Bedre Psykiatri Ungdom Aalborg

NYHEDSBLAD
DE FRIVILLIGES HUS
April-maj 2016
Månedens frivillig-portræt: Bedre Psykiatri Ungdom Aalborg
Bedre Psykiatri Ungdom (BPU) er en frivillig organisation, der arbejder for at forbedre forholdene
for unge pårørende til psykisk sårbare. Organisationen er landsdækkende, og har blandt andet
lokalsamfund i København og Aalborg.
BPU arbejder ud fra fire principper:
-
Pårørendestøtte: Unge pårørende skal have mulighed for at søge rådgivning, netværk og
sparring, således at de kan tage sig af sig selv og samtidig være en god støtte for dem, de er
pårørende til.
-
Pårørendeinddragelse: Pårørende skal i langt højere grad ses som en ressource, da de har
stor betydning for den sårbares helbredelsesproces. Først og fremmest skal den pårørende
støttes i at passe på sig selv – og ikke kun være et centralt led i hjælpen af den sårbare.
-
Aftabuisering: Tabuisering af psykisk sygdom kan være en hæmsko for at kunne sætte ord
på udfordringerne, der knytter sig særligt til psykiske lidelser. Derfor er det vigtigt for både
pårørende og psykisk sårbare at kunne tale åbent om sygdommen. BPU arbejder for en mere
nuanceret forståelse og større accept af brugere og pårørende.
-
Recovery: BPU tror på, at psykiske lidelser ikke er kroniske tilstande. Årsagerne til psykisk
sygdom skal forstås ud fra andet og mere end blot en biologisk synsvinkel, f.eks. ud fra
livshistorie, sociale relationer og mangel på mening og struktur.
1
Månedens frivillig-portræt: Bedre Psykiatri Ungdom Aalborg
Forening: Bedre Psykiatri Ungdom Aalborg.
Antal frivillige: 8 frivillige.
Om Bedre Psykiatri Ungdom Aalborg: BPU Aalborg er en organisation, der ønsker at støtte unge
pårørende til psykisk sårbare personer. Mere specifikt gælder organisationens tilbud for unge
mellem 18 og 30 år.
Om de frivillige: De 8 frivillige fra BPU Aalborg er passionerede unge i alderen 20-26 år, der alle
har en stor passion for at forbedre forholdene og skabe et frirum for pårørende til psykisk sårbare
personer. De er ildsjæle, der brænder for at gøre en forskel for pårørende i deres lokalsamfund.
De frivillige er ikke uddannede psykologer eller socialrådgivere, men hovedsageligt studerende, der
kan give gode råd og værktøjer til at hjælpe pårørende på vej. Derudover bliver de frivillige løbende
uddannet og tager kurser for at kunne dygtiggøre sig på området.
Aktiviteter: BPU Aalborgs faste aktivitet er afholdelsen af samtalegrupper. Samtalegruppen er et
tilbud til pårørende i alderen 18-30 år. Gruppen ledes af to facilitatorer, der har været igennem
BPU’s facilitatoruddannelse, og som løbende modtager supervision af en professionel psykolog
under gruppeforløbet. Gruppen skal ikke ses som et tilbud om terapi, men derimod et samarbejde
mellem facilitatorerne og hver enkelt deltager om at skabe noget, der kan gøre rollen som ung
pårørende nemmere at håndtere.
Organisationen arrangerer løbende andre arrangementer og events. Derudover formidler BPU viden
om arrangementer, der bliver afholdt af andre organisationer, som henvender sig til pårørende.
Ønsker du at følge med i de events og arrangementer, som BPU afholder og informerer om, kan du
finde organisationen på Facebook her: https://www.facebook.com/bedrepsykiatriung/
Kontakt BPU Aalborg her: aalborg@bp-ungdom.dk
Læs mere om organisationen her: http://bp-ungdom.dk/index.html
2
Lederen
Det går stærkt og vi er glade, hvad med Jer?
Der er fuld damp på ”skibet” De Frivilliges Hus. Alle medarbejdere har travlt og har kalenderne
fulde af spændende aftaler. Det kan være med borgere, der enten gerne vil ud og virke som frivillige
eller som søger den hjælp, foreningerne tilbyder. Eller det er aftaler med foreninger, som gerne vil
udvikle på det gamle koncept eller prøve noget helt nyt, eller som måske har brug for sparring på en
bestemt problemstilling, som eksempelvis rekruttering, synliggørelse eller fundraising.
Det er dejligt, at der er sådan en forårstravlhed. Det er det, vi er til for. Det er det, vi ønsker.
Gode opgaver og interessante udfordringer.
Vi synes selv, vi har en rigtig god og jævnlig kontakt til de fleste af de firehundrede foreninger, vi
har i vores database. Nogle bor her i huset på Mølholmsvej, og dem ser vi dagligt eller ugentligt,
mens de fleste andre bor rundt omkring i hele kommunen. Nogle er store nationale projekter med
afdelinger over hele landet og ansatte i organisationen. Andre er helt små og lokale, kun med
frivillige medarbejdere og med en meget lille økonomi. Vi skal være der for dem alle sammen.
Man skal ikke være medlem eller noget tilsvarende af De Frivilliges Hus for at få del i - og
forhåbentlig glæde af - de ydelser, vi tilbyder til foreningerne. Det er for hele feltet af foreninger.
Vi synes selv, at vi er med til at understøtte det frivillige sociale virke i Aalborg Kommune.
Vi er stolte af Aalborg på dette område. Der sker bare så mange fantastiske ting, og det er en udelt
fornøjelse at gå ud med budskabet om alt det, som findes, og være med til at øge kendskabet om
dette enestående hjørne af tilværelsen, som byder på så mange glæder, og som betyder noget for
både den enkelte og for samfundet som helhed.
Det er efterhånden nogle år siden, vi direkte har spurgt foreningerne om, hvad de så faktisk synes
om det, vi tilbyder i De Frivilliges Hus. Heldigvis har vi her i den forgangne vinter haft Heidi, en
studerende fra Aalborg Universitet i praktik, og hun har designet et spørgeskema til en
tilfredshedsundersøgelse. Den er sendt ud til en lang række foreninger lige inden påske, og vi har
allerede fået en del svar tilbage, men vil gerne have mange flere. Så hvis du har modtaget en
opfordring til at give en respons på jeres forenings brug af - og mening om - De Frivilliges Hus, og
evt. er kommet fra det igen, så vil vi hermed gerne minde om, at vi er meget interesserede i at få dit
svar. Hvis du evt. ikke har modtaget en mail om undersøgelsen (primært sendt til foreningens
formand eller koordinator) og du tænker, at den skal du da også have, fordi du også ”har” en
forening med aktiviteter af social karakter, så er du meget velkommen til at kontakte os, for at få
undersøgelsen tilsendt. Ring og spørg efter Heidi, eller send en mail til kontor@frivillighuset.dk.
3
Invitation
Frivilligmarked 2016
Lørdag d. 20. august kl. 11.00-15.00 på Gammel Torv i Aalborg
Hvert år i slutningen af august afholder de frivillige sociale foreninger Frivilligmarked på Gammel
Torv i Aalborg. Frivilligmarkedet er en årlig festdag med markedsstemning og fællesskab på tværs
af organisationerne, samt en mulighed for under hyggelige former, at møde borgerne i Aalborg.
Det er i år 21. gang der afholdes Frivilligmarked i Aalborg, og det vil igen ske med udgangspunkt
fra to store tipier, som opstilles på Gammel Torv, hvorfra Aalborgs frivillige sociale foreninger vil
fortælle om deres arbejde og hjælpetilbud og om mulighederne for at yde en frivillig indsats.
