Gasteknik nr. 6, december 2014
Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 6 • 2014 Øget fokus på gas til transport G a s t i l t r a n s p o r t Nordjyllands Trafik har indsat seks nye biogasbusser på rute 73 mellem Aalborg og Frederikshavn. (Foto: HMN) Flere busser på biogas og naturgas Fredag den 21. november åbnede Nordjyllands Trafik den første regionale busrute i Danmark med busser, der kører på biogas. Det skete pudsigt nok på den samme rute mellem Aalborg og Frederikshavn, der tilbage i 30’erne som de første i Danmark blev betjent med gasdrevne busser, baseret på ”sumpgas” fra et større fund ved Sæby. Med de seks busser i Nordjylland, der er leveret af Scania og skal køres af Arriva, er der nu ifølge HMN Naturgas 37 gasbusser på de danske landeveje. I forvejen var der bybusser på gas i Fredericia, Holstebro og København, og mindst 80 yderligere er på vej i bl.a. Odense og Sønderborg, ligesom Skive Kommune har anskaffet gasdrevne minibusser til handicapkørsel. Udviklingen sker i takt med et stigende antal gastankstationer rundt om i landet. Busserne kører på enten biogas eller naturgas – eller en blanding af begge dele. Kørslen på biogas sker via den nye certifikat-ordning, som det statslige transmis2 Gasteknik nr. 6 • 2014 sionsselskab Energinet.dk administrerer. Sparer over 1000 tons CO2 ”Biogasbusserne på rute 73 er en del af vores indsats som klimaregion”, siger formanden for Region Nordjylland, Ulla Astman (S). ”Gasbusserne er et vigtigt skridt mod en mere miljøvenlig kollektiv trafik, der oven i købet kører på biogas, som er produceret lokalt. Med de to nye gastankstationer baner busdriften samtidigt vejen for øget brug af biogas i transporten i Nordjylland”. Brug af biogas til de seks busser betyder, at udslippet af CO2 bliver 1.050 tons mindre om året. Det overvejes også at indsætte bybusser på gas i Frederikshavn. HMN Gashandel A/S, som er et datterselskab i HMN Naturgaskoncernen, har netop opført to gastankstationer til de nye busser i Nordjylland. Den ene ved Arrivas garageanlæg på Troensevej 18 i Aalborg og den anden på Suderbovej 16 i Frederikshavn. Sidstnævnte kan også bruges af andre gaskøretøjer. Gasbussernes indtog sker i takt med, at der bygges stadig flere gastankstationer rundt i landet. Bedre end el til tung transport ”Elbiler fylder jo meget i den offentlige debat. Men uden at særligt mange har opdaget det, sker der en del på gasfronten”, siger Susanne Juhl, administrerende direktør i HMN Naturgas I/S. ”Når det gælder de tunge køretøjer, er det mere oplagt at bruge biogas og naturgas end el. Busserne og lastbilerne kan nemlig køre markant længere på gas end på el og skal derfor ikke tanke så ofte”, siger Suasane Juhl. Flere af gasbusprojekterne har fået økonomisk støtte af Trafikstyrelsen. Partierne bag energiforliget fra 2012 ønsker nemlig grønne alternativer til dieseldrevne busser og lastbiler. Netop den dieselbaserede transportsektor tegner sig for ca. en fjerdedel af CO2-udledningen herhjemme. HMN Naturgas er i dialog med en række kommuner og trafikselskaber om at gå over til gasbusser i stedet for dieselbusser. L e d e r I n d h o l d Gasteknik nr. 6 December 2014 • 103. årgang 2 Flere busser på biogas og naturgas 4 Markant lavere gasregninger 5 Partnerskab for Termisk Forgasning 6 Årets Gaskonference er blevet en succes 8 Glemt regning gav hul i regnskabet 10 Nye kræfter i DGF-bestyrelse 12 Tradition og fornyelse 12 Fortsat brug for gas især den grønne 14 Behersket optimisme i gasbranchen 18 Power-to-gas med CO2 fra biogas18 21 50 barmarksværker kan droppe naturgas 22 NOx-emission fra lavere end ventet 24 Gassens fremtid i boligopvarmning 27 Nye vejledninger for indregulering 28 Nyt biogasanlæg påvej i Holsted 29 Mindeord om Af Peter A. Hodal, formand for Dansk Gas Forening Må man pille? Forligskredsen bag energiforliget har pillet ved en række vilkår og godkendt, at de 50 dyreste kraftvarmeværker nu også får mulighed for at konvertere fra naturgas til biomasse. Det betyder med andre ord, at det samlet set må forventes, at 85 værker vil konvertere i løbet af de næste år. Det vil de tilsluttede fjernvarmekunder være tilfredse med, deres varmeregning vil nemlig falde med 2-3.000 kr. om året. Vi må så bare håbe på, at forudsætningerne holder, at ombygningerne kan gøres billigt, og at prisen på biomasse ikke eksploderer, som nogen forudser. Det vil være ærgerligt for fjernvarmekunderne. Der kunne alternativt også pilles ved afgifterne på naturgas. Det skrives og siges højt, at det er den høje naturgaspris, som er skyld i de høje varmepriser og dårlig økonomi for elproduktionen på de små værker. Det er ikke sandt, for det er de høje afgifter på naturgas, som er skyld i den dårlige økonomi. Der kunne ganske enkelt pilles ved afgifterne og på den måde kompenseres for bortfaldet af grundbeløbet – til gavn for både elsystemet og for fjernvarmekundernes varmepris. Fru atmosfære, som har det skidt og næppe ser ud til at få det bedre de næste mange år, kan kun helbredes ved at modtage færre CO2-molekyler. Atmosfæren er nemlig ligeglad med, hvor molekylerne kommer fra – de er alle skadelige. Det er jo menneskeheden, som har besluttet, at molekyler fra biomasse skader mindre end molekyler fra naturgas. Det ændrer ikke ved, at vi alle har en forpligtelse til at reducere CO2-emissionen, energieffektivisere, introducere mere VE og bruge det rigtige fossile brændsel, hvor det giver bedst mening. World Energy Outlook 2014 er netop udkommet, og meldingerne er klare. 2013 slog en kedelig rekord og er indtil videre det år, hvor der er udledt mest CO2. Energiforbruget stiger stadig voldsomt, og i 2040 er CO2-kvoten brugt op, hvis vi skal holde de 2 grader i global tempemperaturstigning, som er det officielle mål. Rapporten konkluderer, at verden kun kan reddes ved at bruge mere VE, CO2-lagring, a-kraft og naturgas, herunder store mængder skifergas, måske endda transporteret som LNG. Den store vækst i energiforbruget findes i Kina, Indien og andre asiatiske lande, mens Europa forventes at blive på samme niveau. Europa udfordres derimod på at skulle erstatte kapaciteten fra gamle kul- og brunkulsværker, der lukkes ned på grund af alder i de næste årtier, samt på at sikre kapacitet, når vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner. Her er det ikke nyt, at gassen kommer til at spille en vigtig rolle – også i Danmark. Sponsorer for Gasteknik: Carsten Sørig Forsidefoto: Indvielsen af den første regionale busrute med biogasdrevne busser blev markeret i både Aalborg og Frederikshavn. Foto: HMN Gasteknik nr. 6 • 2014 3 K o r t n y t FN-panel: Stadig håb for klimaet Hvis vi ikke gør noget ved udledningen af drivhusgasserne, vil vi se en opvarmning i slutningen af århundredet på 3,7-4,8 °C, fremgår det af en rapport, som FN’s klimapanel IPCC offentliggjorde 2. november som afslutning på klimapanelets møde i København. Rapporten fastslår med større sikkerhed end tidligere rapporter, at temperaturstigningerne primært er menneskeskabte. Udledning af drivhusgasser fra afbrænding af fossile brændstoffer og skovrydning har ifølge IPCC været den dominerende årsag til opvarmning siden midten af det 20. århundrede. Men rapporten slår også fast, at vi sandsynligvis stadig kan nå at holde temperaturstigningerne under 2 °C, hvis vi begrænser vores udledning af drivhusgasser drastisk. Nyt dansk olie- og gasfelt Energistyrelsen har godkendt en plan for olie- og gasproduktion på Ravnfeltet i den danske del af Nordsøen. Planerne indebærer en ny, ubemandet platform knap 245 kilometer fra den danske vestkyst og 11 km nordøst for grænsen mellem Tyskland og Danmark. I alt investerer selskabet Wintershall Noordzee og Nordsøfonden 1,5 mia. kr. i at udbygge feltet. Der etableres to brønde og en undersøisk rørledning til det tyske oliefelt A6. Produktionen ventes at gå i gang efter næste sommer. Feltet ventes at bidrage med en ganske lille gasproduktion, der eksporteres til Holland via eksisterende rørledninger. Ny nitte i Nordsøen Mærsk Olie og Gas A/S har som operatør for DUC-selskaberne i eneretsbevillingen af 8. juli 1962 boret efterforskningsboringen Siah NE-1X i den vestlige del af Nordsøen. Der blev ikke fundet producerbare sandreservoirer, og boringen bliver nu lukket permanent. Boringen gennemborede de kulbrinteførende kalklag i Nedre Kridt i Boje-forekomsten og gav yderligere oplysninger om udstrækningen af Bojefeltet. Der blev gennemført omfattende målinger og udtaget prøver til beskrivelse af de dybere geologiske formationer. Noble Sam Turner er nu flyttet til tilladelse 9/95 for at udføre HTHP– efterforskningsboringen Xana-1X. 4 Gasteknik nr. 6 • 2014 Markant lavere varmeregning til naturgaskunder fra nytår Fra 1. januar får Danmarks godt 400.000 naturgaskunder en markant mindre varmeregning. Det skyldes først og fremmest afskaffelsen af den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift – også kaldet ’brændeafgiften’ – der blev indført pr. 1. februar 2013. Samtidig rulles en forhøjelse af energiafgiften, indført i 2010, nu tilbage til det oprindelige niveau. Den nye lov medfører, at prisen på en kubikmeter naturgas inklusive moms bliver 0,92 kr. billigere. En familie i et hus med gasfyr med et almindeligt forbrug på 1.800 kubikmeter naturgas om året vil dermed opnå en nettobesparelse på 1.656 kr. om året. Det svarer til, at den samlede regning bliver ca. 12 % lavere, end den ellers ville have været. Det viser beregninger, som HMN Gassalg A/S har foretaget. HMN Gassalg A/S er Danmarks største naturgasleverandør og har ca. 230.000 kunder, svarende til ca. 60 % af de danske naturgaskunder. Administrerende direktør i HMN Gassalg A/S, Ole Albæk Pedersen, påpeger, at det er første gang, at afgifterne på naturgas nu sættes ned herhjemme. Han glæder sig på kundernes vegne. Over halvdelen er afgifter ”Gennem de seneste år er afgifterne på gassen gang på gang blevet sat i vejret. I dag er det jo sådan, at miljø- og energiafgifter og moms udgør mere end halvdelen af den samlede regning. Faktisk udgør prisen for selve gassen mindre end en tredjedel af det, som kunderne betaler. Så det er godt, at afgiften nu sættes ned”, siger Ole Albæk Pedersen og tilføjer: ”Vi synes ikke, at disse afgiftsstigninger altid har været lige retfærdige, da naturgas har en række miljø- og klimamæssige fordele sammenlignet med andre brændsler. For eksempel er belastningen med CO2 og sundhedsskadelige partikler markant mindre i forhold til kul, olie og træpiller. Derfor er det glædeligt, at de danske naturgaskunder nu for en gangs skyld får en nedsættelse af afgifterne”. Stresstest viser god gasforsyningssikkerhed EU-Kommissionen gennemførte i juli måned en stresstest med det formål at få klarlagt EU’s afhængighed af russisk gasforsyning. Resultatet er nu offentliggjort, og det er positivt for danske gasforbrugere. Testen blev foretaget i 38 europæiske lande, herunder EUmedlemsstater og nabolande. ”Det var en ambitiøs test, som Danmark er kommet godt ud af. Den viser, at vi har et robust gassystem, der kan modstå en relativt hård belastning”, siger Christian M. Andersen, systemdriftschef i Energinet.dk’s Systemdrift Gas. Stresstesten analyserer forskellige scenarier, blandt andet et fuldstændigt stop for import af russisk gas til EU i en periode på seks måneder. Resultatet af testen viser, at den danske gasforsyningssikkerhed er solid. Kun i det tilfælde, hvor Rusland lukker for gassen i seks måneder, kombineret med en hård vinter samt med eksport af gas til vores nabolande, vil der kunne opstå problemer med gasforsyningen til en mindre andel af de ”ikke-beskyttede kunder”. ”Vi hviler ikke på laurbærrene, men vil prøve at gøre det endnu mere spiseligt for de store industrivirksomheder, der bruger gas”, siger Christian Meinicke Andersen ifølge Energinet.dk K o r t n y t Naturgassen er undervurderet Skive Fjernvarmes forgasningsanlæg er foreløbigt det største i Danmark, men den gas, der produceres, kan ikke anvendes i naturgasnettet. Partnerskab for Termisk Forgasning Der var god tilslutning til det stiftende møde i Partnerskab for Termisk Forgasning 20. november, hvor ca. 30 interesserede fra ca. 25 vidensinstitutioner og virksomheder deltog. Partnerskabet er en slags forening med det formål at koordinere, styrke og målrette den danske indsats inden for forskning, udvikling og demonstration af termisk forgasning, så teknologien fremmes og kan bruges optimalt i det fremtidige danske energisystem. EUDP har bevilget støtte til etablering af Partnerskab for Termisk Forgasning. På det stiftende møde diskuterede deltagerne formål, vedtægter og arbejdsopgaver. Morten Tony Hansen fra FORCE Technology blev valgt som formand. Bestyrelsen består endvidere af Søren Hylleberg Sørensen fra HMN Naturgas, Henrik Houmann Jakobsen fra Biosynergi Proces, Jesper Ahrenfeldt fra DTU Kemiteknik, Thomas Ritz Nissen fra 1Rgi og Per G. Kristensen fra DGC. Søren Hylleberg Sørensen siger i forbindelse med etableringen af partnerskabet, at HMN Naturgas er meget interesseret i forgasningsområdet, som – set i et længere perspektiv – kan blive det vigtigste bidrag til VE-gas. Energistuyrelsens scenarie er, at når de fossile brændsler udfases frem mod 