mening i et internationalt marked, og vil blive svær og omkostningstung at få turisterne til at forstå og genkende. Der er gode eksisterende ordninger, og en ny ordning vil betyde flere udgifter og administration til virksomhederne. 81 Større synlighed Der er behov for en bedre koordinering af de midler, som bruges til at markedsføre Danmark både nationalt, regionalt og kommunalt med henblik på at opnå størst mulig sammenhæng i brandingen og markedsføringen – dermed skabes et mere sammenhængende og ensartet billede, og der opnås større effekt. Der skal afsættes flere midler til markedsføringen af Danmark. Med udgangen af 2012 forsvandt midlerne fra den Offensive Globale Markedsføringsindsats (OGM), hvorfor der nu er langt færre statslige midler end tidligere. Med regeringens vækstpakke er der tilført midler til en øget indsats for markedsføring af kystturismen over de næste to år. Dansk Erhverv er positiv over for dette tiltag. Dog påpeges det, at ad hoc projektpuljer ikke er optimale, da det begrænser muligheden for at tænke mere langsigtet og strategisk i markedsføringsindsatsen. Mere effektiv markedsføring gennem anvendelse af eksisterende turismeviden, mere innovativ markedsføring og udnyttelse af den nyeste teknologi. Bedre eksportstøtteordninger for turisterhvervet: Turisterhvervet skal have adgang til samme støtteordninger som øvrige eksporterhverv, når de deltager i eksportfremstød o.l. Bedre samspil mellem eksportindsatsen og turismeerhvervet, og et styrket samarbejde på tværs af erhverv og ministerier eksempelvis kultur, fødevarer, mode, arkitektur, m.fl. Danmark bør være medlem af UNWTO, og dermed tage aktivt del i dette FN-netværk omkring turismepolitik. Man bør overveje at kigge på hjemmemarkedsturismen, som en naturlig del af dansk turisme, og som et marked der indgår på lige vilkår med de udenlandske markeder. I denne forbindelse bør man overveje at tilføre penge fra arbejdsmarkedets feriefond, hvor man tidligere har brugt ca. 40 mio. kr. årligt på ferierelaterede aktiviteter. Disse penge er bortfaldet og bruges på andre formål. Den globale konkurrence om at tiltrække turister er heftig, og et stigende antal lande, destinationer og byer markedsfører sig markant, hvilket fører til et øget medietryk, hvor alle potentielle turister dagligt bombarderes med diverse budskaber og tilbud. Alt i alt en udvikling, som hele tiden udfordrer markedsføringen af Danmark – hvor billedet af Danmark, og hvad vores land kan tilbyde turisterne, ofte forsvinder i mængden og også indimellem fremstår lidt uklart. Bedre tilgængelighed Danmark skal fremstå som et åbent land for alle kulturer. Dansk Erhverv bakker op omkring de nye visumregler, som skal gøre det hurtigere og nemmere at få visum til Danmark. Det er dog vigtigt, at der bliver fulgt op på implementeringen heraf, og samtidig bør der gøres en aktiv indsats for at genetablere repræsentationsaftaler og styrke Danmarks omdømme. Derudover opfordrer Dansk Erhverv til, at man hele tiden har øje for nye vækstmarkeder for at vurdere, om de med fordel kan komme med i ordningen. En stærk dansk infrastruktur, som er tilgængelig for udlændinge, er central for dansk turisme og oplevelsesøkonomi. København skal være en central international og regional hub, således at vi sikrer såvel ferie- og erhvervsturister fra vigtige europæiske markeder som fra de væsentligste eksisterende fjernmarkeder og nye vækstmarkeder. Initiativer, der tiltrækker internationale flyruter til Danmark, skal styrkes blandt andet gennem arbejdet med Global Connected. Femern Bælt-regionen og arbejdet med at styrke den regionale udvikling i området kan være en løftestang for dansk turisme i Østdanmark, da der bliver lettere adgang til det tyske og polske marked. Dansk Erhverv opfordrer til, at turisme bliver en aktiv del af den nye erhvervsstrategi for regionen. For at Danmark kan klare sig i den stigende konkurrence om turisternes gunst, er det vigtigt at sikre en god tilgængelighed, hvad enten der er tale om lufttrafik, biltrafik, færgetrafik eller andet. Det handler om fravær af barrierer og om at fremme mulighederne for at komme til Danmark, samt styrkelse af den indenlandske infrastruktur, så turisterne