1. No category

OPLÆG PÅ TEMADAG OM
MOTION OG BEVÆGELSE I EUD
– Ledelse ift. implementering i hverdagen
Oktober 2015
Claus Madsen
Vicedirektør
Vi kommer bl.a. omkring…
• Erhvervspædagogisk ledelse
• Ledelse af lærerne og lærernes ledelse i klassen
• Lederne tættere på lærernes praksis for at udvikle
undervisningens kvalitet
• Vidensdeling og samarbejde i professionelle
læringsfællesskaber
• Organisering, implementering og forankring
Ledelse
• Lærernes ledelse
– Undervisningsledelse
• Ledelse af adfærd (klasseledelse)
• Didaktisk ledelse (læringsledelse)
• De pædagogiske lederes ledelse
– Ledelse af lærernes praksis
– Ledelse af lærernes læring og kompetenceudvikling
– I en erhvervsskolekontekst: ”Erhvervspædagogisk ledelse”
MOTION OG BEVÆGELSE
i en undervisningskontekst
• Det er en del af reformen, at skolen skal tilrettelægge
undervisningen i grundforløbet således, at den samlede
undervisningstid omfatter motion og bevægelse i
gennemsnitligt 45 minutter pr. undervisningsdag.
• Det er op til den enkelte skole at afgøre, hvordan de vil
opfylde kravet.
• Bevægelse skal i denne forbindelse ses som et didaktisk
princip, der har til formål at styrke elevernes læring.
• Bevægelse kan have mange former:
• Idrætsundervisning
• Bevægelse som led i undervisningsøvelser
• Korte brain-breaks
• Et bredt læringsbegreb, hvor kropslighed og bevægelse –
og kropslig dannelse – er integreret
BÆREDYGTIGHED KRÆVER
PÆDAGOGISK LEDELSE
”Ledelsesmæssig og strukturel understøttelse af
udviklingen og samarbejdet mellem underviserne, samt
mere tid til forberedelse vil være nødvendige betingelser
for, at bevægelse i undervisning kan blive bæredygtig.”
Afsnit 4.2 ”Kvalitativ undersøgelse af læring i bevægelse
på erhvervsskoler” af Jørn Dam, Stine Degerbøl &
Charlotte Svendler i: rapport ”Forsøg med Læring i
Bevægelse”, jan. 2015, s. 153.
IMPLEMENTERING
- FORANKRING
•
•
•
•
•
•
Forandring --- forankring
”det lange seje træk” – vedholdenhed
Pædagogisk ledelsesmæssig involvering
Kobling til organisationens strategi og FPDG
Engagere lærerne i løsninger
Fælles ”fodslaw” – i forhold til:
– Hvordan gør vi? Hvilke typer af aktiviteter arbejder vi med ift.
motion og bevægelse?
– Hvordan organiserer vi det konkret i hverdagen?
• Fælles planlægning – samarbejde
• PUU – Pædagogisk Udviklings-Udvalg
TAKSONOMI OVER FYSISK AKTIVITET
Jf. von Seelen (2013)
Type
1
2
3a
3b
4
Aktive
pauser
Fysisk
træning
BIU-1
Lav int.
BIU-2
Høj int.
Idræt
Fx små
brain-breaks
i undervisningen
Løsrevet fra
undervisningen
Fx rollespil,
værkstedsarbejde,
walk-andtalk, spil,
læringslege,
mv.
Fysisk
krævende /
udfordrende
læringsaktiviteter
Almindelig
idrætsfag på
skoleskemaet
(men ikke
fagligt
integreret)
Kræver tid,
planlægning
og faciliteter
BIU-aktiviteter = Bevægelse Integreret i Undervisningen med hhv.
lav intensitet/puls (BIU-1) og høj intensitet/puls (BIU-2)
Orange typer giver fysiologisk respons; man bliver forpustet, sveder, mv.
• EUD-erfaringer - positive:
– Små korte pause-aktiviteter
•
•
•
•
Øget motivation og koncentration
Aktiviteterne må ikke vare for længe
Nemt at integrere / kræver ikke meget forberedelse
Underviserkompetencer skal fortsat udvikles
• EUD-erfaringer - positive:
– BIU-lav-aktiviteter
•
•
•
•
Bevægelsen skal være meningsfuld for eleverne
Fungerer godt som støtte til at huske eller repetere
Forberedelsen er tidskrævende
Nogle elever opfattede bevægelsesaktiviteterne
som useriøse og som en ikke-passende måde at
lære på
• EUD-erfaringer:
– Vanskeligt at integrere BIU-højaktiviteter, bl.a. pga.