Frivilligmarkedet skal være med til at skabe opmærksomhed om det mangfoldige frivillige sociale
arbejde, der hver dag året rundt foregår i Aalborg Kommune, og medvirke til at skaffe nye frivillige
hænder til foreningernes arbejde for udsatte grupper som fx kriseramte børnefamilier, flygtninge,
ensomme unge og ældre, misbrugere og voldsramte kvinder m.fl.
Temaet for årets Frivilligmarked er mødesteder.
Programmet er endnu ikke helt på plads, men i lighed med tidligere år vil der være musikalsk
underholdning, udstillinger, prisoverrækkelser, taler og forskellige events.
Alle Aalborgs sociale foreninger inviteres hermed til at deltage i Frivilligmarkedet.
Det er gratis at deltage, men man skal naturligvis kunne afsætte tid og mandskab til at forberede sin
stand, samt stå der på selve dagen. Der er plads til 36 foreninger ved årets Frivilligmarked.
Tilmelding til og yderligere oplysninger om Frivilligmarkedet fås ved henvendelse til:
 De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg
 Tlf: 9811 1344
 Mail: morten@frivillighuset.dk
 Sidste tilmeldingsfrist til Frivilligmarkedet er den 6. juni 2016
Lørdag d. 20. august afvikles der for 21. gang Frivilligmarked på Gammel Torv i Aalborg.
36 frivillige sociale foreninger vil deltage i Frivilligmarkedet og fortælle om deres virke og
hjælpetilbud. Der vil dagen igennem være musik, prisoverrækkelser, taler og forskellige events.
4
5
Bliv frivillig!
Informationsmøde for nye frivillige
Tirsdag d. 24. maj kl. 17.00-20.00 i De Frivilliges Hus
Der er brug for dig - bliv frivillig og gør noget godt for andre!
42% af danskerne over 16 år udfører frivilligt arbejde, og 18% udfører frivilligt socialt arbejde.
I Aalborg Kommune er mange tusinde personer hver dag året rundt engageret i frivilligt arbejde
inden for bl.a. kultur-, idræts- og fritidsområdet, men også på det sociale område yder et stigende
antal aalborgensere en værdifuld frivillig indsats. De frivillige drager omsorg for ensomme, børn,
ældre, misbrugere, flygtninge, psykisk og fysisk syge, handicappede, voldsramte kvinder, mænd i
krise m.fl. Men der er brug for mange flere frivillige hænder i Aalborg
De Frivilliges Hus inviterer nye frivillige til at deltage i et informationsmøde tirsdag den 24. maj kl.
17.00-20.00 i De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg.
I forbindelse med mødet vil der være et oplæg om at være frivillig i en social forening.
Det er gratis at deltage i et informationsmøde, og der serveres en let anretning samt kaffe/te.
Tilmelding til De Frivilliges Hus på tlf. 9811 1344 eller mail: morten@frivillighuset.dk
På 3 timer får du muligheden for at høre om, hvordan du kan få et frivilligjob, der passer til dine
ønsker, din kalender og dit liv. Vi vil præsentere foreninger indenfor forskellige kategorier, hvem
du kan hjælpe og hvordan, reglerne for frivilligt arbejde og hvordan man kan bruge det frivillige
sociale arbejde i ens hverdag og netværk.
Vi hjælper dig med at finde et frivilligjob, der matcher dine interesser og kompetencer. Det kan
være alt fra at være lektiehjælper eller besøgsven til at arbejde med ensomme unge, at arbejde i en
genbrugsbutik eller på væresteder eller hjælpe foreninger med pr, it eller bestyrelsesarbejde.
Mulighederne er uendeligt mange i de mere end 400 frivillige foreninger i Aalborg Kommune.
6
De Jurastuderendes Retshjælp – Aalborg
Få gratis juridisk rådgivning
I De Jurastuderendes Retshjælp – Aalborg er der hver uge mulighed for private for at få mundtlige
råd om juridiske spørgsmål.
Der er åbent alle tirsdage og torsdage fra kl. 15.00 til 18.00 med undtagelse af januar, juli og august.
Du kan møde os i Retten i Aalborg eller ringe til os på tlf. 9940 7800.
Læs mere på vores facebookside eller www.aalborgretshjaelp.dk
Gå med på en guidet social byvandring
Mandag d. 2. maj, onsdag d. 11. maj & torsdag d. 19. maj
Oplev de sociale foreninger i Aalborg før og nu
I samarbejde med Aalborg Stadsarkiv arrangerer De Frivilliges Hus guidede sociale byvandringer.
I maj 2016 er der mulighed for at gå med på tre nye af de meget populære guidede ture, hvor man
kan blive klogere på byens historie og samtidig blive præsenteret for nogle af de frivillige sociale
hjælpetilbud i Aalborg Kommune. Alle interesserede er velkomne, og det er gratis at deltage.
Guidet byvandring i Aalborg Vestby.
Mandag d. 2. maj kl. 15-17.
Mødested: Baglandet, Kong Hans Gade 1, 9000 Aalborg.
Guidet byvandring i Nørresundby.
Onsdag d. 11. maj kl. 15-17.
Mødested: Foreningernes Hus, Torvet 5, 9400 Nørresundby.
Guidet byvandring i Aalborg Øst.
Torsdag d. 19. maj kl. 15-17.
Mødested: Butik Caféen, Saltumvej 5, Aalborg Øst.
7
Legal Aid Udlændingehjælp
Frivillige fra Legal Aid Aalborg starter en ny afdeling for udlændinge
Aalborg har fået en ny gratis og anonym retshjælp for udlændinge, Legal Aid Udlændingehjælp.
Retshjælpen har til huse på det gamle Park Hotel på J. F. Kennedys Plads i hjertet af Aalborg, hvor
der er åbent hver torsdag fra kl. 16 til 19. Legal Aid Udlændingehjælp har p.t. 26 frivillige ansatte.
Hos Legal Aid Udlændingehjælp kan man bl.a. få rådgivning og hjælp til familiesammenføring og
andre udlændingeretslige sager. Mød personligt op i retshjælpen, eller skriv til: uh@legal-aid.dk
Læs mere her: http://legal-aid.dk/legal-aid-udlaendingehjaelp.aspx
AktivtÆldreliv.dk
Find spændende aktiviteter i dit lokalområde og lær nye mennesker at kende
Hjemmesiden AktivtÆldreliv.dk er udviklet af konsulentvirksomheden Marselisborg – Udvikling,
Kompetence & Viden i samarbejde med en lang række af landets kommuner og ikke mindst de
mange foreninger med tilbud til ældre, som findes i kommunerne. Hjemmesiden er en del af
indsatsen Aktivt Ældreliv, som er med til at forebygge og mindske ensomhed blandt ældre.
AktivtÆldreliv er et landsdækkende projekt med deltagelse af 40 kommuner – bl.a. Aalborg.
På hjemmesiden AktivtÆldreliv.dk kan du:
 Finde aktiviteter ud fra dine interesser
 Få overblik over foreninger, aktiviteter og tilbud i dit nærområde
 Se hvad det koster at deltage i en aktivitet, og hvordan du kan komme derhen
 Se hvad den enkelte forening gør, for at tage imod nye medlemmer
 Få tips og ideer til et aktivt og socialt ældreliv og meget mere…………
Læs mere på hjemmesiden: http://aktivtaeldreliv.dk og se de foreninger og centre, som allerede er
med fra Aalborg Kommune. Her kan du også melde din forening til, hvis I gerne vil være med.
