1. No category

B E R E T N I N G F OR S PA R N OR D K R E D S / E N V I R K S OM H E D S K R E D S I F I N A N S F OR BU N DE T / F E B RUA R 2 015
GENERALFORSAMLING I SPAR NORD KREDS
ONSDAG DEN 11. MARTS KL. 10 PÅ SCANDIC, AALBORG
2
BERETNING
Af Ole Skov
2014 - et godt år der giver tro på fremtiden!
Spar Nord har på mange
områder leveret rigtig flotte
resultater i 2014, og det giver tro
på fremtiden både for Spar Nord,
sektoren og medarbejderne.
Den høje trivsel i banken skal
fastholdes, for den er afgørende
for de forventninger, der er til
resultatskabelse
BERETNING
Foto: Nils Krogh
Tillykke til alle ansatte i Spar Nord koncernen – det er godt gået! Det høje aktivitetsniveau gennem hele 2014 har resulteret i et rigtig flot regnskab, idet
banken har offentliggjort et resultat
før skat på cirka 705 millioner kroner.
Det bedste resultat siden finanskrisens
start i 2008. Det kan vi være stolte af.
Samtidig viser bankens egen måling af
det psykiske arbejdsmiljø og Finansforbundets trivselsundersøgelse en medarbejdertrivsel på et meget højt niveau.
De flotte resultater er skabt ved en
kæmpestor indsats af alle i organisationen.
Et godt fundament, der giver tro på
en god fremtid for Spar Nord og for
banken som arbejdsplads. En fremtid
der naturligvis også vil være forbundet
med store udfordringer. For sektoren er
fortsat udfordret af lav økonomisk vækst
i eurozonen, geopolitisk ustabilitet og
øgede krav om regulering af sektoren.
Hertil kan øget digitalisering og automatisering have indvirkning på den fremtidige jobskabelse i sektoren.
Alt andet lige står banken godt rustet
til disse udfordringer og til at tænke i
vækst og jobskabelse.
Fokus på vækst
Når vi ser tilbage på 2014, er det tydeligt,
at året har været præget af et meget højt
aktivitetsniveau, som blandt andet har
resulteret i en kundevækst på i alt cirka
11.000 nye kunder. Det har også været
et år, hvor der er truffet store og modige
strategiske beslutninger, der har stor
indflydelse på bankens fremtidige udvikling. Vi kan glæde os over, at der fra
bankens ledelse har været stort fokus på
at øge indtjeningen ved at skabe yderligere forretninger. Men vi mærker bestemt også, at der holdes skarpt øje med
udviklingen i omkostningerne.
Tilkøbet af forretning fra Basisbank,
Danske Andelskassers Bank og FIH Erhvervsbank har betydet vækst i balancen og i basisindtjeningen. Vi glæder
os over, at vi gennem disse opkøb har
fået cirka 30 nye dygtige kollegaer, og
vi fornemmer, at de er faldet godt til i
organisationen.
Også i den eksisterende forretning er
der fokus på at øge indtjeningen og jobskabelsen. Det er Spar Nord Køge Bugt
og Spar Nord Leasing et par gode eksempler på. Spar Nord Køge Bugt har netop
udvidet sit naturlige markedsområde til
at omfatte hele Køge Bugt. Bankområdet består i dag af 28 medarbejdere, der
betjener i alt cirka 7.500 kunder.
Udviklingen i Køge er ét eksempel
på, at der er muligheder for at øge forretningen og skabe vækst, når der investeres heri.
Et andet godt eksempel er NæstvedSlagelse, som nu har rundet 10.000
kunder, og som har en ambition om at
runde 17.000 kunder inden udgangen
af 2017. Imponerende hvis det lykkes og
til inspiration for os alle.
Leasing, som gennem 25 år har været
et af bankens kerneområder, blev i 2011
af strategiske årsager frasolgt til Jyske
Bank koncernen. En vanskelig men dengang nødvendig beslutning, som følge af
de stigende kapital- og solvenskrav, der
fulgte efter Finanskrisen kombineret
med en meget vanskelig fundingsituation for den finansielle sektor.
Nu hvor konkurrenceklausulen med
Jyske Bank koncernen er udløbet og bankens likviditets- og kapitalforhold igen
er robuste, besluttede bankens ledelse,
at leasing pr. 1. oktober 2014 igen skulle
udbydes til bankens erhvervskunder.
Så hvor medarbejderne i Spar Nord
Leasing de sidste 3 år udelukkende har
haft som opgave at afvikle porteføljen,
skiftes fokus nu til at udvikle forretningen. Der er ansat en række nye medarbejdere – en del fra Jyske Bank koncernen –
og medarbejderantallet er nu for- ••
3
4
BERETNING
doblet til i alt 16 medarbejdere. Velkommen til de nye medarbejdere. Både for
medarbejderne i Spar Nord Leasing og
alle vi andre er det så positivt, at der nu
er fuldt fokus på at udvikle forretningen!
Alt er ikke lutter lagkage!
Selvom banken er i god gænge og har
fokus på vækst, så er det ikke alt, der er
lutter lagkage. Som nævnt indledningsvis har banken et skarpt øje på omkostningsudviklingen.
Det er selvfølgelig også ledelsens ansvar, at der ikke omsættes en omkostningskrone, uden at det giver en eller
anden form for værdi for bankens interessenter, som kan være med til at sikre
en fornuftig bundlinje. Men det er også
vigtigt, at ledelserne ikke ser medarbejderne som en omkostning, men som en
investering i fremtidig resultatskabelse.
Indimellem kan man godt tvivle på,
om ledelserne i den finansielle sektor
har dette perspektiv.
For siden 2008 har Finanskrisen sat
sine tydelige spor i den finansielle sektor.