let og hurtigt kan transportere sig rundt til forskellige destinationer og oplevelser. Styrket konkurrenceevne Lavere energiudgifter for turisme- og oplevelseserhvervene og på lige fod med andre eksporterhverv: - Procesvarmeafgift frem for rumvarmeafgift for turismeerhvervene - Elafgiftslempelse for feriehuse på lige fod med private hjem - Forlystelser og vandlande bør undtages fra bilag 1 i Elafgiftsloven - Afgift for komfortkøling bør afskaffes 82 - Fradrag for elafgift ved videresalg af strøm på campingpladser og i feriehuse - Brug af overskudsvarme bør ikke afgiftsbelægges - Afskaffelse af vandafledningsafgiften i kystkommuner. Fuld momsafløftning for erhvervsrelateret bespisning. De internationale bookingplatforme herunder Booking.com, Expedia.com mfl. er meget dominerende på det internationale marked for distribution og salg af blandt andet overnatningsydelser, og deres brug af prisklausuler bør afskaffes, således at hoteller og andre kan konkurrere på frie vilkår og tilbyde forbrugerne den bedste pris i markedet. Bundfradraget for feriehusudlejning bør hæves, da det vil motivere feriehusudlejere til at udleje deres feriehus, således at man kan dække den forventede større efterspørgsel. Danmark kæmper i den stigende konkurrence om udenlandske gæster og kunder, og har i en årrække tabt markedsandele, hvilket i høj grad skyldes det høje danske prisniveau. De høje danske afgifter på energi og fødevarer og den højeste momssats i EU udgør et betydeligt problem i kampen om at tiltrække udenlandske forretnings- og ferierejsende – og kampen for at få danskerne til at holde mere ferie i Danmark. Tættere samspil mellem kultur, oplevelser og turisme De danske kulturelle styrkepositioner skal indgå i brandingen af Danmark, når vi markedsfører Danmark som rejsemål og i forbindelse med eksportfremstød. Dansk Erhverv bakker op omkring den nye vækstplan, som sætter fokus på at udvikle og målrette kulturoplevelser til udenlandske turister gennem et nationalt samarbejde mellem kultur- og turismeaktørerne, og opfordrer i den forbindelse til, at alle relevante aktører involveres. Dansk Erhverv bakker også op omkring konkrete initiativer herunder oplevelsesruter, udstillinger på flere sprog og bedre skiltning. Hvad angår udviklingen af kulturturismepakker er det vigtigt at tage udgangspunkt i turisternes behov og undersøge, om de konkret efterspørger pakker. ”Denmark Direct”-initiativet kommer til at øge tilgængeligheden af danske oplevelser, hvilket Dansk Erhverv støtter, da der er behov for, at det store udbud af oplevelser i Danmark gøres mere tilgængelige internationalt via en oplevelsesportal. Kultur og oplevelser er vigtige parametre i den globale konkurrence, og Danmark har indtil flere styrkepositioner med afsæt i vores kultur, herunder oplevelser inden for gastronomi, musik, kunst og arkitektur. Kunstog kulturlivet har i kraft af uddannelse og erfaringsopbygning fået værdifulde kompetencer, som erhvervslivet kan bruge i udviklingen af produkter og tjenester, der appellerer til forbrugerne. Erhvervslivet har samtidig noget at tilbyde kulturlivet i forhold til forretningsudvikling og kommercialisering. Erhvervslivet fungerer på markedsvilkår, og kan være med til at udvikle kunstneriske og kulturelle produktioner i en retning, så de kan blive mere rentable. I Dansk Erhverv opfordrer vi til, og arbejder aktivt for, et tættere samspil mellem kultur og erhvervsliv samt et tættere samarbejde med de offentlige aktører herunder de relevante ministerier (Kulturministerier, Erhvervs- og Vækstministeriet, samt Udenrigsministeriet). Uddannelsespolitik Fremtidens erhverv har brug for velkvalificeret arbejdskraft, og derfor er uddannelse stadig en vigtigere del for vores produktivitet, konkurrenceevne og evne til at skabe vækst og job. Uddannelse er dog et middel og ikke et mål i sig selv – og det er afgørende, at uddannelse giver de ”rette” kompetencer, som arbejdsmarkedet har behov for både på kort sigt og i fremtiden. Danmark investerer massivt i uddannelse, og det er afgørende for væksten i de danske virksomheder, at vi får et tilstrækkeligt afkast af den investering. Uddannelse bør derfor generelt ses som en investering i én selv