• Manglende kobling til fagets faglige indhold
• Hvordan sikrer vi koblingen til det faglige indhold
og får didaktisk gjort en BIU-høj-aktivitet til en
egentlig læringsaktivitet?
• Hvordan sikrer vi, at eleverne kan se meningen
med aktiviteten?
MOTIVATION
WIIFM ”What’s In It For Me” – også for lærerne!
Lærerne:
• Fælles forberedelse – teamsamarbejde
– Kollegial vidensdeling og erfaringsudveksling
– Fælles kompetenceudvikling
• Mere energi og mere tid til forberedelse
• Kompetencer til og ikke blot erfaringer med at integrere
bevægelse i undervisningen didaktisk
• Motivation – integrere med FPDG og facilitere drøftelser,
der giver lærerne mulighed for at finde nogle
meningsfulde løsninger
– OAS – forståelighed, meningsfuldhed, håndterbarhed
http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF14
/Maj/140526%20Syntese_Paedagogisk%20Ledelse.ashx
Rambølls forskningskortlægning
Pædagogiske ledelsestemaer
2014
Udkom på Dafolo
Maj 2015
AT LEDE EN LÆRENDE SKOLE
ERHVERVSPÆDAGOGISK LEDELSE
- DEFINITION:
Erhvervspædagogisk ledelse er at
lede medarbejdernes praksis, læring
og kompetenceudvikling med henblik
på at højne undervisningens kvalitet
og elevernes læringsudbytte
LÆRINGSCENTRERET LEDELSE
Viviane Robinsons model (2011)
”Jo mere ledere fokuserer deres relationer, deres
arbejde og deres læring på kerneydelserne
undervisning og læring, desto større bliver deres
indflydelse på elevernes udbytte”
(Robinson, 2011: 15, min oversættelse).
Ovenstående citat er, ifølge den newzealandske
skoleledelsesforsker Viviane Robinson, essensen
af forskningen i, hvordan pædagogiske ledere
kan gøre en forskel.
ERHVERVSSKOLELÆRERNES
DOBBELTE FAGLIGHED
Fag-faglighed
Pædagogiskdidaktisk
faglighed
EKSPERT-LÆRERNE
jf. John Hattie (2013)
1.
Har en høj grad af viden om og
forståelse af de fag og emner, de
underviser i
2.
Kan styre læringen mod de ønskede
resultater
3.
Kan løbende vurdere læringen og give
feedback, der hjælper eleverne til at
gøre fremskridt
4.
Kan arbejde med de mere holdningsmæssige sider af læring (især udvikling
af tro på egne kompetencer og
mestringsmotivation; self-efficacy)
5.
Kan fremlægge forsvarlig
dokumentation for positive virkninger af
undervisningen på elevers læring
”Kend din virkning!”
- frit efter Hattie
Hvad skal den dygtige lærer kunne?
• Mestre fremragende undervisning og kunne
hænge sin daglige praksis op på sit fags
teorier og argumentere professionelt for
fagfaglige og pædagogisk-didaktiske valg
– fagfaglig viden
– indsigt i læring og læreprocesser
– være en kompetent og professionel
didaktikere – alene og kollegialt
LÆRERNES KOMPETENCER
”Kend din virkning!”
- frit efter Hattie
LÆRINGSCENTRERET PÆDAGOGISK LEDELSE
- ledelse, der styrker elevernes faglige læringsudbytte
5 ledelsesdimensioner,
der skal etablere
og styrke
sammenhæng
mellem et givent
initiativ og
elevernes
læringsudbytte
LEDELSESKAPABILITETER
At anvende
relevant viden
i praksis
At håndtere
komplekse
problemstillinger /
problemløsningsprocesser
At opbygge
tillid i
relationer
3 gennemgående
ledelseskvaliteter,
som skal
gennemsyre alle
ledelsestiltag
0,42
LEDELSESDIMENSIONER
1: Etablering af klare mål og forventninger
2: Allokering af ressourcer strategisk
3: Sikring af undervisningens kvalitet
4: Ledelse af lærernes læring og udvikling
Effekt:
Den største effekt
på elevernes
læringsudbytte er
dimension nr. 4!
5: Sikring af et velfungerende og trygt miljø for elever og medarbejdere
HØJ
KVALITET
I
LÆRERNES
UNDERVISNING
OG
I
ELEVERNES
LÆRING
/UDBYTTE
0,31
0,42
0,84
0,27
“Jeg er faret vild,
men jeg skyder
en god fart”
”Man kan godt spille fodbold
uden et mål, men det er knap så
sjovt, for så er der ingen, der
kan score”
Udtalt af Sepp Piontek
”HØJT PRÆSTERENDE” SKOLER
Forskning viser, at ”højt præsterende” skoler er
”karakteriseret ved velfungerende samarbejdsformer,
hvor lærere samarbejder med fokus på udvikling af
undervisning og elevernes læringsudbytte”
(Bjerg & Staunæs, 2014: 4).