Antallet af banker er mere end halveret,
og cirka 8.000 stillinger er nedlagt. Også
i Spar Nord er der siden 2008 lukket adskillige filialer, og vi har desværre hvert
år også set medarbejderreduktioner. Det
var også tilfældet i 2014, hvor vi desværre
måtte se stillingsnedlæggelser som følge
af filiallukninger og effektiviseringer i
Bankområde Skive, Vesthimmerland og
Nørresundby.
Vi har ført lange og svære forhandlinger med ledelsen i et forsøg på at få
strukturændringerne gennemført uden
afskedigelser. Det er lykkedes i Nørresundby i forbindelse med sammenlægningen
af filialerne i Vester Hassing og Vodskov.
Resultatet af forhandlingerne omkring
Skive og Vesthimmerland medførte desværre afskedigelser af i alt otte medarbejdere. Èn medarbejder blev afskediget i Bankområde Vesthimmerland og
syv blev afskediget i Bankområde Skive.
Bankens salg af skadesforsikringer gennem Privatsikring undergik ligeledes en for-
Foto: Martin Dam Kristensen
Strategiske tiltag
I oktober traf bankens ledelse en modig
strategisk beslutning, nemlig at skifte ITplatform fra SDC til BEC. En kæmpe opgave og et projekt, der kommer til at involvere alle i banken, inden konverteringen forventes at finde sted i foråret 2016.
Beslutningen om skiftet til BEC er blevet
taget godt imod i organisationen, selvom det uden tvivl betyder hårdt arbejde, og at der i perioder vil være behov
for en del mer- og overarbejde.
Gennem BEC opnår banken samlet
en større udviklingskraft, forhåbentligt
mere enkle systemer til at understøtte det
daglige arbejde og ikke mindst en besparelse på IT-omkostningerne på cirka 55
millioner kroner om året.
I efteråret var Spar Nord i høj grad
i mediernes søgelys som følge af kampen om Nørresundby Bank. I skrivende
stund er der ikke en afklaring af, hvorvidt
Nordjyske Banks opkøb af Nørresundby Bank bliver en realitet. Spar Nords
tilbud til aktionærerne i Nørresundby
Bank om at videreføre banken uændret i
mindst tre år, kunne bestyrelsen i Nørresundby Bank hverken anbefale eller fraråde. De ønskede mere en fusion med
Nordjyske Bank.
Ud fra et medarbejderperspektiv om
at fastholde så mange arbejdspladser som
muligt, er det vores opfattelse, at Spar
Nords tilbud, hvor Nørresundby Bank
kunne videreføres i mindst 3 år, ville betyde, at der ikke ville finde afskedigelser
sted. Hvis det lykkes Nordjyske Bank at
gennemføre opkøbet, vil det uden tvivl
betyde afskedigelser både i Nordjyske
Bank og i Nørresundby Bank.
Når vi mødes til kredsgeneralforsamlingen den 11. marts, er der forhåbentlig
en afklaring, og spillet om Nørresundby
Bank vil helt sikkert få en plads i den
mundtlige beretning.
BERETNING
andring, idet der i 2014 blev introduceret en ny samarbejdsmodel. Det havde
den konsekvens, at rådgivning og salg
af Privatsikrings produkter fremover varetages af Privatsikrings assurandører.
Rådgiverne i Spar Nord har alene til opgave at få booket kundemøderne.
Det betød, at de tre medarbejdere,
der i banken havde forsikringssalg som
sit primære arbejde, skulle have et andet
arbejdsområde. Det lykkedes heldigvis at
finde løsninger herpå, så det ikke kom
på tale at skulle foretage afskedigelser.
Det er vi meget tilfredse med.
Foto: Nils Krogh
Medlemsmøder
Det var rigtig dejligt at møde godt 350
medlemmer til kredsens medlemsmøder,
der blev afholdt i efteråret. De fire møder
fandt sted i Aalborg, København, Skive
og Vejle. På møderne oplevede vi god
opbakning til kredsens arbejde, og vi
fik lejlighed til at fortælle om de temaer,
som vi arbejder med.
På møderne blev der givet en kort
orientering om Finansforbundets landsmøde, der blev afholdt i oktober, og
hvor de fremtidige politiske indsatsområder blev vedtaget. Derudover orienterede vi om resultatet af Finansforbundets store rådgiverundersøgelse, hvor ca.
2.500 privatkunderådgivere har deltaget
Kredsbestyrelsen: Fra venstre mod
højre er det Lene Aaen, Michael
Jensen, Lone Elmenhoff, Jannie
Skovsen, Gitte Holmgaard Sørensen,
Rikke Henriksen, Mette Haugaard
Andersen, Brian Volder Gulbæk
og Ole Skov.
møderne skal vi drøfte de emner, som
optager jer lokalt, og som vi kan være
med til at påvirke i de fora, vi som kreds
er repræsenteret i. Det gælder både i
banken og i Finansforbundet.
Vi håber på, at rigtig mange har lyst
til at møde op!
- heraf ca. 160 fra Spar Nord. En undersøgelse der bekræfter, at rådgiverne oplever et stigende arbejdspres og et stigende salgspres.
Arbejdet med Social Kapital og Worklife Investment var centrale emner på
medlemsmøderne, og vil fylde meget i
kredsens arbejde det kommende år. Andet steds i beretningsbladet her kan du
læse artikler, der mere udførligt beskriver
tankerne bag arbejdet med Social Kapital og Worklife Investment.
Det underholdende indslag på medlemsmøderne var overladt til “blærerøven”
Mads Christensen. Han forstod at provokere forsamlingen og ruskede os lidt i
forhold til de holdninger, vi danner os om
hinanden og om det samfund, vi er en del
af. Vi fik brugt lattermusklerne og fik samtidig også noget med hjem til eftertanke.