og en investering for samfundet frem for et projekt, der kun omhandler, hvad den enkelte ”brænder” for. Det er nødvendigt, at der er en klar kobling til, hvad man efterfølgende kan bruge sin uddannelse til. Den enkeltes evner og potentiale skal udvikles til fulde i inspirerende og motiverende læringsmiljøer til gavn for alle, herunder talentudvikling på alle niveauer i uddannelsessystemet. Regeringen har som mål, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, samt en målsætning om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, heraf 25 pct. en universitetsuddannelse. Dansk Erhverv støtter målsætningerne, men ønsker et øget fokus på, at uddannelserne er målrettet efterspørgslen på arbejdsmarkedet, således at uddannelsesproduktionen er tilpasset mod dels den private sektor – dels de steder, hvor der er gode muligheder for beskæftigelse og positiv lønudvikling. 83 Folkeskolen skal løftes Med folkeskolereformen, der trådte i kraft i 2014, mener Dansk Erhverv, at der er skabt basis for en positiv udvikling af folkeskolen. Der bliver sat øget fokus på kernefagene dansk, matematik og sprog, som er vigtige forudsætninger for, at vi kan fostre (vel)uddannede og demokratiske medborgere, der er klædt på til livet i en globaliseret verden. Disse kompetencer kan dog ikke stå alene, og derfor er det godt, at reformen også styrker fag som natur og teknik, hvor det er nødvendigt at sikre et basalt vidensniveau, hvis eleverne skal kunne forstå og navigere i den verden, der omgiver dem. Samtidig skaber reformen bedre muligheder for, at eleverne kan tilegne sig kompetencer i kreativ problemløsning og de nye digitale muligheder. En vigtig forudsætning for at løfte undervisningen og forbedre resultaterne i folkeskolen er, at børnene kan indgå i faglige og sociale sammenhænge, modtage en kollektiv besked og udvise respekt for andre i det fællesskab, som skolen også er. Kan børnene ikke dette, bør lærerne have bedre redskaber til at sikre det. Dansk Erhverv er derfor tilfreds med, at reformen også sætter fokus på at forbedre rammerne for dette og skabe mere ro i klassen, så undervisningen får bedre vilkår. Stærke lærerkompetencer Stærke lærerkompetencer er afgørende for folkeskolen. Tidligere tiltrak seminarerne de dygtigste fra en årgang, men dette har desværre ikke været tendensen i en årrække. Med de nye adgangskrav til læreruddannelse på mindst 7, er der igen mulighed for at tiltrække dygtigere studerende. Optagstallene for 2015 indikerer, at læreruddannelsens popularitet er stigende trods det forhøjede adgangskrav. For at understøtte reformens mål, er der desuden afsat betydelige midler til efteruddannelse af lærerne – med fokus på både at understøtte målsætningen om fuld linjedækning i folkeskolens fag i 2020 og understøttelse af øvrige områder i folkeskolereformen, fx anvendelse af it i undervisningen, klasseledelse, inklusion, dansk og matematik mv. Øget ledelsesrum Parallelt med folkeskolereformen blev de hidtidige stramme bindinger på folkeskolelærernes arbejdstid afviklet med OK13. Det betyder, at kommunerne og skolelederne i højere grad end tidligere har ledelsesret til at disponere over lærernes arbejdstid. Dansk Erhverv bakker op om OK13, da det skaber rammer for mere professionel skoleledelse. Det er nødvendigt for at kunne imødegå mange af de udfordringer, som landets folkeskoler oplever med blandt andet højt sygefravær, tidlig tilbagetrækning og stor personaleomsætning blandt lærerne. Samtidig får skolerne med reformen mulighed for at rekruttere enkelte medlemmer til skolebestyrelsen fra bl.a. virksomheder og ungdomsuddannelser. Dansk Erhverv ser gerne, at man tager skridtet videre og giver den enkelte skole endnu større frihed til at sammensætte sin bestyrelse. Afprøvning af eleverne Med reformen følges elevernes faglige udvikling gennem prøver og opfølgning løbende gennem skoletiden, bl.a. med henblik på at kunne vurdere resultaterne op imod reformens mål for elevernes faglige udvikling og for at kunne sætte ind over for elever, der er i fare for ikke at blive parate til optag på en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at alle elever kan se et klart mål med skoletiden. I tillæg til de