2050, så er der forsat behov for ca. 65 PJ gas, hvilket er ca. er det halve af det nuværende naturgasforbrug. Forventningen er, at de 65 PJ kommer fra hhv. biogas, forgasningsgas og brint, og at ca. halvdelen af fremtidens VE gas kommer fra forgasning. Aktiviteterne i partnerskabet organiseres i seks arbejdspakker – Work Packages (WP) med følgende emner: • WP1 Status for termisk forgasning • WP2 Termisk forgasning og det danske energisystem • WP3 Strategi for termisk forgasning • WP4 Rammebetingelser • WP5 Implementering af strategien • WP6 Organisering af opstart af partnerskabet DONG lukker sit forgasningsanlæg DONG Energy har besluttet at lukke sit Pyroneer-demonstrationsanlæg på 6 MW ved Asnæsværket i Kalundborg, selv om det er demonstreret og dokumenteret, at teknologien virker. Det er ikke som planlagt lykkedes at finde en global partner til at gå sammen om at bygge et fuldskalaanlæg på 60 MW. Naturgas er en underkendt energitype, og det er en klar fejl, mener Søren Gath Hansen, koncerndirektør i DONG Energy med ansvar for selskabets olieog gasaktiviteter, ifølge Jyllands-Posten. ”Gas udleder knap halvt så meget CO2 som kul; den har en rimelig pris og fungerer godt i et vedvarende energiscenario. Den er det mindst forurenende af de fossile brændstoffer, men man anerkender ikke gassens klare miljømæssige fordele. P.t. øger Europa sit CO2-udslip, fordi vi bruger kul. Det er præcis omvendt i USA pga. skifergassen”, siger han med henvisning til, at USA’s CO2-udslip for nylig røg tilbage på 1992-niveau på grund af skifergas. DONG Energy producerer i øjeblikket ca 5 mia. m3 natugas årligt, fortrinsvis i Norge, men fra 2017 vil Hejrefeltet kunne levere 0,5 mia. m3 årligt. Også Maersk Oil forventer en øget dansk produktion med den nye platform Tyra Sydøst, hvorfra to tredjedele af den forventede årsproduktion på 50 mio. tønder olieækvivalenter ventes at være naturgas. Topsøe udvikler elektrolyseceller DTU og Haldor Topsøe A/S har indgået en ikke-eksklusiv licensaftale inden for keramiske elektrolyseceller (SOEC). Aftalen gør det muligt at bruge celleteknologier, udviklet af DTU, for at sælge elektrolyseapplikationer på det åbne marked og betyder, at Haldor Topsøe A/S fortsat vil fremstille celler, stakke og systemer, nu inden for elektrolyse, og at de 30 mand, der blev overført fra Topsoe Fuel Cell til Haldor Topsøe, nu kan fremstille og udvikle keramiske elektrolyseceller (SOEC) i samarbejde med DTU Energikonvertering. ”Det gør det muligt for Haldor Topsøe A/S at udvikle nye forretningsområder”, siger institutdirektør og professor Søren Linderoth, DTU Energikonvertering, i en pressemeddelelse fra DTU. Aftalen mellem Haldor Topsøe og DTU Energikonvertering vil styrke forskningen inden for disse vigtige områder for fremtidens energisystemer, og samarbejdet får også betydning, når Haldor Topsøe A/S i 2015 fremstiller en 40 kW SOEC-enhed til fremstilling af syntesegas i et projekt om omdannelse af biomasse og vind til syntetiske brændsler. Gasteknik nr.nr. 6 •62014 Gasteknik • 2014 55 D G F - g e n e r a l f o r s a m l i n g Af Peter Hodal, Dansk Gas Forening Årets Gaskonference er blevet en succes Formandens beretning på Dansk Gas Forenings 103. ordinære generalforsamling 13. november på Hotel Scandic Sydhavnen, København. Som optakt til Årets Gaskonference på Hotel Scandic i København gennemførte Dansk Gas Forening torsdag den 13. november sin 103. ordinære generalforsamling med knapt 100 deltagere. Henrik Andersen, gasforsyningschef i Aalborg Forsyning, blev valgt som dirigent og konstaterede indledningsvis generalforsamlingens lovlighed, hvorefter foreningens formand, Peter A. Hodal, Energinet.dk, aflagde beretning. Her sagde han: ”Vi introducerede sidste år det nye koncept ”Årets gaskonference”. Og på baggrund af den store succes, vi havde med sidste års arrangement, har bestyrelsen besluttet, at også fremover vil det måske lidt gammeldags ”DGF’s årsmøde” være erstattet af ”Årets gaskonference”. Fokus på gas i energisystemet Det er vores intention at brande ”Årets Gaskonference” som den største og vigtigste fælles begivenhed med fokus på gassen i det danske energisystem. Og det ser allerede nu ud til, at denne branding er godt på vej. Vi har nemlig atter i år kunnet tiltrække nogle rigtig spændende foredragsholdere og de fleste af de energipolitiske ordførere. Det hjælper formentlig også, at vi er flyttet fra Nyborg til København – en ændring som bestyrelsen finder har en række betydelige fordele, og som jeg forventer, vi vil holde fast i. 6 Gasteknik nr. 6 • 2014 Moderniseringen af årsmødet og transformationen til ”Årets gaskonference” har også haft et andet meget vigtigt formål: nemlig så vidt muligt at tiltrække deltagere fra et bredere udsnit af den danske gas- og energiverden og meget gerne også de lidt yngre deltagere. Når jeg kigger ud over forsamlingen her oppe fra, ser det ud som om, at dette mål, i hvert fald delvis, også er nået. Nye gasser – nye perspektiver Energistyrelsens scenarier for fremtidens energisystem er spændende læsning – ikke mindst for gassektoren. Energiforsyningen og energiforbruget skal ændres dramatisk, hvis visionen om et fossilfrit energisystem skal realiseres, men der er bred enighed om, at gassystemet vil være et uundværligt aktiv i denne omstilling. Gassystemet har som bekendt en række enestående fordele: det er vidt forgrenet; det kan transportere store energimængder både i Danmark og over landegrænserne, det har en stor energilagerkapacitet, og det er et relativt nyt og sundt system. Og så kan det transportere og lagre fremtidens vedvarende energi, fx i form af biogas, brint og andre VE-gasser. Fortsat brug for gassystemet Der er derfor brug for gassystemet, når den fossile naturgas skal udfases, og det er også den over- ordnede konklusion i Energistyrelsens analyse af den fremtidige gasinfrastruktur, som blev udarbejdet som følge af Energiforliget fra marts 2012. Forliget foreskriver ganske vist, at el- og varmeforsyningen skal være VE-baseret i 2035, og hele energisystemet skal være fossilfrit i 2050. Men dette er politiske målsætninger, som endnu ikke forankret i specifikke aftaler. Der er derfor stadig god grund til at kæmpe for en passende rolle for gassen. Om det fortsat kan blive en hovedrolle vil bl.a. afhænge af, hvor dygtige vi er til at videreudvikle gassystemets muligheder og skabe en mangefacetteret og miljøvenlig gasforsyning. Gas til transport Det er endvidere afgørende, at vi er gode nok til at udbrede kendskabet til gassens muligheder – også uden for vores egen snævre kreds. Vi må spørge os selv, om vi har gjort nok for at fortælle regering og folketing om de spændende perspektiver i grøn gas, gasbiler og gasfærger. Lad mig som et eksempel sige nogle få ord om gas i transportsektoren. Globalt bruger ca. 18 mio. kørertøjer naturgas eller biogas som drivmiddel, og der er stor vækst på området. I vores nabolande har man længe anvendt gas som drivmiddel. Dansk Gas Forenings formand, Peter Hodal, Energinet.dk. I Tyskland er der etableret ca. 800 gastankstationer, mens der i Sverige er knap 100 gastankstationer, hvoraf mange leverer biogas. Selvom både bil- og tankteknologien er tilstede, så har gas som drivmiddel indtil fornylig været uinteressant i Danmark. Dels pga. prisrelationen mellem de traditionelle drivmidler og naturgas, og dels pga. omkostningerne ved etableringen af en ny infrastruktur med gastankstationer. I de seneste år er udviklingen dog vendt, og der er etableret gastankstationer til personbiler og busser flere steder i Danmark. Det er disse nye muligheder og den positive udvikling, vi skal være bedre til at kommunikere til omverdenen. Energistyrelsens analyser Energistyrelsen opererer med fire mulige scenarier for det fremtidige danske energisystem: Vind, Biomasse, Bio+ og Brint. I alle fire scenarier reduceres gasforbruget til ca. halvdelen i 2035 i forhold til i dag, og gasforsyningen vil i 2035 være nogenlunde ligeligt fordelt mellem VE-gas og naturgas. De fremtidige gasanvendelser er: gas som drivmiddel til transportsektoren, gas til spidslast til el- og varmeproduktion og gas til procesenergi i industrien. Uanset hvad, står vi over for betydelige forandringer, som medfører økonomiske udfordringer. Den transporterede gasmængde vil uvægerligt blive væsentligt reduceret. Og da omkostningen til drift og vedligehold af gassystemet næsten er uafhængig af den transporterede gasmængde, så vil økonomien blive en udfordring for gassektoren og for kundernes energiomkostning. Bidrag til samfundsøkonomien Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at olie-gas-sektoren stadig har en væsentlig positiv indflydelse på dansk økonomi. Noget, som heller ikke kommunikeres tilstrækkelig tydeligt. I 2013 fik staten således godt 22 mia. kr. i indtægter fra olie- og gasproduktionen, svarende til knap 2/3 af overskuddet fra aktiviteterne i Nordsøen. Og der er fortsat høj aktivitet i den danske nordsøsektor. I 2013 blev der således investeret godt 7 mia. kr. i udbygningen af oliegasfelter. Og aktivitetsniveauet vil fortsat være højt. Energistyrelsen modtog i september 25 ansøgninger i 7. udbudsrunde fra 15 olieselskaber om at søge efter olie og gas i den danske nordsøsektor. Det er flere ansøgninger end i de tidligere runder. Flere af selskaberne har ikke tidligere haft tilladelse i Danmark. De udbudte områder omfatter dels alle ikke-koncessionsbelagte områder i Centralgraven, hvor hovedparten af de danske felter hidtil er fundet, og dels områder længere mod øst, hvor der også tidligere er gjort oliefund. Alt dette lover godt for den fremtidige aktivitet i Nordsøen. Nye muligheder afprøves Vi er lige nu midt i en brydningstid, hvor en række af de nye muligheder for gassystemet afprøves i fuld skala. Alle gasselskaber er aktive på hele den markedsmæssige og teknologiske udviklingspalet. Det medvirker selvfølgelig til, at det også fremover på alle måder vil være rigtigt spændende at arbejde i gassektoren. Og når vi er fælles om målet - et fortsat væsentligt og velfungerende gassystem - tror jeg fast på, at gassen og sektoren har en positiv fremtid. >>> Gasteknik nr. 6 • 2014 7 D G F - g e n e r a l f o r s a m l i n g Formandens beretning ... DGF i 2014 Vores fælles forening – Dansk Gas Forening – har fortsat en vigtig rolle at spille i denne positive fremtid. DGF er et samlende fagligt forum på tværs af den danske gassektors mange aktører: gasselskaber, udstyrsleverandører, installatører, entreprenører, rådgivere, myndigheder, organisationer, etc. Gasteknik, Årets Gaskonference og de Gastekniske Dage er vigtige for det tværfaglige netværk, sektorens sammenhængskraft og følelsen af en fælles identitet og stolthed over at arbejde med gas. Og DGF er selvfølgelig også det mangeårige ”charter member” af IGU - det vender jeg tilbage til. Det går generelt godt for DGF. Økonomien er stabil, medlemstallet er stabilt - vi er nu 450 medlemmer. Vi har god deltagelse i vores arrangementer, og vi har nu senest introduceret ”Årets Gaskonference”, som er mere i pagt med tiden end det tidligere ”Årsmøde”. Endvidere har vi et rigtig godt fagblad i form af Gasteknik. Som sidste år, skal jeg også i år opfordre jer alle til at huske nye kolleger på, at de bør melde sig ind i DGF, så vi sammen kan sikre foreningens fortsatte udvikling. Det er selvfølgelig især vigtigt, at yngre medarbejdere rekrutteres til DGF, så foreningen ikke bliver hægtet af det generationsskifte, der er i fuld gang i gassektoren. 8 Gasteknik nr. 6 • 2014 Fornyelse af Gasteknik Tidsskriftet Gasteknik er DGF’s og gasbranchens faglige talerør. Det udkommer seks gange om året. Implementeringen af energiforliget, herunder især produktion, transport og anvendelse af grøn gas, har været et gennemgående fagligt tema i det seneste år, ligesom anvendelse af naturgas og LNG som drivmiddel har været et interessant nyt fagområde i bladet. Selvom Gasteknik har gode aftaler om både trykning og distribution, så er bladets økonomi alligevel anstrengt. Det er en situation, som de fleste trykte blade befinder sig i og redaktions-udvalget har derfor påbegyndt drøftelser af, hvorledes bladet kan fornys og udvikles i forhold til målgrupper, annoncører og læsere. Tak til alle i redaktionsudvalget for indsatsen i årets løb. Velkommen til Per Nielsen, Primagaz, som nyt medlem af udvalget og endelig en særlig tak for indsatsen i udvalget til Søren Hylleberg Sørensen, HMN, som efter 17 år i udvalget er trådt ud. Også tak til de frivillige forfattere, til annoncørerne og til bladsponsorerne. Uden alle jer intet gasteknisk fagblad! Gastekniske Dage Et andet stort aktiv for foreningen er vores Gastekniske Dage. De blev i år afholdt for syvende gang med stor succes - denne gang på Hotel Legoland i Billund i dagene 14.-15. maj. Der var 169 deltagere og 35 foredragsholdere. Som noget nyt var der også en vellykket udstilling med teknisk fokus. Successen gentages i 2015 gerne med flere udstillere. I 2015 bliver Gastekniske dage afholdt den 12.-13. maj – også på Hotel Legoland. Et nyt spændende program udarbejdes i samarbejde med Brancheforeningen for Biogas. Program og invitation forventes udsendt primo 2015. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke både foredragsholdere og de sponsorer, der var med til at sikre en god økonomi for de Gastekniske Dage i 2014. Vi håber, I også vil bidrage i 2015. Hvis nogen har ideer eller forslag til de Gastekniske Dage, så tøv ikke med at kontakte Michael Larsen, DGC eller Jette Due Gudmandsen, DGC. Det internationale samarbejde Til sidst vil jeg sige noget om det internationale samarbejde. Som nævnt er DGF det danske medlem af den Internationale Gas Union (IGU). IGU er en organisation i betydelig udvikling og nyder stigende opbakning med voksende indflydelse på den globale energiscene. Jeg har netop deltaget i IGU’s Councilmøde - eller generalforsamling, om man vil - i Berlin. Her var der et spændende kampvalg om, hvilket land, der skal stå i spidsen for IGU i perioden 2018-2021. Og det var ikke hvem-somhelst, der kandiderede til formandskabet. Tværtimod, det var globale sværvægtere både politisk og gasmæssigt, nemlig Rusland, Kina, Sydkorea og Norge. Det siger efter min mening to ting: For det første, at gassen tillægges afgørende betydning for den internationale udvikling og magtbalance; for det andet, at IGU anses for at være en vigtig spiller på den globale gaspolitiske scene. Det er derfor vigtigt at holde fast i vores danske engagement i IGU, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange aktører i den danske gassektor, som medvirker til dette ved at deltage aktivt i IGU’s komitéarbejde. Og inden jeg glemmer det: Det blev Sydkorea, der efter en storstilet kampagne vandt værtskabet. Som mange af jer vil vide, er det p.t Frankrig, der står i spidsen for IGU. Det franske formandskab kulminerer med Verdensgaskonferencen den 1.-6. juni i 2015. Herefter tager USA over, og næste Verdensgaskonference igen bliver i Washington i 2018. Og så skal jeg selvfølgelig også nævne, at DGF for et par måneder siden var vært for IGU’s forskningskonference - IGRC2014 - som blev afholdt i Tivoli Con- gress Center med stor succes. Tak til alle i vores National Organising Committee og i gasselskabernes servicehær. Optimisme trods forandringer Jeg er hermed nået til afslutningen af min beretning. Man kan sammenfattende sige, at historien om gassektoren er historien om en sektor i tilsyneladende evig forandring. Udfordringerne er ikke blevet mindre, men jeg synes, vi har god grund til at være optimister på gassens vegne. Og uanset hvad, så er gassektoren et spændende sted at befinde sig. Glemt regning gav hul i regnskabet - og øget kontingent Et ellers fornuftigt regnskab blev ødelagt af en ekstraordinær udgift på 118.000 kr. til dækning af provision for salg af annoncer til Gasteknik flere år tilbage. De var ikke blevet opkrævet og derfor heller ikke betalt. Yderligere bidrog annoncesalg til bladet med 48.000 kr. mindre end forventet, mens udgifter til trykning og distribution blev næsten 49.000 kr. højere, end der var afsat i budgettet. Dermed blev årets resultat for Dansk Gas Forening for 2013-14 et underskud på godt 106.000 kr., mod et underskud på godt 10.000 kr. i forrige regnskabsår, oplyste formanden Peter Hodal på generalforsamlingen. Medlemstallet har ligget stabilt på 469 medlemmer, hvilket har givet 220.450 kr. i kontingenter. Gastekniske Dage har bidraget med et overskud på 122.000 kr., hvilket også var noget mindre end budgetteret. Resultatet overføres til det nye regnskabsår og foreningens egenkapital er dermed reduceret til knapt 286.000 kr. Ingen af deltagerne havde spørgsmål eller kommentarer til resultatet. Det var der heller ikke til det fremlagte forslag til budget, som dækker perioden 2015/2016. Her budgetteres der med et lille overskud, idet foreningen for første gang i adskillige år hæver kontingent fra 500 kr. til 600 kr. plus moms for ordinære medlemmer. For pensionister er kontingentet dog uændret på 250 kr. inklusive moms. I budgettet er der netto afsat 230.000 kr. til udgivelse af Gasteknik. Gasteknik nr. 6 • 2014 9 D G F - g e n e r a l f o r s a m l i n g Den samlede bestyrelse for Dansk Gas Forening efter årets generalforsamling, fra venstre Per Langkilde, GastechEnergi, Ole Albæk, HMN Gassalg, Hans Henrik Dahl Andersen, NGF Nature Energy (ny), Thea Larsen, Dansk Gasteknisk Center (ny), Peter Hodal, Energinet.dk, Anders Zeeberg, Vaillant, Henrik Andersen, Aalborg Forsyning, Flemming Jensen, DONG Gas Distribution og Henrik Rosenberg, Balslev. Nye kræfter i Dansk Gas Forenings bestyrelse NGF Nature Energy (tidligere Naturgas Fyn) er atter repræsenteret i Dansk Gas Forenings bestyrelse efter nyvalg af anlægschef Hans Henrik Dahl Andersen på foreningens generalforsamling i København. NGF var indtil februar i år repræsenteret af tidligere adm. direktør Bjarke Pålsson. Generalforsamlingen betød også afsked med foreningens mangeårige sekretær, den tidligere direktør for Dansk Gasteknisk Center, Peter I. Hinstrup. Han er nu afløst i bestyrelsen af DGC’s nye adm. direktør Thea Larsen. Generalforsamlingen genvalgte Vaillants adm. direktør Anders Zeeberg og Henrik Rosenberg, projektleder hos ingeniørfirmaet Balslev. Gasprisen 2014 til Bjarne Koch På Årets Gaskonference fik Dansk Gas Forenings næstformand, direktør Flemming Jensen, DONG Gas Distribution, æren af at uddele Gasprisen 2015 til en af sine egne medarbejdere, nemlig Bjarne Koch, der er tilknyttet afdelingen i Vejen. Ifølge Flemming Jensen har Bjarne Koch arbejdet i gasbranchen siden år 2000 og har styr på både den teoretiske og den praktiske del, når vi taler gasanvendelse. Da det på et tidspunkt blev nødvendigt at importere naturgas fra Tyskland, stod han for den praktiske del og tog sig af alle de udfordringer, der i den forbindelse var med kunderne. ”Han er rigtig god til at tale med kunder, vvs’ere og myndigheder, og han er god til at finde 10 Gasteknik nr. 6 • 2014 praktiske løsninger”, fortalte Flemming Jensen. Han fremhævede også Bjarne Kochs store indsats i Fagudvalget for Gasanvendelse og Installation, FAU GI, hvor han er formand. Bjarne Koch takkede for prisen, som han betegnede som en stor ære at få tildelt. ”Skiftet fra kul til gas er kun lykkedes i kraft af rigtig gode kolleger og samarbejdspartnere”, sagde Bjarne Koch. Efterfølgende takkede også sidste års prismodtager, Per Jensen, HMN Naturgas for Gasprisen 2013, som han fik tildelt sidste år uden selv at kunne være til stede. Ud over æren består gasprisen af en check på 15.000 kr. Årets prismodtager, Bjarne Koch. Tradition og fornyelse Dansk Gas Forenings årsmøde er blevet til Årets Gaskonference og er flyttet til København. Det skete igen i år med flot opbakning – godt 180 deltagere. Indholdsmæssigt er der også sket fornyelser, men visse traditioner er fulgt med. En af dem er brancheudstillingen, som Dansk Energi Brancheforening gennem mange år har stået for med sekretariatschef Jørgen K. Nielsen i spidsen. For ham var Årets Gaskonference sidste gang i den rolle. Om udstillingen så fortsætter under den nye sekretariatschef, Kim Beyer-Eskildsen, eller i andet regi, er endnu ikke afklaret. Andre traditioner holdes fortsat i live, herunder aftenens festmiddag med underholdning. I år leveret af standupkomikeren Lasse Rimmer. Formentlig for sidste gang præsenterede DEBRAs nu tidligere sekretariatschef Jørgen K. Nielsen udstillerne på Årets Gaskonference, her Cobalch med Rikke Dahlgaard i spidsen. I baggrunden firmaets stifter Gunnar Dahlgaard. Den nye dreng i klassen blandt udstillerne, BWT-HOH, præsenterede avancerede løsninger til vandbehandling. T.h. Standupkomikeren Lasse Rimmer underholdt under middagen. Uhm - lækker tapasmenu til frokosten. Kaffepause med tid til at tjekke mails. Gasteknik nr. 6 • 2014 11 Å r e t s G a s k o n f e r e n c e Af Jens Utoft, Gasteknik Fortsat brug for gas - især hvis den er grøn Venstre og Dansk Folkeparti ønsker ændring af målet om udfasning af naturgassen og ser også et behov for naturgasanvendelse efter 2035. Normalt er der bred enighed blandt de energipolitiske ordførere for de partier, der står bag det seneste energiforlig. Dette forlig gælder dog kun frem til 2020. Hvad der så skal ske derefter, er der mere delte meninger om, fremgik det af debatten blandt de fem, der stillede op til paneldebat på Årets Gaskonference i København 13.-14. november. Så måske er der alligevel grænser for enigheden: Venstres Lars Chr. Lilleholt sagde således: ”Vi skal næste år diskutere økonomien i den aftale, vi har indgået. For os skal økonomien holde, og vi skal sikre vores konkurrencekraft. Derfor skal det være så billigt som muligt. Vi skal også diskutere naturgassens fremtid. En borgerlig regering vil ændre målet om at udfase naturgas. Vi har en helt unik og meget velfungerende naturgassektor. Den skal ikke hældes ud med badevandet. Gas er bindeleddet til vedvarende energi, og infrastrukturen kan jo også bruges til grønne gasser. Gas vil efter 2035 fortsat være eneste mulighed for industri og andre erhverv, men vil også spille en rolle for tung transport”. Kæmpe omlægning SF’s Steen Gade: ”Vi er i gang med en kæmpe omlægning af energisystemet og har netop afsat penge til oplysning om det. Vi har taget hul på noget af omlægningen, bl.a. el til varme, 12 Gasteknik nr. 6 • 2014 store elvarmepumper og en forsikringsordning for geotermi. Men vi har fortsat brug for et pænt stort gasnet i Danmark og for at få sat ekstra tempo på omstillingen til grøn gas, bl.a. til tung transport. Men vi er nødt til at have alle udredninger på plads ved siden af hinanden, fordi vi skal have et sammenhængende system”. Jens Joel (S): ”Der er gode, og der er dårlige nyheder for gasbranchen. I alle scenarier er der mindre gas i 2050 – men heller ingen, hvor der ikke er gas. Hvis ikke det er naturgas, så skal det være VE-gas. Der er i alle tilfælde behov for gasnettet og -lagrene”. En vigtig ressource Mikkel Dencker (DF): ”Vi anser gas som en vigtig ressource mange år frem. Det var en meget fremsynet beslutning, der blev truffet tilbage i 1979, om at føre naturgas i land i Danmark. Jeg ved ikke, hvor stor en andel VE-gas skal udgøre, men den er ret dyr, og prisen betyder altså også en del. Jeg tror, vi skal udnytte skifergas, og jeg er enig med Venstre i, at naturgassen ikke skal udfases i 2035. Den kan sikre os mod afhængighed af import fra andre lande. Jeg ser også gerne brug af gas til transport”. Andreas Steenberg (R): ”Der er tradition for brede forlig om energipolitikken. Derfor er det ærgerligt at høre Venstre undsige tidligere forlig. Vi vil gerne fort- sætte den grønne omstilling for at hindre klimaændringer. Jeg synes også, at vi skal se på økonomien i de små fjernvarmeværker. Det er urimeligt, at nogle få skal betale så meget ekstra på grund af vore beslutninger. Vi skal også se på muligheden for at producere grøn gas med el. Vi har ikke noget ønske om at nedlægge gasnettet”. Lars Chr. Lilleholt: ”Vi har ikke nogen aftale om energien efter 2035. Det er regeringens målsætning. Det er nærmere regeringen, der bryder aftalen, bl.a. ved geotermiaftalen. Gas fra affald? Susanne Juhl: ”El til varme er vel med til at presse gassen ud”? Jens Joel: ”Vi synes, at kul skal erstattes med gas, gerne hurtigst muligt. Og så skal vi gerne i gang med at producere mere grøn gas”. Steen Gade: ”Mange fjernvarmeværker overvejer, om de skal gå i gang med biomasse. Nogle skal nok, men bestemt ikke alle. Det vigtigste er faktisk at få gang i gas til tung transport. Men vi skal også have ændret anvendelse af affald. Det skal termisk forgasses i stedet for at brændes af. Affald skal anvendes som en ressource. Der kan vise sig at være meget mere grøn gas, end vi tror i dag – ikke kun biogas”. Mikkel Dencker: ”Vi vil ikke afskære os selv fra at anvende fossil energi i 2051, hvis det er billigst. Vi har ikke nogen semi-religiøs holdning om, at vi kan redde De energipolitiske ordførere på Årets Gaskonference, fra venstre Andreas Steenberg (R), Mikkel Dencker (DF), Jens Joel (S), Lars Chr. Lilleholt (V) og Steen Gade (SF). HMN’s adm. direktør Susanne Juhl (t.h.) var ordstyrer. verden ved at være fossilfrie i 2050. Vi har aldrig tilsluttet os den holdning, og det vil vi heller ikke gøre. Vi vil bruge den fossile energi”. Lars Chr Lilleholt: ”Jeg er enig med Gade i at se på alternative anvendelser af naturgas, herunder til transport. Forgasning er en anden mulighed, og der er et betydeligt potentiale i biogas med store anlæg på vej, bl.a. i Sønderjylland og på Fyn. Naturgas kan også efter 2035 og i 2050 være en del af energiforsyningen”. Aftrapning af støtte til biogas Susanne Juhl: ”Vi har fået gang i biogasproduktionen, men støtteordningen aftrappes, så vi risikerer, at udbygningen går i stå, hvis ikke der sker noget efter 2020”. Steen Gade: ”Det er rimeligt nok at aftrappe støtten til biogas, som det også sker med vindkraft, fordi man bliver bedre og dygtigere, jo mere man laver. Alle må være mere effektive”. Lars Chr. Lilleholt: ”Vi venter på en samlet analyse, som nu er udskudt til foråret. De nuværende aftaler er baseret på en helt anden tid. Vi skal have indrettet afgiftssystemet på at fremme den dagsorden, vi ønsker. Tilskud til biogas er i den dyre ende og vil ikke fortsætte. Sektoren må til at stå på egne ben. Fremadrettet tror jeg, at vi som politikere vil udbyde produktion af