Nu glæder vi os allerede til at komme
i gang med dialogmøderne, som vi forventer at igangsætte i alle tillidsmandsområder i 2. halvår 2015. På dialog-
Overenskomst 2014
På generalforsamlingen i 2014 kunne vi
orientere om, at der netop var indgået en
ny overenskomst. Vi var meget tæt på en
konflikt, men gennem en mægling i forligsinstitutionen blev der opnået enighed
om en ny 3-årig overenskomst. Et resultat
der var det bedst opnåelige, også henset
til at der på samme tid blev indgået overenskomster på industriområdet med en
økonomisk ramme, der flugtede det, vi
opnåede i forligsinstitutionen.
Den 3-årige overenskomst udløser generelle årlige lønstigninger på henholdsvis
1,70, 1,75 og 1,80 procent pr. 1. juli 2014,
2015 og 2016. Ikke prangende lønstigninger, men dog af en størrelse der måske gør
det muligt at opretholde købekraften, set
i lyset af det aktuelle inflationsniveau.
I overenskomsten lykkedes det også
at få aftalt en pulje på 3 x 20 millioner
kroner, der over de næste tre år skal anvendes til at øge kompetenceniveauet
for sektorens medarbejdere. Det ••
5
6
BERETNING
I dialogen med ledelsen har
vi påpeget, at der mangler
vidensdeling og debat internt
i organisationen. Det er
ledelsen heldigvis enige i
er rigtig positivt og noget, vi forventer
os meget af. Vidensopbygning er helt afgørende for vores berettigelse som sektor. Gennem et højt vidensniveau kan vi
levere rådgivningsydelser, som kunderne
vil efterspørge. Hvis ikke vi er oppe på
tæerne, vil vi se nye aktører og internetbaserede banker overtage nogle af de
opgaver, som vi løser i dag.
Arbejdet med at omsætte midlerne i
kompetencepuljen til konkrete uddannelsestiltag er sat i gang, og vi ser frem til
at se de første initiativer. Både Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet har en stor interesse i og et
ansvar for, at kompetencepuljen bliver
udnyttet succesfuldt til gavn for sektoren
og for den enkelte medarbejder.
Synlighed og samarbejdet med
ledelsen
2014 har været et travlt år for kredsen
og tillidsmændene. Vi er meget opmærksomme på at skabe synlighed om arbejdet. Vi er noget hæmmet af, at banken
ikke længere producerer et medarbejderblad – hverken fysisk eller digitalt. I dialogen med ledelsen har vi påpeget, at der
mangler vidensdeling og debat internt i
organisationen. Det er ledelsen heldigvis enige i, så vi håber, der hurtigt tages
initiativer til at øge kommunikationen.
Den nære dialog mellem medlemmet
og tillidsmanden er helt afgørende for
at skabe synlighed. Dialogmøder i alle
tillidsmandsområder med kredsen samt
medlemsmøder vil fortsat være vigtige
måder, hvorpå vi kan dele synspunkter og diskutere de udfordringer, der
måtte være – lokalt eller på koncernniveau. Vi arbejder p.t. med, hvordan
vi fremadrettet skal kommunikere til
organisationen og er i gang med at formulere en kommunikationsstrategi som
omtalt på side 13 i bladet.
”Hvordan er samarbejdet egentlig med
ledelsen? Jeg synes aldrig, vi kan se eller
høre, I er røget i totterne på hinanden?”
Spørgsmål som du måske har stillet
dig selv eller din tillidsmand. Det korte
svar er: Samarbejdet er OK - og ja, vi
ryger af og til i totterne på hinanden.
I kredsen har vi en overbevisning om,
at vi når de bedste løsninger for medlemmerne ved at håndtere uenigheder i de
rette fora og ”bag lukkede døre”, frem
for at lufte uenighederne i det ”offentlige rum”. Det er også vores opfattelse, at ledelsen deler denne overbevisning. En samarbejdsform som forudsætter gensidig respekt af de roller, vi har
hver især, og hvor dialogen skal være ligeværdig. Det har begge parter et stort
ansvar for at sikre. Det gælder alle de
fora, hvor ledelse og medarbejdersiden
fører drøftelser med hinanden – lokalt
og på koncernniveau.
Generalforsamling 2015
Vi håber, beretningsavisen giver et godt
indtryk af arbejdet i kredsen. Der er
mange andre emner, vi gerne ville have
haft plads til at orientere om. Det vil vi
samle op på i den mundtlige beretning,
hvor vi også håber og forventer, vi får en
god debat om kredsens arbejde. Hvis du
ikke selv har mulighed for at deltage i
generalforsamlingen, så klæd din tillidsmand eller en anden delegeret på, så de
kan fremføre dine synspunkter.
Vel mødt!
Foto: Martin Dam Kristensen
Medarbejderhåndbog
Da overenskomsten var i hus, gik vi i
Spar Nord i gang med at genforhandle
Medarbejderhåndbogen. Vi udvekslede
ønsker og krav med ledelsen. Krav som
vi havde indsamlet i en dialog mellem
medlemmer, tillidsmænd og kredsbestyrelse. Forhandlingerne blev meget
vanskelige og langstrakte. Fra starten
fik vi oplyst, at der var en meget, meget
beskeden økonomi at putte i Medarbejderhåndbogen, så vi måtte ikke forvente
at få ret mange af vores krav igennem.
Ikke et særligt godt udgangspunkt for
et konstruktivt forhandlingsforløb, og vi
må sige, at vi efter forhandlingsforløbet
står tilbage med en mere mager medarbejderhåndbog. Så forløbet denne gang
har været anderledes end tidligere år.
Vi vil ikke referere fra forhandlingerne
her i den skriftlige beretning, men henvise til referaterne af SU-møderne.