eksisterende prøver arbejder Dansk Erhverv derfor for, at afgangseksamen i 9. klasse skal være obligatorisk for alle elever. Digitalisering af folkeskolen Eleverne er fremtidens it-brugere. Derfor bør folkeskolen være pionér på området for at sikre, at eleverne er rustede til den hastige, teknologiske udvikling i det omgivende samfund. Det giver bedre mulighed for at løfte de bogligt svage elever, styrke inklusionen af elever med særlige behov og øge talenternes muligheder for at blive endnu dygtigere – uanset om de er bogligt, praktisk eller kreativt begavede. Samtidigt kan digitale redskaber forbedre planlægning, forberedelse og evaluering af undervisningen og frigøre ressourcer i skolen. Endeligt kan også nye fjernundervisningsformer og videoforelæsninger med fx udenlandske specialister bidrage til at øge undervisningens kvalitet Desværre går det fortsat trægt med digitaliseringen af folkeskolen, til trods for at der fx er afsat 500 mio. kr. til at støtte udbredelsen af digitale læremidler. Dansk Erhverv arbejder derfor for, at der udarbejdes en køreplan for digitaliseringen med fokus på at forløse potentialet for digitale løsninger som et vigtigt redskab til at understøtte folkeskolereformen. Dansk Erhverv finder det vigtigt, at flere børn og unges interesse for at være skabende og innovative med teknologi styrkes gennem undervisningen i både folkeskolen og ungdomsuddannelserne. På sigt bør der etableres et selvstændigt valgfag i folkeskolen med fokus på kreativ og innovativ brug af teknologi. 84 Dansk Erhverv mener, at digitaliseringen af folkeskolen bør styrkes. Der er stadig meget stor forskel på, hvor langt de enkelte skoler er kommet. Der er brug for, at centrale tiltag suppleres af lokale digitaliseringsplaner for de enkelte skoler med sigte på et samlet løft af skolerne. Endvidere bør erfaringerne fra folkeskolen lægges til grund for en digitaliseringsstrategi for ungdoms- og videregående uddannelser med sigte på at øge effektivitet, men især kvalitet. Målrettet vejledning Den største udfordring for vejledningen er at få flere unge til at overveje en erhvervsuddannelse, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet og leder til beskæftigelse eller relevant videreuddannelse. I den forbindelse er der særligt behov for at styrke kendskabet til det private erhvervsliv og de muligheder for job, karriere og videreuddannelse, der findes i det private erhvervsliv med en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Dansk Erhverv arbejder for, at der skabes et langt tættere og mere forpligtende samarbejde mellem folkeskolerne og erhvervsskolerne, der skal bidrage til at styrke folkeskoleelevernes kendskab til erhvervsuddannelserne. Det kan fx ske ved, at erhvervsskolelærerne inddrages i folkeskolelærernes forberedelse og gennemførelse af undervisning, så den kobles til de fagområder, der findes i erhvervsuddannelserne. Samtidig kan unge rollemodeller fra erhvervsskolerne inddrages – evt. som undervisningsassistenter – foruden relevante praktikvirksomheder, der kan indgå i projektforløb med afsæt i aktuelle og konkrete udfordringer i virksomhederne, som eleverne arbejder med. En udvikling i den retning kan fx understøttes ved at forpligte alle skoler på at indgå samarbejdsaftaler med en erhvervsskole om fælles forberedelse og tilrettelæggelse af undervisningsforløb i folkeskolen. Eller der kan fastsættes måltal for andelen af folkeskolens undervisning, der skal tilrettelægges i samarbejde med en erhvervsskole. I den proces kan vejlederne spille en vigtig rolle som bindeled mellem de to skoleformer, og Dansk Erhverv ser derfor et behov for, at vejledning i højere grad fokuserer kræfterne på dette arbejde. Studie- og karrierevejledningen i Studievalgscentrene og på de videregående uddannelser skal styrke fødekæden af dimittender til serviceerhvervene. Karrierevejledning bør ske i samarbejde med private rådgivere, hvor det er relevant. Unge, der ikke er uddannelsesparate Unge, der ikke opfylder adgangskravene til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, skal have tilbudt andre uddannelsesmuligheder, der kan være med til at opkvalificere dem i form af den nye erhvervsrettede 