vedvarende energi. Så må markedet bestemme hvem, der skal producere den og hvordan”. Jens Joel: ”Energipolitikken et af de mest regulerede områder. Ændringer har store konsekvenser for resten af samfundet. Jeg tror, I må acceptere politisk styring og indblanding for at sikre forsyningssikkerheden”. Urealistiske forudsætninger Susanne Juhl: ”Jeg har det fint med, at vi bidrager til samfundsøkonomien og beder normalt ikke om støtte. Men vi oplever fx rådgivere, der hjælper fjernvarmeværker med energiplanlægning med urealistiske forudsætninger. Kunne man ikke centralt fastsætte kriterierne?” Lars Chr. Lilleholt: ”Jeg mener, at kommunerne har de bedste forudsætninger for varmeplanlægningen, men forudsætninger bør hvile på et objektivt grundlag”. Mikkel Dencker: ”Det er unaturligt, at vi har så stor støtte til bestemte dele af energisektoren. Det kan ikke fortsætte. Nu udfaser vi støtten til vindkraft, og det håber vi også sker med biogas. Jeg kan kun give den garanti, at støtten til biogasproduktion ikke fortsætter til evig tid”. Andreas Steenberg: ”Jeg tror det er bedst, at forudsætninger for varmeplanlægning ikke fastsættes politisk. Jeg er også enig i, at støtten skal stoppe, når teknologien er udviklet, sådan som vi ser det på landmøller.” Per G. Kristensen, DGC: ”Hvorfor er der ikke samme støttemuligheder for termisk forgasning som for biogas?” Steen Gade: ”Fordi vi ikke kunne blive enige”. Ole Hvelplund, NGF Nature Energy: ”Biogas bør ikke sammenlignes med vindkraft. Det er jo ikke kun energiproduktion, men også affaldsbehandling. I øvrigt kan jeg ikke se logikken i at opvarme en villa med biogas”. Lars Chr. Lilleholt: ”Vi er nødt til at se på bygningsreglementets forbud mod installation af gasfyr”. Gasteknik nr. 6 • 2014 13 Å r e t s G a s k o n f e r e n c e Af Jens Utoft, Gasteknik Behersket optimisme i gasbranchen Resuméer af nogle af de mange indlæg på Årets Gaskonference 2014 i København. ”Gassystemet er et samfundsøkonomisk aktiv, som kan spille en vigtig rolle i et fremtidigt VE-baseret energisystem. Det bidrager til fleksibilitet og vil yde et vigtigt bidrag til forsyningssikkerheden”. Med disse ord fastslog Ib Larsen, kommitteret i Klima-, Energiog Bygningsministeriet på Årets Gaskonference i København, at den danske gassektor nærmere står foran en udvikling end en afvikling. Ib Larsen, tidligere direktør i Energistyrelsen, havde fået til opgave at redegøre for resultatet af energiforligets analyser. ”Analyserne er ikke en beskrivelse af fremtiden. De bygger på nogle forudsætninger, og virkeligheden bliver aldrig, som man troede, den ville blive. Uanset hvor stor en andel af energiforsyningen, der baseres på vindkraft, er der et stort potentiale for at konvertere individuel varmeforsyning til fjernvarme, men ofte er det ikke samfundsøkonomisk rentabelt pga. afgifter på gassen. Vindscenariet viser, at gasinfrastrukturen også skal anvendes efter 2050. Gassystemet har en rimelig robust økonomi. Sidste del af distributionsnettet vil være betalt i 2026, mens transmissionsnettet først vil være det i 2053. Gaslagrene er mere presset økonomisk, men vigtige for forsyningssikkerheden. På sigt vil gassystemet få en vigtig rolle til transport og lagring af VE-gas og som backup til vindkraften”. 14 Gasteknik nr. 6 • 2014 Ib Larsen, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Susanne Juhl, HMN Naturgas: ”Er der ikke en risiko for, at vi aldrig når frem til 2050, hvis økonomien i gasselskaberne bliver smadret undervejs?” Ib Larsen: ”Analyserne er lavet i respekt for de forudsætninger, der var lagt. Hvis omstillingen viser sig for dyr, kan beslutningen jo ændres”. Peter I. Hinstrup: ”Kampen om energimixet bliver mellem biomasse og gas. Helveg har meldt ud, at vi kun skal bruge den biomasse, vi selv kan producere”. Visioner for gas i den danske transportsektor COO Henrik Rasmussen, E.ON: ”Gas er bedre end olie til transport – og biogas endnu bedre. Derfor bygger vi biogasanlæg. To anlæg er i drift, og to nye og meget store anlæg er undervejs. Målet er, at biogassen skal opgraderes, så den kan anvendes til transport, hvor det er en kæmpe udfordring, at CO2-udledningen fortsat stiger. Foreløbigt er det begrænset, hvad der er afsat af midler. 20 mio. kr. over tre år er småpenge. Den teknologiske udvikling og krav om iblanding af bioethanol betyder, at der forventes et fald i udledningen af CO2 fra transport. Faldet afhænger af, hvor udbredte elbilerne bliver. Gas vil finde anvendelse alle vegne, bl.a. som flydende gas til tung transport og skibsfart. Teknologien er klar. Gasbusser og lastbiler er lidt dyrere i anskaffelse pga. mindre antal solgte enheder, men de løser også andre problemer, fx støj og luftforurening (emissioner). Vi producerer endnu ikke nok biogas til at dække behovet til transport. Derfor er det oplagt at bruge naturgas til indfasningen. Danmark har gode forudsætninger for øget biogasproduktion. Vi kan nå langt med anvendelse af 50 % af gyllen. Desuden har vi et effektivt og veludbygget distributionssystem. Det kræver samarbejde med bl.a. stat og kommuner om mål og initiativer, der sikrer grundlaget for investeringer i både produktion af biogas, investering i tankanlæg m.v. E.ON har planer om flere fyldestationer sammen med OK.” Henrik Rosenberg, Balslev: ”Hvorfor ikke bruge gas til tog?” Henrik Rasmussen: ”Det kunne man sagtens forestille sig til lokalbaner”. Grønne gasser fornuft og forretning Per Falholt, Executive Vice President, Novozymes: ”Vi er heldige i Danmark fordi vi har verdens måske mest effektive energisystem. Jeg tror selv på, at vi kan skabe et fossilfrit, biobaseret samfund med genbrug af ressourcer. Den største udfordring er at kunne genbruge det kulstof, vi udleder. Jeg mener, det er forkert at afbrænde biomasse i kraftværker. Det er bedre anvendt til at producere biogas og biofuel. Per Falholt, Novozymes Til dem, der frygter, at brug af biomasse til energi går ud over fødevareproduktionen, kan jeg kun sige: Majspriserne har aldrig været lavere. Men vi skal selvfølgelig udnytte bioaffald og under alle omstændigheder opsamle og udnytte CO2. Novozymes har egne anlæg og arbejder både på CO2-opsamling og forbedring af biogasproduktion. Vi bruger selv meget energi – faktisk er vi den næststørste energiforbruger i Danmark. Al elforbrug er baseret på vindkraft, og vi bygger nu egne biogasanlæg, baseret på vores eget affald. Vi har allerede et i Kina og nu også et i Kalundborg. Tilbagebetalingstiden er under et år. Desværre har vi ikke hidtil været i stand til at forbedre udbyttet på eksterne biogasanlæg med vores enzymer, men vi tror på, det kan lade sig gøre. Vi laver i øjeblikket forsøg med at indfange CO2 med enzymer på et renseanlæg i Avedøre. Det har foreløbigt kørt 1000 timer uden større problemer og ser ud til at være en billig og effektiv løsning. Den største udfordring bliver, hvordan vi deler den biomasse, vi har til rådighed. Den skal anvendes der, hvor den giver størst værdi. Grønt lys for biogassen Bruno Sander, Brancheforeningen for Biogas, var enig med Per Falholt på især ét punkt: ”Genanvend mere, brænd mindre biomasse. Astrid Birnbaum, Dansk Fjernvarme I øjeblikket er der gang i udbygningen af biogasproduktionen, der nu årligt udgør ca. 4 PJ, hvoraf 3/4 er fra gyllebaserede anlæg og resten fra renseanlæg og industri. Det bliver formentlig fordoblet på få år, men der langt op til at udnytte de 50 % af husdyrgødningen, som er målet. Potentialet for biogas er over 80 PJ, især hvis man udnytter halm og dybstrøelse og metaniserer CO2-indholdet. Jeg tror, vi kan nå 50 PJ inden 2035. Jeg synes, det er fint med loft over anvendelse af energiafgrøder. I Danmark bruger vi majs til at fodre husdyrene og deres gylle til at lave biogas af. Vi ønsker ikke tyske tilstande. Andre muligheder er øget brug af husholdningsaffald, roetop, og græs fra grøftekanter. Halm er den største ressource, men også svært at fordøje i et biogasanlæg. Men der er behov for bedre rammevilkår på lidt længere sigt, fordi støtten aftrappes. Næsten alle nye biogasanlæg baseres på produktion til gasnettet. Hidtil har biogasproducenter skullet betale for tilslutning til nettet. Jeg håber på en ordning som for elproduktion, så alle kun skal betale til nærmeste 4 bar net”. Aksel Hauge Pedersen: ”Der er masser af teknologi til opgradering af biogas. Hvad tror du bliver fremtiden?” Bruno Sander: ”Jeg tror, vi skal starte med eksisterende teknologi, men det er ikke biogasbranchen, der skal betale”. Fjernvarme på grøn gas Astrid Birnbaum, afd.chef i Dansk Fjernvarme: ”Fjernvarme er et system – ikke en energiform. Vi anvender forskellige energikilder. Det startede med olie og kul, blev så ændret til naturgas og nu til affald, biomasse, geotermi, varmepumper, elpatroner m.v., hvis der er overskud af el. I 2012 var 18 % af fjernvarmen baseret på kul, 27 % naturgas. Biogas fyldte 1 % i fjernvarmesektoren i 2012 og måske det dobbelte i 2013, men ofte er der billigere alternativer for fjernvarmeselskaberne, ligesom der er faldende økonomi i at anvende biogas til elproduktion - især på tidspunkter, hvor der ikke er afsætning for varmen. Pga. af faldende kraftvarmeproduktion, der ikke er konkurrencedygtig, har 27 % af fjernvarmekunderne nu en højere varmepris end ved individuel opvarmning med naturgas. Grundbeløbet, der sikrer forbrug af naturgas, udløber i 2018. Det vil give 36 % af fjernvarmekunderne en højere varmepris end ved selv at fyre med naturgas. Derfor forsvinder der måske mange kraftvarmeværker. Forbrugerne på de 35 barmarksværker, som slap for at bruge naturgas, har sparet i gennemsnit 6.700 kr. om året. Vi ser markant fald i kraftvarmeproduktion frem til 2050”. >>> Gasteknik nr. 6 • 2014 15 Å r e t s G a s k o n f e r e n c e Behersket optimisme ... Peter Helmer Steen, Nordsøfonden. Skifergas i europæisk perspektiv Peter Helmer Steen, CEO, Nordsøfonden, fortalte om det aktuelle skifergasprojekt i Nordjylland, hvor Total er operatør med Nordsøfonden som licenspartner: ”Skifergas er ganske almindelig naturgas. Der ser ud til at være et stort potentiale i Danmark – faktisk større, end der hidtil er produceret i Nordsøen, men endnu er der ikke indledt nogen egentlig produktion noget sted i Europa. Skifergas findes i alunskifer, der indeholder meget organisk materiale. Den produceres med samme metoder som olie og gas i Nordsøen, hvor vi også frakturerer med vand. Det er klart, at man skal passe på grundvandet, men det sker også. Hvis fase 3 af det aktuelle projekt i Nordjylland og et pilotprojekt viser, at det er interessant, har vi krav på at få en tilladelse til produktion i 30 år. Der kræves nu fuld VVM for hver boring, vi skal foretage. Det gælder ikke andre boringer til samme dybde, fx geotermi. Øverste del af boringen er nu lavet, men den egentlige boring starter først efter nytår.” Nordsøfonden er Danmarks største koncessionsejer, ikke bare i Nordsøen, og Danmarks tredjestørste producent af olie og gas efter Shell og Mærsk med en omsætning på ca. 8 mia. kr. om året. Fonden koncentrerer sig om om fire indsatsområder: • Udvinding af mere olie og gas fra de danske felter 16 Gasteknik nr. 6 • 2014 • Udvikling af ny viden og nye teknologier • Test og afprøvning af potentialet uden for eksisterende felter • Optimal udnyttelse af den danske infrastruktur. Nordsøfonden tæller ca. 20 medabejdere + en række konsulenter og er nu en selvstændig, offentligt ejet virksomhed med egen bestyrelse. Fonden deltager på statens vegne som partner i foreløbigt 16 danske licenser. Power-to-gas Søren Dupont Kristensen, direktør for Systemudvikling og elmarked, Energinet.dk: ”Der er tre pointer: 1. Der er brug for brændstof til transport, industri og spidslast i elsystemet. Power-to-gas er en kilde til bæredygtigt brændstof og ikke alene en løsning på balancering af elsystemet. 2. Power-to-gas fungerer i dag, men er ikke en billig løsning. 