Professionelle læringsfællesskaber
”De fem søjler” i et professionelt
læringsfællesskab (Albrechtsen, 2014)
LÆRINGSCENTRERET PÆDAGOGISK LEDELSE
- ledelse, der styrker elevernes faglige læringsudbytte
LEDELSESKAPABILITETER
At anvende
relevant viden
i praksis
At håndtere
komplekse
problemstillinger /
problemløsningsprocesser
At opbygge
tillid i
relationer
LEDELSESDIMENSIONER
1: Etablering af klare mål og forventninger
2: Allokering af ressourcer strategisk
3: Sikring af undervisningens kvalitet
4: Ledelse af lærernes læring og udvikling
5: Sikring af et velfungerende og trygt miljø for elever og medarbejdere
HØJ
KVALITET
I
LÆRERNES
UNDERVISNING
OG
I
ELEVERNES
LÆRING
/UDBYTTE
PÆDAGOGISK LEDELSE PÅ
ERHVERVSSKOLERNE (EVA, 2014)
Vigtige indsatsområder (s. 86 ff):
• at sikre ledernes kompetenceudvikling og sparringsmuligheder
• at understøtte og udvikle lærernes
teamsamarbejde
• at bruge det fælles pædagogiskdidaktiske grundlag i pædagogisk
ledelse
• at udnytte potentialet i de lokale
undervisningsplaner (LUP)
• at foretage undervisningsobservation og pædagogisk sparring
IAGTTAGELSE AF UNDERVISNING
LITTERATUR
– til inspiration
Ager Hansen, Jens (red.) (2014): ”Hvis klasseledelse er svaret …”. Odense: Praxis.
Albrechtsen, Thomas R. S. (2013): ”Professionelle læringsfællesskaber – teamsamarbejde og
undervisningsudvikling”. Frederikshavn: Dafolo Forlag.
Andreassen, R., m.fl. (2013): ”Feedback og vurdering for læring”. Frederikshavn: Dafolo
Forlag. (inkl. Hattie & Timperley – kap. 1 ”Styrken ved feedback”)
DuFour, Richard & Robert J. Marzano (2015): ”Ledere af læring. Hvordan ledere i forvaltning,
skole og klasseværelse fremmer elevernes læring”. Frederikshavn: Dafolo Forlag.
EVA – Danmarks Evalueringsinstitut (2014): ”Pædagogisk ledelse på erhvervsuddannelserne”.
Rapport på baggrund af undersøgelse gennemført fra juni 2013 – maj 2014.
København: Danmarks Evalueringsinstitut.
Jakobsen, Karin Hartje, Lausch, Bente & Karsten Holm Sørensen (2014): ”Feedback i erhvervsuddannelserne”. Frederikshavn: Dafolo Forlag, serien Erhvervspædagogik.
Kock, Børge (2014): ”Folkeskolereform med bevægelse”, s. 60-67 i tidsskriftet Kognition &
Pædagogik, nr. 91, marts 2014. Dansk Psykologisk Forlag.
Madsen, Claus (2012): ”SEALK – Systematisk Evaluering Af Lærernes Kompetencer”. Bog &
kopimappe. Frederikshavn: Dafolo Forlag.
Madsen, Claus (2014): ”Involverende læringsevaluering – når evaluering fremmer læring”.
Frederikshavn: Dafolo Forlag.
Madsen, Claus (2015): ”Erhvervspædagogisk ledelse. Ledelse af læring og kompetenceudvikling”. Frederikshavn: Dafolo Forlag, serien Erhvervspædagogik.
Rambøll & Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (maj, 2014): “Forskningskortlægning. Pædagogisk ledelse”. Rapport til UVM
http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF14/Maj/140526%20Syntese_Paedagogisk%20Ledelse.ashx
Robinson, Viviane (2011): “Student-Centered Leadership”. San Francisco, CA, USA: JosseyBass Leadership library in education.
(på dansk i 2015: “Elevcentreret skoleledelse”, Frederikshavn: Dafolo Forlag)
von Seelen, Jesper (2013): “Fysisk aktivitet og læring – en taksonomi”, i fagbladet
Folkeskolen, December 2013: www.folkeskolen.dk/538143
Kontakt via email:
Claus Madsen – cm@bcsyd.dk