10. klasse, produktionsskole, Erhvervsgrunduddannelse, STU – Særlig tilrettelagt Uddannelse eller den nye Kombinerede Ungdomsuddannelse. Kommunerne skal have det samlede finansieringsansvar og det indholdsmæssige ansvar for disse unge. Undervisningen kan med fordel tilrettelægges i samarbejde med private uddannelsesinstitutioner, hvor det er relevant. Den erhvervsrettede 10. klasse (EUD10) skal medvirke til, at der for de elever, der ved folkeskolens afgangseksamen ikke har opnået de nødvendige adgangsgivende karakterer, gives mulighed for ad denne vej at opkvalificere sig til optag på en erhvervsuddannelse i henhold til de indførte adgangsgivende karakterkrav. Dansk Erhverv ser EUD10 som en mulighed for at sikre, at alle unge får mulighed for at tage en ungdomsuddannelse. Der skal derfor skabes uddannelsesmæssige rammer, der kan hjælpe unge i en uddannelsesmæssig retning, der giver mulighed for beskæftigelse primært i den private sektor. Elever, der ikke vurderes at kunne nå målene i et givet grundforløb, skal i stedet vejledes i retning af en erhvervsrettet 10. klasse med henblik på at blive uddannelsesparat og bedre rustet til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Den erhvervsrettede 10. klasse skal fortsat være kommunernes ansvar. Gymnasieuddannelser Der bør indføres konkrete adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på mindst karakteren 4 i hhv. dansk og matematik. Baggrunden for dette krav er, at for mange unge, der påbegynder en gymnasial uddannelse ikke har de nødvendige kompetencer, og derfor falder fra, lider nederlag eller får en studentereksamen, der ikke bruges efterfølgende. Derudover vil en stor andel af svage elever også påvirke det faglige niveau negativt, da de også skal rummes i undervisningen, og vil trække det faglige niveau ned. Karakterkrav bør dog kombineres med en UPV (uddannelsesparathedsvurdering) mulige optagelsesprøver og samtaler, således at den enkelte unge med den rette motivation kan optages på uddannelserne. 85 Det er vigtigt, at flere unge vælger HHX samt HTX frem for STX. Dertil bør de gymnasiale tilbud (det almene gymnasium (STX), handelsgymnasium (hhx) og det tekniske gymnasium (htx)) have en betydeligt stærkere individuel profil, således at det bliver nemmere for ansøgere klart at skelne mellem de enkelte gymnasiale uddannelsesretninger. HF bør i højere grad end i dag rettes mod de ”voksne” elevgrupper, som efter år på arbejdsmarkedet eller som har været gennem et andet uddannelsestilbud, ønsker at få studiegivende kompetencer, således at de kan tage en videregående uddannelse. De gymnasiale uddannelser bør i videst udstrækning sidestilles ressourcemæssigt og styringsmæssigt og generelt have en stærkere involvering af aftagerinstitutioner, erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter. Der bør ske en revision af gymnasiereformen, så det i højere grad bliver muligt og attraktivt at vælge fag, der interesserer eleven frem for tvungne fagpakker, herunder også fag fra andre gymnasiale studieretninger. Studieretninger skal i højere grad målrettes og reduceres i antal, og ikke være en markedsføringsplatform. Studieretningerne skal stemme overens med de adgangskrav til fag og niveauer, som findes på de forskellige videregående uddannelser – derfor bør matematik på B-niveau eller svarende til dette være det laveste niveau for matematik i gymnasierne, dog med den undtagelse af, at hvis man har fire sprogfag på A-niveau, kan man ”nøjes” med matematik på C-niveau. Samtidig bør der ske en gennemgribende kvalitetssikring af gymnasiernes undervisning blandt andet gennem en obligatorisk benchmarking af gymnasier. Nyt fundament for erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015, markerer et paradigmeskift for erhvervsuddannelserne. Med et gennemgående fokus på at hæve niveauet og kvaliteten, er det målet at genskabe respekten om, og tilliden til, erhvervsuddannelserne blandt unge, forældre og virksomheder – og derved få flere til at søge mod og gennemføre en erhvervsuddannelse. Dansk Erhverv bakker op om reformen, der på papiret sikrer et kvalitets- og niveauløft over hele linjen. Meget afhænger dog af, hvordan reformen udmøntes i praksis på skolerne. Reformen