3. Gaslagrene i Danmark har en enorm lagerkapacitet, som kan udnyttes til lagring af grønne gasser og til udjævning af fluktuerende produktion og forbrug. Energisystemet er under markant forandring og skal på sigt være fossilfrit. I den nye strategiplan fra Energinet.dk er missionen at levere sikker energi til samfundet og visionen at skabe balance i et bæredygtigt energisystem. Der bliver allerede investeret mange penge i dette, men der skal givet investeres endnu flere. Målet at få energikilderne til at dække flere behov. Elandelen ventes at stige markant, især fra vindkraft. Naturgas udfases og erstattes af grønne gasser. Gassen bliver mere værdifuld, fordi den kan lagres. El er sjældent gratis, men kan i ca. 4.000 timer om året købes for 158 kr./MWh og konverteres til brint til en pris på 541 kr./MWh og ændres til metan for 635 kr./ MWh, hvor markedsprisen nu er ca. 150 kr./MWh. Der findes flere teknologier. SOEC er mere effektiv og derfor billigere en traditionel elektrolyse, men kan måske blive endnu billigere – dog næppe så billigt som naturgas. Power-to-gas er inden for skiven, selv om det ikke er bull’s eye, men det kan også tænkes, at brint kan anvendes direkte i gasnettet. Gaslagrene kan rumme 11 TWh metan – det er en stor muskel”. Aksel Hauge Pedersen: ”Ingen tilråder brint i naturgasnettet, så længe vi har et akvifert gaslager (Stenlille), hvor man ikke kan lagre brint”. Søren Dupont Kristensen: ”Vi er både i Danmark og i Tyskland begyndt at lukke vindmøller ned, når der er overskud af el”. Peter I. Hinstrup: ”Ved du, hvad erfaringerne er i Tyskland?” Søren Dupont Kristensen: ”Jeg tror, at vi i Danmark har bedre forudsætninger for at effektivisere pga. vores muligheder for at afsætte overskudsvarmen”. Søren Dupont Kristensen, Energinet.dk. Småskala-LNG - muligheder og udfordringer i Danmark Mogens Scrøder Bech, kontorchef i Søfartsstyrelsen: ”LNG er kun attraktivt for skibsfarten på grund af de nye udledningskrav. Udbredelsen i Norge skyldes alene de meget høje afgifter på NOx-udledning. LNG er en moden teknologi, men kræver store investeringer. Men der findes alternativer ud over at bruge den dyre, svovlfattige fuelolie, fx scrubbere, der kan fjerne svovl fra røggassen. Søfartsstyrelsen har stået i spidsen for North Europe LNG Infra Structure Project med deltagelse af 22 partnere. Målet har været at kunne forsyne flere typer kunder, herunder skibe, lastbiler, industri, gasnettet m.v. På nordisk plan har succesprojekterne været norske Fjordline og Ålandsøernes Viking Line, men forventninger til udviklingen har ikke holdt stik. Nogle redere har valgt at sige ”vent og se”, og mange har valgt en løsning med scrubbere. Havnene i København/Malmø og Århus er med i projektet ”LNG in Baltic Ports”, der finansieres af EU. København er gået lidt i stå, mens Århus er længere fremme. Hirtshals får et bunkeranlæg i 2. kvartal 2015, mens Samsø Færgefart er baseret på tankbiler. Gasteknik: ”Hvor er motivationen til at skifte, hvis ingen kontrollerer at reglerne holdes?” Mogens Scrøder Bech: ”Kontrollen er på vej”. Naja Mikkelsen, GEUS. Gashydrater - en joker i det globale energi- og klimasystem Naja Mikkelsen, projektleder, GEUS. ”Gashydrat er en isligende substans, der findes under specielle tryk- og temperaturforhold i marine områder. Gashydrat består overvejende af metan, der er bundet i et gitter af vandmolekyler. Hvis tryk eller temperatur ændres, kan gassen frigøres fra gashydaterne. Hvorfor er gashydrater vigtige? • Gashydrater er en potentiel energikilde. • Smeltende gashydrater kan påvirke klimaet og ændre kontinentalsoklernes stabilitet. Gashydrater indeholder måske dobbelt så meget energi som alle andre fossile brændstoffer tilsammen. Hvis metanen i gashydraterne slipper ud, påvirkes klimaet. Gashydrater er fundet mange steder ud mod dybhavet og ligeså på land i arktiske områder. Den globale opvarmning, der er stærkest i polarområderne, kan frigøre den metan, der er bundet i gashydraterne, og dermed forårsage en stigning i temperaturen, fordi metan er en meget stærk drivhusgas. Kan gashydaterne udnyttes kommercielt som energikilde? Japan har iværksat et stort eksperiment for at se, om gashydraterne kan udnyttes kommercielt, og i bl.a. Canada arbejdes der på lignende projekter. Men billig skifergas har mindsket interessen”. Udviklingsprojekter for brint og brændselsceller Aksel Mortensgaard, Partnerskabet for Brint og Brændselsceller: ”Jeg mener, at vi kan byde ind med teknologier til konvertering og lagring, der kan udligne en fluktuerende energiproduktion. Vi er ved at lave en ny strategi for energilagring og distribution. Energistyrelsens scenarieanalyse viser, at det er muligt at blive uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. Det er ikke et mål i sig selv at blive uafhængig, men måske meget rart. Vi ser tre udviklingsspor for elektrolyse: Alkalisk elektrolyse, PEM og SOEC. I øjeblikket er der et interessant forsøg i gang i Lemvig, hvor CO2 opgraderes til metan med brint. Teknologien til at bruge brint til transport virker, men prisen skal ned. Det arbejdes der på. Bilfabrikkerne er på vej med serieproducerede brintbiler. Toyota præsenteres i 2015, men også Honda og Ford er på vej. Vi har nu tre danske tankstationer, tre mere er besluttet, og yderligere tre planlagt i 2015, så man kan tanke brint i hele landet. Busser kan også køre på brint. Der er nu demonstreret to systemer til mikrokraftvarme, et med naturgas og et, der baseres på hydrolyse. Teknologien virker, men er stadig for dyr”. Præsentationer fra ”Årets Gaskonference kan findes på www.gasteknik.dk Gasteknik nr. 6 • 2014 17 E n e r g i l a g r i n g Af Karsten Bejder, DTU mekanik og Thomas Boll, AU Herning Power-to-gas med CO2 fra biogas Proof-of-concept-anlæg testes i øjeblikket hos Lemvig Biogas – allerede i første omgang med rigtigt gode resultater. MeGa-stoRE (Methane Gas Storage for Renewable Energy) er et power-to-gaskoncept, som er udviklet med henblik på lagring af vindenergi som metangas i naturgasnettet. Dette sker ved hjælp af andengenerations opgradering af biogas. Elproduktionen fra vindmøllerne er til tider større, end de danske forbrugere kan aftage. Derfor sælges en stor del af landets ”overskuds-el” billigt til udlandet. Det vil formentligt være anderledes, hvis der er mulighed for at gemme overskudsstrøm, og det er netop, hvad MeGa-stoRE-konceptet handler om. Metanisering af CO2-indholdet Biogas består af ca. 65 % metan (naturgas) og 35 % CO2. Ved førstegenerations opgradering fjernes CO2-indholdet fra biogassen og den rene metan sælges som naturgas via naturgasnettet. I MeGa-stoRE konceptet, som er andengenerations opgradering, udnyttes biogassens CO2-indhold til produktion af metan. Ved at lade CO2 reagere med brint dannes der metan og vand i følgende reaktion, også kaldet Sabatierreaktionen: CO2 + 4H2 > CH4 + 2H20 Ved at udnytte denne proces er det teoretisk muligt at forøge metanproduktionen med op til 18 Gasteknik nr. 6 • 2014 54 %, uden at biogasanlægget skal tilføres mere biomasse i form af gylle fra husdyr, slam fra rensningsanlæg eller anden form for organisk affaldsmateriale. Metoden har samtidigt den ekstra fordel, at den forbruger CO2, der i forvejen er problematisk for klimaet. Den brint, der skal bruges til denne andengenerations opgradering af biogas, produceres via elektrolyse, hvor den elektriske energi er frembragt ved enten vindkraft eller solceller. Batteri for sol- og vindenergi Ved at bruge vindkraft til at producere brint og brinten til at producere metan kan meget store Containeren set indefra. Forrest i billedet ses methaniserings anlægget. Bagerst ses rensningsanlægget. Begge anlæg er bygget til at håndtere 1 Nm3 biogas i timen. mængder vind-/solenergi lagres i naturgassystemet. Dels i rørsystemet; men især i de underjordiske gaslagre, hvor der er tilstrækkeligt gas til at dække Danmarks gasforbrug i flere måneder. Efterfølgende kan gassen bruges som motorbrændstof i biler, busser og skibe eller i de naturgasfyrede kraftvarmeværker til el- og varmeproduktion, når vindmøllerne og solcellerne ikke kan levere tilstrækkeligt energi til at dække behovet for el. Forskningsprojektet MeGa-stoRE har været undervejs i snart to år og baserer sig på denne teoretiske mulighed. Projektets målsætning har været at bygge et ”proof-of-concept”anlæg. Der er i projektet udviklet en rense- og en metaniseringsenhed, som tilsammen udgør anlægget (se diagram foregående side). Renses for urenheder Renseenheden er designet og udviklet til at rense biogassen for urenheder, der er skadelige for den katalytiske metaniseringsproces. Den rensede biogas ledes til metaniseringsenheden. Her bliver biogassen blandet med brint i Sabatier-reaktorerne, og under de rette tryk-, flow- og temperatur- forhold omdannes CO2 og brint til metan og vand. Anlægget er bygget til at håndtere 1 Nm3 biogas i timen. Det overordnede designkriterium har under hele udviklingsprocessen været at opnå den størst mulige enkelhed i konstruktionerne. Denne enkelhed gør vejen til den endelige produktmodning kortere. Rensnings- og metaniseringsanlægget er monteret i en container, som er placeret ved Lemvig Biogas (se billede næste side). MeGa-stoRE-anlægget er udstyret med et SCADA-system til betjening og overvågning. Betjeningen forgår vha. en industriel computer med touch-skærm, som også kan fjernbetjenes, når man ikke er til stede ved anlægget. Alle data opsamles på to redundante databaseservere, således at der altid findes en sikkerhedskopi af de indsamlede data. Testes frem til årsskiftet Der pågår nu længerevarende tests, hvor anlægget skal demonstrere sin stabilitet og høje effektivitet, indtil projektet afsluttes ved årsskiftet. Inden anlægget blev placeret hos Lemvig Biogas, blev det testet omhyggeligt med syntetiske gasser, hvilket var en stor del af udviklingsprocessen. Denne del har fundet sted hos GreenHydrogen i Kolding, som udvikler anlæg til alkalisk elek- >>> Gasteknik nr. 6 • 2014 19 E n e r g i l a g r i n g Containeren med rense- og metaniseringsanlægget er placeret ved siden af de fire store biogasreaktorer hos Lemvig Biogas. Power-to-gas ... trolyse, og som også er konsortiepartner i projektet. Lovende resultater De første længerevarende tests med biogas har vist rigtig gode resultater. Figur 1 nederst på siden viser resultaterne fra en 18-timers test med anlægget. Som grafen viser, lykkes det at omsætte biogassens indhold af ca. 65 % metan og ca. 35 % CO2 til næsten 100 % metan med en meget lille rest af CO2 i forsøgets løbetid. Dermed beviser MeGa-stoRE proof-of-concept-anlægget, at det også i praksis er muligt at omdanne CO2 og brint til rent metan. Frem mod årsskiftet og projektets afslutning vil der blive gen- nemført langtidstest for at kunne vurdere systemets robusthed. Kan sikre energiforsyning Trods anlæggets ringe størrelse kan det få stor betydning for den nødvendige teknologiudvikling frem mod en fossilfri energiforsyning, baseret på fluktuerende energikilder. Folketinget har i 2012 med stor majoritet vedtaget, at den danske energiforsyning fra år 2050 skal baseres 100 % på vedvarende energikilder. Derfor bliver lagring af el som metan i naturgasnettet en nødvendighed for at sikre energiforsyningen i perioder uden el fra de vedvarende kilder. Parterne i projektet MeGa-stoRE-anlægget er udviklet i et offentlig-privat samarbejde mellem DTU MEK, AU Herning, GreenHydrogen, Elplatek og Lemvig Biogas. Projektet er støttet af ForskEL-programmet. Torsdag den 11. december blev der gennemført et seminar i Lemvig, hvor projektet blev præsenteret og demonstreret, og hvor der var mulighed for at diskutere konceptet med projektgruppen. Gasteknik vender tilbage med flere informationer fra denne konference i næste nummer af bladet. Fremtidssikret STRÅLEVARME - på gas eller vand • Kvalitetspaneler • Overholder UNI EN 14037 • Energibesparelse op til 40% • Høj komfort - ensartet temperatur • Loftshøjde 3-25 m • Lagerførende • Også luftvarme på vand og gas • Ring for tilbud nu! VEST 7568 8033 20 Gasteknik nr. 6 • 2014 ØST 4585 3611 Figur 1. Denne test blev kørt over 18 timer med en stabil reaktortemperatur på 280 °C. Gasflowet var 780 l/t hydrogen og 500 l/t biogas. Biogassen indeholdt ca. 39 % CO2. K r a f t v a r m e 50 barmarksværker får lov at droppe naturgassen Yderligere 50 små decentrale kraftvarmeværker får nu mulighed for at droppe den afgiftsbelagte naturgas for at sikre lavere varmepriser til forbrugerne, oplyser Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Partierne bag energiforliget har besluttet, at flere værker skal have bedre mulighed for at opstille små biomassekedler og lave store varmepumpeprojekter. Aftalen indebærer, at de 50 dyreste decentrale kraftvarmeværker skal have mulighed for at opsætte en biomassekedel på 1 MW. Dermed vil i alt 85 værker have fået mulighed for at opføre små biokedler. Biomassekedlerne kan være med til at reducere varmeprisen betragteligt, fordi værkerne så kan fyre med billig, afgiftsfri biomasse. Plads til store elvarmepumper Forligskredsen har samtidig besluttet, at værkerne skal have bedre forudsætninger for at planlægge og få godkendt nye projekter med store varmepumper. Derfor vil forligskredsen nu have ændret forudsætningerne for de samfundsøkonomiske beregninger for varmepumpeprojekter, så det fremadrettet bliver indregnet rigtigt i projektforslagene, at varmepumperne kan udnytte perioder med lave elpriser. Det vil gøre det lettere for værkerne at lave de samfundsøkonomiske beregninger, der kræves, for at kommunerne kan godkende varmepumpeprojektet. De to nye tiltag skal ses i tilknytning til Finanslovsaftalen for 2015. Heri blev der afsat midler til et rejsehold for varmepumper og demonstration af storskalavarmepumper. Den samlede pakke vil kunne give et markant løft i udbygningen med eldrevne varmepumper. De små værker, der ikke kan få god økonomi i et varmepumpeprojekt, får i stedet en mulighed at opstille en lille biomassekedel. Det kan generelt lede til faldende varmepriser i langt de fleste områder af Danmark, der forsynes af et decentralt kraftvarmeværk. Kompensation for grundbeløb Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) er glad for aftalen: ”Vi slår flere fluer med et smæk med de nye tiltag. Der har længe været efterspurgt stabile rammer, når grundbeløbet forsvinder efter 2018. Med de nye beslutninger sikrer vi, at værkerne kan få gode rammer for en stabil økonomi. Vi gavner samtidig omstillingen af energisystemet og forbrugerne, der over en