OBS: Husk informationsmøde om portalen AktivtÆldreliv.dk mandag d. 4. april kl. 13.30-15.00 på
Sjællandsgadecentret, Sjællandsgade 26, 9000 Aalborg. Se mere på side 9 i nyhedsbladet.
8
Invitation
Kom til informationsmøde om AktivtÆldreliv.dk
Mandag d. 4. april kl. 13.30-15.00 på Sjællandsgadecentret, Aalborg
9
Mød De Frivilliges Hus på forbrugermessen ”forår 2016”
Fredag d. 8., lørdag d. 9 og søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00-17.00
I dagene 8. til 10. april 2016 slår Aalborg Kongres & Kultur Center traditionen tro dørene op til
Danmarks store forbrugermesse, hvor udstillere fra hele landet står klar til at præsentere de seneste
nyheder. Forårsmessen besøges sædvanligvis af ca. 30.000 mennesker.
De Frivilliges Hus har igen i år en stand på forårsmessen, hvorfra medarbejdere vil fortælle om
huset og om mulighederne for at yde en frivillig indsats for en af byens cirka 400 sociale foreninger.
Med slogans som ”Lad frivilligheden blomstre” og ”Sæt krydderi på tilværelsen – bliv frivillig!
vil De Frivilliges Hus møde aalborgenserne.
Du/din forening er velkommen til at hente et gratis gæstekort til forårsmessen i De Frivilliges
Hus – vi har et begrænset antal gratis billetter/adgangskort til rådighed, som uddeles efter først til
mølle princippet.
Mød De Frivilliges Hus på forårsmessen!
De Frivilliges Hus arbejder for, at alle borgere i Aalborg Kommune kan få et frivilligjob eller finde
et frivilligt hjælpetilbud, som passer til netop deres behov/livssituation.
De Frivilliges Hus får mange henvendelser fra mennesker med ondt i livet.
Vi har store ører – vi er gode til at lytte, og vi har overblikket på de hjælpemuligheder, der findes,
og henviser til de lokale frivillige sociale foreninger, hvor folk kan få hjælp.
Så mød op på forårsmessen og få en snak med medarbejdere fra De Frivilliges Hus om, hvordan du
kan hente erfaring og udvikle dine personlige og faglige kompetencer gennem frivilligt socialt
arbejde – samtidig med at du gør en forskel for og giver en hånd til dem, der har brug for det.
10
Jan Nicolaj Thomsen udstiller malerier og keramikhuse
Kom til fernisering torsdag d. 14. april kl. 14.00 i De Frivilliges Hus
I De Frivilliges Hus i Aalborg kan man opleve skiftende udstillinger fra lokale kunstnere.
Fra d. 5. april og hele maj måned er det kunstneren Jan Nicolaj Thomsen, der udstiller abstrakte
malerier og keramikhuse i frivillighuset. Keramik husene bliver udstillet i glasmontren.
Der er fernisering torsdag d. 14. april kl. 14 i De Frivilliges Hus, hvor alle er velkomne.
Jan Thomsen vil være tilstede ved ferniseringen og fortælle lidt om hans kunst og livshistorie.
Der er gratis adgang for alle interesserede til udstillingen/ferniseringen 
Om Jan Nicolaj Thomsen
Jan Nicolaj Thomsen bor i Aalborg Vestby og er tidligere medlem af Aalborg Kunstværksted.
Han har adskillige udstillinger bag sig og arbejder i akryl med en abstrakt og naivistisk udtryksform
efter inspiration hentet fra hverdagen og i naturen.
Hans interesse for kunst er medfødt. Det har altid lagt naturligt for ham at være kreativ.
Hans inspiration kommer til ham når han står ved et tomt lærred, for som udgangspunkt ved han
ikke, hvad han vil male.
Kontaktinfo
 Jan Nicolaj Thomsen, mobil: 2097 3144
11
Danskerne giver en million frivilligtimer om dagen
Halvdelen af nordjyderne arbejder frivilligt
Center for Frivilligt Socialt Arbejde har netop udsendt deres tredje Frivilligrapport.
Rapporten giver en status på det frivillige arbejde i Danmark med særligt fokus på det sociale
område – herunder tal og indblik i fakta og udviklingstendenser i danskernes, frivilliges, foreningers
og kommuners engagement i det frivillige sociale arbejde.
Frivillighed i Danmark
 1.9 millioner danskere over 16 år har i 2014 arbejdet frivilligt; det svarer til at 42% af
danskerne laver frivilligt arbejde.
 Danskerne giver en million frivilligtimer om dagen.
 Danskere i 40´erne er de mest aktive, men forskellen mellem aldersgrupperne er nu næsten
udjævnet. Det samme er forskellene i forhold til køn, mænd og kvinder er nu lige frivillige.
 Den mest frivillige landsdel er Nordjylland, hvor hele 50% laver frivilligt arbejde.
 Flere og flere ældre er engageret i frivilligt arbejde. Knap halvdelen af de plus 70-årige
udfører nu frivilligt arbejde, og det er næsten en fordobling på blot to år.
 De unge mellem 16 og 29 år er mindst tilbøjelige til at være frivillige, og det frivillige
engagement blandt de 16- til 29-årige er faldende.
 Kun 10% af de unge på kontanthjælp deltager i frivilligt arbejde; til gengæld er der sket en
kraftig stigning i antallet af dagpengemodtagere, som laver frivilligt arbejde.
 Antallet af danskere, der bruger de frivillige sociale foreninger og organisationer er
fordoblet fra 2012 til 2014.
 72% af kommunerne inddrager frivillige i egne kommunale aktiviteter mod 41% i 2012
og 3 ud af 4 kommuner har øget samarbejdet med frivillige sociale foreninger.
I rapporten kan man bl.a. læse, at 4 ud af 10 danskere inden for det seneste år har været engageret i
frivilligt arbejde, mens 7 ud af 10 har deltaget i frivilligt arbejde inden for de seneste fem år.
Hver dag året rundt udføres en million timers frivilligt arbejde i Danmark, hvor danskerne deltager i
frivilligt arbejde i idrætsklubber, skolebestyrelser, krisecentre, lektiecaféer, musikfestivaler mv.
Rapporten viser, at antallet af brugere, der gør brug af frivillige aktiviteter, er fordoblet på to år.
Endelig viser rapporten, at Nordjylland er Danmarksmester i frivilligt arbejde, da halvdelen af
alle nordjyder over 16 år lavede frivilligt arbejde i 2014 
Kilde: Den frivillige sociale indsats – Frivilligrapport 2014.
Læs Frivilligrapport 2014 her: http://www.frivillighed.dk/publikationer/den-frivillige-socialeindsats-frivilligrapport-2014
12
Spis sammen mod ensomhed i uge 17
Kom til fællesspisning d. 25. april på ”Wonderland Spritten”, Strandvejen 22
Danmark spiser sammen
Flere end 210.000 danskere føler sig ofte ensomme.
Folkebevægelsen mod Ensomheds vision er at halvere antallet inden udgangen af 2020.
Over 60 organisationer arbejder sammen om denne vision, og en del af indsatsen er den store
landsdækkende begivenhed ”Danmark spiser sammen”, som løber af stablen første gang i uge 17.
Kernen er, at måltider og fællesspisning skaber fællesskaber, som bringer mennesker sammen, der
ikke normalt mødes. Målet er også, at vi alle skal blive bedre til at invitere andre indenfor – men
også til selv at sige ja tak til invitationer til at deltage i nye fællesskaber.
Folkebevægelsen vil ud i hver en krog af Danmark, land som by, og op på hver eneste etage, høj
som lav – og i alle samfundslag.