indeholder fire klare og ambitiøse mål, og Dansk Erhverv vil følge implementeringen tæt, så det sikres, at den leverer et markant løft og øger virksomhedernes tilfredshed med uddannelserne og skolerne. I den forbindelse arbejder Dansk Erhverv for, at resultaterne af opfølgningen bliver tilgængelige og muliggør benchmarking på tværs af enkeltuddannelser og skoler. Det vil medvirke til at fastholde skolernes fokus på at levere på reformens mål, gøre det nemmere for virksomheder at vurdere, hvilke skoler de vil anvende, og give de faglige udvalg et stærkere grundlag for at indstille skoler til godkendelse i forbindelse med udbudsrunder. Optagelseskrav til erhvervsuddannelser Med reformen skal elever, der søger optag på en erhvervsuddannelse, have bestået folkeskolens afsluttende prøver med minimum karakteren 02 i dansk og matematik. Samtidig har de faglige udvalg opstillet adgangskrav, som eleverne skal bestå gennem en styrket grundforløbsprøve, inden de kan påbegynde deres praktikuddannelse i en virksomhed. Optagelseskravene skaber grundlag for at hæve det faglige niveau i uddannelserne og vil medvirke til at sikre erhvervsuddannelserne et bedre image, og dermed blive et mere attraktivt valg for flere dygtige og motiverede unge. Dansk Erhverv støtter derfor de nye adgangskrav. Differentiering og talentfokus Et af reformens hovedmål er, at kvaliteten og niveauet i erhvervsuddannelserne skal løftes. Det skal bl.a. ske gennem udvidet brug af undervisningsdifferentiering, niveaudeling, udbredelse af EUX og oprettelse af talentspor. Forudsætningen for at det kan ske, er bl.a. de nye og skrappere adgangskrav, der styrker rekrutteringsgrundlaget til uddannelserne. For Dansk Erhverv er dette mål i reformen helt centralt. Der er brug for at sikre udfordringer til alle elever – ikke mindst de dygtigste og mest motiverede. Det er Dansk Erhvervs forventning, at især de nye EUX-uddannelser, fremover vil udgøre et væsentligt rekrutteringsgrundlag for Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. Erhvervsuddannelse til voksne Erhvervsuddannelsesreformens indhold om erhvervsuddannelser for voksne (EUV) skal medvirke til at give voksne på 25 år og derover bedre muligheder for at tage en erhvervsuddannelse, der indholds- og varighedsmæssigt tager udgangspunkt i den enkeltes erhvervserfaring. For Dansk Erhverv er det afgørende, at meriteringen i EUV ikke medfører afkortninger i praktikuddannelsen, der gør det vanskeligt for eleverne at nå praktikmålene i uddannelsen. 86 Praktikpladser og AUB Debatten om mangel på praktikpladser er en væsentlig kilde til erhvervsuddannelsernes dårlige omdømme og lægger konstant pres på virksomhederne for at oprette flere pladser, end de har behov for at uddanne. Dansk Erhverv arbejder derfor for, at optaget på erhvervsuddannelserne i højere grad end i dag skal reguleres efter, om der er praktikpladser og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Samtidig ser Dansk Erhverv et behov for at professionalisere og systematisere det praktikpladsopsøgende arbejde. Effekten af indsatsen i dag er uklar, og der er behov for at se på, hvordan der kan sikres et bedre udbytte af de mange midler, der anvendes til formålet. Jo tættere vi kommer en balance mellem udbud og efterspørgsel på praktikpladsmarkedet, jo større muligheder er der for at øge uddannelsernes omdømme, og dermed bidrage til at flere dygtige og motiverede unge søger mod erhvervsuddannelserne. Samtidig mindskes udgifterne for AUB og behovet for at iværksætte initiativer, der potentielt kan øge udgifterne til AUB. Dansk Erhverv ønsker principielt, at AUB skal koncentreres om fondens oprindelige formål, der først og fremmest består i udbetaling af lønrefusion under skoleophold til virksomheder, der tager elever. Digitalisering i erhvervsuddannelserne Også på erhvervsskolerne rummer øget anvendelse af digitale læremidler et betydeligt potentiale for at styrke uddannelserne og realisere reformens mål. Udfordringen på erhvervsskolerne er, at der ikke – som på folkeskolen – er afsat midler til at udrulle en egentlig digitaliseringsplan på området. Resultatet er spredte initiativer initieret og forankret lokalt uden egentlig kobling til den