7
Spar Nord Kreds holder
ordinær generalforsamling
Onsdag den 11. marts 2015 kl. 10.00 på Scandic Aalborg, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø
Der vil blive serveret kaffe og rundstykker fra kl. 9.00.
Efter generalforsamlingen er Spar Nord Kreds vært ved en frokostbuffet.
Dagsorden i henhold til vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år
3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år
4. Godkendelse af regnskab med decharge
5. Indkomne forslag:
a. Fra medlemmerne
b. Fra bestyrelsen
6. Valg til bestyrelsen af:
a. Næstformand
b. 2 bestyrelsesmedlemmer
Valgperioden for alle er 2 år
7. Valg af
a. Revisor
b. Revisorsuppleant
Valgperioden for begge er 1 år
8. Eventuelt
Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan deltage med taleret.
Alle delegerede har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse, det vil sige senest onsdag den 25. februar 2015. Forslag skal fremsendes skriftligt.
Venlig hilsen
Spar Nord Kreds
Kandidater til bestyrelsen:
I forbindelse med generalforsamlingen skal der gennemføres valg til bestyrelsen, og efter opstillingsperioden er udløbet den 11. februar 2015, er der kommet følgende kandidater:
Genopstiller som
Næstformand
Dagsorden punkt 6.a
Genopstiller som
bestyrelsesmedlem
Dagsorden punkt 6.b
Genopstiller som
bestyrelsesmedlem
Dagsorden punkt 6.b
Jannie Skovsen
Næstformand
Kredskontoret
Valgt ved fredsvalg
Rikke Henriksen
Bestyrelsesmedlem
Kredskontoret
Valgt ved fredsvalg
Lene Aaen
Bestyrelsesmedlem
Kredskontoret
Valgt ved fredsvalg
8
BERETNING
Af Gitte Holmgaard Sørensen og Mette Haugaard Andersen
Vær førstevælger i
dit arbejdsliv
Finansforbundet søsætter i foråret et kæmpe projekt - Worklife
Investment – der skal skabe tryghed i arbejdslivet for
Finansforbundets medlemmer med en række indsatser, der retter
sig mod at styrke medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet
Employability er det internationale ord
for det at tænke jobsikkerhed. For at man
kan være sikker i sit job i dag er det vigtigt,
at man har de rette kompetencer, og det
er både bankernes og medarbejdernes
eget ansvar. Derfor giver det rigtig god
mening, når vi i Finansforbundet kalder
vores employabilityprojekt for – Worklife
Investment.
Det at investere i sit eget arbejdsliv ved blandt andet at forholde
sig til sin karriere - og det at
kompetenceudvikle sig, sikrer
jo, at man kan være førstevælger, når der skal vælges job.
For at man fremadrettet
kan være en attraktiv medarbejder på arbejdsmarkedet,
kræver det en løbende personlig indsats. Det er derfor, at
Finansforbundet har sat fokus
på at støtte vores medlemmer
i at styrke deres markedsværdi.
Vi ønsker, at medlemmerne
udvikler deres kompetencer,
at de bliver gode til at gøre
dem synlige, og at de arbejder
bevidst med deres professionelle netværk
– med andre ord: investerer i deres egen
værdi på arbejdsmarkedet og dermed i
karrieresikkerhed og jobsikkerhed.
være bedre til at tage styringen i vores
arbejdsliv: Derfor vil vi gerne tage hul
på snakken med jer om jeres kompetenceudvikling. Vores ambition er at være
med til at skabe en kultur, hvor det bliver
en selvfølge at tage stilling til egne kompetencer, sådan at vi alle kan være en del
af ”morgendagens hold”.
Hvad er det så Finansforbundet vil
tilbyde?
Det giver frihed at være et ”godt papir”
Tryghed er et væsentligt parameter for at
trives i dagligdagen, og derfor er det vigtigt
hele tiden at være et ”godt papir”. Det
giver jobsikkerhed og ikke mindst frihed.
Vi tror, at vi som medarbejdere skal
Forandringer sker stadig hurtigere
Der er lagt mange og gode kræfter i at
tilbyde Finansforbundets medlemmer
noget helt specielt, noget som ingen andre fagforeninger tilbyder i samme omfang og til ALLE medlemmer.
Ja, det er blandt andet et Worklife Investment Universe på Finansforbundets
hjemmeside, hvor du kan blive afklaret i
forhold til dine ønsker for arbejdslivet.
Verden forandrer sig hurtigere og hurtigere og styrer bankernes behov for nye
kompetencer. Bankernes perspektiv er
blevet mere kortsigtet, simpelthen fordi
det er blevet sværere at forudsige behovet,
når verden forandrer sig så hurtigt.
Når der opstår nye behov, vil bankerne
ofte ansætte nye medarbejdere med
de kompetencer, der aktuelt skal bruges frem for at uddanne og træne nuværende medarbejdere – eller
ansætte og oplære uerfarne
medarbejdere.
Derfor bliver alsidige og
udviklingsorienterede medarbejdere en forudsætning for,
at bankerne konstant kan tilpasse sig forandringerne og
opretholde deres konkurrencedygtighed. Medarbejdere, hvis kompetencer ikke
længere efterspørges, er derfor i risiko for at blive afskediget. Det er allerede nu, og
bliver ikke mindst i fremtiden,
en konkurrencefordel for
bankerne at kunne omstille til
omverdenens krav hurtigst muligt. Derfor gælder det om til enhver tid at have
opdaterede og attraktive kompetencer.
Arbejdsopgaver, der kræver smalle
jobmæssige kompetencer, er på vej til
at forsvinde. Det overtages i høj grad af
digitale løsninger.
Selve lanceringen af Worklife Investment vil ske i 2. kvartal af 2015 – hold
øje med vores hjemmeside og bliv førstevælger i dit eget arbejdsliv.