Spis sammen – i Aalborg
I Aalborg er ÆldreSagen, Ventilen, Røde Kors og BRF Kredit i samarbejde med Meyers Madhus i
gang med at planlægge en stor fællesspisning med cirka 400 deltagere på den nedlagte spritfabrik,
”Wonderland Spritten”, Strandvejen 22, Aalborg.
Fællesspisningen finder sted mandag den 25. april kl. 17.00-21.00.
Det koster 50 kr. for voksne og 35 kr. for børn 3-12 år (+gebyr). Gratis for børn under 3 år.
Billetter kan købes på: www.billetto.dk fra den 4. april.
Spis sammen – i De Frivilliges Hus
De Frivilliges Hus bakker op om initiativet og mener, at det vil være en styrke, at der er en stor
variation af fællesspisninger i løbet af uge 17, således at mange forskellige mennesker kan deltage i
forskellige rammer.
Vi vil således gerne skabe mulighed for mindre spisefællesskaber, og derfor stiller vi i uge 17 vores
køkkenfaciliteter og hus til rådighed for de mange foreninger, som ellers ikke har mulighed for at
invitere til spisning. På denne måde får foreningerne mulighed for at invitere nye mennesker med
ind i fællesskabet og dermed være med til at forebygge ensomhed.
Kontakt os gerne, hvis jeres forening vil låne vores køkken mm. til at lave en fællesspisning 
13
Familiehjælpen i Aalborg lukker
Den frivillige rådgivning Familiehjælpen lukker efter 10 år, med rådgivning til familier med børn.
Familiehjælpen er en privat humanitær organisation, hvis formål er at yde rådgivning og vejledning
– gratis og anonym – til børnefamilier og enlige forsørgere. Se her: www.familiehjaelpen.dk
Familiehjælpen ophører pr. 1. maj 2016 sit virke i lokalerne i Stengade i Aalborg.
Bliv Voksenven
Kom til informationsmøde torsdag d. 7. april kl. 16.30-18.00 i De Frivilliges Hus
Foreningen Børns Voksenvenner i Aalborg og Omegn arbejder med at etablere venskaber mellem
børn med et spinkelt socialt og familiemæssigt netværk og frivillige, ressourcestærke voksenvenner.
En voksenven er en person med overskud og lyst til at tage omsorg for et barn, som mangler
kontakt med voksne familiemedlemmer. En voksenven er en person, som på uselvisk baggrund
ønsker at give et barn en sjovere og rigere verden. Voksenvennen er sammen med barnet to til fire
gange om måneden. Voksenvennen får ikke nogen løn.
For at blive voksenven skal der gennemføres et godkendelseskursus samt et interview.
Læs mere her: www.voksenven-aalborg.dk
14
Eocase
Organisation vil hjælpe nordjyske børnehjemsbørn med mentorfamilier
I Danmark bor knap 5000 børn på børnehjem og døgninstitutioner. Enten er de forældreløse eller
har oplevet omsorgssvigt i en tidlig alder, og de savner voksne at stole på og familier at spejle sig i.
Ditte Reedtz fra Vejle har stiftet organisationen Eocase, hvor børnehjemsbørn får en mentorfamilie,
så de får sociale relationer og kompetencer. Ditte Reedtz er 39 år, uddannet lærer og coach, og har
selv en fortid på børnehjem. Eocase vil matche frivillige familier med børnene, som dermed får
mennesker i deres liv, som holder af dem og kan fungere som mentorer i hverdags situationer.
Eocase er nu på vej til at etablere sig i Nordjylland. Til en start vil organisationen etablere sig i
Aalborg og Brønderslev, hvor de første mentorfamilier allerede har meldt sig.
Se mere her: http://www.eocase.eu/welcome-dk/#new-page-1
Kontakt: Ditte Reedtz, tlf. 2071 3940, mail: ditte@eocase.eu
Foreningen for Børn med Angst
Op mod hver tiende barn lider af angst. Det svarer til cirka to per skoleklasse.
Der skal være et sted, hvor forældre og børn kan samles, så de ikke føler sig alene, når børn får
angst. Til det formål er der nu stiftet en ny forening: Foreningen for Børn med Angst.
Læs mere om den nye forening her: http://boernmedangst.dk/
15
Tips- og lottopuljen til særlige sociale formål
Tips- og Lottopuljen til særlige sociale formål er udmeldt. Der kan søges støtte til projekter, hvor
den frivillige arbejdskraft er et væsentligt element i indsatsen. Ansøgningsfrist den 19. april 2016.
Læs mere her: https://tilskudsportal.sm.dk/Sider/saersoc2016.aspx
Integration af flygtninge på arbejdspladsen
Mandag d. 11. april kl. 13.00-16.30 i Idræts og kulturcenter Aalborg Øst
Netværksmøde for ledere og HR personer om integration på arbejdspladsen
De Frivilliges Hus inviterer i samarbejde med Cabi og Lederne til et møde om, hvordan
virksomhederne sammen med frivillige kan løfte en del af integrationsopgaven.
Hvad skal der til for at få praktikophold for flygtninge til at fungere i en virksomhed?
Hvilke udfordringer følger med, og hvordan tackler man disse udfordringer bedst muligt?
Hør andre virksomheders erfaringer, bliv klogere på samarbejdet med jobcentret, kulturforståelser
og lovgivning på området, og få indsigt i hvordan den frivillige indsats i civilsamfundet støtter op
om integration på arbejdspladsen. Mange led skal spille sammen, og en vellykket integration stiller
krav til både flygtning, kommune, jobcenter, virksomhed og kollegaer.
Mødet finder sted mandag den 11. april kl. 13.00 - 16.30 i Idræts og kulturcenter Aalborg Øst,
Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg (Gigantium). Tilmelding senest 1. april.
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her: http://www.cabiweb.dk/arrangementer/april-16/1104-16_integration-af-flygtninge-paa-arbejdspladsen/
Grafisk design til din forening – gratis!
Mediegrafisk skolepraktik er en del af Praktikcenter Tech College Aalborg.
Her arbejder mediegrafikerelever, som er i gang med at finde en læreplads.
Mediegrafisk skolepraktik tilbyder gratis at udarbejde grafiske løsninger for frivillige foreninger,
der ønsker sig et professionelt design til f.eks. hjemmeside, brochurer, plakater, logo, postkort, tøj
eller andet. Praktikcentret formidler efterfølgende gerne kontakt til trykkerier m.fl.
Kontakt skolepraktikinstruktør Jan Halskov med jeres idéer og ønsker på jahr@techcollege.dk
16
Minigolf hjælper børn
Slå et slag for børn i den 3. verden
Fra lørdag den 30. april 2016 er der igen mulighed for at spille minigolf på Aalborg Minigolfbane.
Minigolfbanen, der er beliggende på Skydebanevej 7 i Aalborg Vestby, drives og passes af frivillige
medlemmer af Y´s Mens Club Aalborghus.
Overskud fra driften anvendes ubeskåret til velgørende formål. Lokalt støttes ungdomsarbejde og
initiativer til børns og unges trivsel. I udlandet er Y´s Mens Club Aalborghus fast sponsor for en
skole i Bangladesh, for et gadebørnsprojekt i Brasilien, et skoleprojekt i Nepal og med fadderskabssponsorater betales for et antal børns skolegang i flere u-lande.
Læs mere på: www.aalborg-minigolf.dk
Gratis debatarrangement
Traumatisering, ressourceudvikling og vækst
Onsdag d. 27. april kl. 16.30, SIND Skolerne, Doktorens Gyde 3, Aalborg
Sind Lille Skole for Voksne, De Frivilliges Hus og Den Sociale Skadestue indbyder alle
interesserede til et spændende debatarrangement om traumatisering, traumatiserende
familiedynamikker og muligheden for ressourceudvikling og vækst med Mary á Argjaboda.