nationale digitaliseringsstrategi. Dansk Erhverv arbejder derfor for, at regeringen sammen med erhvervsskolernes aktører og repræsentanter for itleverandører udarbejder en køreplan for digitalisering af erhvervsuddannelserne, der understøtter målene i erhvervsuddannelsesreformen. Statens Uddannelsesstøtte SU-politikken skal understøtte målet om, at de studerende skal starte tidligere end i dag på deres uddannelse, de skal færdiggøre hurtigere, og de skal have en uddannelse af høj kvalitet, der giver job. SU til det såkaldte ”fjumreår” (det 6. års SU) bør fjernes, således at de studerende har SU til normeret tid. Besparelsen på det sjette SU år kan bruges til at øge kvaliteten af uddannelserne, herunder blandt andet flere undervisningstimer og øget erhvervskontakt. Bachelorer til erhvervslivet Der er behov for en samlet plan for, hvordan det politiske mål om videregående uddannelse bliver nået uden at sætte kvaliteten over styr. Efterspørgslen efter akademiske bachelorer er begrænset, blandt andet fordi kompetenceprofilen typisk ikke er tilstrækkeligt erhvervsrelevant, selvom der i flere erhverv er en uopdyrket jobniche for universitetsbachelorer. Den tidligere regeringens udvalg for kvalitet og relevans har i sin første delrapport foreslået, at man ophæver retskravet til kandidatuddannelsen, og betinger den af et konkret karakterniveau samt en dimensionering af kandidatuddannelserne. Den model afviser Dansk Erhverv, da det dermed vil være ”de dårligste”, der skal ud på et bachelorarbejdsmarked. Dansk Erhverv ønsker i stedet, at retskravet udvidet således, at studerende efter endt bacheloruddannelse har mulighed for at tage op til to år på arbejdsmarkedet og samtidig fortsat have ret til at påbegynde deres kandidatuddannelse. Derudover bør der etableres mulighed for at tage sin kandidatuddannelse sideløbende med et fuldtids- eller deltidsjob. Kandidatuddannelserne vil i en sådan model tage fire år frem for to år, da de studerende er medarbejdere i virksomhederne samtidig med, at de studerer. Da medarbejderne vil få løn, vil en erhvervskandidatuddannelse ikke være SU-berettiget. Beskæftigelsestaxameter på de videregående uddannelser Dansk Erhverv opfordrer til, at det nuværende taxametersystem gås efter i sømmene – også i forhold til finansieringen af HD-uddannelserne, hvor uddannelsesinstitutionerne har skruet markant op for brugerbetalingen de seneste år. Det nuværende taxametersystem belønner i høj grad kvantitet frem for kvalitet. Dertil har uddannelsesinstitutionerne ikke noget incitament til at sikre, at deres dimittender er relevante for arbejdsmarkedet eller har de rette kompetencer. Derfor bør taxametersystemet omlægges, så det i højere grad belønner de uddannelser, der uddanner til lav ledighed og høje lønninger. Konkret bør færdiggørelsesbonussen afskaffes og erstattes af et beskæftigelsestaxameter/ beskæftigelsesbonus. 87 Internationalisering af de videregående uddannelser Danmark skal fortsat kunne tiltrække langt flere internationale forskere og studerende. Men det er ligeledes afgørende, at langt flere danske studerende får international erfaring under uddannelse. Derfor bør det såkaldte balanceprincip revideres, således at uddannelsesinstitutionerne ikke straffes for at være proaktive og få mange dygtigere internationale studerende til deres uddannelser – ligesom uddannelsesinstitutionerne, der i stort omfang formår at sende danske studerende på uddannelsesophold heller ej bør straffes. Der bør oprettes talentprogrammer for danske studerende, der vil bruge udlandsstipendiater i langt større omfang, så de danske studerende ikke er afhængige af, om deres uddannelsesinstitution har en udvekslingsaftale med de bedste universiteter. Voksen- og efteruddannelse Et væsentligt element i at sikre og udvikle Dansk Erhvervs medlemsvirksomheders konkurrenceevne i et globalt marked er muligheden for at kunne rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer, der løbende kan udvikles og opkvalificeres til varetagelse af virksomhedernes opgaver. Grundlæggende eftersyn af voksen- og efteruddannelsessystemet Som et led i at definere fremtidens voksen- og efteruddannelsessystem, der i form og indhold imødekommer