BERETNING
Af Lene Aaen
Der er altid hjælp at hente
Alle medlemmer af Finansforbundet i banken har nu en tillidsmand,
og mange af jer har en forholdsvis ny en af slagsen. 2014 blev året,
hvor vi i Spar Nord Kreds nåede op på 100 procents
tillidsmandsdækning, hvilket er til gavn for dig
Foto: Nils Krogh
I det daglige tænker du måske ikke så
meget over, om du har en tillidsmand,
hvem det er og hvad han eller hun gør
for dig?
Pludselig kan der dog opstå en situation, hvor du får brug for hjælp fra en
tillidsmand. I sådanne situationer er det
en stor fordel, at tillidsmanden er en person, du kender, en person, der kender
din arbejdssituation, og en person, som
er indenfor rækkevidde.
Imellem banken og kredsen er det
aftalt, at hvert bankområde i linjen og
hver forretningsenhed i hovedsædet –
med et par undtagelser - har sin egen tillidsmand. Det mener både kredsen og
banken giver rigtig god mening. Siden
tillidsmandsvalget for godt et år siden,
hvor kun et enkelt bankområde ikke fik
valgt en tillidsmand, er der sket det, at
kredsens mål om 100 procents tillidsmandsdækning er blevet opfyldt. Det
er vi rigtig glade for.
11 af de i alt 46 tillidsmænd er nyvalgte. De er fulde af gå-på-mod og ambitioner om at gøre det godt. P.t. er de i
gang med Finansforbundets grunduddannelse, hvor de bliver klædt på til at
varetage tillidsmandsjobbet på en kompetent, ansvarlig og troværdig måde. Det
betyder samtidig, at I som deres kolleger
må undvære dem, når de er på skolebænken. Det kan være svært, når der er
gang i butikken. Oplevelsen er heldigvis, at der er stor accept for dette fravær.
Tusind tak for det.
Også kredsen har en opgave i at klæde
de nye tillidsmænd på. På Kredskon-
toret er der således udpeget tre mentorer, som har ansvaret for at sætte tillidsmændene ind i de grundlæggende
aftaler og forhold, og som følger dem
igennem hele grunduddannelsesforløbet. Derudover står hele kredsen klar
med opbakning, sparring og mulighed
for erfaringsudveksling – både i det daglige og når der holdes netværksmøder,
tillidsmandsmøder og lignende.
Uanset om man er ny eller gammel
i gårde som tillidsmand, er der hjælp
at hente. Tillidsmandsudviklingssamtalerne samt alle de møder, kredsen
holder for tillidsmændene, er fyldt
med sparring, informationsudveksling
og kompetenceudvikling. Derudover
skal det altid være muligt at få fat i enten
et af kredsbestyrelsesmedlemmerne på
Kredskontoret eller en tillidsmandskol-
lega. Som medlem gælder det samme –
der altid er hjælp at hente. Din tillidsmand er der for dig, og kan du ikke få
fat i din tillidsmand, er du velkommen
til at kontakte Kredskontoret.
En fagforening når resultater ved,
at medlemmerne står sammen. Og jo
flere vi er, jo stærkere er vi. En af de opgaver, der er knyttet til tillidsmandsjobbet, er derfor hvervning af nye medlemmer. Du må som medlem meget gerne
hjælpe. Får du en ny kollega, eller har
du en kollega, der står udenfor fællesskabet, så fortæl gerne, hvad du får ud
af dit medlemskab – eksempelvis at du
har en tillidsmand.
9
10
BERETNING
Af Jannie Skovsen, Næstformand Spar Nord Kreds.
Social Kapital er
vejen frem
Social Kapital er det, der sætter organisationens
medlemmer i stand til i fællesskab at løse virksomhedens
kerneopgave – og derigennem styrke produktivitet og
konkurrenceevne. Er den Sociale Kapital høj, kan det
aflæses på bundlinjen
Afdelingsudvalgene. Lokalt går det rigtig
godt, og der er generelt en meget høj tilfredshed i de enkelte grupper/enheder.
SU har derfor besluttet at sætte fokus
på den samlede organisation og samarbejdet i denne. Altså på samarbejdet mellem bankområder, samarbejdet mellem
afdelingerne på Skelagervej og samarbejdet mellem Skelagervej og bankområderne. Bankens lokalstrategi - med indbygget stor decentral beslutningskraft
og store forskelligheder - kombineret
med den hastige vækst, banken har været
igennem både organisk og ved tilkøb
gør, at det er relevant, at det videre arbejde fokuserer på sammenhængskraft,
fællesskab og videndelig.
Det er vi i Spar Nord Kreds rigtig godt
tilfredse med. Netop sammenhængskraft, fællesskab og videndeling er supervigtige faktorer. Ingen bankområder,
funktioner, afdelinger eller enkeltindivider kan drive banken alene. Vi er indbyrdes afhængige – og jo bedre vi lykkes,
jo bedre står vi på markedspladsen.
Men hvad er Social Kapital?
Faktum er, at der er Social Kapital tilstede på alle arbejdspladser. Den kan være
høj eller lav. Hvis den er høj, er der alt
andet lige en større chance for, at de
ansatte trives.
Hvad er det for noget? Hvad handler
det om?
Social Kapital handler om 3 begreber: tillid, retfærdighed og samarbejde.
Samlet viser forskningen, at hvis organisationer har høj grad af tillid, retfærdighed og samarbejdsevne, altså en høj
Social Kapital – så stiger trivslen og engagementet. Det betyder i sidste ende,
at alle trækker i samme retning, yder deres bedste – og tænker i helheder frem
for alene i egen situation.