Husk tilmelding på tlf. 98 13 80 66, tilmelding@sindskole.dk eller www.jubiibillet.dk
Oplægsholder og debattør: Mary á Argjaboda
Mary er født på Færøerne og uddannet socialrådgiver, psykoterapeut og SE-practitioner.
Der er sket meget inden for det psykoterapeutiske fagområde de seneste år, og traditionel
samtaleterapi har udviklet sig kraftigt med opdagelsen af nervesystemet som medspiller i den
enkeltes psyke og i samspillet med andre.
Der vil være oplæg omkring neuroaffektiv relationsbehandling, forløsning af traumer gennem
arbejdet med kropssansninger og nervesystemet samt styrkelse af iboende ressourcer og integration
af disse i personligheden.
Vi vil sætte traumatisering og relationsbehandling til debat, hvilken betydning har nervesystemet
som kraftig medspiller i vores psyke for behandling, er der ved at ske et skred indenfor
psykiatriverdenen og er det muligt at tale om ressourceudvikling og decideret posttraumatisk vækst?
17
Foreningernes oplevelse af De Frivilliges Hus
Kære foreninger
I De Frivilliges Hus har vi netop udsendt et
spørgeskema til alle frivillige sociale foreninger i
Aalborg Kommune. Det har vi gjort, fordi vi meget
gerne vil høre jeres oplevelse af de ydelser og
services, som De Frivilliges Hus tilbyder jer.
Vi håber derfor, at I vil tage jer tid til at besvare
spørgeskemaet, der tager ca. 10 minutter at besvare.
Spørgeskemaet er sendt til
formanden/kontaktpersonen i foreningen.
Skulle I have spørgsmål til undersøgelsen, er I meget
velkomne til at skrive til kontor@frivillighuset.dk.
Vi glæder os til at høre jeres oplevelse af De Frivilliges Hus, samt kommentarer og forslag til
forbedringer. Tak for jeres hjælp 
Ladywalk i Nørresundby mandag d. 30. maj
Er du pige?, vil du gerne have motion og kan du li´ en god gåtur? Så er Ladywalk lige noget for dig!
Ladywalk er en gåtur på enten 7 eller 12 kilometer, og i år afvikles Ladywalk for 16. gang.
Du går i dit eget tempo og får en god snak, måske med en kollega eller en god veninde.
Ladywalk handler nemlig ikke om at komme først, men om at nyde turen.
Samtidig støtter du en god sag, i år støtter Ladywalk:
Hjerteforeningen og Endometriose Foreningen.
Der startes fra Nørresundby Idrætscenter, Lerumbakken 11 og traditionen tro går ruten så langs
havnepromenaden i Nørresundby.
Læs mere på http://ladywalk.dk/aalborg.aspx, hvor du også kan tilmelde dig.
18
19
Frivilligmarked og gadeidræt i Hals
Kom til en gratis oplevelsesdag i Hals lørdag d. 21. maj kl. 10.00-15.00
Lørdag den 21. maj holdes der for fjerde gang Frivilligmarked i Hals (Østergade v/biblioteket).
Idéen med et Frivilligmarked i Hals er at give de lokale foreninger i Hals og omegn en mulighed for
under hyggelige og festlige rammer at møde byens borgere, og fortælle interesserede meget mere
om deres frivillige arbejde samt om mulighederne for at yde en frivillig indsats i foreningsregi.
Håbet er, at Frivilligmarkedet kan medvirke til at synliggøre Hals' foreninger og samtidig skaffe
flere frivillige hænder til foreningernes værdifulde arbejde.
Der er stadig mulighed for at tilmelde sin forening til Frivilligmarkedet lørdag d. 21. maj.
Som en nyskabelse vil der i år samtidig med frivilligmarkedet foregå en lang række andre
aktiviteter rundt omkring i Hals by og omegn. Deltag f.eks. i cykling, svømning, løb og fodbold.
Nedenfor et udpluk af programmet for dagen. Ændringer til programmet kan stadig forekomme!
Det er Hals Samråd og De Frivilliges Hus, der arrangerer Frivilligmarked og gadeidræt i Hals.
Program:
Idrætsallé 101:
10.00: Minitriatlon
10.00-10.30: Cykling
10.30-11.30: Svømning
11.30-12.00: Cykling
12.00-13.00: Løb
Østergade v/bibliotek:
10.00-14.00: Frivilligmarked i teltet og musik
12.00: Middelaldergruppe, suppe serveres kl. 12
Lergravsvej:
12.00-13.00: Fodbold/Parkourpladsen
Børnenes Jord:
13.00-14.00: Parkour opvisning og aktivitet
Søsportscentret:
13.00-15.00: Kajakklubben – cross over kajak/havkajak
13.00-15.00: Søspejderne – flydende øvelser, snobrød, pølser
Ved havnekaj:
10.00-14.00: Marineskibet ”Patrioten” kan besøges
Kom til en gratis oplevelsesdag i Hals!
Vil du vide mere om Frivilligmarked og gadeidræt i Hals d. 21. maj så kontakt:
 De Frivilliges Hus, Knud Pejstrup, tlf. 9811 1344, mail: knud@frivillighuset.dk
 Hals Samråd, Ulla Vittrup, mail: uvittrup@yahoo.dk
20
Aalborg Børne- & Ungdomspris 2016
Kender du nogen, der har fortjent 25.000 kr. ?
Aalborg Y´s Men´s Club ”Aalborghus” uddeler for 15. gang Aalborg Børne- & Ungdomspris.
Prisen er på 25.000 kr., og alle er meget velkomne til at indstille den/dem man mener, fortjener det
skulderklap, som prisen også er. Prisen kan evt. deles mellem flere modtagere.
Prisen kan tildeles en enkeltperson, en gruppe af personer, en organisation, en forening eller en
institution, der på frivillig basis yder en stor og bemærkelsesværdig indsats for børn og unge i
Aalborg Kommune. Alle former for socialt, humanitært og idébetonet børne- og ungdomsarbejde
kan komme i betragtning efter indstilling.
Børne- & Ungdomsprisen kan ikke søges, men modtageren vælges af Y´s Men´s klubben efter
indstilling. Denne indstilling kan komme fra en enkelt eller flere personer, på vegne af sig selv eller
en organisation, som de repræsenterer.
Indstil kandidater til prisen senest den 5. juni 2016.
Om baggrunden for Børne- og Ungdomsprisen skriver Aalborghus Y´s Mens Club:
”Børn og unge er det danske samfunds betydeligste ressource. Derfor er det meget vigtigt, at der
findes personer, organisationer og institutioner med klare holdninger, som er villige til at give disse
livsværdier videre til ungdommen på en ærlig, kærlig og uegennyttig måde”.
Børne- og Ungdomsprisen er tidligere uddelt til:
2002: Jes Dige – sorggrupper for børn og unge
2003: Ventilen Aalborg & ”Familier i sorg”
2004: B-Ørnereden & Sydslesvigske børns ferierejser
2005: Børns Voksenvenner & Hans Egedes Kirkes legestue
2006: Morgen FDF & Laila H. Nielsen – Kor i Vejgaard Kirke
2007: Familieklubberne, Inga Lindstrøm & Frelsens Hær
2008: Hospitalsklovnen TUT & Dion Pedersen (KFUM)
2009: Lederstaben KFUM Spejderne ”Knuden” & Jan Karkov Idrætsforeningen for Handicappede
2010: Lederkreds i Skalborg FDF
2011: Ungdommens Røde Kors, Kathrine Glinvad Nielsen
2012: Gruppeleder Berit Maas Vølker KFUM Spejderne Svenstrup & FDF 12. kreds
2013: A-teen (Det danske Missionsforbund) & ”9220 De Frivillige”
2014: Martin Holten (BUS Aalborg & KFUM Spejderne) & Lene Melgaard (HK STAR)
2015: Stjerneskuddet & Tuba & Frirummet
Det er altså nu tiden er til at se sig omkring i lokalområdet, finde personer, grupper eller foreninger,
der kunne fortjene prisen i år, og indsende en begrundet indstilling. Børne- og Ungdomsprisen 2016
uddeles i forbindelse med Frivilligmarkedet på Gammel Torv i Aalborg lørdag den 20. august.