bred kam kan se frem til lavere varmepriser. Groft sagt kan værker, der bruger de nye muligheder og omstiller til ny teknologi, i gennemsnit reducere varmeprisen med 2-3.000 kr. pr. husholdning pr. år” . Energiforligskredsens beslutning vil imødekomme det problem, som mange værker kommer til at stå over for, når grundbeløbet og treledstariffen bortfalder i henholdsvis 2019 og 2016. Udfasning af grundbeløbet har været aftalt siden 2004, mens udfasning af treledstariffen be- sluttes nu, fordi det bl.a. vurderes meget vanskeligt at videreføre den under nye EU-regler. Baggrund for aftalen Grundbeløbet, som betales til decentrale kraftvarmeværker for deres elproduktionskapacitet, bortfalder i 2019 i henhold til aftale af 29. marts 2004 vedr. vindenergi og decentral kraftvarme mv. Der har hele tiden været tale om en tidsbegrænset ordning. Treledstariffen, der giver en række af de små decentrale kraftværker under 5 MW en fast afregningspris for elproduktion, skal på ny statsstøttegodkendes i EU i november 2015. Ifølge EU’s nye miljørammebestemmelser kan treledstariffen ikke forventes at blive godkendt og udfases derfor på dette tidspunkt. Disse værker kan i stedet få støtte i form af grundbeløbet frem til 2019. Når både grundbeløbet og treledstariffen bortfalder, vil flere decentrale værker kunne opleve stigende varmepriser. Risikoen er særlig stor på de små naturgasfyrede kraftvarmeværker, der i forvejen har en trængt økonomi. I vækstpakke 2014 afskaffede regeringen forsyningssikkerhedsafgiften som led i at sikre værkerne og forbrugerne mod stigende priser. Tiltaget er dog ikke i alle tilfælde nok, men med de nye tiltag fra forligskredsen bag Energiaftale 2012 etableres rammerne for en stabil varmepris i langt de fleste decentrale kraftvarmeområder. Forligskredsens nye initiativer skal udmøntes i lovændringer i 2015. Ny aftale skal fremme VE på store kraftværker Kraftvarmeværker får fremadrettet flere støttemuligheder, hvis de omstiller til biomasse. Det har forligskredsen bag Energiaftale 2012 besluttet. Flere store kraftvarmeværker leverer i dag fjernvarme til virksomheder, der har brug for varme i deres produktionsprocesser. Det kan fx være gartnerierne. Som støttereglerne er skruet sammen i dag, kan disse virksomheder se frem til store stigninger i varmeprisen, hvis kraftvarmeværkerne skifter fra fx kul eller naturgas til biomasse. Det har forligskredsen bag Energiaftale 2012 nu besluttet at lave om. Derfor vil de kraftvarmeværker, der omstiller til biomasse, fremadrettet kunne kombinere anlægsstøtte fra VE til proces-ordningen med almindeligt pristillæg for el, produceret på biomasse. Den beslutning forventes at sætte skub i den grønne omstilling af kraftværkerne og samtidig være med til at sikre virksomhederne stabile varmepriser. Gasteknik nr. 6 • 2014 21 G a s a n v e n d e l s e Af Per G. Kristensen og Jean Schweitzer, Dansk Gasteknisk Center a/s NOx-emission fra villakedler lavere end ventet Ny undersøgelse fra DGC dokumenterer grundlaget for at nedsætte afgift. Danske villakedler udsender langt mindre NOx end tidligere forventet, og den glædelige nyhed på miljøets vegne kan også have en positiv effekt på gasforbrugernes fremtidige økonomi. DGC’s analyser af den eksisterende kedelbestand dokumenterer, at NOx-emissionen i dag er omkring 25 g/GJ. Tidligere var vurderingen, at emissionen lå omkring 40 g/GJ. Analysearbejdet DGC har på foranledning af gasselskabernes Teknisk Chef Gruppe undersøgt, hvor meget NOx de gasfyrede villakedler i Danmark udsender pr. forbrugt energienhed. Dette er interessant ud fra såvel et miljømæssigt som et afgiftsmæssigt aspekt, idet der betales NOx-afgift i forhold til nogle standardsatser, fastsat af SKAT. Arbejdet blev igangsat da DGC kunne se, at nyere kedeltyper typisk har et meget lavere NOxniveau i forhold til det af SKAT forventede niveau på 40 g/GJ. NOx-afgiften Siden 2008 har der i Danmark været indført en NOx-afgift, således at forureneren betaler pr. kg NOx, der udledes. I dag er satsen omkring 26 kr./ kg NOx. Det betyder, at en husstand med et forbrug på 2000 m3 naturgas årligt i dag betaler ca. 82 kr./år i NOx-afgift. Metode og beregninger Der er taget udgangspunkt i gasselskabernes databaser over, hvilke kedler de enkelte hustande har installeret. Der er information om såvel fabrikat og type som det årlige gasforbrug. For de enkelte fabrikater og Fig. 1 Variation af specifik NOx-emission ved drift ved minimal og maksimal last for en række kedeltyper testet i DGC’s laboratorium. 22 Gasteknik nr. 6 • 2014 typer har man slået op i DGC’s database over emissionsforhold for de kedler, DGC direkte har testet i laboratoriet igennem årene. Det svarer til ca. 35 % af de installerede kedler. For de kedler, hvor DGC ikke direkte har målt emissionerne på fabrikatet og typen, har DGC vurderet emissionen ved at benytte viden om kedlens forbrændingssystem og tildele disse ikke-målte kedler emissioner svarende til gennemsnittet af de målte emissioner på kedler med tilsvarende forbrændingssystemer. Med viden omkring emissionsforholdene for samtlige kedler på plads har næste trin været at fordele gasforbruget på maksimal og minimal last på kedlen for de modulerende kedeltyper. Det er således, at de fleste kedler udleder mere NOx ved maksimal last i forhold til minimal last, se Fig. 1. Belastningen på kedlerne afhænger i stor grad af husets varmebehov, der igen afhænger af udetemperaturen. Ved at fordele gasforbruget ud på årets timer i forhold til forløbet af udetemperaturen i et normalår bliver det muligt at fordele gasforbruget på forskellige lastniveauer på kedlen. Derfra kan den enkelte kedels emission bestemmes. Derefter er det blot at summere alle kedlernes NOx-emission sammen og dele med det samlede gasforbrug for at få den specifikke emission. Resultaterne Analysen blev gennemført med Fig. 2 Specifik NOx-emission for kedler testet det givne år. Der ses et markant fald efter år 2004, hvor branchen introducerede en mærkningsordning for kedlernes energieffektivitet. udgangspunkt i data for kedelbestand og gasforbrug for 2012. I dette år var kedlernes gennemsnitlige NOx-emission ca. 28 g/GJ. Det er selvfølgelig interessant at klarlægge baggrunden for, at NOx-emissionen er så meget lavere end oprindeligt vurderet af SKAT. Forklaringen findes nemmest ved at se data for kedler målt i DGC’s laboratorium igennem årene, se Figur 2. På Figur 2 ses således et markant fald i den specifikke NOxemission for kedler, der blev introduceret på markedet efter år 2004. I 2004 introducerede branchen en mærkningsordning, administreret af DGC for, hvor energieffektive kedlerne er. Dette ses at påvirke markedet markant. Ved at kombinere denne viden med viden om det årlige antal udskiftninger af kedler på det danske marked er det muligt at fremskrive det forventede NOxniveau for danske villakedler for de kommende år. Resultatet heraf ses i Figur 3, der viser et markant fald i NOxniveauet fremover drevet af udskiftning af ældre kedler med høj NOx-emission til kedler med betydeligt lavere emission. Fremskrivningen fra 2012 til 2014 er meget sikker, idet statistikken her viser, hvor mange kedler der er skiftet ud. Usikkerheden stiger naturligvis lidt, når det fremtidige antal udskiftninger skal vurderes. Vi har som udgangspunkt antaget, at den nuværende hastighed i udskiftningen af kedler fortsætter fremover. Niveau ventes at falde yderligere Resultaterne af den gennemførte analyse viser således, at den gennemsnitlige emission i 2014 ligger på ca. 25 g NOx/GJ, eller hele 37 % under det niveau, som SKAT lægger til grund for afgiften. Endvidere ses, at emissionsniveauet i øjeblikket falder med ca. 1,3 g/GJ årligt, og niveauet forventes - med de kendte NOxemissioner for nye kedler - at flade ud på et niveau omkring 10 g/GJ, når alle kedler fra før 2004 er udskiftet. Med nye kommende ECO-design regler forventes emissionen blive endnu lavere. Konklusion og videre arbejde Det kan sammenfattende konkluderes, at villaejere med gasfyr i dag belaster miljøet med betydeligt mindre NOx end tidligere, og samtidig kan det konkluderes, at de betaler for meget i NOx-afgift i forhold til deres faktiske emission. Samlet set vil de danske villakunder med gasfyr kunne spare omkring 11 mio. kr. årligt, når SKAT får implementeret den nye viden i deres beregning af afgifterne. Opmuntret af de fine resultater for de mindre kedler fortsætter DGC arbejdet med at dokumentere NOx-emissionerne for kedler over 120 kW. Dette arbejde forventes afsluttet primo 2015. Fig. 3 Forventet udvikling i NOxemissionen fra bestanden af villakedler. Fremskrivningen er sket med udgangspunkt i analysens resultat for år 2012 kombineret med viden om, hvor mange kedler der årligt udskiftes. Gasteknik nr. 6 • 2014 23 E n e r g i p l a n l æ g n i n g Af Lindsay Sugden, Delta Energy & Environment – oversat af Dansk Gasteknisk Center a/s Gassens rolle i fremtidens energimix til boligopvarmning En balanceret CO2-reduktion ved boligopvarmning - Case-study fra Storbritannien Den optimale vej til at reducere CO2-udslip fra boligopvarmning i Storbritannien sker via en bred vifte af teknologiske tiltag inklusive elektrificering, samt gasforsyning og fjernvarme. Ambitiøse tiltag med skift af brændsler er nødvendig for at nå målet, men fastholdelse af gas i boliger, der er svære at omstille til anden opvarmning, muliggør CO2-reduktion med færrest mulig ulemper for alle involverede. Dette er resultatet af Delta-ee’s analyse af den britiske boligopvarmningssektor, et arbejde der blev rekvireret af Energy Networks Association, som er repræsentant for den engelske gasbranche. Analysen af den engelske sektor for boligopvarmning havde primært fokus på slutbrugeren. Den reviderede britiske strategi 24 Gasteknik nr. 6 • 2014 for boligopvarmning (december 2013), som blev offentliggjort efter Delta-ee’s studie, afspejler konklusionerne i studiet og anerkender et bredere fremtidigt energiteknologisk mix. Der er paralleller mellem de britiske erfaringer og den danske udfordring med overgang til fossilfri boligopvarmning, specielt i områder uden adgang til fjernvarme. Udfordringerne med udfasning af gaskedler i Storbritannien. Storbritannien har som mål at reducere udledningen af drivhusgasser med 80 % inden 2050. For at nå dette mål må de største reduktioner komme fra boligopvarmningssektoren. Boligopvarmning bidrager med ca. halvdelen af Storbritanniens CO2-emissioner, og målet er en næsten CO2-fri boligopvarmning i 2050. For at nå dette mål skal gaskedlerne i spil, da de opvarmer 90 % af den eksisterende bygningsmasse og bidrager med 80 % af kulstofudledningen fra boligvarme. Kunderne er i høj grad tilfredse med gasopvarmningen og det er en stor udfordring at sætte udskiftningen i gang. Forbrugernes tilfredshed med gaskedlerne hænger sammen med: • Lave anskaffelsesudgifter • Pålidelig drift og lav vedligeholdelse • Høj effektivitet og billigt brændsel • Kompakte installationer • Et fortrinligt match til det engelske varmedistributionssystem (højtemperaturradiatorer) • Nem at bruge – høj komfort øjeblikkeligt varmt vand Undersøgt scenarie Indvirkning Nås CO2-målet? 1 Forbrugervalg: Uden indgriben vælger kunder gasapparater, og mindre end 1 % af gaskunderne skifter til alternative brændsler. :-) Laveste omkostninger og nemmeste løsninger for slutbrugeren; ingen offentlig indgriben. Nej – 46 % CO2-reduktion på trods af stærke fremskridt inden for kulstoffattige teknologier og høj udbredelse af biogas. 2 Alternativt scenarie 1 – El- og fjernvarme: Boliger enten med elvarme (varmepumper og elradiator) eller varmenet. Ingen rolle for gas. :-( Højeste omkostninger for slutbrugeren; højeste politiske omkostninger for indgriben for at opmuntre til et skifte; højeste indvirkning på energisystemet Ja – 96 % reduktion af CO2-emissioner inden 204050 (fra 2010-2020-niveau). 3 Alternativt scenarie 2 – balanceret overgang: Ligelig fordeling på de tre opvarmningstyper: (1) fjernvarme; (2) kulstoffattige gasapparater; (3) elvarme. :-) Højere omkostninger for slutbrugeren end 1), men lavere end 2): laveste politiske omkostninger for indgriben; laveste indvirkning på energisystemet Meget tæt på – 90 % reduktion af CO2-emission – inklusive biometaninjektion i gasnettet. Fig. 1. Resultat af de tre scenarier Analysemetode Delta-ee udviklede en områdevarmeplan for at analysere alternative boligopvarmningsveje via: • En eksisterende boligmassemodel – segmentering af den engelske boligmasse i 35 segmenter • En teknologisk ydeevnemodel – forudsigelse af fremtidige udgifter og ydeevne for forskellige varmeteknologier • En forbrugervalgsmodel – indarbejdelse af de fysiske rammer for forskellige teknologier i forskellige dele af boligmassen, kundetilvækst baseret på tilbagebetaling samt investeringsomkostninger og kundeholdninger til forskellige teknologier. De tre scenarier Områdevarmeplanen bruges til at fastlægge det optimale apparatmix i nedenstående tre scenarier: 1.Forbrugervalg – giver forbrugeren mulighed for at vælge ud fra investeringsomkostninger, driftsomkostninger og boligmassetilpasning. 2.El- og varmenet. Delta-ee definerer den mest optimale vej, hvor disse løsninger dominerer i 2050. 