Tillid
En høj grad af indbyrdes tillid i en or-
Foto: Nils Krogh
I Finansforbundet har vi igennem længere tid haft fokus på begrebet Social
Kapital. Det har vi, fordi det giver rigtig
god mening både for de ansatte, men
også for virksomhederne.
Forskning har gennem flere år påvist,
at der er en sammenhæng mellem trivsel og produktivitet. Den sammenhæng
skal udnyttes og udbygges.
Virksomhederne står overfor krav om
effektivitet og afkast. Forskning tyder på,
at en investering i Social Kapital kan være
en væsentlig del af løsningen på dette.
Et godt psykisk arbejdsmiljø for medarbejderne og gode økonomiske resultater for virksomhederne ses således som
hinandens forudsætninger – ikke hinandens modsætninger.
Ved de seneste overenskomstforhandlinger blev Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet enige
om, at emnet er præcis så vigtigt, at det
fortjener at blive en del af overenskomsten. Så aftalen om samarbejdsudvalg
blev udvidet med en bestemmelse om,
at Samarbejdsudvalgene skal drøfte tillid, trivsel og samarbejde.
I Spar Nord er Samarbejdsudvalget
allerede godt i gang med opgaven. Banken måler allerede ved brug af den elektroniske APV på det psykiske arbejdsmiljø - på tillid og trivsel – i nærmiljøet,
og der arbejdes flittigt med resultaterne i
BERETNING
til på tværs af enheder og fagområder
at samarbejde effektivt og konstruktivt
om kerneopgaven. Kerneopgaven er den
ydelse eller det produkt, som er grundlaget for arbejdspladsen. Tager man et fælles ansvar om at løse
den fælles opgave. Er der en fælles opbakning til, hvor virksomheden skal bevæge sig hen. Evnen til samarbejde er i
øvrigt særlig afgørende på arbejdspladser, hvor der er brug for at dele mange
informationer. Det er der på arbejdspladser som vores, hvor der er mange
specialfunktioner, som er afhængige af
hinanden, hvor opgaveløsningen ikke altid kan forudsiges, og hvor opgaver ofte
skal løses under stort tidspres.
Arbejdsglæde og trivsel
At opleve at man udfører et stykke meningsfyldt arbejde, hvor den enkelte
lykkes med i dagligdagen at bidrage til
at løse den fælles kerneopgave – og hvor
indsatsen samtidig anerkendes og værdsættes, det giver arbejdsglæde og trivsel.
Forskningen har vist, at ansatte – uanset om man er leder eller medarbejder
– vil opleve en stor tilfredsstillelse ved at
få lov til at udføre opgaver, som gør en
forskel for andre. Det være sig direkte
overfor kunden eller som leverandør
af ydelser til en kollega, som i sidste
ende skal gøre en forskel overfor kunden. Det vigtige er her, at den største tilfredsstillelse opnås, hvis man har et klart
defineret fælles mål, fælles viden, gensidig respekt og relevant kommunikation
blandt faggrupper.
ganisation giver de bedste resultater og
det bedste psykiske arbejdsmiljø. Tillid
handler om, at man kan stole på hinanden – og på det, der bliver sagt. At medarbejderne og ledere har tillid til det,
som kolleger og andre ledere siger. At
ledelsen har tillid til, at de ansatte kan
udføre og ønsker at udføre et godt stykke
arbejde. At beslutninger er gennemskuelige og forklarlige og at der lyttes.
dentligt til – det er fair, det der foregår.”
Føler man sig anerkendt og belønnet for
sin indsats. Føler man sig tilstrækkelig
inddraget i beslutningsprocesser, som direkte påvirker ens dagligdag. At der ikke
sker forskelsbehandling – hvor nogle favoriseres frem for andre. At man, uanset hvilken opgave man udfører ift. kerneopgaven, har krav på at blive behandlet med respekt og værdighed.
Retfærdighed
Den anden vigtige faktor i høj Social Kapital er Retfærdighed. ”At tingene går or-
Samarbejde
Den sidste faktor i Social Kapital handler om Samarbejde. Det vil sige evnen
Hvad gør vi
Vi tror på, at vi sammen – gennem fokus
på vigtigheden af høj Social Kapital og
dialog om samme – kan finde frem til
gode løsninger og indsatser, som fremmer samarbejdet på kryds og tværs i
banken. Derfor var Social Kapital et
vigtigt tema på medlemsmøderne – ligesom emnet diskuteres lystigt på tillidsmandsmøderne. Og temaet vil helt sikkert også komme på dagsordenen, når vi
til efteråret påbegynder dialogmøderne
rundt i bankområderne og forretningsenhederne.
11
12
BERETNING
Af Lone Elmenhoff og Brian Volder Gulbæk
Målinger bør ske
med omtanke
Der er stor forskel på, hvorledes salgspresset opleves. Nogle
steder er trivslen høj og resultaterne gode. Meget tyder på, at
trivslen hænger tæt sammen med, hvorledes lederne følger op
I bestræbelserne på at nå de opstillede
salgsmål laves opfølgning på antallet af
møder og på udbyttet heraf. Den positive intention er troen på, at holder rådgiverne flere møder, sælges der mere.
De øgede krav til individuel performance på kundemøder og salgsmål skaber desværre frustration hos nogle medarbejdere. Når vi taler med tillidsmændene, er det tydeligt, at der er stor forskel på, hvorledes salgspresset opleves.
Nogle steder er trivslen høj og resultaterne gode.
Meget tyder på, at trivslen hænger tæt
sammen med, hvorledes lederne følger
op. Er der tale om en ”kontrol”, hvor
manglende målopfyldelse kun udløser
kritik og krav om at stramme op. Eller
bruges opfølgningerne som hjælpeværktøj, hvor lederen giver rådgiveren sparring på resultaterne og anvisninger på
eventuelle muligheder. Det sidste er bestemt at anbefale, da det bygger rådgiveren op – og skaber motivation med
mod på mere.