Forslag til prismodtagere (indstillinger) skal være indsendt (gerne på mail) senest den 5. juni 2016
til B&U-prisudvalget v/
 Jens Mølgaard, Søndertoft 6, 9000 Aalborg, mail: jmn2810@worldonline.dk, tlf. 9818 0067
 Arvid Højholt, Solsiden 12B, Nørresundby, mail: arvid.hoejholt@stofanet.dk, tlf. 9817 6786
 Læs mere her www.aalborghus.ysmen.dk
21
Husk at give De Frivilliges Hus besked!
Husk at give De Frivilliges Hus besked, hvis jeres forening får ny formand/kontaktperson eller hvis
I f.eks. får ny adresse, telefonnummer eller e-mail. Så vil vi rette oplysningerne i vores database.
Har I rettelser, så kontakt: Tove Pedersen, tlf. 9811 1344, mail: tove@frivillighuset.dk
De Frivilliges Hus er på Facebook
Har du behov for at følge med i hvad der sker i De Frivilliges Hus og i den frivillige verden?
Så er det nu du skal finde frivillighusets Facebook-side https://da-dk.facebook.com/frivillighuset
Her deler vi nyt om stort og småt fra vores mange projekter og arrangementer, og er meget glade for
dialogen med alle dem, der følger os. Følg os og snak med os på de sociale medier
Nyt frivillighed.dk med viden til alle i det frivillige sociale arbejde
Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) har åbnet en ny udgave af frivilighed.dk.
På den nye hjemmeside kan alle hurtigt og nemt få online rådgivning og viden, som gør det lettere
at være frivillig. Der er opdateret viden målrettet organisationer og foreninger.
Og kommuner kan få viden om, hvordan de skaber godt samarbejde med frivillige.
Helt nyt er også Foreningsportalen, hvor CFSA har samlet kontaktoplysninger til alle regionale og
landsdækkende foreninger på velfærdsområdet. Se mere her: www.frivillighed.dk
Blå Kors åbner Nordjyllands største genbrugsbutik
Blå Kors Genbrug åbner den 13. april et nyt genbrugscenter på Løven 6 ved siden af Bilka. De nye
lokaler er på 3.800 m2 og bliver Nordjyllands største genbrugscenter med plads til alle varegrupper.
Vil du vide mere så ring på tlf. 29 400 340 eller skriv til mail: aalborg@blaakorsgenbrug.dk
Følg os på www.facebook.com/Genbrugsbutikkenskalborg
22
Lokalkreds Nordjylland – Aktiviteter i foråret 2016
Til caféaftener møder du andre efterladte. Du får mulighed for at snakke og dele erfaringer med
andre i en lignende situation som dig. Du får mulighed for et hyggeligt, uformelt samvær i et forum,
hvor selvmord ikke er tabu. Du er altid velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det.
Torsdag, 14. april, kl. 19.00 – 21.30 i De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg.
Foredragsaften med Ole Kamp: Når livet gør ondt.
Ole Kamp er teolog, præst, konsulent og en meget erfaren foredragsholder. Han er
bestyrelsesmedlem i Center for Selvmordsforsknings bestyrelse. Læs mere på http://olekamp.dk/
Torsdag, 12. maj, kl. 19.00 – 21.30 i De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg.
Foredragsaften med Lisbeth Mahnkopf: Om at komme videre efter et selvmord.
Hver dag er der mennesker, der opgiver håbet og tager deres eget liv og de, der oplever et selvmord,
kan nemt selv havne der. Lisbeth har selv haft selvmord inde på livet og deler i foredraget noget af
sin egen historie og erfaringer og fortæller om, hvordan disse oplevelser har påvirket og forandret
hendes liv.
Foredraget handler om at komme videre, om at komme igennem og ikke bare overleve, men også
komme til at leve. Når verden vakler efter et selvmord, er det ikke blot selvmordet, der kommer op
til overfladen, men også det, det enkelte menneske har med sig og har oplevet igennem livet. Derfor
har mennesker også forskellige behov, forskellige måder at reagere på og forskellige veje at gå.
Ingen sorg eller proces er ens.
Foredraget handler om, at der altid er håb, og at der altid er noget, man kan gøre for at hjælpe sig
selv og andre igennem. Det er nødvendigt at møde smerten og det, der er sket, og man kan igennem
sorgen og alle de følelser, der melder sig på banen, når man oplever et selvmord, være med til at
gøre det til en stærk og også smuk proces frem mod et bedre og mere frit liv.
Lisbeth Mahnkopf er uddannet terapeut og healer og bruger dagligt den bevidsthed og de
oplevelser og erfaringer, hun har samlet op i sit eget liv til at hjælpe andre mennesker.
Du kan læse mere på www.mahnkopf.dk
Torsdag, 9. juni, kl. 19.00 – 21.00 i De Frivilliges Hus. Caféaften.
Samtale og samvær. Vi kan evt. se en film og der er mulighed for at låne bøger fra vores bibliotek.
Alle er velkomne til vores arrangementer. Der vil blive serveret kaffe/te og kage til møderne.
Af hensyn til kaffen vil tilmelding være rart, men det er ikke en betingelse.
For yderligere information og tilmelding: Ellen Bæk, nordjylland@efterladte.dk, mobil 2423 4475
Læs mere om foreningen på www.efterladte.dk
23
Lokaler i De Frivilliges Hus
Sådan låner/lejer du lokaler
Sociale foreninger, projekter, selvhjælpsgrupper og rådgivninger har mulighed for gratis at låne
lokaler til møder/arrangementer på såvel hverdage som i weekender i både dag- og aftentimerne i
De Frivilliges Hus. Lokalerne udlånes f.eks. til offentlige møder, generalforsamlinger og større
medlemsmøder, andre arrangementer m.m.
Er I ikke en social forening eller lign. har I mulighed for at leje lokaler i De Frivilliges Hus.
Alle aftaler om lån/leje af lokaler og spørgsmål i den forbindelse skal træffes med en medarbejder
fra De Frivilliges Hus. Her aftales også afhentning/aflevering af nøgler samt om der er tale om et
tilbagevendende lån af lokalet.
Har du/din forening brug for mere information om udlån af lokalerne i De Frivilliges Hus kontakt:
 De Frivilliges Hus, tlf: 9811 1344, mail: morten@frivillighuset.dk
Du har idéen – vi har hjælpen
Du synes, der mangler noget i din by.
Du har en god idé … men hvordan får du sat skibet i søen?
Det kan vi hjælpe dig med i De Frivilliges Hus.
Du er kaptajnen og vi kan være lodsen på skibet og hjælpe dig
sikkert ud af havnen.
Vi tilbyder gratis konsulentbistand til dig og dit projekt, så
idéen kan blive til virkelighed.
Vi er klar til at møde dig – ring 9811 1344 og aftal en tid!