3.Balanceret overgang – Delta-ee udvikler den optimale løsning, hvor både elvarme, fjernvarme og gas spiller en rolle i 2050. Metoden skal sikre indfrielse af CO2-målene med de samlet set laveste omkostninger. Fordelagtige opvarmningsformer Fokus på scenariet for balanceret overgang (3): I 2045 betyder en balanceret overgang at: • 27 % af boligerne forsynes med fjernvarme i tætte byområder • 37 % af boligerne forsynes med elvarme (inklusive varmepumpe) i forstæder og landdistrikter samt nye bygninger • 30 % af boligerne forsynes med kulstoffattig gas (fx biogas) (inklusive hybridløsninger, gasvarmepumpe, mikro-KV) i forstæder • Ingen boliger anvender olie til opvarmning – olie er helt udfaset (Se figuren næste side). Fordele ved balanceret løsning Hvorfor er en balanceret overgang den bedste løsning? • Herved undgås konvertering i de 12 millioner boliger, der har de forholdsvis største omkostninger ved konverteringen. Fx sammenlignet med el-alternativer til den del af boligmassen, som har højeffektive gasapparater og lave driftsomkostninger. • Et større mix af teknologier har lavere indflydelse på energisystemet – at tilføje hybridvarmepumper og gasapparater til mixet resulterer i lavere spidsbelastning i el-efterspørgslen. • Omkostningen ved fjernvarme er lavere, når den fokuserer på tætte byområder, hvor gassen har sit fortrin i forstæderne, og elektrificering med fordel anvendes i forstæder og landdistrikter. Robust energisystem Delta-ee’s vurdering er, at anvendelsen af et bredt mix af opvarmningsteknologier giver et mere robust energisystem og lavere omstillingsomkostninger, end tilfældet er, såfremt man forfølger en enkelt teknologi. Regeringen har samme holdning. I 2012 udgav den en varmestrategi baseret på elektrificering og fjernvarme, men uden gas. Regeringen har siden offentliggørelsen af Delta-ee’s rapport revideret sin varmestrategi, så den nu inkluderer gas i forstadsboligerne - også på lang sigt. Det anderkendes derfor, at denne løsning giver færre ”politiske omkostninger” for de sværest omstillelige boliger, ligesom tilstedeværelsen af kulstoffattig gas på lang sigt er en del af løsningen. (DECC, 2013). Ligheder mellem Danmark og Storbritannien Danmark har ambitiøse mål om at udfase olie- og gaskedler i områder, som ikke i øjeblikket er >>> Gasteknik nr. 6 • 2014 25 E n e r g i p l a n l æ g n i n g Gassens rolle i fremtidens energimix ... tilknyttet fjernvarmenettet. Der er mange paralleller mellem Danmark og Storbritannien, hvis vi fokuserer på disse boliger. Både Danmarks og Storbritanniens regeringer ønsker at øge elektrificeringen af varmeproduktionen for at erstatte kedler til fossile brændsler i eksisterende boliger, men der er tekniske og markedsmæssige udfordringer, som fortsat giver muligheder for gassen. Mange af resultaterne i den britiske varmerapport kan være relevante i Danmark – specielt i områder, hvor der ikke er fjernvarme, er der gode grunde til at 26 fastholde gas også med det sigte at få omstillet til kulstoffattige teknologier. Om Delta-ee Delta-ee er en forsknings- og konsulentvirksomhed med speciale inden for distribueret energi og varme. Delta-ee rådgiver energiselskaber, teknologifabrikanter og politiske beslutningstagere om, hvordan man maksimerer markedsmulighederne for distribuerede energiteknologier. Hovedsædet ligger i Storbritannien med kontorer i Danmark, Tyskland og Holland. For mere information: www.delta-ee.com. For kontakt i Danmark: e-mail: lindsay.sugden@delta-ee.com. Referencer • Delta-ee, 2013, 2050 Pathways for Domestic Heat, http:// www.delta-ee.com/consulting/ delta-ee-heat-study-report • Department of Energy & Climate Change (DECC), 2013, The Future of Heating – Meeting the Challenge https:// www.gov.uk/government/publications/the-future-of-heatingmeeting-the-challenge. Udfordringer for elektrificeringen i Danmark og i Storbritannien Muligheder for gas i Danmark og i Storbritannien De boliger, som er udset til elvarmepumper, er fortrinsvis i forstæderne og landdistrikterne. Ofte er de gamle og med ringe isolering og med et højtemperaturvarmesystem. Kulstoffattige gasteknologier såsom hybridløsninger (gaskedler kombineret med elvarmepumper) kan performe bedre end rene el-systemer – varmepumpen kan kun fungere i sin optimale temperaturzone, hvor kedlen tager sig af resten. Initialomkostningerne ved at installere elvarmepumper er betydelig højere end for gaskedler. Udfordringerne med initialomkostningerne står altid tilbage, men nogle kulstoffattige gasløsninger (såsom hybrider) kan have lavere initialomkostninger end tilsvarende el-løsninger (fordi der er brug for lavere varmepumpekapacitet). Der er ringe viden om elvarmepumper. Der er stor bevidsthed om og tro på gaskedler – kulstoffattige gasapparater kan blive nemmere at sælge. Elvarmepumperne skal have en usædvanligt god sæsonydelsesfaktor før der kan opnås betydelige driftsbesparelser i forhold til gas, pga. energiprisforholdene (specielt i Storbritannien, hvor gaspriserne er en tredjedel af elprisen – en varmepumpes sæsonydelsesfaktor skal derfor være 3 for at matche gassens driftsomkostninger). Større besparelser på driftsomkostninger kan bedre opnås ved at bruge apparater på gas fremfor på el (en stærkere drivkraft i Storbritannien end i Danmark). Gasteknik nr. 6 • 2014 Reviderede DGC-vejledninger for indregulering af gasfyr Af Michael Westergaard, Gastech-Energi Da der i februar blev indledt en proces med revision af indreguleringsprocedurer ved svingende gaskvalitet, var det i erkendelse af, at der var et behov for justeringer. De omhandlede procedurer er beskrevet i DGC-vejledningerne 5, 57 og 58. DGC-vejledning nr. 5 I vejledning nr. 5 blev der for fire år siden indført et helt nyt område, nemlig miljømålinger ved svingende O2 %. Formålet var at afdække NOx- og CO-kurverne for at eftervise, at installationen under drift med svingende gaskvalitet lever op til luftvejledningens grænseværdier. Dette skulle udføres i forbindelse med idriftsættelse og serviceeftersyn. Derudover var der krav om definering af kippunkt og indregulering i minimum 4 punkter på modulerende brændere. Det gav imidlertid nogle praktiske problemer, da det i de fleste tilfælde ikke var muligt at afsætte varmen til installationen. Efter revision: I den reviderede vejledning er miljødelen fjernet som et krav i forbindelse med idriftsættelse og serviceeftersyn da dette ikke er et sikkerhedsmæssigt GR-B4-krav. Proceduren fastholdes dog som et muligt tilvalg, hvor anlægsejeren tilvejebringer mulighed for at afsætte varmen under udførelsen. Derudover reduceres kravet om definering af kippunkt og indregulering i mindst 4 punkter til 2 punkter. Som følge af ændringerne, har DGC udarbejdet et nyt regneark (skema 1), der er tilpasset de nye krav. Regnearket kan hentes på www.dgc.dk/gaskvalitet-og-indregulering. DGC vejledning nr. 57 DGC vejledning nr. 57 tog tidligere udgangspunkt i, at vi primært havde nordsøgas i nettet og dermed kendte gaskvaliteten. På den baggrund, var det muligt at indregulere kedler med premixbrændere tilbage til fabriksindstilling (G20). Derudover præcisererede vejledningen, at kun O2 % kan anvendes i forbindelse med indregulering. Udviklingen har imidlertid medført – og vil i stigende grad medføre, at der ikke er sikkerhed for, at det er nordsøgas, der er i gasnettet. Dette skyldes blandt andet injicering af opgraderet biogas i gasnettet. I den reviderede vejledning er den del, der omhandler indregulering til fabriksindstilling, fjernet. Kurven til omregning fra CO2 til O2 er stadig indeholdt i vejledningen, da nogle kedelfabrikanter opgiver indreguleringsparametrene i CO2. Endvidere er det præciseret, at nye kedler ikke skal indreguleres, men blot kontrolleres i henhold til fabrikanternes anvisninger. DGC vejledning nr. 58 DGC vejledning nr. 58 tog tidligere udgangspunkt i den situation, man havde den første tid, hvor et stigende luftoverskud i nogle få tilfælde gav brænderstøj og/eller CO. Dernæst var udgangspunktet, at der for nogle kedler ikke længere var en kedelleverandør. I den reviderede vejledning er udgangspunktet i princippet det samme, men vejledningen er tilpasset ændringerne i Vejledning nr. 57. Derudover er afsnittet ”Nødprocedurer” fjernet, da det tog udgangspunkt i en kendt lav brændværdi, hvilket det i praksis ikke er muligt i dag. De reviderede vejledninger kan findes på DGC’s hjemmeside www.dgc.dk/publikationer/vejledninger. Udover revisionen af vejledningerne er det besluttet, at G20kontrolmærkatet ikke længere skal anvendes. For 25 år siden Pluk fra Gasteknik 6-1989 Uddrag fra lederen Nu begynder et nyt årti for den miljøvenlige energi – naturgassen. 80’erne blev et årti, som vi gasteknikere kan se tilbage på med glæde. Store resultater er skabt og stramme tidsplaner er overholdt. I de 10 år er der opbygget en række organisationer og anlæg, der har bekræftet, at sikkerheden er i orden. Gaspionererne bestod deres ”svendeprøve”. Dødt løb om Årets Gaspris Den nyindstiftede Gaspris, der uddeles én gang årligt til en person, der har ydet en bemærkelsesværdig indsats til den gastekniske udvikling i Danmark, blev uddelt for første gang ved årsmødet i Kolding. Afdelingsingeniør Erik Holk, Københavns Belysningsvæsen, og afdelingsleder Kent Eriksen, Naturgas Fyn I/S, delte første uddeling af DGF’s gaspris. På vej mod WGC 1997 i Danmark Det var Dansk Gasteknisk Forenings tidligere formand Richard UptonHansen, som ved Verdensgaskonferencen i München inviterede Den internationale Gas Union (IGU) til at holde en fremtidig gaskonference i Danmark. For et par år siden besluttede IGU’s Council (Bestyrelsen) at sige ja tak til DGF’s invitation. Det aftaltes, at den 19. Verdensgaskonference i 1997 skal holdes i København. Dansk (vice)præsident for IGU Planlægningen af den Internationale Gas Unions Verdensgaskonference i København i 1997 begynder så småt at gå i gang. Blandt de første opgaver skal Dansk Gasteknisk Forenings bestyrelse udpege den person, som traditionen tro skal varetage præsidentposten i IGU i perioden 19941997, og som tillige skal fungere som vicepræsident fra 1991-1994 og som past president fra 1997-2000. DGF´s bestyrelse, med undtagelse af bestyrelsens to kandidatemner, har nu besluttet at pege på direktør Hans Jørgen Rasmusen, Dansk Olie- og Naturgas A/S. Han er 48 år og i dag næstformand i DGF’s bestyrelse. Gasteknik nr. 6 • 2014 27 B r a n c h e n y t Fremgang for DONG DONG Energy har øget forventningerne til sit årsresultat efter et driftsresultat (EBITDA) for de første ni måneder af 2014 på 13 mia. kr. Det er 1,8 mia. kr. mere end i samme persiode sidste år og skyldes en højere indtjening fra vindaktiviteterne, herunder avance ved salg af 50 % af DONG Energys ejerandel i de britiske havmølleparker London Array og Westermost Rough samt højere produktion i E&P. Faldende gaspriser gav derimod en lavere indtjening. Gasaktiviteterne i Customers & Markets var negativt påvirket af endnu ikke genforhandlede olieindekserede gaskøbskontrakter. Derudover faldt indtjeningen i Thermal Power som følge af varmt vejr. DONG sælger sin del af FordonGas DONG Energy og Göteborg Energi har underskrevet en aftale med franske Air Liquide om salg af FordonsGas Sverige AB, som DONG Energy har ejet sammen med Göteborg Energi siden 2005. Salget sker som et led i DONG Energys strategi om frasalg af ikke-kerneaktiviteter. Ejerskabet har indtil nu givet DONG Energy nyttig viden om afsætning af naturgas som brændstof til køretøjer på et voksende marked. Selskabets vækststrategi med dertilhørende behov for nye investeringer kombineret med DONG Energys fokus på kerneforretningen har ført til beslutningen om afhændelsen af ejerandelen. DONG-byggeri 200 mio. kr. billigere Ombygningen af DONG Energys råolieterminal i Fredericia bliver billigere end budgetteret, skriver Fredericia Dagblad. Tilbuddene på anlægsarbejderne var væsentligt lavere end budgetteret, og samtidig var der tale om en væsentlig mindre mængde forurenet jord, som skulle fjernes i forbindelse med anlægsarbejderne, fortæller Lars Bach, direktør hos Dong Oil Pipe, som står for projektet, til avisen. I alt investeres cirka 1,8 mia. kr. i nye installationer i Nordsøen og en stor udvidelse af Fredericia-råolieterminalen, blandt andet otte kæmpestore gastanke til udskillelse af LPG fra den råolie, der skal leveres fra det nye Hejre-feltet. Det er ca. 200 mio. kr. mindre end ventet. I øjeblikket arbejder der cirka 300 mand på byggepladsen i Fredericia, som er placeret ved siden af Shell-raffinaderiet. 