Måden, der følges op på, kan også påvirke til en uønsket adfærd. For nogle
kan fristes til at registrere møder for at
”please” ledelsen. Møderne er vigtige,
for det er der, salget bliver født, men det
er kun de ”rigtige” møder, som giver
salg. Ved alene at fokusere på antallet
af møder – frem for kvaliteten heraf –
kan man i en presset hverdag fristes til
at tage ”tomme møder”, da de tæller i
statistikken.
Grænsefladen har været et kæmpe
løft til Spar Nord og et fantastisk hjælpeværktøj til øget salg. I forhold til opfølgning er der imidlertid opmærksomheds-
punkter. Specielt ved kampagner er der
uhensigtsmæssigheder. Laver en rådgiver et salg til en kunde, som ikke er på
”listen” eller glemmer man at registrere et salg, så bliver man ikke ”belønnet”
i kampagnen. De nye registreringer af
salg og møder giver
heller ikke færre administrative opgaver
til rådgiverne.
Målinger og registreringer kan være
nødvendige ledelsesværktøjer – men de
skal bruges med omtanke, hvis de bedste
resultater skal nås.
For ulempen er, at de
kan skabe en utryghed
omkring, hvorvidt ledelsen har tillid til, at
rådgiverne gør deres
arbejde. Det fremmer
ikke trivslen.
Opfølgning og registreringer skal derfor bruges intelligent, og successer skal
fejres i fællesskab. Vi løser en fælles opgave. Det er vigtigt at værne om samarbejdsrelationerne jf. artiklen om Social
Kapital.
Ændringer på vej i
sektoren?
Kigger vi på sektoren –
ja så er der forskellige tilgange til brugen af performancemålinger. Nogle har mange performancemålinger, mens
andre går nye veje.
På Finansforbundets
landsmøde var årets
gæstetaler Danske Banks
administrerende direktør Thomas Borgen. Han
fortalte, at Danske Bank
har afskaffet performancemålinger på medarbejderne og i stedet nu fokuserer på at
have tilfredse kunder. Thomas Borgen udtalte at bevæggrunden for ændringerne
i banken er, at vejen til tilfredse kunder
og gode resultater afhænger af medarbejderne – for det er medarbejderne,
som skal skabe begge dele.
En anden af de store banker - Handelsbanken – oplyser, at man ikke benytter
budgetter eller salgsmål på rådgiverne.
Finansforbundets trivselsundersøgelse viser, at 32 procent oplever performancemålingerne som stressende. Der er
derfor grund til, at målinger og registreringer bruges med omtanke.
Ved alene at fokusere
på antallet af møder
– frem for kvaliteten
heraf – kan man i en
presset hverdag fristes
til at tage ”tommemøder”, da de tæller i
statistikken
Individ og fællesskab
Vi er opmærksomme på, at nogle medarbejdere trives godt med det konkurrenceprægede miljø. Det er dog værd at
være opmærksom på farerne.
På sigt kan det ødelægge sammenholdet, og stemningen på arbejdspladsen, hvis enkelte medarbejdere fokuserer
så meget på egne individuelle resultater
og derfor snupper de gode kunder fra
et andet bankområde eller fra den kollega, der er sygemeldt, på barsel eller
holder ferie. Eller ved ikke at have tid
til at hjælpe en kollega, da egne mål og
resultater kommer først.
BERETNING
Af Rikke Henriksen
Synlighed på
dagsordenen
Kommunikation, dialog og branding er navnet på et nyt politisk ansvarsområde,
som skal arbejde med at gøre Finansforbundets profil endnu tydeligere.
I Spar Nord Kreds vil vi formulere en kommunikationsstrategi
På efterårets landsmøde blev det vedtaget,
hvilke politiske indsatsområder Finansforbundet skal koncentrere sig om i den
kommende 3-årige landsmødeperiode.
En stor del af forudsætningen for at
lykkes er at ”nå ud over rampen”. Det
skal være endnu mere synligt, hvad Finansforbundet centralt og ude i de enkelte kredse arbejder med og for. Og der
skal skabes rammer for at udøve politisk
påvirkning af flere kanaler.
Tidligere har kommunikationsopgaven ligget som en opgave ude i de
forskellige ansvarsområder. Det laves
der om på nu, idet Kommunikation, Dialog og Branding i denne landsmødeperiode får sit eget selvstændige ansvarsområde som en paraply – der skal skabe
den røde tråd for alt, hvad der sker i Finansforbundet.
Derfor er det besluttet at sætte ekstra
ressourcer ind på at arbejde med netop
Kommunikation, Dialog og Branding.
Arbejdet med dette skal blandt andet:
• Sikre en sammenhængende og effektiv
kommunikationsindsats overfor medlemmerne – og overfor tillidsvalgte,
meningsdannere, beslutningstagere
og offentligheden.
• Styrke Finansforbundets brand.
• Udvikle Finansforbundets digitale tilgængelighed – så dialogen med medlemmer, potentielle medlemmer og interessenter i øvrigt kan ske på de platforme, som fungerer for den enkelte.
• Inddrage medlemmerne i udviklingen
af fremtidens services og produkter.
Arbejdet er allerede i fuld gang i Finansforbundet, hvor blandt andet en ny
hjemmeside allerede er under udvikling.
I Spar Nord Kreds er vi også meget
optaget af netop Kommunikation, Dialog og Branding.
TJEK DIN
LØN
Sideløbende med kredsens arbejde i
det centrale forbund – hvor der arbejdes
på en sammenhængende indsats for forbund, kredse og tillidsvalgte – vil vi derfor arbejde på at formulere en kommunikationsstrategi for Spar Nord Kreds.