24
De Frivilliges Hus holder lukket fredag d. 6.maj
De Frivilliges Hus holder lukket fredagen efter Kristi Himmelfartsdag, fredag den 6. maj 2016.
Find hjælp i den frivillige verden - selvhjælpstilbud i Aalborg
Hvad er selvhjælp?
En selvhjælpsgruppe består typisk af 3-10 mennesker, der mødes om et fælles problem eller
livsvilkår, fx skilsmisse, sorg, ensomhed eller sygdom.
Alle har ressourcer – selvhjælp er at tage dem i brug!
I en selvhjælpsgruppe møder man mennesker, der står i samme situation som en selv.
Man finder ud af, at man ikke står alene med sit problem, og at andre har samme erfaringer,
oplevelser og følelser. I gruppen deler man erfaringer, støtter og hjælper hinanden i svære
situationer og kommer på den måde videre i livet. Man hjælper sig selv og støtter samtidig andre.
Selvhjælpsgrupper i Aalborg
De Frivilliges Hus har en tid arbejdet på at synliggøre de mange selvhjælpsgrupper der findes ude i
foreningerne, og der er faktisk imponerende mange selvhjælpsgrupper om mange forskellige emner
og problemstillinger.
Hvis du har interesse i at finde en selvhjælpsgruppe til dig selv eller en du kender, så klik ind på
De Frivilliges Hus hjemmeside www.frivillighuset.dk/find-hjaelp/selvhjaelp
Vil du vide mere om hvad selvhjælp er eller har du andre spørgsmål til emnet, er du velkommen til
at ringe eller maile til De Frivilliges Hus. Vi kan også hjælpe, hvis du ønsker at være igangsætter
for en ny selvhjælpsgruppe eller vil starte en ny selvhjælps- eller samtalegruppe op.
Lad os også gerne vide, hvis du har tilføjelser/rettelser til selvhjælps-oversigten på hjemmesiden.
25
Den Sociale Skadestue i Aalborg
Et tilbud i aften- og nattetimerne til alle, der har brug for en at tale med
Vi kan alle i en periode af vores liv have problemer eller behov for nogen at tale med.
Til dette formål findes Den Sociale Skadestue.
På Den Sociale Skadestue, som består af et team af professionelle og et antal frivillige
medarbejdere, kan du få en snak om det, der rører sig i dig og dit liv fx samlivsproblemer, overgreb,
kærestesorg, problemer på arbejdspladsen, studierelaterede problemer, ensomhed og andre former
for livskriser. Ingen problemer er for små, og det er dig, der bestemmer, hvad vi skal tale om.
Den Sociale Skadestue kan tilbyde dig fuld anonymitet, og den du taler med har tavshedspligt.
Vi tager os god tid til at lytte, støtte og vejlede.
Den Sociale Skadestue har åbent for såvel personlig som telefonisk henvendelse fra kl. 18 til kl. 07
– hele ugen, året rundt. Den Sociale Skadestue holder til i Vor Frue Stræde 6, 9000 Aalborg og
vores telefon nr. er 9812 3292.
Læs mere her www.densocialeskadestue.dk
Hjerteven-Nordjylland
Hjerteven er et privat initiativ, der indsamler brugt børne- og voksentøj, fodtøj til børn og voksne
samt legetøj, som gives videre til økonomisk trængte enlige, gravide og familier i Nordjylland.
Hjerteven blev stiftet i 2011, og alle involverede arbejder 100% frivilligt i den gode sags tjeneste.
Det er idealisme og næstekærlighed, der driver værket, og ønsket for de frivillige i Hjerteven er helt
basalt, at give en håndsrækning til medmennesker i krise. Hjerteven Nordjylland hjælper økonomisk
trængte børnefamilier med gratis børnetøj, fodtøj og legetøj og tilbyder dem derudover muligheden
for gode fællesoplevelser og netværksaktiviteter (f.eks. i form af julearrangement, sommerudflugt).
Hjerteven har det sidste års tid hjulpet ca. 250 nordjyske familier. Ingen brugere registreres.
Hjerteven Nordjylland holder til i lokaler i De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2 i Aalborg Vestby,
hvor der er åbent tirsdage i ulige uger fra kl. 12 til 17. Kontakt via mail: chrlynge@mailme.dk.
Læs mere her: http://hjerteven-nordjylland.simplesite.com/
26
Red Barnet Ungdom Aalborg introaften
Tirsdag den 19. april holder Red Barnet Ungdom Aalborg introaften på Studenterhuset.
Her kan interesserede komme og høre om organisationen og deres spændende projekter.
Formålet med arrangementet er at sprede budskabet og tiltrække nye frivillige til lokalforeningen.
RBU Aalborg arbejder for at forbedre vilkårene for børn og unge i lokalområdet.
Se mere her: http://www.redbarnetungdom.dk/aalborg
Dansk MPN Forening starter netværksgruppe i Aalborg
Dansk MPN Forening er en frivilligt drevet patientforening for mennesker med blodsygdomme.
Læs mere her: http://danskmpnforening.dk/
En ny netværksgruppe mødes fremover i De Frivilliges Hus i Aalborg.
Gruppen mødes næste gang lørdag d. 21. maj kl. 13.00-17.00.
Patientforeningen LYLE inviterer til foredrag med Rikke Nielsen
Torsdag d. 21. april kl. 19.00-21.00 i Auditoriet, Medicinerhuset, Mølleparkvej 4
Sådan blev jeg en rigtig vinder!
Rikke Nielsen er Aalborg-pige og tidligere håndbold-landsholdsspiller.
Hun har efter karrierens slutning overvundet så svære modstandere som kræft og game-changeren
at føde et barn med downs syndrom.
Rikke er uddannet sygeplejerske og i dag forfatter og foredragsholder. Hun kan rigtig godt lide et
godt grin, selvironi og en dejlig uhøjtidelighed. Det bedste hun ved er, når publikum er medspillere.
Tilmelding til: Kræftens Bekæmpelse, tlf. 7020 2685 eller email: aalborg@cancer.dk senest onsdag
den 13. april. Kaffe/te og kage til en pris af kr. 20. Alle er meget velkomne!
27
FRIVILLIGE OPGAVER/JOBS
April-maj 2016
Vil du være med til at arrangere en fællesspisning for 400 personer i Aalborg?
Vi mangler frivillige til at hjælpe med at afvikle arrangementet “Danmark Spiser
Sammen” mandag den 25. april i Aalborg.
Så hvis du har tid og lyst at få en 400 personers fællesmiddag stablet på benene,
så kan vi sagtens bruge din hjælp til følgende:
Kl. 12.00 – 17.00: Opstilling og pynte op – her har vi brug for 10 personer
Kl. 16.00 – 20.30: Anretning/tjenere – her har vi brug for 15 personer
Hvis du har tid og lyst til at være med hele dagen og aftenen, så er det også en mulighed.
Du behøver ikke at være professionel tjener, men skal bare have lyst til at være med til at skabe
nogle gode rammer for gæsterne. Du få naturligvis gratis mad og drikke på dagen.
Tilmelding og evt. spørgsmål kan rettes til Malene Frost, Meyers Madhus, tlf. 2818 4767 eller på
mafr@lmfood.dk
Vil du være frivillig netværksfamilie/person i Aalborg?
Netværksfamilier er hjælp og støtte til flygtninge og flygtningefamilier samt indvandrerfamilier på
det praktiske og det sociale plan. Hjælp til selvhjælp, der skaber venskaber på tværs af kulturer.
Hvad gør man?
I aftaler frit jeres aktiviteter indbyrdes. Det kan være samtaler, hygge, spisning, gåture,
børneaktiviteter, sport, film, madlavning, lektielæsning, eller hvad nu I har lyst til.