28 Gasteknik nr. 6 • 2014 Nyt biogasanlæg på vej i Holsted Fire tårne skyder godt op i landskabet ved Grindstedvej i Holsted. Det er tankene til det kommende biogasanlæg, NGF Nature Energy Holsted, der fra slutningen af næste år er klar med grøn gas til naturgasnettet. Fredag den 21. november holdt selskabet rejsegilde, og det glæder naturligvis selskabets adm. direktør Ole Hvelplund: ”Gassen har rigtig meget at byde på i den grønne omstilling, og vi glæder os til at vise, hvor nemt det bliver for kunderne – uden dyre investeringer i nye installationer – at få den grønne energi hjem i stuerne.” NGF Nature Energy bygger tilsvarende anlæg på Nordfyn og Midtfyn og vil fra 2017 kunne dække, hvad der svarer til 1/3 af Fyns naturgasforbrug med grøn gas. Det kommende biogasanlæg skal årligt aftage og behandle næsten 400.000 ton biomasse – de 70 % kommer fra lokale leverandører. På den anden side af processen bliver den til op mod 13 mio. m3 grøn gas. Det svarer til 7.000 husstandes årlige varmeforbrug. Anlægget i Holsted opføres af danske Xergi, der også står bag NGF Nature Energys byggerier af lignende anlæg på Midtfyn og Nordfyn, som ligeledes ventes klar til årsskiftet 2015/2016. Vvs-branchen samles atter i Odense I dagene 22. til 24. april 2015 indtager vvs-branchen for 11. gang Odense Congress Center, hvor 8.000 fagfolk fra hele landet mødes for at tilegne sig ny viden og inspiration, se de nyeste produkter og dyrke netværket. Vvs-messen holdes hvert andet år og arrangeres i samarbejde med Vvs og El-tekniske Leverandørers Brancheforening (VELTEK) og Dansk Energi Brancheforening (DEBRA) med faglig sparring fra Arbejdsgiverne Håndværk & Industri, Tekniq samt repræsentanter fra Oras, Danfoss, Solar, Geberit, Viega og Broen. ”Vi arbejder konstant på at udvikle den bedste messe til dato. Det er dog en vanskelig udfor- dring, for hele 94 % af udstillerne på messen i 2013 gav udtryk for tilfredshed med deres udbytte i forbindelse med deltagelsen, og 89 % fik skabt nye kundekontakter, men vi jagter naturligvis de sidste procenter”, fortæller projektchef Michael Helm, Odense Congress Center. Messens hovedtema er energioptimering, og Energiens Torv med en række korte, inspirerende og konkrete indlæg med fokus på dette emne vil derfor fortsætte. I 2013 deltog hele 178 virksomheder som udstillere på messen, og alt tyder på, at VVS’15 når mindst samme antal. Der er allerede 141 tilmeldte. Se mere på www.vvs15.dk. B r a n c h e n y t Mindeord om Carsten Sørig Sikkerhedsstyrelsens tidligere vicedirektør Carsten Sørig, Ribe, er afgået ved døden 21. november. Carsten Sørig blev 66 år og var indtil marts 2014 vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg. Carsten Sørig nåede at fejre sit 40-års jubilæum i statens tjeneste. Igennem mere end 30 år var han nemlig ansat hos Danmarks Gasmateriel Prøvning i Hellerup, siden 1976 som direktør. Da Sikkerhedsstyrelsen blev etableret i 2004 ved en sammenlægning af Danmarks Gasmateriel Prøvning, Elektricitetsrådet og flere andre sikkerhedstekniske områder, flyttede Carsten Sørig med til Esbjerg og blev fra starten vicedirektør i den nye styrelse. Med sin faglige baggrund som civilingeniør, sin brede tekniske indsigt og sin erfaring med og fornemmelse for arbejdet tæt på de politiske beslutninger, blev Carsten Sørig en drivkraft i etableringen af Sikkerhedsstyrelsen og i, at Danmark er anerkendt som et land med et højt teknisk sikkerhedsniveau. Han var blandt andet en central drivkraft omkring lovgivningen ved indførelsen af naturgas i Danmark og ligeledes ved udarbejdelsen af EU-lovgivning på gasområdet. Men Carsten Sørig engagerede sig i alle Sikkerhedsstyrelsens mangeartede opgaver på det sikkerhedstekniske område, fra elinstallationer til fyrværkeri. Carsten Sørig var den, man altid kunne komme til med spørgsmål og overvejelser. Han var vidende og hjælpsom og delte gerne sin viden. Men han var også lyttende og anerkendende, når han fornemmede, at en medarbejder selv var på vej til at finde en løsning og blot havde brug for at drøfte den. Som person var Carsten Sørig en gentleman i ordets bedste betydning. Han var den korrekte embedsmand, men også en menneskekender med masser af humor og vid. Carsten Sørig havde et skarpt blik for sine omgivelser og interesserede sig for de mennesker, der færdedes omkring ham i det daglige. Dødsfaldet efterlader et stort savn hos de mange, som gennem årene har arbejdet sammen med Carsten Sørig og nydt godt af hans store indsigt i de meget forskelligartede arbejdsområder. Det er derfor et stort fagligt tab, men bestemt også et stort menneskeligt tab. Vores tanker går til Carsten Sørigs familie og vennekreds, som har mistet et kærligt, morsomt og givende menneske. Æret være Carsten Sørigs minde. Medarbejdere og ledelse i Sikkerhedsstyrelsen Ny bog giver opskrift på dansk energisucces I 40 år - og med skiftende regeringer - har Danmark arbejdet målrettet med energipolitikken - og det har skabt resultater, der bliver bemærket ude i verden. Dansk Energis bladredaktør, Jesper Tornbjerg, har beskrevet 40 års dansk energipolitik i en ny bog, ”Grøn energi til alle”. Den lille plet på verdenskortet, der udgør Danmark, trækker kinesiske, japanske, amerikanske, brasilianske, tyske og andre delegationer til som energiturister. De kommer både for at se verdens mest effektive kraftvarmeværker og vindmølleparker, men også for at få indsigt i den målrettede politik med 40 år på bagen, der har muliggjort en af verdens mest ambitiøse energipolitikker. Bogen, Grøn Energi til Alle, udkom torsdag den 20. november, og bliver også oversat til engelsk og distribueret via Energistyrelsen, State of Green, Danfoss og andre interesserede til internationale delegationer. Bligaard Europa-chef for Gazprom Kurt Bligaard Pedersen, tidligere koncerndirektør i DONG Energy, er fra. 1 oktober i år udnævnt til CEO for Gazprom Energy, som er Gazproms detailforretning for el og gas i Vesteuropa. Selskabet har base i London, som Kurt Bligaard og hustruen Aase Nielsen derfor nu er flyttet til. Udnævnelsen til Europa-chef er sket efter, at han i begyndelsen af 2014 blev ansat som adm. direktør for Gazprom Energy i Tyskland. Gazprom Energy har foreløbigt aktiviteter i Frankrig, Holland, Storbritannien og Tyskland. Ny gaslagerchef i Ll. Torup Energinet.dk har ansat den 55-årige Allan Therkelsen, Randers, som driftschef for Ll. Thorup Gaslager. Han afløser Leif Hansen, der har valgt at gå på pension. Allan Therkelsen kommer senest fra en stilling som projektleder hos elforsyningsselskabet Verdo i Randers, men har tidligere været ansat som driftsdirektør for biogasanlægget hos OL Bioenergy i Langå, som afdelingschef for produktion hos Stofa i Horsens, som teknisk chef og produktionschef hos Sundolitt og som produktionsleder hos Grundfos. Han er oprindeligt uddannet elektriker og derefter uddannet maskinmester fra Århus Maskinmesterskole, suppleret med lederuddannelser på bl.a. Via University i Horsens. Nordsøfondens nye bestyrelse Erhvervs- og vækstministeren har nu udpeget syv bestyrelsesmedlemmer, der via Nordsøfonden skal varetage statens deltagelse i olie- og gaslicenser i Danmark. Som formand er udpeget Henrik Normann, der har en baggrund som direktør for Nordisk Investeringsbank og i Danske Bank. De andre medlemmer af bestyrelsen er: • Karsten Knudsen (næstformand), tidligere direktør i Nykredit. • Sanne Weidner, chefjurist ved Arla Foods. • Birgitte Brinch Madsen, direktør i Brinch Advice. • Berit Rynning, direktør i Holther & Skårvik A/S. • Christian Herskind, adm. direktør i Refshaleøen Holding A/S. • Mads Andersen, formand for industrigruppen i 3F. Gasteknik nr. 6 • 2014 29 N y t f r a I G U Af Jean Schweitzer, DGC, medlem af IGU’s Executive Committee. Korea vandt værtskabet for WGC 2021 Det næste IGU-triennium, 2018-2021, skal have en koreansk præsident! Der har netop været valg til præsidentskabet i Den Internationale Gasunion (IGU) for perioden 2018-21. Det blev et spændende valg, hvor Korea vandt med præsidentkandidaten Seokhyo Jang, formand for KOGAS. Præsidentskabet går på skift mellem medlemslandene, og i øjeblikket er det Frankrig med Jérôme Ferrier i spidsen, som står for præsidentskabet i 2012-15. Derefter er det USA, som tager over i 2015-18 med David Carroll, CEO for GTI, som præsident. Præsidentskabet for 2018-21 skulle vælges ved et councilmøde 16. oktober i Berlin med Rusland, Korea, Norge og Kina som kandidater. Der var spænding til det sidste, men resultatet blev, at Korea fik flest stemmer ført an af præsidentkandidaten Seokhyo Jang, formand for KOGAS og CEO i Korea Gas Corp. Korea har to gange tidligere forsøgt at vinde posten, så der var glæde hos koreanerne, som ser frem til præsidentskabet og rollen som værter for Verdensgaskonferencen 2021 (WGC2021) i Daegu. det globale energisystem. I dag har IGU 91 medlemslande og 51 associerede medlemmer; alene i 2014 er 17 nye medlemmer kommet til. Dansk Gas Forening repræsenterer Danmark i IGU. WGC følger præsidentskabet Værtsrollen for Verdensgaskonferencen er en del af præsidentskabet. Den næste, WGC2015, finder sted i Paris i juni 2015 og afslutter Frankrigs triennium. Temaet er ”Growing together towards a friendly planet”, og værterne forventer at tage imod henved 15.000 deltagere. USA’s tema for deres triennium 2015-18 og WGC2018 bliver “Fuelling the future”. IGU er en nonprofitorganisation med en mission om at udbrede gassen som en spiller i - forsyning i system Totalløsning til naturgas CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DK 30 Gasteknik nr. 5 • 2014 Sekretariatet til Barcelona IGU har ikke alene valgt en ny præsident, men også et nyt sekretariat. Dette vil flytte fra Oslo til Barcelona pr. 1. november 2016 og blive der til oktober 2022. IGU repræsenterer og kæmper for naturgassens interesser på verdensplan ved at deltage i begivenheder på højt niveau, som fx COP-møder, og ved at samarbejde med relevante internationale organisationer, som fx FN. For nylig lancerede IGU en ny webportal, hvis ambition er at blive en ”Global voice for gas”, og som primært henvender sig til beslutningstagere for at sætte naturgas på deres dagsorden (http:// www.igu.org/). Arbejdskomiteerne Endvidere organiserer IGU verdensomspændende samarbejdsprojekter inden for gasindustrien. Dette gøres i ”working committees”, der dækker hele gaskæden, og i ”task forces”, der dækker horisontale emnegrupper. Disse ”working committees” er også ansvarlige for at organisere sessionerne på Verdensgaskonferencen, og en af komitéerne har ansvaret for at udarbejde programmet til IGRCkonferencerne. D a n s k G a s Bestyrelse Gastekniske Dage Fødselsdage Formand: Peter A. Hodal Energinet.dk Tlf.: 7010 2244 pah@energinet.dk Projektleder: Michael Larsen Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: 2913 3746 mla@dgc.dk 75 år Næstformand: Flemming Jensen DONG Gas Distribution Forslag eller ideer til andre faglige arrangementer er velkomne. Kontakt Jette Due Gudmandsen Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: 2146 6256 jdg@dgc.dk Øvrige medlemmer: Thea Larsen Dansk Gasteknisk Center a/s Ole Albæk Pedersen HMN Gassalg A/S Anders Zeeberg Vaillant A/S Henrik Rosenberg Balslev Rådgivende Ingeniører A/S Per Langkilde Gastech-Energi A/S Henrik Andersen Aalborg Forsyning Hans Henrik Dahl Andersen NGF Nature Energy Sekretariat c/o Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: 2016 9600 dgf@dgc.dk Kommende konferencer IGU World Gas Conference 1.-5. maj 2015, Paris www.wgc2015.org F o r e n i n g 16. januar 2015 Gunnar Dahlgaard Cobalch ApS Vøggsvej 48, 3080 Tikøb 70 år 14. januar 2015 Andreas Bech Jensen Hammershusvej 35 A, 9381 Sulsted 15. januar 2015 Ole Engelsen Søndermarken 27, 3060 Espergærde 50 år 11. januar 2015 Mads Nørager HMN Naturgas I/S Strindbergsvej 85, 2500 Valby 18. januar 2015 Peter Lambæk Nielsen NGF Nature Energy Dyssebakken 49, 6500 Vojens Alle runde fødselsdage for foreningens medlemmer bringes i Gasteknik, baseret på oplysninger i foreningens medlemskartotek. Gastekniske Dage 12.-13 maj 2015 Hotel Legoland, Billund Årets Gaskonference 2015 12.-13. november 2015 København DGF på internettet www.gasteknik.dk • Ansøgning om medlemskab • Tilmelding til konferencer • Links til gasbranchen • Tidligere udgaver af Gasteknik Nye medlemmer Allan Therkelsen Energinet.dk Viborgvej 330, 8920 Randers NV Jon Herman Vangborg HMN Naturgas I/S Bytoften 6 st. th, 2650 Hvidovre Kasserer Mette Johansen Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: 2146 9759 mjo@dgc.dk Gasteknik Redaktionsudvalget Jan K. Jensen, DGC, formand Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen Asger Myken, DONG Energy Christian M. Andersen, Energinet.dk Finn C. Jacobsen, DONG Distribution Carsten Cederqvist, Max Weishaupt Carsten Rudmose, HMN Naturgas Michael Westergaard, Gastech-Energi Christian K. Kernel, Naturgas Fyn Per Nielsen, Primagaz Redaktion og layout Jens Utoft, redaktør Profi Kommunikation Åstien 3, 7800 Skive Tlf.: 9751 4595 redaktion@gasteknik.dk Abonnement Henvendelse til sekretariatet. Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms Udgives 6 gange årligt: 11/2 - 25/3 - 3/6 - 9/9 28/10 og 9/12 Tryk: Rosendahls, Esbjerg Næste nr. af Gasteknik Udkommer uge 7 - 2015 Oplag: Distribueret 3.550 Annoncesalg Rosendahls Mediaservice Distribution: Post Danmark Heidi B. Laurberg, tlf. 7610 1164 salg@gasteknik.dk ISSN 0106-4355 Materiale til næste nr. sendes til redaktionen inden mandag den 26. januar 2015. Gasteknik nr. 6 • 2014 31 Max Weishaupt A/S Glostrup Tlf. 4327 6300 Aalborg Tlf. 9815 6911 Fredericia Tlf. 7510 1163 info@weishaupt.dk www.weishaupt.dk – en sikker løsning – Vores kunder og forretningspatnere ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår Gasteknik Nr. 6 • december 2014 Returadresse: Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm
© Copyright 2024