Kredsens overordnede strategi tager
afsæt i de 4 vigtigste interessenter – nemlig medlemmet, tillidsmanden, banken
og Finansforbundet. Kommunikationsstrategien vil derfor også have for øje at
formulere mål for kommunikation og at
være i dialog med samtlige interessenter
– samt naturligvis valg af kommunikationsformer og –midler.
Man har lov at drømme – og være ambitiøs. Det er vi altid og vil også forsøge at
være det her. Vores mål er at blive endnu
mere synlige. Vi smøger ærmerne op og
går i gang med arbejdet.
Med Finansforbundets lønberegner
”Tjek din løn” kan du se gennemsnitslønninger for
en lang række områder og jobkategorier i
finanssektoren.
Tallene er så tæt på en aftalt månedsløn, som vi kan
komme. Men da det er statistik, kan det kun blive et
pejlemærke.
Læs mere og prøv lønberegneren på
Finansforbundet.dk/loen
13
14
BERETNING
Regnskab for
Spar Nord Kreds 2014
Resultatopgørelse
Balance
Indtægter
Medlemskontingent
Rejserefusioner
Renter
2014
815.456
444.336
8.738
Indtægter I alt
1.268.530
Udgifter
Tillidsmænd
Medlemmer
Generalforsamling
Kredsbestyrelsen
Finansforbundet
Samarbejde m/andre organisationer
Administration
Udgifter i alt
Resultat
Udgiver:
Spar Nord Kreds
Skelagervej 15
9100 Aalborg
Telefon 9634 4341
dkr@sparnord.dk
690.298
243.922
128.620
238.474
25.013
3.839
121.296
2013
843.427
517.897
4.846
1.366.170
639.600
18.799
113.128
325.930
19.332
5.012
127.863
1.451.462 1.249.664
-182.932
116.506
Redaktion:
Ole Skov (ansv.)
Lene Aaen
Kommunikation, Finansforbundet
Aktiver:
Indestående i Spar Nord
Indestående på Udd. pulje
Diverse tilgodehavender
Tilgodehavende rejserefusion
2014
1.852.659
1.933.458
718
124.459
2013
2.007.706
1.962.690
Aktiver i alt
3.911.294
4.131.016
1.933.458
1.962.690
5.311
16.677
905
Passiver:
Gæld
Skyldige omkostninger
Skyldig A-skat m.v.
Forudbetalt kontingent og gruppeliv
Gæld i alt
4.620
920
160.620
1.938.998 1.985.583
Egenkapital:
Egenkapital primo
Indskud FIH, Jyske Finans
Årets resultat
2.145.433
9.795
-182.932
2.028.927
Egenkapital i alt
1.972.296
2.145.433
Passiver i alt
3.911.294
4.131.016
Design:
Katrine Kruckow, Finansforbundet
Tryk:
Datagraf A/S
Oplag:
1.700
116.506
Udgives af Spar Nord Kreds
– en virksomhedskreds
i Finansforbundet
BERETNING
Kredsbestyrelsen
Ole Skov
Formand,
Kredskontoret
osk@sparnord.dk
96344340 / 44340
Jannie Skovsen
Næstformand,
Kredskontoret
jas@sparnord.dk
96342906 / 42906
Gitte Holmgaard Sørensen
Bestyrelsesmedlem,
Kredskontoret
gsr@sparnord.dk
96342904 / 42904
Rikke Henriksen
Bestyrelsesmedlem,
Kredskontoret
rvh@sparnord.dk
96342905 / 42905
Mette Haugaard Andersen
Bestyrelsesmedlem, deltid
Bankområde Hjørring
mea@sparnord.dk
96230658 / 46658
Michael Jensen
Bestyrelsesmedlem, deltid
Handels- og Udlandsområdet
mje@sparnord.dk
96344333 / 44333
Lone Elmenhoff
Bestyrelsesmedlem, deltid
Bankområde Rebild
lom@sparnord.dk
96825087 / 48087
Brian Volder Gulbæk
Bestyrelsesmedlem, deltid
Bankområde Vejgaard
bgu@sparnord.dk
96303306 / 56806
Kontaktoplysninger:
På kredskontoret møder du
vores kredssekretær
Dorthe Kræmmergaard
dkr@sparnord.dk
96344341 / 44341
Kredsens hjemmeside:
www.sparnordkreds.dk
Postadresse:
Spar Nord Kreds
Skelagervej 15
Postboks 162
9100 Aalborg
Lene Aaen
Bestyrelsesmedlem
Kredskontoret
lee@sparnord.dk
96342903 / 42903
15
HAR DU LÆST DIT BLAD?
Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.
SPØRGSMÅL
Send svarene på e-mail til dkr@sparnord.
dk eller med post til Spar Nord Kreds,
1. Hvor stor en kundetilvækst har banken haft i 2014?
Skelagervej 15, 9100 Aalborg
a. ca. 7.000
b. ca. 11.000
Så deltager du i lodtræknin-
c. ca. 15.000
gen om disse tre præmier:
2. Hvor stor en tillidsmandsdækning
1. præmien - Kro- og Hotelop-
er der i Spar Nord nu?
hold med middag for 2 personer
a. 80 procent
b. 90 procent
2. præmien - En god bøf for 2 personer
c. 100 procent
3. præmien - Luksus
3. Hvor mange medlemmer deltog i Kredsens
brunch for 2 personer
fire medlemsmøder i efteråret?
a. 350
Alle 3 præmier er fra GO
b. 650
DREAM Oplevelsesgaver.
c. 1.000
Seneste frist for indsendelse
4. Hvilke tre begreber handler social kapital om?
a. Tillid, respekt og dialog
b. Ansvarlighed, dialog og tillid
c. Tillid, retfærdighed og samarbejde
Navn:
Adresse:
Postnr./by:
Email:
af svar er 25. marts 2015.