danske virksomheders behov i forhold til såvel indhold som finansiering, bør det eksisterende voksen- og efteruddannelsessystem kortlægges og gentænkes for at kunne afdække barrierer i virksomheders brug samt medarbejdergruppers motivation/manglende motivation til brug af voksen- og efteruddannelsessystem som det tilbydes i dag. Resultatet af en sådan kortlægning, skal, hvor det giver mening, udmøntes i konkrete tiltag til ændringer i struktur og indhold af voksen- og efteruddannelsessystemet. En sådan kortlægning og revision af hele voksen- og efteruddannelsessystemet bør, med formålet om at skabe en højere grad af fleksibilitet for virksomheder og medarbejderes muligheder for brug af relevante videre- og efteruddannelsestilbud, centreres omkring både udbud, indhold og finansiering. Det gælder for både den erhvervsrettede og den videregående voksen- og efteruddannelse. Igangværende tiltag og opfølgning Samtidig med en mere grundlæggende gennemgang af VEU-systemet skal der fortsat arbejdes for, at de uddannelsestilbud der allerede eksisterer og løbende udvikles, imødekommer virksomheders og medarbejderes ønsker og behov. Det betyder på det erhvervsrettede niveau, at fleksibiliteten for virksomheder og medarbejdere sikres ved fortsat samarbejde mellem efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne på voksen- og efteruddannelsesområdet vedrørende forpligtelsen til at udbyde AMU-kurser som garantikurser. Som led heri ønsker Dansk Erhverv, at institutionerne skal kunne samarbejde om udbud og afvikling af kurserne på tværs af institutioner inden for samme regionale område og samtidig sikre tilgængelighed over hele Danmark. Endeligt skal den tidsbegrænsede undtagelse om samme deltagerbetaling til AMU-kurser for personer med forældede videregående uddannelser gøres permanent som et led i en overordnet politik om, at alle grupper på arbejdsmarkedet skal have lige vilkår og adgang til efteruddannelse. I takt med, at medarbejderne i Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder i stigende grad har en sammensætning, som fordrer efter- og videreuddannelse på videregående niveau fra erhvervsakademier, professionshøjskoler, handelshøjskoler, universiteter mv. er der tilsvarende behov for fokus på disse institutioners relevante udbud, som i dag består i et begrænset omfang. Dansk Erhverv vil derfor arbejde for, at der sker en langt mere erhvervsrettet opsøgende indsats med henblik på at afdække kompetencebehov i erhvervslivet på videregående niveau. De videregående uddannelsesinstitutioner skal på denne baggrund arbejde for at styrke deres udbud af erhvervsrettede, kortere kurser med henblik på en fortsat generel udbygning af efter- og videreuddannelsesaktiviteterne inden for alle relevante efterspurgte fagområder. I tilknytning hertil bør der udvikles nye incitamenter for samspil mellem offentlige og private udbydere af efter- og videreuddannelse. Med henblik på at skabe en ensartet og gennemsigtig balanceret prisstruktur, bør det overvejes at flytte ubrugte og opsparede midler fra AMU-systemet (den såkaldte EVE-ramme) til videregående efteruddannelse. Der skal derudover udvikles nye redskaber og metoder, som i væsentlig grad tilgodeser deltagernes erhvervserfaring og deres uddannelses- og kursusbaggrund. Hermed sikres det, at der undgås dobbeltuddannelse, og der sker en større anerkendelse af erhververfaring i efter- og videreuddannelsessystemet. I den forbindelse 88 bør udenlandske modeller overvejes, som for eksempel den ”franske model”, hvor der kan opnås ECTS-point for erhvervserfaring, som meriteres på uddannelsesinstitutionerne ved grund-, efter- og videreuddannelse. VEU-centrene skal fortsætte det opsøgende arbejde med at synliggøre og rådgive om udbud af efteruddannelse over for SMV’er. I samarbejde med organisationer og virksomheder bør arbejdet udvikles og målrettes, således de enkelte centre kan bidrage til institutionernes fortsatte udvikling af det rette efteruddannelsesudbud. Vejledningen fra VEU-centrene skal omfatte hele det uddannelsesmæssige AMU-program og ikke begrænses til programmet, der udbydes fra den uddannelsesinstitution, som det pågældende center arbejder ud fra. 89
© Copyright 2024