Hvilke overvejelser bør man gøre sig, hvis man vil være frivillig netværksperson/-familie?
Man skal have tid til at mødes med sine flygtninge-venner minimum 1-2 gange om måneden.
Det er en god idé at oplyse om din/jeres baggrund og interesser, så vi har bedre muligheder for at
lave et godt match.
Der findes også forskellige muligheder for at blive en del af en gruppe. Efterhånden har vi en del
grupper, hvor frivillige og flygtninge danner en lille gruppe, det kan være med bestemte interesser.
Du finder mere information på www.frivillignet.dk. Du er også velkommen til at ringe og få en
snak om at være frivillig netværksfamilie/person. Vi er en del af Dansk Flygtningehjælp.
Vi afholder introduktionsmøder den 2. lørdag i måneden kl. 13.00 og den 2. mandag kl. 18.30.
Tilmelding til: Elna Bech, tlf. 5051 7528, mail: elnambech@gmail.com
28
Hjerteforeningens Landsindsamling søndag d. 24. april 2016
Bliv indsamler – du kan være med til at redde liv
Søndag den 24. april bliver en dag i hjerternes tegn, når Hjerteforeningen for første gang afholder
landsindsamling. Sagen er vigtig, fordi 1 ud af 4 dør af hjertekar-sygdom.
Læs mere og meld dig som indsamler her: www.1udaf4.dk
SOS Børnebyernes Landsindsamling søndag d. 8. maj 2016
Bliv indsamler – giv forældreløse børn en tryg barndom
På mors dag, søndag den 8. maj, samler SOS Børnebyerne ind til at hjælpe forældreløse og udsatte
børn. Læs mere og tilmeld dig her: http://www.sosindsamling.dk/
Affaldsindsamlingen søndag d. 17. april 2016
Affaldsindsamlingen er Danmarks Naturfredningsforenings årlige indsamling af affald i naturen.
Indsamlingen afholdes hvert år i april, hvor mange tusinde danskere frivilligt giver naturen en hånd.
I 2016 foregår affaldsindsamlingen søndag den 17. april. Du kan tilmelde din egen indsamling eller
deltage på en af de mange indsamlinger, hvor DN´s lokale afdelinger eller andre inviterer.
Skoler og institutioner samler ind fra den 11. til den 15. april.
Læs mere her: http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=23250
Se flere frivillige opgaver/jobs på www.frivillighuset.dk
29
30
Foreninger med kontor/træffetider i De Frivilliges Hus
1. Børns Voksenvenner. Træffes mandag til fredag på tlf. 2812 2921, aalborg@voksenven.dk
2. Mandecentret Aalborg. Kontakt og aftaler ring på tlf. 7025 9019
3. Hjælp Voldsofre. Tlf. 2011 6612, voldsofrenord@gmail.com
4. FrivilligAalborg (Dansk Flygtningehjælp). Kontakt og aftaler ring på tlf. 9816 1516.
5. Stressforeningen. Kontakt og aftaler ring på tlf. 6040 7026, mail: info@stressforeningen.dk
6. Nordjysk Spor. Kontakt og aftaler skriv til: nordjysk@landsforeningen-spor.dk
7. Fødselsdagskompagniet. Træffes på tlf. 6160 4165, mail: lene@fodselsdagskompagniet.dk
8. Kvisten Aalborg. Kontakt og aftaler ring på tlf. 5054 2550, mail: aalborg@kvistene.dk
9. Hjerteven Nordjylland – tirsdag ulige uger kl. 12-17. Kontakt, mail:chrlynge@mailme.dk
10. Dansk Folkehjælp Økonomisk Rådgivning. Kontakt og aftaler ring på tlf. 70 220 230.
Foreninger/grupper/netværk, der mødes fast i De Frivilliges Hus
































AA + Al-Anon – onsdage kl. 19-21 + weekend
Selvhjælpsgruppe (angst, depression) – tirsdag lige uger kl. 14-16 (efter aftale)
Selvhjælpsgruppe (selvudvikling, livskriser, skilsmisse) – torsdag lige uger kl. 18.30-21.30
Angstforeningens selvhjælpsgrupper – tirsdag lige uger & torsdag ulige uger kl. 19-21
Depressionsforeningen selvhjælpsgruppe – onsdag lige uger kl. 19-21
OCD Foreningen + OCD ungegruppe – sidste tirsdag i hver måned kl. 19-21.30
Hjerteforeningen – efter aftale
Epilepsiforeningen – sidste mandag hver måned kl. 19-21.30
Parkinson Yngre Nord – 1. tirsdag i måneden kl. 16-18.30
Foreningen af Førtidspensionister, Aalborg – sidste torsdag hver måned kl. 13-15
ADHD-Foreningen – 1. tirsdag i måneden kl. 19-22
Landsforeningen for efterladte efter Selvmord – 2. torsdag hver måned kl. 19-21
Autismeforeningen – efter aftale
Whiplashforeningen – 1. torsdag i måned kl. 19-21.30
Kurdisk Kulturel Venskabsforening, Kurdisk Ungdomsforening, Kurdisk Hus – efter aftale
Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød – sidste torsdag hver måned kl. 19-21.30
Kræftens Bekæmpelse & Dansk MPN Forening – efter aftale
Bedre Psykiatri – efter aftale
Dansk-Ungarsk Forening (legestue) & Lastivka (Ukrainsk Forening) – efter aftale
Vietnamesisk Kulturforening – lørdag/søndag
PIPS (Patientforeningen for intensive patienter og pårørende) – efter aftale
YFU Danmark & AFS Aalborg (udveksling) – efter aftale
Hjernesagen, pårørendegruppe – 2. mandag i hver måned
Red Barnet Ungdom – efter aftale
Mødrehjælpen (Familiesamvirket) – efter aftale
Samarit Nord – efter aftale
Natteravnene i Aalborg – efter aftale
Fibromyalgi netværksgruppe – efter aftale
Adoptivforældre netværksgruppe – efter aftale
Forældre med børn anbragt udenfor hjemmet netværksgruppe – efter aftale
Aalborg Frivilligråd
Bisiddernetværk, Selvhjælp Netværk & Netværk Besøgstjenester i Aalborg, Mandegrupper
Hvis du ønsker kontakt til eller yderligere oplysninger om en af de pågældende grupper/netværk,
eller hvis du gerne vil starte en ny gruppe/netværk/forening op i De Frivilliges Hus, så hører vi
gerne fra dig. Kontakt De Frivilliges Hus, tlf. 9811 1344, mail: morten@frivillighuset.dk
31
Din dør til den frivillige verden i Aalborg
Brug for et frivilligjob?
Brug for et frivilligt hjælpetilbud?
Brug for mere viden om den frivillige verden?
DE FRIVILLIGES HUS - MØLHOLMSVEJ 2 - 9000 AALBORG
Tlf. 9811 1344 (mandag-torsdag kl. 9.30-15.30, fredag kl. 9.30-13.30)
Mail: frivillighuset@frivillighuset.dk
Web: www.frivillighuset.dk, https://da-dk.facebook.com/frivillighuset
Om nyhedsbladet
Har du kommentarer, ideer til artikler, jobs, ris eller ros vedrørende nyhedsbladet, så er du
velkommen til at kontakte redaktionen på tlf: 9811 1344 eller skrive til: morten@frivillighuset.dk
Vil du abonnere på De Frivilliges Hus digitale nyhedsblad, så skriv til morten@frivillighuset.dk
Næste nyhedsblad udkommer i juni 2016.
32